DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. [email protected]
|
|
|
- Freja Marcussen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11
2 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at sikre en rettidig og tilstrækkelig, indsamling og fordeling af den nødvendige projekt information. Projekt information er det nødvendige link i et projekt mellem personer, ideer og løsninger, som fører frem til et projekts resultater. Alle som er involveret i et projekt må være beredt på at sende, modtage og bearbejde information i det fælles projektsprog og efter den fælles projektterminologi. For at sikre, at projektinformationen er mest hensigtsmæssig, effektiv og målrettet må den tilrettelægges. Tilrettelæggelsen kan opdeles i følgende fire processer: 1. Informations planlægning bestemmer og tilrettelægger informations- og informationsbehov i forhold til alle involverede i projektet. Denne tilrettelæggelse eller planlægning skal ske, uanset de involverede forskellige roller, sponsorer, udviklere, brugere eller øvrige interessenter. Planlægningen skal ske for at få afdækket, hvem har brug for information, hvor og hvornår og i hvilken form? 2. Informations distribution fastlægge informationslinjer og dimensionere disse korrekt mht. valg af teknologi, metoder og værktøjer. Dette således, at informationen i praksis understøtter projektet udførelse så optimalt så muligt og i overensstemmelse med informations planlægningen. 3. Resultatrapportering eller performance rapportering sammenstiller og formidler de opnåede resultater efterhånden som projektet bliver udført. Rapporteringer forholder sig beskrivende og kvantitativt korrekt til de opstillede mål og planer for projektet. 4. Afslutning indsamling og formalisering af opnåede resultater og erfaringer i forbindelse med projektets afvikling. Disse fire processer interagerer i et ofte meget komplekst mønster med hinanden og interagerer selvfølgelig, også med øvrige processer i løbet af projektets udførelse. Hver af de fire processer varierer også mht. involveringen af projektets deltagere gennem projektets forskellige faser. Alle informationsprocesserne optræder dog næsten i alle projektets faser. Derfor vil disse fire informations processer kontinueret kræve mere eller mindre opmærksomhed fra alle projektets deltagere. Selvom processerne her er beskrevet som uafhængige størrelser, men vil i praksis og i mange projektsammenhænge indgå i et komplekst mønster og overlappe hinanden. Et mønster som varierer fra projekt til projekt og derfor ikke er behandlet detaljeret og beskrevet her i disse detaljer. Side 2 of 11
3 De generelle færdigheder og kompetencer i kommunikation, er heller ikke behandlet her. De generelle færdigheder og kompetencer involverer en stor substans af erfaringer, viden og færdigheder så som: Afsender modtager problematikker og feedback loops og processer. Valg af medier og form, skriftlig form i forhold til mundtlig fremstilling. Skriftlig fremstilling, sprog og udtryksmåder. Præsentations teknikker. Mødeledelse, dagsorden, referater, planlægning osv. Side 3 of 11
4 Projekt Information processer, overblik: Projekt Information Information Informations Performance Afslutning Planlægning Distribution Rapportering Input Metoder & værktøjer Informations Behov & krav Teknologi Begrænsninger & muligheder Interessent analyse Projekt resultater Informations Plan Projekt Plan Kommunikations færdigheder Projektresultater Projekt plan Andre nyheder og informationer Fremdrifts rapport Projekt dokumenter Målinger Drifts dokumentation Arkivering *Db Technology Network Definition Synchronization Point plan *Db Technology Information Technology Info Portfolio Afvigelses analyser Stade målinger Evaluering Output Information Plan Projekt information Projektrapport Nyheder Overdragelse Arkiv Afvigelser Forbedringsforslag *Db Technology Nye metoder & værktøjer udviklet af Db Technology Side 4 of 11
5 Indholdsfortegnelse: Projekt information... 2 Projekt Information processer, overblik:...4 Indholdsfortegnelse:... 5 Information planlægning... 6 Inputs til information planlægning... 6 Værktøjer og teknikker til information planlægning... 7 Output fra information planlægning... 7 Informations Distribution... 9 Inputs til Informations Distribution... 9 Værktøjer og teknikker til Informations Distribution... 9 Output fra Informations Distribution... 9 Performance Rapportering Input til Performance Rapportering Værktøjer og teknikker til Performance Rapportering Output fra Performance Rapportering Afslutning Input til afslutning Værktøjer og teknikker til afslutning Output til afslutning Side 5 of 11
