Fakta om Maniitsoq 2011

Transkript

1 Greenland Development A/S Fakta om Maniitsoq 2011 Statistisk gennemgang af Maniitsoq og dets nærliggende bygder, opdateret med 2011 tal. Maj 2011

2 [2]

3 Indledning Sidste år blev dette faktablad udgivet første gang, med den hensigt at klarlægge faktuelle forhold vedrørende Maniitsoq. Publikationen bidrager til at give et statistisk billede af, hvad der kan forventes af indvirkninger og effekter i forbindelse med aluminiumsarbejdet, og kan skabe et grundlag for diskussion om en mulig udvikling i Maniitsoq. Fakta om Maniitsoq 2011 er en opdateret version af publikationen fra Desuden er kriminalstatistik og boligsikring tilføjet. Boligsikring er inddraget, idet området udgør én af de store poster i social statistik, og da en præsentation af området kan give en indikation af hvor mange indbyggere benytter denne form for social ydelse. I den nye publikation er kriminalstatistikken også medtaget, idet kriminalitet hører til blandt de anerkendte indikatorer for den sociale udvikling. I publikationen fra 2010, var Boligstatistik medtaget. Denne er ikke medtaget i år, da Grønlands Statistik har opdaget problemer med denne statistik og er i gang med en validering af boligstatistikken. Vi håber at tallene vil være tilgængelige til næste års udgivelse, i revideret form. I forhold til områderne arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed, skal det nævnes, at der har været databrud da pensionsalderen for 2009 er blevet ændret fra 62 til 63 år, mens pensionsalderen for 2010 og 2011 er forhøjet til 64 år. Det skal derfor bemærkes, at arbejdsstyrkens aldersgrænse for årene 2009, 2010 og 2011 er udvidet til henholdsvis 63 og 64 år, og derfor viser flere arbejdsdygtige indbyggere. Dette har medført, at der i de fleste tabeller og figurer der vedrører arbejdsstyrken, forekommer ekstraordinære udviklingstendenser. Næsten alle data i publikationen stammer fra Grønlands Statistiks publikationer, statistikbank, samt særlige dataudtræk. Energistatistik er en givet af Nukissiorfiit i Maniitsoq, mens ledighedstatistikker for Maniitsoq s bygder er hentet fra Kommunekontoret i Maniitsoq. Inoqut Kristensen Projekt assistent Greenland Development Maj 2011 [3]

4 [4]

5 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Indholdsfortegnelse... 5 Kapitel 1. Befolkningsudvikling de seneste 11 år Befolkning Fødsler Dødsfald Mellemkommunale flytninger Husstande Sociale forhold Boligsikring Energi Kriminalstatistik Kapitel 2. Den potentielle arbejdsstyrke Den potentielle arbejdsstyrke Faglige kompetencer i 2007 og Indkomster Beskæftigelse Ledighed Tabel-, figur- og oversigtssamling [5]

6 Kapitel 1. Befolkningsudvikling de seneste 11 år 1.1 Befolkning Befolkningstallet i Maniitsoq og omegn har været svagt faldende gennem de seneste elleve år. Tendensen har dog været tydeligere for bygdernes vedkommende, hvor befolkningstallet i disse steder er faldet med 18 pct., jf. figur 1a. Til sammenligning er befolkningstallet i Maniitsoq faldet med 6 pct. Oversigt 1a. Befolkningsudvikling i perioden I alt, herunder By Bygd Figur 1a. Indeks over befolkningsudvikling, hvor 2000= Maniitsoq I alt Maniitsoq By Maniitsoq Bygder Øvrige I alt Øvrige Byer Øvrige Bygder Tallene for Figur 1a Øvrige Maniitsoq I alt By Bygder I alt Byer Bygder [6]

7 I figur 1b vises antallet af mænd og kvinder pr. 1. januar 2002 og Befolkningen er opdelt i femårs aldersgrupper og vist i en befolkningspyramide. Den giver et helhedsindtryk af befolkningens udvikling i aldersmæssige sammensætning. Det ses, at der er stor forskel mellem generationerne i Grønland. Det betyder at befolkningsgruppen ældre end 45 år generelt er blevet større i løbet af de sidste 10 år. Det ses også at befolkningen under 15 år, er blevet mindre. Hvilket hænger sammen med den store 60 er generations aldring. Generelt er tilbøjeligheden for befolkningen i Maniitsoq og øvrige Grønland ens. Figur 1b. Befolkning i Maniitsoq pr. 1. januar 2002 og 2011, inkl. bygder Mænd Maniitsoq 2011 Mænd Maniitsoq Kvinder Maniitsoq 2011 Kvinder Maniitsoq Figur 1c. Befolkning i hele Grønland pr. 1. januar 2002 og 2011, inkl. bygder uden Maniitsoq Mænd Øvrige Grønland 2011 Mænd Øvrige Grønland Kvinder Øvrige Grønland 2011 Kvinder Øvrige Grønland [7]

