December 2007 Dansk Arbejdsgiverforening

Transkript

1 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT December 27 Dansk Arbejdsgiverforening

2

3 Forord Den måske største udfordring for det danske samfund er at takle den stigende mangel på arbejdskraft. Alt peger på, at den udfordring kun bliver større i de kommende årtier. En stor og velkvalificeret arbejdsstyrke er forudsætningen for, at den private beskæftigelse kan stige og sikre grundlaget for velfærdssamfundet. Manglen på arbejdskraft er derfor en folkesag, som alle borgere i samfundet bliver påvirket af. Arbejdsmarkedsrapport 27 handler om både den nuværende mangel på arbejdskraft og den langsigtede udfordring med at øge beskæftigelsen, så finansieringen af velfærdssamfundet hænger sammen på langt sigt. Nogle typer uddannelseskvalifikationer er der en akut mangel på i Danmark, som kun kan løses ved at rekruttere flere medarbejdere i udlandet. Andre ledige job bliver ikke besat, selvom der er mange ledige, som burde kunne overtage disse job. Arbejdsmarkedsrapport 27 analyserer her udbuddet af arbejdskraft og indsatsen for at bringe ledige i arbejde. Dansk Arbejdsgiverforening håber, at rapporten vil inspirere og kvalificere debatten om manglen på arbejdskraft og grundlaget for fremtidens velfærd. Jørgen Vorsholt Formand for Dansk Arbejdsgiverforening

4

5 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT 1 Sammenfatning... Mangel på arbejdskraft... side side 7 33 Ledig arbejdskraft i Danmark... side 69 Aktivering og den aktive indsats... side 111 Langtsigtede udfordringer... side 151 Mulige løsninger... side 177 Tal og diagrammer... side 27 Litteraturliste... side 263

6

7 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Sammenfatning Det største samfundsproblem... Virksomhederne tørster efter arbejdskraft Udenlandske medarbejdere... side side side Mangel på ufaglærte et paradoks... side 14 Stadig mere end 1. ledige... side 15 Mange på supplerende dagpenge... side 18 Megen aktivering virker ikke... side 19 Mest uddannelse til højtuddannede... side 21 Mange ledige uden kontakt til jobcenteret... side 23 De forspildte muligheder... side 25 Langsigtet ubalance i de offentlige udgifter... side 27 Balance mellem indtægter og udgifter... side 3 Risiko for yderligere udgifter... side 32

8

9 Det største samfundsproblem Manglen på arbejdskraft er den største udfordring for det danske samfund. De private virksomheder og de offentlige institutioner mærker hver dag de direkte konsekvenser af ikke at kunne få de medarbejdere, som de har brug for. Men det er ikke kun virksomhederne, der er ramt af manglen på medarbejdere. Manglen på arbejdskraft giver meget konkrete problemer for alle i det danske samfund. I dagligdagen oplever danskerne, at bussen er aflyst, eller at håndværkerne først kan komme om flere måneder. Det er de konsekvenser, der umiddelbart er synlige. Lavere vækst i dansk økonomi Mangel på arbejdskraft vil fortsætte de næste 2-3 år Trods velfærdsreform stadig brug for flere beskæftigede Beskæftigelsen skal op med 215. personer De umiddelbart mindre synlige konsekvenser har dog langt større betydning. Væksten i dansk økonomi er i disse år lavere, end den kunne være, hvis den nødvendige arbejdskraft var til rådighed. Samtidig mister virksomhederne løbende konkurrencekraft, fordi kampen om arbejdskraften får lønningerne til at stige mere end i lande, hvor mangel på medarbejdere ikke er et problem. Nødvendigheden af at flere arbejder i Danmark er ikke kun en aktuel udfordring. Det vil være et væsentligt tema om både 2 og 3 år. Mere arbejdskraft er nemlig nøglen til at sikre finansieringen af de offentlige velfærdstilbud i årene fremover. I 219 slår velfærdsreformen fra juni 26 igennem. Ændringerne af efterløns- og pensionsalder vil bidrage til at undgå en fortsat faldende arbejdsstyrke. Trods disse ændringer vil finansieringen af de offentlige udgifter være i ubalance frem til 24. Der vil årligt mangle 43 mia. kr. eller 2,9 pct. af BNP - for at få offentlige indtægter og udgifter til at hænge sammen. Er der ikke politisk vilje til at spare 43 mia. kr. årligt på de offentlige udgifter eller at øge skatterne, så forudsætter balancerede offentlige udgifter og indtægter, at beskæftigelsen stiger varigt med 215. personer i 27. 9

10 Virksomhederne tørster efter arbejdskraft 58. stillinger står ledige Der er aktuelt udbredt mangel på arbejdskraft i Danmark. I februar-marts 27 havde private virksomheder og offentlige institutioner 58. stillinger, som de ikke kunne besætte. Godt halvdelen var faglærte stillinger, og mere end hver fjerde ubesatte stilling var inden for det ufaglærte område, jf. figur 1. Figur 1 Mange faglærte job kan ikke besættes Fordeling af forgæves rekrutteringer, pct., forår Faglærte Ufaglærte Videregående uddannelser KILDE: Arbejdsmarkedsstyrelsen (27) og egne beregninger. Blandt faglærte er det mest udbredte mangelområde elektrikere, hvor virksomhederne i foråret 27 havde godt 2.2 forgæves rekrutteringer. Andre udbredte faglærte mangelområder er salgsassistenter samt smede og metalarbejdere, jf. tabel 1. 1

11 Tabel 1 Top fem over manglen på faglærte 27 Mangel Ledige Elektrikere Salgsassistenter Smede og metalarbejdere Social og sundhedshjælpere Tømrere KILDE: Arbejdsmarkedsstyrelsen (27) og egne beregninger. EL-fagets A-kasse dårligst til at holde samtaler med ledige Mange ledige salgsassistenter alligevel mangel på dem Udenlandske medarbejdere kan være eneste udvej El-fagets A-kasse er den a-kasse, der oftest ikke overholder minimumskravene i lovgivningen om at holde samtaler med ledige medlemmer. A-kassernes og jobcentrenes kontakt til ledige har væsentlig betydning for, hvor hurtigt ledige kommer tilbage i arbejde. El-fagets A-kasses mangel på kontakt til medlemmerne øger dermed virksomhedernes mangel på elektrikere. Et mere effektivt fungerende beskæftigelsessystem kan bidrage til at løse manglen på medarbejdere. Det gælder særligt et område som salgsassistenter, hvor der er langt flere ledige end ubesatte job. Alligevel er der altså mere end 2. job, der ikke har kunnet besættes. Inden for andre faglærte jobområder er manglen væsentlig større end antallet af ledige. Hvis man, rent teoretisk, bragte ledigheden ned på nul for f. eks. elektrikere ville således kun reducere manglen på medarbejdere med ca. 2 pct. På kort sigt er den eneste vej til at dække behovet for medarbejdere at rekruttere medarbejdere i udlandet. Tilsvarende forholder det sig for en række grupper med videregående uddannelser. Der er mangel på de konkrete kvalifikationer på det danske arbejdsmarked, og kun medarbejdere fra udlandet vil kunne sikre, at mulighederne for vækst i Danmark bliver udnyttet. 11

12 Udenlandske medarbejdere Færrest arbejdstilladelser i Danmark Af fire succesfulde mindre økonomier er Danmark det land, som har tiltrukket færrest medarbejdere fra udlandet. Sverige, Norge og Irland har alle udstedt flere arbejdstilladelser end Danmark, jf. figur 2 Figur 2 Boom i udenlandske medarbejdere i Irland Udstedte arbejdstilladelser, 1., Irland Norge Sverige Danmark KILDE: Danmarks Statistik, Migrationsverket, Sverige, Central Statistics Office, Ireland og Utlendingsdirektoratet, Norge. Danmark var også det nordiske land, som i det første år efter EU-udvidelsen med nye østeuropæiske medlemslande i mindst grad udnyttede mulighederne for at tiltrække arbejdskraft fra disse lande. Flere indvandrer til Danmark Selvom Danmark senere og i mindre grad end andre lande har gjort brug af mulighederne for at rekruttere udenlandsk arbejdskraft, så har indvandringen ikke været større de sidste 25 år, end den var i 26, jf. figur 3. 12

13 Figur 3 Danmark har vandringsoverskud årige, 1. personer Indvandring Nettoindvandring Udvandring KILDE: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Trods stramninger højst antal indvandrere i 25 år Indvandringen er på et historisk højt niveau på trods af de stramninger af mulighederne for asyl og familiesammenføringer, som blev foretaget i starten af dette årti. Der kommer altså langt flere til Danmark for at arbejde end der gjorde for få år siden, jf. DA (26). Det stigende antal udenlandske medarbejdere i danske virksomheder viser sig også ved, at antallet af arbejdstilladelser er steget fra ca. 5. i 22 til 28. i 27. Mindst ¼ million udlændinge arbejder i Danmark Mindst ¼ million medarbejdere på det danske arbejdsmarked er udlændinge. En del er indvandrere, som er kommet til Danmark på baggrund af asyl eller familiesammenføring, men arbejdstagere fra EU-1, pendlere og udstationerede er også store og voksende grupper på det danske arbejdsmarked, jf. figur 4. 13

14 Figur 4 Mindst 25. udlændinge arbejder i DK 125 Antal årige i 1., Arbejdstagere, 3. lande Arbejdstagere, EU-15/EØS Udstationering Pendlere Arbejdstagere, EU-1 Selvstændig virksomhed KILDE: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Syddansk Universitet (27), SKAT, Tønderregisteret, FAOS (27a) og egne beregninger. Udlændinge er uundværlige Mangel på arbejdskraft begrænser væksten Udenlandske medarbejdere er således en uundværlig ressource for det danske arbejdsmarked. En meget væsentlig faktor bag væksten i Irlands økonomi, har været det store antal udenlandske medarbejdere, som er kommet til landet. Efter en række år med vækst på godt 3 pct. har Danmark også oplevet en stærk økonomisk periode. Men i 27 og sandsynligvis også de kommende år går væksttempoet ned. Det skyldes i væsentligt omfang manglen på arbejdskraft. Mangel på ufaglærte et paradoks Ubesatte job men mange ledige Selv om dansk økonomi savner ledige hænder, burde udenlandske medarbejdere ikke være det nødvendige svar, når det gælder manglen på ufaglærte medarbejdere. Her er der rigeligt med jobparate ledige på det danske arbejdsmarked, men alligevel kan virksomhederne ikke få besat tusindvis af ledige stillinger, jf. tabel 2. 14

15 Tabel 2 Ingen kvalifikationer en knap ressource Top 5 over mangel på ufaglærte, 27 Antal Chauffør Industriarbejde 1.77 Rengøring 1.34 Lagerarbejde 798 Køkken og servering 65 KILDE: Arbejdsmarkedsstyrelsen (27) og egne beregninger. I alt var det i foråret 27 godt 15. ufaglærte job, som virksomhederne forgæves forsøgte at rekruttere til. Arbejdsmarkedets rammer fungerer ikke godt nok Mere end 1. ledige, som har pligt til at tage de mange ledige ufaglærte job, udgør et paradoksproblem på det danske arbejdsmarked. Kombinationen af incitamenter til at tage et job, pligten til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og tilbud om aktivering formår altså ikke i den nuværende udformning at løse dette væsentlige samfundsproblem. Stadig mere end 1. ledige Selvom ledigheden er faldet markant de senere år, så er der stadig mere end 1. registrerede og aktiverede ledige. I første kvartal 27 var der 138. ledige, jf. figur 5. 15

16 Figur 5 Stadig over 1. ledige fuldtidspersoner, sæsonkorrigeret Registrerede ledige Ledige i alt Aktiverede ledige KILDE: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og egne beregninger. Antal aktiverede ikke op og ned med konjunkturerne Godt 5. fuldtidspersoner blev aktiveret i 1996, hvor ledigheden var ca fuldtidspersoner. I 26, hvor ledigheden røg et stykke under de 15. personer, blev der stadig aktiveret ca. 5. personer årligt. Antallet af aktiverede er således ikke steget og faldet i takt med ledighedens udvikling, og aktiveringsomfanget er stort set konstant. Beskæftigelsespolitikken og myndighedernes administration heraf formår således ikke at regulere aktiveringsomfanget i takt med ledighedsudviklingen. Aktiveringsomfanget fremstår som et autonomt produktionssystem, som leverer stort set det samme omfang uanset konjunkturerne. ¼ millioner færre ledige Ledigheden er faldet med mere end en kvart million personer siden den toppede i Ledigheden på mange fagområder er nu så lav, at der reelt er tale om fuld beskæftigelse. Det gælder dog ikke for alle fagområder. På en række uddannelsesområder er der stadig høj ledighed. Rytmisk musik, som er en lang videregående uddannelse, er den uddannelse, hvor ledigheden er højst, jf. figur 6. 16

17 Figur 6 Høj ledighed blandt kunstnere Top 2 inden for erhvervsuddannelser, KVU, MVU og LVU, pct., 1. kvartal Rytmisk musik, LVU Skuespil, KVU Teatervidenskab, LVU Kunsthåndværk, MVU Film, KVU Musikkonservatorie, MVU Pædagogisk, Erhv. Udd. Beklædning, Erhv. Udd. KILDE: Særkørsel, Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og Danmarks Statistik. Kunstnere har høj ledighed Ledigheden blandt de kunstnerisk uddannede er i det hele taget klart højest blandt de uddannede, når man inddeler efter uddannelsens varighed. De to uddannelser med højest ledighed blandt de lange videregående uddannelser, blandt de mellemlange videregående uddannelser og blandt de korte videregående uddannelser er alle kunstneriske uddannelser. Pædagogisk og beklædning er de to erhvervsuddannelser med højeste ledighed. Ledigheden for de kunstneriske uddannelsestyper rytmisk musik, skuespil, teatervidenskab, kunsthåndværk, film og musikkonservatorieuddannede ligger mellem 15 og 25 pct. eller 3-5 gange højere end gennemsnitsledigheden for hele arbejdsmarkedet. Også plads til kunstnere på arbejdsmarkedet I en tid med særligt gode beskæftigelsesmuligheder har jobcentrene og a-kasser accepteret, at kunstnerisk uddannede har kunnet isolere sig på arbejdsmarked med ringe beskæftigelsesudsigter. Det har kostet Danmark velstand og givet virksomhederne dårligere udviklingsmuligheder. 17

18 Mange på supplerende dagpenge 11 pct. af ledigheden skyldes supplerende dagpenge Selvom beskæftigelsesmulighederne ikke har været bedre i mere end 3 år, så kombinerer mange ledige stadig deltidsarbejde og deltidsforsørgelse i form af supplerende dagpenge. Ca. 12. helårspersoner eller godt 11 pct. af ledigheden for forsikrede ledige skyldes brugen af supplerende dagpenge. Supplerende dagpenges andel af den samlede ledighed har været stigende siden 1999, jf. figur 7. Figur 7 Supplerende dagpenge fylder mere Supplerende dagpenges andel af ledigheden for forsikrede, pct KILDE: Arbejdsdirektoratet (27d). Mange er på fast nedsat tid Flere pædagoger på supplerende dagpenge de senere år Ca. 2/3 af de supplerende dagpenge udbetales til personer, som modtager supplerende dagpenge i mere end 15 uger. Antallet af personer, der langvarigt modtager supplerende dagpenge, er steget fra 1999 til 26 til trods for at ledigheden er faldet. På en række beskæftigelsesområder modtagere flere supplerende dagpenge i 26 end i 2. I 2 modtog 1.3 pædagoger supplerende dagpenge i mere end 15 uger. Men på trods af gode jobmuligheder og et stort fald i ledigheden, var antallet af pædagoger på supplerende dagpenge 6 år senere steget til 2.4 personer, jf. figur 8. 18

19 Figur 8 Flere pædagoger på supplerende dagpenge Antal berørte som har modtaget supplerende dagpenge i mere end 15 uger i året Pædagoger Humanister KILDE: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, Danmarks Statistik og egne beregninger. Mangel på arbejdskraft alligevel offentlig støtte Pædagoger er i 27 et område med mangel på arbejdskraft. Alligevel arbejder mange altså samtidig kun på deltid, suppleret med offentlig støtte i fritiden. Også blandt langvarigt uddannede humanister er der sket en stigning i brugen af supplerende dagpenge. Megen aktivering virker ikke Bedre uden end med aktivering I 21 var nettoresultatet af aktivering et samfundstab på 3 milliarder kroner. Det var særligt brugen af uddannelsesaktivering, som var årsagen til det samfundsmæssige underskud, jf. figur 9. 19

20 Figur 9 Aktivering koster samfundet 3 mia. kr. pr. år 2 1 Samfundsøkonomisk gevinst ved aktivering, mia. kr., Privat jobtræning Offentlig jobtræning Uddannelsesaktivering Anden aktivering Motivationseffekt I alt KILDE: Det Økonomiske Råd (27). Samfundsøkonomiske havde der altså været et større udbytte af slet ikke at aktivere ledige, end at aktivere på den måde, som det skete i 21. Aktivering fastholder deltagere i ledighed En væsentlig årsag til, at aktivering giver et samfundsmæssigt underskud, er, at aktivering ikke virker efter hensigten. Aktivering fastholder deltagerne længere tid i ledighed, end hvis de ikke havde deltaget i aktivering. Første år efter at have deltaget i aktivering resulterer alle former for aktivering i en lavere sandsynlighed for at komme i beskæftigelse. Set over en 5-årig periode efter aktiveringen har kun privat jobtræning ikke en klar negativ betydning for at komme i beskæftigelse sammenlignet med ikke at have deltaget i aktivering. Aktiverede holder op med at søge job At deltagerne i aktivering bliver fastholdt i ledighed skyldes blandt andet, at deltagere i aktivering i mindre omfang står til rådighed for arbejdsmarkedet end øvrige ledige, jf. figur 1. 2

21 Figur 1 Hver anden i aktivering står ikke til rådighed Andel der reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet, pct., Aktiverede ledige Registrerede ledige KILDE: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, Danmarks Statistik, AKU og egne beregninger. Deltagere i aktivering har, medmindre jobcenteret har fraveget kravet, pligt til at stå til rådighed på linie med øvrige ledige. Alligevel er det tilfældet for under 5 pct. af deltagerne i aktivering. Mest uddannelse til højtuddannede Ledige med lange videregående uddannelser deltager oftere i uddannelsesaktivering, end ledige som kun har grundskole som uddannelsesbaggrund, jf. figur

22 Figur 11 Højst uddannede oftere i uddannelse Andel af berørte ledige i uddannelsesaktivering, pct., 4. kvartal Grundskole Lange videregående udd. KILDE: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og Danmarks Statistik. Uddannelsesaktivering efter 2 års skolegang Ledige, som har grundskole som højst fuldførte uddannelse, kan for at opnå beskæftigelse have brug for en målrettet opkvalificering med henblik på et konkret job. Behovet for uddannelsesaktivering kan dog være sværere at få øje på, når det gennemføres for ledige med op imod 2 års skolegang. Der mangler derfor en klar begrundelse for, hvorfor Arbejdsformidlingen og kommunerne har sikret, at en større andel ledige med en videregående uddannelse end ledige med grundskolebaggrund deltager i uddannelsesaktivering. Kunstnerisk uddannede deltager mest i aktivering Ledige med kunstneriske uddannelser deltager oftest i uddannelsesaktivering. Hver sjette ledige med en videregående kunstnerisk uddannelse deltager i uddannelsesaktivering. Til sammenligning er det 1 pct. af alle ledige der deltager i uddannelsesaktivering. Fastlåsning i aktivering kan være en forklaring på, at personer med kunstneriske uddannelser samtidig er den uddannelsesgruppe, som har den højeste ledighed. 22

23 Mange ledige uden kontakt til jobcenteret Hver tredje uden samtale i 3 mdr. Godt hver tredje ledig har ikke haft en samtale med jobcenteret i de sidste 3 måneder, jf. figur 12. Figur 12 Hver tredje ikke talt med jobcenteret i 3 mdr. 4 Andel af ledige, sidste kontaktsamtale med jobcenteret, pct., uge 24, uger 5-13 uger uger Over 39 uger KILDE: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM. Lovgivningen foreskriver, at jobcenteret skal have en samtale med ledige mindst hver tredje måned. I mere end hvert tredje tilfælde bryder jobcenteret altså lovgivningen. Kun hver fjerde ledige har haft en samtale med jobcenteret inden for de sidste 4 uger. Tæt kontakt virker! Efterspurgte ledige ikke oftere i kontakt med jobcenteret Erfaringerne fra det såkaldte projekt hurtig i gang viser, at en tæt kontakt til ledige resulterer i, at ledige hurtigere kommer i beskæftigelse. Ledige med kompetencer inden for mangelområder skal efter lovgivningen have et hyppigere kontaktforløb end hver 13. uge. Det sker ikke. Den gennemsnitlige varighed mellem kontaktsamtalerne svarer for en række områder med mangel på arbejdskraft i store træk til gennemsnittet for alle ledige, jf. figur

24 Figur 13 Ikke hyppigere samtaler på mangelområder 16 Gennemsnitlig antal uger mellem samtaler, 27 Gennemsnit alle ledige Elektrikere Sygeplejersker Bagere, slagtere, m.v. Pædagoger Smede Ingeniører KILDE: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM. Selvom virksomhederne oplever en stor mangel på disse typer medarbejdere, så går der også for disse ledige uger mellem, at de har en samtale med jobcenteret. Stor forskel på jobcentrenes kontakt med ledige Der er stor forskel på, hvor ofte jobcentrene holder samtaler med ledige. Varde er det jobcenter i landet, som hyppigst holder samtaler med ledige. I gennemsnit går der her 1 uger mellem samtalerne. Furesø ligger i den anden ende af skalaen. Her går der gennemsnitligt 18 uger mellem samtalerne, jf. figur

25 Figur 14 Samtaler med ledige, top 5 bund 5 Gennemsnitlig antal uger mellem samtaler, 1. halvår Varde Esbjerg/ Fanø Solrød Thisted Lejre Rødovre Ishøj/ Vallensbæk Høje Tåstrup København Furesø KILDE: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM. Demografien har givet arbejdsstyrken et løft på 12. Til trods for at en hyppig kontakt til ledige fra jobcentre indebærer, at de pågældende hurtigere kommer i arbejde, vælger mange jobcentre i gennemsnit at have samtaler med ledige sjældnere end hver 13. uge. De forspildte muligheder Siden 1987 er befolkningen i den erhvervsaktive alder blevet større. Der er altså kommet flere unge til gruppen, end der er ældre, som har forladt den. Denne demografiske udvikling har givet Danmark mulighed for et løft i arbejdsstyrken på 117. personer. Et antal personer som i væsentligt omfang kunne løse den aktuelle mangel på arbejdskraft. men det er blevet vendt til et tab på 2. Mulighederne er dog blevet forspildt, hvilket bidraget til, at der aktuelt mangler 58. medarbejdere på arbejdsmarkedet. I stedet har blandt andet nye velfærdsordninger reduceret erhvervsdeltagelsen så meget, at i stedet for en vækst i arbejdsstyrken, så er den faldet med 2. personer i de sidste 2 år, jf. figur

26 Figur 15 Mulighederne for vækst er blevet forspildt 1. personer, Demografi Erhvervsdeltagelse Arbejdsstyrken KILDE: Specialkørsel Danmarks Statistik, RAS og egne beregninger. Erhvervsdeltagelsen falder for mænd og indvandrere Tab på 2. de næste 8 år Det er særligt mænds erhvervsdeltagelse der er faldet. Fra at 87 pct. af mændene deltog på arbejdsmarkedet i 1981 er det i 26 faldet til 8 pct. Mænd deltager dog stadig mere på arbejdsmarkedet end kvinder. En anden forklaring på den lavere erhvervsdeltagelse er et markant fald i andelen af ikke-vestlige indvandrere, der deltager på arbejdsmarkedet. Manglen på arbejdskraft forsvinder ikke foreløbig. Frem til 215 er der brug for at øge de private virksomheders rekrutteringsgrundlag med mindst 2. personer, hvis virksomhederne skal kunne imødekomme den efterspørgsel, der blandt andet er politisk planlagt, jf. figur

27 Figur 16 Privat beskæftigelse under pres personer Offentlig finansieret beskæftigelse 87. Demografisk tab af arbejdsstyrke - 7. personer Aktuel mangel på arbejdskraft 58. personer KILDE: Arbejdsmarkedsstyrelsen (27), Finansministeriet (27b) og Dansk Industri (27a). Den demografiske udvikling vil de næste 8 år indebære et tab af arbejdsstyrke på 7. personer, og de politiske planer om at udvikle den offentlige sektor vil forøge antallet af offentligt finansierede job med 87.. Langsigtet ubalance i de offentlige udgifter Færre i den erhvervsaktive alder En væsentlig årsag til den manglende holdbarhed i de offentlige finanser er, at befolkningen i den erhvervsaktive alder bliver mindre. Den udvikling er Danmark ikke alene om. De baltiske lande, Polen og Tyskland vil opleve et større fald end Danmark, mens antallet af årige i Sverige vil stige en smule, jf. figur

28 Figur 17 Stor udfordring i Polen og Tyskland Antal årige, indeks 24= Sverige Danmark Tyskland Polen Baltikum KILDE: Eurostat (25). Rekruttering fra Tyskland og Polen vil blive vanskelig Det faldende antal personer i den erhvervsaktive alder i Danmarks nabolande indebærer, at det på længere sigt kan blive vanskeligt at rekruttere medarbejdere fra disse lande, da de vil være efterspurgte i deres hjemland. 65. flere ældre Samtidig med at befolkningen i den erhvervsaktive alder i Danmark falder, så vokser antallet af ældre i befolkningen markant. Antallet af over 6-årige stiger fra de nuværende 1,1 mio. til næsten 1,8 mio. i 24, jf. figur

29 Figur 18 Antallet af ældre stiger med 65. 2, Antal 6+-årige i befolkningen, mio. personer 2, 1,5 1,5 1, 1,,5,5, 24 24, KILDE: DREAM-gruppen. Stigningen i antallet af over 6-årige svarer til hele befolkningen i København, Frederiksberg og Gladsaxe kommuner. Det er samtidig disse aldersgrupper som trækker mest på velfærdsservice og indkomstoverførsler, jf. figur 19. Figur 19 Høje udgifter for ældre 28 Offentlige indkomstoverførsler og individuel service, 1 kr. pr. person, Alder KILDE: DREAM-gruppen. 29

30 Balance mellem indtægter og udgifter Hvis der ikke er politisk vilje til at gennemføre store besparelser i de offentlige udgifter eller at øge skatterne markant, er den eneste mulighed at gennemføre reformer, som kan øge beskæftigelsen. Nødvendigt med omfattende reformer Reformerne skal være omfattende, hvis de skal sikre den nødvendige balance mellem offentlige indtægter og udgifter på sigt. Eksempelvis vil en afskaffelse af efterlønnen i 219 løse ca. 1/3 af holdbarhedsproblemet i dansk økonomi, jf. figur 2. Figur 2 Markante initiativer nødvendige 3, 2,5 Langsigtet underskud på de offentlige finanser, pct. af bruttonationalproduktet Fortsætte som i dag 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Længere arbejdstid Efterløn bliver afskaffet i 219 Bedre integration Flere indvandrer for at arbejde Pensionsalder op med ét år Hurtigere færdig med uddannelse Færre får førtidspension 2, 1,5 1,,5, KILDE: Særkørsel fra DREAM-gruppen. Yderligere 1/3 af holdbarhedsproblemet vil blive løst, hvis f.eks. offentligt ansatte selv betaler frokostpausen og alle beskæftigede arbejder 9 minutter mere pr. dag. En række andre initiativer, som højere pensionsalder, vil kunne løse resten af udfordringen, og dermed sikre balance mellem offentlige udgifter og indtægter. 3

31 Arbejdstiden op i privat sektor uændret i offentlig Den årlige arbejdstid har stor indflydelse på det økonomiske holdbarhedsproblem. Men udviklingen i arbejdstid har været meget forskellig i den offentlige og den private sektor. Den årlige arbejdstid var i 1995 den samme i den offentlige og den private sektor. De sidste 1 år er den så steget med næsten 1 timer i den private sektor, mens den har været uændret i den offentlige sektor, jf. figur 21. Figur 21 Arbejdstid stiger i privat sektor Årlig præsteret arbejdstid, timer Beskæftigede i det private Beskæftigede i det offentlige KILDE: Danmarks Statistik. Betalt frokost vil få offentligt ansatte på niveau med private Så kun nødvendigt at øge arbejdstiden 9 minutter pr. dag I den private sektor betaler medarbejderne typisk selv for frokostpausen, mens den er betalt i den offentlige sektor. Betalte offentlige ansatte selv for deres frokostpause, og dermed arbejdede 2½ time mere pr. uge, ville det betyde, at arbejdstiden i den offentlige sektor kom på niveau med arbejdstiden i den private sektor. En sådan udvikling ville efterlade et behov for at øge arbejdstiden med 9 minutter dagligt i kombination med de øvrige ændringer, jf. figur 2, for at skabe bæredygtighed i den offentlige økonomi. 31

32 Risiko for yderligere udgifter Optimistisk antagelse om vækst i det offentlige Dobbelt vækst de sidste 32 år Beregningerne af de langsigtede offentlige udgifter bygger på en række optimistiske antagelser. Der er i hovedscenariet blandt andet lagt til grund, at det vil lykkes at gennemføre en historisk sænkning af væksttempoet i de offentlige udgifter. I de sidste 32 år har den gennemsnitlige vækst i det offentlige forbrug været 1,9 pct. pr. år, hvilket er mere end dobbelt så højt som forudsat i beregningerne. jf. figur 22. Figur 22 Vækst i offentligt forbrug på næsten 2 pct. Gennemsnitlig årlig realvækst i offentligt forbrug, pct KILDE: Danmarks Statistik, Finansministeriet (23), Finansministeriet (27c) og egne beregninger. Under den nuværende regering er det offentlige forbrug realt steget med 1,4 pct. pr. år, og i Nyrup-regeringens periode var vækst 2,1 pct. I begge tilfælde vækstrater, som ikke harmonerer med at skabe langsigtet balance mellem udgifter og indtægter i den offentlige sektor. 32

33 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Mangel på arbejdskraft 1.1 Sammenfatning... side Arbejdskraftmangel koster dyrt... side Virksomhedernes rekrutteringsformer... side Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft... side 53

34

35 1.1 Sammenfatning 58. forgæves rekrutteringer Manglen på ufaglærte er et paradoks Nogle kvalifikationer mangler i Danmark andre tilfælde kvalifikationsmangel et paradoks Virksomhederne går nye veje Udenlandsk arbejdskraft en uundværlig ressource Private virksomheder og offentlige institutioner har i foråret 27 forgæves søgt efter 58. nye medarbejdere. Halvdelen af de forgæves rekrutteringer vedrører faglærte. Mere end hver fjerde medarbejder, der mangler, er ufaglært. Det svarer til 14. ufaglærte job, som virksomhederne forgæves har forsøgt besat. Mere end 1. ledige har pligt til at tage disse job. Manglen på medarbejdere til ufaglærte job er derfor et stort paradoksproblem på det danske arbejdsmarked. På dele af det faglærte arbejdsmarked, og for en række grupper med videregående uddannelse, er manglen på medarbejdere så stor, at den overstiger antallet af ledige. Her er medarbejdere fra udlandet det eneste svar på kort sigt. På andre dele af det faglærte arbejdsmarked og blandt grupper med videregående uddannelse er der den samme form for paradoksproblemer, som der er for ufaglærte. F. eks. mangler virksomhederne 2.2 salgsassistenter, men samtidig har mere end 7. ledige en erhvervsuddannelse inden for detailhandel. Antallet af ledige med en uddannelse som pædagog er fire gange højere end den mangel, som de offentlige institutioner giver udtryk for. I jagten på medarbejdere går virksomhederne nye veje og betjener sig i stigende omfang af muligheden for selv at udsøge mulige emner til rekruttering. Virksomhederne vender ligeledes i stigende omfang blikket mod udlandet. ¼ million medarbejdere i Danmark er udlændinge. Det danske arbejdsmarked ville således bryde sammen uden bistand fra udlændinge. Væksten i udlændinge på arbejdsmarkedet er sket, selv om Danmark i starten var langsommere end de øvrige nordiske lande til at drage fordel af EUudvidelsen med de østeuropæiske lande. Danmark henter stadig langt mindre arbejdskraft i udlandet end f. eks. Norge og Irland. 35

36 1.2 Arbejdskraftmangel koster dyrt Virksomhederne har i dag vanskeligt ved at rekruttere de medarbejdere, som de har brug for. Hvis ikke det danske arbejdsmarked havde fået tilført arbejdskraft fra udlandet, ville situationen have været endnu værre. Mere arbejdskraft forudsætning for vækst Lønpres skader konkurrenceevnen Skal de senere års gode udvikling i dansk økonomi fortsætte, så er det en forudsætning, at udbuddet af arbejdskraft stiger, så det kan komme til at matche virksomhedernes efterspørgsel. Bliver arbejdskraftmanglen ikke afhjulpet, så vil væksten i dansk økonomi blive lav, fordi virksomhederne ikke kan producere i det omfang, de ønsker, men det vil også sætte sig spor på længere sigt. Med mangel på arbejdskraft er der stor risiko for lønpres. Det vil langvarigt skade konkurrenceevnen hos virksomheder, der producerer i Danmark. Inden for industrien havde over 1 pct. af virksomhederne produktionsbegrænsninger på grund af mangel på arbejdskraft i slutningen af 2. kvartal 27, jf. figur 1.1. Figur 1.1 Kapacitetsmangel i Danmark 5 Pct. Ledig produktionskapacitet, industri Industri - arbejdskraftmangel Bygge- og anlægsvirksomhed - arbejdskraftmangel KILDE: Danmarks Statistik, statistikbanken.dk 36

37 Højeste niveau for industriens mangel på folk Hver tredje undgår nye opgaver 32 mia. i tabt produktion Manglen på arbejdskraft inden for industrien overgår niveauet fra midten af 198 erne, hvor arbejdskraftmangel resulterede i et stort lønpres og tab af konkurrenceevne. Manglen på arbejdskraft inden for bygge- og anlægsområdet er på et lige så højt niveau som i midten af 198 erne. Mere end hver tredje byggevirksomhed oplever, at manglen på arbejdskraft begrænser produktionen. Det er også hver tredje virksomhed inden for handel, transport og service, der som konsekvens af for få medarbejdere, har begrænset antallet af nye opgaver. I 25 gjaldt dette kun ca. hver tiende virksomhed, jf. HTS (27). Manglen på arbejdskraft begrænser den økonomiske vækst i Danmark svarende til 32 mia. kr. eller 1,1 pct. af den samlede danske produktion, jf. Dansk Industri (27b). Det er ikke kun arbejdskraft, der begrænser mulighederne for fortsat vækst i Danmark. Aktiviteten på industriens område er i dag så høj, at virksomhederne lige nu mangler produktionskapacitet. Udbredt mangel på arbejdskraft i Danmark 58. job er ubesatte Private virksomheder og offentlige institutioner søgte i to måneder i foråret 27 forgæves medarbejdere til mere end 58. job, jf. boks 1.1. Til sammenligning var manglen på medarbejdere i den tilsvarende periode i 26 på 47.. Virksomhederne har flest gange forgæves søgt efter faglærte medarbejdere, jf. tabel

38 Tabel 1.1 Størst mangel på faglærte medarbejdere 27 Antal forgæves rekrutteringer Pct. Faglærte Ufaglærte Videregående uddannelser I alt ANM.: Der indgår alene stillingsbetegnelser med mere end 5 forgæves rekrutteringer. Lederstillinger på højere niveau og elever er ikke medtaget. Under ufaglærte indgår også stillingsbetegnelser, hvor der er tilknyttet kortvarige erhvervsuddannelser som køkkenassistent, buschauffør og pædagogmedhjælper mv. KILDE: Arbejdsmarkedsstyrelsen (27) og egne beregninger. Halvdelen af arbejdskraftmanglen er knyttet til stillingsbetegnelser, der typisk forudsætter erhvervsfaglige kompetencer. Mangel på medarbejdere til alle slags stillinger Manglen på medarbejdere omfatter såvel højtuddannede ingeniører som medarbejdere til at løse opgaver i industriel produktion eller transport, jf. tabel 1.2. Tabel 1.2 De største mangler på medarbejdere 27 Forgæves rekrutteringer Chauffører Elektrikere Salgsassistenter mv Ingeniører Smede og metalarbejdere Social og sundhedshjælpere 1.61 Tømrere Social og sundhedsassistenter Mekanikere It-medarbejdere Industriarbejdere 1.77 Pædagoger 1.73 Rengøring 1.34 KILDE: Arbejdsmarkedsstyrelsen (27) og egne beregninger. 38

39 Hver 1. chauffør mangler Det er inden for to store ufaglærte jobområder, at virksomhederne flest gange har oplevet ikke at kunne få de medarbejdere, de har ønsket. Der er i alt beskæftiget ca. 25. lønmodtagere som chauffør. Manglen på medarbejdere svarer således til, at beskæftigelsen blandt chauffører kunne øges med mere end 1 pct.. Boks 1.1 Undersøgelse af manglen på arbejdskraft Arbejdsmarkedsstyrelsen får to gange om året lavet en undersøgelse af manglen på arbejdskraft. I undersøgelsen tilkendegiver et panel af virksomheder, om de har haft forgæves rekrutteringer. I undersøgelsen fra foråret 27 indgår svar fra virksomheder. Heraf angav virksomheder, at de havde haft behov for nye medarbejdere. 15 procent af de adspurgte virksomheder har ikke kunnet rekruttere de ønskede medarbejdere. Undersøgelsen er gennemført fra medio februar til medio april 27 (uge 8 til 16) af Rambøll Management. Virksomhederne repræsenterer ca. 4 procent af den samlede beskæftigelse på det danske arbejdsmarked. I undersøgelsen er virksomhederne blevet spurgt om følgende: (1) Hvorvidt de inden for de seneste to måneder forgæves har forsøgt at rekruttere nye medarbejdere, (2) hvor mange personer det drejer sig om, (3) om den forgæves rekruttering har betydet, at de har opgivet ordrer eller aktiviteter i de to måneder. Stikprøveundersøgelsens resultater er skaleret op for at være repræsentative for hele arbejdsmarkedet i Danmark. Usikkerheden er på landsplan på ca. 4.5 stillinger i et 95 procent konfidensinterval. 39

40 Mangel på ufaglærte medarbejdere I mere end hver fjerde forgæves rekruttering er der tale om, at virksomhederne ikke har kunnet få opfyldt deres arbejdskraftbehov til stillinger, der typisk er ufaglærte. Blandt ufaglærte er der størst mangel på chauffører, hvor virksomhederne ikke har kunnet besætte næsten 3. job, jf. tabel 1.3. Tabel 1.3 Top fem over manglen på ufaglærte 27 Forgæves rekrutteringer Chauffør Industriarbejde 1.77 Rengøring 1.34 Lagerarbejde 798 Køkken og servering 65 KILDE: Arbejdsmarkedsstyrelsen (27) og egne beregninger. De fem største områder med mangel på arbejdskraft dækker knapt halvdelen af den samlede mangel på medarbejdere til stillinger som ufaglærte. Paradokser ved en ledighed på over 1. Højtuddannede skal tage alle job Virksomhederne har forgæves søgt at besætte over 1. job både inden for rengøring og til industriarbejde. Der er tale om job, som hovedparten af de mere end 1. ledige skal kunne varetage. På trods af dette betydelige arbejdskraftudbud er der virksomheder, der står og mangler sådant personale. Ledige er forpligtigede til at påtage sig alle de job, de er i stand til at varetage. Det betyder, at f.eks. ledige med en videregående uddannelse også aktivt skal søge efter ufaglærte job, jf. kapitel 2. 4

41 Ledige, der allerede har et erhvervskørekort, kan opnå de krævede kvalifikationer for at køre bus i løbet af 5 dage. Har personen alene et stort kørekort, er det muligt at erhverve de nødvendige kvalifikationer i løbet af 6 uger. De kvalifikationskrav, som virksomhederne stiller for at kunne besætte ét af de ca. 3. ledige chaufførjob, kan ledige typisk erhverve gennem AMU-kurser inden for en periode på 6 uger, jf. tabel 1.4. Tabel 1.4 Chaufførjob med arbejdskraftmangel 27 Antal forgæves rekrutteringer Lastbilchauffør 979 Buschauffør 734 Taxichauffør 698 Turistbuschauffør 22 Flyttechauffør 18 Varevognschauffør 69 Tankvognschauffør 56 I alt KILDE: Arbejdsmarkedsstyrelsen (27). For få får tilbudt målrettet kortvarig uddannelse Den nødvendige opkvalificering af ledige for at kunne varetage denne type stillinger på det ufaglærte område er en klassisk opgave for jobcentrene. Sådanne kortvarige jobrettede kursusforløb indebærer typisk, at ledige efterfølgende har et konkret job. Alligevel får væsentligt færre disse uddannelsesforløb, end behovet i virksomhederne tilsiger. 41

42 Mangel på faglærte medarbejdere Virksomhederne har forgæves søgt at rekruttere over 2. elektrikere eller salgsassistenter, jf. tabel 1.5. Tabel 1.5 De største mangler på faglærte medarbejdere 27 Forgæves rekruttering Fuldtidsledige Elektrikere Salgsassistenter Smede og metalarbejdere Social og sundhedshjælpere Tømrere KILDE: Arbejdsmarkedsstyrelsen (27), Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og egne beregninger. De 5 største områder med mangel på faglært arbejdskraft tegner sig tilsammen for ca. 35 pct. af manglen på faglært arbejdskraft. Arbejdskraftmanglen dækker et bredt udsnit af de beskæftigelsesmæssigt store områder, som elektrikere, tømrere, smede og metalarbejdere. Set i forhold til en samlet beskæftigelse på elektrikerområdet på ca. 2. personer svarer det til, at mere end hver 1. elektriker er savnet på arbejdsmarkedet. Underskud af tømrere og elektrikere Der vil være arbejdskraftmangel, uanset om det lykkes at få alle tømrere og elektrikere med en erhvervsuddannelse i beskæftigelse. Skal virksomhederne være i stand til at rekruttere det nødvendige antal medarbejdere, er der behov for en betydelig rekruttering fra udlandet. 42

43 Jobcentrene skal være aktive Over 2. salgsassistenter ledige i 13 uger Omvendt forholder det sig for salgsassistenter. Antallet af ledige med den uddannelse overstiger langt manglen på medarbejdere. Jobcentrene skal bringe dette betydelige arbejdskraftudbud i spil over for virksomhederne. Såfremt det viser sig, at ledige med uddannelse på området ikke kan varetage job inden for faget, så skal de pågældende personer varetage job på f.eks. det ufaglærte område. Det betydelige paradoks for salgsassistenter bliver understreget af, at der i uge 11 i 27 var knapt 2. ledige personer med kvalifikationer som salgsassistent, som havde været ledig i mere end 13 sammenhængende uger, jf. Beskæftigelsesregionerne (27). Det er således ikke manglen på ledige med den nødvendige uddannelse, der er årsagen til, at virksomhederne ikke kan rekruttere et tilstrækkeligt antal salgsassistenter. Ledige på kontanthjælp har også uddannelse Der er ikke kun arbejdskraft med en erhvervsuddannelse blandt forsikrede ledige. Blandt kontanthjælpsmodtagere er der næsten 1.4 fuldtidsledige, svarende til næsten 1 pct. af alle ledige, som har en erhvervsuddannelse inden for de 5 største områder med mangel på arbejdskraft. Manglen på personer med videregående uddannelse Ingeniører er det kvalifikationsområde blandt videregående uddannede, hvor manglen på arbejdskraft er mest udbredt, jf. tabel 1.6. Tabel 1.6 De 5 største mangler på videreuddannede Antal forgæves rekrutteringer Fuldtidsledige Ingeniører It-medarbejdere Pædagoger Sygeplejersker Revisorer KILDE: Arbejdsmarkedsstyrelsen (27), Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og egne beregninger. 43

44 De fem største områder med mangel på højtuddannet arbejdskraft omfatter mere end halvdelen af forgæves rekrutteringer af medarbejdere til job, der normalt forudsætter en videregående uddannede. Den største mangel er til ingeniørstillinger, der alene udgør næsten 2 pct. af manglen på personer med en videregående uddannelse. Ikke ledige nok med visse kvalifikationer Jobmuligheder i Danmark skal være synlige Pædagogmangel bør kunne løses Virksomhederne kan ikke få dækket manglen på ingeniører, it-medarbejdere og sygeplejersker på det danske arbejdsmarked. Selv en situation, hvor alle ledige med en videregående uddannelse inden for de tre områder kom i beskæftigelse, vil ikke kunne tilgodese manglen på medarbejdere. Det er således afgørende for virksomhederne, at der er en let adgang til at rekruttere de nødvendige kompetencer fra udlandet, og at Danmark får sig markeret på verdenskortet som et land med gode beskæftigelsesmuligheder. Der er derimod et betydeligt større udbud af pædagoger. Næsten fire gange flere ledige har en pædagogisk uddannelse, end antallet af tilfælde, hvor de har været forgæves rekrutteret. Næsten hele manglen på pædagoger kan afhjælpes, hvis de 921, som i uge havde været ledige i mindst 13 sammenhængende uger, kom i job, jf. Beskæftigelsesregionerne (27). Flest ubesatte job på Sjælland Manglen på arbejdskraft er i foråret 27 mest udbredt i det østlige Danmark. Den forgæves rekruttering udgør her ca. 2,4 pct. af den samlede beskæftigelse, jf. tabel

45 Tabel 1.7 Ubesatte stillinger Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Ubesatte stillinger Andel af beskæftigelsen, pct ,4 Midtjylland ,1 Nordjylland 4.2 1,4 Syddanmark , I alt ,1 KILDE: Arbejdsmarkedsstyrelsen (27) og Danmarks Statistik, RAS. København har mange ledige Ledighedsbilledet afspejler ikke, at det er i den østlige del af Danmark, at manglen på arbejdskraft er størst. Det geografiske område, hvor ledigheden er højst er i Københavns Kommune. Her var der næsten 2. fuldtidsledige i starten af 27, hvilket svarer til en ledighedsprocent på lidt over 7. Ledigheden i København er ca. 2 pct. point højere end i landet som helhed, jf. kapitel 2. I beskæftigelsesregion Nordjylland er manglen på arbejdskraft i forhold til beskæftigelsen lavere end i resten af landet. 45

46 1.3 Virksomhedernes rekrutteringsformer Arbejdsmarkedet i Danmark er sammenlignet med de fleste andre EU-lande karakteriseret ved mange nyansættelser hvert år. Uanset konjunktursituationen ansætter virksomhederne et betydeligt antal nye medarbejdere hvert år. Omkring 1 pct. af de nyansatte kommer fra ledighed, jf. DA (21). Hver tredje medarbejder ny kollega Der var i 26 beskæftiget i alt ca. 71. fuldtidslønmodtagere på virksomheder på DA-området. Heraf var 6 pct. arbejdere og 4 pct. funktionærer. Hver tredje arbejder var ny på arbejdspladsen i 26. Antallet af nye kolleger er knapt så højt for funktionærer. Her udgør nye kolleger hver fjerde medarbejder, jf. tabel 1.8. Tabel 1.8 Nyansættelser på DA-området Andel nyansatte af alle beskæftigede, pct., 26 Arbejdere Funktionærer Fremstillingsvirksomhed 26,2 16,6 Bygge- og anlægsvirksomhed 35,8 18,8 Serviceprægede erhverv 38,1 25,2 Hele DA - området 32,5 22,2 ANM.: Hele DA-området dækker flere end 3 brancher. Her er de med den største beskæftigelse udvalgt. KILDE: DA (27c). Omfanget af nyansættelser for både arbejdere og funktionærer er bestemt af strukturer og traditioner inden for de enkelte brancheområder. Serviceerhvervene, der har det højeste niveau for nyansættelser for arbejdere, har også det højeste niveau for funktionærer. 19. nyansættelser årligt på DAområdet I alt blev der på DA-området, der udgør godt 3 pct. af den samlede beskæftigelse i Danmark, nyrekrutteret mere end 19. medarbejdere i løbet af

47 Det er således vigtigt for virksomhederne, at der på arbejdsmarkedet er et klart overblik over udbuddet af arbejdskraft. Sammenlignet med andre lande har danske lønmodtagere en høj jobmobilitet. I løbet af en karriere har danske lønmodtagere i gennemsnit haft flest job, jf. figur 1.2. Figur 1.2 Danmark har højst jobmobilitet Gennemsnitligt antal job til dato for en lønmodtager, AT IT GR BE DE EU-25 FR NL FI SE UK DK KILDE: Eurostat (26) Konkurrenceevnen styrkes En hurtig og nem adgang til nye medarbejdere har en betydning for konkurrenceevnen hos virksomheder i Danmark og dermed for et højt beskæftigelsesniveau. Virksomhedernes veje til nye medarbejdere Når virksomhederne skal rekruttere medarbejdere, anvender de en bred vifte af metoder. De mest udbredte metoder er annoncer eller uopfordrede ansøgninger, jf. tabel

48 Tabel 1.9 Mest anvendte rekrutteringskanaler Pct Annoncer i aviser eller fagblade Uopfordrede ansøgninger eller egne ventelister Via allerede ansatte Internet AF's åbne tilbud 9 19 AF-formidling 2 19 Direkte fra en anden virksomhed 5 9 Private konsulenter/ jobformidlere 7 7 Fagforeninger/a-kasser 5 6 Kommuner 1 3 Andet - 2 KILDE: Arbejdsmarkedsstyrelsen (25). Inden for håndværksfagene er det oftest via allerede ansatte, at virksomhederne rekrutterer nye medarbejdere. Mere end 2/3 af virksomhederne rekrutterer på denne måde, jf. tabel 1.1. Tabel 1.1 Håndværkets foretrukne rekrutteringskanaler Andel virksomheder inden Dansk Byggeri Tekniq for byggeri mv., pct. Annoncer i aviser/fagblade Via allerede ansatte AF's åbne tilbud AF-formidling 2 Fagforeninger/a-kasser KILDE: Dansk Byggeri (26) og Tekniq (27). 48

49 Brugen af internettet eller andre elektroniske formidlingsværktøjer er i stærk vækst. Fra 23 til 25 steg andelen af virksomheder, der bruger internet og AF s åbne jobopslag (nu Jobnet.dk) i rekrutteringen, fra 29 pct. af virksomhederne til 38 pct. Jobbanker mest benyttede redskab Mindre rolle til jobnet.dk Virksomhederne bruger oftest internettet til at få adgang til andre jobbanker. Seks ud af ti virksomheder, der brugte internettet i 25, gjorde det på den måde. Brugen af Jobnet.dk, som er den offentlige arbejdsformidlings job- og CV-database, blev i 25 benyttet af fire ud af ti virksomheder. Det er på linje med den andel virksomheder, der anvender deres egen hjemmeside, når de søger nye medarbejdere, jf. tabel Tabel 1.11 Brugen af internettet i rekrutteringen Virksomhedernes brug af internettet, 25 Pct. Andre jobbanker på internettet 63 Egen hjemmeside på internettet 43 AF s job- og CVbank/Jobnet 41 Ved ikke 3 KILDE: Arbejdsmarkedsstyrelsen (25). Den offentlige arbejdsformidlings rolle Fald i formidling ved henvisning Den traditionelle formidling ordinære ordrer, hvor virksomhederne beder jobcentrene om at henvise ledige til konkrete job, spiller en mindre og mindre rolle i virksomhedernes rekruttering. Siden 1994 er der sket et betydeligt fald i denne rekrutteringsform. I 1994 var der 127. jobopslag. Det var i 26 faldet til 45., jf. figur

50 Figur 1.3 Traditionel jobformidling falder stærkt 3 25 Jobordrer, Åben annoncering Job med henvisning ANM.: Tal for året 23 er estimeret på grundlag af tal for 1. kvartal. Opgørelsen omfatter jobordrer, som i nogle tilfælde vil indeholde flere stillinger. KILDE: Arbejdsmarkedsstyrelsen (27 c). Varige job falder mest Åbne jobopslag i vækst Det største fald i jobordrer er til varige job, dvs. af mere end fem dages varighed. Fra i 1994 at ligge på ca. 73. jobopslag udgør varige job i 26 kun ca. 16. jobopslag. Job under fem dages varighed overstiger nu varige job i antal og udgør med et antal på 28.6 næsten 6 pct. af alle jobordrer anmeldt til jobcentrene. I den samme periode har jobcentrene koncentreret sig om at formidle kontakten mellem virksomhed og ledige ved bl.a. at synliggøre jobopslag på Jobnet.dk og i højere grad lade ledige selv søge på jobopslag. Denne rekrutteringsform, åbne ordrer, er nu på omkring 275. jobopslag. Det har været en del af Arbejdsmarkedsstyrelsen strategi i højere grad at lade aktørerne betjene sig selv, således at opgaven for arbejdsmarkedssystemet i højere grad er at understøtte sammenkædningen mellem virksomhed og ledige ved at synliggøre viden om jobmuligheder og lediges kompetencer, jf. Arbejdsmarkedsstyrelsen (2). 5

51 Virksomhederne bestemmer formidlingsformen Selv om henvisning af ledige er faldet betragteligt er der virksomheder, der i valg af service fra jobcentrene, foretrækker denne form for formidling. Formidlingsformen har den fordel for virksomhederne, at jobcentrene kan udsøge et antal ledige, som bedst passer til den profil af medarbejdere, som virksomheden søger, og henvise de udvalgte til en jobsamtale i virksomheden med henblik på ansættelse. Virksomhederne går nye veje Manglen på arbejdskraft har i stigende omfang fået virksomhederne til at udvikle de veje, hvor igennem de søger nye medarbejdere. F.eks. gør detailhandlen brug af deres almindelige husstandsomdelte tilbudsaviser i deres søgen efter nye medarbejdere. Virksomhederne deltager i jobmesser både i Danmark og i udlandet. Virksomhederne udsøger selv Virksomhederne betjener sig i stigende omfang af muligheden for selv at udsøge mulige emner til rekruttering. Fra i gennemsnit hver måned i 26 at have set på ca. 28. CV er på Jobnet.dk er gennemsnittet de første 9 måneder af 27 nu oppe på over 3. opslag hver måned, jf. Arbejdsmarkedsstyrelsen (27c). Udlandet en ny mulighed Et andet område, hvor virksomhederne går nye veje, er i rekrutteringen af arbejdskraft fra udlandet. Inden for vvsog elektrikererhvervet er det 18 pct. af virksomheder, der har erfaring med ansættelse af udenlandsk arbejdskraft, jf. Tekniq (27). Op mod 3 pct. af byggevirksomhederne havde i 26 ansat udenlandske arbejdstagere. Samtidig udfører udenlandske virksomheder et stort antal byggeopgaver, hvor medarbejderne ikke er ansat på en virksomhed i Danmark, jf. Dansk Byggeri (27). 51

52 6 pct. har prøvet udlandet Når først prøvet en gang, så Blandt virksomheder med over 1 ansatte inden for El og vvs-faget er det knap 6 pct., der har erfaring med udenlandsk arbejdskraft. El-virksomhederne har i noget højere grad end vvs-virksomhederne erfaring med ansættelse af udenlandsk arbejdskraft. Der har primært været tale om tyske og svenske medarbejdere og i mindre grad polske og andre nationaliteter, jf. Tekniq (27). Inden for industrien er det særligt virksomheder, der allerede har erfaringer med at rekruttering af udenlandsk arbejdskraft, som har planer om at gå videre ad det spor i deres søgen efter nye medarbejdere i det kommende år, jf. Dansk Industri (27c). 52

53 1.4 Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft I en tid med omfattende mangel på arbejdskraft i Danmark er det nødvendigt, at virksomhederne har mulighed for at rekruttere medarbejdere i udlandet for at sikre en fortsat gunstig udvikling i vækst og beskæftigelse i Danmark. Er medarbejderressourcerne udtømt i Danmark og har virksomhederne ikke de fornødne muligheder for at rekruttere medarbejdere i udlandet, så bliver virksomhederne nødt til enten at sige nej til ordrer eller flytte produktion ud af landet. I begge tilfælde vil det betyde mindre velstand og velfærd for danskerne. Største indvandring i 25 år i 26 Trods en række stramninger af mulighederne for at indvandre med henblik på asyl og familiesammenføring, så er indvandringen til Danmark steget de senere år. Indvandringen til Danmark var således større i 26 end på noget tidspunkt de sidste 25 år, jf. figur 1.4. Figur 1.4 Danmark har vandringsoverskud årige, 1. personer Indvandring Nettoindvandring Udvandring KILDE: Danmarks Statistik, Statistikbanken VAN 111 og 122. Både ind- og udvandring er steget over hele perioden, men indvandringen er de sidste år vokset mere end udvandringen. Det har resulteret i en voksende nettoindvandring. 53

54 Stor vækst i arbejdstilladelser Siden 22 er antallet af arbejdstilladelser steget markant. I fik ca. 5. udlændinge tilladelse til at arbejde i Danmark. Det tal er i 27 vokset til 28., jf. figur 1.5. Figur 1.5 Antallet af arbejdstilladelser stiger markant personer ANM.: Indeholder både egentlige arbejdstilladelser og EU/EØSopholdsbeviser med henblik på arbejde. Nordiske borgere indgår ikke, da de ikke skal have arbejdstilladelse for at arbejde i Danmark. Hele 27 er beregnet på baggrund af tal for januar til og med september 27. EU/EØSopholdsbeviser for 27 er beregnet som antallet i 26 plus stigningen fra 25 til 26. KILDE: Danmarks Statistik, VAN6, Udlændingestyrelsen (23) (25), Udlændingeservice (27) og egne beregninger. Registrering halter bagefter Tallet for 27 vil sandsynligvis blive over 3. arbejdstilladelser. Det skyldes, at flere tusinde arbejdstilladelser til medarbejdere ansat i forhåndsgodkendte virksomheder endnu ikke er registreret i Udlændingeservice, og at der traditionelt bliver udstedt mange arbejdstilladelser i oktober måned. Jobkort spiller kun en lille rolle Stor mangel på arbejdskraft, men få jobkort En af måderne at få adgang til det danske arbejdsmarked er den såkaldte jobkortordning. Jobkort er én af en række måder, udlændinge kan få tilladelse til at arbejde i Danmark. Jobkort indebærer, at udlændinge inden for særlige beskæftigelsesområder med mangel på arbejdskraft lettere 54

55 kan få opholds- og arbejdstilladelse. Trods stor mangel på arbejdskraft, så er der stadig relativt få højtuddannede fra 3. lande, der kommer til Danmark for at arbejde. I 27 vil ca. 1.7 borgere fra lande uden for EU få et jobkort, jf. figur 1.6. Figur 1.6 Stadig relativt få jobkort Antal personer KILDE: Kun 6 personer kan klare indkomstkravet Fra 1. maj 27 kan borgere fra 3. lande komme til Danmark på jobkortordningen, hvis de får en løn på mindst 45. kr. fra et arbejde i Danmark. Indkomstkravet indebærer, at der kun er kommet 6 flere personer til Danmark i løbet af fem måneder. Det lave antal skyldes, at relativt få job giver en løn på 45. kr. eller derover. Udlændinge, der kommer til Danmark for at arbejde, kan gøre det af en række forskellige årsager. Det er som arbejdstagere, at den største gruppe er i Danmark, men også andre opholdsgrundlag spiller en væsentlig rolle f.eks. familiesammenføring. I starten af 26 arbejdede 215. udlændinge i Danmark, jf. tabel

56 Tabel 1.12 Udlændinge der arbejder i Danmark årige, 26 Antal Arbejdstagere, herunder - EU-15/EØS EU lande pendlere 13.3 Udstationering 26.4 Selvstændig virksomhed 1.7 Illegale? I alt ANM.: Pendling omfatter kun Sverige og Tyskland. Det er antaget, at alle virksomheder, som indgår i Tønderregisteret, har 15 medarbejdere på det danske arbejdsmarked, jf. FAOS (27a). KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik, Smidt (27), SkatØresund (27), Skattecenter Tønder (27) og FAOS (27a). Mindst 25. udlændinge arbejder i Danmark Antallet af udlændinge, der arbejder i Danmark, er siden starten af 26 steget væsentligt. F. eks. skønnes antallet af udstationerede nu at være godt 6., antallet af pendlere fra Sverige og Tyskland at være ca. 23. og antallet af aktive arbejdstilladelser som led i de særlige indvandringsregler for de østeuropæiske medlemslande er nu Medio 27 arbejder der dermed mindst en kvart million udlændinge i Danmark. En del udlændinge, der arbejder i Danmark, er kommet til landet på baggrund af asyl eller familiesammenføring. Det gælder særligt mange af de mere end 1. arbejdstagere fra 3. lande. Tyrkere den største gruppe Tyrkere udgør den største enkeltgruppe med udenlandsk baggrund på det danske arbejdsmarked, som samtidig er bosiddende i landet. 18. tyrkere er i arbejde, og det er særligt inden for handel, hotel og restauration m.v., jf. figur

57 Figur 1.7 Flest beskæftigede med tyrkisk baggrund Antal beskæftigede, 2-64-årige, 1. personer, 26 2 Landbrug, fiskeri mv. Bygge og anlæg Transportvirks., post og telekomm. Off. og personlige tjenesteydelser Industri Handel, hotel og restauration mv. Finansieringsvirksomhed mv. Øvrige erhverv Tyrkiet Tyskland Sverige Norge Polen Bosnien- Hercegovina Storbritannien Pakistan Jugoslavien Iran KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik, RAS. Halvdelen af de ca. 17. beskæftigede udlændinge stammer fra de 1 lande med flest arbejdstagere på det danske arbejdsmarked. Udstationeringer på det danske arbejdsmarked Også virksomheder uden for Danmark opererer her En række arbejdsopgaver på det danske arbejdsmarked bliver udført af virksomheder, som er hjemhørende uden for Danmark, og som leverer konkrete tjenesteydelser i Danmark. De virksomheder, der opererer på dansk grund, og som har en indkomst fra det pågældende arbejde, skal af hensyn til betalingen af bl.a. moms lade sig registrere hos Skat i det såkaldte Tønder-register. Nu 4.5 virksomheder med adresse uden for Danmark Siden 24 er antallet af udenlandske virksomheder på det danske arbejdsmarked, der har hjemadresse i udlandet, vokset i betydeligt omfang, og er nu oppe på ca. 4.5 virksomheder, jf. figur

58 Figur 1.8 Mange nye virksomheder på dansk grund 5 Udenlandske virksomheder i Danmark, 1. Tyskland Sverige Polen Øvrige lande KILDE: Skattecenter Tønder (27) Virksomheder fra Tyskland fylder mest Op mod halvdelen af de registrerede virksomheder har adresse i Tyskland. Herefter følger Polen og Sverige med 829 henholdsvis 71 virksomheder. De tre lande tilsammen dækker 8 pct. af udenlandske virksomheder, der udfører arbejdsopgaver i Danmark. Arbejdstagere fra de nye EU-lande EU-udvidelsen har haft stor betydning for virksomhedernes muligheder for at rekruttere arbejdskraft i udlandet, selv om der som følge af Østaftalen fra 24 har været begrænsninger i adgangen til det danske arbejdsmarked. Østeuropa nye muligheder for rekruttering Østaftalen blev ændret fra juni 26, hvor virksomheder fik mulighed for at blive forhåndsgodkendt. Den hurtigere og mere enkle administrative håndtering, der ligger i forhåndsgodkendelsen, har bidraget til, at flere østeuropæere er kommet til Danmark for at arbejde. Desuden har den stigende mangel på arbejdskraft været en betydelig faktor. Antallet af arbejdstagere fra de østeuropæiske EU-lande er femdoblet fra 24 til 27. Fra godt 3. til 15. i 27, jf. tabel

59 Tabel 1.13 Fem gange så mange østarbejdere i DK Antal arbejdstilladelser Polen Litauen Letland Slovakiet Ungarn Øvrige nye EU-medlemmer I alt ANM.: 24-tallene, der kun dækker perioden fra 1. maj, er omregnet til helårstal. Hele 27 er beregnet på baggrund af tal for januar til og med september 27. Øvrige nye EU-medlemmer er Estland, Tjekkiet, Slovenien, og fra 27 også Bulgarien og Rumænien. KILDE: Der er særligt sket en stor vækst i antallet af polske medarbejdere, men også medarbejdere fra Slovakiet, Ungarn og øvrige nye EU-medlemmer er i markant vækst. Østeuropæere på virksomheder med overenskomst 85 pct. af østeuropæerne er ansat på overenskomstdækkede virksomheder. For polakker, som er den største gruppe, er det hele 9 pct., der er tilknyttet en overenskomstdækket virksomhed, jf. tabel

60 Tabel 1.14 Ni ud af ti polakker på overenskomst 26 Andel omfattet af overenskomst, pct. Polen 9 Litauen 79 Letland 71 Slovakiet 75 Ungarn 69 Estland 74 Tjekkiet 67 Slovenien 86 I alt 85 KILDE: Udlændingeservice (26). Flest østeuropæere i byggebranchen Byggebranchen og landbruget er de største aftagere af arbejdskraft fra EU-landene i Østeuropa. Den største vækst de seneste år er sket inden for byggebranchen, som nu har flere østeuropæiske arbejdstagere end landbruget. Øvrige private erhverv har også haft en stor vækst i medarbejdere fra Østeuropa, mens den offentlige sektor har et uforandret lavt antal medarbejdere fra Østeuropa, jf. figur 1.9. Figur 1.9 Nu flest østeuropæere i byggeri Antal aktive arbejdstilladelser Byggeri Landbrug Handel, hotel Industri Forretnings service Off. og pers. tjenester KILDE: 6

61 Offentlige arbejdspladser rekrutterer indenlandsk Østarbejdere styrker muligheden for øget produktion Både den offentlige og private sektor oplever en stor mangel på medarbejdere. Men mens den private sektor vælger at ansætte medarbejdere fra EU-1, så har den offentlige sektor indtil videre valgt ikke at benytte denne mulighed i nævneværdigt omfang. For den private sektor har udenlandsk arbejdskraft, og ikke mindst arbejdskraft fra de nye EU-lande, været af stor betydning for så vidt muligt at kunne gennemføre den ønskede produktion. Pendlere fra Sverige og Tyskland Antallet af personer, der pendler fra Sverige for at arbejde i Danmark, er steget markant, mens udviklingen fra Tyskland er mere behersket, jf. figur 1.1. Figur 1.1 Flere pendlere fra Sverige 1. Antal pendlere til Danmark Fra Tyskland Fra Sverige KILDE: Det er ikke alene arbejdsmarkedsudviklingen, der har sat gang i en større udveksling af arbejdskraft mellem Sverige og Danmark. 61

62 Øresundsbroen en vej til det danske arbejdsmarked I 26 benyttede 3.6 flere personer end i 25 Øresundsbroen på vej til job. Det er en stigning i løbet af ét år på over 3 pct., således at den daglige pendling nu er på 14. personer, jf. Øresundsbrokonsortiet (27). Øresundsbroens åbning har gjort det lettere at krydse landegrænsen, men også stigende boligpriser i Københavnsområdet har betydet, at flere danskere er flyttet til Sverige, og nu pendler fra Sverige til job i Danmark. Hver anden pendler er dansk med bopæl i udlandet Den største gruppe, der pendler til job på det danske arbejdsmarked, er personer af dansk nationalitet. Blandt de ca. 9. personer, der i 25 pendlede til arbejde i Danmark fra Sverige, udgør de med dansk oprindelse ca. halvdelen, jf. figur Figur 1.11 Mange danske pendlere Pendlere fra Sverige (26) og Tyskland (24), fordelt på nationalitet, pct. Danskere Svenskere Andre Tyskere Fra Sverige Fra Tyskland KILDE: og Smidt (27). Et tilsvarende billede er der for pendlere fra Tyskland. Her er mere end halvdelen af dansk nationalitet. Service og detailhandel nyder godt af svenskere Pendlerne fra Sverige arbejder i betydeligt omfang inden for serviceerhvervene, blandt andet inden for detailhandel, hvor de har medvirket til at afhjælpe en voldsom arbejdskraftmangel, jf. figur

63 Figur 1.12 Hvor arbejder de svenske pendlere? Pct., Hotel og restauration Fremstilling Sundhed m.v. Ejendomme og forretningsservice Engros- og detailhandel Transport og kommunikation Andet KILDE: Endnu flere fra Sverige i 27 Udviklingen med et stigende antal svenske pendlere på det danske arbejdsmarked er fortsat ind i 26 og 27. Antallet af skatteydere, der bor i Sverige og betaler indkomstskat i Danmark, er tredoblet de seneste 4 år, jf. figur Figur 1.13 Flere svenskere arbejder i Danmark Skatteydere, som bor i Sverige og arbejder i Danmark, indekseret: 24= * ANM.: *Tal for 27 er estimat. Skatteyderne i figuren kan være danske eller svenske statsborgere, Skat estimerer, at 6 pct. er svenskere. KILDE: SkatØresund (27) 63

64 Udenlandsk arbejdskraft i andre lande Danmark bagud med arbejdstilladelser Sammenlignet med Irland og Norge er antallet af udstedte arbejdstilladelser ikke specielt højt i Danmark. I 26 blev der udstedt 4.5 nye arbejdstilladelser i Norge og endnu flere i Irland. Antallet af arbejdstilladelser i Norge er i de første 8 måneder af 27 er steget med 37 pct. sammenlignet med samme periode i 26, jf. figur Figur 1.14 Boom i udenlandske medarbejdere i Irland Udstedte arbejdstilladelser, 1., Irland Norge Sverige Danmark ANM.: Antallet for Irland er delvist beregnet på baggrund af indvandringen af EU-borgere og disse borgeres beskæftigelsesfrekvens. Antallet for Sverige er også delvist beregnet, da Sverige ikke registrerer arbejdstilladelser af under 3 måneders varighed. Danske erfaringer på fordelingen over/under 3 måneders varighed er anvendt til at beregne et sammenligneligt tal, jf. UDI (25). Da nordiske borgere har ret til at indrejse og arbejde uden tilladelse i alle de nordiske lande, indeholder ingen af tallene mobilitet på tværs af de nordiske lande. KILDE: Danmarks Statistik, Migrationsverket i Sverige, Central Statistics Office, Ireland og Utlendingsdirektoratet i Norge. I Sverige blev der udstedt godt 24. arbejdstilladelser i 26, hvilket er lidt flere end i Danmark. Danmark har i 27 som Norge haft en vækst i antal arbejdstilladelser på 4 pct. Norge og Irland langt mere offensive En forklaring på de flere udlændinge, som ønsker at arbejde i Irland og Norge, er, at de offentlige myndigheder har været mere aktive i disse lande, end tilfældet er i Danmark. I 64

65 Irland og Norge er European Employment Service (EU- RES) blevet brugt mere og mere udadvendt, end tilfældet er i Danmark, jf. FAOS (27b). De fleste arbejdstilladelser er udstedt i de mindste lande, Irland og Norge, mens de færreste er udstedt i de største lande, Danmark og Sverige. Nem adgang til at arbejde gør det ikke alene Sverige og Irland var sammen med Storbritannien de eneste lande, som ikke gjorde brug af muligheden for at lave begrænsninger i den fri bevægelighed af arbejdskraft over for de nye østeuropæiske EU-medlemslande, da disse lande trådte ind i EU 1. maj 24. Resultatet har dog været meget forskelligt. Mens der i 26 kom 22.9 polakker til Irland, så kom der kun 6.9 til Sverige. Tallet for Sverige indeholder kun tilladelser af mere end 3 måneders varighed. Irland 15 år med udvandring vendt Irland har siden midten af det 19. århundrede og helt frem til 1996 været et udvandringsland. Kartoffelpest fra 1845 til 1849 udløste en massiv udvandring fra Irland til primært USA. Fra at have en befolkning på ca. 7 millioner faldt indbyggertallet til et lavpunkt på 2,8 millioner i Primært på grund af vedvarende udvandring. Siden er befolkningen vokset til nu 4,2 millioner indbyggere. Stort potentiale for fortsat irsk indvandring Helt op i 198 erne udvandrede mange irere. Irlands tradition for at vandre ud for at finde beskæftigelse indebærer, at Irland har en stor potentiel arbejdskraftressource, som bor i andre lande. Indvandringen fra 1996 var således i første omgang primært personer af irsk afstamning, som vendte tilbage til Irland. I slutningen af 199 erne og starten af dette årti var ca. hver anden indvandrer af irsk afstamning, jf. figur

66 Figur 1.15 Mange irere genindvandrer Indvandrere fordelt på opholdsgrundlag, 1. personer Irere EU-15 EU-1 Øvrige lande KILDE: Central Statistics Office, Ireland. Fra 22 begynder lande uden for EU-15 at spille en væsentlig rolle i indvandringen, og fra 24 bliver det særligt EU-1-borgere, som dominerer indvandringen til Irland. 4,2 pct. af arbejdsstyrken fra nye EU-lande I slutningen af 26 var der ca personer fra de nye EU-lande i den irske arbejdsstyrke, hvilket svarer til 4,2 pct. af arbejdsstyrken. Sverige Sverige stort indvandringsland Åbne grænser med Østeuropa Som Irland oplevede Sverige fra midten af 18-tallet en massiv udvandring til USA. Frem til 193 erne udvandrede 1,3 millioner svenskere til USA. Til forskel fra Irland blev Sverige efter 2. verdenskrig et indvandrerland. I første omgang kom krigsflygtninge til Sverige. I 198 erne og 199 erne kom mange indvandrere til Sverige fra lande som Tyrkiet, Iran, Irak, Somalia, Kosovo og Bosnien. Da EU i 24 blev udvidet med 1 nye medlemslande valgte Sverige ikke at gøre brug af muligheden for at begrænse den fri bevægelighed af arbejdskraft fra den nye østeuropæiske EU-medlemmer. Modsat Irland har det ikke ført til en massiv indvandring af arbejdskraft fra Østeuropa 66

67 til Sverige for at arbejde. Ca. 17. personer fik ekstraordinært opholdstilladelse i Sverige på baggrund af en særlov, som gav afviste asylansøgere en fornyet mulighed for at få opholdstilladelse. Norge Norge har i store træk haft den samme ud- og indvandringshistorie som Sverige og Danmark fra 183 til 2. Godt 8. nordmænd udvandrede til USA fra 1836 til 193. Efter krigen blev også Norge et indvandringsland. Norge overgår Danmark Som Danmark valgte Norge i 24 at indføre restriktioner i borgere fra de nye østeuropæiske medlemslandes muligheder for at arbejde i Norge. Selvom Norge indførte begrænsninger i østeuropæeres muligheder for at indvandre for at arbejde, så var det alligevel Norge, som udstedte fleste arbejdstilladelser til borgere fra de nye EU-medlemslande i de første 1 måneder efter EU-udvidelsen, jf. figur Figur 1.16 Norge først ude af starthullerne 1 Udstedte arbejdstilladelser til EU-8-borgere, 1., maj 24-marts Norge Sverige Finland Danmark ANM.: Tallene vedrører kun tilladelser af mere end 3 måneders varighed. KILDE: UDI (25). Fraværet af begrænsninger i mulighederne for at indvandre til arbejde fik ikke østeuropæerne til at komme til Sverige i stort omfang. 67

68 68

69 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Ledig arbejdskraft i Danmark 2.1 Sammenfatning... side Laveste ledighed i 33 år... side Uddannelse har ingen betydning... side Stigning i andelen af deltidsledige... side Mange ledige i landets udkantområder... side Hver fjerde ledig står ikke til rådighed... side 1

70

71 2.1 Sammenfatning Stadig 138. ledige Langtidsledigheden er næsten halveret Ikke-forsikrede udgør en stigende del af alle ledige Selvom ledigheden er faldet kraftigt gennem flere år, var 138. stadig ledige i 1. kvartal 27. Det er næsten udelukkende antallet af registrerede ledige, der er faldet. Antallet af aktiverede ledige er faldet i langt mindre grad. Antallet af aktiverede falder og stiger ikke med konjunkturerne. Antallet af personer, der er berørt af ledighed, er fra 24 til 27 faldet med godt 1.. Blandt andet det har medført, at antallet af langtidsledige næsten er blevet halveret. Ikke-forsikrede udgør en stigende andel af den samlede ledighed. Indsatsen for ikke-forsikrede får dermed større betydning for virksomhedernes muligheder for at rekruttere medarbejdere. Antallet af ikke-forsikrede, der er marginaliserede i forhold til arbejdsmarkedet, er ikke faldet nær så meget som for forsikrede ledige. Mange ikke-forsikrede står ikke reelt til rådighed Udviklingen skal ses i lyset af, at kun 4 pct. af ikkeforsikrede ledige står reelt til rådighed for arbejdsmarkedet, og at det ofte ikke har nogen økonomisk konsekvens ikke at stå til rådighed. Mange ikke-forsikrede ledige er ikkevestlige indvandrere. I alt stod 5. ledige i 26 ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. Høj ledighed blandt kunstnerisk uddannede Deltidsledige udgør en voksende del af ledigheden Uddannelsens længde har ikke nogen betydning for omfanget af ledighed. Personer med en lang videregående uddannelse har lige så høj ledighed som personer uden nogen erhvervskompetencegivende uddannelse, og især kunstnerisk uddannede har en meget høj ledighed. 11 pct. af ledigheden for forsikrede ledige er udbetaling af supplerende dagpenge. Inden for flere områder, hvor der er mangel på arbejdskraft, har der været en stigning i antallet af deltidsledige, selvom mulighederne for fuldtidsbeskæftigelse har været endog meget gode. 71

72 2.2 Laveste ledighed i 33 år I 1. kvartal 27 udgjorde registrerede og aktiverede ledige i alt 138. fuldtidspersoner, jf. figur 2.1. Figur 2.1 Kraftigt fald i den samlede ledighed 1. fuldtidspersoner, sæsonkorrigeret Registrerede ledige Ledige i alt Aktiverede ledige KILDE: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og egne beregninger. I september 27 var den registrerede ledighed helt nede på 86. helårspersoner, hvilket svarer til en ledighedsprocent på 3,1 pct. Ledigheden har ikke været så lav siden Siden 1996 er antallet af registrerede ledige faldet med over 15. personer. Derimod har antallet af aktiverede været stort set konstant og har kun inden for det seneste år bevæget sig under 5. fuldtidspersoner. Alene inden for det seneste år er ledigheden faldet med 5. personer. 72

73 Den samlede ledighed er registrerede og aktiverede ledige Mange ledige deltager i aktiveringsforløb, og de skifter således mellem perioder med aktivering og perioder med registreret ledighed. Udbuddet af ledig arbejdskraft er således mere end ¼ større, når aktiverede ledige bliver regnet med. Ledighedsbegrebet i disse analyser er den samlede ledighed, jf. tabel 2.1 og boks 2.1. Tabel 2.1 Stadig mere end 1. ledige 1. kvartal 27 Ikkeforsikrede Forsikrede I alt 1. fuldtidspersoner Andel af arbejdsstyrken, pct. Registrerede ledige 86,4 22,8 19,2 3,9 Aktiverede ledige 19,2 1, 29,2 1, Ledige i alt 15,6 32,8 138,4 5, KILDE: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Aktiverede udgør 1/5 af ledigheden Forsikrede ledige udgør langt den største andel af ledigheden. 77 pct. af alle ledige er forsikrede. Boks 2.1 Definition af ledighedsbegrebet Det anvendte ledighedsbegreb omfatter følgende fire grupper: Forsikrede registrerede ledige Forsikrede aktiverede Ikke-forsikrede registrerede ledige Ikke-forsikrede aktiverede, som har været registreret ledige enten op til 4 uger før eller 4 uger efter aktiveringsforløbet 73

74 Der er stor forskel på sandsynligheden for at blive aktiveret afhængig af, om ledige har meldt sig ind i en a-kasse eller ej. Mere end dobbelt så stor en andel af ikke-forsikrede ledige er således i aktivering sammenlignet med forsikrede ledige, jf. figur 2.2. Figur 2.2 Mange ikke-forsikrede er stadig i aktivering 6 Aktiveringsgrad, glidende gennemsnit, pct Ikke-forsikrede ledige Forsikrede ANM.: Det kraftige fald i andelen af ikke-forsikrede ledige i aktivering sidst i perioden kan skyldes en nedgang i produktion i forbindelse med etablering af de nye jobcentre. KILDE: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og egne beregninger. Der ingen sammenhæng mellem andelen af aktiverede og udviklingen i ledigheden. Mange er fortsat i aktivering, til trods for de seneste års ledighedsfald. Til gengæld faldt andelen af forsikrede i aktivering i perioden 22 til 24, hvor ledigheden steg. Stort fald i antal forsikrede ledige Ledighedsfaldet skyldes overvejende et fald i antallet af forsikrede ledige, mens antallet af ikke-forsikrede ledige kun er faldet svagt, jf. figur

75 Figur 2.3 Kraftigt fald i antallet af forsikrede ledige 3 Ledige, 1. fuldtidspersoner, sæsonkorrigeret Forsikrede Ikke-forsikrede KILDE: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og egne beregninger. Ikke-forsikredes andel af den samlede ledighed er steget fra at udgøre 16 pct. i 1997 til 25 pct. i 27. Det skyldes, at en større andel af kontanthjælpsmodtagerne nu bliver vurderet til at kunne varetage et ordinært arbejde i forhold til tidligere. Det samlede antal kontanthjælpsmodtagere er faldet markant de senere år. Indsatsen for ikkeforsikrede ledige er blevet vigtigere Jobcentrenes og kommunernes indsats over for ikkeforsikrede ledige er dermed blevet af større betydning for virksomhederne. Det gælder ikke mindst administrationen af rådighedsreglerne, jf. afsnit 2.6. Færre langvarigt ledige Færre berørte og kortere ledighedsforløb i 27 De senere års faldende ledighed har betydet, at væsentligt færre kommer i berøring med ledighedssystemet. Antallet af personer, som er berørt af ledighed i løbet af et år, er faldet med 11. på tre år. Derudover er også den gennemsnitlige varighed af det enkelte ledighedsforløb faldet med,7 uger, hvorimod de ledige, der har været berørt af ledighed, gennemsnitlig har haft lidt flere forløb, jf. tabel

76 Tabel 2.2 Færre berørte og kortere ledighedsforløb Berørte Antal ledighedsforløb Varighed, uger ,4 7, ,5 6,3 ANM.: Berørte ledige og ledighedsforløb er opgjort i perioden uge 14 i året før til uge 13 i opgørelsesåret. KILDE: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og egne beregninger. Antallet af langtidsledige er næsten halveret på tre år Færre der er berørt af ledighed, og i kortere tid har medført, at antallet af langtidsledige er faldet markant. Fra 24 til 27 er antallet af langtidsledige næsten blevet halveret fra 93. i 24 til 5. i 27, jf. figur 2.4. Figur 2.4 Antal langtidsledige halveret på 3 år Ledige, 1. fuldtidspersoner ,-,2,2-,8,8-1, Ledighedsgrad inden for 1 år ANM.: Ledighedsgraden er opgjort for berørte ledige og omregnet til fuldtidsledige fra uge 14 året før til uge 13 i opgørelsesåret. KILDE: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og egne beregninger. Færre ledige med lille tilknytning til arbejdsmarkedet De seneste års opsving har samtidig betydet, at der er blevet færre marginaliserede ledige. Antallet af forsikrede ledige, der har været ledige i mindst 8 pct. af tiden inden for tre år, er faldet en tredjedel eller 9. personer, jf. figur

77 Figur 2.5 Færre er langt væk fra arbejdsmarkedet Ledige med ledighedsgrad over,8 i løbet af 3 år, 1. fuldtidspersoner Forsikrede Ikke-forsikrede ledige ANM.: Antal marginaliserede ledige er opgjort på baggrund af ledighedsgraden inden for de seneste tre år før uge13 i opgørelsesåret. KILDE: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og egne beregninger. Andelen af ikke-forsikrede marginaliserede er stort set ikke faldet. Fortsat mange ikke-forsikrede ledige under 3 år Næsten 4 pct. af ikke-forsikrede ledige er under 3 år, jf. figur

78 Figur pct. ikke-forsikrede ledige er under 3 år Andel af alle fuldtidsledige, pct., 1. kvartal 27 Forsikrede Ikke-forsikrede År KILDE: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og egne beregninger. En ud af seks ikkeforsikrede ledige er mellem 18 og 22 år En ud af seks ikke-forsikrede ledige er mellem 18 og 22 år. Antallet af ikke-forsikrede ledige under 3 er jævnt fordelt på etårsaldersgrupperne, mens antallet af forsikrede ledige stiger i takt med den løbende optjening af dagpengeret, jf. figur 2.7. Figur 2.7 Flest ikke-forsikrede unge mellem 18 og 22 år Ledige, fuldtidspersoner, 1. kvartal 27 Forsikrede Ikke-forsikrede År KILDE: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og egne beregninger. 78

79 5.5 ikke-forsikrede ledige er mellem 18 og 22 år Der er udbredt mangel på arbejdskraft også på områder, der ikke kræver specifikke erhvervskompetencer. Her udgør årige ikke-forsikrede ledige en væsentlig uudnyttet reserve på 5.5 personer. Indvandrere har højere ledighed Ikke-vestlige indvandrere har for stort set alle aldersgrupper, og uafhængigt af om det er forsikrede eller ikke-forsikrede, en højere ledighed, end deres andel af arbejdsstyrken tilsigter. Ca. 4 pct. af arbejdsstyrken er ikke-vestlige indvandrere. I 1. kvartal 27 var ledigheden blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande 18 pct., jf. figur 2.8. Figur pct. af ikke-vestlige indvandrere er ledige 25 Andel fuldtidsledige af arbejdsstyrken, pct., 1. kvartal Dansk herkomst Indvandrere Efterkommere Indvandrere Efterkommere Vestlige lande Ikke-vestlige lande KILDE: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Efterkommere har ikke højere ledighed Ledigheden blandt ikke-vestlige indvandrere er således stadig langt større end blandt andre befolkningsgrupper, hvorimod ledigheden for efterkommere fra ikke-vestlige lande ligger lidt under niveauet for vestlige efterkommere og lidt over ledigheden for personer med dansk herkomst. 79

80 Den højere ledighed for ikke-vestlige indvandrere er særlig udbredt blandt ikke-forsikrede. Ikke-vestlige indvandrere udgør f.eks. næsten 4 pct. af alle årige ikkeforsikrede ledige, jf. figur 2.9. Figur 2.9 Mange indvandrere blandt ikke-forsikrede 4 Ikke-vestlige indvandreres andel af ledigheden, pct., 1. kvartal 27 Forsikrede Ikke-forsikrede År KILDE: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og egne beregninger. Den højere ledighed for ikke vestlige indvandrere skyldes blandt andet, at ledige ikke-vestlige indvandrere i mindre grad står reelt til rådighed for arbejdsmarkedet end den øvrige befolkning, jf. afsnit 2.6. Indvandrere kommer hurtigere i job end før Nyledige indvandrere kommer hurtigere i job end for blot få år siden. 29 pct. af nyledige indvandrere i 25 var stadig ledige et år senere. Fem år tidligere var 35 pct. af nyledige indvandrere stadig ledige efter et år, jf. figur

81 Figur 2.1 Indvandrere kommer hurtigere i job 1 Andel nyledige, som fortsat er ledige på et givet tidspunkt, pct. Ikke-vestlige indvandrere 2 Ikke-vestlige indvandrere 25 Øvrige 2 Øvrige Uger ANM: Afgang fra ledighed er kun til selvforsørgelse eller SU. KILDE: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og egne beregninger. Fremgangen for indvandrere har været større end for den øvrige befolkning. Selvom det stadig tager længere tid for indvandrere at komme tilbage i job, så er indvandrere kommet tættere på den øvrige befolkning. Ud over et generelt ledighedsfald skyldes den lavere andel primært, at flere nyledige indvandrere kommer ud af ledighed inden for de første ti uger. 81

82 2.3 Uddannelse har ingen betydning Der er ikke markant forskel på ledigheden mellem grupper med forskellig uddannelsesbaggrund. Personer med en mellemlang videregående uddannelse har den laveste ledighed, mens personer med lang videregående og personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse har den højeste ledighed, jf. tabel 2.3. Tabel 2.3 Lang videregående uddannede mindst frem Ledighed årige, pct Ændring Ingen erhvervskompetence 9,4 5,7-45 Erhvervsfaglig 9,5 4,9-49 Kortere videregående 9,5 5, -39 Mellemlang videregående 5,5 3,6-27 Lang videregående 8,8 5,6-25 I alt 9, 5,3-42 KILDE: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Størst fald i ledigheden blandt faglærte Tre ud af fire er i beskæftigelse efter et år Siden 24 er ledigheden faldet mest for personer med en erhvervsfaglig uddannelse og mindst for personer med en lang videregående uddannelse. Det er altså ikke uddannelsesniveauet, der afgør, hvor hurtigt man kommer i beskæftigelse efter et påbegyndt ledighedsforløb. Efter et år er tre ud af fire nyledige kommet i beskæftigelse. Personer med en erhvervsfaglig uddannelse kommer hurtigst i beskæftigelse, jf. figur

83 Figur 2.11 Erhvervsuddannede hurtigst ud af ledighed 1 Andel nyledige, som fortsat er ledige på et givet tidspunkt, pct., 25 Ingen erhvervskompetence Erhvervsfaglig Lang videregående udd Uger ANM: Afgang fra ledighed er kun til selvforsørgelse eller SU. KILDE: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Faglærte kommer hurtigst ud af ledighed 1 uger efter starten på et ledighedsforløb er seks ud af ti faglærte fortsat ledige. For nyledige med en lang videregående uddannelse er der syv ud af ti ledige tilbage i ledighed efter 1 uger. Det er nyledige med en lang videregående uddannelse, der har den højeste andel tilbageværende ledige i de første 3 uger og andelen af fastholdte er således større end for ledige uden erhvervskompetencer. Højtuddannede ulogisk lang tid om at komme i job Ledige med en lang videregående uddannelse bliver således fastholdt i ledighed i længere tid end andre grupper til trods for, at ledige med en langvarig uddannelse har større muligheder for at påtage sig en af de mange ubesatte stillinger. Høj ledighed blandt kunstnerisk uddannede Der er stor forskel på ledigheden for personer med forskellig uddannelse. Nogle uddannelser har en ledighed på 25 pct., mens andre nærmer sig en ledighed på nul. 83

84 Blandt erhvervsfagligt uddannede er ledigheden lav for f.eks. elektrikere og tømrere, jf. figur Figur 2.12 Hver syvende pædagogisk uddannet er ledig Andel ledige, erhvervsuddannelse, årige, pct., 1. kvartal Pædagogisk (PGU) Beklædning Gartner Grafiker Landbrug Tømrer mv. Chauffør og redder Driftsleder grønt bevis Social- og sundhedsassistent Elektriker ANM.: Der er mindst 3 ledige med den pågældende uddannelse. KILDE: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Høj ledighed inden for landbrug trods ubesatte job Kunstnerisk uddannede har høj ledighed Elektrikere og tømrere er også nogle af de områder, hvor virksomhederne har mange forgæves rekrutteringer, jf. kapitel 1. Ledigheden inden for f.eks. pædagogik, gartner og landbrug er derimod høj. Paradoksalt nok er pædagogisk personale og landbrug også områder, hvor der er mangel på arbejdskraft, jf. kapitel 1. I gruppen med korte videregående uddannelser topper en række kreative uddannelser. Skuespillere og filmuddannede har en ledighed på henholdsvis 22 og 17 pct., jf. figur

85 Figur pct. af skuespillerne er ledige Andel ledige, kort videregående uddannelse, årige, pct., 1. kvartal Skuespil Film Design Multimedie Fiskeri Omsorgsassistent Merkonom Farmakonom Installationstekniker Politi og fængsel ANM.: Der er mindst 3 ledige med den pågældende uddannelse. KILDE: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Personer med en kort videregående politi- eller fængselsuddannelse har den laveste ledighed inden for gruppen på,7 pct. Høj ledighed for kunsthåndværkere Den højeste ledighed blandt personer med en mellemlang videregående uddannelse er kunsthåndværkere, musikuddannede og håndarbejdslærere. For disse grupper er ledigheden pct. I den anden ende af skalaen ligger sygeplejersker, erhvervsøkonomer og folkeskolelærere med en ledighed på 1-2 pct., jf. figur

86 Figur 2.14 Sygeplejersker har en ledighed på 1 pct Andel ledige, mellemlang videregående udd., årige, pct., 1. kvartal 27 Kunsthåndværk Musikkonservatorie Håndarbejdslærer Ernæring Bibliotekar Folkeskolelærer Erhvervsøkonomi Bygningskonstruktør/ diplomingeniør Bioanalytiker Sygeplejerske ANM.: Der er mindst 3 ledige med den pågældende uddannelse. KILDE: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Mulighed for 1. flere i arbejde Antallet af ledige inden for de fem mellemlange videregående uddannelser med højest ledighed er 1.5 helårspersoner. Hvis ledigheden inden for disse fem uddannelser svarede til den gennemsnitlige ledighed for uddannelsesgruppen, ville der være 1. færre fuldtidsledige. De kunstneriske uddannelser skiller sig også ud med høj ledighed for personer med lange videregående uddannelser. Uddannede inden for rytmisk musik og teatervidenskab har en ledighed på henholdsvis 25 og 19 pct., mens læger og tandlæger har den laveste ledighed, jf. figur

87 Figur 2.15 Musikere har en ledighed på 25 pct Andel ledige, lang videregående uddannelse, årige, pct., 1. kvartal 27 Rytmisk musik Teatervidenskab Nordisk Filosofi Kunsthistorie Bygge- og anlægsteknik Farmaceut Maskinteknik Tandlæge Læge ANM.: Der er mindst 3 ledige med den pågældende uddannelse. KILDE: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Derudover har personer med en lang videregående uddannelse inden for f.eks. sprog, litteratur og teologi en ledighed på mere end 1 pct. Hvis uddannelserne med top 5 højeste ledighed inden for lange videregående uddannelser kom ned på gennemsnittet for uddannelsesgruppen på 5,6 pct., ville ledigheden blive reduceret med 44 fuldtidsledige. Mulighed for 22. færre ledige Kom ledigheden for alle uddannelser med en ledighed over gennemsnittet ned på dette gennemsnit, ville ledigheden blive reduceret med hele 22. fuldtidsledige Det er et fald på 17 pct. Det er gennemgående for alle videregående uddannelser, at ledigheden for kunstnerisk uddannede er meget høj. 7 ud af de 15 betragtede videregående uddannelser med den højeste ledighed, er inden for kunstneriske fag. Ledighedsomfanget for denne gruppe skyldes især den lave jobomsætning i de fleste bekæftigelsesregioner for både skuespillere, musikere og designere og betyder, at beskæfti- 87

88 gelsesmulighederne fortsat er dårlige inden for det pågældende område, jf. Arbejdsmarkedsbalancen (27). Ikke mindst derfor bør der fokuseres kraftigt på dels at synliggøre dette arbejdskraftudbud og på dels at målrette indsatsen med henblik på beskæftigelse inden for andre erhverv. Samme uddannelse forskellige a-kasser Forsikrede ledige med uddannelser inden for et fagligt afgrænset område, er ikke altid forsikret i en bestemt a-kasse. I mange tilfælde er ledige med fagligt specifikke kompetencer enten forsikret i en tværfaglig a-kasse eller i en anden a- kasse, der dækker et andet fagområde. I 4. kvartal 26 var eksempelvis kun 11 pct. af ledige bagere, mejerister og slagtere forsikret i NNF s A-kasse, mens over 2/3 var tilknyttet en anden fagligt afgrænset a-kasse, jf. tabel 2.4. Tabel 2.4 Mange faglærte ledige er ikke forsikret i en fagspecifik a-kasse Berørte ledige, 4. kvartal 26 Fagspecifik a-kasse Tværfaglig a-kasse Anden fagligt afgrænset a-kasse Pct Ledige Antal Ingeniører Lærere Pædagoger Sygeplejersker Smede Malere Tømrere, snedkere, m.v Elektrikere Bagere, slagtere m.v ANM.: Fagspecifik a-kasse angiver en eller flere for uddannelsen fagligt afgrænsede a-kasser. Tværfaglige a-kasser omfatter 9 af landets 3 a-kasser. Anden fagligt afgrænset a-kasse omfatter alle andre a-kasser end den eller de for uddannelsen fagspecifikke a-kasse(r) samt de tværfaglige a-kasser. KILDE: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 88

89 Også en lille del 25 pct. af forsikrede ledige elektrikere er forsikret i El-fagets a-kasse. De resterende 75 pct. af ledige elektrikere er således medlem af andre a-kasser. Det er dog ikke entydigt, hvor mange elektrikere der er ledige, og hvor de ledige elektrikere skal findes. Med udgangspunkt i jobcentrenes CV-oplysninger, som ledige selv afgiver, var der i foråret 27 i alt 177 ledige elektrikere, der havde været ledige i mindst 13 uger. Heraf var kun 43 medlem af El-fagets A-kasse, mens 8 var ikkeforsikrede, jf. tabel 2.5. Tabel 2.5 Hvor er de ledige elektrikere? Ledige med mindst 13 ugers ledighed, uge 11, 27 CVoplysninger Uddannelsesoplysninger El-fagets A-kasse F s A-kasse Tværfaglige a-kasser 1 5 Øvrige a-kasser 3 81 Ikke-forsikrede 8 4 I alt ANM.: Ledigheden forud for uge 11 er sammenhængende ledighed. KILDE: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og egne beregninger. Mange ikke-forsikrede uden den nødvendige uddannelse Nogle ledige har urealistiske ønsker om beskæftigelse Med udgangspunkt i de faktiske uddannelsesoplysninger er der også godt 4 ledige elektrikere i El-fagets A-kasse, og der er også ca. 2 ledige elektrikere med mindst 13 ugers ledighed bag sig. Men fordelingen er meget forskellig fra jobcentrenes oplysninger. Stort set ingen af de ikkeforsikrede har en erhvervsuddannelse som elektriker bag sig. Det har derimod ca. 17 ledige i de øvrige a-kasser. Det tal er på baggrund af jobcentrenes oplysninger kun ca. 5. Der er altså en del særligt ikke-forsikrede som gerne vil udføre elektrikerarbejde, men som ikke har elektriker erhvervsuddannelse som højst fuldførte uddannelse. En gen- 89

90 nemgang af CV-banken på Jobnet viser således også, at mange gerne vil arbejde som elektriker, men ikke har de uddannelsesmæssige forudsætninger. Disse ledige kan således have urealistiske forventninger til fremtidig beskæftigelse. En del ledige oplyser ikke jobcenteret om uddannelse Fagspecifikt forsikrede kommer hurtigere i beskæftigelse Modsat er der også mere end 1 ledige, som har gennemført erhvervsuddannelsen som elektriker, men som angiveligt ikke oplyser dette over for jobcenteret. Ledige kan også på den baggrund blive fastholdt for længe i ledighed, og virksomhederne mister medarbejdere, som der er stor efterspørgsel på. En større andel af ledige, som er knyttet til en fagspecifik a- kasse, og som har kvalifikationer, der er mangel på, er kommet i beskæftigelse efter 13 ugers ledighed, end ledige, som er knyttet til en anden fagligt afgrænset a-kasse eller en tværfaglig a-kasse, jf. tabel 2.6. Tabel 2.6 Valget af en fagspecifik a-kasse betyder noget for forsikrede Andel af forsikrede nyledige i job efter 13 uger, årige, pct., 26 Fagspecifik a-kasse Tværfaglig a-kasse Anden faglig afgrænset a-kasse Sygeplejersker Tømrere, snedkere, m.v Elektrikere Malere Bagere, slagtere, mejerister m.v Smede Ingeniører Pædagoger Lærere ANM.: Opgørelsen tager udgangspunkt i nyledige, der forud for ledighedsforløbet enten har været selvforsørgende eller modtog SU i mindst 4 sammenhængende uger, og som efterfølgende har været ledig i mindst 4 sammenhængende uger. Den beregnede andel nyledige i beskæftigelse er andelen af nyledige, som stadig er i arbejdsstyrken, og som er selvforsørgende efter 13 uger. Fagspecifik a-kasse angiver en eller flere for uddannelsen fagligt afgrænsede a-kasser. Tværfaglige a-kasser omfatter 9 af landets 3 a-kasser. Anden fagligt afgrænset a-kasse omfatter alle andre a-kasser end den eller de for uddannelsen fagspecifikke a-kasse(r) samt de tværfaglige a-kasser. KILDE: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 9

91 For eksempel var 74 pct. af alle nyledige sygeplejersker i 4. kvartal 26, som var forsikret i Danske Sundhedsorganisationers A-kasse, i beskæftigelse efter 13 uger. Derimod var andelen af beskæftigede sygeplejersker kun på henholdsvis 28 pct. og 33 pct. for sygeplejersker forsikret i tværfaglige og andre fagligt afgrænsede a-kasser. Lediges kvalifikationer kan udnyttes bedre Forskellen i andel beskæftigede bør ikke være så stor Den mindre andel i beskæftigelse kan skyldes, at medlemmer af en a-kasse, der ikke er fagligt målrettet vedkommendes uddannelse, i mindre grad står til rådighed for de job, som der er stor mangel på, og som vedkommende har kompetencerne til at varetage. Hvis jobcentrene og a-kasserne er mere opmærksomme på disse kvalifikationer, er der mulighed for at nedbringe ledigheden yderligere og sikre virksomhederne medarbejdere med kvalifikationer, som der er stor mangel på. I det omfang det ikke længere er muligt for ledige sygeplejersker at stå til rådighed på dette fagområde og derfor skifter a-kasse, burde beskæftigelsesmulighederne også være gode, hvis de pågældende er indstillet på at stå til rådighed for mange typer job. Med de nuværende beskæftigelsesmuligheder burde der således ikke være forskel på andelen af ledige, der kommer i beskæftigelse. 91

92 2.4 Stigning i andelen af deltidsledige Deltidsbeskæftigede suppleres i stigende grad med dagpenge Forsikrede ledige, som ikke arbejder på fuld tid, har mulighed for at modtage supplerende dagpenge og således få kompensation for den manglende indkomst i op til 52 uger, jf. Arbejdsdirektoratet (27d) personer modtog i mere eller mindre omfang dagpenge samtidig med en arbejdsindkomst i løbet af 26, jf. Arbejdsdirektoratet (27g). Det svarer til, at ledigheden med supplerende dagpenge i alt udgjorde 12. fuldtidsledige eller 11 pct. af ledigheden blandt forsikrede, jf. figur Figur 2.16 Supplerende dagpenge fylder mere Supplerende dagpenges andel af ledigheden for forsikrede, pct KILDE: Arbejdsdirektoratet (27g), Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og egne beregninger. Deltidsledige udgør en større del af ledigheden Selvom ledigheden er faldet kraftigt, er andelen af fuldtidspersoner på supplerende dagpenge steget siden 1999, selvom det i perioden er det blevet væsentligt nemmere at få et fuldtidsarbejde. 92

93 ... og der har været en stigning på flere af mangelområderne I 26 var der 33. personer, som modtog supplerende dagpenge i mere end 15 uger. Antallet af deltidsledige er trods en massiv mangel på arbejdskraft endda steget på flere områder og er kun faldet marginalt på andre, jf. tabel 2.7. Tabel 2.7 Flere pædagoger og lærere er deltidsledige Deltidsledige årige 1. berørte Andel af dagpengemodtagere, pct. Pædagoger 1,3 2,4 13,9 Pædagogmedhjælpere,2,3 2,6 Folkeskolelærere,7 1, 1,2 Social- og sundhedshjælpere Social- og sundhedsassistenter 1,4,9 11,2,2,2 7, Sundhed i øvrigt,9,8 6,3 Jern og metal,7,7 3,5 Bygge og anlæg,5,5 2,6 I alt 32,9 33, 8,6 ANM.: Deltidsledige er ledighedsberørte, der i løbet af et år modtog supplerende dagpenge i mere end 15 uger. Uddannelsen Pædagogmedhjælpere omfatter ledige med en pædagogisk grunduddannelse. KILDE: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 2.4 pædagoger og 1. lærere er deltidsledige 7. deltidsledige inden for mangelområder Flere pædagoger, pædagogmedhjælpere og lærere har været deltidsledige i løbet af 26 end i 2. I alt udgør deltidsledige henholdsvis 14 pct. af alle ledighedsberørte forsikrede pædagoger og 21 pct. af ledige pædagogmedhjælpere. For folkeskolelærere og social- og sundhedshjælpere er andelen også større end gennemsnittet. Selvom omfanget af deltidsledighed er mindre på de øvrige områder, var der stadig mellem 5 og 1. personer inden for det øvrige sundhedsområde, jern og metal samt 93

94 bygge og anlæg, som i en stor del af året modtog supplerende dagpenge. Inden for blot syv af de største mangelområder havde 7. personer været deltidsledig i 26, svarende til mere end 2 pct. af alle deltidsledige. En del af manglen på arbejdskraft kan altså løses ved, at deltidsledige i stedet arbejder på fuld tid. Samtidig vil staten spare udgifter til supplerende dagpenge. Heller ikke blandt ledige med videregående uddannelser har der inden for de sidste seks år været fald i antallet af modtagere af supplerende dagpenge, jf. tabel 2.8. Tabel 2.8 Flere humanister er på supplerende dagpenge Deltidsledige årige 1. berørte Andel af dagpengemodtagere Humaniora,9 1,4 12,3 Kunst,5,6 22,1 Teologi,2,2 13,4 Alle deltidsledige 32,9 33, 8,6 ANM.: Deltidsledige er ledighedsberørte, der i løbet af et år modtog supplerende dagpenge i mere end 15 uger. KILDE: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Vækst i antal deltidsledige humanister Antallet af langvarigt deltidsledige humanister er siden 2 steget med 5 pct., og det er med 1.4 deltidsledige den største gruppe blandt personer med lange videregående uddannelser. Derudover modtager mere end én ud af fem berørte ledige med en kunstnerisk uddannelse langvarigt supplerende dagpenge, hvilket i forhold til gennemsnittet er næsten tre gange så stor en andel. 94

95 Ligesom kunstnerisk uddannede og teologer har også historikere, arkæologer, filosoffer, sproglige korrespondenter og gymnasielærere med en humanistisk uddannelse mindre gode beskæftigelsesmuligheder, jf. Arbejdsmarkedsbalancen (27). Fokus på snævert fag fastholder højtudd. i ledighed Brugen af supplerende dagpenge for disse grupper skyldes således, at ledige fokuserer på eget fagområde, hvor beskæftigelsesmulighederne er små. Hvis jobcentre og a-kasserne sikrer en bredere jobsøgningsaktivitet, så vil sandsynligheden for fuldtidsbeskæftigelse være høj for disse langvarigt uddannede ledige. 95

96 2.5 Mange ledige i landets udkantsområder Der er stadig markant forskel på ledigheden i forskellige dele af landet. Beskæftigelsesregion Nordjylland havde i 1. kvartal 27 den højeste ledighed på 6,4 pct. og Midtjylland den laveste på 4,3 pct., jf. figur Figur 2.17 Lavest ledighed i Midtjylland 8 Ledighed fordelt på beskæftigelsesregioner, pct., 1. kvartal Hovedstaden og Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland KILDE: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Mens fire ud af de fem jobcentre med lavest ledighed ligger i Hovedstaden og Sjælland, er det især jobcentre i Nordjylland, der har den højeste ledighed, jf. figur

97 Figur 2.18 Egedal har den laveste ledighed 12 Ledighed fordelt på jobcenter, pct., 1. kvartal Egedal Allerød Lejre Hørsholm Hedensted Jammerbugt Lolland Hjørring Frederikshavn/ Læsø Bornholm KILDE: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Bornholm havde den højeste ledighed på 1 pct. og Egedal og Allerød de laveste i landet på 2 pct. af arbejdsstyrken. Der er stor forskel på ledigheden imellem jobcentrene inden for de fire beskæftigelsesregioner, jf. figur Figur 2.19 Ledigheden er højest i landets udkantsområder Ledigheden i jobcentre og beskæftigelsesregioner, pct., 1. kvartal Bornholm Lolland Svendborg/ Langeland/Ærø Nordjurs Frederikshavn/Læsø AllerødEgedal Hovedstaden og Sjælland Vejen Syddanmark Hedensted Thisted Midtjylland Nordjylland 4 2 KILDE: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 97

98 Jobcenter Frederikshavn/Læsø har den højeste ledighed i Nordjylland på 8,5 pct., mens ledigheden i Thisted er 3,4 pct. Bornholm og Lolland er de to jobcentre med højest ledighed i region Hovedstaden og Sjælland på henholdsvis 1 pct. og 8 pct., hvorimod ledigheden er lavest i Egedal og Allerød på 2 pct. Lavere ledighed i udkantområder kan give 17. job Stor forskel på ledigheden inden for regionerne Hvis jobcentrene med en ledighed over gennemsnittet for beskæftigelsesregionen nåede ned på det nuværende gennemsnit, ville det betyde 17. færre fuldtidsledige svarende til et fald på 12 pct. Der er altså en stor spredning i ledigheden inden for geografisk afgrænsede områder, hvilket ikke burde være muligt med de eksisterende rådighedsregler. Kravet om geografisk mobilitet i rådighedsreglerne indebærer, at ledige skal kunne overtage arbejde med en samlet transporttid på fire timer dagligt på områder med mangel på arbejdskraft, mens der ikke er nogen øvre grænse for mellem- og højtuddannede, såfremt der eksisterer ledige stillinger, der passer med kvalifikationerne, jf. boks 2.2. En del af den omfattende mangel på arbejdskraft vil således blive løst, hvis kravene om geografisk mobilitet blev udnyttet. Stor mangel og høj ledighed i Hovedstaden og Sjælland Region Hovedstaden og Sjælland er det område i landet, hvor arbejdskraftmanglen er størst. I foråret 27 havde den region den største andel forgæves rekrutteringer i forhold til beskæftigede, jf. kapitel ledige svarende til næsten halvdelen af den samlede ledighed er koncentreret i Hovedstaden og Sjælland. En stor andel af ledige på de største mangelområder bor således også i Sjællandsområdet, jf. tabel

99 Tabel 2.9 Mange efterspurgte ledige bor på Sjælland Hovedstaden Antal fuldtidspersoner og Sjælland Erhvervsfaglig uddannelse Øvrige regioner Elektrikere Salgsassistenter Smede og maskinarbejdere Soc.- og sundhedshjælpere Tømrere Videregående uddannelse Ingeniører It-medarbejdere Pædagoger Sygeplejersker Revisorer KILDE: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. For eksempel udgør 2.4 ledige salgsassistenter, 1. ledige smede og maskinarbejdere samt 1.7 ledige pædagoger en væsentlig arbejdskraftreserve i Hovedstaden og Sjælland. Mindst halvdelen af alle ledige ingeniører, it-medarbejdere og revisorer befinder sig også i Hovedstaden og Sjælland. 99

100 2.6 Hver fjerde ledig står ikke til rådighed Alle ledige skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Overordnet set indebærer det, at ledige aktivt skal søge arbejde at ledige skal være villige til at overtage arbejde at ledige skal være i stand til at overtage arbejde Rådighedskravene er mere detaljeret udmøntet i regelsættet, jf. boks 2.2. Boks 2.2 Rådighedsreglerne i hovedtræk Ledige skal være registret hos jobcenteret for at få ydelse. Ledige skal kunne overtage arbejde ved arbejdstids begyndelse dagen efter, at arbejdet er formidlet. Ledige skal kunne overtage alt arbejde, som pågældende kan varetage. I de første 3 måneders ledighed skal ledige kunne overtage arbejde med en samlet transporttid på op til 3 timer med offentlige transportmidler. Derefter kan transporttiden overstige 3 timer. På områder med mangel på arbejdskraft er kravet om daglig transporttid 4 timer. Mellem- eller højtuddannede skal kunne overtage arbejde uanset daglig transporttid, hvis det er nødvendigt for at få ledige stillinger besat med kvalificeret arbejdskraft. Hver fjerde ledige står ikke til rådighed Selvom alle ledige skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, så gør hver fjerde registrerede ledige det reelt ikke, jf. figur

101 Figur 2.2 Hver fjerde ledige står ikke reelt til rådighed Andel ledige, der står reelt til rådighed for arbejdsmarkedet, pct., rullende år KILDE: Danmarks Statistik, AKU. Andelen af ledige, der reelt ikke står til rådighed, er uafhængig af konjunkturerne på arbejdsmarkedet. Det har altså ingen betydning for lysten til arbejde, hvor gode beskæftigelsesudsigterne er. Dagpengemodtagere står i højere grad til rådighed for arbejdsmarkedet end ledige kontanthjælpsmodtagere. Ca. 7 pct. af dagpengemodtagere står reelt til rådighed, mens det kun drejer sig om ca. 4 pct. af ledige kontanthjælpsmodtagere, jf. figur

102 Figur 2.21 Få ikke-forsikrede ledige til rådighed 8 Andel ledige, der står reelt til rådighed for arbejdsmarkedet, pct., Ikke-forsikrede ledige Forsikrede ANM.: Både registrerede og aktiverede ledige indgår i figuren. KILDE: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, specialkørsel fra Danmarks Statistik, AKU, og egne beregninger. 5. stod ikke til rådighed i 26 Halvdelen af ledige indvandrere står ikke til rådighed Det svarer til, at 5. ledige ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet i 26. Stod disse ledige reelt til rådighed, ville det i væsentligt omfang kunne bidrage til at løse manglen på medarbejdere på virksomhederne Mange ledige indvandrere står ikke reelt til rådighed for arbejdsmarkedet. Næsten 5 pct. af ikke-vestlige indvandrere, der er ledige, svarer således ikke ja til, at de vil have et arbejde, at de har søgt arbejde inden for de sidste 4 uger, og at de er i stand til at overtage arbejde inden for de kommende to uger, jf. figur

103 Figur 2.22 Mange ledige indvandrere ikke til rådighed Andel ledige, der står reelt til rådighed for arbejdsmarkedet, pct., Ikke-vestlige indvandrere Dansk herkomst Vestlige indvandrere AMM.: Tallene for indvandrere er behæftet med en vis usikkerhed. KILDE: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, specialkørsel fra Danmarks Statistik, AKU, og egne beregninger. Vestlige indvandrere står hyppigere reelt til rådighed for arbejdsmarkedet end ledige med dansk herkomst. Stramning af reglerne har ikke virket Strenge regler virker ikke for kontanthjælpsmodtagere og hænger sammen med de manglende sanktioner I løbet af de sidste fem år er der sket en række stramninger af rådighedsreglerne for ledige kontanthjælpsmodtagere. Disse stramninger har ikke øget den reelle rådighed blandt ledige kontanthjælpsmodtagere nævneværdigt. Forskellen mellem dagpengemodtageres og ledige kontanthjælpsmodtageres reelle rådighed er således næsten uændret i 27 sammenlignet med 1998, jf. DA (25). De mere klare rådighedsregler har ikke haft nogen nævneværdig effekt, fordi det sjældent har økonomiske konsekvenser for ledige kontanthjælpsmodtagere ikke at stå til rådighed. 17 pct. af ledige kontanthjælpsmodtagere får en økonomisk sanktion, når der bliver rejst spørgsmålstegn ved rådigheden, mens det for dagpengemodtagere er 6 pct., jf. figur

104 Figur 2.23 Få kontanthjælpsmodtagere får sanktion Andel sanktioner i rådighedsrelevante sager, pct., 1. halvår Ledige kontanthjælpsmodtagere Dagpengemodtagere KILDE: Arbejdsdirektoratet (27b) og Arbejdsdirektoratet (27c). Fraværet af en konsekvent brug af sanktioner har betydning for ledighedsperiodens længde. Sanktioner øger sandsynligheden for job Sandsynligheden for at finde et job stiger markant når forsikrede ledige bliver pålagt en sanktion. Jo hårdere sanktionen er, jo større bliver effekten på lediges chancer for at komme i beskæftigelse. Sanktioner af 2-3 dages varighed øger afgangen fra ledighed med 43 pct. for mænd og 58 pct. for kvinder, mens sanktioner af 3 ugers varighed øger afgangen fra ledighed med 134 pct. for mænd og 253 pct. for kvinder, jf. figur

105 Figur 2.24 Rådighedssanktioner giver job Øget sandsynlighed for at forlade ledighed, pct., januar 23-november 25 3 Mænd Kvinder dage 3 uger KILDE: Svarer (27). Effekten lever ikke så længe Bare udsigten til sanktion har effekt Der er størst effekt måneden efter, at sanktionen er givet, hvor sandsynligheden for at forlade ledighed er 2 gange højere for mænd og 3½ gange højere for kvinder. I de to efterfølgende måneder falder sandsynligheden for beskæftigelse, men er stadig positiv, og efter 3 måneder er effekten af sanktionen nul. En af årsagerne til, at sanktionen kun har effekt i en kort periode, kan være, at korte sanktioner udgør størstedelen af sanktionerne, og at de er relativt milde. Det er ikke kun selve sanktionen, der øger sandsynligheden for at komme i job, også risikoen for at få en sanktion øger chancen for et job, jf. Svarer (27). De få økonomiske sanktioner i kommunerne skyldes blandt andet, at mange kommuners sagsbehandling i rådighedssager er mangelfuld og fejlbehæftet. I gennemsnit er mere end 5 pct. af kommunernes afgørelser i forbindelse med rådighedssager forkerte eller mangelfulde, jf. tabel

106 Tabel 2.1 Mange kommunale fejl i rådighedssager 25 Pct. Forkert visitation 21,7 Ingen oplysninger i sagen 17,8 Forkert rådighedsafgørelse 13,9 Korrekt rådighedsafgørelse 46,6 I alt 1, KILDE: Arbejdsdirektoratet (27a). Bag gennemsnittet på godt 5 pct. fejl gemmer der sig meget store kommunale variationer. F. eks. har Vamdrup kommune slet ikke haft nogen fejl i 17 sager, mens alle 1 afgørelser i Rødby kommune er forkerte eller uden dokumentation. De store kommunale variationer gælder også større kommuner. Vejle kommune har begået fejl i 8 pct. af 47 sager, mens Horsens har fejl i 82 pct. ud af 72 sager. Konsekvenserne af uklare regler og fejlbehæftet administration er, at mange ledige stillinger ikke bliver besat. Virksomhederne taber dermed produktion, og samfundet mister velstand. Case: Post Danmark-sagen Post Danmark rettede i foråret 26 henvendelse til Arbejdsformidlingen i Frederiksborg Amt for at få bistand til at besætte ledige stillinger. AF udsøgte i alt 11 ledige til stillingerne, som blev bedt om at sende en ansøgning til Post Danmark. I indkaldelsen blev der gjort opmærksom på, at der ville ske en indberetning til a-kassen/kommunen, hvis de pågældende ikke sendte en ansøgning, og at det dermed kunne få konsekvenser for ret til dagpenge/kontanthjælp. 16

