Miljø. Ny mesterlære - Bager Uddannelses Center Holstebro. Undervisningsbanken

Transkript

1 Miljø Ny mesterlære - Bager Uddannelses Center Holstebro Undervisningsbanken

2 Erhvervsskolernes forlag Munkehatten : Odense SØ Telefon Telefax Internet Copyright Illustrationer i form af fotos, tegninger mv., som indgår som en integreret del af et af Undervisningsbankens objekter, må ikke benyttes i anden sammenhæng. Ved tvivlsspørgsmål kontakt Erhvervsskolernes Forlag. Indholdsfortegnelse Affald...1 El og gas...9 Forurening Mennesker og miljø Miljøvenligt køkken Vand...45 Økologi...56 Undervisningsbanken Denne bog er produceret ved hjælp af Erhvervsskolernes Forlags Undervisningsbank: I undervisningsbanken kan man sammensætte kapitler til bøger. Således kan en lærer nu blive redaktør og danne sit eget målrettede undervisningsmateriale. Forord

3 Affald Affald Affald Ved affald forstår vi materialer og genstande, der ikke mere kan anvendes til det, som det er beregnet til. Men fordi det bliver uanvendelig på én måde, kan det godt gøres anvendelig på anden vis. Når vi har drukket en sodavand, ved vi i dag, at flasken kan anvendes igen. Folketinget har hjulpet os ved at indføre pant på flasker, for nu kan det betale sig at passe på flasken og genanvende den. Mange andre materialer, som vi bruger, kan vi sagtens finde genanvendelse for, hvis vi tænker os om. Vi kan også hente hjælp i den ældre generation, der levede i 1930 erne og 1940 erne, hvor der var knaphed af råvarer og materialer. Den generation har levet i en tid, hvor man ikke kunne skaffe nye materialer, og alt skulle genanvendes op til flere gange. I 1960 erne masseproducerede vi, og smid ud kulturen startede. Hvis vi fortsætter med at producere i samme hast, drukner vi i vores eget affald. Plastflasker kan genbruges direkte via pantordningen. Affald, der ikke genbruges direkte. Affald kan inddeles i forskellige kilder: Bygge- og anlæg. Husholdningsaffald. Industri. Institutioner, handel og kontor. Kraftværker. Renseanlæg. Hvor meget affald producerer vi? I Danmark producerer vi godt 13 millioner tons affald om året. Det svarer til, at hver person smider 2500 kg ud om året eller 7 kg om dagen! Heraf udgør affald fra husholdningerne ca. 24 %. Der er store muligheder i dette affald, vi skal bare lære at forstå og bruge dem i fremtiden. Noget af det affald, vi producerer, bruges til afbrænding, ca. 26 %. Og kan anvendes til el og fjernvarme. Andet havner på lossepladsen til deponering, ca. 8 %, men en stadig stigende del genanvendes, ca 65 %. Bortskaffelse af affald er forbundet med miljøproblemer, især deponering. 1

4 Miljø Forskellige behandlingsformer Handlingsplanen for affald: Affald 21 fra 1998 til 2004 byggede på at øge kvaliteten i affaldsbehandlingen og stabilisere/reducere affaldsmængden. Den videreførtes i regeringens Affaldsstrategi Et af grundelementerne er at sikre mere miljø for pengene. Nu er det ikke nok at stabilisere affaldsmængden. Nu handler det om affaldsforebyggelse, som er alle de aktiviteter, der fører til reduktion af affald til genanvendelse, forbrænding og deponering. De samlede affaldsmængder fordelt på behandlingsformer. (Kilde: Natur og Miljø 2001, Miljøministeriet og Affaldsstrategi ). Som det kan ses, viser tallene, at det er lykkedes meget godt at ramme målet i affaldsstrategien Sigtelinje % Genanvendelse 65% 26% 39% Forbrænding Deponering 26% 9% Genanvendelse Der findes tre forskellige typer af genanvendelse: Genbrug. Genvinding. Videreudnyttelse. Genbrug af tøj og møbler bliver handlet gennem genbrugsbutikker. Gennem de senere år er genbrugsbutikker at finde i enhver by, og disse er ofte styret/ejet af hjælpeorganisationer. Flasker, der kommer tilbage til leverandøren ved hjælp af flaskepant, er også et eksempel på genbrug. Genvinding er anvendelse af materialet igen. Aviser indsamles og bearbejdes til genbrugspapir. Glas smeltes og bruges som råmateriale til nyt glas. Genbrug. Ved videreudnyttelse omdannes materialet til et helt nyt produkt. Kompostering er en videreudnyttelse af organisk affald. Der henvises til regler for brug af -materialer, se 2

5 Affald Forbrænding Forbrænding foregår på forbrændingsanlæg. Forbrænding er den næstbedste løsning, fordi affaldet kan omdannes til energi, som udnyttes til el og varme. Ulempen er, at forbrændingen kan give udslip af miljøfarlige stoffer til luften. Deponering lossepladser Den mest simple måde at bortskaffe affald er at bruge en losseplads. Vi har tidligere været vant til, at affald blot skulle være uden for synsog lugtevidde. Det har været almindeligt at fylde huller i jorden op, fx gamle grusgrave, der ofte har haft direkte adgang til grundvandet. Den deponeringsmulighed blev ændret ved miljøloven i Der er nu retningslinjer for, hvordan affaldet skal deponeres. Der arbejdes meget for yderligere at formindske deponeringsmængden. Jorden og grundvandet bliver forurenet af lossepladserne. Tidligere fyldte man hullerne i grusgrave med affald. I dag tilstræber man at anlægge lossepladser tæt på kystområder for at formindske miljøforureningen af grundvandet. Desuden lægger man et beskyttelseslag under lossepladsen, for at undgå nedsivning af miljøgifte. Specialbehandling farligt affald Siden 1975 har det været muligt for enhver borger, institution og virksomhed i Danmark at komme af med miljøfarligt affald ved Kommunekemi i Nyborg. Udtjente hårde hvidevarer. Farligt affald fra husholdninger er: kemikalieaffald, batterier, el-sparepærer, medicinrester, elektronikaffald, udtjente hårde hvidevarer, produkter lavet af PVC-plast (fx regntøj) og trykimprægneret træ. Der findes mange små modtagestationer rundt om i Danmark, hvor private kan aflevere olie- og kemikalieaffald og større modtagestationer for virksomheder. Små modtagestationer er apoteker, farvehandlere, fotohandlere, miljøbiler og kommunal storskrald. Al miljøfarligt affald sendes da videre til Kommunekemi, hvor det behandles efter affaldets beskaffenhed. 3

6 Miljø Ved aflevering af affaldet til Kommunekemi skal der fremlægges fuldstændig deklaration af affaldet, for at behandlingen kan foretages forsvarligt. Derfor er det vigtigt, at man beholder farligt materiale i de oprindelige indpakninger og sørger for, at etiketten forbliver læsbar. Kommunekemi har et oliebehandlingsanlæg, hvor olieaffald gennemgår en række rensningsprocesser. Olien bruges da til energi i eget forbrændingsanlæg. Apotek Små modtagestationer Stor modtagestationer Transport Farligt affalds vej til Kommunekemi. Kommunekemi Nyborg Desuden har Kommunekemi et uorganisk anlæg samt et forbrændingsanlæg, som leverer varme til borgerne i Nyborg via fjernvarmen. Sortering af affald kildesortering For at styre vores affaldsmængder til genanvendelse, forbrænding og deponering er vi nødt til at sortere affaldet. Kildesortering findes også i andre lande, her i Frankrig. Det er lettest at sortere, når man smider ud. Tænk på køkkenaffaldsposen. Hvis vi skal sortere papir, flasker og madaffald fra hinanden, skal det gøres inden, vi blander det sammen. Der er ingen af os, der bryder sig om at sortere en køkkenaffaldspose bagefter. Papir, flasker og madaffald skal efter brug behandles forskelligt. I Danmark arbejder vi på at lære at sortere vores affald. Hver kommune har sin måde at gøre det på, men det er obligatorisk for kommunerne at indsamle følgende: Aviser/ugeblade fra husstande. Glas fra husstande. Papir/pap fra handelsvirksomheder. Papir fra offentlige institutioner. Madaffald fra storkøkkener. Der henvises til regler for brug af -materialer, se 4

7 Affald Usorteret affald fra den daglige husholdning. Husholdningsaffald Husholdningsaffald er al det, privatmennesker smider væk. Det er madaffald, tomme mælkekartoner, konservesglas, brugte plastposer, stof, visne blomster, korkpropper, brugte kuglepenne, ituslåede kopper m.m. Det kaldes også for dagrenovation, og bliver indsamlet én gang om ugen. Dagrenovationen udgør 60 % af husholdningsaffaldet. Storskrald er også husholdningsaffald. Kasserede møbler, tv- og radioapparater, andre el-apparater, køleskabe, frysere, madrasser osv. Hver kommune har sin afhentningspolitik. Der er også afleveringspladser, hvor der er mange sorteringsmuligheder. Glas fra husholdningerne indsamles i specielle glascontainere eller leveres tilbage til de lokale forretninger. Avis og ugeblade fra husstande indsamles også i specielle containere. 5

8 Miljø Kommunal sorteringsplads. (Kilde: Odense Kommune, Odense Renovationsselskab A/S). 2. Avispapir Avispapir bliver renset for tryksværte, før det kan bruges til fremstilling af nyt papir. Det må derfor ikke blandes med Andet papir eller Pap. Poser, sække o.lign. skal tømmes! 4. Pap Papkasser, bølgepap og karton. Poser, sække og kasser skal tømmes! 6. Andet papir Denne container er til alt det farvestrålende papiraffald: reklamer, ugeblade, brochurer, bøger, telefonbøger og konvolutter. Poser, sækker o.lign. skal tømmes! 8. Flasker og sylteglas Containeren er beregnet til almindelige glasflasker samt rengjorte rødbede- og syltetøjsglas. Poser, sække o.lign. skal tømmes! 10. Metaller Metaller, stålmøbler, haveredskaber, elektronisk og hårde hvidevarer som komfurer og køleskabe. 12. Aluminium Denne container er til rengjorte aluminiumemballager samt mindre genstande af aluminium. Poser, sække og kasser skal tømmes! 14. Asbest og eternit Eternitplader og andet asbestholdigt materiale. Skal afleveres i hht. Bekendtgørelse om asbest. Større mængder henvises til Odense Nord Losseplads. 16. Haveaffald Blade, græs, grenafklip fra haver. Haveaffald tilføres Odense Nord Losseplads komposteringsanlæg. Her omdannes det til næringsrig kompost. Poser, sække o.lign. skal tømmes! 18. Brændbart over 1 m. Møbler, madrasser, gulvtæpper og træ. Tilføres forbrændingsanlæg, neddeles og forbrændes. 20. Brændbart under 1 m. Mindre træprodukter, flamingo og plast. Tilføres forbrændingsanlæg og forbrændes. 22. Jord, sand og grus Med eller uden natursten. 24. Gips, rockwool og PVC Gipsplader, rockwool og PVC-plast. Deponeres på Odense Nord Losseplads. 26. Beton, murbrokker og tegl Beton, murbrokker og tegl. Dette knuses og genbruges. 28. Tøj Humanitære organisationer sørger for, at de beklædningsgenstande, som stadig er anvendelige, kommer til gavn igen. 30. Bilbatterier Bilbatterier og mindre batterier. Der henvises til regler for brug af -materialer, se 6

9 Affald Kompost Have- og parkaffald samles for at blive komposteret og genanvendt som kompost. Mange kommuner er begyndt at bede haveejerne om selv at kompostere deres haveaffald. For at få gang i hjemmekomposteringen får husejere i nogle kommuner gratis tilbudt en kompostbeholder og anvisninger om, hvordan man får en god kompostmuld til haven. Ved kompostering i den private husholdning bruges køkkenaffald og haveaffald sammen. Affald som frugt, grøntsager, æggeskaller og kaffegrums er basis for komposten. Det er affald, som normalt fylder meget i den daglige affaldsspand ca. 1/3. Når det lægges i kompostbeholderen, tager det ikke lang tid, før man kan se, at det fylder mindre. Orme, mikroorganismer, varme og tilpas fugtighed omdanner affaldet til god og billig gødning. Du kan selv lave en kompostbeholder. Plast Forbrænding af plast er meget miljøbelastende. Det er vigtigt, at brugen af plast bliver minimeret. Og det er vigtigt, at den plast, vi skal af med som affald, bliver behandlet med mindst risiko for miljøet. Folketinget har lagt store miljøafgifter på plastindkøbsposer. Det er en god investering at have en indkøbstaske med hjemmefra. Det er et spørgsmål om at ændre vane. Mange produkter er emballeret i plast, når vi køber dem. Når vi kommer hjem fra vore indkøb, smider vi emballagen ud, men emballerer ofte maden igen, når den skal gemmes på køl eller frys. Det er især de bløde plasttyper som fx husholdningsfilm, der ved afbrænding giver problemer for miljøet (se Forurening - Tungmetaller og dioxiner). Plastik anvendt til bæreposer. 7

10 Miljø Opgaver 1. Hvordan er din kommunes affaldspolitik? Kontakt den kommune du bor i, og få tilsendt noget materiale om kommunens affaldssortering. 2. Prøv at sammenligne forskellige kommuners affaldspolitik. 3. Hvordan er affalds/kildesorteringen på din skole og i dit hjem. Er der noget, der bliver sorteret? 4. Besøg et genbrugscenter. Giv jer selv nogle opgaver inden besøget. Kan man finde festtøj til 200 kr.? Hvad vil det koste at møblere et værelse? Find selv på mere! 5. Hvad sker der med madaffaldet på din skole? (se i øvrigt Miljøvenligt køkken ). Der henvises til regler for brug af -materialer, se 8

11 El og gas El og gas El og gas Energiforbrug For godt 100 år siden blev energi i form af kul, olie og gas for alvor taget i brug. Fra 1900 til 1980 er energiforbruget i Danmark 17-doblet i takt med den stigende industrialisering. Vores stigende forbrug af energi hænger nøje sammen med en øget velstand. I dag bruger vi stadig primært kul, olie og naturgas som energikilder. Disse fossile brændstoffer er forbundet med forurening af både luft og jord, da forbrændingen er medvirkende årsag til drivhus-effekt og syreregn. Naturgas er at foretrække frem for kul og olie, da det frigiver mindre CO 2. Danmark er et af de lande, der udleder mest CO 2 pr. indbygger. Energiarter Fossilt brændsel: Kul. Olie. Naturgas. Vedvarende energikilder: Vindenergi vindmøller. Havenergi/vandkraft bølger, tidevand, dæmninger. Solenergi solfangere. Geotermisk energi varme kilder, vulkaner. Fornybare energikilder: Affald husholdningsaffald. Biobrændsel halm, flis, biogas. Andre energiformer: Kernekraft (fissionsenergi). Fusionsenergi. Forskellige former for udnyttelse af vedvarende energikilder: Vindmøller, vandkraft samt solfangere. 9