8 1.1.1 Kønsfordeling Generelt set har der i 11 års perioden været overskud af mænd i Maniitsoq og dets bygder. De seneste tal (2011) viser, at 53 pct. af befolkningen var mænd, jf. figur 1d. Desuden konstateres det, at antallet af begge køn er faldende i næsten samme takt, jf. figur 1e. Oversigt 1b. Befolkningsudvikling i perioden fordelt på køn og sted Mænd i alt, heraf i by i bygder Kvinder i alt, heraf i by i bygder Figur 1d. Kønsfordeling af befolkningen pr. 1. januar 2011 Maniitsoq Kvinder, bygder 6% Øvrige Grønland Kvinder, bygder 8% Kvinder, by 38% Mænd, by 42,6% Kvinder, by 40,7% Mænd, by 44,9% Mænd, bygder 11% Mænd, bygder 8% [8]

9 Figur 1e. Indeks over befolkningsudvikling på køn og sted, hvor 2000 er basisår Alle mænd Alle kvinder Mænd, by Mænd, bygder Kvinder, by Kvinder, bygder Tallene for Figur 1e Alle mænd Alle kvinder Mænd, by Mænd, bygder Kvinder, by Kvinder, bygder Oversigt 1c. Antal kvinder for hver 100 mænd i Maniitsoq '90 '91 '92 '93 '94 '95 '96 '97 '98 '99 '00 '01 '02 '03 '04 '05 '06 '07 '08 '09 '10 '11 I alt By Bygd [9]

10 Forsørgerbyrden Udviklingen i forsørgerbyrden er en væsentlig indikator med betydning for et lands økonomi. Forsørgerbyrden angiver forholdet mellem gruppen af personer uden for arbejdsstyrken og personer i arbejdsstyrken. Forsørgerbyrden udgøres dermed af de borgere, hvor det kan antages de skal forsørges, set i forhold til borgerne i den arbejdsduelige alder. Sættes den erhvervsaktive alder til 15-62* år er forsørgerbyrden pr. 1. januar 2011 beregnet til 0,45 i Maniitsoq by. Det betyder, at for hver 100 personer i den erhvervsaktive alder i Maniitsoq by er der 45 personer, der skal forsørges. For bygdernes vedkommende er det 40 personer. Hvis aldersgruppen derimod sættes til år beregnes forsørgerbyrden pr. 1. januar 2011 i til 0,67 i Maniitsoq by. Selvom det fremgår udfra tallene i oversigt 1d og 1e, at forsørgerbyrden har været faldende de seneste 11 år. Men som vi tidligere har set i Kapitelafsnit 1.1 om Befolkning, er der en stor 60 er generation som vil blive pensioneret indenfor de næste år, og vil sandsynligvis skubbe forsørgerbyrden op igen. Oversigt 1d. Udvikling i forsørgerbyrden for aldersgruppen år* i perioden By og Bygder By Bygder Erhvervsaktive 15-62* Resten Forsørgerbyrden 0,54 0,54 0,55 0,54 0,53 0,50 0,49 0,49 0,48 0,46 0,44 0,44 Erhvervsaktive 15-62* Resten Forsørgerbyrden 0,52 0,52 0,53 0,53 0,52 0,50 0,49 0,49 0,48 0,46 0,45 0,45 Erhvervsaktive 15-62* Resten Forsørgerbyrden 0,63 0,60 0,59 0,56 0,56 0,51 0,47 0,47 0,45 0,45 0,40 0,40 * Grundet forhøjelse af pensionsalderen, er tilbagetrækningsalderen i arbejdsstyrken sat til 63 i 2009 og er 64 fra Figur 1f. Udvikling i forsørgerbyrden for aldersgruppen 15-62* år i perioden ,65 Maniitsoq By og Bygder Maniitsoq By Maniitsoq Bygder Øvrige eksk. Man. By og Bygder Øvrige eksk. Man. By Øvrige eksk. Man. Bygder 0,60 0,55 0,50 0,45 0,40 0, *Grundet forhøjelse af pensionsalderen, er tilbagetrækningsalderen i arbejdsstyrken sat til 63 i 2009 og er 64 fra [10]

