Håndteringafasbest - Den retlige ramme. Specialistadvokat (L) Jacob Brandt

Transkript

1 Håndteringafasbest - Den retlige ramme Specialistadvokat (L) Jacob Brandt

2 2 Håndtering af asbest Miljøstyrelsens vejledende udtalelse af 26. august 2005 Resultatet af grundige drøftelser og forhandlinger internt i Miljøstyrelsen Regelgrundlaget er i vid udstrækning det samme Problemstillingerne er fortsat vanskelige i praksis Der er dog kommet nye regler på affaldsområdet, og der er også kommet retspraksis om jordforureningslovens anvendelsesområde, herunder i forhold til asbest

3 3 Håndtering af asbest To regelsæt kommer typisk i spil i forbindelse med håndtering af asbest Miljøbeskyttelsesloven og affaldsbekendtgørelsen Anmeldepligt Korrekt håndtering i forbindelse med frembringelsen Nyttiggørelse Påbud om oprydning Jordforureningsloven Kortlægning af forurening Påbud om undersøgelser og/eller oprensning Offentlig indsats Jokeren kan være byggeloven Byggelovens krav om, at bygninger, ubebyggede arealer og derpå værende indretninger ikke udgør en fare for ejendommens beboere

4 4 Håndtering af asbest Asbestbekendtgørelsens 36: Asbeststøv samt støvende asbestholdigt affald, filtre og lignende skal i befugtet tilstand opbevares og bortskaffes i egnet, lukket, tæt emballage, der mærkes med oplysning om, at den indeholder asbest. Asbestholdigt affald, der kan støve, som f.eks. bløde lofts- og vægplader, skal under opbevaring og transport være befugtet og overdækket, så afgivelse af støv til omgivelserne hindres. Bortskaffelse skal i øvrigt ske efter Miljøministeriets regler, jf. bekendtgørelsen om affald og bekendtgørelsen om deponeringsanlæg.

5 5 Håndtering af asbestholdigt affald Anmeldepligten Farligt affald fra virksomheder (Affaldsbekendtgørelsens 70) Affaldsproducerende virksomheder skal anmelde farligt affald til kommunalbestyrelsen. Anmeldelsen skal indeholde: affaldstype (EAK-kode), affaldets mængde, emballering, Sammensætning, og egenskaber.

6 6 Håndtering af asbestholdigt affald Anmeldepligten Affald fra byggearbejder, herunder renovering (Affaldsbek. kap. 13) Anmeldeforpligtelsen påhviler bygherren Anmeldelsens omfang varierer efter alderen på bygningen eller renoveringerne foretaget herpå, idet der gælder særlige forpligtelser for PCB-perioden ( ) Fælles for alle varianter gælder, at anmeldelsen skal omfatte De forventede affaldsmængder og -typer. Den forventede behandling eller anvendelse af affaldet eller den forventede modtager af affaldet.

7 7 Håndtering af asbestholdigt affald Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om klassificering, jf. Affaldsbek. 4 Farligt affald Affald egnet til materialenyttiggørelse Forbrændingsegnet affald Deponeringsegnet affald Bilag 2 (EAK-listen) Isolationsmateriale indeholdende asbest Asbestholdige byggematerialer Asbestholdige byggematerialer, støvende Kommunalbestyrelsen afgør også, om der er tale om husholdnings- eller erhvervsaffald

8 8 Affaldsdefinitionen og klassificering af affald Affaldsdefinitionen er afgørende for, hvorvidt en genstand, som bliver til affald, skal anses som husholdnings- eller erhvervsaffald: Ved affald forstås i denne bekendtgørelse ethvert stof eller enhver genstand, jf. bilag 2, som indehaveren skiller sig af med eller agter eller er forpligtet til at skille sig af med. Hvis genstanden ejes af en husholdning på det tidspunkt, hvor genstanden bliver til affald, er der tale om husholdningsaffald 21) Erhvervsaffald: Affald, som er frembragt af virksomheder, herunder dagrenovationslignende affald, have-park-affald, storskrald, bygge- og anlægsaffald, produktionsaffald, industriaffald, kildesorterede affaldsfraktioner og jord. Erhvervsaffald kan enten være farligt eller ikke-farligt. 31) Husholdningsaffald: Affald, som er frembragt af husholdninger, herunder dagrenovation, haveaffald, storskrald, kildesorterede affaldsfraktioner og jord fra husholdninger. Husholdningsaffald kan enten være farligt eller ikke-farligt.

