IKT Bekendtgørelsen. Klassificering i Revit

Transkript

1 7. Semester speciale / 7. Semester thesis Bygningskonstruktøruddannelsen / Bachelor of Architectural Technology and Construction Management VIA University Collage, Campus Holstebro Jesper Hansen Studie nr Vejleder: Christian Vedel Andersen Afleverings dato: Tegn: / 29,17 sider. IKT Bekendtgørelsen Klassificering i Revit Figur 1 - Illustration fra Brandt

2 TITELBLAD TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE RAPPORT TITEL: IKT Bekendtgørelsen, Klassificering i Revit VEJLEDER: Christian Vedel Andersen FORFATTER: Jesper Hansen DATO/UNDERSKRIFT: 24/ STUDIENUMMER: OPLAG: 2 SIDETAL (à 2400 anslag): 29,17 GENEREL INFORMATION: All rights reserved - ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Dette speciale er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives 2

3 FORORD Specialet er en del af det afsluttende 7. Semester i forbindelse med min uddannelse som Bygningskonstruktør, eller Bachelor of Architectural Technology and Construction Management. Det overordnede emne i rapporten er IKT-Bekendtgørelsen. Emnet vækkede min interesse i forbindelse med mine arbejdsopgaver i min 6. Semester praktik, hvor jeg havde ansvar for opsætningen af tegnestuens Revit template. IKT og BIM er noget samtlige tegnestuer rundt om i landet skal til, at forholde sig til. Derfor mener jeg det er vigtigt, at få belyst emnet fra alle mulige vinkler. Derfor betragter dette speciale IKT fra en anden vinkel end mange andre vejledninger og specialer. Specialet ledes fra start til slut hen mod opsætningen af klassifikationen af elementer og objekter og hvordan den projekterendes arbejde med dette gøres nemmere. Jeg vil gerne takke Kenneth Højbjerg fra tegnestuen Bjerg Arkitektur A/S, som er uddannet bygningskonstruktør og certificeret IKT koordinator. Hans ansvarsområder på tegnestuen er IKT og BIM ledelse. I forbindelse med dette speciale har jeg brugt hans erfaring med IKT, BIM og Revit som min empiri. 3

4 ABSTRACT This thesis is about Information and communications technology and what we as building advisors need to focus about when we work with ICT and the setup of it in our drawing programs. My problem statement has been: What is it important to be aware of when using Information and communications technology and Building information modelling? As a building advisor how should we deal with ICT in the process of starting a new building project. How do we use ICT and the digital construction when building the companies Revit template. The thesis explains the most important sections of the Danish ICT order and that we as building advisors should focus on when starting a new ICT based building project. The thesis also shows how we setup a Revit template with focus on the classification system of the ICT. The thesis conclusion is the dialogue about ICT between the partners in the building project. And that building advisors need to look at the Revit template setup at a perspective. 4

5 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Abstract Indledning Baggrundsinformation og præsentation af emnet Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Problemformulerende spørgsmål Afgrænsning Valg af teoretisk grundlag og kilder Valg af metode og empiri Specialets struktur og argumentation Hvad er DDB og IKT-BEK? Det Digitale byggeri IKT-Bekendtgørelsen Den gældende IKT-Bekendtgørelse IKT-bekendtgørelsens samkobling til BIM Delkonklusion Opstart af projekt med IKT IKT-ydelsesspecifikation D projektering og klassifikation systemer til IKT IKT-ydelsesspecifikation F Delkonklusion Implementeringen af revit Klassifikationsystem CCS CCS identifikation og grundlæggende regler for brugen af CCS Opsætning af parameter til et vægelement Udtræk af Data- og mængdeudtræk DelKonklusion Sammenfatning Konklusion Reflektering over teorier og metoder Perspektivering Billede liste Tabel liste Litteratur- og kildeliste

6 Bilag 1 - Begrebsliste Bilag 2 Interview med Kenneth Højbjerg Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål Bilag 3 Resultat af spørgeskema undersøgelse Bilag 4 Information og NTItools

7 1. INDLEDNING 1.1. BAGGRUNDSINFORMATION OG PRÆSENTATION AF EMNET Den moderne verden forøges ekspotentielt hver eneste dag. Implementeringen af teknologier samt digitale muligheder og løsninger tilføres vores fælles hverdag hvert eneste sekund. Byggebranchen i Danmark har indtil for år tilbage været tilbageholdende med sådanne ændringer til den digitale verden. Danske rådgivere, entreprenører, håndværkere og andre med tilknytning til byggebranchen, har i flere årtier gjort tingene på den gammeldags facon. Flertallet er ikke meget for ændringer, det er som om, at de er bange for det ukendte. Men hvorfor? Det Digitale Byggeri blev oprindeligt udviklet i en branchekoordineret indsats fra Det strategiske sigte var, at bygherren gennem sin kravstillelse er den eneste aktør, som kan gennemtvinge den ønskede udvikling af nye digitale standarder og samarbejdsformer. IKT-bekendtgørelsen er blevet revideret om et par gange siden - senest i april 2013, hvor også kommunale og regionale bygherrer blev omfattet. (Bips, Det Digitale Byggeri, 2013) IKT-bekendtgørelsen, har været længe under vejs, men det er først nu, efter den seneste revidering, at byggebranchen har indset at der virkelig skal tages stilling til den. Den bliver ikke modtaget med god vilje. Årsagerne er mange. Bygherre skal tage stilling til krav til den digitale del af byggeriet og de ved ikke hvad de skal bruge det til. Rådgivere konkurrere i mange tilfælde på tilfældige grundlag for projekter, sådan forlyder det sig. FRI(Foreningen af Rådgivende Ingeniører), skrev blandt andet følgende på deres hjemmeside i en artikel fra. d : IKT-bekendtgørelsen, der fastsætter kravene til Det Digitale Byggeri, er under revision. Væsentlige ændringer i forslaget er blandt andet: De oprindelige 10 krav er blevet til 5 krav, men med nogenlunde samme temaer. Der stilles krav om, at der udarbejdes fag- og fællesmodeller i 3D. Kravene til digitalt udbud og digital 7

8 aflevering er ændret på en hel del punkter, der bl.a. strammer kravene til aflevering. Høringssvar: FRI har i sit svar lagt vægt på, at kravet om udarbejdelse af 3Dmodeller vil være en unødig omkostning så tidligt i fasen. Udarbejdelsen er ikke gratis rådgivning og bør derfor betales af bygherren. FRI stiller i øvrigt spørgsmålstegn ved, hvorvidt bygherren opnår en øget værdi ved kravet. (Ingeniører), FRI(Foreningen af Rådgivende, 2011) Efter den seneste revision af IKT-bekendtgørelsen, hvor der er blevet lavet væsentlige ændringer, har FRI glattet deres holdninger til IKT-bekendtgørelsen ud. Men holdningen til IKT og Det Digitale Byggeri forbliver den samme. På et fyraftensmøde med fokus på IKT-bekendtgørelserne arrangeret af Konstruktør Foreningen og Bim-Gruppen Midtvest skrives følgende i invitationen: Med indførelsen af bekendtgørelserne nr. 118 af og nr. 119 af om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i byggeri, står branchen over for et opgør med traditionelle arbejdsmetoder. (Midtvest, Bim-Gruppen, 2014) Hvordan kan det være dette er så stort et problem, behøver det, at være så svært som det udtrykkes, i største delen af byggebranchen. De krav, der udgør hovedelementet i Det Digitale Byggeri, defineres og reguleres gennem Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i offentligt byggeri, nr. 118 af og Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i alment byggeri, nr. 119 af og deres tilhørende vejledninger. Bekendtgørelserne er også kendt under synonymet 8

9 IKT-bekendtgørelserne. Det fremgår af bekendtgørelserne og de tilhørende vejledninger, hvem der er omfattet af kravene. (Bygningsstyrelsen, IKT-Bekendtgørelsen, 2014) 1.2. BEGRUNDELSE FOR EMNEVALG OG FAGLIGT FORMÅL Specialets emnevalg bygger på min interesse for digitaliseringen af den projekterendes arbejdsopgaver, og min søgen efter muligheder og løsninger hvorpå man kan forbedre den projekterendes arbejde og tid. I forbindelse med min praktik hos Wullum Pasgaard A/S erfarede jeg hvor vigtig den projekterendes tid kan være og er. Der er ikke tid og penge til unødvendigt arbejde. Som ansvarlig for CAD på tegnestuen tænkte jeg straks i baner hvorpå vi kunne effektivisere. Dette er præcis hvad IKT-bekendtgørelsen og Det Digitale byggeri omhandler. Desværre er den gamle facon godt inkarneret hos dem som har været længe i bygge branchen. Som eksempel på den gamle facon har jeg taget udgangspunkt i et emne fra min praktik i Wullum Pasgaard. Noget som man vil synes er så simpelt som skravering på isolering, hvordan skal det se ud? Man kan hurtigt bruge tid, selv i et moderne tegneprogram som Revit, på at tegne batts isolering ind på sine tegninger. Derfor kan man spare ufatteligt meget tid ved, at bruge skravering som fx beskrevet af bips. Men skraveringerne fra bips er ikke pæne. For den garvede håndværker, betyder det noget? Men der er trods alt ikke tale om et maleri af Picasso. Det stod derfor klart, at emnet IKT-bekendtgørelsen var, hvad specialet skulle omhandle. På baggrund af den stadig meget mangelfulde forståelse af Det Digitale Byggeri og IKT-bekendtgørelsen blandt bygge branchen, ville det derfor være en god indgangsvinkel til specialet. Specialets formål og omdrejningspunkt er derfor, at belyse hvad man skal være opmærksom på i forbindelse med opsætningen og implementeringen af IKT i virksomhedens Revit template. Jeg vil prøve, at beskrive hvilke dele af IKT-BEK man skal være ekstra opmærksom på når man som IKT/CAD-ansvarlig på tegnestuen skal implementere, opdatere og vedligeholde en Revit template. Jeg vil diskutere, hvorfor man netop ikke skal være så bange for Det digitale byggeri. 9

10 Min holdning til emnet er helt klart, Det digitale byggeri er den eneste måde, at udvikle byggebranchen som vi kender den. Vejen frem til bedre byggerier, færre fejl og større udnyttelse af byggeriet efterfølgende er, at digitalisere projekteringen. Det faglige aspekt i specialet bliver således, at give læseren en større forståelse for IKTbekendtgørelsen, dens formål og hvordan man skal bruge den PROBLEMFORMULERENDE SPØRGSMÅL Hvad skal man være opmærksom på i forbindelse med implementeringen af IKT på en tegnestue, med fokus på brugen af Revit og opbygningen af en Revit template? Hvordan kæder de projekterende IKT-bekendtgørelsen og dens krav sammen med Revit, og hvordan behandler de deres bygnings model? HVAD SKAL MAN VÆRE OPMÆRKSOM PÅ I FORBINDELSE MED BRUGEN AF IKT OG BIM? HVORDAN TAKLER MAN SOM PROJEKTERENDE IKT I FORBINDELSE MED OPSTARTEN PÅ ET BYGGEPROJEKT? HVORDAN BRUGER MAN IKT OG DET DIGITALE BYGGERI I OPBYGNINGEN AF FIRMAETS TEMPLATE I REVIT? 1.4. AFGRÆNSNING Det Digitale byggeri og IKT-BEK har mange aspekter og sider der kan beskrives og analyseres. I dette speciale vil jeg ikke gå i dybden og beskrive IKT-BEK og dens opbygning og struktur. IKT-BEK angiver nogle krav som bygherren skal tage stilling til, og anvende i offentlig og alment byggeri. I dette speciale vil jeg tage udgangspunkt i den projekterendes udfordringer i forbindelse med IKT og BIM indholdet i byggeprojekter. Jeg vil lægge fokus på, hvor man som projekterende skal være opmærksom når man fx skal give tilbud på den rådgivende/projekterende del af et projekt. Opbygningen af en Revit Template er stort nok til et speciale i sig selv, derfor vil jeg fokusere på en begrænset del af denne. Helt bestemt vil jeg fokusere på brugen af klassificeringen af 3D 10

11 elementer og objekter der bruges i hovedkonstruktionerne. (Ydervægge, terrændæk, etagedæk, tag og vinduer.) Jeg vil gå i dybden med selve opsætningen af klassifikationssystemet i Revit og hvad det omhandler VALG AF TEORETISK GRUNDLAG OG KILDER Jeg har valgt at bruge byggestyrelsens vejledning til IKT-bekendtgørelsen, bips F102 IKT-ydelsesspecifikation samt cuneco s vejledninger. Byggestyrelsens vejledninger til IKT-bekendtgørelsen, er en vejledning udført at parter i byggebranchen som kan anses som videnskabelig argumentation. Jeg vil derfor holde mine undersøgelser op mod byggestyrelsens vejledninger og viden om Det Digitale Byggeri. Det anbefales, at tegnestuer følger bips anvisninger og tegningsstandarder. Hvis der projekteres ud fra samme grundlag, vil entreprenørerne få ensartet tegningsmateriale, hvilket vil gøre deres tilbudsfase mere ensartet, og måske medvirke til bedre tilbud med færre fejl og mangler. Når jeg skal flette IKT-bekendtgørelsen og Det Digitale Byggeri sammen med opbygningen af template i Revit. Iht. CCS, vil jeg bruge cuneco s vejledninger om CCS VALG AF METODE OG EMPIRI For at kunne begrunde min teori om, at branchens parter stadig er i tvivl om brugen af Det Digitale Byggeri og IKT-bekendtgørelsen vil jeg gennem spørgeskemaer fremskaffe kvantitativt data. Formålet med disse data er, at finde ud af præcist hvor meget bygge branchens parter ved om emnet. Jeg vil samtidig interviewe en BIM-ansvarlig fra en tegnestue som har gennemgået hele processen fra en tegnestue som tænker på den gammeldags facon til en nu 100% BIM fokuseret tegnestue. Denne kvalitative data vil jeg bruge til, at analysere og forklare, hvad man skal have fokus på i forbindelse med implementeringen af IKT og BIM på tegnestuen. Her vil jeg også analysere, hvordan man kan opbygge dele af sin Revit template. Igennem min praktik hos Wullum Pasgaard A/S stod jeg selv for opbygningen af Revit templaten, Dette arbejde er jeg fortsat med efterfølgende. Derfor har jeg erfaret, hvordan implementeringen fx kan gøres, men også hvordan man kan gøre denne endnu 11

