Studieordning for læreruddannelsen

Transkript

1 Studieordning for læreruddannelsen Indhold: Indledning...3 Almen del...6 Fagenes omfang...6 Uddannelsens struktur...7 Fagene...8 Frivillig undervisning...8 Arbejdet med emner, temaer eller projekter...9 Praktikken...10 Sammentænkning af faglige og pædagogiske teorier og færdigheder...12 Bacheloropgaven...12 Informations- og kommunikationsteknologi...13 Tilrettelæggelse af tværgående indholdselementer...13 De studerendes pligt til at deltage i uddannelsen...14 Faglig del...17 De pædagogiske fag...17 Almen didaktik...18 Psykologi...21 Pædagogik...24 Skolen i samfundet...27 Billedkunst...30 Biologi...34 Dansk...39 Dansk som andetsprog (forsøg)...43 Engelsk...47 Fysik/kemi...52 Geografi...56 Historie...60 Hjemkundskab...64 Håndarbejde...68 Idræt...72 Kristendomskundskab/Livsoplysning...77 Kristendomskundskab/Religion...80 Matematik...84 Musik...88 Natur/Teknik...92 Praktik

2 Samfundsfag...99 Sløjd Tysk Kursus, der tager sigte på undervisning af børn i de første år i skolen Kursus, der tager sigte på undervisning af børn med særlige behov Kursus inden for det praktisk-musiske fagområde Kursus i skrivning og retorik Eksamen Eksamen Afløsning Meritoverførsel Bilag - bekendtgørelser Bekendtgørelse om uddannelse af lærere til folkeskolen Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelse af lærere til folkeskolen..131 Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse Studieordning for meritlæreruddannelsen Formål Almen del Faglig del (se studieordningens side ) Praktik på meritlæreuddannelsen Bekendtgørelse om uddannelsen til meritlærer Bekendtgørelse af lov om åben uddannelse

3 Indledning Formål Læreruddannelsens formål er 1) at den studerende tilegner sig faglig og pædagogisk indsigt og praktiske forudsætninger for at virke som lærer i folkeskolen og for at forestå anden undervisning og formidling, 2) at den studerende under anvendelse af sine teoretiske og praktiske forudsætninger lærer at samarbejde og at planlægge, udføre og vurdere undervisning, 3) at den studerendes personlige udvikling fremmes gennem selvstændigt arbejde med stoffet, gennem samarbejde og gennem medansvar for sin uddannelse, og 4) at den studerendes engagement og glæde ved at arbejde med børn og voksne under uddannelse styrkes. På Nørre Nissum Seminarium & HF lægger vi vægt på at arbejdet foregår på et højt fagligt niveau at det praktisk-musiske udfoldes som en del af fagligheden at den enkelte studerende sikres ret til i frihed at reagere på omgivelsernes udfordring at der i arbejdet søges fastholdt og udviklet en almen dannelse, hvor tid og sted er indholdsfyldte begreber at der skabes forståelse for egen kultur som baggrund for i et multikulturelt samfund at forstå andres kultur at den demokratiske proces stimuleres, så den omfatter helheden, og den enkelte betragtes som et unikt, selvstændigt menneske at demokratiet udfolder sig som noget, der leves og ikke blot administreres at virksomheden udøves og udvikles på grundlag af et kristent livssyn, som bygger på den evangelisk-lutherske kirkes grundlag at den enkelte studerende får mulighed for deltagelse i udformningen af såvel indhold som formen af sit studium, idet det samtidigt tilstræbes, at vi møder den studerende med en sag. Læreruddannelsens formål og Nørre Nissum Seminarium & HF s værdigrundlag markerer ud over glæden og engagementet ved arbejdet med mennesker, at sigtet med læreruddannelsen er dobbelt dels udviklingen af de faglige og pædagogiske kompetencer, dels udviklingen af de personlige kompetencer. Læreruddannelsen og lærerprofessionen Læreruddannelsen på Nørre Nissum Seminarium & HF sigter mod lærerprofessionen. Det betyder, at vi i tilrettelæggelsen af studiet vægter, at samspillet mellem fag, det pædagogiske fagområde og praktik så vidt muligt ses ind i den helhed lærerens arbejde udgør. Det betyder, at vi ser det som noget afgørende at knytte forbindelse mellem teori og praksis. Det betyder ikke mindst, at vi studiet igennem vægter at udfordre den studerende til refleksion over forholdet mellem teori og praksis. Hensigten er her at bidrage til den studerendes personlige professionsforståelse og valg af læreridentitet. 3

4 Centrale lærerkompetencer På Nørre Nissum Seminarium & HF tilstræber vi at udvikle en professionel lærerkompetence i læreruddannelsen der indbefatter relationelle kompetencer gennem praksisrelationer personlige kompetencer gennem refleksion og interaktion samt kundskabs og færdigheds-kompetencer gennem begrebs- og teoritilegnelse. Praksisrelationerne kvalificerer de sociale kompetencer i en læreruddannelse gennem praktik, didaktiske øvelser med skoleklasser og i relationer til erfarne folkeskolelærere. De etablerede partnerskaber med folkeskoler om læreruddannelse giver en række muligheder for at fremme indsigten i professionen i det daglige studiearbejde. Disse alsidige praksisrelationer sætter perspektiver på faglig og pædagogisk-psykologisk teori og leverer de råstof til den personlige tilegnelse af lærerkompetencer gennem refleksion over samspil mellem teori og praksis. Refleksion er afgørende i forhold til en selvstændiggørelse af professionsforståelsen. Relationen mellem refleksion og praksis skaber grundstenen for nytænkning og mod til at satse på udvikling af lærerprofessionen. Den studerendes arbejde med egen læreridentitet indbefatter en selvstændig skabelse af egen viden om lærerprofessionen. Dette arbejde skal understøttes af studiestøtte og vejledning. Denne refleksion bør føre til behov for afprøvning af undervisningsforløb, hvis afvikling bør føre til fornyet refleksion for at fremme sammentænkningen mellem teori og praksis. Begrebs- og teoritilegnelse giver professionsrettede færdigheder til selvstændigt og i samarbejde med andre at mestre den kommende lærerprofession. Disse kompetencer tilegnes både gennem liniefag, pædagogiske fag og tværfaglige projekter. Denne videntilegnelse skal finde sted i et forhold mellem de akademiske fagdiscipliner og fagdidaktikkens praksisrelationer. Undervejs i uddannelsesforløbet tilrettelægges studiet således, at den studerende arbejder med egen skriftlighed i en progression hen imod den afsluttende bacheloropgave. De studerende skal lære at arbejde med egen skriftlig fremstilling fra mindre tekster til større sammenhængende opgaver. De studerende skal gennem arbejdet med skriftligheden lære at arbejde videnskabeligt (systematisk undersøgende) og med akademisk arbejdsmetode (præcision og korrekthed i omgang med brug af andre tekster/citater). Dette inkluderer, at den studerende udvikler informationskompetence, dvs. evnen til at erkende et informationsbehov samt beskrive, søge, finde, vurdere og anvende informationer. Med baggrund i de 3 centrale lærerkompetencer tilstræber vi at udvikle de studerendes forudsætninger for faglig progression og evaluering i fagene og faglighed i tværfagligheden nærmere bestemt. at kunne planlægge ud fra overvejelser over faglig progression i undervisning og læring at kunne foretage løbende evaluering og efterfølgende inddrage denne evaluering i progressionen at kunne bringe forskellige fagligheder i vekselvirkning med et pædagogisk sigte. 4

5 Vi lægger vægt på, at alle de ovenfor nævnte kompetencer tilegnes gennem selvstændig afprøvning og studier, men i høj grad også gennem forpligtende studie- og arbejdsformer og gennem åben og tillidsfuld dialog med seminarielærerne og medstuderende. Det forventes, at de studerende både på de enkelte hold og i de styrende organer øver indflydelse på undervisningens indhold, arbejdsformer og tilrettelæggelse og således tager medansvar for uddannelsen. 5

6 Almen del 1 Fagenes omfang Uddannelsen består af følgende fag og fagområder. Deres årsværk er oplyst ude til højre et helt årsværk svarer til et års fuldtidsstudium. Kristendomskundskab/livsoplysning Liniefagene dansk og matematik Øvrige liniefag Bacheloropgaven 0,20 årsværk/12 ECTS 0,70 årsværk/42 ECTS 0,55 årsværk/33 ECTS 0,15 årsværk/ 9 ECTS De pædagogiske fag Almen didaktik Psykologi Pædagogik Skolen i samfundet 0,20 årsværk/12 ECTS 0,20 årsværk/12 ECTS 0,20 årsværk/12 ECTS 0,10 årsværk/ 6 ECTS Praktik Kurser Kursus, der tager sigte på undervisning af børn i de første år i skolen Kursus, der tager sigte på undervisning af børn med særlige behov Kursus inden for det praktisk-musiske fagområde Kursus i skrivning og retorik for studerende, der vælger matematik, men ikke dansk 0,60 årsværk/36 ECTS 0,10 årsværk 0,10 årsværk 0,10 årsværk 0,10 årsværk Lærerressourcer til de enkelte fag og kurser meddeles hvert år i form af et antal timer til undervisning, vejledning og prøver m.m.. 6

7 2 Uddannelsens struktur Matrikelbaseret 1. studieår 2. studieår 3. studieår 4. studieår 1. Dansk/Matematik eksamen 2. liniefag eksamen 3. liniefag enten eksamen 3. liniefag eller eksamen 4. liniefag eksamen Krist./Livsopl. eksamen Skolen i samfundet eksamen Pædagogik eksamen Psykologi eksamen Alm. Didaktik eksamen Bacheloropgave eksamen Praktik bestå Praktikuger Praktisk-musisk kursus Skrivning/retorik Børn i de første år Børn med særlige behov 7

8 3 Fagene Den studerende skal i fagene tilegne sig relevante faglige og udviklingsmæssige kundskaber og færdigheder. I forhold til de enkelte fag gælder det, at de tilegnede kundskaber og færdigheder skal være relevante i forhold til skolens aktuelt beskrevne bestemmelser, og samtidig kunne danne grundlag for, at den studerende kan udvikle sig fagligt og således også kan bidrage til udvikling af faget. Den studerende skal derfor kunne danne sig et overblik over fagets helhed og delementer. Den studerende skal i en progression udvikle sin fagopfattelse og kunne sætte denne i forhold til egen og andres praksis, kunne indgå i debat om faget, kende fagets bestemmelser og kende fagets samspil med skolens samlede opgave. Den studerende skal blive i stand til at overveje faget med undervisning og læring som indfaldsvinkel. Dvs. at den studerende skal lære at forbinde pædagogiske/didaktiske refleksioner med fagmetodiske refleksioner. Den studerende skal tilegne sig forudsætninger for at kunne tilrettelægge forløb for elever med forskellige forudsætninger og for at kunne forvalte folkeskolelovens intentioner om at inddrage elever i drøftelser af mål, indhold og arbejdsmetoder i forhold til læreprocessen. Den studerende skal tilegne sig forudsætninger for at kunne arbejde med kontinuitet og progression i læring og undervisning og her lære at udvikle færdigheder i faglig evaluering af hold og enkelt elever. Den studerende skal i forbindelse med arbejdet med at forbinde fagdidaktiske- og fagmetodiske refleksioner lære at forbinde disse refleksioner med refleksioner over mulige tværfaglige forløb, og den studerende skal lære at sammentænke faglige og sociale mål. Nedenfor i den faglige del er de enkelte fag og kurser beskrevet nøjere med udgangspunkt i det enkelte fags CKF er og med baggrund i studieordningens almene del. For samlæste fag gælder det, at det altid er studieordningen for yngste årgang, der er gældende. (Eks.: Er der sammenlæsning mellem 04 og 05, er det studieordningen for 05, der er gældende). 4 Frivillig undervisning 4.1 Nørre Nissum Seminarium & HF udbyder i løbet af studiet følgende frivillige kurser for alle studerende - kursus i det praktisk-musiske fagområde. - kursus med henblik på undervisning af børn i de første år i skolen - kursus med henblik på undervisning af børn med særlige behov Kursus i skrivning og retorik udbydes for studerende, der vælger matematik, men ikke dansk. 8

9 4.2 Nørre Nissum Seminarium & HF udbyder derudover følgende frivillige kurser for alle studerende - kursus i undervisning af voksne - kursus dramatik - svømmelæreruddannelsen - udeskolekursus - kursus om forældresamarbejde. Herudover tilbydes hvert år - afhængig af seminariets ressourcer - kurser i andre emner og aktiviteter, der peger mod lærerens arbejdsområder, herunder f.eks.: videoproduktion, multimedier, m.v.. Seminariet tilbyder også deltagelse i korsang og sammenspil samt et teaterprojekt. 4.3 Det gælder for alle kurser, at de kun gennemføres, hvis de opnår en tilstrækkelig stor tilslutning. 5 Arbejdet med emner, temaer eller projekter og med forskellige undervisnings- og arbejdsformer 5.1 Ved studiets begyndelse organiseres de studerende i stamhold. Disse sammensættes bl.a. ud fra de studerendes valg af dansk og matematik. Undervisningen i kristendomskundskab/livsoplysning samt i de pædagogiske fag finder sted på stamhold. På første og andet studieår knyttes til hvert stamhold en seminarielærer som kontaktlærer. Kontaktlæreren fører løbende dialog med de studerende om studieforløbet. 5.2 De studerende organiseres ved starten af det første studieår i studie- og praktikgrupper. Studie- og praktikgrupper organiseres de følgende studieår i forhold til valg af liniefag. For netbaserede uddannelser gælder studiegrupperne de første 2 år. 5.3 Der afsættes på hvert studieår uger til tværfaglige emne-, tema- eller projektforløb. Ugerne kaldes projektuger og koordineres af projektkoordinatorer. De studerende organiseres i ad hoc-projektgrupper. De studerende skal gennemføre de tværfaglige emne-, tema- eller projektforløb som en del af læreruddannelsen.(se pkt. 10). 5.4 Projektkoordinatorerne har ansvar for tilrettelæggelse af projektugerne og fastlægger krav til indhold, omfang og form på det produkt, der udarbejdes af de studerende som afslutning på forløbet. Det sikres, at der i vurderingen arbejdes med forskellige evalueringsformer. 5.5 Der henvises til den faglige del af studieordningen for beskrivelse af varierende undervisnings-, arbejds- og evalueringsformer i de respektive fag. 9

10 6 Praktikken Praktikken opbygges med udgangspunkt i Undervisningsministeriets Vejledning for praktik i læreruddannelsen. På hver årgang er der praktik. For matrikelholdenes vedkommende gennemføres 1. og 4. årgangs praktik på en af Nørre Nissum Seminarium & HF s faste samarbejdsskoler. For netstuderendes vedkommende gennemføres 1. og 4. årgangs praktik på en af Nørre Nissum Seminarium & HF s faste mentorskoler. Praktikperioderne fordeles således: 1. årgang: 8 enkeltdage samt 3 uger - for den netbaserede samlet 5 uger 2. årgang: 5 uger + 1 dag 3. årgang: 7 uger (skoleperioden) + 2 dage 4. årgang: 6 uger. +2 dage De 8 enkeltdage på 1. årg. i den matrikelbaserede læreruddannelse og mentorrelationen på den netbaserede læreruddannelse udgør en anderledes praksisrelation end praktikugerne. De øvrige årganges enkeltdage benyttes til møder med skolens lærere, forældre, teamarbejde osv. samt til førvejledning og evaluering på skolen. 6.1 Det er målet, at den studerende med udgangspunkt i de skoler, hvor praktikken finder sted, alene og i samarbejde med andre kvalificerer sig til at planlægge, gennemføre og vurdere undervisning, varetage almene læreropgaver, reflektere over og begrunde egen undervisning fagligt og pædagogisk og indgå aktivt i skolens daglige virksomhed. 6.2 Praktikken afvikles på hold á 2-4 studerende (et praktikhold). 6.3 Der skal gennem hele uddannelsesforløbet være en tydelig progression i vejledningen: fra en indførende og introducerende undervisning på 1. årgang, over vejledning og supervision på 2. og 3. årgang, til et vejlederforhold med karakter af konsulentstøtte under skoleperioden og på 4. årgang. På den enkelte årgang fokuseres specielt på følgende studieområder: 1. årgang: Grundlæggende læreropgaver ved gennemførelse af undervisning. Skolens placering i samfundet, herunder skole/hjem-samarbejdet. Grundlæggende didaktiske overvejelser. Egne og andres forventninger til lærerarbejdet. Kommunikationsformer. Formidlingsformer: at læse op - fortælle -formidle. At observere elever. Planlægning af undervisning sammen med praktiklæreren. 2. årgang: Læreropgaven i forhold til elevers udvikling og læring. Undervisning i fag og tværfaglige forløb. 10

11 Demokrati og medbestemmelse og klassens sociale liv. At planlægge og tilrettelægge undervisningen på baggrund af læseplaner og årsplaner sammen med skolens lærere og medstuderende. At inddrage differentieringsovervejelser, variation mv. 3. årgang: Almen - og fagdidaktisk perspektivering og valg i forhold til undervisning (herunder etiske, pædagogiske, psykologiske og faglige begrundelser for valg af indhold og form i undervisningen). Undervisnings-, arbejds- og organisationsformer. Evalueringsformer (herunder intern/ekstern evaluering). Projektopgavens faser og indhold. Det personlige engagement i forhold til lærerrollen. Supervision og egen udvikling. Elevkontakt og lærerteamsamarbejde. Mere specifik vurdering/vejledning omkring fagdidaktik, undervisningstilrettelæggelse. 4. årgang: En samlet vurdering af undervisning. Udvikling af skolen. Særlige opgaver (børn med anden etnisk baggrund, skolens specialpædagogiske opgave osv.). Overblik, konfliktløsning, stressfaktorer og egen reaktion. Forældresamtalen og kollegasamtalen. Den faglige autoritet og kompetences betydning. 6.4 Praktikken tilrettelægges af praktiklederen i samarbejde med praktikskolerne og de studerende, så de studerende kan medtænke hele praktikforløbet med førvejledning, forberedelse, eftervejledning og evt. rapportering, i deres studium. 6.5 Praktikkens parter (studerende, seminarielærere, praktiklærere) tager udgangspunkt i praktikkens CKF når forløb skal tilrettelægges. Seminariets lærere besøger de studerende i deres praktikperiode. Disse besøg gennemføres med baggrund i en af praktiklederen udarbejdet plan. 6.6 Rapportering af praktikerfaringer påhviler: 1. årgang pædagogikfaget (alternativt psykologi) og formen aftales med praktikrådsrepræsentanten. 2. årgang evalueres og efterbehandles praktikken på almen didaktikholdene og i de respektive liniefag den enkelte studerende har. 3. årgang evalueres på linjeholdene og i forbindelse med evalueringen af 3. årgangs projekt. 4. årgang evalueres på skolen i forbindelse med udtalelsen. Desuden kan praktikperiodens erfaringer indgå i bacheloropgaven og dens vejledning. 6.7 Hver praktikperiode afsluttes med en udtalelse fra praktikskolen. Udtalelsen kan give anledning til, at praktikledelsen på seminariet pålægger den studerende at aftale en handleplan for at få indsigt i de evt. betænkelige områder i praksisudøvelsen. 11

12 6.8 På 4. årgang afsluttes faget praktik med en vurdering af, om den studerende har bestået/ikke bestået. 6.9 Studerende ved den netbaserede læreruddannelse tilbydes dialog med en erfaren lærer en mentor ansat på en folkeskole. Seminariet etablerer kontakten til denne mentor, de studerende introduceres til mentorordningen på skolen af en underviser fra seminariet. 7 Sammentænkning af faglige og pædagogisk-psykologiske teorier og færdigheder 7.1 Den studerende skal studiet igennem øves i at sammentænke og praktisere faglige og pædagogisk-psykologiske teorier og færdigheder. Årgangsprojekterne medtænker i forskellig grad praktikken. Dette aftales konkret for hvert årgangsprojekt med seminariets ledelse efter oplæg fra årgangsprojektets planlæggere. Desuden påhviler det alle fag at medvirke til, at de studerende oplever en praksisrelevans. 7.2 Årgangsprojekter/praktikforberedelse planlægges af de involverede lærere og repræsentanter for de studerende, og afvikles i passende afstand til praktikforløb. Praktikken forberedes og efterbehandles integreret i den faglige undervisning. Der kan etableres både fag- og årgangsbestemte seminarer til efterbehandling af praktikforløbene. 7.3 I studiegruppen (se punkt 5.2) drøftes efter aftale mellem deltagerne erfaringer, problemer, ideer m.v. med henblik på den studerendes personlige sammentænkning af faglige og pædagogisk-psykologiske teorier og færdigheder. 8 Bacheloropgaven 8.1 I læreruddannelsens 6. semester introduceres de studerende til arbejdet med bacheloropgaven. 8.2 Senest i april måned i 6. semester afleverer den studerende sit foreløbige fagligpædagogiske emnevalg samt et kort udkast i tilknytning til et af sine liniefag. 8.3 Seminariet udpeger en liniefagslærer og en lærer i de pædagogiske fag som vejledere for den studerende. Parterne drøfter udkastet inden udgangen af maj måned i 6. semester. 8.4 I 7. semester tilbydes de studerende - ud over vejledning undervisning, der angår bacheloropgavens fagligt/pædagogiske spændingsfelt, perspektiver på videnskabelig metode og akademisk arbejdsmåde, udarbejdelse af problemformuleringer, argumentation og dokumentation samt opgaveskrivning generelt. 8.5 Senest medio oktober i 7. semester afleverer den studerende til vejlederne en foreløbig emne- og problemformulering i form af en udvidet disposition. Den studerende har pligt til at drøfte den foreløbige emne- og problemstilling med vejlederne inden aflevering. 8.6 Emnet skal på blanket være skriftligt godkendt af vejlederne og rektor primo decem- 12

13 ber i 7. semester. Denne blanket skal efterfølgende indgå som synlig bagside i selve opgaven. 8.7 Bacheloropgaven afleveres primo marts i 8. semester (på den netbaserede uddannelse medio marts). 8.8 Den konkrete tidsplan for bachelorforløbet vil fremgå af materialet, der udleveres til de studerende i 6. semester. 9 Informations- og kommunikationsteknologi i uddannelsen 9.1 Det sikres, at den studerende i studieforløbet tilegner sig færdigheder inden for a) basis-it-kompetence b) studie- og samarbejdskompetence med it c) pædagogiske og didaktiske it-kompetencer Opbygningen af disse it-kompetencer sker som udgangspunkt i en funktionel sammenhæng integreret i fagene og i de tværfaglige forløb, evt. suppleret med enkelte særlige brugerkurser. 9.2 Den studerende producerer forskellige it-relaterede materialer dækkende for de tre kompetenceområder. Materialerne dokumenteres i en portofolio. Denne digitale portofolio evalueres af en Skole-IT evaluator efter den studerendes anmodning. Studiekontoret kan oplyse om proceduren. Der henvises i øvrigt til de enkelte fags studieordninger, hvor disse bestemmelser er præciseret. 9.3 Alle studerende får egen adresse på seminariets intranet. Der oprettes konferencer i alle fag mv.. Alle relevante konferencer er principielt åbne og tilgængelige for alle deltagere i uddannelsen. Der kan i særlige tilfælde oprettes lukkede konferencer. 10 Tilrettelæggelse af tværgående indholdselementer 10.1 Ledelsen sikrer de enkelte liniefags løbende bidrag til - udviklingen af børns mundtlige og skriftlige sprogfærdighed, herunder læseindlæring og læsetræning, - forståelse af menneskets samspil med naturen, - den internationale dimension i det omfang dette er naturligt og muligt for det enkelte liniefag, - arbejdet med de særlige forhold for tosprogede elever Ledelsen sikrer at den praktisk-musiske dimension indgår som et perspektiv i alle fags studieordninger og i tværfaglige emner og problemstillinger med hensyn til både indhold og udtryks- og arbejdsformer Nørre Nissum Seminarium & HF indgår i det ubetingede CVU Midt-Vest og samarbejder med den internationale afdeling. Seminariet har derudover en lokalt ansat international koordinator. Den studerende kan træffe aftale om studieophold og praktikophold ved en række uddannelsesinstitutioner i andre lande. Det er en forudsætning, at studieopholdet kan give merit. Der henvises til pkt

14 10.4 Studiet af læreropgaver i forbindelse med folkeskolens obligatoriske emner: færdselslære, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab samt uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering tilgodeses ved tilbud om foredrag og studiekredse undervejs i studiet, idet der i skemaet er indarbejdet faste positioner til bl.a. noget sådant. Herudover varetages de obligatoriske emner af de liniefag og øvrige fag, der ligger nærmest de pågældende emner, herunder i praktikken. 11 De studerendes pligt til at deltage i uddannelsen Læreruddannelsen er ifølge sin formålsbestemmelse en professionsuddannelse rettet mod undervisning af børn og unge. Undervisning af børn og unge kræver fysisk tilstedeværelse og kræver, at man kan arbejde sammen med andre. Undervisning kræver evne til at planlægge alene og i fællesskab. Planlægning giver kun mening hvis den ses i en sammenhæng - altså er underlagt et krav om kontinuitet og progression. En læreruddannelse er derfor en proces, der kræver kontinuitet og tilstedeværelse. En læreruddannelse kan ikke gennemføres alene ved aflevering af et nærmere defineret antal produkter/præstationer. På Nørre Nissum Seminarium & HF forventer vi derfor af den enkelte studerende, at han/hun aktivt indgår i et forpligtende studiefællesskab. Som en understregning af denne forventning er der formuleret nogle konkrete forpligtigelser: Mødepligt Pligtige opgaver, fremlæggelser, forberedelse og evalueringer Logbog Studiet generelt Ja se 11.3 Fag Ja se 11.1 Ja se 11.2 Ja se 11.3 Praktik Ja se 11.1 Ja se 11.2 Ja se 11.3 Kurser Ja se 11.1 Ja se 11.2 Projekter Ja se 11.1 Ja se 11.2 Ja se 11.3 Bacheloropgave Ja se Mødepligt. Der er med henvisning til bekendtgørelse om uddannelse af lærere til folkeskolen mødepligt til praktik. Denne mødepligt er defineret i forhold til lærerarbejdet i skolen og er derfor defineret som en 100 % mødepligt. Den enkelte praktikskoles ledelse vurderer, om den studerendes mødepligt er opfyldt. En praktikperiode kan efter rektors godkendelse gennemføres på et senere tidspunkt i uddannelsen. Der er mødepligt til de kurser, der er beskrevet ovenfor (se pkt. 4). Mødepligt her er defineret som en 80 % mødepligt. Ved de tværfaglige projektforløb (se punkt 5), ved særlige undervisningsforløb (herunder rejser/ekskursioner) og kurser samt udformning af nærmere angivne studieprodukter i fagene (se den faglige del af studieordningen) fastsættes forpligtende studieformer herunder omfanget af mødepligt af lærerne. 14

15 Der er mødepligt til den første vejledning ved bacheloropgaven og herudover til mindst en vejledning mere. Der er mødepligt til obligatoriske kurser og forløb i henhold til de enkelte fags studieordninger. Mødepligt kan ved den netbaserede læreruddannelse defineres som andet end fysisk tilstedeværelse. En sådan anden definition skal være skriftligt formuleret af læreren Pligtige opgaver og fremlæggelser I de enkelte fag, kurser og tværfaglige forløb er der en række pligtige produkter og krav om fremlæggelser. Disse fremgår af de enkelte fags studieordninger og/eller af de konkrete beskrivelser af et forløb/kursus. Den studerende har forud for en praktikperiode pligt til at tage kontakt til praktikskolen med henblik på at få klarlagt aftaler og gensidige forventninger i forhold til praktikken. Det er pligtigt at deltage i den fælles evaluering af praktikken Logbogen Studielogbogen er et arbejdsredskab, der tager sigte på at styrke kontinuiteten og progressionen under lærerstudiet - og ikke en dagbog. Vi anbefaler den studerende at føre en studielogbog. Logbogen kan i perioder føres af studiegruppen/praktikgruppen i fællesskab. I logbogen fastholdes gennem studiet erfaringer, refleksioner over og indsigt i didaktiske spørgsmål og problemstillinger i faglige/tværfaglige forløb og i praktikken. Det er vigtigt at dele sådanne erfaringer med medstuderende og lærere. Logbogen er derfor nok den studerendes ejendom, men også et vigtigt arbejdsredskab for samarbejde og fælles progression. Studielogbogen danner bl.a. basis for vejledning og løbende intern evaluering i faglige/tvær-faglige forløb og i praktikken. Dele af logbogen kan efter aftale mellem studerende og lærer(e) i visse forløb i studiet gøres obligatorisk at fremlægge. Det fremgår af det enkelte fags studieordning i hvilket omfang og under hvilke former studielogbogen er en forudsætning for at indstille sig til eksamen Konsekvenser af manglende opfyldelse af mødepligt mv. Den enkelte lærers godkendelse af den studerendes deltagelse i studiet jf. pkt er en forudsætning for, at den studerende kan deltage i afsluttende prøve i faget/få udstedt kursusbevis. Vedr. indstilling til eksamen skal læreren senest 1.maj i eksamenssemestret oplyse den studerende, om deltagelsen kan godkendes. I tilfælde af, at deltagelsen ikke godkendes, henvises den studerende til fornyet godkendelse af studiedeltagelse med henblik på prøve i næste eksamenstermin. 15

16 For så vidt angår tværfaglige forløb/projekter skal gennemførelse være dokumenteret senest 1. maj det pågældende studieår for at den studerende kan få udstedt et samlet læreruddannelsesbevis. Opfylder den studerende ikke de aftalte forpligtelser i projektforløb, seminarer, kurser, studierejser m.v., kan den studerende af læreren enten tilbydes deltagelse i tilsvarende forløb m.v. eller en ny frist for pligtig fremlæggelse mv.. Er dette ikke muligt, stilles den studerende efter rektors godkendelse en opgave, hvor den studerende dokumenterer sin deltagelse i studiet inden for det pågældende studieområde. Godkendelse af opgaven er en forudsætning for at kunne indstille sig til afsluttende lærereksamen Den almindelige deltagelsespligt Hvis én eller flere lærere vurderer, at den studerende ikke lever op til den almindelige deltagelsespligt i læreruddannelsen, afgør rektor, om den studerende kan indhente det forsømte. Ved gentagen manglende opfyldelse af deltagelsespligten kan rektor efter to skriftlige advarsler bringe studieforløbet til ophør. Den studerende har krav på tilbud om at blive hørt og kan i påkommende tilfælde medbringe en bisidder. Hvis en studerende ikke har færdiggjort uddannelsen senest 3 år efter at uddannelsen rettidigt skulle have været afsluttet, udskrives den studerende af uddannelsen (jf. bekendtgørelse om adgang, indskrivelse og orlov ved videregående uddannelser). 16

17 Faglig del De pædagogiske fag Det pædagogiske fagområde omfatter fagene pædagogik, almen didaktik, psykologi og skolen i samfundet. De pædagogiske fag skal i et samarbejde med læreruddannelsens øvrige fag sætte de studerende i stand til at 1) tage begrundet stilling til forhold vedrørende opdragelse, undervisning og uddannelse, herunder lærerens handlemuligheder i forhold til elever, forældre, kolleger, offentlige myndigheder og politiske aktører, 2) planlægge, udføre og vurdere undervisning og andre læreropgaver i forhold til skiftende betingelser i familie, skole og samfund og 3) forstå og varetage enkelte elevers og elevgruppers interesser i forhold til uddannelsessystemets og samfundets krav. De enkelte fag i det pædagogiske fagområde bidrager med særlige synsvinkler og perspektiver i uddannelsen: Almen didaktiks fokus er på den begrundede planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i skolen. Faget har i læreruddannelsen en tværfaglig forpligtelse, idet det inddrager indhold og perspektiver fra de øvrige pædagogiske fag, liniefagene og praktikken. Psykologis fokus er viden, begreber og teorier om børns og unges læring, udvikling og sociale samspil i forskellige sammenhænge. Faget sætter endvidere perspektiv på den studerendes og lærerens professionelle udvikling. Pædagogiks fokus er etiske, værdimæssige og analytiske perspektiver på opdragelse og undervisning. Faget sætter i særlig grad perspektiv på dannelsens vilkår og muligheder i historisk og nutidig belysning. Udvikling af den dannelsesteoretiske argumentation er central i faget. Skolen i samfundets fokus er at anskue lærerens og skolens virksomhed i lyset af de samfundsmæssige betingelser og den samfundsmæssige betydning - eller de funktioner og virkninger - denne virksomhed har. 17

18 Almen didaktik 1) Mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder Præambel Kernen i faget almen didaktik er professionel lærervirksomhed med henblik på at målsætte, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning. Didaktiske teorier, modeller og forskningsresultater danner afsæt for kritiske og konstruktive analyser af praksisbeskrivelser og undervisning. Målet er, at den studerende tilegner sig 1) teoretisk indsigt og praktisk kompetence til selvstændigt og i samarbejde med elever, forældre og kolleger at træffe og begrunde valg forbundet med målsætning, planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og 2) forudsætninger for at udvikle og anvende teoretisk indsigt, professionelt sprog og praktiske kompetencer med henblik på videreudvikling af undervisningen og skolen. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Skolen som institution og organisation centrale og lokale rammer for undervisningen 1) Skolens formål, fag og tværfaglighedsforståelse. 2) Skolefagenes mål og indhold. 3) Skolens organisering af elevers og læreres arbejde og samarbejde. 4) Skolens samarbejde med eksterne parter. Eleverne i undervisningen 1) Elevernes forudsætninger og potentialer i et differentieringsperspektiv, herunder forholdet mellem den enkelte elev og klassens fællesskab. 2) Elevernes med- og selvbestemmelse på undervisningens mål, indhold og arbejdsformer. 3) Samarbejdet og samvirket med forældrene. Undervisningens mål, indhold og arbejdsformer 1) Forskellige fags erkendelses- og udtryksformer og potentialerne i tværfaglige emne- og projektarbejder. 2) Målfastsættelse og kriterier for valg af indhold etc. 3) Kriterier for valg af indhold i undervisningen og for valg af undervisnings- og arbejdsformer i forhold til forskelligt indhold og forskellige elever. 4) Udformning af undervisningsplaner og kriterier for valg af undervisningsmidler og undervisningsmaterialer. 5) Lærer-elevrelationer og samtaleformer i undervisningen. 6) Læreren som vejleder og leder. Udvikling af undervisningen og elevernes udbytte af skolegangen 1) Løbende intern evaluering med henblik på at fremme elevernes læring og undervisningens kvalificering. 2) Begrundelser for og veje til at beskrive og vurdere elevernes udbytte af skolegangen i forhold til de formulerede formål og mål. 3) Forudsætninger for udvikling af det kollegiale samarbejde og for skolens udvikling. 18

19 4) Forudsætninger for at udvikle både uddannelses- og dannelsesperspektivet i skolens opgave. Samspillet med fagene Studiet i almen didaktik inddrager kundskabsområder og erfaringer fra de øvrige pædagogiske fag i læreruddannelsen, den studerendes liniefag og praktik, hvilket giver mulighed for at organisere dele af undervisningen som tværgående studieforløb. 2) Indhold Undervisningens nærmere indhold udvælges i et samarbejde mellem lærer(e) og studerende på en sådan måde, at de studerende får mulighed for at arbejde med fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. 3) Arbejdsformer a) Generelt Centrale temaer i faget studeres i organisations- og arbejdsformer, der: fremmer den studerendes aktive deltagelse i undervisningen, gør det muligt, at den studerende indgår i forpligtende samarbejdsforhold, fremmer den studerendes mulighed for at tage ansvar såvel for individuelle som for fælles studieaktiviteter, udfordrer den studerendes personlighed som lærer, giver mulighed for at den studerende gennemfører evaluering af egen læreproces, giver mulighed for at IKT integreres i studiet, giver mulighed for at gøre erfaringer med den praktisk-musiske dimension. I undervisningen i faget indgår gennemførelse af 2 obligatoriske øvelser (jf. studieordningens almene del pkt. 11.2). På 2. og 3. studieår indgår almen didaktik i tværfaglige projektforløb, se nedenfor. b) Fagets praktik- og praksisrelationer De studerendes erfaringer fra praktik og andre praksisrelationer inddrages løbende i undervisningen. Desuden inddrages de studerendes didaktiske overvejelser over konkrete undervisningsopgaver i deres praktikperioder samt deres kritiske refleksion over og evaluering af gennemførte undervisningsforløb efter praktikperioderne i undervisningen (jf. studieordningens almene del pkt. 6). c) Tværfaglige forløb I andet studieår indgår - som en del af undervisningen i psykologi, pædagogik og almen didaktik - et tværfagligt projektforløb om læring. Problemstilling og skriftligt produkt skal godkendes af læreren/-erne. De studerende har mødepligt til evalueringssamtaler om projektforløbet. I tredje studieår indgår som en del af undervisningen i almen didaktik - i samarbejde med liniefag og praktik et tværfagligt projektforløb med fokus på planlægning, gennemførelse og 19

20 evaluering af undervisningsforløb. Der udarbejdes et skriftligt produkt, der godkendes af læreren/-erne. De studerende har mødepligt til evalueringssamtaler om projektforløbet. d) Logbog Den studerende kan i perioder efter aftale med læreren blive bedt om at føre og fremlægge logbog som dokumentation for aktiv deltagelse i undervisningen i almen didaktik (jf. studieordningens almene del pkt. 11.3). e) Særlige forhold vedr. meritlæreruddannelsen De tværfaglige projektforløb indgår ikke som en obligatorisk del på meritlæreruddannelsen. 4) Eksamen Det er en forudsætning for at kunne indstille sig til eksamen i almen didaktik, at de obligatoriske projektforløb er gennemført og godkendt, og at de obligatoriske øvelser er gennemført og godkendt (jf. studieordningens almene del pkt. 11.4). Den studerende udarbejder en skriftlig opgave, som danner udgangspunkt for en mundtlig prøve. Emnet for den skriftlige opgave godkendes af læreren. I opgaven indgår en begrundet årsplan for et skolefag på et selvvalgt klassetrin samt et begrundet undervisningsforløb i tilknytning hertil. Den skriftlige opgave har et omfang på sider. Opgaven kan udarbejdes af en gruppe på max. 3 studerende. Det anførte omfang gælder også for gruppefremstillede opgaver. Prøven former sig som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor. Ved prøven kan alle fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder inddrages. Der gives én karakter, som bygger på en samlet vurdering af den skriftlige opgave og den mundtlige præstation. 20

21 Psykologi 1) Mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder Præambel Psykologi i læreruddannelse har særlig fokus på viden, begreber og teorier om børn og unges læring, udvikling og sociale samspil i forskellige sammenhænge. Faget sætter endvidere perspektiv på den studerendes og lærerens professionelle udvikling. Centralt i faget står pædagogisk psykologi. Målet er, at den studerende 1) udvikler kompetencer til at iagttage og handle på grundlag af en psykologisk funderet forståelse af læreren som aktør på individniveau, på gruppeniveau, på organisations-niveau og på samfundsniveau, 2) tilegner sig viden og forståelse for psykologiens centrale begreber og teoridannelser og 3) tilegner sig forståelse for menneskets mangesidige livssammenhænge, virkelighedsopfattelser og udviklingsvilkår. Centrale kundskabs- og færdighedsområder 1) Metateoretiske forudsætninger for vurdering af psykologiens anvendelsesområder i lærervirksomhed. 2) Menneskets sociale, kognitive og emotionelle udvikling. 3) Personlighedsteoretisk forståelse, personlighed, identitet eller selv. 4) Kundskab, læring, kompetence og mestring. 5) Sociale relationer, interaktion og kommunikation. 6) Socialisation og interkulturel psykologi. 7) Læreren som procesleder med henblik på facilitering af forandrings-, udviklings- og læringsprocesser for grupper og individer. Samspil med uddannelsens øvrige fag Dele af undervisningen kan foregå i samarbejde med de øvrige pædagogiske fag og i andre tvær- eller parallelfaglige sammenhænge, hvor faget kan bidrage med sine særlige perspektiver på bl.a. udvikling, læring og kommunikation. 2) Indhold Der arbejdes med psykologisk analyse, refleksion og vurdering med henblik på at udvikle forståelse for den psykologiske kompleksitet i pædagogisk praksis samt teoretisk begrundede holdnings- og handlingsvalg inden for almen lærervirksomhed. Undervisningens nærmere indhold udvælges i et samarbejde mellem lærer(e) og studerende på en sådan måde, at de studerende får mulighed for at arbejde med fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. I første og andet semester udvælges indholdet inden for emneområderne: personlighed, emotionel og social udvikling og socialt samspil. I tredje semester arbejdes med særlig fokus på kognitiv udvikling og læring. I fjerde semester er lærer-elev-relationen i fokus. 21

22 3) Arbejdsformer a) Generelt Centrale temaer i faget studeres i organisations- og arbejdsformer, der: fremmer den studerendes aktive deltagelse i undervisningen, gør det muligt, at den studerende indgår i forpligtende samarbejdsforhold, fremmer den studerendes mulighed for at tage ansvar såvel for individuelle som for fælles studieaktiviteter, udfordrer den studerendes personlighed som lærer, giver mulighed for at den studerende gennemfører evaluering af egen læreproces, giver mulighed for at IKT integreres i studiet, giver mulighed for at gøre erfaringer med den praktisk-musiske dimension. I løbet af første studieår udarbejder den studerende en skriftlig psykologiopgave, hvis problemstilling i særlig grad tager sit udgangspunkt inden for emneområderne: personlighed, emotionel og social udvikling, socialt samspil. Problemstilling og opgaven skal godkendes af læreren. Opgaven fremlægges til drøftelse på holdet, hvor de studerende har mødepligt. I andet studieår indgår psykologifaget i det pligtige tværfaglige projektforløb om læring. b) Fagets praktik- og praksisrelationer De studerendes erfaringer fra praktik og andre praksisrelationer inddrages løbende i drøftelserne i faget. Første års psykologiopgave relateres, hvor det er relevant, til første års praktikken. I det tværfaglige projekt om læring på 2. årgang opfordres de studerende til at tage udgangspunkt i en problemstilling i relation til praktikken. c) Tværfaglige forløb I andet studieår indgår - som en del af undervisningen i psykologi, pædagogik og almen didaktik - et tværfagligt projektforløb om læring. Problemstilling og skriftligt produkt skal godkendes af læreren/-erne. De studerende har mødepligt til evalueringssamtaler om projektforløbet. d) Logbog Den studerende kan i perioder efter aftale med læreren blive bedt om at føre og fremlægge logbog som dokumentation for aktiv deltagelse i undervisningen i psykologi (jf. studieordningens almene del pkt. 11.3). e) Særlige forhold vedrørende meritlæreruddannelsen Det tværfaglige projektforløb indgår ikke som en obligatorisk del på meritlæreruddannelsen. I stedet indgår et gruppeprojekt, der inddrager emneområdet læring. Problemstilling og skriftligt produkt skal godkendes af læreren. Der indgår intern evaluering i projektet. Der er mødepligt til den interne evaluering. 4) Eksamen Det er en forudsætning for at indstille sig til eksamen i psykologi, at den studerende har fået godkendt 1. års psykologiopgave og 2. års projektforløb (jf. også studieordningens almene del pkt ). 22

23 Den studerende udarbejder et kort skriftligt oplæg, som danner udgangspunkt for en mundtlig prøve. Emnet vælges af den studerende og godkendes af læreren. Det skriftlige oplæg skal tage udgangspunkt i en psykologisk problemstilling med relevans for lærervirksomhed. Det korte skriftlige oplæg kan udarbejdes af en gruppe på max. 3 studerende. Prøven former sig som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor. Ved prøven kan alle fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder inddrages. 23

24 Pædagogik 1) Mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder Præambel Kernen i faget pædagogik er analyse og vurdering af undervisningens og opdragelsens grundspørgsmål vedrørende den enkelte elevs demokratiske dannelse i et socialt fællesskab. Målet er, at den studerende ud fra en personlig værdiforankret forståelse af opdragelses- og undervisningsopgavernes betydning tilegner sig begreber, argumenter, teorier og forskningsresultater med henblik på at kunne 1) analysere, diskutere og begrunde personlig og professionel stillingtagen til principielle og konkrete spørgsmål i forbindelse med opdragelse og undervisning i samfund og skole, 2) træffe beslutning om løsning af opdragelses- og undervisningsopgaver, bl.a. i forbindelse med værdi- og normkonflikter og 3) samtale og samarbejde med elever, forældre, kolleger, ledelse og andet personale om realiseringen af skolens opdragelses- og undervisningsformål. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Pædagogisk-filosofiske indholdsområder 1) Opdragelse og undervisning i idéhistorisk perspektiv 2) Pædagogik, menneske- og samfundssyn, dannelse og kvalificering 3) Den etiske dimension i forholdet mellem mennesker, herunder samtalens etik. Opdragelse og undervisning i institutionel sammenhæng 1) Folkeskolens undervisning og opdragelse i historisk belysning, herunder enhedsskolens udvikling. 2) Folkeskolens opgave, organisation og lovgrundlag. 3) Alternative skoleformer. Læreropgaver i nutidens skole 1) Lærerrolle og lærerpersonlighed. 2) Lærerens ansvar, pligter og rettigheder i demokratisk sammenhæng. 3) Lærerens samarbejde med elever, kolleger og forældre om undervisning. 4) Lærerens opgaver over for børn med anden kulturel baggrund. 5) Lærerens socialpædagogiske forpligtelser og samarbejdsrelationer. Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde 1) Forholdet mellem teori og praksis i pædagogisk arbejde. 2) Teorier om udvikling og forandring i uddannelsessystemet. 3) Pædagogiske udviklingsprojekter og skoleudvikling. 4) Skole og undervisning i international belysning. Samspil med læreruddannelsens andre fag Undervisningen kan finde sted i et tværfagligt samarbejde med almen didaktik, psykologi og skolen i samfundet samt i varieret omfang med kristendomskundskab/livsoplysning og uddannelsens liniefag. 24

