Afbrænding af gødning
|
|
- Bertha Rasmussen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Teknologiudredning Version 1 Afbrænding af gødning Dato: Side 1 af 5 Resumé Ammoniakfordampning Effekten er ikke dokumenteret. Afbrænding straks efter udmugning vil reducere ammoniaktabet fra husdyrgødningens lagring og udbringning, men effekten kan ikke kvantificeres på det foreliggende dokumentationsgrundlag. Lugt fra stald Ingen effekt. Støv Emission af miljøfremmede stoffer Energi og ressourceforbrug Afbrænding af separeret husdyrgødning medfører dannelse af støv, der udledes gennem skorstenen (Kristensen et al. 2009). Det må derfor forventes, at der også dannes støv ved forbrænding af strøelse fra fjerkræ. Det er sandsynligt, at der kan installeres en røggasrensning, der kan opfange støvemissionen. Afbrænding af gødning kan medføre emission af miljøfremmede stoffer som NO x, SO x, CO, dioxin og polycykliske aromatiske hydrocarboner (PAH). Emissionen af disse stoffer afhænger af forbrændingseffektiviteten, forbrændingstemperaturen og gødningens vandindhold. Afbrænding af gødning vil producere varme, som kan anvendes til opvarmning. Arbejdsmiljø Der er ikke dokumenteret nogen effekt. Smitterisiko Der er ikke dokumenteret nogen effekt. Dyrevelfærd Ingen relevans i henhold til dyrevelfærd. Affald og spildevand Afbrænding af gødning fører til dannelse af aske. Miljøfremmede stoffer Virkning på lager og mark Driftssikkerhed Merinvestering Driftsomkostninger Teknologien kan medføre dannelse af de miljøfremmede stoffer der er nævnt under emission af miljøfremmede stoffer. Emissionen af ammoniak fra lageret vurderes at blive reduceret, da gødningslageret løbende fjernes og afbrændes, hvorfor der er en mindre mængde gødning på lagret der kan afgive ammoniak. Hvis gødningen afbrændes i decentrale anlæg vil en del af gødningens fosforindhold være tilbage i asken som kan spredes på marken, mens hovedparten af gødningens kvælstofindhold tabes. Hvis gødningen afbrændes i nuværende kraftvarmeværker vil gødningens næringsstofindhold normalt ikke kunne udnyttes. Der er ikke fjerkræbaseret gødningsforbrændingsanlæg i drift i Danmark. I Sverige er der opført 3-4 anlæg, men der foreligger ingen dokumentation på disse anlæg. Der er øgede merinvesteringer til installation af forbrændingsanlæg og transportsystemer, samt til installering af et automatisk målesystem (AMS) til emissionsmålinger. Der er øgede driftsomkostninger til måling af emissioner, samt til gødningshåndtering og vedligehold af forbrændingsanlæg. Denne teknologiudredning er udarbejdet af AgroTech A/S for Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk
2 Kort beskrivelse af teknologien Afbrænding af gødning- og strøelse vil teoretisk kunne reducere ammoniakfordampningen fra gødningslagret som produceres af et hold slagtekyllinger. Når et hold slagtekyllinger indsættes i stalden, åbnes stalden ikke før levering af samtlige kyllinger til slagteriet af hensyn til biosecurity 1. Når stalden er tømt for kyllinger, transporteres strøelse og gødning ud af stalden, og dette opbevares i en markstak. Gødningen ligger i lageret indtil den normalt udnyttes som et næringsstofmedie i planteproduktionen. En løbende afbrænding af gødningen vil reducere størrelsen af gødningslageret og dermed reducere ammoniakfordampning fra lageret. Ammoniakemissionen fra fjerkræstaldene vil ikke blive påvirket af at gødningen afbrændes. Der kan derfor kun forventes en reduceret ammoniakfordampning fra lageret af gødning. Der er ikke foretaget dokumenterede afprøvninger på afbrænding af strøelse- og gødningsmateriale som afklarer, hvordan ammoniakfordampningen fra gødningslageret påvirkes som følge af, at gødningen løbende afbrændes. Gennem kontakt til maskinfabrikken Reka, er det oplyst, at der har været nogle få pilotanlæg med forbrænding af strøelse fra slagtekyllinger, men at forbrændingen har været ineffektiv pga. af at tørstofindholdet i strøelsen var under 72 %. Pilotanlæggene er derfor taget ud af drift. Varmen, der produceres ved afbrænding af gødning, kan anvendes til opvarmning af staldanlæg. Denne varme kan dermed erstatte dele af fjerkræproduktionens varmebehov, der i mange tilfælde genereres ved afbrænding af fossile brændsler. Afbrænding af fjerkrægødning er særligt fordelagtig, da tørstofindholdet i slagtekyllingegødning normalt er på %, hvilket begrænser energitabet til fordampning af vandindholdet. Afbrænding af slagtekyllingegødning er en teknologi, der endnu ikke er fuldt udviklet. Teknologien er afprøvet på én slagtekyllingebedrift i 1990 erne af maskinfabrikken Reka. Erfaringerne