12 bedre. Sammen med de data jeg vil få fra mit interview med en BIM-ansvarlig på en anden tegnestue vil jeg sammenligne, hvad der set fra mit perspektiv er vejen frem til det bedste resultat SPECIALETS STRUKTUR OG ARGUMENTATION Specialet er overordnet delt ind efter følgende struktur. 1. Indledning med problemformulering. 2. Hovedafsnit med del-konklusion. 3. Konklusion. 4. Reflektering over teorier og metoder. 5. Perspektivering. Indledningen danner grundlag for emnet og beskriver, hvorfor netop specialet har betydning. Indledningen danner således grundlag for problemformulering. Samtidig beskrives de valg af, teori, metoder og empiri der er brugt i specialet. Hovedafsnittene er opdelt i mindre afsnit som hver beskriver, analysere eller diskutere emner som har relevans for, at kunne besvare problemformuleringen. Der vil efter hvert hovedafsnit være en del-konklusion. De enkelte afsnit omhandler: Hovedafsnit 2. Hvad er DDB og IKT-BEK, er et afsnit som kort beskriver hvad DDB og IKT-BEK er, for at give læseren en forståelse om disse emner. Samtidig sammenkobles IKT-BEK her til BIM. Hovedafsnit 3. Opstart af projekt med IKT, er et afsnit som sætter fokus på hvad man skal være opmærksom på ved opstarten af et byggeprojekt med IKT. Samtidig leder det specialet hen til næste hovedafsnit, ved kort beskrivelse af klassifikationssystemer. Hovedafsnit 4. Implementeringen af Revit, er specialets sidste hovedafsnit inden der er en sammenfatning efterfulgt af en konklusion. Afsnittet er det specialet arbejder hen imod, og sætter fokus på, hvordan den projekterende kan udarbejde klassifikationsdelen af en Revit template opbygning. 12

13 Konklusion er det endelig svar på problemformuleringen, og vil derfor være afslutningen på rapporten. Jeg vil til sidst i specialet efter konklusionen reflektere over mine teorier og metoder, for at få et overblik over om de blev brugt efter min hensigt med disse. Sidst vil jeg perspektivere mit speciale, for at beskrive om der var andre udviklinger mit speciale kunne have fået undervejs, og hvad det ville have betydet. 13

14 2. HVAD ER DDB OG IKT-BEK? I dette afsnit vil jeg give en introduktion til DDB og IKT-BEK. Jeg vil forklare hvad formålet er med DDB og give en forståelse for hvad der danner grundlag for, mit speciale. Først vil der være en beskrivelse af hhv. DDB og IKT-BEK, efterfulgt af underafsnit hvordan disse hænger sammen med BIM DET DIGITALE BYGGERI Det digitale byggeri var et regeringsinitiativ som startede tilbage i 2003 og har været lang tid under vejs. Formålet var, at trække IT-anvendelsen i byggeriet frem gennem ensartede krav fra de offentlige bygherre. Fremgangsmåden var, at statslige, regionale og kommunale bygherre skulle stille en række krav om brug af IKT. Nærmere bestemt var de krav der blev stillet 10 specifikke krav. Disse skulle og er stadig med til, at tvinge aktører der ønsker at byde på statslige opgaver, til at anvende en række digitale redskaber og metoder. Hensigten var, og da man ikke er kommet i mål, kan man roligt sige er, at brugen af disse redskaber og metoder skal smitte af på resten af branchen, og således højne effektiviteten og kvaliteten af byggeriet i Danmark. Kravene skulle så vidt muligt harmoniseres, så virksomhederne kunne høste fordele af IT-investeringerne gennem standardisering og genbrug af data. Foruden de statslige bygherre deltog en lang række aktører fra byggebranchen i udviklingen af IKT-BEK. I første omgang var almene byggerier undtaget fra bekendtgørelserne men kom med i marts Der var således 2 bekendtgørelser, der dog ikke svarede til hinanden. Bygningsstyrelsen gennemførte en harmonisering af de to IKT-bekendtgørelser for at imødekomme brugernes ønske om ensartet kravstillelse. I dag er de 2 bekendtgørelser nr. 118 og 119 derfor helt identiske med undtagelse af Paragraf 1.2 og 12. Dette er betinget af forskellen i anvendelsesområderne og overgangsbestemmelserne for det offentlige byggeri, idet de to bekendtgørelser har hjemmel i forskellige love, hhv. Almenboligloven og Lov om offentlig byggevirksomhed. 14

15 2.2. IKT-BEKENDTGØRELSEN I det følgende underafsnit vil jeg beskrive de krav der sættes i forbindelse med IKT-BEK. I næste underafsnit vil jeg gå lidt mere i dybden med netop de krav som direkte kan relateres til BIM og brugen af IKT-BEK i tegneprogrammer på tegnestuen. Den 22. December 2006 blev den første bekendtgørelse (Bygningsministeriet, 2006) offentliggjort, dengang BEK nr af 11/12/2006 som nu er forældet. I den blev de 10 bygherrekrav inddelt på følgende 4 områder. 1 Udbud, tilbudsgivning og licitation via internettet Anvendelse af 3D-modeller Informationsdeling via byggesagens projektweb Digital aflevering af driftsrelevante data fra byggeprocessen til bygherrens driftsorganisation. I dag er IKT-bekendtgørelsen blevet revideret og er nu delt op i følgende: IKT-Bekendtgørelsen nr. 118 af 06/02/2013 til offentligt byggeri. 2 IKT-Bekendtgørelsen nr. 119 af 07/02/2013 til alment byggeri. 3 Inddelingen af bekendtgørelserne nr. 118 og 119, er forskellig fra den oprindelige bekendtgørelse nr med de 10 opstillede krav. Men formålet med bekendtgørelserne er det samme, og kravene er også tilnærmelsesvis de samme DEN GÆLDENDE IKT-BEKENDTGØRELSE Formålet med IKT-bekendtgørelserne er så enkelt som; Formålet med bekendtgørelsen er at påvirke til en harmoniseret og værdiskabende anvendelse af IKT i bygge-, renoverings-, driftog vedligeholdelsesopgaver i den offentlige sektor og det offentligt 1 Hele bekendtgørelsen kan ses på: 2 Hele bekendtgørelsen kan ses på: 3 Hele bekendtgørelsen kan ses på: 15

16 støttede byggeri. Produktiviteten indenfor disse opgaver vurderes at kunne væsentligt forøges i de kommende år ved udvidet brug af IKT. (Bygningsstyrelsen Vejledning i IKT, 2013) Med dette formål kan områderne som offentlige og almene byggerier i dag er omfattet af inddeles direkte som paragrafferne fra IKT-BEK. Dog med undtagelse af paragraf 1.2 og 12 da disse som allerede nævnt, er beskrivende for selve anvendelses området. 3. IKT-koordinering 4. Håndtering af digitale byggeobjekter 5. Digital kommunikation og projektweb m.v. 6. Anvendelse af digitale bygningsmodeller i projektkonkurrencer. 7. Anvendelse objektbaserede bygningsmodeller under projektering og udførelse. 8. Digitalt udbud og tilbud. 9. Udbud med mængder. 10. Digital leverance ved byggeriets aflevering. 11. Digital mangelinformation.. Hvis man skal sætte ord på hvilket formål kravene har, kan man inddele dem i 3 overordnede typer af krav: 1. Krav, som øger kvaliteten og produktiviteten hos bygherren. 2. Krav, som øger driftsherrens produktivitet i driften. 3. Krav som øger kvaliteten og produktiviteten i leverancesystemet, som i denne sammenhæng omfatter rådgivere, projekterende, udførende, byggevareproducenter, it-udbydere m.v. Det er disse krav, der skal leves op til, når der skal bydes på statslige, kommunale, regionale eller almene byggeopgaver over visse beløbsgrænser. Der er ikke angivet i bekendtgørelserne hvordan kravene skal stilles, men det kan anbefales, at bruge bips ydelsesspecifikke beskrivelser. På den måde sikre bygherre, at alle krav og områder gennemgås. IKT-BEK ligger op til, at de projekterende skal have styr på vigtig komponenter i byggeriet lang tid før i projekteringsfasen. Der skal projekteres i 3D så der kan trækkes datamængder ud af bygningsmodellen. Disse data kan bruges til tilbudsgivningen, for at effektivisere entreprenørernes tilbud. Men den 16

17 største fordel findes ved byggeriets kommende driftsherre. I drift og vedligeholdelses fasen, når der eksempelvis skal males vægge, lofter, dørkarme, osv. kan der automatisk trækkes udbudsbeskrivelse ud til disse arbejder. Derfor er det netop også vigtig at bygherren har styr på, hvordan og hvilke krav og ønsker han har til byggeriets 3D model og dataudtræk. Desværre har mange bygherre ikke den nødvendige viden til, altid præcist at beskrive hvad de ønsker. Derfor er det ekstra vigtig som projekterende eller bygherrerådgiver, at fokusere på, at lave en beskrivelse for brugen af IKT IKT-BEKENDTGØRELSENS SAMKOBLING TIL BIM I det følgende underafsnit vil jeg gå i dybden med hvilke krav der danner grundlag for brugen af BIM i den projekterendes arbejde. For at holde det overskueligt vil underafsnittet følge paragrafferne i IKT-BEK. Dvs. jeg starter med betydningen af 3 og fortsætter så igennem IKT-BEK. Igennem hele dette afsnit er det vejledning til IKT-BEK fra byggestyrelsen som er teorien bag. Der skal sikres at der koordineres på tværs af involverede parter i byggeprojektet. Det er bygherren der skal sikre koordineringen af den samlede IKT-anvendelse. Det er også bygherre der fra starten skal udarbejde en IKT-ydelsesspecifikation. Hertil anbefales det, at der bruges Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning i nyeste version samt bips paradigme for IKT-ydelsesspecifikationer, F102. (Bygningsstyrelsen Vejledning i IKT, 2013) 3 har betydning for brugen af BIM da den relatere til den samlede IKTanvendelse (Bygningsstyrelsen Vejledning i IKT, 2013) og derved også koordineringen af fx 3D-arbejdsmetoder eller BIM-anvendelse. Der bør derfor også altid udføres et IKTbilag i kontrakter om anvendelse af IKT og BIM. IKT-koordineringen kan med fordel udføres af en IKT-koordinator som varetagere opgaver i relation til byggesagen: Håndteringen af digitale byggeobjekter. Den digitale kommunikation under byggesagen. Den digital leverance ved afleveringen. Anvendelse af bygningsmodeller. Digitalt udbud og tilbud. 17

18 Disse er bare overemner til opgaver der skal tages stilling til i forbindelse med projektering med IKT. I forbindelse med håndteringen af de digitale byggeobjekter skal IKT-koordinatoren gøre følgende: Beskrive hvilke metoder der skal benyttes for at holde styr på alle byggeobjekter på en sådan måde, at de på en enkel måde, og uden tab af information, kan udveksles mellem parterne. Beskrive hvilken navngivning, klassifikation og kodning af byggeobjekter der skal benyttes i byggesagen. Beskrive hvilken mapping der evt. skal benyttes, hvis der benyttes forskellige klassifikations- eller kodningssystemer i specifikke applikationer, så man kan mappe benævnelser i det ene system entydigt til benævnelser i det andet system. Sikre at der løbende sker en forventningsafstemning mellem de involverede parter om informationsudvekslingen. (Bygningsstyrelsen Vejledning i IKT, 2013) Disse opgaver udføres i forbindelse med selve 3D objekterne i byggeprojektet. Det kan fx være metoden vinduerne i projektet er navngivet på, hvordan deres U-værdi er klassificeret osv. Samtidig er det også vigtigt, at IKT-koordinatoren fastlægger rammer for opbygningen af objekter. For at den digitale kommunikation skal fungere parterne imellem i byggeprojekter, er det vigtigt, at der udarbejdes navnelister over IKTansvarlige i byggesagens respektive firmaer. Derefter skal der fastlægges rammer for: Filmnavngivning. Metadata. Mappestruktur. Filformater. Klassificering. 18

19 IKT-koordinatoren skal sørge for, at administrere projektets projektweb og holde orden over mapper, brugere og deres rettigheder. Dette skal bruges når projektet skal i udbud og materialet skal deles med entreprenørerne. Når projektet skal afleveres skal IKTkoordinatoren samle dataene fra projektet, så der kan udarbejdes drift- og vedligeholdelsesplan, der kan afleveres digitalt til bygherren. Hele essensen af IKT og BIM er, at projektere bedre og mere effektivt. Når der projekteres med 3D byggeobjekter opnår man mange fordele. Man kan lave test af modellen så man sikrer, at der ikke er ført ventilationsrør og bærende stålbjælker samme sted. Der kan trækkes data ud fra modellen som kan bruges som grundlag for entreprenørens tilbud. Alle disse fordele og muligheder i byggeobjekterne som findes vil jeg komme ind på senere i specialet. Formålet med paragraffen er at sikre, at bygherren stiller krav om brugen af 3D objekter i byggeriet. Når der bruges 3D objekter er der fere grader af brugen af disse. Der kan fx laves en 100% 3D projektering, dette er dog en meget omfattende opgave, og yderst tidskrævende. Det er de færreste tegnestuer der kan bestride en sådan opgave. Derfor er det essentielt, at både bygherre og de projekterende har forståelse for netop dette. Fra bygherres synspunkt er det vigtigt, at få lavet en projektspecifik IKT-ydelsesbeskrivelse af de ønskede ydelser i forbindelse med projekteringen. Hvis bygherren ikke har brug for mængdeudtrækningen af fx antal døre, kvadratmeter vægge, eller meter fodlister. Så er det vigtig, at det specificeres netop hvilke af de digitale ydelser der ønskes i forbindelse med projekteringen da der dermed kan spares rigtig mange penge. Set fra den projekterendes synspunkt er det vigtig, at han nærlæser IKT-ydelsesspecifikationen inden han giver tilbud på projekteringen, da han skal vide netop hvor stor opgaven er. Data i objekterne behøver nødvendigvis ikke, at være mængdeudtag, det kan også være information om objektet fx U-værdi eller brandklasse for eksempelvis en væg. Disse data som kaldes egenskabsdata er data som selve 3D objektet indeholder. Men objektet skal også have et navn. Objekterne udveksles mellem forskellige typer af objektbaserede modelleringsapplikationer. Men uden brug af klassifikation eller specifik identifikation i form af navngivningen af objekterne vil arbejdet, med dem være yderst besværligt. Hvis man som byggebranchen stadigvæk gør i dag - arbejder med en blanding af objektbaserede modelleringsværktøjer og "traditionelle" ikke-objektbaserede IT- systemer (Word, Excel, CAD, Acces-databaser mv.), er det praktisk at kunne navngive, klassificere eller kode byggeriets objekter, så man kan referere til, og arbejde med objekterne og deres egenskaber - også i systemer, 19