107 Af de 11 ledige, der blev bedt om at sende en ansøgning, var der 67, som aldrig sendte en ansøgning. Blandt de 43, som søgte jobbene, var der 17 ledige, der i ansøgningen anførte helbredsmæssige problemer. Derfor indkaldte Post Danmark 26 ledige til et informationsmøde, men 16 af disse meldte afbud. Yderligere fem udeblev fra mødet. Af de fem fremmødte blev tre ansat med løntilskud, jf. figur Figur ud af 11 mødte op til samtale Udvalgt af AF Frederiksborg Fremsendte jobansøgning Indkaldt til samtale Fremsendte ikke jobansøgning Ikke indkaldt til samtale pga. helbred Meldte afbud (Ferie o.lign.) Mødte op Udeblev 3 fik job med løntilskud KILDE: Arbejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedsstyrelsen (27). 11 ledige, der blev pålagt at søge job som postbud, gav altså ikke anledning til, at nogen blev ansat ordinært, men kun tre personer med løntilskud. Ud af de 15, der ikke mødte op til informationsmødet med Post Danmark, fik 12 en karantæne eller blev udelukket fra dagpenge i en periode. For 93 havde det ikke økonomiske konsekvenser at udeblive fra informationsmødet med Post Danmark. Forklaringen herpå skal primært findes i rådighedsreglerne og forvaltningen heraf. 17

108 En af årsagerne til, at 93 personer kunne undlade at deltage i en samtale med Post Danmark, uden det havde dagpengemæssige konsekvenser, er, at AF har begået en række fejl eller ikke har haft den nødvendige viden om de ledige for at kunne betjene virksomhederne på en kvalificeret måde, jf. tabel Tabel 2.11 Fejl eller manglende viden i AF Sygdom allerede meddelt AF 3 Havde meldt ferie til AF 6 Henvisningsbrevet er ikke kommet frem eller kommet for sent. AF sendte brevene fredag den 9. 5 juni 26. Ansøgningen skulle sendes mandag den 12. juni 26. AF har begået egentlige proceduremæssige fejl 14 Modtog ikke offentlig ydelse 7 I alt 35 KILDE: Arbejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedsstyrelsen (27). AF pålagde altså i væsentligt omfang ledige, som ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet, at søge jobbene hos Post Danmark. Ud over fejlene i AF, så er uklare rådighedsregler primært årsagen til, at Post Danmark ikke kunne rekruttere postbude med bistand fra AF, jf. tabel

109 Tabel 2.12 Uklare rådighedsregler Hævder at have sendt en ansøgning 9 Hævder at have helbredsproblemer 12 Oplyser at have et børnepasningsproblem 5 Gravid 2 Kan ikke cykle 2 Søger ikke skriftligt som pålagt 1 Havde allerede indgået aftale med en anden virksomhed om at påbegynde arbejde der 5 Fravalgt af Post Danmark i øvrigt 7 I alt 43 ANM.: Ud over de 78 sager omtalt i tabel 2.11 og tabel 2.12, så har 8 allerede overtaget arbejde, 3 meldt afbud med gyldig grund og i 4 tilfælde har Post Danmark begået en fejl. KILDE: Arbejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedsstyrelsen (27). Uklare rådighedsregler indebærer, at mange formidlinger ikke lykkes, eller at ledige kan undslå sig økonomiske sanktioner ved manglende rådighed. F.eks. har ni ledige oplyst, at de har sendt en ansøgning, men Post Danmark har ikke modtaget den. Ledige skal ikke kunne bevise at have afsendt en ansøgning, hvilket giver åbne muligheder for at undlade at sende en ansøgning og dermed undslå sig fra at skulle tage jobbet. Tilsvarende uklarheder gælder manglende dokumentation for børnepasningsproblemer, helbredsproblemer og en aftale om at overtage andet arbejde. 19

110

111 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Aktivering og den aktive indsats 3.1 Sammenfatning... side Indsatsen for job et overblik... side Kontakten med ledige... side Aktivering... side Gode erfaringer fra bedre jobcentre... side 14

112

113 3.1 Sammenfatning Stor gruppe af ledige har sjældent kontakt Store forskelle mellem jobcentrene Mere end en tredjedel af ledige har ikke haft en kontaktsamtale med jobcenteret inden for de seneste 13 uger. Det mønster gælder også for ledige med kompetencer inden for mangelområder. Der er stor variation mellem jobcentrene. I Varde er der i gennemsnit 1 uger mellem kontakten til ledige. I Furesø går der 18 uger, før jobcenteret igen er i kontakt med den ledige. Graden af kontakt til ledige har betydning for, hvor hurtigt ledige kommer tilbage i job. Ringe kontakt til ledige indebærer, at det tager længere tid, at komme i arbejde, og virksomhederne går dermed glip af arbejdskraft til at besætte nogle af de mange ubesatte job. Meget aktivering virker ikke Mere end 5 pct. af aktiverede står ikke til rådighed Mere uddannelse til højtuddannede Kun 2 pct. af jobplanerne er målrettede Aktivering af ledige kostede i 21 samfundet 3 mia. kr. mere, end hvis ledige ikke var blevet aktiveret. Det skyldes, at ledige ofte bliver fastholdt i aktivering. Især uddannelsesaktivering er en underskudsforretning for samfundet. En af grundene til at ledige fastholdes i aktivering er, at hver anden, der deltager i aktivering, ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det til trods for, at de typisk har pligt hertil. En anden grund til, at aktivering er en underskudsforretning for samfundet, er, at det i højere grad er personer, der allerede har en uddannelse, der får yderligere uddannelse gennem aktiveringssystemet, end det er ledige uden forudgående uddannelse, som bliver kvalificeret til et konkret job. En tredje grund er, at mange af lediges jobplaner stadig ikke retter sig mod der, hvor mulighederne på arbejdsmarkedet er. Kun 2 pct. af jobplanerne retter sig mod områder med mangel på arbejdskraft og lav ledighed. 113

114 3.2 Indsatsen for job et overblik Indsats skal understøtte jobsøgning og teste rådighed Indsatsens 3 søjler Den aktive indsats for ledige er et af nøgleelementerne i den danske flexicurity-model. Den skal understøtte lediges jobsøgning, opkvalificere ledige og sikre, at ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet. Ledige har altså nogle pligter og nogle rettigheder. Indsatsen for, at ledige får et job, er delt i tre søjler: Lediges egen indsats, løbende kontakt med ledige og aktiveringsindsatsen, jf. figur 3.1. Figur 3.1 Jobsøgningens tre ben Egen indsats Løbende kontakt Aktivering Krav om aktiv jobsøgning Tilmelding til jobnet Påtage anviste jobs Rådighedssanktioner Cv-samtaler Kontaktforløb Jobplaner Jobmesser Privat og offentlig jobtræning Virksomhedspraktik Vejledning og afklaringsforløb Uddannelse og opkvalificering Særligt tilrettelagte uddannelsesforløb Særligt tilrettelagte projekter Der er fire forskellige effekter, når ledige deltager i aktive tilbud: sorterings-, motivations-, fastholdelses- og opkvalificeringseffekten, jf. boks

115 Boks 3.1 Effekter af aktiviteter og aktivering Sorteringseffekten viser sig ved, at personer i beskæftigelse eller uden for arbejdsstyrken helt fravælger at melde sig ledige, fordi de krav og pligter, der stilles i forbindelse med ledighed, gør det mindre attraktivt at melde sig ledig. Motivationseffekten viser sig før aktiviteten ved, at den enkelte ledige har viden om og udsigt til at skulle gennemføre denne aktivitet eller aktiveringsforløb. At have udsigt til dette kan i sig selv motivere ledige til at finde et arbejde. Fastholdelseseffekten viser sig under forløbet ved, at ledige ikke søger beskæftigelse i særlig omfang, mens denne er i aktivering, fordi den enkeltes fokus er et andet sted. Opkvalificeringseffekten viser sig efter aktiviteten eller forløbet ved, at ledige har tilegnet sig nogle kompetencer, som øger muligheden for at finde beskæftigelse. 115

116 3.3 Kontakten med ledige Inden for den første måneds ledighed skal jobcenteret have afholdt en samtale med ledige om CV. Derefter skal jobcenteret afholde kontaktsamtaler med ledige mindst hver tredje måned. Med arbejdsmarkedsreformen Flere i Arbejde, som trådte i kraft i 23, fik beskæftigelsesindsatsen mere fokus på regelmæssig og tæt kontakt til ledige. Trods mangel på arbejdskraft ikke hyppigere kontakt Omfanget af kontaktsamtaler har de senere år ligget nogenlunde konstant på omkring 4 pct. af ledigheden for forsikrede ledige og knap 3 pct. for ikke-forsikrede ledige. Kontakten til ledige er altså ikke blevet mere intensiv trods omfattende mangel på arbejdskraft, jf. figur 3.2. Figur 3.2 Ikke hyppigere kontakt med ledige Antal kontaktsamtaler i forhold til antal fuldtidsledige, pct. Forsikrede Ikke-forsikrede ANM.: Det kraftige fald for forsikrede ledige i starten af 27 skyldes etableringen af de nye jobcentre. KILDE: Jobindsats.dk og egne beregninger. Erfaringerne fra projekt hurtigt i gang i de to gamle AFregioner, Storstrøm og Sønderjylland, viser, at et forløb med tæt kontakt, afklarings- og jobsøgningskursus samt tidligere aktivering øger lediges chancer for at finde job, jf. boks

117 Boks 3.2 Projekt Hurtigt i gang Ledige blev tilfældigt delt i en deltagergruppe og en kontrolgruppe ud fra deres fødselsdato, så de to grupper var sammenlignelige. Deltagergruppen fik en fremrykket og mere intensiv indsats, mens kontrolgruppen fik den almindelige indsats. Den særlige indsats omfattede: Brev til deltagerne om, at de var omfattet af en særlig indsats Et to-ugers afklarings- og jobsøgningsforløb efter 5-6 ugers ledighed Kontaktsamtaler hver eller hver anden uge Aktivering i minimum tre måneder efter senest 4 måneders ledighed Hurtigere og mere intensiv indsats giver hurtigere job Deltagerne i projekt hurtigt i gang fandt hurtigere arbejde. 28 pct. af ledige, der deltog i projektet, og 37 pct. af ledige, der ikke deltog i projektet, var fortsat ledige efter 2 uger. Der var således 9 pct.point færre i deltagergruppen, der fortsat var ledige efter 2 uger, jf. figur 3.3. Figur 3.3 Hurtigt i gang giver hurtigere job 1 Andel ledige, der fortsat er i ledighed, pct., Kontrol Deltager Uger efter start af ledighedsperioden ANM.: Projektet blev gennemført november 25 til og med februar 26. KILDE: Graversen (27). 117

118 Effekten af hurtigt i gang svarer til, at beskæftigelsesomfanget blev øget med 2 uger for hver deltager inden for de første 3 uger, jf. Graversen (27). Motivationseffekt altafgørende Tilbagefald samme som andre De positive effekter af hurtigt i gang skyldes, at nogle ledige, med udsigten til et mere intensivt forløb, intensiverer jobsøgningen, allerede inden de skal deltage i de konkrete aktiviteter. Som for de egentlige aktiveringsforløb er motivationseffekten fremherskende, når der er en tættere kontakt med ledige. Sandsynligheden for at blive ledig igen er den samme for dem, der deltog i projektet, og dem, der ikke deltog. En mere intensiv indsats giver således ikke et dårligere jobmatch mellem arbejdstager og arbejdsgiver. Jobcentrene overholder ikke lovfastsat rettidighed Godt en tredjedel af alle ledige har ikke haft en kontaktsamtale inden for de seneste 3 måneder, jf. figur 3.4. Figur 3.4 Hver tredje ikke talt med jobcenteret i 3 mdr. 5 Andel af ledige, sidste kontaktsamtale med jobcenteret, pct., uge 24, uger 5-13 uger uger Over 39 uger KILDE: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og egne beregninger. 118

119 Jobcentrene bryder loven Stort fald i aktivitetsniveauet i statslig del af jobcentre Ledige skal som minimum have en kontakt med jobcenteret hver 3. måned, hvor indholdet blandt andet er at tilbyde job og fastlægge, hvordan pågældende kommer tilbage i arbejde. Aktivitetsniveauet er faldet meget det seneste år. Den statslige del afholdt ca. 67. kontaktsamtaler i april 26. Det tal var i april 27 faldet til 41., jf. tabel 3.1. Tabel 3.1 Fald i aktivitetsniveau for forsikrede ledige Antal samtaler, 1. April 26 April 27 Forsikrede ledige 66,8 41,4 Ikke-forsikrede ledige 12,6 1,4 I alt 79,4 51,8 KILDE: Jobindsats.dk og egne beregninger. En af årsagerne til aktivitetsfaldet for forsikrede ledige er givetvis etableringen af jobcentrene i begyndelsen af 27. Kvalifikationer giver ikke hyppigere forløb Efterspurgte ledige kontaktes ikke hyppigere Ledige med kvalifikationer inden for områder med mangel på arbejdskraft skal hyppigere have kontakt med jobcenteret end de tre måneder, som gælder som minimum for øvrige ledige. Det er ikke tilfældet. For ledige på mangelområder går der gennemsnitligt uger mellem kontakterne til jobcentrene. Det vil sige i gennemsnit længere tid, end der højst må gå for ledige, der ikke er på et mangelområde, jf. tabel

120 Tabel 3.2 Efterspurgte ledige ikke oftere kontakt 27 Gennemsnitligt antal uger mellem samtaler Malere 13,2 Tømrere og snedkere 13,3 Elektrikere 13,4 Sygeplejersker 13,5 Gas og VVS 13,7 Lærere 13,7 Bagere, slagtere m.v. 13,8 Pædagoger 13,9 Smede 14,1 Ingeniører 14,8 Alle ledige 14,5 KILDE: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Et hyppigere kontaktforløb for ledige inden for mangelområder vil resultere i hurtigere match mellem arbejdstager og arbejdsgiver og dermed give et bidrag til at løse manglen på arbejdskraft. Indsatsen i jobcentrene meget forskellig Ingen fælles indsats i jobcentrene På trods af at beskæftigelsesindsatsen fra begyndelsen af 27 blev samlet i fælles jobcentre for forsikrede og ikkeforsikrede ledige, er der typisk ikke sammenhæng mellem indsatsen for forsikrede og ikke-forsikrede ledige i de enkelte jobcentre, jf. figur

121 Figur 3.5 Mange samtaler afholdes ikke rettidigt Andel rettidige kontaktsamtaler ikke-forsikrede ledige og forsikrede april/maj Ringsted Forsikrede Ikke-forsikrede KILDE: Jobindsats.dk. Der er større variation i jobcentrenes evne til at holde kontaktsamtalerne rettidigt for ikke-forsikrede ledige, end der er for forsikrede ledige. Generelt bliver samtalerne for forsikrede ledige i højere grad holdt til tiden end for ikkeforsikrede ledige Et af formålene med at sammentænke beskæftigelsesindsatsen for forsikrede og ikke-forsikrede ledige var, at ledige uafhængig af ydelse skulle have den samme indsats, og at den statslige og kommunale del af jobcentrene skulle lære af hinanden. Mange jobcentre har endnu ikke har sammentænkt indsatsen. F.eks. afholder Ringsted jobcenter en relativt høj andel af samtalerne rettidigt for forsikrede ledige, mens en lille andel bliver afholdt til tiden for ikke-forsikrede ledige. Nogle jobcentre taler meget sjældent med ledige På trods af at en hyppig og mere intensiv indsats medfører, at ledige hurtigere kommer i job, er der jobcentre, der holder kontaktsamtalerne langt mere sjældent end minimumskravene i lovgivningen kræver. Således går der i Furesø, der er det jobcenter med længst tid mellem kontaktsamtaler, i gennemsnit knap 18 uger mellem to kontaktsamtaler, jf. tabel

122 Tabel 3.3 Kontaktsamtalernes top 5 og bund 5 Antal uger mellem to kontaktsamtaler, 1. halvår 27 Forsikrede Top 5 Ikkeforsikrede ledige I alt Varde 9,9 1,8 1, Esbjerg/Fanø 1,2 11,6 1,3 Solrød 1,5 11, 1,6 Thisted 1,7 1,3 1,6 Lejre 1,5 11,9 1,7 Bund 5 Rødovre 18,2 12,1 17,3 Ishøj/Vallensbæk 16,9 25,5 17,6 Høje Tåstrup 17,1 2,4 17,7 København 18,7 14,7 17,8 Furesø 17,4 2,5 17,9 KILDE: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og egne beregninger. Selv mellem jobcentre med sammenlignelige rammevilkår er der væsentlige forskelle mellem hyppigheden af samtalerne. Esbjerg/Fanø jobcenter afholder kontaktsamtalerne med godt 1 ugers mellemrum, mens Rødovre jobcenter afholder dem med mere end 17 ugers mellemrum. Én uge kortere giver 7.3 flere i beskæftigelse En mere tæt og intensiv indsats vil kunne medføre et væsentligt fald i ledigheden. Hvis alle 38. ledighedsforløb i 26 over 4 ugers varighed var én uge kortere i gennemsnit, hvilket er det halve af den beskæftigelseseffekt, der var i projekt hurtigt i gang, ville det svare til 7.3 flere helårspersoner i beskæftigelse, jf. tabel

123 Tabel 3.4 Én uge giver 7.3 flere i beskæftigelse Afsluttede ledighedsforløb over 4 ugers varighed 38. Halv beskæftigelseffekt fra hurtigt i gang 1 uge Samlet beskæftigelseseffekt, helårspersoner 7.3 KILDE: Jobindsats.dk og egne beregninger. Indsatsen i pilotjobcentre Som led i reformen af beskæftigelsessystemet blev der oprettet 14 pilotjobcentre, hvor kommunerne overtog hele beskæftigelsesopgaven i forhold til forsikrede ledige, ud over opgaven for ikke-forsikrede, der allerede var en kommunal opgave. Formålet med pilotjobcentrene er at teste en model af, hvor kommunerne varetager indsatsen over for alle ledige. Pilotjobcentrene har i etableringsfasen ikke haft udfordringerne med delt ledelse og uklare kompetencestrukturer, da indsatsen har været samlet ét sted. Desuden har pilotjobcentrene en tilskyndelse til at skabe gode resultater, fordi det kan bidrage til, at hele beskæftigelsesindsatsen på sigt alene bliver en kommunal opgave. Pilotjobcentrene er bedre til at holde samtaler til tiden end andre jobcentre, jf. figur

124 Figur 3.6 Pilotjobcentre bedre end resten af landet Rettidighed af kontaktsamtaler, pct., april 27 Gennemsnit resten af landet Høje-Tåstrup Næstved Odense Helsingør Sønderborg Vejle Brønderslev Skanderborg Herning Rudersdal Rebild Esbjerg/Fanø Holbæk Thisted ANM.: Rettidighed for forsikrede og ikke-forsikrede ledige. KILDE: Jobindsats.dk og egne beregninger. Høje-Tåstrup dårligst, Thisted bedst København trækker gennemsnittet ned Ingen tendens til ensretning i piloterne Høje-Tåstrup er det pilotjobcenter, der klarer sig dårligst, hvor kun halvdelen af samtalerne bliver afholdt til tiden. Thisted klarer sig bedst. Her bliver 9 pct. af samtalerne afholdt til tiden. Hvis ikke København var indregnet i gennemsnittet for resten af landet, ville pilotjobcentrene ikke være tydeligt bedre end resten af landet, idet kun 55 pct. af kontaktsamtalerne foregår til tiden i København. Samtidig udgør København en væsentlig del af samtalerne i hele landet, idet antallet af rettidige og ikke-rettidige kontaktsamtaler i København udgør 14 pct. af hele landets samtaler. Som for de øvrige jobcentre er der ikke en sammenhæng i, hvorvidt forsikrede og ikke-forsikrede ledige får samtaler til tiden, jf. figur

125 Figur 3.7 Ingen ensretning i pilotjobcentre Kontaktsamtaler til tiden, pct., Forsikrede Ikke-forsikrede KILDE: Jobindsats.dk. A-kasserne ikke bedre end AF A-kasserne overtog pr. 1. januar 27 afholdelsen af CVsamtalerne med de ledige. Efter senest 4 ugers ledighed skal A-kasserne afholde en CV-samtale med ledige. Efter at afholdelsen i det gamle AF havde ligget på omkring 9 pct. til tiden, faldt den kraftigt ved udgangen af 26. Efter at a-kasserne overtog ansvaret for CV-samtalerne, er rettidigheden fortsat på godt 9 pct., og der afholdes dermed fortsat ikke en rettidig CV-samtale for alle ledige, jf. figur

126 Figur 3.8 A-kasserne ikke bedre end AF 1 CV-samtaler til tiden, pct. AF A-kasserne KILDE: Jobindsats.dk. El-fagets a-kasse mindst til tiden El-fagets A-kasse afholder kun 74 pct. af CV-samtalerne til tiden. I den anden ende ligger A-kassen for selvstændige, DANA, og Business Danmarks A-kasse, hvor alle ledige får CV-samtalen til tiden, jf. figur

127 Figur 3.9 El-fagets a-kasse svigter oftest Andel rettidige CV-samtaler, ledige medlemmer af en a-kasse, pct., juni 27 DANA Business Ingeniører ASE Danske Sundhedsorg. Danske Lønmodtagere Ledere FTF-A Metalarbejdere HK Akademikere Danmarks Lærerforening Blik og Rør Stats- og Teleansatte Funktionærer og Servicefag Socialpædagoger Økonomer (CA) Alle forsikrede FOA Træ-Industri-Byg Journ., Komm & Sprog 3F Malerfagets og Maritim Teknikere Frie Funktionærer Kristelig Magistre BUPL IT-faget og Merkonomer NNF El-faget KILDE: Jobindsats.dk. Ledigheden i El-fagets A-kasse udgør,6 pct., og der er udbredt mangel på elektrikere, jf. kapitel 1. A-kassernes kontakt til ledige har væsentlig betydning for, hvor hurtigt ledige kommer tilbage i arbejde. El-fagets A-kasses mangel på kontakt til medlemmerne øger dermed virksomhedernes mangel på elektrikere. 127

128 Halvdelen af de berørte forsikrede i uddannelse 3.4 Aktivering Der er stor forskel på aktiveringen af forsikrede og ikkeforsikrede ledige. 47 pct. af forsikrede aktiverede var i uddannelsesaktivering i 4. kvartal 26, mens det var knap 6 pct. af ikke-forsikrede ledige, jf. tabel 3.5. Tabel 3.5 Fordeling og varighed af aktivering Afsluttede forløb, 4. kvartal 26 Forsikrede ledige Pct. Gennemsnitlig varighed, uger Vejledning og afklaring 26,7 3,4 Uddannelse 47,4 11,3 Løntilskud 17,1 25,6 Virksomhedspraktik 8,8 3,5 Ikke-forsikrede ledige Vejledning og afklaring 3,3 7,9 Uddannelse 5,6 18,6 Løntilskud 8,4 2, Virksomhedspraktik 18,6 12,5 Anden aktivering 37, 13, ANM.: Anden aktivering dækker hovedsageligt over særligt tilrettelagte projekter. Uddannelse omfatter også særligt tilrettelagte uddannelsesforløb. KILDE: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og egne beregninger. Redskaberne bruges ikke ens Kommunal fokus på omkostninger Der er også forskel på, hvordan redskaberne bliver brugt. I gennemsnit varer et vejlednings- og afklaringsforløb 3,4 uger for forsikrede, men mere end det dobbelte for ikkeforsikrede ledige. Det samme gælder for virksomhedspraktik. I gennemsnit varer det 3,5 uger for forsikrede, men 12,5 uger for ikke-forsikrede ledige. Den forskellige brug af aktivering kan skyldes forskellig tradition blandt sagsbehandlerne, som medfører, at redskaberne bruges forskelligt. Yderligere kan kommunerne være fokuseret på omkostninger og derfor være tilbageholdende med brug af uddannelsesaktivering, da det er dyrt. 128

129 Højtuddannede får mest uddannelsesaktivering Højest uddannede oftere i uddannelsesaktivering Flere ledige med længerevarende uddannelser deltager i uddannelsesaktivering end ledige, der har en grundskole som højest fuldførte uddannelse, jf. figur 3.1. Figur 3.1 Højtuddannede får mere uddannelse Andel af berørte ledige i uddannelsesaktivering, pct., 4. kvartal 26 Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig KVU MVU LVU KILDE: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Kunstnerisk uddannede oftest i uddannelsesaktivering Det er oftest ledige med kunstneriske uddannelser, der deltager i uddannelsesaktivering. 17 pct. af kunstnere, der har en kort videregående uddannelse, og knap 15 pct. af kunstnere med mellemlang videregående uddannelse bliver aktiveret i uddannelsesaktivering, jf. tabel

130 Tabel 3.6 Kunstnerisk uddannede oftest i uddannelse Andel ledige i uddannelsesaktivering, 26 Pct. Kunstnerisk KVU 17,1 Formidling og erhvervssprog KVU 15,1 Kunstnerisk MVU 14,5 Gymnasiet 14,5 Humanistisk og teologisk LVU 14, ANM.: Berørte af uddannelsesaktivering 4. kvartal 26. Der indgår kun uddannelser med mindst 1 berørte af uddannelsesaktivering i kvartalet. KILDE: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Er beskæftigelsesindsatsen målrettet Lediges jobsplaner indeholder et konkret mål for, hvilken type job jobplanens aktiviteter efterfølgende skal føre til. Mange jobplaner har ikke fokus på ledige job Nogle af de mest benyttede beskæftigelsesmål er job rettet mod områder, hvor der enten ikke er mangel på arbejdskraft, og/eller hvor der i forvejen er ledige. Inden for det mest benyttede beskæftigelsesmål, kontorassistent, er der i forvejen ledige, og det er ikke et mangelområde i alle beskæftigelsesregioner, jf. tabel

131 Tabel 3.7 Top 15 mest benyttede beskæftigelsesmål Handlingsplaner Andel af alle Efterspørgsel (1=lav, 5=høj) Kontorassistent 6,2 2,5 Pædagogmedhjælper 3,9 3, Social- og sundhedshjælper 3,4 4,8 Pædagog 3,4 3,5 Lagerarbejder 2,9 3,5 Fabriksarbejder 2,7 2,5 Rengøringsassistent 2,5 3,5 Lastbilchauffør 2,3 5, Akademisk medarbejder 2, 2,5 Køkkenmedhjælper 2, 3,5 Servicemedarbejder 1,9 2, Salgsassistent 1,9 4,5 Kontormedhjælper 1,7 2, Folkeskolelærer 1,5 3,5 Butiksmedhjælper 1,5 3,5 I alt 39,9 3,3 ANM.: Graden af efterspørgsel er opgjort med udgangspunkt i arbejdsmarkedsbalanceopgørelserne som simpelt gennemsnit for de 4 beskæftigelsesregioner. Hver kategori i arbejdsmarkedsbalancen har fået en værdi, således at tværgående strukturel mangel på arbejdskraft har fået værdien 5 (høj efterspørgsel) og mindre gode beskæftigelsesmuligheder har fået værdien 1 (lav efterspørgsel). KILDE: Arbejdsmarkedsstyrelsen (27), Beskæftigelsesregionerne (27). Megen aktivering giver ikke job derfor er aktivering en underskudsforretning Kun værdier på fire og derover er udtryk for udpræget mangel på arbejdskraft, og at der ikke er ledige i nævneværdigt omfang. Er værdien mindre end fire, er der i mindst én region enten ledig arbejdskraft eller ingen mangel på arbejdskraft. Kun inden for 3 ud af de 15 mest benyttede beskæftigelsesmål for lediges jobplaner er efterspørgslen fire eller derover. Det store omfang af aktivering, som ikke retter sig mod der, hvor jobbene er, udgør en væsentlig forklaring på, hvorfor aktiveringsindsatsen er en samfundsmæssig underskudsforretning. 131

132 43 skuespillere fastholdt i ledighed Indsatsen dækker slet ikke behovet Et eksempel på, at målet med aktiviteten fastholder ledige uden for beskæftigelse, er, at der i det første halve år af 27 blev udarbejdet 43 jobplaner, hvor skuespiller var beskæftigelsesmålet. Det til trods for at skuespillere har dårlige beskæftigelsesmuligheder, og ledigheden for skuespillere er meget høj, jf. kapitel 2. Der er langt færre jobplaner, der er rettet mod den aktuelle mangel på arbejdskraft end det aktuelle antal af ledige stillinger. Antallet af beskæftigelsesmål inden for de 5 største mangelområder udgør 1.1. Det svarer kun til 1 pct. af antallet af forgæves rekrutteringer, jf. tabel 3.8. Tabel 3.8 Plads til mere målretning 5 største mangelområder, forår 27 Antal forgæves rekrutteringer Antal beskæftigelsesmål Chauffør Elektrikere Salgsassistenter Ingeniører Smede og metalarbejdere I alt ANM.: I opgørelsen indgår kun stillinger, hvor omfanget af manglende rekruttering på landsplan udgør mere end 5. Voksenlærlinge fremgår ikke af opgørelsen over beskæftigelsesmål. Antallet af forgæves rekrutteringer er opgjort for 2 måneder i foråret 27, mens antallet af beskæftigelsesmål dækker hele første halvår af 27. KILDE: Arbejdsmarkedsstyrelsen 27 og egne beregninger. På nogle af mangelområderne vil aktiveringsindsatsen ikke være egnet til at erhverve et helt uddannelsesforløb, men indsatsen kan være starten på et uddannelsesforløb eller bidrage til at friske forældede kompetencer op. 132

133 Få jobplaner rettet mod et job som chauffør På chaufførområdet kan jobcenteret igangsætte målrettede aktiviteter for at dække efterspørgslen. Det er dog kun sjældent tilfældet. Antallet af beskæftigelsesmål som chauffør udgør blot en femtedel af antallet af forgæves rekrutteringer. Aktivering er en dårlig forretning Aktivering har ikke øget chancen for at få job Under aktivering fastholdes ledige Den måde, aktivering i 21 blev afviklet på, forværrede lediges chancer for at få job, jf. Det Økonomiske Råd (27). Sandsynligheden for, at ledige finder beskæftigelse, falder i det første halve år efter påbegyndt aktivering i forhold til ledige, der ikke deltager i aktivering. Dette kaldes også fastholdelseseffekten. Efter 6 til 9 måneders aktivering er sandsynligheden for at komme i job godt 2 pct. lavere for de fleste aktiverede end for ledige, der ikke er i aktivering, jf. figur Figur Ledige fastholdes i aktivering Forskel i sandsynlighed for beskæftigelse, aktiverede sammenlignet med ikkeaktiverede, pct. point, 21 Offentlig jobtræning Privat jobtræning Uddannelse Anden aktivering År efter start af aktivering ANM.: Effekter for forsikrede ledige. KILDE: Det Økonomiske Råd (27). 133

134 Effekt af opkvalificering ved privat jobtræning 5 pct. aktiverede ikke til rådighed Kun privat og offentlig jobtræning medfører, at ledige på et tidspunkt i femårsperioden efter aktivering har større beskæftigelseschancer. Denne effekt kaldes også opkvalificeringseffekten. Ledige, der har deltaget i anden aktivering og uddannelsesaktivering, har inden for en 5 års horisont efter starten af aktiveringsforløbet ikke på noget tidspunkt en større sandsynlighed for at komme i beskæftigelse end ledige, der ikke har været aktiverede. Fastholdelseseffekten skyldes blandt andet, at mange ledige ikke aktivt søger job, mens de deltager i aktivering. Godt 5 pct. af ledige, der deltager i aktivering, står ikke reelt til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. figur Figur 3.12 Hver anden i aktivering står ikke til rådighed 8 Andel, der står reelt til rådighed for arbejdsmarkedet, pct., Aktiverede ledige Registrerede ledige ANM.: For definition af rådighed se kapitel 2 om ledighed. KILDE: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, specialkørsel fra Danmarks Statistik, AKU, og egne beregninger. Mangel på rådighedskontrol for aktivered Manglende rådighedskontrol har bidraget til at fastholde ledige i offentlig forsørgelse, fordi de i praksis ikke har stået til rådighed for arbejdsmarkedet på trods af, at lovgivningen foreskriver, at det er en forudsætning for at modtage en ydelse i tilfælde af ledighed. 134

135 Ledige fastholdes mere end de opkvalificeres Ofte er fastholdelseseffekten så stor, at den opvejer eventuelle positive effekter ved opkvalificering. Samlet forværrer uddannelsesaktivering lediges chancer for at komme i job med 7 pct. i forhold til slet ikke at have været aktiveret. Kun ved ansættelse med løntilskud i en privat virksomhed er den samlede effekt af at deltage i aktivering ikke signifikant negativ set over 5 år, jf. tabel 3.9. Tabel 3.9 Kun motivationseffekten virker Aktiveringsredskab Effekt ved deltagelse Privat jobtræning (-2,) pct. Offentlig jobtræning -5,2 pct. Uddannelse -6,9 pct. Anden aktivering -4,1 pct. Motivationseffekt ¾ uger ANM.: Angiver den procentvise ændring i beskæftigelsen i forhold til ikke at have deltaget i aktivering. Samlet effekt angiver den gennemsnitlige effekt over de første 5 år efter påbegyndelsen af aktiveringsforløbet. Parentes betyder, at effekten ikke er forskellig fra nul på et 5 pct. signifikansniveau. KILDE: Det Økonomiske Råd (27). Udsigt til aktivering reducerer ledighed med én uge Aktivering skal målrettes job Blot udsigten til at deltage i aktivering får ledige i job inden deltagelse i aktivering. Denne effekt kaldes også motivationseffekten. Ledige skal deltage i møder med jobcenteret, deltage i aktivering og tage imod tilbud om arbejde. Det indebærer blandt andet tab af fritid for ledige. Udsigten til aktivering reducerer den gennemsnitlige længde af ledighedsperioden med knap én uge, jf. Det Økonomiske Råd (27). Motivationseffekten er den eneste effekt, der positivt bidrager til, at ledige kommer hurtigere i job. Den måde, aktiveringsindsatsen tidligere har været tilrettelagt på, har derfor ikke været hensigtsmæssig. 135

136 Videre uddannede fastholdes i uddannelsesaktivering Faglærte og videregående uddannede lavest effekt Effekten af uddannelsesaktivering afhænger af lediges uddannelse. Ledige med videregående uddannelse bliver fastholdt længere tid i uddannelsesaktivering end andre ledige. Ledige med faglærte uddannelser har den laveste opkvalificeringseffekt. Samlet set opnår ledige med faglært uddannelse eller videregående uddannelse den laveste effekt af at deltage i uddannelsesaktivering, jf. figur Figur Dårligste effekter for faglærte og videregående Forskel i sandsynlighed for beskæftigelse, aktiverede sammenlignet med ikkeaktiverede, forsikrede ledige, pct. point, 21 Gymnasial Grundskole Faglært Videregående År efter start af aktivering KILDE: Det Økonomiske Råd (27). 136

137 Aktivering har ændret karakter fra 21 Varigheden af uddannelsesforløbene er faldet Uddannelsesaktivering har ændret karakter siden 21. Fra 21 til 26 er varigheden af uddannelsesforløbene blevet kortere for alle uddannelseskategorier, jf. figur Figur 3.14 Uddannelsesforløbene er blevet kortere 2 Afsluttede uddannelsesforløb, uger Grundskole Gymnasial Erhvervsfag KVU MVU LVU Aktivering har ændret karakter siden 21 De kortere uddannelsesforløb kan være et udtryk for, at aktiveringsforløbene har ændret karakter siden 21. Især for ledige med længerevarende uddannelser er varigheden faldet. Effekten af fastholdelse i aktivering kan derfor være reduceret siden 21. Aktivering er dyrt for samfundet ANM.: Perioderne dækker over uge 47 2 til uge samt uge til uge Lang videregående uddannelse indeholder også bachelor- og forskeruddannelser. Indeholder både forsikrede og ikke-forsikrede ledige. KILDE: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Beskæftigelsesområdet koster 6 mia. kr. om året De offentlige udgifter på beskæftigelsesområdet udgør ca. 6 mia. kr. Heraf udgør driftsudgifterne til aktivering 4,4 mia. kr., jf. Finansministeriet (27d). 137

138 Aktivering koster samfundet 82. kr. pr. forløb Hvert aktiveringsforløb koster samfundet 82. kr., når der tages højde for udgifterne til aktivering, forsørgelse og effekterne af aktivering. Når udgifter og indtægter er gjort op, så koster det samfundet 118. kr. at aktivere en ledig i uddannelsesaktivering. Det giver derimod en gevinst på 61. kr. at aktivere en ledig i privat jobtræning, jf. tabel 3.1. Tabel 3.1 Privat jobtræning giver positivt afkast Afkast pr. forløb, 21 Nettoafkast, 1. kr. Privat jobtræning 61 Offentlig jobtræning (36) Uddannelse -118 Anden aktivering -54 Gennemsnit -82 ANM.: 25-priser. Parentes angiver, at værdien for offentlig jobtræning ikke er signifikant på 1 pct. niveau. KILDE: Det Økonomiske Råd (27). Samfundet taber 3 mia. om året på aktivering Samlet er aktivering derfor en underskudsforretning for samfundet. Gevinsten ved, at nogle ledige kommer i job som følge af aktiveringen, kan ikke opveje udgifterne til selve aktiveringsforløbet og til, at ledige bliver fastholdt i ledighed under aktiveringsforløbene. Samlet taber samfundet 3 mia. kr. om året på at aktivere ledige frem for at lade være. Privat og offentlig jobtræning bidrager begge med et overskud på 2 mio. kr., mens uddannelsesaktivering koster samfundet knap 5 mia. kr., jf. tabel

139 Tabel 3.11 Aktivering koster samfundet 3 mia. kr. årligt Mia. kr., 21 Overskud Privat jobtræning,2 Offentlig jobtræning,2 Uddannelsesaktivering -4,9 Anden aktivering -,4 Motivationseffekt 1,8 I alt -3, ANM.: 25-priser. KILDE: Det Økonomiske Råd (27). Mere vægt på motivation kan vende underskud Faldende aktiveringsomfang godt for fælles økonomi Mere aktivering koster samfundet penge Det eneste markant positive afkast ved aktivering er, at lediges motivation til at søge ud af offentlig forsørgelse bliver større. En større bevidst brug af denne effekt vil kunne bidrage til at vende aktivering fra at være en underskudsforretning til overskudsforretning. Med den måde aktivering har været tilrettelagt på, har det påvirket samfundsøkonomien positivt, at aktiveringsomfanget har været faldende de senere år. Alligevel er det med velfærdsaftalen fra juni 26 besluttet at fremrykke det seneste tidspunkt for første aktiveringstilbud fra 12 til 9 måneder. Fremrykningen kan medføre, at flere ledige aktiveres. Det vil på grund af de ringe effekter og høje omkostninger give flere offentlige udgifter og færre i beskæftigelse. Det bliver yderlige forstærket af, at reglen om, at maksimalt halvdelen af aktiveringen af forsikrede ledige må være under uddannelsesaktivering, bliver fjernet. Mere aktivering kan altså ske i form af uddannelse, hvor omkostningerne for samfundet er store. 139

140 3.5 Gode erfaringer fra jobcentre DA har gennemført interviewundersøgelse DA har gennemført en interviewundersøgelse i 5 jobcentre, der på baggrund af et sæt af nøgleindikatorer klarer sig bedre end de fleste andre jobcentre. De 5 jobcentre er: Allerød, Greve, Hedensted, Varde og Horsens, jf. appendiks 3.1. Ifølge de kommunale chefer i jobcentrene, der klarer sig godt, er det karakteristisk, at: Fællestræk for jobcentre, der klarer sig godt Der er fokus på beskæftigelse både hos alle medarbejdere og politisk Tæt kontakt med de ledige Økonomi er styrende for indsatsen Job i fokus giver gode resultater Ifølge jobcentercheferne i de 5 interviewede jobcentre er en af årsagerne til det relativt gode resultat i deres jobcentre, at omdrejningspunktet er beskæftigelse, og at det gælder både politisk, hos medarbejderne og i de aktiviteter, der bliver sat i gang for ledige, jf. boks 3.3. Boks 3.3 Det handler om job Jeg opfatter fokus på beskæftigelse som grundlaget for det image, kommunen har. Det skinner igennem på alle ledder og kanter. Citat jobcenterchef. Ikke tegn på sammentænkt indsats Et af formålene med etableringen af jobcentrene var, at ledige med samme problemer skulle have den samme indsats. Der er store forskelle på, hvor integreret statslige og kommunale medarbejdere er i de 5 jobcentre. 14

141 Ønsker fælles indsats Jobcentre, der ikke har integreret indsatsen, ønsker en mere fælles indsats. At de ikke har en fælles indsats skyldes ifølge jobcentercheferne: Årsager til manglende fælles indsats Forskellige styringsvilkår for kommunal og statslig indsats IT-systemer ikke integrerede Politisk vilje, men ikke ressourcer Hurtig og begrænset indsat giver hurtigt job Ledige vendes i døren Et koncept med succes I 4 ud af de 5 interviewede jobcentre bliver ledige vendt i døren, hvilket dækker over, at ledige hurtigst muligt skal tilbage i job med en begrænset, men effektiv indsats. I to af jobcentrene er der opstillet en egentlig model for, hvordan ledige hurtigst muligt skal tilbage i job, jf. boks 3.4. Boks 3.4 Hurtigt tilbage i job Når en borger henvender sig, afdækker jobcenteret, om borgeren er arbejdsmarkedsparat eller ej. Arbejdsmarkedsparate bliver derefter præsenteret for et antal konkrete job, som de skal søge inden for et par dage. Hvis ikke det lykkes at finde job, kan borgeren komme tilbage til jobcenteret, hvor en samtale skal afdække, hvorfor det ikke er lykkedes at få job. Først herefter bliver ledige registreret og overgår til den ordinære indsats med kontakt- jobsøgnings- og afklaringsforløb m.v. En del af borgerne, der henvender sig i disse jobcentre på grund af ledighed, bliver straks præsenteret for en række job. Mere end halvdelen heraf vender ikke tilbage til jobcenteret for at modtage en offentlig ydelse, jf. boks

142 Boks 3.5 Mere end 5 pct. vendes i døren Det har vist sig, at rigtig mange bliver vendt i døren, når de bliver stillet over for krav om, at de skal søge job. Der bliver ikke trykket på nogle knapper, før end folk har gjort en indsats. Der skal også være en god forklaring, når de kommer tilbage, altså hvis de kommer tilbage. 5 pct. ser vi ikke igen pct. af dem, der kommer ind af døren, ser vi aldrig igen. Citater jobcenterchefer. Tæt kontakt og straksaktivering Flere kontaktsamtaler til tiden De fleste af de fem jobcentre har en højere rettidighed for kontaktsamtaler end landsgennemsnittet, jf. tabel Tabel 3.12 Kontaktsamtaler til tiden Rettidighed af kontaktsamtaler, pct., april 27 Ikke-forsikrede ledige Forsikrede ledige Hedensted 8 93 Greve Horsens 72 9 Allerød Varde Gennemsnit hele landet 6 72 KILDE: Jobindsats.dk. Alle interviewede nævner den tætte kontakt til ledige som en af vejene til at komme hurtigere i job. Tæt kontakt både samtaler og forløb Den tætte kontakt skabes dog ikke af kontaktforløbet alene. En del af den vedvarende kontakt med ledige bliver ifølge jobcentercheferne også skabt gennem aktivering, jf. boks

143 Boks 3.6 Stress ledige Hvis du stresser de ledige og har en hyppigere kontakt, så får du også flere i job. Det er også erfaringerne fra den kommunale straksaktivering. Citat jobcenterchef Vigtigt at der også vises en vej ud af ledighed Kontakten har også til hensigt at motivere ledige til at søge job. Det kan være, at ledige ikke søger bredt nok og på den baggrund har for dårlige muligheder for at finde beskæftigelse, jf. boks 3.7. Boks 3.7 Vis ledige mulighederne Selvfølgelig skal de også vises nogle tilbud og gøres opmærksomme på jobmuligheder, som de ikke selv har set. Citat jobcenterchef Straksaktivering rettet mod jobsøgning Straksaktivering i Hedensted og Horsens Der er megen fokus på forskellige former for straksaktivering. Som straksaktiveringsforløb bruger jobcentrene typisk vejlednings- og afklaringsforløb, hvor jobsøgning er en væsentlig del af indholdet. Der er stor forskel på, hvornår ledige kontanthjælpsmodtagere bliver aktiveret første gang i deres ledighedsforløb. De interviewede jobcentre aktiverer tidligere end i jobcentrene i resten af landet. F.eks. aktiverer jobcenteret i Hedensted nyledige i gennemsnit efter godt 6 ugers ledighed, jf. tabel

144 Tabel 3.13 Ledighedsuger inden første aktivering Varighed før første aktiveringsforløb, ikkeforsikrede ledige, nyledige, 26. Uger Hedensted 6,2 Greve 15,9 Horsens 6,8 Allerød 22, Varde 16,5 Hele landet 19,5 ANM.: Der er et krav om, at personen er gået direkte fra selvforsørgelse til ledighed til aktivering. Nyledige er defineret som ledige, der op til ledighedsforløbet har haft mindst ét års selvforsørgelse. KILDE: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og egne beregninger. Aktivering rettet mod job Ud over vejlednings- og afklaringsforløbene nævner de 5 jobcenterchefer, at de ofte bruger mentorordninger og privat jobtræning som aktive tilbud til ledige. Der er derfor sammenhæng mellem jobcentrenes generelle fokus på beskæftigelse og de tiltag, der konkret bliver sat i værk. Kommunerne styrer på økonomi Udgifterne til kontanthjælp var 11,8 mia. kr. i 26. Heraf udgjorde de kommunale udgifter 6,8 mia. kr., mens staten betalte resten af udgifterne. Økonomien er styrende for indsatsen Alle de interviewede jobcenterchefer siger, at hensynet til kommunens økonomi er styrende for indsatsen og en væsentlig ramme for prioriteringerne i jobcenteret. Flere bemærker, at antallet af personer på offentlige overførsler har en væsentlig indflydelse på den kommunale økonomi, jf. boks

145 Boks 3.8 Færre udgifter til overførsler giver mere service Vores politikere har i mange år været meget bevidste om, at lavere udgifter til kontanthjælp, sygedagpenge m.v. har bidraget, at kommunen har kunnet bygge en skole, lave en vej eller noget andet. Vi får kun refusion for en andel, af det vi bruger. Jo lavere udgifter vi har, jo flere penge har vi til at yde service for. Citat jobcenterchef Besparelsespotentiale på 42 mio. kr. på kontanthjælp Refusion er målepunkt Der er et betydeligt besparelsespotentiale, hvis jobcentrene kan nedbringe varigheden af kontanthjælpsforløb. Hvis afsluttede kontanthjælpsforløb i 26, der var længere end gennemsnittet, havde været på niveau med gennemsnittet for de sammenlignelige jobcentre, ville kommunerne og staten samlet kunne spare 42 mio. kr. De fem jobcenterchefer er opmærksomme på, at den statslige refusion er en styringsmekanisme for kommunernes indsats. Ændringer i refusionen i forhold til indsatsen skaber opmærksomhed på at nå de lovpligtige mål. Den statslige refusionen er ikke afhængig af om jobcenteret når de lovfastsatte mål om bl.a. kontaktsamtaler hver 13. uge. Det gør den på sygedagpengeområdet, hvor kommunerne risikerer at miste den statslige refusion i sygedagpengesager, hvor kommunen ikke har gennemført den lovpligtige opfølgning. Boks 3.9 Rettidighed for refusionens skyld Hvis den statslige del af jobcenteret ikke opfylder rettigheden, bliver de hængt vi andre skal betale. Det er jo mål, som politikerne kan forstå. Når man i den kommunale verden er optaget af rettighed, er det ikke for processens skyld, så er det for refusionens skyld. Citat jobcenterchef 145

146 Appendiks 3.1 Formål Udvælgelseskriterier Interview med jobcenterchefer DA har interviewet 5 kommunale jobcenterchefer, som alle er ansatte i jobcentre, som har nedbragt ledigheden relativt meget. Ved tre af interviewene havde den kommunale jobcenterchef enten medtaget sin statslige kollega, beskæftigelsesdirektøren i kommunen eller medarbejdere. 2 af interviewene er gennemført med jobcenterchefen alene. Interviewene er gennemført i august 27. Formålet med interviewene er at gå bag om tallene og få nogle forklaringer og vurderinger af, hvorfor ledigheden har udviklet sig, som den har gjort i jobcenteret, og hvordan sammenhængen er mellem de opstillede indsatsmål og udviklingen i ledigheden. I de udvalgte jobcentre er ledigheden faldet mest inden for gruppen af jobcentre med samme rammevilkår. Der er således set bort fra, at udviklingen i andre offentlige ydelser også har betydning for, hvor mange der i den enkelte kommune modtager kontanthjælp. DA har rangordnet jobcentrene ud fra fire forskellige mål for udviklingen i ledigheden, jf. tabel Ændring i andelen af forsikrede ledige af arbejdsstyrken (marts 26-marts 27) Ændring i andelen af kontanthjælpsmodtagere af arbejdsstyrken (april 26-april 27) Ændring i antallet af forsikrede ledige med mere end 13 ugers ledighed (februar 26-februar 27) Ændring i antallet af kontanthjælpsmodtagere med mere end 13 ugers på kontanthjælp (marts 26- marts 27) 146

147 Inden for en række af sammenlignelige jobcentre er det jobcenter udvalgt, der har det største fald i de 4 ovenstående mål. Hvor det ikke har været muligt at etablere aftale om interview, er det næstbedste i klyngen valgt. Der er stor forskel på, hvor meget antallet af kontanthjælpsmodtagere er reduceret med. Det gælder også inden for den enkelte klynge, jf. figur Figur 3.15 Stor variation ml. sammenlignelige jobcentre Procentvis ændring fra april 26 til april Horsens Varde Greve Hedensted -2-3 Allerød ANM.: Ændring i antal kontanthjælpsmodtagere og aktiverede, fuldtidspersoner, som andel af arbejdsstyrken. April 26 - april 27. Klyngerne angiver sammenlignelige jobcentre. KILDE: Jobindsats.dk. Metode Semistrukturerede interview Undersøgelsens metode er en såkaldt kvalitativ metode. Fordelen herved er, at man kan komme i dybden med den interviewedes egen opfattelse af situationen. Ulempen ved metoden er, at man ikke kan sige noget om, hvor repræsentative svarerne fra de interviewede er. Interviewene er gennemført som semistrukturerede interview, dvs. at der er taget udgangspunkt i en spørgeguide med de temaer, der skulle behandles under interviewet. Selve interviewet er foregået som en samtale, hvor den interviewede har fået lov til med egne ord at fortælle om sine erfaringer. 147

148 Anonymitet For at sikre de interviewede frie rammer at svare i er interviewene anonyme. Tabel 3.14 Ændringer 26-27, sorteret efter samlet placering Kontanthjælpsmodtagere, registrerede Forsikrede, registrerede Længerevarende kontant- Forsikredes længerevarende Pct. og aktivereddtagere ledighed og aktiverehjælpsmod- Klynge Hedensted 9-25, -44,7-24,4-5, Sorø 8-25, -43,6-26,2-48,4 Horsens 3-26,1-42,2-24,7-49, Allerød 1-33,3-4, -25,4-43,3 Egedal 1-22,2-41,4-27,9-41,3 Hørsholm 1-41,7-4, -41,2-36,6 Ringkøbing-Skjern 9-18,8-45,9-21,8-43,9 Skive 4-23,1-43,9-17,3-41,4 Varde 6-21,7-42,1-15, -48,2 Struer 4-27,3-34,7-24,1-46,4 Viborg 8-2, -4,9-18,5-43,4 Greve 8-2, -39, -2,1-45,4 Fr.værk-Hundested 7-2,5-42,2-16, -42,5 Gladsaxe 8-22, -37,2-25,5-39,8 Solrød 1-28,6-41,5-27, -32,3 Sønderborg 4-17,9-39,5-21,3-4,6 Herning 8-25, -35,6-25,5-37,6 Mariagerfjord 4-22,6-37,5-2,9-38,2 Skanderborg 9-21,4-37, -27,1-36,8 Ikast-Brande 4-25, -38,6-18, -37,1 Lyngby-Taarbæk 1-21,7-35,3-26,8-36, Favrskov 9-2, -39,6-15,2-39, Frederikssund 8-28,6-35,3-24,3-33,7 Kolding 8-2, -34,1-2,8-4,4 Vejen 6-15,8-41,5-12,9-46,7 Vesthimmerland 7-17,9-38,7-17,4-38,8 148

149 Lemvig 6-22,2-37,3-24,3-32,5 Thisted 6-16,7-37,5-14,1-44, Randers 1-22,7-35,4-18,3-34,6 Gribskov 9-19, -43,2-11,1-36,1 Rebild 4-35,3-29,4-33,7-33,7 Kalundborg 1-21,7-34,5-19,3-33,6 Fredensborg 8-17,1-4, -12,3-38,8 Middelfart 7-17,4-35,2-13,8-4,4 Næstved 6-15,8-36,5-17,7-35,2 Esbjerg/Fanø 3-14,3-38, -12,4-4,3 Vejle 5-15,6-36,4-11,9-4, Odder 9-14,3-4,4-4, -43,4 Rudersdal 1-31,3-25,8-27,3-28,6 Stevns 9-17,4-34, -23,8-31,6 Fredericia 2-12,5-36,7-1,6-42,3 Holstebro 8-17,2-35,7-8,2-39,9 Århus/Samsø 2-21,2-3,5-19,8-32,9 Lejre 1-12,5-39,4-4,2-43, Guldborgsund 1-14,6-33,3-12,6-41,9 Haderslev 1-15,6-33,9-14,9-36,6 Brøndby 2-14,8-36,1-13, -34,6 Køge 6-19,4-34,1-13,4-32,1 Lolland 1-14,1-32,9-13, -4,7 Helsingør 3-11,1-39,5-9,1-38,9 Vordingborg 1-17,4-31,7-13,2-37,3 Odsherred 4-11,4-39, -7,5-39,5 Sv.borg/Langel./Ærø 1-19, -32,9-14,3-31,4 Hvidovre 3-15, -34, -13,8-33,6 Nyborg 1-18,8-33,3-13,4-31,7 Brønderslev 7-17,6-31,4-19,2-31,2 Aalborg 2-15,2-34,1-12, -34,2 Tårnby/Dragør 9-17,9-33,3-11,2-32,3 Herlev 3-16,9-33,3-16,8-3,3 Nordfyns 7-14,8-32,4-16,2-33,7 Morsø 7-5,4-41,4-4,4-38,9 Glostrup 8-7,5-41,7-5, -35,2 149

150 Gentofte 1-16,7-27,8-17,2-33, Syddjurs 4-13,6-36,6-8,8-33,9 Hjørring 4-18,9-31,6-15,9-29,2 Silkeborg 4-6,9-37,7-5,9-38,3 Tønder 7-8,3-34,9-8,7-39,6 Jammerbugt 7-15,8-3,4-17,6-3,2 Assens 7-16,1-32,8-1,5-32,5 Ballerup 8-11,4-35,9, -34,5 Albertslund 2-14,5-32,8-9,7-33,1 Slagelse 1-14,5-3,8-1,2-34,5 Holbæk 8-11,9-33,3-9,2-33,4 Rødovre 3-16, -32,7-1,7-29,9 Roskilde 8-12, -33,3-8,9-32,5 Faxe 6-1,7-32,6-16,1-29,1 Kerteminde 7-11,5-28,8-15,3-31,2 Ringsted 5-13,5-25, -15,8-3,8 Aabenraa 5-11,4-31, -12,6-32,1 Billund 7, -33,3 -,6-34,6 Frederiksberg 5-1,5-32,7-1,7-3,8 Faaborg-Midtfyn 7-12,5-31,3-1,6-25,7 Høje-Tåstrup 5-6,3-33,3-4,7-31,4 Odense 2-11,8-26,9-11,1-25,2 Hillerød 8-7,4-31,3 -,2-31,6 København 2-11,1-25,4-8,7-27, Norddjurs 1-8,5-32,1 2,2-27, Frederikshavn/Læsø 1-1,8-25,3-8,3-23,6 Furesø 8-6,9-22,9-6,5-3,2 Bornholm 1-8,5-22,4-6,6-26,3 Vallensbæk/Ishøj 5-6,5-28,1-4,9-26,2 ANM.: Ikke-forsikrede, registrerede og aktiverede dækker ændring i andel fuldtidspersoner af arbejdsstyrken for april, mens forsikrede, registrerede og aktiverede dækker ændring for marts. Ikke-forsikredes længerevarende ledighed dækker ændring i antal forløb for marts, mens Forsikredes længerevarende ledighed dækker ændring for februar. Jobcentrene er sorteret efter samlet placering (sum af placeringer for hver kategori), hvor det øverste jobcenter repræsenterer bedste samlede placering. KILDE: Jobindsats.dk og egne beregninger. 15

151 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166

152

153 4.1 Sammenfatning Arbejdsstyrken kunne være 12. større i dag Økonomisk plan kun finansieret med øget beskæftigelse 6. flere personer over 64 år i 24 I de seneste 25 år er arbejdsstyrken faldet med 2. personer til trods for, at antallet af personer i den erhvervsaktive alder er steget med knap 12. personer. Indførelse af en række velfærdsordninger har imidlertid fået erhvervsdeltagelsen til at falde, og chancen for en markant stigning i arbejdsstyrken er forspildt. Det vil kunne mærkes ekstra hårdt i de kommende år, hvor befolkningsudviklingen vil trække i den forkerte retning vej og reducere arbejdsstyrken. Det er en helt ny situation, og en helt ny udfordring for den danske økonomi. Regeringens 215-plan kræver samtidig, at beskæftigelsen skal stige i forhold til i dag ellers er planen ikke finansieret. Presset på dansk økonomi skyldes især, at befolkningens alderssammensætning ændrer sig markant i de kommende årtier. Frem til 24 vil antallet af personer over 64 år vokse med 8 pct. eller 6. personer. Gruppen af årige vil derimod falde med syv pct. eller 25. personer Den ændrede sammensætning af befolkningen med flere ældre vil øge væksten i de offentlige udgifter markant, da en stor del af de offentlige velfærdsydelser er rettet mod ældre. Giver markant underskud på offentlige finanser Eller kræver 215. flere i beskæftigelse Velfærdssamfundet er bygget op således, at Danmark frem til 24 vil oparbejde et underskud på de offentlige finanser. Underskuddet er af en sådan størrelse, at det svarer, at der permanent skal tilføres ekstra 43 mia. kr. årligt til dansk økonomi målt i 24-priser eller svarende til 2,9 pct. af BNP, viser beregningerne, som er foretager med DREAMmodellen, jf. appendiks 4.1. Skal det finansieres alene via ekstra beskæftigelse, svarer det til, at beskæftigelsen øjeblikkeligt skal øges med 215. personer. Kravet til beskæftigelsesstigningen er permanent. 153

154 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover Arbejdsstyrken sætter grænse for vækst Arbejdsstyrken stagneret siden 199 Beskæftigelsen stiger i takt med arbejdsstyrken. Udviklingen i arbejdsstyrken er derfor bestemmende for, hvor meget den danske økonomi kan vokse og dermed, hvor høj velfærd og velstand vi kan have. I Danmark har arbejdsstyrken været konstant voksende siden starten af sidste århundrede og frem til 199. Siden da er den stagneret på et niveau omkring 2,9 mio. personer, jf. figur 4.1. Figur 4.1 Arbejdsstyrken stagneret siden personer Arbejdsstyrken Beskæftigede KILDE: Rockwool Fondens Forskningsenhed (23). Arbejdsstyrken kunne have været 137. større i dag Stagnationen er sket på trods af, at befolkningen i den erhvervsaktive alder er steget. I perioden fra 1987 til 26 med 117. personer samtidig med, at arbejdsstyrken faldt med 2. personer. Det er særligt velfærdsordninger indført i perioden, som har trukket mange ud af arbejdsstyrken. Uden fald i erhvervsdeltagelsen kunne arbejdsstyrken være steget med 137. personer. 154

155 Kraftigt fald i erhvervsdeltagelsen fra En opdeling af perioden i op- og nedgangstider viser, at erhvervsdeltagelsen er faldet selv under økonomiske højkonjunkturer. Eksempelvis faldt ledigheden i perioden , men erhvervsdeltagelsen dykkede også, jf. figur 4.2. Figur 4.2 Erhvervsdeltagelsen faldet siden Ændring i arbejdsstyrke, 1. personer Som følge af demografi Som følge af erhvervsdeltagelse Samlet ændring i arbejdsstyrke -8 ANM.: Erhvervsdeltagelsen er beregnet som antallet af personer i arbejdsstyrken i den pågældende aldersgruppe sat i forhold til antal personer i befolkningen i samme aldersgruppe. Der er et databrud pga. metodeændringer i opgørelsen af arbejdsstyrken i 23, hvilket reducerede arbejdsstyrken med ca. 15. personer. Det svarer til en reduktion i erhvervsdeltagelsen på,3 pct. point. Faldet er især markant for 2-29-årige og kvinder, hvorimod erhvervsdeltagelsen for 6-66-årige steg med 2, pct. point. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik, RAS og egne beregninger. Erhvervsdeltagelsen også faldet under højkonjunktur Velfærdsordninger har stor effekt på erhvervsdeltagelsen Det påvirkede således ikke erhvervsdeltagelsen, at der var høj vækst og gode beskæftigelsesmuligheder. Tværtimod faldt erhvervsdeltagelsen og trak godt 5. personer ud af arbejdsstyrken i perioden 1994 til 22. Efterlønsordningen er en af de velfærdsordninger, som har trukket flest personer ud af arbejdsstyrken, mens de har været i den arbejdsdygtige alder. Ordningen, der blev indført i 1979, har ført til en kraftig stigning i antallet af modtagere, hvilket sænkede erhvervsdeltagelsen for de årige markant, jf. figur

156 Figur 4.3 Erhvervsdeltagelsen for ældre svinger meget Erhvervsfrekvenser, pct årige 2-29-årige 5-59-årige 6-64-årige (højre akse) ANM.: Se figur 4.2. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik, RAS og egne beregninger. Ændringer af efterlønsordningen og førtidspensionsordningen har ført til, at erhvervsdeltagelsen for 6-64-årige siden 1999 er steget markant, jf. DA (27a). Overgangsydelsen havde stor effekt for 5-59-årige. særligt for kvinder Samme effekt af velfærdsordninger i andre lande Også den såkaldte overgangsydelse har haft stor effekt på udviklingen i erhvervsdeltagelsen for de ældre årgange på arbejdsmarkedet. Overgangsydelsen blev indført i 1992 som en tilbagetrækningsmulighed for årige, og senere også for 5-54-årige. Ordningen blev afskaffet i 1996, hvor knap årige var forsvundet fra arbejdsstyrken. Indførelsen og afskaffelsen afspejles tydeligt i erhvervsdeltagelsen for gruppen af 5-59-årige. Det er særligt kvindernes erhvervsfrekvens, som er blevet påvirket af overgangsydelsen, idet knap 7 pct. af personerne på denne ordning var kvinder, jf. Arbejdsdirektoratet (27f). Det er ikke kun i Danmark, at der er eksempler på, at der er en negativ effekt på erhvervsdeltagelsen at indføre velfærdsordninger, som gør tidlig tilbagetrækning mulig. Erfaringer fra bl.a. Norge, Finland og Holland viser, at tidlige tilbage- 156

157 trækningsordninger reducerer erhvervsdeltagelsen. Når ordningerne efterfølgende er afskaffet, stiger de ældres erhvervsdeltagelse på ny præcis som i Danmark, jf. Velfærdskommissionen (25). Kvinder deltager mere på arbejdsmarkedet i dag Velfærdsordninger til trods er kvindernes gennemsnitlige erhvervsdeltagelse højere i dag end for 25 år siden. Kun for de yngre årgange er det gået den faldet, jf. figur 4.4. Figur 4.4 Mænd er mindre aktive end for 25 år siden Ændring i erhvervsdeltagelse fra , pct. Mænd Kvinder Alder ANM.: Se figur 4.2. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik, RAS og egne beregninger Perioden er således kendetegnet ved, at flere og flere kvinder træder ind på arbejdsmarkedet i forhold til tidligere. Den effekt er særlig tydelig hos de ældre generationer. Hos de yngre er faldet i erhvervsdeltagelsen primært en følge af, at flere tager en uddannelse i dag, jf. DA og LO (23). Men mænd deltager mindre Derimod har mændene fået en langt ringere tilknytning til arbejdsmarkedet end de havde tidligere. Erhvervsdeltagelsen er faldet for alle mandlige aldersgrupper fra 1981 til

158 Særligt yngre og ældre Det er særligt i de yngre og ældre aldersgrupper, at faldet i erhvervsdeltagelsen er markant. Det skyldes efterlønsordningen og det forhold, at flere tager en uddannelse. Der er imidlertid også sket et fald i de midaldrende mænds deltagelse på det danske arbejdsmarked. Uden indvandrere større fald i arbejdsstyrke Indvandrernes erhvervsdeltagelse i Danmark er også faldet siden Siden lavpunktet for ikke-vestlige indvandreres erhvervsdeltagelse i 1996 er der dog sket en vis stigning særligt for de yngre aldersgrupper, jf. figur 4.5. Figur 4.5 Færre indvandrere deltager end for 25 år siden Ikke-vestlige indvandreres erhvervsdeltagelse, pct Alder ANM.: Se figur 4.2. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik, RAS og egne beregninger. Uden indvandrere var arbejdsstyrken faldet med 13. Ikke desto mindre har udviklingen siden 1987 været kendetegnet ved, at indvandrere og efterkommere har bidraget positivt til udviklingen i arbejdsstyrken, mens personer af dansk oprindelse har bidraget til en kraftig reduktion af arbejdsstyrken. Uden indvandrere ville arbejdsstyrken således være faldet med knap 13. personer, hvor den i perioden faldt med 2. personer, jf. figur

159 Figur 4.6 Uden indvandrere større arbejdsstyrkefald Ændring i arbejdsstyrke , 1. personer Indvandrere og efterkommere i alt Dansk herkomst I alt Demografi Erhvervsdeltagelse Arbejdsstyrke -15 ANM.: Se figur 4.2. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik, RAS og egne beregninger. Indvandreres andel af befolkningen er steget Bidraget kommer primært fra, at indvandrerne nu udgør en større andel af befolkningen, mens indvandreres erhvervsdeltagelse stort set er uændret i perioden. Højtuddannede deltager oftere på arbejdsmarkedet Det fald, der har været i befolkningens samlede erhvervsdeltagelse, har fundet sted for alle uddannelsesgrupper, men det har været kraftigst for personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. figur

160 Figur 4.7 Fald i erhvervsdeltagelse uanset uddannelse Erhvervsdeltagelse for 3-64-årige, pct Videregående uddannelse Erhvervsuddannelse Uden erhvervskompetencegivende uddannelse ANM.: Se figur 4.2. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik, RAS og egne beregninger. Kraftigst fald for personer uden uddannelse Personer med en videregående uddannelse deltager hyppigere på arbejdsmarkedet end personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Forskellen er blevet større de seneste 25 år; hvor der i 1981 var en forskel på 16 pct. point, er forskellen i dag knap 22 pct. point Sammensætningen af befolkningen er imidlertid også ændret, således at der i dag er en større andel af arbejdsstyrken med en videregående uddannelse og en mindre andel uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. figur

161 Figur 4.8 Arbejdsstyrken fordelt på uddannelse Arbejdsstyrken 3-64 år, i alt Videregående uddannelse 17 pct. Videregående uddannelse 32 pct. Uden erhvervskomp. 26 pct 47 pct 36 pct. Uden erhvervskomp. 42 pct. Erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelse ANM.: Se figur 4.2. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik, RAS og egne beregninger. Da erhvervsdeltagelsen for højere uddannede er relativt høj, har forskydningerne i befolkningens uddannelsessammensætning bidraget positivt til arbejdsstyrken, jf. DREAM (26). Arbejdsstyrken stagnerer Udfordringerne for dansk økonomi ligger ikke og venter langt ude i fremtiden. Allerede på kortere sigt frem til 219 vil arbejdsstyrken falde med ca. 28. personer, hvor det største fald vil ske de næste otte år, jf. tabel 4.1. Tabel 4.1 Fald i arbejdsstyrke før, nu og fremover 1. personer Ændring i arbejdsstyrke Ændring i årige i befolkningen ANM.: Fremskrivningen er baseret på DA s grundforløb, jf. appendiks 4.1. KILDE: Danmarks Statistik (RAS) for historiske tal, særkørsel på DREAMmodellen for fremskrivning. 161

162 Det er i denne fremskrivning af arbejdsstyrken antaget, at erhvervsdeltagelsen ikke ændrer sig i perioden faldet skyldes alene et fald i befolkningen i den erhvervsaktive alder. Der vil således ikke være noget demografisk bidrag til at løse de problemer, som virksomhederne oplever i øjeblikket med mangel på arbejdskraft, jf. kapitel 1. Store krav til arbejdsstyrken i Regeringens 215-plan Regeringens plan for den danske økonomi frem til 215 forudsætter desuden, at beskæftigelse og arbejdsstyrke skal stige med 6. personer de næste otte år, jf. tabel 4.2. Tabel plan kræver 6. flere i beskæftigelse Ændring i beskæftigelse, 1. personer Nødvendig stigning for holdbarhed 15 Udfordringer som følge af aldring, heraf 7 fald i beskæftigelse på grund af demografi 3 fald i arbejdstid omregnet til beskæftigelse 4 Samlet nødvendig stigning i beskæftigelse 85 Gennemførte reformer ifølge regeringen -25 Udækket arbejdsudbud 6 ANM.: Den uændrede arbejdstid svarer ifølge regeringen til en forøgelse af den gennemsnitlige arbejdstid med godt 2 pct. for alle beskæftigede. Det svarer til at øge antallet af fuldtidsbeskæftigede med 4. personer. KILDE: Finansministeriet (27b). Mangler i forvejen 58. Velfærdsreformen hjælper først efter 219 Det er oven i de ca. 58. personer, som der allerede nu mangler ifølge virksomhederne, jf. kapitel 1. Det stiller krav til yderligere reformer af arbejdsmarkedet. Velfærdsreformen, som indebærer, at efterlønsalderen og folkepensionsalderen gradvist sættes op med to år, vil betyde, at arbejdsstyrken stiger. Men først efter 219 og frem til reformen er fuldt indfaset. Niveauet for arbejdsstyrken vil i 24 være omtrent det samme som i dag, jf. figur

163 Figur 4.9 Fald i arbejdsstyrken frem til 219 Befolkningen i den erhvervsaktive alder, 1. personer ANM.: Baseret på befolkningsprognose 26. For fremskrivning se appendiks 4.1. KILDE: Danmarks Statistik, RAS og særkørsel på DREAM.-modellen. Stigende levealder betyder fortsat stigende efterlønsalder De udsving, der forventes at være i arbejdsstyrken i perioden , skyldes i høj grad velfærdsreformen, der regulerer efterlønsalder og folkepensionsalder i takt med den gennemsnitlige levealder. I fremskrivningen sker det i 225, 23 og 235, og den tidligste alder for efterløn vil i 24 være 65 år, mens folkepensionsalderen er steget til 7 år, jf. appendiks 4.1. Udvikling i andre lande Flere nabolande har endnu større udfordringer end DK Det er ikke kun Danmark, der vil opleve et fald i antallet af indbyggere i den erhvervsaktive alder de kommende årtier. Flere af de lande, som ligger tæt på Danmark, og hvor der i dag er en væsentlig jobmotiveret indvandring til Danmark fra, vil stå over for langt større udfordringer. Således vil antallet af årige falde med 1 pct. point i løbet af de næste tyve år i Tyskland og Polen, mens gruppen blot falder med omkring 2 pct. point i Danmark. Kun Sverige vil opleve vækst i antallet af årige, jf. figur

164 Figur 4.1 Befolkningsfremskrivning i vores nabolande Antal årige, indeks 24=1 Sverige Danmark Tyskland Polen Baltikum ANM.: Eurostats baseline -scenarie er anvendt. Fra 23 og frem tegner Eurostat et mere pessimistisk billede af udviklingen i befolkningen i den erhvervsaktive alder i Danmark end DREAM s befolkningsfremskrivning, som anvendes i resten af kapitlet. Det skyldes, at Eurostat antager lavere fertilitet og lavere middellevetid. Antallet af årige er således fire pct. point lavere i 25 i Eurostats fremskrivning sammenlignet med DREAM. KILDE: Eurostat (25). Der kan komme kamp om arbejdskraft i EU Positiv udvikling i Sverige skyldes bl.a. indvandring Det ser således ud til, at de europæiske lande alle kommer til at kæmpe om arbejdskraften og om at kunne tiltrække arbejdskraft fra udlandet. I en sådan konkurrence er det de lande, som tilbyder de mest attraktive forhold for den jobmotiverede indvandring, der får det største velfærdsløft, jf. kapitel 1. Den umiddelbart positive udvikling i Sverige skyldes såvel en relativt høj fertilitetskvotient som et kraftigt bidrag fra indvandring. Det er imidlertid en anden type indvandring end den, der har været til Danmark de seneste år, som i stigende grad er indvandring for at arbejde. I Sverige er indvandrerne i højere grad flygtninge og familiesammenførte, jf. figur

165 Figur 4.11 Få indvandrer for at arbejde i Sverige Indvandrere fordelt på opholdsgrundlag, 1. personer Flygtninge Midlertidig ophold Familiesammenførte Arbejde Uddannelse Øvrige KILDE: Migrationsverket (27), Sverige. At befolkningen i den erhvervsaktive alder stiger, er dermed ikke nødvendigvis et udtryk for, at arbejdsstyrken stiger i samme takt. Deltager indvandrere kun i begrænset omfang i arbejdsstyrken, vil det måske tværtimod stille Sverige dårligere. 165

166 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi Frem til 24 vil antallet af personer over 64 år vokse med 8 pct. eller 6. personer. Gruppen af årige vil derimod falde med syv pct. eller 25. personer, jf. figur Figur 4.12 Markant ændring i befolkningssammensætning 2 15 Hele befolkningen, indeks 1981=1 65 år og derover årige -14-årige KILDE: DREAM (26). Det er en betydelig ændring i forhold til udviklingen de seneste tyve år, hvor der stort set har været parallel vækst i befolkningen i de erhvervsaktive aldre og den ældre del af befolkningen. Fremover bliver der færre til at forsørge flere Udviklingen betyder, at der i 24 vil være fire personer i den erhvervsaktive alder til at forsørge tre personer i de yngste og ældste aldersklasser. I dag er der fire personer i den erhvervsaktive alder for hver to personer i de ikkeerhvervsaktive aldre. Inden for de enkelte aldersklasser er faldet størst blandt 3-39-årige og 5-59-årige, som bliver reduceret med 15-2 pct. fra 24 til 24. Væksten er størst blandt de aldersgrupper, der er 8 år eller ældre. Denne gruppe vokser til dobbelt størrelse fra 24 til 24, jf. figur

167 Figur 4.13 Dobbelt så mange i de ældste aldersgrupper personer Alder KILDE: DREAM (26). Forventet levetid stiger med seks år Flere ældre vil øge de offentlige udgifter En 8-årig får 222. kr. om året fra det offentlige Den store stigning er også udtryk for en forventning om, at gennemsnitsalderen stiger. Den forventede levetid for en nyfødt stiger med næsten seks år fra 78½ år i 26 til 84,3 år i 24. Den ændrede sammensætning af befolkningen med flere ældre vil øge væksten i de offentlige udgifter markant, da en stor del af de offentlige velfærdsydelser er rettet mod ældre. Det gælder bl.a. sundhed, plejehjem og hjemmehjælp, ligesom ældre i gennemsnit modtager forholdsvis store indkomstoverførsler i form af særligt folkepension sammenlignet med andre aldersgrupper. Samlet modtager en 7-årig i gennemsnit indkomstoverførsler og individuel offentlig service for lidt mere end 165. kr. om året. En 8-årig modtager ydelser for 222. kr., mens personer mellem 25 og 6 år i gennemsnit modtager ydelser for ca. 68. kr. årligt, jf. figur

168 Figur 4.14 Aldersfordelte offentlige udgifter 1. kr. pr. person, Offentlige udgifter i alt Indkomstoverførsler Individuel velfærdsservice ANM.: Individuel velfærdsservice omfatter bl.a. udgifter til daginstitutioner, uddannelse, sundhed og ældreomsorg. Indkomstoverførsler omfatter både overførsler, der er indkomsterstattende (som f.eks. dagpenge, kontanthjælp og folkepension) og ikke indkomsterstattende (f.eks. boligsikring, børnefamilieydelse og tilskud til friplads) Udgifter til kultur indgår ikke i individuel offentlig service. KILDE: DREAM (26). Stigende offentlige udgifter frem til 24 Faldende skatteindtægter i samme periode Dansk økonomi er ikke holdbar Der skal tilføres 43 mia. kr. årligt De samlede offentlige udgifter til indkomstoverførsler og individuel service vil vokse med næsten 6 mia. kr. i perioden 24 og frem til 24, svarende til en stigning på næsten 12 pct. målt i dagens priser, jf. appendiks 4.1. Samtidig vil det færre antal personer i den erhvervsaktive alder betyde lavere beskæftigelse. Derfor vil de offentlige indtægter i form af direkte og indirekte skatter falde med næsten 3 mia. kr. svarende til et fald på ca. 4 pct. målt i dagens priser. Det betyder, at de fremtidige offentlige udgifter bliver større end de fremtidige offentlige indtægter. Det hænger ikke sammen og betyder, at dansk økonomi ikke er holdbar. Velfærdssamfundet er blevet indrettet sådan at Danmark frem til 24 vil oparbejde et underskud på de offentlige finanser. Underskuddet er af en sådan størrelse, at det svarer til, at der hvert år skal tilføres ekstra 43 mia. kr. til dansk økonomi målt i 24-priser eller svarende til 2,9 pct. af BNP, jf. tabel

169 Tabel 4.3 Manglende holdbarhed i dansk økonomi Holdbarhedsindikator I pct. af BNP 2,9 Omregnet til mia. kr. 24-priser 43 Omregnet til øget beskæftigelse - 1. pers. 215 ANM.: Antagelserne bag beregningerne er beskrevet i appendiks 4.1. KILDE: Specialkørsel på DREAM-modellen. Eller beskæftigelsen skal stige med 215. personer Skal det finansieres via ekstra beskæftigelse, svarer det til, at beskæftigelsen skal øges med 215. personer i dag og permanent ligge på det højere niveau, jf. appendiks 4.1. En så stor stigning i beskæftigelsen skal komme fra et bredt udsnit af personer i den erhvervsaktive alder, som i dag er uden for arbejdsstyrken og for størstedelens vedkommende modtager en offentlig ydelse som eksempelvis sygedagpenge, efterløn, SU el.lign. Det vil give en offentlig besparelse af ydelsen samt en ekstra skatteindtægt, når personen kommer i arbejde til en højere løn end ydelsen. Holdbarhedsproblem halveret med velfærdsreform Med velfærdsreformen er de danske velfærdsordninger bedre rustet til at imødekomme udfordringen fra en voksende levetid og en stadigt voksende andel ældre. Uden velfærdsreformen havde holdbarhedsproblemet for dansk økonomi været næsten dobbelt så stort. Langt størstedelen af det tilbageværende holdbarhedsproblem skyldes vækst i sundhedsudgifter, jf. DREAM (26). Samspil mellem offentlig og privat sektor Da arbejdsudbuddet alene som følge af den demografiske udvikling falder med 28. personer fra 26 og frem til 219, vil den samlede beskæftigelse også falde, jf. afsnit 4.2. Kamp mellem offentlig og privat sektor Med befolkningens nuværende erhvervsdeltagelse vil det betyde, at der vil være kamp mellem den private og den offentlige sektor om at tiltrække arbejdskraft. 169

170 Offentlig beskæftigelse vil stige kraftigt frem til 24 Hvis den offentlige velfærdsservice fastholdes som i dag, vil det stigende antal ældre øge efterspørgslen efter offentlig service, og det vil øge den offentlige beskæftigelse med knap 1. beskæftigede frem til 24. Modellens fremskrivning betyder samtidig, at beskæftigelsen falder i den private sektor med tilsvarende 1. frem mod 24, jf. figur Figur 4.15 Beskæftigelse i det offentlige og private årige, 1. personer Beskæftigelse i det offentlige (højre akse) Beskæftigelse i det private (venstre akse) KILDE: Specialkørsel på DREAM-modellen. Høj beskæftigelse er en betingelse for velstand i Danmark. Men det er den private beskæftigelse og produktion, der sikrer grundlaget for finansieringen af de offentlige velfærdsydelser. En mindre privat sektor kan således reducere vækstpotentialet i økonomien. Stigende afgang fra offentlig sektor de næste ti år Samtidig med denne efterspørgselsdrevne vækst i den offentlige beskæftigelse står den offentlige sektor over for stigende afgang af personale som følge af en skæv aldersfordeling. 17

171 I den offentlige sektor er hver tredje ansat i dag over 5 år. I den private sektor er det kun hver fjerde. Med den nuværende erhvervsdeltagelse betyder den skæve aldersfordeling i den offentlige sektor, at tilbagetrækningen som følge af alder vil være større i den offentlige sektor i de kommende ti år, jf. figur Figur 4.16 Offentligt beskæftigede er ældst Andel af beskæftigede, pct., 23 Offentlig sektor Privat sektor Alder KILDE: Finansministeriet (27a). Afgang fra offentlig sektor stiger med 4 pct. årligt Den årlige tilbagetrækning fra offentlig beskæftigelse til efterløn, førtidspension og folkepension stiger med omkring 4 pct. fra 14. personer til 2. personer årligt de kommende ti år, hvis erhvervsdeltagelsen blandt offentligt ansatte forbliver som i dag, jf. Finansministeriet (27a). Problemet er særlig stort for folkeskolelærere og rengøringspersonale. Afgangen fra den offentlige sektor vil stige, længe før velfærdsreformen træder i kraft og for alvor kan bidrage til øget arbejdsudbud. 171

172 Længere arbejdstid kan løse problemet Afskaffelse af betalt frokost kan skaffe ekstra hænder Hvis den forøgede afgang fra den offentlige sektor skulle løses gennem længere arbejdstid blandt de ansatte, der er tilbage, svarer det til at udvide den ugentlige arbejdstid med 1½ time eller 4½ pct., jf. Finansministeriet (27). I de seneste ti år har den gennemsnitlige arbejdstid i den offentlige sektor imidlertid været faldende, jf. kapitel 5. Den nødvendige udvidelse af arbejdstiden er dog mindre, end hvis offentligt ansatte betalte deres frokostpause, sådan som langt de fleste ansatte i den private sektor gør det i dag. Hvis frokostpausen ikke længere blev betalt, ville det svare til en udvidelse af arbejdstiden med 2½ time om ugen. Udryddelse af barrierer i de offentlige overenskomster eller lokalaftaler, der begrænser muligheden for at udvide arbejdstiden for den enkelte, kan også udvide arbejdsudbudet, jf. DØR (27). Senere tilbagetrækning, reduktion af sygefravær og længere ansættelseslængde er også muligheder, der kan reducere rekrutteringsudfordringen i den offentlige sektor, jf. Finansministeriet (27a). 172

173 Appendiks 4.1 Grundforløbet i fremskrivningen Fremskrivningen af finansieringen af den offentlige sektor baserer sig på DREAM s fremskrivning af udviklingen i befolkning og arbejdsstyrke, og DREAM s grundforløb for udviklingen af økonomien som helhed frem til 24. Effekterne af forhøjelsen af efterløns- og folkepensionsalderen, som er et led fra Velfærdsreformen, der blev vedtaget i juni 26, er lagt ind i grundforløbet. Det indebærer, at efterlønsalderen i perioden 219 til 222 forhøjes fra 6 til 62 år, og efterfølgende reguleres folkepensionsalderen op med to år fra 224 til 227. Desuden forlænges indbetalingsperioden til efterlønsordningen fra 25 til 3 år. Fra 225 indføres en indekseringsmekanisme, der sikrer at den tidligste alder for efterløn og folkepension reguleres i takt med restlevetiden for en 6-årig. Det indebærer, at efterlønsalderen og folkepensionsalderen løbende stiger og i 24 er på henholdsvis 65½ år og 7 år. For en yderligere beskrivelse af DREAM s grundforløb henvises til DREAM (26). Antagelserne i DA s grundforløb følger i store træk antagelserne i DREAM-gruppens grundforløb på nær på fire punkter: 1)Produktivitet og arbejdstid for personer i fleksjob er nedjusteret, idet denne gruppe typisk arbejder 25 timer/uge, 2) Det kollektive offentlige forbrug er forøget med de midler i globaliseringspuljen, der er afsat til forskning og uddannelse, men der er ikke taget hensyn til evt. afledte effekter, 3) Skattestoppet forlænges til 215, hvor det i DREAM s grundforløb er forlænget til 21, og 4) den strukturelle ledighed er sænket fra 4,4 til 4 pct. Samlet indebærer disse forudsætninger, at holdbarhedsindikatoren i DA s grundforløb er 2,9 pct. af BNP mod 2,4 pct. i DREAM s grundforløb, jf. tabel

174 Tabel 4.4 Holdbarhedsindikatorer i DREAM og DA pct.point DREAM s grundforløb 2,35 Personer i fleksjob,16 Globaliseringspulje,18 Skattestop forlænges til 215,32 Strukturel ledighed (4,4 til 4 pct.) -,14 DA s grundforløb 2,87 KILDE: Særkørsel på DREAM-modellen. Udviklingen i den offentlige sektor I forhold til udviklingen i den offentlige sektor antager DREAM, at udgifterne til individuel offentlig service vokser som følge af udviklingen i befolkningens alderssammensætning og dermed i antallet af brugere. Desuden antager de, at udgifterne pr. bruger stiger med samme vækstrate som væksten i den private sektor. Offentligt forbrug dækker individuelt offentligt forbrug og kollektivt offentligt forbrug. Individuelt offentligt forbrug dækker over tjenesteydelser rettet mod enkeltindivider, som f.eks. udgifter til plejehjem, undervisning, daginstitutioner, hospitaler. Udgifter til kollektivt offentligt forbrug dækker over de udgifter, der ikke kan fordeles på individer, som f.eks. udgifter til administration, forsvar, politi, og en lang række offentlige institutioner. Det kollektive offentlige forbrug udgør ca. 3 pct. af det samlede offentlige forbrug. Finanspolitisk holdbarhed Den ovenfor beskrevne udvikling i den offentlige sektors udgifter behøver ikke nødvendigvis at være finanspolitisk holdbar: de løbende skatteindtægter er ikke nødvendigvis store nok til at kunne dække udgifterne på langt sigt, således at den offentlige gæld kommer ud af kontrol. For at kunne vurdere størrelsen af dette problem beregnes i DREAM en holdbarhedsindikator. Det beregnes, hvor mange ekstra penge den offentlige sektor skulle tilføres, for at gældskvoten på langt sigt stabiliserer sig. Rent praktisk måles denne hypotetiske ekstra finansiering i procent af løbende 174

175 BNP. Hvis holdbarhedsindikatoren f.eks. er 2,9 procent, betyder det, at den offentlige sektor hvert år i al evighed skal tilføres midler svarende til 2,9 procent af løbende BNP for at opnå et holdbart forløb, dvs. et forløb hvor den offentlige gældskvote på langt sigt er under kontrol. Eller sagt på en anden måde: De samlede fremtidige tilbagediskonterede udgifter er lig de samlede fremtidige tilbagediskonterede indtægter. For yderligere antagelser om grundforløbet samt modellens egenskaber henvises til DREAM (26). 175

176 176

177 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Mulige løsninger 5.1 Sammenfatning... side Udfordringerne kræver markante tiltag side Risiciscenarier... side 2

178

179 5.1 Sammenfatning Krav om betydelige reformer Afskaffelse af efterløn løser 1/3 af problemet Dansk økonomi er ikke holdbar. Frem til 24 vil der på baggrund af de nuværende forudsætninger blive oparbejdet et årligt underskud på de offentlige finanser på 2,9 pct. af bruttonationalproduktet. Der skal betydelige reformer til for at få ændret kursen. En udfasning af efterlønnen kan bidrage forholdsvis meget til at reducere holdbarhedsproblemet. Bliver ordningen afskaffet i 219, vil det løse næsten 1/3 af det økonomiske holdbarhedsproblem. Arbejdstiden er en faktor, som også kan bidrage relativt meget. Arbejdstiden er i dag væsentligt lavere i den offentlige sektor end i den private, og samtidig arbejder danskere markant mindre end beskæftigede i en række andre OECDlande. det samme gør 18 minutters ekstra arbejde om dagen Arbejder alle 1½ time mere om ugen eller 18 minutter ekstra pr. dag, vil over 1/3 af problemet være løst. Det er mindre end den forskel, der i dag er på arbejdstiden i den private og offentlige sektor. Ansatte i den offentlige sektor får betalt deres frokostpause, og dermed arbejder de ca. ½ time mindre dagligt i forhold til ansatte i den private sektor. Øget indvandring giver også positiv effekt Udvikling i offentligt forbrug er en kritisk antagelse Højt offentligt forbrug er en stor risiko En øget indvandring til Danmark af personer, der kommer til for at arbejde, vil også bidrage væsentligt til løsningen. Kommer der 5.5 ekstra om året, vil det reducere holdbarhedsproblemet med 1 pct. En af de kritiske antagelser, der ligger til grund for beregningerne, er udviklingen i det offentlige forbrug. Her er det antaget, at det vil stige med,8 pct. om året. I de seneste tre årtier har den gennemsnitlige vækst i det offentlige forbrug ligget på 1,9 pct. om året. Stiger det offentlige forbrug med 1,5 pct. om året, så bliver holdbarhedsproblemet fordoblet til i alt 5,7 af BNP. 179

180 5.2 Udfordringerne kræver markante tiltag Fremtidskrav: 2. flere i beskæftigelse Reformer er nødvendige Flere i arbejdsstyrken Det danske velfærdssamfund er skruet sammen således, at der de næste 4 år er risiko for, at der vil blive oparbejdet et massivt underskud på de offentlige finanser. Hvis de nuværende rammer ikke bliver ændret, så vil underskuddet blive 43 mia. kr. årligt personer, der i dag er uden for arbejdsstyrken, skal permanent i beskæftigelse for at håndtere udfordringen, jf. kapitel 4. Det kræver reformer at få vendt denne udvikling. Der er naturligvis mange mulige indhold af sådanne reformer, men fælles er dog, at de skal være omfattende for at batte noget. Med knap 1 mio. personer i den erhvervsaktive alder på offentlig forsørgelse er der mange oplagte muligheder for at få flere ud i arbejdsstyrken og dermed øge beskæftigelse og vækst. Selv om erhvervsdeltagelsen er høj i Danmark sammenlignet med andre lande, er der fortsat grupper, som i international sammenhæng har relativt lav erhvervsdeltagelse. Ældre danskere har lav erhvervsdeltagelse Sammenligner man inden for hver aldersgruppe Danmark med det OECD-land, der gør det bedst, er der inden for alle alderskategorier et eller flere lande, der har en højere erhvervsfrekvens. Potentialet for at udvide arbejdsudbuddet er størst blandt ældre. Erhvervsdeltagelsen blandt årige i Danmark er næsten 4 pct. point lavere end i det OECD-land, som har den højeste erhvervsdeltagelse for denne aldersgruppe og for 6-64-årige ca. 2 pct. point lavere, jf. figur

181 Figur 5.1 Få ældre danskere i arbejdsstyrken 1 Pct., 26 Den højeste erhvervsdeltagelse i OECD Danmark Alder ANM.: Den højeste erhvervsdeltagelse i OECD for de forskellige aldersgrupper er: år: Island, 2-24 år: Australien, år: Schweiz, 3-34 år: Portugal, 35-39, 4-44 og år: Tjekkiet, 5-54, 55-59, 6-64 og år: Island. Erhvervsdeltagelsen for Danmark er her opgjort af OECD og følger en lidt anden opgørelsesmetode end Danmarks Statistik for at kunne gøre den internationalt sammenlignelig. OECD tager bl.a. udgangspunkt i arbejdskraftundersøgelsen. KILDE: OECD (27a). Hurtig effekt på væksten ved at blive længere tid i jobbet Personer med nedsat erhvervsevne kan også arbejde mere Danmark kan opnå det hurtigste gennemslag på beskæftigelse og produktion ved at øge erhvervsdeltagelsen hos grupper med stærke forudsætninger. Det gælder bl.a. personer, hvis midlertidige eller permanente fravalg af arbejdsmarkedet er baseret på frivillige valg, f.eks. personer på efterløn, og unge som er lang tid om at påbegynde, gennemføre og afslutte en uddannelse. Herudover kan flere personer med nedsat erhvervsevne og sociale problemer også få bedre fat i arbejdsmarkedet end i dag, og færre kan blive fastlåst i socialpolitiske foranstaltninger. Jo større kvalifikationsmæssige, helbredsmæssige og sociale problemer, der kendetegner målgrupperne for en sådan indsats, des vanskeligere er det at knytte dem til arbejdsmarkedet på ordinære vilkår. En socialpolitisk indsats med skånejob, nedsat arbejdstid og offentligt støttede fleksjob har vanskeligere vilkår for at styrke det effektive arbejdsudbud end en indsats over for arbejdsmarkedets kernegrupper. 181

182 Mulige arbejdsmarkedspolitiske indsatsområder Det kræver mange tiltag for at løse problemet Der skal en bred vifte af tiltag til for at løse Danmarks holdbarhedsproblem. De mest effektive tiltag er at øge den samlede arbejdstid for alle beskæftigede med 1½ time om ugen, afskaffe efterlønnen og forbedre integrationen, jf. tabel 5.1. Tabel 5.1 Der skal meget til for at løse problemet Holdbarhedsproblem Pct. af BNP Fortsætte som i dag 2,9 Eksempler på reformer: Længere arbejdstid -1, Efterløn ophører i 219 -,8 Integration forbedres -,5 Flere indvandrer for at arbejde -,2 Hurtigere færdig med uddannelse -,1 Færre får førtidspension -,1 Samlet ændring -2,7 Krav efter forbedringer,2 Krav til øget beskæftigelse uden reformer 215. ANM.: Forudsætninger for beregningerne er beskrevet i appendiks 4.1. KILDE: Specialkørsel på DREAM-modellen. Stort potentiale hos over 6-årige Ingen efterløn øger arbejdsstyrken med 96. personer Senere tilbagetrækning Langt det største potentiale til at udvide arbejdsudbuddet ligger blandt ældre over 6 år, hvor erhvervsdeltagelsen er 2 pct. point lavere i Danmark sammenlignet med det OECD-land med højeste erhvervsdeltagelse for 6-64-årige. Efterlønsordningen er den primære årsag til den lave erhvervsdeltagelse blandt personer over 59 år, jf. kapitel 4. Hvis efterlønnen blev afskaffet fra 219 og frem, ville arbejdsstyrken være 96. personer større i 24 end ellers, jf. tabel

183 Tabel 5.2 Efterlønsordningen afskaffes i 219 Ændring, Effekt af afskaffelse af efterløn Arbejdsstyrke, personer 96. Holdbarhedsindikator, pct. point -,8 ANM.: Det er her antaget, at efterlønsordningen afskaffes helt i 219. De personer, der var på efterløn på afskaffelsestidspunktet er blevet fordelt i forholdet 2-8 til henholdsvis førtidspension og arbejdsstyrken. Ændringen er set i forhold til det grundforløb, som er nærmere beskrevet i appendiks 4.1. KILDE: Specialkørsel på DREAM-modellen. Færre efterlønsmodtagere giver flere i privat beskæftigelse Afskaffelsen af efterlønnen vil betyde, at en langt større andel af de 6-64-årige vil deltage på arbejdsmarkedet og være i beskæftigelse særligt i den private sektor. Samlet vil beskæftigelsen stige med 96. personer, som indebærer øget vækst i samfundet. Ingen efterløn letter pres på offentlige finanser 1 år højere tilbagetrækningsalder hjælper kun lidt Presset på de offentlige finanser vil blive lettet betydeligt som følge af færre udgifter til overførselsindkomster. I forhold til forløbet uden afskaffelse af efterløn vil underskuddet på de offentlige finanser blive reduceret med,8 pct. af BNP, hvilket svarer til knap 12 mia. kr. målt i 24-priser. Et mindre indgreb end at afskaffe efterlønnen er at øge tilbagetrækningsalderen med eksempelvis et år. Det er imidlertid langt mindre effektivt i forhold til at løse udfordringerne i den danske økonomi. Et års højere tilbagetrækningsalder i forhold til velfærdsreformen reducerer holdbarheden med blot,1 pct. point, jf. tabel

184 Tabel 5.3 Højere pensionsalder i 219 Ændring, Effekt af 1 år højere pensionsalder Arbejdsstyrke, personer 22. Holdbarhedsindikator, pct. point -,1 ANM.: Det er her antaget, at pensionsalderen sættes op med et år relativt til velfærdsreformen, det gælder såvel efterlønsalder som folkepensionsalder, som sættes op i hhv. 219 og 224. Personer, der ikke længere er berettigede til efterløn, fordeles i forholdet 2-8 mellem førtidspension og arbejdsstyrke. Ændringen er set i forhold til det grundforløb, som er nærmere beskrevet i appendiks 4.1. KILDE: Specialkørsel på DREAM-modellen Bedre integration Lav erhvervsdeltagelse blandt indvandrere Erhvervsdeltagelsen for indvandrere er lavere end for personer med dansk herkomst. For ikke-vestlige indvandrere er den ca. 2 pct. point lavere end for personer med dansk herkomst, jf. figur 5.2. Figur 5.2 Indvandrere er mindre på arbejdsmarkedet Andel årige i arbejdsstyrken, pct., Dansk herkomst Vestlige indvandrere Ikke-vestlige indvandrere KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik, RAS og egne beregninger. Der er således mulighed for et betydeligt bidrag til arbejdsstyrken, hvis flere indvandrere står til rådighed for arbejdsmarkedet og kommer i arbejde. 184

185 Integrationen er bedret de seneste 1 år Indvandrerne er blevet betydeligt mere integrerede på arbejdsmarkedet de seneste år. Det afspejler sig i, at beskæftigelsen for ikke-vestlige indvandrere de seneste 1 år er steget med knap 2 pct. point, så nu næsten halvdelen af ikkevestlige indvandrere i den erhvervsaktive alder er i beskæftigelse mod godt 3 pct. i midt-199 erne, jf. figur 5.3. Figur 5.3 Flere ikke-vestlige indvandrere i job Ikke-vestlige indvandrere år, pct KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik, RAS og egne beregninger. Særligt for nytilkomne indvandrere Integration ikke forbedret i uddannelsessystemet Særligt er beskæftigelsen for nytilkomne flygtninge steget markant. Hvor kun 3 pct. af irakere med under 3 års ophold i landet var i beskæftigelse i 1999, er det tilsvarende tal i 25 steget til 3 pct. Beskæftigelsen for ikke-vestlige indvandrere er i samme periode uændret for personer med mere end 1 års ophold i landet, jf. DA (26). Fremgangen i integrationen af indvandrere viser sig imidlertid ikke i uddannelsessystemet. Efterkommere klarer sig her langt dårligere end personer med dansk herkomst. Blandt 3-39-årige efterkommere har kun 46 pct. taget en erhvervskompetencegivende uddannelse. Den tilsvarende andel blandt personer med dansk herkomst er 74 pct., jf. figur

186 Figur 5.4 Det halter med efterkommeres uddannelse Andel af 3-39-årige, pct., 26 Uoplyst/ingen Erhvervsfaglig Ikke kompetencegivende Videregående Dansk herkomst Efterkommere, ikke-vestlige lande ANM.: Antallet af 3-39-årige efterkommere fra ikke-vestlige lande udgjorde 2.4 personer i 26. KILDE: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Bedre integration vil øge arbejdsstyrken En forbedret integration, der fører til, at erhvervsdeltagelsen for indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande kommer til at ligne den for vestlige indvandrere, vil øge arbejdsstyrken med 28. personer frem mod 24, jf. tabel 5.4. Tabel 5.4 Forbedret integration af indvandrere Ændring, Effekt af bedre integration Arbejdsstyrke, personer 28. Holdbarhedsindikator, pct. point -,5 ANM.: Det er her antaget, at fra 28 har indvandrere fra ikke-vestlige lande den samme gennemsnitlige aldersfordelte erhvervsdeltagelse, som gælder for indvandrere fra vestlige lande. Ligesom det også er antaget, at deres træk på offentlige ydelser vil være som det gennemsnitlige træk på offentlige ydelser for vestlige indvandrere i de respektive aldersgrupper. Ændringerne er set i forhold til det grundforløb, som er nærmere beskrevet i appendiks 4.1. KILDE: Specialkørsel på DREAM-modellen. 186

187 Øger erhvervsdeltagelsen med 1 pct. point Forbedrer de offentlige finanser Den forbedrede integration svarer her til, at erhvervsdeltagelsen for indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande stiger med 1 pct. point allerede fra 28. Ligeledes vil gruppen af ikke-vestlige indvandrere trække mindre på offentlige ydelser, hvis de kommer til at ligne indvandrere fra vestlige lande. Det resulterer i en afdæmpet lønudvikling og dermed øget beskæftigelse og vækst. De offentlige finanser bliver forbedret bl.a. på grund af det lavere træk på offentlige ydelser. Dermed vil underskuddet på de offentlige finanser være ca. 7 mia. kr. mindre, hvilket svarer til ½ pct. af BNP i 24. Øget beskæftigelsesmotiveret indvandring Flere kommer til Danmark for at arbejde Indvandringsmønstret har ændret sig markant i Danmark i de seneste fem år. Hvor den dominerende årsag i 1999 var indvandring som følge af familiesammenføring, er det i 25 i højere grad arbejde og uddannelse, jf. figur 5.5. Figur 5.5 Flere indvandrer for at uddanne sig Indvandrere fordelt på opholdsgrundlag, 1. personer Flygtninge Familiesammenførte Arbejde Uddannelse Øvrige EU/EØS Ikke oplyst KILDE: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Stadig færre indvandrere til Danmark end til Norge Selvom antallet af personer, der kommer til Danmark for at arbejde, er steget markant de senere år, er tallet stadig relativt lavt i forhold til bl.a. Irland og Norge, jf. kapitel

188 5.5 flere indvandrere årligt Stiger indvandringen, så der indvandrer 5.5 flere om året for at arbejde, vil det få relativt store konsekvenser for den danske arbejdsstyrke, som i 24 vil være steget med 66. personer, jf. tabel 5.5. Tabel 5.5 Flere indvandrere fra vestlige lande Ændring, Effekt af øget indvandring til beskæftigelse Arbejdsstyrke, personer 72. Holdbarhedsindikator, pct. point,2 ANM.: Det er her antaget, at indvandringen fra vestlige lande stiger med 5.5 personer om året. Indvandrerne kommer til landet for at arbejde, og det er derfor antaget, at deres erhvervsdeltagelse er på 9 pct. hele livet, fra de kommer til landet og til de går på folkepension. Den andel, som ikke er i arbejdsstyrken, trækker på de offentlige systemer på tilsvarende vis som øvrige indvandrere fra vestlige lande. Ændringerne er set i forhold til det grundforløb, som er nærmere beskrevet i appendiks 4.1. KILDE: Specialkørsel på DREAM-modellen. Indvandrere skal have høj erhvervsdeltagelse Flere indvandrere som ligner de øvrige hjælper ikke Der skal udføres mere arbejde De ekstra indvandrere er antaget at ville have en erhvervsdeltagelse på 9 pct., hvilket er over niveauet for personer med dansk herkomst. Set i forhold til at løse de udfordringer, som dansk økonomi står over for, kræver det, at eventuelle indvandrere har en høj erhvervsdeltagelse. De indvandrere, som er i landet i dag, såvel vestlige som ikke-vestlige, bliver typisk i landet i mange år, og deres erhvervsdeltagelse ligger væsentligt under niveauet for personer med dansk herkomst. En sådan type indvandring bidrager ikke til at løse holdbarhedsproblemet. Skal udfordringerne løses gennem udvidelse af den præsterede arbejdsmængde, kræver det, at den danske befolkning arbejder mere, eller at eventuelle indvandrere kommer her til for at arbejde. 188

189 Flere arbejdstimer øger arbejdsudbud Danskere arbejder få timer i forhold til i andre lande Set i forhold til de fleste andre OECD-lande er den gennemsnitlige årlige arbejdstid lavere i Danmark. Hvor den årlige arbejdstid i Danmark var timer i 26, var det tilsvarende tal over 1.7 timer for lande som Finland, Portugal og Spanien, mens den gennemsnitlige årlige arbejdstid i bl.a. USA og Grækenland var over 1.8 timer, jf. figur 5.6. Figur 5.6 Danskere arbejder mindre end gennemsnittet Gennemsnitlig årlig faktisk arbejdstid, timer, 26 Grækenland Tjekkiet Ungarn USA Italien Island Japan Spanien Portugal Slovakiet Finland Gennemsnit UK Irland Luxembourg Sverige Danmark Belgien Frankrig Tyskland Norge Holland ANM.: Gennemsnittet er beregnet som et simpelt uvægtet gennemsnit af arbejdstiden i de viste lande. KILDE: OECD (27b). Arbejdstiden steget de seneste 1 år Primært for ansatte i den private sektor Beskæftigede på det danske arbejdsmarked har i gennemsnit øget antallet af årlige præsterede arbejdstimer gennem de seneste 1 år. Den udvikling er dog alene trukket af ansatte i den private sektor, som har øget den faktiske arbejdstid med 86 timer om året fra 1995 til 26. Derimod er den faktiske arbejdstid faldet med seks timer årligt i den offentlige sektor, jf. figur

190 Figur 5.7 Arbejdstid stiger i privat sektor Årlig antal arbejdstimer Beskæftigede i det private Beskæftigede i det offentlige ANM.: Offentlig sektor svarer til ikke-markedsmæssig produktion. KILDE: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Flere på deltid i den offentlige sektor Det færre antal årlige arbejdstimer i den offentlige sektor skyldes bl.a., at over 4 pct. af medarbejderne i den offentlige sektor arbejder deltid mod 25 pct. i den private sektor, jf. figur 5.8. Figur 5.8 Flest på deltid i den offentlige sektor Andel af beskæftigede i sektoren, 26, pct. Privat Offentlig I alt Under 15 timer timer 37 timer timer Over 43 timer ANM.: Offentlig sektor indeholder ikke markedsmæssig produktion. Uoplyste svar er udeladt af figuren. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik, Arbejdskraftundersøgelsen og egne beregninger. 19

191 Mange privatansatte arbejder mere end 43 timer om ugen Unge og ældre arbejder færrest timer Tilsvarende er der i den private sektor flere, der arbejder over 37 timer ugentligt, og over 2 pct. arbejder over 43 timer om ugen, hvor det tilsvarende tal er 1 pct. i den offentlige sektor. Generelt har unge og ældre en lavere ugentlig arbejdstid sammenlignet med de midaldrende aldersgrupper. Blandt 3-54-årige beskæftigede har 45 pct. en normal ugentlig arbejdstid på over 37 timer om ugen. Det gælder blot 3 pct. blandt årige beskæftigede og under 2 pct. blandt årige, jf. figur 5.9. Figur årige arbejder mest Andel af beskæftigede i aldersgruppen, 26, pct år 3-54 år år Under 15 timer timer 37 timer Over 37 timer ANM.: Uoplyst er udeladt af figuren. KILDE: Danmarks Statistik, Arbejdskraftundersøgelsen og egne beregninger. Flere ældre betyder faldende arbejdstid de kommende ti år Det faktum, at der bliver flere ældre i arbejdsstyrken, vil alene de kommende ti år betyde, at den gennemsnitlige arbejdstid falder med 2 pct., jf. Finansministeriet (27b). For at regeringens langsigtede økonomiske plan skal holde, skal den gennemsnitlige arbejdstid imidlertid være uændret. Faldet i den gennemsnitlige arbejdstid på 2 pct. svarer til et fald i arbejdsudbuddet på 4. personer, jf. kapitel

192 Det betyder, at alene som følge af befolkningsudviklingen er det nødvendigt at øge arbejdstiden for ikke at forværre de økonomiske udfordringer. Ændring i arbejdstid mindsker holdbarhedsproblemet Ændringer i arbejdstiden bidrager relativt meget til at løse holdbarhedsproblemerne i dansk økonomi. En stigning i den samlede arbejdstid på 1 pct., svarende til at den ugentlige arbejdstid bliver på 37,4 timer, eller at den årlige ferie forkortes med 2,3 dage, forbedrer holdbarheden med,3 pct. af BNP, jf. tabel 5.6. Tabel 5.6 Øget arbejdstid øger holdbarhed Ændring, Effekt af længere arbejdstid Holdbarhedsindikator, pct. point,4 timer pr. uge 1,5 timer pr. uge -,3-1, ANM.: Det er her antaget, at den gennemsnitlige arbejdstid øges med hhv.,4 timer og 1,5 timer fra 28 i såvel den offentlige som den private sektor. Ændringerne er set i forhold til det grundforløb, som er nærmere beskrevet i appendiks 4.1. KILDE: Specialkørsel på DREAM-modellen. 1½ times ekstra arbejde forbedrer holdbarhed Nødvendig stigning i beskæftigelse falder til 126. En større stigning i arbejdstiden vil forbedre holdbarheden tilsvarende mere. Bliver arbejdstiden øget med 4 pct. eller 1½ time om ugen eller 9 feriedage, reducerer det holdbarhedsproblemet med 1 pct. af BNP. Denne stigning er for de offentligt ansatte endda mindre, end hvis alle i sektoren selv skulle betale deres frokost, hvilket svarer til 2½ time om ugen eller 15 feriedage. Omregnet til, hvor meget ekstra beskæftigelsen skal stige, vil det ved 1 pct. stigning i arbejdstiden være nødvendigt med en permanent stigning i beskæftigelsen på 193., mens en stigning i arbejdstiden på 4 pct. vil mindske behovet til 126. personer i modsætning til situationen, hvor der intet gøres og beskæftigelsen skal stige med 215. personer. 192

193 Unge hurtigere igennem uddannelserne Unge i Danmark arbejder mindre end unge i andre lande I den unge ende af livet er der også et potentiale for at øge arbejdsudbuddet, ikke mindst når man sammenligner unge danskeres erhvervsdeltagelse med unge i andre lande, jf. ovenfor. Få 2-årige i gang med videregående uddannelse i Danmark Det skyldes bl.a., at danske unge starter væsentligt senere på en uddannelse end unge i andre lande. I Danmark er kun 12 pct. af alle 2-årige i gang med en videregående uddannelse. I mange andre europæiske lande ligger den andel mellem 3 og 4 pct., jf Figur 5.1 Danske studerende er ældre end i andre lande Andel af årgang i gang med en videregående uddannelse, pct., 24 2-årige 24-årige 28-årige Danmark Schweiz Island Tyskland Østrig Sverige Norge Finland Holland UK Italien Spanien Frankrig Irland Belgien ANM.: Videregående uddannelser omfatter ISCED 5-6. KILDE: Eurostat (27). Omvendt er andelen af 24-årige i gang med en uddannelse markant højere i Danmark end i de øvrige lande. Det tilsvarende gælder for andelen af 28-årige. Kun Finland ligger højere end Danmark for de to grupper, men de ligger også højere for de 2-årige. 193

194 Nyuddannede er ikke blevet yngre de seneste ti år Det er ikke lykkedes at få unge til at gøre deres uddannelser hurtigere færdigt, og nyuddannede er ikke blevet yngre de seneste ti år. Nyuddannede med lange videregående uddannelser er i gennemsnit over 29 år ved studieafslutningen. Det er et kvart år ældre end i De ældste nyuddannede er voksenlærlinge, der starter på en erhvervsuddannelse, efter at de er fyldt 25 år. De bliver i gennemsnit færdige som 3-årige, jf. figur Figur 5.11 Alder for nyuddannede uændret Gennemsnitlig alder ved uddannelsesafslutning, år Erhvervsudd., <25 år Erhvervsudd., >25 år Kort videregående Mellem videregående Lang videregående 2 ANM.: Den gennemsnitlige alder ved uddannelsesafslutning er beregnet for studerende under 4 år. Alderen er fordelt på 1-års alderstrin frem til 29 år og herefter for 5-års intervaller, hvor det er antaget, at kandidaterne mellem 3 og 34-år i gennemsnit er 32 år og for årige, at de i gennemsnit 37 år gamle. KILDE: Danmarks Statistik, Statistikbanken og egne beregninger. Nyuddannede har 5½ års forsinkelse i gennemsnit Nyuddannede i 22 havde i gennemsnit været 5½ år længere undervejs til arbejdsmarkedet end nødvendigt. Forsinkelsen skyldes især arbejde forud for studierne og tid brugt på afbrudte uddannelser, dobbeltuddannelse og 1. klasse, jf. DA (24). 194

195 Hurtigere færdig med uddannelse øger arbejdsstyrken Omkring 75 pct. af en ungdomsårgang tager en erhvervskompetencegivende uddannelse. Hvis den gruppe startede og sluttede deres uddannelse et år tidligere, ville arbejdsstyrken være omkring 6. personer større i 24 end ellers, jf. tabel 5.7. Tabel 5.7 Unge hurtigere færdig med uddannelsen Effekt af hurtigere Ændring, afslutning af uddannelse Arbejdsstyrke, personer 6. Holdbarhedsindikator, pct. point -,1 ANM.: Det er her antaget, at studiestart forskydes med et år således, at unge kommer igennem uddannelsessystemet et år tidligere. I praksis udføres dette ved at lade unge med en erhvervskompetencegivende uddannelse have erhvervsfrekvenser svarende til en et år ældre person. Ændringen er set i forhold til DA s grundforløb, som er nærmere beskrevet i appendiks 4.1. KILDE: Specialkørsel på DREAM-modellen. Hvis unge påbegyndte og afsluttede deres uddannelse et år tidligere end i dag, ville det også øge kvalifikationsniveauet i arbejdsstyrken, jf. DA (24). Mindre forsinkelse forbedrer de offentlige finanser Mindre forsinkelse før studiestart vil også forbedre de offentlige finanser. Et års mindre forsinkelse vil aflaste de offentlige finanser og reducere holdbarhedsproblemet med,1 pct. point. Dertil kommer, at det samfundsøkonomiske afkast af uddannelserne vil øges, fordi uddannelserne kan bruges i længere tid på arbejdsmarkedet. Lavere tilgang til førtidspension Siden midten af 198 erne er antallet af permanent tilbagetrukne fra arbejdsmarkedet på grund af nedsat arbejdsevne steget med næsten 1. personer, jf. figur

196 Figur 5.12 Stor stigning i førtidspension og fleksjob 1. personer, primo året Førtidspension, år Fleksjob Ledighedsydelse Førtidspension 6-64 år KILDE: Danmarks Statistik, RAS og Statistikbanken samt egne beregninger. Antallet af personer mellem 6 og 64 år er steget i samme periode, men selv når der tages højde for befolkningsudviklingen, har udviklingen været markant. Fleksjob har ikke nedbragt antallet af førtidspensionister 34. flere end skønnet Flere henvises til førtidspension og fleksjob Siden fleksjobordningen blev indført, er udviklingen sågar accelereret. De mange personer i fleksjob og ledighedsydelse har i modsætning til ambitionen med reformen af førtidspension ikke nedbragt antallet af førtidspensionister mellem 15 og 59 år. Førtidspensionsreformen trådte i kraft i 23, og i 26 var der samlet set 34. flere helårsmodtagere på førtidspension, ledighedsydelse og fleksjob end skønnet ved reformen, jf. Socialministeriet m.fl. (27). Udviklingen understreges også af, at det årlige antal personer, som henvises til førtidspension og fleksjob/ledighedsydelse, er steget. I 1999 blev knap 15. visiteret til disse ordninger. Siden 22 har tallet ligget stabilt omkring 25. personer. 196

197 Mange fejl i kommunernes sagsbehandling Flere tilkendelser på baggrund af psykiske lidelser En af årsagerne til, at det ikke er lykkedes at nedbringe antallet af førtidspensionister, er, at kommunerne stadig begår mange fejl i sagsbehandlingen. 23 pct. af sagerne er fejlbehæftede, jf. Ankestyrelsen (27). En anden årsag er, at tilkendelserne på baggrund af psykiske lidelser er steget markant de senere år. I 1999 var det godt hver fjerde førtidspension, der blev tilkendt på baggrund af en psykisk diagnose. I 27 er det næsten halvdelen, jf. figur Figur 5.13 Psykiske lidelsers andel stiger Psykiske lidelsers andel af nytilkendte førtidspensioner, pct ANM.: Tallene for 27 er for 1. kvartal. KILDE: Ankestyrelsen (27). Særligt unge tilkendes førtidspension pga. psykisk lidelse Det er særligt blandt unge, at der er sket en stor stigning i tilkendelser på baggrund af psykiske diagnoser. I 1998 fik godt 9 unge under 3 år tilkendt førtidspension. Det er steget til godt 1.4 personer i 26 svarende til ca. 15 personer pr. 1. i alderen 18-3 år. Hele stigningen skyldes en markant stigning i antallet af nye førtidspensioner til unge med baggrund i en psykisk diagnose, jf. figur

198 Figur 5.14 Psykisk sygdom giver førtidspension Tilkendelser af førtidspension til under 3-årige, pr årige. 2 Psykiske lidelser Øvrige diagnoser KILDE: Ankestyrelsen (27) Psykiske lidelser udgør 79 pct. af tilkendelser for unge Større betydning at tilkende førtidspension til unge end til ældre Tilkendelsen af førtidspension til under 3-årige på baggrund af andre diagnoser end psykiske er faldet siden I 1998 udgjorde psykiske diagnoser 42 pct. af alle tilkendelser. I 26 er tallet steget til 79 pct. Tilkendelse af førtidspension til unge indebærer typisk et liv på varig offentlig forsørgelse uden kontakt til arbejdsmarkedet. Det forringer de økonomiske og sociale vilkår for den enkelte, men det giver også et stort tab af arbejdsstyrke. Tilkendelse af førtidspension til unge har således langt større betydning for den enkelte og samfundet end tilkendelse af førtidspension til f.eks. en 6-årig. Samtidig er det ofte muligt at helbrede psykiske sygdomme. Det kunne tale for, at muligheden for at modtage førtidspension blev mindre permanent for nogle grupper. Fleksibel førtidspension en mulig reform En reduktion af tilgangen med færre årlige tilkendelser af førtidspension vil få effekt mange år frem og spare mange offentlige midler. Reduceres antallet af tilkendelser med 25 pct., vil det øge arbejdsstyrken i 24 med 4. personer, jf. tabel