herfra viste, at forbrændingsprocessen er kritisk ved et tørstoftindhold i gødningen på under 72 %. Den tilgængelige viden om forbrænding af fjerkrægødning er derudover begrænset til nogle få undersøgelser på området. Dette skyldes, at fjerkrægødning ved afbrænding bliver betragtet som affald, hvorfor gødningen pålægges afgift. Samtidig stilles der høje krav til forbrændingsanlægget med hensyn til overholdelse af specifikke emissionskrav. Tilsigtet effekt Forudsætninger Den tilsigtede effekt er udnyttelse af energien fra gødningen til opvarmning af produktionsbygninger og erstatte brændsler som olie. I en stald med en belægningsgrad på 25 slagtekyllinger/m 2 og 35 dages produktionstid produceres der ifølge normtal ,60 ton gødning/1000 slagtekyllinger (1,6 kg/slagtekylling). Brændværdien for fjerkrægødning med et tørstofindhold på 50 % udgør 5,58 GJ/ton fjerkrægødning, hvilket svarer til 4,74 MJ/kg fjerkrægødning ved en udnyttelsesgrad på 70 % (Birkmose, 2009). Én slagtekylling producerer derved gødning indeholdende 7,11 MJ. Brændværdien for fyringsolie er på 42,6 MJ/kg (~845 g/l) svarende til~31 MJ/L ved en udnyttelse på 90 % (Statoil, 2010). Det betyder, at energien der kan produceres ved forbrænding af fjerkrægødning fra hver slagtekylling svarer til 0,22 L fyringsolie. Varmebehovet hos en kylling ligger i gennemsnit på 0,1 L olie. For en producent, der har holddrift vil det betyde, at der kan produceres tilstrækkelig energi, ved afbrænding af gødningsmaterialet, til at dække varmeforbruget ved slagtekyllingeproduktionen. Lovgivning i henhold til afbrænding Fjerkrægødning kan afbrændes afgiftsfrit på gårdanlæg, hvis den producerede varme går til opvarmning af staldbygninger og lignende (Birkmose, 2009). Er der overskudsvarme, som enten sælges til boligopvarmning eller bortkøles, pålægges der en energiafgift på 218,51 kr/gj. På afbrændingsanlægget kræves der installation af et automatisk målesystem (AMS) til måling af kvælstofoxider (NO x ), kulstofmonooxid (CO), totalstøv, TOC (total organisk kulstof), hydrogenklorid (HCl), hydrogenfluorid (HF) og svovldioxid (SO 2 ). Endvidere kræves derpræstationskontrol for tungmetaller, dioxiner og furaner (Miljøstyrelsen, 2008). 1 Biosecurity dækker over smittebeskyttelse. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 2
3 Tekniske forudsætninger Inden for de sidste år har flere firmaer startet udviklingen af afbrændingsanlæg, der kan håndtere husdyrgødning. Nogle af firmaerne har også indstillet udviklingen og produktionen, da lovgivningen har stået i vejen for ibrugtagning. Samson-Bimatech er et firma, som har udviklet et forbrændingsanlæg, der er designet til at afbrænde separeret og tørret gylle, men som har stoppet aktiviteten grundet lovgivningen. Kemira Agro Solution har også designet et anlæg til separation, tørring og afbrænding af gyllefiber fraktion. Anlægget er ikke sat i produktion grundet lovgivningen. Derudover findes der biomassefyrende anlæg, der også vil kunne udnyttes til afbrænding af fjerkrægødning. Der er ikke foretaget afprøvninger af forbrændingsanlæg baseret på fjerkrægødning. Til gengæld er der udført et forsøg med separeret husdyrgødning, der forbrændes i et 200 kw REKA stokerfyr. Det separerede husdyrgødning der blev afbrændt var tørstoffraktionen af slagtesvinegylle hvor tørstofindholdet var mellem %. Den separerede gylle blev i forsøget afbrændt sammen med halm. Forbrændingsprocessen udviklede støv, der blev udledt gennem skorsten. Der blev fundet stor variation af forbrændingsegenskaberne for forskellige typer af fibre, hvorfor det argumenteres, at der bør foretages nærmere undersøgelser af, hvad der giver en effektiv forbrænding (Kristensen, et al., 2009). Fælles for forbrændingsanlæggende er, at der arbejdes på at få øget forbrændingstemperaturen. Alternativ mulighed Fjerkrægødning kan alternativt udnyttes som et næringsstofsubstrat i planteproduktionen eller som et substrat til at øge biogasproduktionen i biogasanlæg. Utilsigtede effekter For at der opnås en så effektiv og dermed så fuldstændig forbrænding som muligt, er det centralt, at gødningen er så tør som muligt. Vand i materialet, der afbrændes, vil medføre ufuldstændig forbrænding, lavere forbrændingstemperatur og dermed emission af bl.a. NO x og andre forurenende stoffer som dioxin og PAH. Det er derfor vigtigt, at gødningen er tør inden den afbrændes. Ifølge REKA bør gødningen før afbrændingen have en tørstofprocent over 72 %. Afbrændingen af husdyrgødningen vil betyde, at husdyrgødningens indhold af kulstof og kvælstof ikke tilføres landbrugsjorden. Udnyttes