Hvad er ulighed i sundhed
|
|
|
- Anders Steensen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ulighed i sundhed
2 Hvad er ulighed i sundhed Social ulighed handler om en systematisk association mellem menneskers sociale position i samfundet og deres helbred (Sundhedsstyrelsen 2011) Ulighed i sundhed er, når ens sociale position har indflydelse på ens helbred.
3 De 12 årsager til ulighed i sundhed Kilde: Fra oplæg til KL sundhedskonference 2019 af Helle Terkildsen Maindal Aarhus universitet
4 Sundhedsprofilen Hvordan har du det Geografisk ulighed i sundhed Skyldes blandt andet en geografisk opdeling af befolkningen via boligmarkedet samt lokale forskelle i uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder Social ulighed i sundhed Systematiske forskelle i sundhed mellem grupper i samfundet som følge af forskelle i social position (fx uddannelse og indkomst) Den nationale sundhed profil Hvordan har du det 2017
5 Hvordan har du det social ulighed i sundhed I analyserne bliver social ulighed i sundhed belyst i forhold til uddannelse og erhverstilknytning. Et lavt uddannelsesniveau er hovedsageligt en årsag til, ikke en konsekvens af dårligt helbred Manglende erhverstilknytning er derimod ofte en konsekvens af dårligt helbred. Samtidig er det en helbredsbelastning at stå uden for arbejdsmarket. Den nationale sundhed profil Hvordan har du det 2017
6 Hvordan har du det Geografisk ulighed i sundhed Den gule linje viser fordelingen i hele regionmidt Område 1: Daugård og Hornum Sogn Område 4: Hammer og Tørring Sogn Den nationale sundhed profil Hvordan har du det Side 390
7 Den sociogeografiske inddeling Gennemsnitlig personindkomst Andel uden for arbejdsmarkedet i den erhvervsaktive alders (25-64år) Andel med kort uddannelse Område 3 Gennemsnitindkomst kr. 15 % uden arbejde 30 % har lav uddannelse Den nationale sundhed profil Hvordan har du det Side 375
8 Sundhedsvaner i forhold til område 3 Den nationale sundhed profil Hvordan har du det Side 380,382,384
9 Sundhedsvaner uddannelse og alder Den nationale sundhed profil Hvordan har du det 2017 side 357
10 Sundhedsvaner - erhverstilknytning Den nationale sundhed profil Hvordan har du det 2017 side 360
11 Omkostninger Rygning Ekstra omkostninger til behandling og pleje 10 mia. kr. Ekstra omkostninger til tabt produktion 29 mia. kr. Mulig årlig besparelse 30 mia. kr. Fysisk inaktivitet Ekstra omkostninger til behandling og pleje 5,3 mia. kr. Ekstra omkostninger til tabt produktion 11 mia. kr. Mulig årlig besparelse 11 mia. kr. Alkohol Ekstra omkostninger til behandling og pleje 380 mio. kr. Ekstra omkostninger til tabt produktion 7,7 mia. kr. Mulig årlig besparelse 8,5 mia. kr. Sundhed for livet Forebyggelse er en nødvendig investering Danske regioner 2017
12 Omkostninger Mental sundhed Ekstra omkostninger til behandling og pleje 7,1 mia. kr. Ekstra omkostninger til tabt produktion 22mia. kr. Mulig årlig besparelse 3,9 mia. kr. Svær overvægt Ekstra omkostninger til behandling og pleje 1,8 mia. kr. Ekstra omkostninger til tabt produktion 7,8 mia. kr. Mulig årlig besparelse 1,7 mia. kr. Sundhed for livet Forebyggelse er en nødvendig investering Danske regioner 2017
13 Lighed i sundhed - sundhedskompetence Fra oplæg til KL sundhedskonference 2019 af Helle Terkildsen Maindal Aarhus universitet
14 Sundhedskompetence Signifikant større andel af personer, der har svært ved at forstå information om sundhed: Signifikant større andel af personer, der har svære ved at kommunikere med sundhedspersonale blandt: Personer på 75 år eller derover Personer med lavt uddannelsesniveau Modtager af kontanthjælp eller sygedagpenge, førtidspensioner og folkepensionister Personer med ikke-vestlig baggrund Personer, der bor i lejebolig Personer, der ikke bor med ægtefælle/samlever Personer uden børn i hjemmet Kvinder Personer i alderen år Personer med lavt uddannelsesniveau Studerende/skoleelever, arbejdsløse, modtager af kontanthjælp eller sygedagpenge og førtidspensionister. Personer med ikke-vestlig baggrund Personer der bor i lejebolig Personer, der ikke bor med ægtefælle/samlever Personer uden børn i hjemmet Den nationale sundhed profil Hvordan har du det 2017 side 333
15 Et eksempel på en udsat gruppe Sundhedstilstanden for voksne med udviklingshæmning er markant dårligere end for resten af befolkningen. Eksempelvis er der en markant overdødelighed inden for kræft, kredsløbssygdomme, ulykker og selvmord. Det betyder, at en voksen med udviklingshæmning i gennemsnit lever 14,5 år kortere end befolkningen generelt. rapport fra 2014 Statens Institut for Folkesundhed har lavet til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.
16 Manglende sundhedskompetencer Internationale og danske undersøgelser peger på at udviklingshæmmede bærer på u-opdagede sygdomme og symptomer f.eks. : Kræft Hjerte- kredsløbssygdomme Diabetes Smerter Psykiske symptomer Nedsat syn eller hørelse På grund af nedsat funktionsevne manglende sundhedskompetence f.eks. I forhold til at mærke og reagerer på symptomer forstå information svært ved at kommunikerer med sundhedspersonale
17 Danske Regioner Sundhed for livet Forebyggelse er en nødvendig investering Fire strategispor 1. Mere lighed i sundhed 2. Målrettet forebyggelse af kronisk sygdom og psykiske lidelse 3. Smart brug af ny teknologi 4. Oprustning af forskning Regionerne arbejder for, at både hospitaler og praktiserende læger bliver bedre til at tage afsæt i den enkelte borgeres ressourcer og livsvilkår, så der er større mulighed for et lige udbytte af forebyggelsesindsatsen. Sundhed for livet Forebyggelse er en nødvendig investering Danske regioner 2017
18 KL anbefaler / Pejlemærke 1 Alle skal have mulighed for et sundt liv fælles ansvar og kvalitet i indsatsen At kommunalbestyrelsen tager stilling til, hvordan kommunen kan fremme alle borgeres mulighed for et sundt liv samt skabe mere lighed i sundhed At kommunen systematisk integrerer sundhedsfremme og forebyggelse på tværs af opgaveløsningen i hele kommunen og sikrer den nødvendige ledelsesmæssige opbakning og ressourcer hertil At kommunen prioritere indsatser, hvor der eksisterer solid viden om effekt og sikrer høj kvalitet i implementering At kommunen styrker muligheder for sikker deling og brug af relevante data på tværs af fagområder
19 Hvad gør vi i dag i Social Omsorg? SFT & jobcenter tilbud Samarbejde mellem Sundhed og Psykiatri/rusmiddel Samarbejde med frivillige om ledsagelse til læge og sygehus Voksenhandicap Fokus på det sundhedsfaglige område i Voksenhandicap Samarbejde med sundhed ansættelse af en sygeplejerske, SSA Samarbejde omkring redigering og opdatering af instruksen og vejledninger på sundhedsområdet Etablering af sundhedsfagligt vidensteam Sundhedskompetencepersoner i de enkelte tilbud
20 Lighed, retfærdighed, eller? Fra oplæg til KL sundhedskonference 2019 af Helle Terkildsen Maindal Aarhus universitet
21 Refleksioner Er vi blevet klogere på temaet: Ulighed i sundhed Hvorfor snakker vi om det? Hvad betyder det?
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger
Hvad er mental sundhed?
Mental Sundhed Hvad er mental sundhed? Sundhedsstyrelse lægger sig i forlængelse af WHO s definition af mental sundhed som: en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens
Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed
Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver
UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN
SEMINARRUNDE 7 UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN Eva Michelle Burchard Specialkonsulent i Center for Forebyggelse i praksis, KL 24. Oktober 2017 Arrangør: Danske Ældreråd Hvad er på programmet? Den sundhedspolitiske
SUNDHED FOR LIVET forebyggelse er en nødvendig investering. Danske Regioner
SUNDHED FOR LIVET forebyggelse er en nødvendig investering Danske Regioner Agenda Opdrag Hvad er rammen for Danske Regioners forebyggelsesudspil? Hvad er udfordringsbilledet? SUNDHED FOR LIVET Politiske
SUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale
SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK
INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund
SUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn
Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012
Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,
Sundhedsstatistik : en guide
Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Lighedsplan. Hvad er ulighed i sundhed? SUNDHED OG OMSORG
Lighedsplan Hvad er ulighed i sundhed? Social ulighed i sundhed starter allerede før fødslen og nedarves fra én generation til den næste. Lighed i sundhed fremmes gennem tidlig og rettidig indsats i et
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000
Hvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet
Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
Sundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008
Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Maj 2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Sundhed i Danmark... 3 Social ulighed i sundhed... 3 Sundhed på tværs... 4 Strategimodel... 5 Sundhedsfaglige fokusområder...
SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer.
1. Den mentale trivsel styrkes Den mentale trivsel styrkes SUNDHEDSSTRATEGI At være i mental trivsel betyder, at den enkelte borger barn som voksen - kan udfolde sine evner, håndtere dagligdagens udfordringer
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse. Lemvig Kommune
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.
Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte
Health literacy. Dagens program
Health literacy Temadag for ledere i sundhedscentre, Marts 2017 Dagens program Hvorfor arbejde med HL? Hvordan kan vi undersøge niveauet af HL? Hvordan kan vi styrke health literacy hos den enkelte og
Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner
Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter
Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid
Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Vi lever længere. Levetiden har været stigende i Danmark siden midten af 1990 erne, men forskellen mellem de rigestes og fattigstes levetid er blevet
Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010
Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer
Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed
Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed Ingelise Andersen Lektor, PhD Institut for Folkesundhedsvidenskab Ulighed i sundhed globalt, nationalt og lokalt Er det overhovedet muligt
Sund By Butikken Nørretorv 2 8700 Horsens. Tel.: 76 29 36 75 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.horsenssundby.dk
Layout og tryk: Grafisk afd. Horsens Kommune, oktober 2009 Sund By Butikken Nørretorv 2 8700 Horsens Tel.: 76 29 36 75 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.horsenssundby.dk SUND BY Sundhedsvisionsdag
Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse
Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj 2015 Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse Hvad er fakta Psykiatriske patienter har: - større overdødelighed 3 Forventet levetid
Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre
Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,
Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet
Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,
Biologiske risikofaktorer, såsom svær overvægt, har stor betydning for både mænd og kvinder.
1 SAMMENFATNING En lang række byrdemål for dødelighed, hospitalskontakter, lægekontakter, sygefravær, førtidspensioner og økonomiske konsekvenser er beregnet for 12 risikofaktorer. Risikofaktorerne er
Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner
Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme
Sundhedskompetence (Health Literacy) og Diabetes
Sundhedskompetence (Health Literacy) og Diabetes Parallel session 15/3 2018 Helle Terkildsen Maindal, Professor, Sektion for Sundhedsfremme og Sundhedsvæsen, Aarhus Universitet Steno Diabetes Center C,
Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom
Drejebog Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Dorthe Jay Andersen Anne-Mette Sørensen Frederik Blinkenberg Pedersen Forebyggelsesenheden, Allerød Kommune Den 4. juni 2014 Baggrund Allerød Kommune
Kan vi ændre på den sociale ulighed i sundhed?
Anna Paldam Folker, forskningschef, seniorrådgiver, ph.d. [email protected] Kan vi ændre på den sociale ulighed i sundhed? Om sammenhæng i indsatsen for mennesker med psykiske lidelser Session om
Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning
1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den
Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)
Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende
Sund Sammen. Odense Kommunes Sundhedspolitik
Sund Sammen Odense Kommunes Sundhedspolitik Forord Sundhed er mere end blot fraværet af sygdom. At være sund handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at den enkelte er i stand til at
Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL
Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker
Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr.
Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde
Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus?
Temamøde om sundhed i udfordrede boligområder Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus? Finn Breinholt Larsen Martin Mejlby Jensen CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1. Indhold Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 1. Indhold... 2 2. Sammenfatning... 3 4. Københavnernes sundhedsadfærd...
Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster
Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Preben Cramon, sundhedsfaglig chef Region Sjælland Annette Palle Andersen, programchef Broen til bedre sundhed Mulighederne En fælles udfordring! Socio-økonomisk
Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland
Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe
