Mangel på arbejdskraft

Transkript

1 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Mangel på arbejdskraft 1.1 Sammenfatning... side Arbejdskraftmangel koster dyrt... side Virksomhedernes rekrutteringsformer... side Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft... side 53

2 1.1 Sammenfatning 58. forgæves rekrutteringer Manglen på ufaglærte er et paradoks Nogle kvalifikationer mangler i Danmark andre tilfælde kvalifikationsmangel et paradoks Virksomhederne går nye veje Udenlandsk arbejdskraft en uundværlig ressource Private virksomheder og offentlige institutioner har i foråret 27 forgæves søgt efter 58. nye medarbejdere. Halvdelen af de forgæves rekrutteringer vedrører faglærte. Mere end hver fjerde medarbejder, der mangler, er ufaglært. Det svarer til 14. ufaglærte job, som virksomhederne forgæves har forsøgt besat. Mere end 1. ledige har pligt til at tage disse job. Manglen på medarbejdere til ufaglærte job er derfor et stort paradoksproblem på det danske arbejdsmarked. På dele af det faglærte arbejdsmarked, og for en række grupper med videregående uddannelse, er manglen på medarbejdere så stor, at den overstiger antallet af ledige. Her er medarbejdere fra udlandet det eneste svar på kort sigt. På andre dele af det faglærte arbejdsmarked og blandt grupper med videregående uddannelse er der den samme form for paradoksproblemer, som der er for ufaglærte. F. eks. mangler virksomhederne 2.2 salgsassistenter, men samtidig har mere end 7. ledige en erhvervsuddannelse inden for detailhandel. Antallet af ledige med en uddannelse som pædagog er fire gange højere end den mangel, som de offentlige institutioner giver udtryk for. I jagten på medarbejdere går virksomhederne nye veje og betjener sig i stigende omfang af muligheden for selv at udsøge mulige emner til rekruttering. Virksomhederne vender ligeledes i stigende omfang blikket mod udlandet. ¼ million medarbejdere i Danmark er udlændinge. Det danske arbejdsmarked ville således bryde sammen uden bistand fra udlændinge. Væksten i udlændinge på arbejdsmarkedet er sket, selv om Danmark i starten var langsommere end de øvrige nordiske lande til at drage fordel af EUudvidelsen med de østeuropæiske lande. Danmark henter stadig langt mindre arbejdskraft i udlandet end f. eks. Norge og Irland. 35

3 1.2 Arbejdskraftmangel koster dyrt Virksomhederne har i dag vanskeligt ved at rekruttere de medarbejdere, som de har brug for. Hvis ikke det danske arbejdsmarked havde fået tilført arbejdskraft fra udlandet, ville situationen have været endnu værre. Mere arbejdskraft forudsætning for vækst Lønpres skader konkurrenceevnen Skal de senere års gode udvikling i dansk økonomi fortsætte, så er det en forudsætning, at udbuddet af arbejdskraft stiger, så det kan komme til at matche virksomhedernes efterspørgsel. Bliver arbejdskraftmanglen ikke afhjulpet, så vil væksten i dansk økonomi blive lav, fordi virksomhederne ikke kan producere i det omfang, de ønsker, men det vil også sætte sig spor på længere sigt. Med mangel på arbejdskraft er der stor risiko for lønpres. Det vil langvarigt skade konkurrenceevnen hos virksomheder, der producerer i Danmark. Inden for industrien havde over 1 pct. af virksomhederne produktionsbegrænsninger på grund af mangel på arbejdskraft i slutningen af 2. kvartal 27, jf. figur 1.1. Figur 1.1 Kapacitetsmangel i Danmark 5 Pct. Ledig produktionskapacitet, industri Industri - arbejdskraftmangel Bygge- og anlægsvirksomhed - arbejdskraftmangel KILDE: Danmarks Statistik, statistikbanken.dk 36

4 Højeste niveau for industriens mangel på folk Hver tredje undgår nye opgaver 32 mia. i tabt produktion Manglen på arbejdskraft inden for industrien overgår niveauet fra midten af 198 erne, hvor arbejdskraftmangel resulterede i et stort lønpres og tab af konkurrenceevne. Manglen på arbejdskraft inden for bygge- og anlægsområdet er på et lige så højt niveau som i midten af 198 erne. Mere end hver tredje byggevirksomhed oplever, at manglen på arbejdskraft begrænser produktionen. Det er også hver tredje virksomhed inden for handel, transport og service, der som konsekvens af for få medarbejdere, har begrænset antallet af nye opgaver. I 25 gjaldt dette kun ca. hver tiende virksomhed, jf. HTS (27). Manglen på arbejdskraft begrænser den økonomiske vækst i Danmark svarende til 32 mia. kr. eller 1,1 pct. af den samlede danske produktion, jf. Dansk Industri (27b). Det er ikke kun arbejdskraft, der begrænser mulighederne for fortsat vækst i Danmark. Aktiviteten på industriens område er i dag så høj, at virksomhederne lige nu mangler produktionskapacitet. Udbredt mangel på arbejdskraft i Danmark 58. job er ubesatte Private virksomheder og offentlige institutioner søgte i to måneder i foråret 27 forgæves medarbejdere til mere end 58. job, jf. boks 1.1. Til sammenligning var manglen på medarbejdere i den tilsvarende periode i 26 på 47.. Virksomhederne har flest gange forgæves søgt efter faglærte medarbejdere, jf. tabel

5 Tabel 1.1 Størst mangel på faglærte medarbejdere 27 Antal forgæves rekrutteringer Pct. Faglærte Ufaglærte Videregående uddannelser I alt ANM.: Der indgår alene stillingsbetegnelser med mere end 5 forgæves rekrutteringer. Lederstillinger på højere niveau og elever er ikke medtaget. Under ufaglærte indgår også stillingsbetegnelser, hvor der er tilknyttet kortvarige erhvervsuddannelser som køkkenassistent, buschauffør og pædagogmedhjælper mv. KILDE: Arbejdsmarkedsstyrelsen (27) og egne beregninger. Halvdelen af arbejdskraftmanglen er knyttet til stillingsbetegnelser, der typisk forudsætter erhvervsfaglige kompetencer. Mangel på medarbejdere til alle slags stillinger Manglen på medarbejdere omfatter såvel højtuddannede ingeniører som medarbejdere til at løse opgaver i industriel produktion eller transport, jf. tabel 1.2. Tabel 1.2 De største mangler på medarbejdere 27 Forgæves rekrutteringer Chauffører Elektrikere Salgsassistenter mv Ingeniører Smede og metalarbejdere Social og sundhedshjælpere 1.61 Tømrere Social og sundhedsassistenter Mekanikere It-medarbejdere Industriarbejdere 1.77 Pædagoger 1.73 Rengøring 1.34 KILDE: Arbejdsmarkedsstyrelsen (27) og egne beregninger. 38

6 Hver 1. chauffør mangler Det er inden for to store ufaglærte jobområder, at virksomhederne flest gange har oplevet ikke at kunne få de medarbejdere, de har ønsket. Der er i alt beskæftiget ca. 25. lønmodtagere som chauffør. Manglen på medarbejdere svarer således til, at beskæftigelsen blandt chauffører kunne øges med mere end 1 pct.. Boks 1.1 Undersøgelse af manglen på arbejdskraft Arbejdsmarkedsstyrelsen får to gange om året lavet en undersøgelse af manglen på arbejdskraft. I undersøgelsen tilkendegiver et panel af virksomheder, om de har haft forgæves rekrutteringer. I undersøgelsen fra foråret 27 indgår svar fra virksomheder. Heraf angav virksomheder, at de havde haft behov for nye medarbejdere. 15 procent af de adspurgte virksomheder har ikke kunnet rekruttere de ønskede medarbejdere. Undersøgelsen er gennemført fra medio februar til medio april 27 (uge 8 til 16) af Rambøll Management. Virksomhederne repræsenterer ca. 4 procent af den samlede beskæftigelse på det danske arbejdsmarked. I undersøgelsen er virksomhederne blevet spurgt om følgende: (1) Hvorvidt de inden for de seneste to måneder forgæves har forsøgt at rekruttere nye medarbejdere, (2) hvor mange personer det drejer sig om, (3) om den forgæves rekruttering har betydet, at de har opgivet ordrer eller aktiviteter i de to måneder. Stikprøveundersøgelsens resultater er skaleret op for at være repræsentative for hele arbejdsmarkedet i Danmark. Usikkerheden er på landsplan på ca. 4.5 stillinger i et 95 procent konfidensinterval. 39

7 Mangel på ufaglærte medarbejdere I mere end hver fjerde forgæves rekruttering er der tale om, at virksomhederne ikke har kunnet få opfyldt deres arbejdskraftbehov til stillinger, der typisk er ufaglærte. Blandt ufaglærte er der størst mangel på chauffører, hvor virksomhederne ikke har kunnet besætte næsten 3. job, jf. tabel 1.3. Tabel 1.3 Top fem over manglen på ufaglærte 27 Forgæves rekrutteringer Chauffør Industriarbejde 1.77 Rengøring 1.34 Lagerarbejde 798 Køkken og servering 65 KILDE: Arbejdsmarkedsstyrelsen (27) og egne beregninger. De fem største områder med mangel på arbejdskraft dækker knapt halvdelen af den samlede mangel på medarbejdere til stillinger som ufaglærte. Paradokser ved en ledighed på over 1. Højtuddannede skal tage alle job Virksomhederne har forgæves søgt at besætte over 1. job både inden for rengøring og til industriarbejde. Der er tale om job, som hovedparten af de mere end 1. ledige skal kunne varetage. På trods af dette betydelige arbejdskraftudbud er der virksomheder, der står og mangler sådant personale. Ledige er forpligtigede til at påtage sig alle de job, de er i stand til at varetage. Det betyder, at f.eks. ledige med en videregående uddannelse også aktivt skal søge efter ufaglærte job, jf. kapitel 2. 4

8 Ledige, der allerede har et erhvervskørekort, kan opnå de krævede kvalifikationer for at køre bus i løbet af 5 dage. Har personen alene et stort kørekort, er det muligt at erhverve de nødvendige kvalifikationer i løbet af 6 uger. De kvalifikationskrav, som virksomhederne stiller for at kunne besætte ét af de ca. 3. ledige chaufførjob, kan ledige typisk erhverve gennem AMU-kurser inden for en periode på 6 uger, jf. tabel 1.4. Tabel 1.4 Chaufførjob med arbejdskraftmangel 27 Antal forgæves rekrutteringer Lastbilchauffør 979 Buschauffør 734 Taxichauffør 698 Turistbuschauffør 22 Flyttechauffør 18 Varevognschauffør 69 Tankvognschauffør 56 I alt KILDE: Arbejdsmarkedsstyrelsen (27). For få får tilbudt målrettet kortvarig uddannelse Den nødvendige opkvalificering af ledige for at kunne varetage denne type stillinger på det ufaglærte område er en klassisk opgave for jobcentrene. Sådanne kortvarige jobrettede kursusforløb indebærer typisk, at ledige efterfølgende har et konkret job. Alligevel får væsentligt færre disse uddannelsesforløb, end behovet i virksomhederne tilsiger. 41

9 Mangel på faglærte medarbejdere Virksomhederne har forgæves søgt at rekruttere over 2. elektrikere eller salgsassistenter, jf. tabel 1.5. Tabel 1.5 De største mangler på faglærte medarbejdere 27 Forgæves rekruttering Fuldtidsledige Elektrikere Salgsassistenter Smede og metalarbejdere Social og sundhedshjælpere Tømrere KILDE: Arbejdsmarkedsstyrelsen (27), Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og egne beregninger. De 5 største områder med mangel på faglært arbejdskraft tegner sig tilsammen for ca. 35 pct. af manglen på faglært arbejdskraft. Arbejdskraftmanglen dækker et bredt udsnit af de beskæftigelsesmæssigt store områder, som elektrikere, tømrere, smede og metalarbejdere. Set i forhold til en samlet beskæftigelse på elektrikerområdet på ca. 2. personer svarer det til, at mere end hver 1. elektriker er savnet på arbejdsmarkedet. Underskud af tømrere og elektrikere Der vil være arbejdskraftmangel, uanset om det lykkes at få alle tømrere og elektrikere med en erhvervsuddannelse i beskæftigelse. Skal virksomhederne være i stand til at rekruttere det nødvendige antal medarbejdere, er der behov for en betydelig rekruttering fra udlandet. 42

10 Jobcentrene skal være aktive Over 2. salgsassistenter ledige i 13 uger Omvendt forholder det sig for salgsassistenter. Antallet af ledige med den uddannelse overstiger langt manglen på medarbejdere. Jobcentrene skal bringe dette betydelige arbejdskraftudbud i spil over for virksomhederne. Såfremt det viser sig, at ledige med uddannelse på området ikke kan varetage job inden for faget, så skal de pågældende personer varetage job på f.eks. det ufaglærte område. Det betydelige paradoks for salgsassistenter bliver understreget af, at der i uge 11 i 27 var knapt 2. ledige personer med kvalifikationer som salgsassistent, som havde været ledig i mere end 13 sammenhængende uger, jf. Beskæftigelsesregionerne (27). Det er således ikke manglen på ledige med den nødvendige uddannelse, der er årsagen til, at virksomhederne ikke kan rekruttere et tilstrækkeligt antal salgsassistenter. Ledige på kontanthjælp har også uddannelse Der er ikke kun arbejdskraft med en erhvervsuddannelse blandt forsikrede ledige. Blandt kontanthjælpsmodtagere er der næsten 1.4 fuldtidsledige, svarende til næsten 1 pct. af alle ledige, som har en erhvervsuddannelse inden for de 5 største områder med mangel på arbejdskraft. Manglen på personer med videregående uddannelse Ingeniører er det kvalifikationsområde blandt videregående uddannede, hvor manglen på arbejdskraft er mest udbredt, jf. tabel 1.6. Tabel 1.6 De 5 største mangler på videreuddannede Antal forgæves rekrutteringer Fuldtidsledige Ingeniører It-medarbejdere Pædagoger Sygeplejersker Revisorer KILDE: Arbejdsmarkedsstyrelsen (27), Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og egne beregninger. 43

11 De fem største områder med mangel på højtuddannet arbejdskraft omfatter mere end halvdelen af forgæves rekrutteringer af medarbejdere til job, der normalt forudsætter en videregående uddannede. Den største mangel er til ingeniørstillinger, der alene udgør næsten 2 pct. af manglen på personer med en videregående uddannelse. Ikke ledige nok med visse kvalifikationer Jobmuligheder i Danmark skal være synlige Pædagogmangel bør kunne løses Virksomhederne kan ikke få dækket manglen på ingeniører, it-medarbejdere og sygeplejersker på det danske arbejdsmarked. Selv en situation, hvor alle ledige med en videregående uddannelse inden for de tre områder kom i beskæftigelse, vil ikke kunne tilgodese manglen på medarbejdere. Det er således afgørende for virksomhederne, at der er en let adgang til at rekruttere de nødvendige kompetencer fra udlandet, og at Danmark får sig markeret på verdenskortet som et land med gode beskæftigelsesmuligheder. Der er derimod et betydeligt større udbud af pædagoger. Næsten fire gange flere ledige har en pædagogisk uddannelse, end antallet af tilfælde, hvor de har været forgæves rekrutteret. Næsten hele manglen på pædagoger kan afhjælpes, hvis de 921, som i uge havde været ledige i mindst 13 sammenhængende uger, kom i job, jf. Beskæftigelsesregionerne (27). Flest ubesatte job på Sjælland Manglen på arbejdskraft er i foråret 27 mest udbredt i det østlige Danmark. Den forgæves rekruttering udgør her ca. 2,4 pct. af den samlede beskæftigelse, jf. tabel

12 Tabel 1.7 Ubesatte stillinger Beskæftigelsesregion Ubesatte Andel af stillinger beskæftigelsen, pct. Hovedstaden og Sjælland ,4 Midtjylland ,1 Nordjylland 4.2 1,4 Syddanmark , I alt ,1 KILDE: Arbejdsmarkedsstyrelsen (27) og Danmarks Statistik, RAS. København har mange ledige Ledighedsbilledet afspejler ikke, at det er i den østlige del af Danmark, at manglen på arbejdskraft er størst. Det geografiske område, hvor ledigheden er højst er i Københavns Kommune. Her var der næsten 2. fuldtidsledige i starten af 27, hvilket svarer til en ledighedsprocent på lidt over 7. Ledigheden i København er ca. 2 pct. point højere end i landet som helhed, jf. kapitel 2. I beskæftigelsesregion Nordjylland er manglen på arbejdskraft i forhold til beskæftigelsen lavere end i resten af landet. 45

13 1.3 Virksomhedernes rekrutteringsformer Arbejdsmarkedet i Danmark er sammenlignet med de fleste andre EU-lande karakteriseret ved mange nyansættelser hvert år. Uanset konjunktursituationen ansætter virksomhederne et betydeligt antal nye medarbejdere hvert år. Omkring 1 pct. af de nyansatte kommer fra ledighed, jf. DA (21). Hver tredje medarbejder ny kollega Der var i 26 beskæftiget i alt ca. 71. fuldtidslønmodtagere på virksomheder på DA-området. Heraf var 6 pct. arbejdere og 4 pct. funktionærer. Hver tredje arbejder var ny på arbejdspladsen i 26. Antallet af nye kolleger er knapt så højt for funktionærer. Her udgør nye kolleger hver fjerde medarbejder, jf. tabel 1.8. Tabel 1.8 Nyansættelser på DA-området Andel nyansatte af alle beskæftigede, pct., 26 Arbejdere Funktionærer Fremstillingsvirksomhed 26,2 16,6 Bygge- og anlægsvirksomhed 35,8 18,8 Serviceprægede erhverv 38,1 25,2 Hele DA - området 32,5 22,2 ANM.: Hele DA-området dækker flere end 3 brancher. Her er de med den største beskæftigelse udvalgt. KILDE: DA (27c). Omfanget af nyansættelser for både arbejdere og funktionærer er bestemt af strukturer og traditioner inden for de enkelte brancheområder. Serviceerhvervene, der har det højeste niveau for nyansættelser for arbejdere, har også det højeste niveau for funktionærer. 19. nyansættelser årligt på DAområdet I alt blev der på DA-området, der udgør godt 3 pct. af den samlede beskæftigelse i Danmark, nyrekrutteret mere end 19. medarbejdere i løbet af

14 Det er således vigtigt for virksomhederne, at der på arbejdsmarkedet er et klart overblik over udbuddet af arbejdskraft. Sammenlignet med andre lande har danske lønmodtagere en høj jobmobilitet. I løbet af en karriere har danske lønmodtagere i gennemsnit haft flest job, jf. figur 1.2. Figur 1.2 Danmark har højst jobmobilitet Gennemsnitligt antal job til dato for en lønmodtager, AT IT GR BE DE EU-25 FR NL FI SE UK DK KILDE: Eurostat (26) Konkurrenceevnen styrkes En hurtig og nem adgang til nye medarbejdere har en betydning for konkurrenceevnen hos virksomheder i Danmark og dermed for et højt beskæftigelsesniveau. Virksomhedernes veje til nye medarbejdere Når virksomhederne skal rekruttere medarbejdere, anvender de en bred vifte af metoder. De mest udbredte metoder er annoncer eller uopfordrede ansøgninger, jf. tabel

15 Tabel 1.9 Mest anvendte rekrutteringskanaler Pct Annoncer i aviser eller fagblade Uopfordrede ansøgninger eller egne ventelister Via allerede ansatte Internet AF's åbne tilbud 9 19 AF-formidling 2 19 Direkte fra en anden virksomhed 5 9 Private konsulenter/ jobformidlere 7 7 Fagforeninger/a-kasser 5 6 Kommuner 1 3 Andet - 2 KILDE: Arbejdsmarkedsstyrelsen (25). Inden for håndværksfagene er det oftest via allerede ansatte, at virksomhederne rekrutterer nye medarbejdere. Mere end 2/3 af virksomhederne rekrutterer på denne måde, jf. tabel 1.1. Tabel 1.1 Håndværkets foretrukne rekrutteringskanaler Andel virksomheder inden for byggeri mv., pct. Dansk Byggeri Tekniq Annoncer i aviser/fagblade Via allerede ansatte AF's åbne tilbud AF-formidling 2 Fagforeninger/a-kasser KILDE: Dansk Byggeri (26) og Tekniq (27). 48

16 Brugen af internettet eller andre elektroniske formidlingsværktøjer er i stærk vækst. Fra 23 til 25 steg andelen af virksomheder, der bruger internet og AF s åbne jobopslag (nu Jobnet.dk) i rekrutteringen, fra 29 pct. af virksomhederne til 38 pct. Jobbanker mest benyttede redskab Mindre rolle til jobnet.dk Virksomhederne bruger oftest internettet til at få adgang til andre jobbanker. Seks ud af ti virksomheder, der brugte internettet i 25, gjorde det på den måde. Brugen af Jobnet.dk, som er den offentlige arbejdsformidlings job- og CV-database, blev i 25 benyttet af fire ud af ti virksomheder. Det er på linje med den andel virksomheder, der anvender deres egen hjemmeside, når de søger nye medarbejdere, jf. tabel Tabel 1.11 Brugen af internettet i rekrutteringen Virksomhedernes brug af internettet, 25 Pct. Andre jobbanker på internettet 63 Egen hjemmeside på internettet 43 AF s job- og CVbank/Jobnet 41 Ved ikke 3 KILDE: Arbejdsmarkedsstyrelsen (25). Den offentlige arbejdsformidlings rolle Fald i formidling ved henvisning Den traditionelle formidling ordinære ordrer, hvor virksomhederne beder jobcentrene om at henvise ledige til konkrete job, spiller en mindre og mindre rolle i virksomhedernes rekruttering. Siden 1994 er der sket et betydeligt fald i denne rekrutteringsform. I 1994 var der 127. jobopslag. Det var i 26 faldet til 45., jf. figur

17 Figur 1.3 Traditionel jobformidling falder stærkt 3 25 Jobordrer, Åben annoncering Job med henvisning ANM.: Tal for året 23 er estimeret på grundlag af tal for 1. kvartal. Opgørelsen omfatter jobordrer, som i nogle tilfælde vil indeholde flere stillinger. KILDE: Arbejdsmarkedsstyrelsen (27 c). Varige job falder mest Åbne jobopslag i vækst Det største fald i jobordrer er til varige job, dvs. af mere end fem dages varighed. Fra i 1994 at ligge på ca. 73. jobopslag udgør varige job i 26 kun ca. 16. jobopslag. Job under fem dages varighed overstiger nu varige job i antal og udgør med et antal på 28.6 næsten 6 pct. af alle jobordrer anmeldt til jobcentrene. I den samme periode har jobcentrene koncentreret sig om at formidle kontakten mellem virksomhed og ledige ved bl.a. at synliggøre jobopslag på Jobnet.dk og i højere grad lade ledige selv søge på jobopslag. Denne rekrutteringsform, åbne ordrer, er nu på omkring 275. jobopslag. Det har været en del af Arbejdsmarkedsstyrelsen strategi i højere grad at lade aktørerne betjene sig selv, således at opgaven for arbejdsmarkedssystemet i højere grad er at understøtte sammenkædningen mellem virksomhed og ledige ved at synliggøre viden om jobmuligheder og lediges kompetencer, jf. Arbejdsmarkedsstyrelsen (2). 5