gødningen derimod til biogasproduktion, vil gødningens indhold af kvælstof og dele af kulstoffet kunne tilbageføres til landbrugsjorden. Fosfor Rubæk et al. (2010) fandt, at afbrænding markant begrænsede plantetilgængeligheden af fosfor i husdyrgødning. Samme konklusion er angivet i et udarbejdet notat om konsekvenser for fosfor ved forbrænding af biomasse (Elmholt et al., 2009). I en udredning foretaget af Birkmose & Zinck (2008) indikeres det, at fosfor i afbrændt fjerkrægødning er lige tilgængeligt for planterne som fosfor i handelsgødning. Dette er dog i modstrid med, hvad der generelt er fundet i undersøgelser. Lugt Der er ikke dokumenteret noget i forhold til lugt. Dyrevelfærd Afbrænding af fjerkrægødning har ikke indvirkning på dyrevelfærden. Energi og ressourceforbrug Der er ikke gennemført undersøgelser, som dokumenterer energi- og ressourceforbruget ved afbrænding af fjerkrægødning. Via teoretiske beregninger er det fundet, at energiproduktionen ved afbrænding af fjerkrægødning kan dække energiforbruget ved slagtekyllingeproduktion. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 3
4 Udbredelse af teknikken Der findes i dag ingen anlæg i Danmark der afbrænder usepareret husdyrgødning. I Sverige har REKA solgt 3-4 forbrændingsanlæg via en underleverandør til afbrænding af fjerkrægødning (REKA, pers. Kom., 2010). Derudover er der solgt ca. 8-9 forbrændingsanlæg til hestegødning i Sverige. REKA har afprøvet et forbrændingsanlæg i en fjerkræproduktion i erne, hvor der blev afbrændt fjerkrægødning. Ifølge REKA oplevede de problemer med afbrændingen af fjerkrægødningen i tilfælde, hvor gødningen var for våd. I dag er anlægget taget ud af drift og REKA ser ikke umiddelbart muligheder for at kunne komme til at afbrænde fjerkrægødning. I England afbrændes fjerkrægødning på kraftvarmeanlæg. Der er ikke etableret afbrænding på gårdniveau (Mikkelsen & Bahrndorff, 2009). Der foreligger ingen tilgængelige undersøgelser eller erfaring fra afbrænding af fjerkrægødning i udlandet. Helhedsvurdering af teknikken Løbende afbrænding af gødning med strøelsesrester må forventes at have en positiv effekt på ammoniakfordampningen, da gødningen fjernes fra lageret og lageret af gødning dermed bliver mindre end ellers. Det forudsætter dog, at gødningen fjernes med en hyppigere frekvens end ved anvendelse som gødningsmiddel eller ved afsætning til biogasanlæg. Der er dog ikke foretaget undersøgelser, som dokumenterer dette. Endvidere vurderes det, at afbrænding af gødning kan fungere, som en attraktiv teknologi til at dække varmebehovet i slagtekyllingeproduktionen såfremt, fjerkrægødning i fremtiden betegnes som biomasse frem for affald ved afbrænding. Potentialet i at afbrænde fjerkrægødning betegnes som særlig interessant, da tørstofindholdet er mellem %. Teknologien kræver mere udvikling før den kan anvendes i praksis. Etableringsomkostninger Der er forøgede omkostninger til etablering af forbrændingsanlæg og gødningshåndteringssystem. Driftsøkonomi Der er forøgede omkostninger til drift af anlæg og analyseomkostninger. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 4
5 Litteratur Birkmose, T.S. (2009) Afgifter ved forbrænding af husdyrgødning [Online] Besøgt 28. juni 2009 Kristensen, E.F., Kristensen, J.K., Sørensen, P. & Hansen, M.N. (2009) Forbrænding af separeret husdyrgødning i mindre fyringsanlæg Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, DJF Husdyrbrug nr. 50 juni 2009 Mikkelsen & Bahrndorff (2009) Afbrænding af fjerkrægødning Dansk Erhvervsfjerkræ nr. 9, 2009 Miljøstyrelsen (2008) Præcisering af lovgrundlaget og afklaring af en række fortolkningsspørgsmål vedr. afbrænding og forarbejdning af husdyrgødning [Online] Besøgt 31. maj 2010 REKA (2010) Pers. Komm. Direktør Kristian Larsen, REKA Sommer, S.G. & Møller, H.B. (Udat.) Gylle til energi og gødning Statoil (2010) Besøgt 28. Juni 2010 Sørensen, O.H.(2008) Masser af grøn energi i fjerkrægødning [Online] 3/Masser_af_g ro.aspx Besøgt 31. maj 2010 Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 5
Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 5. Tilsætning af ureaseinhibitorer til gødningsmåtte
Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 5 Tilsætning af ureaseinhibitorer til gødningsmåtte Resumé Ammoniakfordampning Der er ikke dokumenteret ammoniakreducerende effekt ved tilsætningen
Læs mereTeknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde
Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6. Gødningstørring i volieresystem
Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6 Gødningstørring i volieresystem Resumé Ammoniakfordampning Der er ikke gennemført undersøgelser på effekten af gødningstørring i voliereanlæg. Det
Læs mereForbrænding af fiberfraktionen fra separeret husdyrgødning
Info - Byggeri og Teknik Dato: 17-4-29 Forfattere: Martin Nørregaard Hansen, AgroTech, Jens Kristian Kristensen og Erik Fløjgaard Kristensen, begge Århus Universitet, DJF, Institut for Jordbrugsteknik
Læs mereDriftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 5. Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion
Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 5 Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer Staldsystemet med 100 % dybstrøelse,
Læs mereRegler for gylleseparering g og afbrænding af husdyrgødning. Torkild Birkmose
Regler for gylleseparering g og afbrænding af husdyrgødning Torkild Birkmose Regler for separering af gylle Gylleseparering og harmoni Antallet af dyreenheder før og efter separering er det samme! Man
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Gødningstørring i berigede bursystemer
Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 7 Gødningstørring i berigede bursystemer Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Der er ikke foretaget undersøgelser af den ammoniakbegrænsende
Læs mereDriftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 7. Slagtekyllinger
Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Slagtekyllinger Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Der er defineret to staldtyper, hvor den eneste forskel er staldarealet (Samme belægningsgrad,
Læs mereForbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret
Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5. Gulvvarme-køling (Combideck)
Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5 Gulvvarme-køling (Combideck) Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Emission af miljøfremmede stoffer Energi og ressourceforbrug Det er
Læs mereFibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt?
Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt? PhD studerende Karin Jørgensen Institut for Jordbrug og Økologi Gylleseparering i Danmark -Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereGødningstørring i stalde med gødningskumme gulvdrift - skrabeægsproduktion
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Skrabehøns Dato: 17.05.2011 Teknologitype: Staldindretning Gødningstørring i stalde Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 6 Gødningstørring i stalde med gødningskumme
Læs mereResumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer
6. februar 2012 Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer Indhold Indledning... 2 Teknikker og teknologier... 2 Foder... 3 Staldteknologi... 3 Lager...
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Køling af indblæsningsluft via kølepads
Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Køling af indblæsningsluft via kølepads Resumé Ammoniakfordampning Der er ingen dokumenteret effekt på ammoniakfordampning. Lugt fra stald Der
Læs mereHestegødning som energikilde
Hestegødning som energikilde Program for informationsmøde Velkomst v/ borgmester Thomas Lykke Pedersen og viceborgmester Ulla Hardy-Hansen Kort præsentation af Fredensborg Kommunes energiplan v/ Plan-
Læs mereFlyChar projekt: Anvendelse af insekt frass
FlyChar projekt: Anvendelse af insekt frass Dansk Insekt Netværksmøde 27/03-2019 Mathias Andersen Projektet finansieres af FlyChar Projektet Enorm kommer indenfor et år op på at producere 200-300 tons
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5. Begrænsning af vandspild ved hjælp af drikkenipler og spildbakker
Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5 Begrænsning af vandspild ved hjælp af drikkenipler og spildbakker Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Der er ikke dokumenteret nogen effekt
Læs mereSådan ser en køreplan ud for etablering af separeringsanlæg ud
Sådan ser en køreplan ud for etablering af separeringsanlæg ud v/landsdækkende rådgiver Biogas & Separering Torben Ravn Pedersen Hvem skal spørges? Hvilke myndigheder skal involveres hvornår? Plantedirektoratet
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Effekten af reduceret gylleoverflade (V-formede gyllekummer)
Læs mereResumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med fjerkræ med konventionel produktion af - slagtekyllinger - buræg - skrabeæg
Erhverv, maj 2011 Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med fjerkræ med konventionel produktion af - slagtekyllinger - buræg - skrabeæg - æg fra fritgående høner Indhold Indledning... 2 Teknologiblade...