20 som ikke er objekt- og modelorienterede, og som ikke kan læse og fortolke eller eksportere IFC-filer. (Bygningsstyrelsen Vejledning i IKT, 2013) Det er derfor meget vigtig, at navngivningen af objekter er entydig, fuldt dokumenteret og tilgængelig. Derfor skal både bygherre og den projekterende være opmærksom på, at der i IKT-ydelsesbeskrivelsen stilles krav til netop dette, hvilket IKT-BEK 4 netop stiller krav om. Der skal også stilles krav om brugen af digital kommunikation og brugen af projektweb. Dette har mindre betydning i selve brugen af BIM-projektering, da disse ikke har direkte betydning for 3D objektbaseret projektering. Derfor er dette dog en meget vigtig del, og måske en af de vigtigste ved IKT-BEK. Det er afgørende for byggeprojektets aktører, at der anvendes en overordnet ensformig struktur til navngivningen af filer og mapper, samt rettigheder til forskellige materialer og modeller administreres. Bygherren skal også stille krav til brugen af en 3D-bygningmodel i konkurrence projekter, hvilket kan være flere ting. Bl.a. kan der stilles krav til oplysningen om diverse rum og deres arealer eller fremstilles en simulering af solenergi på bygningens facader. Disse kan bruges til, at optimere vinduesplaceringen på bygningskroppe. Det mest anvendelige er den opdeling man kan lave på sin 3D model, fx som jeg nævnte opdelingen af rum. Ved at lave en farvet opdeling på de forskellige typer af rum i fx en skole kan der hurtigt dannes et overblik over rumopdelingen og arealerne i bygningen. Figur 2 - Eksempel i lav detaljeringsgrad med rumkategori og arealer fra Byggestyrelsens vejledning i IKT Når der udarbejdes konkurrenceforslag er visualiseringen en meget stor del af forslaget. Det er visualiseringen der skal sælge netop den konkrete virksomheds projekt. Jo bedre udarbejdet 3D-modellen er, jo mere præcis og veludført bliver visualiseringerne. Derfor har dette stor interesse for de projekterende, men der er også en interesse i det fra 20

21 bygherrens side, da det på denne måde også bliver nemmere, at vurdere hvilket projekt der skal vinde projektet. På den måde bruges bygningsmodellen i projektkonkurrencen, men der skal også stilles krav til brugen i projekteringen og udførelsen. Det er netop her de projekterende og de udførende har gavn af bygningsmodellen. Når der projekteres i 3D spares der tid i forbindelse med projektering, da mange oplysning allerede er på plads i skitsefasen. Ydermere kan bygningsmodellen deles mellem de forskellig faggrupper og dermed effektivisere projekteringen. Faggrupperne kan som noget meget vigtigt lave kollisionsanalyser af deres objekter. Eksempel på 4 fagmodeller (VVS, konstruktion, el og ventilation) fra Byggestyrelsens vejledning til IKT-BEK. (Byggestyrelsen, har dette eksempel fra Syddansk Universitet, som har sammensat de 4 fagmodeller til én fælles model (Illustrationerne har byggestyrelsen lånt af Exigo). 21

22 Figur 3 - Eksempel af 4 fagmodeller ført sammen til en. Som det ses på billedet, føres, konstruktion, VVS, el og ventilation sammen til én samlet model, og der kan nu udføres en kollisionskontrol. Derved er det muligt, at se hvorvidt der er problemer inden de opstår og derved kan byggeperioden effektiviseres og fejl minimeres. 22

23 Figur 4 - Kollisions illustration fra Exigo Her ses en fejl som kunne have kostet tid og penge, hvis den først var blevet opdaget under opførelsen. Ved, at lave en kollisionstest af byggeriets fagmodeller kan disse fejl findes inden de forlader tegnestuerne. I forbindelse med projekteringen kan modellen bruges til, at udarbejde tilbudslister som kan bruges af de udførende i forbindelse med tilbudsgivningen. Det er derfor vigtigt, at bygningsmodellen eksporteres til IFC-format, da dette er det tværfaglige filformat som skal bruges i byggebranchen, så de udførende efter byggeriet kan aflevere byggeriet digitalt videre ved afleveringen. 23

24 2.4. DELKONKLUSION Der er ikke et konkret svar i forbindelse med dette afsnit, men jeg har dog alligevel valgt, at runde afsnittet af. Det har jeg gjort, for at give læseren en forståelse for netop mit speciale. Der er mange aspekter og meget arbejdet der skal udarbejdes på en tegnestue når der skal udarbejdes et projekt med IKT-anvendelse. Jeg har i dette afsnit beskrevet hvilke paragraffer der fra IKT-bekendtgørelsen kan kædes sammen med mit speciale. Som læsersen nu er klar over efter dette afsnit, er det ikke selve forbindelsen mellem faggrupperne, eller hvordan udbuddet bruges på et projektweb, men derimod selve arbejdet med Revit og virksomhedens template i forbindelse med et projekt med IKTanvendelse. 24

25 3. OPSTART AF PROJEKT MED IKT Efter at have beskrevet hvilke paragraffer i IKT-BEK der relaterer til problemformuleringen i mit speciale, vil jeg i dette afsnit beskrive og analysere, hvad man som projekterende skal være opmærksom på i forbindelse med opstarten af et projekt med IKT. Her vil jeg bruge bygningsstyrelsen vejledning til IKT samt bips IKTydelsesspecifikationer som min teori om hvad der bør bruges og denne vil jeg så kæde sammen med min empiri IKT-YDELSESSPECIFIKATION Når bygherren skal sikre, at der sker en IKT-koordineringen gennem hele byggesagen og at alle krav og ønsker som bygherren måtte have i forbindelse til IKT bliver overholdt kan han med fordel gøre brug af: Bygherren kan i formuleringen af krav til IKT-koordineringen blandt andet lade sig inspirere af DANSKE ARK og FRI s Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning 2012 samt bips paradigme for IKT-ydelsesspecifikationer, F102 og F202. (Bygningsstyrelsen Vejledning i IKT, 2013) Selvfølgelig skal der her anvendes de nyeste paradigmer og ikke F202 da bips, IKTspecifikation er blev lagt sammen til en samlet nemlig F102. I mit interview med Kenneth Højbjerg, spurgte jeg ham hvordan de på tegnestuen takler brugen af IKT og DDB i byggeprojekter. Jeg ville gerne vide om de fulgte de råd der her er angivet fra bygningsstyrelsen side om brugen af bips paradigmer. Hertil fik jeg følgende svar: Vi gør altid brug af Bips IKT aftalegrundlag når projekternes størrelser og typer matcher de gældende krav i BEK 118 & 119. Det er vigtigt at have et juridisk grundlag for processen, så længe det ikke er 100% standardiseret endnu. Men selvfølgelig er dialog den vigtigste faktor ift. at takle brugen af IKT. 25

26 (Højbjerg, 2014) Lige for tiden arbejder vi ihærdigt på et IKT aftalegrundlag der kan bruges som intern værktøj på byggesager der ikke er omfattet bekendtgørelserne. Som det tydeligt ses ud fra Kenneths svar gør de altid brug af bips IKT paradigmer. Når man bruger bips Byggeriets IKT-specifikationer F102 skal der nemlig fra bygherres side tages stilling til samtlige krav iht. IKT-BEK. Derved sikre man ved brugen af bips at alle krav i forbindelse med IKT-BEK er overholdt. Derfor er den projekterende i den forbindelse sikret juridisk overfor bygherren iht. den projekterendes ydelser igennem projekteringen, da det er IKT-ydelsesspecifikationen der gives tilbud og arbejdes ud fra. Men sikre disse også bygherrens forventninger til brugen af IKT? Det vigtigste ved opstarten af et byggeprojekt er dialogen imellem parterne. Det skal sikres, at der ikke er gråzoner og ubesvarede spørgsmål mellem partnerne. Derfor som Kenneth skriver selvfølgelig er dialog den vigtigste faktor ift. at takle brugen af IKT. (Højbjerg, 2014). Det er derfor vigtigt, at man igennem dialog får klarlagt netop hvilke ydelser der i projektet er behov for, og dernæst får det dokumenteret igennem bips IKTydelsesspecifikation. Der er flere aspekter i forbindelse med brugen af IKT der skal tages stilling til.brugen af projektweb, kommunikationen parterne imellem samt strukturen og navngivning af dokumenter og filer osv. Alle de krav der stilles i forbindelse med IKT- BEK og brugen af disse i forbindelse med projekteringen er der som nævnt i min afgrænsning ikke lagt vægt på i dette speciale. I stedet omhandler det BIM og hvordan det bruges i forbindelse med opsætningen til tegnestuen CAD program iht. IKT D PROJEKTERING OG KLASSIFIKATION SYSTEMER TIL IKT Det kan hurtigt blive et meget omfattende projekt, hvis hele bygningsmodellen skal projekteres i 3D bygningsobjekter. Derfor er det her vigtig både, at afstemme bygherres forventninger samt give et realistisk billede af, hvad bygningsmodellen kan. Som jeg igennem mit interview med Kenneth erfarede er det langt fra alt i bygningen der projekteres i 3D. 26

27 (Højbjerg, 2014) 100% af vores projekter tegnes objektbaseret Alle primære bygningsdele udføres altid objektbaseret, mens detaljeringen aldrig foretages via objekterne. Der bruger vi kun objekternes yderlinjer, til at definere geometrien. Ellers bliver det alt for tungt. Primære bygningsdele er her det vigtige. Begrebet Primære bygningsdele stammer fra SfB-systemet som blev brugt til kodning og klassificering af bygningsdele. Oprindeligt er systemet svensk og betyder Samarbetskomite n fo r Byggnadsfra gor. (HFB Byggecentrum, 2013) Bips bruger derimod en anden klassifikation DBK (Dansk byggeklassifikation). Klassifikationerne minder om hinanden i deres opbygning, men er dog lidt forskellige. Noget de har til fælles er deres opdeling for netop primære bygningsdele. Hvad er primære bygningsdele så. I forbindelse med opførelsen af et byggeprojekt er de primære bygningsdele alle de konstruktioner som skaber råhuset. Der er dog en helt anden klassifikation rundt om hjørnet, nemlig CCS (cuneco classification system). Et klassifikations system udviklet af cuneco. De fik i 2011 til opgave at opbygge et nyt informationshåndteringssystem til støtte for byggeriets IKT-anvendelse. (Bygningsstyrelsen Vejledning i IKT, 2013) Systemet er endnu ikke helt implementeret i bips, men systemet har været brugt som forsøg på DNV-byggeriet i Gødstrup (Det nye Hospital i Vest, Gødstrup). Slutrapporten er klar og dommen lyder som følgende: (cuneco, 2014) Afrapporteringen ligger nu klar og viser, at trods begyndervanskeligheder kunne CCS anvendes i praksis og give værdi. Hovedkonklusionen er, at CCS kunne anvendes i praksis med en række projektspecifikke tilretninger, som var nødvendige pga. timingen mellem byggeprojektet og udviklingen af CCS, hvor rådgiverkonsortiet CuraVita havde behov for at anvende dele af CCS, før de var endeligt udviklede. 27

28 Andre konklusioner er, at: Afprøvningen var i bygherrens øjne en succes, idet bygherren har valgt at stille krav om CCS på næste etape af DNV-Gødstrup-byggeriet. CCS kunne implementeres i de anvendte it-værktøjer. Digitale mængdeudbud rummer store, potentielle fordele, som CCS kan bidrage til at indfri. (cuneco, 2014) CCS har et væsentligt potentiale som en fremtidig, fælles branchestandard, der kan skabe entydighed igennem hele bygge- og driftsprocessen men der er lang vej igen, før visionen er realiseret. CCS virker som et godt nyt gennemtænkt system. CCS kommer som et plug-in til Revit så man nemt og smart kan klassificere sine bygningsdele og objekter. Selve gennemgangen og brugen af dette vil jeg komme ind på senere i specialet. 28

29 Figur 5 - Illustration af primære bygningsdele iht. DBK Ovenover ses en illustration fra bips DBK vejledning. Den viser hvordan primære bygningsdele som fundament, terræn- og etagedæk, vægge og tag bruges og kodes iht. den specifikke bygningsdel. Selve kodningen vil jeg komme ind på senere i specialet. Når der arbejdes med en objektbaseret bygningsmodel kunne det være følgende bygningsdele som projekteres som 3D objekter: Fundamenter Kældervægge Terrændæk Ydervægge Skillevægge Vinduer Døre Etagedæk Trapper og skakter Lofter Tagkonstruktion 29

30 Bærende elementer Kloak Ventilation Vand El Det behøver ikke være alle ovenstående bygningsdele der er indeholdt. Det vil typisk variere fra projektet hvad 3D bygningsmodellen indeholder. Derfor er det vigtig for den projekterende, at vide præcist hvilke bygningsdele bygherren ønsker mængde- og dataudtræk på. Hvis det fx er vigtig for en bygherre, at kende den samlede mængde gerigter, dørkarme og fodlister der findes i byggeriet, så han senere kan lave udbudsliste til malerarbejde er det meget vigtigt, at dette specificeres i IKT-ydelsesspecifikationen. Dette er begrundet i, at en bygningsdel som fodlister fx ikke fungere som en primær bygningsdel. Dernæst er det også vigtig, at definere hvilke typer data bygherren ønsker. Med udgangspunkt i ovenstående eksempel, kunne et ønsket mængdeudtræk fx være løbende meter fodlister som kunne tilføres en kommende udbudsbeskrivelse på malerarbejde. Et ønsket dataudtræk kunne så være fodlistens materiale, hvilken farvekode som fodlisten skal males med, samt den forventede holdbarhedstid før der skal males igen. Det er derfor rigtig vigtig, at der i hvert individuelt projekt udføres en vedudført IKTydelsesspecifikation. Selvfølgelige er der bygningsdele som nærmest er standart bestemt, at bygningsmodellen skal indeholde, hvortil mængde- og dataudtræk følger med. Her tænker jeg konkret på bygningsdelen ydervægge. Netop denne bygningsdel vil altid være indeholde i bygningsmodellen. Her er flere mængde- og dataudtræk man som bygherre kunne være interesseret i. Men her kan den projekterende også have interesse i mængde- og dataudtræk. Hvad dette er vil jeg komme ind på senere i specialet. Når bygningsstyrelsen direkte anbefaler, at bygherre som hjælp til kravformuleringen kan bruge bips skabeloner for IKT-ydelsesspecifikationer, og jeg samtidig erfarer, at en tegnestuen som har brugt IKT og BIM siden 2006 bruger samme skabeloner bekræfter det værdien af bips paradigmer. Derfor kan der med stor sikkerhed argumenteres for, at det er måden, at gribe projektets opstart an på. På den måde kan der allerede ved tilbudsgivningen fra fx en totalrådgiver gives en præcis pris, da rådgiveren allerede her ved hvilke IKT ydelser der skal udføres i forbindelse med projektet. Derefter er det så op 30