25 2) Indhold Der arbejdes med pædagogisk analyse, refleksion og vurdering med henblik på at udvikle forståelse for kompleksiteten i pædagogisk praksis samt teoretisk begrundede holdnings- og handlingsvalg inden for almen lærervirksomhed. Undervisningens nærmere indhold udvælges i et samarbejde mellem lærer(e) og studerende på en sådan måde, at de studerende får mulighed for at arbejde med fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Følgende indholdsmæssige progression tilstræbes: 1. semester: Opdragelse og undervisning i institutionel sammenhæng 1) Folkeskolens undervisning og opdragelse i historisk belysning, herunder enhedsskolens udvikling. 2) Folkeskolens opgave, organisation og lovgrundlag. 3) Alternative skoleformer. 2. semester: Læreropgaver i nutidens skole 1) Lærerrolle og lærerpersonlighed. 2) Lærerens ansvar, pligter og rettigheder i demokratisk sammenhæng. 3) Lærerens samarbejde med elever, kolleger og forældre om undervisning. 4) Lærerens opgaver over for børn med anden kulturel baggrund. 5) Lærerens socialpædagogiske forpligtelser og samarbejdsrelationer. 3. semester: Pædagogisk-filosofiske indholdsområder 1) Opdragelse og undervisning i idéhistorisk perspektiv 2) Pædagogik, menneske- og samfundssyn, dannelse og kvalificering 3) Den etiske dimension i forholdet mellem mennesker, herunder samtalens etik. 4. semester: Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde 1) Forholdet mellem teori og praksis i pædagogisk arbejde. 2) Teorier om udvikling og forandring i uddannelsessystemet. 3) Pædagogiske udviklingsprojekter og skoleudvikling. 4) Skole og undervisning i international belysning. (Punkt 2, 3 og 4 kan evt. inddrages på 1. semester i et samarbejde med skolen i samfundet). 3) Arbejdsformer a) Generelt Centrale temaer i faget studeres i forskellige organisations- og arbejdsformer, der: - fremmer den studerendes aktive deltagelse i undervisningen, - gør det muligt, at den studerende indgår i forpligtende samarbejdsforhold, - fremmer den studerendes mulighed for at tage ansvar såvel for individuelle som for fælles studieaktiviteter - udfordrer den studerendes personlighed som lærer, - giver mulighed for at den studerende gennemfører evaluering af egen læreproces, - giver mulighed for at IKT integreres i studiet, 25

26 - giver mulighed for at gøre erfaringer men den praktisk-musiske dimension. I første studieår indgår faget i et tværfagligt projektforløb om et aktuelt tema. I andet studieår indgår pædagogik i et tværfagligt projekt om læring. b) Fagets praktik- og praksisrelationer De studerendes erfaringer fra praktik og andre praksisrelationer inddrages løbende i drøftelserne i faget. I det tværfaglige projekt på 2. årg. opfordres de studerende til at tage udgangspunkt i en problemstilling fra praktikken. c) Tværfaglige forløb I løbet af første studieår indgår faget sammen med 1. liniefag, skolen i samfundet og kristendomskundskab/livsoplysning i et tværfagligt projekt omhandlende et samfundsmæssigt aktuelt tema. Der studeres sider ved skolens hverdag forstået i en samfundsmæssig og pædagogisk kontekst. Emne og produkt skal godkendes af læreren/-erne. Projektet er obligatorisk, hvilket indebærer mødepligt i projektets forløb. (Jf. studieordningens almene del pkt. 5.3 og 5.4). I andet studieår indgår som en del af undervisningen i psykologi, pædagogik og almen didaktik et integreret projektforløb om læring. Problemstilling og skriftligt produkt skal godkendes af læreren/-erne. De studerende har mødepligt til evalueringssamtaler om projektforløbet d) Logbogen Den studerende kan i perioder efter aftale med læreren blive bedt om at føre og fremlægge logbog som dokumentation for aktiv deltagelse i undervisningen i pædagogik (jf. studieordningens almene del pkt. 11.3). e) Særlige forhold vedr. meritlæreruddannelsen De tværfaglige projektforløb indgår ikke som en obligatorisk del på meritlæreruddannelsen 4) Eksamen Det er en forudsætning for at indstille sig til eksamen i pædagogik, at den studerende har fået godkendt de obligatoriske projektforløb (jf. også studieordningens almene del pkt ). Den studerende udarbejder et kort skriftligt oplæg, som danner udgangspunkt for en mundtlig prøve. Emnet vælges af den studerende og godkendes af læreren. Det skriftlige oplæg skal tage udgangspunkt i en pædagogisk problemstilling med relevans for lærervirksomhed. Det korte skriftlige oplæg kan udarbejdes af en gruppe på max. 3 studerende. Prøven former sig som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor. Ved prøven kan alle fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder inddrages. 26

27 Skolen i samfundet 1) Mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder Præambel Kernen i skolen i samfundet er identifikation, analyse, vurdering og diskussion af betingelserne og mulighederne for skolen og lærerarbejdet og de interesser der knyttes hertil fra skolens sociale og politiske omgivelser. Faget arbejder teoretisk og empirisk med en kombination af sociologiske, politologiske, historiske, pædagogiske og psykologiske perspektiver. Målet er, at den studerende introduceres til en læreruddannelse og det fremtidige arbejde som lærer ved at 1) tilegne sig færdigheder i at anvende og perspektivere egne iagttagelser og erfaringer i forståelsen af lærerarbejdet som en pædagogisk virksomhed på baggrund af skolens samfundsmæssige opgaver, funktioner og betingelser og 2) blive i stand til at identificere, analysere, vurdere og diskutere væsentlige betingelser for og perspektiver i udøvelsen af lærerprofessionen på baggrund af skolens samfundsmæssige opgaver, funktioner og betingelser. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Skolen som institution i samfundet Skolen som samfundsinstitution under skiftende økonomiske, politiske og sociale vilkår set i lyset af de demokratiforestillinger, værdier, forventninger og interesser, som knytter sig til undervisning og opdragelse i det moderne samfund. Skolens og lærerens forpligtigelser, opgaver og ansvar i forhold til eleverne med deres forskellige sociale, etniske og kulturelle baggrunde og opvækstvilkår. Skolen i en national og global politisk kontekst såvel økonomisk-administrativt som indholdsmæssigt. Skolen som organisation Skolen i sin politisk-styrelsesmæssige kontekst såvel økonomisk-administrativt som indholdsmæssigt. Skolen som arbejdende organisation med dens roller, forskrifter og kollegiale relationer. Skolen og lærernes samspil med forældrene, andre pædagogiske institutioner, offentlige myndigheder og lokalsamfundet. Sammenhæng i faget og fagets bidrag til sammenhæng i læreruddannelsen Faget peger frem mod og spiller sammen med arbejdet i de øvrige pædagogiske fag - psykologi, almen didaktik og pædagogik - samt kristendomskundskab/livsoplysning, liniefagene og praktik. Faget bidrager til udviklingen af fagdidaktikken i liniefagene. 27

28 2) Indhold Undervisningens nærmere indhold udvælges i et samarbejde mellem lærer(e) og studerende på en sådan måde, at de studerende får mulighed for at arbejde med fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. 3) Arbejdsformer a) Generelt Centrale temaer i faget studeres i organisations- og arbejdsformer, der: fremmer den studerendes aktive deltagelse i undervisningen, gør det muligt, at den studerende indgår i forpligtende samarbejdsforhold, fremmer den studerendes mulighed for at tage ansvar såvel for individuelle som for fælles studieaktiviteter, udfordrer den studerendes personlighed som lærer, giver mulighed for at den studerende gennemfører evaluering af egen læreproces, giver mulighed for at IKT integreres i studiet, giver mulighed for at gøre erfaringer med den praktisk-musiske dimension. b) Fagets praktik- og praksisrelationer De studerendes erfaringer fra praktik og andre praksisrelationer inddrages løbende i drøftelserne i faget. c) Tværfaglige forløb I løbet af 1. studieår indgår faget sammen med 1. liniefag, pædagogik og kristendomskundskab/livsoplysning i et tværfagligt projekt omhandlende et samfundsmæssigt aktuelt tema. Der studeres sider ved skolens hverdag forstået i en samfundsmæssig og pædagogisk kontekst. Emne og produkt skal godkendes af læreren/-erne. Projektet er obligatorisk, hvilket indebærer mødepligt i projektets forløb. (Jf. studieordningens almene del pkt. 5.3 og 5.4). d) Logbog Den studerende kan i perioder efter aftale med læreren blive bedt om at føre og fremlægge logbog som dokumentation for aktiv deltagelse i undervisningen (jf. studieordningens almene del pkt. 11.3). e) Evt. specielle forhold vedrørende meritlæreruddannelsen Studerende på meritlæreruddannelsen er ikke forpligtet på deltagelse i 1. studieårs tværfaglige projekt, men det tilstræbes, at der undervejs på holdet arbejdes med projektarbejdsformen i afgrænsede studieforløb. 4) Eksamen Det er en forudsætning for at indstille sig til eksamen i skolen i samfundet, at den studerende har fået godkendt 1. årgangs tværfaglige projektforløb (jf. også studieordningens almene del pkt ). 28

29 Den studerende udarbejder et kort skriftligt oplæg, som danner udgangspunkt for en mundtlig prøve. Emnet vælges af den studerende og godkendes af læreren. Det korte skriftlige oplæg kan udarbejdes af en gruppe på max. 3 studerende. Prøven former sig som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor. Ved prøven kan alle fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder inddrages. 29

30 Billedkunst 1) Mål og Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder Præambel Kernen i faget billedkunst som læreruddannelsesfag er arbejdet med billeder som midler til oplevelse, erkendelse og dannelse. Billeder defineres bredt som visuelle, kommunikative udtryk. Centralt for undervisning i faget er tilegnelsen af undervisningskompetencer på baggrund af en integrering af fagets hovedområder. Målet er, at den studerende 1) Opnår indsigt og kompetence i at forbinde og anvende skolefagets hovedområder og fagdidaktik i en reflekteret undervisning i billedkunstfaget, 2) tilegner sig praktiske færdigheder gennem eksperimenterende og undersøgende arbejde med billeder, samt indsigt i, hvordan form, indhold og funktion indgår i et samspil i dette arbejde, 3) får erfaringer med og indsigt i billedarbejde som middel til oplevelse og erkendelse, 4) tilegner sig teoretisk viden om billeder, kunst og anden visuel kultur i en kommunikativ, kulturel og historisk kontekst, 5) tilegner sig viden om børn og unges billedfremstilling og brug af billeder, 6) tilegner sig viden om billedpædagogik og fagets historie, og 7) tilegner sig fagdidaktisk viden og kompetencer som forudsætning for at begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisning i billedkunst, herunder deltagelse i tværfagligt samarbejde og kulturprojekter. Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder Fagdidaktik Skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling. Bestemmelser om faget i folkeskolen. Teorier om børn og unges billedbrug. Herunder børns og unges billedsproglige udvikling og socialisering til samfundets visuelle kulturformer. Billedpædagogiske teorier, aktuelt og historisk, herunder teori om æstetiske læreprocesser. Billedfremstilling Praktisk undersøgende og eksperimenterende billedarbejde inden for et alsidigt udvalg af udtryksformer og genrer. Erfaring med og refleksioner over, hvordan samspillet mellem form, indhold og funktion indgår i betydningsdannelsen, herunder valg og brug af medier, materialer og teknikker. Billedkundskab Analyse- og samtalemetoder, der bidrager til oplevelse, beskrivelse, fortolkning og sammenligning af billedudtryk, og som er redskaber i forbindelse med vejledning i, tematisering og evaluering af billedarbejde. Teorier og problemstillinger til belysning af billeder som sprog og kommunikation. Teorier og problemstillinger til belysning af kunst- og æstetiksyn. 30

31 Strømninger i dansk og international kunst og andre visuelle kulturformer, herunder behandlingen af centrale temaer i forskellige billedkulturer. Fagets samspil med de øvrige fag i læreruddannelsen Tværfagligt samarbejde tilstræbes i arbejdet med billedformer og visuel kultur, der integrerer andre fagområder, eller hvor samarbejde med andre fagområder kan kvalificere behandlingen af bestemte temaer. Faget bidrager med kundskaber om og færdigheder i at arbejde med billedudtryk, billedanalyse, formidling og brug af visuelle medier i andre faglige sammenhænge. 2) Indhold Studiet i billedkunst kendetegnes ved: - at skabe mulighed for, at relationer mellem billedfremstilling, samtale og teori i og om faget kan være bærende elementer i den studerendes personlige dannelse og uddannelse, - at give råderum for den studerendes kreativitet og medindflydelse, - at der udvikles fællesskaber, som præges af engagement og ansvarlighed med dertilhørende forpligtigelser. Studiet planlægges så de studerende får mulighed for at erhverve sig: - alsidig billedsproglig kompetence inden for rumlige og plane billeder - billedsproglige kompetencer med digitale medier - teoretisk og praktisk kompetence i selvstændigt at kunne træffe og begrunde valg i forbindelse med planlægning, tilrettelæggelse, udførelse, evaluering og videreudvikling af undervisning i faget billedkunst, - kompetence i forhold til elevers læring og udvikling. 3) Arbejdsformer a) Generelt: Der anvendes arbejdsmåder og undervisningsformer, som udvikler den studerendes forudsætninger for: - at planlægge, tilrettelægge og reflektere over produktive og receptive arbejdsprocesser i faget billedkunst i skolen - at indsamle og analysere kulturens billeder og vurdere kunstens institutioner (udstillinger, museer, uddannelser, faglitteratur, formidling, kunstdebat og kunstkritik) og at kunne formidle denne indsigt - at spejle billedkunst i forhold til meningsdannelse og værdisystemer i samfundet samt en aktiv deltagelse i debatten Lærere og studerende planlægger og tilrettelægger undervisningen i fællesskab. Forpligtigelsen over for stoffet og planlægningen fastholdes gennem konkret formulerede opgaver og ansvarsområder. Der kan blive tale om, at et mindre antal lektioner arrangeres som ekskursion til kunstmuseum, galleri, skole, lejrtur eller lign. 31

32 Skriftlighed i faget: - aflevering af mindst én skriftlig opgave om visuel kultur - aflevering af mindst én skriftlig opgave om børneproducerede billeder - aflevering af mindst én skriftlig opgave om fagdidaktik i faget billedkunst b) Fagets praktik- og praksisrelationer Studerendes praktikerfaringer indgår i undervisningen som udgangspunkt for diskussioner om fagdidaktik og fagets betingelser som skolefag. Der afsættes lektioner til fælles skolebesøg hos en faguddannet lærer i faget billedkunst. Der er deltagelsespligt til aftalte skolebesøg. c) Tværfaglige forløb Der kan aftales tværfaglige forløb med andre liniefag. Billedkunst indgår i de obligatoriske tværfaglige forløb på årgang. d) Logbogen Det anbefales den studerende at udarbejde logbog over hvert studieforløb indeholdende egne billedproduktioner, indsamlet billedmateriale samt refleksioner over eget studieforløb. Ved afslutningen af 1. semester er logbogen obligatorisk at fremlægge. e) Særlige bestemmelser for den netbaserede uddannelse Der kan blive tale om, at et ekstra (mindre) antal lektioner arrangeres som lektioner eller vejledning på seminariet. 4) Eksamen En forudsætning for at kunne indstille sig til eksamen er: - fremlæggelse af logbog efter 1. semester - de 3 skriftlige opgaver om: visuel kultur, børneproducerede billeder og fagdidaktik i faget, skal være godkendt af læreren. - deltagelse i aftalte skolebesøg. Mundtlig prøve: Prøven knyttes til den studerendes udstilling. Udstillingen skal bestå af: - Den studerendes praktiske og teoretiske arbejder udført i hele studietiden, som dokumentation for, at man kan anvende redskabet logbog vs. fagdidaktik og har viden om og erfaring med de 3 hovedkategorier i faget : plane billeder, rumlige billeder elektroniske billeder - En emnedel bestående af: den studerendes egne billedsproglige (teoretisk som praktisk) belysning af emnet, en billedindsamling omkring emnet, hentet fra kulturens forskellige billedformer, børns og unges billeder om emnet og/eller beslægtede emner og tematiseringer Emnedelen udføres i den afsluttende del af studieforløbet og kan være en gruppe- eller individuel sagsfremstilling. Den studerende afleverer et kort skriftligt oplæg om eksamensemnet 32

33 samt valgte tematiseringer. Oplægget skal handle om, hvilke faglige og fagdidaktiske problemstillinger den mundtlige prøve skal tage udgangspunkt i. Emnevalg skal godkendes af læreren. Nogle produkter i eksamensudstillingen kan være resultater fra gruppearbejde. Der skal dog være individuelt fremstillede produkter knyttet til det selvvalgte eksamensemne. Der gives én karakter, som bygger på en samlet vurdering af prøven. 33

34 Biologi 1) Mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder Præambel Kernen i faget biologi er indsigt i biologiske sammenhænge og menneskets samspil med naturen. Centralt står evnen til at arbejde praktisk og teoretisk med biologiske argumenter og modeller under inddragelse af samfundsmæssige og værdimæssige perspektiver. Sammenhæng mellem fagets hovedområder skabes ved at koble fagets teori tematisk sammen med naturundersøgelser og eksperimenter i laboratoriet. Fagdidaktikken indgår i alle fagets hovedområder og er selv et hovedområde. Målet er, at den studerende kvalificerer sig til at undervise i biologi i folkeskolen. Den studerende skal derfor opnå indsigt og erfaring inden for fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder og kunne sammenkæde fagets niveauer og områder i arbejdet med skolerelevante temaer. Den studerende skal desuden tilegne sig fagets karakteristiske metoder og arbejdsformer og kunne anvende disse i undervisningspraksis i skolen. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik 1) Kriterier for stofvalg, principper for planlægning, forskellige undervisningsformer samt vurdering af elevernes læring og indflydelse i faget. 2) Skolefagets udvikling, herunder mulighederne for anvendelse af fagets biologiske og etiske perspektiver på produktion og livsstil. 3) Elevens arbejde med naturundersøgelser og eksperimenter i undervisningen. 4) Analyse og vurdering af undervisningsmaterialer i faget, herunder IT. 5) Fagets relationer til de naturvidenskabelige fag i skolen - og til skolens øvrige fag (herunder slutmål for faget natur/teknik). De levende organismer og deres biotoper 1) Karakteristiske organismers bygning og tilpasninger til levestedet. 2) Sammenhænge og dynamik i væsentlige danske og udenlandske økosystemer. 3) Menneskeskabte påvirkninger af organismer og økosystemer. Sundhed og fysiologi i biologisk perspektiv 1) Basale fysiologiske funktioner og cellulære processer hos mikroorganismer, planter, dyr og mennesker. 2) Sundhedsmæssige problemstillinger i forbindelse med levevilkår, livsstil og livskvalitet. Genetik, evolutions- og adfærdsbiologi 1) Basale genetiske begreber og sammenhænge. 2) Centrale begreber og teorier om biologisk evolution. 3) Dyrs adfærd sat i relation til evolution og tilpasning. 34

35 Anvendelse af biologi i produktion og bioteknologi 1) Anvendelse af bioteknikker på mikroorganismer, planter, dyr og mennesker samt konsekvenser heraf. 2) Husdyrs adfærd og udnyttelse af husdyr i produktionen. 3) Råvare- og fødevareproduktion anskuet i lyset af bæredygtighed og natursyn. 4) Miljøproblemer med hovedvægt på lokale og globale perspektiver. Feltbiologi og eksperimentel biologi 1) Arbejdsmetoder. 2) Den studerendes eksperimenter og undersøgelsesresultater. 3) Ekskursioner til biotoper og virksomheder. 4) Undersøgelser i naturen med anvendelse af feltudstyr. 5) Undersøgelser og eksperimenter i laboratoriet med anvendelse af laboratorieudstyr. 6) Informations- og kommunikationsteknologi til indsamling og bearbejdning af data og anden information, til simulering og til visualisering. 7) Adfærd i undervisningslaboratoriet og i naturen. Biologis bidrag til sammenhæng i uddannelsen Faget har nær sammenhæng med uddannelsens andre naturvidenskabelige fag med hensyn til naturforståelsen og bør endvidere spille sammen med en vifte af læreruddannelsens øvrige fag, f.eks. samfundsfag, historie, religion og dansk, sådan som det sker i skolen i relation til det grønne islæt. Samspillet kan også etableres over pædagogiske begreber som handlekompetence inden for miljøundervisningen. 2) Indhold Undervisningen bygges op over delforløb, der tilsammen dækker uddannelsens CKF. Rækkefølge og prioritering af fagets indholdsområder sker i samarbejde mellem undervisere og studerende. Undervisningen bygges op over følgende elementer: Fagdidaktik Fagets formål, CKF og bestemmelser i folkeskolen, herunder folkeskolens prøver, samt sammenhæng med andre naturvidenskabelige fag i folkeskolen. De levende organismer, deres samspil og deres biotoper Miljø, sundhed og fysiologi Genetik, evolutions- og adfærdsbiologi Anvendelse af biologi i produktion og bioteknologi Feltbiologi og eksperimentel biologi Naturformidling og natursyn Fagdidaktikken og praktikken inddrages løbende i de enkelte faglige delforløb. Den enkelte studerendes selvstændige initiativ og medbestemmelse vægtes højt, ligesom et bredt syn på læring afspejles i det daglige arbejde. 35

36 3) Arbejdsformer a) Generelt Arbejdet i liniefaget biologi veksler mellem selvstændige studier, fremlæggelser, læreroplæg, forberedelse og efterbehandling af praktik, ekskursioner, demonstrationer, dramatiseringer, undersøgelser, feltarbejde, formidling i naturen, teoretisk undervisning IKT anvendes til bl.a. dataoplysninger, modelanalyser og simuleringer. Den studerende afleverer i løbet af hvert af de 3 første semestre en større semesteropgave (10-20 sider). Det er en forudsætning for at gå til eksamen, at disse opgaver er godkendt inden undervisningen ophører i det pågældende semester. Opgaverne vurderes af underviseren mht. fagligt og fagdidaktisk niveau samt skriftlig udtryksfærdighed og skal godkendes. Semesteropgavernes emner aftales på holdet. Semesteropgaverne skal indeholde: - titel - begrundelse for emnet i forhold til CKF (folkeskolen) og vejledende læseplaner, herunder elevernes forudsætninger. - fagdidaktiske overvejelser - faglig baggrund - skitse til forløb i folkeskolen, herunder forslag til øvelser - konklusion og perspektivering - kildeliste Efter aftale kan semesteropgaverne afleveres på anden form end den skriftlige (f.eks. film, powerpointpræsentation, musical, multimedieshow, etc.), ligesom alternative evalueringsformer kan aftales på holdet. Den studerende studerer, undersøger og beskriver i løbet af linieforløbet en selvvalgt lokalitet med inddragelse af selvstændige feltbiologiske undersøgelser. Disse undersøgelser kan laves i grupper. Denne biotopundersøgelse danner baggrund for eksamen. Den studerende skal gennemføre et feltbiologisk kursusforløb (mindst 80 % tilstedeværelse og løsning af praktiske opgaver) samt et praktisk kursus i laboratoriesikkerhed. 36

37 b) Fagets praktik- og praksisrelationer Praktikken er en del af det samlede uddannelsesbillede, og inddrages i den daglige undervisning via mulighed for fælles planlægning, refleksioner, besøg etc. Det tilstræbes, at hver studerende får et besøg af faglæreren under praktikken, og erfaringer fra disse besøg er med til at danne grundlag for planlægningen af undervisningen på holdet. Biologilinieholdet arbejder samlet hvert år med Skovens dag, hvor formidling af fagligt stof til en bred målgruppe er i fokus. c) Tværfaglige forløb Biologi indgår i lærerstudiets obligatoriske tværfaglige forløb. Endvidere kan der efter aftale med det enkelte hold arbejdes tværfagligt i kortere eller længere forløb, f.eks. omkring emner (sundhed, udeskole) eller fag (natur/teknik). d) Logbog Den studerende fører selvstændigt en journal over laboratorieforsøg, en ekskursionsbog med notater og en logbog over den daglige undervisning. Drages den studerendes opfyldelse af deltagelsespligten i tvivl, kan underviseren indkalde journaler, notater og logbog til gennemsyn. e) Netbaseret uddannelse Biologi er et fag der kræver betydelig artskendskab og feltbiologisk viden. Det kan derfor være nødvendigt at bruge ekstra ressourcer på feltbiologiske ekskursioner og undersøgelser. f) Meritlærere Der kan i samråd med den meritstuderende, seminariets ledelse og underviserne på holdet gives merit i enkelte dele af linieforløbet. Disse typer af merit aftales enkeltvis. g) Deltagelsespligt Deltagelsespligten etableres og fastholdes af lærere og studerende gennem fælles planlagte forløb med konkret formulerede forpligtigelser og ansvar. I forbindelse med deltagelsespligten træffes der aftaler om forholdet mellem undervisning, vejledning, kortere studenterplanlagte forløb, ekskursioner og undersøgelser. Underviseren på de enkelte forløb afgør, hvorvidt deltagelsespligten er overholdt. 4) Eksamen Forudsætning for at kunne indstille sig til eksamen: Godkendte semesteropgaver (3 i alt) Godkendt laboratoriesikkerhedskursus. Godkendt deltagelsespligt. Gennemført feltbiologisk kursus Eksamen består af en individuel mundtlig prøve med udgangspunkt i biotoparbejdet og en skriftlig fagdidaktisk opgave. 37

38 Den skriftlige opgave: Opgaven er af fagdidaktisk karakter, og heri begrundes biologiundervisningens metoder ud fra pædagogisk, psykologisk og didaktisk teori. Praksiseksempler kan inddrages. Opgaven kan være et gruppeprodukt fra max 3 studerende. Biotoparbejdet: Ved den mundtlige prøve demonstreres biotoparbejdet ved en udstilling, der bredt skal afspejle fagets CKF'ere. Primærmateriale fra biotopen inddrages ved eksaminationen. Valg af biotop sker senest den 1. maj et år før eksamen. Biotoparbejdet kan ske i grupper på max 3 studerende. Der gives én karakter, der bygger på en samlet vurdering af den skriftlige opgave og den mundtlige præstation. 38

39 Dansk 1) Mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder Præambel Kernen i danskfaget i læreruddannelsen er arbejdet med dansk sprog og tekster på dansk. Centralt i faget står arbejdet med danskfagets didaktik og med de studerendes udvikling af indsigt og sikkerhed i egen brug af sprog og tekster. Målet er, 1) at den studerende på baggrund af fagets centrale kundskaber og færdigheder bliver i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere en varieret undervisning i skolefaget dansk, 2) at den studerende tilegner sig viden om fagets kerneområder og danner sig et overblik over fagets helhed og dele, 3) at den studerende bliver bevidst om faget dansk som identitetsskabende og kulturbærende fag, 4) at den studerende bliver i stand til at planlægge, gennemføre og evaluere forløb, hvor faget dansk indgår i samarbejde med andre fag i folkeskolen, og 5) at den studerende kan kommunikere hensigtsmæssigt såvel mundtligt som skriftligt. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik er en integreret del af alle liniefagets øvrige kundskabs- og færdighedsområder. I arbejdet indgår 1) skolefagets mål, indhold og arbejdsformer i en helhedspræget og differentieret danskundervisning, 2) skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling, 3) bestemmelser om faget i folkeskolen, 4) fagets forskellige vurderings- og evalueringsformer, 5) sammenhæng mellem fagdidaktiske og fagmetodiske refleksioner og refleksioner over tværfaglige forløb, 6) anvendelse af forskellige undervisnings- og arbejdsformer herunder projektarbejdsformer, 7) progression tænkt ind i en differentieret undervisning og 8) analyse og produktion af undervisningsmaterialer til faget dansk, såvel trykte som elektroniske. Litteratur og medietekster Der arbejdes med danske, nordiske og oversatte tekster. I arbejdet indgår 1) ældre og nyere fiktion og ikke-fiktion for børn og voksne, 2) litteratur- og medieteori, 3) litteratur- og mediepædagogik, 4) litteratur og medieteksters æstetiske, etiske og historiske dimensioner, 5) tekst- og medieproduktion, 6) analyse og fortolkning af forskellige tekster ud fra bevidste valg af teori og metode, 7) anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi, 8) begrundelse af tekstvalg ud fra faglige mål, 9) forskellige undervisnings- og tolkningsmuligheder i en tekst og 39

40 10) øvelse i at tilrettelægge en undervisning, der fremmer elevernes læselyst og udvikler dem til kompetente tekstlæsere og mediebrugere. Sprog og kommunikation Der arbejdes med dansk sprog som modersmål og som andetsprog. I arbejdet indgår 1) sprogets opbygning, regler og normer, 2) forskellige sprogsyn og sproglig variation, 3) sprog som kommunikation, herunder sprogbrug, sprogets funktion og virkemidler, 4) kommunikationsformer i trykte og elektroniske medier, 5) børns sproglige udvikling, herunder tosprogethed, 6) det nordiske sprog- og kulturfællesskab, 7) mundtlige og skriftlige genrer, 8) retorik og vurdering af børns talesprog, 9) talt og skrevet nabosprog, 10) øvelse i at tale og skrive hensigtsmæssigt i forhold til målgruppe, genre og kommunikationssituation, 11) fortælling og oplæsning, 12) analyse af sprog og sprogbrug, herunder børnetekster, 13) vejledning af elever, herunder tosprogede, i deres mundtlige og skriftsproglige udvikling, 14) vejledning af elever i formidling, fortælling og oplæsning og 15) vurdering af elevers mundtlige og skriftlige produkter. Læsning og skrivning Der arbejdes med de studerendes egen læsning og skrivning, med begynderundervisning i skolen og med den fortsatte læse- og skriveundervisning i skolen. I arbejdet indgår 1) teorier om læseproces, læseudvikling og læsemetoder, 2) samspil mellem skrive- og læseudvikling, 3) læse- og stavevanskeligheder, 4) den fortsatte læseudvikling, forskellige læseteknikker/-strategier og læseformål, 5) håndskrift og håndskrivningsprocessen, herunder skrivevanskeligheder, 6) øvelse i at skrive de basale håndskriftformer på papir og tavle, 7) anvendelse af og undervisning i forskellige læsemåder og læsestrategier bestemt af formål, genre og medie, 8) overvejelser over, hvordan det enkelte barns skrive- og læseudvikling kan støttes, 9) analyse og vurdering af børneskrift og vejledning af børn i hensigtsmæssig håndskrivning og 10) at udarbejde hensigtsmæssigt lay-out i håndskrevne såvel som computerskrevne tekster. Fagets sammenhæng med læreruddannelsens øvrige fag Udvikling af børns mundtlige og skriftlige sprogfærdighed, herunder læseindlæring og læsetræning, er en dimension i alle læreruddannelsens liniefag. Dette lægger op til et naturligt samarbejde. Skriftlig og mundtlig formidling indgår i alle læreruddannelsens fag, men det er i danskfaget, at der undervises eksplicit i formidling. Det er derfor oplagt at danskfaget indgår i et samarbejde med fagene om kvalificering af de studerende på dette område. Derudover rummer faget en række æstetiske, etiske, historiske, kulturelle og sproglige dimensioner, der på forskellig vis skaber samarbejdsmuligheder med en række af læreruddannelsens øvrige fag. 40

41 2) Indhold Danskfaget omfatter en række studiemønstre der tilsammen dækker de centrale kundskabs- og færdighedsområder og dermed kernen i danskfaget i folkeskolen: Sprog, litteratur, læsning, medier og kommunikation. Fagdidaktik og fagrelevant teori udgør en væsentlig del af alle studiemønstre. 3) Arbejdsformer a) Generelt Undervisningens indhold og arbejdsformer tilrettelægges af lærer(e) og studerende på en måde så der kan arbejdes med alle fagets CKF er. Der afleveres i tilknytning til studiemønstrene to større og to mindre produkter (skriftlige opgaver eller andre produkter) hvori den studerende demonstrerer sin evne til at analysere tekster, anvende danskfaglig teori og på den baggrund anlægge fagdidaktiske perspektiver. I begyndelsen af hvert semester aftales det nærmere i hvilke forløb der skal indgå afleveringspligtige produkter, føres studielogbog og afholdes oplæg. I studiemønstrene skrivning og retorik er der mødepligt og der afsluttes med en intern evaluering. b) Fagets praktik- og praksisrelationer Den studerendes erfaringer fra praktik og andre praksisrelationer, fx elevprodukter og undervisningsmaterialer, inddrages løbende i drøftelserne i faget. De studerende tilbydes vejledning i forbindelse med praktik i faget dansk. c) Tværfaglige forløb I det første studieår indgår danskfaget i planlægning og gennemførelse af et obligatorisk tværfagligt projektarbejdsforløb med et aktuelt, overordnet emne. d) Logbogen Det aftales mellem lærer og studerende i hvilke forløb logbogen, evt. portofolio, gøres obligatorisk at fremlægge (jf. studieordningens almene del pkt. 11.3). 4) Eksamen Det er en forudsætning for den studerendes indstilling til eksamen at aftalte produkter der dokumenterer studiedeltagelsen, er godkendt af læreren og at den studerende har fået godkendt deltagelse i studiemønstrene skrivning og retorik (jf. studieordningens almene del pkt ). Eksamen består af en mundtlig og en skriftlig prøve. Mundtlig prøve: Prøven tager udgangspunkt i et kort skriftligt oplæg om et selvvalgt emne (jf. studieordningens eksamensdel pkt ). Oplægget skal rumme en problemformulering, og emnet skal være professionsrettet og anlægge et fagdidaktisk perspektiv. 41

42 Prøven former sig som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor. Der gives én karakter. Skriftlig prøve: Prøven udarbejdes af Undervisningsministeriet. Der gives én karakter. 42

43 Dansk som andetsprog (forsøg) 1) Mål og Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder Præambel Kernen i faget dansk som andetsprog i læreruddannelsen er sprog og kultur set i et andetsprogsperspektiv og fagets didaktik. Målet er, at den studerende 1) på baggrund af fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder bliver i stand til at tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisning af tosprogede elever, 2) tilegner sig viden om tosprogethed, andensprogstilegnelse, sprog og sprogbrug samt færdighed i at beskrive og analysere sprog, og 3) får indsigt i kulturteorier og -begreber. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik I arbejdet indgår 1) fagets organisering i skolen, herunder dets begrundelse og historiske udvikling, 2) faget dansk som andetsprogs mål, indhold og arbejdsformer i skolen, 3) faget som en dimension i folkeskolens øvrige fag, 4) sprogundervisningsteorier og metoder, 5) lærerens rolle som sproglig vejleder af tosprogede elever i deres mundtlige og skriftlige andetsprogsudvikling, 6) fagets forskellige evaluerings- og vurderingsformer, 7) analyse, vurdering og udarbejdelse af undervisningsmaterialer til tosprogede elever og 8) anvendelse af forskellige undervisnings-, arbejds- og evalueringsformer. Andetsprogstilegnelse I arbejdet indgår 1) teorier om tilegnelse af andetsproget, herunder modersmålets betydning, 2) progression i sprogtilegnelse, herunder strategier for ordforrådstilegnelse og lyttestrategier på andetsproget, 3) mundtlig og skriftlig udtryksfærdighed og kommunikationsstrategier, 4) tosprogethed og tosproget udvikling; sprogblanding, kodeskift og lån og 5) intersprog og intersprogsanalyse. Sprog og sprogbrug I arbejdet indgår 1) dansk sprog i et sammenlignende perspektiv, 2) sprogbrug og sprognormer og 3) beskrivelse og analyse af elevsprog (intersprogsanalyse). Læsning og skrivning i et andetsprogsperspektiv I arbejdet indgår 1) alfabetisering på dansk som andetsprog, 43

44 2) teori om den grundlæggende læse- skriveudvikling med vægt på læse- skriveudvikling på andetsproget og 3) den fortsatte læse- og skriveudvikling. Sprog og kultur I arbejdet indgår 1) kulturteori og kulturopfattelser, herunder samspillet mellem sprog og kultur, 2) sprog og identitetsdannelse i et flerkulturelt samfund, 3) den flerkulturelle skole, 4) interkulturel undervisning og 5) tosprogethed som samfundsmæssigt fænomen, herunder sprog- og uddannelsesplanlægning. Fagets sammenhæng med læreruddannelsens øvrige fag Dansk som andetsprog er en naturlig dimension i alle folkeskolens fag. I seminariefaget dansk som andetsprog er mødet mellem tosprogede elevers dansksproglige forudsætninger og folkeskolens fags fagsprog et genstandsfelt. Det lægger naturligt op til et samarbejde med de fag i læreruddannelsen, der også er skolefag. Derudover rummer faget en række samfundsmæssige, kulturelle og sproglige aspekter, som har berøringsflader med en del af læreruddannelsens øvrige fag. Her er også oplagte samarbejdsmuligheder. 2) Indhold Undervisningens indhold udvælges i et samarbejde mellem lærer(e) og studerende på en sådan måde, at de studerende får mulighed for at arbejde med fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Der arbejdes med teoretiske analyser, refleksion og vurdering med henblik på at udvikle forståelse for kompleksiteten i læreropgaver ved undervisning af tosprogede elever i dansk som andetsprog og i folkeskolens øvrige fag. 3) Arbejdsformer a) Generelt Centrale temaer i faget studeres i forskellige organisations- og arbejdsformer, herunder kursusprægede forløb, tematiske forløb, problemformulerede forløb, feltstudier samt tværfaglige forløb. I tilknytning til studieforløbene udarbejder den studerende, enkeltvis eller i grupper, mindst 4 studieprodukter, der dokumenterer studiedeltagelsen. Herudover kan der aftales forpligtende studieformer på holdet. Den studerende skal i sine studieprodukter inddrage følgende: Analyser af elevsprog Analyser af /udarbejdelse af undervisningsmaterialer Planlægning af undervisningsforløb med didaktiske begrundelser Refleksioner over praktik 44

45 En belysning af en eller flere problemstillinger inden for området sprog, kultur og identitet Et feltstudium For hvert semester aftaler lærer og hold en plan over semesterets arbejde. Heri indgår aftaler om forpligtende arbejdsformer og produkter. b) Fagets praktik- og praksisrelationer I forbindelse med beskrivelse og analyse af elevsprog arbejdes der med autentisk materiale produceret af elever med dansk som andetsprog, ligesom den studerende i sin planlægning og evaluering af et undervisningsforløb kan tage udgangspunkt i et konkret forløb fra praktikken. Desuden fremlægger den studerende udvalgte dele af sin logbog i efterbearbejdelsen af praktikken på holdet. Feltstudiet giver de studerende mulighed for at afprøve teoretiske forståelsesmodeller i praksis, idet opgaven for de studerende går ud på at analysere, hvad der er på spil i et konkret kulturmøde, hvor de selv indgår som aktører. c) Tværfaglige forløb Studerende, der deltager i 2. årgangs tværfaglige projekt, opfordres til at inddrage emneområdet andetsprogstilegnelse. Studerende, der deltager i 3. årgangs tværfaglige projekt, opfordres til ved planlægning og evaluering af undervisningsforløb at medtænke mødet mellem tosprogede elevers dansksproglige forudsætninger og folkeskolens fags fagsprog. d) Logbogen Udvalgte dele af logbogen fremlægges ved praktikefterbehandlingen på holdet. I øvrigt henvises til studieordningens almene del pkt ) Eksamen Det er en forudsætning for at indstille sig til eksamen at den studerende har udarbejdet de pligtige studieprodukter og har deltaget i øvrige aftalte forpligtende studieaktiviteter. Eksamen består af en mundtlig og en skriftlig prøve. Mundtlig prøve: Den studerende udarbejder et kort skriftligt oplæg, der danner udgangspunkt for den mundtlige prøve. Oplægget skal tage udgangspunkt i en problemformulering, og det skal være professionsrettet og anlægge et fagdidaktisk perspektiv. Prøven former sig som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor. Ved prøven kan alle fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder inddrages. Der gives én karakter. 45

46 Skriftlig prøve: Prøven udarbejdes af Undervisningsministeriet. Der gives én karakter 46

47 Engelsk 1) Mål og Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder Præambel Kernen i engelsk liniefag i læreruddannelsen udgøres af engelskfagets didaktik, engelsk sprog og sprogbrug, forskellige engelsksprogede tekster og engelskfagets kulturelle dimension. Målet er, at den studerende tilegner sig 1) færdighed i at planlægge og evaluere sprogundervisning samt færdighed i at opstille kriterier for vurdering af arbejdsformer, aktiviteter og materialer, 2) sikkerhed i at forstå talt og skrevet engelsk og i at udtrykke sig mundtligt og skriftligt, 3) viden og bevidsthed om sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug samt færdighed i at analysere og beskrive sprog og 4) viden om og indsigt i begrebet kulturforståelse og dennes betydning i undervisningssammenhænge, samt viden om kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik 1) Bestemmelser om faget i skolen; skolefagets begrundelse og historiske udvikling. 2) Kriterier for planlægning, gennemførelse og evaluering af engelskundervisningen i folkeskolen, inklusive fokus på metoder, materialer, progression, undervisningsdifferentiering og lærerens rolle som sproglig vejleder. 3) Kriterier for udvælgelse af indhold i undervisningen. 4) Varierede aktivitetstyper, der sigter på at udvikle sprogfærdighed, motivation for faget og selvstændig læring. 5) Kriterier for vurdering og fremstilling af undervisningsmaterialer. 6) Kriterier for valg af andre hjælpemidler til brug i undervisningen. 7) Engelskfagets rolle i tværfaglige sammenhænge. Sprogfærdighed og sprogtilegnelse 1) Kommunikationsstrategier i de fire grundlæggende færdigheder (lytte, læse, tale og skrive). 2) Strategier for ordforrådstilegnelse. 3) Teorier om sprogtilegnelse og heraf afledte metoder. Sprog og sprogbrug 1) Analyse af et varieret tekstudvalg, herunder lyd og billede, med henblik på bevidstgørelse om stillag og tekstopbygning. 2) Vurdering af læringsmæssige muligheder i forskellige genrer. 3) Semantik, udtale, intonation, ordforråd, ortografi, grammatik, tekstlingvistik og pragmatik. 4) Beskrivelse og analyse af elevsprog (intersprogsanalyse). 5) Komparativ sprogbeskrivelse. 47

48 Kultur- og samfundsforhold 1) Andre kulturer set i relation til egen kultur; kulturforståelse og interkulturel kompetence. 2) Tekster på engelsk, der behandler emner af universel og global karakter samt tekster om engelsktalende lande, der belyser kultur- og samfundsforhold. 3) Engelsk som modersmål og som fremmedsprog, herunder engelsk som kommunikationssprog i internationale sammenhænge (lingua franca). 4) Kulturbegrebets forskellige facetter og disses forbindelser til andre fag. Samspil med andre fag i læreruddannelsen Forbindelsen mellem almen didaktik og fagdidaktikken tydeliggøres bl.a. i forbindelse med praktikken. Endvidere kan mange af engelskfagets forskellige aspekter indgå i forbindelse med nogle af læreruddannelsens øvrige fag; med disse fag arbejdes i perioder funktionelt tværgående. 2) Indhold Fagets didaktik Der arbejdes med centrale fagdidaktiske problemstillinger inden for fremmedsprogsundervisning og -læring. Sprogfærdighed og sprogtilegnelse Udviklingen af de studerendes mundtlige og skriftlige sprogfærdighed foregår gennem intensivt arbejde med udtale, grammatik, ordforråd og sprogbrug. Forudsætningen for at påbegynde Engelsk Liniefag vil normalt være et B-niveau fra Ungdomsuddannelserne, eller tilsvarende kvalifikationer. Sprog og sprogbrug Der arbejdes hen mod en høj grad af bevidsthed og viden om sprogets form og funktion, samt om begreberne elevsprog og intersprog. Dette gælder både elevers og studerendes eget sprog og egen sprogbrug. I dette arbejde indgår der fremstillinger af fonetik, grammatik og semantik, samt andre sprogundervisningsmaterialer. Kultur- og samfundsforhold Der arbejdes med væsentlige sider af kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande og internationalt, samt med engelsksprogede tekster, både som oplevelse, som en vigtig vej til indlevelse i andre kulturer, og til at opnå sproglige færdigheder. 3) Arbejdsformer a) Generelt Sprogfærdighed og sprogtilegnelse De studerendes mundtlige og skriftlige sprogfærdighed og deres indsigt i sprogtilegnelsesstrategier udvikles hovedsageligt gennem aktiv deltagelse i arbejdet med kultur- og samfundsforhold, sprog og sprogbrug, samt fagdidaktik. Arbejdet foregår i en vekselvirkning mellem selvstændigt arbejde, gruppearbejde og lærerstyret undervisning, samt teoretisk og praktisk arbejde. Engelsk anvendes som det dominerende sprog i undervisningen, men det skal under- 48