9 9 Ansvarsfordelingen - udgangspunktet Miljøbeskyttelseslovens 45, stk. 1, fastslår udgangspunktet: Kommunalbestyrelsen forestår håndteringen af affald, medmindre andet er fastsat i loven eller i regler udstedt i medfør af loven Bestemmelsen indebærer, at håndtering af affald er en kommunal opgave, medmindre andet udtrykkeligt er fastsat i lovgivningen. Dette sikres ved, at den oprindelige affaldsproducent er forpligtet til at benytte den kommunale ordning, som er regulativfastsat, og som omfatter det affald, som er frembragt, jf. miljøbeskyttelseslovens 45, stk. 3, og affaldsbekendtgørelsens 39, stk. 1, og 47, stk. 1.

10 10 Ansvarsfordelingen - undtagelsen Miljøbeskyttelseslovens 45, stk. 6, 1. pkt., fastslår den vigtigste undtagelse: Stk. 3 finder ikke anvendelse på indsamlingsordninger for genanvendeligt erhvervsaffald. I affaldsbekendtgørelsen er betydningen og indholdet af dette præciseret i 24, stk. 3: Kommunalbestyrelsen må ikke etablere ordninger for eller tilbyde indsamling af kildesorteret erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse fra virksomheder, jf. dog 40, stk. 1, 41 og 42 Kommunalbestyrelsen kan dog fortsat lade kildesorteret erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse fra kommunens egne institutioner og virksomheder være omfattet af ordninger for affald egnet til materialenyttiggørelse

11 11 Ansvarsfordelingen undtagelsen til undtagelsen Affaldsbekendtgørelsens 40, stk. 1, fastslår, at virksomhederne skal have adgang til de kommunale genbrugspladser: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde både virksomheder, som er hjemhørende i kommunen, og de virksomheder, som ikke er hjemhørende i kommunen, herunder udenlandske virksomheder, adgang til mindst én genbrugsplads, jf. dog stk. 3 Ordningen giver virksomhederne adgang til genbrugspladsen med affald, der i karakter svarer til det, husholdninger har adgang med

12 12 Ansvarsfordelingen undtagelsen til undtagelsen Der er som udgangspunkt ingen mængdebegrænsning på. Det er tanken, at affaldsbekendtgørelsens 40, stk. 2, indebærer, at mængderne begrænses: Kommunalbestyrelsen skal for virksomheder begrænse adgangen efter stk. 1 til affald bragt til pladsen i indregistrerede køretøjer, der vejer op til kg. Kommunalbestyrelsen skal endvidere give virksomhederne adgang til genbrugspladsen med affald, som transporteres i en på køretøjet monteret trailer Det er Miljøministeriets opfattelse, at dette udgør en naturlig begrænsning, som indebærer, at affald frembragt i store mængder ikke vil blive bragt til genbrugspladsen. For farligt affald gælder en mængdebegrænsning på 200 kg pr. virksomhed om året.

13 13 Ansvaret for håndteringen - opsummerende Kommunen har ansvaret for håndteringen af: Deponeringsegnet affald Forbrændingsegnet affald Affald til materialenyttiggørelse fra husholdninger Markedet har ansvaret for håndteringen af: Affald egnet til materialenyttigørelse fra erhverv Kommunen kan dog modtage: Affald egnet til materialenyttiggørelse fra erhverv, som i karakter svarer til affald fra husholdninger, på genbrugspladserne Affald egnet til materialenyttiggørelse fra egne virksomheder og institutioner

14 14 Håndtering af asbestholdigt affald Sortering Hvis der er tale om: Deponeringsegnet affald Forbrændingsegnet affald Affald til materialenyttiggørelse fra husholdninger er affaldsproducenten forpligtet til at benytte de kommunale ordninger som foreskrevet i regulativet Hvis der er tale om Erhvervsaffald, herunder affald til materialenyttiggørelse, er affaldsproducenten forpligtet til at kildesortere Ved bygge- og anlægsaffald gælder endvidere krav om altid at udsortere farligt affald sortering efter minimumskravene (10 fraktioner) på stedet eller aflevering på et registreret og godkendt sorteringsanlæg

15 15 Håndtering af asbestholdigt affald Særlige krav til farligt asbestholdigt affald Affaldsbekendtgørelsens 73: Virksomheder, der frembringer eller håndterer farligt affald skal sikre, At affaldet ikke fortyndes At affaldet ikke blandes med andet farligt affald eller blandes med ikkefarligt affald, hvis der ikke er givet tilladelse hertil

