Vejledning om frosthøjlagre HISTORISK

Transkript

1 HISTORISK Brandforebyggelse Tillæg til vejledning nr. 13 HISTORISK

2

3 Vejledning om frosthøjlagre Brandforebyggelse, tillæg til vejledning nr. 13 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Center for forebyggelse Datavej Birkerød Telefon: Fax: Udgivet: 30. oktober 2009 Sagsnr.: 2007/ Oktober 2009

4

5 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Formålet med denne vejledning Generelt Almene krav Definitioner Administrative forhold Lovmæssigt grundlag Praksis Ansøgninger og tilladelser Procedurer for sagsbehandling Lagermetoder Principper Blokstabling (ST1) Reolstabling (ST2, 3, 4, 5 og 6) Mobilreol (ST2 og ST3) Oplagskarakteristika Afstandsforhold Afstand til naboskel, vej og sti Indbyrdes afstandsforhold Brandsektioner Bygningsstørrelse og stablingshøjde Inddeling i brandsektioner Brandsektionsadskillelser Sikring mod brandsmitte Åbninger i brandsektionsadskillelser Indretning af frosthøjlagerafsnit Konstruktive forhold Generelt Bærende bygningskonstruktioner Vægge og overflader Oktober

6 8.4 Oversigt over konstruktive krav Tage Brandtekniske installationer Brandslukningsanlæg Automatisk vandsprinkleranlæg (AVS) Andre brandsikringsanlæg Automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg) Brandventilation Sammenfatning AVS, ABA og ABV Flugt- og indtrængningsveje Almindeligt Omfang og placering af flugtveje (indtrængningsveje) Udformning af flugtveje og indtrængningsveje Sikkerhedsbelysning Varslingsanlæg Køreveje og adgangsforhold Udstyr til brug ved indsats Belægningsplaner Projektering Drift Brandslukning og indsatsforhold Brandslukningsmateriel Vandforsyning til brandslukning Indsatsforhold i øvrigt Køling/ventilation og andre tekniske installationer Køling - Ventilation El-installationer Ordensregler driftsmæssige forhold Generelt Flugtveje og indtrængningsveje for redningsberedskabet Brandslukningsmateriel Branddøre Skiltning Oktober 2009

7 14.6 Brandsyn Drifts- og vedligeholdelsesplan (D&V-plan) Forebyggelse af brandskader i elektriske anlæg Bilag Anvendelse af PUR- eller PIR-paneler i facader Oktober

8 4 Oktober 2009

9 1 Indledning 1.1 Formålet med denne vejledning Højlagre, herunder frosthøjlagre, må kun oprettes på de vilkår, som Beredskabsstyrelsen i hvert enkelt tilfælde anser det for fornødent at stille, jf. 2, stk. 3, i bekendtgørelse om visse brandfarlige virksomheder og oplag. Højlagerbygninger er heri defineret som: Alle lagerbygninger på over 600 m² med produkter, der enten er brændbare, eller som er indpakket i brændbar emballage, og som oplagres i større højde end 6 m over gulv. Frosthøjlagre er højlagre, hvor temperaturen er lavere end 0 C. Der findes ikke specifikke regler om brandsikring af højlagerbygninger, da det har vist sig særdeles vanskeligt at formulere detaljerede krav for så forskellige byggerier. For imidlertid at imødekomme de kommunale redningsberedskabers, bygherrernes og rådgivernes behov for retningslinjer i forbindelse med projektering af højlagre, har Beredskabsstyrelsen udfærdiget Vejledning om højlagre, Brandforebyggelse vejledning nr. 13. Vejledningen er en ikke udtømmende opsummering af, hvilke forhold Beredskabsstyrelsen lægger vægt på ved fastsættelse af vilkår for kommunalbestyrelsernes (redningsberedskabernes) tilladelser til oprettelse af højlagre. De forskellige forhold, som behandles i Vejledning om højlagre, vil i stor udstrækning også være relevante i frosthøjlagersager. Der er dog nogle særlige bygge- og installationstekniske forhold, der gør sig gældende i frosthøjlagre, hvor temperaturerne ofte er under -20 C. Denne Vejledning om frosthøjlagre er udarbejdet som et tillæg til Vejledning om højlagre, og adresserer nogle af de særlige problemstillinger, der er forbundet med opførelse og drift af frosthøjlagre. Vejledning om frosthøjlagre kan læses som en selvstændig vejledning, idet der dog vil være henvisninger til Vejledning om højlagre for præcisering og detaljering af diverse forhold. På baggrund af de drøftelser, der er affødt af arbejdet med vejledningerne om højlagre og af den øvrige debat om højlagre, er der iværksat et arbejde, der nøje skal analysere hele højlagerområdet med henblik på at afklare, hvorledes den fremtidige regulering af højlagre skal være. Til at forestå dette arbejde er der nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra relevante myndigheder, organisationer m.fl. Vejledning om højlagre og dette tillæg Vejledning om frosthøjlagre beskriver således den nugældende lovgivning og praksis på området. Vejledningerne vil blive opdateret i takt med udviklingen inden for området og ved erhvervelse af ny viden. Afhængig af om arbejdet med den fremtidige regulering af højlagre giver anledning hertil, vil vejledningerne i givet fald skulle justeres. Vejledningen vil give de kommunale redningsberedskaber bedre mulighed for at gå i dialog med de projekterende rådgivere, inden et frosthøjlagerprojekt fremsendes til endelig be- Oktober

10 handling i Beredskabsstyrelsen. Samtidig er der tale om et værktøj, som skal medvirke til, at de projekterende parter får bedre mulighed for at tilvejebringe en fyldestgørende dokumentation til brug for myndighedernes sagsbehandling. Det skal bemærkes, at vejledningen ikke vil kunne erstatte den nuværende mødeaktivitet på forprojektstadiet, hvor det er hensigten at identificere hvilke af vejledningens emner, der skal medtages i projektmaterialet. Der kan derfor med fordel stadigvæk afholdes møder om det konkrete projekts grundprincipper med deltagelse af bygherren, dennes rådgivere samt kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) og Beredskabsstyrelsen. 6 Oktober 2009

11 2 Generelt 2.1 Almene krav Frosthøjlagre skal placeres, indrettes og benyttes på en sådan måde, at risikoen for at brande opstår, at brande breder sig, at skade på personer, ejendom og miljø finder sted, at store værdier ødelægges, og at der i forbindelse med brand opstår anden skade, formindskes mest muligt og, at der herved sikres forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder. De i vejledningen angivne bygningskonstruktioner m.v. skal til enhver tid være i overensstemmelse med bygningsreglementets bestemmelser. Elektriske installationer skal være i overensstemmelse med stærkstrømsbekendtgørelsen, som er udstedt af Sikkerhedsstyrelsen. Skiltning og lign. skal være i overensstemmelse med Arbejdstilsynets bekendtgørelse om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning. Der henvises i øvrigt til følgende bestemmelser i arbejdsmiljølovgivningen: Reglerne om indretning af arbejdsrum - Arbejdstilsynets vejledning (At-vejledning): Arbejdsrum på faste arbejdssteder. Reglerne om flugtveje og sikkerhedsbelysning - Arbejdstilsynets vejledning (Atvejledning): Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder. Reglerne om intern færdsel Arbejdstilsynets vejledning (At-vejledning): Forebyggelse af ulykkesrisici ved intern færdsel på virksomheder. Reglerne om automatisk styrede anlæg Arbejdstilsynets vejledning (At-vejledning): Automatisk styrede maskinanlæg, inklusive industrirobotanlæg. 2.2 Definitioner ABA-anlæg: Automatisk Brandalarmanlæg. Automatlager: Lagerlokale hvor der ikke under normal drift færdes personer i lagerlokalet. Beredskabslovgivning: Beredskabsloven og administrative forskrifter fastsat i medfør af beredskabsloven. Brandlovgivning: Regler om brand i bygge- og beredskabslovgivningen. Byggelovgivning: Byggeloven og administrative forskrifter fastsat i medfør af byggeloven. Oktober

12 Friareal: Områder i lagerlokaler, der friholdes for reoler, oplag m.v. med henblik på at hindre, at brande breder sig og for at sikre forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder i tilfælde af brand. Se også indtrængningsvej. Frosthøjlager: Lagerbygninger på over 600 m² med brændbare produkter eller produkter i brændbar emballage, som oplagres i større højde end 6 m over gulv, og hvor rumtemperaturen en lavere end 0 C. Højlager: Alle lagerbygninger på over 600 m 2 med brændbare produkter eller produkter i brændbar emballage, som oplagres i større højde end 6 m over gulv. Indsatsplan: Operationel beskrivelse af særlige forhold, der er vigtige for redningsberedskabet i forbindelse med en indsats på virksomheden. Indtrængningsvej: Friareal i brandsektion, der anvendes ved redningsberedskabets indtrængning. Se også friareal. Kørevej: En tilstrækkeligt bred vej med tilhørende manøvrearealer, der er befæstet til tung trafik svarende til brandredningskøretøjer, der kan anvendes i forbindelse med redningsberedskabets fremførsel af køretøjer ved indsats. Lagermetode: Måde, hvorpå oplaget placeres - reol eller gulvstabling. Manuellager: Lagerlokale hvor der færdes personer i forbindelse med håndtering af oplag. Karakteriseret ved en relativ stor afstand mellem reolerne til f.eks. truckkørsel. Oplag: Lager af såvel emballerede som uemballerede produkter. Oplagsvolumen: De ydre dimensioner som oplaget antager i forbindelse med lagermetoden. Det er ikke alene oplagets rumfylde, men hele det volumen, som de ydre rammer giver. Der medregnes således også mellemrum mellem hylder og oplag såvel som mellem oplag. Illustration 1: Gren-reol. Illustration 2: Palle-reol 8 Oktober 2009

13 Stablingshøjde: Højde fra gulvniveau og til overkant af oplag. Udgang: Sidehængt dør til: 1) det fri i terræn, 2) trapperum, som har dør til det fri i terræn, 3) anden brandsektion, hvorfra der er dør til det fri eller dør til trapperum, som har dør til det fri i terræn. Oktober

14 3 Administrative forhold 3.1 Lovmæssigt grundlag Lagerbygninger på over 600 m² med oplagring af brændbare produkter eller produkter i brændbar emballage i større højde end 6 m over gulv må kun oprettes på de vilkår, som Beredskabsstyrelsen i hvert enkelt tilfælde anser det for fornødent at stille, jf. 2, stk. 3 i bekendtgørelse om visse brandfarlige virksomheder og oplag. KOMMENTAR: Højlagre er omfattet af beredskabslovgivningen jf. bekendtgørelse nr. 613 af 3. december 1982 om visse brandfarlige virksomheder, som ændret ved bekendtgørelse nr. 37 af 6. februar 1984 (herefter: Bekendtgørelse om visse brandfarlige virksomheder og oplag). 3.2 Praksis Beredskabsstyrelsens praksis ved sagsbehandling af frosthøjlagersager tager udgangspunkt i de tekniske forskrifter for visse brandfarlige virksomheder og oplag af 1. februar 1990 med senere ændringer, som er udarbejdet af Beredskabsstyrelsen (tidligere Statens Brandinspektion). Tekniske forskrifter angiver med sine detailkrav et mindste sikkerhedsniveau, som vel at mærke er et højt sikkerhedsniveau set i forhold til den almindelige byggelovgivning, idet der her er tale om brandfarlige virksomheder og oplag. Når det tidligere udarbejdede udkast af 1990 til tekniske forskrifter for højlagre kun er forblevet et udkast, skyldes det, at bestemmelserne ikke har været fyldestgørende i alle tilfælde, hvilket de seneste års udvikling i byggeriet blot understreger. Det er nødvendigt, at der fortsat stilles individuelle vilkår for at sikre på den ene side, at disse særlige byggerier lever op til det samme høje sikkerhedsmæssige niveau, som gælder for andre bygninger med brandfarlige oplag, og på den anden side, at der ikke stilles for høje generelle krav, som ikke behøver at gælde for alle typer af frosthøjlagre. Praksis for frosthøjlagre tager, som nævnt ovenfor, udgangspunkt i de tekniske forskrifter for visse brandfarlige virksomheder og oplag, der tillader arealstørrelser på indtil m 2 og en volumenstørrelse på indtil m 3 under forudsætning af, at der sprinkles. Kravene til de bærende konstruktioner er dog generelt strengere for frosthøjlagre. De vilkår, der skal opfyldes, udover sikring med sprinkleranlæg og konstruktionsmæssige krav, svarer i det store hele til de normale vilkår for brandfarlige virksomheder. Det er styrelsens praksis at stille krav om sprinkling i frosthøjlagre, når et af følgende forhold er opfyldt: Etageareal > m 2, rumindhold > m 3 eller stablingshøjde over 8 m. Rumvolumen max m 3. Visse af de krav, som Beredskabsstyrelsen stiller for frosthøjlagre, kan være de samme som i de tekniske forskrifter, hvorfor styrelsen ofte vælger blot at henvise til de relevante bestem- 10 Oktober 2009