11 Oversigt 1e. Udvikling i forsørgerbyrden for aldersgruppen år* i perioden By og Bygder By Bygder Erhvervsaktive 20-62* Resten Forsørgerbyrden 0,75 0,73 0,73 0,72 0,72 0,72 0,71 0,71 0,69 0,68 0,63 0,62 Erhvervsaktive 20-62* Resten Forsørgerbyrden 0,71 0,69 0,70 0,69 0,70 0,70 0,70 0,69 0,68 0,67 0,63 0,63 Erhvervsaktive 20-62* Resten Forsørgerbyrden 0,88 0,88 0,87 0,84 0,81 0,80 0,77 0,78 0,73 0,71 0,63 0,58 * Grundet forhøjelse af pensionsalderen, er tilbagetrækningsalderen i arbejdsstyrken sat til 63 i 2009 og er 64 fra I Figur 1g kan det ses at der er massiv nedgang i forsørgerbyrden, især for bygdernes vedkommende. Der er to afgørende grunde til den massive udvikling. Dels fødes der ikke lige så mange børn som for 20 år siden og dels er pensionsalderen forhøjet. Selvom kurvene er på vej ned de seneste år, er der udsigt til at de kan begynde at stige igen. Der er også to afgørende grunde til det. Dels fordi der ikke er udsigt til en stor generation der vil øge fødestatistikken og dels fordi den store 60 er generation vil nå pensionsalderen inden for de næste år. Figur 1g. Udvikling i forsørgerbyrden for aldersgruppen 20-62* år i perioden ,90 Øvrige eksk. Man. By og Bygder Øvrige eksk. Man. By Øvrige eksk. Man. Bygder Maniitsoq By og Bygder Maniitsoq By Maniitsoq Bygder 0,85 0,80 0,75 0,70 0,65 0,60 0, *Grundet forhøjelse af pensionsalderen, er tilbagetrækningsalderen i arbejdsstyrken sat til 63 i 2009 og er 64 fra [11]

12 Aldersfordeling Det der kendetegner ved befolkningsudviklingen i Maniitsoq by og bygder er, at andelen af ældre personer, som står udenfor arbejdsstyrken, har været kraftigt stigende, mens antallet af personer i arbejdsstyrken har været faldende. Andelen af børn i alderen 0 til 14 år, er ligeledes faldet mærkbart, hvilket hænger sammen med de store generationers aldring som har mindsket den befolkningsgruppe der er i den fertile alder. Oversigt 1f. Antal over befolkningsgrupper i Maniitsoq og bygder Voksne årige Børn 0-14 årige Ældre +63 årige* *Grundet forhøjelse af pensionsalderen, er tilbagetrækningsalderen i arbejdsstyrken sat til 63 i 2009 og er 64 fra Figur 1h. Indeks for befolkningen i Maniitsoq og bygder, hvor basisår er Voksne Børn Ældre *Grundet forhøjelse af pensionsalderen, er tilbagetrækningsalderen i arbejdsstyrken sat til 63 i 2009 og er 64 fra Tallene for Figur 1h Voksne Børn Ældre *Grundet forhøjelse af pensionsalderen, er tilbagetrækningsalderen i arbejdsstyrken sat til 63 i 2009 og er 64 fra [12]

13 Figur 1i. Indeks for befolkningen i øvrige Grønland, hvor basisår er Voksne Børn Ældre *Grundet forhøjelse af pensionsalderen, er tilbagetrækningsalderen i arbejdsstyrken sat til 63 i 2009 og er 64 fra Tallene for Figur 1i Voksne Børn Ældre Børn Det der er mærkbart ved udviklingen af antallet af børn er, at gruppen af 0-2 årige i Maniitsoq, er kraftigt faldende, hvilket vil sige at børn, der bliver født i Maniitsoq by, er faldende, men stiger lidt igen i Samme tendens blandt 0-2 årige er ikke synlig i bygderne. Den mest øjensynlige ændring er at grupperne 3-14 i bygderne nærmest er halveret, jf. tabel 1a. hvilket hænger sammen med de fertile aldersgruppers nedgang i antal. Tabel 1a. Udvikling i antallet af børn i Maniitsoq og bygder I alt Bygd By I alt I alt I alt [13]

14 Figur 1j. Indeks for befolkningen i alderen 0-14, hvor basisår er Maniitsoq, By Øvrige Grønland, By Maniitsoq, Bygder Øvrige Grønland, Bygder Tallene for Figur 1j Maniitsoq I alt Maniitsoq, By Maniitsoq, Bygder Øvrige Grønland I alt Øvrige Grønland, By Øvrige Grønland, Bygder [14]

15 Voksne Udviklingen i antallet af voksne i alt er svagt faldende gennem de sidste 11 år. Det kan dog konstateres at den del af befolkningen der er mellem er halveret. I Maniitsoq by var der 619 personer i aldersgruppen i 2000, tallet har siden været faldende og nåede 323 personer i I bygderne er antallet af denne gruppe mere end halveret i samme periode fra 149 til 52. Tabel 1b. Udvikling i antallet af voksne i Maniitsoq og bygder. Tabel 1b. Udvikling i antallet af voksne i Maniitsoq og bygder I alt By Bygd I alt I alt I alt *Grundet forhøjelse af pensionsalderen, er tilbagetrækningsalderen i arbejdsstyrken sat til 63 i 2009 og er 64 fra [15]

16 Figur 1k. Indeks for befolkningen i alderen 15-62*, hvor basisår er Maniitsoq, By Maniitsoq, Bygder Øvrige Grønland, By Øvrige Grønland, Bygder *Grundet forhøjelse af pensionsalderen, er tilbagetrækningsalderen i arbejdsstyrken sat til 63 i 2009 og er 64 fra Tallene for Figur 1k Maniitsoq I alt Maniitsoq, By Maniitsoq, Bygder Øvrige Grønland I alt Øvrige Grønland, By Øvrige Grønland, Bygder *Grundet forhøjelse af pensionsalderen, er tilbagetrækningsalderen i arbejdsstyrken sat til 63 i 2009 og er 64 fra Ældre Den generelle udvikling i antallet af ældre personer har været stigende gennem de sidste 11 år. Stigningen er primært synlig i Maniitsoq by. Det er primært antallet af personer over 70 år der har været stigende gennem perioden. Grundet forhøjelse af pensionsalderen, er minimumsalderen i pensionsalderen sat til 64 i 2009 og er 65 fra Oversigt 1e. Udvikling i antallet af ældre I alt By Bygd I alt * I alt * I alt * *Grundet forhøjelse af pensionsalderen, er tilbagetrækningsalderen i arbejdsstyrken sat til 63 i 2009 og er 64 fra [16]

17 Figur 1l. Indeks for befolkningen i alderen 63 og opad, hvor basisår er Maniitsoq, By Øvrige Grønland, By Maniitsoq, Bygder Øvrige Grønland, Bygder *Grundet forhøjelse af pensionsalderen, er tilbagetrækningsalderen i arbejdsstyrken sat til 63 i 2009 og er 64 fra Tallene for Figur 1l Maniitsoq I alt Maniitsoq, By Maniitsoq, Bygder Øvrige Grønland I alt Øvrige Grønland, By Øvrige Grønland, Bygder *Grundet forhøjelse af pensionsalderen, er tilbagetrækningsalderen i arbejdsstyrken sat til 63 i 2009 og er 64 fra [17]

18 1.2 Fødsler Antallet af fødsler i Maniitsoq hænger sammen med den generelle befolkningsudvikling, hvilket vil sige at nedgangen i andelen af befolkningen i den fertile alder også har betydet nedgang af antal fødsler. Siden 1988 har antallet af fødsler generelt set været faldende. Antal gennemsnitlige fødsler var knap 78 om året i perioden Tallet steg til 83 fødsler i perioden , og derefter har den været faldende i 90 erne og 00 erne. Note: Grunden til at nogle tal er fremvist fra 1973 og andre fra 1977 er at Grønlands Statistiks tilgængelige data der kan lokalitetsbestemmes (og ikke distrikt eller kommune) er kun tilgængeligt fra Figur 2a. Antal fødsler i perioden i Maniitsoq by og bygder Oversigt 2a. Antal fødsler i perioden i by og bygder I alt Maniitsoq Atammik Napasoq Kangaamiut Figur 2b. Antal fødsler fordelt på køn og sted, i Maniitsoq distrikt By Drenge By Piger Bygd Drenge Bygd Piger [18]

19 Figur 2c. Fordeling af fødsler på køn, i Maniitsoq distrikt Drenge Piger 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Tabel 2a. Antal fødsler fordelt på mors alder og sted, i Maniitsoq distrikt I alt By Bygd I alt I alt I alt Tabel 2b. Antal fødsler fordelt på køn og mors alder, i Maniitsoq distrikt Alle årige årige årige 40+ årige I alt Drenge Piger I alt Drenge Piger I alt Drenge Piger I alt Drenge Piger I alt Drenge Piger [19]

