Tildelingsmodel i Social & Tilbud

Transkript

1 Sct. Knuds Allé Bramming Postadresse Torvegade Esbjerg Dato 14. oktober 2014 Sagsbehandler Bodil Kiær Thomsen Telefon direkte Sagsid 13/18945 Tildelingsmodel i Indledning ønsker, at stille skarpt på sammenhængen mellem den faglige indsats, borgeren modtager, og driftsudgiften til en plads i de kommunale botilbud. Derfor har i samarbejde med Deloitte udviklet en ny tildelingsmodel, der skaber en mere tydelig og mere differentieret sammenhæng mellem den faglige indsats og driftsudgiften der er forbundet med den enkelte plads. Lovgrundlag Det lovgivningsmæssige grundlag for indsatsen i fremgår af Servicelovens 1. Tildelingen af bolig sker enten i henhold til Serviceloven eller i henhold til Lov om Almene boliger. Hertil kommer botilbudslignende tilbud, hvor kommunen har en aftale med privat udlejer/interesseorganisation. Tildelingen af socialfaglig og/eller sundhedsfaglig støtte sker uanset boform i henhold til Servicelovens 85. Der henvises til bilag 1 vedrørende uddybning af lovgrundlaget. Tildelingsmodellens formål Formålet med tildelingsmodellen for botilbud under er at sikre en mere transparent og ensartet tildeling af ressourcer og samtidig styrke grundlaget for bedre styring efter politiske mål. Herigennem sikres en sammenhæng mellem det politisk fastsatte serviceniveau for området og de økonomiske mål. Herved understøttes, at borgere med sammenlignelige behov modtager samme serviceniveau uafhængigt af, hvilket botilbud borgeren er visiteret til. Telefon Telefax b-a@esbjergkommune.dk

2 De strategiske sigtelinjer i Masterplan I forbindelse med udarbejdelsen af Masterplanen for er der formuleret følgende 5 sigtelinjer, med det formål at have et fælles sigte i hele organisationen fra politisk niveau til medarbejderniveau: 1) Tidligt og koordineret indsats i forhold til at få belyst borgerens ressourcer og problemstillinger med efterfølgende iværksættelse af relevante handlinger. 2) Med udgangspunkt i borgerens funktionsniveau ydes der individuel støtte til udvikling af borgerens kompetencer med henblik på, at den enkelte borger er i stand til at føre et liv så tæt på det almindelige som muligt, hvad angår beskæftigelse, uddannelse, fritid og bolig. 3) Hverdagslivet skal tilrettelægges læringsorienteret og fremadrettet for den enkelte borger med mulighed for overskridelse af nuværende tilbudsramme og kompetenceniveau. 4) Via en fleksibel indsats på tværs af formelle strukturer tilgodeses borgerens behov bedst muligt med anvendelse af mindst mulige ressourcer. 5) Udvikling og afprøvning af metoder i forhold til inddragelse af civilsamfundet. Menneskesynet bag Masterplanen indebærer, at borgeren skal have et tilbud med mindst mulig indgriben, som sætter fokus på det borgeren selv kan mestre. Indsatsene tager afsæt i den enkelte borgers behov frem for en mere afgrænset målgruppetænkning, hvor det bliver indholdet i de eksisterende tilbud, som bestemmer indsatsen for den enkelte borger. Det indebærer, at indsatsen over for den enkelte borger tilrettelægges lærings- udviklings- og recovery-orienteret med afsæt i de individuelle funktionsnedsættelser og behov. Indsatsen differentieres, da der er store forskelle på både ressourcer og behov hos den enkelte borger. Pointen er, at udviklingsperspektivet altid skal være til stede, så hver enkelt borger støttes i retning af en mestring af eget liv og dermed understøttes i at udvikle et aktivt medborgerskab. Tilgangen i det socialfaglig og /eller sundhedsfaglige arbejde tager afsæt i den rehabiliterende og habiliterende tænkning 1. (Se bilag 2) Indsatserne skal være meningsfulde i forhold til den enkelte borgeres situation og dermed støtte vedkommende i selv at opnå sit mål fysisk, psykisk og socialt. Hensigten hermed er at sikre virksomme indsatser for borgeren samt tilskynde til et fleksibelt tværgående samarbejde på tværs af den samlede organisation. Visitation og tildeling af støtte Det er s afdeling Voksen Myndighed & Udvikling som udmåler, visiterer og bevilger støtten indenfor denne økonomiske ramme. 1 Inden for de seneste 15 år har videnskabelige undersøgelser vist, at mennesker kan komme sig af alvorlige psykiske lidelser/problemer(recovery). Langvarige psykiske sygdomme bør derfor udviklingsmæssigt betragtes som periodiske eller episodiske forstyrrelser og ikke som kroniske tilstande