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6. Spaltegulvsudformning Stål - plastik - beton
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Spaltegulvsudformning Stål - plastik - beton Resumé Ammoniakfordampning Udenlandske undersøgelser viser lavere emission af ammoniak fra svin på
Læs mereSeniorforsker, koordinator for DJF s myndighedsrådgivning
Fødevareministeriet Departementet Kort notat om konsekvenser for fosfor ved forbrænding af biomasse Sekretariat, DJF Susanne Elmholt Koordinator for DJF's myndighedsrådgivning Dato: 08.05.2009 Dir.: 89991858
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Ingen effekt på ammoniakfordampningen (gennemsnit over
Læs mereDriftssystem Version 1 Dato: Rugeægsproduktion til slagtekyllinger
Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 5 Resumé Rugeægsproduktion til slagtekyllinger Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer 1000 rugeægshøner (årshøner) har en
Læs mereDirekte udbringning af dybstrøelse fra fjerkræbesætninger
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Fjerkræ (slagtekyllinger) Dato: 20.08.2011 Teknologitype: Udbringning - Direkte udbringning af dybstrøelse Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 10 Direkte udbringning
Læs mereFødevareministeriet Departementet
Fødevareministeriet Departementet Susanne Elmholt Dato: 11. november 2008 Vedrørende notat om Perspektiver for energiudnyttelse af husdyrgødning I mail af 7/11 har Departementet bedt Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mereMuligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Hvorfor bruge teknologi? Give indtægter eller besparelser Opnå harmoni ved at afsætte dyreenheder
Læs mereRestprodukter ved afbrænding og afgasning
Restprodukter ved afbrænding og afgasning - Optimering af husdyrgødnings næringsstofs effekt Henrik B. Møller, Gitte H. Rubæk og Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Kan teknologi producere produkter
Læs mereStatus på gylleseparering, biogas og forbrænding.
Status på gylleseparering, biogas og forbrænding. Hans Jørgen Tellerup Landsdækkende rådgiver, Biogas og gylleseparering. LRØ Horsens 70154000 Disposition Hvorfor gylleseparering Reduktion i harmoniareal
Læs mereGrøn Viden. Fiberfraktion fra gylleseparering - Tab af kulstof og kvælstof under lagring. D et J o r d b r u g s v id e n s ka b elig e Fakul tet
Grøn Viden Fiberfraktion fra gylleseparering - Tab af kulstof og kvælstof under lagring J. Petersen & P. Sørensen D et J o r d b r u g s v id e n s ka b elig e Fakul tet DJ F H u s dy r b r u g n r. 4
Læs mereUdvikling i aktivitetsdata og emission
Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereBiomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk
Biomasse behandling og energiproduktion Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Disposition Introduktion Mors Morsø Bioenergi Biogas på Mors historie Hvem hvorfor hvor og Hvordan
Læs mereÅRSRAPPORT AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget
ÅRSRAPPORT 2017 AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget MILJØDATA Nøgletal for forbrændingsanlægget Input Metode 1) Enhed 2017 2016 2015 2014 2013 Affaldsmængder Dagrenovation M tons 92.976
Læs mereDemonstration af anlæg til separering af svinegylle på Mors 15. december 2010
Demonstration af anlæg til separering af svinegylle på Mors 15. december 2010 Demonstration af anlæg til separering af svinegylle på Mors 15. december 2010 Af Anne Mette Graumann, Martin N. Hansen og Thorkild
Læs mereErfaringer med gylleseparering i Danmark Status og perspektiver
Erfaringer med gylleseparering i Danmark Status og perspektiver Gödselsepareringsdag Onsdag den 8 oktober 2014 kl. 9.30 15.30 Hushållningsselskapet Kalmar Præsentation ved Thorkild Frandsen, AgroTech Indhold
Læs mereÅRSRAPPORT Affaldsenergianlægget Energiproduktion Genbrug og Energi
ÅRSRAPPORT 2018 Affaldsenergianlægget Energiproduktion Genbrug og Energi MILJØDATA Nøgletal for affaldsenergianlægget Input Metode 1) Enhed 2018 2017 2016 2015 2014 Affaldsmængder Dagrenovation M tons
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: 30.06.2010 Side 1 af 6. Tæt overdækning af gyllebeholdere Letklinker
Teknologiudredning Version 1 Dato: 30.06.2010 Side 1 af 6 Tæt overdækning af gyllebeholdere Letklinker Resumé Ammoniakfordampning Der forventes en reduktion på 0 % set i forhold til referencesystemet 1.