20 1.3 Dødsfald Figur 3a. Antallet af dødsfald i perioden i by og bygder, i Maniitsoq distrikt Antal døde Oversigt 3a. Antal dødsfald i perioden i by og bygder Maniitsoq Atammik Napasoq Kangaamiut Oversigt 3b. Antal dødsfald fordelt på alder, i Maniitsoq distrikt Gnms./år 0-1 årige , årige , årige , årige , årige ,8 +65 årige ,8 Figur 3b. Antal samt fordeling af dødsfald i perioden , i Maniitsoq distrikt årige 2-14 årige årige årige årige +65 årige [20]

21 Figur 3c. Aldersgruppefordeling i procent af dødsfald i perioden , i Maniitsoq distrikt 0-1 årige 0,0% 2-14 årige 2,0% årige 6,7% årige 6,0% +65 årige 53,7% årige 31,5% Periode Figur 3c. Forholdet mellem aldrene, dødsfald, i Maniitsoq distrikt 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0-1 årige 2-14 årige årige årige årige +65 årige Tabel 3a. Antal dødsfald fordelt på køn, i Maniitsoq distrikt I alt By Bygd I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder [21]

22 Figur 3d. Antal dødsfald fordelt på køn og sted, i Maniitsoq distrikt 120 By Mænd By Kvinder Bygd Mænd Bygd Kvinder Tabel 3b. Gennemsnitlig dødsalder, fordelt på køn og bosted, i Maniitsoq distrikt I alt By Bygder I alt 47,3 50,9 53,5 55,6 58,4 64,0 61,9 Mænd 39,5 45,6 50,5 52,4 53,8 60,6 59,5 Kvinder 56,8 58,3 58,0 62,8 64,9 67,9 66,0 I alt 51,2 50,0 52,8 54,6 57,3 65,9 61,3 Mænd 43,9 43,5 49,5 51,3 53,8 62,8 58,5 Kvinder 60,4 59,1 57,3 62,3 62,9 69,6 65,3 I alt 36,4 54,5 55,9 59,4 59,2 57,3 63,5 Mænd 37,9 53,3 52,5 57,3 51,6 53,8 61,9 Kvinder 45,1 55,1 49,2 62,8 66,8 61,5 55,8 Figur 3e. Gennemsnitlig dødsalder, fordelt på køn og bosted, i Maniitsoq distrikt I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder By Bygder [22]

23 1.4 Mellemkommunale flytninger I nedenstående tabel og figur ses det, at det primært er Sermersooq kommune, især Nuuk, som folk fra Maniitsoq flytter mest til. Således modtog Sermersooq kommune ca. 50 pct. af alle mellemkommunale flytninger foretaget af folk fra Maniitsoq og omegn i perioden For at vide noget mere om flytninger og flyttemønstre i Grønland, anbefales det at søge informationerne i Bemærkning: Kolonne Område er defineret som by samt dets bygder. Fx står Nanortalik for Nanortalik by og dets bygder Folk der flytter fra Maniitsoq Tabel 4a. Folk der flytter fra Maniitsoq i årene , fordelt på tilflytningsområde Kommune Område Alle Samlet Kujalleq Sermersooq I alt Nanortalik Qaqortoq Narsaq Ivittuut I alt Paamiut Nuuk Tasiilaq Ittoqqortoormiit Qeqqa Sisimiut Qaasuitsoq I alt Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Udenfor Andre lokaliteter [23]

24 Figur 4a. Folk der flytter fra Maniitsoq i gnms. pr. år Udenfor 0,4% Qaasuitsoq 18,9% Kujalleq 9,3% Qeqqa 22,6% Sermersooq 48,9% I nedenstående tabel og figur kan det ses, at nye tilflyttere til Maniitsoq primært kommer fra Sermersooq kommune, herunder Nuuk. I 2007 og 2009 var der mærkbart mange der flyttede til Maniitsoq fra Sisimiut. Tabel 4b. Folk der flytter til Maniitsoq i årene , fordelt på fraflytningsområde Kommune Område Alle Samlet Kujalleq Sermersooq I alt Nanortalik Qaqortoq Narsaq Ivittuut I alt Paamiut Nuuk Tasiilaq Ittoqqortoormiit Qeqqa Sisimiut Qaasuitsoq I alt Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Udenfor Andre lokaliteter [24]

25 Figur 4b. Folk der flytter til Maniitsoq i gnms. pr. år Udenfor 0,4% Qaasuitsoq 23,1% Kujalleq 10,7% Qeqqa 21,3% Sermersooq 44,5% Tabel 4c. Nettotal for mellemkommunale flytninger til og fra Maniitsoq Kommune Område Alle Samlet Kujalleq Sermersooq I alt Nanortalik Qaqortoq Narsaq Ivittuut I alt Paamiut Nuuk Tasiilaq Ittoqqortoormiit Qeqqa Sisimiut Qaasuitsoq I alt Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Udenfor Andre lokaliteter [25]