31 til den enkelt virksomhed hvordan de udarbejder klassifikationen, med mindre der i IKT-ydelsesspecifikationen er specificeret en bestemt metode IKT-YDELSESSPECIFIKATION F102 Jeg vil nu gennemgå nogle af de punkter man som rådgiver skal være opmærksom på i forbindelse med tilbudsgivningen på et projekt med IKT-anvendelse. Samtidig vil jeg beskrive hvordan disse punkter hænger sammen med opsætningen af Revit templaten. I forbindelse med et udbuddet til rådgiverene skal bygherren udfører en IKTydelsesspecifikation. Desværre er det endnu ikke alle bygherre som kan administrerer denne opgave. For at man som rådgiver kan sikre sig ved tilbudsgivningen er det vigtig, at være klar over hvilke opgaver som kan være ekstra tidskrævende. Jeg vil her bruge bips IKT-ydelsesspecifikation F102 til at gennemgå hvilke punkter det er, man skal være opmærksom på. Punkt 2.3, omhandler datastruktur, og her skal bips A104 dokumenthåndtering bruges. Dette bør være en forholdsvis simpel opgave. Det vigtige er, at alle involverede parter har læst og forstår bips A104 dokumenthåndtering. Punkt 2.4, er en af de mest anvendelige punkter. Nemlig klassifikationen af elementer. Her er det vigtig, at få styr på hvilket klassifikationens system der skal bruges, samt om bygherre ønsker at der bruges et specielt klassifikationssystem. Dernæst er det igen meget vigtig, at alle medarbejder ved hvordan systemet bruges i Revit. Der findes programmer (plug-ins) som kan klare dette, hvilket jeg vil komme ind på senere i specialet. Et andet af de mest anvendelige punkter i bips IKT-ydelsesspecifikation er punkt 3. Denne er dog delt op i mange underpunkter. Det essentielle ved dette punkt er, at det omhandler CAD og bygningsmodeller. Dvs. 3D bygningsmodeller. Man skal her være opmærksom på hvad bygherre ønsker af 3D modellen. Skal der udføres kollisions kontrol, data- og mængdeudtræk, simuleringer, visualisering eller andre formål. Man kan også anvende sin CAD-model ved en faseopdeling. Herved skal man sørge for, at have overblikket over hvilke krav der er til bygningsmodellen i de enkelte faser. 31

32 Det vigtigste ved punkt 4, er mængderne til tilbudslisterne. Hvis der ønskes mængdeudtræk skal rådgiver være sikker på, at virksomhedens tegneprogram er sat op til opgaven. Ellers skal man have det med i sin tidsplan for projekteringen af projektet. Kravet i punkt 5, til digital aflevering, vil som oftest følge resten af ydelsesspecifikationen, da kravene her kommer på baggrund af de allerede stillede krav tidligere i specifikationen. Hvis der ikke bruges bips F102 som IKT-ydelsesspecifikation er det stadig de samme krav som kan være gældende. Her må den IKT-ansvarlige sørge for, at få et overblik over hvilke ydelser der ønskes. Hvis der er uklarheder er det en dialog med bygherre der skal skabe klarhed om kravene DELKONKLUSION På baggrund af sammenkoblingen af min teorier og min empiri kan det bekræftes, at det vigtige aspekt for rådgiveren inden han skal implementere IKT i virksomhedens Revit template er, at der skal være styr på kravene fra bygherren. Derfor skal templaten standardiseres så det er de mest almindelig opgaver i forbindelse med IKT der bygges ind i templaten. Men det er vigtig, at templaten nemt kan udvides til det individuelle projekt. Derfor er det som (Højbjerg, 2014) siger i forbindelse med mit interview vigtigt, at der føres en dialog mellem rådgiveren og bygherren for, at afstemme krav og forventningerne til IKT-anvendelsen i projektet. Det er dog endnu vigtigere, at der bliver udført en IKT-ydelsesspecifikation som juridisk grundlag. Dette er både en anbefaling fra (Højbjerg, 2014) men også (Bygningsstyrelsen Vejledning i IKT, 2013). Selve udarbejdelsen af disse opgaver vil mit næste afsnit omhandle. 32

33 4. IMPLEMENTERINGEN AF REVIT I dette afsnit vil jeg på baggrund af mit interview med Kenneth Højbjerg analysere opstarten og implementeringen af IKT og BIM på en tegnestue. I den forbindelse nærmere bestemt i CAD programmet Revit. Samtidig vil den viden jeg har opnået i forbindelse med udarbejdelsen af de foregående afsnit samt mine teoretiske kilder danne grundlag for hvor fokus skal ligge ved implementering af IKT i Revit udarbejdes. Da den samlede opbygning af en Revit template er for omfangsrig en opgave i sig selv, vil de opgaver jeg vil beskrive og analysere i forbindelse med mit speciale være følgende. Brugen af klassifikation systemet CCS fra cuneco. o Hvordan fungere systemet og hvordan bruges det med fordel for den projekterende i forbindelse med IKT. o Hvor meget arbejde kan spares ved, at bruge et plug-in sammenlignet med selv, at skulle sætte samtlige informationer og kodning op i Revit. o Hvad er fordelen ved at bruge CCS sammenlignet med det nu brugte DBK. Hvordan opsætter man mængde- og dataudtræk. o I den forbindelse hvad er så vigtigt, at have fokus på iht. IKT-BEK. o Hvad og hvordan kan virksomheden selv drage nytte af mængde- og dataudtræk. o Hvordan opsætter man de forskellige mængde- og dataudtræk. Kan man få plug-in til Revit til dette formål, eller skal virksomheden selv oprette dette. Disse emner vil jeg nu arbejde med som delafsnit. Til sidst vil jeg lave en delkonklusion til de ovenstående spørgsmål for, at svare på disse inden der til sidst i specialet vil være den samlede konklusion på problemformulering. 33

34 4.1 KLASSIFIKATIONSYSTEM CCS Klassifikationen af bygningsdele er en af de store fordele ved IKT. Som paragraf 3 i IKT- BEK 118 og 119 skrives. (Retsinformation, 2013) 3. Bygherren skal sikre, at der gennem hele byggesagen sker en koordinering af den samlede IKT-anvendelse mellem alle involverede parter. Som (Bygningsstyrelsen Vejledning i IKT, 2013) foreskriver skal denne koordinerings indhold og omfang defineres igennem en IKT-ydelsesspecifikation. Indtil CCS overtager bliver DBK systemet brugt. Jeg har valgt, at tage udgangspunkt i CCS. CCS klassifikations system er opbygget sådan, at alle byggeriets parter kan bruge informationerne igennem hele projektet. For at kunne beskrive hvordan den projekterende skal opbygge Revit templaten iht. CCS er det vigtigt at kende reglerne for CCS system. Jeg vil kort gøre rede for hvordan systemet fungere. Systemet er dog ikke helt færdigudviklet, men det er blot måneder fra den endelige udgivelse. Systemet har været brugt igennem DVN-Gødstrup og som jeg nævnte tidligere er slutrapportens konklusion meget positiv CCS IDENTIFIKATION OG GRUNDLÆGGENDE REGLER FOR BRUGEN AF CCS CCS identifikation bruges til at identificere objekter i form af bygværker, fysiske rum, bygningsdele, byggevarer, materialer og meget mere. Ethvert objekt kan, alt efter behov, tildeles et entydigt ID for følgende aspekter: Type, produkt, placering og funktion. (cuneco, 2014) For Type-ID og Produkt-ID gælder det som så mange andre klassifikationer, at det både er muligt, at anvende systemet som en simpel identifikation, men også som en sammensat identifikation. Når man bruger den sammensatte identifikation betragtes systemet som en del af en helhed, men det afgøres ud fra hvert enkelt projekt, hvor mange og hvilke værdier man vil gøre brug af for objekterne. 34

35 Som jeg har nævnt tidligere bruges der indtil dag dato stadig SfB og DBK systemerne hvor bygningsdele angives efter fx primære bygningsdele. I CCS systemet skelner man mellem klasser af objekter. Dette gøres ved, at anvende topnoder udtrykt ved et bogstav i en firkantparentes []. (cuneco, 2014) [C] Bebyggelse [E] Bygværk [S] Etage [Z] Afsnit [B] Fysisk rum [A] Brugsrum [L] Bygningsdel [D] Materiel [P] Byggevare [G] Aktør [U] Dokument Construction Complex Construction Entity Storey Zone Built Space Activity Space Construction Element Construction Aid Construction Product Construction Agent Document Tabel 1 - Oversigt over Topnoder fra CCS Topnoderne anvendes, når der kan være tvivl om, hvilken klasse af objekter der identificeres. (cuneco, 2014) For at kunne skelne mellem de enkelt ID er anvendes følgende præfix: % Type-ID Sammensat type-id # Produkt-ID - Sammensat produkt-id + Placerings-ID = Funktions-ID Samtidig kan der tilføjes egenskaber til identifikationen. Dette gøres i en parentes efter identifikationen. Fx: (XXXX:Y_XXXX:Y_...) Parametrene, der indgår, er bestemt ved: 35

36 XXXX Kode der angiver egenskabsnavnet Y Kode der angiver egenskabsværdien _ Tegn der adskiller de enkelte egenskaber : Tegn der adskiller egenskabsnavn og egenskabsværdi For værdier for XXXX og Y henvises til egenskabsdatabasen i CCS. (cuneco, 2014) Det betyder altså, at hvis vi har en gruppe af projektspecifikke objekter af samme type som går igen i projektet, fx en toilet bygning kan koden til dette være følgende: [Bygværk] Toiletbygning type 1 [E]%ACA1 Altså har vi koden [E] for bygværk, % fordi det er et Type-ID, ACA er så en toiletbygning og denne kode findes i CCS, 1 tallet er fordi det er type 1 af toiletbygningerne, i tilfælde af at der er flere slags. Yderligere informationer om hvordan CCS systemet bruges kan findes i følgende frit tilgængelige dokumenter fra cuneco: CCS Identifikation produktblad af 2014/08/13 CCS Klassifikation Eksempelsamling: Konstruktioner CCS Klassifikation Eksempelsamling: Installationer 36

37 Figur 6 - Eksempler på klasser af bygningsdele med CCS (cuneco, 2014) Med de grundlæggende regler for brugen af CCS på plads kan den projekterende nu starte med opsætningen af CCS klassifikationssystem i virksomhedens Revit template. Der er flere fremgangs måder på dette. Systemet kan indarbejdes manuelt ved, at virksomheden selv opsætter templaten til formålet med de nødvendige parameter. Dette er ikke at anbefale, da alle som har arbejdet med opsætningen af en Revit template ved, hvor besværligt og tidskrævende det er. På baggrund af det digitale byggeri og IKT-BEK er der blevet et marked for netop, at gøre det nemmere for rådgiverne i byggebranchen. Der er flere forskellige muligheder på markedet. Da cuneco s CCS system først er helt færdigt og klar til implementeringen i løbet af de næste par måneder kan der stadig være børnesygdomme som skal løses. Når det er sagt er der allerede adskillelige muligheder tilgængelige til, at hjælpe den projekterende. NTI, som er en af Danmarks største CAD leverandøre har udviklet et program som kaldes NTItools. Det er ikke blevet udviklet til CCS men har været anvendt flere år. Programmet er et såkaldt plug-in til Revit, og igennem det får man en masse værktøjer man kan bruger i projektering af byggeprojektet. Lige som NTI har Betech Data lavet et produkt som hedder Spine. Spine kan som NTItools flere ting. Der er mange forskellige værktøjer som kan bruges i forbindelse med projekteringen og også her er et Revit plug-in. Jeg har fået en prøveversion fra både Betach Data og NIT af deres plug-in til Revit, så jeg kan få et indblik i, hvordan den projekterende kan bruge CCS på en enkelt og mindre tidskrævende metode end selv, at 37

38 skulle lave opsætningen til systemet i virksomhedens template. Et tredje selvskab der har lavet et lignende plug-in er Dalux. Der findes mange andre programmer der også kan arbejde med CCS. Det er programmer som kan bruges i andre forbindelser end netop den, jeg fokusere på i mit speciale. Men fx kan der næves at CodeGroup har CCS sammen med Sigma Estimates. (cuneco, 2014) For, at vise hvordan alt dette hænger sammen i en større helhed, vil jeg nu vende tilbage til mit interview med Kenneth Højbjerg som fortæller følgende, da jeg spurgte ham om de brugte nogen form for add-ins/plug-ins i Revit: (Højbjerg, 2014) Vores eget PH-Tool, RevitDB Link, BIMobject, cad earth. I den nærmeste fremtid vil vi bruge NTItools. Plugins er en god ting, der oftest gør nogle processer nemmere. På tegnestuen hvor Kenneth Højbjerg sidder har de valgt, at de i den nærmeste fremtid vil bruge NTItools. Dette grundet fremkomsten af CCS samt NTItools og mange andre værktøjer. Han siger også, at plug-ins er en godt ting, at det gør processerne nemmere. Det er præcis det, det hele handler om, at gøre arbejdet nemmere for den projekterende. Hvis den projekterende selv skal opbygge parameter og skemaer i Revit for, at kunne angive og klassificere elementer og objekter, vil dette være et meget omfattende arbejde. Selvfølgelig kan det sagtens gøres, men det er tidkrævende og når der kommer rettelser eller opdateringer til et system eller klassifikationen ønskes udført på anden vis skal templaten ændres til formålet. Ved brug af fx NTItools er plug-in et lavet så det kan klare alle opgaverne. Jeg ikke vil gå i dybden og beskrive hvordan programmet bruges, men hvad programmet egentlig kan klare? I programmet er der mange funktioner. Klassifikation er bare en lille del. Men når man skal lave sine klassifikationer er programmet udviklet sådan, at det går ind i Revit templaten og automatisk tilføjer parameter til fx, døre og vinduer. Derefter kan man ved hjælp af sin klassifikationstabel i plug-in et eller via cuneco s database finde klassifikationen til det element eller objekt man ønsker, at klassificere. Nogle data kan 38

39 plug-in et faktisk selv indtaste direkte hvis man laver opsætningen til det. Men klassifikationerne er bare nogle få parameter. Elementer og objekter får også parameter til data indtastning som fx, u-værdi, brandklasse, brandkrav osv. Dvs. man kan generere skemaer med mængdeudtag på sine vægelementer og samtidig kan man trække u- værdierne ud i samme skema. På den måde bliver det lettere og hurtigere, at få de data der skal bruges i energiberegningen. Som også Kenneth Højbjerg fortæller i mit interview med ham: (Højbjerg, 2014) Vi fokusere altid på mængde- & dataudtræk til energiberegningerne, da det er der, vi ser størst værdi for vores proces. Man kan også bruge plug-in et til, at oprette rum og områder, som automatisk nummereres og senere kan der genereres et skema med oversigt over rummene. Brugen af skemaerne kan være til fx et dispositionsforslag hvor man gerne vil have en oversigt over alle rum samt, hvor mange der er af hver type rum. Samtidig kan man også visuelt farve rummene så man kan lave en grafisk oversigt over rummene OPSÆTNING AF PARAMETER TIL ET VÆGELEMENT For at vende tilbage til det med klassificeringen af elementerne i projekter kan alt dette selvfølgelige gøres manuelt. Den vigtige faktor her er tidsforbruget. Uden disse plug-ins ville den CAD/IKT ansvarlige på tegnestuen skulle oprette parameter til diverse klassifikationer til samtlige elementer og objekter. Dette skal selvfølgelig kun gøres en gang i forbindelse med oprettelsen af templaten, men ved samtlige elementer og forskellige informationer. Hvis der kommer ændringer til måden, at klassificere på skal det også ændres. For, at vise hvor kompliceret et stykke arbejde det ville være vil jeg nu vise processen i at oprette bare et parameter til et element. Parameteret jeg vil oprette er et parameter til, at angive hvilken u-værdi et element/objekt har, nærmere bestemt et vægelement. Da man i forbindelse med den generelle opsætning af en Revit template allerede har opsat sin Shared parameter fil vil denne proces ikke vise hvordan man opsætter 39

40 denne. En Shared parameter er kort fortalt, et tekst dokument som man i forbindelse med opsætningen af Revit danner. Tekst filen gemmes et tilgængeligt sted for alle som skal bruge templaten. Filen indeholder informationer om fælles parameter som navnet kan oversættes til. Man kan ikke redigere direkte i dokument, dette skal gøres igennem Revit. Først skal man i sin template lave et nyt parameter til sin fælles parameter fil. Dette gøres ved, at åbne værktøjet Shared parameters under manage tab i Revit. Figur 7 - Udklip fra Revit af placering af manage tab og Shared Parameteres Figur 8 - Udklip fra Revit der viser shared parameter dialog boks. 40

41 Efterfølgende kommer følgende dialog boks frem. Hvis ikke der allerede var blevet oprettet en fil til shared parameters kunne dette også gøres her. I stedet laves der nu en ny Group. Figur 9 - Udklip fra Revit om oprettelse af ny "Group". Når det er lavet en gruppe til parameter til vægelementer skal der efter følgende laves vores U-værdi parameter. 41

42 Figur 10 - Udklip fra Revit der viser oprettelsen af et parameter Det er vigtigt, at man giver parameteret type som text, ellers vil man ikke kunne skrive elementer eller objektets U-værdi ind. Grundet at man her, fx kan vælge areal er, at man på den måde kan lave et parameter til mængdeudtag. Nu er vores U-værdi oprettet som et shared parameter. Årsagen til at parameteret skal oprettes som et shared parameter er, at parameteret så kan bruges flere gange og i forskellige templates, og derved ikke skal oprettes igen ved oprettelsen af en ny template. Samtidig gør det også processen nemmere hvis parameteret skal bruges ved flere forskellige elementer eller objekter. 42

43 Nu skal man oprette parameteret til projektet, dvs. Revit templaten. Så nu skal man vælge project parameters under manage tab. Figur 11 - Udklip fra Revit om oprettelse af project parameter Figur 12 - Udklip fra Revit der viser dialogboks ved project parameter Efterfølgende kommer følgende dialog boks frem. Her ses alle de eksisterende parameter som allerede er opsat i projektet. Det er også her man kan ændre eller fjerne parameter fra projektet. Men vi skal nu oprettet et nyt, ved at vælge add 43

44 Figur 13 - Udklip fra Revit der viser dialog boksen hvor man opretter et project parameter Følgende dialogboks vises, og det er her man opretter selve parameteret til projektet i dette tilfælde templaten. Først vælges shared parameter, hvor man så vælger det shared parameter man ønsker at tilføje til projektet. Her er det vores U-værdi parameter som vi lige oprettede. Næst vælger man hvor parameteret skal være placeret i properties menuen under vores element eller objekt. Da det paramenter vi her har lavet er U-værdi for elementet/objektet har jeg valgt, at placere det under Energy Analysis. Så skal vi vælge hvilket element/objekt parameteren skal tilføjes til. Her kan man sagtens vælge flere familier, det vil sige, nu hvor jeg har afkrydset, at jeg gerne vil have vores U-værdi parameter tilføjet til familien Walls, kunne jeg reelt set samtidig tilføje den til, døre, vinduer osv. Det eneste man her skal være opmærksom på er, om parameteret skal have samme funktion ved alle elementer for ellers skal den oprettes for hver enkelt element/objekt. Det jeg mener er, om parameteret skal bruges som Type eller Instance. Forskellen på disse er, at Type relatere til en type af en væg. En type kan fx være en 408 mm fuldmuret væg med isolering med lambda værdi på 0,37 λ. Hvis man tilføjer U-værdi parameteren som type (hvilket jeg her i eksemplet har gjort) vil den U-værdi man indtaster være gældende for alle vægge af den type i projektet. I et eksempel som dette, vil det altid være det, man ønsker med et parameter som U-værdi, da præcis den type 44

45 væg altid vil have en bestemt U-værdi. Hvis man havde en lignende væg med en isolering med en lambda værdi på fx 0,34 λ og derved lavere U-værdi ville det derfor være en anden type væg, men stadig en type. Instance bruges når et parameter skal gives til et specifikt element/objekt. Dette kan være hvis man har en type væg som bruges flere steder i byggeriet, men et sted er der et brandkrav til væggen. På den måde vil man gerne kunne tilføje brandkravet til den specifikke væg, men ikke den type væg, og derfor vælger man instance. Når man er færdig og åbner en vægs type properties vil man nu under Energy Analysis se et felt hvor der står U-værdi, og her kan man så indtaste sin U-værdi. På samme måde ville man kunne lave parameter, til samtlige ønskede oplysninger. Figur 14 - Udklip fra Revit af en vægs type properties. Man ville altså som rådgiver selv kunne opsætte hele sin template til IKT og CCS klassifikationen systemet, men det ville være meget omfattende og tidskrævende! Ved brug af plug-ins som Spine og NTItools kan man få gjort en del af arbejdet nemmere. Værktøjerne fungere ud fra samme princip men er dog forskellige. Jeg vil ikke gennemgå deres funktioner, da det ikke har relevans for netop dette speciale, men en funktion som 45

46 er meget anvendelig, er netop funktionen som tilføjer parameter til projektet/templaten. På den måde kan man direkte tilføje CCS klassifikations system til fx et vægelement. Figur 15 - Udklip fra Revit som viser CCS klassifikation af vægelement Her har jeg klassificeret en væg ved hjælp af Spine. Først udvælges den type væg hvor klassifikationen ønskes tilføjet til. Dernæst vælges klassifikationen gennem Spine plugin et og derefter tilføjes parameteret samt værdien automatisk. Efterfølgende kan man så oprette et skema med væg typer og deres klassifikationer og eksportere dette til Excel. I dette eksempel har jeg kun klassificeret væggen som B Vægsystem, men samtlige klassifikationer af CCS er tilgængelig. 46

47 UDTRÆK AF DATA- OG MÆNGDEUDTRÆK Udtræk af data- og mængdeudtræk hænger tæt sammen med foregående afsnit idet dataene og mængderne findes ved hjælp af parameter. Når man bruger dataudtræk kan dette fx netop være U-værdi, som jeg beskrev opsætningen af i det foregående delafsnit. Derfor vil jeg fortsætte eksemplet videre i dette delafsnit. Først vil jeg oprette et mængdeudtræk på den samme væg som nævnt tidligere, derved kan jeg til sidst opstille et skema, hvor min væg types u-værdi vises, samt hvor mange kvadrat meter væg der findes af denne type i projektet. Dette kan have stor gavn for den projekterende, hvis der til skemaet også indgår, hvilken retning væggen er orienteret til. På den måde kan skemaet nemlig hjælpe den projekterende, når der skal laves energiberegning, da den projekterende vil få følgende oplysninger. Væg type Type ID fra U-værdi Orientering Areal CCS (geografisk) Hulmur_Tegl_Tykkelse:408 %AD1 0,17 W/m²K N 35 m 2 Hulmur_Tegl_Tykkelse:408 %AD1 0,17 W/m²K SW 50 m 2 Tabel 2 - Tabel over muligt skema til data - og mængdeudtag til Revit Ud fra disse data bliver den projekterendes arbejde nemmere i forbindelse med udarbejdelsen af energiberegningen da han der skal regne varmetabet ud. Fremgangsmåden til, at få ovenstående data tilgængelige er præcist den samme som før da jeg oprettede parameteret til U-værdi. På samme måde som før kan de tilgængelige plug-ins løse opgaven hurtigere og nemmere for den projekterende. Når parametrene er oprettet og dataene indtastet skal skemaet oprettes og eksporteres til Excel, hvilket jeg nu vil vise. Først skal man i Revit oprette selve skemaet som skal bruges og dette gøres på følgende måde. Først vælger man schedule via view tab i Revit. 47

48 Figur 16 - Udklip fra Revit om oprettelse af et skema Figur 17 - Udklip fra Revit som viser oprettelse af skema. Efterfølgende vises ovenstående dialogboks hvor man vælger hvilken type element/objekt der skal oprettes skema for og skemaet navngives. Så vælges der hvilke punkter man gerne vil have i sit skema. Som i det skema jeg viste før som eksempel, har jeg her valgt type, CCS klassifikations data, u-værdi, orientering og arealet af elementet. Herefter bliver skemaet automatisk oprettet. 48

49 Figur 18 - Udklip fra Revit om oprettelse af skema. Figur 19 - Udklip fra Revit af det oprettede skema. 49

50 Nu skal skemaet eksporteres til Excel, men som standart kan Revit ikke direkte eksportere skemaerne som en Excel fil, hvilket forøger den projekterendes arbejde. Heldigvis kan man med NTItools eksportere skemaet direkte til en Excel fil, og det gøres nemt på følgende måde. Via tabbet i Revit til NTItools vælges Excel tools. Figur 20 - Udklip fra Revit til ekspotering af skema til Excel. Derefter kommer følgende dialogboks frem. Figur 21 - Udklip fra Revit til ekspotering af skema til Excel. Her vælges hvilke skemaer man ønsker eksporteret til Excel. Efterfølgende ses skemaet i Excel. 50

51 Figur 22 - Udklip af det eksporterede skema i Excel. Nu har man så et skema som den projekterende der skal lave energiberegning kan bruge. Skemaet kan selvfølgelig udvides med adskillige informationer, samt der kan laves skemaer over døre og vinduer med deres u-værdier og linjetab. Disse skemaer kan fyldes med alle de slags informationer som den projekterende ønsker. Som Kenneth Højbjerg også sagde i mit interview med ham: (Højbjerg, 2014) Vi har primært gjort os den erfaring, at tingene tager tid og man altid skal se på værdien internt i stedet for, hvordan bygherren får mest værdi. Det er lige præcis i den forbindelse med, at trække informationer ud fra sin bygningsmodel til brug af fx energiberegning, man kan skabe værdi internt i virksomheden. På denne måde kan man nemlig spare tid sammenlagt i projekteringsfasen DELKONKLUSION Klassificering af elementer/objekter er en stor del af det arbejde der skal udføres i forbindelse med projektering med IKT. Det afhænger selvfølgelig af den specifikke opgave, hvor specificeret bygherre ønsker klassificeringen udført. Det gamle SfB system har længe været forældet. Mange af den ældre generation af håndværkere har stadig en relation til dette, dog har de kunnet se sig videre til DBK, hvilket også har været brugt længe men nu er på vej ud. CCS fra cuneco er det nye. Det er fremtiden og det er kommet for, at blive. Afprøvning af CCS ved DNV-byggeriet i Gødstrup (Det nye Hospital i Vest, Gødstrup) var vellykket, og afrapporteringen er klar. 51

52 (cuneco, 2014) Hovedkonklusionen er, at CCS kunne anvendes i praksis... Da CCS, klassifikationssystem fungere anderledes end tidligere klassificeringssystemer og man ikke direkte kan definere kodning, er det vigtig, at man kan få hjælp til klassificeringen. Når man fx har en væg, ville man kunne i DBK systemet definere kodningen ud fra 205, som så kan viderebygges. Direkte modsat har man bogstaver som man ikke direkte kan kæde en sammenhæng ud fra. Revit og lignende 3D baseret tegneprogrammer afhænger mere end før af plug-ins. De er også klar og de bliver hele tiden bedre. Som jeg viste i mit eksempel tidligere er det besværligt og tidskrævende at udarbejde opsætning til klassifikationssystemet i Revit på egen hånd. Og selv når man har lavet alt opsætnings arbejdet, kræver det stadig et større arbejde at lave selve klassificeringen i projektet, da man også selv skal give alle elementer/objekter en kode. Ved brug af plug-ins klares hele arbejdet for medarbejderen. Man vælger blot sin væg, finder den ønskede klassifikation og tilføjer den, og resten klares på få sekunder af programmet. Man kan endda tilføje koder til flere objekter ad gangen, og programmet kan også hjælpe med meget mere end klassificering. Vejen frem til opsætningen af IKT i Revit templaten er derfor klar. Man skal få skabt et overblik over hvad der kan udarbejdes af plug-ins, og man skal bruge dem, da de spare tid og i sidste ende penge for tegnestuen. Det gør sig både gældende for klassificering men også for data- og mængdeudtræk, men også mange andre ting, som jeg ikke har haft fokus på igennem dette speciale. 52

53 5. SAMMENFATNING IKT er et stort emne og meget omfattende, og det er forståeligt, at mange af byggeriets parter tager afstand til dette. Det bør de ikke. Det skal gribes med åbent sind og arbejdets med. Læseren har efter dette speciale fået en ide om hvad DDB og IKT-BEK er og hvordan det skal bruges. Det er fremtiden og vi kommer ikke uden om det. I forbindelse med dette speciale har jeg forsøgt at give læseren en forståelse for, netop hvilke punkter og emner i IKT-BEK det er vigtigt som rådgiver, at have fokus på. Samtidig har jeg forsøgt, at forklare netop hvilke paragraffer i IKT-BEK, som kan skabe store problemer ved den videre opsætning i en template i Revit. De store fokuspunkter igennem IKT-BEK er punkter som, 3D objekter, deres opbygning, brug, data, mængder og ikke mindst deres klassificering. For hvis ikke byggeriets parter kan samarbejde om klassificering af elementer og objekter bliver samarbejdet en meget stor opgave. Det er også vigtig for rådgiveren, at have styr på hvilket arbejdet i forbindelse med projektering med IKT, der kan gavne hans eget arbejde og hvor det kun er bygherren som kan drage nytte af tiltagene. Som fx muligheden for brug af data- og mængdeudtræk i den videre projektering. I den forbindelse har læseren også fået et indblik i, hvorfor man skal bruge fælles standarter, bips, specifikt deres IKT-ydelsesspecifikation F102 og hvordan den hjælper både bygherre og rådgiver til et IKT grundlag. Når det kommer til selve opsætning af en template til Revit er der rigtig mange arbejdsopgaver der skal udarbejdes i den forbindelse. En opbygning af en fuld template til IKT er en meget stor opgave i sig selv. Som jeg har skrevet i mit afgrænsnings afsnit i forbindelse med indledningen, har jeg valgt at fokusere på de kritiske punkter ved IKT- BEK, og derefter ledt opgaven videre mod selve klassificerings delen. Herfra har læseren nu en forståelse for hvorfor vi nu skal til, at klassificere efter CCS og ikke DBK eller det endnu ældre SfB system. Ligeledes har den viden jeg har fået i gennem dette speciale vist, hvor vigtigt noget så simpelt som plug-ins til Revit er. De har meget stor betydning for opbygning af en Revit template iht. klassificering. Så hvis man ser tilbage på starten af specialet har læseren nu været igennem et speciale som har fokus på klassificeringen af elementer og objekter iht. IKT-BEK. Det er den korte beskrivelse, men for at komme til det slutpunkt, har baggrundsviden om DDB og IKT- BEK været vigtig. Samtidig var det vigtig at forstå, hvor den projekterende skal være opmærksom ved opbygning af en Revit template iht. IKT-BEK. Inden man kan få en viden om hvordan selve opbygningen af klassificeringen i Revit kan udarbejdes bør man have indgående baggrundsviden om dette. 53

54 6. KONKLUSION Igennem specialet har jeg nu opnået en viden som giver grundlag for, at svare på min problemformulering: HVAD SKAL MAN VÆRE OPMÆRKSOM PÅ I FORBINDELSE MED BRUGEN AF IKT OG BIM? HVORDAN TAKLER MAN SOM PROJEKTERENDE IKT I FORBINDELSE MED OPSTARTEN PÅ ET BYGGEPROJEKT? HVORDAN BRUGER MAN IKT OG DET DIGITALE BYGGERI I OPBYGNINGEN AF FIRMAETS TEMPLATE I REVIT? Når man som rådgiver skal lave projekter med IKT og BIM er der flere aspekter man skal være opmærksom på. Rent juridisk er det meget vigtigt, at man får opbygget et grundlag for hvilke ydelser den projekterende skal yde i forbindelse med projektering. Da bygherre endnu ikke har megen forstand på IKT-BEK og DDB er det vigtigt, at få en dialog i gang og få klargjort, hvad de præcis ønsker af byggeriet. Derefter er det vigtig, at få dannet et juridisk grundlag til ydelserne i forbindelse med IKT-ydelserne. (Højbjerg, 2014) (Bygningsstyrelsen Vejledning i IKT, 2013) Hermed kan jeg konkludere, at det vigtigste i forbindelse med brugen af IKT er dialogen med bygherren om hans ønsker til byggeriet. Dette er selvfølgelig indforstået, at man har læst og forstået IKT-BEK og hvad der menes med paragrafferne. I specialet her har jeg forsøgt, at skabe fokus på hvert af de paragraffer som har meget stor relevans for den projekterende. Emnerne som er meget vigtige, er paragrafferne som relatere til brugen af 3D objekter samt klassificeringen af disse. Det kan være en stor faldgruppe, hvis den projekterende ikke har et overblik over omfanget af opgavens størrelse. Det er den ansvarlige IKTkoordinator der skal varetage de forskellige opgaver ved et byggeri i forbindelse med IKT-ydelserne. Det er derfor vigtig, at der som jeg nævnte før, bliver udarbejdet en IKTydelsesbeskrivelse, hvor omfanget af IKT bliver specificeret. Samtidig er det igen meget vigtigt, at den projekterende for styr på bygherres ønsker. Konklusion på det første hovedspørgsmål i min problemformulering: HVAD SKAL MAN VÆRE OPMÆRKSOM PÅ I FORBINDELSE MED BRUGEN AF IKT OG BIM? 54

55 Konklusionen er, at dialogen mellem byggeriets parter bygherre og rådgiver især, er den vigtige faktor. Dette hænger tæt sammen med konklusionen på det næste spørgsmål: HVORDAN TAKLER MAN SOM PROJEKTERENDE IKT I FORBINDELSE MED OPSTARTEN PÅ ET BYGGEPROJEKT? Konklusion på mit andet hovedspørgsmål er også at dialogen især er vigtig, men samtidig er det en stor fordel, at medarbejderne som arbejder med dette har de rigtige værktøjer. Dette kan så videreføres til mit næste hovedspørgsmål. Det sidste hovedspørgsmål i min problemformulering: HVORDAN BRUGER MAN IKT OG DET DIGITALE BYGGERI I OPBYGNINGEN AF FIRMAETS TEMPLATE I REVIT? Spørgsmål her er det vigtigste spørgsmål i min problem formulering, og de 2 andre spørgsmål giver anledning til dette. Jeg valgte igennem specialets fremgang, at fokusere på selve klassificeringen af BIM(elementer og objekter) iht. IKT. Min konklusion her er, at den projekterende selvfølgelig skal have stor forståelse for selve klassificeringssystemet, men samtidig er en stor viden i Revit nødvendig. Der er hjælp at hente for den projekterende. Med udgangspunkt i CCS cuneco s nye klassifikationssystem kan man hente plug-ins til Revit som kan klare store dele af arbejdet for den projekterende, og derved bliver arbejdet nemmere og tidsforbruget minimeres drastisk. En samlet konklusion på alt dette, som faktisk kan relateres til samtlige emner og arbejdsopgaver i forbindelse med IKT og BIM er, at den projekterendes fokus skal ligge på en dialog med byggeriets øvrige parter. Når tegneprogrammets opsætning til IKT skal udarbejdes skal man træde et skridt tilbage og anskue opgaven og se om der er hjælpemidler som kan gøre store dele af arbejdet. Konklusionen er derfor. Plug-ins, til Revit iht. Hvordan man opbygger en Revit template. 55

56 7. REFLEKTERING OVER TEORIER OG METODER Til specialet brugte jeg flere kilder som grundlag for min teori. Den fulde liste over mine teoretiske kilder findes i litteratur- og kildelisten, men en kilde som især har vist sig, at være værdifuld var bygningsstyrelsens vejledning om IKT. De danner et meget konkret og videnskabeligt grundlag for videre undersøgelser, samt kan betragtes som holdbar viden. Samtid brugte jeg bips IKT-vejledninger og IKT-ydelsesspecifikationer, til at beskrive og analysere, hvordan det juridiske aspekt overholdes i forbindelse med IKT basserede projekter. I forbindelse med opsætning af IKT i en Revit template kunne andre mulige kilder til teori have været en af adskillige Revit bøger og opsætningsguider. Grunden til jeg ikke har fundet disse relevante er, at bøgerne for det meste er på engelsk og derved ikke specificeret til den danske opsætning af fx cuneco s klassifikations system CCS. Samtidig er de danske vejledninger der findes langt fra klar med opsætning af CCS. Derfor vurderede jeg, at en mere generel indgangsvinkel til løsning var denne, som jeg erfarede i forbindelse med mit interview med Kennet Højbjerg, og som udgør empirien i specialet. Jeg havde i forbindelse med specialet lavet et spørgeskema som skulle være en kvantitativ empiri, som skulle bevise min opfattelse af byggebranchens uvidenhed. Da jeg langt fra fik det ønskede antal besvarelser til, at det kan klassificeres som kvantitativ data, valgte jeg at forkaste undersøgelsen, og ikke inddrage det i specialet. Dog viste de få svar der kom, at føre mod den retning som jeg forventede. Spørgeskemaet kan ses på bilag 3. Mit interview med Kenneth Højbjerg som jeg bruge som kvalitativ data var derimod en stor succes. Jeg fik både ny viden om emnet samt, han bekræftede mine teorier. Interviewet kan ses på bilag 2. 56

57 8. PERSPEKTIVERING Specialet var oprindeligt først tænkt som en vejledning til projekterende så IKT brugen i byggeprojekter kunne fremskyndes, men emnets omdrejningspunkt blev for omfattende og ville blive et meget bredt emne. Derfor tog specialet tidligt en drejning. Det viste sig senere i specialets forløb, at være en fornuftig ny vinkel på specialet. I specialet fokuserede jeg nu på, hvilke fokuspunkter fra IKT-BEK den projekterende bør have i forbindelse med opsætningen af en Revit Template. Den analyse jeg havde af IKT-BEK vejledning fra Bygningsstyrelsen gav flere muligheder for specialet. Der kunne både fokuseres på BIM og alle de forskellige muligheder ved 3D objekter, men jeg ville gerne føre specialet mod noget som samtidig kunne give mig ny erfaring inden for både Revit men især IKT. I forbindelse med uddannelsen, har klassificeringen af 3D elementer/objekter ikke være noget som har haft den store fokus, så da jeg brainstormede efter vinkler på specialet stod der hurtigt klart, at det var retningen. 57

58 9. BILLEDE LISTE Figur 1 Illustration fra Brandt Forside Figur 2 - Eksempel i lav detaljeringsgrad med rumkategori og arealer fra Byggestyrelsens vejledning i IKT Figur 3 - Eksempel af 4 fagmodeller ført sammen til en Figur 4 - Kollisions illustration fra Exigo Figur 5 - Illustration af primære bygningsdele iht. DBK Figur 6 - Eksempler på klasser af bygningsdele med CCS (cuneco, 2014) Figur 7 - Udklip fra Revit af placering af manage tab og Shared Parameteres Figur 8 - Udklip fra Revit der viser shared parameter dialog boks Figur 9 - Udklip fra Revit om oprettelse af ny "Group" Figur 10 - Udklip fra Revit der viser oprettelsen af et parameter Figur 11 - Udklip fra Revit om oprettelse af project parameter Figur 12 - Udklip fra Revit der viser dialogboks ved project parameter Figur 13 - Udklip fra Revit der viser dialog boksen hvor man opretter et project parameter Figur 14 - Udklip fra Revit af en vægs type properties Figur 15 - Udklip fra Revit som viser CCS klassifikation af vægelement Figur 16 - Udklip fra Revit om oprettelse af et skema Figur 17 - Udklip fra Revit som viser oprettelse af skema Figur 18 - Udklip fra Revit om oprettelse af skema

59 Figur 19 - Udklip fra Revit af det oprettede skema Figur 20 - Udklip fra Revit til ekspotering af skema til Excel Figur 21 - Udklip fra Revit til ekspotering af skema til Excel Figur 22 - Udklip af det eksporterede skema i Excel TABEL LISTE Tabel 1 - Oversigt over Topnoder fra CCS Tabel 2 - Tabel over muligt skema til data - og mængdeudtag til Revit

60 11. LITTERATUR- OG KILDELISTE Bips, Det Digitale Byggeri. (2013). Bips. Hentede 21. August 2014 fra Bips: - Bygningsministeriet. (11. December 2006). BEK 1365 af 11/22/2006. Hentede 30. August 2014 fra Retsinformations.dk: Bygningsstyrelsen Vejledning i IKT. (1. April 2013). Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri. Hentede 31. August 2014 fra Bygningsstyrelsen: Bygningsstyrelsen, IKT-Bekendtgørelsen. (1. April 2014). Bygningsstyrelsen. Hentede 25. August 2014 fra cuneco. (13. August 2014). CCS Indentifikation. Hentede 23. September 2014 fra bips.dk: df cuneco. (24. Januar 2014). CCS Klasser af information. Hentede 23. September 2014 fra cuneco: _ _-_va_0.pdf cuneco. (13. August 2014). CCS Klassifikation, Eksempelsamling: Installationer. Hentede 23. September 2014 fra bips.dk: pdf cuneco. (13. August 2014). CCS Klassifikation, Eksempelsamling: Konstruktioner. Hentede 23. September 2014 fra bips.dk: 0.pdf cuneco. (18. september 2014). cuneco. Hentede 22. september 2014 fra cuneco.dk: 60

61 cuneco. (6. juni 2014). Cuneco.dk. Hentede 14. september 2014 fra Cuneco: Højbjerg, K. (17. September 2014). Om Brugen af IKT og DDB. (J. Hansen, Interviewer) HFB Byggecentrum. (2013). HFB Byggecentrum håndbog SfB-Systemet. Hentede 22. September 2014 fra Ingeniører), FRI(Foreningen af Rådgivende. (12. Januar 2011). Hentede 21. August 2014 fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører: Midtvest, Bim-Gruppen. (27. maj 2014). Kf.dk. Hentede 21. august 2014 fra Konstruktør Foreningen: Retsinformation. (9. Januar 2013). Retsinformation. Hentede 23. September 2014 fra Retsinformation.dk: 61

62 BILAG 1 - BEGREBSLISTE Formålet med begrebslisten er at sikre en éntydig opfattelse af begreberne igennem specialet. Kilden til listen er (Bygningsstyrelsen Vejledning i IKT, 2013), derfor når der i listen står egen definition skal dette betragtes som Byggestyrelsens definition på begrebet. Begreb Definition BIM Forkortelse for Bygnings Informations Model og/eller Bygnings Informations Modellering. Bygnings Informations Modellering er en proces, der tilsigter at opbygge digitale objektbaserede bygningsmodeller med relationer mellem dataobjekterne samt mellem objekternes grafiske og alfanumeriske egenskabsdata. En bygnings Informations Model er opbygget af objekter med relationer mellem objekterne samt mellem objekternes grafiske og alfanumeriske egenskabsdata. Kilde: Egen definition Byggeobjekt En fysisk bestanddel tænkt eller fysisk - af en bygning med alle dens iboende egenskaber, relationer til omkringliggende byggeobjekter samt øvrig relateret information. Kilde: ISO Eksempler: Bygninger, konstruktioner, tekniske anlæg og bygningsdele. Byggeobjekttabel Tabel over byggeobjekter. Se definition af byggeobjekt ovenfor. Kilde: Egen definition 62

63 Byggesag Samlet betegnelse for arbejdet med løsning af en byggeopgave fra ide til det færdige byggeri er afleveret. Kilde: bips ordliste A2G Byggesagsbeskrivelse Et dokument, der indeholder de betingelser der er fælles for alle entrepriser i en byggesag. Kilde: bips ordliste A2G Byggeprojekt Synonym for byggesag. Bygningsdel En del af en bygning som i sig selv, eller i kombination med andre lignende dele, opfylder en karakteristisk funktion i bygningen. Kilde: ISO Eksempler: Vinduer, døre, trapper, ha ndvaske, vægge. Bygningsdelsbeskrivelse Et dokument, der specificerer omfang og forskrifter for en bygningsdel. Kilde: bips ordliste A2G Bygningsdelsobjekt (i betydningen digitalt bygningsdelsobjekt) En digital repræsentation af en bygningsdel tilhørende eller stammende fra en digital model af en bygnings opbygget ved hjælp af digitale byggeobjekter med deres iboende eller relaterede egenskaber. Kilde: Egen definition 63

64 Bygningsdelstabel En tabel over bygningsdele. Se ovenfor for definition af bygningsdel. Bygningsdelstype En bygningsdel tilhørende en bestemt gruppe eller klasse af objekter med fælles egenskaber. Kilde: Egen definition Bygningsmodel Digital model af systemet bygning. Synonymt med objektbaseret, digital bygningsmodel. Kilde: Byggeriets begrebskatalog 2006 VIII CAD Forkortelse for Computer Aided Design. Computerstøttet design, anvendelse af computer som hjælpemiddel til formgivning og konstruktionstegninger, fx af maskiner og bygninger. Kilde: Nudansk ordbog Cloud Cloud en eller skyen er en samlebetegnelse for de applikationer som via Internettet muliggør cloud-computing. Kilde: Egen definition Database En samling data etableret med et eller flere bestemte forma l og ordnet i en begrebsmæssig struktur der er op- bygget pa grundlag af disse datas karakteristika og ind- byrdes relationer. Kilde: ISO/IEC :1993 Digitalt byggeobjekt Digital repræsentation af en fysisk bestanddel af en bygning med alle dens iboende egenskaber, relationer til omkringliggende byggeobjekter samt øvrig relateret information. Se i øvrigt definition af byggeobjekt ovenfor. 64

65 Kilde: Egen definition/iso Egenskab Definition knyttet til objekter i byggeriet: Et byggeobjekts iboende og funktionelle karakteristika samt relationer til andre objekter. Eksempler: Farve, størrelse, funktion, placering. Kilde: Egen definition Egenskabsdata Data om byggeobjekters karakteristika samt relationer til andre objekter. Kilde: Egen definition Fagmodel En digital bygningsmodel, der indeholder projektinformation knyttet til et specifikt fagligt omra de. Kilde: Egen definition Fællesmodel En digital bygningsmodel, der samler flere fagmodeller i e n model. Kilde: Egen definition GUID Forkortelse for Global Unique Identifier. En GUID er en unik kode, som refererer til digitale objekter i en digital bygningsmodel. Kilde: Egen definition, Wikipedia IFC Forkortelse for "Industry Foundation Classes". IFC er en a ben og neutral specifikation for udveksling af byggeprocesrelaterede data mellem forskellige IT-systemer. Velegnet til udveksling af objektbaserede bygningsmodeller. IFCformatet kontrolleres ikke af e n enkelt eller e n gruppe af softwareleverandører. IFC-formatet er en ISO-standard ISO og understøttes og udvikles af den internationale 65

66 organisation, BuildingSMART. Kilde: BuildingSMART. IKT-aftale Synonym for IKT-ydelsesspecifikation. Se nedenfor for definition af IKT-ydelsesspecifikation. IKT-BEK IKT-Bekendtgørelse (Forkortelse) IKT-koordinator Person eller organisation, der varetager rollen som koordinator for det digitale samarbejde mellem en byggesagens parter. Kilde: Egen definition IKT-ydelsesspecifikation En samarbejdsaftale, hvor parterne i et byggeprojekt specificerer, hvordan de har aftalt at anvende IKT i det konkrete byggeprojekt. Det er en tillægsaftale, som supplerer de sædvanlige ydelses- og leveranceaftaler i en byggesag. Medlemsforeningen bips har udgivet skabeloner for udarbejdelse af IKT-ydelsesspecifikationer. Kilde: Det Digitale Byggeri IKT-specifikation Synonym for IKT-ydelsesspecifikation. Se ovenfor for definition af IKT-ydelsesspecifikation. Informationsniveau Entydig specifikation af informationsleverancers omfang samt konkretiserings- og detaljeringsniveau. Kilde: bips ordliste H2H Klassifikation 1. At ordne objekter i klasser efter objekternes iboende egenskaber eller de aktiviteter, der knytter sig til disse. 2. En struktur besta ende af klasser i hvilken objekter kan placeres efter deres egenskaber. 66

67 Kilde: Baseret pa DS/ISO/R 1087:1978 og DS/ENV 12204:1996 Klassifikationssystem Et system til organisering af objekter i klasser besta ende af klassifikationstabeller med en indbyrdes sammenhæng. Kilde: Byggeriets begrebskatalog 2006 VIII i egen bearbejdning. Kodningssystem System til at sammensætte bogstaver og/eller tal, sa de tilsammen identificerer e t eller flere objekter. Kilde: Byggeriets begrebskatalog 2006 VIII Kollisionskontrol Kontrol af om byggeobjekter fra samme eller forskellige fagomra der kolliderer med hinanden. Ved anvendelse af objektbaserede bygningsmodeller kan kontrollen genereres af ITsystemer ved sammenstilling af fagmodel i e n eller flere fællemodeller. Forma let med kollisionskontrollen er at begrænse antallet af fejl og redundant information, fx at vægge slutter op til hinanden, at et vægobjekt ikke anvendes som dæk, at installationer ikke bryder gennem bærende konstruktioner osv. Kilde: bips ordliste H2H, egen definition Konsistenskontrol Synonym for kollisionskontrol. Leverancesystem Det samlede system eller organisation af personer og/eller selskaber som leverer varer og/eller tjenesteydelser til en bygherre eller driftsherre. Kilde: Egen definition Metadata Data om data. I forbindelse med fx en fil vil det være data om filen og/eller dens indhold. Data knyttes enten via et tegningshoved/modelskilt eller som attributter i et dokumentstyringssystem. Eksempler pa 67

68 metadata som tilknyttes et dokument er fx dokumenttype og projekt-id. Kilde: bips ordliste H2H, Wikipedia Modelleringssystem IKT-applikation ved hjælp af hvilket man kan opbygge og bearbejde objektbaserede, digitale bygningsmodeller. Kilde: Egen definition Modelleringsværktøj Kan være synonym for Modelleringssystem, men benyttes ofte om IKT-applikationer, som har fa men specifikke funktioner ved hjælp af hvilke man kan se, søge, finde, kontrollere, manipulere eller udtrække objekter eller egenskaber fra disse i en objektbaseret, digital bygningsmodel. Kilde: Egen definition Modelserver En modelserver er en server, der eksempelvis indeholder byggesagens fag- og fællesmodeller, som de involverede faggrupper arbejder direkte pa med adgang via internettet evt. via et link fra en projektweb eller en Cloud. Mens byggesagens parter ved anvendelse af en projektweb arbejder pa hver deres egen server og uploader resultaterne pa projektweb en arbejder man ved anvendelse af modelserver alle direkte pa denne. Kilde: Egen definition Mængdeliste Liste over de mængder som indga r i et byggeprojekt. Mængderne kan udgøres af andre mængder end dem, der kan udtrækkes direkte fra den digitale bygningsmodels byggeobjekter og deres geometri. Der kan være mængder, der ikke eksplicit indga r i bygningsmodellen, fordi byggeobjektet ikke er modelleret i bygningsmodellen, men hvor der foreligger en bygningsdelsbeskrivelse af objektet. Dette kunne f.eks. være fuger eller generelle arbejder og ydelser, som f.eks. overdækning, stillads mv. I sa danne tilfælde kan mængden ofte udledes af, eller være opført i, bygningsdelsbeskrivelsen, eller kan udledes af det 68

69 relaterede objekt, f.eks. et vindue, i modellen. Kilde: Egen definition Objekt Enhver del af verden, som man kan forestille sig. Kilde: ISO En forekomst med alle dens iboende egenskaber (fysisk objekt i et byggeri). 2. En repræsentation af en fysisk forekomst eller tænkt fysisk forekomst med iboende og relaterede egenskaber. (dataobjekt i en bygningsmodel). Objektbaseret bygningsmodel En digital model af en bygning opbygget ved hjælp af objekter. En objektbaseret bygningsmodel er en digital bygningsmodel, der indeholder digitale byggeobjekter, som repræsenterer de fysiske objekter i den virkelige verden. Disse byggeobjekter kan i modellen forsynes med egenskabsdata, som gør det muligt at analysere, simulere og visualisere modellen ud fra helt specifikke forma l. Kilde: Egen definition Objektbaseret modellering Modellering pa baggrund af en objektbaseret bygningsmodel. Objektklasse En gruppe af objekter med fælles egenskaber. En gruppe af objekter ordnet i en struktur der er fastlagt efter objekternes iboende egenskaber eller de aktiviteter, der knytter sig til disse i henhold til et klassifikationssystem. Kilde: Egen definition Opmålingsregel Regler for udtagning af mængder, analogt som digitalt. Reglerne finder bl.a. anvendelse, na r der stilles krav om udbud med mængder. Na r arealer og ma l opgøres pa en standardiseret ma de, sikrer man, 69

70 at alle ra dgivere regner mængder pa samme ma de, og at de bydende entreprenører dermed kan beregne deres tilbud pa et ensartet grundlag, og at tilbuddene dermed bliver mere sammenlignelige for bygherren. Udarbejdelse og opdatering af opma lingsreglerne foretages af medlemsforeningen bipd/cuneco. Kilde: Egen definition, Det Digitale Byggeri. Projektweb Et sted pa Internettet, hvor et byggeprojekts parter kan gøre information tilgængelig for hinanden. Kilde: Byggeriets begrebskatalog 2006 VIII. Rumtabel Klassifikationstabel for rum efter egenskaber. Liste over rum i hele eller en del af en bygning etableret mhp. at understøtte en bestemt funktion eller analyse. Kilde: Egen definition Rumobjekt (i betydningen digitalt rumobjekt) En digital repræsentation af et rumligt sammenhængende helt eller delvist afgrænset volumen med alle dets iboende egenskaber, relationer til omkringliggende byggeobjekter samt øvrige relateret information, etableret mhp. at opfylde et eller flere forma l. Kilde: Egen definition Stamdata Data fra offentlige registre vedrørende en bygning eller en ejendom. Kilde: bips ordliste O2U. Tilbudsliste Kortfattet og struktureret liste over de arbejder og ydelser, de ønskes udført og prissat i en byggesag. Tilbudslisten kan være 70

71 pa ført mængder. Kilde: bips ordliste O2U. Viewer Software til at vise (visualisere) grafiske filer uden medfølgende mulighed for at editere filerne. I en del viewere er det muligt at foretage visse af det oprindelige programs kommandoer. Dette kan eksempelvis være at zoome, at foretage udsnit eller at bevæge sig rundt i en 3D-geometri. Kilde: Egen definition Visualisering En synliggørelse af et byggeprojekts udformning. Visualiseringerne skabes pa grundlag af geometrien i en digital bygningsmodel, og benyttes til at vise arkitektoniske, funktionelle og tekniske forhold i byggesagen. Visualiseringerne kan ved billedmanipulation kombineres med traditionelle papirtegninger, foto m.v. Kilde: Egen definition Ydelsesbeskrivelse En beskrivelse af en eller flere specifikke ydelser. Omhandler ydelsen f.eks. drift af tekniske anlæg eller bygningsdele, kan ydelsesbeskrivelsen foruden de formelle aftaleforhold omfatte arbejdsbeskrivelse, omfang, tidspunkt og evt. interval for udførelse samt krav til kvalitet og honorering. Kilde: Egen definition. 3D Forkortelse for 3-dimensionel/3-dimensional. 3D betyder at noget har 3 dimensioner, fx højde, bredde, længde. I forhold til byggerin handler 3D oftest om 3-dimensionale rum eller rum fang af objekter/bygningsdele. 71