49 streges, at den studerende også forventes at anvende engelsk både receptivt og produktivt uden for selve undervisningen. Den studerende tilskyndes til at danne studie- og diskussionsgrupper, samt til at udnytte en bred vifte af medier. Arbejdet støttes gennem bevidstgørelse om hensigtsmæssige sprogtilegnelsesstrategier. Sprog og sprogbrug I arbejdet med at opnå en høj grad af bevidsthed omkring og viden om sprogets form og funktion, samt om begreberne elevsprog og intersprog, indgår såvel elevers som de studerendes eget sprog og egen sprogbrug, undervisningsmateriale henvendt til elever, samt fremstillinger af fonetik, grammatik og semantik. Fagets skriftlige disciplin trænes vha. minimum 2 obligatoriske skriftlige eksamenssæt, hvoraf det ene skal være en gruppeopgave. Den studerende forventes herudover at benytte chancen til at udtrykke sig på skriftlig engelsk på egen hånd, hvor det er muligt. Fonetik afløses på en af de følgende måder: Et 16 timers kursus med 80 % mødepligt. Eller: Et antal øvelser og dertil hørende hjemmearbejde med et antal lydfiler. Heri indgår indtaling af eget sprog samt elevsprog, der kommenteres og analyseres, så der opnås kendskab til det engelske foneminventar i teori og praksis, herunder frembringelsen af engelske vokaler og konsonanter. Der arbejdes også med intonation og prosodi, samt med redskaber til afhjælpning af fonetiske fejl. Der fokuseres også på forskellige varianter i det engelske sprog, dvs. dialekter, regionale dialekter og sociolekter. Kultur- og samfundsforhold Der arbejdes individuelt, i grupper og på holdet med væsentlige sider af kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande og internationalt, samt med engelsksprogede tekster. De studerende tilskyndes til overalt at være opmærksomme på og sætte sig ind i engelsksprogede kultur- og samfundsforhold, og til at udbygge deres kulturforståelse og interkulturelle kompetence. Det fælles stof organiseres dels i grundlæggende oversigter og lignende, dels i 2 studiemønstre. For hvert studiemønster udarbejder den studerende et obligatorisk produkt (se mulighederne neden for). Herudover vælger hver studerende (individuelt/par/grupper) mindst 1 studiemønster. Et studiemønster består af minimum 6 tekster af varierende typer (inklusiv teksttyper i elektronisk form). Alle ovennævnte emner, litteratur og produkter skal godkendes af læreren. Produkterne afleveres som semesteropgaver før en fastsat tidsfrist inden for det enkelte semester. Obligatoriske produkter: 1 essay eller anden form for dokumentation pr. studiemønster. 1 præsentation af et emne overfor holdet. Præsentationen skal være støttet af IKT eller elektroniske medier i øvrigt. 49

50 Alle obligatoriske produkter skal godkendes af læreren. Fagdidaktik Der arbejdes med fagets didaktik som særskilt emne, men overvejelser om formidling af stoffet og børns fremmedsprogstilegnelse indgår også i tilknytning til det faglige arbejde. Arbejdet foregår i en vekselvirkning mellem arbejde i studiegrupper, individuelt arbejde og lærerstyret undervisning. Herudover skal hver studerende (par/gruppe) planlægge og begrunde et undervisningsforløb med inddragelse af principper for sprogundervisning og sprogtilegnelse. Dette kan ske i forbindelse med praktik i faget engelsk og de tværfaglige projekter, men skal under alle omstændigheder gøres som en del af det korte skriftlige oplæg til eksamen i fagdidaktik (se neden for). Fagdidaktikken og de pædagogiske fag samarbejder i tværfaglige projekter. b) Fagets praktik- og praksisrelationer Forbindelsen mellem almen didaktik og fagdidaktikken tydeliggøres bl.a. i forbindelse med praktikken. Som nævnt ovenfor skal de studerende i forbindelse med praktik i faget engelsk planlægge og begrunde et undervisningsforløb med inddragelse af principper for sprogundervisning og sprogtilegnelse. Der tilbydes vejledning i forbindelse med forberedelsen og afviklingen af praktikken. Undervisningsforløbene og de studerendes praktikerfaringer fremlægges ved en efterfølgende evaluering, der danner grundlag for den fremtidige planlægning af fx fagdidaktikken. c) Tværfaglige forløb Mange af engelskfagets forskellige aspekter kan indgå i forbindelse med nogle af læreruddannelsens øvrige fag; med disse fag arbejdes på 2. og 3. årgang i perioder funktionelt tværgående om en sammentænkning af faglige og pædagogiske teorier og færdigheder. c) Logbog Hver studerende anbefales at føre en logbog, der især indeholder vurderinger af eget studieforløb i faget samt refleksioner over fagets problemstillinger. Logbogen kan i perioder, fx i forbindelse med praktikken, være tilgængelig for læreren og danne grundlag for evalueringsog vejledningssamtaler. Se i øvrigt studieordningens almene del pkt ) Eksamen Det er en forudsætning for indstilling til eksamen, at alle de krævede produkter er udarbejdet og godkendt, samt at deltagelse i obligatoriske tværfaglige projekter er dokumenteret. Eksamen består af en mundtlig og en skriftlig prøve. Mundtlig prøve a) Indsigt i fagdidaktik og sprogtilegnelse prøves med udgangspunkt i et kort skriftligt oplæg med afsæt i en selvvalgt central fagdidaktisk problemstilling. Emnet skal godkendes af læreren. Oplægget skal ved eksamen relateres til og begrundes i cen- 50

51 trale fagdidaktiske problemstillinger, der også ligger ud over den selvvalgte. I oplægget indgår et undervisningsforløb i oversigtsform, og den studerende skal i forbindelse hermed redegøre for de anvendte principper for sprogtilegnelse og for undervisningens planlægning og tilrettelæggelse. b) Indsigt i sprog og sprogbrug prøves gennem en lodtrukket opgave, der tager udgangspunkt i elevsprog. c) Sprogfærdighed samt indsigt i kultur- og tekstforståelse prøves gennem et lodtrukket emne i enten det fælles eller det selvvalgte stof. Denne del af prøven foregår som en samtale på engelsk med udgangspunkt i oplæsning af et af den studerende udvalgt tekst -uddrag. Dette har relevans for de problemstillinger, den studerende ønsker at uddybe under eksamen. Det er den studerendes opgave at udvælge, (evt. transskribere) og indlevere tre oplæsningsstykker af ca. 1 sides omfang hver til eksaminator i et passende antal eksemplarer senest 1. maj. Der kan efter aftale med censor foretages forhåndslodtrækning. Den studerende eksamineres individuelt. Der gives 1 times forberedelsestid. I a) og b) foregår eksamen på dansk eller engelsk efter den studerendes eget valg. d) Mundtlig delprøve i fonetik. Hvis afløsning af fonetik ikke har fundet sted eller ikke er godkendt, indgår fonetik i den mundtlige prøve på følgende måde: Enkeltord oplæses på grundlag af en udleveret fonetisk transskription Enkeltord samt en kort sammenhængende sætning transskriberes vha. IPA og ordbøger, og vanskeligheder for danskere kommenteres i forbindelse med en redegørelse for de problematiske lydes produktionsmåde. Der gives forberedelsestid til de ovenstående opgaver. Alle hjælpemidler er tilladt. Der gives én karakter, som bygger på en samlet vurdering af den mundtlige prøve. Skriftlig prøve Prøven udarbejdes af Undervisningsministeriet. Der gives én karakter. 51

52 Fysik/kemi 1) Mål og Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder Præambel Fysik/kemi i læreruddannelsen har som kerne at sætte den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere en varieret undervisning i faget fysik/kemi. Dette foregår bl.a. ved at udforske natur og teknologi i et vekselspil mellem teori og empiri. Målet er at den studerende 1) tilegner sig faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger for at undervise i fysik/kemi i folkeskolen, 2) opnår viden om og erfaring med forskellige arbejdsformer og fagdidaktiske problemstillinger, 3) tilegner sig viden om og indsigt i grundlæggende faglige begreber og modeller for de mikro- og makroskopiske verdensbilleder, i stofkredsløb og i energistrømme, 4) opnår indsigt i og forståelse af den rolle teknologi og videnskabsfagene fysik, kemi og astronomi spiller i udviklingen af kultur og samfund og 5) opnår viden om og erfaring med at udforske fænomener med et fysisk eller kemisk indhold. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktikken indgår i alle fagets hovedområder. Den studerende skal arbejde med 1) centrale bestemmelser og vilkår for faget i skolen, 2) begrundet planlægning af undervisning i faget, 3) læringsmuligheder og læringsproblemer, der i særlig grad er forbundet med undervisning i faget, 4) fagets muligheder i tværfaglige projekter, temauger og lignende, 5) eksterne muligheder og samarbejdspartnere herunder virksomhedsbesøg, ekskursion og feltarbejde, 6) evaluering af skoleklassens og den enkelte elevs arbejde, 7) analyse og vurdering af undervisningsmidler og 8) udvikling af fysik/kemi-undervisning. Inden for fagets hovedområder udvælges begreber, teorier, fænomener og problemstillinger med lærerprofessionen som det centrale omdrejningspunkt. Grundlæggende faglige begreber og teorier 1) Stofs partikelnatur. 2) Energi, energiomsætninger og energistrømme. 3) Universets og solsystemets opbygning, dannelse og udvikling. Fysik og kemi i hverdag og samfund 1) Samfundsmæssige problemstillinger, der kan undersøges med fysiske og kemiske begreber og metoder. 2) Teknologianalyse med vægt på teknologiens indhold af teknik og fysisk/kemisk viden. 3) Naturfænomener og deres udforskning. 52

53 Den historiske udvikling i videnskabsfagene fysik, kemi og astronomi 1) Væsentlige perioder i videnskabsfagenes historie. 2) Historiske og moderne naturvidenskabelige verdensbilleder. 3) Væsentlige træk ved den teknologiske udvikling. 4) Elementer af videnskabsfilosofi. Studieordning 2006 Samspil med de øvrige fag Såvel de grundlæggende faglige begreber og teorier som de kulturelle, samfundsmæssige, filosofiske og historiske elementer kan indgå i en bredere sammenhæng med læreruddannelsens øvrige fag. Risikomomenter og sikkerhedsforanstaltninger 1) Risikomomenter og sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med undervisning i faget. 2) Risikovurdering i forbindelse med udvælgelse og planlægning af undervisningsaktiviteter. 2) Indhold Undervisningen bygges op over følgende elementer: 1. Et sikkerhedskursus i praktisk laboratoriearbejde. 2. Udarbejdelse af undervisningsplaner til brug i folkeskolen eller tilsvarende niveau. 3. Holdet vælger og tilrettelægger i samråd med læreren eksemplariske temaer og tilrettelægger måder at opnå faglig basisviden - jvf. CKF. Tilrettelæggelsen munder ud i en handlingsplan for hvert semester, der også omfatter samarbejde med andre fag og evt. samarbejde til anden side, 3) Arbejdsformer a) Generelt Sikkerhedskursus Faget begynder med et sikkerhedskursus. Under kurset skal den studerende tilegne sig - indsigt i de regler, der gælder for udførelse af eleveksperimenter - kendskab til risikomomenter og sikkerhedsforanstaltninger ved laboratoriearbejde. Kurset er obligatorisk. Undervisningsplaner Den studerende udarbejder i løbet af linjeforløbet 7 undervisningsplaner. Undervisningsplanerne udarbejdes enkeltvis eller i grupper på højst 4 studerende. Hver undervisningsplan skal indeholde: titel. begrundelse for undervisningsplanen. andre fagdidaktiske overvejelser. beskrivelse af det påtænkte undervisningsforløb, herunder: hvilket tekstmateriale, hvilke elevøvelser og demonstrationsforsøg (herunder risikomomenter og sikkerhedsforanstaltninger), hvordan der arbejdes m.m. beskrivelse af elevernes forudsætninger, samt af hvad de forventes at kunne, når forløbet er slut. 53

54 I forbindelse med undervisningsplanerne skal den studerende have tilegnet sig den faglige viden, praktisk og teoretisk, der er nødvendig for at kunne undervise i emnet. Hver undervisningsplan har et omfang på højst 15 sider ekskl. bilag. Den studerende skal sikre, at undervisningsplanerne tilsammen omhandler et bredt udsnit af de fysiske og kemiske emner, begreber, teorier og arbejdsmetoder, der er relevante i folkeskolens undervisning, og at undervisningsplanerne tilsammen omfatter liniefagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Én af undervisningsplanerne kan afløses af en rapport, som kan være tværfaglig. Rapporten skal indeholde en uddybning af den fysik/kemi faglige baggrundsviden inden for emnet. Rapporten skal indeholde en beskrivelse af, hvordan emnet kan behandles på folkeskoleniveau. Emnet og den færdige rapport skal godkendes af faglæreren. b) Fagets praktik- og praksisrelationer Den studerende skal i forbindelse med praktikforløb i fysik/kemi modtage vejledning af holdets lærer(e) - evt. i samarbejde med praktiklæreren. Hvis det er muligt inddrages praktikerfaringer i undervisningsplanerne. Der arbejdes med sammenhænge mellem fagdidaktik og almene pædagogiske og didaktiske forhold ved inddragelse af fagdidaktisk litteratur, litteratur for faget i folkeskolen og andet relevant skolemateriale. Der samarbejdes med skoler i det omfang det er muligt, fx ved at planlægge og gennemføre en naturfagsuge. c) Tværfaglige forløb I løbet af studiet skal de studerende have gjort erfaringer med og overvejet fagets muligheder for tværfaglige forløb (jf. CKF). Faget indgår i de obligatoriske tværfaglige projekter på 2. og 3. årgang d) Logbogen De studerende anbefales løbende at føre logbog over de aktiviteter, som gennemføres i løbet af studiet. Logbogen kan anvendes som dokumentation for deltagelse i praktiske laboratorieøvelser. e) Evt. særlige bestemmelser for den netbaserede uddannelse. I den netbaserede uddannelse er det nødvendigt, at den studerende har adgang til et fysik/kemi lokale, hvor der kan udføres praktiske eksperimenter for at kunne opfylde deltagelsespligten i faget. 4) Eksamen En forudsætning for at indstille sig til eksamen er: 1. at den studerende på tilfredsstillende vis har gennemført et sikkerhedskursus i praktisk laboratoriearbejde. 2. at den studerende har afleveret undervisningsplanerne til de fastsatte datoer. 3. at den studerende har deltaget i praktiske laboratorieøvelser i det omfang som er fastsat af læreren efter drøftelse med de studerende. Dette kan evt. dokumenteres ved fremlæggelse af logbogen. Prøven er mundtlig og praktisk. 54

55 Den mundtlige og praktiske prøve tager udgangspunkt i én af de udarbejdede undervisningsplaner, udvalgt ved lodtrækning. I forbindelse med eksaminationen skal den studerende demonstrere såvel praktiske færdigheder som faglig og fagdidaktisk indsigt. Eksaminationstiden er 60 minutter, som deles ca. ligeligt mellem det praktiske og det mundtlige. Der gives forberedelsestid. Der gives én karakter som en samlet vurdering af den mundtlige og praktiske prøve. 55

56 Geografi 1) Mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder Præambel Geografis kerne er samspillet mellem mennesker og natur, som konkret kommer til udtryk i de problemstillinger, der knytter sig til menneskers levevilkår i forskellige regioner. Centralt i faget står globaliseringens indflydelse på kultur, natur og levevilkår samt dens påvirkning af relationerne mellem verdens stater og folk. Målet er, at den studerende bliver i stand til at 1) inddrage og anvende geografisk viden i skolens hverdag - såvel i faget geografi som i tværfaglige sammenhænge, 2) vurdere i hvilket omfang og hvordan fagets teorier, kilder, metoder og arbejdsformer, herunder IKT, kan bidrage til elevernes forståelse af den verden, de lever i, 3) etablere rammer for og tilrettelægge elevernes læring i faget samt inddrage ekskursioner og feltarbejder i forskellige typer af regioner og 4) tilegne sig viden om fagets kerneområder. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik Fagdidaktikken indgår i alle fagets hovedområder. De studerende skal arbejde med 1) kriterier for stofudvælgelse, principper for planlægning og evaluering af læreprocesser i relation til de gældende fagbeskrivelser og elevernes medindflydelse, 2) skolefagets udvikling samt geografiske perspektiver på aktuelle begivenheder og problemstillinger af lokal, regional og global karakter, 3) overvejelser over hvordan elevernes geografiske sprog og dannelse kan udvikles, 4) analyse og vurdering af undervisningsmaterialer til faget, 5) fagets relationer til de andre naturvidenskabelige fag samt læreruddannelsens og folkeskolens fag i øvrigt og 6) kontinuitet og progression mellem indholdet i natur/teknik og geografi. Indsigt i fagets vidensområder og færdigheder opnås gennem vekselvirkning og samspil i arbejdet med 1) fagets systematiske discipliner (rumlige fordelingsmønstre af betydning for samspillet mellem mennesker og natur), 2) sammenhængende analyser af regioner på lokalt, regionalt og globalt niveau og 3) problemstillinger, der knytter sig til menneskers levevilkår forskellige steder på jorden. Det naturgeografiske grundlag De studerende skal arbejde med naturgeografiske udbredelsesmønstre som resultat af stof- og energistrømme, geologi, geomorfologi, jordbundsgeografi, meteorologi, klimatologi og hydrologi. Denne teori skal kunne anvendes til 1) analyser af mineraler, bjergarter, jordbund, vand, klima og energiråstoffer lokalt, regionalt og globalt og 56

57 2) diskussion af årsager til og konsekvenser af forandringer i miljøet som resultat af naturlige og menneskeskabte processer, herunder klimaændringer, knaphed på rent vand og andre resurser, samt ødelæggelse af jordbunden. Det kulturgeografiske grundlag De studerende skal arbejde med befolkningsgeografi, levevilkår hos forskellige folk, bebyggelsesgeografi, den globale fordeling af rige og fattige regioner, udviklingsteorier, interkulturel forståelse og geopolitik. Denne teori skal kunne anvendes til 1) analyser af jorden som et system af interaktive regioner, der udvikles i et samspil mellem mennesker og naturgeografiske forhold; forhold omhandlende opdelingen af stater og nationer og betydningen af overnationale organisationer skal integreres i forståelsen af dette samspil og 2) diskussion af problemstillinger vedrørende fattigdom, undertrykkelse og menneskerettigheder, herunder forskellige demokratiopfattelsers betydning for levevilkår; betydningen af handel, investeringer og ulandsbistand som middel til at skabe udvikling; geopolitiske beslutningers betydning for levevilkårene. Samspillet mellem menneske og natur De studerende skal arbejde med sammenhænge mellem menneske- og natursyn og udnyttelsen af natur og kulturgrundlaget, herunder begreberne bæredygtighed og globalisering. Befolkningsudvikling, urbanisering og politisk/økonomisk geografi indgår i dette hovedområde. Disse stofområder i faget skal kunne anvendes i 1) analyser af forholdet mellem mennesker, resurser, produktion og omgivelser i regioner med forskellig økonomisk, social og teknologisk udvikling og 2) diskussion af problemstillinger i forhold til resursebetragtninger, miljøproblemer og afledte interessekonflikter lokalt, regionalt og globalt. Sammenhæng i faget, og fagets bidrag til sammenhæng i uddannelsen De faglige pædagogiske værktøjer (som fx egne iagttagelser, undersøgelser, målemetoder, litteratur, billeder, statistik, kort, forskellige typer af atlas samt anvendelse og brug af geografiske informationssystemer GIS) samt feltarbejder, ekskursioner og studierejser i relation til såvel natur- som kulturgeografiske emner skal kunne indgå i en bredere sammenhæng med læreruddannelsens øvrige fag, hvor geografi kan bidrage med en rumlig synsvinkel og en perspektivering, der bygger bro mellem natur- og samfundsvidenskab. 2) Indhold I studieforløbet arbejdes der med 5-6 fælleslæste emner, og ét selvvalgt emne. De studerende opfordres til at komme med forslag om indholdet og sammensætningen af de fælleslæste emner. Indholdet skal godkendes af læreren. Indenfor de enkelte fælleslæste emner arbejdes der systematisk med globale og regionale mønstre vedrørende klima, vandets kredsløb, geologi, energistrømme, befolkning, produktion 57

58 og handel, samt mere tværgående med regioner og problemstillinger. Hvert emne integrerer stof fra flere af fagets CKF er, og tilsammen omfatter emnerne dem alle sammen. I tilknytning til det faglige arbejde indgår overvejelser om formidling af stoffet og dets bidrag til elevernes almene forståelse af omverdenen og deres almene dannelse. Der indgår overvejelser om forholdet mellem faget geografi og natur/teknik i Folkeskolen. 3) Arbejdsformer a) generelt Der veksles mellem studier baseret på a) aktuelle oplysninger og materiale fra medierne, især de elektroniske medier, herunder fjernsynet og Internettet, b) faglitteraturen, og c) arbejde af mere praktisk art, herunder ekskursioner og feltarbejde, informationsbearbejdning og formidling ved hjælp af IT, samt arbejde med kort og andre relevante materialer. I løbet af studiet fremlægger de studerende mindst to oplæg til undervisningsemner indenfor det fælleslæste stof eller i forbindelse med praktik. Hvert oplæg skal tage udgangspunkt i en problemstilling eller delemne til diskussion og uddybning inden for det valgte emne, og der indgår overvejelser om hvordan man vil formidle stoffet og dets relevans for skolefaget. Oplæggene skal fremlægges for holdet ved hjælp af IT, og der skal indgå bilag i form af f.eks. kort, diagrammer, fotografier, tabeller mm. Fremlæggelserne diskuteres såvel fagligt som pædagogisk-didaktisk med holdet. Oplæggene kan udarbejdes i grupper eller individuelt. b) Fagets praktik- og praksisrelationer Der tilbydes vejledning i forbindelse med de studerendes forberedelse og afvikling af praktik i faget. Praktikerfaringer i faget evalueres på holdet. c) Tværfaglige forløb Faget indgår i de tværgående projektforløb mellem liniefag og de pædagogiske fag, som indebærer sammentænkning mellem faglige og pædagogiske teorier og praksis. d) Logbogen Det anbefales at hver studerende i sin studielogbog fører refleksioner over egen erfaring og didaktiske spørgsmål og problemstillinger i arbejdet med faget, herunder i forbindelse med praktik og tværfaglige forløb. Desuden skal den studerende fremlægge udvalgte dele af sin logbog i forbindelse med evaluering af praktikken på holdet. 4) Eksamen Det er en forudsætning for indstilling til eksamen at den studerende har fremlagt mindst to oplæg ved hjælp af IT, deltaget i mindst 3 af holdets ekskursioner, samt deltaget i praktikevaluering på holdet. Eksamen er mundtlig og todelt og tager udgangspunkt i flg. produkter, udarbejdet af den studerende: 58

59 a) indenfor det fælleslæste stof: Den studerende udvælger i eksamenssemestret 3 af de fælleslæste emner, og udarbejder et kort skriftligt oplæg i hvert emne, med udgangspunkt i en problemstilling eller delemne til uddybning og diskussion. Disse oplæg kan udarbejdes i grupper eller individuelt og der tilbydes vejledning. Oplæggene kan være reviderede udgaver af de skriftlige oplæg som de studerende har fremlagt i undervisningen og fået respons på. Tilsammen skal emnevalget tilgodese såvel natur- som samfundsvidenskabelige aspekter af faget. Emnevalget tilkendegives på særlig blanket som afleveres til læreren senest 1. maj i eksamenssemesteret. De skriftlige oplæg afleveres ikke 1. maj men skal tages med til eksamen. Ved den mundtlige prøve foretages der lodtrækning mellem de 3 valgte emner, og den studerende fremlægger sit oplæg inden for det lodtrukne emne. Den studerende skal demonstrere fordybelse i fagstoffet i denne del af eksamen, og fremlæggelsen skal støttes af elektroniske medier. Den studerende eksamineres individuelt. b) indenfor et selvvalgte emne De studerende udarbejder en skriftlig opgave over et selvvalgt emne, som kan være enten faglig eller fagdidaktisk, med udgangspunkt i en selvvalgt problemstilling eller delemne til diskussion og uddybning. Opgavens emne skal godkendes af læreren. Der indgår et undervisningsforløb med principperne for undervisningens tilrettelæggelse. Opgaven kan udarbejdes i grupper eller individuelt. Ved den mundtlige prøve fremlægger den studerende, med udgangspunkt i den skriftlige opgave, det selvvalgte emne. Tilsammen skal opgaven og den mundtlige præstation vise såvel fordybelse i fagstoffet som velbegrundede metodiske og didaktiske overvejelser med hensyn til formidling af stoffet. Den studerende eksamineres individuelt. Der gives én karakter, som bygger på en helhedsvurdering af de to mundtlige præstationer og den skriftlige opgave. Der gives ingen forberedelsestid. 59

60 Historie 1) Mål og Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder Præambel Historie handler om at undersøge, tolke og forklare kontinuitet og forandring i menneskers samfundsmæssige liv fordelt i tid og rum. Centralt i faget står arbejdet med historiedidaktik og med at udvikle indsigt i egen og andres brug af historien. Målet er, at den studerende har tilegnet sig 1) faglige, didaktiske og formidlingsmæssige kompetencer i at undervise i skolefaget historie, 2) viden om og evne til at anvende videnskabsfagets teorier og metoder, 3) indsigt i sammenhængen mellem videnskabsfaget, liniefaget og skolefaget, 4) færdighed i at formulere fagligt begrundede problemstillinger, 5) færdighed i kritisk at analysere og i argumentere for tolkninger og vurderinger (af historiske problemstillinger), 6) indsigt i væsentlige emner og temaer fordelt i tid og rum, 7) indsigt i egen og andres kulturer og 8) reflekteret forståelse af samspil mellem nutidsforståelse, fortidstolkning og fremtidsforventning. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Historiedidaktik 1) Formelle bestemmelser for skolefaget historie og eksempler på udmøntning i praksis. 2) Skolefagets historie. 3) Forskellige historiedidaktiske teorier, som fx demokratisk dannelse, narrativ erkendelse, historiebevidsthed, herunder a) indsigt i børns brug og forståelse af historie i og uden for skolen, b) opfattelse af tid og rum, c) sammenhængsforståelse og d) forståelse af at være historieskabte og historieskabende. 4) Overvejelser og begrundelser for valg af indhold, arbejds- og formidlingsformer i skolefaget, herunder a) vedkommende og væsentlige emner/temaer med problemstillinger, b) kritiske og problematiserende arbejdsformer, c) fagligt og tværfagligt projektarbejde, d) undervisningsmaterialer, e) IKT, f) historisk værkstedsarbejde/rekonstruktion, ekskursioner, studieture og brug af museer og historiecentre og g) fortælling, drama, film og billeder. Teorier og metoder 1) Fagets teorier, begreber og metoder. a) Historiebevidsthed og dannelse. b) Problemformulering, materialekritisk analyse og syntesedannelse. c) Fagets udvikling og forskellige fagsyn. 60

61 d) Teorier, begreber og metoder fra andre relevante videnskaber og fagområder. Emner og temaer 1) Emner og temaer med problemstillinger fordelt i tid og rum, valgt eksemplarisk ud fra følgende kriterier: a) Tolkninger af forandring og kontinuitet. b) Aktualitet og distancering. c) Forskellige fagsyn og brug af historie. 2) Ved valget af emner og temaer i liniefagsforløbet skal følgende aspekter samlet set være dækket: a) Forskellige synsvinkler, herunder politisk, økonomisk, social, kulturel og mentalitetshistorisk. b) Værdier og normer samt menneskerettigheder, herunder samspillet mellem menneske og natur. c) Det lokale, det nationale og det internationale. d) Individuelle og kollektive identiteter. e) Samspillet mellem den lille og den store historie. f) Forholdet mellem aktør og struktur. g) Kulturmøder. 3) Køn og social placering (stratifikation). 4) Forskellige forsøg på at skabe sammenhæng i og overblik over historiske forløb. 5) Mindst et emne/tema skal tage udgangspunkt i tværfaglige/professionsrettede problemstillinger. 6) I alle emner/temaer skal historiedidaktiske aspekter integreres. Sammenhæng i faget og fagets bidrag til sammenhæng i uddannelsen Historiefagets genstandsområde er socialt relevant menneskelig adfærd og sådanne ikkemenneskelige forhold som er relevante for menneskelig adfærd, derfor er historiefaget i sig selv tværfagligt. Faget indgår i en bredere sammenhæng med læreruddannelsens øvrige fag, hvor historie for den enkelte studerende kan bidrage med identitetsarbejde og dannelse samt med udvikling af historiebevidsthed og sammenhængsforståelse. 2) Indhold Undervisningen i historie er organiseret i en række studieforløb, hvor indholdet dels findes i samtidens samfund og problemstillinger og dels i emner og temaer fra forskellige perioder og samfundstyper. Disse skal være fordelt på geografiske områder, således at både det internationale, det regionale og det lokale samfund behandles. Studieforløbene kan også fokusere på didaktiske emner, forskellige formidlingsmæssige aspekter m.v., men i øvrigt indgår didaktikken som en integreret del af undervisningen. For at sikre professionsrettetheden vil folkeskolens faghæfte for historie være en væsentlig rettesnor for indholdsvalget af fagets emner og temaer. Studieforløbene vælges og planlægges i samarbejde med de studerende.i tilknytning til minimum 3 forskellige studieforløb udarbejder de studerende (individuelt eller i grupper) semesteropgaver, hvis form, titel og problemstilling vælges i samråd med læreren. Der skal i tilknytning til opgaverne indgå didaktiske overvejelser. Semesteropgaverne har et omfang på 8 10 sider. I en af semesteropgaverne skal der anvendes alternative fremstillingsformer, og den skriftlige semesteropgave skal i dette tilfælde være 61

62 en synopsis(2-5 sider), som forholder sig dels til det historiske indhold og dels til den valgte fremstillingsform. Semesteropgaverne danner grundlag for fremlæggelse på holdet, godkendes af læreren og indgår i den studerendes eksamensgrundlag. I linjeforløbet indgår ekskursioner samt evt. studietur i ud- eller indland. Herved sikres, at de studerende oplever forskellige former for historisk formidling samt for brug og tolkning af historien. 3) Arbejdsformer a) Generelt I samarbejde med de studerende planlægges brug af forskellige arbejds- og organisationsformer i undervisningen i de forskellige studieforløb som f.eks. tværfaglighed, projektarbejde, emne- og temaarbejde, gruppearbejde og individuelt arbejde. b) Fagets praktik- og praksisrelationer: Disse kommer til udtryk gennem fire områder: 1. Praktikken: fokus for dette område - som udtrykkes gennem tilrettelæggelse og evaluering af praktikken - er de studerendes refleksioner over indholdsvalg og over formidlingsformer med henblik på at styrke elevernes historiebevidsthed i det omfang, det er praktisk muligt, vil underviseren aflægge praktikbesøg med det formål at vejlede den studerende i forhold til igangværende undervisningsforløb 2. Mødet med praksis og historietænkning i folkeskolen. inddragelse af folkeskolelærere i forbindelse med arbejdet med studieforløb analyse og vurdering af forskellige former for undervisningsmaterialers egnethed i forhold til styrkelse af elevernes historiebevidsthed inddragelse af aktuelle debatter om fagets placering i folkeskolen og om indholdet i undervisningen forskellige former for skolebesøg med fokus på særlige udvalgte temaer i forhold til fagets studieforløb. 3. Praksisrelationer uden for folkeskolesammenhænge fokus for dette område er den produktion af historiebevidsthed og den formidling af historie, der finder sted uden for folkeskolen, men som har afgørende betydning for elevernes opfattelse af og tilgang til faget eleverne møder bl.a. historien gennem følgende medier: o tv o film o museer o billeder o fiktion o fortællinger o pc-spil 62

63 4. Deltagelse i forbindelse med årgangsprojekter, som disse er beskrevet i studieordningens almene del. c) Tværfaglige forløb Fagets tværfaglige dimension kan komme til udtryk på følgende måder: ved samarbejde med andre seminariefag i forbindelse med studieforløb gennem inddragelse af tværfaglighed i forbindelse med semesteropgaver og den skriftlige opgave ved at den studerende inddrager i studieforløbene sine øvrige liniefag i sin faglige og didaktiske tænkning gennem fagets deltagelse i årgangsprojekter d) Logbogen Hvis læreren vurderer, at en studerende ikke deltager i undervisningen i tilfredsstillende omfang (f.eks. fremmøde, aktiv deltagelse i timerne, ekskursioner, aflevering af semesteropgaver, oplæg), kan den studerende indkaldes til en samtale, hvor denne på baggrund af fx sin logbog redegør for sin studieaktivitet i faget. 4) Eksamen a) Det er en forudsætning for at indstille sig til eksamen, at den studerende har: afleveret og fået godkendt sine semesteropgaver afleveret en oversigt over sine semesteropgaver med tilhørende litteratur- og materialeliste. b) Prøven er mundtlig og består af to dele: 1: Den studerende skal efter 1 times forberedelse med udgangspunkt i en semesteropgave fundet ved lodtrækning: redegøre for det historiefaglige indhold demonstrere overblik over det forløb, hvori opgaven indgår diskutere didaktiske overvejelser i forbindelse med opgaven/forløbet 2: En faglig og didaktisk samtale med udgangspunkt i en skriftlig opgave. Opgavens emne/tema vælges af den studerende og godkendes af læreren. Opgaven kan også udarbejdes gruppevis og skal indeholde: en analyse på baggrund af en historisk eller fagdidaktisk problemstilling pædagogiske/didaktiske overvejelser i tilknytning til analysen. Der gives én karakter, som bygger på en samlet vurdering af den mundtlige prøve og den skriftlige opgave. 63

64 Hjemkundskab 1) Mål og Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder Præambel Kernen i hjemkundskabsfaget er kundskaber, færdigheder og værdier med udgangspunkt i hjemmets område samt hjemkundskabsfagets didaktik. Centralt i faget er menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til virksomhed i hjemmet og til hjemmets samspil med natur, kultur og samfund med henblik på sundhed og livskvalitet for den enkelte og for andre. Målet er, at den studerende 1) tilegner sig faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger for at undervise i hjemkundskab i folkeskolen og for at forestå anden undervisning og formidling med relation til dette fagområde, 2) kan begrunde, planlægge, udføre og evaluere undervisning og formidling i hjemkundskab, som tager hensyn til bestemmelser for folkeskolen og for faget, samt til samfundsudviklingen og til elevernes behov og forudsætninger, 3) opnår kritisk og refleksiv indsigt i faglige, pædagogiske og didaktiske problemstillinger knyttet til faget historisk og aktuelt og med henblik på fremtidsmuligheder og 4) overvejer problemstillinger vedrørende fagområdets betydning for det gode liv/sundhed og livskvalitet og for opdragelse til demokratiske værdier og udvikler sig fagligt, pædagogisk og menneskeligt gennem arbejdet med hjemkundskabsfaget. Centrale kundskabs - og færdighedsområder Fagdidaktik Fagdidaktikken indgår i alle fagets hovedområder. De studerende skal arbejde med 1) almen- og fagdidaktiske teorier, som vedrører begrundelser for undervisning i faget, såvel historisk som aktuelt og med henblik på fremtidsmuligheder, 2) kriterier for stofudvælgelse, principper for planlægning og evaluering af læreprocesser i relation til bestemmelser for folkeskolen og for faget og til hensynet til den enkelte elevs behov, forudsætninger og udviklingsmuligheder, 3) skolefagets udvikling i et historisk, pædagogisk og samfundsmæssigt perspektiv, 4) analyse og vurdering af undervisningsmaterialer til faget og 5) fagets relationer til de øvrige praktisk- musiske fag, samt til læreruddannelsens og folkeskolens fag i øvrigt. Fagets hovedområder Hjemkundskabs kernefaglighed rummer kerneområder såvel som perspektiver, som skal behandles hver for sig og i samspil med hinanden, idet didaktiske overvejelser inddrages. Kerneområder Fødevarer, ernæring, madlavning, måltider, kost, hygiejne og forbrug. 64

65 Perspektiver Sundhed og livskvalitet, æstetisk og skabende virksomhed, ressourcer og miljø, teknologiske og samfundsmæssige aspekter, sociale, kulturelle og historiske aspekter, etiske spørgsmål og overvejelser, handlemuligheder i skole, hjem og samfund. Fagets teori og metode I faget indgår følgende faglige grundstrukturer, som behandles enkeltvis og i samspil med hinanden: Håndværk - æstetik - videnskab. Indsigt i hjemkundskabs kerneområder og perspektiver opnås gennem en varieret brug af fagets faglige grundstrukturer samt følgende metoder og arbejdsformer: 1) Praktisk og håndværksmæssig virksomhed. 2) Æstetiske teorier og læreprocesser. 3) Naturvidenskabelige teorier, forklaringer og metoder, herunder samspil med sundhed og ressourcer og miljø. 4) Humanistiske teorier og metoder, herunder samspil med historiske samfundsmæssige og kulturelle processer. 5) Samfundsfaglige og sociologiske teorier og metoder, herunder samspil med sociale forhold og samfundsmæssige vilkår samt med sundhed og med ressourcer og miljø. 6) Etiske spørgsmål og betydning for sundhed og livskvalitet for den enkelte og andre. Sammenhæng i faget og fagets bidrag til sammenhæng i uddannelsen Hjemkundskabsfaget er af tværfaglig karakter og har overlapningsområder til de fleste af folkeskolens og læreruddannelsens fag. Områderne sundhed og livskvalitet og handlemuligheder i skole, hjem og samfund er overordnede for arbejdet med faget. Faget kan bidrage med hjemmets, husholdningens og forbrugerens synsvinkel i tværfaglige samarbejder, og det kan tilbyde en perspektivering, som bygger bro mellem forskellige erkendeformer af såvel videnskabelig som æstetisk karakter. 2) Indhold Hjemkundskab er et fag, der omhandler hjemmet som et centralt livsområde. Faget beskæftiger sig overordnet med hjemmet, primært det der vedrører mad, måltider og husholdning. Faget skal dog ses bredere, individet skal indplaceres i husholdningen, der skal ses i forhold til samfundet, naturen og kulturen. Faget hjemkundskab indeholder både naturfaglige, humanistiske, samfundsfaglige, praktiske og musiske aspekter. 3) Arbejdsformer a) Generelt Liniefaget hjemkundskab opbygges som en stadig vekslen mellem praksis og teori: Der lægges op til at den studerende udfolder sig undersøgende, eksperimenterende og skabende på baggrund af teoretiske og praktiske oplæg, så teori og det praktisk-håndværksmæssige arbejde knyttes sammen til en helhed, med henblik på at kunne planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen i hjemkundskab i folkeskolen 65

66 Der arbejdes overvejende i temaer som f.eks. Madlavning og måltider Fødevarer f.eks. grønsager eller kød som eksemplariske emner Forbrug, miljø og husholdning Undervisningsmaterialer Madkultur Studieordning 2006 IKT indgår i undervisningen, bl.a. med kostprogrammer, informationssøgning og konferencesystemet. De studerendes arbejde med hjemkundskab omfatter deltagelse i planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Med udgangspunkt i fagområder, studieforløbet har omfattet, fordyber den studerende sig - alene eller i grupper på 2-3 personer - i hvert af de 3 første semestre i et fagområde, hvis emne og udtryksform vælges i samråd med læreren. Arbejdet munder ud i en opgave, hvor den/de studerende skal belyse, analysere, diskutere og vurdere faglige og fagdidaktiske emner og problemstillinger. Der skal indgå IKT i mindst en af opgaverne. Hvert projekt skal være afleveret og godkendt inden semestrets slutning. b) Fagets praktik- og praksisrelationer Specielt i forbindelse med 3. årgangs tværfaglige projekt arbejdes der med praktikforberedelse og praktikefterbehandling. c) Tværfaglige forløb Alle studerende deltager i mindst et tværfagligt forløb. De tværfaglige forløb kan være 2. eller 3. årgangs tværfaglige projekt eller et tværfagligt forløb med et andet liniefag. d) Logbog Logbogen udarbejdes individuelt med refleksioner over temaer og undervisning. Dele af logbogen kan efter aftale mellem studerende og lærer(e) i visse forløb i studiet gøres obligatorisk at fremlægge (jf. studieordningens almene del pkt. 11.3). e) Særlige bestemmelser for studerende på de netbaserede hold: På de netbaserede hold, vil en større del af de opgaver der arbejdes med, have karakter af skriftligt arbejde. 4) Eksamen Det er en forudsætning for at indstille sig til eksamen, at den studerende har fået godkendt de tre projekter og har deltaget i mindst et tværfagligt forløb samt i øvrige pligtige studieaktiviteter. Den afsluttende prøve består af en praktisk og en mundtlig del og skal afspejle fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Skriftlig opgave: Den studerende udarbejder alene eller sammen med 1-2 andre en skriftlig opgave, der inddrager fagets kerneområder og fagdidaktik i et selv-valgt emne / problem. Opgavens emne skal være godkendt af læreren. Den skriftlige opgave danner udgangspunkt for eksaminationen. 66

67 Praktisk prøve: Det praktiske arbejde tager udgangspunkt i opgaven. Den studerende udfører og præsenterer resultatet af arbejdet. Mundtlig prøve: Den studerende begrunder og redegør for faglige og fagdidaktiske problemstillinger i relation til den skriftlige opgave og den praktiske prøve. Der gives én karakter, som bygger på en helhedsvurdering af den skriftlige opgave og den praktiske og mundtlige prøve. 67

68 Håndarbejde 1) Mål og Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder Præambel Kernen i faget håndarbejde i læreruddannelsen er forståelse og fremstilling af den materielle kultur i form af tekstiler og igennem tekstile arbejdsformer. Designbegrebet samler fagets håndværksmæssige, æstetiske og kulturelle dimensioner. Målet er, at den studerende tilegner sig kompetencer til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere en varieret undervisning i håndarbejde. Den studerende må derfor opnå viden og erfaring med hensyn til materialer, redskaber, teknikker, indsigt og øvelse i æstetiske erkendelses- og udtryksformer samt forudsætninger for at reflektere over tekstile produkters og processers forhold til natur, kultur og samfund. Den studerende må desuden udvikle en analyserende, eksperimenterende og problemløsende tilgang til tekstile designprocesser og produkter, inden for såvel den håndværksmæssige, som den æstetiske og kulturelle dimension i faget. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik 1) Skolefagets begrundelse, mål, indhold og historiske udvikling. 2) Læring gennem oplevelsesmæssig, udtryksmæssig, håndværksmæssig, analytisk og kommunikativ virksomhed. 3) Begrundelse, planlægning, gennemførelse og vurdering af undervisningsningsforløb i forskellige pædagogiske sammenhænge. 4) Visuel kommunikation og faglig formidling af håndværksmæssige, skabende og analytiske processer. Håndværksmæssig virksomhed 1) Tekstile materialers oprindelse, fremstilling og egenskaber set i et globalt og bæredygtigt perspektiv. 2) Fra fiber til form. 3) Fra flade til rumlig form. 4) Forholdet mellem materialer, redskaber og teknikker. Skabende virksomhed 1) Farve, form, funktion, komposition, redskaber og teknikker med henblik på æstetiske erfarings- og produktionsformer. 2) Eksperimenter, udvikling og fornyelse inden for tekstile processer og produkter. 3) Tekstile designprocessser problemløsning og kommunikation. Samfundsmæssig og kulturel virksomhed 1) Tidligere tiders og andre kulturers tekstiltraditioner. 2) Kulturelle, økonomiske og økologiske forudsætninger for menneskers udformning og anvendelse af tekstiler. 3) Tekstilers rolle som nonverbalt kommunikationsmiddel med henblik på forståelse og formidling af symboler, livsstil, hverdagskultur og kulturmøder. 68