26 Tabel 4d. Folk der flytter fra Maniitsoq i årene , fordelt på tilflytningskommune og køn Kommune I alt Kujataa Sermersooq Qeqqata (Sisimiut) Qaasuitsoq Andre Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Tabel 4e. Folk der flytter til Maniitsoq i årene , fordelt på fraflytningskommune og køn Kommune I alt Kujataa Sermersooq Qeqqata (Sisimiut) Qaasuitsoq Andre Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Tabel 4f. Nettotal for folk der flytter til og fra Maniitsoq i årene , fordelt på fra- og fraflytningskommune og køn Kommune I alt Kujataa Sermersooq Qeqqata (Sisimiut) Qaasuitsoq Andre Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder [26]

27 Tabel 4g. Folk der flytter fra Maniitsoq opdelt i 10 års aldersgrupper I alt Figur 4c. Folk der flytter fra Maniitsoq, i perioden , opdelt i 10 års aldersgrupper ,5% ,5% ,0% ,8% 70+ 0,1% ,3% ,6% ,3% [27]

28 Tabel 4h. Folk der flytter til Maniitsoq opdelt i 10 års aldersgrupper I alt Figur 4d. Folk der flytter til Maniitsoq, i perioden , opdelt i 10 års aldersgrupper ,7% ,9% ,2% ,0% 70+ 0,2% ,4% ,1% ,6% [28]

29 Tabel 4i. Nettotal for folk der flytter til og fra Maniitsoq opdelt i 10 års aldersgrupper I alt Oversigt 4a. Flytninger mellem Maniitsoq by og bygder, opdelt i sted og år Til Maniitsoq by fra bygder I alt Atammik Napasoq Kangaamiut Fra Maniitsoq by til bygder I alt Atammik Napasoq Kangaamiut Maniitsoq by netto I alt Atammik Napasoq Kangaamiut Ind- og udvandringer Oversigt 4b. Ind- og udvandringer fra og til Maniitsoq og bygder Netto Indvandringer Udvandringer [29]

30 Oversigt 4c. Ind- og udvandringer fra og til Maniitsoq opdelt i køn og fødested Fødested Indvandringer I alt Indv. i alt Mænd Kvinder I alt Grønland Udf. Grønland I alt Grønland Udf. Grønland Udvandringer I alt Udv. i alt Mænd Kvinder I alt Grønland Udf. Grønland I alt Grønland Udf. Grønland Netto vandring I alt Netto i alt Mænd Kvinder I alt Grønland Udf. Grønland I alt Grønland Udf. Grønland [30]

31 Oversigt 4c. Ind- og udvandringer fra og til Maniitsoq opdelt i 10 års aldersgrupper Indvandringer I alt Udvandringer I alt Netto I alt [31]

32 1.5 Husstande Den 1. januar 2011 var der i alt husstande, hvoraf var i Maniitsoq by og 228 i bygderne. Personer, der er registreret på samme adresse, antages at tilhøre samme husstand. I Maniitsoq by omfattede den gennemsnitlige husstand 2,69 personer. I bygderne er husstandene generelt større end i byen, jf. figur 5a. For information om boliger henvises til afsnit 1.7. Oversigt 5a. Antal husstande, i Maniitsoq distrikt I alt By Bygd Figur 5a. Antal personer pr. husstand i gennemsnit, i Maniitsoq distrikt 4,0 3,5 I alt By Bygd 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0, Tallene for Figur 5a I alt 2,88 2,85 2,88 2,77 2,76 2,74 2,70 2,67 2,69 2,67 2,63 2,67 2,64 2,64 2,65 2,69 By 2,74 2,72 2,76 2,69 2,70 2,65 2,64 2,61 2,62 2,61 2,56 2,62 2,61 2,60 2,64 2,65 Bygd 3,49 3,41 3,38 3,12 2,97 3,11 2,94 2,95 2,99 2,93 2,95 2,89 2,79 2,81 2,73 2,85 [32]

33 Tabel 5a. Sammensætning af husstande fordelt på antal personer i en husstand, i Maniitsoq distrikt I alt By Bygd I alt I alt I alt [33]

34 Figur 5b. Sammensætning af husstandsstørrelser i Maniitsoq og bygder På figurene 5b kan det ses at, der i 1994 var meget forskel i hustandene i Maniitsoq by og bygderne. I 2011 er figuren for Maniitsoq by og bygder blevet mere ens. 6 pers. 4,4% By pers. 3,4% 6 pers. 3,2% By pers. 2,7% 4 pers. 12,4% 5 pers. 8,9% 1 pers. 33,5% 4 pers. 12,6% 5 pers. 7,9% 1 pers. 34,7% 3 pers. 15,3% 2 pers. 22,1% 3 pers. 15,4% 2 pers. 23,4% Bygder 1994 Bygder pers. 10,2% +7 pers. 9,1% 1 pers. 22,0% 6 pers. 5,3% 5 pers. 7,9% +7 pers. 4% 1 pers. 27,6% 5 pers. 11,8% 2 pers. 16,5% 4 pers. 13,2% 4 pers. 13,4% 3 pers. 16,9% 3 pers. 17,1% 2 pers. 24,6% [34]

35 1.6 Sociale forhold Modtagere af takstmæssig hjælp ved arbejdsløshed er steget markant fra 97 personer i 2007 til 162 personer i Det svarer til en stigning på 67 pct. I samme periode er antal modtagere af takstmæssig hjælp ved sygdom og ulykke faldet med én enkelt person, svarende til 0,8 pct. For begge ydelsestyper findes de fleste modtagere blandt årige. Oversigt 6a. Antal modtagere af takstmæssig hjælp, i Maniitsoq distrikt Ved arbejdsløshed I alt Uoplyst Ved sygdom, ulykke mv. I alt Uoplyst Bemærk: Tallene indeholder både Maniitsoq by og bygder. Takstmæssig hjælp/arbejdsmarkedsydelse ydes som erstatning for tab af indtægt forårsaget af arbejdsløshed eller sygdom og ulykke. Fra 2005 er ydelsen gjort skattepligtig, jr. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 16 af 2. december 2004 om A-indkomst. Retten til takstmæssig hjælp opnås ved 13 ugers sammenhængende beskæftigelse som lønmodtager i mindst 182 timer. Begge betingelser skal være opfyldt. Timetallet for hvilket, der udbetales takstmæssig hjælp, udregnes på grundlag af det antal timer, lønmodtageren har været beskæftiget inden for de seneste 13 uger, dog højst 40 timer pr. ugen. Der er to kriterier for udregning af takstmæssig hjælp: Takst pr. time: Takstmæssig hjælp/arbejdsmarkedsydelse udbetales som en fast takst pr. time, der fra 2005 udgør 90 pct. af mindstelønnen for en ikke-faglært arbejder efter gældende overenskomst mellem lønmodtagerorganisationen SIK og Landsstyret. I årene før 2005 udgjorde taksten 55 pct. af den da gældende SIK-mindsteløn, men var dog ikke skattepligtig. Antallet af timer: Antallet af timer beregnes på grundlag af det antal timer lønmodtageren har været beskæftiget indenfor de seneste 13 uger og udbetales bagud hver 14. dag, dog maksimalt 40 timer pr. uge. [35]

36 De 4 ydelsestyper der er omfattet i oversigterne 1a og 1b i dette afsnit, er definitionen på Offentlig hjælp. Som det fremgår af disse, er trangsvurderet hjælp den hyppigst udbetalte ydelse. Antallet af modtagere er fra 2004 til 2008 faldt med 35 pct. Oversigt 6b. Antal modtagere af trangsvurderet og engangshjælp, i Maniitsoq distrikt Trangsvurderet hjælp I alt Uoplyst Engangshjælp I alt Uoplyst Bemærk: Tallene indeholder både Maniitsoq by og bygder. Betingelserne for trangsvurderet hjælp er: at der ikke kan anvises relevant arbejde, at de normale indkomster mere end rent forbigående er ophørt eller er stærkt formindskede, at hjælpen helt eller delvist kan afhjælpe økonomisk trang eller alvorlige tilpasningsproblemer og at den pågældende ikke er berettiget til offentlig pension. I 2004 modtog 68 personer barselsdagpenge. I 2008 blev der udbetalt barselsdagpenge til 95. Oversigt 6c. Antal modtagere af barselsdagpenge mv, i Maniitsoq distrikt Dagpenge ved barsel m.v I alt Uoplyst Bemærk: Tallene indeholder både Maniitsoq by og bygder. [36]