Læs mereDriftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Ægproduktion, økologiske høner
Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Ægproduktion, økologiske høner Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer 1000 frilandshøne (årshøne) har en ammoniakemission
Læs mereNaturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering
Grøn Viden Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Sven G. Sommer og Martin N. Hansen Under lagring af svinegylle sker der en naturlig lagdeling
Læs mereSeparering af gylle med skruepresse
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Generel Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Behandling af husdyrgødning Gylleseparering Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 9 Separering af gylle med skruepresse Resumé
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Spaltegulvsudformning Stål - plastik -beton
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 7 Spaltegulvsudformning Stål - plastik -beton Resumé Ammoniakfordampning Forsøg viser lavere fordampning fra svin i stier indrettet med metal og
Læs mereAnlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø)
Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Krav til affaldet Hvilke typer affald kan anlægget håndtere? Har affaldets beskaffenhed nogen betydning (f.eks. tørt, vådt, urenheder, sammenblanding,
Læs mereSeparering af gylle med kemisk fældning
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Generel Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Behandling af husdyrgødning Gylleseparering Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 10 Separering af gylle med kemisk fældning
Læs mereAfgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives
Læs mereRESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?
RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD
Læs mereDet brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler
Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften
Læs mereOptimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg
Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas
Læs mereOffentligt. Offentligt. Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 171 alm. del bilag stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 29 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 171 Offentligt J.nr. Den 15. maj 2007 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 171
Læs mereSådan gjorde vi det der var sjovt - og det der var knap så sjovt. Peter Foged Larsen
Sådan gjorde vi det der var sjovt - og det der var knap så sjovt Peter Foged Larsen Baggrund for projekt ideen, samarbejdspartnere Finansiering Tilsagn hvad så? Projektet nu og i fremtiden Ideen - Hvad
Læs mereLIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED
LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie
Læs mereSPILDEVANDS- SLAM GENERISK CASE
SPILDEVANDS- SLAM GENERISK CASE Efterår 2014 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input i en anden
Læs mereFORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER VED GYLLEKØLING
Søer og smågrise Udarbejdet af NIRAS Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger for gyllekøling... 2 2. Anlægsinvesteringer... 2 Kalioferer... 3 3. Driftsomkostninger... 4 4. Samlede omkostninger...
Læs mereTeknisk notat. Odense Kommune, Husdyrbrug Vurdering af ammoniakfordampning fra fiberfraktion, Fangel Bioenergi. : Susanne Soelberg Carlsen
Teknisk notat Odense Kommune, Husdyrbrug Vurdering af ammoniakfordampning fra fiberfraktion, Fangel Bioenergi 14. december 2012 Projekt: 30.5403.47 Udarbejdet : Susanne Soelberg Carlsen Kontrolleret :
Læs mereSynergi og innovation Grøn Vækst i 1:1
1 2 PIG CITY Synergi og innovation Grøn Vækst i 1:1 3 PIG CITY fremtidens integrerede jordbrugs- og energianlæg PIG CITY Grøn Vækst i 1:1! - Synergi mellem svineproduktion og tomatgartneri, hvor næringsstoffer,
Læs mereBiogasdating for fjerkræproducenter. - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden
Biogasdating for fjerkræproducenter - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Forfattere: studentermedhjælper Tina Clausen og konsulent Simon Bahrndorff
Læs mereØkonomien i biogas hænger det sammen? Søren Lehn Petersen AgroTech Vejle 2. marts 2011
Økonomien i biogas hænger det sammen? Søren Lehn Petersen AgroTech Vejle 2. marts 2011 Indhold Status nuværende situation Generelle forudsætninger for sund driftsøkonomi DLBR Biogasøkonomi beregningsværktøj
Læs mereProgram. Fordele ved gylleseparering v/chefkonsulent Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab
Program 8.00 8.0 8.30 9.0 9.30 0.0 0.5 0.50 Indledning/velkomst v/miljøkonsulent Henrik Jørgensen, Patriotisk Selskab Fordele ved gylleseparering v/chefkonsulent Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab
Læs merePotentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø
Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...