15 melser i de tekniske forskrifter. Dette må dog ikke tages som udtryk for, at de tekniske forskrifter i det hele finder anvendelse. 3.3 Ansøgninger og tilladelser Frosthøjlagre, dvs. frostlagre med et etageareal på over 600 m 2 for oplagring af brændbare produkter eller produkter i brændbar emballage med stablingshøjde større end 6 m, må kun oprettes på de vilkår, som Beredskabsstyrelsen i hvert enkelt tilfælde anser det for fornødent at stille. Frosthøjlagre må kun oprettes med kommunalbestyrelsens (redningsberedskabets) tilladelse. Ved Beredskabsstyrelsens sagsbehandling vil der være tale om en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Selvom der er tale om en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, er det dog givet, at jo større et lager er, jo større risici og konsekvenser er der forbundet med dette i tilfælde af brand. Der er forskellige højder, arealer og volumener som medfører, at styrelsen stiller krav om tekniske anlæg. Som for andre tilladelser, der udstedes i medfør af beredskabslovgivningen, gælder det, at en tilladelse kan tilbagekaldes, såfremt dette af sikkerhedsmæssige hensyn viser sig påkrævet. Det fremgår også af reglerne, at tilladelser, som ikke benyttes inden 1 år, anses for bortfaldet, jf. 5 i bekendtgørelse om visse brandfarlige virksomheder og oplag. 3.4 Procedurer for sagsbehandling I forbindelse med et byggeri, der skal omfatte frosthøjlagre, er det vigtigt, at myndighederne tidligt bliver en del af projekterings-processen. Som i andre store projekter kan der være mange forskellige forhold, som skal tages med i betragtning. Ansøgningens indhold Ansøgning med tilhørende tegningsmateriale og beskrivelse skal indsendes til kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) i mindst 2 eksemplarer. Projektet skal være beskrevet på dansk, og såfremt der vedlægges projektdokumentation udfærdiget af udenlandske rådgivere eller prøvningsresultater på sprog, der ikke sædvanligvis forstås af myndighederne, skal der medfølge en dansk oversættelse af materialet, medmindre andet er aftalt. Alt tegningsmateriale skal være påført målestoksforholdet og skal indeholde enhver oplysning af betydning for sagens behandling. I Vejledning om højlagre er der i bilag afsnit 16.1 oplistet, hvilke oplysninger og materiale der er nødvendig for behandling af en frosthøjlagersag. Listen er ikke udtømmende. Sagsbehandling Kommunens planmyndighed gennemgår projektet med henblik på at sikre, at planlovgivningen er overholdt. Ved særligt store byggerier kan det være nødvendigt at undersøge, hvor- Oktober

16 vidt placeringen kan give anledning til særlige gener. I denne vejledning tænkes der primært på det tilfælde, at der skulle opstå en ukontrolleret brand i bygningen. Det er vigtigt, at de helt store industribygninger placeres sådan, at brand ikke medfører, at følsomme bygninger skal evakueres. KOMMENTAR: Følsomme bygninger er f.eks. plejehjem, skoler og sygehuse. De miljømæssige konsekvenser, der kan tilskrives en brand, undersøges primært af Beredskabsstyrelsen, idet beredskabsloven bl.a. foreskriver at brandfarlige virksomheder skal opføres således, at risiko for skader på miljø formindskes mest muligt. De miljømæssige konsekvenser ved slukningsarbejde er særlig relevant ved meget store virksomheder. Ukontrollerede brande vil medføre et stort vandforbrug, som bortledes under slukningsarbejdet. Afløbssystemet på selve virksomheden såvel som ude i det offentlige net, skal fremgå af redningsberedskabets indsatsplaner. Vedrørende miljøforhold, se nærmere i Vejledning om højlagre, kapitlerne 3 og Oktober 2009

17 4 Lagermetoder 4.1 Principper Frosthøjlagre er ikke kun stabling af oplag i reoler. Der er mange forskellige metoder, hvorved der kan opnås den bedste logistiske løsning i forhold til virksomhedens drift og den type oplag, der håndteres. Udviklingen af de forskellige koncepter pågår til stadighed, og nedenstående eksempler på typisk anvendte lagermetoder i frostlagre tilsigter derfor ikke at være en udtømmende gennemgang. Ved hvert eksempel er der en kort forklaring, der overordnet set beskriver, hvilke særlige brandmæssige hensyn der skal tages. Illustration 3: Stablingsmåde og reoltyper som de defineres ifm. sprinkleranlæg. ST1: fritstående lagre eller lagre i kompakte blokke ST2: paller i enkeltrækker (d.v.s. med gange som er mindst 2,4 m brede) ST3: paller i flere rækker (inkl. dobbelte) ST4: pallereol ST5: massive hylder eller tremmehylder med en dybde på indtil 1 m ST6: massive hylder eller tremmehylder med en dybde på mere end 1 m og mindre end 6 m. Oktober

18 4.2 Blokstabling (ST1) Som udtrykket angiver, er der tale om stabling i områder, hvor oplaget er placeret tæt på hinanden sådan, at det fremstår som massive stablingsfelter blokke. Der vil være tale om manuellager, dvs. håndtering foregår manuelt med forskelligt håndteringsudstyr. Illustration 4: Blokstabling stabling af varer direkte på gulv uden brug af reoler og lign. Oplaget er pakket i kasser, bure eller blot på paller, som er stablet oven på hinanden. Metoden medfører, at man enten skal plukke fra toppen af den enkelte stabel eller medtage hele stablen. Hvis oplaget er pakket i lukkede kasser eller på paller, så der praktisk talt ikke fremstår nogle hulrum, kan man betragte det som en massiv blokstabling. Denne type stabling uden hulrum betyder, at der primært vil være risiko for en overfladebrand. Når der skal sprinkles, kan denne type oplag som oftest stables til en relativt stor højde, hvor sprinklere alene er placeret under loft, dog afhængigt af den valgte sprinklerstandard eller -norm, se også afsnit 9.2. Stables der i trådbure eller lignende, kan der fremkomme hulrum, som vil være skjulte og svært tilgængelige. Sådanne oplag kan ikke betragtes som massiv blokstabling. Denne stablingsform medfører ofte en reduceret mulighed for højstabling, da vandet fra en sprinkler har svært ved at nå de skjulte hulrum. Blokstabling kan ved brandpåvirkning miste den stabilitet, der er indbygget i emballagen eller produktet selv. Stabilitetssvigt kan medføre brandspredning over friarealer og dermed udgøre en mulig fare for de personer, der er ved at bekæmpe en brand i oplaget. Ved stabling i højden af emner, som let kan væltes, skal man være opmærksom på, at personers færdsel på gulvet ikke er acceptabel. Redningsberedskabet skal særligt iagttage dette forhold, når der foretages brandsyn samt ved tilkald til alarmer på virksomheder med gulvstabling. 14 Oktober 2009

19 4.3 Reolstabling (ST2, 3, 4, 5 og 6) Der er et utal af varianter inden for reolstabling. Fælles er det dog, at oplaget er opstillet eller lagt på hylder i forskellige niveauer med vertikal afstand mellem lagene. En metode, der giver mulighed for at plukke fra de forskellige niveauer uden at skulle flytte højere liggende oplag. Reoler kan opstilles i meget store højder, hvor højden alene er begrænset af de håndteringsmaskiner, der skal hente oplaget ned. Illustration 5: Manuelt lager med reolstabling Stabling i reoler kan foregå i mange forskellige sammenhænge. Der kan være tale om en traditionel lagerbygning, hvor det alene er personer med tilknytning til virksomheden, der færdes i bygningen. Metoden anvendes dog også i lagerbutikker, hvor der færdes ikke stedkendte personer, som f.eks. kunder mellem reolerne. Reolstabling benyttes både i manuellagre og automatlagre. Ved stabling i reoler er oplaget gennembrudt af langsgående og tværgående mellemrum og dermed omgivet af luft på alle sider. Ved en brand kan flammer og varm røg trænge op gennem oplaget og opvarme objekter til antændelse. Skorstenseffekten er udtalt i denne type lagre. Illustration 6: Placering af mellemrum i reolsystemer Oktober

20 Slukningsmæssigt er det en udfordring for redningsberedskabet, at der er passager gennem oplaget, som kan ligge skjult. Endvidere er der ved oplagringshøjder over 8 m problemer med at ramme de øverste lag med slukningsvand. Derudover er det svært at nedtage oplag, der skal efterslukkes. Reoltyperne ST 4, 5 og 6 bygger på et system med udkragede bærende dele, som ved brandpåvirkning kan betyde kollaps af grene eller hylder. Oplaget vil kunne samles ved foden af reolen og dermed skabe ustabile bunker af oplag. Det vil være svært at komme til at slukke bunkerne, da friarealerne kan være spærret. 4.4 Mobilreol (ST2 og ST3) Illustration 7: Mobilreoler, flytbare reoler med skiftende friareal Mobilreoler er igen en variant af reolstabling. Metoden adskiller sig dog fra den almindelige reolstabling på nogle områder. Reolerne kan således skifte position ved hjælp af et mekanisk system, som kan svigte under brand og gøre det svært for redningsberedskabet at komme ind til de enkelte hylder. Ved mobilreoler disponeres der med oplagsområder, der fremstår som oplagring, som kan sidestilles med blokstabling. Herved er de samme risici til stede, og det er derfor nødvendigt at udlægge friarealer. Derfor skal ubeskyttede mobilreoler være opdelt i felter af ca. 400 m², som er adskilt af mindst 3 m brede friarealer. Der vil som udgangspunkt altid være tale om manuellagre, når der benyttes mobilreoler, da de varierende reolpositioner gør det vanskeligt at robot styre vareplukningen og den videre håndtering ud af lageret. Ved installation af slukningsanlæg er reolhøjde og -afstand afgørende for placeringen af slukningsanlæggets enkeltkomponenter, således at der kan opnås en tilstrækkelig slukningseffekt. 16 Oktober 2009

21 5 Oplagskarakteristika Når det skal vurderes, hvilke krav der er nødvendige at fastsætte til et frosthøjlagerbyggeri, er det vigtigt at klarlægge de risici, der er forbundet med det konkrete oplag og dets karakteristik, dvs. fastsætte en oplagsklassifikation. Frostlagre vil typisk indeholde fødevarer i forskellig emballageform. Emballagen vil næsten altid være brændbar men også fødevarer, som ikke umiddelbart forekommer at være brændbare, kan vise sig at være det. Eksempelvis har der i Danmark været brand i et frosthøjlager med oplag af frosne ænder, hvor der udvikledes kraftig røg pga. opvarmning og forbrænding af fedtet i ænderne. Det er af stor vigtighed, at vurderingen foretages ud fra en teknisk kvalificeret tilgang, og at der derfor tages udgangspunkt i både indpakning og selve produktet, når oplagsklassifikationen fastsættes. Normalt kan en oplagsklassifikation fastsættes, ligesom det gøres, når der skal foretages klassifikationen af den sprinklerklasse, der gælder for et oplag også i frosthøjlagre, der ikke som udgangspunkt forventes sprinklet. En lang række produkter og materialer er allerede klassificeret i sprinklerforskrifter og litteratur i form af tabeller. Figur 1: NFPA klassifikation af oplag klasse I, II, III, IV og HHO anvendes ved sprinklerklassifikation Oktober

22 Figur 2: CEA 4001, materialefaktor for bestemmelse af sprinklerklassifikation Som det fremgår af ovennævnte Figur 1 og Figur 2, er der som udgangspunkt sammenfald i resultaterne ved anvendelse af begge forskrifter. Når et oplag ikke direkte kan findes i tabeller, vil det ofte være muligt at sammenligne med lignende produkter eller materialer, der fremgår af tabeloplysningerne. Det skal også undersøges, om der er foretaget fuldskalaforsøg, der kan give en indikation af, hvordan oplaget vil reagere under påvirkning af en brand. Det er afgørende, at sådanne vurderinger sker ud fra en teknisk kvalificeret tilgang, og at der tages udgangspunkt i både indpakning og selve produktet, når der fastsættes en oplagsklassifikation. Som eksempel er oplag af træ meget velbeskrevet i sprinklersammenhæng, men et træoplags form og karakteristik vil medføre, at hvis man alene går ind i en tabel og finder træ, vil man få en klassifikation, der ikke nødvendigvis modsvarer den faktiske risiko. Eksempelvis er oplag af tomme træpaller i reoler aldrig testet med almindelige sprinklerhoveder. Der er foretaget forsøg, hvor der har været anvendt ESFR og large drop sprinklere. Disse forsøg har vist, at brande i paller er yderst vanskelige at begrænse og slukke med sprinkleranlæg. Træpallers fysiske opbygning medfører, at de har en høj Heat Release Rate (HRR), og derfor bør palleoplag altid placeres på et sted, hvor de ikke frembyder risiko for brandspredning. 18 Oktober 2009

