Økologisk planteforædling
|
|
|
- Lærke Groth
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Økologisk planteforædling Økologikongres Vingstedcenteret 24. november 2011 Anders Borgen
2 Økologi-visionen...en støtteordning for økologisk sortsudvikling og -afprøvning......arbejde for, at EU s udsædslovgivning ændres, så det bliver muligt at producere og handle mindre ensartede sorter, herunder landsorter og gamle kornsorter...
3
4
5
6
7
8 Udviklingen i vårhvedes udbyttepotentiale og proteinindhold i de sidste 100 år ved økologisk dyrkning
9
10
11 Altså: Økologiske landbrug går glip af et udbyttepotentiale p.g.a. manglende planteforædling
12 Planteforædlingsens finansiering Fra bondens eget initiativ til fælles (andels) finansiering fra fælles finansiering til offentlig finansiering fra offentlig finansiering til privat finansiering Stigende monopolisering fordi mangfoldighed i planteforædlingen er privatøkonomisk urentabel selvom det er samfundsøkonomisk rentabelt Fra privat finansiering tilbage til brugerdrevet planteforædling (participatory plant breeding)
13 Planternes forædling Af verdens spiselige plantearter dyrkes i praksis kun af disse dækker 90% af vor ernæring Majs, ris og hvede dækker 60% af verdens ernæring Kun hvede, byg, græs og kartofler forædles i Danmark
14 Hvad sker der, når mangfoldigheden falder? Irland 1844: Skimmel i Lumper kartofler (Phytophtora infestans) SØ Asien : Bacterial Leaf Blight (Xanthomonas oryzae) og tungro virus i IR8-ris SØ Asia : Brown Plant Hopper og Grassy Stunt Virus i IR20-ris USA 1970: Southern Corn Leaf Blight i majs (Helminthosporium maydis) Texas Male Sterility cytoplam (T) Øst Afrika 1999: Ug99 i hvede Nordeuropa 2009: Gulrust i triticale
15 Altså: Faldende genetisk mangfoldighed fører til risiko for epidemiske plantesygdomme
16 Sri Lanka Udviklingen 1959: 2000 forskellige sorter af ris 1992: <100 sorter, hvoraf 75 nedstammer fra samme plante Dette kaldes den grønne revolution Med hybrider og patenter er vi i færd med at ændre en fornybar ressource til en begrænset ressource Vi har ifølge FAO allerede mistet 75% af verdens genetiske mangfoldighed af kulturplanter som følge af moderne planteforædling
17
18
19
20 Over hele verden er det multinationale kemikaliefirmaer, der bestemmer hvor spinatfrøene skal dyrkes
21 Planteforædlingen har andre interesser end økologerne Hovedparten af planteforædlingen ejes af grovvare- og kemikaliefirmaer, hvis primære indtægtskilde er salg af såsæd og kemikalier, og - giver sorterne en begrænset holdbarhed og modtagelighed for frøbårne sygdomme, og - modarbejder selvforsyning, herunder brug af egen såsæd, og - modarbejder fremtidens adgang til den plantegenetiske kulturarv ved hybrider og patenter.
22 Hvem skal lave de nye sorter af vindruer, pærer og blodkløver? Det må vi selv, for der er ikke andre, der gør et for os
23 Hvad er økologisk planteforædling? Planteforædling efter de økologiske principper: biologisk og genetisk mangfoldighed (indenfor og mellem afgrøder) udvikling af stabile selvregulerende systemer selvforsyning og recirkulering (også af genetiske materiale) integritet, herunder uafhængighed af det pesticid- og GMO-baserede konventionelle system
24 Økologisk planteforædling skal bevare den genetiske mangfoldighed, og det kræver udvikling af helt nye planteforædlingsmetoder Økologisk planteforædling kræver derfor ændringer i lovgivningen, således at 1) genetisk mangfoldighed tillades 2) de økologiske landmænd selv kan deltage i udviklingsarbejdet og udveksle sorter
25 Traditionel forædling Populationsforædling Enkeltplante-selektion (populationsgenetisk indavl) Masse-selektion
26 Landsorter i ligevægt på lavt niveau Moderne sorter i ustabil ligevægt på højt niveau Moderne populationer i stabil ligevægt på højt niveau
27 Protein content Rene sorter og blandinger
28 Altså: Forædling med billige med simple metoder kan godt skabe værdifuldt sortsmateriale Hybrider og genetiske markører er ikke den eneste vej til bedre sorter
29 Konklusion Den genetiske diversitet falder dramatisk i hele verden Når man går over til kommercielle sorter Når antallet af såsædsfirmaer falder Manglen på diversitet truer i dag udbyttestabiliteten På det enkelte landbrug Verdens fødevareforsyning Det højere udbytte i moderne sorter er opnået ved et fald i indholdet af protein, mineraler m.v. Forøgelse af diversiteten har højere prioritet end udvikling af nye renavlede sorter Udvikling af moderne landsorter på basis af krydsningspopulationer er pt. den mest lovende strategi for økologisk planteforædling Vi er gået I gang. Hvem har lyst til at være med?