18 Virksomhederne bestemmer formidlingsformen Selv om henvisning af ledige er faldet betragteligt er der virksomheder, der i valg af service fra jobcentrene, foretrækker denne form for formidling. Formidlingsformen har den fordel for virksomhederne, at jobcentrene kan udsøge et antal ledige, som bedst passer til den profil af medarbejdere, som virksomheden søger, og henvise de udvalgte til en jobsamtale i virksomheden med henblik på ansættelse. Virksomhederne går nye veje Manglen på arbejdskraft har i stigende omfang fået virksomhederne til at udvikle de veje, hvor igennem de søger nye medarbejdere. F.eks. gør detailhandlen brug af deres almindelige husstandsomdelte tilbudsaviser i deres søgen efter nye medarbejdere. Virksomhederne deltager i jobmesser både i Danmark og i udlandet. Virksomhederne udsøger selv Virksomhederne betjener sig i stigende omfang af muligheden for selv at udsøge mulige emner til rekruttering. Fra i gennemsnit hver måned i 26 at have set på ca. 28. CV er på Jobnet.dk er gennemsnittet de første 9 måneder af 27 nu oppe på over 3. opslag hver måned, jf. Arbejdsmarkedsstyrelsen (27c). Udlandet en ny mulighed Et andet område, hvor virksomhederne går nye veje, er i rekrutteringen af arbejdskraft fra udlandet. Inden for vvsog elektrikererhvervet er det 18 pct. af virksomheder, der har erfaring med ansættelse af udenlandsk arbejdskraft, jf. Tekniq (27). Op mod 3 pct. af byggevirksomhederne havde i 26 ansat udenlandske arbejdstagere. Samtidig udfører udenlandske virksomheder et stort antal byggeopgaver, hvor medarbejderne ikke er ansat på en virksomhed i Danmark, jf. Dansk Byggeri (27). 51

19 6 pct. har prøvet udlandet Når først prøvet en gang, så Blandt virksomheder med over 1 ansatte inden for El og vvs-faget er det knap 6 pct., der har erfaring med udenlandsk arbejdskraft. El-virksomhederne har i noget højere grad end vvs-virksomhederne erfaring med ansættelse af udenlandsk arbejdskraft. Der har primært været tale om tyske og svenske medarbejdere og i mindre grad polske og andre nationaliteter, jf. Tekniq (27). Inden for industrien er det særligt virksomheder, der allerede har erfaringer med at rekruttering af udenlandsk arbejdskraft, som har planer om at gå videre ad det spor i deres søgen efter nye medarbejdere i det kommende år, jf. Dansk Industri (27c). 52

20 1.4 Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft I en tid med omfattende mangel på arbejdskraft i Danmark er det nødvendigt, at virksomhederne har mulighed for at rekruttere medarbejdere i udlandet for at sikre en fortsat gunstig udvikling i vækst og beskæftigelse i Danmark. Er medarbejderressourcerne udtømt i Danmark og har virksomhederne ikke de fornødne muligheder for at rekruttere medarbejdere i udlandet, så bliver virksomhederne nødt til enten at sige nej til ordrer eller flytte produktion ud af landet. I begge tilfælde vil det betyde mindre velstand og velfærd for danskerne. Største indvandring i 25 år i 26 Trods en række stramninger af mulighederne for at indvandre med henblik på asyl og familiesammenføring, så er indvandringen til Danmark steget de senere år. Indvandringen til Danmark var således større i 26 end på noget tidspunkt de sidste 25 år, jf. figur 1.4. Figur 1.4 Danmark har vandringsoverskud årige, 1. personer Indvandring Nettoindvandring Udvandring KILDE: Danmarks Statistik, Statistikbanken VAN 111 og 122. Både ind- og udvandring er steget over hele perioden, men indvandringen er de sidste år vokset mere end udvandringen. Det har resulteret i en voksende nettoindvandring. 53

21 Stor vækst i arbejdstilladelser Siden 22 er antallet af arbejdstilladelser steget markant. I fik ca. 5. udlændinge tilladelse til at arbejde i Danmark. Det tal er i 27 vokset til 28., jf. figur 1.5. Figur 1.5 Antallet af arbejdstilladelser stiger markant personer ANM.: Indeholder både egentlige arbejdstilladelser og EU/EØSopholdsbeviser med henblik på arbejde. Nordiske borgere indgår ikke, da de ikke skal have arbejdstilladelse for at arbejde i Danmark. Hele 27 er beregnet på baggrund af tal for januar til og med september 27. EU/EØSopholdsbeviser for 27 er beregnet som antallet i 26 plus stigningen fra 25 til 26. KILDE: Danmarks Statistik, VAN6, Udlændingestyrelsen (23) (25), Udlændingeservice (27) og egne beregninger. Registrering halter bagefter Tallet for 27 vil sandsynligvis blive over 3. arbejdstilladelser. Det skyldes, at flere tusinde arbejdstilladelser til medarbejdere ansat i forhåndsgodkendte virksomheder endnu ikke er registreret i Udlændingeservice, og at der traditionelt bliver udstedt mange arbejdstilladelser i oktober måned. Jobkort spiller kun en lille rolle Stor mangel på arbejdskraft, men få jobkort En af måderne at få adgang til det danske arbejdsmarked er den såkaldte jobkortordning. Jobkort er én af en række måder, udlændinge kan få tilladelse til at arbejde i Danmark. Jobkort indebærer, at udlændinge inden for særlige beskæftigelsesområder med mangel på arbejdskraft lettere 54