23 6 Afstandsforhold Beredskabsstyrelsens fastsættelse af afstandskrav i vilkårene for en tilladelse til opførelse af frosthøjlagre tager udgangspunkt i de tekniske forskrifter for visse brandfarlige virksomheder og oplag. I særlige tilfælde kan der dog blive stillet krav om større afstande i forhold til overflader og bygningskonstruktioner end de, der er beregnet ud fra de almindelige betragtninger ved summationsmetoden. 6.1 Afstand til naboskel, vej og sti En brandsektion med frosthøjlager skal have en afstand på mindst 10 m til naboskel samt vej- og stimidte. Dog gælder det, at en brandsektion med frosthøjlager, som er højere end 10 m, skal have en afstand til naboskel, vej- og stimidte, der mindst svarer til bygningens højde målt fra terræn til murkrone. Herudover skal en brandsektion med frosthøjlager som udgangspunkt have en afstand til vejskel på 5 m. Illustration 8: Afstandskrav fra frosthøjlagersektion til skel. 6.2 Indbyrdes afstandsforhold Bygninger og brandsektioner på samme grund skal placeres i en indbyrdes afstand, som mindst svarer til summen af de afstande, som de pågældende bygninger og brandsektioner skal have til naboskel. Administrationsbygning og andre bygninger, der alene er opført efter byggelovgivningens bestemmelser, skal have en afstand til naboskel samt vej- og stimidte på mindst 2,5 m, hvis de udvendige vægoverflader er udført som mindst beklædning klasse K1 10 B-s1,D0 [klasse 1 overflade] og 5 m, hvis de udvendige vægoverflader er udført som beklædning klasse K1 10 D-s2,d2 [klasse 2 beklædning]. Bygninger og brandsektioner, som har den krævede indbyrdes afstand i forhold til andre bygninger på grunden, betragtes som fritliggende. Oktober

24 Eksempel: Administrationsbygning med udvendig vægoverflade af K 1 10 B-s1,d0: Skelafstand = 2,5 m Brandsektion med frosthøjlager med bygningshøjde indtil 10 m: Skelafstand = 10,0 m Inbyrdes afstand = 12,5 m En nedsættelse af den krævede indbyrdes afstand (herunder sammenbygning) kan ske, når der etableres brandsektionsadskillelser i overensstemmelse med denne vejlednings afsnit Hvis bygninger og oplag m.v., der omfattes af andre bestemmelser i brandlovgivningen, placeres på samme grund som frosthøjlagre, skal afstandskrav til naboskel lægges til grund for de indbyrdes afstandsforhold efter samme principper som angivet i de tekniske forskrifter for visse brandfarlige virksomheder og oplag. Ved frosthøjlagre med ydervægge, der er mindst klasse EI-60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60] uden åbninger, kan den indbyrdes afstand mellem bygningerne fastsættes som svarende til mindst højden af den højeste af bygningerne målt fra terræn til overkant af murkrone. For brandsektioner større end m³ skal afstanden mellem lagerbygningerne mindst svare til højden af den højeste af bygningerne målt fra terræn til overkant af murkrone. Dog må afstanden aldrig være mindre end den afstand, der kræves for, at strålingsvarmen på facaden på den modstående bygning ikke overstiger 20 kw/m². Det er en forudsætning, at ydervægge på modstående bygninger ikke har vinduer eller andre åbninger og mindst har en brandmodstandsevne svarende til EI-60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60]. Ved andre strålingsniveauer bestemmes den konkrete afstand ud fra bygningskonstruktionerne. 20 Oktober 2009

25 7 Brandsektioner 7.1 Bygningsstørrelse og stablingshøjde. Der er som udgangspunkt ikke fastsat grænser for hvor store frosthøjlagerbygninger, der kan opføres. Man skal dog være opmærksom på, at blandt andet store volumener er en af de parametre, som kan medføre, at Beredskabsstyrelsen fastsætter særligt omfattende vilkår til kommunalbestyrelsens (redningsberedskabets) tilladelse. Der vil i projekteringsfasen kunne stilles krav om dokumentation for særlige forhold, der har betydning for at sikre intentionerne med beredskabsloven. Det kan f.eks. være dokumentation for, at der kan tilvejebringes forsvarlige rednings- og brandslukningsmuligheder, eller at der er taget hensyn til de miljømæssige konsekvenser, der kan følge af en brand og den efterfølgende brandslukning. 7.2 Inddeling i brandsektioner Frostøjlagre skal som udgangspunkt indrettes i en selvstændig brandsektion i overensstemmelse med de tekniske forskrifter for visse brandfarlige virksomheder og oplag. Størrelsen af brandsektioner med højstabling må som udgangspunkt ikke overstige m². Brandsektioner på over 600 m², dvs. alle frosthøjlagre, må kun indrettes i 1-etages bygninger samt i stueetagen i en bygning med 1 etage og kælder Beboelsesafsnit med tilhørende flugtveje må ikke have forbindelse, herunder døre, til brandsektioner, der er indrettet til højstabling. Etager over brandsektioner for højstabling må ikke indeholde beboelsesafsnit. Her tænkes primært på indskudte etager. 7.3 Brandsektionsadskillelser Det danske princip for udførelse af brandsektionsadskillelser er baseret på, at adskillelsen, i kombination med en påregnelig indsats fra redningsberedskabet igangsat inden for et nærmere angivet tidsrum, kan hindre brandspredning. Beredskabsstyrelsens vilkår for brandsektionsadskillelser, som de bliver formuleret i en tilladelse til at opføre frosthøjlagre, tager udgangspunkt i de tekniske forskrifter for visse brandfarlige virksomheder og oplag. For frosthøjlagre med meget stor stablingshøjde og/eller med meget store oplagsvolumener, vil redningsberedskabets muligheder for at sikre en sektionsvæg være så begrænset, at en pålidelig opdeling af de meget store frosthøjlagre i stedet må baseres på, at der etableres tilstrækkelig afstand mellem de brandmæssige enheder. Oktober

26 Vægge En brandsektionsvæg skal udføres mindst som en bygningsdel klasse (R)EI 60-M A2-s1,d0 [tung BS-bygningsdel 60] - dog mindst bygningsdel (R)EI 120-M A2-s1,d0 [tung BSbygningsdel 120], hvis stablingshøjden overstiger 8 m. Bemærk, at der skal tages hensyn til den mekaniske påvirkning (M) i forbindelse med sektionsvæggene. I Tabel 1 nedenfor er der skematisk oplistet, hvilke krav der som oftest vil blive stillet til Bruttoareal af brandsektion [m²] Stablingshøjde [m] brandsektionsadskillelser i frosthøjlagre afhængigt af brandsektionsstørrelse og stablingshøjde. Brandsektionsadskillelser Lukning af åbninger A A> h 8 (R)EI 60-M A2-s1,d0 EI 2 60-C h > 8 (R)EI 120-M A2-s1,d0 EI 2 60-C h 8 (R)EI 60-M A2-s1,d0 EI 2 60-C h > 8 (R)EI 120-M A2-s1,d0 EI 2 60-C Tabel 1: Sammenfatning af mulige krav til brandsektionsadskillelser Tunge sektionsvægge (beton eller murværk) betragtes normalt som tilstrækkelige i forhold til opfyldelse af M-kravet. Ved benyttelse af panelvægge kan der stilles krav om, at stabilitet over for mekanisk påvirkning dokumenteres, f.eks. ved klassifikation hertil i henhold til DS/EN Ved særlige risikoforhold, såsom risiko for væltende reoler eller lign., kan der stilles krav om, at sektionsvægges stabilitet og integritet dokumenteres specifikt for disse forhold. Opdeling af bygninger med vægge, der teoretisk beregnes til kollaps i en forudbestemt retning, vil som udgangspunkt ikke medføre, at brandsektionerne betragtes som værende adskilte. Oftest vil bygningsgeometrien indebære, at det ikke er muligt for redningsberedskabet at sikre den tilbagestående væg mod brandpåvirkninger, og sikring mod brandspredning kan således ikke anses for opnåelig. En brandmæssig adskillelse mellem to volumener kan dog foretages ud fra en bygherres ønske om ekstra værdisikring. Ved en opdeling af volumener kan der opnås en forøget sikkerhed mod følgerne af mindre brande og sikring af det nødvendige slukningsarbejde, således at man undgår tab af hele oplagets værdi som følge af røg og vandskader. Etagedæk og trapperum En sektionsafgrænsende etageadskillelse skal udføres som mindst bygningsdel klasse REI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60]. Hvor adskillelsen er placeret højere end 8 m over sektionens gulv, forlanges dog mindst bygningsdel klasse REI 120 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 120]. En indvendig trappe, der forbinder to eller flere etager, skal anbringes i trapperum, der udgør en selvstændig brandsektion. Kravet gælder ikke for trappe mellem gulv og partiel, indskudt etage i samme brandsektion, når flugtvejsforholdene i øvrigt er i orden, og kravet til længden af indtrængningsveje overholdes. 22 Oktober 2009

27 7.4 Sikring mod brandsmitte Sektionsafgrænsende væg - forbindelse med ydervæg. a) Sektionsafgrænsende vægge skal ved en ydervæg, der er udført som en EI A2-s1,d0- konstruktion, sammenbygges med denne. Ved en ydervæg, der er udført som en EIkonstruktion, skal sektionsvæggen føres frem til tæt forbindelse med den udvendige beklædnings inderside. b) Ved en sektionsafgrænsende væg skal ydervæggen på en strækning af mindst 5 m være udført med en brandmodstandsevne på mindst 60 minutter hhv. 120 minutter, afhængig af kravet til sektionsvæggen, og uden åbninger af nogen art (bortset fra dør EI 2 60-C [BS dør 60]) og med udvendig overflade, der mindst er beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning]. Kommentar: Sikring af ydervæg på en strækning af mindst 5 m skal have forbindelse med brandsektionsvæggen, men placering i forhold til brandsektionsvæggen er i øvrigt valgfri. Alternativt kan den sektionsafgrænsende væg videreføres gennem ydervæggen til en afstand af 0,5 m fra bygningens udvendige side (brandkam). Løsning med 5 m ydervæg med krav til brandmodstandsevne. Løsning med 5 m ydervæg med krav til brandmodstandsevne. Brandsektionsafgrænsende væg. Brandsektionsafgrænsende væg. Løsning hvor sektionsvæggen føres gennem ydervæggen til 0,5 m fra yderside af facaden. Løsning med 5 m ydervæg med krav til brandmodstandsevne. Illustration 9: Sektionsafgrænsende vægges forbindelse med ydervæg. Fremgår en brandsektionsvægs placering ikke af bygningens ydre, kan der stilles krav om, at der udføres en udvendig markering til redningsberedskabets orientering. Markeringen skal udføres i overensstemmelse med Arbejdstilsynets regler for sikkerhedsskiltning. Oktober

28 Sektionsafgrænsende væg - forbindelse med tag. Ved en sektionsafgrænsende væg skal taget i et mindst 5 m bredt bælte (brandkamserstatning) udføres med en brandmodstandsevne på mindst 60 minutter, dog 120 minutter ved sektionsafgrænsninger klassificeret til (R)EI 120-M A2-s1,d0. Der må ikke være åbninger af nogen art i brandkamserstatninger, og isolering skal være ubrændbar, og tagdækning skal enten være ubrændbar eller udført af brandmæssigt egnet materiale, som er defineret i afsnit 8.5. Sikringen af taget i et mindst 5 m bredt bælte skal have forbindelse med brandsektionsvæggen, men placering i forhold til væggen er i øvrigt valgfri under forudsætning af, at brandkamserstatningen understøttes af bærende konstruktioner med en brandmodstandsevne på 60 hhv. 120 minutter. Som et alternativ til brandkamserstatning kan den sektionsafgrænsende væg føres op over taget med en forsvarligt afdækket brandkam af samme konstruktion som den underliggende væg og med en højde af mindst 0,5 m målt vinkelret på tagfladen. Se principskitser på Illustration 10 nedenfor. Løsning med brandkam Løsning med brandkamserstatning Løsning med brandkamserstatning 5 m 5 m 0,5 m Illustration 10: Sektionsafgrænsende vægges forbindelse med tag. I Vejledning om højlagre, afsnit 16.4, er det skitsemæssigt illustreret hvordan, der kan sikres mod brandsmitte ved tag, når der er krav om sektionsafgrænsning (R)EI 120-M A2-s1,d0. Hvis taghældningen er større end 1:8 på begge sider af en sektionsafgrænsende væg, skal brandkamserstatningen have en udstrækning af mindst 5 m (målt vandret) fra den sektionsafgrænsende væg, og brandkammen skal føres op til en sådan højde, at der opnås en afstand af mindst 5 m mellem de modstående tage, se Illustration 11 nedenfor. 24 Oktober 2009