37 Førtidspension er mest udbredt blandt personer i alderen år. Således udgjorde gruppen ca. 50 pct. af samtlige modtagere af førtidspension, i Antallet af alderspensionsmodtagere steg fra 291 personer i 2004 til 319 i Det er en stigning på 28 personer, svarende til knap 10 pct. Oversigt 6d. Antal modtagere af førtids- og alderspension, i Maniitsoq distrikt Førtidspension I alt Uoplyst Alderspension I alt Uoplyst Bemærk: Tallene indeholder både Maniitsoq by og bygder. Førtidspension kan tilkendes personer, hvis erhvervsevne er varigt nedsat af fysiske, psykiske og/eller sociale årsager. Inden førtidspension kan tilkendes, skal der være forsøgt tilpasning eller gentilpasning til arbejdsmarkedet. Førtidspension kan tilkendes personer, mellem 18- og 63 år. Førtidspensionens størrelse afhænger af eventuel anden indkomst. Dog udgør førtidspensionen mindst 20 pct. af beløbet for offentlig pension. Størrelsen af offentlig pension samt indtægtsgrænser fastsættes på de årlige finanslove. Oversigt 6e. Sociale udgifter opgjort på ydelsestyper, i Maniitsoq distrikt Beløb i kr I alt Dagpenge ved barsel m.v Takstmæssig hjælp, arbejdsløshed Takstmæssig hjælp, sygdom og ulykke Udvidet behovsvurderet hjælp Trangsvurderet hjælp Engangshjælp Førtidspension, grund- og reduceret beløb Førtidspension, børnetillæg Førtidspension, personligt tillæg Alderspension, grund- og reduceret beløb Alderspension, børnetillæg Alderspension, personligt tillæg Bemærk: Tallene indeholder både Maniitsoq by og bygder. [37]

38 Oversigt 6f. Gennemsnitlig årlige udbetalinger fordelt på forskellige ydelsestyper, i Maniitsoq distrikt Beløb i kr. / pr. person Dagpenge ved barsel m.v. 15,8 19,5 15,4 21,7 27,5 Takstmæssig hjælp, arbejdsløshed 6,4 10,2 10,2 8,5 8,6 Takstmæssig hjælp, sygdom og ulykke 2,8 5,2 5,4 5,7 6,4 Udvidet behovsvurderet hjælp 0,0 2,0 1,0 1,0 0,0 Trangsvurderet hjælp 10,0 11,0 10,7 9,2 10,1 Engangshjælp 4,0 4,9 3,0 3,9 1,5 Førtidspension, grund- og reduceret beløb 67,4 64,5 65,9 62,4 64,7 Førtidspension, børnetillæg 7,8 7,8 9,2 8,7 6,9 Førtidspension, personligt tillæg 33,7 10,1 5,6 7,6 7,9 Alderspension, grund- og reduceret beløb 68,1 63,9 65,2 71,8 78,9 Alderspension, børnetillæg 7,0 6,3 5,0 7,7 9,0 Alderspension, personligt tillæg 3,4 5,3 4,0 4,3 5,1 [38]

39 1.7 Boligsikring Siden 2007 har boligsikringsydelserne pr. år i Maniitsoq været faldende. Fra 9,5 mio. kr. i 2007 til 8,75 mio. kr. i Det skal gøres klart at tallene er fremstillet på baggrund af personer der bor på et givent bosted i kommunen pr. 1. januar. Personer der flytter til Qeqqata Kommunia i løbet af det givne år og herefter modtager boligsikringsydelse er ikke medregnet. Til gengæld vil personer der fraflytter deres bolig i løbet af året være medtaget. Oversigt 7a. Samlede udbetalinger af boligsikring i Maniitsoq by, bygder og øvrige Grønland Maniitsoq I alt Maniitsoq Maniitsoq bygder Øvrige Grønland Kilde for Maniitsoq tal: speciel datakørsel fra Grønlands Statistik. Kilde for Øvrige Grønland: Bemærk: Tallene for Øvrige Grønland i 2007 er ikke præsenterede da tallene for Ammassalik, Paamiut og Aasiaat mangler. Figur 7a. Andel af hele landets udbetalinger af boligsikring der tilfalder Maniitsoq og bygder 2009 Maniitsoq 6,9% Maniitsoq bygder 0,6% Øvrige Grønland 92,5% speciel datakørsel fra Grønlands Statistik. Kilde: [39]

40 Oversigt 7b. Procent af husstande der modtager boligsikring i Maniitsoq og bygder Maniitsoq I alt Maniitsoq by Maniitsoq bygder Kilde: speciel datakørsel fra Grønlands Statistik. Oversigt 7c. Årlige boligsikringsudbetalinger i Maniitsoq, opdelt i aldersgrupper Ialt årige årige årige årige årige årige Kilde: speciel datakørsel fra Grønlands Statistik. Figur 7b. Årlige boligsikringsudbetalinger i Maniitsoq, opdelt i aldersgrupper årige årige årige årige årige 60+ årige Kilde: speciel datakørsel fra Grønlands Statistik. [40]