16 16 Nyttiggørelse af asbestholdigt affald Affaldsbekendtgørelsens 3, nr. 40 (nyttiggørelse): Enhver operation, hvis hovedresultat er, enten at affald opfylder et nyttigt formål ved at erstatte anvendelsen af andre materialer, der ellers ville være blevet anvendt til at opfylde en bestemt funktion, eller at affaldet bliver forberedt med henblik på at opfylde den bestemte funktion i anlægget eller i samfundet generelt. Bilag 5 B indeholder en ikke-udtømmende liste over nyttiggørelsesoperationer. Affaldsbekendtgørelsens 3, nr. 14 (bortskaffelse) Enhver operation, der ikke er nyttiggørelse, også hvis operationen som sekundær konsekvens fører til genvinding af stoffer eller til energiudnyttelse. Bilag 5A indeholder en ikke-udtømmende listeover bortskaffelsesoperationer.

17 ASA-dommen om nyttiggørelsesbegrebet EU-domstolens dom i Sag C-6/00: Et østrigsk affaldsselskab (ASA) ønskede at overføre restprodukter fra affaldsforbrænding i form af slagge og flyveaske Det var hensigten, at affaldet skulle anbringes i en nedlagt saltmine i Kochendorf med henblik på sikring af hulrum dvs. opfyldning af minen ASA oplyste, at der var tale om nyttiggørelse De tyske myndigheder havde tilkendegivet, at man var enig i, at der var tale om nyttiggørelse De østrigske myndigheder mente, at der var tale om bortskaffelse

18 ASA-dommen om nyttiggørelsesbegrebet Der var herefter to hovedspørgsmål: 1. Kunne østrigerne overhovedet forhindre overførslen, når tyskerne mente, at det var nyttiggørelse? 2. Hvilke kriterier skulle lægges til grund for vurderingen af, hvornår en behandlingsform skulle anses som nyttiggørelse I forhold til det første spørgsmål fastslog EU-domstolen, at østrigerne var berettigede til at gøre indsigelse, hvis de anså oplysningerne i anmeldelsen for fejlbehæftede

19 ASA-dommen om nyttiggørelsesbegrebet EU-domstolen fastslog i forhold til bedømmelse af hulrumsudfyldningen med slagge og flyveaske, at denne operation både kunne anses som permanent oplagring (bortskaffelse) og recirkulering af uorganiske stoffer (nyttiggørelse) Klassificeringen af opfyldningen som nyttiggørelse eller bortskaffelse måtte derfor bero på en konkret vurdering EU-domstolen fastslog herefter, at den det væsentligste kendetegn ved en nyttiggørelse operation er: at den primært har til formål, at affald kan opfylde en effektiv funktion, som bidrager til at bevare de naturlige ressourcer, ved at erstatte anvendelsen af andre materialer, som ellers skulle have været anvendt i dette øjemed

20 ASA-dommen om nyttiggørelsesbegrebet EU-domstolen fastslog herefter, at såfremt der ikke blev anvendt flyveaske eller slagge (eller andet affald) til opfyldningen af saltminens hulrum, så ville der skulle anvendes primære råstoffer EU-domstolen fastslog endvidere, at det ikke var nødvendigt, at der blev foretaget en forudgående behandling af affaldet, før der kunne blive tale om en nyttiggørelsesoperation Endelig fastslog EU-domstolen, at det ikke var et relevant kriterium for bedømmelsen, om der var tale om farligt affald

21 21 Håndtering af asbestholdigt affald Trappeanlægget i Aalborg (NMK af 13. december 2012): Landskabsmodellering til rekreativt formål på eternitgrunden i Aalborg med asbestfiberholdigt jord Byomdannelsesområde, herunder lokalplanlagt rekreativt anlæg ( m3 jord) Anvendelse af asbestfiberholdigt og lettere forurenet jord fra grunden i stedet for tilførsel af rene materialer => Nyttiggørelse Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster med nogle ændringer af vilkårene miljøgodkendelse (K206 nyttiggørelse af ikke-farligt affald)