29 Illustration 11: Brandkam hhv. brandkamserstatning hvor taghældning mod sektionsvæg er større end 1:8. Særlige foranstaltninger mod brandsmitte. a) Hvis der ved en sektionsafgrænsning er mulighed for vinkelsmitte, skal ydervæg(ge) ved vinklen udføres med samme klassifikation som sektionsadskillelsen, og taget skal udføres med en brandmodstandsevne på mindst 60 minutter hhv. 120 minutter i et sådant omfang, at vinkelsmitte ikke kan finde sted inden for en afstand af mindst 5 m ved sektionsafgrænsningen. Ved høje konstruktioner vil der typisk blive stillet krav om forøget udstrækning. Illustration 12: Sikring af ydervægge ved risiko for vinkelsmitte. NB! Husk tag. b) Hvis der ved en sektionsafgrænsning er forskellig bygningshøjde (risiko for høj-lav smitte ), skal den højere brandsektions ydervæg over den lavere brandsektions tag udføres med samme klassifikation som sektionsadskillelsen. Hvis den højere brandsektions tag er mindre end 5 m over den lavere brandsektions tag, skal ydervæggen udføres med 0,5 m høj forsvarligt afdækket brandkam, som beskrevet i det foregående eller med brandkamserstatning på den højere liggende tagflade. Brandkamserstatningen skal udføres uden åbninger til en afstand af 5 m ind på tagfladen fra facaden og med en brandmodstandsevne på mindst 60 minutter, dog 120 minutter ved sektionsafgrænsninger klassificeret til (R)EI 120-M A2-s1,d0 og være understøttet af konstruktioner med brandmodstandsevne på 60 hhv. 120 minutter. Isolering skal være ubrændbar, og tag- Oktober

30 dækning skal enten være ubrændbar eller udført af brandmæssigt egnet materiale, som er defineret i afsnit 8.5. Som et alternativ til sikring af den højere bandsektions ydervæg og tag kan den lavere beliggende brandsektions tag udføres som mindst adskillende bygningsdel klasse (R)EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60] (dog REI 120 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 120], når den brandsektionsadskillende væg er (R)EI 120-M A2-s1,d0) og uden åbning af nogen art inden for en afstand af mindst 5 m fra den højere brandsektion. Isolering skal være ubrændbar, og tagdækning skal enten være ubrændbar eller udført af brandmæssigt egnet materiale, som er defineret i afsnit 8.5. Bærende konstruktioner i den lavere beliggende brandsektion skal have en brandmodstandsevne på mindst 60 minutter hhv. 120 minutter. Se også principskitser på Illustration 13 nedenfor. I Vejledning om højlagre, afsnit 16.4, er det skitsemæssigt illustreret, hvordan der kan sikres mod høj-lav brandsmitte, når der er krav om sektionsafgrænsning (R)EI 120-M A2-s1,d0. 0,5 m 5 m 5 m 5 m > 5 m 5 m Illustration 13: Princip for sikring mod høj-lav brandsmitte Ved anvendelse af sandwichpaneler i clad-rack bygninger skal det iagttages, at den vandrette sikring af den lavere beliggende brandsektion skal have en udstrækning (a), der modsvarer højden på den højere ydervæg, dog aldrig mere end 15 m. 26 Oktober 2009

31 Illustration 14: Vandret sikring af tagkonstruktion ved clad-rack bygning med sandwichpaneler 7.5 Åbninger i brandsektionsadskillelser Åbninger i brandsektionsvægge og etageadskillelser skal lukkes med døre, porte eller lemme, som mindst er bygningsdel klasse EI 2 60-C A2-s1,d0 [BS-dør 60]. I frosthøjlagre accepteres det sædvanligvis, at der anvendes brandkravstillempede døre/porte. Anvendelse af branddøre, porte m.v., som ikke er testet og godkendt til EI 2 60-C A2-s1,d0 [BS-dør 60], skal godkendes af Beredskabsstyrelsen i hvert enkelt tilfælde. Hurtiggående porte og lign., som opsættes uden på brandporte med henblik på at opnå tæthed i forhold til omgivende rum, må ikke forhindre passage i flugt og indtrængningsveje, se afsnit Såfremt døre, porte eller lemme ønskes fastholdt i åben stilling i driftstiden, bør disse være forsynet med ABDL-system (Automatisk branddørlukningsanlæg). Branddøre, porte og lemme, der fastholdes i åben stilling med ABDL-anlæg, skal hver dag lukkes ved arbejdstidens ophør. Rørgennemføring og lign. i en sektionsafgrænsende væg og etageadskillelse skal lukkes tæt på en sådan måde, at afgrænsningens brandmæssige egenskaber ikke forringes. Transportåbninger. Billede 1: Brandskydeport ved åbning for transportbånd. Transportbånd, kædebane og lign. kan føres gennem åbning i en sektionsafgrænsende væg eller etageadskillelse. Åbningen skal forsynes med dør eller lem svarende til mindst bygningsdel klasse EI 2 60-C A2-s1,d0 [BS-dør 60]. Døren (lemmen) skal kunne lukkes såvel ma- Oktober

32 nuelt som ved ADBL-styring. Ved lukning skal transportorganerne standse i en stilling, hvor transporterede emner ikke blokerer lukningen. I begge brandsektioner skal der på hensigtsmæssige steder opsættes nødafbrydere, som lukker døre (lemme) og standser transportorganet som angivet i punkt b), andet punktum. Nødafbrydernes anbringelsessteder skal tydeligt markeres ved skiltning. Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan tillade, at der foretages udskæringer i dørene eller lemmene på visse betingelser: a) Transportåbningerne skal være placeret med overkanten lavere end 2/3 af rumhøjden, jf. Figur 3. Hermed vurderes risikoen for røgspredning i større omfang at være begrænset. b) Der må ikke være større mellemrum mellem udskæring og transportorgan, end at dørene eller lemmene lukker pålideligt. Ved pålidelig lukning forstås bl.a., at små deformationer og lign. ikke må medføre, at dørene eller lemmene eksempelvis hænger. c) Der skal etableres et slukningsanlæg, som beskytter mod brandspredning gennem transportåbningen. Dette kan f.eks. være et sprinkleranlæg, der er særligt beregnet til sikring af objekter eller flader (vinduessprinkling). Figur 3: Placering af transportåbninger Kommentar: Kommunalbestyrelsens (redningsberedskabets) godkendelse skal indhentes i hvert enkelt tilfælde. Hvis der ikke kan tilvejebringes en tæthed, som nogenlunde svarer til den tæthed, som lukkede branddøre i almindelighed forudsættes at besidde, betragtes de to brandsektioner som én brandsektion med de deraf følgende konsekvenser med hensyn til krav til udførelsen af bygningskonstruktioner, brandventilation, automatisk brandalarmanlæg, sprinkling m.v. 28 Oktober 2009

33 7.6 Indretning af frosthøjlagerafsnit Oplagsfelter Lagerområder skal opdeles i oplagsfelter på maksimalt 400 m², og felterne skal være adskilt med mindst 3 m brede friarealer. Hvor der anvendes reolopstilling, og afstanden mellem reolrækker er mindst 3 m, betragtes hver reolrække som et oplagsfelt. Disponering af frosthøjlageret med hensyn til oplagsfelter, reolopstillinger, inventar mv. skal tilgodese kravene til flugt- og indtrængningsveje, som er nærmere beskrevet i afsnit I frosthøjlagre, der er sprinklede, er der mulighed for at have mindre afstand mellem reolrækker eller sammenhængende reoler, hvor hver reolrække kan være større end 400 m². Der kan dog forekomme begrænsninger på oplagsfelternes størrelse som følge af bestemmelserne i den valgte sprinklerforskrift samt begrænsning i, hvor lille afstanden mellem reoler kan blive i forhold til sikring af mulighed for en forsvarlig indsats. Oktober

34 8 Konstruktive forhold 8.1 Generelt Bygningsdele skal samles eller sammenbygges på en sådan måde, at de samlede konstruktioner i brandmæssig henseende ikke er ringere end, hvad der kræves for de enkelte bygningsdele i konstruktionen. 8.2 Bærende bygningskonstruktioner I frosthøjlagre skal bærende konstruktioner udføres som mindst R60 A2-s1,d0 [BSbygningsdel 60]. Bærende konstruktioner omfatter bl.a. vægge, søjler, bjælker, etagedæk mv. En spærkonstruktion er også en bærende konstruktion, hvis den har indflydelse på andre bærende konstruktionselementers stabilitet, eller hvis kollaps af spærkonstruktionen medfører risiko for progressivt kollaps. I frosthøjlagre hvor der stables højere end 8 m, skal alle betydende bærende konstruktioner være udført som mindst klasse R120 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 120]. Betydende bærende konstruktioner, er konstruktionselementer, hvis funktion er afgørende for bygningens overordnede stabilitet, og hvor kollaps af konstruktionsdelen medfører risiko for kollaps af et større område af tagfladen. Det vil i hvert enkelt tilfælde bero på en konkret vurdering, hvor mange kvadratmeter tagflade der kan accepteres at kollapse ved svigt af et konstruktionselement. Det skal bemærkes, at arealet af tagfladen, som kan berøres ved kollaps, godt kan være væsentligt større end det areal, som konstruktionsdelen regnes belastet med ved statisk beregning. Der må således ikke kunne opstå bæreevnesvigt af bærende konstruktioner inden for et 60 minutters standardbrandforløb. Ved stabling højere end 8 m må der endvidere ikke kunne ske svigt af betydende bærende konstruktioner inden for et 120 minutters standardbrandforløb. Konstruktionerne skal kunne bevare den krævede bærende funktion, selvom sekundære konstruktioner svigter på et tidligere tidspunkt, ellers må de sekundære konstruktioner brandsikres til et tilsvarende niveau som de bærende konstruktioner. Et partielt, indskudt etagedæk samt konstruktioner, der bærer dette, kan udføres uden krav til brandmodstandsevnen, når etagedækket er mindre end 150 m², og dæk eller understøtninger ikke indgår i bygningens betydende bærende konstruktioner. Såfremt det indskudte dæk er placeret højere end 2,5 m over gulv, eller dækket indgår som indsatsvej til f.eks. at nå et højere punkt i reolerne i forbindelse med brandslukning, må det påregnes, at der stilles krav til, at dækket er brandmæssigt klassificeret til R60 A2-s1,d0 uagtet, at dækket er mindre end 150 m². 30 Oktober 2009

35 8.3 Vægge og overflader. Ydervægge skal udføres som mindst klasse (R)EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60] ved frosthøjlagerbygninger med en stablingshøjde større end 8 m samt ved brandsektioner på over m² i 1-etages bygning. Ydervægskravene har til formål at formindske risikoen for påvirkning af oplaget fra en evt. brand uden for bygningen og for brandspredning fra bygningen til evt. udendørs oplag (som ikke er omfattet af beredskabslovgivningen) samt at begrænse mængden af brændbart materiale i bygningskonstruktionerne. Kravene forhindrer ikke nødvendigvis anbringelse af vinduer og døre i væggene, hvis brandsektionen er fritliggende i overensstemmelse med de krævede afstande. Såfremt den indbyrdes afstand mellem to bygninger på samme grund er fastlagt ud fra et beregnet strålingsniveau, skal vinduer og lign. tages i betragtning ved beregning af strålingsniveauet. I områder hvor der er risiko for brandsmitte, kan kravene til ydervægge være skærpede, jf. afsnit 7.4 Overflader, beklædninger Udvendige vægoverflader på en frosthøjlagerbygning skal udføres som mindst beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning]. Overflader på indvendige vægge og lofter skal udføres som mindst beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning]. Indvendige overflader på vægge til en højde af 2,5 m over gulv kan dog udføres som beklædning klasse K 1 10 D-s2,d2 [klasse 2 beklædning] i tilfælde, hvor der er et dokumenteret behov herfor (reolopstilling, risiko for mekanisk overlast af vægbeklædning og lignende forhold, som bevirker, at en anvendelse af klasse K 1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning] må anses for uhensigtsmæssig). Isoleringsmaterialer Brændbare isoleringsmaterialer må kun anvendes i hule mure, dvs. når isoleringsmaterialet er beklædt med EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60] på begge sider. I specielle tilfælde kan ydervægge opbygget af PUR eller PIR-paneler accepteres. Dette vil dog kræve, at sikkerhedsniveauet opretholdes på anden vis, f.eks. ved installering af et sprinkleranlæg, hvor dette ellers ikke ville være påkrævet, iht. Afsnit 9.2, og/eller ABA plus brandventilationsanlæg. Vurderingen vil også bero på oplagets karakter og emballagetypen. Ved gennembrydninger i hule mure samt sandwichpaneler med brændbar isolering skal gennemføringerne sikres sådan, at det ikke er muligt, at der sker brandspredning ind i væggen. I bilag afsnit 15.1 er der beskrevet nogle eksempler på frosthøjlagersektioner, som vil kunne accepteres opført med PUR eller PIR paneler i facader. Panelerne skal være brandmæssigt klassificeret som minimum EI 60 [BD-bygningsdel 60]. Oktober

