National handlingsplan mod muskel- og ledsygdomme

Transkript

1 Sundhedsminister Ellen Trane Nørby Ældreminister Thyra Frank National handlingsplan mod muskel- og ledsygdomme Kære Ellen Trane Nørby og Thyra Frank Tillykke med udnævnelserne til sundhedsminister og ældreminister. Jeg skriver til jer, fordi Danmark står over for en stor udfordring, som den kommende regering bør adressere. Som det også står i regeringsgrundlaget bliver der flere ældre og flere borgere med kroniske sygdomme i Danmark. Dato: 28. november ra@fysio.dk Tlf. direkte: Hvis der skal være råd til et sammenhængende velfærdssamfund i fremtiden, skal vi blive længere tid på arbejdsmarkedet. Desværre er der mange danskere, som får svært ved at bestride deres arbejde indtil pensionsalderen. Årsagen er blandt andet smerter og sygdomme i muskler og led, som allerede i dag er skyld i, at tusindvis af danskere har svært ved at udføre daglige gøremål og varetage deres arbejde: danskere lever med lænderygsmerter danskere lever med artrose danskere lever med nakkesmerter 1 Sygdommene er forbundet med betragtelige omkostninger. De går ud over danskernes livskvalitet, de øger deres risiko for livsstilssygdomme som diabetes og hjertekarsygdomme og for psykiske sygdomme som depression. Sygdommene går ikke kun ud over den enkelte. De koster samfundet over 20 mia. kr. om året. 2 Udgifter, der går til behandling, offentlig forsørgelse og tabt produktion som følge af sygefravær. Hertil kommer den ringere service, som fx plejehjemsbeboere oplever, når det faste plejepersonale er ramt af sygdom. Sygdomme i muskler og led har desuden social slagside og rammer oftere personer med kort uddannelse og ringe sociale og økonomiske vilkår. Det skyldes, at personer med kortere uddannelse ofte udfører manuelt og fysisk belastende arbejde eller arbejde med mange gentagelser. Arbejde som fx 1 Sygdomsbyrden i Danmark, Sundhedsstyrelsen Sygdomsbyrden i Danmark, Sundhedsstyrelsen 2015

2 udføres af rengøringsassistenter, pasnings- og plejepersonale og slagteriarbejdere. Danske Fysioterapeuter mener, at tiden er inde til en national handlingsplan for styrket forebyggelse og behandling af smerter og sygdomme i muskler og led. Derfor foreslår vi, at regeringen indgår i drøftelser med centrale parter på området (fx Danske Fysioterapeuter, Dansk Arbejdsgiverforening, FOA, 3F, NFA, PensionDanmark og PenSam) om en national handlingsplan for forebyggelse og behandling af sygdomme i muskler og led. Jeg har skitseret mulige elementer i en sådan handlingsplan nedenfor og står naturligvis til rådighed for en nærmere drøftelse. Med venlig hilsen Tina Lambrecht Formand 2/5

3 Elementer i en national handleplan for forebyggelse og behandling af smerter og sygdomme i muskler og led Bedre forebyggelse Første skridt i indsatsen over for smerter og sygdomme i muskler og led bør være at forhindre, at de overhovedet opstår. Heldigvis ved vi meget om, hvad der kan gøres for at forebygge disse sygdomme. Sygdomme i muskler og led er ofte arbejdsrelaterede. I 2013 blev der fx anmeldt erhvervssygdomme 3, der vedrørte sygdomme i skulder, nakke, arme, ryg eller andre dele af bevægeapparatet. Samme år blev der anmeldt arbejdsskader, der vedrørte forstrækninger. 4 Medarbejdere, der dagligt må gennemføre tunge løft, foroverbøjninger eller vrid i ryggen, er særligt udsatte Det er derfor oplagt, at arbejdsgiverne styrker deres indsats for et godt arbejdsmiljø, hvor arbejdet tilrettelægges hensigtsmæssigt og relevante hjælpemidler stilles til rådighed. Derudover kan arbejdsgivere med fordel indføre sundhedsfremmende tilbud og fx give medarbejdere mulighed for fysisk træning på arbejdspladsen, som vi ved forebygger smerter i lænderyg, nakke, skuldre og albuer. 5 Faktorer, der øger risiko for muskel- og ledsygdomme: Fritidsrelaterede skader og sygdomme kan også forebygges bedre. Det kræver både en indsats over for de, der kommer til skade i forbindelse med idræt og de, der kommer til skade, fordi de ikke dyrker motion, er overvægtige eller ryger. Manuelt arbejde Overvægt Inaktivitet Akutte skader Arvelighed Rygning Overforbrug af alkohol Dårlig ernæring Utilstrækkeligt indtag af kalcium Stress og bekymring Kilde: Vidensråd for forebyggelse og Statens Institut for Folkesundhed. Ifølge den Nationale Sundhedsprofil, dyrker knap hver tredje dansker hård eller moderat motion i fritiden, mens hver sjette dansker stort set ikke bevæger sig i fritiden. 6 Der er altså plads til forbedring. Det er imidlertid ikke lige meget, hvordan danskerne motionerer: 37 procent af de skader, som rammer danskerne i fritiden er idrætsskader, som samtidig er skyld i omkring skadestuebesøg om året. Heldigvis er det muligt at forebygge mange sportsskader. Fx ved vi, at skadeforebyggende træning for især knæ- og fodled kan reducere antallet af skader med op til 80 procent. 7 3 En erhvervssygdom er en sygdom eller lidelse, som skyldes arbejdet eller de forhold, som arbejdet er foregået under. Det vil sige, at sygdommen er opstået på grund af påvirkninger på arbejdet, og at sammenhængen mellem påvirkningerne og sygdommen er kendt i den medicinske forskning. 4 Jf. den årlige statistik fra Arbejdsskadestyrelsen. 5 Forebyggelse af skader i muskler og led, Vidensråd for forebyggelse Danskernes Sundhed Tal fra Den Nationale Sundhedsprofil, Forebyggelse af skader i muskler og led, Vidensråd for forebyggelse /5

4 Mulige indsatser: Løft i den forebyggende indsats på landets arbejdspladser. For det første bør erfaringerne fra arbejdspladser, der har godt arbejdsmiljø udbredes til andre arbejdspladser. For det andet bør den viden, vi får fra arbejdsskader, sygefravær og arbejdsophør bringes i spil, så vi kan undgå, at andre medarbejdere rammes af de samme arbejdsmiljøbelastninger. Støtte til projekter, der har fokus på at introducere træning i arbejdstiden, som fx Sunde Skraldemænd og Københavns Kommunes introduktion af træning i arbejdstiden for plejemedarbejdere. Nytænkende oplysningskampagner målrettet borgere om, hvordan de bedst forebygger sygdomme i muskler og led blandt andet ved at gennemføre skadesforebyggende træning og ved at undgå overvægt og inaktivitet. Bedre og billigere behandling Når danskere får konstateret sygdomme i muskler og led, er det desværre ikke altid de får den rette behandling. Mange danskere med sygdomme i muskler og led tager smertestillende medicin eller må gennem komplicerede og risikable operationer, selvom de kunne have lige så stor gavn af en grundig udredning, undervisning, særligt tilpasset fysisk træning og manuel behandling udført af en fysioterapeut. Det er i øvrigt en behandlingsindsats, der er væsentligt billigere end højt specialiseret kirurgi og som, modsat medicinen og operationer, er uden bivirkninger. 8 Når der alligevel gennemføres mange operationer for sygdomme i muskler og led skyldes det blandt andet, at patienter ofte overvurderer effekten af en operation og undervurderer de risici, der er ved at blive opereret. Det skyldes også at sundhedsvæsenet er indrettet så det leder borgerne i retning af en mindre optimal behandling: Mens det koster penge at gå til fysioterapeut og træne, er der ikke direkte omkostninger ved at blive opereret. Mulige indsatser: Udbredelse af de gode erfaringer med at inddrage flere kompetencer på landets lægehuse, så patienterne kan blive hurtigere udredt, diagnosticeret og vejledt om behandlingsmulighederne. Incitamentsstrukturerne på hospitaler, i kommuner og i praksissektoren (fx DRG-takster og brugerbetaling) skal undersøges og tilpasses, så de ikke står i vejen for den rette behandling. Udvikling af flere nationale kliniske retningslinjer, faglige visitationsretningslinjer samt forløbsprogrammer, som bygger på eksisterende viden om sygdomme i muskler og led. 8 Sygdomsbyrden i Danmark, Sundhedsstyrelsen 2015 og A Randomized Controlled Trial of Total Knee Replacement af Søren T Skou et al, New England Journal of Medicine, 22. oktober /5

5 Styrket indsats for at sikre, at eksisterende og nye retningslinjer og forløbsprogrammer er kendte, anvendes og evalueres i landets kommuner, på hospitalerne og i praksissektoren. Oplysningskampagne målrettet kommunerne (herunder jobcentre og lægekonsulenter) og praktiserende læger om, at patientuddannelse, særligt tilrettelagt træning og manuel behandling ofte vil være den bedste behandling af sygdomme i muskler og led. Brug for mere viden Selvom vi ved meget om sygdomme i muskler og led, er der fortsat huller i vores viden. Vi ved fx ikke nok om, hvad der forårsager disse sygdomme, hvordan vi bedst forebygger og behandler dem, og hvordan de spiller sammen med andre sygdomme. Fx ved vi, at en stor del af de mere end danskere, som lider af en depression også har sygdomme i muskler og led. Vi kender til gengæld ikke sammenhængen mellem sygdommene. Derfor ved vi heller ikke, hvordan vi bedst behandler personer, som har begge sygdomstyper. Der er altså brug for mere viden. Forskning i sygdomme i muskler og led er imidlertid ikke højt prioriteret i Danmark. De statslige forskningsråd har ingen særskilt fokus på disse folkesygdomme, og der har aldrig været øremærkede statslige puljer til forskning i disse sygdomme. 9 Mulige indsatser: Der skal afsættes forskningsmidler, som står mål med de udfordringer, som sygdomme i muskler og led skaber for samfundet. 9 Jf. Forebyggelse af skader og sygdomme i muskler og led, Vidensråd for forebyggelse, /5