Global konkurrencedygtighed på vej mod en ny midtjysk erhvervsudviklingsstrategi

Transkript

1 Global konkurrencedygtighed på vej mod en ny midtjysk erhvervsudviklingsstrategi Fødevarerådets møde den 26. april 2010 Lars Vildbrad

2 Vækstforum Region Midtjylland Bent Hansen, Regionsrådet Region Midtjylland Ulla Diderichsen, Regionsrådet Region Midtjylland Michael Thomsen, Regionsrådet Region Midtjylland Kirsten Terkildsen, Hedensted Kommune Erik Flyvholm, Lemvig Kommune Steen Vindum, Silkeborg Kommune Henning Jensen Nyhuus, Randers Kommune Niels Viggo Lynghøj, Struer Kommune Nicolai Wammen, Århus Kommune Lars Aagaard, DI Karina Boldsen, DI Bodil Vilmand-Olsen, Dansk Erhverv Laila Rosendal, Dansk Byggeri Hanne Paludan, Landbrug og Fødevarer Heine Bach, Finansrådet Søren E. Frandsen, Aarhus Universitet Harald Mikkelsen, VIA University College Kirsten Holmgaard, Mercantec Viggo Tinggaard, LO, AC og FTF Peer H. Kristensen, DA 2

3 Vækstforums samarbejdspartnere 3

4 Vækstforums opgaver Vækstforums opgaver defineres i Lov om erhvervsfremme og er at: udarbejde en regional erhvervsudviklingsstrategi og handlingsplaner overvåge de regionale og lokale vækstvilkår indstille til Regionsrådet om anvendelse af dets midler til erhvervsudvikling indstille til Økonomi- og Erhvervsministeriet (Erhvervs- og Byggestyrelsen) om anvendelse af EU s Mål 2 midler 4

5 Det teoretiske grundlag - markedsvilkår og rammevilkår Statslige rammevilkår -Skat -Afgifter -Regulering Markedsvilkår Virksomhederne Infrastrukturer (stat, kommuner, forsyningsselskaber) hård infrastruktur f.eks.: - veje, havne, jernbaner, kommunikation blød infrastruktur f.eks.: -Universiteter -Uddannelsesinstitutioner -GTS er - Væksthuse -Videncentre Regionale og lokale indsatsområder jf. Lov om erhvervsfremme -Innovation, videndeling og videnopbygning -Anvendelse af ny teknologi -Etablering og udvikling af nye virksomheder -Udvikling af menneskelige ressourcer -Vækst og udvikling i turismeerhvervet -Udviklingsaktiviteter i yderområder EU s strukturfonde Regel- og administrationsgrundlag 5

6 Vækstmodel Vækst Uddannelse og kompetenceud -vikling Innovation IT Iværksætteri og Virksomhedsudvikling Internatiolisering Infrastruktur 6

7 Hvordan vil væksten tegne sig de næste år? 7

8 Udfordring: - Knaphed på arbejdskraft og ressourcer Traditionelle erhverv som fylder relativt meget i det midtjyske erhvervsliv - er udsat for hård global konkurrence De erhverv, som er i vækst, efterspørger andre og flere - kompetencer end de erhverv, der oplever negative konsekvenser af globaliseringen Den erhvervsaktive andel af befolkningen falder, hvilket betyder, at færre hænder skal lave mere og derfor skal kunne mere. Figur: Andel af en 9. klasses-årgang i Region Midtjylland, der ikke får en kompetencegivende uddannelse ,00% 12,50% 13,00% 13,50% 14,00% 14,50% Kompetent arbejdskraft Region Midtjylland ligger over landsgennemsnittet hvad angår den andel af en ungdomsårgang, som får mindst en ungdomsuddannelse. Alligevel er der 14 % af en midtjysk ungdomsårgang, som ikke forventes at få en kompetencegivende uddannelse og andelen er stigende. Adgangen til kompetent arbejdskraft varierer internt i regionen, og opleves i særlig stor grad uden for storbyområderne. Kilde: Uni-C og Danmarks Statistik Kilde: Uni-C s Profilmodel. Forventninger til uddannelses-niveau 25 år efter 9. klasse. 8