6 Information planlægning Information planlægning har til formål at identificere og fastlægge informationsbehovene og informationslinierne i forskellige faser af projektet. Alle projekter har behov for information, men behovene for information, vejene hvormed det bliver distribueret og selve indholdet varierer meget fra projekt til projekt. Det meste arbejde med informations planlægning ligger for det meste i de tidligste faser af projektet og koordineres ofte med planlægningen af selve projektet. Informations planen skal dog med jævne mellemrum revurderes så den hele tiden passer til projektets aktuelle situation og behov. Informations planlægningen er ofte tæt forbundet til projektets organisering og der er derfor en tæt sammenhæng mellem informations behov og indhold og selve projektets organisations struktur. En særlig overvejelse og omhyggelighed med information skal gøres når projektet i sin organisering overskrider traditionelle barrierer, så som geografi, kultur, organisation eller indeholder forskellige kontraktformer. Inputs til information planlægning Krav til Information. Krav til information er summen af behovene og identifikationen af informationslinierne i relation til alle de involverede parter og interessenter i projektet. Kravene er identificeret ved at se på typen af information, kommunikationsmidler og linier samt hvordan behovene varierer over projektets levetid. Det er væsentligt, især at få identificeret den information som er mission critical. Mission critical information, er information, som vital for de involverede parter og interessenters forståelse og brug af information, for at sikre den nødvendige fremdrift i projektet. Identifikationen af kravene tager typisk udgangspunkt i: Projektorganisationen og en identifikation af alle parter og interessenter. Logistik, hvilke parter og interessenter er involveret, hvornår og hvordan. Ekstern involvering, hvilke behov for nyheder og information har eksterne involverede parter og interessenter. Information teknologi & metoder. Information teknologien & metoderne, som benyttes til at distribuere og dele information rundt mellem parter og interessenter i projektet kan variere meget fra projektorganisation til projektorganisation. Fra simple noter og beskeder til mere omfattende sagsbehandling og dokumentation. Dimensioneringen af informations teknolog & metoder skal have fokus på følgende faktorer: Muligheden for at designe og tilrette teknologien og metoderne til det umiddelbare behov. Teknologien og metoder skal følge det umiddelbare behov i projektet for at sikre at informationen altid distribueres og bruges optimalt i projektets organisation. Tilgængeligheden af teknologien og metoder, brugen og tilgængeligheden af teknologi og metoder skal altid være tilpasset til projektets aktuelle situation. Side 6 of 11
7 Tilpasningen til den forventede bemanding. Teknologien og metoderne skal være afpasset og dimensioneret til den forventede bemanding i projektet, både med hensyn til kompetence og ressourcer. Projektets længde og omfang, ved valget af teknologi og metoder skal der tages hensyn til projektets længde, teknologi og metoder skal øge produktiviteten og ikke omvendt. Omfang, dvs. Geografiske spredning, kultur og kontraktform er faktorer som er vitale for dimensioneringen og valget teknologi og metoder. Begrænsningen og muligheder. Begrænsninger er forhold og adgang til ressourcer, som begrænser projektets valg af løsninger i forbindelse med informationsplanlægningen. Det kan være alt fra brug af eksisterende systemer og metoder til, selvfølgelig den begrænsede adgang til økonomiske midler. Værktøjer og teknikker til information planlægning Interessant analyse. Et vigtigt værktøj i informations sammenhæng er identifikationen af projektets involverede parter og interessenter samt i den sammenhæng også identifikationen informations behov og informationslinier i de forskellige projektfaser og projektsituationer. Som supplement til den traditionelle interessent analyse kan anvendes Db Technology s to nye værktøjer til identifikation af information og opfølgning af informationseffektiviteten. Network Definition Identificerer informationsbehovene og indholdet samt identificerer informationslinjerne i de forskellige faser af projektet. Synchronization Point Plan Giver en metode og metodik til systematisk opfølgning af informationseffektiviteten i projektorganisationen, samt identificerer de steder hvor informationen skal korrigeres for at være effektiv gennem resten af projektets forløb. Metoderne Network Definition samt Synchronization Point Plan sikrer en effektiv og pålidelig håndtering af Mission Critical information. Output fra information planlægning Outputtet fra information planlægningen er en informationsplan, et dokument, som skal indeholde følgende elementer mere eller mindre: En journalplan gerne sammenhængende med WBS-strukturen. Journalplanen skal angive formater og metoder til at gemme og arkivere information samt tage stilling til adgang til informationerne i journalen. Side 7 of 11
8 En plan for distribution af information i hele projektets levetid. Her skal der tages stilling til anvendelsen teknologi og metoder samt succeskriterier i forbindelse med information samt målemetoder og opfølgningssekvens for den udførte information. En beskrivelse af de enkelte informations elementer med formater og indhold, dvs. Beskrivelser og definition af rapporteringer, data og målinger. Samt en identifikation af informationslinier og -formater. Planer for produktion af information, med ansvar og roller i forbindelse med information. Metoder til at sikre tilgængeligheden til informationen, gennem hele projektets levetid. En metodik for revision og opdatering af information planen. Informationsplanens status kan variere meget fra projekt til projekt, den kan være alt fra meget formel plan til en høj grad af uformel. Det er i bund og grund overvejelserne og beslutningerne om valg mellem forskellige informationsløsninger, som ligger bag planen, som er vitale. Side 8 of 11
9 Informations Distribution Informations distribution betyder, at skabte information skal gøres til rådighed for projektets organisation i henhold til de valgte hensigter i informationsplanen. Denne proces indeholder implementeringen af informationsplanen, ligesom processen skal tage stilling til opståede behov undervejs i projektet. Inputs til Informations Distribution Resultater af projektets arbejde, f.eks. dokumenter, tegninger, mail s osv. Informationsplanen. Projektets plan, informationen skal understøtte projektets fremdrift og derfor synkroniseres tæt med projektets plan. Værktøjer og teknikker til Informations Distribution. Informations færdigheder. Information færdigheder anvendes til at udveksle viden og erfaringer på en organiseret måde. Dette ved at udarbejde information som er præcis, forståelig og retvisende i forhold til projektets forhold og situation. Information systemer. Informationer skal deles mellem medlemmer i projektet efter et bestem mønster for at være effektiv gennem projektets levetid. Et mønster, som kan variere markant i forskellige faser af projektet. Herudover kan projektet have varierende bindinger til de eller de donerende organisationers systemer. Derfor kræves her et omhyggeligt og gennemtænkt valg af værktøjer og teknikker. Til at løse denne problemstilling for projektet har Db Technology udviklet IT produktet Info Portfolio. Output fra Informations Distribution Projekt arkiv, projektets journalplan sikrer, at projektets dokumentation samles og arkiveres efter fastlagte og valgte regler i projekt organisationen. Side 9 of 11
10 Performance Rapportering Processen performance rapportering betyder indsamling og opstilling af projektets resultater i henhold til projektets informationsplan. Performance rapporteringen skal fordeles til de forskellige involverede interessenter og parter i projektet. Parter og interessenter, som er identificeret i informationsplanen eller tillæg hertil. Performance rapportering skal tage give information om opnåelsen af projektets mål, opfyldelsen af planer, overholdelsen af budgetter og opnåelsen af kvalitet. Mange projekter behøver også information om risici, forhold til parter og alliancer samt almene nyheder om projektets situation. Input til Performance Rapportering Projekt plan, performance skal altid forholde sig til den gældende projekt plan. Projektets resultater, performance skal rapporteres i en form og på en måde, som illustrerer