22 22 Håndtering af asbestholdigt affald Trappeanlægget i Aalborg (NMK af 13. december 2012): Aalborg Kommune har i afgørelsen henvist til Miljøprojekt 1221/2008: "Asbestfibre i jordmiljø. Vurdering af skæbne og sundhedsmæssig risiko." Projektet er baseret på en litteraturgennemgang og vedrører risikoen ved tilstedeværelse af asbestfibre i jord. Det fremgår blandt andet, at risikoen for, at asbestfibrene kan transporteres op i luften - re-suspension - beror på, om de befinder sig på jordoverfladen, idet fibre lokaliseret under jordoverfladen ikke udgør en risiko. Nævnet finder det derfor væsentligt, at asbestholdig jord afdækkes hurtigst muligt efter anbringelsen. Desuden fremgår det af projektet, at jord med højt indhold af asbestfibre kan give skadelige koncentrationer i luften ved gravning, aflæsning eller kørsel.

23 23 Håndtering af asbestholdigt affald Trappeanlægget i Aalborg (NMK af 13. december 2012): For at eliminere denne risiko finder nævnet det væsentligt, at der sprinkles med vand efter behov, også for jord med lavt indhold af asbestfibre. Ifølge vilkår 19 skal virksomheden undersøge et jordparti fra eternitgrunden for risiko for indhold af asbestfibre, inden arbejdsprocessen omkring flytning af partiet planlægges. Nævnet finder, at denne undersøgelse er vigtig for forebyggelsen og finder, at resultaterne skal fremsendes til kommunen, som skal have mulighed for at udtale sig, inden flytningen påbegyndes. På denne måde sikres, at kommunen har mulighed for at føre et optimalt tilsyn med virksomheden. Nævnet vurderer, at vilkårene 23 og 24 herefter giver tilsynsmyndigheden mulighed for at stille de krav, som måtte være nødvendige i en given situation, herunder også krav om ekstra overdækning med ren jord efter embedslægens anbefalinger.

24 24 Håndtering af asbestholdigt affald Reglerne for håndteringen af asbestholdigt affald, herunder anmeldelse, afhænger derfor af, om affaldet er Husholdnings- eller erhvervsaffald Deponeringsegnet eller egnet til materialenyttiggørelse Farligt eller ikke farligt Frembragt som led i byggearbejder på bygninger fra perioden eller i øvrigt

25 25 Påbud om oprydning Påbud om oprydning af asbestholdigt affald Miljøbeskyttelseslovens 43: Enhver, der frembringer, opbevarer, sorterer eller håndterer affald, er ansvarlig for, at der ikke opstår uhygiejniske forhold eller sker forurening af luft, vand eller jord. Miljøbeskyttelseslovens 46: Myndighederne kan meddele påbud eller forbud med henblik på at forebygge og sikre, at affald opbevares og håndteres på forsvarlig måde. Miljøbeskyttelseslovens 69, stk. 1, nr. 2: I de i 68 nævnte situationer skal tilsynsmyndigheden meddele den for forholdet ansvarlige, at det ulovlige forhold skal bringes til ophør. I den forbindelse kan tilsynsmyndigheden 2) påbyde den ansvarlige at genoprette den hidtidige tilstand,

26 Påbud om oprydning Forarbejderne til miljøbeskyttelseslovens 43 understreger, at der er tale om et ansvar for forureneren Miljøstyrelsens vejledning 4/1994 anfører om miljøbeskyttelseslovens 43, Det bemærkes, at dette ansvar efter fast retspraksis kun kan gøres gældende efter dansk rets almindelige erstatningsregler ( culpa-reglen ) eller efter lovgivningen om erstatningsansvar. Miljøbeskyttelsesloven indeholder derfor formentlig alene et forureneransvar, hvor ansvarsgrundlaget er fastslået til at være et culpa-ansvar, jf. også Rockwool-dommen (U H). Krav om klart hjemmelsgrundlag for objektivt ansvar Krav om politisk debat og stillingtagen for fravigelse af et ansvar, der går videre end, hvad der følger af de almindelige erstatningsretlige regler (U.1992B.34)

27 Påbud om oprydning Miljøbeskyttelseslovens 43 og/eller 46 indebærer derfor formentlig alene et forurener-ansvar på culpagrundlag, hvorfor en grundejer ikke kan gøres ansvarlig på såkaldt objektivt grundlag i medfør af denne lovgivning Anvendelse af miljøbeskyttelseslovens 43, jf. 69, samt 46 forudsætter derfor umiddelbart, at forureneren har handlet ansvarspådragende Der gælder dog et skærpet ansvar, så der skal ikke være meget at bebrejde grundejeren, før det kan være muligt at bruge miljøbeskyttelsesloven U H: Miljøfarlige aktiviteter kræver udvisning af særlig omhu Miljøerstatningsloven kan muligvis anvendes som ansvarsgrundlag for de af loven omfattede virksomheder Det forudsættes desuden, at forureneren har rådighed over ejendommen, idet der ikke er hjemmel til at meddele tålepåbud på affaldsområdet

