Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø ARBEJDSDOKUMENT

Transkript

1 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø ARBEJDSDOKUMENT om migration mellem AVS-landene og EU-medlemsstaterne: årsager, konsekvenser og strategier for fælles styring Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø Ordfører: Zamel Mohamed El Mokhtar (Mauretanien) og Nobert Neuser DT\ doc PE v01-00 Forenet i mangfoldighed

2 Indledning Migration har som fænomen eksisteret siden den menneskelige civilisations begyndelse med enkeltpersoner eller grupper af mennesker, der flytter fra ét sted eller land til et andet, hvad enten de er flygtet fra en konflikt eller søger et bedre liv. Migrationen til EU fra Mellemøsten, Afrika og Sydasien er i løbet af 2015 steget til et niveau, der aldrig er set før, og der er delte meninger blandt borgerne i EU s medlemsstater om, hvad der bør gøres for at løse problemet. Formålet med denne betænkning er at vurdere årsagerne til og konsekvenserne af migration, med fokus på migration mellem AVS- og EU-landene, samt anbefale strategier for fælles forvaltning. Dette arbejdsdokument retter især opmærksomheden på resultatet af topmødet i Valletta den november 2015 med deltagelse af lederne fra alle EU s medlemsstater og mange afrikanske stater og regionale og internationale organer. Det er klart, at intet kontinent eller land alene kan løse alle udfordringerne i forbindelse med migration. Det er absolut nødvendigt at sikre, at både Afrika og EU deltager. Det er nødvendigt med partnerskaber på nationalt og regionalt plan med den størst mulige grad af ejerskab og engagement i oprindelses-, transit- og modtagerlande i en ånd af solidaritet, ansvarsdeling og samarbejde. Der skal skræddersyes særlige foranstaltninger til centrale afrikanske partnerlande i overensstemmelse med de specifikke nationale forhold og risici. Staterne har pligt til at fremme og beskytte menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder for alle migranter effektivt og i overensstemmelse med verdenserklæringen om menneskerettigheder, FN s konvention om flygtninges status og de internationale instrumenter, som de er part i. Den aktuelle migrationssituation kan kun håndteres inden for rammerne af en holistisk europæisk tilgang, der bør indgå som en del af en omfattende gennemgang af migrationspolitikkerne inden for rammerne af 2030-dagsordenen. En reel løsning af migrationskrisen i EU og Afrika kan kun nås ved at tage fat på de bagvedliggende årsager. Årsager De vigtigste årsager til den store stigning i migrationen i 2015 kan betragtes som følgende: konflikter og krige i lande eller regioner underudvikling, fattigdom og økonomisk ulighed krænkelser af menneskerettighederne korruption klimaændringerne, som fører til ørkendannelse eller stigende havoverflader organiserede kriminelle aktiviteter inden for menneskehandel eller forfalskning af rejsedokumenter. PE v /5 DT\ doc