30 opsummering Økologisk planteforædling handler ikke bare om at udvikle nye sorter Økologisk planteforædling handler om at genindføre biologisk og genetisk mangfoldighed Barrierer er både markedsstrukturer, lovgivning og landmændenes lyst til at tage ansvar for egen fremtid
31 Tak for opmærksomheden
32
Sortsudvikling i økologisk jordbrug
Oplæg til diskussion om fremtidens Sortsudvikling i økologisk jordbrug Notat med fokus på korn af Anders Borgen Marts 2010 Notatets vurderinger er ikke nødvendigvis dækkende for den officielle holdning
Mangfoldighed, gamle kornsorter og økologisk planteforædling
Mangfoldighed, gamle kornsorter og økologisk planteforædling Fagsamling i Økologisk Spesialkorn Sigdal, Norge, 9. juli 2011 Anders Borgen Vårhvede S e le c tio n s in la n d ra c e s E a rly v a
Mangfoldighed, gamle kornsorter og økologisk planteforædling
Mangfoldighed, gamle kornsorter og økologisk planteforædling Fagsamling i Økologisk Spesialkorn Sigdal, Norge, 9. juli 2011 Anders Borgen Dagens ensidige satsing på få kornsorter gjør oss svært sårbare
Biodiversitetsgårde i Danmark
NaturErhvervstyrelsen, Center for Planter & Landbrugslov, Nyropsgade 30 1780 København V Biodiversitetsgårde i Danmark Foreningen for bæredygtig udnyttelse af landbrugets ge Formand: Holger Jessen
ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan forklare om de ting, der spiller en rolle i forhold til sundhed. Du kan give eksempler på, hvad man undgår, når man spiser økologisk mad. ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
,* j.{' F,q;' &,.r,.,
,* j.{' F,q;' &,.r,.,., A,mders Borger"x fciræd ner flerårxge ksrms&r&er * txt frerntidems perrmmkulturlarrdbnue Af Anders Borgen I dag sidder multinationale firmaer på næsten al forædling af korn og deres
Fokus på frugtbare frø
Fokus på frugtbare frø Informationsbrev om frøtyper til det økologiske og biodynamiske jordbrug og konsekvenser af forskellige forædlingsteknikker på kort og længere sigt. Udgivet af Projekt Frugtbare
Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder
Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Ny forskning viser, at evnen til at etablere et godt rodnet og til at optage næringsstoffer varierer meget fra sort til sort i vårhvede, salat
Eksempler på nye lovende værdikæder 1
Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner
KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!
KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker
HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering
HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter
Bedre plantesorter til økologisk jordbrug
Bedre plantesorter til økologisk jordbrug Sven B. Andersen, Københavns Universitet Lars H. Jacobsen, Aarhus Universitet Thomas H. Thomsen, Landbrugets Kartoffelfond Christian S. Jensen, DLF-Trifolium Morten
Mikroforædling eller nicheforædling. Erik Tybirk Knold & Top aps
Mikroforædling eller nicheforædling Erik Tybirk Knold & Top aps Erfaringer med rigtig forædling: Sukkerroeforædler (Maribo Seed) 5 år. Rapsforædling.(Dæhnfeldt/Prodana/DLF) 9 år. Hvedeforædling(Pajbjerg
Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter
Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Kristofer Vamling, Plant Science Sweden AB 1 GMO Hvad mener vi? 2 Kommerciel brug af GMO i Europa Lӕgemiddler Tekstiler Foder Mad Dyrkning Sammenhӕngen
DEN LEVENDE KULTURARV PÅ MUSEUMSMARKEN 2012
DEN LEVENDE KULTURARV PÅ MUSEUMSMARKEN 2012 Vestfyns Hjemstavnsgård Tekst og fotos: Iris og Børge Jensen Museerne på Vestfyn og forfatteren. Vestfyns Hjemstavnsgård er et frilandsmuseum bestående af en
Nye og traditionelle metoder i planteforædling. Søren K. Rasmussen Institut for Plante- og Jordbrugsvidenskab, 27. september 2016
Nye og traditionelle metoder i planteforædling Søren K. Rasmussen Institut for Plante- og Jordbrugsvidenskab, 27. september 2016 12-10-2016 2 Traditionel forædling Vælge forældrene Krydse forældrene Selektere
Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin. Bjarne Jørnsgård KVL
Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin Bjarne Jørnsgård KVL Har vi hørt det før? Galega Quinoa Elefantgræs Hamp Raps Amarant Dodder Soja Lupin Vigtige økologisk egenskaber Kan fiksere over 200 kg
Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.
Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For
Økologisk sortsudvikling Vårbyg. Lene Krusell Vårbyg forædler
Økologisk sortsudvikling Vårbyg Lene Krusell Vårbyg forædler 1 Udbytte Udbytte Udbytte Biotisk - sygdomme Abiotisk stress Generelle forædlingsmål Foder Malt Brød Stråstyrke Tidlighed Væksttyper 2 Forædling
Danmark i EU USA i verden Ved chefkonsulent Carl Åge Pedersen
Danmark i EU USA i verden Ved chefkonsulent Carl Åge Pedersen GMO Status Europa / USA Hvorfor / hvorfor ikke? Forskellige holdninger og konklusioner Andre forskelle mellem kontinenterne Lille gødnings-
Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder
Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer
Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør. DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden
Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden Fodergræs kvalitet Meget at vinde for landmand og miljø! Mere sukker Mere protein Bedre fiber sammensætning
GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer
GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler
Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...
GMO hvad kan teknologien i dag
GMO hvad kan teknologien i dag IDA 23. november 2017 GMO, hvad og hvor meget bliver dyrket? Af Bruno Sander Nielsen Landbrug & Fødevarer Hvad er en GMO? genetisk modificeret organisme (GMO) : en organisme,
Plantekongres 2011 Session A2 kl. 14.00-14.15 v/ Henning van Veldhuizen. Er der en fremtid for havefrø i Danmark?
Plantekongres 2011 Session A2 kl. 14.00-14.15 v/ Henning van Veldhuizen Er der en fremtid for havefrø i Danmark? Er der en fremtid for havefrø i Danmark? 1. Ja, hvis der er politisk forståelse og ramme-vilkårene
FRA JORD TIL BORD OG TIL JORD IGEN
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan fortælle om de særlige ting, som den økologiske landmand gør på gården, så hans produkter kan sælges som økologiske. Du kan fortælle om madens vej fra jord til bord og til
Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark
Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark Jakob Tilma, kommunikationschef Dansk Planteværn, November 2016 Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i
PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING
SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE
Kassava et bioteknologisk ulandsprojekt
D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Kassava et bioteknologisk ulandsprojekt Interview med Lektor Kirsten Jørgensen, Instituttet
Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.
Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For
En udredning vedrørende forædling af bedre plantesorter
En udredning vedrørende forædling af bedre plantesorter Udvalget bestod af: Sven B. Andersen (Københavns Universitet), Thomas H. Thomsen (LKF-Vandel), Christian Sig Jensen (DLF-Trifolium), Morten Rasmussen
Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument
Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
Dyrkning af sojabønner i Danmark
Dyrkning af sojabønner i Danmark Baggrund Innovationsprojekt 2008-2010 Dansk, økologisk dyrkning af sojabønner til fødevare- og foderformål www.soja.djfprojekt.dk/ Samarbejde mellem DJF/, Naturli Foods
Forbedr din produktionsøkonomi med hybridrug - hybridrugen producere mange og billige foderenheder
Forbedr din produktionsøkonomi med hybridrug - hybridrugen producere mange og billige foderenheder I det moderne, europæiske landbrug kan hybridrug komme til at spille en afgørende rolle. På mildere og
Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult
Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Mål 2: Udrydde sult, opnå fødevaresikkerhed, sikre bedre ernæring og et mere bæredygtigt landbrug 23: afslutte
Vårsæd Vælg den rigtige sort til DIN bedrift NIELSEN & SMITH A/S. Kontakt os: SORTSREPRÆSENTANT
Siden 1928 NIELSEN & SMITH A/S SORTSREPRÆSENTANT Vårsæd 219 Vælg den rigtige sort til DIN bedrift Kontakt os: +45 43 29 88 88 Maltbyg Når der skal vælges maltbygsort, er det vigtigt at vælge en sort som
Vintersæd Vælg den rigtige sort til DIN bedrift NIELSEN & SMITH A/S. Kontakt os: SORTSREPRÆSENTANT
Siden 1928 NIELSEN & SMITH A/S SORTSREPRÆSENTANT Vintersæd 2019 Vælg den rigtige sort til DIN bedrift Kontakt os: +45 43 29 88 88 Vinterhvede Du skal gå efter den sort der passer til DIN bedrift! I Nielsen
Økologisk dyrkning af proteinafgrøder
Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen
Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje
Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje Kvægkongressen, Herning d. 1. marts 2010 Heidi Buur Holbeck, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Hvorfor er afgræsningen vigtig? Tilgroning = få plantearter
Hvordan kan Danmark blive et bioøkonomisk vækstcenter?