28 Påbud om oprydning Håndhævelse af affaldsregulativet og affaldsbek. kap. 10 Asbestholdigt affald egnet til materialenyttiggørelse fra husholdninger og deponeringsegnet asbestholdigt affald skal håndteres i overensstemmelse med affaldsregulativet Asbestholdigt affald fra virksomheder, herunder egnet til materialenyttiggørelse, skal sorteres efter regler i affaldsbek. 64 og 65, og genanvendelse af væsentlige dele af affaldet skal sikres Det farlige affald fra virksomheder må ikke fortyndes eller blandes med andet affald Den forpligtede er affaldsproducenten, og der skal træffes afgørelse om indskærpelse af de allerede gældende regler

29 29 Miljøbeskyttelseslovens forureneransvar Hvad kan vi så egentlig bruge affaldslovgivningen til? Anmeldereglerne sikrer, at vi får besked om, hvor der frembringes asbestholdigt affald, herunder navnlig farligt affald og bygge- og anlægsaffald Kravet om kildesortering samt benyttelse af de kommunale ordninger sikrer, at affaldet håndteres på en god måde Farligt asbestaffald må ikke fortyndes eller blandes med andet affald Muligheden for nyttiggørelse sikrer, at affaldet kan erstatte primære råstoffer på en miljømæssig forsvarlig vis Affaldsproducenten (forureneren) kan holdes ansvarlig for uforsvarlig håndtering og opbevaring af asbestholdigt affald på sin egen ejendom Formentlig indebærer det skærpede ansvarsgrundlag, at grundejeren skal sikre, at affaldet ikke spreder sig til omgivelserne

30 30 Asbestholdig jordforurening Hvornår er asbest omfattet af jordforureningsloven Hvornår er asbest en del af jorden? Jordforureningslovens 2, stk. 1, 1. pkt.: Loven omfatter jord, der på grund af menneskelig påvirkning kan have skadelig virkning på natur, miljø og menneskers sundhed Slagge-dommen (U H): Slagger fra affaldsforbrænding, der indgår som en del af jordmediet, må betragtes som en jordforurening, og Højesteret tiltræder derfor, at sådanne slagger er omfattet af jordforureningsloven, uanset om de er udlagt i et særskilt lag eller er blandet med jorden.

31 31 Asbestholdig jordforurening Miljøstyrelsens udtalelse af 26. august 2005: Det skal vurderes konkret hvorvidt der er tale om en jordforurening, når det asbestholdige affald eller det tilførte asbestholdige materiale eller stof i et ikke ubetydeligt omfang er fysisk sammenblandet med den underliggende jord. Det må antages, at betegnelsen jordforurening også kan anvendes, når asbest ligger oven på jorden som asbeststøv og mindre asbestholdige stykker, og hvis det derved kan betragtes som en del af jordmiljøet svarende til en situation hvor der udlægges slagger på jorden som erstatning for grus og stenmaterialer.

32 32 Asbestholdig jordforurening MAD NMK: Gravearbejder på parcelhusejendom Konstatering af nedgravede byggematerialer, herunder nedgravede asbestplader På baggrund af sagens oplysninger og med henvisning til nævnets praksis i NMK , er det nævnets vurdering, at de nedgravede asbestplader og asfaltfragmenter har karakter af jordforurening som forudsat i jordforureningslovens 2, hvorefter de nedgravede asbestplader og asfaltfragmenter aktuelt eller potentielt indebærer en miljø- eller sundhedsmæssig risiko for mennesker og miljø, samt for ejendommens fremtidige arealanvendelse Nævnet har i sin vurdering blandt andet lagt vægt på, at de pågældende asbestplader og asfaltfragmenter er i kontakt med det øvrige jordmedie,