199 Tabel 5.8 Lavere tilgang til førtidspension Ændring, Effekt af mindre tilgang Arbejdsstyrke, personer 4. Holdbarhedsindikator, pct. point -,1 ANM.: Det er her antaget, at tilgangen til førtidspension reduceres med 25 pct. årligt fra 28 og frem. Samtidig er tilgangen til øvrige socioøkonomiske grupper øget tilsvarende, og den resterende del af de personer, der ville have været i førtidspensionssystemet, vil i stedet være i arbejdsstyrken. Ændringerne er set i forhold til det grundforløb, som er nærmere beskrevet i appendiks 4.1. KILDE: Specialkørsel på DREAM modellen. Færre på førtidspension vil reducere holdbarhedsproblemet for dansk økonomi med,1 pct. af BNP. Fald i antal førtidspensionister på 6. personer Da antallet af førtidspensionister er antaget at skulle falde med ca. 6. personer, er det ikke hele faldet i tilgangen til førtidspension, der går over i arbejdsstyrken, som kun er steget med 4. personer. Det skyldes, at tilgangen til øvrige socioøkonomiske grupper stiger med 25 pct. 199

200 5.3 Risiciscenarier Forudsætninger afgørende for resultat af fremskrivning Beregningerne bygger på en lang række forudsætninger, som kan vise sig at være for optimistiske eller pessimistiske, men som er meget afgørende for resultatet af såvel grundforløbet som de ændringer til grundforløbet, der er analyseret. Er antagelsen om det offentlige forbrug realistisk? Offentligt forbrug antaget at stige med,8 pct. pr. år Faktisk udvikling de seneste tre årtier markant højere En af de kritiske antagelser er, hvordan det offentlige forbrug vil udvikle sig. I fremskrivningerne er det antaget, at det offentlige forbrug stiger realt med,8 pct. om året. Denne antagelse er forsigtig set i forhold til den faktiske udvikling. I de seneste tre årtier har den gennemsnitlige vækst i det offentlige forbrug ligget på 1,9 pct. om året med ganske store variationer fra regering til regering. Under den nuværende regering er det offentlige forbrug vokset med 1,4 pct. om året, jf. figur Figur 5.15 Vækst i offentligt forbrug højere end forventet Gennemsnitlig årlig realvækst i offentligt forbrug, pct Gns. for hele perioden 1,9 pct. DREAM fremskrivning,8 pct ANM.: Vækst i 27 er baseret på prognose i Økonomisk Redegørelse, august 27. KILDE: Danmarks Statistik, Finansministeriet (23), Finansministeriet (27c) og egne beregninger. 2

201 Faktisk forbrug over dobbelt så stort som planlagt Individuel offentlig service følger befolkningen I regeringens 21-plan var den forventede vækst i det offentlige forbrug i perioden på,6 pct. Det faktiske forbrug har således været mere end dobbelt så stort, som regeringen planlagde, da den trådte til. En anden væsentlig antagelse bag denne fremskrivning er, at væksten i individuel offentlig service følger befolkningsudviklingen, således at den gennemsnitlige udgift pr. aldersgruppe er antaget konstant. Det har langt fra været tilfældet tidligere, hvor udviklingen i det offentlige forbrug er vokset betydeligt kraftigere, end befolkningsudviklingen skulle tilsige, jf. figur Figur 5.16 Store stigninger i offentligt forbrug 16 Indeks 1981= Faktisk udvikling i samlet offentligt forbrug Udgifter til individuel offentlig service ved uændret serviceniveau KILDE: Danmarks Statistik, Specialkørsel på DREAM-modellen og egne beregninger. Lykkes det ikke at fastholde udviklingen i det offentlige forbrug på,8 pct. om året, bliver udfordringerne for dansk økonomi endnu større. Fordobling af problem hvis offentligt forbrug på 1½ pct. Stiger det offentlige forbrug i stedet med 1½ pct. om året realt, som det har været tilfældet de seneste tyve år, så nærmest fordobler det holdbarhedsproblemet med 2,8 pct. point, jf. tabel

202 Tabel 5.9 Ændringer i offentligt forbrug Effekt af årlig realvækst i offentligt forbrug : Ændring På 1,5 pct. På, pct. Holdbarhedsindikator, pct. point 2,8-1,1 ANM.: Det er her antaget, at der ikke er balanceret vækst, dvs. at den offentlige sektor vokser fra den private. Realvæksten i det offentlige forbrug antages således at være på 1,5 pct. i perioden i det ene scenarie og pct. i det andet. Ændringen er set i forhold til DA s grundforløb, som er nærmere beskrevet i appendiks 4.1. KILDE: Specialkørsel på DREAM-modellen. Nulvækst forbedrer holdbarhed markant Omvendt vil en nulvækst i det offentlige forbrug over en 1-årig periode afhjælpe holdbarhedsproblemet med 1,1 pct. point. Produktivitetsstigninger i den private sektor kan imidlertid ikke løse holdbarhedsproblemerne, da øget produktivitet bliver afspejlet i lønudviklingen, og dermed vil de offentlige ydelser og lønninger stige tilsvarende. Kun ved en afkobling af eksempelvis offentlige ydelser fra lønudviklingen kan øget produktivitet i den private sektor hjælpe på holdbarhedsproblemet. Pristalsregulering af ydelser forbedrer offentlige finanser Løser holdbarhedsproblem En afkobling af de offentlige ydelser fra produktivitetsstigninger i den private sektor, således at de offentlige ydelser reguleres med prisudviklingen, vil være én måde at få reduceret væksten i det offentlige forbrug og dermed forbedre de offentlige finanser. En sådan regulering vil løse hele holdbarhedsproblemet og endda vende underskuddet til et overskud. Det eksempel illustrerer, at selv mindre reguleringer af indkomstoverførslerne vil medvirke ganske betragteligt til at løse holdbarhedsproblemet. En sådan anden regulering kan bl.a. ske ved, at dagpengesatsen i en kortere årrække reguleres med prisudviklingen. Det kan også være, at dagpengeperioden reduceres. 22

203 Fald i erhvervsdeltagelsen fortsætter Kritisk antagelse om erhvervsdeltagelsen Fald i erhvervsdeltagelse fortsætter En anden kritisk forudsætning er antagelsen om befolkningens erhvervsdeltagelse. Det er i fremskrivningen antaget, at erhvervsdeltagelsen for alle aldersgrupper udgør samme andel fremadrettet som i dag. Dog gælder der for de ældre aldersgrupper, at med velfærdsreformen og ændringen af efterlønsordningen vil erhvervsdeltagelsen for disse grupper stige. Imidlertid har befolkningens gennemsnitlige erhvervsdeltagelse været faldende igennem flere årtier, jf. kapitel 4. Fortsætter de seneste ti års udvikling i erhvervsdeltagelsen de næste ti år, vil arbejdsstyrken falde med 39. personer ekstra i forhold til grundforløbet, jf. tabel 5.1. Tabel 5.1 Erhvervsdeltagelsen falder Effekt af erhvervsdeltagelse som seneste Ændring, ti år Arbejdsstyrke, personer -39. Holdbarhedsindikator, pct. point,6 ANM.: Det er her antaget, at erhvervsfrekvenserne i perioden følger den historiske udvikling fra 1995 til 26. Denne periode indeholder afskaffelsen af overgangsydelse, hvilket giver en uforholdsmæssig høj stigning i erhvervsfrekvensen for aldersgruppen 5-59-årige. Der er i beregningen derfor ikke regnet med en fortsættelse af det historiske forløb for denne gruppe, men derimod med et fald i erhvervsdeltagelsen svarende til faldet i erhvervsdeltagelsen for aldersgruppen lige under. Ændringen er set i forhold til DA s grundforløb, som er nærmere beskrevet i appendiks 4.1. KILDE: Specialkørsel på DREAM-modellen. Større udvandring fra Danmark Nettoudvandring af personer med dansk oprindelse Danmark har i dag et vandringsoverskud, dvs. der er flere der indvandrer end udvandrer. Det gælder imidlertid ikke for personer med dansk oprindelse, hvor situationen siden 198 har været kendetegnet ved, at der er flere, der udvandrer end indvandrer, jf. DA (23). 23

204 Det er i grundforløbet antaget, at denne udvikling fortsætter hvilket indebærer en nettoudvandring på 1. personer om året. I denne globaliseret verden kan denne antagelse let vise sig at være for optimistisk. Stiger nettoudvandring 45. færre i arbejdsstyrken Fordobles nettoudvandringen af personer med dansk herkomst i forhold til grundforløbet, således at nettoudvandringen for denne gruppe udgør 2. personer om året fremover, vil det påvirke den danske arbejdsstyrke i 24, som vil være 45. personer lavere end niveauet i dag, jf. tabel Tabel 5.11 Flere danskere udvandrer Ændring, Effekt af øget nettoudvandring Arbejdsstyrke, personer -45. Holdbarhedsindikator, pct. point,3 ANM.: Det er her antaget, at en fordobling af nettoudvandringen af danskere frem mod 24. Antagelsen i grundforløbet er en nettoudvandring på 1, som således her er sat til 2 om året. Ændringen er set i forhold til DA s grundforløb, som er nærmere beskrevet i appendiks 4.1. KILDE: Specialkørsel på DREAM-modellen. Hvad hvis danskerne lever længere Levetiden for nyfødt steget med 2-3 år Danskerne lever længere og længere. Fra 1995 og frem har der været en markant stigning i levetiden, som tilsyneladende er et brud med den tidligere udvikling. De seneste ti år er den forventede levetid for en nyfødt steget med 2-3 år. Stigningen har været størst for mænd, jf. figur

205 Figur 5.17 Levetiden er steget særligt for mænd 81 Forventet levealder for -årig Kvinder I alt Mænd KILDE: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Kan være undervurdering af risiko Stigende levealder giver stigende holdbarhedsproblemer Denne positive udvikling tages der imidlertid ikke fuld højde for i beregningerne ovenfor, da de er baseret på udviklingen fra 199 og frem. Der er således risiko for at undervurdere de offentlige udgifter fremover, hvis skiftet i levetiden er af permanent karakter. Får stigningen i levetiden fra derimod maksimal effekt i første fremskrivningsår, vil det øge holdbarhedsproblemet med,7 pct. point, jf. tabel 5.12 Tabel 5.12 Levealder stiger mere end først antaget Ændring, Effekt af længere levealder Arbejdsstyrke, personer 25. Holdbarhedsindikator, pct. point,7 ANM.: Det er her antaget, at den forventede levealder stiger mere end det er antaget i DA s grundforløb og den forventede middellevetid er for mænd 1,77 år højere end i grundforløbet. Det tilsvarende tal er for kvinder 1,63 år. Ændringerne er set i forhold til det grundforløb, som er nærmere beskrevet i appendiks 4.1. KILDE: Specialkørsel på DREAM-modellen. 25

206 Arbejdsstyrken stiger, idet den ekstra stigning i levealderen indebærer, at tilbagetrækningsalderen justeres ekstra op. Det er en konsekvens af velfærdsforliget, som betyder, at stigninger i levealderen slår direkte igennem på tilbagetrækningsalderen. Den øgede arbejdsstyrke er imidlertid ikke nok til at opveje, at sundhedsudgifterne stiger markant som følge af, at antallet af ældre også stiger væsentligt. 26

207 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Tal og diagrammer 6.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet... side Aftaler på DA/LO-området... side Løn og indkomst... side Arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed... side Fravær fra arbejdsmarkedet... side Uddannelse... side 257

208

209 6.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet Det danske arbejdsmarked er præget af en høj organisationsgrad. På arbejdsgiversiden er den enkelte virksomhed som hovedregel organiseret i en brancheorganisation, der også er tilsluttet en hovedorganisation. På det private arbejdsmarked er Dansk Arbejdsgiverforening (DA) den største hovedorganisation og repræsenterer virksomheder med 49 pct. af den private beskæftigelse eller 32 pct. af den samlede beskæftigelse, jf. figur 6.1. Figur 6.1 Arbejdsgiverorganiseringen Andel lønmodtagere, 26 Amter og kommuner 27 pct. DA 32 pct. Stat m.v. 7 pct. FA 3 pct. SALA 2 pct. Andre/uorganiserede 29 pct. ANM.: Figuren viser beskæftigelsen på virksomheder inden for arbejdsgiverorganisationer i pct. af den samlede private og offentlige beskæftigelse. KILDE: DA, Danmarks Statistik, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) og Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA) samt egne beregninger. På lønmodtagerside er der 2,1 mio. medlemmer af en fagforening. Den enkelte lønmodtager er organiseret i fagforbund, som forhandler nye overenskomster med arbejdsgiverne. De fleste fagforbund er medlem af en hovedorganisation, hvor Landsorganisationen i Danmark (LO) er den største og repræsenterer ca. 63 pct. af alle organiserede lønmodtagere. Hovedparten 85 pct. af alle lønmodtagere er omfattet af en overenskomst. 29

210 Tabel 6.1 Lønmodtagere efter arbejdsgiverorganisering 26 Med overenskomst Uden overenskomst I alt Andel med overenskomst 1. fuldtidsbeskæftigede Procent Privat sektor DA FA SALA Andre/Uorg Offentlig sektor Stat Amt og kommune Offentlig virk I alt KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (ATP-beskæftigelsen), DA, FA, SALA samt egne beregninger. Tabel 6.2 Hovedorganisationer på lønmodtagersiden Medlemmer pr. 1. januar personer Procent Landsorganisationen i Danmark (LO) Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) Akademikernes Centralorganisation (AC) Lederne 74 4 Uden for hovedorganisationerne Medlemmer i alt Arbejdsstyrken i alt (16-64 år) ANM.: Medlemmer i alt omfatter også personer uden for arbejdsstyrken i alderen år. Arbejdsstyrken er opgjort pr. 1. januar 26. KILDE: Danmarks Statistik (Statistisk Årbog og RAS). 21

211 Tabel 6.3 Arbejdsgiverorganisationer på DA-området 27 Antal virksomheder Antal arbejdssteder Andel af lønsum, pct. Dansk Industri ,1 HTS ,2 Dansk Byggeri ,1 Dansk Erhverv ,7 TEKNIQ ,5 Danske Mediers Arbejdsgiverforening ,7 Grafisk Arbejdsgiverforening ,4 Asfalt Industrien og Benzin- og Oliebranchens Arbejdsgiverforening , Dansk Tekstil & Beklædning , Sammenslutningen af Mindre Arbejdsgiverforeninger i Danmark , Danske Malermestre ,9 Rederiforeningerne 22 88,3 Foreningen af Danske Virksomheder i Grønland 6 71,1 I alt - - 1, ANM.: Opgørelsen er baseret på faktiske lønsummer i 2. kvartal 27. Antal virksomheder/arbejdssteder er opgjort oktober 27. Virksomheder/arbejdssteder kan optræde flere steder i statistikken, og I alt summer derfor ikke. KILDE: DA (StrukturStatistik) og egne beregninger. 211

212 Tabel 6.4 Arbejdsstedernes størrelse i privat sektor Antal ansatte på arbejdsstedet I alt Antal arbejdssteder DA Landbrug m.v Fremstilling Bygge og anlæg Service Privat sektor DA s andel af privat sektor, pct. 1,4 16,4 23,1 26, 31,5 4,3 14,4 ANM.: Differensen mellem I alt og de enkelte kategorier vandret og lodret kan henføres til gruppen uoplyst. Antal arbejdssteder er opgjort oktober 27, og arbejdsstedernes størrelse i den private sektor er opgjort 1. januar 26. KILDE: Danmarks Statistik og DA. Tabel 6.5 Beskæftigelsen på DA-området Antal ansatte på arbejdsstedet I alt Beskæftigede, 1. personer DA 63,4 59, 14,4 83,7 8,9 379,1 78,8 Landbrug m.v.,9,8,8, ,2 Fremstilling 5,6 9,9 26,2 29,6 36,9 142,6 255,1 Bygge og anlæg 23,7 21,6 28,8 14,3 8,1 21,8 118,3 Service 33,2 26,7 48,6 39,6 36, 214,8 42,2 ANM.: Fuldtidsbeskæftigelsen (ATP) er regnet om til antal personer vha. deltidsfrekvenserne (AKU). Tallene kan derfor ikke sammenlignes med tabel 6.1. Af diskretionshensyn offentliggøres tallene for nogle af kategorierne ikke, hvorfor tabellens inddelinger ikke nødvendigvis summerer til I alt. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (ATP-beskæftigelsen og AKU) samt egne beregninger. 212

213 Tabel 6.6 Beskæftigelsesstruktur Antal ansatte på arbejdsstedet I alt Fuldtidsbeskæftigede, 1. personer DA 58,1 54,2 95,7 77,4 76,4 347,9 79,8 Landbrug m.v.,8,7,7,1,, 4,7 Fremstilling 5,3 9,4 24,9 28,1 35, 135,4 242,4 Bygge og anlæg 23,1 21,1 28,1 14, 7,9 21,2 115,4 Service 28,4 22,7 41,3 33,9 3,7 187, 347,2 Privat sektor 282,4 146,2 21,3 139,8 126,7 549, 1.463, Landbrug m.v. 2,6 4, 3,5 1,4,9, 33,3 Fremstilling 27, 24,2 44,9 41,7 47, 179,4 367,6 Bygge og anlæg 45, 28,5 34,2 15,6 9,4 24,9 157,6 Service 189,7 89,6 118,7 81, 69,5 344,8 94,5 DA s andel af privat sektor, pct. DA 2,6 37,1 47,5 55,4 6,3 63,4 48,5 Landbrug m.v. 4, 17,7 2,1 7,2, - 14,1 Fremstilling 19,6 38,8 55,5 67,5 74,6 75,5 65,9 Bygge og anlæg 51,4 74,2 82,2 89,3 83,6 85,3 73,2 Service 15, 25,4 34,8 41,8 44,2 54,2 38,4 ANM.: Se anm. til tabel 6.5. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (ATP-beskæftigelsen) og egne beregninger. 213

214 Tabel 6.7 Lønsum på DA-området 26 Lønsum, mia. kr. DA 257,6 Landbrug m.v. 2,4 Fremstilling 92,3 Bygge og anlæg 42,6 Service 12,3 DA/LO-området 174,6 ANM.: Lønsum er opgjort på baggrund af den samlede fortjeneste inkl. uregelmæssige betalinger. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (ATP-beskæftigelsen), DA (StrukturStatistik) samt egne beregninger. 214

215 6.2 Aftaler på DA/LO-området På DA/LO-området forhandles og indgås branchevise overenskomster mellem brancheorganisationerne og fagforbund eller karteller inden for LO. Overenskomsterne regulerer rammerne for ansattes løn- og arbejdsforhold. På DA-området blev der i 27 indgået 3-årige overenskomster med udløb i 21. I 28 udløber aftalerne på de offentlige aftaleområder, i den finansielle sektor samt på det grønne område. Overenskomstfornyelsen på DA/LO-området i 27 resulterede i mere fleksible arbejdstidsbestemmelser. På en række er normalarbejdstiden udvidet, og samtidig er godt 8 pct. af de ansatte på DA/LO-området nu omfattet af overenskomsterne med adgang til lokalt at aftale arbejdstidsbestemmelser, som afviger fra overenskomsternes generelle regler, jf. tabel 6.8. Tabel 6.8 Fravigelse af overenskomstens arbejdstidsregler Ved lokal enighed Andel af ansatte på DA/LOområdet, pct. Ingen adgang 19 Adgang til lokal aftale 81 ANM.: Baseret på overenskomster for knap 9 pct. Af beskæftigede på DA/LOområdet. KILDE: DA. En anden form for fleksibilitet introduceret i 27 er ordninger, hvor den ansatte kan vælge, om en del af den aftalte forbedring skal udbetales som løn eller hensættes til pension. Nogle ordninger åbner også for, at ansatte kan fravælge feriefridage og få løn eller pension i stedet. Fritvalgsordninger indgår i stort set samtlige overenskomster på DA/LOområdet. 215

216 Fornyelsen af overenskomsterne førte desuden til etablering af kompetenceudviklingsfonde med midler til selvvalgt uddannelsesaktivitet. Ved udløbet af overenskomstperioden i 21 vil arbejdsgivernes bidrag til lønmodtagernes kompetenceudviklingsfonde mindst udgøre 4 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget årligt, og for 89 pct. af beskæftigelsen på DA/LOområdet vil bidraget være 52 kr. pr. ansat, jf. tabel 6.9. Tabel 6.9 Bidrag til kompetenceudviklingsfonde DA/LO-området Årligt bidrag til kompetenceudviklingsfonde (feb. 21) Andel af ansatte, pct. 4 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget 9 52 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget 2 52 kr. pr. medarbejder 89 ANM.: Se anm. til tabel 6.8. KILDE: DA. Med fornyelsen af overenskomsterne er pensionsbidraget ligeledes forhøjet, barselsorlovsperioden er udvidet med 3 uger øremærket fædre, og der er introduceret til ekstra pensionsbidrag i forbindelse med barsel. Overenskomstsystemet udgør en del af et samlet aftalesystem, hvor hovedorganisationerne DA og LO har indgået rammeaftaler for de branchevise overenskomster. Hovedaftalen er den grundlæggende blandt disse aftaler. Det er centralt i hovedaftalen, at parterne har fredspligt. Det betyder, at mens en overenskomst løber, er begge parter forpligtet til ikke at iværksætte konflikt i form af strejke eller lockout. Hvis der opstår en strejke, mens en overenskomst løber, er den som udgangspunkt overenskomststridig. I forbindelse med overenskomstudløb har lønmodtagere derimod som udgangspunkt fri adgang til at iværksætte konflikt med henblik på at opnå en ny overenskomst, når den tidligere er udløbet. 216

217 Antallet af overenskomststridige strejker svinger meget fra år til år. I de seneste fem år har de ligget på et lavere niveau end i slutningen af 198 erne og 199 erne. I 26 var der knap 4 strejker på DA-området, jf. figur 6.2. Figur 6.2 Overenskomststridige strejker Antal strejker ANM.: Kun overenskomststridige strejker er inkluderet. KILDE: DA (KonfliktStatistik). Tabel 6.1 Lønsystemer på DA/LO-området Pct Normalløn Minimalløn Mindstebetaling Uden lønsats I alt KILDE: DA. 217

218 Tabel 6.11 Pensionsbidrag på DA/LO-området Samlet bidrag, ultimo overenskomstperioden (feb. Andel af ansatte, pct. 21) 11,4 pct. 6 12, pct. 94 ANM.: Se anm. til tabel 6.8. KILDE: DA. Tabel 6.12 Sygeløn for arbejdere på DA/LO-området Varighed, ultimo overens- Andel af arbejdere, pct. komstperioden (feb. 21) 4 uger 28 5 uger 6-8 uger 16 9 uger eller mere 56 ANM.: Der er som udgangspunkt fuld løn i sygelønsperioden, dog er der loft over betalingen på nogle overenskomster. Se anm. til tabel 6.8. KILDE: DA. Tabel 6.13 Løn under barsel på DA/LO-området Varighed, ultimo overenskomstperioden (feb. 21) Kvinder Mænd Til deling Andel af ansatte, pct. 18 uger 5 uger 6 uger uger 12 uger - 2 ANM.: Der er som udgangspunkt fuld løn i barselsperioden, dog er der loft over betalingen på nogle overenskomster. Se anm. til tabel 6.8. KILDE: DA. 218

219 Tabel 6.14 Arbejdstid og ferie på DA/LO-området Aftalt arbejdstid, timer pr. uge Ferieuger pr. år Ferie-fridage pr. år , , , , , , , , , , , , , , , , , , 5 5 ANM.: Se anm. til tabel 6.8. KILDE: DA. 219

220 Tabel 6.15 Aftalt årlig arbejdstid på DA/LO-området Timer pr. år, fuldtidsbeskæftigede ANM.: På grund af forskydelige helligdage kan den aftalte årlige arbejdstid variere, selvom overenskomsternes arbejdstidsbestemmelser er uændrede. Feriefridage er fratrukket. Den første feriefridag kom i 1998 og antallet er steget til 5 fra og med 23, jf. tabel KILDE: DA. 22

221 Tabel 6.16 Varierende arbejdstid på DA/LO-området Referenceperiode for gennemsnitlig 37 timer pr. uge, andel af ansatte, pct. Før OK 24 Før OK 27 Efter OK 27 Ingen adgang uger 2 2½-4 måneder måneder måneder 12 måneder eller mere ANM.: Referenceperioden er den periode, hvor arbejdstiden i gennemsnit skal være 37 timer om ugen. OK er forkortelse for overenskomstfornyelse. Efter OK 27 er 81 pct. af de ansatte omfattet af overenskomster med adgang til decentralt at aftale en referenceperiode, som afviger fra overenskomstens arbejdstidsbestemmelser. Se desuden anm. til tabel 6.8. KILDE: DA. Tabel 6.17 Adgang til deltid på DA/LO-området Andel af ansatte, pct. Før OK 24 Før OK 27 Efter OK 27 Ingen adgang Delvis adgang Fri adgang ANM.: Delvis adgang indeholder områder med adgang til deltid inden for bestemte ugentlige timegrænser og for nyansatte. I gruppen Ingen adgang kan der være mulighed for deltid for særlige virksomhedstyper. OK er forkortelse for overenskomstfornyelse. Se anm. til tabel 6.8. KILDE: DA. 221

222 Tabel 6.18 Overenskomstforhandlinger på DA/LO-området Forhandlingsform Konflikt Konfliktløsning Central forhandling, DA og LO Branchevise forhandlinger Ændret mæglingsforslag Lovindgreb KILDE: DA. 222

223 Tabel 6.19 Overenskomststridige strejker på DA-området Antal strejker Antal personer (gennemsnit) Varighed i dage (gennemsnit) 1,6 1,3 1,2 1,1 1, 1,2 1,3 Antal tabte arbejdsdage (1.) 77,8 34 7,8 42,7 66,1 35,3 24,3 Konfliktårsag Procent Løn 58, 51,1 3, 43,8 32,7 33,5 34,5 Afskedigelse og ansættelse 7,1 12, 7, 8,1 6,9 12, 11,8 Politiske og fagpolitiske spørgsmål 6,5 5,5 32,1 4,8 28,3 5,1 8,9 Andre årsager 28,5 31,5 3,9 43,4 32,1 49,4 44,7 Dage pr. 1. arbejdsdage Tabte arbejdsdage 5,1 2,3 4,4 2,8 4,3 2,2 1,3 Fremstilling 8, 3,6 8, 5, 9,4 4,3 1,9 Bygge og anlæg 1,4 1,3 2, 2,1 1,4 1,2 1, Service 3,2 1,2 2, 1, 1,2 1,,9 Heraf lønkonflikter 3,2 1,3 1,3 1,1 1,5,9,5 Fremstilling 6,6 2,6 2,6 2,2 3,3 2,1 1,1 Bygge og anlæg 1,,7,7 1,1 1,,6,3 Service,4,2,4,1,1,1,1 KILDE: DA (KonfliktStatistik), specialkørsel fra Danmarks Statistik (ATP-beskæftigelsen) samt egne beregninger. 223

224 Tabel 6.2 Tabte arbejdsdage i forbindelse med konflikt Tabte arbejdsdage pr. år pr. 1. beskæftigede Finland Norge Danmark UK Sverige Frankrig USA Tyskland Japan ANM.: Tabte arbejdsdage som følge af arbejdsnedlæggelser er beregnet som årlige gennemsnit for perioderne. Der er ikke fuld overensstemmelse mellem opgørelsesmetoderne landene i mellem. Indtil 1993 omfatter Tyskland kun Vesttyskland. Det seneste tal for Frankrig og Japan dækker perioden 2-4. KILDE: Institut der Deutschen Wirtschaft Köln (Economic Trends 1998), ILO (Yearbook of Labour Statistics), OECD (Annual Labour Force Statistics) samt egne beregninger. 224

225 6.3 Løn og indkomst Timelønnen for arbejdere inden for DA-området steg med 4,3 pct. på årsbasis fra 2. kvartal 26 til 2. kvartal 27. Lønstigningstakten er således tiltaget de seneste par år til at nærme sig niveauet fra starten af årtiet, jf. figur 6.3. Figur 6.3 Årlig ændring i fortjenesten for arbejdere Årlig ændring i fortjeneste pr. præsteret time, pct. Genetillæg Arbejdsgiverpension Feriefridage Individuel aflønning Fritvalgsordning Lønstigning i alt ANM.: Fra og med 2. kvartal 27 indeholder individuel aflønning fritvalgsordninger, som giver den enkelte medarbejder mulighed for at vælge mellem løn, pension eller betaling under frihed. KILDE: DA (KonjunkturStatistik). Cirka to tredjedele af væksten i timefortjenesten for en gennemsnitlig arbejder i 2. kvartal 27 udgøres af stigning i den individuelle aflønning, mens omkostningsbidrag fra de øvrige omkostningselementer i overenskomsterne som f.eks. ferie-/fridage, arbejdsmarkedspensionsbidrag og genebetalinger tegner sig for resten. Ved forårets overenskomstfornyelser blev der indført fritvalgsordninger på de fleste overenskomstområder. Pr. 1. maj 27 indbetales ½ pct. af den ferieberettigede løn. Den samlede effekt af indførslen af fritvalgsordninger på lønomkostningerne på DA-området var,4 pct. point for arbejdere i 2. kvartal

226 Den enkelte medarbejder kan frit vælge, hvad de opsparede midler skal benyttes til. Mulighederne er bl.a. løn, pension og betaling under frihed. Betalingen til fritvalgsordningen hæves to gange med ¼ pct., hhv. pr. 1. maj 28 og 1. maj 29, således at beløbet udgør 1 pct. af den ferieberettigede løn ved overenskomstperiodens udløb. På en række områder overføres SH-kontoen på 4 pct. til den nye fritvalgskonto. Endelig indregnes de fem feriefridage. I det omfang de 5 feriefridage udbetales, godtgøres de med,5 pct. pr. dag. I alt kan fritvalgskontoen derfor omfatte op til 7,5 pct. af den ferieberettigede løn ved overenskomstperiodens udløb i 21. Nogle af fortjenestens omkostningselementer kan falde mellem to perioder, hvilket også fremgår af figur 6.4. Når bidragene fra genebetalingerne undertiden har været negative, er det hovedsageligt fordi omfanget af overarbejde kan svinge kraftigt mellem kvartalerne. Størrelsen i vækstbidraget fra genebetalinger afspejler bl.a. niveauet for den generelle erhvervsaktivitet. LønStatistikken fylder 1 år I 27 er det 1 år siden, at arbejdsgiverne besluttede, at der skulle etableres en lønstatistik i regi af DA. En lønserie tilbage til statistikkens første år er blevet udarbejdet til lejligheden. I den første halvdel af 1-årsperioden fluktuerede lønnen for arbejdere på DA-området noget mere, end den gør i dag. Lønudviklingen har blandt andet været påvirket af de to verdenskrige, krisen i 193 erne og oliekrisen i 197 erne. Lønudviklingen har siden starten af 199 erne ligget under 5 pct. om året. I samme periode har inflationen ligget under 3 pct. om året, jf. figur

227 Figur 6.4 Udviklingen i arbejderes timeløn og priserne Årlig ændring, pct. Timefortjeneste Forbrugerpriser KILDE: Nationalbanken samt diverse lønstatistikker fra DA, herunder StrukturStatistikken. I de seneste knap 2 år har Danmark således oplevet den længste periode med stabil reallønsfremgang, bortset fra i erne hvor der samtidig akkumuleredes store problemer i dansk økonomi. 227

228 Tabel 6.21 Udviklingen i arbejdsomkostninger Årlig ændring, pct Danske arb.omk. 4,2 3,8 4,7 4,3 3,9 3,2 2,9 3,3 Fortjeneste 4,4 3,7 4,4 4,2 3,8 3,1 2,8 3,2 Øvrige arb.omk. -,2,1,3,1,1,1,1,1 Udenlandsk fortjeneste 2,6 3,6 3, 2,9 3, 2,7 2,3 2,6 ANM.: De årlige ændringer er beregnet som gennemsnittet af de kvartalsvise årsstigningstakter. Ændringerne i øvrige arbejdsomkostninger er udspecificeret i tabel Som indikator for udviklingen i udenlandsk fortjeneste anvendes timelønsudviklingen i fremstillingsvirksomhed. Se endvidere anm. til tabel 6.23 for, hvordan udenlandsk fortjeneste beregnes. KILDE: DA (KonjunkturStatistik og International LønStatistik), OECD (Main Economic Indicators), samt egne beregninger. 228

229 Tabel 6.22 Lønudviklingen i fremstilling Årlig ændring, pct Vægt 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 25 Tyskland,7 1,3, , UK 5,7 5,1 4,5 3,5 3,9 1,4 Sverige 4,1 2,9 2,8 3, 2, 9, USA 1,9 1,6 1,8 1,9 1,9 8,6 Frankrig 2,8 2,8 2,9 2,9 2,9 6,4 Holland 3, 2,9 2, ,3 Italien 5,4 4,8 3,6 1,4 1,1 5,1 Belgien 2,3 2,1 2,4 2,3 1,6 4,1 Japan 1,9 1, 1,6 -,8,6 3,9 Norge 3,5 4,4 5,7 6, 5,8 3,7 Finland 2,4 3,1 2,9 3,2 3,2 2,5 Øvrige 4,3 3, 3,6 3,6 3,7 7,3 Alle lande 2,9 2,7 2,5 2,3 2,3 87,3 Euro-området 2,4 2,4 2,1 2, 1,9 51, Danmark 3,1 3, 3,2 3,6 3,8 - ANM.: Vægt henviser til landenes vægtning i det effektive kronekursindeks. Øvrige lande omfatter Spanien, Østrig, Irland, Canada og Portugal, som hver især indgår med en vægt på under 2,5 pct. Tal for Spanien, Østrig, Irland og Canada er i 2. kvartal 27 fremskrevet med årsstigningstakten for 1. kvartal 27. Tal for Tyskland og Holland er i 1. og 2. kvartal 27 fremskrevet med årsstigningstakten for 4. kvartal 26. Kina, Schweiz og Grækenland indgår ikke i beregningerne. De kvartalsvise tal revideres løbende i flere lande. KILDE: DA (International LønStatistik), OECD (Main Economic Indicators), Danmarks Nationalbank samt egne beregninger. 229

230 Tabel 6.23 Arbejdsomkostninger i fremstilling 25 Arbejdsomk., kr. pr. time Direkte, pct. Indirekte, pct. Norge 235, 8, 2, Danmark 212,9 89,7 1,3 Tyskland 198,1 77,4 22,6 Finland 191,7 77,3 22,7 Holland 191, 78,5 21,5 Sverige 172,5 71,9 28,1 UK 154, 81,5 18,5 Frankrig 147,9 68,7 31,3 USA 142, 77,5 22,5 Japan 13,6 83, 17, ANM.: Direkte arbejdsomkostninger omfatter alle betalinger til lønmodtageren inkl. gene-, ferie-, sygdoms- og pensionsbetalinger. Indirekte arbejdsomkostninger omfatter øvrige omkostninger, men er ikke fuldt sammenlignelige med tabel KILDE: Bureau of Labour Statistics (International Comparisons of Hourly Compensation Costs ), Nationalbanken samt egne beregninger. 23

231 Tabel 6.24 Udviklingen i lovbundne arbejdsomkostninger År Væsentligste ændringer i lovbundne arbejdsomkostninger og bidrag til ændring i samlede arbejdsomkostninger, pct.point. 199 Kompensationen for præmien til arbejdsskadesforsikring falder, Kompensationen for præmien til arbejdsskadesforsikring bortfalder, 1, det direkte AER-bidrag genindføres 1992 AER-bidraget stiger, AER-bidraget stiger, arbejdsgiverbetaling også for 2. ledighedsdag, ATP-kompensationen reduceres sidst i året (finansiering af ATP til syge og ledige dagpengemodtagere) 1994 Kompensationen for ATP lavere end sidste år som følge af nedsættelsen i Præmierne til arbejdsulykkesforsikring forhøjes, AER-bidraget sættes ned 1996 Præmien til arbejdsskadesforsikring forhøjes, ATP-kompensationen forhøjes som led i tilbageføring af grønne afgifter 1997 Arbejdsmarkedsbidrag på,3 pct. indføres (,19 pct. netto for tilbageføring af grønne afgifter), ATP-kompensationen nedsættes (finansiering af forhøjet ATP til dagpengemodtagere m.v.) 1998 Arbejdsmarkedsbidraget forhøjes til,6 pct. (,33 netto for tilbageføring af grønne afgifter), der indføres sygeskat, AER-bidraget forhøjes, præmien til arbejdsskadeforsikringen falder 1999 Sygeskatten afskaffes, AER-bidraget reduceres, tilbageføringen af grønne afgifter øges, ATP-kompensationen øges, erhvervssygdomspræmien øges 2 ATP-kompensationen nedsættes, tilbageføringen af grønne afgifter øges, arbejdsmarkedsbidraget (netto) bortfalder, der indføres et nyt arbejdsgiverbidrag til Lønmodtagernes Garantifond, forsikringsordningen for mindre arbejdsgivere beskæres, G-dagebetalingerne øges, VEU-reform, AER-bidraget øges 21 AER-bidraget øges, ny arbejdsmiljøafgift, ATP-kompensationen nedsættes 22 Øget bidrag til AES, LG, ATP for ledige, syge m.v. Nedsættelse af AER-bidraget 23 Bortfald af ATP-kompensationen og arbejdsmiljøafgiften, øget LGbidrag, AMU finansiering, øgede arbejdsskadeforsikringer, lavere AES bidrag 24 Øget bidrag til AES, ATP for ledige, syge m.v., arbejdsskadereform,1 25 Øget bidrag til AES, ATP for ledige, syge m.v., arbejdsskadereform,1 26 Øget bidrag til AES og AER. Lavere finansieringsbidrag til LG,1 27 Øget bidrag til AES og AER. Ændring af sygedagpengeregler, hvor arbejdsgiverperiode forlænges med en dag, og ændring af arbejdsskadesikringsregler. Lavere finansieringsbidrag til LG.,1 ANM.: Opgørelsen omfatter kun omkostninger, som falder direkte på anvendelsen af arbejdskraft. KILDE: DA. 231,3,1,2,1,2,3 -,2,1,3,1,1

232 Tabel 6.25 Arbejdsomkostninger på DA-området Arbejder, gennemsnit 27 Kr. pr. år Pct. af løn for arbejdet tid Funktionær, gennemsnit Kr. pr. år Pct. af løn for arbejdet tid Fortjeneste , ,3 Løn for arbejdet tid , , Ferie og SH-dage , ,4 Betalinger ved fravær , ,2 Arbejdsgivers pension , , Arbejdsgivers ATP 2.16, ,6 Øvrige arbejdsomkostninger ,4 1.78,5 Lovbestemte Arbejdsskadeforsikring , ,5 1. og 2. ledighedsdag 313,1 - - AER-bidrag 1.97,8 1.97,6 Finansieringsbidrag 65,2 65,2 Refusioner ved fravær , ,9 Aftalebestemte Uddannelsesfonde 435,2 449,1 Virksomhedens arbejdsomkostninger i alt , ,8 ANM.: Gennemsnittet for arbejdsskadeforsikring og udgifter til 1. og 2. ledighedsdag varierer betydeligt mellem brancher. Udgifter til overenskomstaftalte pensionsbidrag og uddannelsesfonde varierer også fra overenskomst til overenskomst. KILDE: DA. 232

233 Tabel 6.26 Helårsfortjeneste fordelt på arbejdsfunktioner på DA-området Kr. pr. år, 26 Fuldtidsfortjeneste Faktisk fortjeneste Ledelsesarbejde på højt niveau Højt kvalifikationsniveau Mellemhøjt kvalifikationsniveau Kontorarbejde Salgs- og servicearbejde Arbejde i landbrug, gartneri m.v Håndværkspræget arbejde Proces- og maskinoperatørarbejde Andet arbejde I alt ANM.: Fuldtidsfortjenesten er beregnet ud fra lønmodtagernes timefortjeneste inkl. pension og under forudsætning af, at alle lønmodtagere arbejder 37 timer om ugen i hele 26 (bortset fra ferie- og søgnehelligdage). Den faktiske fortjeneste tager højde for betalinger i forbindelse med deltidsarbejde, overarbejde, sygefravær m.v. Opgørelsen dækker voksne med mere end ti timers beskæftigelse pr. uge. KILDE: DA (StrukturStatistik). Tabel 6.27 Helårsfortjeneste fordelt på lønmodtagergrupper på DA-området Kr. pr. år, 26 Fuldtidsfortjeneste Faktisk fortjeneste Almindelige lønmodtagere Ledere og medarbejdere med særligt ansvar Voksne i alt Funktionærer Arbejdere Elever og unge Elever Unge I alt ANM.: Kun personer med mere end ti timers beskæftigelse pr. uge er med i beregningerne. En funktionærlignende arbejder er en arbejder, for hvem der er aftalt, at dele af funktionærlovens vilkår finder anvendelse. KILDE: DA (StrukturStatistik). 233

234 Tabel 6.28 Løn, priser og skat Årlig ændring, pct Fortjeneste 3,7 4,4 4,2 3,8 3,1 2,8 3,2 - forbrugerpriser 2,9 2,4 2,4 2,1 1,2 1,8 1,9 Realløn,8 2, 1,8 1,7 1,9 1, 1,3 + skattesystemet 1,9 1,5 1,2,3 2,3,,1 Realløn efter skat 1,7 3,5 3, 2, 4,2 1, 1,4 - pension 2 1,3 2,2 1,2 2, -,1,7 1,6 Realløn efter skat, ekskl. pension,4 1,3 1,8, 4,3,3 -,2 ANM.: 1: Beregnet som forskellen mellem den årlige ændring i årsløn efter skat og den årlige ændring i årsløn ekskl. pensionsbidrag for en gennemsnitlig ansat på DA-området. Den Særlige Pensionsopsparing i 1999 og 2 er behandlet som skat og fra 21 som pension. 2: Beregnet som forskellen mellem den årlige ændring i årsløn inkl. pension og den årlige ændring i årsløn ekskl. pension for en gennemsnitlig ansat på DA-området. KILDE: Danmarks Statistik, DA (KonjunkturStatistik og StrukturStatistik) samt egne beregninger. 234

235 Tabel 6.29 Indkomstudvikling Indkomsttype Lønindkomst inkl. pension 1. kr. pr. år Højt kvalifikationsniveau Håndværkspræget arbejde Salgs- og servicearbejde Typisk mindsteløn Lønindkomst ekskl. pension Højt kvalifikationsniveau Håndværkspræget arbejde Salgs- og servicearbejde Typisk mindsteløn Disponibel lønindkomst Højt kvalifikationsniveau Håndværkspræget arbejde Salgs- og servicearbejde Typisk mindsteløn Lønindkomst ekskl. pension Årlig ændring, pct. Højt kvalifikationsniveau 3,1 3,7 2,3 2,5 3,5,3 -,1 Håndværkspræget arbejde 3,1 2,3 3,,7 2,2 2,1 3, Salgs- og servicearbejde 2,1 1,1 3,1 3,4 3,4 1,1 1,7 Typisk mindsteløn 1,5,8 1,6 1,5 3, 2, 1,5 Disponibel lønindkomst Højt kvalifikationsniveau 3,8 4,8 3,5 2,8 5,8,9,7 Håndværkspræget arbejde 3,9 3,9 4,2 1,2 5,6 2, 3, Salgs- og servicearbejde 3,1 2,8 4,1 3,4 4,9 1,2 1,8 Typisk mindsteløn 2,1 1,9 2,5 1,8 4,4 2, 1,6 Real lønindkomst Højt kvalifikationsniveau 1, 2,5 1,1,8 4,7 -,9-1,2 Håndværkspræget arbejde 1,1 1,6 1,8 -,9 4,5,3 1,2 Salgs- og servicearbejde,3,5 1,7 1,4 3,7 -,6 -,1 Typisk mindsteløn -,7 -,4,2 -,3 3,3,3 -,3 ANM.: Standardberegningen tager udgangspunkt i niveauet fra DA s StrukturStatistik 26, som tilbageskrives med stigningstakterne fra DA s KonjunkturStatistik. Helårsfortjeneste er baseret på 37 timers arbejdsuge i hele året (bortset fra ferie- og helligdage). Disponibel indkomst er lønindkomst ekskl. pensionsindbetaling og skat. Den Særlige Pensionsopsparing er i 1999 og 2 behandlet som skat og fra 21 som pension. KILDE: Danmarks Statistik og DA. 235

236 Tabel 6.3 Dækningsgrad ved ledighed Pct Bruttodækningsgrad, inkl. pension Højt kvalifikationsniveau 34,4 33,8 33,3 32,9 33, 32,7 32,7 Håndværkspræget arbejde 54,4 53,7 52,9 53, 53,1 52,4 51,4 Salgs- og servicearbejde 7,9 7,9 69,9 69, 68,5 67,9 67, Typisk mindsteløn 79,9 79,4 78,8 77,9 77,4 76, 75,4 Bruttodækningsgrad, ekskl. pension Højt kvalifikationsniveau 38,1 37,5 37,7 37,9 38,1 38,8 39,6 Håndværkspræget arbejde 58, 57,9 57,7 59,2 6,2 6,2 59,5 Salgs- og servicearbejde 74,9 75,7 75,5 75,3 75,7 76,4 76,6 Typisk mindsteløn 86,6 87,9 88,4 89,1 88,6 88,8 89,5 Nettodækningsgrad Højt kvalifikationsniveau 49,9 48,9 49,2 49,4 48,5 49, 49,6 Håndværkspræget arbejde 68, 67,2 67,2 68,6 67,4 67,4 66,8 Salgs- og servicearbejde 84,1 83,9 84, 83,8 83, 83,7 83,9 Typisk mindsteløn 93,7 94,1 94,6 95,3 94,4 93,5 93,9 ANM.: Bruttodækningsgraden er beregnet som dækningsgraden ekskl. ATP for en forsikret ledig i procent af lønindkomsten ekskl. pension for en beskæftiget. Nettodækningsgraden er beregnet som den disponible indkomst for en forsikret ledig i procent af den disponible indkomst for en fuldtidsbeskæftiget. Se anm. til tabel KILDE: DA. 236

237 6.4 Arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed Siden begyndelsen af 24 er beskæftigelsen steget markant, og den er nu højere end nogensinde før. I alt er beskæftigelsen på tre år øget med 72. personer svarende til en stigning på 3 pct. og alene fra 25 til 26 kom 52. personer flere i beskæftigelse. Denne stigning kan udelukkende henføres til en stigning i den private sektor, jf. tabel På DA-området er beskæftigelsen steget med 13 pct., hvilket er en næsten dobbelt så stor stigning som i hele den private sektor, jf. figur 6.5. DA-beskæftigede omfatter 49 pct. af de beskæftigede i den private sektor. Figur 6.5 Stor stigning i DA-beskæftigelsen 12 Indeks 1. kvt = DA Hele private sektor ANM.: Indeks er lavet på baggrund af fire kvartalers glidende gennemsnit. Der er anvendt ATP-tal, som kan afvige fra Nationalregnskabstallene. Tal for 2. kvartal 27 er foreløbige. KILDE: Særkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Beskæftigelsen på DA-området er påvirket af udviklingen i antallet af medlemsvirksomheder. Eksempelvis har indmeldelsen af Post Danmark på DA-området pr. 1. oktober 24 bidraget positivt til væksten i DA-beskæftigelsen i dette kvartal. 237

238 Antallet af ledige har ikke været lavere i over 3 år og udgør 86. ledige i september 27, jf. figur 6.6. Figur 6.6 Den gennemsnitlige ledighed 1. personer, sæsonkorrigeret ANM.: Til og med 1987 er der anvendt årstal. Fra 1988 er der anvendt sæsonkorrigerede månedstal. KILDE: Danmarks Statistik. 238

239 Tabel 6.31 Arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed 1. personer Arbejdsstyrke Offentlig beskæftigelse Privat beskæftigelse Samlet beskæftigelse Ledige ANM.: Arbejdsstyrken er beregnet som beskæftigelse plus ledighed og adskiller sig dermed fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS). KILDE: Danmarks Statistik (Nationalregnskabet) og egne beregninger. 239

240 Tabel 6.32 Privat beskæftigelse fordelt på brancher 1. personer Landbrug m.v. Fremstilling Bygge og anlæg Service Øvrige I alt ANM.: Service omfatter handel, hotel, transport, finansiering m.v. Opgørelsen er ikke for fuldtidspersoner og kan derfor ikke sammenlignes med tabellerne i afsnit 6.1. KILDE: Danmarks Statistik (Nationalregnskabet) og egne beregninger. 24

241 Tabel 6.33 Erhvervsfrekvens Pct Befolkningen i alt 78,7 78,5 78,8 78,8 77,8 77,6 77,2 77, år 69,9 69,2 68,6 67,5 65,2 63,6 62,8 63, år 87,5 87,3 87,4 87,2 86, 86, 85,9 86, år 79, 79,7 81,1 81,9 81,9 82,5 82,5 82, år 32,4 32, 33,6 35,2 37, 37,8 39,1 4, år 15,4 15,3 15,2 15,3 15,8 15,1 15,7 17,1 Indvandrere Ikke-vestlige lande 51,3 5,1 5,7 5,4 5,1 52,2 54,4 56, Vestlige lande 61,8 62, 63,1 63,3 62,7 62,5 65, 65,3 Efterkommere Ikke-vestlige lande 58,3 59,9 61, 6,4 57,9 56,3 58,4 6, Vestlige lande 75,4 76,5 76,9 76,2 74, 73,8 73,3 73,8 ANM.: Opgørelsesmetoden blev ændret i 23. Erhvervsfrekvensen er herefter,3 pct. point lavere, end hvis den gamle opgørelsesmetode var videreført. Forskellen er størst for kvinderne, idet erhvervsfrekvensen for årige kvinder er,6 pct. lavere efter den nye opgørelsesmetode. For mændene er erhvervsfrekvensen kun,2 pct. point lavere. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS). 241

242 Tabel 6.34 Personaleomsætning på DA-området Arbejdere Funktionærer I alt Pct., 26 Tilgang Afgang Tilgang Afgang Tilgang Afgang Fremstilling 26,2 21,4 16,6 14,2 23, 19,1 Nærings- og nydelsesmiddel 25,3 23, 16,3 18, 23,3 21,9 Tekstil og beklædning 25,8 21,4 17,5 18,9 22,2 2,3 Træ og papir 32,8 22,5 19,1 17, 29,7 21,2 Grafisk 28, 23,8 24,4 17, 25,7 19,5 Kemisk, gummi og plast 21,9 21,4 13,8 12, 18,1 17, Sten, ler og glas 33,6 24,5 18,8 13,3 29,9 21,8 Jern og metal 28,9 24,8 15,6 15,2 25,7 22,5 Maskine og elektronik 26,1 18,8 16, 13, 22,2 16,5 Transportmiddel 16,9 13,3 8,7 1,7 15,1 12,7 Anden fremstilling 22,9 21,8 18,8 13,2 21,3 18,4 Bygge og anlæg 35,8 31,8 18,8 14,1 33,2 29,1 Service 38,1 36,6 25,2 22, 31,5 29,1 Engroshandel 31,5 27, 19,6 18,3 23, 2,8 Detailhandel 41,9 38,3 39,2 32,3 39,6 33,3 Hotel og restauration 48,9 44,9 17,8 22,8 44,7 41,9 Transport 31,5 26,2 13,4 14, 24, 21,1 Forretningsservice 46,4 52,3 2,5 16,6 37,3 39,8 DA 32,5 29,2 22,2 19,2 28,3 25,1 ANM.: Personaleomsætning belyser tilgang og afgang inden for et kalenderår blandt voksne lønmodtagere på DA-området, dvs. elever og unge indgår ikke. Alle til- og fratrædelsesprocenter beregnes ud fra antallet af tiltrådte, fratrådte og stabile medarbejdere inden for den enkelte virksomhed. En tiltrådt medarbejder defineres som en person, der ikke var på en given virksomhed i 25, men var der i en kortere eller længere periode i 26, og omvendt for en fratrådt. En stabil ansat var der i begge år. Ansatte på virksomheder, der startede/lukkede i 26, indgår ikke. KILDE: DA (PersonaleomsætningsStatistik). 242

243 Tabel 6.35 Arbejdsstyrkefremskrivning 1. personer Arbejdsstyrken i alt år år år år Over 64 år Indvandrere Mindre udviklede lande Mere udviklede lande Øvrig arbejdsstyrke Uden for arbejdsstyrken Under 17 år år Over 64 år Forsørgerbrøk,97 1,4 1,7 1,9 1,12 ANM.: Arbejdsstyrkefremskrivningen afspejler effekten af aldring, vandringer, fertilitet og dødelighed i DREAM's befolkningsfremskrivning sammenholdt med erhvervsfrekvenserne, som de antages at udvikle sig, når velfærdsreformen træder i kraft fra 219. Opdelingen på mere og mindre udviklede lande bygger på FN's afgrænsning. Forsørgerbrøken er defineret som antal personer uden for arbejdsstyrken i forhold til antal personer i arbejdsstyrken. KILDE: DREAM-gruppens fremskrivning af befolkning og arbejdsstyrke (26). 243

244 Tabel 6.36 Erhvervsdeltagelse i udvalgte lande Pct., 26 Erhvervsfrekvens Beskæftigelsesfrekvens Ledighedsprocent Alle Unge Ældre Alle Unge Ældre Alle Unge Ældre Sverige 8,2 56, 73, 74,5 44, 69,8 7,1 21,3 4,4 Danmark 8,1 69, 63,2 76,9 63,7 6,9 4, 7,6 3,7 Norge 78,2 58,1 68,2 75,5 53,1 67,4 3,5 8,6 1,1 UK 76,7 66,6 59,1 72,5 57,3 57,4 5,4 13,9 2,9 Holland 75,7 69,2 49,1 72,4 63,9 46,9 4,4 7,6 4,4 USA 75,5 6,6 63,7 72, 54,2 61,8 4,7 1,5 3, Tyskland 75, 5,7 55,3 67,2 43,9 48,5 1,4 13,5 12,3 Finland 74,7 5,1 58,4 68,9 4,6 54,5 7,8 18,8 6,7 Japan 73,1 45, 67,3 7, 41,4 64,7 4,3 8, 3,9 Frankrig 69,1 33,2 43,6 62,3 25,3 4,5 9,8 23,9 7,2 OECD 7,5 49,5 55,4 66,1 43,3 53, 6,3 12,5 4,4 ANM.: Unge omfatter årige personer, dog er tallene for Norge, Sverige, UK og USA for årige. Ældre omfatter årige. Opgørelsesmetoden er en anden end for de nationale danske ledighedstal og erhvervsfrekvenser. KILDE: OECD (Employment Outlook, 27). 244

245 Tabel 6.37 Ledige fordelt på A-kasser og regioner Ledige i pct. af arbejdsstyrken Forsikrede i alt 5,9 5,7 5,7 6,8 7, 6,3 4,9 Akademikerne 5, 4,7 5,3 6,4 6,7 5,9 4,9 HK 6,2 6,2 6,4 7,7 7,7 7, 5,5 Bygge (TIB, Byg m.v.) 5,2 5,3 5,7 7,3 6,8 4,9 2,8 Metal 5,4 4,6 5, 6,5 6,5 5,3 3,3 3F 9,5 9,4 9,3 11,1 11,1 1,2 8,2 Øvrige 5, 4,8 4,6 5,5 5,8 5,3 4,2 Ikke-forsikrede i alt 3,6 3,4 3,4 4, 4,4 3,9 3,2 Hele landet 5,4 5,2 5,2 6,2 6,4 5,7 4,5 Hovedstaden 4,8 4,5 4,7 5,6 5,9 5,3 4,5 Sjælland 5,4 5,1 5, 6, 6, 5,4 4,2 Syddanmark 5,6 5,4 5,3 6,5 6,5 5,7 4,2 Midtjylland 5,4 5,2 5,2 6,1 6,3 5,5 4,1 Nordjylland 6,8 6,7 6,4 7,5 8,2 7,6 6,3 ANM.: Ikke-forsikrede ledige i pct. af arbejdsstyrken er beregnet som antal ikke-forsikrede ledige ifølge CRAM sat i forhold til ikke-forsikrede i den samlede arbejdsstyrke. Ikke-forsikrede i den samlede arbejdsstyrke er beregnet som totalen i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik fratrukket forsikrede ifølge CRAM. KILDE: Danmarks Statistik og egne beregninger. 245

246 Tabel 6.38 Ledige fordelt efter alder Pct. af arbejdsstyrken I alt 5,4 5,2 5,2 6,2 6,4 5,7 4, år 3,1 3, 3,1 3,8 3,9 3,3 2, år 5,6 5,2 5,3 6,4 6,6 5,9 4, år 6,1 5,9 5,7 6,6 6,8 6,3 5, 6-66 år 8, 8,5 7,9 8,2 8,4 7,7 6,3 1. personer I alt 149,8 144,5 144,1 17, 175,9 157,1 124, år 12,7 11,8 11,9 14, 14, 11,6 9, år 94,7 89, 89,3 16,4 11,2 97,1 76, år 35,9 36, 35,3 41,1 42,2 38,8 3, år 6,7 7,6 7,6 8,6 9,4 9,6 8,5 KILDE: Danmarks Statistik. 246

247 Tabel 6.39 Offentligt forsørgede i og uden for arbejdsstyrken årige, 1. personer Erhvervsdygtige i arbejdsstyrken Løntilskud Jobtræning Puljejob/Servicejob Voksenlærling Ledige Erhvervsdygtige uden for arb.styrken Aktivering uden løn Støttet uddannelse Orlov Barselorlov Børnepasningsorlov Tidlig tilbagetrækning Efterløn Delpension Overgangsydelse Folkepension, årige Ikke fuldt erhvervsdygtige Sygedagpenge Ikke-AF tilmeldte kont.hj.modtagere Førtidspension (inkl. skånejob) Introduktionsydelse Fleksjob, ledighedsydelse og fleksydelse Revalidering Offentligt forsørgede i alt Andel af befolkningen, pct Befolkningen (16-66 år) ANM.: Folkepensionsalderen blev 1. juli 24 nedsat fra 67 til 65 år. Faldet i antal personer på efterløn og førtidspension fra 24 til 26 modsvares således af folkepensionen. Der er personer i beskæftigelse under folkepension, førtidspension og efterløn. Støttet uddannelse er eksklusiv personer på SU. KILDE: Danmarks Statistik. 247

248 Tabel 6.4 Udgifter til offentlig forsørgelse årige, mia. kr , skøn Erhvervsdygtige i arbejdsstyrken 21,7 18,7 Støttet beskæftigelse 2,5 1,8 Jobtræning 2,4 1,7 Voksenlærling,1,1 Arbejdsløshedsdagpenge 19,2 16,9 Erhvervsdygtige uden for arbejdsstyrken 38,9 38, Aktivering uden løn og støttet uddannelse 7,5 6,2 Barselsorlov 8,6 8,8 Børnepasningsorlov,3,3 Tidlig tilbagetrækning 22,6 22,8 Efterløn 22,4 22,8 Delpension,, Overgangsydelse,1, Ikke fuldt erhvervsdygtige 57,9 56,2 Sygedagpenge 11,4 1,3 Kontanthjælp 8,5 6,9 Førtidspension 25,8 24,9 Skånejob,,2 Fleksjob, ledighedsydelse og fleksydelse 8,2 9,7 Revalidering 3,9 4,2 Udgifter til forsørgelse i alt 118,5 112,9 ANM.: Kontanthjælp indeholder også udgifter til ikke-forsikrede ledige, som er erhvervsdygtige og ikke kan skilles ud. KILDE: Forslag til Finanslov 27, 15, 17 og 27 samt Danmarks Statistik. 248

249 6.5 Fravær fra arbejdsmarkedet Fraværet på DA-området som følge af sygdom, barsel, arbejdsulykker m.v. udgjorde 5,8 pct. af det samlede antal mulige arbejdsdage i 26. Heraf udgjorde sygefraværet 4,4 pct. point. Sygefraværet steg for andet år i træk med,3 pct. point i 26 i forhold til 25. Det skyldes hovedsageligt en stigning for kvindelige funktionærer. Fraværet er betydeligt højere for arbejdere end for funktionærer. Og både blandt arbejdere og funktionærer er fraværet lavere for mænd end for kvinder, jf. figur 6.7. Figur 6.7 Sygefravær på DA-området 8 6 Sygefravær i pct. af mulige arbejdsdage Kvindelige arbejdere Mandlige arbejdere I alt Kvindelige funktionærer 4 2 Mandlige funktionærer ANM.: Fraværet er målt som antal registrerede fraværstimer i pct. af antal mulige arbejdstimer. KILDE: DA (FraværsStatistik). Personer ansat med proces- og maskinoperatorarbejde, håndværkspræget arbejde, samt kontorarbejde har typisk det højeste fravær, mens personer med ledelsesarbejde på højt niveau har mindst fravær, jf. tabel

250 I 26 blev knap 49. arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet. Det svarer til 18 anmeldte ulykker pr. 1. beskæftigede. Det gennemsnitlige antal tabte arbejdsdage på DA-området var knap 13 dage pr. ulykke i 26. Syv ud af ti arbejdsulykker medfører et fravær på op til ti dage, hvoraf halvdelen har et fravær på en, to eller tre dage, jf. figur 6.8. Figur 6.8 Fravær ved arbejdsulykker på DA-området 16 Arbejdsulykker fordelt på varighed af fravær, pct, Dage KILDE: DA (Arbejdsulykker 26). 25

251 Tabel 6.41 Fravær på DA-området Fraværsprocent Fravær i alt 5,5 5,2 5, 5,5 5,8 Arbejdere 6,4 6,2 6, 6,7 6,8 Mænd 5,4 5,1 5,1 5,6 6,2 Kvinder 8,9 9,1 8, 9,4 8,1 Funktionærer 4,2 3,8 3,7 3,9 4,3 Mænd 2,6 2,6 2,2 2,3 2,7 Kvinder 6,6 5,6 5,8 6,2 6,6 Fordeling af fraværet på årsag Sygefravær 3,9 3,7 3,5 4, 4,4 Børns sygdom,2,2,2,2,2 Arbejdsulykker,2,2,1,1,2 Barsel,8,7,8,9,7 Andet,5,5,4,3,4 ANM.: Fraværsprocenten er beregnet som antal registrerede fraværstimer i pct. af mulige arbejdstimer. KILDE: DA (FraværsStatistik). 251

252 Tabel 6.42 Fordeling af fravær på DA-området Fraværsprocent, 26 Sygdom I alt Branche Mænd Kvinder Mænd Kvinder Fremstilling 4,3 5,4 5,4 8,3 Bygge og anlæg 3,9 3,3 4,5 4,4 Service 3,8 5, 4,7 7,1 Hovedarbejdsfunktion Ledelsesarbejde på højt niveau 1,1 2,8 1,5 5,8 Højt kvalifikationsniveau 1,5 2,9 2,2 6,8 Mellemhøjt kvalifikationsniveau 2,1 3,1 2,8 6, Kontorarbejde 6,5 5,8 7,7 8,5 Salgs- og servicearbejde 2,8 4,1 3,4 5,5 Håndværkspræget arbejde 4, 6, 5, 8,6 Proces- og maskinoperatør 5,6 7,8 6,8 1,6 Andet arbejde 4,9 6,3 5,9 8,1 Region Hovedstaden 4,1 5,4 5, 7,7 Sjælland 3,7 4,8 4,5 6,6 Syddanmark 4, 5, 4,9 7, Midtjylland 3,9 4,8 4,9 7,4 Nordjylland 3,9 5,3 4,8 7,8 ANM.: Fra 26 bliver ansatte hos Post Danmark regnet med som kontorarbejdere, hvilket påvirker fraværet i opadgående retning for denne arbejdsfunktion. Se desuden anm. til tabel KILDE: DA (FraværsStatistik). 252

253 Tabel 6.43 Fraværets struktur på DA-området 26 Arbejdere Funktionærer I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Procent Andel med fravær 66,8 71, 67,9 5,2 61,9 55,5 61,9 Fordeling af sygefraværsdage 1 dag 8,1 7,2 7,8 15,2 13,6 14,4 9,9 2-1 dage 5,9 38,7 47,3 52,3 4,5 46,3 46,9 Over 1 dage 4,9 53,8 44,8 32,5 45,5 39,1 43, Dage Fravær pr. beskæftiget 13,9 18,2 15,2 6,1 14,8 9,7 12,9 Egen sygdom 11,4 13,7 12,1 4,7 9, 6,5 9,8 Børns sygdom,3,4,3,2,5,4,3 Arbejdsulykker,6,5,6,1,1,1,4 Barsel,4 2,7 1,1,6 4,8 2,3 1,6 Andet 1,2,9 1,1,5,5,5,8 Sygefravær pr. beskæftiget 11,4 13,7 12,1 4,7 9, 6,5 9,8 Under 19 år 7,7 7,4 7,6 4,9 7,8 6,4 7, år 12,8 13,7 13,1 5,2 9,6 7,3 1, år 12,1 17,1 13,5 4,3 9, 6,3 1, år 11,1 14,7 12,2 4,2 8,7 5,9 9,5 Over 5 år 1,4 13,4 11,1 5,3 9, 6,6 9,2 KILDE: DA (FraværsStatistik). 253

254 Tabel 6.44 Sygefravær i sektorer Pct., 26 Mænd Kvinder I alt DA 4, 5,1 4,4 Arbejdere 5,1 6,1 5,4 Funktionærer 2,1 4, 2,9 FA 1,9 3,6 2,8 Staten 3,2 4,8 3,9 ANM.: Tal for staten er inkl. arbejdsskader. Se endvidere anm. til tabel KILDE: Personalestyrelsen, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) og DA. Tabel 6.45 Arbejdsulykker og erhvervssygdomme Antal sager Arbejdsulykker, anmeldt til Arbejdstilsynet Arbejdsskadestyrelsen Arbejdsulykker, anerkendte I alt Heraf med erstatning Erhvervssygdomme, anmeldt til Arbejdstilsynet Arbejdsskadestyrelsen Erhvervssygdomme, anerkendte I alt Heraf med erstatning ANM.: Ulykker, som anmeldes til Arbejdstilsynet, er opgjort for registreringsåret, dvs. det år, de er anmeldt. Arbejdsbetingede lidelser, der er anmeldt i 26, opgøres i forbindelse med offentliggørelsen af Arbejdstilsynets årsopgørelse 27. Til Arbejdstilsynet anmeldes alle ulykker, der fører til mindst en dags sygefravær ud over skadesdagen. Til Arbejdsskadestyrelsen anmeldes kun ulykker, hvortil der søges erstatning, og ulykkerne opgøres for året, hvor sagen oprettes. Ulykkesbegrebet er blevet udvidet i 24, bl.a. til også at omfatte pludselige løfteskader, og derfor kan tallene ikke sammenlignes over tid. Alle erhvervssygdomme og anerkendelser er opgjort for anmeldelsesår og afgørelsesår. KILDE: Arbejdstilsynet (Årsopgørelse 26 og Arbejdsbetingede Lidelser ) og Arbejdsskadestyrelsen (Arbejdsskadestatistikken 26). 254

255 Tabel 6.46 Anmeldte arbejdsulykker og ulykkesfrekvens Antal anmeldte arbejdsulykker Landbrug m.v Fremstilling m.v Bygge og anlæg Handel m.v Transport m.v Off. og pers. tjenester m.v Social og sundhed Uoplyst Anmeldte arbejdsulykker pr. 1. beskæftigede Ulykkesfrekvens Landbrug m.v Fremstilling m.v Bygge og anlæg Handel m.v Transport m.v Off. og pers. tjenester m.v Social og sundhed ANM.: Off. og pers. tjenester m.v. er inkl. finansiel virksomhed. Ulykkerne er opgjort for registreringsår, dvs. det år, de er anmeldt. KILDE: Arbejdstilsynet (Årsopgørelse 26) og egne beregninger. 255

256 Tabel 6.47 Arbejdsulykker på DA-området Antal fraværsdage pr. ulykke Fremstilling Bygge og anlæg Handel, transport og service I alt ,5 12,2 15,8 1, ,3 11,7 13,5 1, ,7 1,9 17,3 1, ,2 1, 13,5 1,5 2 9,7 11,9 14,5 1,5 21 1,6 11,4 17,3 12, 22 1,7 11,7 16,5 12, 23 9,8 11,8 14,2 11, 24 9,5 11,9 14,3 11,8 25 1,5 9,8 19,6 11, ,5 12,9 15,5 13, ANM.: Antal fraværsdage er opgjort som gennemsnit pr. ulykke. KILDE: DA (ArbejdsUlykker). 256

257 6.6 Uddannelse 6 ud af 1 i arbejdsstyrken havde en erhvervskompetencegivende uddannelse i 26. Det er en stigning på 15 pct. point siden 1986, jf. figur 6.9. Figur 6.9 Uddannelse blandt personer i arbejdsstyrken Højeste uddannelse blandt årige i arbejdsstyrken, andele, pct. Uden erhvervskompetencegivende Erhvervsfaglig udd. Kort/mellemlang videregående Lang videregående KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik, RAS. Stigningen skyldes primært, at flere har fået en videregående uddannelse. I 1986 havde 16 pct. af arbejdsstyrken en videregående uddannelse, mens andelen var steget til 27 pct. i 26. Andelen af arbejdsstyrken med en erhvervsfaglig uddannelse er i samme periode steget fra 33 pct. til 37 pct. I forhold til de øvrige OECD-lande havde Danmark i 24 den ottende største andel af arbejdsstyrken med en lang videregående uddannelse. Fremskrivninger viser, at Danmarks placering falder til en 15.-plads i 22, jf. figur

258 Figur 6.1 Danmark taber uddannelseskapløbet Andel i arbejdsstyrken (25-64-årige) med videregående uddannelse, pct. Israel Canada USA Japan Finland Sverige Belgien Danmark Norge Australien Irland Holland Korea Storbritannien Spanien Schweiz Island Tyskland Luxembourg Frankrig Israel Canada Japan Korea Belgien Irland Spanien Finland Sverige USA Norge Australien Frankrig Holland Danmark Storbritannien Luxembourg Schweiz Island Grækenland ANM.: Landene i tabellen repræsenterer de 2 OECD-lande, der har højeste andele af arbejdsstyrken med videregående uddannelser i 24 og 22. Beregningerne for 22 er baseret på antagelser om uændret erhvervsdeltagelse og uddannelsesmønster for forskellige aldersgrupper. Aldersfordelingen i 22 er baseret på FN s seneste befolkningsprognose. KILDE: OECD, FN samt egne beregninger. Tabel 6.48 Befolkningens højeste uddannelsesniveau Pct., 25 Grundskole Ungdomsuddannelse Videregående Kort/Mellemlang Lang Frankrig Holland Danmark Finland Sverige UK Tyskland Norge USA I alt ANM.: Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale uddannelser samt erhvervsuddannelser. Tallene angiver uddannelsesniveauet for årige personer i befolkningen. KILDE: OECD (Indicators 27, Education at a Glance). 258

259 Tabel 6.49 Befolkningens uddannelse årige, 26 Grundskole Almengym. Erhv.- gym. Erhv. udd. Videregående Uoplyst Kort Mellem Lang Procent 1. pers. Beskæftigede Landbrug Fremstilling Bygge og anlæg Privat service Off. erhverv Ledige Arbejdsstyrken Uden for arbejdsstyrken I alt Befolkningen ANM.: Voksen- og efteruddannelse er udeladt, mens lange videregående uddannelser er inklusiv bachelorer. KILDE: Danmarks Statistik. 259

260 Tabel 6.5 Antal elever på de erhvervsfaglige uddannelser 1. personer Pædagogisk 1,7 1,8 1,9 1,6 1,7 1,6 1,5 Handel og kontor 4,2 38,1 35,5 33,6 33,1 34,3 35, Bygge og anlæg 22,4 24,1 24,1 23,6 24,1 25,2 26,2 Jern og metal 21,9 22,3 21,8 2,8 2,4 19,9 19,5 Grafisk 2,2 2,7 2,8 2,5 2,3 2,3 2,2 Teknik og industri i øvrigt 2,3 2,5 2,6 2,7 2,6 2,3 2,1 Service 3,5 4,2 4,3 4,2 4,4 4,8 5,3 Levnedsmiddel og husholdning 1,8 11,4 11,2 1,9 1,8 11,2 1,9 Jordbrug og fiskeri 4,1 4,1 4, 4,1 4,9 5,6 5,5 Transport m.v. 2,4 2,4 2,5 2,6 2,8 3, 2,7 Sundhed 13,6 13,7 13,4 12,9 14,1 14,6 15,4 I alt 125,2 127,4 124,1 119,5 121,3 125, 126,3 ANM.: Antal elever opgøres pr. 1. oktober i året. KILDE: Danmarks Statistik. 26

261 Tabel 6.51 Deltagelse i offentlig voksen- og efteruddannelse 25 Årselever Kursister Beskæftigede Ledige Uden for arbejdsst. Antal Procent Forberedende voksenundervisning Almen voksenuddannelse Gymnasiale og erhvervsfaglige enkeltfag Hf Hhx Htx Handel og kontor Bygge og anlæg Teknisk og industri Levnedsmiddel og hush Jordbrug og fiskeri Ikke områdespecifikke Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) Industri Bygge og anlæg m.v Handel og kontor m.v Offentligt område Videreg. voksenuddannelse Formidling og erhvervssprog Samfundsfaglig Teknisk Jordbrug og fiskeri I alt ANM.: Beskæftigede, ledige og personer uden for arbejdsstyrken viser kursisternes fordeling. KILDE: Danmarks Statistik. 261

262 Tabel 6.52 Deltagelse i privat voksen- og efteruddannelse Antal deltagere Ledelse og medarbejderudvikling Jura, økonomi, forskning og finansiering Køb, salg og service Eksport 1 3 Edb Præsentations- og undervisningsteknik Kommunikation og medieteknik Miljø og sikkerhed Personlig udvikling og træning Sprog Politik, samarbejde m.m Offentlig forvaltning Andet, herunder fagtekniske Almene I alt KILDE: Danmarks Statistik. 262

263 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Litteraturliste

264

265 Litteraturliste Ankestyrelsen (27), Arbejdsdirektoratet (27a), Rapport om det kommunale rådighedstilsyn 25/26, København. Arbejdsdirektoratet (27b), Rådighedsstatistikken 1. halvår 26 (kontant- og starthjælpsmodtagere), København. Arbejdsdirektoratet (27c), Rådighedsstatistikken 1. halvår 26 (forsikrede ledige), København. Arbejdsdirektoratet (27d), Notat om gældende regler for supplerende dagpenge, København. Arbejdsdirektoratet (27e), Bekendtgørelse om rådighed 9, København. Arbejdsdirektoratet (27f), Arbejdsdirektoratet (27g), Notat om antal personer med supplerende dagpenge, København. Arbejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedsstyrelsen (27), Status for manglende medarbejdere til Post Danmark, København. Arbejdsmarkedsbalancen (27), Arbejdsmarkedsstyrelsen (2), Strategi for AF s rekrutteringsservice, København. Arbejdsmarkedsstyrelsen (25), Rekrutteringssituationen på det danske arbejdsmarked, København. Arbejdsmarkedsstyrelsen (27), Rekruttering forår 27, København. 265

266 Arbejdsmarkedsstyrelsen (27b), AF s produktionsstatistik diverse årgange, København. Arbejdsmarkedsstyrelsen (27c), Beskæftigelsesregionerne (27), Kvartalsrapporter oktober 27, Roskilde, Odense, Århus og Aalborg. Bjørn, N., Geerdsen L. og Jensen, P. (24), The Threat of Compulsory Participation in Active Labour Market Programmes for Unemployed, København. Central Statistics Office, Ireland (26), Population and Migration Estimates, Dublin. DA (21): Arbejdsmarkedsrapport 21, København. DA (23): Arbejdsmarkedsrapport 23, København. DA (24), Arbejdsmarkedsrapport 24, København. DA (25), Arbejdsmarkedsrapport 25, København. DA (26), Vandringer og Integration, København. DA (27a), Ældre og arbejdsmarkedet, København. DA (27b), Strukturstatistik 26, København DA (27c), Personaleomsætningsstatistik 26, København. DA & LO (23): Kvinders og mænds løn, København. Dansk Byggeri (26), Arbejdskraftmangel, AF og udenlandsk arbejdskraft, København. Dansk Byggeri (27), Udenlandsk arbejdskraft og underentreprenører, København Dansk Industri (27a), Plan B, København. 266

267 Dansk Industri (27b), DI s prognose, august 27, København. Dansk Industri (27c), DI Indsigt nummer 15, oktober 27, København. DREAM (26), Langsigtet økonomisk fremskrivning 26 med vurdering af velfærdsreform, København. Det Økonomiske Råd (27), Dansk Økonomi forår 27, København. Eurostat (26), Eurobarometer 26, Europeans and Mobility, Luxembourg Eurostat (27): page?_pageid=1996, &_dad=portal&_schema- =PORTAL&screen=welcomref&close=/popul/edtr&langua ge=en&product=eu_main_tree&root=eu_main_t REE&scrollto=26. FAOS (27a), Østaftalen individuelle østarbejdere, 1. delrapport, København. FAOS (27b), Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft forskningsnotat 8, København. Finansministeriet (23), Økonomisk Redegørelse, maj 23, København. Finansministeriet (27a), Budgetredegørelse 27, København. Finansministeriet (27b), Mod nye mål Danmark 215, regeringsudspil august 27, København. Finansministeriet (27c), Økonomisk Redegørelse august 27, København. Finansministeriet (27d), Danmarks national reformprogram Anden fremskridtsrapport, København. 267

268 Graversen B.K, Damsgaard B. og Rosdahl A. (27), Hurtigt i gang, København. HTS (27), Arbejdskraftsituationen 3. kvartal 27, København Lougheed, Heidi (27), Migration and its Impact on the Irish Labour Market: Experiencies of a Receiving Country, Dublin. Migrationsverket (27), pdffiler/statistik/tabs1.pdf, tabs2.pdf og tabs8.pdf. OECD (27a), default.aspx?datasetcode=lfs_d. OECD (27b), Employment outlook 27, Paris. Rockwool Fondens Forskningsenhed (23): Nyhedsbrev, november 23. Rosholm, M. og Skipper, L. (23), Is Labour market Training a Curse for the Unemployed? Evidence from a Social Experiment, IZA Discussion Paper No 716, Bonn. Rosholm, M. og Svarer, M. (24), Estimating the Threat Effect of Active Labour Market Programmes, IZA Discussion paper No 13, Bonn. Schmidt, Torben Dall (27), Hvem er grænsependleren ved den dansk-tyske grænse? Grænsependling fra Tyskland til Sønderjylland ". Institut for Grænseregionsforskning, Syddansk Universitet, Sønderborg. Skattecenter Tønder (27), Upubliceret faktaark, Tønder. SkatØresund (27), Faktablad pr. 1. november 27, København. Socialministeriet m.fl. (27), Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked, København. 268

269 Svarer, Michael (27), The effect of Sanctions on the Job Finding Rate: Evidence from Denmark, Economics Working Paper 27-1, Århus. Tekniq (27), Rekrutteringssituationen, København. Uddannelsesguiden (27), UDI Utlendingsdirektoratet (25), Tillatelser til arbeid og utdannning i Norden, gitt til borgere av de nye EØSlandene i perioden mai 24 mars 25, Oslo. Udlændingestyrelsen (23), Nøgletal på udlændingeområdet 22, København. Udlændingestyrelsen (25), Tal og fakta på udlændingeområdet 24, København. Udlændingeservice (27), Tal og fakta på udlændingeområdet 26, København. Velfærdskommissionen (25), Fremtidens velfærd, sådan gør andre lande, København. Øresundsbrokonsortiet (27), Værd at vide om Øresund, København. 269

270