3 Det er besluttet i Esbjerg Kommune, at socialrådgiveren ved hjælp af Voksenudredningsmetoden afdækker borgerens støttebehov. Voksenudredningsmetoden fokuserer på at afdække, hvordan borgerens fysiske, psykiske eller sociale funktionsevnenedsættelse påvirker borgerens mulighed for at deltage aktivt i samfundet. Endvidere har udredningen fokus på omgivelsesfaktorernes betydning. Udredningsmetoden er bygget op omkring 11 temaer, som dækker forskellige aspekter af borgerens liv og situation. I tilknytning til voksenudredningsmetoden er der i udarbejdet et indikatorkatalog, der omhandler udredning af de temaer, som vedrører borgerens aktivitet og deltagelse i det almindelige hverdagsliv. Indikatorkataloget indeholder en vejledning til beskrivelse af borgerens funktionsniveau, opdelt i de 7 temaer der vedrører aktivitet og deltagelse. Hvert tema er beskrevet via en række undertemaer, der uddyber borgerens funktionsniveau/problemstillinger. I bilag 3 er der redegjort for de 7 VUM temaer vedr. aktivitet og deltagelse: 1. Praktiske opgaver i hjemmet 2. Egenomsorg 3. Mobilitet 4. Kommunikation 5. Samfundsliv 6. Socialt liv 7. Sundhed Når socialrådgiveren har foretaget udredning efter Voksenudredningsmetoden udarbejdes en 141 handleplan. Handleplanen er en fælles plan for borgeren og kommunen om indsatsen for den enkelte borger. Formålet med handleplanen for indsatsen er: At klargøre målet med indsatsen - 3 -

4 At sikre en sammenhængende og helhedsorienteret indsats At tydeliggøre forpligtelsen for alle involverede personer, instanser og forvaltningsgrene At styrke borgerens indflydelse på sagsbehandlingen og dermed bidrage til at øge retssikkerheden På baggrund af den samlede faglige vurdering udarbejdes 141 handleplan, hvorefter relevant(e) leverandør(er) inddrages med henblik på tilrettelæggelse og iværksættelse af støtten. Dette samarbejde omtales i som Treklangen mellem: Borger, myndighed og tilbud. Processen er illustreret i figuren. Treklangen Når en borger visiteres til et konkret tilbud, er det tilbuddets opgave, at udarbejde en individuel indsatsplan for den enkelte borger. Tildelingsmodel - udmåling af støtten Som tidligere omtalt skal den samlede udgift til et botilbud nøje afspejle den socialfaglige og/eller sundhedsfaglige støtte borgeren får. Dette giver i stedet for den nuværende enhedstakst, eller meget forskellige takster, mulighed for mere individuelle takster, der afspejler de varierede støtte behov i forhold til den enkelte borger. Takststrukturen er bygget op med en basistakst og et antal mulige tildelingsmoduler. Prisen for en plads består af en basistakst og en takst for tildelingsmodulet. Samtidig giver den nye tildelingsstruktur bedre mulighed for at tilpasse taksten, når støttebehovet ændrer sig. Når der sker en ændring i borgerens funktionsniveau, vil det være muligt at tilpasse taksten ved at rykke til et andet tildelingsmodul. Springene mellem de ugentlige timer i tildelingsmodulerne er vist i nedenstående figur

5 Borgerrelaterede timer pr. uge i tildelingsmodulerne Modul 6 7,7 Modul 7 12 Modul 8 16 Modul 9 20 Modul I forbindelse med opbygning af den nye tildelingsmodel samt sikring af synlighed og dokumentation i forhold til den fremtidige tildeling af støtte, er der i foråret 2014 foretaget en screening af alle borgere i Esbjerg Kommunes botilbud i de 3 omhandlede centre. Screeningen er gennemført efter Voksenudredningsmetodens principper. På baggrund af screeningen af borgerne i botilbuddene er det vurderet, at borgerne i 2014 fordeler sig således mellem de 5 tildelingsmoduler: Tildelingsmodul Antal borgere Modul 6 96 Modul Modul Modul 9 91 Modul I alt 458 Den konkrete tildeling af et modul vil altid skulle ske på baggrund af socialrådgiverens samlede faglige vurdering, 141 handleplan samt i treklangsdialogen. Tildelingsmodel for udmøntning af støtte I tildelingsmodellens udmøntning af støtte skelnes der mellem støtte i egen privat bolig støtte i bolig efter servicelovens 107 og 108, ABL 105 og botilbudslignende tilbud Der skal i denne sammenhæng ved egen privat bolig forstås en bolig, som borgeren ikke er visiteret til, da kommunen ikke har anvisningsret til boligen. Tildelingsmodellen omhandler den bostøtte, som en borger modtager. Derudover kan en borger også modtage andre ydelser som f.eks. beskæftigelses- eller aktivitets- og samværstilbud

6 Støtte i egen privat bolig Der har siden 2009 eksisteret en tildelingsmodel for voksenstøtte i egen privat bolig, som bygger på visitation af borgerne til et timeinterval i stedet for individuel timetildeling til hver borger. Støtte i egen privat bolig er baseret på en timetildeling i 5 tildelingsmoduler. I beregningen af timetaksten indgår lønomkostninger, kursusudgifter og kørselsomkostninger. Tildelingsmodul Ydelse Basis drift (timer i gennemsnit pr. uge) 1 Moderat 1-2 timer Omfattende 3-5 timer Massiv 6-8 timer Særlig 9-11 timer Ekstra særlig timer + - Støtte i bolig efter SEL 107 og 108, ABL 105 og botilbudslignende tilbud Tildelingsmodellen i botilbuddene er baseret på data vedrørende budgetramme, antal borgere, borgernes støttebehov (gennemført screening) samt en række øvrige forudsætninger. Med afsæt i tildelingsmodellens principper fordeles budgettet til henholdsvis en fast og budgetstyret del og til en aktivitetsafhængig del afhængig af antal borgere og deres støttebehov. Til forskel fra støtte i egen privat bolig udgør taksten til støtten i botilbud både udgifter til borgerens tildelingsmodul og basisdriften. Borgerens tildelingsmodul Taksten for borgerens tildelingsmodul dækker omkostninger til støttetimer (dag- og aftentimerne) og er afhængig af borgerens funktionsnedsættelse og det deraf afledte behov for støtte. Basisdrift Ledelse herunder centerledelse og afdelingsledelse Administration Servicepersonale Nattemedarbejdere, hvor der er afdelinger der har nattedækning Konsulenter Anskaffelser af inventar og biler/busser Drift og vedligeholdelse af biler/busser Ejendomsudgifter og ejendomsvedligehold IT Der er i tildelingsmodulerne til borgere i botilbud eller botilbudslignende tilbud afsat følgende timeintervaller: - 6 -

7 I nedenstående tabel er indsatsen i tildelingsmodulerne beskrevet. Tildelingsmodul Tildelingsmodul Basisdrift (timer i gennemsnit pr. uge) 6 Betydelig 5-10 timer Vidtgående timer Meget vidtgående timer Gennemgribende timer Fuldstændig 25+ timer + + Tildelingsmodul Beskrivelse af tildelingsmodul Betydelig socialpædagogisk og/eller sundhedsfaglig indsats samt kompenserende støtte til nogle daglige opgaver og aktiviteter i form af vejledning og guidning i forhold til de relevante voksenudredningstemaer Vidtgående socialpædagogisk og/eller sundhedsfaglig indsats samt kompenserende støtte til en del daglige opgaver og aktiviteter i form af vejledning og guidning i forhold til de relevante voksenudredningstemaer Meget vidtgående socialpædagogisk og/eller sundhedsfaglig indsats samt kompenserende støtte til mange daglige opgaver og aktiviteter i form af vejledning og guidning i forhold til de relevante voksenudredningstemaer Gennemgribende socialpædagogisk og/eller sundhedsfaglig indsats samt kompenserende støtte til de fleste/alle daglige opgaver og aktiviteter i form af vejledning og guidning i forhold til de relevante voksenudredningstemaer Fuldstændig socialpædagogisk og/eller sundhedsfaglig indsats samt kompenserende støtte til alle daglige opgaver og aktiviteter i form af vejledning og guidning i forhold til de relevante voksenudredningstemaer Det er vigtigt at understrege, at tildelingsmodellen fortsat er underlagt kommunens rammestyring. Modellen kan ikke generere et øget budget. Logikken i modellen er, at et øget antal borgere i modellen vil blive håndteret ved at reducere timetallene i pakkerne eller ved omprioritering inden for området. De enkelte tilbud har på baggrund af ovenstående til opgave at udarbejde servicedeklarationer, der beskriver indholdet i de indsatser de yder. Disse skal være tilgængelige på Tilbudsportalen

8 Bilag 1 Lovgrundlag Det lovgivningsmæssige grundlag for indsatsen i fremgår af Servicelovens Formålet med denne lov er 1) at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer, 2) at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, og 3) at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Stk. 2. Formålet med hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Stk. 3. Hjælpen efter denne lov bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Afgørelse efter loven træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn. Tildelingen af bolig sker primært enten i henhold til Serviceloven eller til en bolig opført efter Lov om Almene boliger. Hertil kommer botilbudslignende tilbud, hvor kommunen har en aftale med privat udlejer/interesseorganisation. Serviceloven: 107. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for det. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold 1) til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte, og 2) til personer med nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller behandling, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ophold i boformer, der er egnet til længerevarende ophold, til personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis. Lov om almene boliger: 105. Kommunalbestyrelsen drager omsorg for, at der i nødvendigt omfang tilvejebringes almene ældreboliger, der kan udlejes til ældre og personer med handicap, som har særligt behov for sådanne boliger. Stk. 2. Regionerne eller kommunerne kan overlade til selvejende institutioner og almene boligorganisationer at være byg- og driftsherre af almene ældreboliger, der til

9 vejebringes med særligt henblik på at betjene personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Stk. 3. Boligerne kan tilvejebringes som almene ældreboliger efter denne lov eller som kommunalt finansierede boliger. Tildelingen af voksenstøtte sker uanset boform i henhold til Servicelovens Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer

10 Bilag 2 Recovery defineres på følgende måde: Der er siden 1970'erne udviklet international evidensbaseret viden, som dokumenterer, at godt halvdelen af alle personer med alvorlige psykosociale problemer kommer sig socialt og en fjerdedel kommer sig fuldstændigt. At komme sig fuldstændigt - defineres oftest på den måde, at personen ikke længere har nogen sygdomstegn, har et normalt funktionsniveau og ikke modtager nogen form for behandling eller støtte. At komme sig socialt - betyder, at mennesket stadig kan have psykiske vanskeligheder, der kan defineres som symptomer, men at disse ikke forhindrer personen i at leve et uafhængigt liv og deltage i samfundslivet. Denne definition rummer potentialet for, at mennesker selv definerer deres grad af 'raskhed'. Man kan med andre ord komme sig over alvorlige psykiske problemer. Skizofreni, relaterede psykoser og andre langvarige psykiske sygdomme bør derfor udviklingsmæssigt betragtes som periodiske eller episodiske forstyrrelser og ikke som kroniske tilstande. For at komme sig helt eller delvist må personen gennemgå en proces. Denne indre, psykologiske rejse kaldes recovery (fra eng. recover: at komme sig). Da recovery-processer ikke er lineære, men tager udgangspunkt i de individuelle erfaringer, som et menneske bærer med sig, er det langtfra enkelt at tilrettelægge en professionel rehabiliteringsindsats, som er recovery-fremmende. Rehabilitering defineres på følgende måde: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Ovenstående er taget fra Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet af Marselisborg Centret og Rehabiliteringsforum i Danmark. For yderligere Habilitering defineres på følgende måde: En habiliterende indsats retter sig mod personer med handicap, som enten gennem hele livet eller på grund af et erhvervet handicap, har varierende behov for støtte til at udvikle, bevare og bruge deres evner og potentialer bedst muligt. Eksempelvis kan der være tale om, at personer med en udviklingshæmning løbende skal have vedligeholdt evnen til at kunne kommunikere med tegn til tale. Uden en habiliterende indsats, vil kompetencer og funktionsniveau blive forringet eller måske helt gå tabt. Ovenstående er DH s (Danske handicaporganisationer) definition. For yderligere se

11 Bilag 3 VUM temaer vedr. aktivitet og deltagelse 1. Til varetagelse af praktisk opgaver i hjemmet såsom o rengøring og tøjvask o madlavning (processen) o indkøb (mad, tøj og små og store anskaffelser) o øvrige praktiske opgaver (tømning af postkasse, alm. vedligeholdelsesopgaver) o hjælp og omsorg for andre (praktiske opgaver i forhold til egne børn mv.) 2. Til varetagelse af egenomsorg o Af- og påklædning o kropsvask o kropspleje o Toiletbesøg o Indtagelse af drikke o Indtagelse af mad 3. Mobilitet i færden i og udenfor lokalområde brugen af offentlige transportmidler o Orientere sig o færdes sikker o Overholde sociale betingelser 4. Kommunikation o Forstå meddelelser o Fremstille meddelelser o Deltagelse i samtale samspil med andre o Håndtering af almindelige kommunikationsmedier o Anvendelse af kommunikationshjælpemidler og teknikker 5. Samfundsliv o Til opretholdelse af bolig o Opretholde eller skabe en tryg bolig o Føle sig hjemme i egen bolig o Til varetagelse af beskæftigelse og/eller uddannelse o Til håndtering af egen økonomi o Til at tage kontakt til offentlige myndigheder og sundhedsvæsnet 6. Socialt liv o Til at indgå, udvikle og fastholde sociale relationer, fællesskaber og netværk 7. Sundhed o Til at opnå hensigtsmæssige kost, alkohol, misbrug, søvn og motionsvaner o Følge medicinsk behandlingsplan