12 Miljø Regeringens handlingsplan for bæredygtig udvikling handler om at reducere brugen af kul til fordel for naturgas eller alternative energikilder af mere vedvarende og renere karakter. Ved brug af vedvarende energi udvikles ikke CO 2, og de fornybare energikilder hører til de såkaldte CO 2 -neutrale energikilder Bruttoenergiforbrug fordelt på brændsler. (Kilde: Procentangivelser udregnet på baggrund af Energistatistik 2008, Energistyrelsen). Og ud over de angivne er der i % energi lavet af ikke-bionedbrydeligt affald. 21 Produktion af el På kraftværker bliver det brændsel, vi fyrer med, omdannet til det, vi kender som elektricitet. På kraftvarmeværker laves både elektricitet og fjernvarme. Kraftvarmeværker er mere miljøvenlige end kraftværker, da de udnytter energien i brændslet bedre. Virkningsgraden er stor på et kraftvarmeværk. 85 % af energiforbruget bliver til el og varme. På et kraftværk er energiforbruget anderledes. Her bliver kun 40 % af energiforbruget til el. (kilde: Energi-LEX, Københavns kommune 1996). Når vi fyrer med 1000 kg kul, kommer der også 1000 kg op af skorstenen. Kullet er væk, og energien blevet til el og varme. Men de grundstoffer, som kullet består af, forsvinder ikke. De blandes med ilt og bliver til gasarterne kuldioxid, svovloxid, kvælstofoxider og vanddamp. Der henvises til regler for brug af -materialer, se 10

13 El og gas På langt de fleste værker anvendes kul som fyringsmiddel. Det er dyrt at omlægge vore værker til naturgas, men en miljømæssig investering på længere sigt. Hver gang du tænder for lyset eller fyrer op for varmen, bruger du af de fossile brændstoffer og er dermed indirekte årsag til forureningen. Det er derfor vigtigt, at vi alle sparer på elforbruget. Udregn selv elforbruget Et stof eller et apparat, der kan udføre et arbejde, har en energi. Energi kan måles i Joule (J) eller udtrykkes pr. tidsenhed ved effekt. I det daglige anvender vi måleenheden Watt (W) eller kilowatt (kw) for effekt. Effekten er således en måde at udtrykke den mængde energi, et apparat bruger. Joule = enhed for arbejdsydelse og varmeydelse Effekt = ydeevne pr. tidsenhed Watt (W) = enhed for effekt, 1 W = 1 J/sek. KiloWatt (kw) = 1000 W MegaWatt (MW) = 1000 kw GigaWatt (GW) = 1 mio. kilowatt 11

14 Miljø Ved produktion af 1 kw forurener vi omgivelserne med: 6 g svovloxider. 5 g kvælstofoxider. 875 g kuldioxid. 0,4 g svævestøv. 40 g flyveaske og slagger. (Kilde: Schriver, Forebyggende miljøarbejde) 1 kw svarer til, at du bruger et solarium i 45 minutter, en støvsuger i en time eller en varmluftsovn en halv time. Nogle af ovennævnte affaldsprodukter genanvendes, fx slagger til vejbelægninger. Sidst i dette kapitel finder du en oversigt over forskellige apparaters effekt og gennemsnitlige elforbrug. Man skal kunne aflæse effekten på selve apparatet. Computer 150 W Fjernsyn 100 W Effekten kan aflæses på apparaterne. Mikroovn 1300 W Kaffemaskine 1000 W Brødrister 850 W Det er muligt selv at udregne de enkelte apparaters elforbrug, hvis du kender effekten og benyttelsestiden. Elforbruget udtrykkes i kwh (kilowatt-timer/hour) Effekt benyttelsestid = elforbrug (kw) (timer/h) (kwh) Der henvises til regler for brug af -materialer, se 12

15 El og gas Eksempel 1 Du bruger en brødrister (850 W) 8 minutter pr. dag. 850 W : 1000 = 0,850 kw 8 min. : 60 min. = 0,133 time Det årlige elforbrug er: 0,850 kw 0,133 h 365 dage = 41 kwh Eksempel 2 Du bruger sikkert ikke en håndmixer (150 W) hver dag, men måske kun 15 min. pr. uge. 150 W : 1000 = 0,150 kw 15 min : 60 min. = 0,25 time Det årlige elforbrug er: 0,150 kw 0,25 h 52 uger = 1,95 kwh Elforbrugets fordeling Elforbruget afhænger af boligens størrelse, antallet af familiemedlemmer og deres gode eller dårlige elvaner. Det har selvfølgelig også betydning, hvor mange elapparater man har, og om de er gamle eller nye. (I kapitlet Miljøvenligt køkken ser vi på elforbrug og besparelser i storkøkkener). Elforbrug i lejlighed Gennemsnit: kwh (uden elvarme) Fordeling: 20 % til køleskab og fryser 16 % til underholdning (TV, stereo, PC) 22 % til belysning 17 % til madlavning, emhætte m.m. 13 % til diverse (støvsuger, hårtørrer m.m.) 12 % til vaske- og opvaskemaskine (Kilde: Seas nve 2009.) Elforbrug i énfamiliehus Gennemsnit: kwh Fordeling: 13 % til køl og frys 19 % til belysning 8 % til underholdning (TV, stereo, PC) 16 % til vaskemaskiner og tørretumbler 9 % til madlavning, emhætte m.m. 12 % til diverse (støvsuger, hårtørrer m.m.) 16 % til fyr, cirkulationspumpe m.m. 7 % til opvaskemaskine 13

16 Miljø Elpriser Hvad koster el i de forskellige netselskaber? 2008 priser inkl. moms og afgifter, kr. pr. kwh. Odense Energi 1,77 kr. pr. kwh DONG Energy 2,12 kr. pr. kwh Dertil kommer abonnement Elprisen er sammensat således: Odense Energi 2008 Markedsel 47,80 øre/kwh Transport 22,21 øre/kwh Off. forpligtelser 4,30 øre/kwh Afgifter 67,50 øre/kwh 141,81 øre/kwh + moms, i alt 177,27 øre/kwh Det er i dag ret uoverskueligt, hvad man skal betale for sin strøm, da der findes forskellige produkter som basis, pulje og spot, hvor man i princippet selv skal shoppe rundt og finde den billigste udbyder i sit område. Strømtyve og skjult elforbrug Gamle apparater bruger ofte meget el og er dyre i drift. Et gammelt køleskab er en typisk strømtyv. Et nyt køle-/fryseskab (160/100 liter) bruger ca. 400 kwh pr. år, hvorimod et 10 år gammelt skab af samme størrelse når helt op på 725 kwh pr. år. Vandsenge, akvarier, elradiatorer og elvandvarmere er andre typiske eksempler på strømslugere. I kan selv fange strømtyvene ved at låne en el- måler ved det lokale el-selskab. Den kan sættes til stikkontakten og afsløre el-forbruget hos det mistænkte apparat. Boligen har også et skjult elforbrug. Det findes i mange el-apparater i form af en ellers meget bekvem stand-by funktion. Selv om effekten er lav, kan elforbruget fra stand-by funktioner nemt løbe op i 300 kwh om året. Der henvises til regler for brug af -materialer, se 14

17 El og gas Der er stor forskel i stand-by-forbruget fra apparat til apparat. Af skemaet fremgår variationer i forbruget. Underholdning Apparat Variation i elforbrug (kwh/år) TV 32 tommer, billedrør TV 32 tommer, LCD TV 24 tommer, LCD TV 42 tommer, plasma (Kilde: Elsparefonden, 2009) Tallene er ved 4 timer tændt hver dag og resten af tiden på standby. Vær også opmærksom på: Ure, clockradio, telefonsvarer, transformere fx halogenlamper, opladere til tandbørster, boremaskiner osv. Bedre elvaner Nøgleordene er energibesparelse og energieffektivitet. Ved lidt omtanke er det muligt at spare på elforbruget. Tænk dig om, når du laver mad og sluk for lyset, hvor du ikke har brug for det. Sluk for stand-by funktioner, når det er muligt. Brug også mindre el i spidsbelastningsperioderne. Det gør, at vi kan udskyde udvidelser af og bygning af flere kraftværker. Ved indkøb af nye el-apparater er det vigtigt at vælge energirigtige typer (kig efter energimærkningen). Ved at vælge de mest miljøvenlige apparater hjælper du miljøet, og i sidste ende sparer du selv penge på elregningen. Energipære. Pære 75 W alm. pære 15 W sparepære Besparelse Brændetid, timer Kviksølv i pæren 0 mg 5 mg 5 mg Kviksølv i kullene 22 mg 4 mg 18 mg Kviksølv i alt 22 mg 9 mg 13 mg Kulforbrug 228 mg 46 mg 182 mg CO 2 -udledning 510 kg 102 kg 408 kg Miljøbesparelsen: Udskiftning af en glødepære med en sparepære vil skåne miljøet. (Kilde: Lysteknisk Selskab, 1993). Selv om sparepæren indeholder kviksølv, er den mere miljøvenlig. Det hænger sammen med, at kul og olie til fremstilling af el også indeholder kviksølv. Det større elforbrug ved en almindelig pære overgår elforbrug til sparepære samt kviksølv i sparepæren. 15

18 Miljø Regnestykket bliver endnu mere fordelagtigt, når sparepæren afleveres til indsamling den er jo ved endt brug miljøfarligt affald. Energislugende lyskilder udfases frem til De matte glødepærer er allerede ude af handlen, og senere sker det samme for klare glødepærer og de mest energitunge af halogenpærerne. Gas Gas er brændsel på luftform. Det forefindes som naturgas og bygas. I Nordsøen findes store forekomster af naturgas. Gassen ledes i store gasrør til Jyllands vestkyst, hvorefter den sendes ud til forbrugerne, som bruger det til opvarmning af bolig. Naturgas er mere miljøvenlig i forhold til olie og kul. Naturgas får større og større udbredelse. Bygas blev i gamle dage produceret på et gasværk. I dag fremstilles det af naturgas. Bygas anvender man primært til madlavning (se Miljøvenligt køkken ). Naturgas varmekilde Olie som varmekilde CO 2 Kuldioxid kg kg Miljøregnskab for opvarmning af 2 ens huse i et år. (Kilde: Råd og Resultater, 4/97). NOx Kvælstofoxid 3-5 kg 5 kg SO 2 Svovldioxid 0,1 kg 2-8 kg Prisen for gas pr. m 3 er 4,72 kr. inkl. moms og afgifter. (Københavns Energi, 2008). Der er væsentlige miljøargumenter for at vælge naturgas: Mindre CO 2 udslip ved brug af gas i stedet for elektricitet fremstillet af kul. Virkningsgraden af gas er %, hvor kullet i bedste fald kun er ca. 65 %. Det betyder, at det koster mere i brændsel at producere en energienhed (fx kilojoule) med kul som energikilde end med gas som energikilde. Ingen bidrag til svovlsyreregn. Der henvises til regler for brug af -materialer, se 16

19 El og gas Elapparat Effekt i watt Elforbrug pr. time kwh Benyttelsestid Døgn Uge År Ca.-årligt elforbrug kwh Akvarium 100 ltr , timer 8760 timer 570 Barbermaskine 20 0,020 5 timer 30 timer 1 Boremaskine 500 0, min. 13 timer 7 Brødrister 850 0, min. 61 timer 50 Cirkulationspumpe 60 0, timer 8760 timer 525 El-kedel (2 ltr./dag) ,110/ltr. 80 El-ur 2 0, timer 8760 timer 20 Emhætte 200 0,200 1 time 365 timer 75 Fax nyt apparat 100 0,100 1 time 365 timer 35 Foodprocessor/røremaskine 500 0,500 * 18 timer 9 Fryseskab ca. 185 ltr. (ny) 125 1,200/døgn * 440 Fryseskab ca. 170 ltr. (spareskab) 95 0,800/døgn * 290 Fryseskab ca. 185 ltr. (gammel) 140 1,433/døgn * 525 Gasfyr incl. cirkulationspumpe (ny) 200 0,200 * 400 Oliefyr incl. cirkulationspumpe (ny) 160 0, Håndklædetørrer 60 0, timer 8760 timer 525 Håndmixer 150 0,150 5 min. 30 timer 5 Hårtørrer ,000 1 time 52 timer 50 Kaffemaskine (2 ltr./dag) ,100/ltr. * 75 Komfur kogeplader 1,000/døgn * 365 Komfur ovn (1 gang = opvarmning gange time ved 200 C) * Kummefryser ca. 285 ltr. (ny) 130 0,960/døgn * 350 Kummefryser ca. 310 ltr. (sparefryser) 76 0,680/døgn * 250 Kummefryser ca. 285 ltr. (gammel) 150 1,580/døgn * 575 Køle-/fryseskab ca ltr. (ny) 175 1,580/døgn * 575 Køle-/fryseskab ca ltr. (spare) 160 1,100/døgn * 400 Køle-/fryseskab ca ltr. (gammel) 150 1,980/døgn * 725 Køleskab u. box ca. 200 ltr. (ny) 105 0,700/døgn * 255 Køleskab u. box ca. 200 ltr. (spareskab) 80 0,270/døgn * 100 Køleskab u. box ca. 200 ltr. (gammel) 120 0,860/døgn * 315 Køleskab m. box ca. 140 ltr. (ny) 112 0,800/døgn * 290 Køleskab m. box ca. 125 ltr. (spareskab) 90 0,590/døgn * 215 Køleskab m. box ca. 140 ltr. (gammel) 100 0,970/døgn 355 Lysstofrør 40 0,040 4 timer 1460 timer 60 Mikrobølgeovn ,300 * 10 min. 61 timer 80 Opvaskemaskine 65 C (ny) 1,500/gang * 4-5 gange 217 gange 325 Opvaskemaskine 65 C (laveste forbrug) 1,300/gang * 4-5 gange 217 gange 280 Opvaskemaskine 65 C (gammel) 2,100/gang 4-5 gange 217 gange 455 PC 140 0,140 1 time 365 timer 50 Plæneklipper , timer 20 Pære almindelig 60 0,060 4 timer 1460 timer 90 Radio stereo 100 0,100 3 timer 1095 timer 110 Solarium ,500 1 time 52 timer 80 Sparepære 15 0,015 * 4 timer 1460 timer 20 Strygejern ,400 1 time 52 timer 20 Strålevarme ,000 1 time 52 timer 50 Støvsuger ,200 1 time 52 timer 60 Symaskine 75 0,075 1 time 52 timer 4 TV farve, excl. stand-by 100 0,100 3 timer 1095 timer 110 TV farve, incl. stand-by (21 timer) * 3 timer 200 Tørretumbler 2,700/gang * 3-4 gange 169 gange 455 Vaffeljern 900 0,900 * 3 timer 3 Vandvarmer ltr. pr. døgn fra 5 til 55 C 3200 Varmeovn med blæser ,000 1 time 365 timer 730 Varmepude/tæppe 75 0,075 * 3 timer 156 timer 10 Vaskemaskine 95 C (ny) 1,800/gang * 1-2 gange 66 gange 120 Vaskemaskine 60 C (ny) 1,100/gang * 2-3 gange 112 gange 125 Vaskemaskine 40 C (ny) 0,600/gang 2-3 gange 134 gange 80 Vaskemaskine (ny) i alt Årets totale vaskeforbrug 320 Vaskemaskine (gammel) i alt Årets totale vaskeforbrug 415 Video incl. stand-by (23 timer) 1 time 95 Æggekoger 350 0,045/gang 1 gang 365 gange 15 * med termostat eller trinomskifter. Elvarme 80 kwh pr m 2 pr. år Vandseng 1-3 kwh pr. døgn Tallene er gennemsnitsværdier. Der kan i praksis forekomme store afvigelser afhængig af apparatstørrelser og brugsvaner. * 17

20 Miljø Opgaver 1. Hvorfor er det vigtigt at spare på energien? 2. Både fossilt brændsel og biobrændsel udvikler CO 2, men hvorfor er biobrændsel mest miljøvenlig, og hvorfor kalder man biobrændsel for CO 2 neutral? 3. Undersøg, hvilke vedvarende energikilder der har størst udbredelse. 4. Opstil en liste over el-spareråd for dit eget hjem. 5. Lån en el-måler og undersøg forskellige apparaters elforbrug; er der nogle strømtyve? 6. Udregn det årlige elforbrug ved brug af en pc er 45 minutter pr. dag. 7. En 60 W pære, der brænder 4 timer om dagen, udskiftes med en 11 W lavenergipære. Hvad er den årlige besparelse i kwh? 8. Udregn dit eget årlige elforbrug derhjemme, evt. kun for køkkenområdet og sammenlign resultaterne. 9. Undersøg prisen for 1 kwh hos dit elselskab og beregn, hvor meget dit eget elforbrug koster dig. 10. Mål/beregn elforbruget ved forskellige el-apparater i skolens køkkener. 11. Undersøg prisen for gas i dit område. 12. Tjek dit standbyforbrug på internettet. Der henvises til regler for brug af -materialer, se 18

21 Forurening Miljø Forurening Der er noget i luften Luftforurening er en stor trussel mod klimaet på jorden. Klimaet er begyndt at ændre sig. Temperaturen stiger, og vi får varmere somre. Det er selvfølgelig dejligt for os, der bor i Danmark, men for andre lande betyder det storme og oversvømmelser. Lande har oplevet tørke som aldrig før. Der er kommet en ubalance mellem naturens egen rensekapacitet og den menneskeskabte forurening. Når vi afbrænder fossilt brændsel kul, olie og naturgas udvikles der CO 2 kuldioxid. Planter og træer forbruger CO 2. De renser gratis luften for os. Men planterne og træerne kan ikke mere klare rensningen alene. Vi er nødt til at finde balancen igen ved at begrænse CO 2 udslippet og ved at øge skovarealerne. Fotosyntese gratis rensekapacitet. Fotosyntesen hjælper med at rense luften. Planterne optager kuldioxid og udskiller ilt. Vi har i mange år forurenet for meget, og det har haft indflydelse på atmosfæren omkring jorden. Vi har fået en øget drivhuseffekt af den menneskeskabte forurening fra afbrænding, fabrikker, biler m.m. Drivhuseffekt Det ydre rum Atmosfæren Jorden modtager hele tiden energi fra solen. Jorden modtager hele tiden energi fra solen. Noget af energien kastes tilbage til verdensrummet fra luften, skyerne og jordoverfladen. Men hovedparten af energien optages af jorden og havet. Fra jorden udsendes varmestråler til atmosfæren og det ydre rum. Der henvises til regler for brug af -materialer, se

22 Forurening Disse varmestråler optages af de forskellige gasser, der er i atmosfæren blandt andet CO 2 og metan (CH 4 ). Gasserne udsender energien igen, og en del sendes tilbage til jordoverfladen. Drivhuseffekten. Solens stråler kan let passere. Varmestrålerne bliver stoppet af glasset og varmer drivhuset op. Gasserne virker som glasset i et drivhus. Solens stråler kortbølgede stråler kan let passere, men varmestrålerne langbølgede stråler bliver stoppet af glasset, og varmer drivhuset op. Uden en naturlig drivhuseffekt ville der ikke være liv på jorden, og da ville temperaturen være gennemsnitlig 33 C lavere. Fossilt brændsel Fossilt brændsel er en fælles begreb for brændsel, som hentes op af jorden. Kul, olie og naturgas er fossilt brændsel. Kul, olie og naturgas er dannet ud fra levende organismer, der i millioner af år har ligget i jorden uden at rådne op. Når kul, olie og naturgas brændes, udnyttes energien, og der frigøres CO 2. Forureningen med CO 2 fra kul, olie og naturgas er som forholdet 100, 80, 60. Drivhusgasser Kuldioxid CO 2 CO 2 er den drivgasudledning, som dansk politik satser meget på at få formindsket. Siden industrialiseringen er atmosfærens indhold af CO 2 steget med 30 %. Det tager mange årtier, før atmosfæren finder ligevægten igen. For at styre drivhuseffekten, er vi nødt til at undgå for megen CO 2 -udslip. CO 2 dannes ved enhver forbrænding af fossilt brændsel samt ved biologisk forbrænding, dvs. ånding, gæring og frøspiring m.m. Planter og træer forbruger CO 2, men vi producerer mere CO 2, end planter og træer kan omdanne. CO 2 produceres i stor mængde ved bilkørsel (afbrænding af benzin), ved afbrænding af kul og olie i forbindelse med fremstilling af elektricitet samt opvarmning af boliger. Kun cirka 8 % af energiforbruget produceres med vedvarende energikilder, der ikke udleder CO 2. Bilkørsel producerer CO 2. 20

23 Miljø Metangas CH 4 Atmosfærens koncentration af metan er mere end fordoblet siden industrialiseringen. Produktionen af metan er i høj grad knyttet til produktion af fødemidler, gylle og tarmluft fra husdyr samt forskellige former for affaldsbehandling. Lattergas N 2 O Lattergas dannes ved nedbrydning af organisk materiale, industrielle processer, afbrænding af biomasse samt landbrugets brug af kvælstofgødning. Indholdet af lattergas i atmosfæren er siden industrialiseringen steget med 14 %. Halocarboner Halocarboner er forbindelser af kulstof og fluor, klor, brom eller jod. Halocarboner, som indeholder klor og fluor (CFC og haloner m.fl.), kan både forøge drivhuseffekten og nedbryde ozonlaget. Halocarboner er menneskeskabte med få undtagelser. Halocarbonerne fremstilles til brug i køleskabe, spraydåser, skumplast m.m. De er længe om at blive nedbrudt i atmosfæren. Drivhuseffekt teori eller virkelighed? Nye teorier vedrørende klimaændring... Den verdenskendte engelske videnskabsmand Nigel Calder udgav i foråret 1997 en bog med forskningsresultater omkring klimaændringer på jorden Den magiske sol. I bogen refereres til forskningsresultater, der viser, at ændringer der er sket i forrige århundrede, bedre forklares ved ændringer i solens aktivitet end ved den menneskeskabte stigning i atmosfærens CO 2 koncentration. Herved svækkes grundlaget for den kraftige politiske og økonomiske indsats i dansk og international miljøpolitik på dette område. I 1950 erne og 1960 erne mente man, at en klimatisk afkøling var på vej. Man talte om en ny istid. Men i 1980 erne begyndte man at fokusere på drivhuseffekten og temperaturstigninger som et resultat af forurening. I Danmark er det især Bjørn Lomborg, der er kendt for at kalde drivhuseffekten for overdrevet. Der henvises til regler for brug af -materialer, se 21

24 Forurening Nedbrydning af ozonlaget I atmosfæren km over jordens overflade ligger ozonlaget. Ozon er en luftart, der består af tre iltatomer O 3. Ozonlaget beskytter for solens skadelige ultraviolette stråler. Disse UV-stråler skal vi passe på, da de øger risikoen for hudkræft og øjensygdomme på mennesker. Det er derfor, vi beskytter os om sommeren med solcreme og solbriller. UV-stråler kan også gøre skade på plantevækst og mikroorganismer, hvorved fødekæderne kan blive forstyrret. Halocarboner indgår i en kemisk forbindelse med O 3, hvorved ozon ødelægges. Ozonlaget kan gendannes over mange år, men det kræver, at det får ro for halocarboner. De ozonlagnedbrydende stoffer afvikles efterhånden og erstattes af mindre farlige stoffer. Det sker ved politiske aftaler, nationalt såvel internationalt. Syreregn Vi udleder til atmosfæren stoffer som svovldioxid og kvælstofforbindelser. Det er energisektoren, trafik og landbruget, der står for den største udledning. Disse stoffer går i forbindelse med vanddampene i luften og kommer tilbage til jordoverfladen som syreregn. Regn, sne eller slud med en ph værdi under 5,65 kaldes syreregn, og den har en kraftig ødelæggende effekt med skovdød, døende søer, bygningsværker og monumenter, der forvitrer, til følge. Regn, sne og slud, der indeholder syre, kaldes syreregn eller sur regn. Der dannes svovlsyre fra svovldioxid, og der dannes salpetersyre fra kvælstofoxid. De fleste dyre- og plantearter er følsomme over for omgivelsernes surhedsgrad. Falder ph-værdien i en sø til under 4, vil de fleste organismer dø. Syreregn skader kendte bygninger. 22

25 Miljø Dannelse af svovlsyre. 2SO 2 + O 2 2SO 3 SO 3 + H 2 O H 2 SO 4 Dannelse af salpetersyre og salpetersyrling. NO x + H 2 O HNO 3 + HNO 2 I løbet af 1950 erne og 1960 erne blev luften i byerne mere og mere forurenet af synlige sodpartikler fra lokale kraftværker, der fyrede med kul. Man byggede højere og højere skorstene, men transporterede blot den forurenede luft til naboerne. I dag benytter man forskellige miljøanlæg til at formindske luftudledningen af svovl, kvælstofoxider og askepartikler. Og det går den rigtige vej med at nedbringe syreregnen. Afsvovlingsanlæg I et afsvovlingsanlæg vaskes røgen med en blanding af vand og kalk. Kalk, vand og svovl danner mineralproduktet gips. Processen er ret enkel: kalk + svovl gips Gipsen bliver sendt til en fabrik, som laver gipsplader, der bruges i byggeindustrien som vægplader. Et afsvovlingsanlæg fjerner omkring % af svovlforbindelserne i røgen. Denox-anlæg Et denox-anlæg består af ammoniaktilledning og en katalysator. I katalysatoren sker en kemisk proces mellem ammoniakken, kvælstofoxiderne og ilten i røgen, og der dannes vand og frit kvælstof. Denox-anlægget fjerner ca. 80 % af kvælstofoxiderne i røggassen. Askeudskillere Røgen bliver renset for askepartikler. Det kan gøres elektrostatisk eller ved filter. Naturgas giver mindre udledning af CO 2. Udslip af kvælstofoxider (NOx), som forurener luften, er slemt for folk med astma og lignende sygdomme. Også her gælder det, at kun en lille del af det, der udsendes i Danmark, afsættes inden for landets grænser. I forbindelse med syreregn gælder det, at afbrænding af naturgas er at foretrække frem for olie og kul. Der henvises til regler for brug af -materialer, se 23

26 Forurening Naturgas forurener langt mindre med CO 2 og kvælstofoxider. Ved afbrænding af naturgas udvikles slet ikke svovlforbindelser. Kilde: Energi-LEX Tungmetaller og dioxiner Tungmetaller virker som farlige miljøgifte. Tungmetaller er metaller, som har en vægtfylde på mere end 5 g/cm 3 eksempelvis bly (Pb), cadmium (Cd), krom (Cr) og kviksølv (Hg). Tungmetaller nedbrydes langsomt i naturen og ophobes i fødekæderne. Myndighederne prøver at begrænse brugen af dem. Dette sker gennem forbud og fastsættelse af grænseværdier for udslip. Tungmetaller er ikke kun skadelige for dyr, men også for mennesker, som ofte er sidste led i fødekæden. Cadmium kan give nyre- og leverskader. Bly og kviksølv kan give skader på nervesystemet. Hos gravide kvinder kan kviksølv overføres til fostret, og i værste fald kan barnet blive født med hjerneskade. Store mængder bly kan endvidere give indlæringsproblemer. Krom anses for kræftfremkaldende. Ved forbrænding af affald udslippes tungmetaller som kviksølv og cadmium. Disse falder tilbage til jorden og indgår i fødekæden. Hovedparten af de tungmetaller, vi får ind i kroppen, indtages gennem kosten (se i øvrigt kapitlet Mad, miljø og folkesundhed ). Fra starten af 1980 erne og frem til i dag er der sket et væsentligt fald i udslippet af kviksølv, både til jord, luft og vand. Dette skyldes blandt andet en kraftig nedgang i brugen af kviksølv samt en stor indsats for at indsamle brugt kviksølv. Koncentrationen af tungmetaller i fisk bruges blandt andet som udtryk for havets renhed. Fisk fanget på åben hav er som regel mindre forurenet end fisk fanget langs kyster og i søer. Ved forbrænding af plast frigives tungmetaller og de farlige giftstoffer PCDD og PCDF, også kaldet dioxiner og furaner. Den væsentligste kilde til spredning af disse stoffer er netop affaldsforbrænding, især forbrænding af plast, der indeholder klor. Dioxiner anses for at være farlige for mennesker, da de er kræftfremkaldende. Gravide frarådes at spise mere end 100 g om ugen af store rovfisk som fx tun, da der er et stort indhold af kviksølv i dem. 24

27 Miljø Forurenende stoffer og skadevirkning I nedenstående skema er de væsentligste forureningskilder samlet. I skemaet kan man også finde forureningskilderne samt skadevirkninger på mennesker og miljø. Forurenende stof Vigtige forureningskilder Skadevirkning på mennesker Skadevirkning på miljøet Svovldioxid (SO 2 ) Forbrænding af svovlholdige brændsler som kul og olie. Forværring af åndedrætssygdomme hos fx astmatikere. Sur nedbør, som kan skade økosystemer på land og i vand. Nedbrydning af materialer. Kvælstofoxider (NOx) Forbrænding af kul, olie, benzin og naturgas. Øger risikoen for åndedrætssygdomme. Bidrager til fotokemisk smog og dermed til øget risiko for lungesygdomme, nedsat åndedrætsfunktion, irritation af øjne, næse og hals. Sur nedbør, som kan skadeøkosystemer på land og i vand. Er sammen med VOC er*) en væsentlig komponent i foto-kemiske reaktioner, som kan medføre forhøjede ozonniveauer. Partikler (herunder sod) Fyrings- og forbrændingsanlæg, industri og trafik. Støvpartiklerne kan være giftige eller være bærere af giftige eller kræftfremkaldende stoffer. Partiklerne kan irritere åndedrætssystemet og lungevævet. Tilsmudsning af bygninger og kulturgenstande i byområder. Medvirker til skader på dyr og planter. Bly Benzinbiler. Påvirkning af nervesystemet og evnen til at danne hæmoglobin. Kulilte (CO) Biltrafik. Kan påvirke hjerte- og karsystemet og forværre symptomer på hjerte- og karsygdomme. Assimileres i dyr og planter. Skadelig for dyr. Flygtige organiske forbindelser (VOC) Trafik og industrielle processer. Visse af stofferne, fx benzen, er kræftfremkaldende. Medvirker ved dannelse af fotokemiske oxidanter (især ozon). Ozon (O 3 ) ved jorden Sekundær forurening, der dannes ud fra VOC er*) og kvælstofoxider. Kan påvirke lungefunktionen, give hovedpine og irritation af øjnene. Skader på plantevækst. Kilde: Tal om natur og miljø, Miljøministeriet, 1994 *) VOC: flygtige organiske forbindelser. Der henvises til regler for brug af -materialer, se 25