Læs mereNotat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999
Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede fyringsanlæg fra 120 kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Udarbejdet af Knud Christiansen Akademiingeniør dk-teknik ENERGI & MILJØ
Læs mereVejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved. anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT)
Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) Husdyrbrug med konventionel produktion af slagtekyllinger - omfattet af husdyrgodkendelseslovens 11 og
Læs mereGyllenedfældning og klimaeffekt. Martin Nørregaard Hansen AgroTech A/S
Gyllenedfældning og klimaeffekt Martin Nørregaard Hansen AgroTech A/S? Indhold Martin Nørregaard Hansen Gyllenedfældning og klimaeffekt Hvad er nedfældning og hvor meget benyttes teknologien Hvad er de
Læs mereBiogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen
Biogas Taskforce - aktørgruppe 2. oktober 2014, Energistyrelsen Dagsorden 1. Præsentationsrunde 2. Siden sidst 3. Den politiske drøftelse om biogas i 2014 4. Aktørgruppens fremtid 5. Statsstøttegodkendelse
Læs mereDriftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 6. Ægproduktion, beriget bur
Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 6 Ægproduktion, beriget bur Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer 1000 burægshøne (årshøne) har en ammoniakemission
Læs mereSeparering af gylle med dekantercentrifuge
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Generel Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Behandling af husdyrgødning Gylleseparering Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 9 Separering af gylle med dekantercentrifuge
Læs mereNye afgifter på affald
Nye afgifter på affald Afgiftsændringer vedtaget i maj 2009 v/jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Dakofa 15. juni 2009 Tre forlig og en aftale Omlægning af afgifter på brændbart affald L 126 Forårspakke
Læs mereTemadag om spildevandsslam. Slam. Værdifuld gødning eller potentiel forureningskilde?? Miljøfaglig konsulent Erik E. Olesen. Viborg d. 18.
Temadag om spildevandsslam Slam Værdifuld gødning eller potentiel forureningskilde?? V., HedeDanmark Viborg d. 18. maj 2010 1 Hvad vil jeg fortælle om: Præsentation af mig selv Tungmetaller Miljøfremmende
Læs mereEr der økonomi i Biogas?
Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,
Læs mereREFA Kraftvarmeværk fik sin seneste miljøgodkendelse i 2004 i form af en revision af den eksisterende:
P-nummer: 1.003.387.611 Tilsynsmyndighed: Miljøstyrelsen Godkendelsespunkt: 5.2: Bortskaffelse eller nyttiggørelse af affald i affaldsforbrændingsanlæg eller affaldsmedforbrændingsanlæg. Hovedaktivitet:
Læs mereIncitament konference DI: 15. nov. 2013
Incitament konference DI: 15. nov. 2013 Den rådne banan med Bornholm som rosinen i pølseenden Den grønne banan Nordic BioEnergy BIOGAS RETROGAS RETROMAX RETROWASTE HYDROGEN Hybrid Biogas-H2 Vestjyde Einstein
Læs mereBiogasanlægget. - vejen til fuld recirkulering af næringsstofferne. Bruno Sander Nielsen. Økologikongres 2013 C5: Recirkulering af næringsstoffer
Økologikongres 2013 C5: Recirkulering af næringsstoffer Biogasanlægget - vejen til fuld recirkulering af næringsstofferne Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Brancheforeningen for Biogas Hvem er Brancheforeningen?
Læs mereNOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet
NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for
Læs mereEr det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose
Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den
Læs mereSønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas
Sønderjysk Biogas Vi gi r byen gas Sønderjysk Landboforening og Nordic BioEnergy underskrev i april 2008 samarbejdsaftalen vedrørende projektet Sønderjysk Biogas 2008 Med det formål at etablere 1 4 biogasanlæg
Læs mereEkstraktion af næringsstoffer fra forskellige typer af aske. Tina Johnsen Kemiingeniør Kommunekemi a/s
Ekstraktion af næringsstoffer fra forskellige typer af aske Tina Johnsen Kemiingeniør Kommunekemi a/s Kort om Kommunekemi Grundlagt 1971 af Kommunernes Landsforening Juni 2010 solgt til EQT (Kapitalfond,
Læs mereAMMONIAKFORDAMPNING FRA FIBERSTRØELSE I KVÆGSTALDE. Foto: VfL
AMMONIAKFORDAMPNING FRA FIBERSTRØELSE I KVÆGSTALDE Foto: VfL AF MARTIN NØRREGAARD HANSEN OG SØREN GUSTAV RASMUSSEN, AGROTECH NOVEMBER 2012 Ammoniakfordampning fra fiberstrøelse i kvægstalde Af Martin Nørregaard
Læs mereAffaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk
Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2013 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2013 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.
Læs mereBiogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion
Energistyrelsens arbejde med biogas Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Odense 3. september 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen BIOGAS TASKFORCE Energiaftalen
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Staldseparering af husdyrgødning i so- og smågrisestalde
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Staldseparering af husdyrgødning i so- og smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Effekten af teknikken er ikke undersøgt i so- og smågrisestalde.