33 33 Asbestholdig jordforurening MAD NMK: Etablering af læsseplads for produktion af juletræer Prøver viste hvid asbest svarende til Chrysolit anvendt i eternitplader Rambøll foretog besigtigelse: tagpladerne synes at ligge ovenpå byggeaffaldet, der hovedsageligt består af murbrokker og betonfragmenter tagpladerne er sorte, røde og grå, se fotos. Tagpladernes struktur er forskellig. Nogle af pladerne er helt faste, andre er mere porøse Nævnets vurdering: På baggrund af notatet og sagens øvrige oplysninger er det nævnets vurdering, at det udlagte eternit- og asbestmateriale har karakter af forurening som forudsat i jordforureningslovens 2, da materialet over tid potentielt kan være til fare for menneskers sundhed og det øvrige miljø

34 34 Kortlægning af asbestholdig jordforurening Jordforureningsloven: 4. Et areal betegnes som kortlagt på vidensniveau 1, hvis der er tilvejebragt en faktisk viden om aktiviteter på arealet eller aktiviteter på andre arealer, der kan have været kilde til jordforurening på arealet. 5. Et areal betegnes som kortlagt på vidensniveau 2, hvis der er tilvejebragt et dokumentationsgrundlag, der gør, at det med høj grad af sikkerhed kan lægges til grund, at der på arealet er en jordforurening af en sådan art og koncentration, at forureningen kan have skadelig virkning på mennesker og miljø.

35 35 Kortlægning af asbestholdig jordforurening Slagge-dommen (U H): Højesteret tiltræder endvidere, at kortlægning efter jordforureningslovens 5 ikke forudsætter, at forureningen ved den aktuelle anvendelse af ejendommen og den aktuelle placering af den forurenede jord kan have skadelig virkning på mennesker eller miljø, jf. nu også forudsætningen herom i lovens 12 a, stk. 1, nr. 1. Der kan således lægges vægt på risici, som kan opstå i forbindelse med en ændret anvendelse af ejendommen eller en flytning af den forurenede jord. Det er netop et hovedformål med kortlægningen at forebygge sådanne risici

36 36 Kortlægning af asbestholdig jordforurening Miljøprojekt nr. 1652, 2015 Asbest i jord viden om praksis for håndtering Et dansk kriterium for asbest i jord vil efter sædvanlige principper for fastsættelse af jordkvalitetskriterier skulle baseres på jordspisende børns indtag af jord med asbest, og deraf følgende eksponering for asbestfibre gennem mave-/tarmsystemet. Der findes imidlertid ikke viden om skader forårsaget af indtag af asbestfibre, og derfor vurderes et sædvanligt kvalitetskriterium for indhold af asbest i jord ikke at kunne fastsættes. Samlet må det på baggrund af engelske og hollandske erfaringer konkluderes, at der trods grundig gennemgang stadig ikke findes tilstrækkelig sikker viden omkring forholdet mellem indhold af asbest i jord og risikoen for uacceptabel sundhedsmæssig eksponering af mennesker, således at der kan udarbejdes et mere konkret jordkvalitetskriterium eller tilsvarende acceptniveau for indhold af asbest i jord, der er håndterlige i praksis. Kortlægning skal ske på baggrund af en konkret vurdering

37 37 Påbud om undersøgelse af asbestholdig jordforurening Jordforureningslovens 40: Miljømyndigheden kan påbyde en forurener at give de oplysninger, som har betydning for vurderingen af afhjælpende eller forebyggende foranstaltninger vedrørende en eventuel forurening. Forureneren kan herunder påbydes at 1) foretage prøveudtagning, analyser og måling af stoffer og lignende med henblik på at klarlægge årsagerne til eller virkningerne af en stedfunden forurening samt forureningens art og omfang og 2) klarlægge, hvordan følgerne af forurening afhjælpes eller forebygges. Krav om begrundet mistanke om forurening, jf. jordforureningslovens 2 Adressaten er forureneren Bestemmelsen kan også anvendes, selvom årsagen til forureningen er brand Forureningen skal være sket efter 1. januar 1992

38 38 Påbud om afværge af asbestholdig jordforurening Jordforureningslovens 41, stk. 1: For forureninger, der sker den 1. januar 2001 eller senere, kan miljømyndigheden meddele forureneren påbud om at fjerne en konstateret forurening og genoprette den hidtidige tilstand eller foretage tilsvarende afhjælpende foranstaltninger. Krav om konstateret jordforurening, jf. jordforureningslovens 2 Adressaten er forureneren Forureningen skal være sket efter 1. januar 2001 Jordforureningslovens 41, stk. 2: Påbud kan heller ikke meddeles, hvor forureningen er opstået på grund af brand eller hærværk, som ikke skyldes forurenerens uforsvarlige adfærd eller en adfærd, hvorefter forureneren er omfattet af strengere ansvarsregler ifølge anden lovgivning.