28 Forurening Truslen mod dyreog plantearter Den biologiske mangfoldighed også kaldet biodiversitet er truet som følge af menneskets behov for plads og ressourcer. Ved nedfældning af regnskoven forringes imidlertid levevilkårene for mange arter så voldsomt, at de uddør med en hastighed, vi ikke har kendt til tidligere. Man har ikke noget særligt godt overblik over, hvor mange arter der forsvinder hvert år. Men tallet er under alle omstændigheder stort. Nogle skøn går på, at der hvert 10. år forsvinder mellem 1-11 % af alle klodens arter. I Danmark er der således siden 1850 forsvundet over 300 arter. Over 3000 danske dyr og planter er nu listet som sjældne eller truede. Pandaen er et eksempel på et udryddelsestruet dyr. Opgaver 1. Forklar forskellen på udtrykkene drivhuseffekt og hul i ozonlaget. 2. Syreregns påvirkning af kalkstatuer/monumenter. Tavlekridt puttes i forskellige glas med fx cola og husholdningseddike. Observer, hvor hurtig kridtet bliver opløst. 3. Påvisning af klor i plast. Opvarm enden af en kobbertråd i en gasflamme, til den ikke mere lyser grønt. Herved får man brændt en eventuel belægning af kobberoxid af tråden. Stik derefter den varme tråd i plastprøven. Hold igen tråden ind i flammen. Lyser den kraftigt grønt, er der påvist klor. Plasten er da sandsynligvis PVC. (Klorioner brænder med en grøn flammefarve). 26

29 Mennesker og miljø Mennesker og miljø Mennesker og miljø Vor fælles jord Alle mennesker ejer noget i fællesskab, nemlig jorden, havet og luften. Havet og luften kender ikke grænserne mellem landene. Derfor har vi alle et ansvar for den også den forurening, vi eksporterer til vores nabolande. Vi er fælles om jorden, havet og luften omkring os. Vi skal være fælles om at afgøre, hvilke miljøproblemer vi har, og i hvilken rækkefølge de skal løses. Vi skelner imellem globale og regionale miljøproblemer. Blandt de mest diskuterede globale miljøproblemer er: Drivhuseffekten. Nedbrydning af ozonlaget. Truslen mod dyre- og plantearter. Af vigtige regionale miljøproblemer kan nævnes: Forurening af grundvand, have og søer. Oversvømmelse. Fældning af regnskovene. Skovdød. Befolkningstilvæksten. Et globalt miljøproblem er udryddelse af dyrearter som følge af, at deres naturlige levested forsvinder eller indskrænkes. 27

30 Miljø Et eksempel på en international organisation, der arbejder meget med globale miljøproblemer, er Greenpeace. Denne organisation har som hovedformål at hindre overgreb på naturen gennem ikkevoldelige aktioner for at sikre fred og økologisk balance. Et regionalt miljøproblem er forureningen af grundvand, have og vandløb. 28

31 Mennesker og miljø International miljøpolitik Det kræver et tæt internationalt samarbejde at løse de globale miljøproblemer. Det kræver også tæt internationalt samarbejde at gøre vore politikere opmærksomme på miljøproblemerne. Brundtland-rapporten Vores fælles fremtid Politikere arbejder internationalt omkring miljøproblemer. Her nævnes forskellige tiltag i de senere år. I 1987 udsendte FN kommissionen for miljø og udvikling rapporten Vores fælles fremtid. Rapporten kaldes ofte Brundtland-rapporten og er opkaldt efter daværende kommissionsformand, tidligere statsminister Gro Harlem Brundtland fra Norge. Den kom frem til det resultat, at vi er godt i gang med at ødelægge vores fælles jord. Faktisk er vores eksistens truet. Kun gennemgribende ændringer i udviklingen kan redde os. Rapporten anbefalede blandt andet, at de industrialiserede lande halverer deres energiforbrug i løbet af år. Rapporten anbefaler blandt andet, at de industrialiserede lande halverer deres energiforbrug i løbet af år. Bæredygtig udvikling Ordet bæredygtig udvikling er et vigtigt begreb i Brundtlandrapporten. Skal udviklingen være bæredygtig, betyder det, at vore børn og børnebørn skal kunne det samme som du og jeg: Drikke rent vand grundvandet skal forblive rent. Indånde rent luft også i byerne. Dyrke og spise afgrøder og fange fisk i havet. Det modsatte af bæredygtig udvikling er at drive rovdrift på jordens ressourcer, udpine jorden og udrydde dyrearter. 29

32 Miljø Vi må ikke forhindre vore efterkommere i at gøre det, vi selv har mulighed for at gøre såsom at bade i rent vand. Brundtlandrapporten definerer bæredygtig udvikling på denne måde: En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. Rio konferencen I juni 1992 samledes mange af verdenens topledere og miljøgrupper i Rio de Janeiro i Brasilien. Man var enige om, at man nu måtte gøre noget i fællesskab for vores miljø. Man kom frem til, at industrilande skal ændre forbrugs- og produktionsmønstre. Vi kvæles i affald, og vores klima ændrer sig, når vi afbrænder træ, kul, naturgas og olie. Udviklingslandenes største problem er overbefolkning og rovdrift på naturen. Der blev sat nogle mål for, hvad de enkelte lande skal gøre for at forbedre miljøet. Det er samlet i et handlingsprogram Agenda 21. Agenda 21 betyder dagsordenen for det 21. århundrede (år 2000 og frem). I 1997 i Kyoto i Japan lavede man en klimaaftale for at stabilisere koncentrationen af drivhusgasser på et niveau, som ikke var farligt for mennesker. Målet var at reducere CO 2 -udslippet med 5 % inden 2012 i forhold til 1990-niveauet. I EU besluttede man at reducere med 8 %. Det betyder for Danmark, at CO 2 skal nedbringes med 21 % for at nå målet. 30

33 Mennesker og miljø Johannesburg topmødet I 2002 afholdt man et verdenstopmøde i Johannesburg, Sydafrika, hvor man vedtog en handlingsplan, der angav retningslinjer og henstillinger til landene om at styrke arbejdet for en global, bæredygtig udvikling. I Danmark medførte det en strategi med fokus på otte mål og principper: 1. Velfærdssamfundet skal udvikles, og der skal ske en afkobling af sammenhængen mellem vækst og miljøpåvirkning. 2. Der skal være et sikkert og sundt miljø for alle, og vi skal opretholde et højt beskyttelsesniveau. 3. Vi skal sikre en høj biologisk mangfoldighed og beskytte økosystemerne. 4. Ressourcerne skal udnyttes bedre. 5. Vi skal yde en aktiv international indsats. 6. Miljøhensyn skal indgå i alle sektorer. 7. Markedet skal understøtte bæredygtig udvikling. 8. Bæredygtig udvikling er et fælles ansvar, og vi skal måle fremskridt. Folketinget udarbejder også handlingsplaner for fx vandmiljø, affald og genanvendelse. Cop15 I december 2009 samledes verdens ledere i København for at udforme en klimaaftale, der bl.a. skulle sætte grænser for CO 2 -udledningen. Man nåede frem til en såkaldt Copenhagen Accord, der er en ikke bindende aftale, altså nærmest en hensigtserklæring. De lande, der skriver under, forpligter sig til at indberette, hvad de har sat som mål for begrænsning af CO 2 -udledningen. Men de er ikke bundet til at nå målene. Man er enig om at mødes igen i 2010 for at komme en egentlig aftale nærmere. Udledning af CO 2 -tons pr. indbygger pr. år USA Norge Danmark Tyskland Japan Kina Indien Tallene er stigende for lande som Indien og Kina. Kilde: CDIAC 2004 Danmark udleder dobbelt så meget CO 2 pr. indbygger som gennemsnittet af verdens lande, så det er nødvendigt at gøre en indsats. Grønne afgifter I Danmark har vi politisk valgt at indføre grønne afgifter for at få virksomheder og forbrugere til at handle mere miljøvenligt. Samtidig giver staten tilskud til miljøvenlige projekter og tiltag fx solfangere, 31

34 Miljø økologi m.m. Gennem økonomistyring prøver man på den måde at regulere miljøet og mindske forureningen. Grønne afgifter tillægges forbrugeren ved brug af el og vand: Elafgift, CO 2 - og SO 2 -afgift samt vandafgift. Det skal kunne betale sig at spare... I 2008 udgør statsafgiften på el og vand i gennemsnit ca. 50 % af forbrugerprisen. Miljøstyring Mange store virksomheder har i dag en nedskrevet miljøpolitik. En miljøpolitik fortæller, hvilken overordnet ide og målsætning inden for miljø virksomheden har. I den forbindelse har virksomheden gjort sig overvejelser i forbindelse med produktionen, medarbejderne og samfundsspørgsmål. At styre en sådan miljøpolitik kan være ganske vanskelig. Virksomheden er nødt til at kortlægge produktionen og prøve at minimere energispild og vandspild. De anvendte produkter skal være miljøvenlige, og man er nødt til at have en indkøbspolitik. Det har vist sig for nogle virksomheder, at de har haft store besparelser ved at miljøstyre. Miljøvenlige produkter har vist sig at være meget billigere ved indkøb, og det er et voksende krav fra forbrugeren, at de færdige produkter skal være miljørigtige fra vugge til grav. Miljøstyring betyder at styre indgående og udgående produkter miljømæssigt. Luftforurening Støj Lugt Vand Råvarer Energi Kemikalieaffald Produkt Spildevand Fast affald EMAS er EU s miljøcertificering. Bruges for industrivirksomheder. Der findes flere systemer, som går ud på at styre miljøet. Her kan nævnes: Grønne regnskaber, ISO og EMAS. Inden for hotel- og restaurantbranchen er Den Grønne Nøgle et godt eksempel på, hvordan miljøet er vægtet højt. 32

35 Mennesker og miljø Flere og flere gæster vælger overnatningsmuligheder, der tænker miljøvenligt. I et forsøg på at imødekomme dette, har man inden for turisterhvervet udviklet et miljømærke kaldet Den Grønne Nøgle. At fremstå som miljøbevidst kan i dag være et vigtigt element i virksomhedens image. Desuden kan der spares penge på at tænke miljørigtigt. For at få tildelt Den Grønne Nøgle skal virksomheden efterleve specifikke kriterier. Desuden skal virksomheden udarbejde en miljøpolitik, fastsætte langsigtede mål for miljøarbejdet. Den Grønne Nøgle hoteller og vandrehjem med miljøcertifikat. Den Grønne Nøgle har opstillet kriterier i tre kategorier: Obligatoriske. Tidsobligatoriske. Frivillige kriterier. Alle obligatoriske kriterier skal være opfyldt, før en virksomhed kan få tildelt miljømærket. De tidsobligatoriske kriterier skal være opfyldt mellem tre og tolv måneder efter tildelingen. Eksempler på obligatoriske kriterier: Toiletter, vandhaner og brusere er særlige vandbesparende modeller. Der anvendes kun miljøskånsom sæbe og shampoo samt vaske- og rengøringsmidler. Alt affald sorteres. Der er indført varmestyring. Der tilbydes økologiske produkter på morgenbordet. Der tilbydes røgfri værelser. Alt papir er miljømærket. Eksempler på tidsobligatoriske kriterier: Virksomheden har udarbejdet individuel miljøpolitik, miljømål og handlingsplaner. Der stilles miljøkrav til alle større underleverandører. Eksempler på frivillige kriterier: Kompostering af grønt køkkenaffald. Anvendelse af vedvarende energi. 33

36 Miljø Miljømærker Der findes i dag et stort udbud af varer, og det kan være svært at finde rundt i, om det er det ene eller det andet produkt, der er miljøvenligt. Der findes rettesnore for de adskillige miljømærker, du kan gå efter. De har hver enkelt en miljøgaranti inden for et område, det være sig forskellige lande eller produktområder. Statskontrolleret økologisk. Statens røde Ø bruges for økologiske landbrugsvarer, der er dyrket eller pakket i Danmark. Økologiske avlere kontrolleres af staten ved anmeldte og uanmeldte kontrolbesøg. Ø-mærket er det mest kendte miljømærke herhjemme. EU s økologimærke. EU s økologimærke er gyldigt fra december 1999 i alle EU-lande. Mærket er frivilligt og kan benyttes til landbrugsprodukter, der opfylder EU s krav på økologisk jordbrug. Det nordiske miljømærke ( Svanen). En miljømærkning, der omfatter alle forbrugsvarer minus fødevarer. Maj 1997 blev det besluttet i Folketinget, at Danmark skulle tilslutte sig miljømærkningen. Svanemærket omfatter nu Norge, Sverige, Island, Finland og Danmark, og i Sverige kender 96 % af befolkningen mærket. Miljømærket findes mest på papirvarer og rengøringsmidler i Danmark. EU s miljømærke ( Blomsten). EU s miljømærke er ikke rigtig slået igennem i EU-landene endnu. Der har været nogle problemer om niveauet for miljøkriterierne. I Danmark kan mærket findes på bl.a. tekstiler og maling. MAX HAVELAAR Max Havelaar. Max Havelaar er et mærke for bæredygtig handel. Mærket findes fx på kaffe, bananer og kakao. Bønderne sikres en mindstepris for deres varer, og de skal arbejde hen imod en økologisk bæredygtig produktion. Mærket er internationalt. 34

37 Mennesker og miljø Genbrugssymbolet er blot et informationsmærke til forbrugeren om produktet/flaskens egnethed for genbrug. Mærket har ikke noget med miljøbelastningen at gøre. Forest Stewardship Council (FSC) er et miljømærke for træprodukter fx havemøbler. Mærket garanterer, at træet kommer fra bæredygtig skovbrug. Det betyder, at der tages hensyn til skovens befolkning, planter og dyrearter. Produkterne kan godt være op til 30 % dyrere. Genbrugssymbolet. EU s energimærke er obligatorisk på alle hvidevarer, der er omfattet af ordningen. Producenterne skal fremstille etiket og brochure. Energiforbruget skal kunne læses på etiketten. Opgaver Forest Stewardship Council. 1. Find i fællesskab eksempler på de senere års miljøkatastrofer. 2. Undersøg de forskellige politiske partiers miljøpolitik. Du kan finde informationerne via internettet. 3. Har din kommune en miljøpolitik, og hvad siger den? 4. Undersøg, hvad de nuværende grønne afgifter omfatter. 5. Undersøg, om der er fulgt op på klimatopmødet i København, december 2009, med en bindende aftale. EU s energimærke. 35