Læs mereDe nye fosforregler. Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer
De nye fosforregler Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer Ny husdyrregulering fra 1. august 2017 Baggrunden for den nye fosforregulering Ny husdyrregulering: arealer er ikke længere en del af miljøgodkendelsen
Læs mereVejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning
Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning 1 Titel: Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning
Læs mereDu kan læse en kort beskrivelse af, hvad det betyder for dig i resumeet, som er vedlagt dette brev.
x x x Partshøring i forbindelse med ændring og udvidelse af konsumægsproduktionen på Bygaden 42 Robert Beck som ejer et landbrug i dit nærområde, Bygaden 42, 6440 Augustenborg, ønsker at ændre og udvide
Læs mereBiogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3
Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også
Læs mereOverdækning af fiberfraktionen fra separeret gylle
Teknologiudredning Version 1 Dato: 30.06.2010 Side 1 af 7 Overdækning af fiberfraktionen fra separeret gylle Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald og fra mark Lufttæt overdækning af lagre af fiberfraktionen
Læs mereAnsøgning om tillæg til miljøgodkendelse på ejendommen Ladegård Mark 53, 5560 Aarup.
KHL/LEA/2016-11-09 Ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse på ejendommen Ladegård Mark 53, 5560 Aarup. Der ansøges om tillæg ift. gældende miljøgodkendelse fra den 23. august 2010, samt tillæg fra den
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Tilsætning af ph-reducerende stoffer til fjerkrægødningsmåtten
Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 6 Tilsætning af ph-reducerende stoffer til fjerkrægødningsmåtten Resumé Ammoniakfordampning Udenlandske undersøgelser har vist, at tilsætning af
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mereEnergi fra husdyrgødning
Energi fra husdyrgødning Af Karina Aarup Mikkelsen, Landscentret Fjerkræ Denne artikel er skrevet efter en studietur til Sverige d. 26.-27. marts 2009 I slutningen af marts måned deltog Landscentret, fjerkræ
Læs mereBiobrændsel. fyringsanlæg. Træpiller. - Flis, halm og træpiller... Fuldautomatiske. www.linka.dk
Biobrændsel - Flis, halm og træpiller... Træpiller Fuldautomatiske fyringsanlæg www.linka.dk Fyringsteknologi til biobrændsler Forbrændingsherd Forbrændingsteknik Fyringsteknologien til biobrændsler er
Læs mereFremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen
Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs
Læs mereDragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende:
Notat Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger I forbindelse med indgåelse af aftale om etablering af nyt forbrændingsanlæg på Amagerforbrænding, skal
Læs mereHvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark?
Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Faglig aften: Biogasanlæg på Djursland - hvilken betydning kan det få for din bedrift? v. Henrik Høegh viceformand, Dansk Landbrug formand, Hvorfor skal
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 7 Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde Resumé Ammoniakfordampning Kan forventes reduceret, men effekt ukendt ikke tilstrækkeligt
Læs mereLOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES
LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES Biogasanlæg Affaldssektoren Landbruget Brancheforeningen for Biogas Energisektoren NY RAPPORT FRA AGROTECH OG SEGES TIL ERHVERVS- STYRELSEN
Læs mereGRØN OMSTILLING I DONG ENERGY
GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY Havnekonferencen 2015 Niels Bojer Jørgensen Senior Manager Kraftværkslogistik, DONG Energy Thermal Power Agenda Den grønne omstilling i DONG Energy Biokonverteringer Håndtering
Læs mereHåndtering af slam fra renseanlæg
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 209 Offentligt Håndtering af slam fra renseanlæg Set fra vores side, er valget ikke så svært! Skal vores slam eksporteres 800 km ned i Tyskland? Eller vil
Læs mereHvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller
Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet Aarhus Universitet U N I V E R S I T Y O F A A R H U S Faculty of
Læs merePotentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT
Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Af Torkild Birkmose NOTAT Januar 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund... 3 2. Eksisterende og planlagte biogasanlæg... 3 3. Nye anlæg... 4 4.
Læs mereAffaldsforbrændingsanlæg
Affaldsforbrændingsanlæg Miljøberetning 2011 I. Miljøberetning 2011 1 1. Miljøpolitik Nordforbrændings hovedformål er på et højt fagligt grundlag at drive en effektiv forsyningsvirksomhed inden for miljø-
Læs mereVores varmeveksler er mere end bare varm luft
Vi har fokus på klima og energi Vores varmeveksler er mere end bare varm luft rokkedahl-energi.dk Om Rokkedahl Energi 50% Vi går op i besparelser. Derfor kan du altid forvente op til 50% i energibesparelse
Læs mereSkatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt
Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for
Læs mere