69 Håndarbejdes bidrag til sammenhæng i uddannelsen Faget bidrager til sammenhæng og samspil i uddannelsen på flere niveauer: 1) Anvendelsen af forskellige læreformer, herunder mesterlæreprincipper. 2) Anskuelsen af design- og fremstillingsprocesser som problemløsning. 3) Spændvidden i forståelsen af kulturel betydningsdannelse. Faget kan således etablere meningsfulde relationer til ikke blot andre praktiske og æstetiske fag, men også til naturfagene, samfundsfagene og de øvrige kulturfag. 2) Indhold Faget består af fire semestre, der forløber i en vekselvirkning mellem praksis og teori. Indholdet af undervisningen udvælges og planlægges i samarbejde med de studerende. Forløbet tilrettelægges med henblik på fordybelse i emnerne. Der arbejdes grundlæggende med tekstile materialer, økonomisering af midler/muligheder, redskaber, arbejdsteknikker og tekstile designprocesser. Gennem tekstile arbejdsprocesser af håndværksmæssig og æstetisk eksperimenterende art arbejdes med udtryksformer og billedmæssigt formsprog i relation til visualisering af sanseindtryk og oplevelser. Der arbejdes med form, farve og komposition - fra idé til færdigt produkt. Det være sig visuelle udtryk, samt kommunikative og funktionelle produkter: Billeder, skulptur, rum og scenografi. Der arbejdes teoretisk og praktisk med forhold vedrørende natur, kultur og samfund. Forbrug, misbrug og genbrug vurderes ud fra en bæredygtig udvikling, idet økonomiske, økologiske og sociale aspekter inddrages. Bearbejdning af fibre: - f.eks. filtning, papirfremstilling. Fremstilling af en flade: - f.eks. strikning, hækling, vævning, patchwork. Bearbejdning af en flade: - f.eks. broderi, applikation, quiltning, tryk, bemaling, farvning, filtning, varmebehandling. Formgivning og fremstilling af beklædning og brugstekstiler: - Designprocesser, konstruktion, beregning, tilskæring, syning, vurdering. Fagdidaktik: Der arbejdes i hele forløbet med: skolefagets mål, indhold, arbejdsmetoder og læreformer ud fra teoretisk begrundede refleksioner med henblik på fagligpædagogiske drøftelser. planlægning, gennemførelse og vurdering af undervisningsforløb i forskellige pædagogiske sammenhænge og i samarbejde med praktik-, pædagogik- og faglærere. analyse og vurdering af undervisningsmateriale, herunder IT. 3) Arbejdsformer a) Generelt De studerende skal i løbet af studiet erhverve sig erfaring med varierede studie- og arbejdsformer, der er tæt knyttet til den tekstile designproces. Den individuelle arbejds- og studieform vil være den primære, og i perioder vil der desuden blive arbejdet i studiegrupper. 69

70 IT indgår som inspiration og kommunikation i den tekstile designproces og som hjælpemiddel til problemløsning i fagspecifikke problemstillinger. Der arbejdes både proces- og produktorienteret med konkrete opgaver, fagligt såvel som tværfagligt. Der er knyttet en obligatorisk semesteropgave til hvert af de tre første semestre. Semesteropgaverne er individuelle og ligger i forlængelse af de fælles områder og emner, holdet har arbejdet med. I semesteropgaverne vægtes forskellige sider af fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Èn af disse opgaver har fokus på den fagdidaktiske dimension, evt. med tværfaglig indfaldsvinkel. Hver semesteropgave afsluttes med en formidling til holdet og fælles evaluering af opgaverne. Alle studerende har mødepligt ved formidling og evaluering af semesteropgaverne. b) Fagets praktik- og praksisrelationer Første semesters indhold relateres til de studerendes kommende praktikforløb. De studerendes erfaringer fra praktik og andre praksisrelationer inddrages løbende i drøftelserne i faget. c) Tværfaglige forløb Faget indgår i de obligatoriske tværfaglige projektforløb på 2. og 3. årgang i samarbejdet mellem liniefag og de pædagogiske fag. Der kan i forbindelse med semesterplanlægningen aftales samarbejdsforløb med andre liniefag og med kurser og andre seminarieaktiviteter. d) Logbog I forbindelse med gennemførelse af praktik i håndarbejde opfordres den studerende til at føre logbog til brug for senere evaluering af forløbet. Dele af logbogen kan efter aftale mellem studerende og lærer i visse forløb af studiet gøres obligatorisk at fremlægge (studieordningens almene del pkt.11.3). 4) Eksamen Det er en forudsætning for at kunne indstille sig til eksamen, at de tre semesteropgaver samt øvrige pligtige studieaktiviteter er gennemført. Eksamen består af en mundtlig prøve. Prøven tager udgangspunkt i et selvvalgt projekt af praktisk, teoretisk og didaktisk karakter. Emnet for projektet skal godkendes af læreren. Til underbygning af projektet skal foreligge et kort skriftligt oplæg. Oplægget skal indeholde: faglig begrundelse for det valgte emne, problemformulering og projektbeskrivelse, refleksioner over og stillingtagen til det valgte emnes relevans og konsekvenser for undervisningsmæssige forhold, refleksioner over fagmetodiske problemstillinger. Til eksamen skal den studerende lave en udstilling af det praktiske arbejdsprojekt, der hører til det selvvalgte emne, samt udstille et repræsentativt og alsidigt udvalg af prøver og produkter fra de 4 semestre. 70

71 Prøven former sig som en samtale med udgangspunkt i det selvvalgte projekt, det korte skriftlige oplæg og udstillingen. Der gives én karakter, som bygger på en helhedsvurdering af det selvvalgte projekt og den mundtlige præstation. 71

72 Idræt 1) Mål og Centrale kundskabs- og færdighedsområder Præambel: Centralt i idrætsfaget er samspillet mellem det kropslige, det kulturelle og det didaktiske, belyst gennem fagets videnskabelige dimensioner, natur- og sundhedsvidenskabelig og humanistisk-samfundsvidenskabelig. Idrætsfagets kerne i læreruddannelsen er undervisning i, om og gennem bevægelse. Målet er, at den studerende tilegner sig 1) alsidige idrætslige færdigheder og kropslige kompetencer samt indsigt i egne og andres reaktioner og handlemuligheder, 2) viden om og forståelse af biologisk og humanistisk idrætsteori i relation til børn og unges fysiske aktivitet og udvikling, 3) viden om og færdighed i at anvende og perspektivere egne og andres oplevelser, iagttagelser og erfaringer i forståelsen af lærerarbejdet i pædagogisk og didaktisk sammenhæng og 4) viden om og færdighed i at analysere og vurdere idrættens funktioner i et livslangt perspektiv set i historiske, kulturelle og sundheds- og samfundssammenhænge. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik 1) Teoretisk og praktisk kompetence i selvstændigt at kunne træffe og begrunde valg i forbindelse med planlægning, gennemførelse og evaluering af idrætsundervisning. 2) Didaktisk kompetence til udvikling af idrætsundervisning og læreprocesser i idræt. 3) Vurdering af idrætsundervisning ved hjælp af forskellige perspektiver som det legende, det konkurrencemæssige, det udtryksmæssige, det eksperimenterende, det sundhedsmæssige og det miljømæssige. 4) Kompetence i at kunne integrere kropslige arbejds og udtryksformer i andre fag, herunder muligheder i tværfaglige sammenhænge og projektarbejde. Alsidige idrætslige færdigheder i praksis og teori 1) Udvikling af egne alsidige idrætslige færdigheder samt kropslige kompetencer. 2) Viden om og indsigt i biologiske og humanistiske stofområder i relation til børn og unges fysiske, psykiske og sociale udvikling. 3) Refleksion og perspektivering udfra oplevelser med egen krop. 4) Udtryk og erkendelse gennem kroppen. Praksis- og teorirelationer 1) Ved kobling mellem praksis og teori sammentænkes de oplevelses-, færdigheds-, og kundskabsmæssige dimensioner. 2) Viden og erkendelse skabes i vekselvirkning mellem praksis- og teoriperspektiver. Idrættens traditioner, kulturer og værdier 1) Erkendelse af kropsudfoldelsens relation til livsstil, levevilkår og forholdet mellem natur og kultur. 2) Vurdering og anvendelse af idrættens etiske og æstetiske værdier. 72

73 3) Kendskab til idrættens historie og traditioner. Sammenhæng til læreruddannelsens øvrige fag: 1) Udvikling af kropslige arbejds- og udtryksformer til brug i tværfaglige sammenhænge og projektarbejde. 2) Forstå betydningen af de oplevelser, der er kropsligt forankret i arbejdet med læreprocesser. 3) Refleksion over kropssprogets betydning i lærerarbejdet. 2) Indhold Idrætsstudiet er kendetegnet ved: undervisning og læring i, om og gennem bevægelse at udvikle fællesskaber, der præges af engagement og ansvarlighed med dertil hørende forpligtelser at skabe udviklingsprocesser, hvor samtalen bærer den professionsrettede udvikling at give råderum for studerendes kreativitet, erfaringer, medindflydelse og ansvar at arbejde med idrætsfagets muligheder i tværfaglige sammenhænge. Idrætsstudiet planlægges i et samarbejde mellem studerende og undervisere så de studerende får mulighed for at tilegne sig: alsidige kropslige kompetencer alment såvel som idrætsligt teoretisk og praktisk kompetence i selvstændigt at kunne træffe og begrunde valg i forbindelse med planlægning, gennemførelse, evaluering og videreudvikling af undervisning og læringsaktiviteter i idræt i forhold til folkeskolens almene mål samt idrætsfagets formål og tre CKF-områder; Kroppen og dens muligheder, Idrættens værdier og Idrætstraditioner og kulturer Indsigt i og erfaring med de læreprocesser, der knytter sig til krop og bevægelse, samt Indsigt i og erfaring med fysiske, psykiske og sociale forhold af betydning for idrætsundervisning i skolen Idrætsstudiet består af følgende indholdsområder, der gennemføres med et eller flere af de tre overordnede perspektiver: Fagdidaktik, naturfagligt teorigrundlag og humanistisksamfundsvidenskabeligt teorigrundlag: Løbe-, springe- og kasteaktiviteter og atletik Redskabsaktiviteter og gymnastik Boldbasis og boldspil Musik og bevægelse Bevægelse og udtryk Orienteringsaktiviteter og løb Friluftsaktiviteter, herunder vandaktiviteter Vinteraktiviteter kan efter aftale med de studerende indgå som et indholdsområde på idrætsstudiet. Sikkerhedskursus i anvendelsen af minitrampolin/trampet tilbydes alle liniefagsstuderende i idræt under studiet. Svømmelæreruddannelsen tilbydes alle studerende som et særskilt uddannelsesforløb. 73

74 3) Arbejdsformer a) Generelt Arbejdsformerne er kendetegnet ved en vekselvirkning mellem praksis- og teoriperspektiver, hvor oplevelser, erfaringer og refleksioner fører til indsigt i fagets færdigheds-, dannelses- og kundskabsaspekter. Der arbejdes på idrætsstudiet med en vekselvirkning mellem forskellige arbejds- og erkendelsesformer. Studiet planlægges med undervisning, vejledning, kortere studenterplanlagte forløb for medstuderende samt et væsentligt selvstændigt studie- og træningsarbejde. Der anvendes arbejds- og undervisningsformer, som udvikler den studerendes forudsætninger for: at indsamle, vurdere og anvende informationer og informationsbærere samt at kunne inddrage IKT i relevante idrætsfaglige sammenhænge at analysere og vurdere idrættens (herunder skoleidrættens) organisationer, institutioner, sagsforhold, processer og handlinger at forholde sig til meningsdannelse og værdisystemer i samfundet generelt og i idræt specielt Deltagelsespligten etableres og fastholdes af underviser og studerende gennem fælles planlagte forløb med konkret formulerede forpligtelser og ansvar. I forbindelse med deltagelsespligten træffes der aftale om forholdet mellem undervisning, vejledning, kortere studenterplanlagte forløb samt et væsentligt selvstændigt studie- og træningsarbejde. Deltagelsespligten vurderes og godkendes af underviseren i de enkelte forløb. Afløsningsbestemmelser på idrætsstudiet. Følgende forløb skal være godkendt for at kunne indstille sig til eksamen: friluftsaktiviteter, herunder vandaktiviteter orienteringsaktiviteter Idrætsaktiviteterne indgår i et forløb, der gennemføres med en afløsningsordning. Der er mødepligt til kurserne. Afløsningen vurderes og godkendes af underviseren. b) Praktik- og praksisrelationer på idrætsstudiet. Praktikrelationer: Der skal etableres samarbejde mellem studerende og undervisere omkring planlægningen af undervisningsforløb i idræt i praktikken. Det tilstræbes, at hver enkelt studerende får et praktikbesøg i liniefaget under studieforløbet. På idrætsstudiet anvendes efter aftale mellem studerende og undervisere varierede former for evaluering af praktikken. Herunder kan der blandt andet anvendes cases, videooptagelser samt mundtlige og skriftlige evalueringer. Praksisrelationer: På idrætsstudiet kan der efter aftale mellem skoler, linjehold og undervisere indgå forløb, der indbefatter overtagelse af undervisningen af skoleelever. Herunder børn og unge med særlige behov som fx centerklasser, børn og unge med vægtproblemer etc. 74

75 c) Tværfaglige forløb på idrætsstudiet Tværfagligt samarbejde mellem idræt og øvrige liniefag: På idrætsstudiet kan der i løbet af det to-årige uddannelsesforløb indgå et eller flere tværfaglige samarbejder med et eller flere af de øvrige liniefag. Fagets tværvidenskabelige aspekter åbner mulighed for at samarbejde med andre fag om både natur-, sundheds- og humanistisksamfundsvidenskabelige perspektiver på tværfaglige emner. Tværfagligt samarbejde mellem idræt og de pædagogiske fag: På idrætsstudiet arbejdes som optakt til projektet på 2. årgang med særlige idrætsfaglige perspektiver på det fælles tema. Tværfagligt samarbejde mellem idræt og almen didaktik: På idrætsstudiet arbejdes som optakt til projektet på 3. årgang med særlige idrætsfaglige perspektiver på det fælles tema. d) Logbogen. Vi anbefaler, at den enkelte studerende fører sin egen logbog, som et redskab til at samle de refleksioner, der løbende opstår i undervisningen. Logbogen kan efter aftale mellem studerende og undervisere udgøre det primære grundlag for dokumentationen af deltagelsespligten. Det enkelte hold på linjeuddannelsen har en fælles forpligtelse til at føre en elektronisk logbog, som på skift føres af studerende på linjeholdet. Aktiv deltagelse omkring udarbejdelsen af den fælles logbog udgør en del af deltagelsespligten. e) Særlige bestemmelser for det netbaserede idrætsstudie. Der skal påregnes et væsentligt selvstændigt studie- og træningsarbejde. 4) Eksamen Forudsætninger for at indstille sig til eksamen: Læreren skal godkende deltagelsespligt på idrætsstudiet og afløsning af gennemførte forløb (friluftsaktiviteter, herunder vandaktiviteter samt orienteringsaktiviteter) samt godkende de overordnede overvejelser til udgangspunktet for den begrundede idrætspraksis. På liniefagsuddannelsens andet år skal der i begyndelsen af forårssemestret afleveres en emneblanket vedhæftet de overordnede overvejelser, der består i en begrundelse for valg af emne og litteratur samt en oversigt over indholdet af praksisdelen til eksamen. Omfanget er maximalt 3 sider eksklusiv emneblanket. Prøven består af en begrundet praksis, hvor både det praktiske, skriftlige og mundtlige bedømmes. Den studerende skal - som grundlag for den praktiske og mundtlige del af prøven - aflevere en skriftlig opgave, der består i en begrundet redegørelse for den studerendes idrætspraksis. 75

76 Udarbejdelsen af den skriftlige opgave og gennemførelsen af praksisdelen kan foregå individuelt eller i grupper på max. 4 studerende. Ved starten på den praktiske del af eksamen udleveres en oversigt over forløbet af praksis. Den mundtlige del af prøven foregår individuelt. Der gives én karakter, som bygger på en helhedsvurdering af den skriftlige opgave, praksis og den mundtlige del. 76

77 Kristendomskundskab/Livsoplysning 1) Mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder Præambel Kernen i faget kristendomskundskab/livsoplysning er arbejdet med dannelses- og værdispørgsmål i et religionsfagligt og idéhistorisk perspektiv. Sammenhængen i faget fremkommer ved, at der på tværs af fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder arbejdes med forskellige menneskesyns betydning for etik, dannelse og den pædagogiske praksis i skolen. Målet er, at den studerende kvalificeres til at indgå i skolens arbejde med dannelses- og værdispørgsmål ved at tilegne sig 1) viden om kristendommens og andre livsanskuelsers betydning for værdigrundlaget i dansk og europæisk kultur, 2) viden om andre religioner, som spiller en væsentlig rolle i Europa, 3) færdigheder i at vurdere kulturelle, etiske og eksistentielle spørgsmål i brydningen mellem tradition og modernitet samt i mødet med andre kulturer og 4) grundlag for samarbejde med forældre og andre om skolens arbejde med dannelses- og værdispørgsmål. Kristendomskundskab/Livsoplysning og folkeskolens formål Faget kristendomskundskab/livsoplysning sigter imod at sætte den kommende lærer i stand til at løse en række almene opgaver i skolen, jf. om folkeskolens formål i 1 i Folkeskoleloven. 1) Arbejdet med den enkelte elevs alsidige personlige udvikling, der bl.a. omfatter den åndelige og den sociale udvikling, herunder den religiøse og den etiske. 2) Arbejdet med at gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og give dem forståelse for andre kulturer, herunder kristendommen og de kulturer, som indvandrergrupper er præget af, hvilket indbefatter islam. 3) Arbejdet med at forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre i en skole, der bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Det står som en vigtig opgave i kristendomskundskab/livsoplysning at udlægge disse kernebegreber og deres værdipræmisser i en idéhistorisk kontekst. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Kristendommen 1) Kristendommens baggrund og grundbegreber. 2) Kristendommens væsentlige fremtrædelsesformer i fortid og nutid med vægt på danske forhold. 3) Kristendommens kulturelle betydning i historisk og nutidigt perspektiv. Hovedlinier og knudepunkter i europæisk idéhistorie 1) Den europæiske humanistiske tradition. 2) Oplysning, sekularisering og sekulære livsanskuelser. 3) Menneskerettighedsidéer. 77

78 Ikke-kristne religioner 1) Grundlæggende træk i ikke-kristne religioner, der har vundet udbredelse i Europa, herunder islam. 2) Mødet mellem den af kristendommen og sekulariseringen prægede europæiske kultur og andre kulturer. 3) Kulturmødet i skolen. Etiske og eksistentielle spørgsmål 1) Eksistentielle spørgsmål, der rejser sig af menneskets forhold til sig selv og dets omverden. 2) Forskellige opfattelser af etikkens begrundelse og indhold. 3) Etiske og eksistentielle spørgsmål i tilknytning til skole- og lærervirksomhed. Samspil Faget giver grundlag for arbejdet med de pædagogiske fag på flere måder. Dels ved at give et idéhistorisk og begrebsligt grundlag for arbejdet med pædagogisk idéhistorie og etik og sætte dannelsesbegrebet ind i en bredere kulturhistorisk sammenhæng, der inddrager kristendommen og den påvirkning, der historisk set er udgået fra kristendommen. Dels ved at give nogle historisk-samfundsmæssige perspektiver på den kultur, som skolen er en del af, og som der kan trækkes på i faget skolen i samfundet. Endelig giver faget et grundlag for at forholde sig til de alment pædagogiske problemer, der knytter sig til arbejdet med elever med forskellig religiøs og kulturel baggrund. 2) Indhold Studieforløbet tilrettelægges efter drøftelse med de studerende inden for følgende hovedområder, der tilsammen dækker de centrale kundskabs- og færdighedsområder: Kristendom med baggrund. Fremmede religioner. Livsoplysning med særlig vægt på idéhistoriske synsvinkler på menneske, samfund og natur. Progression: Arbejdet med faget tilstræber et stadigt dybere og mere nuanceret møde med religioner og ideer. Der skal arbejdes med autentiske tekster. 3) Arbejdsformer a) Generelt Hovedvægten ligger på fælles drøftelser med udgangspunkt i udvalgte faglige problemstillinger. Oplæggene hertil har form af dels forelæsninger, dels gruppeøvelser med fremlægning - heriblandt tværfaglige forløb og emneforløb. I øvrigt indgår didaktiske øvelser, dramatisering eller situationsspil samt tekstøvelser med henblik på udvikling af tekstforståelse og sprogfærdighed. Til de mere specielle arbejdsformer hører indøvelse af sange og salmer, brug af fagets AVmidler, film etc. samt informationssøgning og anden brug af IKT. De konkrete arbejdsformer og stofområder fastlægges på holdet efter fælles drøftelse. For at kunne indstille sig til eksamen må den studerende have deltaget aktivt i mindst 2 fremlæggelser på holdet af faglige produkter - det være sig mundtlige eller skriftlige oplæg o.l.. 78

79 b) Fagets praktik- og praksisrelationer I forbindelse med praktikken tilbyder faglærerne vejledning før, under og efter praktikkens gennemførelse. Der kan inddrages erfaringer fra gennemførte praktikforløb i undervisningen på holdet. c) Tværfaglige forløb Faget bidrager med sine ressourcer til gennemførelse af tværfaglige forløb på 1. seminarieårgang. d) Logbogen Den studerende kan i perioder efter aftale med læreren blive bedt om at føre og fremlægge logbog som dokumentation for aktiv deltagelse i undervisningen, fx i tværfaglige forløb. 4) Eksamen For at kunne indstille sig til eksamen skal den studerende have deltaget i mindst 2 fremlæggelser på holdet. Eksamen består i en mundtlig prøve. Der eksamineres på basis af et kort skriftligt oplæg udarbejdet af den studerende alene eller i en gruppe på op til 3 studerende. Den studerende eksamineres individuelt. Det korte skriftlige oplæg skal præsentere et overblik over det faglige grundlag for eksamen. Der gives én karakter. 79

80 Kristendomskundskab/Religion 1) Mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder Præambel Kernen i faget er religioner og sekulære livsanskuelser og deres fremtrædelsesformer i historie og nutid, anskuet i et fagdidaktisk perspektiv. Målet er at den studerende kvalificerer sig til at varetage og udvikle undervisning i og med faget i skolen ved at 1) tilegne sig forudsætninger for at anvende fagets indhold, metoder samt undervisnings- og arbejdsformer i undervisningen i faget og i samarbejde med andre fag, 2) udvikle færdighed i at formulere og bearbejde religiøse, filosofiske og etiske spørgsmål, som er væsentlige for skolens elever og 3) udvikle evne til at analysere, vurdere og diskutere udsagn og holdninger med religiøst og filosofisk grundlag med henblik på at drøfte og begrunde religionsundervisningens dannelsesopgave i skolen. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik De forskellige fagdidaktiske indholdsområder angiver dimensioner og aspekter af fagdidaktikken, der behandles i sammenhæng med fagets øvrige hovedområder. 1) Religionsundervisningens forskellige tilgange, herunder narrativ, eksistentiel og fænomenologisk religionsundervisning. 2) Begrundelse, målsætning, planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i faget og ud fra faget i tværfaglige sammenhænge. Kriterier for valg af indhold og anvendelse af forskellige arbejdsformer, herunder praktisk-musiske, samt undervisningsmidler, herunder IKT. 3) Mødet mellem elevernes verden og det faglige stof. Elevforudsætninger for at arbejde med religiøse, filosofiske og etiske spørgsmål. Det faglige indholds betydning for børn og unges selvforståelse, kulturelle identitetsdannelse og tilværelsesopfattelse. 4) Begrundelser for skolefaget og dets indhold i historisk perspektiv. Aktuelle bestemmelser om faget i folkeskolen. 5) Samspillet mellem fagdidaktiske og almendidaktiske, pædagogiske og psykologiske spørgsmål. Fagets bidrag til skolens dannelsesopgave, kultur og samfund. Faglige metoder Religionsfaglige metoder, herunder metoder til analyse og fortolkning af tekster og andet kildemateriale og til sammenligning af forskellige religioner og livsanskuelser. Det faglige arbejde skal foregå i en vekselvirkning mellem selvstændigt arbejde, gruppearbejde og lærerstyret undervisning, samt praktisk og teoretisk arbejde. Kristendommens baggrund, tilblivelse og forskellige hovedtanker 1) Forskellige kristendomsopfattelser og deres kulturelle og idehistoriske betydning i dansk, europæisk og internationalt perspektiv. 2) Kristendommens forskellige udtryk i fx livsformer, ritualer, symboler og kunst. 3) Nutidige formuleringer af og udtryk for kristendom. 80

81 Andre religioner (fortrinsvis nutidige, levende og praktiserede verdensreligioner) 1) Religionernes baggrund, tilblivelse og forskellige hovedtanker. 2) Religionernes og deres hovedretningers kulturelle og idehistoriske betydning i dansk, europæisk og internationalt perspektiv. 3) Religionernes forskellige udtryk i fx livsformer, ritualer, symboler og kunst. 4) Nutidige formuleringer af og udtryk for religionerne. Filosofi, religionsfilosofi og etik 1) Filosofiske og etiske overvejelser med udgangspunkt i aktuelle spørgsmål, der vedrører den enkelte, forholdet til medmennesket, til samfundet eller naturen. 2) Filosofi, herunder livsfilosofi og filosofi med børn, de forskellige filosofiske opfattelsers muligheder og begrænsninger. 3) Etik, forskellige etiske positioner, deres muligheder og begrænsninger. Religionsfilosofi, herunder forskellige opfattelser af religion og forskellige opfattelser af forholdet mellem religion og modernitet. Aktuelle religiøse strømninger og andre livsanskuelser 1) Forskellige aktuelle strømninger af religiøs og livsanskuelsesmæssig karakter: indhold, baggrund og udbredelse. 2) Religiøse strømningers og andre livsanskuelsers udtryk og betydning i dansk, europæisk og internationalt perspektiv. Samspil med andre fag Faget har mulighed for at indgå i samspil med de fleste fag i læreruddannelse både tematisk og metodisk - det gælder både humanistiske, naturvidenskabelige og praktisk-musiske fag. Faget spiller sammen med de pædagogiske fag, hvad angår filosofi, idehistorie og etik, og kan give et væsentligt bidrag til drøftelse af dannelsesaspektet og etiske spørgsmål i alle skolefagene. 2) Indhold Studieforløbet tilrettelægges efter drøftelse med de studerende inden for følgende hovedområder, der tilsammen dækker de centrale kundskabs- og færdighedsområder: Kristendommen, dens baggrund og udvikling, samt udtryksformer gennem tiderne. Fremmede religioner, deres baggrund og udvikling, samt udtryksformer gennem tiderne. Religionsfaglig metode og teknik. Aktuelle og centrale tilværelsesspørgsmål. Religiøse, filosofiske og etiske spørgsmål. Fagets begrundelse og didaktik. 81

82 3) Arbejdsformer a) Generelt Forelæsninger tekstøvelser med henblik på udvikling af sprogforståelse og færdighed opøvelse af kendskab til sange og salmer informationssøgning og anden brug af IKT fælles drøftelser med udgangspunkt i udvalgte faglige problemstillinger gruppeøvelser med fremlægninger didaktiske øvelser tydninger af religiøs kunst tværfaglige emner. De studerende udarbejder 3 semesteropgaver (max 5 sider) i 3 forskellige, selvvalgte emner indenfor det fælles stof. Semesteropgaverne kan fremlægges for holdet som en del af undervisningen. Semesteropgaver kan udarbejdes og evt. fremlægges individuelt eller i grupper på op til 3 studerende. Emnet for semesteropgaverne skal være godkendt og opgaverne udfærdiget senest ved udgangen af det relevante semester, typisk i 1., 2. og 3. semester i studieforløbet. Opgaverne tjener desuden som udgangspunkt for den afsluttende eksamen. En tværfaglig projektopgave kan efter faglærerens vurdering gælde for en semesteropgave. I løbet af linjestudiet skal den studerende forestå eller deltage i min. 2 fremlægninger for holdet af fagligt stof, relateret til forskellige stofområder. Fremlæggelsen skal godkendes af faglæreren. b) Fagets praktik- og praksisrelationer Faget forbereder de studerendes praktik i skolen på følgende måder: 1/ ved et kursus i fagdidaktik 2/ ved lærervejledning om de studerendes praktik før, under og efter praktikforløb. Konkrete tilfælde fra undervisningen i praktikken kan inddrages i undervisningen på holdet. c) Tværfaglige forløb Faget indgår i 2. og 3. årgangs tværfaglige projekter med faglige og fagdidaktiske perspektiver. d) Logbog Den studerende kan i perioder efter aftale med læreren blive bedt om at føre og fremlægge logbog som dokumentation for aktiv deltagelse i undervisningen, fx i forbindelse med studiesamtaler, tværfaglige forløb og praktik. 4) Eksamen Det er en forudsætning for at indstille sig til eksamen, at den studerende har udfærdiget 3 semesteropgaver og har forestået eller deltaget i min. to fremlægninger på holdet Prøven er mundtlig og består af to dele: 82

83 a) Et lodtrukket emne blandt de 3 semesteropgaver. Eksaminanden er forpligtet på det hele stofområde, inden for hvilket opgavens emne er valgt; desuden kan der under eksaminationen perspektiveres til alle fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder i deres helhed. Den skrevne semesteropgave bedømmes ikke, men tjener som udgangspunkt for eksaminationen. b) En skriftlig opgave inden for faget, over et emne valgt af den studerende alene eller i en gruppe på op til 3 studerende og godkendt af faglæreren. Den/de studerende udarbejder en skriftlig opgave, på grundlag af hvilken der eksamineres. Den skriftlige opgave indgår i bedømmelsen. Opgaven skal have en problemformulering. Der gives én karakter, der bygger på en samlet vurdering af prøvens to dele. 83

84 Matematik 1) Mål og Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder Præambel Centralt i matematikfaget i læreruddannelsen står samspillet mellem en række matematiske kompetencer og fagets didaktik. Målet er, at den studerende 1) tilegner sig faglige og fagdidaktiske kompetencer til at kunne begrunde, planlægge, gennemføre, reflektere over og udvikle matematikundervisning, 2) udvikler sine matematiske kompetencer, så der opnås dybde og sammenhæng i folkeskolefagets stofområder og 3) danner sig et begrundet personligt syn på matematik, matematiklæring og matematikundervisning. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Begrebet kompetencer bruges i det følgende som fællesbetegnelse for kundskaber og færdigheder aktiveret i hensigtsmæssig handling. De nævnte kompetencer ses som seminariefagets kernefaglighed. Kompetencerne udvikles gennem arbejde inden for følgende stofområder: tal og regningsarter, algebra, geometri, funktioner, sandsynlighedsregning, statistik samt diskret matematik. Der er under hver af kompetencerne angivet eksempler på muligt valg af indhold. Matematikdidaktiske kompetencer 1) Skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling. Aktuelle bestemmelser om faget i folkeskolen. 2) Forskellige former for matematikundervisning på baggrund af forskellige syn på matematik og læring. 3) Fastsættelse af mål, valg af indhold, planlægning, udførelse og evaluering af afgrænsede undervisningsforløb - så vidt muligt i samspil med pædagogiske fag og praktik. 4) Valg af og udarbejdelse af undervisningsmateriale. 5) Tilrettelæggelse af læringsmiljøer med særligt henblik på undervisningsdifferentiering og forskellige former for formativ evaluering. Matematisk tankegangs- og ræsonnementskompetence Forholdet mellem fænomenologisk matematik og abstrakt, deduktiv matematik: Erfaring, hypotese, eksperiment, modeksempel; definition, aksiom, sætning, bevis. Erfaringer med længere, eksperimentelle og deduktive forløb. Problembehandlings- og modelleringskompetence 1) Strategier og værktøjer til formulering og løsning af matematiske problemer, fx: specialisering og generalisering, analyse og syntese, skift af repræsentationsform og brug af relevante hjælpemidler, herunder IT. 2) Modelafgrænsning, strukturering, matematisering, oversættelsesprocessen mellem matematik og virkelighed, modelkritik. 3) Aktiv modellering fx i forbindelse med andre liniefag eller med menneskets samspil med naturen. 84

85 4) Modellering, herunder simulering, af situationer med usikkerhed og tilfældighed. 5) Tegning som modellering af rummet. Repræsentationskompetence-, symbol- og formalismekompetence samt kommunikationskompetence 1) Forbindelsen mellem modersmålet (mundtlige/skriftlige udtryk) og konkrete, grafiske, elektroniske og symbolske repræsentationer af centrale begreber og sammenhænge i folkeskolens matematikundervisning. 2) Valg af hensigtsmæssig repræsentationsform i forhold til modtageren og konteksten. 3) Den særlige rolle symbolsproget og den effektive symbolbehandling spiller i matematikken. 4) Udvalgte problemstillinger i forbindelse med symbolbrug i folkeskolen, fx: regnealgoritmer, regningsarternes hierarki, introduktion af variabel- og funktionsbegrebet. 5) Faglig og pædagogisk hensigtsmæssig brug af IT og lommeregnere. Samspil med andre fag Faget har mulighed for at indgå i et samspil med mange af læreruddannelsens andre fag. Ikke mindst de naturvidenskabelige fag er afhængige af matematikkens sprog og metoder som værktøj i det faglige arbejde. Man kan først udvikle modelleringskompetencen i matematikfaget, hvis der arbejdes med problemstillinger og emner uden for matematikkens eget univers. Derudover rummer faget en række didaktiske, pædagogiske, æstetiske og historiske dimensioner, der skaber samarbejdsmuligheder med de fleste af læreruddannelsens øvrige fag. 2) Indhold I arbejdet med det faglige stof og med henblik på de studerendes kompetenceudvikling som beskrevet i CKF inddrages: fagets brug af ræsonnementer, systematisering, eksperiment og generalisering, jvf. pkt. 2 under mål faget som redskab til problemløsning og som kreativt fag fagets historisk-filosofiske dimension fagets rolle i kulturel og samfundsmæssig sammenhæng. Tilrettelæggelse af studiet Holdet vælger i samråd med læreren eksemplariske temaer for undervisningen, og i fællesskab drøftes måder at tilrettelægge undervisningen med henblik på at opnå faglig basisviden. I forbindelse med de valgte temaer udarbejder de studerende enkeltvis eller i grupper et eller flere produkter, der dokumenterer den opnåede faglighed. Den enkeltes forpligtelser og ansvar i forløbet formuleres og fastholdes af holdet og læreren. Tilrettelæggelsen munder ud i en handlingsplan for hvert semester, der også omfatter samarbejde med andre fag og evt. samarbejde til anden side, samt forholder sig til læreruddannelsesbekendtgørelsens 9. 85

86 3) Arbejdsformer a) Generelt Produkter, skriftligt arbejde Obligatoriske skriftlige opgaver Gruppevis skal der i studiet udarbejdes 3 obligatoriske skriftlige opgaver, der tilsammen omhandler flere sider af skolefaget og matematiklærerprofessionen. Heraf skal mindst én som væsentligt indhold have, at de studerende fordyber sig i et matematisk emne fx med afsæt i anvendelser af matematik. Mindst 2 af opgaverne skal have afsæt i gruppens praksiserfaringer (se 3b nedenfor). Omfanget af opgaverne skal følge studieordningens bestemmelser om skriftlige opgaver jf. pkt under eksamensafsnittet. Der afleveres én opgave pr. semester de tre første semestre af studiet. De obligatoriske skriftlige opgaver evalueres ved en samtale mellem hele gruppen og faglæreren. Den studerende fører logbog over evalueringssamtalerne, så disse kan fastholdes. Denne del af logbogen indgår løbende som en del af grundlaget for disse evalueringssamtaler med henblik på at skabe kontinuitet og støtte den studerendes faglige udvikling. Det er en forudsætning for at kunne indstille sig til eksamen, at den studerende har deltaget i alle evalueringssamtalerne, samt at alle 3 obligatoriske opgaver er godkendte af faglæreren. Andre produkter og skriftligt arbejde Der skal afleveres skriftlige besvarelser af matematikopgaver og opnås færdighed i at stille opgaver/problemformuleringer, samt i at rette og kommentere skriftligt arbejde. Der udarbejdes andre produkter/ fremlæggelser/rapporter i forbindelse med projektforløb, anmeldelser, referater m.v. Det er en forudsætning for at kunne indstille sig til eksamen, at den studerende både har deltaget i aftalte obligatoriske fremlæggelser og afleveret andet skriftligt arbejde og opgaver med tilfredsstillende resultat jf. aftaler om deltagelsespligt. Linjeuge Form og indhold af linjeugen aftales på holdet. Der er møde- og deltagelsespligt til de aftalte programpunkter i linjeugen. I tilfælde af, at linjeugen former sig som en studietur el. lign. med internat, definerer læreren afløsningsmuligheder. Projektforløb Holdet skal som minimum gennemføre eet projektforløb. Dette kan evt. ske i forbindelse med holdets deltagelse i aktiviteter nævnt under pkt. 5 og 10 i studieordningens almene del. b) Fagets praktik- og praksisrelationer Som liniefagsstuderende i matematik skal man: i forbindelse med et praktikforløb i matematik modtage vejledning af holdets lærer(e) - evt. i samarbejde med praktiklæreren, 86

87 så vidt muligt have deltaget i mindst et tværfagligt/parallellæst forløb med de pædagogiske fag c) Tværfaglige forløb Se studieordningens almene del pkt. 5 og 10 samt pkt. 3b ovenfor. d) Logbogen Det er en del af deltagelsespligten i liniefaget, at den studerende fører logbog over sin praktik i faget matematik. Logbogen danner udgangspunkt for vejledning og drøftelser med liniefagslæreren (se pkt. 3b). Fremlæggelse af logbog og deltagelse i drøftelse og vejledning vedrørende praktikforløbet er en forudsætning for at kunne indstille sig til eksamen. 4) Eksamen Det er en forudsætning for at indstille sig til eksamen, at den studerende har - fået godkendt de skriftlige opgaver i forbindelse med deltagelse i evalueringssamtalen - ført logbog over evalueringssamtaler og vejledninger i forbindelse med praktik i matematik - overholdt aftalte forpligtelser vedrørende oplæg og andre produkter - deltaget i linjeugen - deltaget i projektforløb. Kort skriftligt fagdidaktisk eksamensoplæg: Der udarbejdes gruppevis i grupper på 2 eller 3 personer - undtagelsesvis enkeltvis et kort skriftligt oplæg med fokus på fagdidaktiske problemstillinger, der som et væsentligt indhold har et begrundet undervisningsforløb. Omfanget skal svare til studieordningens eksamensafsnit pkt Mundtlig prøve Den mundtlige prøve består af et lodtrukket fagligt spørgsmål/emne (der trækkes kl dagen før eksamen finder sted), samt en samtale om det skriftlige fagdidaktiske oplæg. Der gives én karakter, som bygger på en samlet vurdering af den mundtlige prøve. Skriftlig prøve Prøven udarbejdes af Undervisningsministeriet. Der gives én karakter. 87

88 Musik 1) Mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder Præambel Kernen i musikfaget i læreruddannelsen er musikforståelse, musikudøvelse, musikalsk skaben, musikledelse og musikfagets didaktik. Centralt står de studerendes udvikling af musikalske færdigheder og forståelse af musik som undervisningsfag. Målet er, at den studerende tilegner sig praktisk-musikalske, musikteoretiske, musikpædagogiske og musikdidaktiske forudsætninger for at virke som musiklærer i folkeskolen og for at forestå anden musikundervisning og formidling, samt forudsætninger for at kunne medvirke til fortsat faglig-pædagogisk udvikling af musik som undervisningsfag og som skolefag. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik Undervisningen i fagdidaktik omfatter analyse af og refleksion over den tænkning og teori, som ligger bag musikpædagogisk virksomhed, og som har konsekvenser for aktiviteter, handlinger, prioriteringer og valg i forbindelse med gennemførelse og udvikling af musikundervisning. Undervisningen behandler 1. skolefagets indhold og udvikling samt aktuelle bestemmelser for faget i skolen, 2. teorier om musikalitet og om børns musikalske udvikling samt musik som dannelsesfag og begrundelser for faget i skolen set i alment dannende sammenhæng, 3. musikpædagogiske idéer og strømninger samt pædagogiske syn på fagets æstetiske og kulturbærende sider, 4. formidling af aktuel musikpædagogisk forskning, 5. kriterier for valg af indhold og arbejdsformer i skolens musikundervisning og 6. planlægning, gennemførelse og evaluering af musikundervisning samt analytisk, reflekterende og praktisk produktivt arbejde med undervisningsmaterialer i musik. Egne musikalske udtryksfærdigheder Individuel undervisning i sang med stemmedannelse, brugsklaver og hovedinstrument som grundlag for at arbejde med børns musikalske udvikling. Musikforståelse Hørelære og musikteori samt analyse og perspektivering af musik som kunstnerisk, kulturelt, samfundsmæssigt og historisk fænomen indenfor forskellige genrer, tider og kulturer før og efter år Musikudøvelse Sammenspil, en- og flerstemmig sang og aktiviteter inden for musik og bevægelse. Musikalsk skaben Skabende musikalsk arbejde med satsarbejde, improvisation og komposition. 88

89 Musikledelse Instruktion, ledelse og understøttelse af vokale og instrumentale musikaktiviteter. Fagets samspil med de øvrige fag i uddannelsen Musik rummer dimensioner af historisk, sproglig, naturvidenskabelig, kropslig, kunstneriskæstetisk og kulturel art, som giver muligheder for funktionelt tværgående samarbejde med alle uddannelsens fag. Praktikforløb planlægges, gennemføres og evalueres som en integreret del af undervisningen i liniefaget. Forudsætninger Undervisningen bygger på et gymnasialt B-niveau (mellemniveau el. HF-tilvalg). Er den studerende i tvivl om, hvorvidt han/hun er egnet til at starte på musikliniefaget, tilrådes det at søge vejledning hos en af musiklærerne inden tilmeldingen. 2) Indhold I holdundervisningen undervises i færdigheder indenfor musikteori, herunder noder, rytmer og notation, hørelære, lytning og analyse, dans og bevægelse samt spil på relevante skoleinstrumenter. Satsarbejde og komposition Satsarbejde og enkel komposition starter på 1. semester, der hovedsageligt er koncentreret om musik i skolens yngste klasser og kulminerer på 3. og 4. semester med musik for de ældste elever. Der arbejdes alsidigt med forskellige stilarter og satstyper. I løbet af fagets 4 semestre afleverer den studerende skriftlige opgaver i forskellige satstyper og komposition, og afløsning fra skriftlig eksamen opnås ved 5 godkendte opgaver. IT indgår som et arbejdsredskab i satsarbejde og enkel komposition. På 4. semester fokuseres på den afsluttende praktisk/didaktisk skriftlige opgave inden for disciplinen skabende musikalsk aktivitet (SMAK), som er en kombineret komposition/arrangement/kor-/ensembleledelse og fagdidaktisk opgave, der udarbejdes med henblik på eksamen. Musikkundskab og musikhistorie Undervisningen forløber over et kursus med mødepligt på 2. og/eller 3. semester og afsluttes med afløsning i form af et gruppeoplæg på holdet. Ved manglende deltagelse opfyldes deltagelsespligten af en skriftlig afløsningsopgave i et emne valgt af læreren og den studerende i samråd. Fagdidaktik Fagdidaktik integreres løbende i undervisningen og koncentreres mere målrettet i et forløb med mødepligt på 4. semester, der afsluttes med gruppeoplæg på holdet. Ved manglende deltagelse opfyldes deltagelsespligten af en skriftlig afløsningsopgave i et emne valgt af læreren og den studerende i samråd. Brugsklaver Undervisningen foregår på hold à ca. 4 studerende og forløber over 4 semestre. Der arbejdes med becifrings- og nodespil i forskellige stilarter. 89

90 Solosang Undervisningen forløber over 4 semestre og tager udgangspunkt i den enkelte studerendes niveau. Der arbejdes med klassisk og rytmisk sang og stemmedannelse. Undertiden kan undervisningen foregå på småhold fx ved elementær gennemgang af stemmedannelse og stemmeteori eller solistisk besatte vokalensembler. Hovedinstrument Den studerende vælger et skolerelevant instrument og modtager soloundervisning i 4 semestre. Fællesaktiviteter Det anbefales, at den linjestuderende deltager i seminariekoret, seminariets bigband/orkester og/eller selvbestaltede ensembler med henblik på at opnå en nødvendig rutine i praktisk musikudøvelse. 3) Arbejdsformer a) Generelt Musik som liniefag tager udgangspunkt i holdundervisning. Derudover arbejder de studerende individuelt og i grupper. Temaforløb, projekter og tværfaglighed indgår i arbejdet. De studerende deltager løbende i planlægning og evaluering af undervisningen. b) Fagets praktik- og praksisrelationer Praktikforløb planlægges, gennemføres og evalueres som en integreret del af undervisningen i liniefaget. Det tilstræbes at planlægge og gennemføre et antal skolekoncerter for forskellige aldersgrupper. c) Tværfaglige forløb Der kan aftales tværfaglige forløb med andre liniefag. Faget indgår på 2. og 3. årgang i de obligatoriske tværfaglige projekter. d) Logbog Se studieordningens almene del pkt ) Eksamen Det er en forudsætning for at kunne indstille sig til eksamen, at den studerende har fået godkendt - deltagelse i eller afløsningsopgave for kursus i musikkundskab og musikhistorie - deltagelse i eller afløsningsopgave for studieforløb i fagdidaktik. 1) Solodiscipliner: Sang: Solosang: fremførelse af en vokalkomposition efter den studerendes valg. 75 sange: det demonstreres at eksaminanden har tilegnet sig et alsidigt repertoire. 90

