Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Kortlægningsområde 1427 Sæby

Transkript

1 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Kortlægningsområde 1427 Sæby Sæbygårdværket og Ørnedalsværket Toftelund Vandværk Understed Vandværk Østervrå Vandværk Try Vandværk Dybvad Vandværk Thorshøj Vandværk Præstbro Vandværk Voerså Vandværk Rugtved Fælled Vandværk Februar

2 Indholdsfortegnelse 1. Forord Resumé og indledning Præsentation af området Målsætninger for indsatsplanlægningen Generel prioritering af indsatser Baggrund for indsatser i handleplanerne Målsætninger med hensyn til nitrat Handleplaner for vandværkerne Indsatser for Dybvad Vandværk Indsatser for Præstbro Vandværk Indsatser for Rugtved Fælled Vandværk Indsatser for Sæbygårdværket Indsatser for Thorshøj vandværk Indsatser for Toftelund Vandværk Indsatser for Try Vandværk Indsatser for Understed Vandværk Indsatser for Voerså Vandværk Indsatser for Ørnedalsværket Indsatser for Østervrå vandværk Retningslinjer for planlægning og sagsbehandling Redegørelse Grundvandsressourcen Grundvandsmagasinet - Geologi Grundvandsdannelse Grundvandskvalitet Områdeudpegninger Nitratsårbare områder Indsatsområder med hensyn til nitrat (ION) Indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande Kildepladszoner Indsatsområder med hensyn til pesticider Arealanvendelse Arealanvendelse generelt Byer og byudvikling Naturområder og fredede arealer SFL-områder og MVJ-aftaler Skov og skovrejsningsområder Råstofområder Forureningskilder med tilknytning til landbruget Lokaliteter kortlagt efter jordforureningsloven Beskrivelse af vandværker og kildepladser

3 8. Administrative forhold Baggrund og lovgrundlag Krav til indsatsplanlægning Procedure for udarbejdelse af indsatsplaner Retsvirkning

4 1. Forord Frederikshavn Kommune, Center for Teknik og Miljø, har udarbejdet indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, der skal sikre at vandværkerne i området ved Sæby fortsat kan levere godt drikkevand til forbrugerne uden brug af udvidet vandbehandling. Aktivitetsområdet som indsatsplanen omfatter, indeholder Område med særlige drikkevandsinteresser, OSD 1427 samt indvindingsopland til 10 almene vandværker. Thorshøj Vandværk, som ligger udenfor aktivitetsområdet, er også omfattet af indsatsplanen. Aktivitetsområde: Det overordnede undersøgelsesområde, der afgrænses af gamle eller nye kommunegrænser. Område med særlige drikkevandsinteresser, OSD: Områder hvor grundvandsbeskyttelse har høj prioritet og hvor der er grundvand i så store mængder, at det samlede fremtidige lokale og regionale drikkevandsbehov kan imødekommes. Områderne udpeges i vandplanerne. Indvindingsoplande: Udgør det område i grundvandsmagasinet vandværket indvinder fra, hvor vandet strømmer mod indvindingsboringerne. Indsatsplanen er lavet i samarbejde mellem Frederikshavn Kommune og repræsentanter fra de enkelte vandværker. 4

5 Indsatsplanen er udarbejdet i henhold til: Lov om vandforsyning, lov nr. 635 af 7. juni 2010 Lov om miljømål mv. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder, lov nr. 932 af 24. september 2009 Lov om miljøbeskyttelse, lov nr. 879 af 26. juni 2010 Bekendtgørelse om indsatsplaner, bekendtgørelse nr af 21. december 2011 Som baggrund for indsatsplanen har Nordjyllands Amt og herefter Miljøcenter Aalborg (nu Naturstyrelsen) i perioden fra 2001 til 2010 lavet en detaljeret kortlægning af grundvandsressourcen samt lavet en detaljeret registrering af arealanvendelsen og kortlægning af mulige forureningstrusler mod grundvandsressourcen. Kortlægningens resultater er præsenteret i en række rapporter, som kan ses på Naturstyrelsens hjemmeside, se tm. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Område med særlige drikkevandsinteresser nr. 7 Sæby Syd, er godkendt af Nordjyllands Amt i Indsatsplanen omfatter indvindingsoplande ved Præstbro, Voerså og Rugtved Fælled Vandværker. Ved vedtagelse af herværende indsatsplan ophæves ovennævnte indsatsplan. Forslag til indsatsplanen har været forelagt Frederikshavn kommunes Grundvandsråd til drøftelse d. 29. oktober Forslag til indsatsplan har været i offentlig høring i perioden 14. februar 2013 til 9. maj. Frederikshavn Byråd har godkendt planen d. 26. februar Planen er godkendt med flg. tilføjelse: Indgreb til virkeliggørelse af indsatsplanens målsætninger - både regulering i henhold til husdyrlov og dyrkningsrestriktioner i henhold til vandforsyningsloven - skal gennemføres på grundlag af det nyeste og mest detaljerede vidensgrundlag. Dyrkningspraksis bør detaljeres mest muligt på grundlag af nyeste oplysninger herom i indvindingsoplandet. Indsatsplanens målsætninger skal gennemføres på grundlag af det nyeste og mest detaljerede vidensgrundlag og fakta. 5

6 2. Resumé og indledning Resumé Det er Frederikshavn Kommunes målsætning at sikre, at drikkevandsforsyningen i kommunen også fremover er baseret på uforurenet grundvand. Målet skal sikres gennem en effektiv og forebyggende grundvandsbeskyttelse. Indsatsplanen er et af de vigtigste værktøjer til sikring af den fremtidige drikkevandsforsyning. Ifølge Vandforsyningsloven skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan for hvert af de indsatsområder, der er udpeget i Vandplanen for Nordlige Kattegat og Skagerrak. Indsatsområderne er beliggende i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandværker. Aktivitetsområde: Det overordnede undersøgelsesområde, der afgrænses af gamle eller nye kommunegrænser. Indsatsområde: Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandværker Område med særlige drikkevandsinteresser, OSD: Områder hvor grundvandsbeskyttelse har høj prioritet og hvor der er grundvand i så store mængder, at det samlede fremtidige lokale og regionale drikkevandsbehov kan imødekommes. Områderne udpeges i vandplanerne. Indvindingsoplande: Udgør det område i grundvandsmagasinet vandværket indvinder fra, hvor vandet strømmer mod indvindingsboringerne. Denne indsatsplan omfatter Aktivitetsområde 1427, indeholdende OSD 1427 Sæby samt indvindingsoplande til 11 almene vandværker (Thorshøj Vandværk incl.). Aktivitetsområdet ligger i den sydlige del af Frederikshavn Kommune og dækker et areal på 230 km 2. OSD 1427 har et areal på 60 km 2. 6

7 Frederikshavn Forsyning A/S har to store kildepladser ved Ørnedalsværket og Sæbygårdværket, der tilsammen har tilladelse til indvinding af m 3 /år. De øvrige vandværker er mindre vandværker, hver med årlig indvinding under m 3 /år. Den geologiske opbygning i området er karakteriseret ved at være ret kompleks med store geologiske variationer. Området indeholder flade marine sletter omkranset af randmorænestrøg, se side 50, Grundvandsmagasinet -Geologi. Hele OSD 1427 samt indvindingsoplandene ved vandværkerne er udpeget som sårbart overfor nitrat, da der ikke findes beskyttende lerlag over grundvandsmagasinerne. Undtaget er indvindingsoplandet ved Thorshøj Vandværk. Her findes beskyttende lerlag og grundvandsmagasinet er ikke nitratsårbart. Ud fra kortlægningen samt den statslige vandplan vurderes det, at den samlede grundvandsressource pt. ikke overudnyttes i området. Vandplanen foreskriver, at højst 35 % af grundvandsdannelsen må anvendes til indvinding. Arealanvendelsen i området er overvejende landbrug med heraf følge stor udvaskning af nitrat. Kortlægningen viser, at nitrat endnu ikke er trængt ned til de dybereliggende grundvandsmagasiner ved Ørnedalsværket og Sæbygårdværket, beliggende i OSD. I de øvrige områder er nitrat derimod flere steder trængt ned i det grundvandsmagasin hvorfra der indvindes vand. Der er påvist forhøjede nitratkoncentrationer i flere vandværkers indvundne vand. Der er flere steder fundet pesticidrester i vandet, hvilket tyder på at grundvandsmagasinerne er sårbare overfor pesticider. I forhold til fortsat indvinding af vand i området er de væsentligste indsatser reduktion af nitrat- og pesticidudvaskningen samt at undgå salt grundvand på grund af for kraftig indvinding fra dybe, saltholdige magasiner. I indsatsplanen er der udpeget områder, hvor der skal ske en særlig beskyttelse overfor nedsivning af nitrat. Der skal samtidig arbejdes for, at anvendelse af pesticider i området begrænses mest muligt. De indsatser der er beskrevet i indsatsplanen skal som udgangspunkt gennemføres ved frivillige aftaler mellem de berørte parter. Vandværkerne afholder udgifterne til gennemførelse af de tiltag som vandværkerne i indsatsplanen er ansvarlige for. Indledning Hvad er en indsatsplan? Indsatsplanen er en handlingsplan, der beskriver hvad der konkret skal iværksættes for at beskytte grundvandet i et bestemt område. Planen angiver hvem der er ansvarlig for at gennemføre forskellige indsatser og hvornår de gennemføres. En vedtaget indsatsplan er en aftale mellem aftaleparterne om disse forhold. De statslige vandplaner angiver overordnede, bindende retningslinjer for den generelle beskyttelse af grundvandet. Indsatsplanen angiver rammerne for de nødvendige ekstra indsatser, som skal iværksættes for at sikre godt drikkevand i fremtiden. En indsatsplan er en dynamisk plan, hvor effekten af indsatserne og behovet for disse løbende vurderes. Planen vil blive revideret hvis effekten af indsatserne udebliver, hvis ny teknologi giver 7

8 mulighed for bedre og eventuelt billigere indsatser eller ny viden ændrer forudsætningerne for indsatserne. Det er Frederikshavn kommune der tager stilling til revision af planen. Sådan er planen blevet til Indsatsplanen er udarbejdet i samarbejde med vandværkerne. Der er afholdt fælles orienteringsmøde ved opstart af planlægningen. Herefter er der holdt møde med de enkelte vandværker. Her har vandværkerne bidraget med vigtig information om indvindingsbehov, lokal kendskab til forureninger og arealanvendelsen. Region Nordjylland har bidraget med bemærkninger vedrørende forurenede grunde. LandboNord har bidraget med bemærkninger i forhold til nitratudvaskning fra landbrugsarealer. Der kan læses mere om den administrative procedure for udarbejdelse af indsatsplaner under afsnittet Procedure for udarbejdelse af indsatsplaner, side 95. Det videre forløb For at sikre indsatsplanens virkninger er der behov for løbende at sikre, at de konkrete indsatser gennemføres, at forudsætningerne for indsatserne stadig er aktuelle samt at evaluere indsatsplanens effekt i forhold til målsætningerne. For at sikre denne løbende evaluering, indkaldes vandværkerne til opfølgningsmøde 1 år efter planens vedtagelse samt herefter til opfølgende møde hvert andet år. Læsevejledning Indsatsplanen består af 3 dele: Målsætninger og prioriteringer indeholder en beskrivelse af planens generelle målsætninger for grundvandsbeskyttelse og en redegørelse for baggrunden for indsatserne i handleplanerne. Handlingsplanen For hvert vandværk er opstillet en oversigt over de indsatser der skal gennemføres, hvem der er ansvarlig herfor samt hvornår indsatserne gennemføres. Der redegøres desuden for de administrative bestemmelser, der er gældende for indsatsområdernes fremtidige anvendelse og beskyttelse i forhold til grundvandet, samt de retningslinjer som kommunalbestyrelsen skal lægge til grund for afgørelser af sager indenfor de lovgivne beføjelser. Redegørelsen indeholder baggrunden for indsatsplanen. Her findes en opsummering af resultaterne fra kortlægning af geologien, arealanvendelsen og forureningskilderne. For en mere detaljeret beskrivelse af kortlægningen henvises der til baggrundsrapporterne, jf. r1427.htm. Rapporterne kan anvendes som arbejdsgrundlag ved gennemførelsen af de beskrevne indsatser. 8

9 Redegørelsen indeholder endvidere baggrunden for indsatsplanens udarbejdelse. Desuden beskrives proceduren for udarbejdelse af indsatsplanen. Endelig beskrives administrative forhold og indsatsplanens retsvirkning. 9

10 3. Præsentation af området Placering og størrelse Aktivitetsområde 1427 omfatter den sydlige del af Frederikshavn kommune. Hele området dækker et areal på ca. 230 km 2, OSD 1427 har et areal på 60 km 2. Kort over området kan ses på side 4 Efter Statens kortlægning er afrapporteret til Frederikshavn Kommune, er afgrænsningen af aktivitetsområde 1427 ændret i Kortet på side 4 viser ny afgrænsning af aktivitetsområdet. På tidspunktet for Statens kortlægning lå indvindingsoplandet for Thorshøj Vandværk i aktivitetsområde 1427, derfor er Thorshøj Vandværk omfattet af denne indsatsplan. Idet Redegørelsen er udarbejdet med baggrund i Statens kortlægningsmateriale, indeholder figurerne i Redegørelsen den tidligere afgrænsning af aktivitetsområdet. Vandværker og kildepladser I området er der 11 almene vandværker. Frederikshavn Vand har to store kildepladser, Ørnedalsværket og Sæbygårdværket. De har tilsammen en indvindingstilladelse på 1,5 millioner m 3. De øvrige vandværker, Dybvad, Thorshøj, Toftelund, Try, Understed, Østervrå, Præstbro, Voerså og Rugtved Fælled Vandværk er mindre vandværker med en årlig indvinding mellem og m 3. Udover vandværkernes indvinding har slagteriselskabet Danish Crown tilladelse til indvinding af m 3 /år. Der er tilladelse til ca. 15 markvandingsindvindinger i området. Fordelingen mellem forskellige typer indvindere ses i cirkeldiagrammet. Fordeling på typer af indvindingstilladelser i Aktivitetsområde 1427 Sæby Den geologiske opbygning i området er karakteriseret ved at være temmelig kompleks. Området er præget af markante randmorænestrøg og omkringliggende flade marine sletter med deraf følgende store geologiske variationer indenfor korte afstande. 10

11 Arealanvendelsen er overvejende landbrug. Der ligger nogle mindre skovområder indenfor indvindingsoplandet til Sæbygårdværket, ellers ligger skovområderne primært i den sydøstlige del af området, dvs. både udenfor OSD 1427 og udenfor indvindingsoplandene. De største byer i området er Sæby, Østervrå og Dybvad. Hovedproblemstillinger Det øverste grundvandsmagasin ligger i sandede forekomster. Grundvandet i dette magasin indeholder nitrat samt i en vis grad pesticider til varierende dybde. De nedre grundvandsmagasiner indeholder de naturlige stoffer jern og mangan samt gasarter, der kræver vandbehandling. De nederste grundvandsmagasiner, der ligeledes kan være saltholdige, er lavtydende (siltede) lag. Den naturlige beskyttelse mellem øvre og nedre grundvandsmagasiner i form af lerlag er begrænset i området. Det er afgørende for drikkevandets fremtidige kvalitet at beskytte grundvandsmagasinerne mod nedsivning af nitrat, pesticider samt andre forurenende stoffer. For at opretholde en god og stabil vandkvalitet i grundvandsmagasinerne, er det nødvendigt at finde en indvindingsstrategi, hvor man undgår at trække nitrat og pesticider fra overfladen ned til grundvandsmagasinet. Samtidig skal det undgås at der trækkes saltholdigt vand fra de dybe magasiner op i de grundvandsmagasiner, der anvendes til drikkevand. 11

12 4. Målsætninger for indsatsplanlægningen I afsnittet beskrives de generelle målsætninger for grundvandsbeskyttelsen. Derudover beskrives prioriteringen af indsatser i indsatsområdet. Endelig beskrives baggrunden for indsatserne i vandværkernes handleplaner. Der henvises i øvrigt til afsnittet omkrig arealanvendelse og forureningskilder, hvor der også kan findes en uddybning af baggrunden for indsatserne. Grundvandsbeskyttelse generelt i indsatsområdet Det er Frederikshavn Kommunes målsætning at sikre, at drikkevandsforsyningen i kommunen er baseret på uforurenet grundvand. Baggrunden for grundvandsbeskyttelsen og indsatser i indsatsområdet er baseret på: At den fremtidige indvinding baseres på de eksisterende vandværker. At grundvandets kvalitet også fremover skal være så god, at en almindelig simpel vandbehandling er tilstrækkelig til, at vandet kan bruges i vandforsyningen. At der ikke bruges mere end 35 % af grundvandsdannelsen til vandindvinding. Grundvandets kvalitet skal være sådan, at det behandlede vand overholder kravene i bekendtgørelsen om vandkvalitet Det betyder bl.a., at nitratindholdet ikke må overskride grænseværdien på 50 mg/l. Anvendelsen og håndteringen af pesticider begrænses mest muligt. Risikoen for forurening fra øvrige mulige forureningskilder skal minimeres på baggrund af en vurdering af miljøproblemets omfang, økonomi ved forskellige løsningsmuligheder samt tilgængelig viden. Generel prioritering af indsatser Generelt for prioriteringerne gælder, at jo tættere en mulig kilde til forurening ligger på en indvindingsboring og jo større grundvandsrisiko, der er forbundet med den enkelte kilde, jo højere prioriteres en indsats mod forureningskilden. Der prioriteres en intensiv indsats på begrænsede arealer frem for en mere udbredt indsats over større arealer. Der gennemføres ikke en særlig forebyggende indsats overfor vandindvindingsanlæg i større byområder hvor vandet er sårbart overfor forurening og hvor tætheden af mulige forureningskilder er stor. Tiltag overfor nitrat og andre forureningskilder sker på baggrund af en individuel vurdering, og tiltagets styrke tilpasses problemets omfang det pågældende sted. 12

13 Planen omfatter vandværker af meget forskellig størrelse. I den individuelle vurdering af indsatserne indgår en vægtning af den mængde vand som indvindes på kildepladsen. Der er således stillet skærpede krav til beskyttelse af grundvandet på kildepladser, hvor der indvindes store vandmængder. Baggrund for indsatser i handleplanerne Indsats i forhold til indvindingsstrategi på kildepladsen Generelt skal der være opmærksomhed på indvindingsstrategien, så der sker en jævn og skånsom oppumpning på kildepladsen. Intensiv oppumpning kan medføre forøget sænkning af grundvandsspejlet, resulterende i forhøjet indhold af sulfat, nikkel og arsen i råvandet. Endvidere øges risikoen for at trække forureninger, f.eks. nitrat og pesticider, fra de øvre vandførende lag ned til grundvandsmagasinet. Ved indvinding fra dybe grundvandsmagasiner kan der være øget risiko for indtrængen af saltvand til grundvandsmagasinet. De statslige vandplaner indeholder retningslinjer for hvor stor en del af grundvandsdannelsen, der kan anvendes til indvinding. Der tages stilling til tilladelige indvindingsmængder i vandværkernes indvindingstilladelser. Indsats overfor landbrug og skovbrug nitrat og pesticider Målsætninger med hensyn til nitrat Den overordnede målsætning for drikkevand er et så lavt nitratindhold som muligt i det indvundne vand. Nitratindholdet må ikke overstige grænseværdien på 50 mg/l. De nitratfølsomme indvindingsoplande ved vandværkerne samt OSD er udpeget som områder hvor der er et særligt behov for en indsats overfor udvaskning af nitrat til grundvandet, indsatsområder med hensyn til nitrat (ION), se side 55. Undtaget er et mindre areal, beliggende i den østlige del af OSD området og Sæbygårdværkets indvindingsopland. Området er ikke udpeget som indsatsområde med hensyn til nitrat, idet der på arealet står fredsskov. Naturstyrelsen har vurderet, at der er blivende minimal nitratudvaskning fra området. De områder, hvor der er behov for indsats overfor udvaskning af nitrat (ION) strækker sig over store arealer. For at målrette indsatsen overfor nitratudvaskning er der opstillet forskellige målsætninger for nitratudvaskning fra rodzonen i områderne. Der er lavet tre gradueringer for målsætningen for nitratudvaskning: Prioriterede områder: Områder, hvor en reduktion af nitratudvaskningen har høj prioriteret, f.eks områder tæt på boringer og områder med høj nitratudvaskning. Ligeledes prioriteres sårbare indvindingsoplande, der leverer store mængder vand. I prioriterede områder ønskes en maksimal udvaskning fra rodzonen på 25 mg nitrat/l. De prioriterede områder fremgår af bilag til vandværkets handleplan. Øvrige områder i sårbare indvindingsoplande ved vandværkerne: I disse områder ønskes en maksimal udvaskning fra rodzonen på 50 mg nitrat/l. 13

14 OSD 1427: Hvis den aktuelle udvaskning er under 50 mg nitrat/l, må ændringer af anvendelsen højst give anledning til en udvaskning på 50 mg nitrat/l. Hvis den aktuelle udvaskning er over 50 mg nitrat/l, må der ikke ske en stigning i udvaskningen af nitrat fra rodzonen. Målsætningerne for nitratudvaskning i vandværkernes indvindingsoplande og i OSD er vist i kortet: 14

15 Prioritering af indsatsen overfor nitrat Generelt prioriteres indsatsen på baggrund af en vurdering af, hvor grundvandsdannelsen har en vis størrelse samt hvor det dannede grundvand når indvindingsboringerne indenfor en overskuelig tidshorisont. For vandværker med indsatser overfor nitratudvaskning er der lavet en vurdering af, hvor der er høj grundvandsdannelse. Der er lavet beregning af hvor grundvandsdannelsen er over 80 mm pr. år samtidig med at det dannede vand vil nå indvindingsboringen indenfor mindre end 50 år. Dette sker for at opnå hurtig effekt og for at begrænse indsatsen længere ud i indvindingsoplandet. En indsats overfor nitrat iværksættes senest når nitratindholdet er stigende i det indvundne vand eller indholdet er over 37,5 mg nitrat/l. Prioritering af indsats i forhold til pesticider Der er i grundvandskortlægningen ikke udpeget indsatsområder i forhold til pesticider, da forskellige pesticider reagerer forskelligt med jorden og grundvandet under forskellige omstændigheder. Naturstyrelsen har tilkendegivet, at der kan forventes øget risiko for forurening med pesticider i områder med stor grundvandsdannelse. En kombination af viden om grundvandsdannelse, arealanvendelse og viden om forureningskilder, danner grundlag for prioritering af indsatsen overfor pesticider i grundvandet. Pesticidanvendelsen i indsatsområderne reguleres via frivillige dyrkningsaftaler. Hvor der laves dyrkningsaftaler omkring nitratudbringning laves samtidig aftale om pesticidfri dyrkning. Risikoen for pesticidforurening af grundvandet nedbringes via information om grundvandsvenlig adfærd. Indsats i forhold til udspredning af spildevandsslam Spildevandsslam kan indeholde stoffer, som er uønskede i grundvand. Det kan være vandopløselige stoffer som medicinrester og hormonlignende stoffer. Landmænd opfordres derfor til ikke at bruge slam som jordforbedringsmiddel i indsatsområdet. Hvor der indgås dyrkningsaftaler omkring nitratreduktion og pesticidfri dyrkning indgås der samtidig aftale om at der ikke udspredes slam. Indsatser vedrørende miljøtilsyn Frederikshavn Kommune fører virksomhedstilsyn og tilsyn på landbrugsejendomme med dyrehold efter kravene i miljøbeskyttelsesloven. Tilsynet skal have fokus på grundvandsbeskyttelse, herunder opbevaring og håndtering af husdyrgødning, indretning af vaske- og fyldpladser for sprøjtemiddelhåndtering, oplag af kemikalier samt opsporing af ubenyttede brønde og boringer. Tilsynsfrekvensen følger lovkravene. Indsatser vedrørende ubenyttede brønde og boringer Brønde og boringer der ikke bliver brugt kan udgøre en risiko for grundvandet idet forurenende stoffer via vandforsyningen kan sive ned til grundvandet. Frederikshavn Kommune og 15

16 vandværkerne opsporer i fællesskab ubenyttede brønde og boringer i indvindingsoplandene. Hvis kommunen vurderer, at en brønd eller boring indebærer en risiko, sløjfes denne på ejers bekostning, evt. efter påbud jf. lovgivningen. Indsatser vedrørende jordforureninger Jordforureninger kan indebære en trussel for grundvandet hvis forureningskomponenter kan trænge ned til grundvandet. Risiko for forurening og behov for evt. oprydning skal derfor vurderes. Det er Region Nordjylland der registrerer forureningerne, foretager kortlægning og prioriterer evt. oprydning på forurenede grunde. Materialet fra grundvandskortlægningen omfatter en række kortlagte jordforureninger. Da der efter grundvandskortlægningens afslutning er registreret yderligere jordforureninger, vil den konkrete indsats på området løbende blive fastlagt i samarbejde med Region Nordjylland. Ved nye jordforureninger er kommunen myndighed i forhold til undersøgelser og oprydning. Indsatser vedrørende olietanke Indenfor 300 m fra vandværksboringer gives der kun tilladelse til etablering af overjordiske olietanke. Kommunen laver opsporing og risikovurdering af eksisterende olietanke i indvindingsoplandet indenfor 300 m fra vandværksboringer. Hvis det vurderes at opbevaringsforholdene indebærer en risiko for grundvandet, kan der gives påbud om ændrede opbevaringsforhold. Indsatser vedrørende private spildevandsanlæg Der gives ikke tilladelse til nedsivningsanlæg indenfor 300 m fra vandværksboringer. Ved eksisterende lokal afledning af spildevand i indvindingsopland indenfor 300 m fra en vandværksboring vurderer kommunen, om afledningen indebærer en risiko for grundvandet. Spildevandsafledningen påbydes ved behov ændret. Indsatser i form af kampagner Forbrugerne skal gennem målrettet information gøres opmærksomme på, at de bor ovenpå deres drikkevand og at de kan være med til at gøre en indsats for at sikre rent drikkevand. Der kan informeres om grundvandsvenlig adfærd f.eks. i forhold til håndtering af pesticider. Derudover kan der informeres om muligheder for tilskud til miljøvenlige driftsformer mv. Informationen kan ske via pjecer, vandværkets hjemmeside mv. Indsatserne aftales i samarbejde mellem vandværk og kommune Indsatser vedrørende overvågning Udviklingen i grundvandskvalitet overvåges løbende via de lovmæssige analyseprogrammer for vandværkerne. Kommunen kan vurdere, at der er behov for mere intensiv overvågning i udvikling af vandkvalitet, f.eks for at afdække forureningssammenhænge, hvilket kan give mulighed for at iværksætte beskyttelsesmæssige tiltag ved forringet vandkvalitet. 16

17 5. Handleplaner for vandværkerne Indsatser for Dybvad Vandværk Hvor andet ikke er nævnt gælder indsatsen for indvindingsoplandet, se side 19. Vandindvinding Emne Ansvar Tidsplan Indsats Indvindingsstrategi VV 2013 og frem Vandværket skal have opmærksomhed på indvindingsstrategien, så der sker en jævn og skånsom oppumpning på kildepladsen Landbrug, skovbrug o.lign. nitrat og miljøfremmede stoffer Nitrat og pesticidindhold VV 2013 og frem Med frivillige dyrkningsaftaler søges eksisterende MVJ-aftaler fastholdt. Hvis der ikke kan opnås tilskud via EU s støtteordninger bør vandværket forsøge at indgå frivillige aftaler på lignende vilkår. I indvindingsoplandet søges pesticid- og nitratudvaskning generelt reduceret ved omlægning til brak eller anden miljøvenlig drift, herunder skovrejsning, gennem frivillige dyrkningsaftaler. Prioritering af arealer for dyrkningsaftaler mv. kan tage udgangspunkt i størrelse af grundvandsdannelse, alder på indvundet vand mv. MVJ-aftaleområder og områder med stor grundvandsdannelse fremgår af kort. Miljøgodkendelser jf. husdyrlovgivningen FK 2013 og frem I miljøgodkendelser ved udvidelse af husdyrbrug jfr. husdyrloven, stilles krav om max. udvaskning fra rodzonen på 50 mg/l nitrat. Dog ikke krav om udvaskning lavere end ved dyrkning uden husdyrgødning (planteavlsregel). Udvaskningen beregnes på markniveau. Landbrug, skovbrug og lign. Andre forureningskilder Spildevandsslam eller lignende FK, VV 2013 og frem I forbindelse med indgåelse af dyrkningsaftaler omkring brug af nitrat, se ovenfor, indgås aftale om ingen udspredning af spildevandsslam. Via information appelleres lodsejere om ikke at modtage eller sprede spildevandsslam eller lignende indenfor indvindingsoplandet. Tilsyn med landbrug FK 2013 og frem Der skal være fokus på grundvandsbeskyttelse i forhold til nitrat og miljøfremmede stoffer i forbindelse med det kommunale tilsyn med landbrug i indvindingsoplandet. Information til landmænd mv VV/FK 2013 og frem Information om miljøvenlig drift, skovrejsning, herunder tilskudsmuligheder 17

18 Information til borgere om grundvandsvenlig adfærd VV/FK 2013 og frem Information til borgere om grundvandsvenlig adfærd via vandværkets hjemmeside, pjecer el. lign. Øvrige indsatser Ubenyttede brønde og boringer Olietanke 300 m fra boringer Private spildevandsanlæg 300 m fra boringer FK,VV 2013 og frem FK og VV registrerer eksisterende og ubenyttede brønde og boringer. Hvis nødvendigt sker sløjfning af ubenyttet brønd og boring på ejerens bekostning evt. efter påbud. FK,VV 2014 og frem Der laves opsporing og risikovurdering af olietanke i området. Hvis nødvendigt gives påbud om ændret opbevaring. FK,VV 2014 og frem Der laves opsporing og risikovurdering af spildevandsanlæg. Spildevandsafledningen påbydes ved behov ændret. Opfølgning Opfølgning og overvågning FK, VV 2014 og frem Vandværket indkaldes til møde 1 år efter planens vedtagelse. Herefter opfølgende møde hvert andet år. Frederikshavn Kommune indkalder til opfølgningsmøder. På møderne fremlægges status for indsatser. Indsatsernes effekt vurderes løbende via udvikling i råvandskvalitet, vurdering af nitratudvaskning mv. 18

19 Prioritering af dyrkningsaftaler ved Dybvad Vandværk: 1. MVJ-aftaleområder. Der ønskes maksimal udvaskning af 25 mg nitrat/l. 2. Øvrigt indvindingsopland. Der ønskes maksimal udvaskning på 50 mg nitrat/l. Områder med høj grundvandsdannelse prioriteres højest. 19

20 Indsatser for Præstbro Vandværk Hvor andet ikke er nævnt gælder indsatsen for indvindingsoplandet, se side 22. Vandindvinding Emne Ansvar Tidsplan Indsats Ubenyttede boringer, tilhørende vandværket VV DGU , og skal sløjfes Indvindingsstrategi VV 2013 og frem Vandværket skal have opmærksomhed på indvindingsstrategien, så der sker en jævn og skånsom oppumpning på kildepladsen. Landbrug, skovbrug o.lign. nitrat og miljøfremmede stoffer Der skal være speciel fokus på indvindingsstrategi i forhold til nitrat i behandlet vand. Nitrat- og pesticider PV 2013 og frem Med frivillige dyrkningsaftaler søges eksisterende MVJ-aftaler fastholdt (udløber 2017). Hvis der ikke kan opnås tilskud via EU s støtteordninger bør vandværket forsøge at indgå frivillige aftaler på lignende vilkår. MVJ-aftaleområder fremgår af kort. I det øvrige indvindingsopland søges pesticid- og nitratudvaskning generelt reduceret ved omlægning til brak eller anden miljøvenlig drift, herunder skovrejsning, gennem frivillige dyrkningsaftaler. Dyrkningsaftaler skal omfatte regulering af nitratudvaskning samt pesticidfri dyrkning. Miljøgodkendelser af husdyrbrug FK 2013 og frem I miljøgodkendelser ved udvidelse af husdyrbrug jfr. husdyrloven, stilles krav om max. udvaskning fra rodzonen på 50 mg/l nitrat. Dog ikke krav om udvaskning lavere end ved dyrkning uden husdyrgødning (planteavlsregel). Udvaskningen beregnes på markniveau. Landbrug, skovbrug og lign. Andre forureningskilder Spildevandsslam eller lignende FK, VV 2013 og frem I forbindelse med indgåelse af dyrkningsaftaler omkring brug af nitrat, se ovenfor, indgås aftale om ingen udspredning af spildevandsslam. Via information appelleres lodsejere om ikke at modtage eller sprede spildevandsslam eller lignende indenfor indvindingsoplandet. Tilsyn med landbrug FK 2013 og frem Der skal være fokus på grundvandsbeskyttelse i forhold til nitrat og miljøfremmede stoffer i forbindelse med det kommunale tilsyn med landbrug i indvindingsoplandet. 20

21 Information til landmænd mv. Information til borgere om grundvandsvenlig adfærd VV,FK 2013 og frem Information om miljøvenlig drift og skovrejsning, herunder tilskudsmuligheder. VV,FK 2013 og frem Informer borgerne via vandværkets egen hjemmeside eller via udsendelse af pjecer om grundvandsvenlig adfærd. Øvrige indsatser Ubenyttede brønde og boringer Olietanke 300 m fra boringer Afløbsanlæg 300 m fra boringer FK,VV 2013 og frem FK og PV registrerer ubenyttede brønde og boringer. Hvis nødvendigt sker sløjfning af ubenyttet brønd og boring på ejerens bekostning evt. efter påbud. FK,VV 2014 og frem Der laves opsporing og risikovurdering af olietanke. Hvis nødvendigt gives påbud om ændret opbevaring. FK,VV 2014 og frem Der laves opsporing og risikovurdering af spildevandsanlæg. Spildevandsafledningen påbydes ved behov ændret. Opfølgning og overvågning Overvågning FK 2013 og frem Der laves årlig opgørelse over udviklingen i pesticidindhold i boringer i indvindingsoplandet (GRUMO). Opfølgning FK, VV 2014 og frem Vandværket indkaldes til møde 1 år efter planens vedtagelse. Herefter opfølgende møde hvert andet år. Frederikshavn Kommune indkalder til opfølgningsmøder. På møderne fremlægges status for indsatser. Indsatsernes effekt vurderes løbende via udvikling i råvandskvalitet, vurdering af nitratudvaskning mv. 21

22 Prioritering af dyrkningsaftaler ved Præstbro Vandværk: 1. MVJ-aftaleområder. Der ønskes maksimal udvaskning af 25 mg nitrat/l. 2. Øvrigt indvindingsopland. Der ønskes maksimal udvaskning på 50 mg nitrat/l. 22

23 Indsatser for Rugtved Fælled Vandværk Hvor ikke andet er nævnt gælder indsatserne i indvindingsoplandet, se side 74. Vandindvinding Emne Ansvar Tidsplan Indsats Indvindingsstrategi VV 2013 og frem Vandværket skal have opmærksomhed på indvindingsstrategien, så der sker en jævn og skånsom oppumpning på kildepladsen Landbrug, skovbrug o.lign. nitrat og miljøfremmede stoffer Udvaskning af nitrat- og pesticider i indvindingsoplandet Miljøgodkendelser jf. husdyrloven FK 2013 og frem Den ekstensive arealanvendelse på kildepladsen søges fastholdt. Idet kildepladsen er ny, afventer stillingtagen til indsatser omkring behov for dyrkningsaftaler de næste års udvikling i boringernes indhold af nitrat og pesticider FK 2013 og frem I miljøgodkendelser ved udvidelse af husdyrbrug jfr. husdyrloven, stilles krav om max. udvaskning fra rodzonen på 50 mg/l nitrat. Dog ikke krav om udvaskning lavere end ved dyrkning uden husdyrgødning (planteavlsregel). Udvaskningen beregnes på markniveau. Landbrug, skovbrug og lign. Andre forureningskilder Spildevandsslam eller lignende Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med tilsyn med landbrug Information til landmænd mv. Information til borgere et om grundvandsvenlig adfærd FK, VV 2013 og frem Via information appelleres lodsejere om ikke at modtage eller sprede spildevandsslam eller lignende. FK 2013 og frem Der skal være fokus på grundvandsbeskyttelse i forhold til nitrat og miljøfremmede stoffer i forbindelse med det kommunale tilsyn med landbrug. VV,FK 2013 og frem Information om miljøvenlig drift og skovrejsning, herunder tilskudsmuligheder. VV,FK 2013 og frem Informer borgerne via vandværkets egen hjemmeside eller via udsendelse af pjecer om grundvandsvenlig adfærd. Forurenede grunde Forurenede grunde FK/RN 2013 og frem Region Nordjylland har registreret Lok nr Nedlagt fyldplads i mergelgrav Regionen kontaktes for prioritering og evt. oprydning af lokaliteten. 23

24 Øvrige indsatser Ubenyttede brønde og boringer FK,VV 2013 og frem FK og VV registrerer eksisterende ubenyttede brønde og boringer. Hvis nødvendigt sker sløjfning af ubenyttet brønd og boring på ejerens bekostning evt. efter påbud. Opfølgning Opfølgning og overvågning FK, VV 2014 og frem Vandværket indkaldes til møde 1 år efter planens vedtagelse. Herefter opfølgende møde hvert andet år. Frederikshavn Kommune indkalder til opfølgningsmøder. På møderne fremlægges status for indsatser. Indsatsernes effekt vurderes løbende via udvikling i råvandskvalitet, vurdering af nitratudvaskning mv. 24

25 Indsatser for Sæbygårdværket Hvor andet ikke er nævnt gælder indsatserne i indvindingsoplandet, se side 28. Vandindvinding Emne Ansvar Tidsplan Indsats Indvindingsstrategi VV 2013 og frem Vandværket skal have opmærksomhed på indvindingsstrategien, så der sker en jævn og skånsom oppumpning på kildepladsen. Der skal være speciel fokus på indvindingsstrategi i forhold til: kloridindtrængen fra dybereliggende lag i magasinet risiko for at trække forurenet vand fra tidligere losseplads til indvindingsboringerne Etablering af nye boringer VV - Hvis der etableres nye boringer på kildepladsen udføres disse med kortere filtersætning Landbrug, skovbrug o.lign. nitrat og miljøfremmede stoffer Udvaskning af nitrat og pesticider Miljøgodkendelser af husdyrbrug VV 2013 og frem I indvindingsoplandet, beliggende i ION (bem. Sæbygård Skov er ikke i ION, se kort under Målsætninger, søges den høje nitratudvaskning reduceret ved omlægning til brak eller anden miljøvenlig drift, herunder skovrejsning, gennem frivillige dyrkningsaftaler. Der stilles samtidig krav om pesticidfri dyrkning af arealerne. Prioritering af arealer for dyrkningsaftaler mv. kan tage udgangspunkt i hvor der er stor grundvandsdannelse samt hvor det indvundne grundvand er relativt nydannet, jf. kortbilag. Områder i bymæssig bebyggelse samt i nærheden af konstaterede forureninger prioriteres lavt. FK 2013 og frem I miljøgodkendelser ved udvidelse af husdyrbrug jfr. husdyrloven, stilles i områder beliggende i ION (bem. Sæbygård Skov er ikke i ION, se kort under målsætninger) krav om max. udvaskning fra rodzonen på 50 mg/l nitrat. Dog ikke krav om udvaskning lavere end ved dyrkning uden husdyrgødning (planteavlsregel). Udvaskningen beregnes på markniveau. 25

26 Spildevandsslam eller lignende FK, VV 2013 og frem I forbindelse med indgåelse af dyrkningsaftaler omkring brug af nitrat og pesticider, se ovenfor, indgås aftale om ingen udspredning af spildevandsslam. Via information appelleres lodsejere om ikke at modtage eller sprede spildevandsslam eller lignende indenfor indvindingsoplandet. Landbrug og industri Andre forureningskilder Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med tilsyn med landbrug og samt godkendelse og tilsyn med virksomheder. Information til landmænd mv. i indvindingsoplandet FK 2013 og frem Der skal være fokus på grundvandsbeskyttelse i forhold til nitrat og miljøfremmede stoffer i forbindelse med det kommunale tilsyn med landbrug og godkendelse og tilsyn med virksomheder. VV/FK 2013 og frem Information om miljøvenlig drift, skovrejsning, herunder tilskudsmuligheder Råstofgrave Råstofgrave i indvindingsoplandet FK 2013 og frem Ved udarbejdelse af efterbehandlingsplaner for råstofområderne sikres det, at den fremtidige arealanvendelse sker under hensyntagen til arealernes sårbarhed overfor brug af gødningsstoffer og pesticider Forurenede grunde Forurenede grunde FK/RN 2013 og frem Risiko for forurening af grundvandet fra forurenede lokaliteter i indvindingsoplandet undersøges. Øvrige indsatser Kortlægningsmaterialet omtaler: Lok. nr , Nedlagt losseplads, Sæbygård Skov Lok.nr , Nedlagt losseplads, Sæbygård Region Nordjylland kontaktes for prioritering af kortlægning og evt. oprydning på forureningskortlagte samt uafklarede lokaliteter i området. Information til borgere i boligområder i indvindingsopland Ubenyttede brønde og boringer i indvindingsoplandet Olietanke indenfor 300 m fra boringer VV, FK 2013 og frem Der iværksættes en oplysningskampagne om alternativ ukrudtsbekæmpelse og korrekt håndtering af miljøfremmede stoffer i den del af indvindingsoplandet som anvendes til boligområde. FK,VV 2013 og frem FK og VV registrerer eksisterende ubenyttede brønde og boringer. Hvis nødvendigt sker sløjfning af ubenyttet brønd og boring på ejerens bekostning evt. efter påbud. FK,VV 2014 og frem Der laves opsporing og risikovurdering af olietanke i området. Hvis nødvendigt gives påbud om ændret opbevaring. 26

27 Private spildevandsanlæg indenfor 300 m fra boringer FK,VV 2014 og frem Der laves opsporing og risikovurdering af spildevandsanlæg. Spildevandsafledningen påbydes ved behov ændret. Opfølgning og overvågning Overvågning VV 2013 og frem På baggrund af fund af BAM i boring , laves der indtil 2015 årlige pesticidanalyser på boringen. Der tages på baggrund af analyserne stilling til behov for indsats.. Opfølgning og overvågning FK, VV 2014 og frem Vandværket indkaldes til møde 1 år efter planens vedtagelse. Herefter opfølgende møde hvert andet år. Frederikshavn Kommune indkalder til opfølgningsmøder. På møderne fremlægges status for indsatser samt resultater af den løbende overvågning af vandkvalitet. Indsatsernes effekt vurderes løbende via udvikling i råvandskvalitet, vurdering af nitratudvaskning mv. 27

28 Sæbygårdværket, prioritering af indsats omkring dyrkningsaftaler: Der ønskes maksimal udvaskning af 25 mg nitrat/l i hele indvindingsoplandet. Områder med høj grundvandsdannelse prioriteres højt. 28

29 Indsatser for Thorshøj vandværk Hvor andet ikke er nævnt gælder indsatserne i indvindingsoplandet, se side 79. Vandindvinding Emne Ansvar Tidsplan Indsats Indvindingsstrategi VV 2013 og frem Vandværket skal have opmærksomhed på indvindingsstrategien, så der sker en jævn og skånsom oppumpning på kildepladsen. Landbrug, skovbrug og lignende nitrat og miljøfremmede stoffer, herunder pesticider Udvaskning af nitrat og pesticider VV 2013 og frem Der arbejdes for, at den nuværende arealanvendelse ændres til mere ekstensivt landbrugsdrift og/eller skovdrift. Landbrug, industri og lignende - Andre forureningskilder / Information Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med godkendelse og tilsyn med landbrug, industri og andre forureningskilder Information til landmænd, industri mv. FK 2013 og frem Der skal være fokus på grundvandsbeskyttelse i forhold til nitrat og miljøfremmede stoffer, herunder spildevandsslam, i forbindelse med det kommunale tilsyn og godkendelse af landbrug, industri mv. VV / FK 2013 og frem Information om miljøvenlig drift, skovrejsning, herunder tilskudsmuligheder. Øvrige indsatser Information til borgere VV/ FK 2013 og frem Information til borgere om grundvandsvenlig adfærd via vandværkets hjemmeside, pjecer el. lign. Ubenyttede brønde og boringer Olietanke indenfor 300 m fra boringer Private spildevandsanlæg indenfor 300 m fra boringer FK / VV 2013 og frem FK og VV registrerer ubenyttede brønde og boringer. Hvis nødvendigt sker sløjfning af ubenyttet brønd og boring på ejerens bekostning evt. efter påbud. FK / VV 2014 og frem Der laves opsporing og risikovurdering af olietanke i området. Hvis nødvendigt gives påbud om ændret opbevaring. FK / VV 2014 og frem Der laves opsporing og risikovurdering af spildevandsanlæg. Spildevandsafledningen påbydes ved behov ændret. 29

30 Opfølgning og overvågning Opfølgning og overvågning FK /VV 2014 og frem Vandværket indkaldes til møde 1 år efter planens vedtagelse. Herefter opfølgende møde hvert andet år. Frederikshavn Kommune indkalder til opfølgningsmøder. På møderne fremlægges status for indsatser samt resultater af den løbende overvågning af vandkvalitet. Indsatsernes effekt vurderes løbende via udvikling i råvandskvalitet, vurdering af nitratudvaskning mv. 30

31 Indsatser for Toftelund Vandværk Hvor ikke andet er anført gælder indsatserne i indvindingsoplandet, se side 81. Vandindvinding Emne Ansvar Tidsplan Indsats Indvindingsstrategi VV 2013 og frem Vandværket skal have opmærksomhed på indvindingsstrategien, så der sker en jævn og skånsom oppumpning på kildepladsen Landbrug, skovbrug, industri nitrat, miljøfremmede stoffer og andre forureningskilder Udvaskning af nitrat og pesticider VV, FK 2013 og frem På grund af kildepladsens bynære placering laves ingen indsatser omkring dyrkningsaftaler. Miljøgodkendelser i Indvindingsopland FK 2013 og frem I miljøgodkendelser ved udvidelse af husdyrbrug jfr. husdyrloven, stilles krav om max. udvaskning fra rodzonen på 50 mg/l nitrat. Dog ikke krav om udvaskning lavere end ved dyrkning uden husdyrgødning (planteavlsregel). Udvaskningen beregnes på markniveau. Information Tilsyn med virksomheder FK 2013 og frem Der skal være fokus på grundvandsbeskyttelse i forhold til nitrat og miljøfremmede stoffer i forbindelse med det kommunale tilsyn med virksomheder. Information til landmænd, skovbrug mv. Information til borgere i boligområder i indvindingsopland VV, FK 2013 og frem Information om miljøvenlig drift og skovrejsning, herunder tilskudsmuligheder. Via information appelleres lodsejere om ikke at modtage eller sprede spildevandsslam eller lignende. VV, FK 2013 og frem Der iværksættes en oplysningskampagne om alternativ ukrudtsbekæmpelse og korrekt håndtering af miljøfremmede stoffer i den del af indvindingsoplandet som anvendes til boligområde. Forurenede grunde Forurenede grunde FK/RN 2013 og frem Region Nordjylland har registreret: Lok nr Produkthandel Lok nr Stiholt Region Nordjylland kontaktes for prioritering af kortlægning og evt. oprydning på de forureningskortlagte lokaliteter. 31

32 Øvrige indsatser Ubenyttede brønde og boringer Olietanke, 300 m fra boringer FK/VV 2013 og frem FK og VV registrerer ubenyttede brønde og boringer. Hvis nødvendigt sker sløjfning af ubenyttet brønd og boring på ejerens bekostning evt. efter påbud. FK/VV 2014 og frem Der laves opsporing og risikovurdering af olietanke. Hvis nødvendigt gives påbud om ændret opbevaring. Opfølgning Opfølgning FK, VV 2014 og frem Vandværket indkaldes til møde 1 år efter planens vedtagelse. Herefter opfølgende møde hvert andet år. Frederikshavn Kommune indkalder til opfølgningsmøder. På møderne fremlægges status for indsatser. Indsatsernes effekt vurderes løbende via udvikling i råvandskvalitet, vurdering af nitratudvaskning mv. 32

33 Indsatser for Try Vandværk Hvor andet ikke er nævnt gælder indsatsen i indvindingsoplandet, se side 35. Vandindvinding Emne Ansvar Tidsplan Indsats Indvindingsstrategi VV 2013 og frem Vandværket skal have opmærksomhed på indvindingsstrategien, så der sker en jævn og skånsom oppumpning på kildepladsen Landbrug, skovbrug o.lign. nitrat og miljøfremmede stoffer Udvaskning af nitrat og pesticider Miljøgodkendelser af husdyrbrug VV 2013 og frem Den høje nitratudvaskning søges reduceret ved omlægning til brak eller anden miljøvenlig drift, herunder skovrejsning, gennem frivillige dyrkningsaftaler. Der stilles samtidig krav om pesticidfri dyrkning af arealerne. Prioritering af arealer for dyrkningsaftaler mv. kan tage udgangspunkt i hvor der er stor grundvandsdannelse samt hvor det indvundne grundvand er relativt nydannet, jf. kortbilag. FK 2013 og frem I miljøgodkendelser ved udvidelse af husdyrbrug jfr. husdyrloven, stilles krav om max. udvaskning fra rodzonen på 50 mg/l nitrat. Dog ikke krav om udvaskning lavere end ved dyrkning uden husdyrgødning (planteavlsregel). Udvaskningen beregnes på markniveau. Landbrug, skovbrug og lign. Andre forureningskilder Indvindingsoplandet friholdes for spildevandsslam eller lignende Information til landmænd mv. i indvindingsoplandet Information til borgere i boligområder om grundvandsvenlig adfærd FK, VV 2013 og frem I forbindelse med indgåelse af dyrkningsaftaler omkring brug af nitrat, se ovenfor, indgås aftale om ingen udspredning af spildevandsslam. Via information appelleres lodsejere om ikke at modtage eller sprede spildevandsslam eller lignende indenfor indvindingsoplandet. VV,FK 2013 og frem Information om miljøvenlig drift og skovrejsning, herunder tilskudsmuligheder. VV,FK 2013 og frem Der iværksættes en oplysningskampagne om alternativ ukrudtsbekæmpelse og korrekt håndtering af miljøfremmede stoffer i den del af indvindingsoplandet som anvendes til boligområde. 33

34 Øvrige indsatser Ubenyttede brønde og boringer i indvindingsoplandet Olietanke indenfor 300 m fra boringer Private spildevandsanlæg indenfor 300 m fra boringer FK,VV 2013 og frem FK og VV registrerer ubenyttede brønde og boringer. Hvis nødvendigt sker sløjfning af ubenyttet brønd og boring på ejerens bekostning evt. efter påbud. FK,VV 2014 og frem Der laves opsporing og risikovurdering af olietanke. Hvis nødvendigt gives påbud om ændret opbevaring. FK,VV 2014 og frem Der laves opsporing og risikovurdering af spildevandsanlæg. Spildevandsafledningen påbydes ved behov ændret. Opfølgning Opfølgning og overvågning FK, VV 2014 og frem Vandværket indkaldes til møde 1 år efter planens vedtagelse. Herefter opfølgende møde hvert andet år. Frederikshavn Kommune indkalder til opfølgningsmøder. På møderne fremlægges status for indsatser. Indsatsernes effekt vurderes løbende via udvikling i råvandskvalitet, vurdering af nitratudvaskning mv. 34

35 Try Vandværk, prioritering af indsats omkring dyrkningsaftaler Der ønskes maksimal udvaskning af 25 mg nitrat/l i hele indvindingsoplandet. Områder med stor grundvandsdannelse prioriteres højt. 35

36 Indsatser for Understed Vandværk Hvor ikke andet er nævnt gælder indsatsen i indvindingsoplandet, se side 85. Vandindvinding Emne Ansvar Tidsplan Indsats Indvindingsstrategi VV 2013 og frem Vandværket skal have opmærksomhed på indvindingsstrategien, så der sker en jævn og skånsom oppumpning på kildepladsen Landbrug, skovbrug o. lign. nitrat og pesticider Nitrat- og pesticidindhold VV 2013 og frem Den ekstensive arealanvendelse på kildepladsen fastholdes. Udviklingen i nitrat- og pesticidindhold i det indvundne vand overvåges. Ved stigende nitratindhold eller fund af pesticider bør dyrkningsaftaler, skovrejsning mv. overvejes. Miljøgodkendelser af husdyrbrug FK 2013 og frem I miljøgodkendelser ved udvidelse af husdyrbrug jfr. husdyrloven, stilles krav om max. udvaskning fra rodzonen på 50 mg/l nitrat. Dog ikke krav om udvaskning lavere end ved dyrkning uden husdyrgødning (planteavlsregel). Udvaskningen beregnes på markniveau. Landbrug, skovbrug og lign. iøvrigt Spildevandsslam eller lignende Godkendelse og tilsyn med landbrug Information til landmænd mv. FK, VV 2013 og frem Via information appelleres lodsejere om ikke at modtage eller sprede spildevandsslam eller lignende indenfor indvindingsoplandet. FK 2013 og frem Der skal være fokus på grundvandsbeskyttelse i forhold til nitrat og miljøfremmede stoffer i forbindelse med det kommunale tilsyn og godkendelse af landbrug i indvindingsoplandet. VV,FK 2013 og frem Information om miljøvenlig drift af såvel landbrugsjord som skovarealer. Information om muligheder for skovrejsning, herunder tilskudsmuligheder. Øvrige indsatser Information til borgere i boligområder i indvindingsopland Ubenyttede brønde og boringer i indvindingsoplandet VV, FK 2013 og frem Der iværksættes en oplysningskampagne om alternativ ukrudtsbekæmpelse og korrekt håndtering af miljøfremmede stoffer i den del af indvindingsoplandet som anvendes til boligområde. FK,VV 2013 og frem FK og VV registrerer ubenyttede brønde og boringer. Hvis nødvendigt sker sløjfning af ubenyttet brønd og boring på ejerens bekostning evt. efter påbud. 36

37 Olietanke indenfor 300 m fra boringer Private spildevandsanlæg indenfor 300 m fra boringer FK,VV 2014 og frem Der laves opsporing og risikovurdering af olietanke i området. Hvis nødvendigt gives påbud om ændret opbevaring. FK,VV 2014 og frem Der laves opsporing og risikovurdering af spildevandsanlæg. Spildevandsafledningen påbydes ved behov ændret. Opfølgning Opfølgning og overvågning FK, VV 2014 og frem Vandværket indkaldes til møde 1 år efter planens vedtagelse. Herefter opfølgende møde hvert andet år. Frederikshavn Kommune indkalder til opfølgningsmøder. På møderne fremlægges status for indsatser. Indsatsernes effekt vurderes løbende via udvikling i råvandskvalitet, vurdering af nitratudvaskning mv. 37

38 Indsatser for Voerså Vandværk Hvor andet ikke er nævnt gælder indsatserne i indvindingsoplandet, se side 87. Vandindvinding Emne Ansvar Tidsplan Indsats Indvindingsstrategi VV 2013 og frem Vandværket skal have opmærksomhed på indvindingsstrategien, så der sker en jævn og skånsom oppumpning på kildepladsen. Landbrug, skovbrug o.lign. nitrat og miljøfremmede stoffer Der skal være speciel fokus på indvindingsstrategi i forhold til nitrat og fosforindhold i behandlet vand. Udvaskning af nitrat og pesticider Miljøgodkendelser af husdyrbrug VV 2013 og frem I indvindingsoplandet søges den høje nitratudvaskning reduceret ved omlægning til brak eller anden miljøvenlig drift, herunder skovrejsning, gennem frivillige dyrkningsaftaler. Der stilles samtidig krav om pesticidfri dyrkning af arealerne. Arealer tættest på kildepladsen prioriteres højest. FK 2013 og frem I miljøgodkendelser ved udvidelse af husdyrbrug jfr. husdyrloven, stilles krav om max. udvaskning fra rodzonen på 50 mg/l nitrat. Dog ikke krav om udvaskning lavere end ved dyrkning uden husdyrgødning (planteavlsregel). Udvaskningen beregnes på markniveau. Landbrug, skovbrug og lign. Andre forureningskilder Spildevandsslam eller lignende Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med tilsyn med landbrug. Information til landmænd mv. i indvindingsoplandet FK, VV 2013 og frem I forbindelse med indgåelse af dyrkningsaftaler omkring brug af nitrat, se ovenfor, indgås aftale om ingen udspredning af spildevandsslam. Via information appelleres lodsejere om ikke at modtage eller sprede spildevandsslam eller lignende indenfor indvindingsoplandet. FK 2013 og frem Der skal være fokus på grundvandsbeskyttelse i forhold til nitrat og miljøfremmede stoffer i forbindelse med det kommunale tilsyn med landbrug i indvindingsoplandet. VV,FK 2013 og frem Information om miljøvenlig drift, skovrejsning, herunder tilskudsmuligheder Forurenede grunde Forurenede grunde FK/RN 2013 og frem Region Nordjylland har registreret: Lok nr Nedlagt fyldplads Regionen kontaktes for prioritering og evt. oprydning på den forureningskortlagte lokalitet. 38

39 Øvrige indsatser Ubenyttede brønde og boringer Olietanke indenfor 300 m fra boringer Private spildevandsanlæg indenfor 300 m fra boringer FK,VV 2013 og frem FK og VV registrerer ubenyttede brønde og boringer. Hvis nødvendigt sker sløjfning af ubenyttet brønd og boring på ejerens bekostning evt. efter påbud. FK,VV 2014 og frem Der laves opsporing og risikovurdering af olietanke i området. Hvis nødvendigt gives påbud om ændret opbevaring. FK,VV 2014 og frem Der laves opsporing og risikovurdering af spildevandsanlæg. Spildevandsafledningen påbydes ved behov ændret. Opfølgning Opfølgning FK, VV 2014 og frem Vandværket indkaldes til møde 1 år efter planens vedtagelse. Herefter opfølgende møde hvert andet år. Frederikshavn Kommune indkalder til opfølgningsmøder. På møderne fremlægges status for indsatser samt resultater af den løbende overvågning af vandkvalitet. Indsatsernes effekt vurderes løbende via udvikling i råvandskvalitet, vurdering af nitratudvaskning mv. 39

40 Indsatser for Ørnedalsværket Hvor ikke andet er nævnt gælder indsatserne i indvindingsoplandet, se side 43. Vandindvinding Emne Ansvar Tidsplan Indsats Indvindingsstrategi VV 2013 og frem Vandværket skal have opmærksomhed på indvindingsstrategien, så der sker en jævn og skånsom oppumpning på kildepladsen. Der skal være speciel fokus på indvindingsstrategi i forhold til kloridindtrængen fra dybereliggende lag i magasinet. Ved etablering af nye boringer VV - Hvis der etableres nye boringer på kildepladsen udføres disse med kortere filtersætning Landbrug, skovbrug o.lign. nitrat og miljøfremmede stoffer Udvaskning af nitrat og pesticider i indvindingsopland VV 2013 og frem I indvindingsoplandet søges den høje nitratudvaskning reduceret ved omlægning til brak eller anden miljøvenlig drift, herunder skovrejsning, gennem frivillige dyrkningsaftaler. Der stilles samtidig krav om pesticidfri dyrkning af arealerne. Prioritering af arealer for dyrkningsaftaler mv. kan tage udgangspunkt i hvor der er stor grundvandsdannelse samt hvor det indvundne grundvand er relativt nydannet, jf. kortbilag. Områder i bymæssig bebyggelse samt i nærheden af konstaterede forureninger prioriteres lavt. Miljøgodkendelser af husdyrbrug Spildevandsslam eller lignende FK 2013 og frem I miljøgodkendelser ved udvidelse af husdyrbrug jfr. husdyrloven, stilles krav om max. udvaskning fra rodzonen på 50 mg/l nitrat. Dog ikke krav om udvaskning lavere end ved dyrkning uden husdyrgødning (planteavlsregel). Udvaskningen beregnes på markniveau. FK, VV 2013 og frem I forbindelse med indgåelse af dyrkningsaftaler omkring brug af nitrat og pesticider, se ovenfor, indgås aftale om ingen udspredning af spildevandsslam. Via information appelleres lodsejere om ikke at modtage eller sprede spildevandsslam eller lignende indenfor indvindingsoplandet. 40

41 Landbrug, industri Andre forureningskilder Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med tilsyn med landbrug og godkendelse og tilsyn med virksomheder Information til landmænd mv. i indvindingsoplandet FK 2013 og frem Der skal være fokus på grundvandsbeskyttelse i forhold til nitrat og miljøfremmede stoffer i forbindelse med det kommunale tilsyn med landbrug og godkendelse og tilsyn med virksomheder VV/FK 2013 og frem Information om miljøvenlig drift, skovrejsning, herunder tilskudsmuligheder Råstofgrave Råstofgrave i indvindingsoplandet FK 2013 og frem Ved udarbejdelse af efterbehandlingsplaner for råstofområderne sikres det, at den fremtidige arealanvendelse sker under hensyntagen til arealernes sårbarhed overfor brug af gødningsstoffer og pesticider Forurenede grunde Forurenede grunde FK/RN 2013 og frem Risiko for forurening af grundvandet fra forurenede lokaliteter i indvindingsoplandet undersøges. Øvrige indsatser Kortlægningsmaterialet omtaler: Lok. nr , Nedlagt losseplads, Sæbygård Lok. nr , Autoværksted, Vandløsevej 4, Sæby Lok. nr , Autolakering, Jupitervej, Sæby Lok nr Autoværksted med autolakering Lok nr Trafikcenter Syd v. Volstrup Lok nr Maskinfabrik Lok nr Skofabrik Lok nr Nedlagt losseplads Region Nordjylland kontaktes for prioritering af kortlægning og evt. oprydning på forureningskortlagte samt uafklarede lokaliteter i området. Information til borgere i boligområder Ubenyttede brønde og boringer VV, FK 2013 og frem Der iværksættes en oplysningskampagne om alternativ ukrudtsbekæmpelse og korrekt håndtering af miljøfremmede stoffer i den del af indvindingsoplandet som anvendes til boligområde (dele af Volstrup og Sæby) FK, VV 2013 og frem FK og VV registrerer ubenyttede brønde og boringer. Hvis nødvendigt sker sløjfning af ubenyttet brønd og boring på ejerens bekostning evt. efter påbud. 41

42 Olietanke indenfor 300 m fra boringer Private spildevandsanlæg indenfor 300 m fra boringer FK, VV 2014 og frem Der laves opsporing og risikovurdering af olietanke i området. Hvis nødvendigt gives påbud om ændret opbevaring. FK, VV 2014 og frem Der laves opsporing og risikovurdering af spildevandsanlæg. Spildevandsafledningen påbydes ved behov ændret. Opfølgning og overvågning Opfølgning og overvågning FK, VV 2014 og frem Vandværket indkaldes til møde 1 år efter planens vedtagelse. Herefter opfølgende møde hvert andet år. Frederikshavn Kommune indkalder til opfølgningsmøder. På møderne fremlægges status for indsatser samt resultater af den løbende overvågning af vandkvalitet. Indsatsernes effekt vurderes løbende via udvikling i råvandskvalitet, vurdering af nitratudvaskning mv. 42

43 Ørnedalsværket, prioritering af indsats omkring dyrkningsaftaler Der ønskes maksimal udvaskning af 25 mg nitrat/l i hele indvindingsoplandet. Områder med stor grundvandsdannelse prioriteres højt. 43

44 Indsatser for Østervrå vandværk Hvor ikke andet er anført gælder indsatserne i indvindingsoplandet, se side 46. Vandindvinding Emne Ansvar Tidsplan Indsats Indvindingsstrategi VV 2013 og frem Vandværket skal have opmærksomhed på indvindingsstrategien, så der sker en jævn og skånsom oppumpning på kildepladsen. Landbrug, skovbrug og lignende nitrat og miljøfremmede stoffer Indvindingsstrategien samordnes med kildepladsen på Gjersholtvej 9. Det skal tilstræbes, at holde arsenindholdet i det behandlede vand så lavt som muligt. Nitrat og pesticidindhold VV 2013 og frem De nuværende MVJ aftaler søges fastholdt. På grund af kildepladsens bynære placering og etablering af ny kildeplads på Gjersholtvej 9, laves ingen nye indsatser omkring dyrkningsaftaler. Den gamle kildeplads ønskes bevaret, så længe som muligt, sammen med den nye kildeplads på Gjersholtvej 9. Den nye kildeplads er ikke omfattet af kortlægningen og indgår derfor ikke i denne indsatsplan. For at fremtidssikre den nye kildeplads bør vandværket med hjemmel i Vandforsyningslovens 13, ud fra egen kortlægning, udarbejde en indsatsplan for den nye kildeplads. Vandværkets indsatsplan skal godkendes af Kommunalbestyrelsen. Miljøgodkendelser af husdyrbrug FK 2013 og frem I miljøgodkendelser ved udvidelse af husdyrbrug jfr. husdyrloven, stilles krav om max. udvaskning fra rodzonen på 50 mg/l nitrat. Dog ikke krav om udvaskning lavere end ved dyrkning uden husdyrgødning (planteavlsregel). Udvaskningen beregnes på markniveau. Landbrug, industri og lignende - Andre forureningskilder / Information Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med tilsyn med landbrug og godkendelse og tilsyn med industri og andre forureningskilder Information til landmænd, skovbrug, industri mv. FK 2013 og frem Der skal være fokus på grundvandsbeskyttelse i forhold til nitrat og miljøfremmede stoffer, herunder spildevandsslam, i forbindelse med det kommunale tilsyn med landbrug og godkendelse og tilsyn med virksomheder. VV, FK 2013 og frem Information om miljøvenlig drift og skovrejsning, herunder tilskudsmuligheder. Via information appelleres lodsejere om ikke at modtage eller sprede spildevandsslam eller lignende. 44

45 Information til borgere VV, FK 2013 og frem Informerer borgerne om grundvandsvenlig adfærd. Øvrige indsatser Ubenyttede brønde og boringer Olietanke indenfor 300 m fra boringer Private spildevandsanlæg indenfor 300 m fra boringer FK/VV 2013 og frem FK og VV registrerer ubenyttede brønde og boringer. Hvis nødvendigt sker sløjfning af ubenyttet brønd og boring på ejerens bekostning evt. efter påbud. FK/VV 2014 og frem Der laves opsporing og risikovurdering af olietanke. Hvis nødvendigt gives påbud om ændret opbevaring. FK/VV 2014 og frem Der laves opsporing og risikovurdering af spildevandsanlæg. Spildevandsafledningen påbydes ved behov ændret. Forurenede grunde FK 2013 og frem Der er registreret forurenede grunde. Region Nordjylland kontaktes for prioritering af undersøgelse og oprensning. Opfølgning og overvågning Opfølgning FK, VV 2014 og frem Vandværket indkaldes til møde 1 år efter planens vedtagelse. Herefter opfølgende møde hvert andet år. Frederikshavn Kommune indkalder til opfølgningsmøder. På møderne fremlægges status for indsatser. Indsatsernes effekt vurderes løbende via udvikling i råvandskvalitet, vurdering af nitratudvaskning mv. Især udviklingen i nitrat, arsen, pesticidindhold og miljøfremmede stoffer i det indvundne vand overvåges. Desuden overvåges kvaliteten af vandet indvundet fra den nye kildeplads ved Gersholt. 45

46 Østervrå Vandværk, ekstensiv dyrkning på MVJ-aftaleområderne søges fastholdt. 46

47 6. Retningslinjer for planlægning og sagsbehandling I dette afsnit er der opstillet retningslinjer for planlægning, sagsbehandling og andre opgaver i forhold til gældende lovgivning. Retningslinjerne gælder, hvor intet andet er angivet, indenfor hele indsatsområdet (indvindingsoplande og OSD). Kommunalbestyrelsen skal lægge retningslinjerne til grund for deres afgørelser indenfor de lovgivne beføjelser. For andre myndigheder udgør indsatsplanen en vigtig del af beslutningsgrundlaget. Frederikshavn Kommune, Teknik og miljø Kommuneplanlægning Indsatsområdet skal så vidt muligt friholdes for arealer til byudvikling. Der kan dog udlægges arealer til byudvikling hvis det kan godtgøres, at der ikke er alternative placeringer, og at byudviklingen ikke indebærer en væsentlig risiko for forurening af grundvandet. Ved byudvikling i indsatsområdet skal det af kommuneplanens retningslinjer fremgå, hvordan grundvandsinteresserne beskyttes (retningslinje fra Vandplanen). Skovrejsningsarealer i nitratfølsomme indvindingsområder indarbejdes i Kommuneplanen. Naturplanlægning Lokalplanlægning Der indtænkes så vidt muligt grundvandshensyn ved udpegning af områder til naturgenopretning i Natura2000-områder og ved udarbejdelse af plejeplaner. Ved byudvikling i indsatsområdet skal det af lokalplanens retningslinjer fremgå, hvordan grundvandsinteresserne beskyttes (retningslinje fra Vandplanen). Ved realisering af planer for byudvikling indenfor eksisterende rammer skal der tages vidtgående hensyn til grundvandsbeskyttelse i indsatsområdet (retningslinje fra Vandplanen). Andre kommunale handleplaner Byggesagsbehandling Tilladelser efter vandforsyningsloven Der indarbejdes grundvandshensyn i kommunale planer der kan medføre brug af pesticider, f.eks. plan for bekæmpelse af bjørneklo. Der tages stilling til risiko for grundvandspåvirkning ved udlæg af erhverv i indsatsområdet. I indvindingsoplande gives der som udgangspunkt ikke tilladelse til indvinding af grundvand til virksomheder, markvanding, havevanding og lign. med mindre det kan påvises, at indvindingen ikke har væsentlig indflydelse på indvindingsoplandet. Ved indvindingstilladelser udpeges et beskyttelsesområde med radius på 300 m ved boringer, jf. 22, MBL 47

48 Miljøgodkendelser og tilladelser, landbrug Ved miljøgodkendelse af husdyrbrug stilles krav om maksimal udvaskning af nitrat fra rodzonen i henhold til de målsætninger og prioriteringer som fremgår af Målsætninger med hensyn til nitrat, se side 13. under hensyntagen til at der kun kan stilles krav om maksimal nitratudvaskning, der svarer til den der fremkommer ved dyrkning uden husdyrgødning (den såkaldte planteavlsregel ). Udvaskningsberegninger foretages på markblokniveau. Det skal vurderes, om etablering af nyanlæg, f.eks. vaske/fyldpladser, ajlebeholdere, møddingspladser, gyllebeholdere, olietanke mv. i indvindingsoplande kan medføre øget risiko for grundvandet. Øget risiko kan medføre afslag på det ansøgte. Miljøgodkendelser og tilladelser, virksomheder mv. Olietanke Der skal være fokus på grundvandsbeskyttelse i forbindelse med miljøgodkendelser og tilladelser. Olietanke indenfor 300 m fra almene indvindingsboringer etableres overjordisk Spildevand Vandindvindingsinteresser prioriteres ved renovering af kloakker i indvindingsområder Der kan ikke gives tilladelse til nedsivning af spildevand der udgør en forureningstrussel, indenfor 300 m fra almene vandværkers indvindingsboringer. Råstofområder Tilsyn med virksomheder, landbrug Ubenyttede brønde og boringer Spildevandsslam eller lign. Ved råstofindvinding skal grundvandsressourcen beskyttes mod forurening under indvinding, efterbehandling samt ved fremtidig anvendelse. Ved udarbejdelse af efterbehandlingsplaner for råstofområderne sikres det, at fremtidig arealanvendelse sker under hensyntagen til arealernes sårbarhed overfor gødningsstoffer og pesticider. Der skal være fokus på grundvandsbeskyttelse i forbindelse med det kommunale tilsyn med landbrug og virksomheder i indsatsområdet. Ubenyttede brønde og boringer opspores og sløjfes i forbindelse med øvrig sagsbehandling. Indsatsen prioriteres i rækkefølgen: indvindingsoplande, OSD Ved information appelleres til landbrug om ikke at anvende spildevandsslam eller lign. som jordforbedringsmiddel. Hvor der indgås dyrkningsaftaler omkring nitratreduktion og pesticidfri dyrkning indgås der samtidig aftale omkring at der ikke udspredes slam i områderne. 48

49 Jordvarmeboringer Tilladelser gives på baggrund af konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Frederikshavn Kommune, Park og Vej Drift af kommunale arealer, pesticidanvendelse og slamudspredning Offentlige arealer friholdes som udgangspunkt for pesticider, jf. pesticidaftale mellem KL og Miljøministeren. I særlige tilfælde kan tillades anvendelse af pesticider, f.eks. ved bekæmpelse af invasive arter eller stærk opformering af gåsebiller. Der anvendes ikke pesticider i vandværkernes indvindingsoplande. Frederikshavn kommune, Ejendomscenter Der spredes ikke spildevandsslam på kommunale arealer. Salg af kommunale arealer i indvindingsoplande Forpagtningskontrakter i indvindingsoplande Senest ved salg skal der overvejes behov og mulighed for tinglysning af dyrkningsdeklaration efter målsætning og prioriteringer der foreligger for området. Forpagtningskontrakter for kommunale arealer skal indeholde bestemmelser der er i overensstemmelse med indsatsplanens målsætninger. Frederikshavn Forsyning A/S Renovering af kloakker Region Nordjylland Forurenede og muligt forurenede grunde Vandindvindingsinteresser prioriteres ved renovering af kloakker i indvindingsområder Ved prioritering af undersøgelser og oprydning prioriteres indsatsområdet højt. 49

50 7. Redegørelse I redegørelsen uddybes baggrunden for indsatsplanen. Resultater fra kortlægninger og undersøgelser af en række forhold er refereret i redegørelsen med de vurderinger og konklusioner der har indflydelse på de konkrete indsatser. Redegørelsen er udarbejdet med baggrund i Statens kortlægning samt med baggrund i beregninger, udført af Frederikshavn Kommune: Statens detaljerede undersøgelser er afrapporteret separat eller findes i opsamlingsrapporten, se Naturstyrelsens hjemmeside tm Ud over den statslige kortlægning har Frederikshavn Kommune fået beregnet grundvandsdannende oplande ved de enkelte vandværker. Disse beregninger danner sammen med Statens kortlægningsresultater baggrund for planens indsatser. Grundvandsressourcen Kortlægningen af grundvandsforholdene i området er påbegyndt i 2001 af Nordjyllands Amt. Undersøgelserne, der indgår i kortlægningen og dermed ligger til grund for denne indsatsplan omfatter bl.a.: Pejlinger af grundvandsstand samt måling af vandføring i de store åer, Sæby Å og Voer Å. Disse målinger danner grundlag for beregning af grundvandsstrømninger og afgrænsning af indvindingsoplande til vandværkerne. Geofysiske undersøgelser. Bruges til bestemmelse af grundvandsmagasinernes bund samt eventuelle beskyttende lerlag. Udover ovenstående feltundersøgelser er der lavet en gennemgang af eksisterende data for området. Disse omfatter bl.a. vurdering af kemiske analyser på eksisterende boringer samt tilstandsvurdering af indvindingsboringer og vandværker. Grundvandsmagasinet - Geologi Den geologiske opbygning i området er karakteriseret ved at være temmelig kompleks. Landskabet er dannet via vekslende isfremstød gennem de seneste istider. Gletscherfronter har dannet randmoræner i et bælte fra mod nord Bangsbo Å over Hørby til Albæk bakker i syd. Herved dannes et lavtliggende bækken øst for randmorænen, kaldet Sæby inderlavning. Vest for randmorænen løb smeltevand ud og dannede morænelandskabet. 50

51 Højdekort med Aktivitetsområde, OSD og indvindingsoplande. OSD 1427 ligger i inderlavningen med en randmoræne mod vest og nord. Højdeangivelse: Terrænhøjde i meter over havoverflade. Randmorænen indeholder ingen primære grundvandsmagasiner og vurderes at udgøre en hydraulisk barriere mellem morænelandskabet mod vest og Sæby inderlavning mod øst. Ingen vandværker har kildeplads i området. Sæby inderlavning er gammel havbund, hovedsagelig bestående af sandede lag. Der findes ikke større sammenhængende lerlag over de øvre magasiner hvorfra Toftelund og Understed vandværk indvinder. Mellem øvre og nedre grundvandsmagasiner findes lerlag af varierende tykkelse. I området findes der begravede dale med dybtliggende anvendelige grundvandsmagasiner. Hovedparten af Ørnedalsværket og Sæbygårdværkets boringer er filtersat i en begravet dal. Morænelandskabet består primært af smeltevandssand. Der findes kun lokale forekomster af ler over grundvandsmagasinerne, bl.a. ved Try og Thorshøj vandværk. Bunden af grundvandsmagasinerne i kortlægningsområdet udgøres generelt af salt grundvand samt siltede materialer, hvilket sætter begrænsninger for indvindingsdybden. 51

52 Grundvandsdannelse I området er der i gennemsnit et årligt overskud af nedbør på omkring 380 liter pr kvadratmeter. Heraf siver ca. 260 liter ned til grundvandet, mens det resterende vand løber ud i åerne og Kattegat. På landsplan er denne grundvandsdannelse moderat. Grundvandskvalitet Grundvandskemien hænger tæt sammen med områdets geologi. På de marine flader i Sæby inderlavning, hvor de øvre aflejringer er afsat i havet, er der et naturligt højt indhold af salt og organisk materiale. Saltet er med tiden vasket ud og giver ikke problemer. Det organiske materiale (methangas) giver god beskyttelse mht. nitrat men kræver vandbehandling. Under de marine flader kan nitratindholdet være lavt helt op til jordoverfladen. Morænelandskabet er sandede aflejringer uden beskyttende lerlag over. Her kræver den naturlige vandkvalitet kun begrænset vandbehandling, men er meget sårbar overfor nedsivende forurening. I morænelandskabet kan nitrat findes dybere end 30 m under jordoverfladen. Grundvand kan kemisk inddeles i 4 vandtyper: A, B, C og D efter indhold af bestemte redoxfølsomme stoffer. I skemaet er vist hvilke stoffer der kan være problematiske i de forskellige vandtyper. Vandtypen er et resultat af processer ved vandets transport fra terræn til boringen. Vandtypen kan benyttes til vurdering af vandets alder, beskyttende lerlag, grundvandets strømningsmønster og de geokemiske forhold. Vandtypen er afgørende for vurdering af grundvandets sårbarhed. Vandtype Vandtype A og B. Oxideret grundvand med ilt og/eller nitrat. Vandtype C. Reduceret grundvand med opløst jern og/eller sulfat. Vandtype D. Stærkt reduceret grundvand med metan. Problematisk stof i forhold til vandindvinding aggressivt kuldioxid nitrat visse pesticider aggressiv kuldioxid pesticider ilt (fraværende) jern og mangan arsen ammonium og nitrit metangas og svovlbrinte salt ilt (fraværende) arsen ammonium visse pesticider 52

53 Vandtype A og B, de oxiderede vandtyper, findes overvejende i morænelandskabet, de reducerede vandtyper C og D findes i Sæby inderlavningen. Der findes relativt få pesticider i grundvandet i området. Pesticiderne findes især i morænelandskabets øvre grundvandsmagasiner. Der er fundet: BAM (2,6-dichlorbenzamid), der er et nedbrydningsprodukt af ukrudtsmidlerne Casoron og Præfix, der siden 1997 har været forbudt at anvende. Fundet ved flere vandværker. Diverse atraziner, ukrudtsmidler der har været forbudt at anvende siden Fundet ved flere vandværker. Bentazon, der i dag må bruges til ukrudtsbekæmpelse i vårsæd, ærter græs og majs. Kun fundet ved Østervrå vandværk. Metribuzin, har været forbudt at anvende siden Har været brugt ved kartoffelavl. Områdeudpegninger Det tidligere Nordjyllands Amt har foretaget en samlet vurdering af grundvandets naturlige beskyttelse og sårbarhed i indsatsområderne. Ved sårbarhedsvurderingen tages der primært udgangspunkt i dæklagenes tykkelse samt grundvandskvaliteten. På baggrund af kortlægningen er der afgrænset flg. områder: Nitratfølsomme områder (= nitratsårbare områder) Indsatsområder mht. nitrat (ION) Indvindingsoplande ved vandværkerne Frederikshavn kommune har supplerende fået udpeget : Grundvandsdannende oplande ved vandværkerne Denne supplerende udpegning bruges til prioritering af indsatserne i området, se afsnit Prioritering af indsatser overfor nitrat i afsnittet side 13, Målsætninger med hensyn til nitrat Nitratsårbare områder Hele området med særlige drikkevandsinteresser, OSD beliggende vest for Sæby, er udpeget som nitratsårbart. Baggrunden herfor er meget varierende tykkelser på lerlag i området samt usikre kemidata, da store dele af området ikke pt. udnyttes som drikkevandsressource og derfor ikke er detaljeret undersøgt. 53

54 Alle indvindingsoplande ved vandværkerne bortset fra indvindingsoplandet ved Thorshøj vandværk, er udpeget som nitratsårbare. De beskyttende lerlag over det primære magasin er ikke sammenhængende, tykkelsen af lerlagene varierer meget og er generelt mindre end 15 m. Sårbarheden skal dog også vurderes i sammenhæng med vandtypen. Sårbarheden mindskes i reduceret grundvand, der har kapacitet til at reducere eventuelt nedsivende nitrat til harmløse kvælstofforbindelser, dvs. vandtype D er mindst sårbar overfor nitrat, Vandtype A er mest sårbar overfor nitrat. I afsnittet hvor de enkelte vandværkers indvindingsforhold beskrives, er der mere detaljeret redegjort for magasinernes sårbarhed ved de enkelte vandværker. Kortlægningsområdets nitratsårbarhedsudpegning fremgår af figuren. Figuren, der stammer fra Statens kortlægningsrapport, angiver 3 niveauer for nitratsårbarhed: lille, nogen og stor sårbarhed. Efter at kortlægningen er afsluttet er sårbarhedsudpegningen ændret således at der kun er to sårbarhedsniveauer: ikke nitratsårbart (tidligere lille sårbarhed) og nitratsårbart (tidligere nogen eller stor sårbarhed). 54

55 Indsatsområder med hensyn til nitrat (ION) Indenfor de nitratsårbare indvindingsområder udpeges indsatsområder med hensyn til nitrat. Områderne fremgår af nedenstående figur. 55

56 Indsatsområder med hensyn til nitrat er områder, hvor der gennem kortlægningen er dokumenteret et behov for en særlig indsats for at begrænse nitratudvaskningen. På baggrund af en vurdering af arealanvendelsen, som hovedsageligt består af landbrugsarealer med en høj nitratudvaskning, der er grunden til stigende sulfatindhold og nitratindhold i magasinerne, er der udpeget indsatsområde med hensyn til nitrat inden for alle nitratfølsomme indvindingsområder. Undtaget er dog et mindre areal i den østlige del af OSD området og Sæbygårdværkets indvindingsopland. Dette areal er ikke udpeget som indsatsområde med hensyn til nitrat fordi der på arealet står fredsskov, hvorfra der er vurderet at være en blivende minimal nitratudvaskning (revideret udpegning maj 2012). Udpegningen af nitratfølsomme områder og indsatsområder med hensyn til nitrat foretages i de statslige vandplaner. Indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande Ud over de ovenfor nævnte nitratfølsomme områder er der udpeget indvindingsoplande og der er beregnet grundvandsdannende oplande ved hvert enkelt vandværk. De udpegede indvindingsoplande fremgår af figur side 4. Det er i grundvandsmagasinet beliggende indenfor indvindingsoplandet vandværkerne henter vand. Disse områder prioriteres derfor højt når der skal laves tiltag til forbedring af vandkvaliteten eller afværge forurening fra eksisterende potentielle forureningskilder. Frederikshavn kommune har fået beregnet grundvandsdannende oplande for vandværkerne. Det vand der falder som nedbør i disse områder vil være det vand der efter nedsivning danner grundvandsmagasinet. Det er derfor særlig vigtigt at være opmærksom på arealanvendelsen i disse områder. Kildepladszoner Alt andet lige vil vand der dannes tæt på boringerne være mere sårbart for forurening end vand dannet længere ude i det grundvandsdannende opland på grund af kortere transporttid og større fortynding. Der kan udpeges en kildepladszone ved indvindingsboringerne. Kildepladszonen udpeges som den del af indvindingsoplandet som ligger inden for en afstand fra indvindingsboringerne på 300 meter. Kildepladszonen svarer til den beskyttelseszone der normalt efter Miljøbeskyttelseslovens 22 udlægges omkring indvindingsboringer for at forhindre forurening af grundvandet - f.eks. fra nedsivningsanlæg, nedgravede olietanke mv. Kildepladszonen har ingen selvstændig retsvirkning men kan bruges til prioritering af indsatsen. Indsatsområder med hensyn til pesticider Der kan ikke udpeges indsatsområder med hensyn til pesticider. Årsagen hertil er, at pesticider og i øvrigt andre miljøfremmede stoffer opfører sig forskelligt under forskellige forhold i jord og grundvand. De pesticider der anvendes skal være godkendt af Miljøstyrelsen. Da det ikke er muligt at vurdere sårbarheden generelt, må tiltag vurderes ud fra aktuelle fund. 56

57 Naturstyrelsen har tilkendegivet, at der kan forventes øget risiko for forurening med pesticider i områder med stor grundvandsdannelse. Arealanvendelse I dette afsnit redegøres for arealanvendelsen og potentielle forureningskilder i kortlægningsområdet. Arealanvendelsen har afgørende betydning for indsatsbehovet og de virkemidler som kan tages i anvendelse. Som eksempel vil indsatsbehovet i et intensivt drevet landbrugsområde være væsentligt forskelligt fra et område med beskyttet natur og fredede områder. Redegørelsen indgår sammen med resultaterne fra den øvrige kortlægning i en samlet vurdering af indsatsbehovet i forhold til at beskytte grundvandet som drikkevandsressource. Arealanvendelse generelt Arealanvendelsen i kortlægningsområdet består helt overvejende af landbrug: 0 2,5 5 Kilometers Signaturforklaring Indvindingsoplande OSD Aktivitetsområde Landbrug Skov Naturarealer Vandløb og søer Bebyggelse Udlagt til byzone Mere end 80 % af arealanvendelsen i OSD 1427 Sæby udgøres af landbrug. Der er kun få og relativt små naturarealer i kortlægningsområdet. Der er kun få og relativt små skovområder i OSD, der er dog forholdsvis stor skovandel i enkelte indvindingsoplande. Der er råstofområder i indvindingsoplandene til Ørnedalsværket og Sæbygårdværket. 57

58 Den overordnede arealanvendelse fordelt på OSD og indvindingsoplandene til de almene vandværker fremgår af nedenstående tabel. Areal Km 2 OSD/Indvindingsopland Bebyggelse (%) Land brug (%) Naturarealer (%) Råstof områd er (%) Skov (%) Vandløb og søer (%) OSD 1427 Sæby 60,0 4,0 81,5 0,6 4,8 5,2 0,3 3,7 Sæbygårdværket 8,5 5,0 63,8 0,2 5,3 16,0 0,4 9,3 Ørnedalsværket 11,4 4,6 62,7 1,1 17,4 4,2 0,6 9,5 Østervrå Vandværk 2,44 9,8 83,5 0,2 0,0 0,4 0,0 6,1 Dybvad Vandværk 0,73 5,8 85,3 0,0 0,0 2,9 0,1 5,9 Præstbro Vandværk 0,79 1,4 75,3 0,8 0,0 15,3 0,0 7,3 Voerså Vandværk 0,59 0,7 88,0 0,3 0,0 7,6 0,2 3,2 Thorshøj Vandværk 0,35 0,6 95,7 0,0 0,0 0,0 0,0 3,7 Understed Vandværk 0,20 10,7 57,7 0,0 0,0 21,9 0,0 9,7 Rugtved Fælled Vandværk 0,35 3,5 80,0 0,3 0,0 9,6 0,0 6,7 Uklassificeret (%) Toftelund Vandværk 0,49 29,5 33,8 0,0 0,0 22,7 0,0 14,0 Try Vandværk 0,29 14,5 75,4 0,0 0,0 2,8 0,0 7,3 Arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande Byer og byudvikling Byområder og områder til byudvikling udgør en potentiel forureningstrussel i forhold til grundvandet. Det er risiko for udvaskning af pesticider, udvaskning af forurenende stoffer fra spild ved tidligere og eksisterende virksomheder, udsivning fra utætte kloakker og olietanke. De statslige vandplaner opstiller nærmere retningslinjer for byudvikling i områder med vandindvindingsinteresser. Naturområder og fredede arealer Beskyttede naturtyper er områder, som er beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3. Områderne omfatter heder, moser og lignende, strandenge og strandsumpe, søer og vandløb samt ferske enge og overdrev. Områderne yder som udgangspunkt en god beskyttelse af grundvandet, da de enten henligger som natur eller drives ekstensivt uden eller med begrænset brug af gødning og pesticider. 58

59 Signaturforklaring 0 2,5 5 Indvindingsoplande OSD Aktivitetsområde Fredede områder Beskyttet natur type Eng Hede Mose Overdrev Strandeng Sø Beskyttet Vandløb Kilometers Beskyttede naturtyper indenfor kortlægningsområdet. En stor del af de beskyttede naturområder er beliggende langs med de to store vandløb i området: Sæby Å og Voer Å samt tilløbene til disse. Fredede arealer er arealer, som er fredet ved kendelse i henhold til Naturbeskyttelses-lovens kapitel 6. I lighed med de beskyttede naturområder henligger områderne ofte som natur eller drives ekstensivt. Der findes kun få og små fredede områder indenfor kortlægningsområdet (Gedebjerg, Sæbygård Skov og Albæk Kirke). SFL-områder og MVJ-aftaler Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFL-områder) blev udpeget af de tidligere amter som områder, hvor ekstensiv og miljøvenlig landbrugsdrift i særlig grad vil være til gavn for miljøet og naturen. Inden for disse områder var det til og med 2006 muligt at få tilskud til en række miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ). SFL-områderne er udpeget i forhold til grundvand, overfladevand og natur. En lang række af de tilsagn, der er givet om tilskud, er stadig gældende men udløber indenfor en overskuelig årrække. En stor del af indvindingsoplandene udenfor OSD er udpeget som SFL-områder for grundvand. 59

60 Signaturforklaring Indvindingsoplande OSD Aktivitetsområde MVJ aftaleområde SFL-områder Grundvand Natur Overfladevand 0 2,5 5 Kilometers SFL og MVJ-ordninger Ordningen om miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ) er nu nedlagt og erstattet af andre tilskudstyper til miljøvenlig drift, f.eks. pleje af græs- og naturarealer. De nye ordninger er fortsat knyttet til SFL-områderne. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, NaturErhvervsstyrelsen administrerer disse ordninger. Der er indgået en del MVJ-aftaler i indvindingsoplandene til Øster Vrå Vandværk, Dybvad Vandværk og Præstbro Vandværk. Skov og skovrejsningsområder Skovarealer, bortset fra juletræskulturer, giver som udgangspunkt en god beskyttelse af grundvandet. Mindre skovarealer er spredt ud over kortlægningsområdet, og lidt større skovområder findes i den østlige del af OSD 1427 Sæby. 60

61 Signaturforklaring 0 2,5 5 Indvindingsoplande OSD Aktivitetsområde Råstofområder Råstofinteresseområder Eksisterende skov Mulighed for skovrejsning Skovrejsning uønsket Kilometers Eksisterende skov, skovrejsningsområder og råstofområder Mulighed for skovrejsning Det er et overordnet politisk mål i Danmark at opnå en fordobling af det danske skovareal, så skovlandskaber dækker % af landets areal. Dette er begrundet i, at skove kan tilgodese en lang række forskellige interesser på samme tid og sted: Produktion af træ, friluftsliv, naturhensyn og beskyttelse af grundvandet. Skovrejsningsområder udpeges i kommuneplanen. Det er muligt at søge tilskud til skovrejsning i disse områder. Det er hensigten at der indarbejdes generel mulighed for skovrejsning i nitratfølsomme indvindingsområder. Der er pt. kun udpeget få arealer til skovrejsning i OSD 1427 Sæby. I en stor del af indvindingsoplandene til Østervrå vandværk og Præstbro Vandværk er der mulighed for skovrejsning. Områder hvor skovrejsning er uønsket Områder, hvor skovrejsning er uønsket, er udpeget på baggrund af eksempelvis naturmæssige, kulturhistoriske, geologiske og landskabelige interesser, råstof-, vindmølle- og byudviklingsområder samt vejtekniske anlæg, der ikke er forenelige med skovrejsning. Skovrejsning i disse områder er derfor ikke tilladt. Der er kun få arealer indenfor OSD 1427 Sæby, hvor skovrejsning er uønsket. Indenfor indvindingsoplandene er det kun i den nordlige del af Rugtved Fælled Vandværks opland, at skovrejsning er uønsket. 61

62 Råstofområder Ved råstofindvinding graves overjorden bort. Herved fjernes eventuelt beskyttende lerlag over magasinet, og grundvandet udsættes for en forøget risiko for forurening. Selve indvindingen påvirker normalt ikke grundvandskvaliteten. Til gengæld kan tilførsel af jord, spild af olie og andre miljøfremmede stoffer og oparbejdning af genbrugsmaterialer indebære en forureningsrisiko. Det er afgørende for grundvandsbeskyttelsen, at de efterbehandlede råstofgrave ikke anvendes på en måde som kan medføre forurening af grundvandet. Ved valg af de fremtidige anvendelser, skal der i alle tilfælde opstilles vilkår for arealernes drift i forhold til anvendelse af gødning og pesticider og krav til arealernes plantedække. Det er Frederikshavn Kommune der fastsætter vilkår omkring arealernes anvendelse efter endt råstofindvinding. Det fremgår af ovenstående figur, at der indenfor OSD 1427 Sæby er 5 råstofgraveområder, hvor de 3 er sammenhængende og tillige ligger i indvindingsoplandet til Ørnedalsværket. Et råstofgraveområde ligger indenfor indvindingsoplandet til Sæbygårdværket. Der er ikke råstofindvindingsområder indenfor de øvrige indvindingsoplande. Forureningskilder med tilknytning til landbruget Landbrugsbedrifter kan være potentielle forureningskilder i forhold til fladekilder og punktkilder. Fladekilder kan være udbringning af kvælstof, pesticider og andre miljøfremmede stoffer på marken. Punktkilder kan være opbevaringsfaciliteter til husdyrgødning (gyllebeholdere, møddingspladser, ajlebeholdere og markstakke), vaske- og fyldpladser for marksprøjter, olie- og drivmiddeltanke, værkstedsaktiviteter og spildevandsinstallationer. 62

63 Landbrugsbedrifters beliggenhed, størrelse og type Overordnet domineres OSD af store og mellemstore bedrifter med svineavl. Herudover findes en del små bedrifter med kvægavl og planteavl indenfor OSD og indvindingsoplandene. 58% 4% 20% 18% Planteavl Kvægavl Svineavl Andet Arealfordelingen for kortlægningsområdet opgjort på bedriftstyper. 63

64 Inden for OSD1427 Sæby er der 137 landbrugsbedrifter med en gennemsnitsstørrelse på ca. 60 ha. Største bedrift er 391 ha. Antal dyreenheder og husdyrtryk Antal dyreenheder på bedriften indikerer behovet for håndtering af husdyrgødning på bedriften dels i form af opbevaring (potentielle punktkilder) og dels udbringning på bedriftens marker (fladekilder). I kortlægningsområdet er der et forholdsvis lavt husdyrtryk på landbrugs-arealerne, mellem 0,35 til 1,2 dyreenheder pr. hektar (DE/ha). På kvægbrug må der normalt ikke udbringes mere husdyrgødning end svarende til 1,7 DE/ha. Under visse betingelser er det dog muligt at udbringe op til 2,3 DE/ha. Område Antal landbrugsbedrifter Gennemsnitsstørrelse (ha) Mindste bedrift (ha) Størstebedrift (ha) Gns. Antal dyreenheder (DE/ha) OSD 1427 Sæby , ,5 0, Sæbygårdværket 14 50,98 1,96 131,9 0, Ørnedalsværket 24 64, ,6 0, Østervrå Vandværk 6 19,95 0,58 64,06 0,79 76 Dybvad Vandværk 2 52, ,75 0,62 99 Præstbro Vandværk 2 11,54 2,73 20,35 1,00 91 Voerså Vandværk 1 29,6 29,6 29,6 1,10 80 Thorshøj Vandværk ,05 86 Understed Vandværk ,20 97 Rugtved Fælled Vandværk 1 90,9 90,9 90,9 0,99 93 Toftelund Vandværk , Try Vandværk 3 3,5 1,8 5,5 0,35 98 Antal dyreenheder pr. ha. og gennemsnitlig nitratudvaskning fra landbrugsarealer i indvindingsoplande Gns. nitrat udvaskning fra landbrugsarealer (mg/l) På husdyrbedrifter med mange dyreenheder bør det sikres, at opbevarings-faciliteter til husdyrgødning herunder gyllebeholdere, møddingspladser, ajlebeholdere og markstakke ikke udgør en forureningsrisiko. 64

65 Dyreenheder og husdyrtryk Potentiel nitratudvaskning Nedenstående figur viser den potentielle nitratudvaskning fra landbrugsarealerne i kortlægningsområdet. Den potentielle nitratudvaskning er den mængde nitrat, der med udgangspunkt i kvælstofoverskuddet og nettonedbøren principielt kan sive fra rodzonen ned mod grundvandet. Figuren viser data, opgjort for Det skal bemærkes af opgørelsen af den potentielle udvaskning, er baseret på data, som repræsenterer gennemsnitstal på bedriftsniveau, og som efterfølgende tildeles de markblokke, hvor den pågældende bedrift har marker. Der er således knyttet stor usikkerhed til opgørelsen på markblokniveau. Nitratudvaskningen vil variere mellem årene p. gr. af sædskifte på arealerne. En konkret indsats mod bestemte arealer vil derfor kræve et mere detaljeret og opdateret datagrundlag indhentet hos de berørte lodsejere. Det fremgår af figuren, at der generelt er stor potentiel nitratudvaskning i kortlægningsområdet. Den gennemsnitlige nitratudvaskning fra rodzonen er således over 90 mg/l. Værdier under 50 mg/l ses kun på få arealer i kortlægningsområdet. 65

66 Signaturforklaring Indvindingsoplande OSD 0 2,5 5 Kilometers Aktivitetsområde Potentiel nitratudvaskning mg/l < > 90 Oversigt over potentiel nitratudvaskning Den gennemsnitlige nitratudvaskning i OSD 1427 Sæby er 113 mg/l. Til sammenligning er den gennemsnitlige nitratudvaskning i aktivitetsområdet 90,4 mg/l. Lokaliteter kortlagt efter jordforureningsloven Region Nordjylland tager stilling til kortlægning af forurenede lokaliteter og en eventuel efterfølgende offentlig indsats, jf. Jordforureningsloven. Kortlægningen udføres på to niveauer: En ejendom kortlægges på vidensniveau 1 (V1), når der er faktisk viden om, at der har været en aktivitet på ejendommen som gør, at den kan være forurenet. En ejendom kortlægges på vidensniveau 2 (V2), når der er oplysninger om eller konstateres, at der er en forurening på ejendommen, som kan udgøre en miljø- eller sundhedsmæssig risiko. Der kan i kortlægningsområdet forekomme lokaliteter, hvor der ikke er taget stilling til spørgsmålet om kortlægning (uafklarede). Endvidere har Region Nordjylland ikke afsluttet den generelle kortlægning af lokaliteter efter jordforureningsloven i Frederikshavn kommune. 66

67 Region Nordjylland prioriterer indsatsen mod forurening på grundvandsområdet således, at indsatsen rettes mod de lokaliteter, der ligger i indvindingsoplande til de almene vandværker, samt lokaliteter beliggende i områder med særlige drikkevandsinteresser. Det indgår endvidere i prioriteringen, hvorvidt der er udarbejdet indsatsplaner for grundvandsbeskyttelsen i disse områder. Lokaliteter, der ligger udenfor større byområder, har højere prioritet end lokaliteter beliggende i større byområder. Lokaliteter, hvor der er konstateret forurening med organiske stoffer såsom lettere olieprodukter, chlorerede opløsningsmidler m.v., er højere prioriteret end lokaliteter forurenet med mindre mobile stoffer, som eksempelvis tungere olieprodukter, tungmetaller m.m. Kortlægningsmaterialet omfatter en række kortlagte forureninger. Der er pt. kortlagt forurenede grunde i indvindingsoplandet til Ørnedalsværket, Sæbygårdværket, Østervrå, Voerså, Rugtved Fælled og Toftelund Vandværk. Da kortlægningen imidlertid som ovenfor nævnt ikke er færdiggjort, vil den konkrete indsats på området løbende blive fastlagt i samarbejde med Region Nordjylland. 67

68 Beskrivelse af vandværker og kildepladser Dybvad Vandværk Boring DGU nr Dybde m Filter (m.u.t.) Vandspejl (m.u.t.) Magasin Udførelsesår Vandtype Status ,5 20,5-25,5 3,6 Sand 1982 A-B Aktiv ,5-24,5 1,8 Sand 1982 A-B Aktiv ,7 Sand 2010 A-B Aktiv Indvindingsopland og indvindingsboringer, Dybvad Vandværk 68

69 Beskrivelse af vandværket Dybvad Vandværk indvinder vand fra en kildeplads, der ligger mellem Try og Dybvad. Herfra pumpes vandet til selve vandværket i Dybvad by. På kildepladsen findes 3 boringer, den ene er etableret i Alle tre boringers tilstand er god. Kildepladsens placering er god, da den ligger på et areal med braklagte marker og våde, afgræssede enge. I perioden 1999 til 2010 er der årligt oppumpet til m3 vand, tilladelsen giver lov til oppumpning af m3 vand årligt. Tilladelsen svarer til et indvindingsopland på 72 ha. Vandværket foretager simpel vandbehandling, der består af iltning med kompressor og efterfølgende filtrering. Herefter ledes vandet til rentvandstank inden udpumpning til forbruger. Råvandet indeholder en række stoffer som jern, mangan og ammonium, der fjernes i vandbehandlingen. Geologi og grundvandsforhold Der indvindes fra et sandmagasin hvor boringerne har moderat ydeevne og sænkning. Magasinets ydelse er lav og har givet anledning til etablering af den nyeste boring. Magasinet er ca. 25 meter tykt, beliggende ovenpå et lerlag. Størsteparten af grundvandet dannes i nogen afstand fra kildepladsen, i den nordvestlige del af indvindingsoplandet, se kortbilag. Vandkvalitet Nitratkoncentrationen i det magasin, som vandværket indvinder fra, ligger på niveauet mg/l. Sammenholdt med den faldende sulfatkoncentration i grundvandet må det forventes, at der ikke længere er nogen naturlig beskyttelse overfor nitrat i lagene over indvindingsfiltrene. Grundvandet har forhøjede koncentrationer af jern og mangan hvilket tyder på at vandet har en vis reducerende effekt. På kildepladsen er der tidligere fundet pesticidrester, dog kun ved den ene boring. Det drejer sig om 2,6-dichlorbenzamid (BAM) i koncentrationer under grænseværdien. Ved senere analyser er der ikke fundet BAM. Der er i 2012 fundet metribuzin i vand fra to boringer. Metribuzin er et pesticid som typisk findes i områder med kartoffelavl. Der er ikke tidligere analyseret for stoffet. Sårbarhedsudpegning Indvindingsoplandet til Dybvad Vandværk er udpeget med stor sårbarhed med hensyn til nitrat. Udpegningen bygger på, at nitrat er trængt ned til indvindingsfiltrene, og at der ikke er beskyttende lag over indvindingsmagasinet. Landbrugskortlægningen viser, at den gennemsnitlige nitratudvaskning i indvindingsoplandet er 99 mg/l. Samlet vurdering af kildepladsen og behov for indsatser Nitrat og pesticidrester har nået grundvandsmagasinet. Der ses dog ingen stigning i nitratindholdet over en ca. 25 års periode, nitratindholdet i det indvundne vand ligger stabilt på ca. 10 mg/l. 69

70 Fund af pesticider samt det relativt høje nitratindhold i vandet medfører, at der bør indgås frivillige dyrkningsaftaler omkring reduceret brug af pesticider samt nitratudvaskning i indvindingsoplandet. Ved prioritering af indsatserne kan der tages udgangspunkt i kendskab til grundvandsdannende områder, det indvundne vands alder mv. Dyrkningsrestriktionerne i de eksisterende MVJ-aftaler på kildepladsen bør videreføres efter udløb af aftalerne (2013). Det er ikke pt. afklaret, om de Statslige Vandplaner fremover kan medføre restriktioner i forhold til kildepladsens vandløbsnære placering. 70

71 Præstbro Vandværk Boring DGU nr Dybde m Filter (m.u.t.) Vandspejl (m.u.t.) Magasin Udførelsesår Vandtype Status Sand 1997 A-B Aktiv ,8 Sand 1995 D Aktiv ,5 41,5-47,5 7,6 Sand 1982 A-B Aktiv Indvindingsopland og indvindingsboringer, Præstbro Vandværk 71

72 Beskrivelse af vandværket Præstbro Vandværk er beliggende øst for Præstbro by ved Albæk. På kildepladsen findes i alt 13 boringer: 3 boringer er i drift som indvindingsboringer 4 boringer indgår i den Nationale Grundvandsovervågning (GRUMO), heraf er 2 boringer reserveboringer til vandværket 3 boringer er tilknyttet geninfiltreringsanlæg (nitratredoxanlæg), 1 oppumpningsboring og to nedpumpningsboringer 3 boringer ude af brug, skal sløjfes I nitratredoxanlægget pumpes metanholdigt råvand ned i det øvre nitratholdige grundvand. Vandværket indvinder både nitrat- og ikke-nitratholdigt vand på kildepladsen. Tilstanden af indvindingsboringerne vurderes at være god. Kildepladsens placering er ligeledes god, da de nærmeste marker er braklagte eller tilplantede med skov. I perioden 1999 til 2010 er der årligt oppumpet til m3 vand, tilladelsen giver lov til oppumpning af m3 vand årligt. Tilladelsen svarer til et indvindingsopland på 65 ha. Vandværket foretager vandbehandling med trykfiltrering hvorefter vandet ledes til rentvandstank inden udpumpning til forbruger. Geologi og grundvandsforhold Præstbro Vandværk indvinder fra et sandmagasin med varierende ydeevne. Grundvandsspejlet er frit og findes ca. 10 meter under terrænoverfladen. Grundvandsindvindingen foregår i dag fra 2 boringer der er ca. 50 meter dybe samt 1 boring, ca. 75 m dyb. Det dybe filter på kildepladsen har lav ydeevne. Vandkvalitet Nitratkoncentrationen i det yngre grundvand i indvindingsboringerne er mg/l. Vandet dybest i magasinet har indtil for få år siden været nitratfrit, i 2011 er der fundet 5 mg/l nitrat i grundvandet. Nitratfronten bevæger sig ca. 1 meter nedad om året. Nitratindholdet i det yngre grundvand viser faldende tendens indenfor de senest 10 år, hvilket bevirker faldende nitratindhold i vand til forbrugerne. Der er fundet forhøjet arsenindhold i grundvand fra dyb boring (18.303) på kildepladsen. Der er ikke fundet forhøjet arsenindhold i vand fra indvindingsboringerne. Der er fundet pesticider i stigende antal i det øvre grundvand i nærheden af kildepladsen. Resultaterne stammer fra GRUMO boringerne ca. 200 meter opstrøms vandværkets kildeplads samt på kildepladsen. Der er i overvejende grad fundet pesticider, det ikke længere er tilladt at anvende. Der er dog også fundet AMPA (nedbrydningsprodukt fra RoundUp) og mechlorprop på kildepladsen, pesticider som pt. er godkendt til anvendelse. I 2012 er der i indvindingsboring DGU fundet indhold af atrazin og nedbrydningsprodukter heraf. Atrazin har været forbudt at anvende siden

73 Sårbarhedsudpegning Indvindingsoplandet til Præstbro Vandværk er udpeget med stor sårbarhed med hensyn til nitrat. Grunden til den store nitratsårbarhed er, at der ikke findes beskyttende lerlag eller andre lag med væsentlig nitratreduktionskapacitet i området. Samlet vurdering af kildepladsen samt behov for indsatser Fund af nitrat i kildepladsens dybe boring tyder på at nitratfronten har nået de nedre lag hvorfra der indvindes vand fra magasinet. Indvinding fra de dybere niveauer af grundvandsmagasinet er også problematisk, da aflejringerne generelt bliver mere finkornede med stigende dybde. Det bevirker lav ydelse og stor sænkning af grundvandsspejlet under pumpningen. Der ses indenfor de sidste 10 år et faldende indhold af nitrat i behandlet vand. Dette afspejler faldende indhold af nitrat i de korte indvindingsboringer, hvilket må tilskrives fald i overfladevandets nitratindhold på baggrund af braklægning af arealerne tæt på boringerne indenfor de seneste 15 år. På baggrund af fund af pesticider i en indvindingsboring samt i det øvre grundvand i andre boringer i nærheden af kildepladsen, skal udviklingen i pesticidindhold følges nøje. Det er vigtigt at bevare den nuværende ekstensive arealanvendelse ved kildepladsen for at holde nitrat- og pesticidindholdet i det indvundne vand på nuværende relativt lave niveau. En stor del af grundvandsdannelsen sker indenfor det område på kildepladsen hvor der pt. er indgået MVJ-aftaler omkring ekstensiv arealanvendelse. Hvis dette gøres, forventes indvindingen fremover at kunne ske fra de øverste overfladenære vandførende lag i magasinet. 73

74 Rugtved Fælled Vandværk Boring DGU nr Dybde m Filter (m.u.t.) Vandspejl (m.u.t.) Magasin Udførelsesår Vandtype Status ,3 Sand 2005 C Aktiv ,2 Sand 2006 A-B Aktiv Indvindingsopland og indvindingsboringer Rugtved Fælled Vandværk 74

75 Beskrivelse af vandværket Rugtved Fælled Vandværk indvinder vand fra 2 nyere boringer, etableret i 2005 og Kildepladsen er placeret i en skov, ca. 250 m nordøst for vandværksbygningen. I perioden 1999 til 2010 er der årligt oppumpet mellem og m3 vand, tilladelsen giver lov til oppumpning af m3 vand årligt. Tilladelsen svarer til et indvindingsopland på 35 ha. Vandværket foretager simpel vandbehandling, der består af iltning og efterfølgende trykfiltrering. Herefter ledes vandet direkte ud til forbruger. Geologi og grundvandsforhold Der indvindes fra et smeltevandsmagasin. Begge boringer er filtersat i det øvre grundvandsmagasin og begge filtersat ca. 20 m under terræn. Vandkvalitet Behandlet vand fra vandværket har tilfredsstillende kvalitet. Der er pt. relativt få analyser af råvandet idet boringerne er relativt nye, det kan derfor ikke entydigt vurderes, om der er stigende nitratindhold i vand fra boringerne. Der er ikke fundet pesticider i vandet på kildepladsen. Sårbarhedsudpegning Indvindingsoplandet til Rugtved Fælled Vandværk er udpeget med stor sårbarhed med hensyn til nitrat. Sårbarheden gælder hele det grundvandsmagasin som udnyttes, pga. de sandede aflejringer som starter i overfladen, og den ringe nitratreduktion i de tynde lerlag i undergrunden. Samlet vurdering af kildepladsen og behov for indsatser Kildepladsen har en god placering i forhold til potentielle forureningskilder. Ligeledes er arealerne indenfor kildepladsen hovedsageligt braklagt eller ekstensivt dyrket. Der findes dog ingen væsentlige beskyttende lerlag over grundvandsmagasinet. Vandværket indvinder en begrænset mængde vand. Dette sammenholdt med at kildepladsen er forholdsvis ny medfører, at udviklingen i vandkvalitet overvåges de næste år hvorefter det vurderes, om der bør indgås dyrkningsaftaler i indvindingsoplandet. 75

76 Sæbygårdværket Boring Dybde Filter Vandspejl Magasin Udførelsesår Vandtype Status DGU nr m (m.u.t.) (m.u.t.) ,5 82,2-96,5 6,5 Sand/ler 1961 D Aktiv ,5 77,8-81,8 13,3 Sand/ler 1966 C Aktiv 85, ,3 Sand/ler 1980 C Aktiv ? ? 0,77 Sand? 1987? C Aktiv ,5 80,5-90,5 11,3 Sand/ler 2000 C Aktiv 102,5-106, ,4 Sand/ler 1990 C Aktiv Indvindingsopland og indvindingsboringer, Sæbygårdværket Beskrivelse af vandværket Sæbygårdværket indvinder vand til Forsyningen Frederikshavn fra 6 boringer på kildepladsen i den nordvestlige del af Sæby by. Boringer, som ikke er indhegnet, ligger i et skovområde. 76

77 Alle boringerne på kildepladsen vurderes umiddelbart at være i god stand. Der er dog fundet BAM i en boring, placeret ved vandværket. Den bynære placering vurderes ikke at udgøre et problem, da boringerne er godt indrettet, og filtrene er både dybe og placeret opstrøms byen. Omkring kildepladsen kendes ca. 10 andre boringer. De udgør ikke et væsentligt problem, da de fleste er korrekt udført og ikke når det primære magasin. I indvindingsoplandet til Sæbygårdværket findes en nedlagt losseplads, hvor det øvre grundvand er forurenet med bl.a. klorede opløsningsmidler og fenoler. Undersøgelser af grundvandets strømning i det øvre grundvandsmagasin har vist, at nedsivning til det primære magasin er usandsynlig, da grundvandet i det sekundære magasin strømmer ud i Sæby Å. Ingen afværgeforanstaltninger er derfor iværksat. Fra 2001 til 2010 er der oppumpet imellem og m3 per år, hvor tilladelsen giver lov til m3. Tilladelsen svarer til et indvindingsopland på ca. 850 ha. Grundvandet gennemgår en omfattende vandbehandling: iltning, udblæsning, reaktionstanke og sandfiltre, inden det sendes til forbrugerne. Kvaliteten af det vand, som sendes ud til forbrugerne er almindeligvis god og lever op til drikkevandskvalitetskravene. Vandbehandlingen på vandværket fjerner i tilfredsstillende grad både metan, jern, ammonium, fosfor og nitrit, der findes i områdets grundvand. Geologi og grundvandsforhold På kildepladsen indvindes fra områdets primære grundvandsmagasin, som her består af smeltevands- og marint sand fra sidste istid. Indvindingsmagasinet har moderat ydeevne, transmissivitet og små sænkninger ved normal drift. Sandmagasinet består af flere adskilte lag. Ovenfra er magasinet begrænset af flere tynde lerede og siltede lag. Samlet er lerlagene typisk mindre end 15 m. Magasinet er nedadtil begrænset af salt grundvand under kote ca. -80 m. Flere af boringerne har meget lange filtre. I nogle boringer er filtrene delte, og der er dermed risiko for, at der kan trækkes vand fra det sekundære magasin ned til det primære. Vandkvalitet Der er ikke nitrat i det primære grundvandsmagasin, som der indvindes fra på Sæbygårdværket. Nitratindholdet i grundvandet i det sekundære, øvre magasin er derimod op til 20 mg/l. Grænsen mellem nitratfrit og -holdigt vand er generelt dårlig kendt. Nitrit og nitrat (DGU ) er fundet i en enkelt boring, der ses spor af nitrat i 2 boringer (DGU og ). Indholdet af sulfat viser svagt stigende tendens. Dette kan være tegn på, at iltet grundvand trækkes ned i grundvandsmagasinet. Der er kun påvist pesticidrester (BAM, 1 analyse i 2008) i det primære magasin i en boring (DGU ). 77

78 To boringer har tidligere vist stigende kloridkoncentration, måske som tegn på, at der suges salt grundvand op i filtrets nedre del. Grænseværdien for drikkevand er ikke overskredet, og de seneste analyser viser uændrede koncentrationer. Sårbarhedsudpegning Sæbygårdværkets grundvandsmagasin er udpeget som sårbart med hensyn til nitrat (tidl. nogen sårbarhed). Dette er valgt selvom grundvandets indhold af metangas i følge zoneringsvejledningen giver grundlag for at udpege området med lille sårbarhed i forhold til nitrat. Nogen sårbarhed er valgt, fordi indholdet af metan er faldende i flere boringer, og fordi de kemiske forhold i grundvandsmagasinets øvre del er dårligt bestemt på grund af de meget lange filtre. Samtidig er de beskyttende marine og glaciale lerlag over magasinet ikke sammenhængende, og tykkelsen af lagene varierer meget og er generelt mindre end 15 m. Sammenholdt med stigende sulfat koncentration og spor af nitrat i grundvandsmagasinet viser det, at vandkvaliteten i magasinet ikke er stabil, og at der sker en udvikling mod en dårligere beskyttet grundvandstype. Samlet vurdering af kildepladsen og behov for indsatser Hverken pesticider eller nitrat vurderes at være et akut problem for kildepladsen ved Sæbygårdværket. Vandkvaliteten peger imidlertid på en begyndende påvirkning af grundvandet i det primære magasin. Der er relativt høj gennemsnitlig udvaskning af nitrat i indvindingsoplandet (100 mg/l fra landbrugsarealer i indvindingsoplandet) og der er dermed behov for reduktion af nitratudvaskning og begrænset anvendelse af pesticider i indvindingsoplandet. Indsatser omkring dyrkningsaftaler kan prioriteres i forhold til grundvandsdannelsen, se kortbilag til handleplan. Indsatser omkring dyrkningsaftaler bør prioriteres højst omkring boringer udenfor bymæssig bebyggelse samt udenfor områder med konstaterede forurenede arealer. De lange og flere steder adskilte filtre, kan i fremtiden give anledning til nitritproblemer, hvis nitratholdigt grundvand trænger ned i magasinet. Hvis der etableres ny boringer på kildepladsen bør disse udføres med kortere filtersætning. Vandværkets oppumpningsstrategi bør tage højde for at der ikke trænger forurening ned til det primære grundvandsmagasin fra tidligere losseplads, da blot lidt større indvinding på kildepladsen kan ændre grundvandets strømningsretning, så forureningen med tiden vil strømme ned til indvindingsfiltrene Der laves årlige pesticidanalyser på boring DGU , beliggende nær lossepladsen, til overvågning af eventuel udvikling i vandkvaliteten. 78

79 Thorshøj vandværk Boring DGU nr. Dybde m Filter (m.u.t.) Vandspejl (m.u.t.) Magasin Udførelsesår Vandtype Status ,78 Gråt sand 2004 C Aktiv ,58 Gråt sand 2004 D Aktiv Indvindingsopland og indvindingsboringer, Thorshøj Vandværk 79

80 Beskrivelse af vandværket Thorshøj vandværk er beliggende Tryvej 1, Thorshøj, 9750 Østervrå. Thorshøj Vandværk indvinder vand fra en kildeplads, der ligger umiddelbart vest for byen. Herfra pumpes vandet til selve vandværket i Thorshøj by. På kildepladsen findes 2 boringer, der begge er etableret i Begge boringers tilstand er god. Kildepladsens placering er god, da den er beskyttet af et sammenhængende lerlag. Arealanvendelsen i indvindingsoplandet er hovedsagelig landbrug, 96% af arealet. Den gennemsnitlige nitratudvaskning fra landbrugsarealer i indvindingsoplandet er 86 mg/l. I perioden 2001 til 2010 er der årligt oppumpet ca til m3 vand, tilladelsen giver lov til oppumpning af m3 vand årligt. Tilladelsen svarer til et indvindingsopland på 35 ha. Vandværket foretager simpel vandbehandling, der består af iltning og efterfølgende filtrering. Vandværket blev i 2010 udbygget med større filterkapacitet, så grænseværdien for ammonium kan overholdes. Herefter ledes vandet til rentvandstank inden udpumpning til forbrugerne. Råvandet indeholder en række stoffer som jern, mangan og ammonium, der fjernes i vandbehandlingen. Geologi og grundvandsforhold Der indvindes fra et sandmagasin hvor boringerne har moderat ydeevne og store sænkninger ved normal drift. Magasinet er dækket af et ca. 15 meter tykt lerlag. Under sandmagasinet findes ligeledes et lerlag. Vandkvalitet Grundvandet er reduceret og indeholder ikke nitrat eller pesticider. Sårbarhedsudpegning Indvindingsoplandet til Thorshøj vandværk er udpeget med lille sårbarhed med hensyn til nitrat. Den lille sårbarhed skyldes, at der findes et udbredt og sammenhængende morænelerlag over sandmagasinet samt at grundvandet er reduceret. Samlet vurdering af kildepladsen samt behov for indsatser Kildepladsen vurderes ikke pt. at være truet af nitrat- eller pesticidforurening. Der er ikke behov for at indgå dyrkningsaftaler omkring reduktion af nitrat- og pesticidanvendelse i indsatsområdet. Det anbefales, at der arbejdes for at arealanvendelsen ændres til mere ekstensiv landbrugs- eller skovdrift. 80

81 Toftelund Vandværk Boring DGU nr Dybde m Filter (m.u.t.) Vandspejl (m.u.t.) Magasin Udførelsesår Vandtype Status , ,5 8,2 sand 1957 A Aktiv ukendt 33 (bund) 7,5 sand ukendt A Aktiv Indvindingsopland og indvindingsboringer, Toftelund Vandværk 81

82 Beskrivelse af vandværket Toftelund Vandværk, der er etableret i 1957, indvinder fra en kildeplads i et villakvarter i Sæby. Indvindingsoplandet er delvis sammenfaldende med Ørnedalsværkets, men Toftelund Vandværk indvinder fra det sekundære magasin, hvor Ørnedalsværket indvinder fra det primære magasin. På kildepladsen findes 2 boringer, 1 boring placeret i vandværksbygningen, den anden boring er etableret på vandværksgrunden umiddelbart syd for vandværksbygningen. Den tekniske tilstand af boringerne er god. Der er kun sparsomme oplysninger omkring boringen beliggende udenfor vandværk. Kildepladsens placering er problematisk, da de omkringliggende villahaver kan medføre nitrat- og pesticidforurening af grundvandet. Vandværket er i 2006 ombygget/renoveret så vandbehandlingen omfatter trykfiltrering. Efter ombygning af vandværket er vandkvaliteten til forbrugeren tilfredsstillende. I perioden 1999 til 2010 er der årligt oppumpet mellem til m3. Tilladelsen på m3 svarer til et indvindingsopland på 48 ha. Geologi og grundvandsforhold Grundvandsmagasinet, der indvindes fra, er et sekundært magasin, som har høj ydeevne og lille sænkning ved normal drift. Magasinet er et op til 30 meter tykt lag af sand uden beskyttende lerlag. Vandkvalitet Nitratindholdet i det indvundne vand ved vandværket er under 10 mg/l og med en svagt faldende tendens. Kemien i grundvandet er typisk for ubeskyttet grundvand (stort iltindhold, nitratindhold). Der er indenfor de senere år fundet BAM og atraziner i mængder under kravværdierne i vandværksvandet. BAM og atraziner er nedbrydningsrester af nu forbudte ukrudtsbekæmpelsesmidler, som ofte blev anvendt i haver og parker. Der er fundet pesticidrester i begge boringer. Sårbarhedsudpegning Hele indvindingsoplandet til Toftelund Vandværk er udpeget med stor sårbarhed med hensyn til nitrat. Den store sårbarhed skyldes, at der ikke er påvist lerlag over indvindingsmagasinet, og at nitrat allerede er trukket ned i indvindingsfiltrene. Der er således ikke naturlig beskyttelse mod nedsivende nitrat på kildepladsen eller i oplandet. Samlet vurdering af kildepladsen og behov for indsatser Kildepladsen er truet at nitratforureningen, som har nået grundvandsmagasinet. Det er dog ikke en akut trussel, da nitratindholdet er svagt faldende. Den bynære placering betyder, at kildepladsen er udsat i forhold til pesticider og andre miljøfremmede stoffer. På grund af kildepladsens bynære placering laves ingen indsatser omkring dyrkningsaftaler. 82

83 Try Vandværk Boring DGU nr Dybde m Filter (m.u.t.) Vandspejl (m.u.t.) Magasin Udførelsesår Vandtype Status , Sand/ler 1980 B Aktiv ,5 32,5-41,5 20,5 Sand/ler 1989 B Aktiv Indvindingsopland og indvindingsboringer, Try Vandværk Beskrivelse af vandværket Try Vandværk indvinder vand fra en kildeplads i udkanten af landsbyen på et udyrket fællesareal, der ligger op til landbrugsjord. Arealanvendelsen i indvindingsoplandet er domineret af landbrug (75%) og bymæssig bebyggelse (15%). På kildepladsen findes 2 boringer, den tekniske tilstand af begge boringer er god. I perioden 1999 til 2010 blev der årligt oppumpet mellem til m3 vand, tilladelsen giver lov til oppumpning af m3 vand årligt. Tilladelsen svarer til et indvindingsopland på 29 ha. Kildepladsens placering anses som problematisk på grund af den bynære placering, der giver risiko for forureninger med miljøfremmede stoffer. På vandværket filtreres vandet hvorefter det ledes til rentvandstank og herefter til forbruger. 83

84 Efter ombygning af vandværket i 2010 (filtre serieforbundne samt ny 10 m3 rentvandstank) er vandkvaliteten fundet tilfredsstillende. Geologi og grundvandsforhold Der indvindes fra et grundvandsmagasin i smeltevandssand. Magasinet er mindst 15 meter tykt. Over magasinet ligger mindst 5 til 15 meter tykke lag med smeltevandsler. Vandkvalitet Vandet som indvindes har et moderat men stigende indhold af nitrat, mg/l. Der er pesticidrester (BAM) i koncentrationer under grænseværdien i begge vandværkets boringer. Der er tidligere (2001) fundet rester af mineralolie i begge indvindingsboringer. Sårbarhedsudpegning Hele oplandet til Try Vandværk er udpeget med stor sårbarhed med hensyn til nitrat. Udpegningen bygger på, at nitrat er trængt ned til indvindingsfiltrene på trods af de beskyttende lerlag som er påvist på kildepladsen. Samlet vurdering af kildepladsen og behov for indsatser Kildepladsen er truet på baggrund af nitrat- og fund af BAM i vandet. Der bør indgås dyrkningsaftaler i forhold til nitrat- og pesticidreduktion i indvindingsoplandet. 84

85 Understed Vandværk Boring DGU nr Dybde m Filter (m.u.t.) Vandspejl (m.u.t.) Magasin Udførelsesår Vandtype Status , ,8 1 Sand/ler 1956 C Aktiv ,5 2 Sand 1988 C Aktiv Indvindingsopland og indvindingsboringer, Understed Vandværk Beskrivelse af vandværket Understed Vandværks kildeplads ligger i et landbrugsområde umiddelbart sydvest for byen, mens selve vandværket ligger i udkanten af byen. På kildepladsen findes 2 boringer. Begge boringer er i god teknisk tilstand. Der er ingen indhegning omkring boringerne men med braklægning omkring. Kildepladsens placering er god, med småskove i nærområdet. Vandværket foretager simpel vandbehandling med filtrering for at fjerne jern, mangan og ammonium. Der ses ind imellem let forhøjet indhold af nitrit, ammonium og mangan, hvilket må tilskrives ustabil omsætning i trykfiltrene. I perioden 1999 til 2010 er der årligt oppumpet mellem og m3. Tilladelsen på m3 svarer til et indvindingsopland på 20 ha. Geologi og grundvandsforhold Der er ikke fundet sammenhængende, beskyttende lerlag over grundvandsmagasinet på kildepladsen. 85

86 Vandkvalitet Vandet på kildepladsen er svagt reduceret. Der er kun sporadisk fundet nitrat i vandet. Grundvandet har forhøjede koncentrationer af jern, mangan og ammonium. Sulfatindholdet er steget fra 25 til 60 mg/l de seneste 25 år, og viser at der sker reduktion af nedsivende nitrat. Vandtypen indikerer, at sandmagasinet har nogen naturlig beskyttelse. Der er ikke fundet pesticider eller andre miljøfremmede stoffer i vandet på kildepladsen. Sårbarhedsudpegning Indvindingsoplandet til Understed Vandværk er udpeget som sårbart med hensyn til nitrat. Udpegningen bygger på manglende sammenhængende lerlag. Samlet vurdering af kildepladsen og behov for indsatser Kildepladsen er på nuværende tidspunkt ikke truet af nitrat- eller pesticidforurening. Udviklingen i vandkvaliteten overvåges. Hvis der ses stigning i vandets nitratindhold eller fund af pesticider i vand fra boringer bør dyrkningsaftaler i forhold nitrat- og pesticidreduktion overvejes. 86

87 Voerså Vandværk Boring DGU nr Dybde m Filter (m.u.t.) Vandspejl (m.u.t.) Magasin Udførelsesår Vandtype Status ukendt ukendt 34 ukendt A Aktiv ,6 Sand 1991 C-(D) Aktiv Sand/ler 1994 C-(D) Aktiv ,5-75,5 35,6 Sand/ler 2000 C-(D) Aktiv ,9 Sand 2000 A Aktiv Indvindingsopland og indvindingsboringer Voerså Vandværk Beskrivelse af vandværket Voerså Vandværk er beliggende vest for byen ved Holtbjerg og for foden af morænelandskabet i Albæk Bakker. Vandværket indvinder vand fra 5 boringer. Kildepladsen er placeret på højtliggende bakkedrag som ligger op til landbrugsareal. På kildepladsen har der tidligere været placeret nitratredox-boringer. Alle boringer tilhørende nitratredoxanlæg er sløjfet indenfor de seneste år. 87

88 Tilstanden af alle boringerne vurderes at være god. Kildepladsen ligger på et udyrket areal hvilket gør placeringen god i forhold til potentielle forureningskilder. I perioden 2000 til 2010 er der årligt oppumpet mellem og m3 vand, tilladelsen giver lov til oppumpning af m3 vand årligt. Tilladelsen svarer til et indvindingsopland på 59 ha. Vandværket foretager simpel vandbehandling, der består af iltning og filtrering. Geologi og grundvandsforhold Indvindingen til Voerså Vandværk foregår fra et smeltevandsmagasin med høj ydeevne, dog er ydelsen lav for de dybeste filtre pga. mere finkornede sandaflejringer. Grundvandsindvindingen foregår fra 50 til 85 meter under terræn. Vandkvalitet Vandet som pumpes op stammer fra to forskellige grundvandskemiske typer. Det øvre grundvand indeholder nitrat, og der er en række andre kemiske forhold som indikerer, at grundvandet er påvirket af arealanvendelsen. Nitratkoncentrationen er her 40 til 70 mg/l. Det dybeste grundvand er som udgangspunkt nitratfrit og reduceret med metangas. Fosforindholdet i vandet er højt. Der er et lavt indhold (ca. 4 mg/l) af aggressiv kulsyre i grundvandet. Der er fundet nitratindtrængning i de dybe boringer indenfor de seneste 10 år. Nitratfronten ved det nærliggende Præstbro Vandværk bevæger sig nedad med 75 til 100 cm om året. Det samme vurderes at gælde for Voerså Vandværk. Der er fundet rester af DIP-atrazin under grænseværdien i boring DGU Atrazin er et nu forbudt ukrudtsmiddel, der er anvendt i plantager, på udyrkede arealer og i majsmarker. Sårbarhedsudpegning Hele indvindingsoplandet til Voerså Vandværk har stor sårbarhed med hensyn til nitrat. Nitrat er trængt ned til indvindingsfiltrene, og der ikke er beskyttende lag over indvindingsmagasinet. Nitratnedsivningen kan være fremskyndet af det nu opgivne redox-anlæg på kildepladsen. Samlet vurdering af kildepladsen og behov for indsatser Grundvandsmagasinet er sårbart overfor nitratnedsivning og hermed sandsynligvis også sårbart overfor pesticider. Grundvandet dannes i hele indvindingsoplandet. Den gennemsnitlige nitratudvaskning fra landbrugsarealer i indvindingsoplandet er relativt høj, 80 mg/l, arealanvendelsen i indvindingsoplandet er overvejende landbrug. Der er derfor behov for at indgå dyrkningsaftaler i indvindingsoplandet for at nedbringe nitratudvaskningen samt reducere risiko for pesticidudvaskning. Da grundvandsdannelsen er jævnt fordelt over indvindingsoplandet, er hele indvindingsoplandet prioriteret i forhold til at nedbringe nitratudvaskningen. Arealer tættest på boringerne prioriteres højest. Indvindingsstrategien skal tilrettelægges så der ikke trækkes nitratholdigt vand ned til de dybe boringer. Indtil grundvandsbeskyttelsen slår igennem kan vand fra boringerne blandes til reduktion af nitratindholdet. 88

89 Ørnedalsværket Boring Dybde Filter Vandspejl Magasin Udførelsesår Vandtype Status DGU nr m (m.u.t.) (m.u.t.) ,5 71,1-76,5 16,4 Ler/sand 1970 D Aktiv 80-94, ,2 Ler/sand 1978 D Aktiv ,9 Sand/ler 1978 D Aktiv ,5-92,5 1,7 Ler/sand 1981 D Aktiv ,4 Ler/sand 1983 D Aktiv 82,3-87, , ,8 Sand/ler 1984 D Aktiv ,5-96,5 14,3 Sand/silt 1987 D Aktiv ,5 68,5-84,5 17 Sand/ler 2000 D Aktiv Indvindingsopland og indvindingsboringer, Ørnedalsværket 89

90 Beskrivelse af vandværket Ørnedalsværket indvinder vand til Frederikshavn Forsyning fra 8 boringer på en kildeplads sydvest for Sæby by. Kildepladens placering vurderes til at være god. Indenfor en afstand af 300 meter fra de aktive boringer findes 10 andre boringer. De er alle forholdsvis nye, og forventes at være udført efter gældende forskrifter. Derfor vurderes boringerne ikke at udgøre en trussel for kildepladsen. Placeringen af indvindingsoplandet til Ørnedalsværkets kildeplads er delvist overlappende med Toftelund Vandværks. Toftelund Vandværk udnytter det øvre sekundære magasin, mens Ørnedalsværket udnytter det primære magasin, hvorfor kildepladserne behandles adskilt. Indvindingsoplandet til Ørnedalsværket er yderligere delvist overlappende med indvindingsoplande til boringer, som udnyttes af Danish Crown i Sæby. Tilstanden af boringerne på kildepladserne vurderes at være god, selvom der ikke er indhegninger og markerede fredningszoner ved alle indvindingsboringerne. I perioden 2001 til 2010 blev der årligt oppumpet imellem og m3. Tilladelsen lyder på m3, som svarer til et indvindingsopland på ca ha (på basis af m3). Der udføres vandbehandling med iltning, udblæsning, reaktionstanke og sandfiltre, inden vandet sendes til forbrugerne. Vandkvaliteten ved forbrugeren er god. Geologi og grundvandsforhold Grundvandsmagasinet som udnyttes, findes i Yoldia- og smeltevandssand, som blev aflejret midt i sidste istid. Grundvandsmagasinet har samlet set moderat ydeevne, transmissivitet, og lave til moderate sænkninger ved normal drift. Magasinet er 20 til 40 m tykt og begrænses opad af 5-35 m tykke siltede og lerede lag, og nedad af lerlag og saltvand. Flere af boringerne har meget lange filtre, op til 40 meters længde. I nogle boringer er filtrene delte, og der er dermed risiko for, at der kan trækkes vand fra det sekundære magasin ned til det primære. Vandkvalitet Nitratkoncentrationen i det sekundære grundvandsmagasin er målt op til 20 mg/l i en privat boring øst for kildepladsen. Den tidslige udvikling i nitratindholdet og koten for grænsen mellem nitratfrit og -holdigt vand er ukendt. Grundvandet, som indvindes på kildepladsen, kommer fra det primære magasin og er nitratfrit. Grundvandstypen indikerer en velbeskyttet vandtype. Vandet er kraftig reduceret i bunden og svagt reduceret i toppen, hvilket tyder på en menneskeskabt påvirkning fra overfladen. Der ses svagt stigende sulfatindhold i 2 boringer (DGU og ) samt sporadisk indhold af nitrat i få boringer. Vandet, som indvindes, har forhøjede koncentrationer af mangan, jern, ammonium, aggressivt 90

91 kuldioxid og metan, og kræver hermed vandbehandling. Der er ikke fundet pesticider eller andre miljøfremmede stoffer i nogen af boringerne på kildepladsen, bortset fra fund af diuron i 1999 (DGU ). Kloridkoncentrationen er lav i alle boringerne, dvs. under 40 mg/l. En ny boring ( , mg/l, filter m), som er udført tæt ved kildepladsen, viste at det salte grundvand findes 10 m dybere end hvorfra der indvindes i dag. Risikoen for saltvandsindtrængning ved for kraftig oppumpning må derfor anses som stor. Sårbarhedsudpegning Oplandet til Ørnedalsværket er, ligesom Sæbygårdværket, udpeget med nogen sårbarhed med hensyn til nitrat. Nogen sårbarhed er valgt, fordi de kemiske forhold i grundvandsmagasinets øvre del er dårligt bestemt på grund af de meget lange filtre. Det kan derfor ikke udelukkes, at der er nitrat øverst i magasinet. Samtidig er de beskyttende marine og glaciale lerlag over magasinet ikke sammenhængende, og tykkelsen af lagene varierer meget og er generelt mindre end 15 m. Samlet vurdering af kildepladsen og behov for indsatser Hverken pesticider eller nitrat er pt. et problem for kildepladsen ved Ørnedalsværket. Vandkvaliteten peger imidlertid på en begyndende påvirkning af grundvandet i det primære magasin. Der er relativt høj gennemsnitlig udvaskning af nitrat i indvindingsoplandet (114 mg/l fra landbrugsarealer i indvindingsoplandet) og der er dermed behov for reduktion af nitratudvaskning og begrænset anvendelse af pesticider i indvindingsoplandet. Indsatser omkring dyrkningsaftaler kan prioriteres i forhold til grundvandsdannelsen, se kortbilag til handleplanen. Indsatser omkring dyrkningsaftaler bør prioriteres højst omkring boringer udenfor bymæssig bebyggelse samt udenfor områder med konstaterede forurenede arealer. De lange og flere steder adskilte filtre kan i fremtiden give anledning til nitritproblemer, hvis nitratholdigt grundvand trænger ned i magasinet. Hvis der etableres ny boringer på kildepladsen bør disse udføres med kortere filtersætning. 91

92 Østervrå vandværk I 2010 blev der etableret en ny kildeplads på Gjersholtvej 6, 9750 Østervrå. Der blev etableret 5 vandforsyningsboringer. Kildepladen skal levere vand sammen med den allerede eksisterende kildeplads. Da den nye kildeplads ikke er med i kortlægningsrapporten, bliver den ikke medtaget i indsatsplanen. Vandværket har ret til selv at få udført kortlægning og indsatsplan for den nye kildeplads. Indsatsplanen skal for at være gyldig godkendes af byrådet i Frederikshavn Kommune. Den følgende beskrivelse omfatter derfor kun den kortlagte kildeplads. Boring DGU nr. Dybde m Filter (m.u.t.) Vandspejl (m.u.t.) Magasin Udførelsesår Vandtype Status ,71 Sand 1974 C Aktiv ,5 Sand 1976 A Aktiv , ,51 Sand 1976 A Aktiv ,9 Sand 1981 A Aktiv ,5 Sand 1981 B Aktiv ,43 Sand 1995 B Aktiv Indvindingsopland og indvindingsboringer Østervrå Vandværk 92

93 Beskrivelse af vandværket Østervrå vandværk, bygget i 1924, er beliggende Møllegade 7, 9750 Østervrå. Østervrå Vandværk indvinder vand fra en kildeplads, der ligger umiddelbart øst for byen. Herfra pumpes vandet til selve vandværket i Østervrå by. På kildepladsen findes 6 aktive boringer, der er etableret i perioden 1974 til Boringerne blev renoveret i Boringerne er placeret på et engareal Alle boringers tilstand vurderes at være god. Der findes desuden et nitrat redox anlæg med 1 boring til oppumpning og 2 til nedpumpning. Kildepladsens placering er problematisk, da den ligger i udkanten af byen og tæt ved kendte forureningskilder. Arealanvendelsen i indvindingsoplandet er hovedsagelig landbrug, 84 % af indvindingsoplandet, 10 % er bymæssig bebyggelse Den gennemsnitlige nitratudvaskning fra landbrugsarealer i indvindingsoplandet er 76 mg/l. I perioden 2001 til 2010 er der årligt oppumpet ca til m3 vand, tilladelsen giver lov til oppumpning af m3 vand årligt. Tilladelsen svarer til et indvindingsopland på 243 ha. Vandværket foretager simpel vandbehandling, der består af trykfiltrering. Herefter ledes vandet til rentvandstanken inden udpumpning til forbrugerne. Geologi og grundvandsforhold Grundvandet pumpes op af et sammenhængende magasin af smeltevandssand. I magasinet er der linser af ler på op til 9 meters tykkelse. Visse dele af sandmagasinet har meget høj ydeevne og moderate sænkninger ved normal drift, mens andre dele har dårlig ydeevne. Ydeevnen falder generelt med dybden. Størsteparten af grundvandet dannes nord, syd og øst for boringerne. Vandkvalitet Grundvandet indeholder nitrat i forskellige koncentrationer afhængig af dybde og placering. Der fundet pesticider i 3 af boringerne (10.452, og ). Der fundet arsen omkring grænseværdien i 2 af boringerne ( og ). I en af boringerne er der fundet olie i en koncentration på 1 mikrogram pr. liter (10.572). Grænseværdien for olie er 5 mikrogram pr. liter. Sårbarhedsudpegning Indvindingsoplandet til Østervrå vandværk er udpeget med stor sårbarhed med hensyn til nitrat. Den store sårbarhed skyldes, at lerlagene over grundvandsmagasinet er usammenhængende og at nitrat allerede er trængt igennem dem. Nitratredox-anlægget kan forøge sårbarheden ved at der trækkes forurenet vand ned til de dybe lag af grundvandsmagasinet. Samlet vurdering af kildepladsen samt behov for indsatser Kildepladsen er påvirket af nitrat, pesticider og miljøfremmede stoffer. Desuden indeholder det oppumpede vand fra de dybe boringer arsen. Eksisterende MVJ-aftaler på kildepladsen søges fastholdt via tilskud fra EU s støtteordninger. Aftalerne udløber

94 Der laves ingen nye indsatser omkring dyrkningsaftaler på kildepladsen på baggrund af vandkvaliteten samt den bynære placering. Den eksisterende kildeplads ønskes i funktion så lang tid som muligt sammen med den nye kildeplads på Gjersholt. 94

95 8. Administrative forhold Baggrund og lovgrundlag Ifølge vandforsyningsloven skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan for de indsatsområder, der er udpeget i Vandplanen. Indsatsområderne er beliggende i områder, udpeget som områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandværker. Planens indsatser, der berører områder, der er udpeget som indsatsområder med hensyn til nitrat (ION), er udarbejdet i henhold til Vandforsyningslovens 13. Øvrige indsatser er udarbejdet i henhold til Vandforsyningslovens 13a. NB: Indtil Statens Vandplaner bliver gyldige eller der vedtages anden lovgivning, der formelt udpeger indsatsområderne, vil en indsatsplan blive vedtaget med hjemmel i Vandforsyningslovens 13a. I forbindelse med udarbejdelse af indsatsplanen skal kommunalbestyrelsen oprette et koordinationsforum, også kaldet Grundvandsråd, der består af repræsentanter for vandforsyningerne i Kommunen, andre berørte myndigheder, jordbruget, industrien og eventuelle andre relevante parter i Kommunen. Indsatsplanen må ikke være i strid med kommuneplanlægningen, Statens vand- og naturplaner for området eller Vandforsyningsplanen. I indsatsområderne skal sårbarheden i forhold til forureningskilder vurderes og der skal fastsættes de nødvendige indsatser for at sikre, at der også i fremtiden kan leveres godt drikkevand til forbrugerne. Indsatsplanen er udarbejdet i henhold til følgende lovgivning: - Vandforsyningsloven - Miljømålsloven - Miljøbeskyttelsesloven - Indsatsplanbekendtgørelsen Planen er desuden udarbejdet på baggrund af: - Vandplan for Nordlige Kattegat og Skagerrak Krav til indsatsplanlægning Indsatsplanen skal ifølge bekendtgørelsen om indsatsplaner indeholde følgende oplysninger: - Et resume af den kortlægning, der lægges til grund for indsatsplanen. - En angivelse af de områder, hvor en indsats skal gennemføres. - En angivelse af de foranstaltninger, der skal gennemføres i indsatsområdet, samt retningslinjer for de tilladelser og andre afgørelser, der kan meddeles, og som har 95

96 betydning for beskyttelse af vandresursen. - En angivelse af i hvilket omfang og hvem der skal gennemføre overvågning. - En detaljeret opgørelse over behovet for beskyttelse. - En tidsplan for gennemførelsen af den samlede plan. Procedure for udarbejdelse af indsatsplaner Når kommunalbestyrelsen i samarbejde med de berørte parter har udarbejdet et forslag til en indsatsplan, skal kommunalbestyrelsen forelægge forslaget til drøftelse for grundvandsrådet. Kommunalbestyrelsen offentliggør herefter forslaget i mindst 12 uger. I denne periode har alle berørte parter (ejere og lejere af ejendomme, vandforsyninger, kommuner, Regionsråd og Miljøstyrelsen) mulighed for at komme med indsigelser og ændringsforslag til forslaget. Efter offentlighedsfasen vurderer Kommunalbestyrelsen om de eventuelle indkomne indsigelser og ændringsforslag skal imødekommes. Det reviderede forslag til indsatsplanen fremlægges til orientering for Grundvandsrådet. Når indsatsplanen har været til orientering i Grundvandsrådet, kan planen endelig vedtages af kommunalbestyrelsen. Efter vedtagelsen skal kommunalbestyrelsen informere de direkte berørte parter skriftligt og individuelt om påtænkte tiltag på ejendommen, samt om indholdet i indsatsplanen i øvrigt. Andre berørte parter skal informeres om vedtagelsen og indholdet i indsatsplanen. En indsatsplan kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Retsvirkning En indsatsplan indeholder ikke nye retsvirkninger ved administration af lovgivningen. Frederikshavn kommune er forpligtiget til at gennemføre indsatsplanen og skal følge indsatsplanens retningslinjer ved administration efter lovgivningen. Øvrige myndigheder kan inddrage indsatsplanens retningslinjer med betydelig vægt ved skønsmæssige afgørelser. I det følgende beskrives hvilken betydning indsatsplanen kan få for henholdsvis berørte lodsejere, vandværker og kommunen. For en mere udførlig beskrivelse af indsatsplanens retsvirkning henvises til vandforsyningslovens 13 a-d. Lodsejere m.fl. Kommunen eller vandværket kan indgå aftaler med ejere eller indehavere af andre rettigheder over en ejendom om dyrkningspraksis eller andre restriktioner i arealanvendelsen. Aftaler skal som udgangspunkt indgås frivilligt, og de kan tinglyses på ejendommen. Aftaler indgås mod erstatning. Vandværker Hvis et vandværk ønsker at indgå aftale med ejere eller indehavere af andre rettigheder over en ejendom om dyrkningspraksis eller andre restriktioner i arealanvendelsen, skal vandværket først orientere kommunen. Kommunen har herefter en frist på to uger til at gøre indsigelse. 96

97 Hvis kommunen indgår en sådan aftale om dyrkningspraksis eller giver pålæg om dyrkningsrestriktioner efter MBL 26a, se nedenfor, kan vandværket efter en høring blive pålagt helt eller delvist at betale erstatningsbeløbet i forbindelse med aftalen. Kommunen Indsatsplanen må ikke stride mod Frederikshavn kommunes kommuneplan, vandforsyningsplan eller Statens vand- og naturplaner for området. Kommunen kan indgå aftaler med ejere eller indehavere af andre rettigheder over en ejendom om dyrkningspraksis eller andre restriktioner i arealanvendelsen. Når der er vedtaget en indsatsplan for et område kan kommunen, hvis der ikke kan opnås en aftale på rimelige vilkår, endeligt eller midlertidig mod fuldstændig erstatning pålægge ejeren af en ejendom i området de rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat eller pesticider (MBL 26a). Ved kommunens pålæg af rådighedsindskrænkninger skal de meddelte pålæg respekteres af indehaveren af enhver rettighed over ejendommen, med mindre andet bestemmes i det enkelte tilfælde. Kommunen kan for ejerens regning lade et pålæg tinglyse på ejendommen. Hvis pålægget bortfalder skal kommunen lade det aflyse af tingbogen. Staten Miljøministeren kan indenfor indsatsområder med hensyn til nitrat fastsætte regler om godkendelsesordninger for etablering eller udvidelser af husdyrhold og regler til begrænsning af eller forbud mod tilførsel af husdyrgødning og affaldsstoffer. Disse reguleringer medfører ikke erstatning. Andre lovbestemmelser For at gennemføre indsatserne i denne plan kan kommunerne bl.a. anvende de regler, der er nævnt nedenfor. Kommunen kan generelt give påbud over for aktiviteter, som skønnes at indebære en nærliggende risiko for væsentlig forurening (Miljøbeskyttelsesloven, 42). Påbud om ændring af vaske- og påfyldningspladser i landbruget. Tilladelser til etablering af vaske- og påfyldningspladser gives i medfør af 19 i MBL og kan jf. 20 ændres eller tilbagekaldes uden erstatning ved fare for forurening af vandforsyningsanlæg. Påbud om sløjfning af ubenyttede brønde og boringer Kommunen kan give påbud til den enkelte lodsejer om foranstaltninger til beskyttelse af vandet i et vandindvindingsanlæg mod forurening eller påbud om sløjfning af overflødige brønde og boringer (Bekendtgørelse om udførelse af boringer og brønde på land). Påbud om reparation eller sløjfning af olietank 97

98 Kommunen kan give påbud til den enkelte grundejer om at reparere eller sløjfe en olietank, hvis den tydeligt fremstår i dårlig stand. Kommunen kan forbyde etablering af nye nedgravede olietanke, hvis der er en særlig risiko for forurening af grundvandet eller nærliggende indvindingsanlæg (Bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, mv.). Påbud efter Miljøbeskyttelseslovens 24 Kommunen kan give påbud eller nedlægge forbud for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand. Påbuddet gives mod erstatning. 98