38 Miljøvenligt køkken Miljøvenligt køkken Miljøvenligt køkken I køkkenet går det ofte stærkt, så det drejer sig om at indarbejde nogle miljøvenlige rutiner. Det kan i starten tage tid, men efterhånden vil det blive en del af det daglige arbejde at handle miljøbevidst. En miljøvenlig produktion i køkkenet kræver samarbejde og er baseret på et fælles ansvar. Miljøbevidstheden kan ikke lægges på hylden derhjemme, inden man går på arbejde. Der må tænkes miljøbevidst både i ens eget køkken og i køkkenet på arbejdspladsen. Et væld af emballage Emballage er til for at beskytte varerne fra producenten til forbrugeren. Den skal beskytte varerne for at blive trykket og af hygiejniske grunde. Emballagens form, farve og udsmykning har stor betydning for varesalget. Nye produkter bliver ofte solgt på emballagens form, farve og reklame. Emballagen fylder meget i vores affald. Men emballagen fylder meget i vores skraldespande. En skraldepose i køkkenet kan hurtigt fyldes op med kartoner fra sæbepulver, mælk og juice, konservesdåser, jordbærbakker m.m. Disse emballager er vanskelige at undgå, og ofte er varerne overemballeret. Producenterne og forbrugerne er dog gennem de sidste 10 år begyndt at ændre holdning til emballagemængden. Emballage skal i dag være miljøvenlig og skal fylde mindst muligt. Det forholder sig sådan, at produktionsmængden er steget mens emballagemængden er faldet. I køkkenet bruger vi igen emballage, når vi skal opbevare maden til senere brug. Her har vi selv direkte indflydelse på at bruge miljøvenligt materiale og minimere affaldsmængden. 36

39 Miljø Emballage i det miljøvenlige køkken: Undgå husholdningsfilm med PVC brug film fremstillet af polyethylen (PE). Undgå stanniol det er fremstillet af aluminium under nogle meget energikrævende processer og kan ikke forbrændes. Genbrug glas og plastbeholdere til opbevaring af mad. Emballage, der ikke genbruges, sorteres efter materiale og afleveres på kommunale opsamlingssteder. Madaffald fra storkøkken Madaffald fra storkøkkener genbruges, fortrinsvis som biogas. Alle storkøkkener med mere end 100 kg madaffald om ugen skal deltage i en ordning, hvor maden bliver indsamlet, behandlet og genanvendt. Dette er lovbefalet. Energiforbrug Undgå helst plastikfilm. Det er vigtigt at spare på elektricitet og begrænse ressourceforbruget af hensyn til miljøet, men som sidegevinst opnås en sundere økonomi. Bedre elvaner kan nedsætte elforbruget ca. 25 % i et storkøkken. Køl/frys, komfur/ovn og opvask er de største poster i et institutionskøkken. I restauranter og cafeterier udgør ventilation og belysning en større andel end i et institutionskøkken. Der henvises til regler for brug af -materialer, se 37

40 Miljøvenligt køkken Opvaskemaskinen er et af de mest elforbrugende apparater i storkøkkener. Ved at samle opvasken sammen kan man nedsætte perioderne mellem kurvene. Kurvene fyldes herved også op, og man får færre vaske. Opvaskemaskiner bør først tændes før brug, og man kan i øvrigt forsøge at lægge opvasken uden for kraftværkernes spidsbelastningsperioder. Køl og frys står for omkring 25 % af elforbruget i restauranter, cafeterier og institutionskøkkener. Køl- og fryseskabe skal have den rette temperatur, da elforbruget stiger med 5 %, for hver grad temperaturen sænkes. Pakninger omkring dørene skal slutte tæt, og køl/frys skal være placeret væk fra varmekilder som ovne og komfurer. Ved renholdelse af køl, frys og lyskilder kan opnås en yderligere elbesparelse. Opvask i et storkøkken. Det er en god idé at lægge frostvarer på køl 1 dag, før det skal bruges. Kulden fra 1 kg frossent kød svarer til ca. 1 times elforbrug. Miljøvenlig kogekunst Der er forskellige typer af varmeelementer på komfurer. De mest brugte er massekogeplader, glaskeramiske plader, induktion og gasblus. Den almindelige massekogeplade er den mindst energiøkonomiske, da meget af varmen går tabt. Glaskeramiske kogeplader har et lidt lavere varmetab og kun en elbesparelse på 0-0,2 % i forhold til masseplader (dog giver de glaskeramiske High Light plader en besparelse på %). Massekogeplader. De nyeste induktionsplader fungerer ved et magnetfelt, der i princippet kun opvarmer gryden. Induktionsvarme giver en hurtig opvarmning og en kortere tilberedningstid. Samtidig giver finesser med elektronisk tids- og effektstyring en bedre udnyttelse af energien. Der kan opnås en besparelse på ca. 30 % ved overgang fra glaskeramiske plader til induktionsplader. Ulempen ved induktionsplader er prisen, og de kræver gryder og pander med magnetisk materiale i bunden (kobber, aluminium og glas kan ikke anvendes). 38

41 Miljø Ud fra naturgas fremstiller man bygas, og det er bygas, der afbrændes i gasblus. Det er ikke bare billigt at bruge gas i madlavningen, men bygas har også mange miljømæssige fordele. Gasblus. Gasblus er kokkens foretrukne energiform. Det er jo heldigt, da gas giver en væsentlig nedsættelse af både energiforbrug og forureningsmængde. Ud over mindre forurening med CO 2 reducerer et gaskomfur også svovl-forureningen med 100 % sammenlignet med et elkomfur. Vandforbrug Opvasken er en af de store vandslugere i storkøkkenet. Det er vandbesparende at fylde kurvene op, og hvis opvaskemaskinen har forspuling, er det unødvendigt selv at forspule servicet. Der anvendes desuden meget vand til grovtilberedning. Undgå at rense, skylle og skrælle grøntsager under rindende vand. Brug i stedet en balje, hvis det er muligt. Gør rent bare ved at feje, det sparer på vandforbruget. Når man gør gulvet rent i køkkenet, behøver man ikke at bruge spuler. I mange tilfælde gøres dette blot for at fjerne madrester, hvor der nemt i stedet kunne fejes eller bruges gummiskraber. Gulvet kan også blive rent uden brug af spuler. Ved at anvende spandesystemet har man endvidere bedre mulighed for korrekt dosering af rengøringsmidler. Rengøringsmidler I husholdningen kan vi skåne miljøet ved at være bevidste om de rengøringsmidler, som vi bruger. Hvis vi ser på hylderne i supermarkedet, bugner det med pakninger i alle størrelser og i alle farver. Der er et utroligt udvalg, og der bruges mange ressourcer i reklamepenge for at få os til at købe et specielt produkt. Faktisk behøver vi kun 3 ting for at holde et køkken i hjemmet rent: Varmt vand, universalrengøringsmiddel samt eddikesyre til afkalkning. 39

42 Miljøvenligt køkken Ved rengøring af produktionskøkkener, der er omfattet af fødevarelovgivningen, gælder specielle regler. Man har brug for et egnet gulvrengøringsmiddel, rengøringsmiddel til inventar og et godkendt desinfektionsmiddel. Diverse rengøringsmidler. Der findes mange miljøbelastende produkter i rengøringsmidler. Det er derfor vigtigt at bruge netop den mængde af rengøringsmidlet, der er nødvendigt og ikke mere - brug den rette dosering. Ved overdosering virker midlet ikke bedre, og det, man overdoserer, belaster miljøet. Miljøbelastende stoffer i rengøringsmidler/vaskemidler er fosfater og tensider (sæbeforbindelser). Fosfat er et gødningsstof, som vi kun har en begrænset mængde af. Desuden forurener det vores vandmiljø. Tensider er giftige for de organismer, der lever i vandmiljøet. De er vanskelige at nedbryde, og de kan være med til at skabe langvarige skadevirkninger i miljøet. Økologi i køkkenet Økologien indtager flere og flere institutionskøkkener vuggestuer, børnehaver, hospitaler og højskoler. Omlægningen til økologisk produktion i storkøkkensektoren har stigende politisk interesse og opbakning. Ved at bruge økologiske fødevarer kan branchen være med til at understøtte en sund miljømæssig udvikling. Samtidig følges tendenserne i samfundet, hvor brugerne fokuserer på kvalitet og stiller større krav til fødevarerne. Økologi er fremtidens køkken. Det kræver en indsats at implementere økologiske fødevarer i et storkøkken, og det kræver især et motiveret personale. I opstartsfasen vil det betyde en øget arbejdsindsats og ændrede arbejdsvaner. Det økologiske sortiment er udvidet meget de seneste år. Dog er udbuddet af økologiske råvarer for lille til fuldt ud at kunne dække en produktion i et storkøkken. Der er forskellige problemstillinger ved økologisk køkkendrift: De økologiske fødevarer er dyrere, og merprisen skal finansieres ved at skære ned på andre ting. Det er især kød, der er dyrere. De økologiske frugter og grøntsager er ofte mere varierede i udseende, kvalitet m.m. og fås i øvrigt kun i sæsonen. 40

43 Miljø Mere tidskrævende, da visse forarbejdede varer/ halvfabrikata ikke kan fås økologisk. Større leveringsusikkerhed. Hvordan kan merudgiften finansieres? Der skal laves menuændringer, og hvis det er muligt, flere kødløse menuer og evt. kødløse dage. Der skal skæres ned på det dyre (animalske produkter), og anvendes mere af det billige (brød og grøntsager). Penge kan endvidere spares, hvis køkkenet kan blive bedre til at minimere spild og bruge rester. Det er tidskrævende selv at forarbejde råvarer. Til gengæld er den uforarbejdede vare billigere. Det er billigere at handle efter sæsonens råvarer. Nogle gange koster økologiske sæsonprodukter endda mindre end konventionelle købt uden for sæson. Økologisk køkkendrift koster penge og tid, det kræver flere hænder og kræver mere plads til opbevaring. Til gengæld er der nogle vigtige fordele ved det økologiske køkken. For personalet vil bevidstheden om at servere mad af miljøvenlige råvarer skabe større engagement og arbejdsglæde. For brugerne vil oplevelsen af en renere råvarer, der er produceret under husdyr- og miljøvenlige forhold, være fordel nok. Måske oplever brugerne/kunderne også en større smagsoplevelse, og hvem ved, måske øges deres sundhedstilstand, velvære og livskvalitet. Kødløse dage, fx en god suppe, kan finansiere udgiften til økologi. Køkkenmærkning I dag findes der Ø-mærkning for storkøkkener, herunder kantiner, institutioner, restauranter m.fl. Hvis et køkken reklamerer med, at det er økologisk, at råvarerne eller retterne er økologisk, skal det kunne dokumenteres, og køkkenet er underlagt økologikontrollen. Maden har størst betydning for miljøet Man har forsøgt at kortlægge familiens miljøbelastning ved forskellige aktiviteter i hjemmet. Når køkkenet ses i et større perspektiv, er det valget af fødevarer, der har betydning, hvis vi vil nedsætte miljøbelastningen. Man kan opdele familiens aktiviteter i 7 områder. Det er: Spisning. Fritid. Beklædning. Rengøring. Personlig hygiejne. Transport. Boligopvarmning. 41

44 Miljøvenligt køkken Man har undersøgt det ressourceforbrug og de forureningskilder, der er knyttet til de forskellige områder. Familiens ressourceforbrug og udledninger (målt i personækvivalenter) Aktiviteter Ressourceforbrug Udledninger Spisning Fremstilling af fødevarer 0,305 0,204 Madlavning 0,154 0,055 Servering og opvask 0,049 0,028 Opbevaring af mad 0,030 0,038 Indkøb 0,022 0,029 I alt 0,560 0,354 Beklædning, i alt 0,101 0,083 Hygiejne og sundhed, i alt 0,154 0,038 Fritid, i alt 0,220 0,119 Rengøring, i alt 0,028 0,009 Boligopvarmning m.m., i alt 0,206 0,118 Transport, i alt 0,203 0,226 Total 1,472 0,987 Alt i undersøgelsen er vurderet fra vugge til grav. (Kilde: Miljøbelastningen ved familiens aktiviteter, I/S Økoanalyse, 1996/ ernærings- og husholdningsøkonomen nr. 9/1996). Spisningen udgør mere end 1/3 af familiens samlede ressourceforbrug og forurening. Herunder er det fremstillingen af fødevarer, der batter mest miljømæssigt set. Vaner i forbindelse med valget af fødevarer har altså større betydning end fx selve madlavningen. Følg grøntsagernes sæson. Det er godt, at vi bruger tid på at få nogle bedre elvaner og forurene mindre. Men hvis du virkelig vil gøre noget for miljøet, er det faktisk valget af fødevarer, du skal overveje. Det er mindst miljøbelastende at vælge efter sæson, købe dansk på nær drivhusgrøntsager, købe økologisk og at leve mere vegetarisk, hvorimod animalske produkter er dyre for miljøet. 42

45 Miljø Miljøtips i køkkensektionen El-komfur Begræns tændtid. Udnyt for- og eftervarme. Grydestørrelse skal passe til kogefelt. Kog med lidt vand, kog med låg. Ovn Fyld plader og ovn op. Udnyt for- og eftervarme. Kipgryder/steger Husk låg. Kog med lidt vand. Brug kun kipsteger, når hele stegefelt kan udnyttes. Udnyt eftervarme. Opvask Begræns tændtid, saml opvasken og fyld kurvene helt op. Kontroller temperatur (80 C). Køl og frys Kontroller temperatur (-18 C, 5 C, 10 C). Begræns døråbninger. Tø op i køleskab. Undgå overfyldte skabe. Dæk kølebrønde til. Blæstkøl og frost Undgå tildækning af varer. Afbryd køling og indfrysning, når rette temperatur er nået. Brug ikke blæstkøl/frys som lager. Vand Undgå afkøling under rindende vand. Rens og skræl i balje frem for under rindende vand. Tænk på vandforbrug ved afskylning af service og ved rengøring. Rengøring Brug miljøvenlige rengøringsmidler. Korrekt dosering. Råvarer Køb efter sæson. Køb dansk. Brug økologiske fødevarer hvor muligt inden for økonomiens rammer. Begræns emballageforbrug. Opgaver 1. Undersøg, hvad det koster din skole at komme af med madaffald fra køkkenet. 2. Hvad kan du gøre for at mindske affaldet fra husholdningen/ køkkenet. Opstil en liste med gode råd! 3. Undersøg, hvilke plasttyper du bruger i køkkenet, hjemme og på skolen. 43

46 Miljøvenligt køkken 4. Besøg et supermarked og undersøg madvarers overemballering. I kan evt. sammenligne på vægten. 5. Forsøg med el- og vandforbrug. Undersøg elforbrug og elpris ved følgende: Kogning af 1 kg kartofler på elkomfur og i mikroovn. Kogning af æg i gryde og æggekoger. Kogning af grøntsager med og uden låg. Undersøg vandforbrug ved skrælning af 1 kg kartofler under rindende vand og i balje. Mht. rindende vand: a Tag tiden på at fylde et 1 liters målebæger med vandstrålen og b Tag tiden på at skrælle kartoflerne. (b : a = vandforbrug i liter) 6. Hvor mange forskellige rengøringsmidler er der i dit hjem? 7. Sammenlign varedeklarationer fra forskellige rengøringsmidler. 8. Spørg ældre mennesker om, hvilke rengøringsmidler der blev brugt før i tiden. 9. Økologisk madlavning: Gå i køkkenet og fremstil det samme måltid i en økologisk og en konventionel udgave (køb evt. selv råvarerne ind). Var der nogle problemer undervejs? Hvad var prisforskellen? Var der forskelle i det færdige resultat (smag, udseende m.m.)? Lav evt. blindsmagning. Undersøg, om der er storkøkkener i området, der har økologisk produktion. 10. Hvad kan du/i gøre i skolens køkkener for at være mere miljøvenlig(e) hvilke fordele og problemer er forbundet hermed? 44