91 En liste med 75 skolerelevante sange afleveres inden slutningen af 4. semester. Heraf udvælger censor 1 sang, der fremføres uden forberedelse. 1 ukendt sang: (trækkes af den studerende). Opgaven er: melodispil med én hånd, sang uden akkompagnement, sang til eget akkompagnement - melodisk eller harmonisk Spil: Hovedinstrument: fremførelse af en komposition efter den studerendes valg. Brugsklaver: 1 måned inden eksamen udleveres 10 opgaver: 5 melodier med becifring (sang, vise, hit etc.) 5 udskrevne melodier i klaversats (sang, vise, salme etc.) Heraf udvælger censor 1 melodi, der fremføres. Forberedelse til solodisciplinerne: 45 min., eksamen 15 min. ekskl. votering. 2) Satsarbejde og komposition: En 3 timers skriftlig prøve, hvor der udarbejdes 3 arrangementer/komposition ud af 5 stillede opgaver repræsenterende skolerelevant sammenspil, flerstemmig sang og komposition. Disciplinen kan afløses ved 5 godkendte afleveringer i undervisningsforløbet (se ovenfor). 3) Faglig, didaktisk del Skabende musikalsk aktivitet (SMAK): Ud fra et eller flere af de 4 hovedområder SANG, SPIL, BEVÆGELSE og MUSIKLÆRE har den studerende udformet (dvs. komponeret, tilrettelagt og/eller arrangeret) et skolerelevant og begrundet undervisningsforløb med konkrete materialer. Til eksamen instruerer den studerende i dele af materialet og viser i forbindelse hermed undervisnings- og ledelsesfærdigheder. I tilknytning hertil føres en samtale om opgavens didaktiske indhold og begrundelser. Samlet eksamenstid: 30 min. ekskl. votering. Der gives én samlet karakter. 91

92 Natur/Teknik 1) Mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder Præambel Natur/teknik har som fag sin kerne i brede naturfaglige og naturfagsdidaktiske spørgsmål/temaer, samt i bevidstheden om naturfaglig almendannelse. Centralt i faget står natur, livsbetingelser, levevilkår og teknik, og samspillet herimellem. Natur/teknik bygger på elementer fra både biologi, fysik/kemi, geografi og teknik. Målet er, at den studerende tilegner sig 1) viden om, hvordan arbejdet med natur/teknik i skolen kan bidrage til, at børn udvikler naturfaglig erkendelse, lyst til udforskning og ansvarlighed over for miljøet, praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde, samt opnår handlekompetence, 2) viden om, hvordan elever gennem oplevelser, erfaringer og undersøgelser i omverdenen udvikler tanker, sprog og begreber, 3) bred faglig og punktvis dybdegående indsigt i naturfaglige og tekniske fænomener og sammenhænge med særlig relevans for skolefaget natur/teknik, herunder menneskets samspil med naturen, 4) fortrolighed med naturfaglige undersøgelsesmetoder og betragtningsmåder samt praktiske og eksperimenterende arbejdsformer og 5) evnen til at sætte delelementerne fra de centrale kundskabs- og færdighedsområder i relation til det at undervise i skolefaget natur/teknik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik 1) Skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling. Bestemmelser om faget i folkeskolen. 2) Skolefaget natur/teknik i det samlede skolebillede og overvejelser om progression i faget, herunder sammenhænge med de øvrige naturfag. 3) Forholde sig til naturfaglige begreber og konkrete og tankemæssige modeller i relation til planlægning og gennemførsel af undervisning. 4) Kriterier for stofudvælgelse, samt principper for planlægning, gennemførsel og evaluering af læreprocesser, der tilgodeser naturfaglig almendannelse og de udviklingsmuligheder, som ligger i faget natur/teknik. 5) Undervisningsmidler, herunder informations- og kommunikationsteknologi som et fagligt/pædagogisk værktøj. Arbejdsmåder og tankegange I faget arbejder de studerende med at 1) iagttage, undersøge, læse, tænke samt foretage praktisk og eksperimentelt arbejde i laboratoriet og i den omgivende natur, 2) gennemføre ekskursioner og feltarbejde samt bygge enkle apparater og 3) foretage en risikovurdering i forbindelse med undervisningen og kunne handle fornuftigt i forbindelse med uheld. 92

93 Emner/temaer 1) Materialer, stoffer, fænomener og apparater fra hverdagen. 2) Dyr, planter og mikroorganismer, deres livsbetingelser, levesteder og tilpasninger, samt eksempler på biotoper og biodiversitet. 3) Kroppen og dens funktioner, samt menneskets sundhed i relation til livsstil, levevilkår og livskvalitet. 4) Centrale sammenhænge i naturen - som f.eks. energistrømme og stofkredsløb. 5) Den atomare og molekylære verden, solsystemet og verdensrummet. 6) Teorier om universets, jordens og livets opståen og udvikling, herunder verdensbilleder. 7) Regionale og globale mønstre - f.eks. klimazoner og plantebælter, landskaber og fordeling af land og hav, samt eksempler på forskellige typer af regioner i vor egen og andre verdensdele. 8) Ressourceudnyttelse, teknik, produktion og miljøproblemer i nære og fjerne samfund - samt relationen til begrebet bæredygtighed; forskellige natursyn og interessemodsætninger i forhold til naturanvendelse. 9) Samfundet og den enkeltes brug af teknik. 10) Naturvidenskabelige arbejdsmetoder og modeller som redskab til produktion af viden og udvikling af erkendelse. Samspil Gennem natur/tekniks naturvidenskabelige grundspørgsmål bliver udgangspunktet for faget hovedsageligt tværfagligt. Natur/tekniks fokus på emner/temaer frem for fag giver en indre sammenhæng, som både knytter de enkelte elementer af faget sammen og muliggør samarbejde med læreruddannelsens øvrige fag. 2) Indhold a) Et introduktionsforløb. Natur/teknik som fagområde udvikling af faget, didaktiske overvejelser / problemstillinger i undervisning med udgangspunkt i eksperimenter og undersøgelser, hvad er specielt for faget natur/teknik i folkeskolen? b) Et praktisk laboratorie- og sikkerhedskursus. Kurset er obligatorisk. Erstatning for manglende deltagelse i laboratorie- og sikkerhedskursus påhviler den studerende. Kurset kan erstattes med tilsvarende kurser fra andre af naturfagene eller fra andet seminarium. c) Undervisningen organiseres primært i tematiske forløb, der tilsammen dækker fagområdets Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder. Dog åbnes mulighed for gennemførelse af kortere kurser. d) I undervisningen indgår arbejde med lejrskole, hvor feltarbejde indgår. Lejrskoledeltagelse er obligatorisk. Kurset skal have et omfang på mindst 3 sammenhængende dage, med to overnatninger. Erstatning for manglende kursusdeltagelse påhviler den studerende. Erstatning kan ske gennem deltagelse i tilsvarende kursus på et andet natur/teknikhold. 93

94 3) Arbejdsformer a) Generelt Der anvendes arbejdsformer, der styrker de studerendes evne til: at udvikle egen og børns faglighed at arbejde med naturvidenskabelig metode og andre metoder at arbejde med børns læreprocesser at udvikle børns fortrolighed med og interesse for naturen. Der arbejdes såvel teoretisk som praktisk-eksperimenterende, og de enkelte forløb organiseres efter aftale med de studerende. Ved hver semesterstart aftales forpligtende retningslinjer i fællesskab, fx aftaler om fremlæggelser på holdet, brug af logbog, praktikevaluering etc. Der afleveres 3 semesteropgaver i forbindelse med temaforløbene i de tre første semestre. Der afleveres en semesteropgave pr. semester og senest ved afslutningen af det enkelte semester. De tre semesteropgaver udgør en del af deltagelsespligten og skal godkendes af lærerne. Semesteropgaverne skal adskille sig væsentligt fra hinanden i emne og indhold og behøver ikke emne- og indholdsmæssigt at følge undervisningstemaerne i de enkelte semestre. Samlet skal de tre semesteropgaver afspejle såvel fagets bredde som dybde og desuden afspejle indhold og progressionstænkning i skolefaget natur/teknik. Krav til semesteropgaver. Semesteropgaverne udarbejdes i grupper af studerende, kun undtagelsesvis kan semesteropgaver laves enkeltvis og kun efter forudgående aftale med vejleder. I semesteropgaverne skal indgå beskrivelse af undervisningsforløb. Disse undervisningsplaner skal sigte på de forskellige aldersgrupper i natur/teknik- undervisningen. Indhold: Forside med titel og navn(e) på forfatter(e). Indholdsfortegnelse Redegørelse for egne mål med semesteropgaven. Faglig og personlig begrundelse for undervisningsplanen i forhold til CKF og vejledende læseplaner. Andre fagdidaktiske overvejelser. Beskrivelse af det påtænkte undervisningsforløb, herunder hvilket undervisningsmateriale og hvilke forsøg, der anvendes, og hvordan der arbejdes m.m. Beskrivelse af elevernes forudsætninger, samt af hvad de forventes at have opnået af erkendelse og udvikling, når forløbet er slut, og hvordan dette kan evalueres. Beskrivelse af den faglige viden, praktisk og teoretisk, der er nødvendig, for at læreren kan undervise i emnet. Litteraturliste/kildefortegnelse Hver semesteropgave skal have et omfang på sider. b) Fagets praktik- og praksisrelationer Det tilstræbes, at den enkelte studerende opnår praktikbesøg i forbindelse med natur/teknik, evt. gennem besøg af lærere fra et af de andre naturfag eller matematik. Praktik evalueres på holdet. 94

95 c) Tværfaglige forløb De studerende er forpligtet på deltagelse i 2. og 3. årgangsprojekter på matrikelseminariet - for få vidt angår netstuderende vil der dog kun være tale om deltagelse i projektet på 2. årgang. d) Etablering af referencesamling. I løbet af studieforløbet i natur/teknik etablerer den studerende en personlig referencesamling inden for det naturfaglige område. Nærmere retningslinier herfor aftales ved studiestart. e) Logbog Den studerende kan i perioder efter aftale med læreren blive bedt om at føre og fremlægge logbog som dokumentation for aktiv deltagelse i undervisningen. 4) Eksamen Det er en forudsætning for at indstille sig til eksamen i natur/teknik, at den studerende har opnået godkendelse for deltagelse i obligatoriske kurser, for semesteropgaverne samt for deltagelse i pligtige aktiviteter i øvrigt. Skriftlig eksamensopgave. Den studerende udarbejder en skriftlig opgave over et emne valgt af den studerende og godkendt af læreren/-erne. Der skal inddrages sammenhænge med relevans for skolefaget natur/teknik samt praktisk eksperimenterende arbejdsformer og didaktiske overvejelser i forhold hertil. Arbejdet kan være selvstændigt eller foregå i grupper på max. 3 studerende. Den skriftlige opgave har et omfang på sider. Eksamensopgaven skal desuden indeholde en kort redegørelse for indholdet af den/de deltagende studerendes tre semesteropgaver, hvori faglige emne, fokus på undervisningsforløb og varighed heraf præciseres. Mundtlig og praktisk prøve. Den mundtlige prøve er individuel og tager udgangspunkt i den skriftlige eksamensopgave. I prøven indgår, at den studerende praktisk demonstrerer relevante øvelser, forsøg o.l. Under prøven skal den studerende bevæge sig ud i forskellige fagområder inden for fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder og vise bred forståelse for fagets forskellige indholdsområder. Der gives én karakter, der bygger på en samlet vurdering af den skriftlige opgave og den mundtlige prøve. 95

96 Praktik 1) Mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder Præambel Praktik er et undervisningsfag i læreruddannelsen. Praktikkens centrale elementer er øvelse, refleksion og samarbejde i et professionsperspektiv. Praktik er en integreret del af læreruddannelsen med en gennemgående og sammenbindende funktion. Målet er, at den studerende alene og i samarbejde med andre udvikler kompetencer til at 1) målsætte, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, 2) reflektere over og begrunde undervisning og 3) varetage almene læreropgaver og indgå i skolens daglige virksomhed. Centrale kundskabs- og færdighedsområder 1) Valg af indhold og undervisnings- og arbejdsformer i fag og tværfaglige forløb. 2) Differentiering af undervisnings- og læringsformer under hensyntagen til elevforudsætninger, rammer og mål. 3) Valg, fremstilling og anvendelse af undervisningsmidler. 4) Samarbejde med elever om målsætning og tilrettelæggelse af undervisningsforløb. 5) Evaluering af undervisning og elevens læring. 6) Iagttagelse, beskrivelse, analyse og vurdering af undervisning og socialt samspil. 7) Læreren som klasselærer. 8) Lærerens sociale opgaver og konflikthåndtering. 9) Samarbejdet om børn med særlige behov. 10) Deltagelse i skolens kollega- og skole-hjem samarbejde. 11) Skolens demokrati og elevmedbestemmelse i praksis. 12) Kommunikation af lærererfaringer. Samspil Praktik er en integreret del af læreruddannelsen og har en gennemgående og sammenbindende funktion. Liniefag, pædagogiske fag og praktik forbindes gennem vejledning og udvikler i fællesskab de faglige, didaktiske og praktisk-metodiske kompetencer, der kendetegner lærerprofessionen. 2) Indhold Praktikfagets indhold er beskrevet i studieordningens almene del pkt ) Arbejdsformer Praktik består af 3 dele: a) I praktiktimerne udvikler den studerende færdigheder i at gennemføre undervisning og i at indgå i andre læreropgaver som beskrevet i CKF for praktik og i den almene del af studieordningen. Praktiktimerne gennemføres normalt i grupper på 3-4 studerende. 96

97 b) I vejledningstimerne drøftes begrundelserne for planlægning, stofudvælgelse og tilrettelæggelse af undervisningen, og den undervisning, der er gennemført, evalueres udfra de samme kriterier. Der henvises til den almene del af studieordningen for progressionen i vejledningen (se punkt 6.3). Vejledningstimerne afholdes af praktiklærer og praktikgruppe sammen. c) I praktikundervisningstimerne gives der en indføring i væsentlige sider af lærerens virksomhed. Undervisningen gennemføres af skolens lærere, og alle de studerende, der er i praktik på skolen fra 1. eller 4. årgang, danner undervisningshold. På den netbaserede uddannelse indgår praktikundervisningens indhold i mentorordningen, se nedenfor. Jf. i øvrigt studieordningens almene del pkt : Praktikken. 4) Mødepligt Der er mødepligt til alle praktikkens 3 dele. Mødepligten gælder såvel forberedelse som gennemførelse og efterbehandling af praktik. Er mødepligten til den planlagte praktik ikke opfyldt, skal den studerende efter seminariets nærmere bestemmelse gennemføre en ny periode. Misligholder en studerende sin pligt til at deltage i forberedelse og efterbehandling af praktik, skal han skriftligt dokumentere, at han er i stand til at gennemføre de overvejelser m.h.t. undervisningens planlægning og evaluering, der er relevante i forhold til den aktuelle praktikperiode. Opgaven stilles af seminariet. 5) Særlige forhold for den netbaserede læreruddannelse Studerende ved den netbaserede læreruddannelse tilbydes dialog med en erfaren lærer - en mentor - ansat på en folkeskole. Praktikundervisningens indhold indgår i mentorordningen. (Jf. studieordningens almene del pkt. 6.9). 6) Meritmuligheder På den 4-årige læreruddannelse: Den studerende kan søge om merit for de 7 uger, der udgør skoleperioden (3. årg.). Merit bevilges, hvis den studerende kan dokumentere ½ (skole)års fast skema på fuld tid, med ansvar for undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse. Dokumentationen skal være underskrevet af skolelederen. På meritlæreruddannelsen: Af de 12 uger kan der bevilges merit for de 6, hvis den studerende kan dokumentere min. 3 måneders fast skema på fuld tid, med ansvar for undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse og inden for de 2 liniefag, den studerende har/vælger. Dokumentationen skal være underskrevet af skolelederen. Den arbejdsperiode der ligger til grund for en ansøgt praktik skal være afsluttet inden udgangen af 1. semester på studiet. 97

98 7) Udtalelse og bedømmelse Efter hver praktikperiode udarbejder praktikstedet en udtalelse til den studerende. Udtalelsen vejleder den studerende om dennes egnethed til undervisning af børn. Praktikken afsluttes i 4. årgang med bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. Praktikken skal bestås, for at den studerende kan afslutte sin lærereksamen. 98

99 Samfundsfag 1) Mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder Præambel I faget foretages beskrivelser, analyser og vurderinger af samfundsmæssige fænomener, herunder konflikter, samarbejde og social integration på baggrund af samspillet mellem økonomiske, politiske og sociale strukturer og forskellige aktørers værdi- og interessebaserede handling. Målet er, at den studerende tilegner sig 1) grundlag for kritisk at kunne beskrive, analysere og vurdere samfundsforhold, samfundskonflikter og samfundsforandringer og tage begrundet stilling til dem og 2) forudsætninger for - under anvendelse af faglig og pædagogisk viden - at kunne målsætte, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i samfundsfag i folkeskolen og andre områder inden for uddannelsessystemet. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik På baggrund af den studerendes kvalifikationer fra andre fag i læreruddannelsen arbejdes i fagdidaktikken med 1) samfundsfags begrundelse, indhold og historiske udvikling, herunder bestemmelser om faget i folkeskolen, 2) samfundsfags formål belyst gennem forskellige demokratibegreber, -teorier og dannelsessyn, 3) samspillet mellem samfundsfaglige problemstillinger og pædagogiske synsvinkler, 4) kriterier for udvælgelse af forskellige typer stof og undervisningsmaterialer samt brug af informations- og kommunikationsteknologi, 5) principielle metodiske problemstillinger ved undervisning i og anden formidling af samfundsforhold, samfundskonflikter og samfundsforandringer og 6) planlægning og gennemførelse af udadrettede aktiviteter, herunder studierejser, institutions- og virksomhedsbesøg. Samfundsfaglig teori og metode 1) Samfundsfilosofi, herunder forskellige forståelsesrammer for modernitet, senmodernitet og postmodernitet. 2) Teorier, begreber og metoder fra politologi, økonomi, sociologi og international politik. 3) Videnskabsteoretiske indfaldsvikler til studiet af samfund. 4) Kvantitativ og kvalitativ metode. Faglige stofområder 1) Sociale grupperinger, socialt samspil og kultur. a) Individ og fællesskab. b) Levevilkår, sociale klasser og livsformer. c) Kultur, normer og værdier. d) Modernitetsbegrebet og andre sociale forståelsesrammer. e) Uddannelse og kommunikation. 99

100 2) Politiske systemer, demokrati og demokratiske processer. a) Politisk socialisering og politisk deltagelse. b) Statsbegrebet, politiske regimer og politiske institutioner. c) Politiske ideologier. d) Menneskerettigheder. e) Sekundær værdifordeling. f) Velfærdsstater og velfærdssamfund. 3) Økonomiske systemer, udviklingstendenser og interesser. a) Global, national og personlig økonomi. b) Produktion og forbrug. c) Primær værdifordeling. d) Teknologisk udvikling. e) Arbejdsmarkedsforhold. f) Økonomisk politik. 4) Internationale forhold i globalt perspektiv. a) Internationale aktører. b) Sikkerhedspolitiske problemer. c) Danmarks og Europas placering i verden. d) Global udvikling og uligheder. e) Globalisering og glokalisering. 5) Samfund og naturgrundlag. a) Ressourcer, energi og energiforbrug. b) Produktions- og forbrugsmønstres miljøeffekter. c) Forskellige natursyn. d) Bæredygtig udvikling. Studieordning 2006 Samspil med uddannelsens øvrige fag Faget har teoretiske, filosofiske og metodiske berøringsflader til Skolen i samfundet, pædagogik, psykologi samt en række liniefag. Det kan tillige spille en særlig perspektiverende rolle i tværfaglige sammenhænge, herunder i forbindelse med projektforløb, ved at bidrage med kontekst for andre fags problemstillinger. 2) Indhold Samfundsfags dannelsessigte er at sikre faglige kvalifikationer med samtidig udvikling af kompetencer til at indgå i teamsamarbejde omkring tilrettelæggelse af undervisning og til at løse opgaver i skolens hele virksomhed. 3) Arbejdsformer a) Generelt Samfundsfagets didaktik har sit grundlag i projektpædagogik. De studerende vælger som hold i samråd med læreren eksemplariske temaer og tilrettelægger måder at opnå faglig basisviden på. 100

101 I samråd med læreren udarbejdes for hvert semester en studie- og handlingsplan, der sikrer, at denne basisviden udvikles til indsigt og kundskab, herunder hvilke samarbejdsrelationer med andre fag og de pædagogiske fag, der kan styrkes. I forbindelse med de valgte temaer og ud fra selvvalgte problemstillinger udarbejder de studerende, enkeltvis eller i grupper, for hvert semester en opgave, der dokumenterer opnået faglighed. Dokumentationen kan finde sted på grundlag af et aftalt samarbejde med andre fag og/eller de pædagogiske fag. Opgaven skal have et omfang som eksamensbestemmelsernes definition på et kort skriftligt oplæg. Opgaven udformes som en projektsynopsis med ganske korte sætninger og punktopstillinger. Opgaven skal indeholde en skitse til et undervisningsforløb. Én af disse fire opgaver skal indeholde praktisk-musiske/it elementer Ved afslutningen af hvert semester formidles denne opgave til holdet, og hold og lærer foretager sammen en evaluering. Andre fag og fagområder kan involveres i evalueringen, hvis samarbejdet har været forudsætningen. Evalueringen spejler og kvalificerer derigennem folkeskolens projekt- opgave. Der er mødepligt for hele holdet i forbindelse såvel med fremlæggelsen af de studerendes semesteropgave som med den pligtige opposition til medstuderendes opgaver. Der er endvidere mødepligt i forbindelse med planlægning og evaluering af udadrettede aktiviteter i liniefagsugerne. Den ene liniefagsuge søges tilrettelagt som en længerevarende ekskursion. Jf. i øvrigt studieordningens almene del pkt b) Fagets praktik- og praksisrelationer. Efter hver praktikperiode fremlægger hver studerende kort sine erfaringer med og sin evaluering af praktikperioden samt gør disse/denne til genstand for diskussion på holdet. c) Tværfaglige forløb. Samfundsfag indgår i de tværfaglige forløb på 2. og 3. årgang, jf. studieordningens almene del. d) Logbog Efter mere end 20 % fravær i et semester skal den studerende anmode om en studiesamtale med læreren, jf. i øvrigt studieordningens almene del pkt ) Eksamen Det er en forudsætning for at indstille sig til eksamen, at den studerende har - deltaget i fremlæggelsen af sine semesteropgaver - deltaget i oppositioner ved medstuderendes semesteropgaver - deltaget i planlægning og evalueringer af holdets liniefagsuger - samt anmodet om og deltaget i eventuelle pligtige studiesamtaler. Eksamen er mundtlig og består af to dele. Første del er en fremlæggelse og diskussion af indholdet af én af de fire afleverede semesteropgaver (der er fremsendt til censor til orientering). Til denne fremlæggelse og diskussion afsættes ca. 15 minutter. Opgaven findes ved lodtrækning ved eksamensbordet. 101

102 Udgangspunktet for den mundtlige prøves anden del er en skriftlig opgave (jf. studieordningens eksamensdel pkt ). Ét af de fem faglige stofområder fremhævet i CKF erne skal danne baggrund for det valgte emne til den skriftlige opgave. Opgavens emne skal godkendes af læreren. I opgaven indgår fagdidaktiske overvejelser. Den skriftlige opgave kan udarbejdes som gruppeprodukt. Ved den mundtlige prøve inddrages relevante vinkler til ét eller flere af de øvrige CKFområder. Der gives én karakter. 102

103 Sløjd 1) Mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder Præambel Processen fra idé over planlægning og udførelse til den endelige værdsættelse af det færdige produkt samt praktiske, undersøgende og skabende processer er grundlæggende for arbejdet i sløjd. Målet er, at den studerende tilegner sig 1) kundskaber og færdigheder, der knytter sig til skabende håndværksmæssig fremstilling, 2) kundskaber i at planlægge, udføre og vurdere sløjdundervisning, 3) indsigt i begrebet skabende håndværksmæssig fremstilling, dets kulturhistorie og dets betydning for dannelsesprojektet og 4) forudsætninger for at kunne indgå i den faglige pædagogiske debat om fortsat udvikling af sløjd. Centrale kundskabs og færdighedsområder Fagdidaktik 1) Kendskab til det formelle grundlag for faget sløjd i skolen. 2) Kendskab til fagets historie. 3) Viden om og erfaring med planlægning, gennemførelse og vurdering af sløjdundervisning. 4) Perspektivering af den studerendes selvstændige sløjdarbejde i forhold til didaktik og praktikforløb. 5) Indsigt i sløjdfagets betydning og muligheder i samspillet med skolen og dens øvrige fag. 6) Erfaring med og viden om forskellige sløjdmiljøer som erfaringsrum for og med kroppen. 7) Indsigt i teorier om og erfaring med sløjdfagets læreformer, undervisningsformer og arbejdsformer. 8) Perspektivering og stillingtagen til sløjds fortsatte udvikling. Fagets hovedområder, emner og temaer 1) Kendskab til og opøvelse af færdigheder i håndværksmæssige fremstillingsformer, der knytter sig til arbejdet med træ og metal suppleret med andre materialer. 2) Færdigheder i vedligeholdelse af elementære værktøjer og maskiner, der indgår i bearbejdning af træ og metal. 3) Praktiske og teoretiske erfaringer med designprocesser. 4) Praktiske og teoretiske erfaringer med og analyse af designede produkter. 5) Mødet med kulturers produktproducerende historie samt kendskab til menneskers muligheder som skabere og brugere af produktkultur. 6) Sløjdlærerens sikkerhed, herunder solidt kendskab til og erfaring med brug af elektriske maskiner samt indsigt i arbejdsmiljømæssige problemstillinger. 7) Elevernes arbejdsmiljø og sikkerhed, herunder viden om skoleelevers brug af elektriske maskiner i undervisningen. 8) Arbejdet med og stillingtagen til læringsperspektiver vedrørende historiske og nutidige teknologier. 9) Erfaring med fagets materialer og processer i et bæredygtigt perspektiv. 103

104 10) Erfaring med dokumentation af processer og produkter. 2) Indhold På baggrund af målbeskrivelsen og med inddragelse af alle de centrale kundskabs- og færdighedsområder tilrettelægges undervisningen i et samarbejde mellem lærer og studerende. Arbejdet i faget tilrettelægges som en vekselvirkning mellem lærerstillede opgaver og projekter formuleret af de studerende individuelt eller i samarbejde. Der arbejdes fortrinsvis i træ og metal, men andre materialer kan inddrages. 3) Arbejdsformer a) Generelt I studiets start arbejdes med opgaver, der tager udgangspunkt i foreviste teknikker og materialer. Senere vil opgaverne blive knyttet til emner og temaer, hvor det vil være op til den studerende selv at vælge relevante materialer og teknikker. I løbet af liniefagets 1. semester er der indlagt et sikkerhedskursus, der skal indføre de studerende i brugen og vedligeholdelsen af de større træbearbejdningsmaskiner. Kurset har en varighed af 12 timer. Tidspunktet for afviklingen fastlægges i august måned i samarbejde med holdet samtidig med vedtagelsen af en plan for årets arbejde. Gennemførelsen af dette kursus, der er en betingelse for at kunne gå til prøve i faget, kræver tilstedeværelse og fremlæggelse af et produkt, der viser en alsidig brug af maskinerne. Ud over de opgaver, der arbejdes med i fællesskab, forventes det, at den enkelte studerende selvstændigt arbejder med selvvalgte områder. I forbindelse med de enkelte opgaver vil der blive inddraget områder som design, kulturhistorie, miljø og børns arbejde med emnet. I studiets sidste semester arbejder de studerende i sløjdlokalet med det selvvalgte individuelle projekt, se nedenfor. b) Fagets praktik- og praksisrelationer Faget sløjd har på Nørre Nissum Seminarium & HF en særlig forpligtelse til at bruge og vedligeholde den ved bygningen liggende jernalderplads. I forbindelse med praktik i faget er den studerende forpligtet på at udarbejde en didaktisk begrundet plan for arbejdet samt at fremlægge refleksioner over denne efter praktikkens gennemførelse. c) Tværfaglige forløb Der kan aftales tværfaglige forløb med andre liniefag. Faget indgår i de obligatoriske tværfaglige projekter på 2. og 3. årgang. d) Logbogen Der henvises til studieordningens almene del pkt

105 4) Eksamen Det er en forudsætning for at kunne indstille sig til eksamen i sløjd, at den studerende har gennemført sikkerhedskursus og har udarbejdet og fremlagt praktikplan. Det selvvalgte individuelle projekt Den studerende udarbejder i studiets sidste semester i sløjdlokalet et selvvalgt individuelt projekt, Emnet vælges af den studerende og skal godkendes af læreren. Projektet består af en praktisk og en teoretisk del og skal kunne relateres til fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Til den teoretiske del udarbejdes en skriftlig opgave (10-20 sider), der indeholder en didaktisk perspektivering af den praktiske del og skal være ledsaget af tegninger og skitser. Opgaven skal give mulighed for en drøftelse af fagets placering og overordnede betydning i skole og samfund. Eksamen består af en praktisk og en mundtlig prøve. 1. Den praktiske prøve: Prøven tager udgangspunkt i et af læreren udformet kort skriftligt oplæg med individuelle løsningsmuligheder. Opgaven udføres i sløjdværkstedet. I prøven indgår et element af værktøjsvedligeholdelse. Der gives 2x6 timer til den praktiske prøve, og censor overværer en del af den. 2. Den mundtlige prøve. Prøven tager udgangspunkt i en samtale om a) det selvvalgte individuelle projekt, b) et alsidigt udvalg af eksaminandens arbejder fra studietiden og c) den praktiske prøve. Der gives én karakter, som bygger på en samlet vurdering af det selvvalgte individuelle projekt, den praktiske prøve og den mundtlige prøve. Bredden af den studerendes alsidige udvalg af arbejder fra studietiden indgår i vurderingen. 105

106 Tysk 1) Mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder Præambel Forberedelse til lærervirksomhed i tysk som fremmedsprog er fagets kerne. Stofområder er sprog og kultur, sprogbrug, sprogtilegnelse og formidling, som integreres til et helhedssyn. Stofområder behandles overordnet i et fagdidaktisk perspektiv med en dannelses- og en professionsrettet indfaldsvinkel. Målet er at den studerende tilegner sig 1) kvalifikationer til at undervise i tysk som fremmedsprog, 2) færdigheder i at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere tyskundervisning på forskellige trin, 3) viden om, hvordan tysk som fremmedsprog kan indgå i forskellige tværfaglige projekter og læringsdimensioner, 4) kombinerede færdigheder mht. at lytte, tale, læse og skrive, 5) viden om sprog og sprogbrug, samt sprogtilegnelsesteorier og 6) socio- og interkulturel viden og forståelse gennem mødet med tysksprogede kulturer. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik De studerende arbejder med 1) undervisningsplanlægning, undervisningsmetoder, undervisningsmedier, progression og evalueringsformer og 2) læringsbetingelser og -forudsætninger. Kombinerede kommunikative færdigheder De studerende opnår personlige færdigheder i at bruge tysk hensigtsmæssigt, når de læser, lytter, taler og skriver. Sprog, sprogbrug og sprogtilegnelse De studerende arbejder med 1) viden om sprogets form og funktion, 2) indsigt i sprogbrugsregler, 3) viden om tekstgrammatik og pædagogiske grammatikker samt 4) indsigt i sprogtilegnelsesmodeller. Kulturformidling I arbejdet indgår 1) væsentlige sider af kultur- og samfundsforhold i de tysktalende lande i et historisk perspektiv med hovedvægten på Tyskland, 2) viden om litteraturens rolle i forbindelsen med kulturformidling og 3) viden om kulturmøders betydning for fremmed og egen forståelse. 106

107 Fagets samspil med de øvrige fag i læreruddannelsen I samspil med de pædagogisk-psykologiske fag kan tysk indgå i tværfaglige projekter, der behandler formidlings- og læringsdimensioner. I samspil med de andre sprogfag kan tysk samarbejde om sprogdidaktiske problemstillinger, i samspil med de praktisk-musiske fag om den praktisk-musiske dimension. Den kulturformidlende dimension giver muligheder for at arbejde tværfagligt ud fra forskellige faglige indfaldsvinkler. 2) Indhold Fagets forskellige indholdsområder, beskrevet i de centrale kundskabs- og færdighedsområder, integreres i et helhedssyn på sprog og kultur, tilegnelse og formidling. Det interkulturelle aspekt og forberedelsen til lærervirksomhed i tysk som fremmedsprog er fagets kerne. 3) Arbejdsformer a) Generelt Undervisningen tilrettelægges i et samarbejde mellem lærer og studerende. Der lægges op til en handlingsorienteret fremmedsprogsundervisning med oplæg fra lærer og studerende. Praktisk-musiske aktiviteter og arbejde i og med IT indgår i studiet. Studiet organiseres i en række studiemønstre, der hver for sig indbefatter flere af fagets indholdsområder. Ét af studiemønstrene skal rumme tekster, der behandler kulturel identitet, kulturmøde eller sammenligninger af samfunds- og kulturforhold. I mindst ét af mønstrene skal der sættes fokus på tekster, der vil kunne give børn og unge lyst til og færdighed i at læse tysksproget litteratur. Øvrige studiemønstre samt arbejds- og udtryksformer fastlægges på holdet. Der udarbejdes 1 semesteropgave. Den skal skrives individuelt, være af et omfang på ca. 5 sider og have udgangspunkt i et af de behandlede studiemønstre. Den afleveres senest ved udgangen af 3. semester. Emnet skal godkendes af læreren. b) Praktik- og praksisrelationer Praktikken forberedes i et samarbejde mellem lærer og studerende. Den studerende udarbejder en praktikrapport, som er en kommenteret redegørelse for praktikperiodens hovedproblemstillinger. Redegørelsen danner grundlag for en mundtlig fremlæggelse for det øvrige liniehold. Der er mødepligt til denne fremlæggelse. Lærerens godkendelse af den skriftlige rapport og den mundtlige fremlæggelse er betingelse for at kunne gå til eksamen. c) Tværfaglige forløb I de tværfaglige forløb arbejder de studerende, alt efter emne, med flere af fagets mål og CKF er, bl.a. evnen til at planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning på forskellige trin, viden om hvordan tysk kan indgår i tværfaglige projekter og viden om sprog og sprogbrug samt sprogtilegnelsesteorier. De studerende udarbejder en opgave, der integrerer de pædagogisk-psykologiske fag og liniefaget. 107

108 d) Logbog Jf. studieordningens almene del, pkt ) Eksamen Det er en betingelse for at kunne indstille sig til eksamen, at praktikrapporten og semesteropgaven er godkendt. Eksamen består af en mundtlig og en skriftlig prøve. Den mundtlige prøve: En samtale med udgangspunkt i et kort skriftligt oplæg på tysk om et selvvalgt emne. Dette kan, men skal ikke, tage udgangspunkt i et emne/område, der er arbejdet med i undervisningen. Emnet skal godkendes af læreren. Samtalen foregår på tysk og er samtidig en prøve i mundtlig sprogfærdighed, tekst- og kulturforståelse og fremmedsprogspædagogik. Det skriftlige oplæg indgår ikke i vurderingen. Oplægget kan skrives individuelt eller i grupper, dog max 3 studerende pr gruppe. En samtale med den studerende på grundlag af et lodtrukket spørgsmål inden for området sprog og sprogbrug med udgangspunkt i en elevproduceret tekst. Denne rettes, analyseres og vurderes. Der gives 60 minutters forberedelsestid til denne del af prøven. Denne del af prøven foregår på dansk. Der gives én karakter, der bygger på en helhedsvurdering af den mundtlige prøve. Den skriftlige prøve: Prøven udarbejdes af Undervisningsministeriet. Der gives én karakter. 108

109 Kursus, der tager sigte på undervisning af børn i de første år i skolen 1) Mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder Målet er, at den studerende på baggrund af sin viden fra de pædagogiske fag og liniefagene tilegner sig særlige forudsætninger for at varetage lærerens opgaver i de første år i skolen. Centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Mindre børns vilkår og udvikling, leg og læring samt personlighedsdannelse. 2. Praktiske og æstetiske læreprocessers betydning for børns udvikling. 3. Om børns sprog og begrebsdannelse ved skolestarten, herunder betydningen af opvækst under forskellige kulturelle og sproglige betingelser. 4. Læseprocesser og læseindlæring. 5. Skolestarten, differentiering af undervisningen samt fag- og lærersamarbejde. 6. Lærerens og skolens samarbejde med hjemmet, og samarbejdet mellem lærere, børnehaveklasseledere og skolefritidsordningens personale om samordning af indsatsen i skolestarten. 2) Indhold og arbejdsformer a) Generelt Undervisningens indhold udvælges i et samarbejde mellem lærer(e) og studerende på en sådan måde, at de studerende får mulighed for at arbejde med kursets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Der arbejdes med pædagogisk og psykologisk analyse, refleksion og vurdering med henblik på at forstå det moderne barns hverdag i overgangen fra børnehave til skole og de første år i skolen. Endvidere sætter kurset fokus på læsning og på lærerens samarbejdsopgaver. b) Praktik- og praksisrelationer De studerendes erfaringer fra praktik og andre praksisrelationer inddrages løbende i drøftelserne på kurset. I kurset indgår observationer af praksis. 3) Deltagelsespligt og godkendelse Der er mødepligt til kurset. Den studerende udarbejder en skriftlig opgave, hvis problemstilling tager udgangspunkt i en læreropgave vedrørende undervisning af børn i de første år i skolen. Problemstillingen og den skriftlige opgave godkendes af kursets lærer(e). 109

110 Kursus, der tager sigte på undervisning af børn med særlige behov. 1) Mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder Målet er, at den studerende på baggrund af sin viden fra de pædagogiske fag og liniefagene tilegner sig særlige forudsætninger for at varetage undervisning og andre pædagogiske aktiviteter, der imødekommer de særlige behov, børn kan have eller kan erhverve, og at forebygge og afhjælpe vanskeligheder, der udspringer af disse behov. Centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Normer og normdannelse. 2. Kulturelle og sociale forholds betydning for børns udvikling, herunder opvækst under forskellige kulturelle og sproglige betingelser. 3. Betydningen af problemer i forbindelse med børns fysiske, intellektuelle, emotionelle og sproglige udvikling. 4. Læringsmuligheder og -problemer i skolen og disses sammenhæng med barnets livsforhold. 5. Anvendelse af varierede undervisnings- og arbejdsformer og andre former for undervisningsdifferentiering, specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. 6. Lærerens samarbejde med elever, forældre, kolleger, ledelse samt pædagogisk- psykologisk rådgivning og myndigheder uden for skolen. 2) Indhold og arbejdsformer a) Generelt Undervisningens indhold udvælges i et samarbejde mellem lærer(e) og studerende på en sådan måde, at de studerende får mulighed for at arbejde med kursets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Der arbejdes med psykologisk og pædagogisk analyse, refleksion og vurdering med henblik på at udvikle forståelse for kompleksiteten i det professionelle arbejde med børn med særlige behov samt teoretiske forudsætninger for at kunne træffe begrundede holdnings- og handlingsvalg. b) Praktik- og praksisrelationer De studerendes erfaringer fra praktik og andre praksisrelationer inddrages løbende i drøftelserne på kurset. I kurset indgår iagttagelser af børn og lærervirksomhed på udvalgte skoler og institutioner som afsæt for teoretiske analyser af og refleksioner over forskellige praksisformer ved undervisning af børn med særlige behov. 110

111 3) Deltagelsespligt og godkendelse Der er mødepligt til kurset. Den studerende udarbejder en skriftlig opgave, hvis problemstilling tager udgangspunkt i en læreropgave vedrørende undervisning af børn med særlige behov. Problemstillingen og den skriftlige opgave godkendes af kursets lærer(e). 111

112 Kursus inden for det praktisk musiske område. Studieordning 2006 Målet er, at den studerende gennem eksempler fra et eller flere af de praktisk-musiske fag: Tilegner sig erfaring med og viden om det praktisk musiske som læringsdimension Opnår forståelse af praktisk-musisk virksomhed som grundlag for oplevelse, erkendelse og udvikling Centrale kundskabs og færdighedsområder 1) grundlæggende praktiske og udtryksmæssige færdigheder 2) skabende virksomhed og kropslig udfoldelse 3) relationer mellem viden og sansebaserede udtryk 4) tværgående emner og problemstillinger 5) anvendelse af nonverbale udtryksformer med sigte på undervisning 2) Indhold og arbejdsformer a) Generelt: Mange lektioner tilrettelægges som holdundervisning således, at den studerende får praktisk erfaring med og indsigt i følgende læringsområder: billeder i skolen håndværk i skolen kroppen i skolen musik i skolen Et mindre antal lektioner tilrettelægges som årgangsforelæsninger, hvor begrebet praktiskmusisk perspektiveres i oplæg om relationer mellem fagdidaktik og almen didaktik perception og refleksion æstetik og læring i skolen En uge eller et antal sammenhængende dage afsættes til et fælles afsluttende projekt for årgangen. I projektforløbet skal de studerende stifte bekendtskab med og afprøve eksempler på, hvordan der kan skabes funktionelle relationer mellem de 4 læringsområder. Der er obligatorisk vejledning i forbindelse med projektforløbet. b) Fagets praktik- og praksisrelationer: De studerende laver i grupper en mindre fagdidaktisk opgave som afslutning på forløbet med relation til kurset og praktikerfaringer. c) Logbogen: I forbindelse med det afsluttende projekt fremstilles en mindre logbog med tekst, billeder (evt. video og lydoptagelser) fra og om eget projekt. Logbogen kan være et digitalt produkt. 112

113 d) Evt. særlige bestemmelser for den netbaserede uddannelse: De 4 læringsområder arrangeres som hjemmeopgaver, der kan løses individuelt eller i grupper. Projektforløbet kan gennemføres over to dage på seminariet, hvis der er nok tilslutning. Den afsluttende fagdidaktiske opgave indbefatter da praktiske produkter udført af den studerende og med relation til opgavens indhold. Studerende fra den netbaserede uddannelse kan deltage i matrikelholdenes årgangsforelæsninger ang. praktisk musisk kursus, hvis de følger praktisk musisk kursus. 3) Deltagelsesforpligtigelse og godkendelse Der er mødepligt til kurset samt forpligtigelse til at medvirke i den praktiske afvikling af projektproduktet. På baggrund af mødedeltagelse, deltagelse i og fremlæggelse af projektprodukt og logbog samt aflevering af mindre fagdidaktisk opgave giver kursets lærer(e) vurderingen: Godkendt/Ikke godkendt. 113

114 Kursus i skrivning og retorik Præambel Kernen i kurset er udvikling af almene professionsrettede kompetencer inden for skrivning og retorik, som grundlag for al lærervirksomhed. Skrivning Målet er 1) at den studerende tilegner sig basale skrivefærdigheder og kan anvende disse i den daglige kommunikation og undervisning samt 2) at den studerende bliver i stand til at vejlede børn i skrivning og medvirke i tværfaglige forløb i folkeskolen, hvor skrivning indgår. Centrale kundskabs- og færdighedsområder De studerende skal tilegne sig viden om 1) skriftens kulturhistorie, 2) håndskrift og håndskrivningsprocessen, herunder skrivevanskeligheder, og 3) ergonomiske forhold ved håndskrivning og computerskrivning. De studerende skal tilegne sig professionsrettede færdigheder i 1) at skrive de basale håndskriftformer, herunder tal og tegn, 2) at udarbejde hensigtsmæssigt layout i håndskrevne såvel som computerskrevne tekster og 3) at kunne analysere og vurdere børneskrift og vejlede barnet i hensigtsmæssig håndskrivning og computerskrivning. Retorik Målet er 1) at den studerende opnår viden om retorik og færdighed i mundtlig formidling, og 2) tilegner sig forudsætninger for at vurdere børns talesprog. De centrale kundskabs- og færdighedsområder De studerende skal tilegne sig viden om 1) retorikkens og mundtlighedens genrer og argumentationsanalyse, 2) samspillet mellem tale og kropssprog, 3) stemme og stemmevanskeligheder samt 4) børns sproglige og talemæssige dysfunktioner. De studerende skal tilegne sig professionsrettede færdigheder i 1) at læse op og fortælle i en tolkende og stilrigtig fremførelse, 2) at fremlægge mundtlige oplæg og 3) at observere børns talesprog med henblik på visitering. 114

115 Skrivning: 1) Skrivningens teori a) Vejledningsfunktionen At kunne vejlede børn i skrivearbejdet med trykbogstaver, grundskrift og håndskrift. Håndskrift, defineret som en letlæselig, tilpas hurtig, rytmisk og personlig udtryksform. Der arbejdes med generelle og specifikke problemløsninger i forbindelse med skriveudvikling hos børn. Der arbejdes desuden med forståelse for det dialektiske forhold mellem færdighedsudviklende og færdighedsanvendende undervisning. b) Grundlæggende viden om håndskrivningsprocessen Håndskrivningens psykologiske og fysiologiske grundlag: den sansemæssige, perceptuelle, kognitive og motoriske udvikling. c) Ergonomiske vilkår under skrivning Viden om ergonomiske grundbegreber, der bygger på hensigtsmæssige arbejdsstillinger, skrivegreb og skrivebevægelser, møblers udformning, skriveredskabers - og materialers - betydning for skrivningens resultat - herunder de særlige forhold ved computerskrivning. 2) Skrivningens praksis a) Færdighed i at skrive: Trykbogstaver, defineret som modelskrift af bogtrykskriftens typer i forenklet form. Grundskrift, defineret som en sammenbundet, let højreskrå, rytmisk modelskrift med trykbogstavernes karakteristiske træk bevaret. Lærerbrugsskrift, defineret som lærerens skriftform, der gør det muligt for alle elever ubesværet at kunne læse det skrevne både på tavle og på papir. Computerskrivning - specielt med henblik på layout/desktop. 3) Deltagelsespligt og godkendelse a) Der er mødepligt til kurset. Mødepligten fungerer samtidig som afløsning for kursets teoristof. b) Den studerende udarbejder en større layoutopgave, som afleveres til godkendelse inden kursets afslutning. c) Ved kursets afslutning afvikles en 40 min. prøve i håndskrivning på papir: trykbogstaver, grundskrift, lærerbrugsskrift og fremhævet/dekorativ skrift. 115

116 Retorik: 1) Indhold: Undervisningen tilrettelægges så teori og praksis indgår i en vekselvirkning. Fortællingen som form til formidling af fagligt stof har en særlig prioritet. Kurset sætter fokus på følgende indholdsområder: a) Forskellige typer mundtlig formidling: Samtalen Tale/lytte, informere, debattere, diskutere, small-talk, lege med sproget Enetalen Oplæg, indlæg, besked, anmeldelse, kritik m.m. b) Forberedelse af mundtlig formidling: Retorikkens 5 discipliner inventio, dispositio, elocutio, memoria og actio som redskab i planlægning og udførelse af undervisning. Det retoriske pentagram og samspillet mellem form og indhold herunder brug af støttende av-midler specielt OHP og tavle: Oplæsning genrer, stilfigurer Fortælling fra jeg-fortælling til genfortælling Fremlæggelse med forklaring, begrundelse og argumentation Appelformer - Logos, ethos, patos c) Fremførelse af mundtlig formidling Den fysiske og psykiske indstilling Stemmefunktionen d) Mundtlighedspædagogikken Analyse og vurdering af læringsaktiviteter, der sætter fokus på mundtligheden i undervisningen f.eks. handlende mundtlighed 2) Arbejdsformer: a) Generelt Undervisningen veksler mellem: Individuel demonstration af forskellige mundtlighedsformidlingsformer Gruppevis udarbejdelse af faglige oplæg samt oplæg til og styring af diskussioner Klassesamtaler og diskussioner på baggrund af lærerens faglige oplæg Afprøvning af pædagogisk praksis inden for mundtlighedspædagogikken Fysiske øvelser, lege og andre kropslige samværsformer der understøtter mundtligheden Kurset er med mødepligt og pligtig evaluering i oplæsning, fortælling og fremlæggelse. 116

117 b) Fagets praktik- og praksisrelationer Da faget retorik handler om selve formidlingens form, er der mulighed for at den enkelte studerende kan arbejde i praksis med indholdsområder hentet fra praktikkens pædagogiske praksis ex. undersøge hvordan et fagligt stofområde kan formidles i den fortællende form. Den studerende gør sig erfaring som story-teller i forbindelse med praktik, besøg i institution m.m. Den studerende sørger selv for planlægning og afvikling. c) Tværfaglige forløb Retorikken spiller indirekte en rolle i forhold til at kvalificere en fremlæggelse. De studerende opfordres til at medtænke de retoriske aspekter ved fremlæggelser i fag og projekter. 3) Deltagelsespligt og godkendelse Kurset afsluttes med en gruppevis, men individuel evaluering. Den studerende kan indstille sig til evalueringen, hvis mødepligten er overholdt. Det er en forudsætning for at få godkendt deltagelsen i kurset, at den studerende har overholdt mødepligten og deltaget i evalueringen. 117

118 Eksamen m.v. 1 Eksamen 1.1 Indledning For at sikre ensartethed og retssikkerhed ved afholdelse af lærereksamen har Lærerseminariernes Rektorforsamling udarbejdet fælles retningslinier. Disse fælles retningslinier er udgangspunkt for nedenstående bestemmelser og regler Regelgrundlag: Lærereksamen afholdes i overensstemmelse med beskrivelsen i kapitel 5 i Bekendtgørelse om uddannelse af lærere til folkeskolen af 19. juni 1998 ( uddannelsesbekendtgørelsen ), med ændring i bekendtgørelse nr. 695 af 13. juli Jf. også bekendtgørelse nr. 332 af 29. april 2004 og nr. 373 af 19. maj Læreruddannelsen er desuden omfattet af Bekendtgørelse nr. 356 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser af 19. maj 2005 ( eksamensbekendtgørelsen ). Endvidere gælder Bekendtgørelse nr. 350 om karakterskala og anden bedømmelse af 19. maj 2005 ( karakterbekendtgørelsen ). Regler vedrørende censorernes virksomhed er fastsat i Bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet af 25. maj 1993 ( censorbekendtgørelsen ) og bekendtgørelse nr. 537 af 28. juni Eksamensterminer Skriftlige prøver afholdes i slutningen af maj og begyndelsen af juni. Tidspunkterne fastsættes af Undervisningsministeriet De mundtlige prøver afholdes i perioden 15. maj til 30. juni. Enkelte prøver kan afholdes udenfor den normale eksamenstermin Omprøver i særlige tilfælde kan afholdes i august/september måned, jf. pkt Indstilling og framelding til prøver Den studerende indstiller sig til prøver senest 15. februar i eksamenssemestret. Indstillingen foretages på semestertilmeldingsblanketten. Indstilling til omprøve i august (jf. pkt og 1.5.3) skal foretages inden udgangen af juni Semestertilmeldingen er samtidig sidste frameldingsfrist og tæller som ét ud af de tre mulige eksamensforsøg. Seminariet kan dog dispensere herfra, når der foreligger usædvanlige forhold (Eks.bek. 5 stk. 3) Inden udgangen af 2. semester efter studiestart skal den studerende for at kunne fortsætte uddannelsen indstille sig til prøve i de fag, hvori undervisningen afsluttes inden udgangen af 2. semester. (Eks.bek. 9). Se også pkt

119 1.4 Genindstilling til prøver Hvis en studerende efter indstilling ikke har gennemført prøven i et fag, skal den studerende genindstille sig til prøve i faget Hvis en studerende ved en prøve i et fag ikke har opnået mindst karakteren 6, skal den studerende genindstille sig til prøve i faget Den studerende kan højst indstille sig tre gange til en prøve. Dispensation til en 4. indstilling kan kun gives, hvis rektor finder det begrundet i særlige eller usædvanlige forhold (Eks.bek. 6 stk. 4) Genindstilling skal normalt ske i den næste eksamenstermin Den studerende har dog ret til at genindstille sig til en omprøve i august/september måned i følgende tilfælde: 1) hvis den studerende efter 1. studieår ikke har opnået mindst karakteren 6 i ét eller flere af de fag, hvori undervisningen afsluttes inden udgangen af 2. semester. 2) hvis den studerende kun mangler at bestå en enkelt prøve for at afslutte uddannelsen Prøverne i henhold til pkt skal være bestået inden udgangen af 4. semester efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. 1.5 Sygeeksamen For en studerende, der ikke har været i stand til at deltage i en planlagt prøve på grund af sygdom eller graviditet, afholdes der sygeeksamen Sygdom/graviditet skal dokumenteres ved lægeattest, som skal være afleveret på studiekontoret inden prøvens påbegyndelse eller umiddelbart derefter. I så fald annulleres den pågældende eksamensindstilling. Udgifterne til lægeattest afholdes af den studerende Sygeeksamen afholdes normalt i august/september, men kan afholdes i samme eksamenstermin, hvis det er praktisk muligt, jf. eksamensbekendtgørelsen 7 stk Deltagelse i eksamen I fag, hvor det af studieordningen fremgår, at den mundtlige prøve eller dele deraf tager udgangspunkt i skriftlige opgaver, skriftlige oplæg eller lignende, er deltagelse i prøven betinget af, at den studerende har afleveret sådanne inden 1. maj i eksamenssemestret I fag, hvor det af studieordningen fremgår, at dele af stoffet er afløst af pligtige skriftlige/praktiske opgaver eller undervisningsforløb, er deltagelse i prøven betinget af, at læreren har afleveret bekræftelse på den studerendes gennemførelse af sådanne 119

120 opgaver/forløb inden 1. maj i eksamenssemestret. 1.7 Redegørelse for eksamensgrundlaget Læreren udarbejder efter drøftelse med de studerende en redegørelse for eksamensgrundlaget. Redegørelsen skal indeholde en oversigt over det stof og/eller de emneområder, som undervisningen har omfattet, og en angivelse af særlige forhold vedrørende eksamen, f.eks. rapporter eller afløsningsopgaver Redegørelsen afleveres på seminariets studiekontor inden 1. maj i eksamenssemestret. Redegørelsen skal godkendes af rektor eller den, som rektor bemyndiger dertil Uanset redegørelsen for eksamensgrundlaget kan eksaminator og censor inddrage alle fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder ved prøven, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 15, stk Prøver på grundlag af et gruppeprodukt I henhold til eksamensbekendtgørelsens 10 stk. 2 tilrettelægges prøverne som individuelle prøver, medmindre der foreligger en speciel tilladelse fra Undervisningsministeriet Med henvisning til eksamensbekendtgørelsens 13 kan den studerende ved en individuel prøve eksamineres på grundlag af et gruppefremstillet produkt. De øvrige medlemmer af gruppen må ikke være til stede i eksamenslokalet, før de selv er blevet eksamineret Gruppeprodukter kan udarbejdes i grupper på max. 3 studerende, med mindre andet er anført i fagets studieordning. For at kunne indstille sig til prøve på grundlag af et gruppefremstillet produkt må gruppen: a) senest 15. marts i eksamenssemestret efter drøftelse med læreren forelægge emnet til dennes godkendelse, b) senest 1. maj aflevere arbejdsresultatet. Lærerens emnegodkendelse skal vedlægges Hvis gruppens arbejdsresultat er en skriftlig opgave, som indgår i bedømmelsen (jf. pkt ), skal det entydigt fremgå, hvilke dele af den skriftlige opgave den enkelte eksaminand har ansvaret for, jf. eksamensbekendtgørelsen 10 og Sameksamen I henhold til uddannelsesbekendtgørelsens 15, stk. 4 kan sameksamen mellem to fag afholdes på grundlag af et integreret studieforløb, idet bedømmelsen foretages for hvert fag for sig I tilfælde af sameksamen må den studerende for at kunne indstille sig til prøven: a) senest 15. marts i eksamenssemestret efter drøftelse med lærerne forelægge emnet til godkendelse, b) senest 1. maj aflevere arbejdsresultatet. Lærerens (lærernes) emnegodkendelse skal vedlægges. 120

121 1.9.3 Ansøgning om sameksamen skal med indstilling fra de pågældende lærere foreligge til rektors godkendelse senest samtidig med aflevering af semestertilmeldingen 1. februar Ved eksamen fremlægger den studerende et forslag til disponering af prøven, hvorefter forløbet fastsættes. Det skal tilstræbes, at de involverede fag bliver ligeligt tilgodeset Prøver, hvori der indgår et arbejdsresultat Skriftlige arbejdsresultater, der indgår i den mundtlige eksamination, benævnes i fagbeskrivelserne som enten et kort skriftligt oplæg eller en skriftlig opgave Et kort skriftligt oplæg er en udvidet disposition, som er udgangspunkt for eksaminationen uden at indgå i bedømmelsen. Den studerende bearbejder et emne af en sådan bredde, at det kan sættes i forhold til fagets indhold i øvrigt. Emnet vælges af den studerende og forelægges til lærerens godkendelse inden 15. marts i eksamenssemestret En skriftlig opgave er et samlebegreb for skriftlige produkter med forskellig karakter fra fag til fag, som inddrages i eksaminationen og indgår i den samlede bedømmelse i faget. Emnet vælges af den studerende og forelægges til lærerens godkendelse inden 15. marts i eksamenssemestret. I fag, der har centralt stillede prøver, kan skriftligt materiale ikke indgå i bedømmelsen ved den mundtlige prøve Den større selvstændige opgave, bacheloropgaven, bedømmes ved en individuel mundtlig prøve af en af lærerne i liniefaget, af en af lærerne i de pædagogiske fag og af en ministerielt beskikket censor. Ved bedømmelsen skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på eksaminandens formulerings- og staveevne, jf. eksamensbekendtgørelsen 37 stk. 2. Der gives en samlet karakter for opgaven (inkl. formulerings- og staveevne) og den mundtlige præstation ved prøven Et kort skriftligt oplæg har et omfang på 2-5 sider. En skriftlig opgave har et omfang på sider. Bacheloropgaven har et omfang på sider. En side defineres som en normalside á 2600 typeenheder, dvs. bogstaver, tegn og mellemrum. De angivne sidetal omfatter også billeder, tabeller og bilag. En opgave, der går ud over det maximalt anførte sidetal kan afvises Censorer Censorformandskabet fordeler efter samråd med institutionerne opgaverne til censur blandt censorerne i censorkorpset og i overensstemmelse med aftalen mellem Censorformandskabet og Lærerseminariernes Rektorforsamling Seminariet sender de af læreren udarbejdede forslag til eksamensspørgsmål til cen- 121

122 sor. Spørgsmålene skal være repræsentative i forhold til eksamensgrundlaget. Samtidig oplyses varigheden af eventuel forberedelsestid samt de i forberedelsestiden tilladte hjælpemidler. Desuden sendes skriftlige produkter, som skal indgå i eksaminationen, samt Redegørelse for eksamensgrundlaget og eventuelle kompendier og lignende, som er udleveret til de studerende. På fremsendelsesskrivelsen skal det tydeligt angives, hvornår spørgsmålene i godkendt stand senest skal tilbagesendes til eksaminator. Spørgsmålene sendes anbefalet Eventuelle forhandlinger om eksamensspørgsmålene foregår direkte mellem censor og eksaminator Aftale om tidspunktet for første eksamination træffes mellem censor og seminariet For censors medvirken ved prøverne gælder bestemmelserne i censorbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen Eksaminationstider Skriftlige prøver: Varigheden fastsættes af Undervisningsministeriet, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 15, stk Mundtlige og praktiske prøver: Liniefag: Prøven varer 60 minutter. Bacheloropgaven: Prøven varer 45 minutter. Øvrige fag: Prøven varer 30 minutter. Den angivne tid pr. eksaminand omfatter også tid til votering. I enkelte liniefag kan der indgå en praktisk prøve, der kræver en speciel organisering efter godkendelse af rektor Ved sameksamen sker der en reduktion af eksaminationstiden i henhold til følgende skema: Sameksamen antal minutter: liniefag + liniefag 100 liniefag + ikke liniefag 75 ikke liniefag + ikke liniefag Afholdelse af eksamen Rektor forestår prøvernes afholdelse i overensstemmelse med reglerne i de relevante bekendtgørelser og tilsvarende overordnede bestemmelser Rektor sørger for, at de studerende forud for hver eksamenstermin får mulighed for at gøre sig bekendt med seminariets bestemmelser for prøvernes afholdelse. 122

123 I god tid før eksamen gives de studerende mundtlig og skriftlig orientering om eksamensbestemmelser m.v. (eksamensbekendtgørelsens 4). Det er de studerendes eget ansvar at gøre sig bekendt med disse bestemmelser Lydoptagelse af egen mundtlig prøve Af BEK nr. 356 af 19/05/ , stk. 5 fremgår det, at den studerende har ret til at foretage lydoptagelse af sin egen mundtlige prøve Denne lydoptagelse er til privat brug og må af hensyn til de øvrige deltagere i eksaminationen ikke offentliggøres. Den studerende foretager lydoptagelsen på eget udstyr og er selv ansvarlig for at udstyret fungerer, og at optagelsen foregår på en måde, så den ikke virker forstyrrende på eksamensforløbet og ikke forhindrer, at prøven kan starte rettidigt Hvis der skal foretages lydoptagelse, orienterer den studerende studieadministrationen skriftligt senest 10 arbejdsdage før prøven afholdes. Studieadministrationen orienterer eksaminator og censor om, at der vil blive foretaget lydoptagelse Foretages der en sådan lydoptagelse fra den studerendes side, sørger eksaminator for, at der også foretages lydoptagelse af prøven af seminariet. Ansvaret for denne lydoptagelse og udstyrets funktion påhviler seminariet. Seminariets kopi af lydoptagelsen opbevares af studieadministrationen Når der foretages lydoptagelse, skal eksaminator ved starten af eksaminationen nævne, hvilken eksamen der er tale om og dato og tidspunkt for optagelsen Hvis en eksamination giver anledning til en klagesag, kan en eventuel lydoptagelse kun inddrages, hvis fristen for at orientere studieadministrationen jvf er overholdt Hvis lydoptagelse anvendes i forbindelse med en klage, vil seminariet normalt inddrage seminariets lydoptagelse Seminariets lydoptagelse destrueres efter en måned med mindre, optagelsen indgår i en klagesag. I så fald destrueres optagelsen, når klagesagen er endeligt afgjort. 123

124 2 Afløsning 2.1 I henhold til fagbeskrivelserne (se den faglige del af studieordningen) kan der i de enkelte fag udarbejdes afløsningsopgaver (skriftlige eller praktiske) for dele af fagets indhold. Endvidere kan dele af et fag afløses ved obligatorisk deltagelse i bestemte laboratorieøvelser o. lign.. Afløsning kræver faglærerens godkendelse. 2.2 Hvis indhold og arbejdsformer i øvrigt begrunder det, kan elementer/emner i fagene afløses ved deltagelse i undervisningen. Ansøgning herom stiles i hvert enkelt tilfælde til rektor. 2.3 Afløsning kan højst omfatte 15 % af et fag. 3. Meritoverførsel og fritagelse for uddannelsen på andet grundlag I henhold til uddannelsesbekendtgørelsens 21 og 22 kan rektor fritage en studerende for dele af uddannelsen, når det dokumenteres, at den studerende gennem anden uddannelse har opnået tilsvarende kvalifikationer. Der kan overføres merit eller gives fritagelse svarende til op til 2 årsværk. 3.1 Efter ansøgning kan rektor fritage studerende for fag i læreruddannelsen, hvis det dokumenteres, at den opnåede uddannelse ækvivalerer med eller er på højere niveau end læreruddannelsens fag. I særlige tilfælde kan rektor herudover fritage studerende for at aflægge prøve efter en konkret vurdering af ansøgerens kvalifikationer. 3.2 Efter ansøgning kan rektor fritage studerende, der har bestået dele af de hidtidige læreruddannelser, for tilsvarende dele i Lov om uddannelse af lærere til folkeskolen af 10. juli Dokumenterede studier og praktik ved udenlandske institutioner kan godskrives efter forudgående aftale mellem den studerende og seminariet. 3.4 Studerende, der fritages for liniefag, skal deltage i praktik i faget og udarbejde en didaktikopgave i faget i forlængelse af praktikken. Endvidere skal den studerende følge de eventuelle kurser vedr. sikkerhed og miljø i faget. Studerende, der har virket som vikar i folkeskolen i et ½ år i fuldt skema, kan fritages for skoleperioden, hvis der foreligger positiv udtalelse fra skoleleder. 3.5 Der henvises i øvrigt til uddannelsesbekendtgørelsens 21 og

125 Bilag Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 382 af 19. juni 1998 Bekendtgørelse om uddannelse af lærere til folkeskolen I medfør af 2, stk. 4 og 5, 3 og 18, stk. 2, i lov om uddannelse af lærere til folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 10. juli 1997, og 2, stk. 2, i lov nr. 473 af 10. juni 1997 fastsættes: Kapitel 1 Uddannelsens formål og struktur.1. Læreruddannelsens formål er 1) at den studerende tilegner sig faglig og pædagogisk indsigt og praktiske forudsætninger for at virke som lærer i folkeskolen og for at forestå anden undervisning og formidling, 2) at den studerende under anvendelse af sine teoretiske og praktiske forudsætninger lærer at samarbejde og at planlægge, udføre og vurdere undervisning, 3) at den studerendes personlige udvikling fremmes gennem selvstændigt arbejde med stoffet, gennem samarbejde og gennem medansvar for sin uddannelse, og 4) at den studerendes engagement og glæde ved at arbejde med børn og voksne under uddannelse styrkes. 2. Uddannelsen varer 4 år. Stk. 2. I uddannelsen indgår praktik i et omfang, der svarer til 24 uger. Stk. 3. Uddannelsens længde angiver det antal studenterårsværk, der skal lægges til grund for planlægningen af uddannelsen. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. Kapitel 2 Uddannelsens indhold 3. Uddannelsen omfatter følgende fag m.v., som indgår med den angivne andel af et årsværk: 1) Kristendomskundskab/livsoplysning 0,20 årsværk 2) Liniefaget dansk eller liniefaget matematik 0,70 årsværk 3) 3 liniefag á 0,55 årsværk 1,65 årsværk 4) En større selvstændig opgave i tilknytning til et af liniefagene 0,15 årsværk 5) De pædagogiske fag: Almen didaktik, psykologi, pædagogik og skolen i samfundet 0,70 årsværk 6) Praktik 0,60 årsværk Stk. 2. Som liniefag kan seminarierne udbyde følgende fag: 1) Humanistiske fag: Dansk, engelsk, fransk, historie, kristendomskundskab/religion, samfundsfag og tysk. 2) Naturvidenskabelige fag: Biologi, fysik/kemi, geografi, matematik og natur/teknik. 3) Praktisk-musiske fag: Billedkunst, hjemkundskab, håndarbejde, idræt, musik og sløjd. Stk.3 Den studerendes valg af liniefag sker inden for de rammer, seminariet har fastlagt, og således, at mindst to af faggrupperne i stk. 2 er repræsenteret. Den studerende skal vælge enten dansk eller matematik, men kan også vælge begge fag som liniefag. 125

126 Hvis den studerende vælger både dansk og matematik, vælges derudover kun to andre liniefag. Stk.4. Hvert liniefag skal strække sig over mindst 4 semestre. 4. Den studerende skal tilegne sig teoretiske og praktiske forudsætninger for selvstændigt at indsamle, analysere, systematisere, udvælge og formidle viden på grundlag af fagenes metoder og i overensstemmelse med uddannelsens formål og erhvervssigte. Stk.2. I undervisningen skal der lægges vægt på, at den studerende alene og i samarbejde med andre tilegner sig forudsætninger for at koordinere sine erfaringer fra forskellige fag. I perioder skal der derfor arbejdes med emner, temaer eller projekter, hvori flere af den studerendes liniefag indgår. Stk.3. Den studerende skal tilegne sig viden om og gøre erfaring med forskellige undervisnings- og arbejdsformer, herunder tværfaglige arbejdsformer og projektarbejdsformer, bl.a. således som de kommer til udtryk i skolens undervisning. Den studerende skal endvidere arbejde med forskellige evalueringsformer. Stk.4. Den studerende skal i sine liniefag opnå en fagdidaktisk indsigt, der kvalificerer til at begrunde undervisningen i forhold til folkeskolens formål, til skolefagets eget formål og til væsentlige træk i samfundsudviklingen samt til den enkelte elevs behov, forudsætninger og udviklingsmuligheder og -betingelser. Denne indsigt skal endvidere kvalificere den studerende til at opstille kriterier for vurdering, fremstilling og anvendelse af undervisningsmaterialer og andre hjælpemidler. Der lægges vægt på, at denne indsigt opnås i et nært samspil med de pædagogiske fag og praktikken. Stk.5. Uddannelsen i liniefag bygger på gymnasialt B-niveau eller dertil svarende kvalifikationer. 5. Praktikken omfatter undervisningstimer med børn og deltagelse i øvrige læreropgaver under vejledning af en eller flere praktiklærere, og desuden undervisning af de studerende ved praktikstedets lærere. Praktikken koordineres af seminariet med de øvrige dele af uddannelsen. Stk.2. Den studerende skal have praktik i alle de valgte liniefag og i alle fire studieår. Praktikken finder sted i folkeskolen og så vidt muligt også i andre skoleformer. Stk.3. I praktikken indgår en sammenhængende periode på 7-9 uger, skoleperioden, der placeres i 3. eller 4. studieår, og som afsluttes med, at den studerende selvstændigt forestår undervisningen. Skoleperioden skal finde sted på en folkeskole, en fri grundskole eller efterskole. Stk.4. Praktikkens nærmere placering i hvert studieår og dens indhold, omfang og tilrettelæggelse skal fremgå af studieordningen, jf Den studerende skal lære at sammentænke og praktisere faglige og pædagogiske teorier og færdigheder. Med henblik herpå etableres der et samarbejde mellem lærerne i liniefagene, lærerne i de pædagogiske fag, praktiklærerne og de studerende. Stk.2. Regler for samarbejdet efter stk. 1 fastsættes i studieordningen, jf. 20, med respekt af de mål og centrale kundskabsog færdighedsområder, der er fastlagt for de enkelte fag i uddannelsen. 7. Den studerende udarbejder i tilknytning til et af sine liniefag en større selvstændig faglig-pædagogisk opgave i et selvvalgt emne. Opgaven, der er individuel og skriftlig, udarbejdes i sammenhæng med de pædagogiske fag og eventuelt praktikken og afsluttes normalt i 8. semester. Stk.2. Emnet for opgaven skal være relevant for uddannelsens formål og sigte mod lærernes arbejde. Ved besvarelsen af opgaven skal den studerende demonstrere evne til at anvende faglig og pædagogisk viden under brug af akademisk arbejdsmåde og videnskabelig metode. 126

127 Stk.3. Opgavens emne skal være godkendt af rektor. Den studerende vejledes af lærerne i de berørte fag. 8. Informations- og kommunikationsteknologi skal integreres i undervisningen, således at denne teknologis muligheder for at bidrage til at udvikle det enkelte fags emner, begreber og metoder bliver en integreret del af faget. Det forudsættes, at den studerende behersker de grundlæggende teknikker, der knytter sig til anvendelsen af informations- og kommunikationsteknologi. 9. I forbindelse med seminariers tilrettelæggelse af uddannelsen, jf. 20, skal det sikres, 1) at der i alle liniefag indgår overvejelser om fagets muligheder for at bidrage til udviklingen af børns mundtlige og skriftlige sprogfærdighed, herunder læseindlæring og læsetræning, 2) at der i alle fag, hvor det skønnes naturligt, indgår emner og aktiviteter, der bidrager til de studerendes forståelse af menneskets samspil med naturen, 3) at den praktisk-musiske dimension indgår i alle fag og i tværgående emner og problemstillinger med hensyn til både indhold og udtryks- og arbejdsformer, 4) at internationale emner inddrages i uddannelsen, hvor det er muligt, og at der gives mulighed for studieophold i udlandet som led i uddannelsen, 5) at de studerende kommer til at arbejde med folkeskolens obligatoriske emner, jf. 7 i lov om folkeskolen, og 6) at de studerende kommer til at arbejde med de særlige forhold for tosprogede elever. 10. De studerendes medindflydelse og medansvar skal fremmes gennem deltagelse i arbejdet med uddannelsens organisation og med undervisningens indhold og tilrettelæggelse. 11. Den studerende har pligt til at deltage i uddannelsen, som den tilrettelægges af seminariet efter denne bekendtgørelse. Stk.2. I studieordningen fastsættes regler om, hvordan den studerende skal opfylde sin deltagelsespligt efter stk. 1. Det skal af disse regler fremgå, til hvilke dele af uddannelsen der er mødepligt. Der er dog altid mødepligt til praktik. Stk.3. I studieordningen fastsættes regler om, hvordan en studerende, der ikke har opfyldt sin deltagelsespligt eller i øvrigt har været ude af stand til at deltage i undervisningen, skal indhente det forsømte. Reglerne herom kan indeholde hjemmel for rektor til at pålægge en studerende at gå dele af uddannelsen om. Der kan endvidere fastsattes regler om, at rektor kan bortvise en studerende fra seminariet, hvis den studerende gentagne gange eller gennem længere tid har undladt at opfylde sin deltagelsespligt trods skriftlige advarsler. Kapitel 3 Frivillig undervisning 12. Seminariet skal tilbyde den studerende et kursus inden for det praktiskmusiske fagområde, et kursus, der tager sigte på undervisning af børn i de første år i skolen, og et kursus, der tager sigte på undervisning af børn med særlige behov. Seminariet skal desuden tilbyde studerende, der vælger matematik, men ikke dansk, et kursus i skrivning og retorik. Stk.2. Seminariet kan tilbyde den studerende kurser i undervisning af voksne og i andre emner og aktiviteter, der peger mod lærernes arbejdsområder. Stk.3. Det er en forudsætning for udstedelse af bevis, at den studerende har deltaget aktivt i kurset. 13.Seminariet kan tilbyde de studerende svømmelæreruddannelse i henhold til bekendtgørelsen herom, samt deltagelse i korsang og sammenspil. 127

128 Kapitel 4 De enkelte fag og kurser 14. Om mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for de enkelte fag og for kurserne efter 12, stk. 1, henvises til følgende bilag: 1) Almen didaktik 2) Billedkunst 3) Biologi 4) Dansk 5) Engelsk 6) Fransk 7) Fysik/kemi 8) Geografi 9) Historie 10) Hjemkundskab 11) Håndarbejde 12) Idræt 13) Kristendomskundskab/livsoplysn. 14) Kristendomskundskab/religion 15) Matematik 16) Musik 17) Natur/teknik 18) Praktik 19) Psykologi 20) Pædagogik 21) Samfundsfag 22) Skolen i samfundet 23) Sløjd 24) Tysk 25) Kursus, der tager sigte på undervisning af børn i de første år i skolen 26) Kursus, der tager sigte på undervisning af børn med særlige behov 27) Kursus inden for det praktiskmusiske fagområde 28) Kursus i skrivning og retorik for studerende, der vælger matematik, men ikke dansk. Kapitel 5 Bedømmelse 15. Hvert fag i uddannelsen bortset fra praktik afsluttes med én ekstern prøve med individuel bedømmelse, jf. dog stk. 2. Prøven kan være mundtlig, skriftlig, praktisk eller en kombination heraf. Prøven kan bestå af flere delprøver. Stk.2. I fagene dansk, matematik, engelsk, fransk og tysk afholdes der både en mundtlig og en skriftlig prøve. Opgaverne til den skriftlige prøve stilles af Undervisningsministeriet, som fastsætter tidspunktet for prøven. Stk.3. Ved mundtlige og praktiske prøver kan eksaminator og censor inddrage alle fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder, jf. dog stk. 5. Stk.4. En prøve kan på grundlag af et integreret studieforløb være fælles for to fag. Bedømmelsen foretages dog for hvert fag for sig. Stk.5. Kortere afgrænsede uddannelseselementer, hvis indhold og arbejdsform begrunder det, kan dokumenteres alene ved deltagelse i undervisningen. En sådan ordning kan dog højst omfatte 15 pct. af et fag. 16 Den større selvstændige opgave, jf. 7, bedømmes af en af lærerne i liniefaget, af en af lærerne i de pædagogiske fag og af en eller flere ministerielt beskikkede censorer. 17. Ved bedømmelsen af prøverne og den større selvstændige opgave, jf. 15 og 16, gives karakter efter 13-skalaen, jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. 18. Efter hver afsluttet praktikperiode vejleder praktikstedet den studerende om dennes egnethed til undervisning af børn. Stk.2. Faget praktik afsluttes med en bedømmelse, der gives efter en praktikperiode på mindst 3 uger på en folkeskole eller en fri grundskole, dog ikke på den skole, hvor skoleperioden har fundet sted. Praktikskolen afgiver en udtalelse, der munder ud i bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. Stk.3. Studerende, der får bedømmelsen Ikke bestået i henhold til stk. 2, kan gå praktikperioden om. Det kan ske på en 128

129 anden skole, hvis den studerende ønsker det. 19. Om prøver og bedømmelse gælder i øvrigt bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet. Det kan dog ikke bestemmes, at kombinationer af prøver skal bestås samlet. Kapitel 6 Andre regler 20. De nærmere regler om uddannelsen fastsættes i en studieordning, der godkendes af seminariets bestyrelse efter forslag fra rektor. Studieordningen eller ændringer heri indsendes til Undervisningsministeriet, der påser, at den er i overensstemmelse med gældende love og andre forskrifter. Stk.2. Studieordningen skal indeholde regler om: 1) Omfanget af de enkelte pædagogiske fag, jf. 3, stk. 1, nr. 5. 2) Arbejdet med emner, temaer eller projekter og med forskellige undervisnings- og arbejdsformer, jf. 4, stk. 2 og 3. 3) Praktikken, jf. 5. 4) Samarbejdet mellem lærergrupperne og de studerende, jf. 6. 5) Den større selvstændige opgave, jf. 7. 6) Informations- og kommunikationsteknologi i uddannelsen, jf. 8. 7) Seminariets tilrettelæggelse af de i 9 nævnte områder. 8) De studerendes pligt til at deltage i uddannelsen, jf ) Udbud af frivillig undervisning, jf. 12 og ) Fagenes indhold på grundlag af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder, jf. 14 med bilag. 11) Eksamen og prøver, herunder for de enkelte fag om a) eksamensterminer, prøveformer og eksaminationstider, b) eventuelle delprøver og disses bedømmelse og c) gruppeprøver og fælles prøver for to fag, jf. 15, stk ) Afløsning, jf. 15, stk ) Meritoverførsel og fritagelse for uddannelsen på andet grundlag, jf. 21 og ) Eventuel overgangsordning, jf. 25, stk. 3. Stk.3. Regler efter stk. 2, nr. 2, 4, 6, 7 og 10, udformes således, at undervisningens endelige form og indhold kan tilrettelægges af de enkelte undervisningsenheders lærere og studerende i fællesskab. Stk.4. Studieordningen kan indeholde hjemmel for rektor til at dispensere fra regler i studieordningen, der alene er fastsat af seminariet. Stk. 5. Inden en studieordning godkendes og ved væsentlige ændringer af studieordningen indhentes en udtalelse fra censorformandskabet, jf. bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet. Stk.6. Ved udstedelse af ny studieordning og ved væsentlige ændringer af studieordningen fastsættes overgangsregler i studieordningen. Stk.7. Studieordningen og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et undervisningsårs begyndelse. 21. Uddannelseselementer, jf. 3, stk. 1 gennemført ved ét lærerseminarium ækvivalerer uddannelseselementer gennemført ved et andet lærerseminarium. Stk.2. Rektor kan fritage en studerende for dele af uddannelsen, når det dokumenteres, at den studerende gennem uddannelse eller på anden måde har opnået tilsvarende kvalifikationer. 22. Rektor kan tilrettelægge særlige studieforløb eller eventuelt fritage en studerende for dele af uddannelsen, når det ved lægeerklæring godtgøres, at den studerende af helbredsmæssige grunde ikke fuldt ud kan følge den normale uddannelse. 129

130 23. Undervisningsministeriet kan efter høring af Seminarierådet tillade afvigelser fra bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig med tilladelsen fastsættes varighed og rapporteringsform. Stk.2. Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når ganske særlige forhold taler for det, bortset fra 20, stk. 4, 21, stk. 2 og Klager over et seminariums afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse indgives til seminariet. Seminariets afgørelser kan, når klagen vedrører retlige spørgsmål, indbringes for Undervisningsministeriet, Stk.2. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Stk.3. Eksamensklager behandles efter reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet. Kapitel 7 Ikrafttrædelses- og overgangsregler 25. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1998 og har virkning for studerende, der begynder på uddannelsen den 1. august 1998 eller senere. Stk.2. Studerende, der er begyndt på uddannelsen i studieåret 1997/98 eller tidligere, færdiggør deres uddannelse, efter de hidtil gældende regler, jf. dog stk. 4. Stk.3. Studerende, der færdiggør uddannelsen i henhold til stk. 2, men som ikke har afsluttet uddannelsens 1. del med udgangen af studieåret 1998/99, har ret til i studieåret 1999/2000 at modtage undervisning med henblik på at færdiggøre uddannelsens 1. del. Ministeriet bestemmer, på hvilke seminarier undervisningen finder sted. Undervisningen tilrettelægges af seminariet eller i samarbejde mellem de implicerede seminarier. Stk.4. Prøver i fagene på den hidtidige uddannelses 1. del afholdes sidste gang ved sommereksamen 2001, og prøver i fagene på den hidtidige uddannelses 2. del afholdes sidste gang ved sommereksamen Stk.5. Bekendtgørelse nr. 261 af 15. april 1992 om uddannelse af lærere til folkeskolen ophæves. Undervisningsministeriet, den 19. juni 1998 MARGRETHE VESTAGER 130

131 Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 695 af 13. juli 2001 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelse af lærere til folkeskolen 1 I bekendtgørelse nr. 382 af 19. juni 1998 om uddannelse af lærere til folkeskolen foretages følgende ændringer: 1. Indledningen affattes således:»i medfør af 2, stk. 4 og 5, 3 og 18, stk. 2, i lov om uddannelse af lærere til folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 1. november 2000, og 4, stk. 2, og 7 i lov nr. 481 af 31. maj 2000 om mellemlange videregående uddannelser, fastsættes:« affattes således:» 2. Uddannelsen varer 4 år svarende til 240 point i European Credit Transfer System (ECTSpoint). Stk. 2. I uddannelsen indgår der praktik i et omfang svarende til 36 ECTS-point. Praktikken tilrettelægges over 24 uger. Stk. 3. Uddannelsens længde angiver det antal studenterårsværk, der skal lægges til grund for planlægningen af uddannelsen. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år og svarer til 60 ECTS-point. Stk. 4. Uddannelsen giver ret til betegnelsen professionsbachelor som folkeskolelærer. Betegnelsen på engelsk er Bachelor of Education.«. 3. 3, stk. 1, affattes således:»uddannelsen omfatter følgende fag mv., som indgår med den angivne andel af et årsværk: 1) Kristendomskundskab/livsoplysning med 0,20 årsværk, svarende til 12 ECTS-point. 2) Liniefaget dansk eller liniefaget matematik med 0,70 årsværk, svarende til 42 ECTS-point. 3) 3 liniefag á 0,55 årsværk, i alt 1,65 årsværk, svarende til 99 ECTS-point. 4) En større selvstændig opgave i tilknytning til et af liniefagene (bacheloropgave) med 0,15 årsværk, svarende til 9 ECTS-point. 131

132 5) De pædagogiske fag: Almen didaktik, psykologi, pædagogik og skolen i samfundet med 0,70 årsværk, svarende til 42 ECTS-point. 6) Praktik med 0,60 årsværk, svarende til 36 ECTS-point.«. 4. I 3 indsættes som stk. 5:»Stk. 5. Nationale og internationale forskningsresultater fra det lærerfaglige område og andre fagområder, der er relevante for professionen, integreres i størst muligt omfang i undervisningen.«. 5. I 4, stk. 1, tilføjes efter»erhvervssigte«:»samt for at kunne indgå i sammenhænge, hvor der udføres forsknings- og udviklingsarbejder inden for det lærerfaglige område«. 6. I 5, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:»praktikken tilrettelægges således, at der gennem alle praktikperioderne sker en uddannelsesmæssig progression i forhold til praktikkens formål.«. 7. I 5, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:»dog kan der i et af seminariet organiseret og godkendt studieophold i udlandet indgå en praktikperiode på højst 3 uger.«. 8. I 5 indsættes som stk. 3:»Stk. 3. Med seminariets godkendelse i hvert enkelt tilfælde kan praktik finde sted ved danske skoler i Sydslesvig og ved skoler på Færøerne og i Grønland.«. Stk. 3 4 bliver herefter stk I 7, stk. 1, ændres»i et selvvalgt emne.«til:»i et selvvalgt emne - bacheloropgaven.« affattes således:» 16. Den større selvstændige opgave bacheloropgaven, jf. 7, bedømmes ved en individuel mundtlig prøve af en af lærerne i liniefaget, af en af lærerne i de pædagogiske fag og af en eller flere ministerielt beskikkede censorer. Der gives en samlet karakter for opgaven og den mundtlige præstation ved prøven.«. 11. I 17 ændres»den større selvstændige opgave«til»bacheloropgaven« , stk. 2, nr. 1, affattes således:»1) Omfanget af de enkelte pædagogiske fag, jf. 3, stk. 1, nr. 5, opgjort i ECTS-point.« , stk. 2, nr. 3, affattes således: 132

133 »3) Praktikken, herunder den uddannelsesmæssige progression gennem praktikperioderne, jf. 5.« , stk. 2, nr. 5, affattes således:»5) Bacheloropgaven, jf. 7.«. 15. I 20, stk. 7, indsættes som 2. pkt.:»gældende studieordning skal være offentligt tilgængelig på seminariets hjemmeside.«. 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2001 og har virkning for studerende, der er begyndt på uddannelsen den 1. august 1998 eller senere. Undervisningsministeriet, den 13. juli 2001 Jørgen Torsbjerg Møller Fg. Styrelseschef 133

134 Undervisningsministeriets BEK nr. 356 af 19/05/2005 Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser I medfør af 1) 4, stk. 1, 33, stk. 2, og 69 i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 183 af 22. marts 2004, 5) 1, stk. 2, og 38 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 954 af 28. november 2003, 10) 5, stk. 1, og 11, stk. 2 3, i lov nr. 481 af 31. maj 2000 om mellemlange videregående uddannelser, 11) 6, stk. 1 og 3, og 28 i lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr af 2. december 2004, 12) 2, stk. 4 5, og 18, stk. 2, i lov om uddannelse af lærere til folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 1. november 2000, 16) 11, stk. 2, 19, 21, stk. 2, 30, stk. 2, og 32 i lov nr. 488 af 31. maj 2000 om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, 25) 2, stk. 9 12, og 18, stk. 2, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse ) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 956 af 28. november 2003, og 26) 1 i lov nr. 247 af 6. april 2001 om afholdelse af danske prøver og eksaminer i udlandet, fastsættes: Kapitel 1 Formål og anvendelsesområde 1. I denne bekendtgørelse er uddannelser, der er tilrettelagt efter reglerne i nr. 1-6 i præamblen, benævnt grundlæggende erhvervsrettede uddannelser. Uddannelser, der er tilrettelagt efter reglerne i nr i præamblen, er benævnt videregående uddannelser. 2. Formålet med prøver og eksamener, som er reguleret i bekendtgørelsen, er at dokumentere, i hvilken grad eksaminanden opfylder de mål og krav, der er fastsat for faget og uddannelsen. Stk. 2. Bekendtgørelsen angår prøver og eksamener, som efter regler om de enkelte uddannelser mv. dokumenteres ved prøve- eller eksamensbeviser. Stk. 3. Det følger af reglerne om uddannelserne, hvilke prøver og eksamener der indgår i uddannelserne, i hvilket omfang prøveresultater skal vægtes i deres indbyrdes forhold, og hvilke krav der stilles for udstedelse af bevis for afsluttet uddannelse. 134

135 Kapitel 2 Tilrettelæggelse og planlægning 3. Prøverne skal tilrettelægges med henblik på at dokumentere graden af målopfyldelse i forhold til væsentlige mål og krav. Stk. 2. Opgaverne til en prøve stilles af institutionen, medmindre andet er bestemt i reglerne for den enkelte uddannelse. Institutioner, der udbyder samme uddannelse, kan stille opgaver, der er fælles for institutionerne. Stk. 3. Når opgaverne til en prøve stilles af Undervisningsministeriet, fastsætter ministeriet dato og tidspunkt for afholdelse af prøven. 4. Det påhviler institutionen at gøre eksaminanderne bekendt med, hvilke mål og krav der er væsentlige for prøverne. Stk. 2. I studieordningen, uddannelsesplanen, uddannelsesordningen eller tilsvarende regler for den enkelte uddannelse fastsætter institutionen inden for rammerne af denne bekendtgørelse og reglerne for den enkelte uddannelse følgende regler om prøver: 1) Planlægning: a) Hvilke prøver og andre bedømmelser der indgår i uddannelsen. b) Antallet af prøver, herunder delprøver og udtræk af prøvefag, og vægtningen af de karakterer, der gives i de enkelte prøver, jf. 2, stk. 3. c) Indstilling og eventuel afmelding til prøver, herunder ved sygdom, jf d) Ved hvilke prøver m.v. der gives karakterer, og ved hvilke der gives bedømmelsen Bestået/Ikke bestået eller Godkendt/Ikke godkendt. e) Prøveformer, herunder om eksaminanden kan vælge mellem flere prøveformer, jf. 11. f) Opfyldelse af deltagelsespligt og aflevering af opgaver og projekter mv., der er en forudsætning for eller en del af en prøve. 2) Et eksamensreglement om afholdelse af prøver: a) Anvendelse af hjælpemidler, herunder elektroniske, jf. 15. b) Det anvendte sprog ved prøven, jf. 17. c) Særlige prøvevilkår, jf. 18. d) Brug af egne og andres arbejder, jf. 19. e) Uregelmæssigheder, jf. 16, stk. 2 3, og 19 og 42. f) Klager, jf. kap. 10. g) Identifikation af eksaminanderne. 3) Øvrige regler for de videregående uddannelser: a) Hvorledes bedømmelsen af eksaminandens formulerings - og staveevne indgår i den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen, jf. 37, stk. 2. Stk. 3. Det skal af de af institutionen fastsatte regler, jf. stk. 2, fremgå, at institutionen, hvor det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler, der alene er fastsat af institutionen. Stk. 4. Det påhviler institutionen at orientere eksaminanderne og de øvrige medvirkende ved prøver om prøvereglerne, jf. stk. 2. Reglerne skal være tilgængelige på institutionens hjemmeside. 135

136 Kapitel 3 Adgang til prøve 5. Institutionen kan for hver enkelt prøve fastsætte en frist for, hvornår indstilling til og afmelding fra prøver skal finde sted. Hvis en frist for afmelding ikke er fastsat, kan afmelding finde sted, indtil prøven begynder, jf. 16. Stk. 2. Foreligger rettidig afmelding ikke, betragtes prøven med hensyn til antallet af eksamensforsøg som påbegyndt, jf. 6. Dette gælder dog ikke, hvor den studerende bliver forhindret i at deltage på grund af sygdom, jf. 7. Stk. 3. Institutionen kan dispensere fra den fastsatte frist, jf. stk. 1, når det er begrundet i usædvanlige forhold. 6. Er en prøve ikke bestået efter reglerne om uddannelsen, kan eksaminanden på ny indstille sig til eller deltage i samme prøve eller anden form for bedømmelse, jf. dog 9. Stk. 2. En prøvegang er brugt, når prøven er begyndt, jf. 16. Stk. 3. Ved grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, jf. 1, stk. 1, kan eksaminanden deltage i samme prøve 2 gange. Institutionen kan tillade deltagelse i 1 prøvegang mere, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. Ved prøver omfattet af 12 træffer institutionen afgørelse efter samråd med det faglige udvalg. Stk. 4. Ved videregående uddannelser, jf. 1, stk. 1, kan eksaminanden indstille sig 3 gange til samme prøve. Institutionen kan tillade indstilling op til 2 gange mere, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. Manglende studieegnethed er ikke usædvanlige forhold. Stk. 5. Ny prøve skal afholdes snarest muligt og så vidt muligt senest, når den pågældende prøve igen afholdes ved institutionen, eventuelt som sygeprøve, jf. 7, stk. 1. Stk. 6. En eksaminands modtagelse af et tilbud om omprøve i henhold til 42, stk. 2-4, 48, stk. 1, nr. 2, eller 53, stk. 1, nr. 2, betragtes ikke som en genindstilling. 7. En eksaminand, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom, skal have mulighed for at aflægge prøven snarest muligt. Er det en prøve, der er placeret i uddannelsens sidste eksamenstermin, skal eksaminanden have mulighed for at aflægge prøven i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. For eksamen som svendeprøve eller en del af en svendeprøve tilrettelægges sygeprøve efter samråd med det faglige udvalg. Stk. 2. Består prøven af flere dele, hvor der gives karakter for hver del, aflægger eksaminanden kun prøve i den eller de dele, der ikke er gennemført, med mindre andet følger af reglerne om uddannelsen. Dette gælder også, hvor de enkelte karakterer regnes sammen til én karakter for den samlede prøve. Stk. 3. Andre særlige omstændigheder, hvorved en eksaminand praktisk forhindres i at møde til eksamen, kan efter institutionens konkrete vurdering behandles efter stk. 1 og I de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, jf. 1, aflægger eleven prøve i et fag, når eleven har fulgt undervisningen i det pågældende undervisningsforløb eller har opnået godskrivning herfor, medmindre andet følger af reglerne om de enkelte uddannelser. Institutionen afgør, om eleven har opfyldt betingelsen. 9. Ved korte og mellemlange videregående uddannelser skal studerende inden udgangen af 2. semester efter studiestart indstille sig til den eller de prøver, den studerende efter regler fastsat i uddannelsesbekendtgørelsen eller i studieordningen skal deltage i inden udgangen af 2. semester. 136

137 Stk. 2. Prøven eller prøverne i henhold til stk. 1 skal være bestået inden udgangen af 4. semester efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Stk. 3. Institutionen kan for den enkelte studerende dispensere fra de tidspunkter, der er fastsat for at indstille sig til og/ eller bestå prøven eller prøverne i stk. 1, hvis det er begrundet i barsel eller usædvanlige forhold. Kapitel 4 Prøveformer 10. Prøveformerne skal samlet tilgodese uddannelsens formål, og prøveformerne skal endvidere sikre, at der kan foretages en individuel bedømmelse af eksaminanderne. For selvstuderende kan prøver og anden bedømmelse tilrettelægges særskilt. Stk. 2. Prøverne tilrettelægges som individuelle prøver, medmindre andet er bestemt af Undervisningsministeriet. 11. Institutionen fastsætter formen for den enkelte prøve, jf. 4, stk. 2, når andet ikke fremgår af bekendtgørelsen for den enkelte uddannelse. Stk. 2. Ved fastsættelsen af prøveformen indgår følgende elementer: 1) Prøvens grundlag: a) Forlægget (spørgsmål, opgave og lignende), hvis besvarelse danner grundlag for bedømmelsen. b) Eventuelt inddragelse af andet materiale. c) Eventuelt begrænsning i brug af hjælpemidler, jf ) Prøveforløb: a) Tidsrammen. b) Eventuelt lodtrækning, jf. stk. 4. c) Eventuelt forberedelse, herunder varighed og form. d) Eksaminationens gennemførelse. 3) Besvarelsens form: a) Skriftlig. b) Mundtlig. c) Praktisk. d) Kombinationer af litra a c. Stk. 3. Prøven kan være elektronisk baseret, hvad angår grundlag, forløb og besvarelse eller elementer heraf. Stk. 4. Opgaverne til prøver med mundtlig besvarelse fordeles ved lodtrækning blandt eksaminanderne, medmindre andet fremgår af reglerne om de enkelte prøver. Hver eksaminand skal kunne vælge mellem mindst 4 muligheder. Ved lodtrækningen skal eksaminator samt censor eller institutionens leder være tilstede, dog ikke ved interne prøver i de videregående uddannelser, jf. 30, stk Prøver ved eksamen i erhvervsuddannelserne kan helt eller delvist udgøre eller indgå i en svendeprøve. I uddannelsesbekendtgørelserne kan det efter det faglige udvalgs bestemmelse være fastsat, at en eller flere prøver i den afsluttende skoleperiode i en uddannelse kan udgøre en svendeprøve eller indgå som en del af en svendeprøve. Stk. 2. Ved eksamen som svendeprøve eller som del af en svendeprøve gælder: 137

138 1) Opgaverne stilles af institutionen efter samråd med det faglige udvalg eller en opgavekommission nedsat af det faglige udvalg. 2) Bedømmelsen foretages af eksaminandens lærer, der er eksaminator, og normalt 2 censorer (skuemestre) udpeget af det faglige udvalg. Disse censorer skal have den fornødne indsigt i uddannelsen og det fagområde, prøven vedrører, og må ikke have ansættelse ved institutionen eller elevens praktiksted eller være elevens arbejdsgiver. Ved praktiske prøver skal censorerne være tilstede under hele prøven, medmindre andet fremgår af reglerne om uddannelsen. 3) Det faglige udvalg afholder alle udgifter i forbindelse med deltagelsen af de censorer, som det faglige udvalg har udpeget, samt udgifter ved de faglige udvalgs udarbejdelse af opgaveforslag. 4) De opnåede karakterer indgår i institutionens grundlag for udstedelse af (skole)bevis efter reglerne om uddannelsen. Stk. 3. Det faglige udvalg kan til brug for censorerne (skuemestrene) udarbejde en censorvejledning og kan heri fastsætte regler om indberetningspligt til det faglige udvalg vedrørende de forhold, som er nævnt i 25. Institutionen skal have kopi af censorvejledningen til brug for eksaminator. Stk. 4. Institutionen aftaler med det faglige udvalg, hvordan proceduren i øvrigt skal være for prøver, der udgør en svendeprøve eller er en del af en svendeprøve. Stk. 5. Klager vedrørende bedømmelse af eksamen som svendeprøve eller som en del af en svendeprøve afgøres af institutionen i samråd med det faglige udvalg. Kapitel 5 Prøveafholdelse 13. Prøver med mundtlig og praktisk besvarelse er offentlige, jf. dog stk. 2 og 3, medmindre de er omfattet af en aftale efter 56, stk. 3. Stk. 2. Kliniske prøver med patientdeltagelse er kun offentlige med patientens tilladelse. Stk. 3. Ved en individuel prøve, hvor eksaminanden eksamineres på grundlag af et gruppefremstillet produkt, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være tilstede i eksamenslokalet, før de selv er blevet eksamineret. Stk.4. Institutionen kan ved de praktiske og mundtlige prøver begrænse adgangen til eksamenslokalerne af pladsmæssige grunde, og enkeltpersoner kan nægtes adgang eller bortvises, hvis dette findes nødvendigt for at sikre den fornødne ro og orden i forbindelse med prøven. Institutionen kan endvidere fravige bestemmelsen i stk. 1, hvis der foreligger særlige omstændigheder, herunder hvor hensynet til eksaminanden taler herfor. Stk. 5. Institutionen kan foretage lyd- eller billedoptagelser af en mundtlig prøve, hvis optagelserne indgår som en del af eksamensforløbet. Dog kan eksaminanden foretage lydoptagelse af sin egen mundtlige prøve. Stk. 6. Kun eksaminator og censor må være til stede under voteringen ved praktiske og mundtlige prøver, herunder mundtligt forsvar af projekter. Institutionen kan dog bestemme, at kommende eksaminatorer kan overvære en votering. 14. Institutionen skal sikre, at prøverne gennemføres under forhold, der er egnede til at udelukke, at eksaminanden kommunikerer utilsigtet. Stk. 2. Institutionen skal sikre, at eksaminanden har hensigtsmæssige arbejdsforhold ved prøverne. 15. Under prøverne er anvendelse af hjælpemidler, herunder elektroniske, tilladt, medmindre der i reglerne for den enkelte prøve er fastsat begrænsninger i anvendelsen, jf. dog stk

139 Stk. 2. Institutionen kan fastsætte begrænsning i adgangen til at anvende elektroniske hjælpemidler af kapacitetsmæssige grunde. 16. En prøve er begyndt, når uddelingen af opgaverne er begyndt, når forberedelsesmateriale eller opgavetitel er udleveret til eksaminanden, eller når eksaminanden er blevet bekendt med prøvespørgsmålet eller lignende. Stk. 2. En eksaminand, der kommer for sent til en skriftlig prøve, kan kun deltage i prøven, hvis institutionen anser det for udelukket, at den pågældende kan have modtaget nogen oplysning om opgaven, og finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet. Prøvetiden kan kun i usædvanlige tilfælde forlænges. Stk. 3. En eksaminand, der kommer for sent til en mundtlig prøve, kan få tilbud om at blive eksamineret på et senere tidspunkt, hvis institutionen finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet. 17. Prøverne aflægges på dansk, jf. dog stk. 2 og 3. Prøverne kan eventuelt aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre prøvens formål er at dokumentere eksaminandens færdigheder i dansk. Stk. 2. Har undervisningen i et fag været meddelt på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog. Institutionen kan fravige denne regel. Stk. 3. Institutionen kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade en eksaminand, der ønsker det, at aflægge en prøve på et fremmedsprog. Dette gælder dog ikke prøver, der forudsætter fremstilling på dansk. Stk. 4. Stk. 2 og 3 gælder ikke for læreruddannelsen og pædagoguddannelsen. 18. Institutionen tilbyder særlige prøvevilkår til eksaminander med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til eksaminander med tilsvarende vanskeligheder samt til eksaminander med et andet modersmål end dansk, når institutionen vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne eksaminander med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbudet ikke sker en ændring af prøvens niveau. 19. En eksaminand, der under en prøve skaffer sig eller giver en anden eksaminand uretmæssig hjælp til besvarelse af en opgave eller benytter ikke tilladte hjælpemidler, skal af institutionen bortvises fra prøven. Stk. 2. Opstår der under eller efter en prøve formodning om, at en eksaminand uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp, har udgivet en andens arbejde for sit eget eller anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning, indberettes dette til institutionen. Bliver formodningen bekræftet, bortviser institutionen eksaminanden fra prøven. Stk. 3. Udviser en eksaminand forstyrrende adfærd, kan institutionen bortvise eksaminanden fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde giver institutionen først en advarsel. Stk. 4. Institutionen kan i de i stk. 1-3 nævnte tilfælde under skærpende omstændigheder beslutte, at eksaminanden skal bortvises fra institutionen i en kortere eller længere periode. I sådanne tilfælde gives en skriftlig advarsel om, at gentagelse kan medføre varig bortvisning. Stk. 5. En bortvisning medfører, at en eventuel karakter for den pågældende prøve bortfalder, og at eksaminanden har brugt en prøveindstilling, jf. 6, stk. 3 og Institutionen kan afholde prøve på en dansk repræsentation i udlandet, bortset fra prøver i henhold til 12, når eksaminanden og vedkommende repræsentation er indforstået hermed, og når det er begrundet i, at eksaminanden af praktiske eller økonomiske grunde ikke kan deltage i institu- 139

140 tionens prøver i Danmark. Afholdelse af danske prøver i udlandet skal finde sted efter bekendtgørelsens regler i øvrigt. Stk. 2. Undervisningsministeriet kan godkende, at institutionen afholder prøve i udlandet andre steder end på repræsentationer, hvis dette kan ske på samme betingelser som i Danmark, og eksaminanden samtykker heri. Stk. 3. Institutionen kan bemyndige en person i udlandet til at forestå den praktiske afvikling af prøven. Stk. 4. Prøven kan afholdes som en videokonference. Institutionen udpeger eller godkender en tilsynsførende, der skal være hos eksaminanden under prøven. Lærer, eksaminator og censor(er) kan opholde sig andre steder, men skal eksaminere og give karakterer efter bekendtgørelsen i øvrigt. 21. Institutionen afholder de særlige udgifter, der er forbundet med prøvens afholdelse i udlandet. Stk. 2. Bekendtgørelsen om betaling for tjenestehandlinger i udenrigstjenesten finder anvendelse ved afholdelse af prøver på danske repræsentationer i udlandet. Stk. 3. Institutionen kan lade eksaminanden helt eller delvist betale de udgifter, som institutionen har afholdt i forbindelse med prøvens afholdelse. Det er en betingelse, at eksaminanden forud skriftligt har erklæret sig villig til at betale de pågældende udgifter på grundlag af et af institutionen meddelt skøn over beløbets forventede størrelse. Institutionen kan betinge prøvens afholdelse af, at beløbet forudbetales. Kapitel 6 Bedømmerne (censor og eksaminator) 22. Ved bedømmelsen af eksaminandernes præstationer medvirker censorer, jf. dog 30, stk. 2. Stk. 2. En censor skal have 1) indgående kendskab til faget eller fagområdets forudsætninger, mål og metoder, 2) specifik kompetence inden for et eller flere faglige delområder, som indgår i uddannelsen, og 3) viden om uddannelsens anvendelsesmuligheder, herunder kendskab til aftagernes situation og behov. Stk. 3. En person, der er fyldt 70 år, kan ikke virke som censor. Stk. 4. Inden en prøves afholdelse informerer institutionen censor om de gældende regler for uddannelsen, herunder denne bekendtgørelse, samt forsyner censor med andet materiale, der har betydning for censorernes virksomhed. 23. Censorerne må ikke være ansat på den institution, hvor de skal virke som censorer. Stk. 2. Ved fordeling af censorarbejdet skal det tilstræbes, at der 1) inddrages censorer fra flere institutioner og censorer fra det relevante arbejdsmarked (aftagercensorer) ved tilrettelæggelse af censuren inden for en given uddannelse, 2) jævnligt inddrages nye censorer ved fordeling af censorarbejdet, og 3) ikke forekommer gentagen og gensidig censur inden for en periode på 2 år. Stk. 3. For censor gælder i øvrigt bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet. 24. Ved en censors pludselige forfald og eller lignende, hvor det ikke har været muligt at tilkalde en beskikket censor, udpeger institutionen en anden censor, som opfylder kravene i 22 og 23. Stk. 2. Ved de videregående uddannelser skal institutionen hurtigst muligt orientere censorformandskabet om udpegning efter stk

141 25. Censorerne skal 1) påse, at uddannelsernes prøver er i overensstemmelse med de mål og øvrige krav, som er fastsat i bekendtgørelser eller i henhold til bekendtgørelser, 2) medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med gældende regler, og 3) medvirke til og påse, at eksaminanderne får en ensartet og retfærdig behandling, og at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne om karaktergivning og øvrige regler for uddannelsen. Stk. 2. Censor og eksaminator skal gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen til personligt brug ved udarbejdelse af en udtalelse i en eventuel klagesag. Notaterne skal opbevares i 1 år. 26. Konstaterer censor, at de forhold, der er omtalt i 25, stk. 1, ikke er opfyldt, eller får censor formodning om væsentlige problemer eller mangler i institutionens varetagelse af en uddannelse, afgiver censor indberetning herom til institutionen. Institutionen videresender indberetningen til Undervisningsministeriet med sine bemærkninger. Ved de videregående uddannelser videresendes indberetningen med kopi til censorformandskabet. For prøver i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser 27. Undervisningsministeriet beskikker censorer efter indstilling fra institutionerne, jf. dog 12, stk. 2. Institutionerne er ansvarlige for, at indstillingerne er i overensstemmelse med kravene i 22, stk. 2. Ministeriet kan beskikke andre censorer end de af institutionerne indstillede. Stk.2. En oversigt over de beskikkede censorer kan efter Undervisningsministeriets nærmere bestemmelse samles i et censorkatalog, hvorfra institutionen udpeger censorer efter aftale med censors uddannelsesinstitution og fordeler censorarbejdet under iagttagelse af reglerne i 23. Stk. 3. Censor afgiver efter anmodning fra ministeriet indberetning om eksamensafholdelse og eksamensresultater. 28. Undervisningsministeriet kan udpege særlige censorer, der erstatter institutionens udpegning af censorer i henhold til 27, stk. 2. Stk. 2. Undervisningsministeriet meddeler institutionerne senest to måneder, før den pågældende prøve afholdes, til hvilke prøver særlige censorer er udpeget. 29. Eksaminator ved den enkelte prøve er den eller de lærere, der har undervist eksaminanden. Stk. 2. Foreligger der særlige omstændigheder, herunder eksaminators forfald på grund af sygdom, kan institutionen udpege en anden til eksaminator. Stk. 3. Censor kan stille uddybende spørgsmål til eksaminanden. For prøver i videregående uddannelser 30. Prøverne er enten interne eller eksterne. Stk. 2. Ved interne prøver foretages bedømmelsen af en eller flere lærere udpeget af institutionen (eksaminator). Stk. 3. Ved eksterne prøver foretages bedømmelsen af eksaminator og af en eller flere censorer, der er beskikket af Undervisningsministeriet. Stk. 4. De eksterne prøver skal dække uddannelsens væsentlige områder. Mindst halvdelen af en uddannelse opgjort i ECTS-point skal for den enkelte studerende dokumenteres ved eksterne prøver, med mindre der i bekendtgørelsen for den enkelte uddannelse er bestemt andet. 141

142 31. Undervisningsministeriet opretter for hver af de videregående uddannelser et landsdækkende korps af beskikkede censorer, uanset om uddannelsen udbydes på en eller flere institutioner. Et censorkorps kan desuden omfatte flere uddannelser, hvis de er beslægtede, og antallet af censorer begrunder det. Stk. 2. Censorkorpset skal sammensættes således, at det samlede korps dækker alle de fag eller fagområder, der indgår i uddannelsen, og det ansættelsesområde, som uddannelsen sigter mod. Stk. 3. Mindst en tredjedel af censorerne i censorkorpset skal være personer, der har deres hovedbeskæftigelse uden for de institutioner, der udbyder videregående uddannelser på et af de ansættelsesområder, uddannelsen sigter imod (aftagercensorer). En mindre andel af aftagercensorer kan forekomme, når særlige forhold begrunder det. 32. Undervisningsministeriet beskikker censorerne til de eksterne prøver efter indstilling fra institutionerne i overensstemmelse med kravene i 22, stk. 2. Ministeriet kan beskikke andre censorer end de af institutionen indstillede. Det bør så vidt muligt tilstræbes, at der i censorkorpset er en ligelig fordeling af mandlige og kvindelige censorer, og at der indgår censorer tilknyttet udenlandske uddannelsesinstitutioner i censorkorpset for de uddannelser og fag, hvor dette er relevant. Stk. 2. En oversigt over beskikkede censorer kan efter ministeriets nærmere bestemmelse samles i et censorkatalog. Stk. 3. Censorerne beskikkes for 4 år ad gangen. Ved hver ny beskikkelsesperiode udskiftes mindst en fjerdedel af censorerne i censorkorpset. Der kan dog inden for perioden beskikkes supplerende censorer. Stk. 4. Ministeriet kan bringe en censorbeskikkelse til ophør inden periodens udløb. 33. En beskikket censor skal 1) virke som censor ved uddannelsens, fagets eller fagområdets eksterne prøver, jf. 25, 26 og 30, stk. 3, 2) medvirke ved de opgaver, der er nævnt i 35, 3) ved eksamensterminens afslutning afgive en beretning om eksamensforløbet til institutionen og formandskabet, jf. 35, stk. 2, nr. 2 og 3, og 4) medvirke ved behandling af klager over prøver, jf. 46, stk. 2, og 51, stk Censorerne i hvert censorkorps vælger for en 4-årig periode en censorformand og en eller flere næstformænd. Ved læreruddannelsen og pædagoguddannelsen udpeges dog en næstformand inden for hvert fag eller fagområde. Det hidtidige censorformandskab afholder valget. Stk. 2. Censorkorpsets formand og næstformand/næstformænd danner et censorformandskab. Mindst 1 af censorerne i formandskabet skal være aftagercensor. Stk. 3. Censorformandskabet repræsenterer censorerne i censorkorpset over for ministeriet og institutionen/erne. 35. Censorformandskabet fordeler efter samråd med institutionen eller institutionerne opgaverne til censur blandt censorerne i censorkorpset under iagttagelse af reglerne i 23. Undervisningsministeriet kan dog bestemme, at censoropgaverne inden for et censorkorps pålægges af ministeriet. Stk. 2. Censorformandskabet skal som led i kvalitetssikringen af uddannelserne 1) rådgive Undervisningsministeriet ved beskikkelse af censorer, 2) rådgive institutionerne og Undervisningsministeriet på grundlag af censorindberetninger om uddannelsernes kvalitet og hensigtsmæssighed i forhold til arbejdsmarkedet og i forhold til videre uddannelsesforløb, 142

143 3) afgive en årlig beretning til institutionerne og Undervisningsministeriet. Beretning afgives på baggrund af censorernes indberetninger, jf. 33, stk. 1, nr. 3, og indgår i grundlaget for evalueringer af uddannelsen eller faget, 4) besvare høringer om væsentlige ændringer i uddannelsernes bekendtgørelser og studieordninger, og 5) i øvrigt være til rådighed for hverv med tilknytning til censorvirksomheden, som formandskabet får tillagt i kraft af andre regler. Stk. 3. Censorformandskabet medvirker til en løbende dialog om udviklingen i uddannelsen eller faget/fagområdet ved mindst hvert andet år at afholde censormøder med censorerne i censorkorpset og kontaktmøder mellem institutionerne og censorerne. 36. Institutionerne dækker udgifterne til censorformandskabets og censorernes virke. Institutionerne yder efter forudgående aftale med censorformandskabet administrativ og praktisk bistand. Kapitel 7 Bedømmelse 37. Der foretages ved alle prøver en individuel bedømmelse af eksaminandens præstation. Bedømmelsen sker i øvrigt efter reglerne i bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse (karakterskalabekendtgørelsen). Stk. 2. I de videregående uddannelser skal der ved bedømmelsen af professionsbachelorprojekt, afsluttende eksamensprojekt eller afgangsprojekt anvendes 13-skalaen. Ved bedømmelsen skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på eksaminandens formulerings- og staveevne, hvis eksamenspræstationen er affattet på dansk. Institutionen kan dispensere herfra for eksaminander, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse. Det fastsættes i studieordningen, hvorledes formulerings- og staveevne indgår i den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen, jf. 4, stk. 2, nr. 3, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest. Formulerings- og staveevne kan indgå i bedømmelsen af andre prøver. 38. Beståede prøver kan ikke tages om. Stk. 2. Består en prøve af flere delprøver, kan delprøver med karakteren 5 eller derunder ikke tages om, når den samlede prøve er bestået, medmindre andet er bestemt i reglerne om uddannelsen. 39. Ved prøver, hvor bedømmelsen ikke meddeles eksaminanden umiddelbart efter prøven, fastsætter institutionen en dato, hvor bedømmelsen vil blive bekendtgjort. Datoen meddeles eksaminanderne samtidig med meddelelsen om prøvens afholdelse, enten ved opslag eller på anden måde. Kapitel 8 Beviser 40. Institutionen udsteder bevis for fuldført uddannelse, jf. dog 12, medmindre andet er fastsat i reglerne for den enkelte uddannelse. Stk. 2. Beviset skal som minimum indeholde oplysninger om følgende: 1) Den færdiguddannedes navn og cpr. nr. eller anden tilsvarende identifikation. 2) Den udstedende myndighed. 3) Uddannelsens betegnelse og hjemmel. 143

144 4) De enkelte uddannelseselementer, for videregående uddannelser angivet i ECTS-point. 5) De uddannelseselementer, der er aflagt prøve i, med angivelse af de opnåede bedømmelser. 6) De på anden vis dokumenterede uddannelses-elementer. 7) Meritoverførte prøver, eventuelt med angivelse af de opnåede bedømmelser som Bestået, Godkendt eller en karakter efter 13-skalaen. 8) Eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog bortset fra norsk og svensk. 9) Den betegnelse uddannelsen giver den færdiguddannede ret til på dansk og oversat til engelsk. Stk. 3. Den færdiguddannede kan tillige få sit bevis udfærdiget på engelsk. Stk. 4. Som bilag til beviset for en grundlæggende erhvervsrettet uddannelse udsteder institutionen efter anmodning fra den færdiguddannede et fremmedsproget Certificate Supplement, der i overensstemmelse med de vejledende retningslinjer fastlagt af Den Europæiske Union beskriver uddannelsen samt giver oplysninger om institutionen og om dennes og uddannelsens placering i det danske uddannelsessystem. Stk. 5. Som bilag til beviset for videregående uddannelser udsteder institutionen et engelsksproget Diploma Supplement, der i overensstemmelse med den af EU-Kommissionen, Europarådet og UNESCO/CEPES udviklede standardmodel beskriver uddannelsen samt giver oplysninger om institutionen og om dennes og uddannelsens placering i det danske uddannelsessystem. Stk. 6. Beviset må ikke indeholde oplysninger om særlige prøvevilkår, jf. 18. Stk. 7. Samlet bevis for en uddannelse, der er gennemført ved flere institutioner, udstedes af den institution, hvor eleven eller den studerende sidst er indskrevet. Stk. 8. Til elever eller studerende, der forlader uddannelsen uden at have fuldført den, udsteder institutionen på foranledning af eleven eller den studerende dokumentation for beståede dele af uddannelsen, for videregående uddannelser angivet i ECTS-point. 41. Karakterer og eventuelt eksamensgennemsnit for den enkelte eksaminand indberettes til Undervisningsministeriet efter ministeriets bestemmelse. Stk. 2. Institutionen opbevarer de oplysninger, der er nødvendige for at udstede beviser, i 30 år efter eksamens eller prøvens afslutning. Stk. 3. Ophører en institution med at eksistere eller af anden årsag ikke kan opbevare dokumenterne i overensstemmelse med stk. 2, skal institutionen sikre anden betryggende opbevaring efter de herom gældende regler. Stk. 4. For så vidt angår eksaminer som svendeprøve og eksaminer som en del af en svendeprøve, er det de faglige udvalg, der har opbevaringspligten som anført i stk. 2 og 3, hvis udvalget efter reglerne om uddannelsen udsteder uddannelsesbevis. Kapitel 9 Fejl og mangler ved prøver 42. Bliver institutionen i forbindelse med en prøve opmærksom på fejl og mangler, der kan udbedres, træffer institutionen, evt. efter drøftelse med bedømmerne eller opgavestillerne, afgørelse om, hvordan udbedringen skal ske. Stk. 2. Ved væsentlige fejl og mangler tilbyder lederen ombedømmelse eller omprøve, jf. dog stk. 4. Tilbuddet gælder for alle de eksaminander, hvis prøve lider af samme fejl og mangler. Stk. 3. Ved fejl og mangler af særlig grov karakter kan lederen træffe afgørelse om at annullere allerede afholdt prøve og foranstalte en omprøve, jf. dog stk

145 Stk. 4. Er opgaverne ved prøven stillet af Undervisningsministeriet, skal institutionen inddrage ministeriet, der træffer afgørelse efter stk. 1 3 efter samråd med institutionen. 43. Ombedømmelse og omprøve i henhold til 42, stk. 2, kan ikke resultere i en lavere karakter. Omprøve, der skyldes annullering af den oprindelige prøve, jf. 42, stk. 3, kan resultere i en lavere karakter. Stk. 2. Institutionen kan tilbageholde bevis, jf. kapitel 8, indtil sagen er afgjort. Kapitel 10 Klager over prøver 44. Klager over forhold ved prøver indgives af eksaminanden til institutionen. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Hvis eksaminanden er undergivet forældremyndighed, kan klagen tillige indgives af forældremyndighedens indehaver. Stk. 2. Klagen indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort på sædvanlig måde. Institutionen kan dispensere fra fristen, hvor usædvanlige forhold begrunder det. Stk. 3. Til brug for klagesagen skal eksaminanden have udleveret en kopi af den stillede opgave og ved prøver med skriftlig besvarelse tillige kopi af egen opgavebesvarelse, bortset fra skriftlige opgaver, der er omfattet af Eksaminanden kan fortsætte uddannelsen under klagesagens behandling, medmindre andet er fastsat i bekendtgørelse eller i henhold til bekendtgørelse. 46. Klagen kan vedrøre 1) prøvegrundlaget, herunder prøvespørgsmål, opgaver og lignende, samt dets forhold til uddannelsens mål og krav, 2) prøveforløbet eller 3) bedømmelsen. Stk. 2. Institutionen forelægger straks klagen for de oprindelige bedømmere, jf. dog stk. 3. Udtalelsen fra bedømmerne skal kunne danne grundlag for institutionens afgørelse vedrørende faglige spørgsmål. Institutionen fastsætter en frist på normalt 2 uger for afgivelse af udtalelserne. Klageren skal have lejlighed til at kommentere udtalelserne inden for en frist af normalt 1 uge. Stk. 3. Når opgaverne ved prøven er stillet af Undervisningsministeriet, videresender institutionen straks klager, der drejer sig om prøvegrundlaget, til ministeriet, ledsaget af institutionens udtalelse. 47. Afgørelse af klager træffes af institutionen, jf. dog stk. 2. Afgørelsen træffes på grundlag af bedømmernes faglige udtalelse og klagerens kommentarer til udtalelsen. Stk. 2. Er opgaverne ved prøven stillet af Undervisningsministeriet, træffer ministeriet afgørelse vedrørende klager over prøvegrundlaget og i øvrigt om, i hvilket omfang, der skal gives tilbud om omprøve. 48. Afgørelsen, der skal være skriftlig og begrundet, kan gå ud på 1) en ny bedømmelse (ombedømmelse), 145

146 2) tilbud om ny prøve (omprøve) eller 3) at klageren ikke får medhold i klagen. Stk. 2. Kun når bedømmerne er enige om det, kan institutionens afgørelse gå ud på, at klageren ikke får medhold. Stk. 3. Institutionen skal straks give klageren og bedømmerne meddelelse om afgørelsen. 49. Institutionen udpeger ny censor og eventuelt ny eksaminator til ombedømmelsen eller omprøven. Har Undervisningsministeriet udpeget censor ved den oprindelige prøve i henhold til 28, underretter institutionen ministeriet om sin afgørelse af klagesagen, og ministeriet udpeger en ny censor. Stk. 2. Besluttes det at foretage ny bedømmelse eller at give tilbud om omprøve, gælder beslutningen alle de eksaminander, hvis eksamen lider af samme mangel. Dog har Undervisningsministeriet ved klager over centralt stillede prøver den endelige afgørelse af, i hvilket omfang der skal foretages ny bedømmelse, og i hvilket omfang der skal gives tilbud om omprøve. Stk. 3. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt. Stk. 4. Omprøve kan resultere i en lavere karakter, mens ombedømmelse ikke kan resultere i en lavere karakter. Stk. 5. Accepteres tilbud om omprøve som resultat af klagen, og bevis er udstedt, jf. 40, stk. 1, skal institutionen inddrage beviset, indtil prøven er gennemført, og evt. udstede et nyt. Anke af afgørelse i de videregående uddannelser 50. Ved de videregående uddannelser kan klageren indbringe institutionens afgørelse vedrørende faglige spørgsmål, jf. 47, stk. 1, for et af institutionen nedsat ankenævn, jf. 51, der træffer afgørelse. Stk. 2. Klageren indgiver anken til institutionen. Anken skal være skriftlig og begrundet. Stk. 3. Anken skal indgives senest 2 uger efter, at klageren er gjort bekendt med institutionen afgørelse. Institutionen kan dispensere fra fristen, hvor usædvanlige forhold begrunder det. 51. Institutionen nedsætter et ankenævn hurtigst muligt efter indgivelse af en anke. Der kan nedsættes permanente ankenævn. Institutionen afholder udgiften til ankenævn. Stk. 2. Nævnet består af to beskikkede censorer, en eksaminationsberettiget lærer og en studerende inden for fagområdet. Stk. 3. Censorformanden, jf. 34, stk. 1, udpeger de to censorer. Censorformanden udpeger en af censorerne som formand for nævnet. Censorformanden kan udpege sig selv som censor eller som formand. Stk. 4. Institutionen udpeger den eksaminationsberettigede lærer og den studerende. 52. For at ankenævnet kan være beslutningsdygtigt, skal alle nævnets medlemmer deltage i nævnets drøftelse og alle sagens akter være fremsendt til alle medlemmer. Drøftelsen kan foregå skriftligt, herunder elektronisk, hvis der er enighed blandt nævnets medlemmer om skriftlig behandling, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Kan der ikke opnås enighed i ankenævnet, afsluttes drøftelsen ved et møde, hvor alle nævnets medlemmer skal være til stede. Afsluttes drøftelsen med afstemning, og der er stemmelighed, er formandens stemme udslaggivende. 53. Ankenævnets afgørelse kan gå ud på 146

147 1) en ny bedømmelse (ombedømmelse) ved nye bedømmere, 2) tilbud om ny prøve (omprøve) ved nye bedømmere eller, 3) at klageren ikke får medhold i anken. Stk. 2. Går ankenævnets afgørelse ud på en af de i stk. 1, nr.1 2, nævnte muligheder, har afgørelsen virkning for alle eksaminander, hvis eksamen lider af samme mangel. Dog har Undervisningsministeriet ved klager over centralt stillede prøver den endelige afgørelse af, i hvilket omfang der skal gives tilbud om omprøve. Stk. 3. Omprøve kan resultere i en lavere karakter, mens ombedømmelse ikke kan resultere i en lavere karakter. Stk. 4. Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog 55, stk Ankenævnets afgørelse, der skal være begrundet, meddeles institutionen snarest muligt og ved vintereksamen senest 2 måneder og ved sommereksamen senest 3 måneder efter, at anken er indgivet til institutionen. Stk. 2. Kan anken ikke behandles inden for denne frist, skal institutionen hurtigst muligt underrette klageren herom med angivelse af begrundelsen herfor og oplysning om, hvornår anken forventes færdigbehandlet. Stk. 3. Institutionen giver hurtigst muligt klageren meddelelse om og bedømmerne kopi af afgørelsen. Stk. 4. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt. Kapitel 11 Klager over afgørelser truffet af en institution eller et ankenævn 55. Klager over afgørelser, der er truffet af institutionen eller af ankenævnet, jf. 50, efter reglerne i bekendtgørelsen, kan indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål, jf. dog stk. 2. Klagen indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist på normalt 1 uge. Institutionen sender klagen, udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer til Undervisningsministeriet. Fristen for indgivelse af klage til institutionen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Stk. 2. For de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser indbringes klager over institutionens afgørelser for et klageudvalg efter reglerne i lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Kapitel 12 Andre regler 56. Eksaminanden har ophavsretten til produkter, der fremkommer som resultat af en prøve, i henhold til reglerne i lov om ophavsret, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Eksaminanden har tillige ejendomsretten til disse produkter mod betaling af eventuelle udgifter til materialer, som er anvendt ved prøven, jf. dog stk. 3. Hvis eksaminanden ikke gør ejendomsretten gældende inden for 2 måneder, efter at resultatet af bedømmelsen er meddelt, overgår ejendomsretten til institutionen. Stk. 3. Inddrager prøveforløbet parter uden for institutionen, aftales det forudgående mellem institutionen, eksaminanden og tredjeparten, i hvilket omfang de under respekt af gældende ophavsretli- 147

148 ge regler er berettiget til at anvende de resultater, der fremkommer som et led i prøveforløbet, herunder om eventuelle oplysninger vedrørende tredjepartens forhold, der forekommer i opgaveløsningerne, må offentliggøres. 57. Undervisningsministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold. Stk. 2. Undervisningsministeriet kan tillade, at bekendtgørelsens regler fraviges som et led i forsøg og udviklingsarbejde, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i 5, stk. 3, 9, stk. 3, 37, stk. 2, 44, stk. 2, og 50, stk. 3. Kapitel 13 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 58. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2005 og har virkning for prøver påbegyndt 1. august 2005 eller senere. Stk. 2. Ved grundlæggende erhvervsrettede uddannelser får bestemmelsen i 27, stk. 1, dog først virkning fra den 1. august Stk. 3. Ved videregående uddannelser får bestemmelsen i 10, stk. 2, og i 30, stk. 4, 2. punktum, dog først virkning fra den 1. februar Stk. 4. Bekendtgørelse nr. 573 af 21. juni 1996 om eksamensordning på erhvervsskolerne mv. ophæves. Dog finder 5, 6 og 8 fortsat anvendelse indtil 1. august Stk. 5. Bekendtgørelse. nr af 20. november 2000 om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet og bekendtgørelse nr. 332 af 25. maj 1993 om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet ophæves. De før 1. august 2005 beskikkede censorkorps opretholdes beskikkelsesperioden ud. Undervisningsministeriet, den 19. maj 2005 P.M.V. Uffe Toudal Pedersen Styrelseschef /Kirsten Lippert 148

149 Undervisningsministeriets BEK nr. 350 af 19/05/2005 Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse 11) 5, stk. 1, i lov nr. 481 af 31. maj 2000 om mellemlange videregående uddannelser,.. 13) 19 i lov nr. 488 af 31. maj 2000 om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, 15) 2, stk. 5, i lov om uddannelse af lærere til folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 1. november 2000, 22) 14, stk. 8, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 870 af 21. oktober 2003, 23) 1, stk. 2, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 954 af 28. november ) 2, stk. 9 og 10, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 956 af 28. november 2003, 25) 6, stk. 1 og 3, i lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr af 2. december 2004, 29) 33, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 183 af 22. marts 2004, 30) 5, stk. 3, i lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre, jf. lovbekendtgørelse nr. 402 af 28. maj 2004, : 1. Uddannelsessøgende skal ved prøver, der indgår i eksaminer, og ved prøver i enkeltfag bedømmes individuelt efter følgende karakterskala (13-skalaen): 13: For den usædvanlig selvstændige og udmærkede præstation. 11: For den udmærkede og selvstændige præstation. 10: For den udmærkede, men noget rutineprægede præstation. 9: For den gode præstation, der ligger lidt over middel. 8: For den middelgode præstation. 7: For den ret jævne præstation, der ligger lidt under middel. 6: For den netop acceptable præstation, jf. dog stk. 2. 5: For den usikre og ikke tilfredsstillende præstation. 03: For den meget usikre, meget mangelfulde og utilfredsstillende præstation 00: For den helt uantagelige præstation. Stk. 2. For elever i grundskolen og 10. klasse gives karakteren 6 for den noget usikre, men nogenlunde tilfredsstillende præstation. Stk. 3. Karakterskalaens krav til den enkelte præstation finder tilsvarende anvendelse ved afgivelse af årskarakterer og lignende standpunktsbedømmelser. 149

150 Stk. 4. På de videregående uddannelser kan der dog tillige anvendes bedømmelsen Bestået/Ikke bestået ved prøver, der indgår i eksamen, jf. 11, stk. 1, og som dækker op til 1/3 af uddannelsen. På designuddannelsen og på uddannelsen til voksenunderviser kan bedømmelsen Bestået/Ikke bestået i det hele anvendes. Stk. 5. Det kan i reglerne for de enkelte erhvervsuddannelser, for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, for fodterapeutuddannelsen samt for forberedende voksenundervisning være fastsat, at der anvendes bedømmelsen Bestået/Ikke bestået eller en anden karakterskala end 13- skalaen. Den opnåede bedømmelse kan ikke omregnes til en karakter efter 13-skalaen. Stk. 6. Bekendtgørelsens bestemmelser om bedømmelsen Bestået/Ikke bestået finder tilsvarende anvendelse ved bedømmelsen Godkendt/Ikke godkendt. Stk. 7. Ved oversættelse af karakterskalaen til engelsk anvendes de betegnelser, som fremgår af bilag 1 til bekendtgørelsen. 2. Bedømmelse af præstationer og standpunkter skal ske på grundlag af de faglige krav, der er opstillet for den pågældende uddannelse (absolut karaktergivning). Præstationen eller standpunktet skal bedømmes ud fra såvel fagets formål som undervisningens beskrevne indhold. Der må ikke tilstræbes nogen bestemt fordeling af karaktererne (relativ karaktergivning). Stk. 2. Når en prøve er begyndt, skal der gives en bedømmelse, med mindre prøven afbrydes på grund af bortvisning eller på grund af sygdom, som berettiger til sygeeksamen. 3. Ved enhver bedømmelse efter 13-skalaen skal præstationen eller standpunktet først placeres inden for en af følgende fire karaktergrupper: 1) Udmærket, karaktererne 13, 11 og 10. 2) Middel, karaktererne 9, 8 og 7. 3) Det netop acceptable, jf. 1, stk. 1, eller det noget usikre, men nogenlunde tilfredsstillende, jf. 1, stk. 2, karakteren 6. 4) Usikker, karaktererne 5, 03 og 00. Stk. 2. Efter placeringen afgøres det for så vidt angår karaktergrupperne udmærket, middel og usikker, hvilken karakter inden for gruppen præstationen eller standpunktet skal vurderes til. Stk. 3. Karakterfastsættelsen sker på baggrund af en samlet vurdering af, i hvilket omfang præstationen eller standpunktet opfylder de beskrevne krav. 4. Til karaktergruppen udmærket (karaktererne 13, 11 og 10) hører præstationer og standpunkter, hvor den uddannelsessøgende 1) viser omfattende og sikker viden henholdsvis omfattende og sikker færdighed i faget, 2) skelner klart mellem væsentligt og uvæsentligt, 3) viser en meget omfattende viden om begreber og metoder henholdsvis omfattende færdighed i begreber og metoder, 4) redegør for disse og disponerer et emne på en sådan måde, at næsten alle relevante forhold medtages, 5) giver en dækkende begrundelse for at fremdrage disse forhold, 6) sammenligner eller kombinerer begreber, metoder og informationer på meget sikker måde og vurderer og generaliserer tilsvarende ud fra dem og 7) anvender sin viden henholdsvis sin færdighed over for kendte problemstillinger på meget sikker måde og eventuelt over for ikke kendte problemer ved at kombinere foreliggende principper sådan, at løsningsmuligheder opstilles. 150

151 Stk. 2. Karakteren 13 er en undtagelseskarakter. Karakteren anvendes ved en usædvanlig selvstændig og udmærket præstation eller et tilsvarende standpunkt, hvis forudsætning er en suveræn præstation, som viser hurtig opfattelse og fuld forståelse af et problem eller et emne, og som tillige viser selvstændig stillingtagen og overblik over større dele af stoffet og deres indbyrdes sammenhæng. 5. Til karaktergruppen middel (karaktererne 9, 8 og 7) hører præstationer og standpunkter, hvor den uddannelsessøgende 1) viser ret bred og nogenlunde sikker viden henholdsvis ret bred og nogenlunde sikker færdighed i faget, 2) redegør for det forelagte emne på en sådan måde, at væsentlige forhold kommer frem, 3) viser en omfattende viden om begreber og metoder henholdsvis omfattende færdighed i begreber og metoder, 4) redegør for disse på en sådan måde, at mange relevante forhold medtages, 5) giver en nogenlunde dækkende begrundelse for at fremdrage disse forhold, 6) sammenligner eller kombinerer begreber, metoder og informationer på ret sikker måde og vurderer og generaliserer tilsvarende ud fra dem og 7) anvender sin viden henholdsvis sin færdighed over for kendte problemstillinger på ret sikker måde. 6. Karakteren 6 er bestågrænsen, hvor der er krav om at bestå. Karakteren svarer derfor til en præstation eller et standpunkt, hvor den uddannelsessøgende har det mindstemål af forståelse, kundskaber og færdigheder, der kan anerkendes, for at prøven kan betragtes som bestået. Med hensyn til den viste forståelse samt de viste kundskaber og færdigheder må præstationen eller standpunktets positive og negative bidrag stå nogenlunde lige, idet de positive bidrag dog skal have overvægt. I skriftlige og mundtlige præstationer, hvor man med rimelig nøjagtighed kan angive, hvor stor en brøkdel af den stillede opgave eller det foreliggende emne den uddannelsessøgende har kunnet klare, skal denne brøkdel være over ½. 7. Til karaktergruppen usikker (karaktererne 5, 03 og 00) hører præstationer og standpunkter, hvor den uddannelsessøgende 1) viser begrænset og usikker viden henholdsvis begrænset og usikker færdighed i faget, 2) har vanskeligt ved at skelne mellem væsentligt og uvæsentligt, 3) viser en utilstrækkelig viden om begreber og metoder henholdsvis utilstrækkelig færdighed i begreber og metoder, 4) redegør for disse på en sådan måde, at kun få relevante forhold medtages, 5) giver en begrundelse for at fremdrage disse forhold, der ikke er dækkende, 6) sammenligner eller kombinerer begreber, metoder og informationer på en måde, der er usikker, og vurderer og generaliserer tilsvarende ud fra dem og 7) anvender sin viden henholdsvis sin færdighed over for kendte problemstillinger på en måde, der er usikker. Stk. 2. Karakteren 00 er en undtagelseskarakter. Karakteren anvendes ved en præstation eller et standpunkt, hvor den uddannelsessøgende har vist fuldstændig mangel på forståelse inden for fagets pensum i den pågældende uddannelse. Karakteren 00 gives tillige, hvor der ikke foreligger nogen faglig præstation. 151