36 Bygninger, som opføres med PUR- eller PIR paneler, skal mærkes synligt på udvendig side, således at det er tydeligt for redningsberedskabet, at bygningen er opført med brændbar isolering i væggene. PIR EI60 PUR EI60 Figur 4: Eksempler på udformning af skilte til mærkning af bygninger med PIR eller PUR. 8.4 Oversigt over konstruktive krav I Tabel 2 nedenfor er der skematisk oplistet, hvilke krav der som oftest vil blive stillet til konstruktioner og ydervægge i frosthøjlagre afhængigt af brandsektionsstørrelse og stablingshøjden. Bruttoareal af brandsektion [m 2 ] A A> Stablings-højde [m] Bærende konstruktioner Betydende bærende konstruktioner h 8 R60 A2-s1,d0 R60 A2-s1,d0 - *1 Ydervægge h > 8 R60 A2-s1,d0 R120 A2-s1,d0 (R)EI 60 A2-s1,d0 h 8 R60 A2-s1,d0 R60 A2-s1,d0 (R)EI 60 A2-s1,d0 h > 8 R60 A2-s1,d0 R120 A2-s1,d0 (R)EI 60 A2-s1,d0 Tabel 2: Sammenfatning af mulige krav til konstruktive forhold. *1 Ingen supplerende krav udover krav til isolering og beklædning. 8.5 Tage Tagdækning generelt Tagdækning skal som minimum være tagdækning klasse B ROOF (t2) [klasse T tagdækning]. Brændbar tagdækning skal anbringes på et mindst 25 mm tykt underlag af materiale klasse B-s1,d0 [klasse A materiale] med en øvre brændværdi på max. 3,0 MJ/kg. Tagdækning af brandmæssigt egnet materiale Tagdækning på brandkamserstatninger og i områder, hvor der skal træffes særlige foranstaltninger mod brandsmitte, jf. afsnit 7.4, skal udføres med tagdækning af brandmæssigt egnet materiale. Ved en tagdækning forstås i denne sammenhæng en tagkonstruktions øverste lag. 32 Oktober 2009

37 Kravet anses som opfyldt, såfremt der enten anvendes tagdækning af materiale klasse A2- s1,d0 [ubrændbart materiale] eller andre tagdækninger, hvis det ved seks prøvninger efter DS/INSTA 413 ( Brandprøvning. Tagdækninger. Brandspredning ) tre prøvninger med lufthastighed 2 m/s og tre prøvninger med lufthastighed 4 m/s påvises, at tagdækningen er svagt brandudbredende. Dokumentation bør foreligge i form af prøvningsrapport eller udtalelse fra et dansk eller udenlandsk akkrediteret brandlaboratorium. Ved svagt brandudbredende forstås at der i tagdækningen i gennemsnit for hver af de to gange tre prøvninger (dvs. såvel for 2 m/s- som for 4 m/s-prøvningerne) ikke opstår en beskadigelse (middelbeskadigelsen), som er længere end 300 mm regnet fra brandkildens centrum, at der i underlaget i gennemsnit for hver af de to gange tre prøvninger (dvs. såvel for 2 m/s- som for 4 m/s-prøvningerne) ikke opstår en beskadigelse (middelbeskadigelsen), som er længere end 300 mm regnet fra brandkildens centrum, og at længden af beskadigelsen, såvel i tagdækningen som i underlaget for hver af de seks prøvninger, er mindre end 550 mm regnet fra brandkildens centrum. Ved beskadigelse af et materiale forstås såvel deformering som smeltning og forkulning af materialet. Misfarvning af et materiale betragtes ikke som beskadigelse af materialet. Hvis en tagdækning består af flere lag (f.eks. af tagpapper og/eller tagfolier), er det en forudsætning, at lagene ligger umiddelbart ovenpå hinanden uden hulrum imellem de enkelte lag. Isoleringsmaterialer Brændbare isoleringsmaterialer med såvel brændbar som ubrændbar tagdækning, må kun anvendes på underlag af adskillende bygningsdel klasse EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60], se Illustration 15 nedenfor og skal sektioneres med ubrændbare bælter af en bredde på mindst 2,5 m for hver ca m² tagflade. Brændbar isolering Brændbar isolering Underlag Underlag Illustration 15: Brændbar isolering i tag på underlag af EI 60 A2-s1,d0 Oktober

38 Fremgår det ubrændbare bælte ikke af bygningens ydre, kan kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) stille krav om, at der opsættes en udvendig markering til redningsberedskabets orientering. Brændbar isolering må ikke anvendes i tagkonstruktioner på bygninger, der er højere end 25 m. 34 Oktober 2009

39 9 Brandtekniske installationer 9.1 Brandslukningsanlæg Brandslukningsanlæg skal udføres, så de er pålidelige og kan kontrolleres og vedligeholdes i hele deres levetid. Projektering og installation af brandslukningsanlæg skal foretages af en kvalificeret virksomhed. Brandslukningsanlæg skal være indrettet og have en kapacitet således, at der opnås en tilstrækkelig brandslukkende effekt under hensyntagen til blandt andet lagermetode samt de oplagrede produkters karakteristika, herunder deres antændelighed og brændbarhed. Klassifikation af brandslukningsanlæg skal foretages tidligt i byggeprojektet af en teknisk sagkyndig person med indsigt i standarden eller normen for det valgte anlæg. En akkrediteret inspektionsvirksomhed vil i den forbindelse blive betragtet som værende teknisk sagkyndig. I særlige tilfælde, eksempelvis ved meget store oplagsvolumener, oplag eller oplagsform der afviger fra det normalt forekommende eller ved anvendelse af sprinklerbeskyttede konstruktioner, skal projektet ved ansøgning vedlægges en udtalelse fra den teknisk sagkyndige person, jf. ovenstående. Udtalelsen skal indeholde en bedømmelse af, om det valgte slukningskoncept er i overensstemmelse med kravene og dermed tilgodeser sikkerheden, og hvorvidt sprinklerklassifikationen og anlægget som helhed opfylder den valgte installationsstandard eller norm. Inden ibrugtagning af et automatisk sprinkleranlæg skal en inspektionsvirksomhed, der er akkrediteret i henhold til EN ISO/IEC til inspektion af anlæg udført efter den pågældende installationsstandard eller norm, påse, at kravene i standarden eller normen er tilgodeset. Akkrediteringen skal forestås af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller et tilsvarende anerkendt akkrediteringsorgan, som har underskrevet den europæiske samarbejdsorganisation for akkredite-ringsorganers (EA) multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Automatiske sprinkleranlæg skal mindst én gang om året inspiceres af en inspektionsvirksomhed, der er akkrediteret i henhold til EN ISO/IEC 17020, jf. ovenstående, til inspektion af anlæg udført efter den pågældende installationsstandard eller norm, for at sikre, at kravene i standarden eller normen til stadighed er tilgodeset. Inden ibrugtagning af andre brandslukningsanlæg end automatiske sprinkleranlæg skal en kvalificeret virksomhed påse, at kravene i den pågældende installationsstandard eller -norm er tilgodeset. Andre brandslukningsanlæg end automatiske sprinkleranlæg skal mindst én gang om året inspiceres af en kvalificeret virksomhed. Oktober

40 9.2 Automatisk vandsprinkleranlæg (AVS) Illustration 16: Påvirkning af sprinklerhoved og vandafgivelse. Brandsektioner med lagerafsnit større end m² eller med stabling højere end 8 m eller med rumfang større end m³ skal som udgangspunkt forsynes med et automatisk brandslukningsanlæg med direkte alarmoverførsel til redningsberedskabet. KOMMENTAR Kontroller altid hvilke krav, det lokale redningsberedskab stiller til alarmoverførsler. Sprinkleranlægget skal udføres og vedligeholdes i overensstemmelse med principperne i EN om stationære brandslukningssystemer, automatiske sprinkleranlæg, beregning, installation og vedligeholdelse. Andre standarder eller anerkendte normer som f.eks. DBI 251/CEA 4001 og NFPA 13 kan også ligge til grund for projekteringen af sprinkleranlæg, såfremt det godtgøres, at anlægget opfylder standarden eller normen og, at et tilsvarende sikkerhedsniveau opnås. Ansøgningsmaterialet skal i givet fald vedlægges en udtalelse herom fra en teknisk sagkyndig person. KOMMENTAR Hvor det af en sprinklerstandard/normen måtte fremgå, at der kan foretages lempelser af krav til f.eks. brandmodstandsevne for adskillende eller bærende bygningsdele, skal man være opmærksom på, at dette som udgangspunkt ikke vil blive accepteret for frosthøjlagre. Design og princip for sprinkleranlæg skal foreligge som en del af ansøgningsmaterialet, som ligger til grund for Beredskabsstyrelsens sagsbehandling. Der stilles ikke krav om, at der skal foreligge et fuldt sprinklerprojekt på tidspunktet for Beredskabsstyrelsens fastsættelse af vilkår. Anlæggets dækningsområder skal godkendes. Dækningsområder skal have en sådan størrelse, at det nemt kan overskues, hvor der er udløst et eller flere sprinklerhoveder, samt hvilken adgangsvej der er mest hensigtsmæssig at anvende. I særligt store frosthøjlagre skal udviklingen af en brand kunne moniteres fra centralt hold som beskrevet i Vejledning om højlagre, afsnit 12.6 underafsnit Tekniske hjælpemidler. Dette kan f.eks. udføres ved indikering af, hvor mange sprinklerhoveder der er udløst foretaget ved overordnet trykmåling sammenholdt med vandflowet. Udviklingen skal fremgå på en, for redningsberedskabet, tydelig måde. 36 Oktober 2009

41 Alt efter det konkrete byggeri kan der forekomme forskellige detaljeringsniveauer, f.eks. bygningsdelafsnit, reolsektioner, hyldeniveauer eller antal sprinklerhoveder. For at formindske risikoen for uopdaget svigt i vandforsyningen, skal sprinkleranlæg forsynes med vandflowalarm for overvågning af vandforsyning. Placeringen og markeringen af sprinklercentralen samt centraludstyret for alarmoverførsel skal ske efter aftale med kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet). Inspektion, drift, kontrol og vedligeholdelse Automatiske sprinkleranlæg skal mindst én gang om året inspiceres af en akkrediteret inspektionsvirksomhed, jf. ovenstående afsnit 9.1. I særlige tilfælde kan det betinges, at inspektioner foretages oftere, f.eks. ½-årligt. Dette vil være tilfældet for frosthøjlagre, hvor størrelsen på brandsektioner overstiger en af følgende størrelser: m³, m² eller 25 m stablingshøjde. Det kan ligeledes være tilfældet ved mindre sektionsstørrelser, når det oplag, lageret godkendes til, udgør en særlig miljømæssig risiko, eller sprinkleranlæggets funktion er af særlig betydning for brandsektionens bærende konstruktioner. I relation til bærende konstruktioner er det særligt relevant ved anvendelse af brandmæssigt ubeskyttede konstruktioner. Sprinkleranlæg og evt. sammenkoblede anlæg skal drives, kontrolleres og vedligeholdes, så de er pålidelige i hele anlæggets levetid. Dette anses som iagttaget, når man anvender Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts Retningslinier eller anden anerkendt norm eller en standard, der i samme grad tilgodeser de hensyn, der ligger til grund for retningslinierne Anvendelsen af en anden norm eller standard skal godkendes af Beredskabsstyrelsen. Når et sprinkleranlæg underlægges reparationsarbejde, skal anlægget være indrettet sådan, at nedlukning ikke omfatter hele sektionen. Anlægstyper Temperaturforholdene i frosthøjlagre bevirker, at automatiske vandsprinkleranlæg skal være specialdesignede, f.eks. ved anvendelse af antifrostvæske eller som tøranlæg. For at formindske risikoen for utilsigtede vand- og dermed frostskader kan sprinkleranlæg i frosthøjlagre eksempelvis udføres med fler-detektorafhængighed baseret på, at der skal være flere klare tegn på brand (f.eks. både varme og røg), før vandet føres ud i rørene. Såfremt de specielle bygningsfysiske forhold, som der er i frostlagre, medfører behov for afvigelser fra en sprinklerstandard eller norm, pga. ovenstående, skal der foreligge en nærmere begrundelse for den ønskede afvigelse samt en beskrivelse af evt. andre tiltag, som tilføjes. Oktober