22 kan få opholds- og arbejdstilladelse. Trods stor mangel på arbejdskraft, så er der stadig relativt få højtuddannede fra 3. lande, der kommer til Danmark for at arbejde. I 27 vil ca. 1.7 borgere fra lande uden for EU få et jobkort, jf. figur 1.6. Figur 1.6 Stadig relativt få jobkort Antal personer KILDE: Kun 6 personer kan klare indkomstkravet Fra 1. maj 27 kan borgere fra 3. lande komme til Danmark på jobkortordningen, hvis de får en løn på mindst 45. kr. fra et arbejde i Danmark. Indkomstkravet indebærer, at der kun er kommet 6 flere personer til Danmark i løbet af fem måneder. Det lave antal skyldes, at relativt få job giver en løn på 45. kr. eller derover. Udlændinge, der kommer til Danmark for at arbejde, kan gøre det af en række forskellige årsager. Det er som arbejdstagere, at den største gruppe er i Danmark, men også andre opholdsgrundlag spiller en væsentlig rolle f.eks. familiesammenføring. I starten af 26 arbejdede 215. udlændinge i Danmark, jf. tabel

23 Tabel 1.12 Udlændinge der arbejder i Danmark årige, 26 Antal Arbejdstagere, herunder - EU-15/EØS EU lande pendlere 13.3 Udstationering 26.4 Selvstændig virksomhed 1.7 Illegale? I alt ANM.: Pendling omfatter kun Sverige og Tyskland. Det er antaget, at alle virksomheder, som indgår i Tønderregisteret, har 15 medarbejdere på det danske arbejdsmarked, jf. FAOS (27a). KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik, Smidt (27), SkatØresund (27), Skattecenter Tønder (27) og FAOS (27a). Mindst 25. udlændinge arbejder i Danmark Antallet af udlændinge, der arbejder i Danmark, er siden starten af 26 steget væsentligt. F. eks. skønnes antallet af udstationerede nu at være godt 6., antallet af pendlere fra Sverige og Tyskland at være ca. 23. og antallet af aktive arbejdstilladelser som led i de særlige indvandringsregler for de østeuropæiske medlemslande er nu Medio 27 arbejder der dermed mindst en kvart million udlændinge i Danmark. En del udlændinge, der arbejder i Danmark, er kommet til landet på baggrund af asyl eller familiesammenføring. Det gælder særligt mange af de mere end 1. arbejdstagere fra 3. lande. Tyrkere den største gruppe Tyrkere udgør den største enkeltgruppe med udenlandsk baggrund på det danske arbejdsmarked, som samtidig er bosiddende i landet. 18. tyrkere er i arbejde, og det er særligt inden for handel, hotel og restauration m.v., jf. figur

24 Figur 1.7 Flest beskæftigede med tyrkisk baggrund Antal beskæftigede, 2-64-årige, 1. personer, 26 2 Landbrug, fiskeri mv. Bygge og anlæg Transportvirks., post og telekomm. Off. og personlige tjenesteydelser Industri Handel, hotel og restauration mv. Finansieringsvirksomhed mv. Øvrige erhverv Tyrkiet Tyskland Sverige Norge Polen Bosnien- Hercegovina Storbritannien Pakistan Jugoslavien Iran KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik, RAS. Halvdelen af de ca. 17. beskæftigede udlændinge stammer fra de 1 lande med flest arbejdstagere på det danske arbejdsmarked. Udstationeringer på det danske arbejdsmarked Også virksomheder uden for Danmark opererer her En række arbejdsopgaver på det danske arbejdsmarked bliver udført af virksomheder, som er hjemhørende uden for Danmark, og som leverer konkrete tjenesteydelser i Danmark. De virksomheder, der opererer på dansk grund, og som har en indkomst fra det pågældende arbejde, skal af hensyn til betalingen af bl.a. moms lade sig registrere hos Skat i det såkaldte Tønder-register. Nu 4.5 virksomheder med adresse uden for Danmark Siden 24 er antallet af udenlandske virksomheder på det danske arbejdsmarked, der har hjemadresse i udlandet, vokset i betydeligt omfang, og er nu oppe på ca. 4.5 virksomheder, jf. figur

25 Figur 1.8 Mange nye virksomheder på dansk grund 5 Udenlandske virksomheder i Danmark, 1. Tyskland Sverige Polen Øvrige lande KILDE: Skattecenter Tønder (27) Virksomheder fra Tyskland fylder mest Op mod halvdelen af de registrerede virksomheder har adresse i Tyskland. Herefter følger Polen og Sverige med 829 henholdsvis 71 virksomheder. De tre lande tilsammen dækker 8 pct. af udenlandske virksomheder, der udfører arbejdsopgaver i Danmark. Arbejdstagere fra de nye EU-lande EU-udvidelsen har haft stor betydning for virksomhedernes muligheder for at rekruttere arbejdskraft i udlandet, selv om der som følge af Østaftalen fra 24 har været begrænsninger i adgangen til det danske arbejdsmarked. Østeuropa nye muligheder for rekruttering Østaftalen blev ændret fra juni 26, hvor virksomheder fik mulighed for at blive forhåndsgodkendt. Den hurtigere og mere enkle administrative håndtering, der ligger i forhåndsgodkendelsen, har bidraget til, at flere østeuropæere er kommet til Danmark for at arbejde. Desuden har den stigende mangel på arbejdskraft været en betydelig faktor. Antallet af arbejdstagere fra de østeuropæiske EU-lande er femdoblet fra 24 til 27. Fra godt 3. til 15. i 27, jf. tabel

26 Tabel 1.13 Fem gange så mange østarbejdere i DK Antal arbejdstilladelser Polen Litauen Letland Slovakiet Ungarn Øvrige nye EU-medlemmer I alt ANM.: 24-tallene, der kun dækker perioden fra 1. maj, er omregnet til helårstal. Hele 27 er beregnet på baggrund af tal for januar til og med september 27. Øvrige nye EU-medlemmer er Estland, Tjekkiet, Slovenien, og fra 27 også Bulgarien og Rumænien. KILDE: Der er særligt sket en stor vækst i antallet af polske medarbejdere, men også medarbejdere fra Slovakiet, Ungarn og øvrige nye EU-medlemmer er i markant vækst. Østeuropæere på virksomheder med overenskomst 85 pct. af østeuropæerne er ansat på overenskomstdækkede virksomheder. For polakker, som er den største gruppe, er det hele 9 pct., der er tilknyttet en overenskomstdækket virksomhed, jf. tabel

27 Tabel 1.14 Ni ud af ti polakker på overenskomst 26 Andel omfattet af overenskomst, pct. Polen 9 Litauen 79 Letland 71 Slovakiet 75 Ungarn 69 Estland 74 Tjekkiet 67 Slovenien 86 I alt 85 KILDE: Udlændingeservice (26). Flest østeuropæere i byggebranchen Byggebranchen og landbruget er de største aftagere af arbejdskraft fra EU-landene i Østeuropa. Den største vækst de seneste år er sket inden for byggebranchen, som nu har flere østeuropæiske arbejdstagere end landbruget. Øvrige private erhverv har også haft en stor vækst i medarbejdere fra Østeuropa, mens den offentlige sektor har et uforandret lavt antal medarbejdere fra Østeuropa, jf. figur 1.9. Figur 1.9 Nu flest østeuropæere i byggeri Antal aktive arbejdstilladelser Byggeri Landbrug Handel, hotel Industri Forretnings service Off. og pers. tjenester KILDE: 6

28 Offentlige arbejdspladser rekrutterer indenlandsk Østarbejdere styrker muligheden for øget produktion Både den offentlige og private sektor oplever en stor mangel på medarbejdere. Men mens den private sektor vælger at ansætte medarbejdere fra EU-1, så har den offentlige sektor indtil videre valgt ikke at benytte denne mulighed i nævneværdigt omfang. For den private sektor har udenlandsk arbejdskraft, og ikke mindst arbejdskraft fra de nye EU-lande, været af stor betydning for så vidt muligt at kunne gennemføre den ønskede produktion. Pendlere fra Sverige og Tyskland Antallet af personer, der pendler fra Sverige for at arbejde i Danmark, er steget markant, mens udviklingen fra Tyskland er mere behersket, jf. figur 1.1. Figur 1.1 Flere pendlere fra Sverige 1. Antal pendlere til Danmark Fra Tyskland Fra Sverige KILDE: Det er ikke alene arbejdsmarkedsudviklingen, der har sat gang i en større udveksling af arbejdskraft mellem Sverige og Danmark. 61

29 Øresundsbroen en vej til det danske arbejdsmarked I 26 benyttede 3.6 flere personer end i 25 Øresundsbroen på vej til job. Det er en stigning i løbet af ét år på over 3 pct., således at den daglige pendling nu er på 14. personer, jf. Øresundsbrokonsortiet (27). Øresundsbroens åbning har gjort det lettere at krydse landegrænsen, men også stigende boligpriser i Københavnsområdet har betydet, at flere danskere er flyttet til Sverige, og nu pendler fra Sverige til job i Danmark. Hver anden pendler er dansk med bopæl i udlandet Den største gruppe, der pendler til job på det danske arbejdsmarked, er personer af dansk nationalitet. Blandt de ca. 9. personer, der i 25 pendlede til arbejde i Danmark fra Sverige, udgør de med dansk oprindelse ca. halvdelen, jf. figur Figur 1.11 Mange danske pendlere Pendlere fra Sverige (26) og Tyskland (24), fordelt på nationalitet, pct. Danskere Svenskere Andre Tyskere Fra Sverige Fra Tyskland KILDE: og Smidt (27). Et tilsvarende billede er der for pendlere fra Tyskland. Her er mere end halvdelen af dansk nationalitet. Service og detailhandel nyder godt af svenskere Pendlerne fra Sverige arbejder i betydeligt omfang inden for serviceerhvervene, blandt andet inden for detailhandel, hvor de har medvirket til at afhjælpe en voldsom arbejdskraftmangel, jf. figur

30 Figur 1.12 Hvor arbejder de svenske pendlere? Pct., Hotel og restauration Fremstilling Sundhed m.v. Ejendomme og forretningsservice Engros- og detailhandel Transport og kommunikation Andet KILDE: Endnu flere fra Sverige i 27 Udviklingen med et stigende antal svenske pendlere på det danske arbejdsmarked er fortsat ind i 26 og 27. Antallet af skatteydere, der bor i Sverige og betaler indkomstskat i Danmark, er tredoblet de seneste 4 år, jf. figur Figur 1.13 Flere svenskere arbejder i Danmark Skatteydere, som bor i Sverige og arbejder i Danmark, indekseret: 24= * ANM.: *Tal for 27 er estimat. Skatteyderne i figuren kan være danske eller svenske statsborgere, Skat estimerer, at 6 pct. er svenskere. KILDE: SkatØresund (27) 63

31 Udenlandsk arbejdskraft i andre lande Danmark bagud med arbejdstilladelser Sammenlignet med Irland og Norge er antallet af udstedte arbejdstilladelser ikke specielt højt i Danmark. I 26 blev der udstedt 4.5 nye arbejdstilladelser i Norge og endnu flere i Irland. Antallet af arbejdstilladelser i Norge er i de første 8 måneder af 27 er steget med 37 pct. sammenlignet med samme periode i 26, jf. figur Figur 1.14 Boom i udenlandske medarbejdere i Irland Udstedte arbejdstilladelser, 1., Irland Norge Sverige Danmark ANM.: Antallet for Irland er delvist beregnet på baggrund af indvandringen af EU-borgere og disse borgeres beskæftigelsesfrekvens. Antallet for Sverige er også delvist beregnet, da Sverige ikke registrerer arbejdstilladelser af under 3 måneders varighed. Danske erfaringer på fordelingen over/under 3 måneders varighed er anvendt til at beregne et sammenligneligt tal, jf. UDI (25). Da nordiske borgere har ret til at indrejse og arbejde uden tilladelse i alle de nordiske lande, indeholder ingen af tallene mobilitet på tværs af de nordiske lande. KILDE: Danmarks Statistik, Migrationsverket i Sverige, Central Statistics Office, Ireland og Utlendingsdirektoratet i Norge. I Sverige blev der udstedt godt 24. arbejdstilladelser i 26, hvilket er lidt flere end i Danmark. Danmark har i 27 som Norge haft en vækst i antal arbejdstilladelser på 4 pct. Norge og Irland langt mere offensive En forklaring på de flere udlændinge, som ønsker at arbejde i Irland og Norge, er, at de offentlige myndigheder har været mere aktive i disse lande, end tilfældet er i Danmark. I 64

32 Irland og Norge er European Employment Service (EU- RES) blevet brugt mere og mere udadvendt, end tilfældet er i Danmark, jf. FAOS (27b). De fleste arbejdstilladelser er udstedt i de mindste lande, Irland og Norge, mens de færreste er udstedt i de største lande, Danmark og Sverige. Nem adgang til at arbejde gør det ikke alene Sverige og Irland var sammen med Storbritannien de eneste lande, som ikke gjorde brug af muligheden for at lave begrænsninger i den fri bevægelighed af arbejdskraft over for de nye østeuropæiske EU-medlemslande, da disse lande trådte ind i EU 1. maj 24. Resultatet har dog været meget forskelligt. Mens der i 26 kom 22.9 polakker til Irland, så kom der kun 6.9 til Sverige. Tallet for Sverige indeholder kun tilladelser af mere end 3 måneders varighed. Irland 15 år med udvandring vendt Irland har siden midten af det 19. århundrede og helt frem til 1996 været et udvandringsland. Kartoffelpest fra 1845 til 1849 udløste en massiv udvandring fra Irland til primært USA. Fra at have en befolkning på ca. 7 millioner faldt indbyggertallet til et lavpunkt på 2,8 millioner i Primært på grund af vedvarende udvandring. Siden er befolkningen vokset til nu 4,2 millioner indbyggere. Stort potentiale for fortsat irsk indvandring Helt op i 198 erne udvandrede mange irere. Irlands tradition for at vandre ud for at finde beskæftigelse indebærer, at Irland har en stor potentiel arbejdskraftressource, som bor i andre lande. Indvandringen fra 1996 var således i første omgang primært personer af irsk afstamning, som vendte tilbage til Irland. I slutningen af 199 erne og starten af dette årti var ca. hver anden indvandrer af irsk afstamning, jf. figur

33 Figur 1.15 Mange irere genindvandrer Indvandrere fordelt på opholdsgrundlag, 1. personer Irere EU-15 EU-1 Øvrige lande KILDE: Central Statistics Office, Ireland. Fra 22 begynder lande uden for EU-15 at spille en væsentlig rolle i indvandringen, og fra 24 bliver det særligt EU-1-borgere, som dominerer indvandringen til Irland. 4,2 pct. af arbejdsstyrken fra nye EU-lande I slutningen af 26 var der ca personer fra de nye EU-lande i den irske arbejdsstyrke, hvilket svarer til 4,2 pct. af arbejdsstyrken. Sverige Sverige stort indvandringsland Åbne grænser med Østeuropa Som Irland oplevede Sverige fra midten af 18-tallet en massiv udvandring til USA. Frem til 193 erne udvandrede 1,3 millioner svenskere til USA. Til forskel fra Irland blev Sverige efter 2. verdenskrig et indvandrerland. I første omgang kom krigsflygtninge til Sverige. I 198 erne og 199 erne kom mange indvandrere til Sverige fra lande som Tyrkiet, Iran, Irak, Somalia, Kosovo og Bosnien. Da EU i 24 blev udvidet med 1 nye medlemslande valgte Sverige ikke at gøre brug af muligheden for at begrænse den fri bevægelighed af arbejdskraft fra den nye østeuropæiske EU-medlemmer. Modsat Irland har det ikke ført til en massiv indvandring af arbejdskraft fra Østeuropa 66

34 til Sverige for at arbejde. Ca. 17. personer fik ekstraordinært opholdstilladelse i Sverige på baggrund af en særlov, som gav afviste asylansøgere en fornyet mulighed for at få opholdstilladelse. Norge Norge har i store træk haft den samme ud- og indvandringshistorie som Sverige og Danmark fra 183 til 2. Godt 8. nordmænd udvandrede til USA fra 1836 til 193. Efter krigen blev også Norge et indvandringsland. Norge overgår Danmark Som Danmark valgte Norge i 24 at indføre restriktioner i borgere fra de nye østeuropæiske medlemslandes muligheder for at arbejde i Norge. Selvom Norge indførte begrænsninger i østeuropæeres muligheder for at indvandre for at arbejde, så var det alligevel Norge, som udstedte fleste arbejdstilladelser til borgere fra de nye EU-medlemslande i de første 1 måneder efter EU-udvidelsen, jf. figur Figur 1.16 Norge først ude af starthullerne 1 Udstedte arbejdstilladelser til EU-8-borgere, 1., maj 24-marts Norge Sverige Finland Danmark ANM.: Tallene vedrører kun tilladelser af mere end 3 måneders varighed. KILDE: UDI (25). Fraværet af begrænsninger i mulighederne for at indvandre til arbejde fik ikke østeuropæerne til at komme til Sverige i stort omfang. 67

35 68