152 8. Karakteren fastsættes af censor eller af eksaminator. Hvor der ved bedømmelsen medvirker en censor og en eksaminator, fastsættes karakteren efter drøftelse mellem dem. Stk. 2. Hvis censor og eksaminator ikke er enige om en fælles bedømmelse, giver hver en karakter. Karakteren for prøven er gennemsnittet af disse karakterer afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højere karakter, hvis censor har givet den højeste karakter, og ellers den nærmeste lavere karakter. Hvor der er uenighed om, hvorvidt standpunktet eller præstationen skal bedømmes til Bestået eller Ikke bestået, er censors bedømmelse afgørende. Stk. 3. Hvis der medvirker flere censorer eller flere eksaminatorer ved bedømmelsen, har de under ét censor- henholdsvis eksaminatorkompetencen efter stk. 1. Inden for hver gruppe, henholdsvis censorgruppen og eksaminatorgruppen, fastsættes bedømmelsen i tilfælde af uenighed som gennemsnittet af de enkelte bedømmelser afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Der rundes op, hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer. Stk. 4. Uanset reglerne i stk. 2 og 3 kan karaktererne 13 og 00 ikke gives ved afrunding. Stk. 5. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse, hvor bedømmelsen ikke foretages ud fra 13-skalaen, jf. 1, stk. 4 og 5. Stk. 6. Stk. 2 og 3 finder ikke anvendelse i det omfang, hvor der i medfør af regler fastsat for de enkelte uddannelser træffes afgørelse af Undervisningsministeriet, en opmand eller lignende. 9. Hvor der skal fastsættes en samlet karakter af flere delkarakterer for forskellige præstationer eller standpunkter, er karakteren gennemsnittet af delkaraktererne afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Der rundet op, hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer. Det kan i reglerne for den enkelte uddannelse være bestemt, at delkaraktererne tæller med forskellig vægt, når den samlede karakter skal fastsættes. Stk. 2. Uanset reglen i stk. 1 kan karaktererne 13 og 00 ikke gives ved afrunding. Reglen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvor bedømmelsen ikke foretages ud fra 13-skalaen, jf. 1, stk. 4 og Hvis der er beståkrav ved en eksamen, prøve eller en standpunktsbedømmelse, er kravet opfyldt, hvis den uddannelsessøgende opnår mindst karakteren 6 eller bedømmelsen Bestået. Stk. 2. Indgår der flere karakterer, er kravet i stk. 1 opfyldt, hvis gennemsnittet er mindst 6,0. Kravet om et gennemsnit på mindst 6,0 kan ikke opfyldes ved afrunding. Der skal være opnået Bestået ved alle prøver m.v., hvor bedømmelsen Bestået/Ikke bestået er anvendt. Der kan endvidere i reglerne for de enkelte uddannelser være fastsat krav om, at der ved en eller flere prøver m.v., som indgår i gennemsnittet, skal være opnået mindst en bestemt karakter i skalaen. 11. Eksamensbeviset skal indeholde oplysning om, hvilke prøver der er indgået i eksamen, og hvilke bedømmelser der er opnået. Det samlede eksamensresultat kan udtrykkes ved en gennemsnitskvotient, jf. 12. Ved beregningen af gennemsnitskvotienten medtages én decimal. Det kan i reglerne for den enkelte uddannelse være bestemt, at gennemsnitskvotienten beregnes af gennemsnitskvotienterne for bestemte grupper af karakterer. I så fald skal beståkravet efter 12, stk. 2, være opfyldt for hver af grupperne. I beregningen af gennemsnitskvotienten indgår ikke fag, hvor der er anvendt bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. Stk. 2. Det følger af reglerne for den enkelte uddannelse, hvilke karakterer der indgår i det samlede eksamensresultat. 152

153 Stk. 3. Det kan i reglerne for den enkelte uddannelse være fastsat, at de enkelte karakterer, der indgår i det samlede eksamensresultat, tæller med forskellig vægt ved beregningen af gennemsnitskvotienten. 12. Ved fastsættelsen af en samlet karakter efter 9, ved vurderingen efter 10, stk. 2, af et beståkrav ved en eksamen, en prøve eller en standpunktsbedømmelse og ved beregningen af en gennemsnitskvotient efter 11, kan karaktererne indgå med forskellig vægt, som fastsættes i reglerne for de enkelte uddannelser. Stk. 2. Ved det vægtede gennemsnit forstås summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med karakterens vægt, divideret med summen af vægtene. 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august Bekendtgørelse nr. 513 af 22. juni 1995 om karakterskala og anden bedømmelse gælder fra denne bekendtgørelses ikrafttræden, jf. 13, alene for karaktergivning og bedømmelser ved bachelor- og kandidatuddannelser samt masteruddannelser og anden deltidsuddannelse efter universitetsloven. Undervisningsministeriet, den 19. maj 2005 P.M.V. Uffe Toudal Pedersen Styrelseschef /Lise Bagge Rasmussen 153

154 Bilag 1 Oversættelse til engelsk af 13-skalaen 13: Is given for the exceptionally independent and excellent performance. 11: Is given for the independent and excellent performance. 10: Is given for the excellent but not particularly independent average. 9: Is given for the good performance, a little above average. 8: Is given for the average performance. 7: Is given for the mediocre performance, slightly below average. 6: Is given for the just acceptable performance. 5: Is given for the hesitant and not satisfactory performance. 03: Is given for the very hesitant, very insufficient and unsatisfactory performance. 00: Is given for the completely unacceptable performance. Oversættelse til engelsk af karakteren 6 i grundskolen og 10. klasse 6: Is given for the somewhat hesitant but more or less satisfactory performance. 154

155 Meritlæreruddannelsen 155

156 Studieordning for meritlæreruddannelsen Formål Meritlæreruddannelsen henvender sig til personer med forudgående faglige eller pædagogiske kvalifikationer, der ønsker at undervise i folkeskolen. Uddannelsens formål er 1. at den studerende tilegner sig faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger for at virke som lærer i folkeskolen, og 2. at den studerende under anvendelse af sine teoretiske og praktiske forudsætninger lærer at samarbejde og at planlægge, udføre og vurdere undervisning. Almen del 1. Uddannelsens indhold, omfang og struktur. 1.1 Uddannelsens indhold sammensættes individuelt med udgangspunkt i den enkelte studerendes tidligere erhvervede kvalifikationer. Uddannelsen kan tilrettelægges som tilstedeværelsesundervisning, som netbaseret undervisning eller som en kombination af begge. 1.2 Den studerende skal ved afslutningen have en samlet kompetence svarende til 2 liniefag, de 4 pædagogiske fag samt praktik. 1.3 Uddannelsen består af følgende fag og fagområder: 2 liniefag Årsværk ECTS-point Dansk/matematik 0,70 42 Øvrige liniefag: Dansk som andetsprog, engelsk, fransk, tysk, historie, samfundsfag, kristendomskundskab/religion, biologi, fysik/kemi, geografi, natur/teknik, billedkunst, hjemkundskab, håndarbejde, idræt, sløjd, musik 0,55 33 Pædagogiske fag Skolen i samfundet 0,10 6 Psykologi 0,20 12 Pædagogik 0,20 12 Almen didaktik 0,20 12 Praktik 0,30 18 Et årsværk svarer til et års fuldtidsstudium. 60 ECTS-point udgør et årsværk. 156

157 1.4 I tilfælde af merit for et liniefag skal den studerende i de fleste tilfælde alligevel i praktik i faget, med mindre der også er opnået merit herfor. Se i øvrigt: Praktik på meritlæreruddannelsen. 1.5 Fagene er identiske med fagene i den ordinære læreruddannelse med hensyn til mål, centrale kundskabs- og færdighedsområder, indhold og arbejdsformer samt prøver. Dog er tværfaglige projektforløb ikke obligatoriske for meritlærerstuderende. Der henvises til studieordning for læreruddannelsen, faglig del og eksamensdel. 2. Uddannelsens tilrettelæggelse. 2.1 Hvis der er tilstrækkelig tilslutning etableres der særlige hold, ellers indgår de meritlærerstuderende på holdene i den ordinære læreruddannelse. 2.2 Meritlærerstuderende, der indgår på hold i den ordinære læreruddannelse, følger forløbene, som de er tilrettelagt med udgangspunkt i studieordningen for den ordinære læreruddannelse. 2.3 Oplysning om, hvilken studieordningsårgang holdet følger, kan fås hos læreren. De forskellige årganges studieordning kan findes på seminariets hjemmeside. 2.4 I studieperioder, hvor det hold, som den meritstuderende er optaget på, arbejder tværfagligt, træffes der aftale ml. lærer og meritstuderende om undervisnings- og studietilbud, herunder om mulighederne for at indgå i de tværfaglige aktiviteter. Faglig del Der henvises til studieordningens side Praktik på meritlæreruddannelsen. 1) Mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder Præambel Praktik er et undervisningsfag i læreruddannelsen. Praktikkens centrale elementer er øvelse, refleksion og samarbejde i et professionsperspektiv. Praktik er en integreret del af læreruddannelsen med en gennemgående og sammenbindende funktion. 157

158 Målet er, at den studerende alene og i samarbejde med andre udvikler kompetencer til at 1) målsætte, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, 2) reflektere over og begrunde undervisning 3) varetage almene læreropgaver og indgå i skolens daglige virksomhed. Centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Valg af indhold og undervisnings- og arbejdsformer i fag og tværfaglige forløb. 2. Differentiering af undervisnings- og læringsformer under hensyntagen til elevforudsætninger, rammer og mål. 3. Valg, fremstilling og anvendelse af undervisningsmidler. 4. Samarbejde med elever om målsætning og tilrettelæggelse af undervisningsforløb. 5. Evaluering af undervisning og elevens læring. 6. Iagttagelse, beskrivelse, analyse og vurdering af undervisning og socialt samspil. 7. Læreren som klasselærer. 8. Lærerens sociale opgaver og konflikthåndtering. 9. Samarbejdet om børn med særlige behov. 10. Deltagelse i skolens kollega- og skole-hjem samarbejde. 11. Skolens demokrati og elevmedbestemmelse i praksis. 12. Kommunikation af lærererfaringer. Samspil Praktik er en integreret del af læreruddannelsen og har en gennemgående og sammenbindende funktion. Liniefag, pædagogiske fag og praktik forbindes gennem vejledning og udvikler i fællesskab de faglige, didaktiske og praktisk-metodiske kompetencer, der kendetegner lærerprofessionen. 2) Indhold og arbejdsformer Praktik gennemføres normalt i grupper på 2-3 studerende. Praktik på meritlæreruddannelsen består af to dele: a) I praktiktimerne udvikler den studerende færdigheder i at gennemføre undervisning og i at indgå i andre læreropgaver som beskrevet i CKF for praktik og i den almene del af studieordningen (se punkt 6.3). b) I vejledningstimerne drøftes begrundelserne for planlægning, stofudvælgelse og tilrettelæggelse af undervisningen, og den undervisning, der er gennemført, evalueres udfra de samme kriterier. Der henvises til den almene del af studieordningen for progressionen i vejledningen (se punkt 6.3). Vejledningstimerne afholdes af praktiklærer og praktikgruppe sammen. Jf. i øvrigt studieordningens almene del pkt : Praktikken. 158

159 3) Mødepligt Der er mødepligt til praktik. Mødepligten gælder såvel forberedelse som gennemførelse og efterbehandling af praktik. Er mødepligten til den planlagte praktik ikke opfyldt, skal den studerende efter seminariets nærmere bestemmelse gennemføre en ny periode. 4) Meritmuligheder. Af de 12 uger kan der bevilges merit for de 6, hvis den studerende kan dokumentere min. 3 måneders fast skema på fuld tid, med ansvar for undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse og inden for de 2 liniefag, den studerende har/vælger. Dokumentationen skal være underskrevet af skolelederen. Den arbejdsperiode der ligger til grund for en ansøgt praktik skal være afsluttet inden udgangen af 1. semester på studiet. 5) Udtalelse og bedømmelse Efter første praktikperiode udtalelser praktikstedet sig om forløbet til den studerende. Udtalelsen vejleder den studerende om dennes egnethed til undervisning af børn. Er det betænkeligt at se den studerende som lærer, nedskrives udtalelsen, den gives til den studerende og sendes til praktikkontoret i kopi. Anden praktikperiode afsluttes med en skriftlig udtalelse og bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. Praktikken skal bestås, for at den studerende kan afslutte sin lærereksamen. 159

160 Undervisningsministeriet BEK nr. 340 af 12/05/2003 Bekendtgørelse om uddannelsen til meritlærer I medfør af 2, stk. 9, og 18, stk. 2, i lov om åben uddannelse, (erhvervsrettet voksenuddannelse) mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 311 af 13. maj 2002, fastsættes: Kapitel 1 Uddannelsens udbud, formål og adgangsforudsætninger 1. Uddannelsen til meritlærer kan udbydes af institutioner, der er godkendt hertil af undervisningsministeren. 2. Uddannelsen henvender sig til personer med forudgående faglige eller pædagogiske kvalifikationer, der ønsker at undervise i folkeskolen. Stk. 2. Uddannelsens formål er, 1) at den studerende tilegner sig faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger for at virke som lærer i folkeskolen, og 2) at den studerende under anvendelse af sine teoretiske og praktiske forudsætninger lærer at samarbejde og at planlægge, udføre og vurdere undervisning. 3. Adgang til uddannelsen forudsætter enten 1) en afsluttet kandidat-, eller bacheloruddannelse i et eller to af folkeskolens fag eller 2) en afsluttet uddannelse som pædagog eller ernærings- og husholdningsøkonom/professionsbachelor i ernæring og sundhed. Stk. 2. Der kan dispenseres fra adgangsforudsætningerne i stk. 1. En dispensation forudsætter, at ansøgeren 1) er mindst 30 år, 2) vurderes at være studieegnet, 3) har en adgangsgivende eksamen eller færdigheder og kundskaber i dansk, et fremmedsprog og matematik eller et andet fag svarende til mindst HF-fællesfag-niveau, 4) har forudgående erhvervsuddannelse eller anden uddannelse på niveau hermed og 5) har mindst 2 års erhvervserfaring, f.eks. undervisningserfaring eller erfaring fra arbejde med børn og unge. Stk. 3. Ansøgning om optagelse bilægges en skriftlig begrundelse med dokumentation. Stk. 4. Den optagende institution kan indkalde ansøgeren til en optagelsessamtale. Stk. 5. Ansøgning om dispensation efter stk. 2 behandles efter indstilling fra institutionerne af et af ministeriet nedsat nævn. Stk. 6. Institutionerne og nævnet indsender hver især en redegørelse for optagelsen til ministeriet efter ministeriets nærmere bestemmelse. 160

161 Kapitel 2 Uddannelsens struktur og indhold 4. Uddannelsen er en erhvervsrettet, videregående deltidsuddannelse, der udbydes som åben uddannelse. Uddannelsen kan tilrettelægges på heltid efter reglerne herom. Uddannelsen kan tillige organiseres som fjernundervisning med indkald til institutionen af de studerende. 5. Ved uddannelsens afslutning skal den studerende have en samlet kompetence svarende til 2 liniefag og de 4 pædagogiske fag samt praktik, som beskrevet i bekendtgørelse om uddannelse af lærere til folkeskolen. Stk. 2. Uddannelsen indeholder et eller flere fag fra hver af følgende faggrupper, jf. stk. 4: 1) Liniefag: Dansk, engelsk, fransk, historie, kristendomskundskab/religion, samfundsfag, tysk, biologi, fysik/kemi, geografi, matematik, natur/teknik, billedkunst, hjemkundskab, håndarbejde, idræt, musik og sløjd. 2) Pædagogiske fag: Almen didaktik, psykologi, pædagogik og skolen i samfundet. Stk. 3. I uddannelsen indgår endvidere praktik i et omfang svarende til højst 18 ECTS-point i European Credit Transfer System, hvor 60 ECTS-point svarer til en heltidsstuderendes arbejde i 1 år. Praktikken, der tilrettelægges over højst 12 uger, finder sted i folkeskolen eller en fri grundskole og omfatter undervisningstimer med børn og deltagelse i øvrige læreropgaver under vejledning af en eller flere praktiklærere, og desuden undervisning af de studerende ved praktikstedets lærere. Begge den studerendes liniefag indgår i praktikken, som koordineres med de øvrige dele af uddannelsen. Stk. 4. Institutionen bestemmer indholdet af uddannelsen for den enkelte studerende på grundlag af dennes tidligere erhvervede kvalifikationer, jf. 3, stk. 1 og 2. Kapitel 3 Bedømmelse 6. Hvert fag i uddannelsen afsluttes med én ekstern prøve med individuel bedømmelse, jf. dog stk. 2. Prøven kan være mundtlig, skriftlig, praktisk eller en kombination heraf. Prøven kan bestå af flere delprøver. Stk. 2. I fagene dansk, matematik, engelsk, fransk og tysk afholdes der både en mundtlig og en skriftlig prøve. Opgaverne til den skriftlige prøve stilles af Undervisningsministeriet, som fastsætter tidspunktet for prøven. Stk. 3. Ved mundtlige og praktiske prøver kan eksaminator og censor inddrage alle fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder, jf. dog stk. 5. Stk. 4. En prøve kan på grundlag af et integreret studieforløb være fælles for to fag. Bedømmelsen foretages dog for hvert fag for sig. Stk. 5. Kortere afgrænsede uddannelseselementer, hvis indhold og arbejdsform begrunder det, kan dokumenteres alene ved deltagelse i undervisning. En sådan ordning kan dog højst omfatte 15% af et fag. 7. Ved bedømmelse af prøverne gives karakter efter 13-skalaen, jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. 161

162 8. Praktikken afsluttes med en bedømmelse, der gives efter en praktikperiode på 4 uger, svarende til 6 ECTS-point, jf. dog 5, stk. 4. Praktikskolen afgiver en udtalelse, der munder ud i bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. Stk. 2. Studerende, der får bedømmelsen Ikke bestået i henhold til stk. 1, kan gå bedømmelsespraktikperioden om. Det kan ske på en anden skole, hvis den studerende ønsker det. 9. Om prøver og bedømmelser gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse, bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (censorbekendtgørelsen) samt bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (eksamensbekendtgørelsen). Det kan dog ikke bestemmes, at kombinationer af prøver skal bestås samlet. Kapitel 4 Andre regler 10. Studieordningen indeholder de regler, som institutionen i henhold til denne bekendtgørelse fastsætter om 1) uddannelsens tilrettelæggelse, jf. 4 og 5, herunder forskellige undervisnings- og arbejdsformer, 2) eksamen og prøver, herunder for de enkelte fag om a) eksamensterminer, prøveformer og eksaminationstider, b) eventuelle delprøver og disses bedømmelse og c) gruppeprøver og fælles prøver for to fag, jf. 6, stk. 4, 3) afløsning, jf. 6, stk. 5. Stk. 2. Studieordningen kan indeholde hjemmel for rektor til at dispensere fra regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen. Stk. 3. Ved væsentlige ændringer af studieordningen indhenter institutionen en udtalelse fra censorformandskabet, jf. censorbekendtgørelsen. Stk. 4. Studieordningen, herunder væsentlige ændringer i denne, træder i kraft ved studieårets begyndelse og skal indeholde overgangsregler. Censorformandskabet skal orienteres om studieordningen og ændringer heri. Stk. 5. Gældende studieordninger skal være tilgængelige på institutionens hjemmeside. Stk. 6. Institutionerne koordinerer deres studieordninger, så der sikres en ensartethed i uddannelsen på landsplan. 11. Beståede uddannelseselementer ved en institution, der udbyder uddannelsen efter denne bekendtgørelse, ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved de andre institutioner, der udbyder uddannelsen. 12. Institutionens afgørelse i henhold til bekendtgørelsen kan indbringes for Undervisningsministeriet af den, afgørelsen angår, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Tilsvarende gælder afgørelse truffet i henhold til 3, stk. 5. Klagen indgives til institutionen/nævnet, der videresender klagen til ministeriet ledsaget af en udtalelse. Klageren skal have lejlighed til inden for en frist på mindst 1 uge at kommentere udtalelsen. Kommentaren skal medsendes til ministeriet. Stk. 2. Fristen for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. 162

163 Kapitel 5 Ikrafttrædelse 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2003 og har virkning for studerende, der begynder på uddannelsen efter dette tidspunkt. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 346 af 22. maj 2002 om uddannelsen til meritlærer ophæves. Studerende, der er begyndt på uddannelsen før 1. august 2003 kan dog færdiggøre uddannelsen efter bekendtgørelsen. Stk. 3. Bekendtgørelsen tages op til revurdering senest 1. august Undervisningsministeriet, den 12. maj 2003 P.M.V. Uffe Toudal Pedersen Styrelseschef /Kirsten Lippert 163

164 Undervisningsministeriets LBK nr. 956 af 28/11/2003 Bekendtgørelse af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. Herved bekendtgøres lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 311 af 13. maj 2002, med de ændringer, der følger af 10 i lov nr af 17. december 2002, 1 i lov nr. 401 af 28. maj 2003 og 1 i lov nr. 447 af 10. juni Formål 1. 1) Lovens formål er at fremme et bredt udbud af erhvervsrettet uddannelse til den voksne befolkning. Stk. 2. Der skal ved tilrettelæggelsen tages hensyn til voksnes praktiske muligheder for at kombinere uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet enten ved 1) tilrettelæggelse på deltid for beskæftigede, herunder beskæftigede, der modtager statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) eller godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, og ledige med rådighedsforpligtelse eller ved 2) tilrettelæggelse på heltid for beskæftigede, herunder beskæftigede, der modtager statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) eller godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, og ledige uden rådighedsforpligtelse under uddannelsen. Stk. 3. Uddannelsesaktiviteterne skal ligge inden for Undervisningsministeriets område. Område og tilrettelæggelse 2. Åben uddannelse er erhvervsrettede 1) deltidsuddannelser, 2) heltidsuddannelser tilrettelagt på deltid, 3) enkeltfag, 4) fagspecifikke kurser, 5) korte kurser og 6) særligt tilrettelagte uddannelsesforløb. Stk. 2. Supplerende uddannelsesaktiviteter med henblik på at opfylde adgangskrav på uddannelser, hvor der er fastsat adgangskrav, kan udbydes efter reglerne om åben uddannelse. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom. Stk. 3. Uddannelserne efter stk. 1, nr. 1 og 2, skal tilrettelægges på deltid sådan, at uddannelserne kan følges af personer med fuldtidsarbejde, jf. dog stk. 7. Deltagerne har krav på at kunne gennemføre uddannelserne som enkeltfag. Der skal ved tilrettelæggelsen tages hensyn til voksnes forudsætninger. Hvis der er ledige pladser på en heltidsuddannelse, kan uddannelsesinstitutionen dog indskrive deltagere på afgrænsede dele af uddannelsen efter reglerne om åben uddannelse. Stk. 4. Et enkeltfag er en fagligt afgrænset del af en uddannelse, hvortil der er knyttet en prøve, eksamen eller selvstændig bedømmelse i øvrigt. Udbudet af enkeltfag skal tilrettelægges efter reglerne i stk. 3, jf. dog stk

165 Stk. 5. Fagspecifikke kurser efter stk. 1, nr. 4, er undervisningsforløb af 1-4 ugers varighed omregnet til heltid, som uddannelsesinstitutionen fastlægger på basis af de videregående kompetencegivende heltids- eller deltidsuddannelser, som institutionen er godkendt til at udbyde, og som den modtager tilskud til. Kurserne skal bygge på elementer, som indgår i disse uddannelser. Stk. 6. Korte kurser efter stk. 1, nr. 5, er koncentrerede undervisningsforløb af 1-8 ugers varighed omregnet til heltid, som uddannelsesinstitutionen fastlægger frit efter lokalt behov inden for rammer fastlagt af undervisningsministeren, jf. stk. 9. I særlige tilfælde kan undervisningsministeren bestemme, at korte kurser kan have en varighed på 3-5 dage omregnet til heltid. Stk. 7. Uddannelsesinstitutionerne kan sammensætte uddannelsesaktiviteter efter stk. 1, herunder i kombinationer, der udbydes på heltid eller deltid i særligt tilrettelagte uddannelsesforløb af op til et års varighed omregnet til heltid. Deltidsuddannelserne efter stk. 1, nr. 1, kan ligeledes udbydes på heltid inden for denne tidsramme. I de særligt tilrettelagte uddannelsesforløb kan korte kurser efter stk. 1, nr. 5, almen voksenuddannelse og anden undervisning indgå med op til 1/3 af det samlede uddannelsesforløb. Stk. 8. Åben uddannelse kan tilrettelægges som fjernundervisning. Dette gælder dog ikke korte kurser efter stk. 1, nr. 5, medmindre undervisningsministeren bestemmer andet. Stk. 9. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om de enkelte deltidsuddannelser efter stk. 1, nr. 1, om de fagspecifikke kurser efter stk. 1, nr. 4, og om de korte kurser efter stk. 1, nr. 5, herunder om adgangskrav og udbud, jf. 3, stk. 4. Stk. 10. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, herunder om særskilt godkendelse af uddannelsesforløb efter stk. 1, nr. 6. Stk. 11. Undervisningsministeren kan fravige reglerne for heltidsuddannelserne, herunder reglerne om adgangskrav, når de udbydes som åben uddannelse, jf. stk. 1, nr. 2 og 3. Stk. 12. Undervisningsministeren fastsætter regler om, hvordan uddannelsesaktiviteter efter stk. 1, nr. 1-3, måles i overensstemmelse med et meritoverførselssystem. Udbud m.v. 3. En uddannelsesinstitutions udbud af åben uddannelse kan omfatte alle de uddannelser, som institutionen er godkendt til at udbyde på heltid, og enkeltfag fra disse uddannelser, medmindre undervisningsministeren bestemmer andet. Undervisningsministeren kan bestemme, at uddannelsesinstitutionerne kan udbyde andre uddannelser eller enkeltfag herfra som åben uddannelse. Stk. 2. Undervisningsministeren godkender, hvilke uddannelsesinstitutioner inden for Undervisningsministeriets område der kan udbyde deltidsuddannelser og enkeltfag herfra. Stk. 3. Uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet, der er godkendt til at udbyde erhvervsrettet videregående uddannelse, kan udbyde fagspecifikke kurser efter 2, stk. 1, nr. 4, medmindre undervisningsministeren bestemmer andet. Undervisningsministeren kan bestemme, at andre uddannelsesinstitutioner kan udbyde fagspecifikke kurser. Stk. 4. Uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet, der er godkendt til at udbyde erhvervsrettet uddannelse, kan udbyde korte kurser efter 2, stk. 1, nr. 5, medmindre undervisningsministeren bestemmer andet. Undervisningsministeren kan bestemme, at andre uddannelsesinstitutioner kan udbyde korte kurser. Stk. 5. Undervisningsministeren kan bestemme, at den enkelte uddannelsesinstitution ikke kan udbyde en uddannelsesaktivitet efter denne lov, hvis der ikke er behov for, at uddannelsesaktiviteten gennemføres af institutionen, eller hvis institutionen ikke overholder regler om uddannelsesaktiviteten eller påbud om at gennemføre konkrete foranstaltninger til oprettelse af forsvarlige uddannelses- 165

166 eller undervisningsmæssige forhold. Godkendelser efter stk. 2, kan tilbagekaldes i de samme tilfælde. Stk. 6. Åben uddannelse kan ikke forbeholdes bestemte virksomheder eller lignende, jf. dog 4 om indtægtsdækket virksomhed. I tilfælde, hvor undervisningsministeren har bestemt, at korte kurser kan have en varighed på 3-5 dage, jf. 2, stk. 6, 2. pkt., kan ministeren bestemme, at korte kurser efter 2, stk. 1, nr. 5, kan forbeholdes kursusdeltagere fra enkelte institutioner m.v. Stk. 7. Uddannelsesinstitutionerne fastsætter antallet af uddannelsespladser ved åben uddannelse, jf. dog stk. 9. Undervisningsministeren kan fastsætte optagelsestal for enkelte deltidsuddannelser efter 2, stk. 1, nr. 1, eller for enkelte uddannelser og uddannelsesaktiviteter nævnt i 6, stk. 2. Stk. 8. Udbud af åben uddannelse skal annonceres offentligt. Undervisningsministeren kan pålægge uddannelsesinstitutionerne at anvende et fælles informationssystem ved annoncering af udbud af åben uddannelse. Stk. 9. Undervisningsministeren kan pålægge uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet at udbyde åben uddannelse. 3 a. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at markedsføring af uddannelse efter denne lov skal ske i overensstemmelse med lovens formål. 4. Uddannelsesinstitutionerne kan udbyde åben uddannelse som indtægtsdækket virksomhed uden tilskud efter denne lov til virksomheder eller lignende. Uddannelsesaktiviteten kan tilrettelægges efter aftale med den eller de pågældende virksomheder. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionerne kan efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed frit udbyde efter- og videreuddannelse, der ikke er omfattet af denne lov eller anden lovgivning. Selvstuderende 5. Enhver kan som selvstuderende aflægge prøver og deltage i anden bedømmelse, der indgår i udbudt åben uddannelse, uden at have deltaget i undervisningen, jf. dog stk. 3, medmindre undervisningsministeren bestemmer andet. Uddannelsesinstitutionerne kan godkende, at selvstuderende aflægger prøver og deltager i anden bedømmelse, der indgår i andre uddannelser under Undervisningsministeriet. Stk. 2. Prøver og anden bedømmelse kan tilrettelægges særskilt for selvstuderende. Prøverne m.v. aflægges ved de uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelserne. Stk. 3. Selvstuderende kan ikke ved at benytte adgangen til at aflægge prøver efter stk. 1 opnå flere eksamensforsøg end det antal, der følger af reglerne for den enkelte uddannelse. Tilskud m.v. 6. Staten yder tilskud til delvis dækning af undervisningsudgifter inkl. prøver og anden bedømmelse og udgifter til administration, ledelse og bygningsdrift ved åben uddannelse og ved supplerende uddannelsesaktiviteter efter 2, stk. 2, jf. dog stk. 2, 7 og 8 samt 4 om indtægtsdækket virksomhed. Stk. 2. Staten yder tilskud til dækning af de udgifter, der er nævnt i stk. 1, jf. dog 8, stk. 3, ved følgende uddannelser og uddannelsesaktiviteter: 1) Arbejdsmarkedsuddannelser efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., dog undtaget Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU). 2) Enkeltfag på erhvervsuddannelserne efter denne lov. 166

167 3) Deltidsuddannelser efter denne lov på niveau med erhvervsuddannelser og enkeltfag herfra. 4) Enkeltfag på landbrugsuddannelserne efter denne lov. 5) Enkeltfag på fodterapeutuddannelsen efter denne lov. 6) Enkeltfag på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser efter denne lov. 7) Deltidsuddannelser ved social- og sundhedsuddannelserne efter denne lov og enkeltfag herfra. 8) Merituddannelsen på pædagogisk grunduddannelse efter denne lov. 9) Individuel kompetenceafklaring efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og kompetenceafklarende forløb m.v. som led i grunduddannelse for voksne efter lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne. Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte særlige regler om tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., med lille elevtilgang. Stk. 4. Tilskuddet bestemmes på grundlag af antallet af årselever eller årsstuderende og af en takst pr. årselev eller årsstuderende, der fastlægges i de årlige finanslove for grupper af uddannelser og uddannelsesaktiviteter. Undervisningsministeren træffer beslutning om placering af de enkelte uddannelser og uddannelsesaktiviteter i grupper. Stk. 5. Det kan i de årlige finanslove bestemmes, at deltidsuddannelser og enkeltfag herfra efter 2, stk. 1, nr. 1 og 3, udbydes uden tilskud efter denne lov eller som indtægtsdækket virksomhed. Korte kurser efter 2, stk. 1, nr. 5, udbydes som indtægtsdækket virksomhed medmindre andet bestemmes i de årlige finanslove. Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskuddet og om opgørelse af antallet af årselever eller årsstuderende, herunder kriterierne for opgørelsen. Stk. 7. Ministeren kan for de enkelte uddannelsesinstitutioner fastsætte et loft for, hvor stort et tilskud der kan ydes til alle eller grupper af uddannelser og uddannelsesaktiviteter nævnt i stk. 2. Stk. 8. Ministeren kan endvidere for de enkelte uddannelsesinstitutioner fastsætte et loft for, hvor stort et tilskud der kan ydes til konkrete uddannelser eller uddannelsesaktiviteter nævnt i stk. 2 eller i øvrigt omfattet af 2, stk. 1 og 2. Stk. 9. Undervisningsministeren fastsætter regler om tilskud til delvis dækning af udgifter til afgangsprojekter ved fleksible forløb samt vejledning og udarbejdelse af uddannelsesplaner efter 17, jf. 25, stk. 2, i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne. Stk. 10. Undervisningsministeren kan betinge tilskud til konkrete arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., af, at uddannelsesinstitutionerne bringer udførelse af nærmere bestemte dele af uddannelsen eller uddannelsesaktiviteten i offentligt udbud. Ministeren kan efter udtalelse fra Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse fastsætte nærmere regler om den i 1. pkt. nævnte ordning, herunder om udbud og udfordring. Reglerne kan give nævnet efter 12 beføjelser i forhold til konflikter mellem uddannelsesinstitutioner og private initiativtagere om udbud og udfordring og kan bestemme, at der ud over de i 12, stk. 2, nævnte medlemmer deltager et eller flere sagkyndige medlemmer ved afgørelsen af disse sager. 6 a. Til institutioner, der er godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., ydes tilskud efter 6, stk. 1 og 2, ikke til dækning af udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven. 167

168 Stk. 2. Undervisningsministeren kompenserer institutionerne for udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikkefradragsberettiget købsmoms), og som institutionerne afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes tilskud efter 6, stk. 1 og 2. Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om kompensationen efter stk. 2 og kan herunder beslutte, at der skal etableres en a conto-ordning for momskompensationen til institutionerne. 7. Undervisningsministeren kan yde tilskud samt på vilkår fastsat efter forhandling med finansministeren lån og statsgaranti for oprettelse af lån til gennemførelsen af forsøgs- og udviklingsarbejde og til køb af apparatur og undervisningsmateriel i forbindelse hermed. Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tildeling af tilskud efter stk. 1. Deltagerbetaling 8. Uddannelsesinstitutionen opkræver betaling for deltagelse i undervisningen inkl. prøver og anden bedømmelse, jf. dog stk. 3. Betalingen omfatter det antal eksamensforsøg, der er mulighed for efter reglerne for den enkelte uddannelse, medmindre institutionen i vilkårene udtrykkeligt har fastsat, at betalingen kun omfatter et lavere antal, dog mindst to forsøg. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen skal udarbejde et beregningsgrundlag til brug ved fastsættelse af deltagerbetalingen. Undervisningsministeren kan fastsætte regler for udarbejdelse af beregningsgrundlag. Undervisningsministeren kan indhente oplysninger om beregningsgrundlag. Stk. 3. Undervisningsministeren kan for enkelte, grupper af eller alle uddannelser og uddannelsesaktiviteter nævnt i 6, stk. 2, bestemme, at der alene ydes tilskud til delvis dækning af udgifter til uddannelserne og uddannelsesaktiviteterne, samt at der opkræves betaling herfor. Stk. 4. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om deltagerbetalingen, herunder om størrelsen af deltagerbetalingen og om, at der ikke opkræves deltagerbetaling af ledige dagpengeberettigede med ret til uddannelse efter eget valg. Reglerne kan omfatte krav til, hvordan de lediges ret til uddannelse efter eget valg dokumenteres. 9. Uddannelsesinstitutionen opkræver betaling hos den selvstuderende til dækning af udgifterne til afholdelse af prøve eller anden bedømmelse efter 5. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om beregningen af udgifterne. 10. (Ophævet). Forskellige bestemmelser 11. Uddannelsesinstitutionerne skal ved udbud af uddannelsesaktiviteter efter denne lov og ved fastsættelsen af vilkår for deltagelse og betaling iagttage principperne for god markedsføringsskik og ikke over for deltagerne fastsætte urimelige aftalevilkår. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionernes udbud af uddannelsesaktiviteter efter denne lov som indtægtsdækket virksomhed må ikke påføre andre ubillig priskonkurrence. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionerne må ikke med tilskud efter denne lov udbyde en uddannelsesaktivitet, der påfører private initiativtagere ny konkurrence. Dette gælder, hvor den private initiativtagers udbud af uddannelsesaktiviteter hidtil har fundet sted uden konkurrence fra uddannelsesaktiviteter finansieret helt eller delvis med offentlige midler. 168

169 12. Undervisningsministeren nedsætter et nævn for udbud af uddannelser efter denne lov til at påse, at 11 ikke overtrædes. Stk. 2. Nævnet består af en formand, der skal være dommer, og 3 medlemmer. Formanden og et medlem, der skal repræsentere uddannelsesinstitutionerne, udpeges af undervisningsministeren. De to øvrige medlemmer udpeges af henholdsvis Dansk Arbejdsgiverforening og Forbrugerstyrelsen. Stk. 3. Formanden og medlemmerne beskikkes af undervisningsministeren for 4 år ad gangen. Der kan beskikkes stedfortrædere for medlemmerne. Stk. 4. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. Stk. 5. Undervisningsministeren sørger for, at nævnet får den nødvendige sekretariatsbistand og sagkyndige bistand. Stk. 6. Nævnet fastsætter selv sin forretningsorden. 13. Spørgsmål om overtrædelse af 11 kan indbringes for nævnet af undervisningsministeren eller af private personer, virksomheder m.fl. Stk. 2. Hvis nævnet finder, at 11, stk. 1, er overtrådt, kan nævnet give uddannelsesinstitutionen en advarsel, pålægge uddannelsesinstitutionen at ændre markedsføring eller aftalevilkår eller tilsidesætte indgåede vilkår. Stk. 3. Hvis nævnet finder, at 11, stk. 2, er overtrådt, kan nævnet give uddannelsesinstitutionen pålæg om ændret prisberegning og regnskabsføring. Nævnet kan nedlægge forbud mod en uddannelsesaktivitet, hvis pålæg ikke overholdes. Stk. 4. Hvis nævnet finder det sandsynliggjort, at 11, stk. 3, er overtrådt, bortfalder det ydede tilskud. Undervisningsministeren tager stilling til, om bortfald af tilskud har virkning fra tilskudsårets begyndelse. Stk. 5. Uddannelsesinstitutionerne er forpligtede til at give nævnet de fornødne oplysninger efter nævnets bestemmelse. Stk. 6. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. 14. (Ophævet). 15. Undervisningsministeren kan fastsætte særlige regler for uddannelsesinstitutionernes styrelse af åben uddannelse og kan fravige styrelsesbestemmelser i anden lovgivning på Undervisningsministeriets område, når formålet med denne lov gør det nødvendigt. 16. Undervisningsministeren kan undlade at yde tilskud til åben uddannelse, hvis ministeren finder det sandsynliggjort, at det ville være i strid med loven. Stk. 2. Undervisningsministeren kan for uddannelsesinstitutioner m.v., som ikke følger bestemmelserne i denne lov eller de regler, som ministeren har fastsat, tilbageholde tilskud eller lade tilskud helt bortfalde, eventuelt kræve tilskud tilbagebetalt, jf. dog 13, stk. 2 og 3. Stk. 3. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende tilskudsudbetalinger. Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for lån og for opsigelse af garantitilsagn, jf Undervisningsministeren kan fra private, kommunale, amtskommunale og selvejende uddannelsesinstitutioner, der udbyder åben uddannelse, indhente regnskabsmæssige oplysninger, der er attesteret af institutionens revisor. 169

170 18. En institutions afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisningsministeren, jf. dog 13, stk. 1. Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage efter stk. 1 og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren. Ikrafttræden m.v. 19. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. januar Stk. 2. Følgende love ophæves: 1) Lov nr. 271 af 6. juni 1985 om efteruddannelse (erhvervsrettede kurser m.v.). 2) Lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse - deltidsuddannelser og enkeltfagskurser), jf. lovbekendtgørelse nr. 682 af 29. juli Stk. 3. Tilsagte tilskud og indgåede aftaler i henhold til de love, der er nævnt i stk. 2, gennemføres i overensstemmelse med de hidtil gældende regler. Stk. 4. Regler, der er fastsat med hjemmel i de love, der er nævnt i stk. 2, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af denne lov. 20. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Ved lov nr af 23. december 1998 indsattes 2, stk. 4, 2. pkt., 2, stk. 6, 2. pkt., 3, stk. 4, 2. pkt., 6, stk. 3, og ordene»eller Forskningsministeriet«i 3, stk. 2, 1. pkt., 3, stk. 7, og 12, stk. 2, 2. pkt., ophævedes 6, stk. 1, 2. pkt. og nyaffattedes 6, stk. 2. Loven indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar Ved lov nr af 29. december 1999 indsattes 2, stk. 1, nr. 4, 2, stk. 4, 3, stk. 2, og ordene»stk. 3 og«i 6, stk. 1, og nyaffattedes 2, stk. 7, der blev stk. 8, og 6, stk. 3 og 4. I loven findes desuden nogle rent lovtekniske ændringer. Loven indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar Ved lov nr. 486 af 31. maj 2000 ændredes 1, stk. 2, nr. 1 og 2, og 8, 2. pkt., der blev 8, stk. 1, 2. pkt., indsattes 2, stk. 2, 2, stk. 12, 3, stk. 2, 3, stk. 6, 2. pkt., der blev 3, stk. 7, 2. pkt., 6, stk. 5 og 6, 8, stk. 2 og 3, ordene»og tilrettelæggelse«i overskriften til 2, ordene», herunder kriterierne for opgørelsen«i 6, stk. 4, 1. pkt., ordene»jf. dog stk. 3«i 8, 1. pkt., der blev 8, 170

171 stk. 1, 1. pkt., og ordene», kommunale, amtskommunale«i 17, og nyaffattedes 3, stk. 4, der blev 3, stk. 5, og 6, stk. 1. I loven findes desuden nogle rent lovtekniske ændringer. Loven indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar i lov nr. 491 af 31. maj 2000 ophævede 14. Loven indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. september Lov nr af 20. december 2000 ændrede affattelsen af 6, stk. 6, og 8, stk. 3. Loven indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar i lov nr. 148 af 25. marts 2002 ophævede 6, stk. 4, 2. pkt., ændrede affattelsen af 3, stk. 7, 6, stk. 1, og 8, stk. 3, og indsatte nye stk. 5 og 6 i 6 og et nyt stk. 4 i 8. Loven indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 6 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april Stk (Udelades) Stk. 7. Undervisningsministeren kan i løbet af finansåret 2002 fastsætte reducerede takster for uddannelsesaktiviteter, der er omfattet af 3 i lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets Uddannelses- Finansiering, i det omfang ministeren træffer beslutning om, at der opkræves betaling for deltagelse i de pågældende aktiver. 10 i lov nr af 17. december 2002 indsatte 6 a. Loven indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 171

172 11 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2003, jf. dog stk. 4. Stk (Udelades) 1 i lov nr. 401 af 28. maj 2003 ændrede affattelsen af 3, stk. 2, 3, 4 og 9, og 12 og ophævede 10. Loven indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli Stk (Udelades) 7 1 i lov nr. 447 af 10. juni 2003 ændrede affattelsen af 3, stk. 4 og 7, 5, stk. 1, 6, stk. 1, 2, 5, 6, 7 og 8, 6 a, stk. 1 og 2, 8, stk. 3 og 4 og 12, stk. 2, og indsatte 3 a og nye stykker 2-3 i 6. Loven indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 7 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar , nr. 16, og 4, nr. 1, træder dog i kraft den 1. juli Stk (Udelades) Undervisningsministeriet, den 28. november 2003 Ulla Tørnæs /Mads Bentzen 172