42 Betydning af lagerdesign Ved stabling i lagerhaller, hvor sprinklere alene er placeret under loft, skal det særligt iagttages, at sprinkleranlæggets aktiveringstidspunkt samt dets evne til at begrænse brandens udbredelse reduceres væsentligt, når der er mere end 5 m mellem overkanten af oplaget og sprinklerhovederne. Der kan endvidere være særlige krav til placering af sprinklerhoveder i forhold til ovenlys/brandventilationslemme, bjælker, kabelbakker og lign., samt hældning på lofter. Ved gulvstabling skal forhold som kollaps af oplag og væltning mod andre oplag iagttages, idet friarealer mellem oplag skal kunne bibeholdes. Væltning kan også medføre skader på sektionsadskillende vægge. 9.3 Andre brandsikringsanlæg Såfremt der benyttes andre former for aktive slukningsanlæg, f.eks. ved permanent iltreduktion (f.eks. HAV: Hypoxic Air Venting), skal anlæggets design og virkemåde samt princip for service, kontrol og vedligeholdelse afklares og dokumenteres i projektfasen forud for Beredskabsstyrelsens fastsættelse af vilkår. Det vil ofte være nødvendigt at supplere et iltreduktionsanlæg med automatisk branddetekteringsanlæg med direkte alarmoverførsel til redningsberedskabet. Detektering i brandsektioner med iltreduktionsanlæg vil normalt være aspirationsanlæg eller anden teknologi, som kan detektere mindre tilløb til brand, f.eks. ulmebrand. Der vil som udgangspunkt blive stillet krav om, at et iltreduktions-anlæg udformes således, at der løbende tilføres forblandet ilt-reduceret luft, så der til stadighed kan opretholdes en iltfattig atmosfære i lageret, også i forbindelse med en evt. brand og indsats. En iltprocent på omkring % vil formentlig være tilstrækkelig til at forhindre en brand i at udvikle sig væsentligt i den type oplag hhv. emballage, som typisk forefindes i frosthøjlagre. Generatorer, som genererer den iltreducerede luft, skal udføres med særlig sikret strømforsyning og være placeret uden for den brandsektion, som den sikrer. Arbejdsmiljøforhold ved anvendelse af iltreduceret atmosfære Der findes ikke specifikke regler eller administrativ praksis der beskriver, hvordan det at arbejde i en iltreduceret atmosfære kan udføres forsvarligt i frosthøjlagre, bortset fra den administrative praksis der er beskrevet i AT vejledning B.4.4. Køleanlæg og varmepumper. Det er derfor arbejdsmiljølovgivningens generelle regler, der er gældende for arbejde af den pågældende karakter. Det tilrådes derfor, at man på et tidligt tidspunkt kontakter Arbejdstilsynet i en given sag. 38 Oktober 2009

43 9.4 Automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg) Brandsektioner med frosthøjlager på over m² vil blive krævet udført med et automatisk brandalarmanlæg, medmindre brandsektionen er forsynet med et automatisk brandslukningsanlæg med alarmoverførsel til redningsberedskabet. ABA-anlæg kan projekteres og installeres iht. DBI Retningslinie 232 Automatisk brandalarmanlæg eller anden anerkendt norm eller en standard, der i samme grad tilgodeser de hensyn, der ligger til grund for retningslinie 232. Anvendelsen af en anden norm eller standard skal godkendes af Beredskabsstyrelsen. I frosthøjlagersektioner større end 2000 m² eller ved stablingshøjde over 8 m, kan det af særlige projektmæssige årsager være nødvendigt at supplere det automatiske slukningsanlæg med et automatisk brandalarmanlæg. Dette kan især være aktuelt, hvor det som følge af en konsekvensvurdering (meget store voluminer) er nødvendigt at formindske risikoen for, at en brand ubemærket kan udvikle sig yderligere. Illustration 17: Princip for ABA-anlæg. Der må ikke anvendes tidsforsinkelse af alarmbehandling på ABA-anlæg i frosthøjlagre. Hvor det findes nødvendigt med flerdetektorafhængig alarmbehandling eller anden form for alarmbehandling med henblik på at hindre driftsforstyrrelser i forbindelse med utilsikret aktivering af branddetektorer, skal anlægget stadig indrettes efter intentionen om tidlig detektering og alarmering. Detekteringsområder skal godkendes, og i den forbindelse skal detekteringsområderne være af en sådan størrelse, at det nemt kan overskues, hvor der er detekteret brand, samt hvilken indgang det er mest hensigtsmæssig at anvende. Udviklingen af en brand (udbredelse af røg og varme) skal kunne moniteres fra centralt hold og skal fremgå på en for redningsberedskabet tydelig måde. Detekteringsprincippet kan være baseret på optiske detektorer, iondetektorer, flammedetektorer eller termodetektorer, herunder lineær termisk detektering, eller være en kombination Oktober

44 af detekteringsprincipper. Da det kan være vanskeligt at få optiske detektorer eller iondetektorer, som kan fungere pålideligt i frostlagre, kan detektering ved brug af airsampling (aspirationsanlæg) være en mulighed. Hvor der anvendes aspirationsanlæg, skal der foretages røgprøve. Produkter til detektering, som er godkendt efter internationale standarder, vil kunne anvendes og kobles til en brandcentral. Placering og udformning af ABA-central aftales nærmere med kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet.) ABA-anlæg og evt. sammenkoblede anlæg skal drives, kontrolleres og vedligeholdes så de er pålidelige i hele anlæggets levetid. Dette anses som iagttaget, når man anvender Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts Retningslinier eller anden anerkendt norm eller en standard, der i samme grad tilgodeser de hensyn, der ligger til grund for retningslinierne Anvendelsen af en anden norm eller standard skal godkendes af Beredskabsstyrelsen. ABA-anlæg skal underlægges regelmæssig inspektion af en inspektionsvirksomhed, der er akkrediteret i henhold til EN ISO/IEC til inspektion af anlæg udført efter den pågældende installationsstandard eller norm. Normalt vil det anses for tilstrækkeligt, at anlæg inspiceres én gang årligt. Akkrediteringen skal forestås af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller et tilsvarende anerkendt akkrediteringsorgan, som har underskrevet den europæiske samarbejdsorganisation for akkredite-ringsorganers (EA) multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. 9.5 Brandventilation Brandsektioner på over 600 m² med frosthøjlagre skal forsynes med et brandventilationsanlæg, der skaber tilstrækkelig ventilation i tilfælde af brand, jf. tekniske forskrifter for visse brandfarlige virksomheder og oplag. I Beredskabsstyrelsens Vejledning om termisk brandventilation i bygninger omfattet af Beredskabslovgivningen er der angivet eksempler på brandventilationsløsninger, som kan anses at opfylde kravene om tilstrækkelig brandventilation. Beregninger har vist, at der under et fuldt udviklet brandforløb i et frosthøjlager ikke er væsentlige forskelle i røggassernes termiske dynamik, hvorfor eksemplerne kan anvendes i frosthøjlagre, også selvom initialtemperaturen ligger udenfor vejledningens gyldighedsområde. Figur 5: Røgstrømninger i rum med lav initialtemperatur fra en begyndende brand til udviklet brand. 40 Oktober 2009

45 Af vejledningen fremgår bl.a., at brandventilations-åbninger skal være CE-mærkede iht. EN Dette er også et krav, som gælder alle andre bygninger. I sprinklede frosthøjlagre skal der som udgangspunkt tilvejebringes et aerodynamisk frit åbningsareal på mindst 0,5 % af gulvarealet. Der skal som udgangspunkt kunne tilvejebringes et erstatningsluftareal svarende til 50 % af afkastarealet. Brandventilationsåbningerne skal aktiveres manuelt af redningsberedskabet, jf. vejledningen. I frosthøjlagre uden sprinkling kan der tages udgangspunkt i de åbningsarealer, der er opgivet i vejledningen for øvrige lagerbygninger, som afhænger af brandsektionens areal. Der skal som udgangspunkt kunne tilvejebringes et erstatningsluftareal i et omfang svarende til afkastarealet. Brandventilationsanlæg i frosthøjlagre uden sprinkling skal være automatisk styret, jf. vejledningen. Ved anvendelse af mekanisk brandventilation skal den nødvendige ventilationskapacitet fastlægges ved brandteknisk dimensionering. Det skal endvidere dokumenteres, at temperaturen i røggasser, som vil komme i direkte berøring med ventilatorerne, ikke overstiger temperaturklassifikationen af ventilatorerne i det betragtede tidsrum, dvs. 60 minutter. Mekaniske brandventilatorer mv. skal være CE-mærkede til formålet iht. EN Placering af brandventilationsåbninger (afkast- og erstatningsluft) skal som udgangspunkt udføres som beskrevet i vejledningen. Åbningernes placering skal disponeres i tagfladen, sådan at de er jævnt fordelt og primært over reolgangene for at sikre så uhindret et flow ud af bygningen som muligt. Afkaståbningerne vil kunne placeres øverst i facaden, dog afhængigt af bygningsbredden som vil have betydning for afstanden til åbningerne. Man skal være opmærksom på indbyrdes placering af evt. sprinklerhoveder og brandventilationsåbninger, idet der kan være krav hertil i den valgte sprinklerstandard. Dette er særligt udtalt ved ESFR-sprinkling. Energiforsyning skal udføres som beskrevet i Vejledning om naturlig (termisk) brandventilation i bygninger omfattet af Beredskabslovgivningen. Brandventilationsanlægget skal udføres, så det er pålideligt og kan kontrolleres og vedligeholdes i hele anlæggets levetid. Anlægget skal kontrolleres og afprøves minimum en gang om året. Der gøres opmærksom på de særlige forhold, der gør sig gældende ved udførelse af afprøvninger pga. de lave temperaturer i frosthøjlagre, der vil kunne medføre rimdannelser, når den fugtige/varme udeluft kommer ind i frosthøjlageret. Dette bør tages i betragtning ved planlægning af de rutinemæssige afprøvninger, således at disse planlægges foretaget, når der er lav fugtighed udendørs. Endvidere kan Beredskabsstyrelsen acceptere, at man afskærmer udeluften fra åbningerne ved de rutinemæssige afprøvninger, da det er afprøvning af åbningernes funktionsduelighed samt kontrol af signal og aktivering, som afprøvningen skal kontrollere. Oktober

46 9.6 Sammenfatning AVS, ABA og ABV De mulige krav til tekniske anlæg er sammenfattet i Tabel 3 nedenfor. Alle værdier skal opfattes som cirka-angivelser, idet der med udgangspunkt i den konkrete sag altid bliver foretaget en vurdering af grænser og kriterier. Areal (m²) Stablingshøjde (m) ABA AVS (A)BV h < A < h < h h > 25 + *1 + *2 + h < A < h < h *2 + h > 25 + *1 + *2 + h < A < h < h *2 + h > 25 + *1 + *2 + h < A 8 < h < h 25 + *1 + *2 + h > 25 + *1 + *2 + Tabel 3: Sammenfatning af mulige krav til tekniske anlæg *1 Ved store eller høje brandsektioner stilles der normalt krav til suppl. detektering, dvs. både AVS og ABA. *2 Ved høje brandsektioner stilles der normalt krav om mulighed for monitering af AVS udløsningsgrad. 42 Oktober 2009