72 3D-computergrafik er udtryk for, at man pa computeren skaber billeder, der giver gengiver dybde. For at være egentlig 3- dimensionelt pa computeren kræver det, at man sa at sige kan bevæge sig 'ind' i skærmen og ikke kun til siden og op, som det fx er kendetegnende for de 2- dimensionelle platformsspil, eller for en almindelig matematisk grafisk flade med x- og y-akse. Den tredje dimension i computergrafik tilføjer z-aksen, men vil pa traditionelle computerskærme dog altid kun være en illusion eller en 'effekt', da den jo fremkommer pa en 2-dimensionel flade. Kilde: Wikipedia 3D-arbejdsmetode Arbejdsmetode hvorved der arbejdes med 3-dimensionelle bygningsmodeller. Kilde: Egen definition. 3D-geometri Geometri i 3 dimensioner (højde, længde, bredde). Kilde: Egen definition 3D-PDF Proprietært filformat til visning og udveksling af 3-dimensionelle bygningsmodeller. Kilde: Egen definition. 72

73 BILAG 2 INTERVIEW MED KENNETH HØJBJERG Bilaget er en kopi af mit interview med Kenneth Højbjerg, og det er den kilde der igennem specialet er blevet henvist til ved (Højbjerg, 2014). Interview med Kenneth Højbjerg Om brugen af IKT og Det Digitale Byggeri i virksomhedens tegneprogram. Opbygningen af interview består i en række spørgsmål som danner grundlag for empirien i mit Speciale i forbindelse med 7. Semester på bygningskonstruktøruddannelsen. Spørgsmålene er baseret på min problemformulering og problemstillinger i forbindelse med ovenstående. Hej Kenneth, spørgsmålene jeg har til dig er for, at uddybe min viden om emnerne som spørgsmålene relatere til. Spørgsmålene handler om IKT, BIM og hvordan i håndtere følgende på jeres tegnestue, hvad din erfaring er og hvad du mener man skal være opmærksom på ved implementeringen af IKT og BIM på tegnestuen og i en Revit template. 1. SPØRGSMÅL Hvordan takler i overordnet brugen af IKT og Det Digitale Byggeri i byggeprojekter på tegnestuen? Brug i bips paradigme for IKTydelsesspecifikationer? Svar: Vi gør altid brug af Bips IKT aftale grundlag når projekternes størrelser og typer matcher de gældende krav i BEK 118 & 119. Det er vigtigt at have et juridisk grundlag for processen, så længe det ikke er 100% standardiseret endnu. Men selvfølgelig er dialog den vigtigste faktor ift. at takle brugen af IKT. Lige for tiden arbejder vi ihærdigt på et IKT aftale grundlag der kan bruges som intern værktøj på byggesager der ikke er omfattet bekendtgørelserne. 73

74 2. SPØRGSMÅL Da i skulle indføre IKT og BIM på tegnestuen og i Revit templaten, hvilke overvejelser gjorde i jer i den forbindelse? Svar: Det var nogle år før min tid, desværre Implementeringen skete i 2006, men vi reviderede dog hele templaten i 2013, hvor vi lagde meget fokus på standardisering, så alt blev ensartet og havde det rigtige udtryk. Vores næste template udgave 2015, vil være en opdateret version med færre objekter i, og en mere simpel tilgang til mange af view templates, skygge indstillinger, parametrer osv. 3. SPØRGSMÅL Hvilke erfaringer har i efterfølgende gjort jer af implementeringen af BIM? Svar: Vi har primært gjort os den erfaring, at tingene tager tid og man altid skal se på værdien internt i stedet for, hvordan bygherren får mest værdi. Mange bygherrer er stadigvæk ikke med på bekendtgørelserne og hvordan de får værdi af BIM, og så længe de ikke selv har en strategi, så vil vi kun kigge på BIM som en værdiskabende ting internt. 3. SPØRGSMÅL Hvor stor en del af et byggeprojekt bliver udarbejdet i 3D byggeobjekter? Og bliver den resterende del så tegnet op i detail lines og detail componentes? Svar: 100% af vores projekter tegnes objektbaseret (for tiden har vi en 12m2 sommerhus tilbygning, der udarbejdes i Revit). Alle primære bygningsdele udføres altid objektbaseret, mens detaljeringen aldrig foretages via objekterne. Der bruger vi kun objekternes yderlinjer, til at definere geometrien. Ellers bliver det alt for tungt. Kan du uddybe hvordan i får modellem til, at se realistisk ud i 3D? Fx hvordan gør i iht. noget så simpelt som sålbænke under vinduer, bliver disse tegnet ind i 3D objekter for at give udtryk på en 3D rendering? 74

75 Når du siger primære bygningsdele er det så iht. SfB systemet? Eller er det et mere løst begreb om hvad der er 3D Objektbaseret? Svar: Vi får aldrig vores modeller til at se super realistiske ud, så som sålbænke eksempelvis, for hvilket formål tjener det andre bygherre end hr. og fru. Jensen, der gerne vil have 100% syn for sagen? Rendering er et ømtåleligt emne, hvor nogle arkitekter vil have store 3D Studio Max modeller, blandet med en omgang Photoshop, så alt står helt fotorealistisk, men andre er tilfredse med væsentligt mindre. Vi har i firmaet lagt os på en strategi der indtil videre har holdt ved 9 ud af 10 sager, så vi tror på vores stil passer til den type bygherre vi har med at gøre Du kan se flere af projekterne på vores hjemmeside. Primære bygningsdele omhandler klimaskærm / råhus, for vores vedkommende. (Tag, ydervæg, indervæg, dør, vindue, etagedæk, terrændæk, sokkel) Alt løst og fast inventar regnes ikke med under denne kategori. 4. SPØRGSMÅL Bruger i producenternes 3D Objekter fx Idealcombi osv., eller fremstiller i jeres egne? Svar: Vi benytter os af nogle få producenters objekter, men enten har vi selv har en finger med i udviklingen eller også har vi revideret dem en smule. Begrundelsen for dette ligger i mange producenters objekter er alt for statiske og ikke har eksempelvis dynamiske informationer eller gode features, der kan gavne vores projektering. Indtil videre fokusere alt for mange producenter på det grafiske og lidt hyperlinks, hvilket er helt forkert tankegang. Vil du fortælle hvilke objekter i bruger fra producenter og hvilke i laver selv? Kan du uddybe hvad der ville være korrekt tankegang? Svar: Eksempelvis PRO TEC vinduer og døre benytter vi os af. Vi gør det, fordi deres geometriske opbygning er simpel og ikke fyldt med alt mulig 3D funktioner, ingen rigtig har glæde af, ud over det sløver modellen. Derudover så er deres objekters energi informationer dynamiske på både U-værdi og EREF, hvor alle andre producenters objekter bare er statiske og giver forkerte værdier, så snart man ændrer i størrelse. Vi stod selv for udviklingen af PRO TEC objekter, så de indeholder både vores 75

76 nuværende objekt struktur/strategi, samt en masse nyudvikling vi længe har ville sætte i søen, hvilket så kunne lade sig gøre da PRO TEC hyrede os ind. Vi laver stort set alle objekter selv, hvad angår primære bygningsdele og fast inventar, mens vi benytter os af BIMobject.com, når det kommer til løst inventar, hvor vi så retter det kort til i geometrien og grafisk udtryk, sådan det ikke sløver vores modeller. Den korrekte tankegang for mig, er helt klart at man tager stilling til hvad ens egen tegnestue har behov for, og udvikler objekter der til. Det behøves ikke være fra bunden af, men kan være en modificering af hvad der allerede ligger på eksempelvis BIMobject.com. At udvikle sit eget fra bunden af, tager alt for lang tid og jeg tror det løb er kørt for rigtig mange der først lige er startet op. Der ligger simpelthen for meget godt rundt omkring til det er den rigtige vej at tage. 5. SPØRGSMÅL Hvor mange bygningsobjekter har i mængde- og dataudtræk på, og hvilken type udtræk er dette? (fx, kvadratmeter væg, væggens U-værdi, Brandkrav, og Brandværdi osv. ) Svar: Primære bygningsdele only Vi fokusere altid på mængde & data udtræk til energiberegningerne, da det er der vi ser størst værdi for vores proces. Vi har dog en strategi liggende for mængdeudtræk ift. økonomi kalkulationer, men dette er ikke helt på plads endnu. Mængder er typisk enheder så som antal og m2, mens data er u-værdi, skygge, orientering, dimensioner, eref værdier, g værdier, osv. Er der mulighed for at du vil dele screenshoot af opbygning af jeres skemaer, og forklare nærmere hvordan disse bruges? Svar: Der er reelt set ikke noget vild i det Bare en normal opstilling med objektets navn, type, løbenummer, og så de værdier vi har behov for at vise ud fra shared parameters / projekt parameter. Skal lige se om jeg ikke kan finde et billede af vores skemaer, men de er på ingen måde avancerede, så vil med garanti tro på du har set mere avancerede skemaer end det vi har. 76

77 6. SPØRGSMÅL Har i på tegnestuen lavet et projekt hvor det har været 100% 3D projekteret, eller har i fået stillet en opgave hvor det var tæt på ovenstående? Svar: Det er alle vores projekter, uanset krav. Dog er det stadigt på primære bygningsdele og løst / fast inventar + installationer. Ikke noget detaljeret samlinger osv. 7. SPØRGSMÅL Hvordan er udformningen af jeres template i Revit iht. til det grafiske udtryk. Går i 100% efter bips vejledninger eller har i jeres egen struktur, design, og grafik? Svar: Så vidt muligt følger vi Bips ift. skraveringer. Ellers har vi vores eget grafiske udtryk på tegninger, renderinger, skygger osv. Arkitekter er og bliver arkitekter 7. SPØRGSMÅL Hvad er din erfaring med IFC, og er der nogle specielle ting i er opmærksomme på i forbindelse med opsætningen af jeres Revit template? Svar: Vi har kun erfaring med IFC ift. norske projekter, men der har vi haft stort fokus på klassificering og specielt placering af parametrer. Hvis disse ligger forkert, så angives de forkerte i.ifc modellen. Men ja, vi har kun gode erfaringer med.ifc. 8. SPØRGSMÅL Bruger i nogen form for add-ins til Revit? Svar: Vores eget PH-Tool, RevitDB Link, BIMobject, cad earth. I den nærmeste fremtid vil vi bruge NTItools. Plugins er en god ting, der oftest gør nogle processer nemmere. Bruger i plug-ins til klassificeringen af jeres projektet? Altså iht. Fx, DBK eller CCS systemet? 77

78 Svar: Nope. Vi har taget et strategisk valg om ikke at ville smide penge efter software på det område endnu. Mange af disse programmer er først lige blevet udviklet til enten beta eller v.1.0, og den vogn vil vi ikke være med på, da vi ikke har et stort nok behov endnu for at være test virksomhed 9. SPØRGSMÅL Rendere i visualiseringer i Revit eller bruger i anden software? Svar: Kun Revit. Vi foretog et valg, om renderinger i Revit var rigeligt ift. hvad der gav værdi på vores konkurrencer. Jo flere programmer, jo flere licenser og jo flere arbejdsgange. Hvordan har i sat jeres materialer og teksture op i Revit, har i brugt nogen speciel fremgangsmåde, eller opsætter i selv hvert enkelt materiale frem bunden? Hvor meget tid bruger i på at, få materialerne til, at ligne mest muligt? Svar: Det afhænger lidt fra arkitekt til arkitekt. Nogle vil gerne have både tekstur + bump filer på og få det til at ligne det rigtige materiale, mens de mere fornuftige arkitekter ved at det kan man ikke, så de går mere efter en god udtryk ud fra nogle tweakede Revit standard materialer. Vi prøver at begrænse brugen af store tekstur biblioteker, da det er et maridt, at administrere når det når en bestemt størrelse.generelt set bruger vi ikke lang tid på at få materialerne til at ligne mest muligt, for det er ikke det vi vinder vores projekter på. Bygherren skal ikke sige ja ud fra en rendering, men ud fra at vores helhedsløsning er den bedste. Dem der tror renderingen gør forskellen bør træde et skridt tilbage og få overblikket igen 10. SPØRGSMÅL Efter din erfaring hvad mener du så er det vigtigste at have fokus på iht. IKTbekendtgørelsen når man opbygger en template i Revit til formålet? Svar: Hmm IKT bekendtgørelsen ligger måske ikke så meget op til hvordan templaten skal opbygges, men man skal da helt klart gøre sig nogle tanker om 4,6 og 7, der omhandler det mere tekniske ift. bygningsmodeller, klassifikation og bim objekter. Det kan blive nogle tunge paragraffer at følge, så det er helt klart lettest at have en 78

79 simpel og overskuelig struktureret template, hvor man ikke prøver at gøre tingene mere tekniske end hvad der er behov for. 11. SPØRGSMÅL Hvor meget tid bruger i på vedligeholdelse af templaten og opgradering af denne. Svar: Det er gerne et løbende stykke arbejde. Dog har vi ikke gjort så meget ved vores template siden 2013, da den blev revideret fra top til tå. Det er et større stykke arbejde, at optimere en template, for det berører stort set alle medarbejdere der projektere, når der sker ændringer, så alle skal være med på råds og høres før vi gør noget. Vores template får dog snart en større vedligehold, da vores projektfokus har ændret sig siden vi er i gang med implementering af en række nye arbejdsprocesser. I forbindelse med min opgave vil jeg også beskrive hvad man skal have fokus på ved opsætning af klassificeringen af elementer/objekter. Kan du beskrive hvordan i løser denne opgave? Svar: Det afhænger af hvilken type opgave du skal løse Vi benytter os af CCS og der kører vi kun efter primære bygningsdele med [Produkt ID] og [Type ID]. På den måde kan vi kategorisere hvert element med en type og identificere hvert element med løbenummeret fra [Produkt ID]. Vi har for tiden ikke brug for noget dybere niveau, og det er også hvad vi hører fra mange af vores kollegaer. Hvis man til gengæld er ING, så er sagen en helt anden, da de har behov for væsentlig mere struktur over deres klassificering. Men de er så også vant til at skulle arbejde med større klassifikations struktur 79

80 BILAG 3 RESULTAT AF SPØRGESKEMA UNDERSØGELSE. Desværre blev undersøgelse ikke som jeg havde håbet, da jeg ikke fik den mængde af svar jeg havde håbet på. Derfor valgte jeg ikke at bruge den i rapporten. Jeg vil dog mene, at den stadig bekræfter min teori om, at der stadig er mange som ikke har nok viden og IKT om opsætningen af denne i Revit. 80

81 81