9 Udfordring: - Fald i antallet af erhvervsaktive Antallet af ældre medborgere forventes at stige eksplosivt, med 67%, frem mod Antallet af erhvervsaktive i Region Midtjylland ventes at falde fra i dag frem til En stigning i antallet af ældre og en faldende arbejdsstyrke giver et ringere udgangspunkt for Vækst i regionens vestlige kommuner. Figur: Arbejdsstyrkefremskrivning Ændring i procent Antal erhvervsaktive 0-5 Antallet af erhvervsaktive ventes at falde med knap 1 % fra i dag og frem til Antallet af ældre medborgere forventes at stige med 67% eller personer frem til Antallet af erhvervsaktive ventes at falde med 7,9 % i Vestjylland og stige med 2,7 % i Østjylland. -30 Hele landet Region Midtjylland Landsdel Vestjylland Landsdel Østjylland Lemvig Struer Skive Ringkøbing-Skjern Norddjurs Samsø Holstebro Ikast-Brande Herning Odder Syddjurs Viborg Århus Randers Silkeborg Skanderborg Favrskov Hedensted Horsens Kilde: Region Midtjylland og Danmarks Statistik Kilde: Region Midtjylland og Danmarks Statistik

10 Udfordring: - Ulige befolkningsudvikling øst/vest Region Midtjylland forventes at have landets højeste befolkningsvækst frem mod Det dækker imidlertid over en relativt høj vækst i Østjylland og en lav befolkningsvækst i Vestjylland frem til Den ulige befolkningsudvikling sammen med den store vækst i den relative andel af ældre i den vestlige del giver på sigt et stort fald i arbejdsstyrken i den vestlige del af regionen. Figur: Befolkningsfremskrivning Ændring i procent Befolkningsudvikling Region Midtjylland havde landets højeste befolkningstilvækst på 4,4 %. Den seneste befolkningsprognose for Midtjylland viser, at befolkningstallet forventes at stige 10,3 % fra 2007 til Midtjylland forventes at have den mest positive befolkningsudvikling i landet Hele landet Region Midtjylland Landsdel Vestjylland Landsdel Østjylland Lemvig Skive Struer Ringkøbing-Skjern Herning Samsø Holstebro Ikast-Brande Norddjurs Århus Viborg Randers Odder Syddjurs Favrskov Skanderborg Silkeborg Hedensted Horsens Internt i regionen forventes en markant bedre udvikling i Østjylland end Vestjylland. I Østjylland forventes en stigning på 13,5 %, mens stigningen i Vestjylland forventes at være på 4,2 %. Kilde: (Beskæftigelsesregion Midtjylland og Region Midtjylland 2008). Kilde: Region Midtjylland og Danmarks Statistik 10

11 Udfordring: - For lidt innovation og for lav produktivitet Kortere produktlevetider og global sourcing skaber pres for løbende fornyelse Der er behov for at flere virksomheder arbejder innovativt i forhold til udvikling af nye forretningsområder, produkter, ydelser, markeder, produktionsmåder, organisering etc. Der er ligeledes behov for, at virksomheder får et større økonomisk udbytte af deres innovationsaktiviteter Innovation og fornyelse Innovative virksomheder har en højere omsætning end ikke-innovative virksomheder det gælder i særdeleshed produktinnovative virksomheder. En produktinnovativ midtjysk virksomhed genererer i gennemsnit 29% af sin omsætning fra nye produkter. Sættes omsætningen fra nye produkter i forhold til den samlede omsætning fra alle midtjyske virksomheder, tegner den sig for 12 % i Kilde: Region Midtjylland og Dansk Center for Forskningsanalyse Figur: Rød cirkel: Andel midtjyske virksomheder, som er innovative. Grøn cirkel: den anslåede andel af den samlede omsætning fra private virksomheder i Region Midtjylland, som er genereret af nye produkter og ydelser Er ikke innovative 55% Er innovative (produkt, proces etc.) 45% Omsætning fra etablerede produkter 88% Omsætning fra nye produkter 12% Kilde: Innovationsanalyse Region Midtjylland. Baseret på data fra Dansk Center for Forskningsanalyse for perioden

12 Udfordring: - For lille udnyttelse af viden og forskning Innovation i de midtjyske virksomheder foregår hovedsagelig i et praksisnært samarbejde med kunder, leverandører og medarbejdere. Kun et fåtal samarbejder med videninstitutioner om innovation. Det er kombinationen af en praksisnær og forsknings- /videnorienteret tilgang til innovation, der giver det største udbytte i form af flere nye markedsorienterede produkter og ydelser. Figur: Små og mellemstore virksomheders holdning til den forskning, der foregår på universiteter Overvejer at trække på forskning i f.m. konkret udviklingsprojekt Forskning er svær at få indblik i Forskning er relevant Forskning er interessant 9% 16% 20% 11% 36% 33% 28% 25% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Helt enig Delvis enig Erhvervsmæssig udnyttelse af viden og forskning 10 % af de innovationsaktive virksomheder i Region Midtjylland angiver, at danske universiteter og lignede institutioner har haft stor eller medium betydning for deres innovationsaktiviteter. Halvdelen af de små og mellemstore virksomheder oplyser, at de finder den forskning, der foregår ved universiteter og lignende, relevant for virksomhedens aktiviteter men forskningen er svær at få indblik i. Kilde: Dansk Center for Forskningsanalyse og Midtjysk Vækstlag. Kilde: Midtjysk Vækstlag, januar

13 Udfordring: - for få nye vækstvirksomheder Værditilvæksten flytter fra produktionsgennemførende opgaver til funktioner med et andet og større videnindhold. På grund af transformationspres øges antallet af virksomheder, der skiftes ud. Uden en konstant fornyelse af virksomhedsbestanden med nye virksomheder, vil antallet af virksomheder være faldende. For få nye virksomheder (iværksættere) udvikler sig hurtigt til vækstvirksomheder, der klarer sig godt i global konkurrence. Nye vækstvirksomheder: Ca nye virksomheder startes hvert år i Region Midtjylland, hvilket er en etablerings-rate på niveau med landsgennemsnittet Antallet af vækstvirksomheder er ca. 3,5 %. De står til gengæld for hele 61 % af eksporten, 41 % af antal ansatte og 34 % af omsætningen blandt de nye virksomheder. Kilde: (Region Midtjylland og Danmarks Statistik 2009) Kilde: (Region Midtjylland og Danmarks Statistik 2009) 13

14 Udfordring: - Mangel på risikovillige investeringer Vækstvirksomheder oplever en manglende risikovillighed hos venture selskaber. Venture selskaber oplever omvendt, at der er en mangel på tilstrækkeligt interessante forretningsideer i virksomheder, der har et vækstpotentiale. Virksomheder der får tilført vækstkapital klarer sig bedre, end øvrige virksomheder. Figur: Løn pr. medarbejder, venture vs. øvrig privat sektor Vækstkapital Den gennemsnitlige løn i den private sektor er ca pr. medarbejder mens den gennemsnitlige løn pr. medarbejder i venturefinansierede selskaber er ca i De venturefinansierede virksomheder øger eksportandelen væsentligt hurtigere end øvrige virksomheder. Venture finansierede virksomheder anvender en højere andel af deres samlede driftsindtjening på forskning og udvikling. Kilde: (Vækstfonden og Danmarks Statistik 2008) 14

15 Udfordring: - Globalt udsyn hos uddannelses- og forskningsinstitutioner og virksomheder Globaliseringen er et vilkår, som alle virksomheder også de midtjyske mærker i deres daglige virke. Globaliseringen rummer både risici og muligheder: på den ene side kan globaliseringen føre til presset indtjening og tab af arbejdspladser; på den anden side åbner globaliseringen op for nye markeder, samarbejdspartnere og kilder til viden. Figur: De midtjyske virksomheders internationaliseringsgrad Globalt udsyn Aarhus Universiteter sender årligt ca. 800 studerende ud af en samlet studenterbestand på ca på udvekslingsophold i udlandet. Det svarer til knapt 3% af de studerende. 1,4 % af de midtjyske virksomheder har en meget høj internationaliseringsgrad, som omfatter både import og eksport; udflytning af produktion til udlandet af hensyn til såvel lavere omkostninger som bedre muligheder for at udnytte viden og kompetencer; udnyttelse af konkurrencefordele ved at være til stede i udlandet; samt en markant afsmitning af det internationale engagement på virksomhedens strategi. Kilde: Aarhus Universitet samt Globaliseringsanalyse af Region Midtjylland. Kilde: Globaliseringsanalyse af Region Midtjylland, september

16 Anbefalingerne fra Vækstforum Strategisk partnerskab En fokuseret og målrettet indsats Strategiske partnerskaber og alliancer En langsigtet strategi 16

17 Sammenhængende strategier og planer Marts 2010 November 2010 EU 2020 juni-sept. Partnerskabsaftale 2010 sept. Erhvervsudviklingsstrategi nov. 17

18 Tidsplan for udarbejdelsen af Erhvervsudviklingsstrategi Høring i de faglige råd Konference for interessenter 18. august 1. udkast til drøftelse i sekretariat for Vækstforum 26. august - 1. udkast til drøftelse i administrativ for Vækstforum 8. september 1. udkast til drøftelse i Vækstforum 27. september 2. udkast til drøftelse i sekretariatet for Vækstforum 12. oktober 2. udkast til drøftelse i administrativ styregruppe for Vækstforum 3. november 2. udkast til behandling i Vækstforum 18

19 Rådenes rolle Faglige råd Anbefaling af initiativer Anbefaling af operatører Høringspart i forhold til erhvervsudviklingsstrategi og handlingsplaner 19

20 Rådenes rolle Faglige råd Anbefaling af initiativer Anbefaling af operatører Høringspart i forhold til erhvervsudviklingsstrategi og handlingsplaner Vækstforum Administrativ styregruppe Sekretariat De faglige råd nedsat af Vækstforum 20

21 Strategisk partnerskab Det anbefales, at indsatsen i den kommende erhvervsudviklingsstrategi for fokuserer på de 5 indsatsområder, som også fremhæves af OECD og Regeringens Vækstforum. Det anbefales at videreføre arbejdet med og løbende evaluere de tre prioriterede styrkepositioner. Det anbefales endvidere, at det fremadrettede arbejde med styrkepositioner baseres på et stærkt analytisk fundament, og at sammenhængen mellem indsatsområder og styrkepositioner, for så vidt angår konkrete initiativer, allokering af økonomi, organisering og gennemførelse, udfoldes i handlingsplaner. Det anbefales at fortsætte den aktive involvering af partnerskabets aktører i udformningen af initiativer og at udvikle en kommunikationsplan, der tydeliggør Vækstforums arbejdsform. 21

22 Fokuseret og målrettet indsats Det anbefales, at Vækstforum fastholder et stærkt strategisk fokus gennem en prioritering af mindst 80% af erhvervsudviklingsmidlerne til strategiske indsatser. Det anbefales, at Vækstforum drøfter, hvilke prioriteringsprincipper der skal danne grundlag for indstilling af initiativer under både strategiske indsatser og formålsbestemte puljer. Det anbefales, at der i forbindelse med udarbejdelsen af en ny erhvervsudviklingsstrategi sættes fokus på at videreudvikle analyse- og effektmodellen, der kan fungere som ramme for at skabe en tydelig sammenhæng mellem udfordringer, indsatser og effekter. Det anbefales endvidere, at der i den kommende erhvervsudviklingsstrategi formuleres klare mål for valgte indsatsområder. Det anbefales, at der i de handlingsplaner, der skal udmønte en kommende erhvervsudviklingsstrategi, er fokus på, hvordan konkrete initiativer kan bidrage til at styrke erhvervsudvikling i hele regionen. 22

23 Strategiske partnerskaber og alliancer Det anbefales, at Vækstforum i den kommende erhvervsudviklingsstrategi i øget omfang gør brug af regionale, nationale og internationale partnerskaber. Herunder: at indarbejde de statslige initiativer, der er forbundet med Regeringens Grøn Vækst-plan fra foråret 2009, samt det kommende regionalpolitiske udspil om Danmark i balance ; at intensivere det tværregionale samarbejde på både strategisk niveau og i forbindelse med den konkrete udmøntning af initiativer; at øge anvendelsen af Strukturfonde og interregionale EU-programmer til at skabe volumen i erhvervsudviklingsindsatsen og igangsætte grænse-overskridende samarbejder. 23

24 Langsigtet strategi Det anbefales, at den kommende erhvervsudviklingsstrategi omfatter perioden Det anbefales, at strategien som minimum revurderes én gang i hver vækstforumperiode, eksempelvis ved overdragelsen af en depeche mellem afgående og nye vækstfora. 24