47 10 Flugt- og indtrængningsveje 10.1 Almindeligt Beredskabslovgivningen og arbejdsmiljølovgivningen har overordnet samme formål i relation til forhold ved brand, nemlig at tage udgangspunkt i sikkerheden for personer, der måtte opholde sig i lagerlokalerne, det være sig redningsberedskab eller firmaets ansatte. Ved flugtvej (indtrængningsvej) forstås enten dør fra brandsektion med frosthøjlager til terræn i det fri, eller dør mellem brandsektion med frosthøjlager og anden brandsektion med dør til terræn i det fri Omfang og placering af flugtveje (indtrængningsveje) Fra enhver brandsektion med frosthøjlager skal der være mindst 2 flugtveje/indtrængningsveje direkte til terræn i det fri, og med udgange placeret i eller umiddelbart ved brandsektionens modstående ender. Indtrængningsveje placeres med udgangspunkt i, hvor det vil være mest hensigtsmæssigt, at redningsberedskabet iværksætter sluknings- og redningsindsatsen. Der må intet sted i frosthøjlageret være over 30 m til nærmeste indtrængningsvej, målt i ganglinje under hensyntagen til opstillingen af reoler, oplag, håndteringsmaskiner mv. Det kan derfor være nødvendigt at supplere med flere adgangsdøre fra terræn i det fri eller fra en anden brandsektion, der har adgang fra terræn i det fri. Der skal være mulighed for flugt i minimum to retninger fra alle områder af et frosthøjlager. Blinde ender accepteres som udgangspunkt ikke. Adgangsdøre fra det fri og døre i indvendige brandsektionsvægge bør så vidt muligt placeres overfor hinanden, dvs. så hensigtsmæssigt som muligt for at sikre overskuelighed og dermed en hurtig og effektiv indsats. Det er nødvendigt at fastlægge indretningen af frosthøjlageret på et tidligt stadie i projektfasen, da placering af reoler, oplagsfelter, inventar mv. kan få stor indflydelse på omfanget og placeringen af flugt- og indtrængningsveje og tilhørende friarealer jf., afsnit 10.3 nedenfor Udformning af flugtveje og indtrængningsveje Der skal udlægges mindst 3 m brede friarealer mellem døre, der er indtrængningsveje, og foran dørene. Praksis med krav om etablering af 3 m brede friarealer, der forbinder indtrængningsvejene, bunder i flere hensyn. Friarealerne skal anvendes til at fremføre redningsberedskabets slukningsmateriel og samtidig opdele lageret i mindre enheder med henblik på at begrænse en eventuel brands udbredelse. Se også afsnit 7.6. Oktober

48 Pladsbehovet til en forsvarlig rednings- og slukningsindsats er i øvrigt det samme som beskrevet i de tekniske forskrifter for visse brandfarlige virksomheder og oplag. Erfaringer fra de seneste 20 år har vist, at 3 m friarealer fungerer og er tilstrækkelige i de fleste tilfælde. Arealer, der er udlagt til flugtveje skal være minimum 1,5 m brede. I lagerbygninger med ophold af få personer, hvilket typisk vil være tilfældet for frosthøjlagre, vil det derfor oftest være indtrængningsvejene, der bliver dimensionsgivende for fribredden, da flugtveje og indtrængningsveje ofte er sammenfaldende. Nogle flugtveje kan betragtes som sekundære indtrængningsveje. De sekundære indtrængningsveje vil være arbejdsarealer, som skal kunne benyttes i forbindelse med hurtig indtrængning eller tilbagetrækning fra et område, eksempelvis ved enden af en reolgang. Det vil som udgangspunkt ikke kunne accepteres, at de primære indtrængningsveje er ført under reoler eller under evt. indskudte etagedæk uden brandmæssig klassifikation. Flugt- og sekundære indtrængningsveje kan i nogle tilfælde passere gennem reoler i sprinklede frosthøjlagre, dog skal passagerne være med en fri højde på ca. 2,5 m. Over en gennemgang i reoler skal der være etableret en ubrændbar sikring mod nedfald af oplag. Sikringen kan udformes som en ubrændbar mekanisk holdbar plade, f.eks. som en korrugeret metalplade. I tilfælde hvor der er tale om opbevaring af større emner, kan beskyttelsen bestå af et gitterværk med en maskestørrelse og tråd dimension, der er afpasset med det pågældende oplag. Døre i flugtveje (indtrængningsveje) Udformning af døre i flugtveje; herunder åbneretning, dørbredder, beslag mv., skal være i overensstemmelse med bygningsreglementets bestemmelser. Flugtvejsdøre skal i flugtretningen kunne passeres uden brug af nøgle eller særligt værktøj. I frosthøjlagre vil det ofte af temperaturmæssige årsager være nødvendigt at etablere hurtiggående porte i åbninger mellem frostlager og øvrige bygningsområder. Såfremt der etableres hurtiggående porte, hvor der er flugt- og/eller indtrængningsvej, skal det sikres, at der til enhver tid er passage for flygtende personer og redningsberedskabet. Dette indebærer, at portene skal åbne automatisk ved branddetektering. I tilfælde af svigt i strømforsyning skal portene gå i åben stilling og forblive åbne indtil reetablering af forsyning. Der skal endvidere placeres nødtryk for åbning af porten på begge sider af væggen. Nødtryk skal placeres på synligt sted i personhøjde umiddelbart ved port og markeres tydeligt ved skiltning i overensstemmelse med Arbejdstilsynets bekendtgørelse om sikkerhedsskiltning. Alternativt kan der placeres sidehængt dør til flugt- og indtrængning ved siden af port, som vist på Illustration 18 nedenfor. 44 Oktober 2009

49 Illustration 18: Åbning i brandsektionsadskillelse med brandskydeport, hurtiggående port, med flugtindtrængningsvej ved siden af portåbning Sikkerhedsbelysning For køle- og frostlagre skal man være opmærksom på, at Arbejdstilsynets vejledning om Køleanlæg og varmepumper foreskriver, at der i rum større end 10 m³ og med temperaturer betydeligt lavere end normal stuetemperatur skal være installeret nødbelysning. Beredskabsstyrelsen kan i øvrigt bestemme, at der skal etableres sikkerhedsbelysning, eksempelvist hvis flugt- og indtrængningsveje vurderes at være mindre overskuelige Varslingsanlæg I frosthøjlagerbygninger vil der kunne stilles krav om varslingsanlæg, såfremt det vurderes, at ansatte eller andre, der måtte færdes i lagerområder, ikke kan overskue hele lageret og derved er afskåret fra at konstatere, at der er tilløb til eller udbrudt brand Køreveje og adgangsforhold. Placering og indretning af køreveje for redningsberedskabets køretøjer og brandredningsarealer skal ske efter aftale med kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) og skal fremgå af projektmaterialet. Redningsberedskabet skal kunne få adgang til frosthøjlageret også udenfor drifttiden. Ved lagerbygninger, hvor der er installeret et automatisk branddetekterings- eller brandslukningsanlæg, vil der i alle tilfælde være krav om placering af et nøglesystem på virksomheden. Herved kan der skabes adgang, uden at bygningens skalsikring fysisk ødelægges af redningsberedskabet i forbindelse med tilkald til en alarm. Oktober

50 Mulighed for adgang til bygningen i forbindelse med melding om brand uden for åbningstiden skal derfor aftales nærmere med kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet). Øvrige forhold omkring tilkørselsforhold og adgangsforhold, herunder adgang til til tagflader, er nærmere beskrevet i Vejledning om højlagre, kapitel Udstyr til brug ved indsats Det skal sikres, at redningsberedskabet har forsvarlige muligheder for indsats i frosthøjlageret, herunder indsats i den øvre del af frosthøjlageret. Eventuelt supplerende udstyr, således at det er muligt at kunne foretage en forsvarlig rednings- og slukningsindsats, skal aftales med redningsberedskabet. Der kan f.eks. være tale om overtryksventilatorer og materiale til skridsikring f.eks. grus. Anvendelse af lagerteknisk udstyr i forbindelse med indsats skal være i overensstemmelse med Arbejdstilsynets krav hertil. I kapitel 12 i Vejledning om højlagre, er forholdene omkring indsats nærmere beskrevet, herunder hvilke forhold som særligt skal tilgodeses. 46 Oktober 2009

51 11 Belægningsplaner 11.1 Projektering Projektmaterialet til ansøgning om frosthøjlagerbygninger skal indeholde en belægningsplan, som entydigt illustrerer den påtænkte indretning af brandsektioner med frosthøjlager. Belægningsplanen skal vise placering af alle reoler, blokstablingsarealer og alle områder med inventar m.v. Stablingshøjder og oplagstyper skal også tydeligt fremgå af belægningsplanen. Når reoler, oplagsarealer og øvrigt inventar er anført på belægningsplanen, vil de øvrige arealer være at betragte som friarealer, og disse må ikke anvendes til placering af oplag uden forudgående godkendelse. Friarealerne skal tilgodese flugtvejs- og indsatsforhold samt krav til opdeling af oplagsfelter. Krav til flugt- og indtrængningsveje samt friarealer hertil er beskrevet i ovenstående afsnit Krav til opdeling af oplagsfelter er beskrevet i afsnit 7.6. og illustreret i bilag afsnit 16.2 i Vejledning om højlagre. I bilag, afsnit 16.3 i Vejledning om højlagre er der nogle eksempler på princip for udformning af belægningsplaner Drift Belægningsplanen er oftest det bedste redskab til at få et hurtigt overblik over, hvor der må oplagres, og hvordan det må foregå. Planen bør derfor indgå som en naturlig del af den daglige drift, således at der ikke opstår misforståelser herom for bygningens brugere. Belægningsplanen er ligeledes et vigtigt værktøj for kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) ved de efterfølgende brandsyn. Ændringer i virksomhedens indretning og placering af oplag skal godkendes af kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet), inden de iværksættes. Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) indhenter Beredskabsstyrelsens vurdering af, om det ansøgte giver anledning til, at der skal ændres i vilkårene for kommunalbestyrelsens (redningsberedskabets) tilladelse til højlageret. KOMMENTAR Der er f.eks. tale om en væsentlig ændring, når: Man går fra blokstabling til reolstabling eller omvendt. Friarealernes forløb ændres. Vægge tilføjes eller fjernes. Oktober

52 Hvor der anvendes stabling direkte på gulvet, skal det over for de ansatte synliggøres, hvor højt der må stables i den pågældende brandsektion. Der kan anvendes skiltning på udvalgte referencepunkter på vægge og søjler. Afmærkningen skal medvirke til, at stablingen foregår således, at brandsikkerheden er i orden. Stables der for højt, kan det være en overtrædelse af tilladelsens vilkår, og bygningens brandsikkerhed kan være utilstrækkelig. For høj stabling kan også medføre, at et sprinkleranlæg ikke kan fungere efter hensigten. Illustration 19: Princip for udformning af skiltning af godkendt stablingshøjde. Friarealer skal tydeligt afmærkes, f.eks. ved at gulvet påmales striber. Dette er dog ikke nødvendigt, hvor der alene oplagres i reoler. 48 Oktober 2009

53 12 Brandslukning og indsatsforhold 12.1 Brandslukningsmateriel Almindeligt Brandslukningsmateriel skal placeres på synlige og lettilgængelige steder, hvor de ansatte færdes, fortrinsvis ved udgangsdørene fra lokalerne og nær udstyr, som kan bryde i brand. Ved anbringelse af brandslukningsmateriellet skal der tages hensyn til placering af maskiner, inventar og oplagring m.v. Anbringelsesstedet skal være tydeligt afmærket i overensstemmelse med Arbejdstilsynets bekendtgørelse om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning. Brandslukningsmateriel, der placeres på steder, hvor der er risiko for temperaturer under frysepunktet, skal være frostsikret. Personalet skal være instrueret i at bruge brandslukningsmateriellet. Vandfyldte slangevinder Vandfyldte slangevinder vil primært være relevante i lagerbygninger, der ikke er automatiserede. I frosthøjlagre kan vandfyldte slangevindere normalt udelades, såfremt disse erstattes med anden hensigtsmæssig håndildslukker som beskrevet nedenfor. Vandfyldte slangevinder skal udføres og installeres efter EN og med en vandydelse på mindst 40 l pr. min. og en effektiv kastelængde på mindst 10 m. Vandfyldte slangevinder skal kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med kravene i EN Afspærringsventiler på forsyningsledninger til slangevinder, bortset fra ventilen direkte ved slangevinden, skal altid være i åben stilling. Håndildslukkere På automatiserede lagre vil det være naturligt, at der er placeret håndildslukkere ved automatrobotter og i områder med elektriske installationer, såsom tavler og transportorganer. Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan kræve, at der anbringes håndildslukkere ved særlige objekter, og hvor bestemte slukningsmidler vil være mere velegnede end vand, kan der stilles krav om specielle håndildslukkere. Håndildslukkere skal for så vidt angår indretning være i overensstemmelse med Arbejdstilsynets bestemmelser om indretning af trykbærende udstyr, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 97/23/EF. Oktober

54 Håndildslukkere skal opfylde kravene i EN 3 med hensyn til slukningsevne, dog således at: a) Kulsyresneslukkere mindst skal være af type 55 B. b) Pulverslukkere mindst skal være af type 89 B. c) Trykvandslukkere mindst skal være af type 13 A. Håndildslukkere skal tilses og vedligeholdes i overensstemmelse med kravene i DS Tilsynet skal foretages af en sagkyndig person, der har den faglige indsigt i forhold til opgaven, herunder fornødent kendskab til håndildslukkerens opbygning, funktion og virkemåde. Håndildslukkere skal tilses mindst 1 gang om året og skal være mærket med en tilsynsetiket, påsat af den, der har foretaget tilsynet. År og måned for det sidste tilsyn skal fremgå af etiketten. Eventuelle mangler ved brandslukningsmateriel skal omgående afhjælpes Vandforsyning til brandslukning Det skal sikres, at der er mulighed for at tilvejebringe tilstrækkelig vandforsyning til brandslukning efter nærmere aftale med kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) Indsatsforhold i øvrigt Beredskabslovgivningen og arbejdsmiljølovgivningen har overordnet samme formål i relation til forhold ved brand, nemlig at tage udgangspunkt i sikkerheden for personer, der arbejder i lagerlokalerne, det være sig firmaets ansatte eller redningsberedskabet i forbindelse med brand. For en mere detaljeret redegørelse omkring indsatsforhold henvises til Vejledning om højlagre, kapitel Oktober 2009

55 13 Køling/ventilation og andre tekniske installationer 13.1 Køling - Ventilation Køling af en brandsektion skal ske enten med elektriske køleaggregater eller med kold luft i overensstemmelse med kravene i de tekniske forskrifter for visse brandfarlige virksomheder og oplag (TF-visse). Bemærk at visse typer køleanlæg kan kræve separat godkendelse, herunder chillere (LPG). Ventilationsanlæg skal være udført i overensstemmelse med Arbejdstilsynets, Sikkerhedsstyrelsens og bygningsreglementets bestemmelser og på en sådan måde, at de kan vedligeholdes i hele deres levetid. Opdeling Luftbehandlingsaggregater kan anbringes i den brandsektion som ventilationsanlægget betjener. Luftbehandlingsaggregater hørende til ventilationsanlæg, som betjener mere end én brandsektion, eller som placeres uden for den brandsektion, som aggregaterne betjener, skal anbringes i særskilt ventilationsrum, adskilt fra andre lokaliteter med mindst bygningsdel klasse (R)EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60]. Kravet kan forøges til 120 minutter, hvor der som følge af brandsektionering i øvrigt er krav om større brandmodstandsevne. Åbninger til andre lokaliteter skal lukkes med mindst dør klasse EI 2 60-C A2-s1,d0 [BS-dør 60]. Opbygning af ventilationsanlæg i øvrigt, skal udføres i overensstemmelse med kravene i Tekniske forskrifter for visse brandfarlige virksomheder og oplag El-installationer Såfremt der anvendes brændbare isoleringsmaterialer i vægge iht. denne vejlednings afsnit 8.3, skal varmekabler i døre/porte sikres og kontrolleres regelmæssigt ved termografering. Styretavler skal placeres uden for frosthøjlagersektionen. Oktober

56 14 Ordensregler driftsmæssige forhold 14.1 Generelt Den ansvarlige leder skal drage omsorg for, at ordensreglerne overholdes, og at personalet er grundigt instrueret om brugen og placeringen af brandslukningsmateriellet. Motorkøretøjer Parkering af motorkøretøjer, herunder trucks uden for drifttiden og opladning af trucks må som udgangspunkt ikke ske i brandsektioner med frosthøjlagre. I sprinklede frosthøjlagre hvor der er givet tilladelse hertil på særligevilkår, skal dette foregå under iagttagelse af vilkårene i godkendelsen. Brug af åben ild Der skal opsættes tydelige og holdbare skilte med forbud mod rygning og brug af åben ild i frosthøjlagre samt udvendigt på døre til disse lokaliteter. Oprydning Det er vigtigt for at formindske risikoen for at en brand opstår, at der sørges for oprydning af tabt samt gods eller emballage samt fjernelse af støv på maskiner og transportsystemer,. Intervaller for oprydning kan variere, og behovet bør fastsættes ud fra erfaringer i det konkrete lager Flugtveje og indtrængningsveje for redningsberedskabet. Flugtveje, herunder friarealer skal være frie og ryddelige i hele deres bredde. Oplagring m.v. skal ske på en sådan måde, at der altid er uhindret adgang til flugtveje, herunder udgangsdøre der ikke benyttes i den daglige drift. Alle udgangsdøre helt til terræn i det fri skal i flugtretningen kunne passeres uden brug af nøgle eller særligt værktøj og alene ved betjening af dørenes åbningsbeslag. Flugt- og indtrængningsveje, køreveje og brandredningsarealer samt udvendige trapper til tag m.v. skal til være ryddet for sne og is Brandslukningsmateriel Afspærringsventiler på forsyningsledninger til slangevinder, bortset fra ventilen direkte ved slangevinden, skal altid være i åben stilling. Brandslanger skal jævnligt efterses og afprøves. Håndildslukkere skal efterses og kontrolleres mindst én gang om året, og dato for sidste tilsyn skal til enhver tid fremgå af en påhæftet tilsynsetikette påsat af den, der har foretaget eftersynet. Eventuelle mangler ved brandslukningsmateriel skal omgående afhjælpes. Der henvises i øvrigt til afsnit Oktober 2009

57 14.4 Branddøre Branddøres selvlukkemekanisme må ikke sættes ud af funktion, og dørene må ikke fastholdes i åben stilling ved hjælp af kroge, hasper, kiler og lignende. Det skal jævnligt kontrolleres, at dørenes lukkeanordning er funktionsdygtig, herunder at dørene lukker tætsluttende i fals. Branddøre skal på begge sider være forsynet med tydelig påskrift eller skiltning: "BRANDDØR - holdes lukket". Branddøre og brandporte, der fastholdes i åben stilling med ABDL-anlæg jf. afsnit 7.5, skal hver dag lukkes ved arbejdstidens ophør og skal være forsynet med tydelig påskrift eller skiltning: BRANDDØR lukkes ved arbejdstidens ophør og ved brand Skiltning Arbejdstilsynets bekendtgørelse om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning skal iagttages. Endvidere skal betjeningspaneler mv., der er tænkt anvendt i forbindelse med redningsberedskabets indsats, være udformet på en sådan måde, at informationerne fremstår intuitive og klart formuleret Brandsyn Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) skal mindst en gang hver andet år foretage brandsyn af frosthøjlagre, jf. bilag 1 i bekendtgørelse om brandsyn og offentliggørelse af resultater af brandsyn foretaget i forsamlingslokaler. Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) bør ikke udsætte brandsyn i frosthøjlagre Drifts- og vedligeholdelsesplan (D&V-plan) Brandsikkerheden på virksomheden er ejerens ansvar, og det er selvfølgelig vigtigt, at virksomhedens medarbejdere er bevidste om, hvordan de skal forholde sig ved deres daglige gang på virksomheden. Kommunalbestyrelsens (redningsberedskabets) regelmæssige brandsyn samt en god plan for virksomhedens brandsikkerhed, som kommunikeres ud til de ansatte, vil medvirke til, at virksomheden får en god sikkerhedskultur og dermed også formindske risikoen for brand. Ved større komplekse virksomheder, som frosthøjlagre typisk er, er det hensigtsmæssigt, at udarbejdes en drifts- og vedligeholdelsesplan, hvori der føres optegnelser i forbindelse med inspektion, kontrol og vedligeholdelse af de aktive og passive brandsikringstiltag, brandmateriellet, uddannelse og instruering af personale samt i særlige tilfælde øvelser med det lokale redningsberedskab. Endvidere kan rapporterne fra kommunalbestyrelsens (redningsberedskabets) brandsyn indsættes sammen med redegørelsen for, hvorledes virksomheden har håndteret eventuelle anbefalinger, påbud og forbud. Oktober

58 Det kan være vanskeligt at beskrive den bedste opbygning og systematisering af indholdet i en god drift- og vedligeholdelsesplan, for det er vigtigt, at den er tilpasset den konkrete virksomhed. Ved særligt store frosthøjlagre vil der oftest blive stillet krav om, at virksomheden har udarbejdet en drifts- og vedligeholdelsesplan. Det er vigtigt at drifts- og vedligeholdelsesplanen løbende opdateres, og at dette varetages af en ansat med ansvar for indholdet. For nærmere beskrivelse af indholdet i en drifts- og vedligeholdelsesplan, se Vejledning om højlagre, afsnit Forebyggelse af brandskader i elektriske anlæg Årsagerne til fejl i de elektriske systemer kan være mangeartede. Erfaringsmæssigt forekommer fejlene f.eks. pga. manglende vedligeholdelse, eller fordi levetiden på de valgte komponenter, som indgår i det elektriske anlæg, er kortere end forventet eller pga. uforudsete overbelastninger af anlæg. Det drejer sig oftest om el-tavleanlæg, elektriske styringsanlæg og lignende vitale anlæg for en virksomhed. Som følge heraf er det i bygningens levetid vigtigt, at der jævnligt foretages en gennemgang af virksomhedens elektriske anlæg. Ud over den visuelle kontrol, der foretages i forbindelse med den almindelige vedligeholdelse, kan det være hensigtsmæssigt at supplere med termografering. Termografering er en skadeforebyggende undersøgelse, hvor man ved hjælp af et specielt måleudstyr kan opfange ekstraordinær varmeafgivelse i form af infrarød stråling fra eventuelle dårlige eller løse forbindelser i de elektriske anlæg. Dette kan især være relevant ved installationsgennemføringer i vægge i frosthøjlagre, som er opført med PUR- eller PIRisolering i vægge, jf. afsnit 8.3. Billede 2: Eksempel på termografering af tavle (foto:bue Tryel) Se Vejledning om højlagre, afsnit 14.9, for en lidt mere detaljeret beskrivelse. 54 Oktober 2009

59 15 Bilag 15.1 Anvendelse af PUR- eller PIR-paneler i facader Nedenfor er oplistet nogle eksempler på, hvornår PUR- eller PIR-paneler vil kunne accepteres anvendt i vægge i frosthøjlagre. PUR eller PIR isolering (inde) (ude) EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60] EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60] Figur 6: Principsnit i facade med PUR- eller PIR isolering. Kan anvendes i alle frosthøjlagre < 25 m - Bygningshøjde max. 12 m, brandsektionsstørrelse max m². - Sikring af den nederste 2,5 m af facaden udvendigt med EI 60 A2-s1,d0 [BS-60]. - Afstand til beplantning, parkering, oplag mv. minimum 2,5 m. PUR- eller PIRpaneler, EI 60 [BD-bygningsdel 60] (inde) (ude) EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60] Figur 7: Principsnit i facade med PUR- eller PIR-paneler. Kan anvendes i frosthøjlagre < 12 m, max m². Oktober

60 Lodret principsnit: Brandsektionsareal < 2000 m 2 Stablingshøjde 8m + automatisk sprinkling (inde) PUR- eller PIRpaneler, EI 60 [BD-bygningsdel 60] (ude) - Stablingshøjde max. 8 m, bygningshøjde max. 10 m. - Sikring af den nederste 2,5 m af facaden udvendigt med EI 60 A2-s1,d0 [BS-60]. - Afstand til beplantning, parkering, oplag mv. Minimum 2,5 m. Figur 8: Principsnit i facade med PUR- eller PIR-paneler. Kan anvendes i sprinklede frosthøjlagre m. areal <2000 m 2, stabling 8 m og bygningshøjde < 10 m Lodret principsnit: Brandsektionsareal < 1000 m 2 Stablingshøjde 8m + ABA, +ABV (inde) PUR- eller PIRpaneler, EI 60 [BD-bygningsdel 60] (ude) - Stablingshøjde max. 8 m, bygningshøjde max. 10 m. - Sikring af den nederste 2,5 m af facaden udvendigt med EI 60 A2-s1,d0 [BS-60]. - Afstand til beplantning, parkering, oplag mv. Minimum 2,5 m. -Brandventilation dimensioneret så røggastemperatur er lavere end temperatur som forårsager delaminering af paneler i minimum 30 minutter. Figur 9: Principsnit i facade med PUR- eller PIR-paneler. Kan anvendes i frosthøjlagre m. ABA- og brandventilationsanlæg m. areal <1000 m 2, stabling 8 m og bygningshøjde < 10 m 56 Oktober 2009