projektets resultater mest ret visende. Projektets journal, al rapportering skal gemmes og arkiveres struktureres i projektets journal. Værktøjer og teknikker til Performance Rapportering Reviews, inden, i forbindelse med og efter udsendelsen af rapporteringen skal der altid laves systematiske inspektioner, reviews og fremdrifts- eller statusmøder. Dette fordi formel information ikke kan stå alene. Output fra Performance Rapportering Performance rapportering, forskellige formaliserede rapporteringer og målinger dokumenterede i form af performance rapportering. Denne rapportering skal tilrettelægges med en systematisk sekvens og være tilpasset projekt organisationens individuelle behov. Ændringer, i løbet af projektets levetid skal der tages stilling til ændringer til projektets grundlag. Disse ændringer skal bearbejdes og bearbejdningen skal kommunikeres og informeres i projekt organisationen. Side 10 of 11
11 Afslutning Afslutningen er ofte en underkendt, men meget vigtig fase i projektet. Sponsor og de donerende organisationer for mulighed systematisk af verificere om projektet har opnået de mål og resultater, som det var hensigten fra starten. Ligeledes kan de donerende organisationer og sponsor tilkendegive overfor omgivelser, interessenter og parter, at projektet er afsluttet. Alle afslutningsaktiviteter skal ikke nødvendigvis vente indtil hele projektet er afsluttet, men afslutningsaktiviteter kan med fordel gennemføres for hver projektfase. Input til afslutning Målinger og resultater samt performance rapporteringer. Det skal sikres at alle udeståender i projekt organisationen er håndteret på en hensigtsmæssig måde. Dokumentation, en systematisk gennemgang af dokumentationen er nødvendig for at, sikre at al den nødvendige dokumentation er til rådighed. Værktøjer og teknikker til afslutning Journalisering og arkivering af dokumentation er nødvendig i forbindelse med afslutning. Output til afslutning Arkiver, et komplet arkiv over dokumentation er nødvendig for at sikre en hensigtsmæssig afslutning af projektet. Formel accept, det er nødvendig at gennemløbe en formaliseret proces for overdragelse og gennemgang af projektets resultater og forhold. Forbedringsforslag, inden projekt organisationen opløses skal erfaringer og forbedringsforslag forankres og bearbejdes af de donerende organisationer. Side 11 of 11
Scope Management ITU 11-09-2013 @janhmadsen #ituscpmgt
Scope Management ITU 11-09-2013 @janhmadsen Dagsorden Oplægsholder Projektstyring Scope Management i en fælles kontekst Definitioner Scope Management - styring af omfang ved projektets start under projektets
Vejledning til interessenthåndtering
Vejledning til interessenthåndtering September 2018 Statens it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen version 1.0 Indhold 1. Introduktion til interessenthåndtering... 3 2. Identifikation og prioritering
Målbillede for kontraktstyring. Juni 2018
Målbillede for kontraktstyring Juni 2018 1 Introduktion Opstilling af målbillede Målbilledet for kontraktstyringen i Signalprogrammet (SP) definerer de overordnede strategiske mål for kontraktstyring,
Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer
Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af
Automation Projektledelse Networking GAPP. GAPP kravspecifikation
GAPP GAPP kravspecifikation Kravspecifikation - formål Kategorisere, vurdere og samle krav i logisk og funktionelle grupper for at: Øge overblikket Undgå overlappende og modstridende krav Skærpe de enkelte
Velkommen Grupperne SJ-1 & SJ-2
Velkommen Grupperne SJ-1 & SJ-2 Lasse Ahm Consult Torsdag, den 8. december 2016 21:47 1 Program Kl. 10.00 Kl. 10.05 11.00 Kl. 11.00 12.00 Kl. 12.00 13.00 Kl. 13.00 13.30 Kl. 13.30 14.15 Kl. 14.15 14.25
Auditbeskrivelser for TPM
2-5-3 V01 Udføres vedligeholdelse: Forebyggende på udstyr? Punktet er opfyldt, hvis det kan verificeres, at der udføres forebyggende vedligeholdelse på udstyr. Verifikationen kan opfyldes ved, at der er
Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1
Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 1. Baggrund for den eksterne kvalitetssikring Som led i at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag for Folketingets vedtagelse af store anlægsprojekter
Beskriv baggrund for at implementer FlexRegnskab. Hvad skal implementeringen resultere i for kunden, de ansatte og rådgivningscentret?