39 39 Påbudsadressat - asbestholdig jordforurening Jordforureningslovens 41, stk. 3: Som forurener anses: 1) Den, der i erhvervsmæssigt eller offentligt øjemed driver eller drev den virksomhed eller anvender eller anvendte det anlæg, hvorfra forureningen hidrører. Forureningen eller en del heraf skal være sket i den pågældende driftsperiode. 2) Andre, der har forårsaget en forurening, såfremt forureningen skyldes uforsvarlig adfærd eller en adfærd, der er omfattet af strengere ansvarsregler ifølge anden lovgivning. MAD NMK: Kommunen havde meddelt 40-påbud til tidligere parcelhusejer Der var tale om nedgravning af byggematerialer, herunder asbestholdige tagplader, hvilket blev anset for uforsvarligt Der pågik renovering i Der var foretaget terrænregulering i samme periode De oprindelige tagplader indeholdt asbest => Overvejende sandsynligt at tidligere ejer havde nedgravet tagpladerne

40 40 Påbudsadressat - asbestholdig jordforurening MAD NMK: Kommunen havde meddelt 40-påbud til juletræsproducenten Juletræsproducenten gjorde gældende, at han ikke var forurener i 41, stk. 3 s forstand Tre vognmænd havde læsset murbrokkerne, beton og asbestpladerne af Juletræsproducenten havde indskærpet, at de alene måtte læsse mindre betonstykker og murbrokker af, og at det ikke måtte indeholde asbest eller andre grimme ting Natur- og Miljøklagenævnet: Kommunen havde ikke i påbuddet eller bemærkningerne til klagen taget stilling til, om juletræsproducenten var rette forurener Nævnet finder på baggrund af sagens oplysninger om udlægningen af materialet, at der er betydelig usikkerhed om, hvorvidt E kan anses som mulig påbudsadressat Nævnet ophæver og hjemviser til fornyet behandling

41 41 Påbudsadressat - asbestholdig jordforurening Jordforureningslovens 44 tålepåbud: Påbud efter 40 og 41 kan meddeles, uanset om forureneren har rådighed over den forurenede ejendom. Hvis forureneren ikke har rådighed over den forurenede ejendom, kan miljømyndigheden meddele påbud til den, der har rådighed over ejendommen, om at tåle, at undersøgelser, oprydning eller andre foranstaltninger gennemføres ved forurenerens foranstaltning. Påbud efter stk. 2 er bindende over for den, der til enhver tid har rådighed over den forurenede ejendom.

42 42 Offentlig indsats - asbestholdig jordforurening Jordforureningslovens 17, stk. 1: Regionsrådet udfører undersøgelsesprojekter vedrørende jordforurening på kortlagte arealer og udarbejder forslag til projekter til afværgeforanstaltninger, herunder oprydninger, og udfører dem. Jordforureningslovens 6, stk. 1: Som et led i kortlægningen efter 4 og 5 fastlægger regionsrådet med henblik på en videre offentlig indsats de arealer, hvor der er forurening eller forureningskilder, der kan 1) have skadelig virkning på grundvand, 4) have skadelig virkning på mennesker på et areal med bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads.

43 Byggelovens grundejeransvar Byggelovens 14: Bebyggelse, ejendommes ubebyggede arealer og derpå værende indretninger skal holdes i forsvarlig stand, således at de ikke frembyder fare for ejendommens beboere eller andre eller på anden måde er behæftet med væsentlige mangler. Endvidere skal ejendommen holdes i en under hensyn til beliggenheden sømmelig stand. Byggelovens 17: Det påhviler den til enhver tid værende ejer af en ejendom at berigtige forhold, som er i strid med denne lov eller de i medfør af loven udfærdigede forskrifter.

44 Byggelovens grundejeransvar MAD V: I forbindelse med renovering blev radiatorer med fælles rørføring flyttet, og en VVSmontør kom til at beskadige isoleringen omkring et varmerør En lejer konstaterede, at der dryssede støv ind i lejligheden, og Teknologisk Institut konstaterede, at støvet indeholdt asbest Embedslægen anbefalede fraflytning, og kommunen meddelte påbud om rengøring efter byggeloven Kommunen gennemførte en selvhjælpshandling, og anvendte kr. på rengøring af lejligheden Syn og skøn viste, at forureningen var begrænset, og den kunne have været gennemført med en støvsuger og en gulvskrubbe

45 Byggelovens grundejeransvar MAD V: Vestre Landsret: XX Kommune har som følge af anmeldelsen af en asbestskade i en beboelseslejlighed og oplysningerne fra repræsentanterne for Arbejdstilsynet og Embedslægeinstitutionen haft anledning til at reagere som bygningsmyndighed Kommunen har i et sådant tilfælde hjemmel i byggelovens 17 og 18, jf. 14, til at meddele bygningens ejer påbud om rengøring af en lejlighed og dens løsøre samt i givet fald foretage en selvhjælpshandling, i det omfang sådanne foranstaltninger er nødvendige for at imødegå sundhedsrisikoen ved en asbestforurening. I den konkrete sag vurderede Landsretten dog, at kommunen burde have oplyst sagen bedre, og at der ikke var grundlag for at gennemføre den dyre selvhjælpshandling

46 Byggelovens grundejeransvar U V: Der var tale om et forurenet indeklima i en naboejendom til et tidligere renseri Kommunen meddelte påbud om afværge i medfør af byggelovens 14, jf. 17. Vestre Landsret: Det tiltrædes herefter, at XX Kommune i en situation som den foreliggende også efter indførelsen af lov om forurenet jord har været berettiget til at udstede et påbud til E efter de anførte bestemmelser i byggeloven Dommen er udtryk for, at byggelovens 14 finder anvendelse, hvis problemet ikke kan løses efter miljøbeskyttelses- eller jordforureningsloven

47 47 Brand i parcelhus Hvis grundejeren selv på uforsvarlig vis er årsag til branden, vil grundejeren blive anset som forurener og affaldsproducent Grundejeren har rådighed over ejendommen Affaldsbekendtgørelsen og miljøbeskyttelsesloven vil finde anvendelse på affaldet på egen ejendom Jordforureningsloven vil finde anvendelse på jordforurening på egen ejendom Byggeloven vil finde anvendelse, hvis der er fare for ejendommens beboere Naboens ejendom bliver forurenet med affald og jordforurening Grundejeren har ikke rådighed over naboejendommen Jordforureningsloven vil finde anvendelse på jord jordforurening på naboens ejendom Byggeloven vil finde anvendelse, hvis der er fare for ejendommens beboere

48 48 Brand i parcelhus Hvis grundejeren er uden skyld i branden, kan grundejeren ikke anses som forurener og affaldsproducent Grundejeren har rådighed over ejendommen Byggeloven vil finde anvendelse, hvis der er fare for ejendommens beboere Affaldsbekendtgørelsen og miljøbeskyttelsesloven må dog finde anvendelse på affaldet på egen ejendom, hvis grundejeren vil skille sig af med på affaldet Naboens ejendom bliver forurenet med affald og jordforurening Grundejeren har ikke rådighed over naboejendommen Byggeloven vil finde anvendelse, hvis der er fare for ejendommens beboere Affaldsbekendtgørelsen og miljøbeskyttelsesloven må dog finde anvendelse, hvis naboen vil skille sig af med på affaldet på dennes ejendom

49 49 Uforsvarlig tagrensning af asbestholdigt eternittag Tagrensningsfirmaet må anses som forurener Tagrensningsfirmaet har ikke rådighed over ejendommen Jordforureningsloven vil finde anvendelse på jordforureningen Byggeloven vil finde anvendelse, hvis der er fare for ejendommens beboere Affaldsbekendtgørelsen og miljøbeskyttelsesloven må dog finde anvendelse, hvis grundejeren vil skille sig af med på affaldet Naboens ejendom bliver forurenet med affald og jordforurening Tagrensningsfirmaet har ikke rådighed over naboejendommen Jordforureningsloven vil finde anvendelse på jordforureningen Byggeloven vil finde anvendelse, hvis der er fare for ejendommens beboere Affaldsbekendtgørelsen og miljøbeskyttelsesloven må dog finde anvendelse, hvis naboen vil skille sig af med på affaldet

50 50 Kontakt Jacob Brandt Specialistadvokat København Offentlig Virksomhed T M E jab@bechbruun.com København Danmark Aarhus Danmark Shanghai Kina T

51 51 København Danmark Aarhus Danmark Shanghai Kina T