3 Migrationen fra Afrika til EU er i forskellig grad forårsaget af flere af de ovennævnte faktorer, men det er klart, at der er en blanding af ægte asylansøgere, som er flygtninge, der flygter fra undertrykkelse, men også økonomiske migranter. I en bredere geopolitisk forstand beskylder visse AVS-lande de vestlige lande, herunder EU-medlemsstaterne, for at forårsage konflikter og for at destabilisere lande såsom Syrien, Libyen, Irak og Afghanistan gennem kontroversielle udenrigspolitiske tiltag. En stor andel af migranterne, som ankommer til EU, kommer fra konfliktramte områder som f.eks. Syrien og Afghanistan, men der er et betydeligt antal fra afrikanske lande såsom Somalia, Eritrea, Sudan, Sydsudan og Nigeria, hvor interne konflikter og krænkelser af menneskerettighederne er almindeligt forekommende. Der er også et stort antal migranter, der kommer fra fjernere regioner, f.eks. Østafrika og Vestafrika, hvor de vigtigste årsager til migration er økonomiske. Migration i Afrika har eksisteret i årtier som følge af økonomiske forskelle mellem lande med grupper af enkeltpersoner, der søger beskæftigelse eller højere levestandard i nabolande. Med den økonomiske krise har der de seneste år været en stigning i fænomenet nord-syd migration, hvor f.eks. Sydafrika har oplevet en stor stigning i migrationen fra fattigere lande i regionen. Ud over disse push-faktorer, der forårsager migration fra afrikanske stater til EU, er der også pull-faktorer som f.eks. den tiltrækningskraft, som velfærd og sociale ydelser i mange højt udviklede økonomier i EU samt udsigten til bedre betalte job udgør. Mange afrikanske folks diaspora, der allerede er fastboende i EU-medlemsstater, benytter endvidere nye teknologier, der nu er mere frit tilgængelige, som f.eks. internet og mobiltelefoni, til at tilskynde familie og venner til at blive migranter. Det er også klart, at organiserede kriminelle netværk jager migranter ved at opkræve store pengebeløb med løftet om sikker passage over Middelhavet til EU gennem dets sydlige grænser, hvilket ofte ender med tragiske dødsfald blandt mange af migranterne. Mange flere dør på de lange strækninger gennem transitlandene i Sahara-ørkenen. Konsekvenser Migration er ofte blevet betragtet som et positivt fænomen både for migranterne selv, som når frem til et mere sikkert fristed eller en bedre levestandard, og på grund af pengeoverførsler fra migranterne tilbage til deres familier og samfund i deres hjemlande, hvilket udgør et væsentligt bidrag til familierne og de lokale økonomier. Immigranter er også blevet set som et positivt bidrag til økonomierne i de lande, hvor de etablerer sig og ofte tager lavtlønnede job, som indenlandske arbejdstagere er tilbageholdende med at tage, og de gør samtidig samfundet rigere gennem multikulturalisme. Indvandring er også meget nødvendigt for mange EUmedlemsstater på grund af den demografiske udvikling. Den seneste tids kraftige stigning i migrationen, som er blevet stadig større i løbet af 2015, har imidlertid givet anledning til en langt mere negativ holdning i mange EU-medlemsstater. Dertil kommer, at mange migranter bringes i meget farlige eller ligefrem livsfarlige situationer. Kvinder og børn er de mest sårbare og ofte ofre for voldtægt og andre former for mishandling. Udvandringen fremskynder yderligere hjerneflugten fra AVS-landene, navnlig af meget nødvendige kvalificerede fagfolk såsom læger og sygeplejersker. Det anslås, at millioner af flygtninge vil rejse til EU i 2015, og der forudses endnu flere i de DT\ doc 3/5 PE v01-00

4 kommende år. Denne stigning har medført en betragtelig udvikling i EU, hvor indvandrerfjendske partier er blevet styrket i en række EU-medlemsstater. Massiv indvandring kan have negative virkninger, som f.eks. en finansiel byrde i forbindelse med sundhedsydelser til og uddannelse af migranter, konflikter i samfundet på grund af kulturelle forskelle og problemer i behandlingen af det meget store antal asylansøgninger. For EU s vedkommende har det været umuligt at nå til enighed om en fælles tilgang til denne stigning i migrationen, og medlemsstaterne har truffet en række forskellige foranstaltninger til at standse strømmen af migranter, bl.a. genindførelse af grænsekontrol, herunder i Schengenområdet, og opstilling af hegn og mure. Forsøget på at indføre kvoter for flygtninge i medlemsstaterne er endt med fiasko, og politikkerne er blevet endnu mere forskellige. Strategier for fælles styring Der er et klart behov for en fælles tilgang til at håndtere denne historiske stigning i migrationen med koordinering både inden for EU og mellem EU og AVS-landene. Topmødet i Valletta den 11. og 12. november 2015 var et modigt skridt i denne retning, men førte til skuffende resultater. De vigtigste henstillinger fra topmødet fastsætter fem prioriterede områder: 1. de udviklingsmæssige fordele ved migration og løsning af de grundlæggende årsager til ulovlig migration og tvangsfordrivelse 2. lovlig migration og mobilitet 3. beskyttelse og asyl 4. forebyggelse og bekæmpelse af irregulær migration, smugling af migranter og menneskehandel 5. tilbagesendelse, tilbagetagelse og reintegration. Inden for disse områder er der 16 prioriterede initiativer, der skal iværksættes inden udgangen af 2016, herunder: investeringer i udvikling inden for udryddelse af fattigdom styrkelse af modstandsdygtigheden, navnlig blandt kvinder og børn fremme af lettere pengeoverførsler indsats mod konflikter og konfliktforebyggelse styrkelse af retsstaten og god regeringsførelse beskyttelse af flygtninge og humanitær bistand bekæmpelse af organiseret kriminalitet og terrorisme bedre grænseforvaltning PE v /5 DT\ doc