Tjekliste for udarbejdelse af minikampagner. Tjeklisten er en skabelon for implementering af FlexRegnskab på et lokalt rådgivningscenter. Tjeklisten er opbygget som et skema med tre kolonner: 1. Planlægningsprocessen.
Procedure for Intern Audit - Retningsliniernes punkt 15. Indholdsfortegnelse. 4.1 Grundlag 2
Indholdsfortegnelse Navn: Procedure for Intern Audit 1. Formål 2 2. Gyldighedsområde 2 3. Definitioner 2 4. Grundlag 4.1 Grundlag 2 5. Ansvar 2 6. Fremgangsmåde 6.1 Auditplan 3 6.2 Planlægning af SKS-Audit
Dagsorden til møde i styregruppen for Program for digital almen praksis
Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: SUNDOK Sagsbeh.: DEPLMK Koordineret med: Sagsnr.: 1706920 Dok. nr.: 453055 Dato: 12-10-2017 Dagsorden til møde i styregruppen for Program for digital almen praksis
Målbillede for risikostyring i signalprogrammet. Juni 2018
Målbillede for risikostyring i signalprogrammet Juni 2018 1 Introduktion Opstilling af målbillede Målbilledet for risikostyringen i Signalprogrammet (SP) definerer de overordnede strategiske mål for risikostyring,
Arbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS og bek. 87
Arbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS 18001 og bek. 87 Punkt Emne Bemærkninger Handlingsplan 4.1 Generelle krav Organisationen skal etablere og vedligeholde et arbejdsmiljøledelses-system
Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:
ISO 9001:2015 Side 1 af 8 Så ligger det færdige udkast klar til den kommende version af ISO 9001:2015. Standarden er planlagt til at blive implementeret medio september 2015. Herefter har virksomhederne
Evaluering af forløbet og analyserne v/virksomhederne Konklusioner på forløbet til Miljøstyrelsen v/greenet
2 VELKOMMEN Opsamling på resultaterne v/greenet Evaluering af forløbet og analyserne v/virksomhederne Konklusioner på forløbet til Miljøstyrelsen v/greenet Hvordan kommer vi videre? Matchmaking: Parring
SAMARBEJDSAFTALE. mellem KØBEMHAVNS KOMMUNE TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN HOFOR SPILDEVAND KØBENHAVN A/S (HOFOR)
SAMARBEJDSAFTALE mellem KØBEMHAVNS KOMMUNE TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN og HOFOR SPILDEVAND KØBENHAVN A/S (HOFOR) i forbindelse med implementering af klima- og skybrudsprojekter i København Maj 2015 BAGGRUND
Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter
18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår
KOMMUNIKATIONSPOLITIK
KOMMUNIKATIONSPOLITIK www.nordfynskommune.dk Østergade 23 DK-5400 Bogense Tel.: 64 82 82 82 Fax: 64 82 80 99 KOMMUNIKATIONSPOLITIK et fælles grundlag for god kommunikation Kommunikationspolitikken skal
Vejledning i informationssikkerhedspolitik. Februar 2015
Vejledning i informationssikkerhedspolitik Februar 2015 Udgivet februar 2015 Udgivet af Digitaliseringsstyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til:
EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:
Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor
Sådan HÅNDTERER du forandringer
Sådan HÅNDTERER du forandringer Værktøjskasse til forandringsledelse FOKUS: Simple værktøjer der understøttes af konkrete handlinger! Kort forklaring: GEVINSTDIAGRAM - metode Gevinstdiagrammet er et værktøj
Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:
Partneraftale Randers Kommune og KMD indgår nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT-løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens ressourceudnyttelse.
2. Værktøj 4.1: Interessentanalyse, i Power i projekter og porteføljer, af Mette Lindegaard og John Ryding Olsson, 2007, medfølgende CD-rom.
2. Værktøj 4.1: Interessentanalyse, i Power i projekter og porteføljer, af Mette Lindegaard og John Ryding Olsson, 2007, medfølgende CD-rom. Værktøj 4.1 Formål Interessentanalyse Interessentanalysens formål
VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN
VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN 1. Formål Denne skabelon til en implementeringsplan kan anvendes som en støtte, når I skal arbejde med at udvikle og implementere en ny og fælles indsats målrettet
Velkommen Gruppe SJ-1
Velkommen Gruppe SJ-1 Lasse Ahm Consult Torsdag, den 25. september 2014 15:35 1 Program Programmet ser således ud: Kl. 10.00 Velkomst ved Lasse Michael Ahm - Info om ændringer blandt medlemmerne Kl. 10.05
Velkommen Grupperne SJ-1 & SJ-2
Velkommen Grupperne SJ-1 & SJ-2 Lasse Ahm Consult Tirsdag, den 1. december 2015 20:33 1 Program Kl. 10.00 Velkomst ved Lasse Michael Ahm - Info om ændringer blandt medlemmerne og nye grupper Kl. 10.05
EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Audit beskrivelser for PL
3-4-1 V01 3-4-1 V02 3-4-1 V03 3-4-1 V04 3-4-1 V05 Er der etableret et system til regelmæssig kontrol af processerne? Punktet er opfyldt, hvis der er en synlig regelmæssig måling for processen med acceptgrænser.
Systematisk problemløsning i operative funktioner
Systematisk problemløsning i operative funktioner Nr. 40774 I RELATION TIL FKB 2673 Operationel retshåndhævelse, ebyggelse og efterskning Henning Boddum 2009 Undervisningsministeriet. 18.juni 2009. Materialet
Standard for offentlig revision nr. 2 Rigsrevisionens kvalitetsstyring SOR 2 SOR 2. Standarderne SOR 2. for offentlig
Standard for offentlig revision nr. 2 Rigsrevisionens kvalitetsstyring SOR 2 SOR 2 Standarderne for offentlig SOR 2 SOR 2 STANDARD FOR OFFENTLIG REVISION NR. 2 (VERSION 1.1) 1 Rigsrevisionens kvalitetsstyring
Design af organisationer
Design af organisationer Overordnet køreplan for arbejde med organisering Motivation og principbeslutninger Ny organisationsstruktur Detaljering og planlægning Implementering Overordnede designkriteri
Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens:
DS/ISO 31000 Risikoledelse ISO 31000 - Risikoledelse Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: overordnede
KATALOG STATENS ARKIVERS KURSER, KONFERENCE OG ARKIVNETVÆRK
KATALOG STATENS ARKIVERS KURSER, KONFERENCE OG ARKIVNETVÆRK 2015 VÆR MED TIL AT GIVE FREMTIDEN EN FORTID SIDE TITEL MÅLGRUPPE 4 ARKIVLOVEN OG DEN OFFENTLIGE FORVALTNING Alle myndigheder 5 DET DIGITALE
Figur 1: Miljøledelsescirklen
Overordnede linier i miljøhåndbogen Københavns Kommune har en vision om at være en grøn kommune, der arbejder for at være et attraktivt sted at bo og arbejde nu og i fremtiden. Borgerrepræsentationen har
Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:
1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle
Implementeringsvejledning. Det inddragende netværksmøde
Implementeringsvejledning Det inddragende netværksmøde 1 Indholdsfortegnelse Hvad er implementeringsvejledning?...3 Ledelse...4 Milepæl: Kommunens mål med og målgruppe for indsatsen er beskrevet...4 Milepæl:
KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group
KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET
Kommunikationsværktøj
Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start
Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og
Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og
Titel Nr. Udgave dato. Udarb. af Godkendt af Gyldighed Erstatter nr. Udgave dato. Gældende
Formål Formålet med kvalitetsstyring er overordnet, at der skabes en forbedringskultur, der kan beskrives som en systematisk, fortløbende proces i 4 dele: Planlægning af opgaveløsning (procedurer) Opgaveløsning
BILAG. Samarbejde og. kommunikation
BILAG Samarbejde og kommunikation I RENOVERINGSPROjekter BILAG Samarbejde og kommunikation I RENOVERINGSPROjekter Bilag 1 Eksempel på spilleregler for et projekt 2 Oversigt over møder i byggeprojekt 3
MTU 2011 Det videre arbejde med resultaterne. Ennova A/S
MTU 2011 Det videre arbejde med resultaterne Ennova A/S Man taber sig ikke af at stille sig op på en badevægt, så Har du allerede en plan? Det finder vi ud af når vi har resultatet Hvorfor en nøje planlagt
Mødrehjælpen. Resultatbaseret arbejde i Mødrehjælpen. En frivillig social organisation fra 1983.
Mødrehjælpen En frivillig social organisation fra 1983. Rådgivning af sårbare og udsatte børnefamilier - social, uddannelse og beskæftigelse, økonomi og sundhed. Fortaler for sårbare og udsatte børnefamilier.
Strategiudrulning. Ledelsens vejledning. DI-version
DI-version 2013-11-20 Ledelsens vejledning 1-1-1 - STU - Ledelsens Vejledning - 2013-11-2011-20 Alle rettigheder tilhører DI side 1 af 9 Instruktion til kaizenleder Rettigheder DI ejer alle rettigheder
Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester.
Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning
Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1
Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1 INDLEDNING Det statslige indkøb af konsulentydelser har flere gange været
Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC
Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er
IT-sikkerhedspolitik S i d e 1 9
IT-sikkerhedspolitik S i d e 1 9 Indhold 1 Læsevejledning... 3 2 Informationssikkerhedspolitik... 3 2.1 INDLEDNING... 3 2.2 SIKKERHEDSNIVEAU... 4 2.3 HOLDNINGER OG PRINCIPPER... 5 2.4 HOVEDMÅLSÆTNINGER
EVALUERING. Intern evaluering. Eksempler på meget overordnede målsætninger: Hvilke parametre skal vi evaluere på og hvordan?
EVALUERING Eksempler på meget overordnede målsætninger: Hvilke parametre skal vi evaluere på og hvordan? Hvilke målsætninger er der for eventen på hvilke områder? Er målsætningerne prioriteret i forhold
Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:
ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere
Kotters 8 trin. Skab nødvendighed. Skab en bærende koalition. Formuler strategisk vision og initiativer. Udpeg en hær af frivillige
John Kotter Kotters 8 trin Skab nødvendighed di d Skab en bærende koalition Formuler strategisk vision og initiativer Udpeg en hær af frivillige Fjern barrierer for forandring Få kortsigtede resultater
Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet
BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:
Denne publikation er udarbejdet af Digitaliseringsstyrelsen Landgreven 4 Postboks København K Telefon dk
Denne publikation er udarbejdet af Digitaliseringsstyrelsen Landgreven 4 Postboks 2193 1017 København K Telefon 33 92 52 00 digst@digst dk Design: Bgraphic Foto: Colourbox Elektronisk publikation: ISBN:
Skanderborg Kommune. ISMS-regler. Informationssikkerhedsregler for hvert krav i ISO. Udkast 27001:2017
Skanderborg Kommune ISMS-regler Informationssikkerhedsregler for hvert krav i ISO 27001:2017 02-04-2018 Indholdsfortegnelse 4 Organisationens kontekst 1 4.1 Forståelse af organisationen og dens kontekst
Proces for Problem Management
Regionen - It-stabens Kvalitetshåndbog - 7 Drift - 7.02 Problem Management It-stabens Kvalitetshåndbog Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Proces for Problem Management Niveau: Proces Dokumentbrugere:
SAMARBEJDSAFTALE. mellem. Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg
SAMARBEJDSAFTALE mellem Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg og Dansk Metal Silkeborg-Favrskov FOA Silkeborg-Skanderborg FTF-A HK Østjylland 3F Silkeborg om én indgang for ledige a-kasse medlemmer i første
Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling
LEVERANCE 2.3 Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling Procedurerne vil omfatte: Planlægning af udfasning af gamle versioner af OpenTele Planlægning af modning af kode
Dagsordensmateriale til 8. styregruppemøde for digital understøttelse af forløbsplaner
Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: SUNDOK Sagsbeh.: DEPSSBO Koordineret med: Sagsnr.: 1601025 Dok. nr.: 365099 Dato: 11-05-2017 Dagsordensmateriale til 8. styregruppemøde for digital understøttelse af
Strategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 1AFD_1KT Sagsnr.: 168 Strategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet 2010-2013 Oktober 2009 1 1. En indsats skal vise effekt Fødevareministeriets
Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der
PROJEKTDOKUMENT. [Projekttitel]
PROJEKTDOKUMENT [Projekttitel] Indholdsfortegnelse Projektdokument... 3 Vejledning... 3 Dokumentets status sæt kryds... 4 Udfordringsbeskrivelse... 5 1. Baggrund og tidligere erfaringer... 5 2. Formål...
Omsætning af FIT fra manualer til praksis erfaringer fra voksenområdet i Københavns Kommune
Omsætning af FIT fra manualer til praksis erfaringer fra voksenområdet i Københavns Kommune Fra manualer til praksis Socialpædagogisk bostøtte? Vores vej ind i FIT 2011/12 Første møde med FIT Pionerer
Forbedringspolitik. Strategi
Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...
FRA FORMULERING TIL FORANKREDE INDSATSER
FRA FORMULERING TIL FORANKREDE INDSATSER KOMPETENCEUDVIKLING SOM UNDERSTØTTELSE AF AAU STRATEGIEN INDENFOR UNDERVISNING, FORSKNING OG VIDENSSAMARBEJDE Formålet med indsatsen Formålet med indsatsen er at
1. projektbesøg - inspirationsslides
1. projektbesøg - inspirationsslides Ung og sund: Sundhedsfremmende initiativer for unge uden for eller på vej ud af uddannelsessystemet 1 Formål med projektbesøget Sikre klarhed og sammenhæng omkring
Reformkonference 2015 Elevplan og de nye grundforløb. Faglærer Kenn Rydiander Baes, Områdeleder Klaus Helstrand
Reformkonference 2015 Elevplan og de nye grundforløb Faglærer Kenn Rydiander Baes, Områdeleder Klaus Helstrand 29. august 2014 Workshop: Elevplan og de nye grundforløb Oplægget viser hvordan ZBC, har organiseret
PRojects IN Controlled Environments En introduktion
PRojects IN Controlled Environments En introduktion Indhold Indledning... 2 Principper... 3 Fortsat forretningsbegrundelse... 3 Tag ved lære af erfaringer... 3 Fastlagte roller og ansvar... 4 Faseopdeling...
Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015
Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015 DENNE FORRETNINGSORDEN Forretningsorden 1. Landsstyrelsen (LS) fastsætter selv sin interne forretningsorden jf. vedtægterne. Forretningsordenen
Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:
ISO 9001:2015 Side 1 af 8 Så blev den nye version af ISO 9001 implementeret. Det skete den 23. september 2015 og herefter har virksomhederne 36 måneder til at implementere de nye krav i standarden. At
