Hvem tjener på salgsafgrøderne?

Transkript

1 Hvem tjener på salgsafgrøderne? Plantekongres 2011 Onsdag den 12. januar 2011 Henning Otte Hansen

2 Indhold Vindere og tabere ved pris-svingninger Fra korn til brød: Svinger priserne i takt? I Danmark? I EU? Hvorfor? Hvorfor kan nogle led i værdikæden hæve avancerne? Hvordan kan planteavlere tjene mest muligt i hele værdikæden fra jord-til-bord?

3 Hvem kan tjene på salgsafgrøderne? Planteavlere Grovvareselskaber Kornhandel Møller Bagerier Bryggerier Detailhandel Spekulanter Husdyrproducenter Forbrugere

4 $ pr. ton 400 Verdensmarkedspris på hvede

5 Priser på korn og brød i Danmark Landmandspris (brødkorn) 200 Indeks jan 2007 = 100 Detailpris (brød) Kornpris Brødpris

6 Brødpris: Reel og korrigeret for effekt af kornpris Indeks jan 2007 = Reel brødpris Brødpris med kun effekt af kornpris

7 Seneste prisudvikling i fødevarekæden, EU Fødevarekrise Producent- Detail- Stabilisering gevinst gevinst 115 Fødevareproducentpriser Landmandspriser Forbrugerpriser (fødevarer) Inflation Jan Juli 2009

8 Hvad ser vi? Delvis pristransmission Irreversibel (en-vejs) prisafsmitning Overreaktion for kraftig pristransmission

9 Hvem får fordelen? Landbrug Grovvareselskab Møller Bagerier Detailled?????

10

11 Konkurrencestyrelsen Har adgang til alle data også interne i virksomhederne Kan beregne avancestrukturer m.m.

12

13 Udviklingen i de danske forbrugerpriser på brød og kornprodukter ligger fortsat over udviklingen i udlandet

14 Bidrag til ændring i forbrugerprisen på brød august 2007 til marts 2009

15 Supermarkedernes bruttoavance som andel af forbrugerprisen på brød

16 Prisudvikling på brød og brødprodukter

17 Forklaringer?? Efterslæb efter flere års dårlig indtjening Højere omkostninger til løn og energi m.m. Godt købmandskab For lille konkurrence Uigenneskueligt marked: Hvad bør et brød koste? Bedre kvalitet m.m.

18 ... konkurrencen om brødet er dårligt, vurderer Konkurrencestyrelsen:»Brødmarkedet er karakteriseret ved, at der kun er to dominerende aktører. Der er ofte mindre konkurrence sammenlignet med markeder med mange aktører. Vi har ved tidligere lejligheder påpeget, at der er nogen, der har kunnet øge deres avance, i forhold til hvis konkurrencen fungerede optimalt«, siger kontorchef Søren Bo Rasmussen fra Konkurrencestyrelsen.

19 ... konkurrencen om brødet er dårligt, vurderer Konkurrencestyrelsen:»Brødmarkedet er karakteriseret ved, at der kun er to dominerende aktører. Der er ofte mindre konkurrence sammenlignet med markeder med mange aktører. Vi har ved tidligere lejligheder påpeget, at der er nogen, der har kunnet øge deres avance, i forhold til hvis konkurrencen fungerede optimalt«, siger kontorchef Søren Bo Rasmussen fra Konkurrencestyrelsen.

20 Udviklingen frem til 2010

21 Prisudvikling i korn-brød-værdikæden Indeks jan. 2007= Korn - mel - brød m.v. (industri) - brød m.v. (detail) Brød (industripris) Brød (forbrugerpris) Mel (industripris) Landmandspris Brød m.v. = Brød, småkager, kiks m.m.

22 Prisudvikling i korn-mel-værdikæden Indeks 1993 = 100 Korn - mel - mel (industri) Mel (forbrugerpris) Mel (industripris) Landmandspris

23 Hvem får fordelen? Landbrug Grovvareselskab Møller Bagerier Detailled Stigende avancer Lige meget i et andelsselskab!

24 Tjener landbruget på fødevarekriser? Vindere Planteavlere Tabere Husdyrbrugere, især fjerkræ- og svineproducenter Hvorfor stiger svineprisen ikke i takt med kornprisen?

25 Fra stigende foderpriser til stigende svinepriser Dyrere foder Stigende produktion Dårligere indtjening Flere søer Færre søer Bedre indtjening Faldende udbud Stigende priser ½ svinecyklus = ca. 2 år

26 Planteavlere har ingen fordel af en ny fødevarekrise... På langt sigt Slutter med endnu større prisfald Fristes til spekulation Medfører overinvesteringer Jord, bygninger, maskiner Medfører forkerte omlægninger Korn, markfrø, grøntsager m.m.

27 Grovvareselskaber kan komme i uføre.. SAB Aarhusegnens Andel Aller Mølle P. P. Hedegaard Nordjysk Andel

28 Fra finanskrise til fødevarekrise Nye spekulationsobjekter Ejendomme Råvarer (korn m.m.)

29 Spekulation: Antal future-kontrakter på råvaremarkederne 60 Mill. handler

30 Giver spekulation højere kornpriser? JA: Financial Speculation and the Food Crisis Financial speculation in basic food commodities played a key role in the food price crisis which pushed millions of people deeper into hunger, says economic historian Peter Timmer. World Food Programme, 06 February 2009 JA World set for new food crisis in 2010, UN warns It was a crisis linked to the evolution of prices on the international market, set by speculation. It was a financial phenomenon primarily and it was not linked to insufficient food being produced, Olivier De Schutter, the UN s special rapporteur on the right to food, 26 November 2009 NEJ: Based on new data and empirical analysis, the study finds that index funds did not cause a bubble in commodity futures prices. Irwin, S. H. and D. R. Sanders (2010) JA Food price fluctuation driven by financial speculation UN report Both the surging food prices from 2007 to 2008 and their subsequent drop in some areas are a result of large-scale speculation UN News Center, 19 March 2009 JA/NEJ The drastic increase of food prices in the period spurred fears of global food insecurity. Apart from actual changes in supply and demand of some commodities, the upward swing might also have been amplified by speculation in organized futures markets. However, limiting or banning speculative trading might do more harm than good. FAO, Policy Brief 9, juni 2010

31 Skal planteavlerne ha en større andel af forbrugerkronen? Hvad udgør kornets andel af brødprisen?

32 Udviklingen i forbrugerkronen Pct Alle fødevarer (USA) 35 Alle fødevarer (DK) Korn- og bageriprodukter (USA)

33 Landmandens andel af forbrugerkronen Lille andel stor kage Stor andel lille kage

34 Større andel af forbrugerkrone større værditilvækst Skal vi bevæge os fremad i værdikæden?? Tættere på forbrugeren? Sikre os, at ingen tjener på os i værdikæden?

35 Magten i værdikæden Landbrug Grovvareselskab Møller Bagerier Detailled

36 Magten i værdikæden Landbrug Grovvareselskab Møller Bagerier Detailled - Svensk domineret - Ingen andelseje

37 Andelsejets betydning Landbrug Forarbejdning Forædling Detailled

38 Konklusioner Andre led i værdikæden tjener på salgsafgrøderne Møller og supermarkeder hævede avancerne i Flere forklaringer - markedsmagt Vindere og tabere i værdikæden ved prisudsving Planteavlere Husdyrproducenter 1-2 årig tilpasningsperiode Hurtig pristilpasning i værdikæden ved prisstigning langsom ved prisfald. Et generelt europæisk fænomen. Landmænd under ét har ingen fordel ved fødevarekriser på længere sigt Større avancer, jo længere fremme i værdikæden man er Større kontrol over leddene tæt på forbrugerne er en fordel Andelsselskaber er ofte svage i disse led Markedet vil på langt sigt udjævne avancerne i værdikæden

39 Kilder Henning Otte Hansen: Vækst i fødevareindustrien. Handelshøjskolens Forlag 2005.