5 samarbejde for at fremme sikker tilbagesendelse af irregulære migranter. På topmødet blev EU's nødtrustfond for Afrika til håndtering af de grundlæggende årsager til irregulær migration endvidere officielt undertegnet. EU bidrager med 1.8 milliarder EUR til fonden, og EU-medlemsstaterne forventes at bidrage på en lige så ambitiøs måde til fonden. Medlemsstaternes bidrag har dog hidtil været skuffende. Med hensyn til specifik migration mellem EU og AVS-landene fastlægger artikel 13 Cotonouaftalen en ramme for forvaltning af migrationsstrømme, herunder beskyttelse af menneskerettighederne, ikke-forskelsbehandling og lettere adgang for studerende til uddannelse og samarbejdsprogrammer. Deltagerne på topmødet i Valletta var imidlertid ikke i stand til at nå til enighed om gennemførelsen af dette princip til trods for tilbuddet om EU-støtte til at lette processen. AVS-landenes ejerskab af deres landes politikker giver dem endvidere et ansvar med hensyn til at sikre en fremtid for deres eget folk for at undgå hjerneflugt. Det er vigtigt at sikre politisk sammenhæng og koordinering mellem EU s politikker for dets optræden udadtil, sikkerhed, forsvar, handel, humanitær bistand, migration og udvikling. Tilbagesendelsesinitiativet og alle andre hermed forbundne foranstaltninger bør gå hånd i hånd med respekt for de procedurer og standarder, der giver EU mulighed for at sikre en human og værdig behandling af de tilbagesendte i overensstemmelse med nonrefoulementprincippet. Enhver EU-politik om migration bør omfatte en reel genbosættelsespolitik, en reel strategi for tilbagetagelse og samarbejde med tredjelande med henblik på at tage fat på de grundlæggende årsager til migration (og herved bekæmpe fattigdom, korruption og dårlig forvaltning, nå målene for bæredygtig udvikling og øge udviklingsbistanden). Vores endelige mål bør ikke kun være at løse problemerne med irregulær migration, men endnu vigtigere at drage fuld nytte af de muligheder, som de lovlige migrationsstrømme tilvejebringer for både oprindelses- og bestemmelseslande. Med hensyn til mekanismer til gennemførelse af en fælles strategi til at håndtere migration er der i tillæg til Cotonouaftalen endvidere Khartoumprocessen (migrationsruteinitiativet mellem EU og Afrikas Horn) og Rabatprocessen (EU's og Afrikas migrations- og udviklingsproces), der begge er veletablerede og bør bidrage til håndteringen. Desuden har FN og dets organer samt Den Internationale Organisation for Migration foranstaltninger på dette område. Der er et klart behov for en hurtig og fælles indsats på dette vanskelige område, ellers vil migrationsstrømmenes omfang og dermed omfanget af menneskelige lidelser fortsat stige, og stabiliteten i hele regioner vil i stigende grad blive truet. DT\ doc 5/5 PE v01-00