47 Vand Miljø Vand Vand er betingelsen for alt liv her på jorden. Mennesker og dyr kan om nødvendigt leve uden mad i flere uger, men uden vand overlever vi kun et par dage. Planterne i naturen kræver ligeledes vand og er meget følsomme over for udtørring. Men hvad er problemet, når 2/3 af jorden er dækket af vand? Jo, havvand kan vi ikke drikke, da det indeholder for meget salt. Det er grundvandet, der er vores drikkevand, og der bliver mindre af det gode grundvand. En stigende del af grundvandet er forurenet med sprøjtemidler og kemikalier, det hører vi om dagligt i medierne. Vi må forurene mindre og bruge mindre mængder af vand, hvis de kommende generationer også skal kunne slukke tørsten. Grundvandet Det meste af nettonedbøren, den del der ikke strømmer af på jordoverfladen eller bruges af planter m.m., bliver til grundvand. Grundvandet dannes, når regnvand siver ned igennem jordlagene. Det tager Vandets kredsløb forurening af vand. Der henvises til regler for brug af -materialer, se

48 Vand mange år, inden regnvandet er nået ned i de dybder, hvorfra vi pumper det op. Meget af det grundvand, vi indvinder i dag, har opholdt sig i undergrunden i flere hundrede år. På sin vej ned gennem jordlagene filtreres nedbøren og bliver derved til det bakteriefrie grundvand. På vejen ned afgiver regnvandet nogle stoffer og opsamler andre. Nogle af stofferne er gode og findes naturligt i undergrunden. Det kan være jern og kalk, som giver os et gratis mineraltilskud og giver drikkevandet en smag, der er helt forskellig fra kemisk rent vand. Regnvandet optager samtidig de nedsivende farlige stoffer som nitrat og sprøjtemidler fra landbruget, samt kemikalier fra lossepladser og gamle industrigrunde. I sandet jord som i Jylland siver regnvandet samt de forurenende stoffer hurtigt ned til grundvandet. I leret jord, som vi finder på Fyn og Sjælland, kan det vare op til 100 år eller mere, inden vandet når de øvre magasiner. Grundvandet pumpes op fra grundvandsmagasiner, der ligger i meters dybde. Når den menneskeskabte forurening fra jordoverfladen er nået ned til grundvandet, borer vi blot længere ned. Problemet er bare, at borer vi meget længere ned end 100 meter, vil vi finde udrikkeligt saltholdigt grundvand eller vand med gamle geologiske aflejringer. Det kunne vi i princippet godt hente op og rense. Men det er en dyr og ikke særlig miljøvenlig løsning på længere sigt. I Danmark kommer 99 % af drikkevandet fra grundvandet, resten kommer fra overfladevand, som renses og blandes med grundvand. På det punkt er Danmark speciel, da man de fleste andre steder i verden bruger meget mere overfladevand til drikkevandsformål. I de øvrige europæiske lande udgør overfladevand i gennemsnit 37 % af den samlede indvinding. Trusler mod vandet Grundvandets kvalitet trues af såvel fladebelastninger som af punktkildebelastninger. Fladebelastninger kan være udvaskningen af næringsstoffer og sprøjtemidler fra landbrugets marker eller nedsivning af stoffer fra luftforurening. Den anden type af forurening fra punktkilder kommer fra velafgrænsede områder som kemikalieaffaldsdepoter, lossepladser eller industrigrunde. De vigtigste trusler mod grundvandet er: Nitrat stammer især fra landbrugets gødningspraksis. Pesticider sprøjtemidler mod insekter, ukrudt og skimmelsvampe. Vandindvinding når grundvand pumpes op fra undergrunden. 46

49 Miljø Nitrat og pesticider i grundvand Nedsivningen af nitrat er et større problem på sandjord end på lerjord, idet lerlagene har en evne til at fjerne nitrat. Det er derfor værst i Jylland, hvor vi også finder det såkaldte nitrat-bælte. På Sjælland og Fyn vil effekten af forureningen forsinkes, da der her er lerjord. Grundvandet trues også af nedsivende farlige stoffer som sprøjtemidler fra landbruget. Det er især de øvre grundvandsmagasiner, der indeholder nitrat. I de nedre grundvandsmagasiner er vandet år gammelt, så effekten af forureningen ses først om mange år. I Danmark er den vejledende grænseværdi for nitrat i drikkevand 25 mg/l, og den maksimale grænseværdi er 50 mg/l. I en undersøgelse af overskridelse af grænseværdien fra 2004 ses det, at overskridelsen sker i 22 % af de undersøgte anlæg, med op til 35 % (kilde: Pesticidforurenet vand i små vandforsyninger, Miljøministeriet 2004). Danmark accepterer i princippet ikke pesticider i grundvandet. Der er dog fastsat grænseværdier på drikkevand for indhold af pesticider. Den totale mængde af pesticider må højst udgøre 0,5 mg/liter og grænseværdien for hvert enkelt pesticid er 0,1 g/liter. Der kan ikke siges noget sikkert om problemets omfang, men der findes og anvendes langt flere pesticider end dem, der analyseres for. I perioden har der i Danmark været anvendt ca. 400 forskellige pesticider. Der henvises til regler for brug af -materialer, se 47

50 Vand I Danmark holder vi systematisk øje med grundvandet. Siden januar 1998 har vi undersøgt for 24 pesticider og deres nedbrydningsprodukter. I perioden er omkring 600 vandforsyningsboringer lukket på grund af menneskeskabt forurening. Omkring 50 % skyldes pesticider, 20 % andre miljøgifte og de sidste 30 % nitratforurening. (kilde: Natur og miljø Miljøministeriet) Danmarks vandproblem kan ikke løses ved blot at spare på vandet, og forureningstruslen fra nitrat og pesticider kan slet ikke afhjælpes ved vandbesparelse. En løsning kan være at indvinde det nitratholdige grundvand til brug i husholdninger, landbrug og industri til andre formål end at drikke. Jo mere nitratholdig vand der indvindes, jo mindre risiko er der for, at både nitrat og pesticider når de dybereliggende grundvandsmagasiner, som går til drikkevand. Vandindvinding Vandindvinding nedsætter grundvandets kvalitet. Når det rene grundvand fra de nedre magasiner pumpes op, strømmer nitratholdigt vand ned fra de højereliggende magasiner. Desuden kan saltholdigt grundvand trække op og forurene grundvandsmagasinet, så det ikke længere kan udnyttes til grundvand. 48

51 Miljø Vandindvinding påvirker vådområder og grundvandets kvalitet. Den våde natur vandløb, åer, søer og have belastes også af menneskets aktiviteter ved forurening og vandindvinding. Fra grundvandet sker en tilstrømning af vand til den våde natur. Ved indvinding af grundvandet sænkes grundvandsspejlet, og tilstrømningen til vådområderne mindskes. Herved udtørrer vandløb og åer. De er i øvrigt påvirket af spildevandsudledninger og landbrugets gødningspraksis, og endelig i mange år rettede vi de ellers naturligt slyngede vandløb ud. Det har fået konsekvenser for plante- og dyrelivet. I disse år genetablerer man i stort omfang vandløbs naturlige snoede forløb for at bedre vandkvaliteten og plante- og dyrelivet. Der henvises til regler for brug af -materialer, se 49

52 Vand I løbet af de sidste hundrede år er 3/4 af Danmarks oprindelige våde natur forsvundet. Søer og have forurenes med plantenæringsstoffer, der giver øget algevækst og ringere gennemsigtighed i vandet. For at bevare den våde natur og rent drikkevand til de kommende generationer, må vi begrænse vandforbruget/vandindvindingen for at mindske sænkningen af grundvandsspejlet, samt beskytte grundvandet mod forurening. Danskernes vandforbrug Rent drikkevand er for os en selvfølge, og i Danmark har vi foreløbig rigeligt med grundvand. Grundvandet bruges dog ikke kun til drikkevand, men også til toilet-skyl, bilvask, vanding af marker osv. I 1970 brugte hver dansker 200 liter vand om dagen og i liter vand om dagen pr. person i husholdningen. Faldet i vandforbrug i denne periode skyldes især installation af vandmålere i hjemmene og oplysningskampagner. I andre dele af verden må man holde anderledes hus med vandet. I Afrika er der kun ca. 2 liter vand pr. dag pr. person til rådighed. I Danmark bruger vi i dag ca. 120 liter pr. person om dagen i husholdningen. Vi bruger næsten 1 milliard m 3 drikkevand om året. Vandforbruget fordeler sig således: 1/3 til husholdningerne. 1/3 til landbrug og gartnerier. 1/3 til industrier og institutioner. 27 % 7 % 13 % 36 % 10 % 7 % Forbruget i husholdningen er 120 liter/person/døgn på oversigten. Forbruget falder til stadighed, især på vand til personlig hygiejne og toiletskyl i takt med, at forbrugerne installerer vandbesparende apparater. (Kilde: Danske Vandværkers Forening, Vandforsyningstatistik 2000). Der dannes hele tiden nyt grundvand (1,8 mia. m 3 /år), men det er ikke ligeligt fordelt. Der er mest i Jylland og mindst på øerne. I fremtiden kan dette give problemer, fordi en stadig større del bliver forurenet, og vi skal hente vandet mange kilometer væk fra anvendelsesstedet. 50

53 Miljø Vi har i princippet nok vand, men har mindre og mindre af det rene vand i reserve og mindre i tætbefolkede områder. Vi må arbejde hen imod vandbesparelse i husholdningen, på arbejdspladsen, i industrien og i landbruget, samt imod en mindre belastning ved forurening. Vi kan alle hjælpe til med at spare på vandet, og det er værd at overveje, hvor du kan spare. Med lidt omtanke kan vi spare ca. 40 liter vand i døgnet i vort eget hjem. Utæt vandhane: Langsomt dryp Hurtigt dryp 3 m / L pr. år 3 7 m ~ pr. år 30 m 3~ pr. år 2008 pris 303,- kr ,- kr. Utæt WC: Svært at se 100 m 3 ~ L Man kan ane det 200 m 3 ~ L Uro på overfladen 400 m 3 ~ L (Kilde: Københavns Energi, 2008) ,- kr ,- kr ,- kr. Spareråd! Tag brusebad (6-12 liter/min.) i stedet for karbad (ca. 180 liter). Luk for vandet under indsæbning. Luk for vandet under tandbørstning. Skyl af og vask op i balje, ikke under rindende vand. Undlad optøning og afkøling af mad under rindende vand. Efterse installationer jævnligt, især toilet. (se i øvrigt Miljøvenligt køkken ). Installation af vandbesparende armaturer på vandhaner og brusere kan give en besparelse i vandforbrug på %. Et normaltoilet bruger 6-9 liter pr. skyl eller ca liter/person/ dag, hvorimod en vandbesparende model kun bruger 3,5 liter pr. skyl eller ca. 25 liter/person/dag. Der henvises til regler for brug af -materialer, se 51

54 Vand Prisen for vand Indtil for få år siden var vand noget, man havde og brugte i store mængder. Man tænkte ikke på, at der kunne blive knaphed på vandmængden, man tænkte slet ikke på prisen. Men dette har ændret sig. Hver kommune har sin vandpris. For at få vandet og for at komme af med det igen ligger prisen i Danmark i gennemsnit på 40 kr. pr. m 3 vand. Halvdelen af beløbet går til rensning af spildevand. En m 3 (1000 liter) koldt vand koster (kr.) Vandafgift Grundvandsbeskyttelse Statsafgift, brugsvand Vandafledningsbidrag, transport og rensning Statsafgift, spildevand Moms Samlet pris (Kilde: Københavns Energi, 2008). 11,26 kr. 0,45 kr. 5,00 kr. 17,65 kr. 0,30 kr. 8,67 kr. 43,33 kr. Sådan beregnes vandprisen, her i København. Vandværk I Danmark borer vi ned til grundvandet og henter vores vand. Vandværkerne er spredt ud over hele landet og står for ca. 60 % af vandindvindingen. Dertil kommer tæt på private brønde eller boringer, der forsyner husstandene i tyndt befolkede områder. Denne decentrale struktur har mange fordele. Vi føler et større medansvar for at undgå forurening af vandet. Det naturlige grundvand undergår en renseproces på vandværket. Denne renseproces er ret simpel, da grundvandet endnu er forholdsvis rent i Danmark, da det er blevet renset på vej ned gennem jordlagene. Forurenede boringer bliver lukket, hvis grænseværdier er overskredet. Vandværk. Vandets vej til forbrugeren. 52

55 Miljø Vi renser vandet for tungmetallerne jern (Fe) og mangan (Mn). Vandet bliver iltet, hvilket giver det en friskere smag gør det drikkeegnet samtidig med at jern og mangan ved iltning bliver til tungtopløselige forbindelser. Disse tungtopløselige forbindelser filtreres på vandværket i sandfiltre. Efter filtreringen er vandet klar til drikkebrug. Grundvandet er mange steder i Danmark meget kalkholdig (Ca), men dette har ingen betydning ud over, at det afsætter kalkbelægninger i vores elkedler, kaffemaskiner, vaskemaskiner og fliser på badeværelset. For at fjerne kalkbelægningerne anvender vi syrer fx eddikesyre. I Vestjylland er grundvandet nogle steder meget kalkfattig. Det skyldes undergrundens beskaffenhed helt tilbage fra istiden. På nogle vandværker i Esbjerg tilsætter man endda kalk til råvandet, når det er pumpet op. Vandet indeholder aggressivt kuldioxid det kaldes surt vand og reagerer som syrer. For at forhindre angreb på rørinstallationer af metal tilsættes vandet kalk for at hæve ph-værdien til ca. 8. Vandværket pumper konstante vandmængder op døgnet rundt. Alt bliver styret elektronisk, og processen kører i døgndrift. Vandet opbevares i underjordiske betontanke, indtil det skal sendes ud til forbrugerne. Disse betontanke virker som buffer- og reservelager, da der bruges mere vand om dagen end om natten. Om der er lidt eller meget vand i tankene, mærker forbrugerne ikke. Vandet pumpes nemlig ud til forbrugerne under et konstant tryk. På vandets vej fra grundvand til drikkevand passerer det igennem lukkede systemer, så intet udefra kan forurene vandet. Det betyder, at vandet har en meget høj hygiejnisk standard, som løbende bliver kontrolleret af lokale miljømyndigheder. En by som Esbjerg med indbyggere har 570 km vandledninger. En afstand, der svarer fra København til Stockholm. Rensningsanlæg Efter endt brug af vandet hos forbrugerne, løber vandet i afløbet og er væk tror vi. Set med forbrugerens øjne er det væk, men vandet skal til efterbehandling på et rensningsanlæg, før det sendes ud i naturen. Denne renseproces er lovbefalet. Rensning. Vandet tilløber de lokale rensningsanlæg via kloaksystemet, som ligger nedgravet i jorden. Når vandet kommer til rensningsanlægget, gennemgår det en renseproces, der er opdelt i 3 rensemetoder: Mekanisk rensning. Kemisk rensning. Biologisk rensning. Der henvises til regler for brug af -materialer, se 53

56 Vand Rensningsanlæg. Vandets vej væk fra forbrugeren. Ved mekanisk rensning passerer vandet en rist, som sorterer fast materiale fra vandet. Der bliver opfanget bl.a. engangsvaskeklude, menstruationsbind og vatpinde. Ting, som er skyllet ud gennem toilettet og kommet i kloaksystemet. Man er især ked af vatpindene på renseanlæggene, da de let sætter sig fast i det mekaniske og derved giver unødige problemer. Fedt og sand renses dernæst fra. Vandet ledes hen til nogle lange kar, hvor vandet får ro til at bundfælde sig. Sandet falder til bunds, og fedtet lægger sig øverst på vandet. En skraber glider hen over vandet og opsamler fedtet, og det samme gøres med sandet. Sandet gennemgår en tørringsproces, hvorefter det kommer på lossepladsen. Sandet kommer ikke tilbage til stranden af hensyn til bakterier. Fedtet føres til rådnetanke, hvor der udvindes metangas (CH 4 ), som rensningsanlægget anvender til el-produktion. I den kemiske renseproces tilsættes nogle kemikalier, der gør renseprocessen mulig. Inden vandet går videre til den biologiske rensning, måles ph-værdien, som skal ligge på ca. 7,5. Bliver værdien for lav, 54

57 Miljø tilsættes kalk (Ca). Regnvejrsperioder er med til at gøre vandet surt syreregn. Det er vigtigt, at vandet ikke er for surt, når det tilløber den biologiske del. For i den biologiske renseproces er det mikroorganismer, der klarer rensningen, og de dør, når vandet er surt. Inden vandet fra rensningsanlægget udledes til naturen havet, søer måles vandet for total kvælstof, fosfor og iltsvind. Der er fastsat grænseværdier, som skal overholdes, for at det ikke giver anledning til forurening. Grænseværdier: Kvælstof: 8 mg/l Fosfor: 1,5 mg/l BI5 (iltsvind): 15 mg/l (Organisk stofs iltforbrug i en 5 døgns periode) Vandanalyse. Som restprodukt fra vandrensningen fås slam. Dette kan bruges som gødskning på konventionel landbrugsjord. På grund af rester af miljøfarlige stoffer er her også fastlagt grænseværdier. I Danmark har vi km kloakrør. Disse skal til stadighed kontrolleres for utætheder, da de ellers er en forureningskilde. Hvor det er muligt, er kloaksystemet delt i 2 systemer. Vand, der føres til rensningsanlæg, og regnvand, der føres direkte ud i søer eller hav. Opgaver 1. Danskerne bruger gennemsnitlig ca. 120 liter vand i døgnet pr. person. Ved lidt omtanke kan man spare 40 liter pr. døgn. Hvor mange liter vand svarer det til pr. år, og hvad er den årlige besparelse i kroner for en familie på 4 personer? 2. Undersøg dit vandforbrug, når du tager et brusebad i dit eget hjem. 3. Undersøg, om din skoles vandhaner og toiletter drypper/ løber. Beregn vandspild og pris. Der henvises til regler for brug af -materialer, se 55

58 Økologi Økologi Økologi Økologi er læren om naturens husholdning. Det er læren om levende organismers forhold til hinanden og deres omgivelser. I dette kapitel skal vi beskæftige os med økologisk jordbrug og den økologiske tankegang. Vi skal se på forskellene mellem det almindelige og det økologiske landbrug. Vi skal diskutere fordele og ulemper i forhold til mennesket og især miljøet. At holde hus med naturen Ordet økologi betyder at holde hus med naturens ressourcer. Med andre ord gælder det om, at skabe en balance mellem dyr og planters indbyrdes forhold og deres forhold til omgivelserne. I naturen forsvinder ingenting af sig selv, de samme stoffer cirkulerer rundt i økosystemet. Dyrene og planterne drager nytte af dette og af hinanden. Det er svært at skabe denne balance, når mennesket samtidig ønsker at bruge og udnytte naturen. Det kan kun lade sig gøre, hvis vi arbejder på naturens præmisser. I et økosystem kan man betragte 4 grundelementer: Et økosystem er et afgrænset område i naturen. Det kunne være en sø, en ørken, eller en skov. A: Konsumenter: Dyr og mennesker. B: Producenter: Grønne planter ud fra uorganisk materiale producerer de organisk materiale. C: Nedbrydere: Mikroorganismer laver organisk materiale om til uorganisk. D: Fysiske faktorer/omgivelser: Klima temperatur, vind m.m., vand og jordbundsforhold. 56

59 Miljø Virkeligheden er, at mennesket mange steder har brudt den fine balance i økosystemerne. Jo mere vi ændrer på de naturlige økosystemer, jo mere ustabile bliver de. Konsekvenserne er omfattende miljøproblemer såvel i Danmark som verden over. I det stabile økosystem er der balance mellem grundelementerne. Der er en passende mængde af konsumenter, producenter og nedbrydere i optimale omgivelser. Kendetegnet ved et stabilt økosystem er, at der er mange dyr og planter, og der er mange forskellige slags. Der er også det samme antal af arter år efter år. Økosystemet bliver stabilt, fordi det er svært for nye plante- og dyrearter at trænge ind, hvor der i forvejen er mange arter. I stabile økosystemer taler man om, at artsdiversiteten er høj. Artsdiversitet er antallet af arter i forhold til det samlede antal af individer. Der vil være planter med lange rødder og planter med korte rødder. På den måde henter de vand og næringsstoffer fra jorden i forskellige lag. Der vil på samme måde være dyr, der spiser en slags plante eller insekt, og et andet dyr, der lever af andre planter eller in-sekter. Der vil altid være konkurrence om føden. De bedst egnede overlever, og det er med til at skabe balancen. I det stabile økosystem har de 4 grundelementer: Konsumenter, producenter, nedbrydere og fysiske faktorer tilpasset sig hinanden. De udnytter hinanden, og de udnytter hvert deres lille område af økosystemet. Landbruget som økosystem Et landbrug er et eksempel på et økosystem. Vi skelner her mellem konventionelt og økologisk landbrug. Det konventionelle landbrug, der er det mest udbredte, er et åbent økosystem. Her tilfører man hele tiden næringsstoffer for at få et optimalt udbytte. Den økolo- Der henvises til regler for brug af -materialer, se 57

60 Økologi giske gård har en begrænset tilførsel af næringsstoffer udefra. Idealet er at bruge dem, der findes naturligt i kredsløbet. Det økologiske landbrug er et delvist lukket økosystem. Der findes åbne og lukkede økosystemer. I de åbne tilfører man mange næringsstoffer, men systemet bliver ustabilt. Til gengæld giver det et stort udbytte. I et lukket økosystem tilfører man ingenting eller kun lidt og får derfor et mindre udbytte. Gevinsten er her et økosystem i balance. På de større konventionelle gårde har man ofte specialiseret sig og har enten husdyr eller afgrøder ( monokultur). Hvis der ikke er afgrøder, må man købe foder til dyrene et andet sted. Er der omvendt ikke husdyr, skal man skaffe gødning udefra i form af kunstgødning. Det giver et økosystem, der er meget sårbart. Den økologiske gård sigter mod at skabe balance, så der både er husdyr og afgrøder ( polykultur) og ofte flere slags. Dyrene fodres med markens afgrøder, og husdyrgødningen bringes tilbage til marken som næring for afgrøderne. Det er målet, at den økologiske gård skal være selvforsynende med gødning og foder. I praksis er dette ikke altid muligt. Den økologiske sektor er stadig så lille, at det kan være svært at skaffe tilstrækkeligt med gødning og foder. Derfor er det tilladt at anvende begrænsede mængder af ikke-økologisk gødning og foder. Men der gælder her særlige betingelser for den andel, der ikke er økologisk. A: B: A: Åbent økosystem konventionelt landbrug med monokultur. Stort input: Kunstgødning Sprøjtemidler/pesticider Stort output: Fx afgrøder B: Delvist lukket økosystem økologisk landbrug med polykultur Lille input: Højst 140 kg kvælstof pr. hektar, heraf maks. 70 kg ikke-økologisk gødning (særlige regler!) Højst 10/20 % (drøvtyggere/andre dyr) ikke-økologisk foder (særlige regler!) Lille output: Fx afgrøder, mælk og kød I praksis dækker økologisk jordbrug både over biodynamisk og økologisk produktion. Udgangspunktet er forskelligt, men i begge dyrkningsmetoder lægger man vægt på at bevare jordens frugtbarhed og begrænse ressourcer og miljøbelastning. Økologisk landbrug adskiller sig væsentligt fra det konventionelle landbrug. Kilde: Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion, juli

61 Miljø På den økologisk dyrkede jord bruges ikke kunstgødning. I stedet anvendes organisk gødning fra husdyr og planter, som fremmer jordens indhold af humus. Der må heller ikke benyttes pesticider i det økologiske brug. Man minimerer risikoen for sygdomme, ukrudt og insektangreb ved bl.a. et varieret sædskifte og brug af robuste afgrødesorter. Økologiske husdyr skal have økologisk foder og adgang til grovfoder, og der er skrappere krav til dyrevelfærd på økologiske bedrifter. Det konventionelle landbrug har siden 1980 erne reduceret brugen af kunstgødning og pesticider. Miljømæssigt set er det dog bedre at bruge organisk gødning og helt undlade pesticider. Økologisk landbrug en spæd begyndelse Allerede i begyndelsen af dette århundrede finder vi spiren til det økologiske landbrug. Det var den østrigske filosof Rudolf Steiners teorier, der lagde grundlaget for den biodynamiske dyrkningsform, der anses som forløberen til det økologiske landbrug. Målet var at producere i lukkede kredsløb og med så lidt indgriben i naturens orden som muligt. Rudolf Steiner afholdte i 1924 et landbrugskursus, hvor idégrundlaget var antroposofien åndsvidenskaben. Herefter fulgte en del landmænd denne tankegang og dyrkede jorden efter de biodynamiske principper. Biodynamisk jordbrug Den antroposofiske grundtanke er, at man i jordbruget arbejder med kræfterne fra verdensrummet. Det betyder, at plantevæksten kan påvirkes af måne, stjerner og planeter. I det biodynamiske jordbrug betragtes landbrugets succes som et spejl af landmandens evner og kreativitet til at udnytte og forstærke de kosmiske kræfter. Ved bl.a. at anvende naturpræparater på markerne forstærker biodynamikeren de kosmiske kræfter. Det kan sammenlignes med, at man ved at bruge et brændglas, kan indfange og forstærke solens varmestråler og herved tænde ild. Demeter mærket for biodynamisk jordbrug. Demeterforbundet kontrollerer de biodynamiske avlere, der efter godkendelse kan benytte demetermærket. I takt med industrialiseringen øges produktionen voldsomt i det øvrige landbrug. Dette sker ved brug af maskinkraft og stigende anvendelse af kunstgødning og sprøjtemidler fra midten af dette år- Der henvises til regler for brug af -materialer, se 59

62 Økologi hundrede. Som en reaktion på den stærke vækst især i 1960 erne og påvirket af en begyndende miljødebat i 1970 erne, begyndte enkelte danske landbrug at dyrke uden brug af kunstgødning og sprøjtemidler. I 1980 erne bredte miljøinteressen sig, som følge af miljøkatastrofer; Tjernobyl-ulykken, olieudslip. I Danmark fik landbruget skylden for udledning af store mængder kvælstof. Miljøet var i fokus verden over og blev også sat på den politiske dagsorden herhjemme (se Forurening ). De politiske partier rettede opmærksomheden mod økologerne pga. store miljøproblemer i det konventionelle landbrug. Samtidig blev dyreetik diskuteret heftigt i forhold til bl.a. burhøns og tremmekalve. Den intensive produktion i landbruget var i søgelyset. Folketinget vedtog i 1987 efter pres fra økologerne således loven om økologisk jordbrugsproduktion. Man fik en statslig kontrol af de økologiske landmænd, der nu også kunne modtage økonomisk støtte ved omlægning Udviklingen i økologiske bedrifter Antal Primo år I løbet af 2003 faldt antallet af økologiske bedrifter, og faldet fortsætter. Men bedrifterne er blevet større, så det samlede danske landsbrugsareal, der dyrkes økologisk, er stadig omkring 7 %. Udviklingen i antallet af økologiske bedrifter. (Kilde: Plantedirektoratet.) 60

63 Miljø Ø-mærkningen I 1990 lavede man en kampagne og udarbejdede et logo, der skulle udbrede kendskabet til økologien. Det er ikke kun Ø-mærket, der garanterer, at varen er økologisk. Betegnelsen økologisk må kun anvendes, hvis fremstillingen af varen lever op til statsreglerne. Mælk er en meget afsat økologisk vare. Hvor lang er omlægningstiden for økologiske produkter? Afgrøder: Etårige afgrøder kan sælges som økologiske 2 år efter omlægning (fx korn og grøntsager). Flerårige afgrøder kan sælges som økologiske 3 år efter omlægning (fx frugt, jordbær, juletræer). Kød fra pattedyr: Dyret skal være født økologisk. Slagtefjerkræ og kød fra æglæggere: Dyret skal være indsat i bedriften inden 3 dage og have levet 10 uger under økologiske forhold. Æg: Dyret skal være indsat i bedriften inden 3 dage og have levet 6 uger under økologiske forhold. Mælk: Dyret skal have levet 6 måneder under økologiske forhold. Juletræer kan også findes i økologisk udgave. (kilde: Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion, juli 2004) Det er Plantedirektoratet, der kontrollerer de økologiske producenter. Forarbejdnings- og salgsleddet bliver tilset af fødevareregionerne. De importerede økologiske varer kontrolleres også i Danmark samt af et EU-udpeget kontrolorgan i producentlandet. Alle varer, uanset hvor i verden de stammer fra, må kun sælges som økologisk i Danmark eller et andet EU-land, hvis de lever op til kravene i EU s forordning om økologi. Forordningen er et regelsæt for både planteproduktion og økologisk dyrehold. Private organisationer kan have egne regler og krav til kontrollen, der er strammere, og kan henvise til dette via deres egne mærker (fx Demeter eller det svenske KRAVmærke). Myndighederne og økologerne ønsker, at der er tillid til de økologiske mærker. Derfor gøres en stor indsats for at forebygge og opklare snyd med økologiske varer. I dag har vi moderne metoder til at undersøge, om produktet er produceret økologisk/konventionelt. Snyderi menes at kunne måles i promiller af den samlede produktion/handel. Der henvises til regler for brug af -materialer, se 61

64 Økologi Økologisk jordbrug I det økologiske landbrug tager man hensyn til naturens ressourcer og arbejder ud fra et helhedssyn. Det betyder ikke, at det økologiske landbrug afviser den moderne teknologi og naturvidenskab. De dyrker dog jorden uden brug af kunstgødning og sprøjtemidler, som ikke er tilladt. I stedet holder de jorden frugtbar ved at benytte sig af skiftende afgrøder varieret sædskifte, husdyrgødning og kompost. Skadedyr og ukrudt holdes først og fremmest bort ved valg af modstandsdygtige afgrødesorter, sædskifte og håndkraft. Når der alligevel opstår angreb, kan det bekæmpes biologisk eller med naturlige planteekstrakter. Varieret sædskifte er et af de vigtigste elementer i det økologiske landbrug. Det indebærer, at man skifter mellem forskellige afgrøder på marken. Til dyrefoder Kløver. Til brød Hvede med kløver i bunden af marken Byg mellemstort behov for gødning Grøngødning fx kløver binder kvælstof (efterafgrøde udnytter den opsamlede kvælstof) Til dyrefoder Ideen ved et velovervejet sædskifte er, at man får en alsidig og konstant tilførsel af næring til jorden. Rug mellemstort behov for gødning Kartofler stort gødnings-behov Til rugbrød Til fødevarer En vigtig opgave for sædskiftet i økologisk jordbrug er at sikre afgrøderne tilstrækkelig med næringsstoffer, især kvælstof (N/nitrogen). Det er altafgørende, at man skifter imellem kvælstofkrævende og kvælstofgivende planter (grøngødning). De kvælstofgivende planter finder vi blandt bælgplanterne, fx kløver, ært og lucerne. Bælgplanter er enestående, idet de kan hente frit kvælstof ned fra luften og oplagre det i jorden. På den måde får landmanden i princippet gratis gødning til sine egentlige afgrøder. Ud over bælgplanterne anvender den økologiske landmand husdyrgødning, der også indeholder kvælstof. Alle landmænd arbejder med kvælstofregnskaber, som er en del af gødningsregnskabet. Det er lovbestemt. I det enkelte landbrug er der en øvre grænse for, hvor meget kvælstof jorden må tilføres. Bælgplante med knolde, hvorpå rizobium-bakterier lever. Bakterien samler kvælstof, som planten kan bruge til at vokse. Til gengæld får bakterierne sukker fra planten. Plante og bakterie lever i et såkaldt symbiose-forhold. 62

65 Miljø En anden væsentlig fordel ved sædskiftet er, at det mindsker risikoen for, at eventuelle skadedyr, ukrudt og skimmelsvamp, som trives bedst i bestemte afgrøder, formerer sig så meget, at de gør varig skade. Man snyder på en måde ukrudtet ved pludselig at skifte afgrøde. I økologisk landbrug er der begrænsninger i foder- og gødningsindkøb. Herved udnyttes/genbruges egne gødningsressourcer optimalt. Produktionen baserer man på markens egen biologiske potentiale. Økologisk husdyrbrug Den økologiske landmand skal efterleve en målsætning om at give alle husdyr gode forhold, så dyrene lever i overensstemmelse med deres naturlige adfærd og behov. I det øvrige danske landbrug er dyrene ofte presset til det yderste for at optimere udbyttet. Produktionsformen giver anledning til sygdom, epidemier og stress blandt dyrene. Man er fx nødt til at klippe smågrisenes haler af, da de ellers bliver bidt til blods. Det er sker ikke hos øko-grisene, selv om de har fået lov at beholde deres krølle på halen. Dette hænger sammen med, at smågrisene går længere tid hos soen i det økologiske landbrug. Husdyretik er et spørgsmål om at skelne det accepterede fra det acceptable... De økologiske dyr må behandles, men ikke få forebyggende medicin, som de konventionelle dyr automatisk får gennem foderet. På trods af dette er økologiske dyr ikke så tit syge, fordi de er mindre stressede og har bedre immunforsvar end almindelige husdyr. Dette kan ses på den økologiske landmands dyrlægeregning, som erfaringsmæssigt ofte er halveret i forhold til den konventionelle landmands. Regler for økologisk husdyrhold En glad gris! Mulighed for daglig motion. Adgang til græsning i sommerhalvåret (min. 150 dage). Læ og skygge ude. Frisk luft og dagslys i stalden. Må kun bindes eller bures i kort tid. Mulighed for at foretage hudpleje. Flokstørrelse må ikke have negativ indflydelse på trivslen. Fjerkræ må ikke næbtrimmes. Høns skal have skrabeareal. Svin må ikke halekuperes. Smågrise må først fravænnes efter 7 uger. Selv om husdyrene har bedre forhold, kan der opstå problemer. En af årsagerne er, at de eksisterende racer er fremavlet til brug under konventionelle forhold. I det økologiske landbrug gælder det om at vælge og fremavle dyreracer, der er mere lig deres forfædre, men med et roligere temperament. Der henvises til regler for brug af -materialer, se 63

66 Økologi Fodring af økologiske dyr Foder skal være dyrket økologisk. Dyrene skal have grovfoder hver dag. Foderet må ikke tilsættes Antibiotika eller andre lægemidler. Farve-, aroma- og konserveringsstoffer. Ammoniak og syntetiske aminosyrer. Forarbejdning Den overordnede målsætning er, at økologiske fødevarer bearbejdes så skånsomt som muligt og fremstilles så naturligt som muligt. Anvendelsen af tilsætningsstoffer kan ikke helt undgås, men der er stramme regler for, hvilke stoffer der må benyttes. I praksis er det meget få tilsætningsstoffer, der må bruges og langt færre og mere ufarlige end de tilladte i konventionelle produkter. I økologisk forarbejdning er der 43 tilladte tilsætningsstoffer (E-numre) og herunder ingen farvestoffer, smagsforstærkere og kunstige sødemidler. Til sammenligning er der ca. 350 forskellige tilladte tilsætningsstoffer i konventionelle fødevarer. Det er næsten 10 gange flere. Ved fremstilling af økologiske fødevarer er der forbud mod anvendelse af GMO (genetisk modificerede organisme). Økologiske kødprodukter. Ligeledes er der forbud for anvendelse af bestråling i økologisk produktion. Om væksthuse og bæredygtigt skovbrug Frugt, bær og væksthuse Økologisk produktion af frugt og bær er en niche i det danske landbrug og den har svært ved at klare sig i konkurrencen fra andre lande. Godt 3 % af frugt- og bærarealet er omlagt. Udbyttetabet er forholdsvis stort på grund af større usikkerhed/risici i udbyttet, og økonomien varierer meget sammenlignet med andre produkter. Det skyldes især vanskeligheder med at bekæmpe svampesygdomme (fx skurv i æbler), hvilket kan resultere i et udbyttetab på 80 % sammenlignet med konventionel dyrkning. Svovl er godkendt til bekæmpelse i Danmark. I nogle af de EU-lande, vi konkurrerer med, må der også anvendes kobbermidler. Dette er ikke mere tilladt i Danmark. 64

67 Miljø Mange skadedyr i væksthuse kan bekæmpes med andre nyttedyr - dette kaldes biologisk skadedyrsbekæmpelse. Drivhus. Recirkulering af vand/gødning Dyrkning af grøntsager og fx potteplanter i væksthuse (drivhuse) er forbundet med kritik i forhold til manglende regler om vand- og energiforbrug. Væksthuse har et så stort energiforbrug til opvarmning og vækstlys, at det anses for at være i strid med grundtanken i den økologiske produktionsmetode. Væksthuse må baseres på vedvarende energi eller krav om energibesparelser andre steder i produktions- og distributionssystemet, hvis det skal være bæredygtigt. Der mangler fortsat bæredygtige regler for produktion i væksthuse, hvad angår vand og energi. Trods manglende lovgivning arbejdes der meget i væksthuse med recirkulering af vand/gødning. Overskudsvandet opsamles og genbruges. Og gødningsindholdet og gødningssammensætningen computerstyres. Også regnvand kan opsamles og bruges til vanding. vand vand uden gødning vand med gødning Vandet i væksthus opsamles og genbruges. Gødningssammensætningen computerstyres. Store væksthuse er begyndt at have deres egne kraftværker til produktion af el. Spildvarmen fra elproduktionen bruges til opvarmning af gartneriet. Røggassen bliver omhyggeligt renset for farlige stoffer og den resterende CO 2 blæses ind i drivhusene til stor gavn for planterne. Bæredygtigt skovbrug Skovdrift har flere positive virkninger på miljøet. Udvaskningen af kvælstof er lav, nedsivningen af nitrat til grundvandet er meget mindre end på agerjord, og forbruget af pesticider er beskedent. Der henvises til regler for brug af -materialer, se 65

68 Økologi De fleste af Danmarks skove dyrkes efter et princip, som kaldes ordnet skovbrug, og nogle af de anvendte metoder har en negativ indflydelse på artsrigdommene i skovene. Naturnær skovdrift er dog ved at vinde indpas i de danske skove og vil på sigt afløse mange bevoksninger af ens træer i samme alder. I december 1999 blev den sydlige del af Danmark ramt af en kraftig orkan, som væltede eller beskadigede træer svarende til 2 års normal skovhugst. Stormfaldet vil ændre de danske skove. 90 % af de væltede træer var nåletræer, som i vid udstrækning vil blive erstattet af løvtræer. Blandede skove er mere robuste over for storm end nåletræsplantager og er samtidig levested for flere dyr og planter. Miljøet kan lide økologi Mange af de stoffer, vi kalder forurenende, findes allerede i naturen. Disse stoffer kan imidlertid let blive til forurening, hvis de er til stede i unaturligt store mængder. For miljøet har nitrat og pesticider betydning. Nitrat Nitrat findes fx naturligt i jorden og er nødvendig for, at planter kan vokse. Derfor tilfører landbruget store mængder nitratholdig kunstgødning for at få afgrøderne til at gro. Planterne optager hurtigt den lettilgængelige kunstgødning. Problemet ligger i, at planterne ikke optager al nitraten, der dermed nedsiver til grundvand eller forsvinder ud i vandløb og åer. Der er også en nedsivning af nitrat fra økologisk landbrug. Man ved, at udnyttelsen af kvælstof er næsten dobbelt så god i økologisk landbrug, men dermed er det ikke sikkert, at udvaskningen af nitrat er mindre. Den må dog formodes at være mindre end fra konventionelt landbrug. Dels er der mindre kvælstof i husdyrgødning, og dels holder den økologiske jord holder bedre på nitratet. Den økologiske landmand har et større incitament for at økonomisere med kvælstofmidlerne, da han ikke bare kan gå ud og købe mere kvælstof/kunstgødning: Hvis en økologisk landmand taber (til omgivelserne) 50 kg kvælstof pr. hektar, giver det et udbyttetab på 500 kg korn. Han mister derved ca kr. pr. ha. Hvis en konventionel landmand taber 50 kg kvælstof, koster dette tab ham kun 200 kr. pr. ha. (Kilde: Rapport om økologisk jordbrugsreform, SID, 1995). 66

69 Miljø Fordele og ulemper ved kunst- og husdyrgødning Det er afgørende for afgrødernes udvikling, at jorden tilføres plantenæringsstoffer. Det er især forsyningen med kvælstof (N), fosfor (P) og kalium (K), som landmanden skal være opmærksom på. Både kunstgødning og husdyrgødning indeholder de vigtige næringsstoffer. Der er dog væsentlig forskel på, hvordan de to typer af gødning virker på jordens struktur, egenskaber og liv. Husdyrgødning. I kunstgødningen, der bruges i det konventionelle landbrug, er næringsstofferne lettilgængelige for planterne. Næringsstofferne skal ikke omdannes først, men kan optages direkte og hurtigt af planterne. Det er de ikke altid i stand til, hvilket vil resultere i nedsivning eller udvaskning af næringstofferne. Samtidig vil et ensidigt sædskifte og brug af mange markmaskiner medvirke til, at den konventionelt dyrkede jord bliver hård, kompakt, iltfattig og får et lavere indhold af mikroorganismer og regnorme. I husdyrgødning er en stor del af næringsstofferne bundet til organisk materiale, som fx halm. Næringsstofferne kan ikke umiddelbart udnyttes af planterne, men frigives i takt med, at det organiske stof nedbrydes og omdannes til muld. Planterne kan nå at følge med. Husdyrgødningens høje indhold af organisk stof har også stor betydning for livet i jorden (nedbrydere) og giver en god jordkvalitet. Jorden bliver løs, luftig og får en høj vandkapacitet. I en løs jord vil planterne desuden udvikle et større rodnet end i en hård jord. Det betyder, at planternes rodnet i den husdyrgødede jord er bedre til at optage næringsstoffer. Samtidig giver et større rodnet et bedre forsvar mod sygdomsangreb. Det skyldes, at der i rodnettet ligger såkaldte sekundære stoffer, der bl.a fungerer som plantens immunforsvar (se Mad, miljø og folkesundhed ). Kunstgødning. Der er også ulemper ved husdyrgødning i forhold til opbevaring og håndtering, hvorimod det er nemt at opbevare og håndtere kunstgødning. Kunstgødning er til gengæld meget energikrævende at fremstille og set i et bredere miljømæssigt perspektiv, er husdyrgødning at foretrække frem for kunstgødning. Pesticider og naturen Der findes fire typer af sprøjtemidler midler mod ukrudt, svampe, insekter, og så findes der stråforkortningsmidler. Alle anvendes i det konventionelle landbrug, mens ingen er tilladt i det økologiske. De enkelte sprøjtemidler gør deres arbejde godt, men påvirker samtidig den omgivende natur i negativ retning. De influerer på både planteog dyrelivet i og omkring markerne. Der er således en langt rigere flora og fauna på økologiske marker end på konventionelle. Meget tyder endvidere på, at sprøjtemidler desuden påvirker mennesker. Restkoncentrationer kan findes i både drikkevand og fødevarer. Der henvises til regler for brug af -materialer, se 67

70 Økologi På offentlige arealer har man i 1998 indgået en aftale om at undgå pesticider i ukrudtsbekæmpelsen. I stedet skal anvendes mekaniske metoder: børste, damp eller gas, og på visse arealer udvises større tolerance over for ukrudt. De sundhedsmæssige aspekter ved økologiske og konventionelle fødevarer kan du læse om i kapitlet Miljø, mad og folkesundhed. Økologiske varer og priser I de seneste år er efterspørgslen af økologiske mælkeprodukter steget. Nu udgør andelen ca. 1/3 af salget, og med æg er andelen 8,8 % (2007). I 2000 var tallene hhv. 6,7 % for æggene og ca. 1/4 for mælken. Det har medført, at prisen er faldet. De økologiske fødevarer er i gennemsnit 30 % dyrere end konventionelle. Merprisen skyldes et lavere udbytte hos producenten/landmanden og merudgifter ved transport, forarbejdning og distribution. Konkurrencen er hård, idet dansk landbrug samtidig i mange år har konkurreret på pris frem for kvalitet. I Danmark produceres så billige konventionelle fødevarer, at danskere er et af de folkeslag i verden, der bruger færrest penge på mad. Det er husdyrene og naturen, der har betalt regningen. Hvis man ønsker en kost baseret på økologiske fødevarer, skal man regne med en pæn stor merudgift, i 2007 beregnet til 1100 kr. om måneden for en familie. Det betyder, at man skal prioritere anderledes. Opgaver 1. Undersøg forskellene i reglerne for biodynamisk og økologisk landbrug. 2. Besøg gerne både konventionelle og økologiske landbrug. Opstil en liste over fordele og ulemper ved de to former for landbrug. 3. Tag ud i forskellige forretninger og undersøg udbuddet af og priser på økologiske fødevarer. Sammenlign priserne med almindelige varer. 4. Undersøg prisen på konventionelle og økologiske mælkeprodukter. Hvad koster det dig ekstra om måneden at udskifte dit indkøb af mælkeprodukter med økologiske? 68