Hvordan kan Danmark blive et bioøkonomisk vækstcenter? Asbjørn Børsting, Formand for Det Nationale Bioøkonomipanel Årsmøde for økologer 2017 26. oktober 2017 Kommissorium..identificere erhvervspotentialerne
Hvad skal vi bruge naturen til? Er der mad nok i 2050?
Hvad skal vi bruge naturen til? Er der mad nok i 2050? Preben Bach Holm Institut for Molekylærbiologi og Genetik Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg 4200 Slagelse Landboforeningen Odder-Skanderborg
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2 Indledning Sukkerrør transporteres fra mark til sukkerfabrik, Fiji. Kaare
Hvad har økologerne brug for og hvad må de? Lars Holdensen, Økologi, L&F
Hvad har økologerne brug for og hvad må de? Lars Holdensen, Økologi, L&F Næringsstofforsyningen skal forbedres Økologerne vil have flere recirkulerede næringsstoffer og mindre traditionel brug af konventionel
Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi
Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Målsætning om udnyttelse af 50% af gyllen i 2020 behov for energirig tilsætning www.ing.dk Tilsætning af
Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier
Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø [email protected] 4677 4113 www.risoe.dk Fremtid og marked Øget interesse
Planteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Økonomikonsulent Jens Peter Kragh
Planteavl 2019 Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Økonomikonsulent Jens Peter Kragh Program Planteavl 2018 Regnskabstal Afgrødepriser Økonomi salgsafgrøder Økonomi grovfoder 2 Regnskabstal Produktionsomfang
Folkeskolens afgangsprøve December 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3
Folkeskolens afgangsprøve December 2013 G3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve 2013 Indledning Marked i Goa, Indien. Ditte
- 1 - Kornets vej fra mark til forbruger
- 1 - Kornets vej fra mark til forbruger - 2 - Kornets vej fra mark til forbruger - Ofte skal kornet passere 3-5 led, før det havner i indkøbskurven som en mere eller mindre forarbejdet fødevare - Vi kan
10 GODE GRUNDE - TIL AT VÆLGE CERTIFICERET SÅSÆD
VINTERSÆD2019 10 GODE GRUNDE - TIL AT VÆLGE CERTIFICERET SÅSÆD CERTIFICERET SÅSÆD ER SORTSREN 1 Sortsren såsæd medfører, at alle planter i marken er ensartede m.h.t. modning, stråstyrke, kvalitet o.s.v.
Større udbytte hvordan?
Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning
Årsrapport 2017 for projektet:
Årsrapport 2017 for projektet: Robuste og produktive afgrøder til bæredygtig intensivering af fremtidens planteavl (Robusta 2017 2019) Projektet er initieret af udvalget for konkurrencedygtig planteproduktion.
Rug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion
Rug fra mark til mave Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Rug fra mark til mave Grisen Hvad ved vi om rug til foder?
Bæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning?
Strategi Maj 2019 Bæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning? Fakta om Hvad er (DPI)? er et partnerskab mellem interesseorganisationer, virksomheder og videninstitutioner.
Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen & Anders Almskou-Dahlgaard
Anvendelsesorienteret Planteværn 2011 V Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen & Anders Almskou-Dahlgaard Majsarealet i Danmark er øget fra 10.000 ha i 1980
GMO - et tilbud, du ikke kan sige nej til
GMO - et tilbud, du ikke kan sige nej til Det er nu tilladt at dyrke genmodificerede (GM) afgrøder. Allerede næste år kan danske landmænd høste deres første udbytte. Det har været benhårdt lobbyarbejde
Teknikker til forædling af frø
Teknikker til forædling af frø Temamøde i Økologisk Landsforening 7/3-2015 Hans Henrik Kampmann VEGINOVA IVS Rytmen i et forædlingsprojekt Analysere markedet og markeds trends Analysere hvad der er muligt:
Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen
Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for
MINDRE PLADS - MERE MAD
LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold
