Hvordan minimeres forureninger ved ledningsarbejder og hvorfor er det vigtigt?
|
|
|
- Børge Andresen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvordan minimeres forureninger ved ledningsarbejder og hvorfor er det vigtigt? Hans-Jørgen Albrechtsen Óluva K. Vang Charlotte B. Corfitzen Bo Lindhardt Nordvand A/S Dansk Vand Konference.-2. november 20 Radisson Blu Scandinavian Hotel Aarhus Baggrund Påvisning af indikatororganismer længe efter forureningen har fundet sted: Århus (2002), Vanløse-Brønshøj, Kirkelte i Nordsjælland Nordvand A/S 2006: høje kimtal ved ledningsrenovering? E. coli og coliforme IKKE påvist!
2 Formål Ledningsrenovering i Nordvand A/S Analyse af cases i Nordvand A/S Observation og analyse af procedurer for ledningsrenovering Risici ved ledningsrenovering feltundersøgelser Overlevelse af indikatororganismer og patogener i drikkevand Effekt af rørmaterialer: PE, PEX, silicone, støbejern Effekt af biofilm: rør med og uden biofilm Renoveringsetaper i Nordvand A/S (2006) Sønderegnen: 6 uger (juni-juli) Vesterdalen: 7 uger (juli-august) Mindevej: 3 uger (august-september) (Bernstorffsvej: 3 mdr. (juni-september)) - renset med svamp - kraftig skylning Kortvarige forureninger: Mylius Erichsens Alle: højt kimtal i referenceprøve Høeghsmindvej: slutmuffe (<2 uger) Dahlenstræde: stillestående vand/stor ledning 2
3 Kimtal (Gær) (CFU/ml) Renoveringsetaper i Nordvand A/S (2006) Sønderegnen: 6 uger (juni-juli) Vesterdalen: 7 uger (juli-august) Mindevej: 3 uger (august-september) (Bernstorffsvej: 3 mdr. (juni-september)) - renset med svamp - kraftig skylning 0000 Vesterdalen (. juli august 2006) Kortvarige forureninger: Mylius Erichsens 000 Alle: højt kimtal i referenceprøve Høeghsmindvej: slutmuffe (<2 uger) Kim22 00 Dahlenstræde: stillestående vand/stor ledning 0 Renses med svamp (Døgn) Renset med svamp 2 døgn før Flow øges døgn før Kimtal 22 Kimtal 37 Ref.værdi kimtal 37 Ref.værdi kimtal 22 Kim37 Analyse af data (Nordvand A/S) Mikrobiel drikkevandskvalitet Nye rør Referenceprøver Parametre: Kim22 Kim37 Coliforme E. coli Temperatur 3
4 Kimtal (Gær) (CFU/ml) Tid (døgn) Kimtal (Gær) (CFU/ml) Tid (døgn) Renoveringsetaper : Rørdiameter Renoveringsmetode Rørtype Årstid/temperatur Sammenhæng mellem forureningsvarighed og rørdiameter Ø (mm) Renoveringsetaper : Rørdiameter Renoveringsmetode Rørtype Årstid/temperatur Kimtal Sammenhæng mellem forureningsvarighed Kimtal og rørdiameter Temperatur Temperatur Ø (mm)
5 Risici ved ledningsrenovering Tabel : Over sigt over r isici ved l edningsr enover ing. Stadie Risici Inden renovering Opbevaring af rør: ødelagte rørpropper m.v. Under renovering Rørføring indtrængen af jord/vand/boremudder Svejsning: afspritning og dannelse af vulst T ilslutning af hovedledning indtrængen af vand/jord fra udgravede huller Åbning for vand ophvirvling af sediment Efter renovering Afsmitning af organisk materiale fra PE-rør Andet AOC-indhold i vandet: eftervækst af bakterier Høj temperatur: eftervækst af bakterier Uheld Boring ind i andre ledninger Foto: H-J Albrechtsen Foto: H-J Albrechtsen 5
6 Konc. (CFU/ml) Konc. (CFU/ml) Konc. (CFU/ml) Feltundersøgelser i udgravede huller Vandtyper: Drikkevand fra ledning Overfladevand efter nedbør Analyser Kim22 (ISO 6222) Kim37 (ISO 6222) R 2 A Coliforme (Colilert-8) E. coli (Colilert-8) Enterokokker (Enterolert-E) Temperatur Feltundersøgelser i udgravede huller Kimtal Kimtal 22 R 2 A.E+08.0E+07.5E E E E E+05.E E E+04.E E+03.E+02.E+00.E+08.E+06.E+04.E+02.E E+06.7E+05.E E E+04 Drikkevand Overfladevand Kimtal 37.E+06 3.E+05 Drikkevand Overfladevand.E E E E+03.8E+03.E+02.E+00 Drikkevand Overfladevand 6
7 Konc. (enterokokker/00 ml) Konc. (coliforme/00 ml) Konc. (E. coli /00 ml) Konc. (coliforme/00 ml) Konc. (E. coli /00 ml) Feltundersøgelser i udgravede huller Coliforme/E. coli: høje konc. om efteråret Colilert-8 (coliforme) Colilert-8 (E. coli ) Drikkevand Overfladevand Drikkevand Overfladevand Feltundersøgelser i udgravede huller Coliforme/E. coli: høje konc. om efteråret Colilert-8 (coliforme) Enterolert-E (enterokokker) Colilert-8 (E. coli ) , i.m Drikkevand Overfladevand Drikkevand Overfladevand Drikkevand Overfladevand 7
8 Feltundersøgelser i udgravede huller Resultater Årtidsvariation Vand af forskellig oprindelse Høje kimtalskoncentrationer Coliforme, E. coli, enterokokker Forurenet drikkevand Hvor længe kan indikatororganismer og sygdomsfremkaldende bakterier overleve i drikkevand? Under hvilke forhold overlever de styrende faktorer? effekt af rørmateriale effekt af biofilm 8
9 Forsøgsopstilling Flaskeforsøg Rørforsøg Testorganismer Escherichia coli Mest anvendte indikatororganisme Klebsiella pneumoniae coliform gruppe opportunistisk patogen Indikatorer Campylobacter jejuni Forurening af vandforsyninger i DK 996: 2400 syge 2007: 40 syge 2009:?? syge 200:?? syge Patogen 9
10 Konc. (CFU/ml) Forsøgsbetingelser Metode kvantitative E. coli og K. pneumoniae: MacConkey agar og Colilert-8 C. jejuni: Abeyta Hunt Bark agar Kimtal (R 2 A) og total ATP Startkoncentration E. coli og K. pneumoniae: 0 2 celler/ml C. jejuni: 0 3 celler/ml Temperatur: 0ºC og 5ºC Testvand: frisk produceret drikkevand Effekt af rørmateriale nye rør 000 E. coli ATCC silicone Testvand PEX PE Tid (døgn) 0
11 Konc. (CFU/ml) Effekt af rørmateriale nye rør 000 K. pneumoniae E. coli ATCC M&R 25922nr. 00 Testvand 0 Testvand PEX PE PEX 0. silicone PE silicone Tid Tid (døgn) Rør fra ledningsnettet
12 Conc. Konc. (CFU/mL) (CFU/ml) Conc. Konc. (CFU/mL) (CFU/ml) Nye rør (flaskeforsøg) vs. rør fra ledningsnettet E. E. coli coli i i drikkevand med i PE-rør PE (996) PE (2003) PE (2008) PE (nye PE (nye rør) rør) Time Tid (døgn) (days) Nye rør (flaskeforsøg) vs. rør fra ledningsnettet K. E. pneumoniae E. coli coli i i drikkevand i drikkevand med i PE-rør i PE-rør PE (996) PE (2003) PE (2008) PE (nye PE (nye rør) rør) Time Tid (døgn) (days) Ingen forskel i konc. af E. coli og K. pneumoniae 2
13 Konc. (CFU/ml) Konc. (CFU/ml) Rør fra ledningsnettet 00 E. coli ATCC PE (996) PE (2003) PE (2008) Støbejern (98) Støbejern (93) Tid (døgn) E. coli blev kun påvist i 2 uger i støbejernsrør Rør fra ledningsnettet C. jejuni PE (2003) PE (996) PE (2008) Støbejern (93) Støbejern (98) Tid (døgn) C. jejuni blev påvist i op til 3-5 døgn i drikkevand 3
14 Konc. (CFU/cm 2 ) Biofilm PE og støbejernsrør fra ledningsnettet: Kolonisering af E. coli og K. pneumoniae i biofilm Biofilm E. coli kolonisering af moden biofilm PE (996) PE (2003) PE (2008) Støbejern (93) Støbejern (98) Tid (døgn) Højere kolonisering i ældre PE rør Højere kolonisering af biofilm i støbejernsrør C. jejuni blev ikke påvist i biofilmen 4
15 Nordvand A/S Procedureændringer: Ny prop ved styret underboring (aug. 2006) Revideret skylningsprocedure (jan./feb. 2007) Gennemgang af procedurer for ledningsrenovering Renoveringsetaper Renoveringer Høje kimtal 2006 (juni-dec): (jan-dec): (jan-dec):
16 Renoveringsetaper Nordvand A/S vs. ekstern entreprenør NB lille datagrundlag Antal succesfulde og ikke succesfulde renoveringer fordelt på entreprenør Nordvand A/S Mikrobiologiske kvalitetskrav opfyldt 3 Ekstern Mikrobiologiske krav ikke opfyldt Konklusioner Vand, som har været i kontakt med miljøet (udgravede huller), må ikke komme i kontakt med rørenes inderside Indikatororganismer kunne påvises i lang tid (>4 uger) i både vandfase og biofilm Patogen bakterie kunne påvises i vandfasen i 3-5 døgn risiko!!! Procedureændringer har øget sikkerhed ved renovering af vandledninger i Nordvand A/S 6
17 Anbefalinger til vandforsyninger - ledningsrenovering Rør må ikke forurenes under opbevaring Ledningsrenoveringen så kontrolleret som muligt Faste og klare procedurer for renovering af vandledninger Procedurer for aktion hvis mikrobiologiske krav ikke opfyldes hvis proceduren for ledningsrenovering ikke går som planlagt Mikrobiologiske drikkevandskvalitet i ny ledning analyseres og godkendes inden kobling til ledningsnettet Personalet trænes i hygiejne: procedurer gennemgås jævnligt nyansat personale Bevidsthed hos personale om mikrobiologiske forureninger følgerne for borgere økonomiske konsekvenser for vandforsyningen Overlevelse af indikatororganismer patogener i ledningsnet Tak til Nordvand A/S: Bo Lindhardt Mads Broe Pedersen m.fl. 7
18 Temadag Sensorer for drikkevandskvalitet hvor langt er vi? Afslutningskonference for SENSOWAQ 25 januar 202 DTU 8
Drikkevandssediment en kilde til bekymring?
Drikkevandssediment en kilde til bekymring? Sarah C.B. Christensen I samarbejde med VandCenter Syd og Halsnæs Vandforsyning A.m.b.a. Medforfattere: Marta Munk Tønder, Lene Crafack, Erik Arvin, Erling Nissen
Overlevelse af indikatororganismer og patogener i ledningsnet
Overlevelse af indikatororganismer og patogener i ledningsnet Óluva Karin Vang, Charlotte Bettina Corfitzen og Hans-Jørgen Albrechtsen Institut for Vand og Miljøteknologi, Danmarks Tekniske Universitet,
Mikrobiel vandkvalitet i rentvandsbeholdere efter inspektion og rensning. Sarah C. B. Christensen, DTU Miljø Anne Esbjørn, VandCenter Syd
Mikrobiel vandkvalitet i rentvandsbeholdere efter inspektion og rensning Sarah C. B. Christensen, DTU Miljø Anne Esbjørn, VandCenter Syd Baggrund VandCenter Syd ønsker at rentvandsbeholdere, umiddelbart
Dokumenteret DrikkevandsSikkerhed
Dokumenteret DrikkevandsSikkerhed Torsdag den 21. februar 2019 EnviNa temadag Forebyggelse af forureningshændelser Fastlagte procedurer bl.a. med fokus på hygiejne / drikkevandssikkerhed Dokumentation
NOTAT. Kontrol af kvaliteten af drikkevand i enkeltindvindinger
NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-401-00204 Ref. LMU Den 21. september 2012 Kontrol af kvaliteten af drikkevand i enkeltindvindinger 1. Ejerens ansvar Ejeren af en brønd eller boring,
Afrunding af BactiQuant temadag 20. sept. 2011.
Afrunding af BactiQuant temadag 20. sept. 2011. Indhold INDLEDNING 2 BEREDSKAB OG ANALYSEMETODER 2 DRIFT OG VEDLIGEHOLD 6 RÅVAND 7 LEDNINGSRENOVERINGER 9 1 Indledning På BactiQuant temadagen d. 20. september
Recipient og Sundhed. -Kvantitativ evaluering af vandkvaliteten og sundhedsrisiko ved overvømmelser i Danmark
Recipient og Sundhed -Kvantitativ evaluering af vandkvaliteten og sundhedsrisiko ved overvømmelser i Danmark PhD studerende Signe Tanja Andersen EVA temadag 11 Mar 2013 Vejledere Professor Hans-Jørgen
Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten
Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører
AFGØRELSE i sag om Faaborg-Midtfyn Kommunes påbud om skærpet kontrol på Bøjdenvejen 108, 5750 Ringe
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 [email protected] www.nmkn.dk 24. maj 2012 J.nr.: NMK-42-00296 (tidl. NMK-42-00225) Ref.: trmas/gom AFGØRELSE i sag om Faaborg-Midtfyn Kommunes påbud
Nye hurtigmetoder til påvisnings af mikrobielle forureninger i drikkevand
Nye hurtigmetoder til påvisnings af mikrobielle forureninger i drikkevand Peter Sektion for Miljøteknologi Institut for Kemi og Bioteknologi Aalborg Universitet Slide 1 1 af 31 Nye hurtigmetoder Tak til
Sundhedsstyrelsens og Naturstyrelsens erfaringsopsamling om. Mikrobiologiske drikkevandsforureninger 2011
Sundhedsstyrelsens og Naturstyrelsens erfaringsopsamling om Mikrobiologiske drikkevandsforureninger 2011 December 2012 Indholdsfortegnelse 1. Resumé...2 2. Baggrund...3 3. Regelgrundlaget...3 4. Mikrobiologiske
METANFJERNELSE I VANDVÆRKER- UNDERSØGELSE AF MIKROBIEL VÆKST
METANFJERNELSE I VANDVÆRKER- UNDERSØGELSE AF MIKROBIEL VÆKST Kandidatspeciale 2008 Udarbejdet af: Thorbjørn Ertbølle Olafsson Vejleder: Hans-Jørgen Albrechtsen INDLEDNING Problemer relateret til behandling
Drikkevandsforureninger 2010. Opgørelse af sager behandlet af Embedslægerne
Drikkevandsforureninger 2010 Opgørelse af sager behandlet af Embedslægerne Organisation Embedslægerne arbejder i Sundhedsstyrelsens lokalkontorer i regionerne Der er lokalkontorer i følgende byer: Embedslægerne
Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten
Miljø og Teknik Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Drikkevand August 2014 Tilsyn Miljø og Teknik fører tilsyn med drikkevandet
Forenklet kontrol af drikkevand
Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! September 2007 Forord De gældende bestemmelser om drikkevand skal sikre alle forbrugere drikkevand af god kvalitet, og der skal derfor
Fødevarelovgivningens rammer for rensning og genbrug af vand
Fødevarelovgivningens rammer for rensning og genbrug af vand Eva Høy Engelund, ph. d. (food science) Miljø og Toksikologi, DHI [email protected] 4516 9096 18. Marts 2015, Odense Indhold Hvor findes reglerne,
Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105
Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Emne: Forbrugerinformation Ifølge 28 i bekendtgørelse nr. 1024 af 31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg skal vandværkerne stille
Tilladelse til forlænget drift af UV-anlæg ved afgang fra Tinghøj Højdebeholderanlæg
Miljøafdelingen Gladsaxe Kommune Rådhus Allé 7, 2860 Søborg Telefon: 39 57 59 29. E-mail: [email protected] HOFOR A/S Ørestads Boulevard 35 2300 København S 20. november 2014 Tilladelse til forlænget drift
Forenklet kontrol af drikkevand
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: [email protected] Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! Juni 2013 Forord De gældende
Risikostyring i vandforsyningen
Risikostyring i vandforsyningen Hans-Jørgen Albrechtsen Professor, Cand. scient, PhD Vand i Byer, HA3 Klimausikkerhed TI, Taastrup 17. Sep. 2010 Er der risiko? ust 20 Borgerne i Tune fik ren besked på
Miljøministeriets bekendtgørelse 1024: Vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. 2. Hvilke undersøgelser, der skal foretages af vandet.
Vandkvalitet: Miljøministeriets bekendtgørelse 1024: Vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. 1. Kvalitetskrav, som drikkevand og vand, hvortil der stilles særlige kvalitetskrav, herunder vand til
Vandkvalitet og kontrol
Vandkvalitet og kontrol For at sikre forbrugerne drikkevand af god kvalitet føres der løbende kontrol med såvel kvaliteten af grundvandet i indvindingsboringer som af drikkevandet på vandværkerne og hos
Hvilke krav er der til vandkvalitet i fødevarelovgivningen? Helle Buchardt Boyd, Seniortoksikolog, cand.brom.
Hvilke krav er der til vandkvalitet i fødevarelovgivningen? Helle Buchardt Boyd, Seniortoksikolog, cand.brom. [email protected] 4516 9097 Juni 2014 Indhold Hvad siger hygiejneforordningen om kravene til
Døgnprøvetager. Bedre overvågning af drikkevand og kildeopsporing af mikrobiologiske forureninger
Døgnprøvetager Bedre overvågning af drikkevand og kildeopsporing af mikrobiologiske forureninger Styrket kontrol med døgnprøvetageren Med en døgnprøvetager er det muligt at udtage et større prøvevolumen
Attrup Vandværk. Kontrolprogram
Attrup Vandværk Kontrolprogram 2018-2022 Indhold GENERELLE MÅL...3 KONTROLPROGRAM...4 Analysepakker...4 Indberetningsforpligtigelse...4 Analysekalender...5 Analyseadresser og kontaktinfo...5 Analysepakkeparametre...7
Håndhævelsesvejledning for opfølgning ved konstatering af utilfredsstillende drikkevandskvalitet for vandforsyningsanlæg < 3.000 m 3 /år.
1 Håndhævelsesvejledning for opfølgning ved konstatering af utilfredsstillende drikkevandskvalitet for vandforsyningsanlæg < 3.000 m 3 /år. 1. Lovgivning Lovgrundlaget for drikkevandskvalitet på enkeltanlæg:
Drikkevandssensorer 2016
Drikkevandssensorer 2016 Teknisk gennemgang af målemetoder Vandhuset, 27. januar 2016 Loren Ramsay, VIA Engineering Monitering Vi vil gerne monitere for bakterier i vores drikkevand. Men kan vi blive mere
Drikkevand fra DIN Forsyning i 2017
Drikkevand fra DIN Forsyning i 2017 I Esbjerg Kommune er der i 2017 udpumpet og distribueret 7,0 mio. m 3 drikkevand til vores kunder. I Varde Kommune er der tilsvarende udpumpet 1,7 mio. m 3. Vandet indvindes
DNA fingeraftryk: Hvordan kan vi bruge DNA - baserede metoder ved drikkevandsforureninger? Anna Krestine Nørgaard Teknologisk Institut
DNA fingeraftryk: Hvordan kan vi bruge DNA - baserede metoder ved drikkevandsforureninger? Anna Krestine Nørgaard Teknologisk Institut INTRODUKTION Teknologisk Institut; - Hvem er vi?! Anvendte metoder
Natur, Miljø og Trafik Påbud om forbedret vandkvalitet
KALK RØRVIG ApS Unionkul A/S Kalkbrænderiløbskaj 4 2100 København Ø Den 10. december 2014 Natur, Miljø og Trafik Påbud om forbedret vandkvalitet Odsherred Kommune sender hermed et påbud om at forbedre
Ice Pigging & Beyond MUDP - Projekt
Ice Pigging & Beyond MUDP - Projekt Guðmundur Andrésson Agenda Indledning Deltagere i projektet Hvorfor rensning af vandledninger? Nuværende praksis Intro til Ice Pigging metoden MUDP projektet, formål
Besøg. Fredensborgværket
Besøg Fredensborgværket Indhold Historien om Fredensborgværket 3 Data på vandværket 4 Vandets kredsløb 6 Fra grundvand til drikkevand 8 Kontrol af dit drikkevand 11 Historien om Fredensborgværket Fredensborgværket
Arbejde med vandledninger
Arbejde med vandledninger > Retningslinjer til dig, der arbejder med vandledninger Vi sikrer sundt vand Til hvem I denne pjece kan du læse om de retningslinjer, som du skal overholde, når du arbejder med
Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium
Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Drikkevandets hovedbestanddele Farvetal Et højt farvetal er udtryk for, at vandet ikke er farveløst, men mere eller mindre gulligt.
Undersøgelse af: Mikrobiologiske drikkevandsforureninger 2000-2002 omfang, årsager, aktion og sygdom
Undersøgelse af: Mikrobiologiske drikkevandsforureninger 2000-2002 omfang, årsager, aktion og sygdom Kolofon Titel : Mikrobiologiske drikkevandsforureninger 2000 2002 - omfang, årsager, aktion og sygdom
Vand parameter beskrivelse
Vand parameter beskrivelse Farve Vandets farve har ikke i sig selv en sundhedsmæssig betydning, men har selvfølgelig en betydning for indtrykket af drikkevandets kvalitet - se også jern, mangan og NVOC.
Danva Forsyninstræf Marts 2015
Danva Forsyninstræf Marts 2015 Kalundborg Forsyning Hans-Martin Friis Møller, Direktør Top-Interessenterne 1 Sikker drift Kalundborg Forsyning A/S er et selvstændigt aktieselskab, som blev dannet januar
Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker
Vorup Vandværk A.m.b.a. Kontrolprogram 2018-2023 Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker Sætninger med rød skrift er noget vandværkerne skal
Administrationsgrundlag for Badevand
Administrationsgrundlag for Badevand Godkendt Udvalget for Klima og Miljø 22. februar 2011 1 INDHOLD I ADMINISTRATIONSGRUNDLAGET... 2 2 LOVGRUNDLAG... 2 3 MYNDIGHEDENS ROLLE... 2 3.1 Det politiske råderum...
VALG AF DRIKKEVANDSRØR I FORURENEDE OMRÅDER
VALG AF DRIKKEVANDSRØR I FORURENEDE OMRÅDER Dansk Vand Konference, november 2016 Rikke Linding Berg, HOFORs Miljøsektion PROBLEMSTILLING Drikkevandsrør findes i forskellige materialer hvilke rør skal anvendes,
Drikkevandsforurening hos Nordvand November 2010
Drikkevandsforurening hos Nordvand November 2010 10. maj 2011 Dato 10. maj 2011 Forfatter Nordvand v. Bo Lindhardt, Annika Lindholm, Mette Pil Jensen Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Sammenfatning...
Bakteriesensor til on-line identifikation/bestemmelse af mikrobiel drikkevandskvalitet
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 11, 2016 Bakteriesensor til on-line identifikation/ Bentien, Anders; Tilsted Mogensen, Claus; Østergaard, Else-Marie; Vang, Óluva Karin; Albrechtsen, Hans-Jørgen Publication
Orientering vedr. myndighedsforhold. Ved Kristine Lohmann Pedersen og Lene Milwertz.
Orientering vedr. myndighedsforhold Ved Kristine Lohmann Pedersen og Lene Milwertz. Underretningsforpligtigelse Hvis vandets kvalitet ikke er i overensstemmelse med de fastsatte krav, skal Vandværket straks
Vejledning om håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre
Vejledning om håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2005 Indhold INDHOLD 3 1 FORORD 5 2 INDLEDNING 7 2.1 MÅLGRUPPE 7 2.2 VANDFORSYNINGSANLÆG
Vejledning om håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre
Vejledning om håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2004 Indhold INDHOLD 3 1 FORORD 5 2 INDLEDNING 7 2.1 MÅLGRUPPE 7 2.2 VANDFORSYNINGSANLÆG
Mikrobiel forurening og kloring i vandforsyninger - Undersøgelse af eftervækst som følge af kloring i et modelsystem
Kandidatspeciale Mikrobiel forurening og kloring i vandforsyninger - Undersøgelse af eftervækst som følge af kloring i et modelsystem Ole Ambrosius s021891 Kasper Juel-Berg s021656 27. Maj 2008 ii Resume
Hygiejnepjece. Hygiejnepjece
Hygiejnepjece Hygiejnepjece Hvem skal kende retningslinjerne for hygiejne? Hvad skal du vide noget om? Som medarbejder hos Nordvand kan du have direkte eller indirekte indflydelse på kvaliteten af drikkevandet,
Appendiks D Kloring og udtagning af vandprøver m.v.
Entrepriseaftale 2011 Side 1 af 9 D Kloring og udtagning af vandprøver m.v. Eksempel på Klorskema (1 side) Procedure for kloring m.v. (7 sider) Entrepriseaftale 2011 Side 2 af 9 Eksempel på klorskema:
Anvendelse af Bactiquant metoden i danske vandforsyninger
Anvendelse af Bactiquant metoden i danske vandforsyninger Af Morten Miller, Mycometer A/S præsenteret af Morten Due, R. Dons' Vandanalytisk Laboratorium Præsentation Kort intro til Mycometer Bactiquant
Gundsømagle Vandværk Ladegårdsvej 11 Gundsømagle. Fremsendt pr. mail til [email protected] og gugger41@gmail.
Ladegårdsvej 11 Gundsømagle 4000 Roskilde Fremsendt pr. mail til [email protected] og [email protected] Natur og Miljø Køgevej 80 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 [email protected]
Mikrobiel kvalitet og desinfektion
20 Mikrobiel kvalitet og desinfektion Grundvand og overfladevand, der anvendes som råvand på vandværker, indeholder altid mikroorganismer i forskellige koncentrationer. Drikkevand indeholder således som
