Vejledning om informationskrav og kemikaliesikkerhedsvurdering. Kapitel R.12: Use Descriptor-systemet

Transkript

1 Vejledning om informationskrav og kemikaliesikkerhedsvurdering Kapitel R.12: Use Descriptor-systemet Version 2 Marts 2010

2 JURIDISK MEDDELELSE Dette dokument indeholder vejledning om REACH og forklarer forpligtelserne under REACH og hvordan de opfyldes. Opmærksomheden henledes dog på, at teksten i REACH-forordningen er det eneste autentiske retsgrundlag, og at oplysningerne i dette dokument ikke udgør nogen form for juridisk rådgivning. Det Europæiske Kemikalieagentur påtager sig intet ansvar for indholdet af dette dokument. ANSVARSFRASKRIVELSE Dette er en oversættelse til arbejdsbrug af et dokument, som oprindeligt blev offentliggjort på engelsk. Det originale dokument findes på ECHA's hjemmeside. Vejledning om informationskrav og kemikaliesikkerhedsvurdering Kapitel R.12: Use Desctiptor-systemet Reference: ECHA-2010-G-05-DA Dato for offentliggørelse: 22/03/2010 Sprog: DA Det Europæiske Kemikalieagentur (2010) Forside Det Europæiske Kemikalieagentur Gengivelse er tilladt, hvis kilden angives i følgende form Kilde: Det Europæiske Kemikalieagentur, og det meddeles skriftligt til ECHA s kommunikationsenhed ([email protected]). Dette dokument vil foreligge på følgende 22 sprog: Bulgarsk, tjekkisk, dansk, nederlandsk, engelsk, estisk, finsk, fransk, tysk, græsk, ungarsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, spansk og svensk Har du spørgsmål eller kommentarer til dette dokument, kan du sende dem til ECHA's helpdesk ved hjælp af forespørgselsformularen. Forespørgselsformularen findes på ECHA's kontaktside på adressen: Det Europæiske Kemikalieagentur Postadresse: P.O. Box 400, FI Helsinki, Finland Besøgsadresse: Annankatu 18, Helsinki, Finland

3 FORORD Dette dokument beskriver de krav, der stilles i REACH til oplysninger om et stofs egenskaber, eksponering, anvendelser og risikohåndteringsforanstaltninger samt kemikaliesikkerhedsvurderingen. Dokumentet er en af en række vejledninger, der skal hjælpe alle involverede parter med forberedelserne til at opfylde deres forpligtelser i henhold til REACH-forordningen. Dokumenterne giver detaljeret vejledning i en række centrale REACH-processer og i anvendelsen af visse særlige videnskabelige og tekniske metoder, som industri eller myndigheder skal benytte i forbindelse med REACH. Disse vejledninger er udarbejdet og drøftet i forbindelse med REACH-gennemførelsesprojekterne (RIP) under ledelse af Kommissionens tjenestegrene og med deltagelse af aktører fra medlemsstater, industri og ngo'er. Efter at være godkendt af medlemsstaternes kompetente myndigheder er vejledningerne overgivet til ECHA til offentliggørelse og videre vedligeholdelse. Udkast til opdateringer af vejledningerne udarbejdes af ECHA og gennemgår derefter en konsultationsprocedure med deltagelse af aktører fra medlemsstater, industri og ngo'er. En nærmere beskrivelse af denne konsultationsprocedure er givet i dokumentet: Vejledningerne kan hentes på Det Europæiske Kemikalieagenturs websted Flere vejledninger vil blive lagt ud på webstedet, efterhånden som de bliver færdigredigeret eller opdateret. Dette dokument vedrører Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om REACH Berigtigelse til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af ), som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1354/2007 af 15. november 2007 om tilpasning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) som følge af Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse (EUT L 304 af , s. 1).

4 Revisioner Version Bemærkninger Dato Version 1 Første udgave Maj 2008 Version 1.1 Version 1.2 Version 2 Proceskategorierne (PROC) for forarbejdning af metal og andre mineraler tilføjet i nummereringssystemet for proceskategorier Anvendelsessektor SU 10 let omformuleret Produktkategorien "PC 39, produkter til personlig pleje" tilføjet Papirmasse tilføjet i anvendelsessektor SU 6, og "anden" produktion eller "andre" tjenesteydelser underinddelt (0-1 for anden kemikalierelateret økonomisk aktivitet og 0-2 for "anden ikkekemikalierelateret økonomisk aktivitet") Teknisk strømlining af nummereringssystemet for artikelkategorier Alle punkter med betegnelsen "andet" flyttet fra nederste til øverste position på listen Nummereringen rettet fra proceskategori PROC 22 i bilag R Det fejlplacerede punkt kameraer og videokameraer flyttet fra artikelkategori AC 9 til AC 3-4 i bilag R Nummereringssystemet i bilag R.12-4 tilpasset til kategoriernes opbygning. Indledningen gjort klarere og mere sammenhængende med hensyn til formålet med Use Descriptor-systemet. I punkt R.12.1 er indsat flere udtrykkelige henvisninger dels til artikel 37 (downstream-brugere underretter leverandøren om anvendelsen), dels til afsnit 3.5 i IUCLID Forklaringer og definitioner tilføjet i R.12.2 o Terminologien strømlinet vedrørende "kemiske produkter" (= stoffer som sådan og i blandinger) og artikler o Tørrede blandinger dækkes af artikelkategorier, da de har en veldefineret form og overflade. Opdaterede eksempler på brugen af Descriptor-systemet tilføjet: Se punkt R.12.4 og R En ny tabel R.12.1 tilføjet for bedre at belyse sammenhængen mellem anvendelsesbeskrivelsen og niveau 1-eksponeringsvurderingen. I punkt er tilføjet et kort afsnit vedrørende de forskellige aktører i et stofs livscyklus. Opbygningen af afsnit til er harmoniseret. Tre underafsnit indsat: definition af og anvendelsesområde for Descriptoren, vejledning i at henføre til en passende kategori, sammenhæng med niveau 1-vurdering. Descriptor-listerne for anvendelsessektor opdelt i to typer oplysninger: Hovedbrugergrupper i stoffets livscyklus som nøgle- Descriptor (anvendelsessektor SU 3, 21 og 22) og Slutanvendel- Juli 2008 Oktober 2008 Marts 2010

5 Version Bemærkninger Dato sessektor (alle punkter) som supplerende Descriptor, se bilag R Klarere skel mellem de to funktioner af den kemiske produktkategori (PC) i punkt R : (i) sektorer, der formulerer blandinger, beskrevet efter blandingens art, og (ii) typer af forbrugerprodukter, der kan vurderes med ECETOC til målrettet risikovurdering (TRA) for forbrugerne (se bilag R ). Klarere skel mellem de to funktioner af artikelkategorien (AC) i punkt R : (i) Artikeltype knyttet til stoffets driftslevetid og efterfølgende affaldsstadium (håndtering af artiklen foretaget af arbejdstagere og/eller forbrugere) og (ii) typer af forbrugerartikler, der kan vurderes med målrettet risikovurdering (TRA). Se bilag R og R Tilføjelse af en liste over underkategorier af produkter omfattet af ECETOC til målrettet vurdering af risiko (TRA) for forbrugerne, se bilag R og bilag R Redegørelse for sammenhængen mellem anvendelsesbeskrivelse og niveau 1- eksponeringsvurderinger i punkt R og R Fjernelse af henvisningen til industrielt eller fagligt miljø fra de fleste proceskategorier. Valget heraf kan ske i selve eksponeringsvurderingen. For anvendelsessektor SU 3 og SU 22 skal det angives, om anvendelsen forventes at finde sted i industrielt eller ikke-industrielt miljø. I punkt R er tilføjet eksempler vedrørende arbejdstageres forarbejdning af artikler. Listen over artikelkategorier omordnet med gennemgående henvisninger til TARIC-systemet. I listen over artikelkategorier udgår de definitive underkategorier, så det er op til registranten og downstream-brugerne, hvor detaljeret stoffets driftslevetidsstadium skal beskrives. De tidligere underkategorier er omdannet til eksempler, der viser hvilke typer artikler der kan høre ind under de brede kategorier. Miljøudledningskategori (Environmental Release Category, ERC) indført som ny Descriptor (se punkt R ). Forklaring af sektorspecifikke miljøudledningskategoriers (SPERC) rolle i denne sammenhæng. Indførelse af den nye miljøudledningskategori ERC 12 for arbejdstageres brug af slibeprocesser til forarbejdning af artikler i industrielt miljø. Miljøudledningskategori ERC 10b/11b udvidet til også at dække fjernelse af stoffer fra artiklers overflade. En liste over kategorier af stoffunktioner (med henblik på punkt 1.2 af det udvidede sikkerhedsdatablad (esds) og rapportering i IUCLID) tilføjet i bilag R Formålet med listen forklares i et kort afsnit i punkt R Tilføjelse af et nyt punkt R.12.5, der forklarer, hvordan Descriptor-systemet kan støtte i) kortlægning af anvendelser som udgangspunkt for kemikaliesikkerhedsvurderingen (CSA), ii) opbygning af titler på eksponeringsscenarier og iii) rapportering af identificerede anvendelser i punkt 3.5 i IUCLID. Detaljering af listerne. o Til listen over anvendelsessektorer (SU) er tilføjet i) vi-

6 Version Bemærkninger Dato denskabelig forskning og ii) el-, damp- gas og vandforsyning samt spildevandsbehandling. o Fyldstoffer og kit udskilt fra produktkategori PC 9 som PC 9b o Fingermaling udskilt fra produktkategori PC 9 til PC 9c. o Præcisering af, at produktkategori PC14 henviser til stoffer, der reagerer med metaloverfladen o Bilplejeprodukter (produktkategori PC6), kunstnerartikler (PC5) og plæne- og haveprodukter (PC22) udgået, da de i vidt omfang overlapper med andre kategorier o PC10 udgået, da den alligevel dækkes af "andet". o Præcisering af, at produktkategori PC20 henviser til proceshjælpemidler i den kemiske industri o Blegemidler og andre proceshjælpemidler tilføjet i produktkategori PC 26 og PC 34 o Metaller og andre mineraler indføjet i proceskategori PROC 21 til 25; beskrivelsen tilpasset o Proceskategori PROC 8 opdelt i PROC 8a og 8b o Proceskategori PROC 26, 27a og 27b indført for processer med særlig relevans for metalindustrien. o Artikelkategori AC12 fjernet fra AC-listen, da den medfører væsentlige uoverensstemmelser med den materialebaserede kategorisering og er vanskeligt forenelig med TARIC-systemet. - Redaktionel tilpasning af teksten til ovenstående ændringer. VEJLEDNING I AT FORETAGE OPDATERINGERNE De fleste opdateringer i denne vejledning er af forklarende art. Desuden er der en række ændringer i listerne over de forskellige Descriptor-elementer. Bilag R.12.7 indeholder en kortfattet vejledning til virksomheder, der har indsamlet data om anvendelser på grundlag af lister over Use Descriptors i tidligere versioner af nærværende vejledning. For hver liste forklares, hvordan allerede indsamlede data kan konverteres til en form, der svarer til i) listerne i den nye version 2 af vejledningen (uændret siden ) og ii) posterne i de tilhørende målrettede vurderinger af risiko (TRA) for eksponering af forbrugerne. Den nye Descriptor-liste for miljøet (mijøudledningskategorier, ERC) fandtes ikke i version 1 af vejledningen; disse data skal derfor tilføjes til alle anvendelsesbeskrivelser, der er udarbejdet før sommeren Konvention for citater fra REACH-forordningen Direkte citater fra REACH-forordningen er skrevet med kursiv i anførselstegn. Begreber og forkortelser Se kapitel R.20. Stifinder Nedenstående figur viser, hvor kapitel R.12 befinder sig i vejledningen.

7 R12 Information: tilgængelig påkrævet/nødvendig Farevurdering Eksponeringsvurdering Stop n j Farligt eller PBT? Risikokarakterisering Dokument i CSR Formidling af eksponeringsscenariet via esds j Risiko kontrolleret? n Gentagelse

8 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD...1 R.12. USE DESCRIPTOR-SYSTEMET...1 R Formålet med dette modul...1 R Use Descriptor-systemet...2 R Beskrivelse af systemet...2 R Sammenkædning med værktøjer til eksponeringsvurdering...2 R Definition af de fem Descriptor-lister...4 R Anvendelsessektor [SU]...4 R Kemisk produktkategori [PC]...5 R Proceskategori [PROC]...6 R Miljøudledningskategori (ERC)...6 R Artikelkategorier [AC]...8 R Angivelse af et stofs tekniske funktion til brug i sikkerhedsdatabladet...9 R Eksempler...9 R Eksempler på, hvordan anvendelser henføres til en kategori i Descriptor-systemet...9 R Eksempel på systematisk beskrivelse af et stofs anvendelser...10 R Beskrivelse af identificerede anvendelser og sammensætning af titler på eksponeringsscenarier...11 R Kortlægning af anvendelser baseret på livscyklusstruktur...12 R Opbygning af titler på eksponeringsscenarier...13 R Beskrivelse af identificerede anvendelser i IUCLID...14 Tabeller Tabel R.12-1: Use Descriptors og niveau 1-eksponeringsvurderinger... 3 Tabel R.12-2: Eksempler på hvordan indendørs anvendelser, foretaget af arbejdstagere, henføres til kategorier Tabel R.12-3: Eksempel på kort beskrivelse af nogle anvendelser af et pigment Tabel R.12-4: Den del af eksponeringsscenariets titel, der vedrører arbejdstageraktiviteter Tabele R.12-5: Tabel til rapportering af identificerede anvendelser (IU) vedrørende industriarbejdere i IUCLID Figurer Figur R.12-1: Standardiseret træstruktur, der repræsenterer de identificerede anvendelser Figur R.12-2: Eksempel på anvendelser beskrevet som et livscyklustræ Bilag Bilag R.12-1: Liste over Descriptors for anvendelsessektor (SU) Bilag R : Descriptor-liste for kemisk produktkategori (PC) Bilag R.12-3: Descriptor-liste over proceskategorier (PROC) Bilag R : Beskrivelse med henblik på miljøudledningskategorier (ERC) Bilag R : Descriptor-liste for stoffer i artikler (AC) Bilag R.12-6: Liste over funktionskategorier (ikke obligatoriske, anvendes ved behov)... 33

9 R.12. USE DESCRIPTOR-SYSTEMET R Formålet med dette modul I henhold til REACH skal alle producenter og importører af stoffer, som kræver eksponeringsvurdering, opstille, vurdere og redegøre for eksponeringsscenarier, der dækker hele stoffets livscyklus. Til dette formål skal han kortlægge alle stoffets anvendelser. En sådan kortlægning af anvendelser i en markedssektor kan ofte genbruges for en række forskellige stoffer eller endda udarbejdes af flere producenter eller importører i fællesskab. Det er derfor vigtigt, at kortlægningen af anvendelser standardiseres, og at der er mulighed for sammenkædning med eksponeringsscenarier. Eksponeringsscenarier skal formidles ned gennem leverandørkæderne gennem det udvidede sikkerhedsdatablad. For downstream-brugere er det afgørende, at de modtager standardiserede, kortfattede titler på eksponeringsscenarierne (som markerer disses anvendelsesområde) for de relevante anvendelser af stofferne i den pågældende sektor, og ikke en lang række forskellige scenarier fra forskellige leverandører. Vejledningen opstiller derfor et Use Descriptor-system, der standardiserer stoffernes anvendelse. Derved lettes: identifikation af de anvendelser, der skal angives i registreringsdossiererne leverandørernes opstilling af et eksponeringsscenarie baseret på kommunikation op og ned gennem leverandørkæden formulering af korte titler på eksponeringsscenarier Use Descriptors vil gøre det lettere for leverandører og brugere at strukturere deres indbyrdes kommunikation. Ud fra de korte titler bør en downstream-bruger hurtigt kunne fastslå, om et modtaget eksponeringsscenarie dækker hans anvendelse af stoffet. Omvendt kan Use Descriptors også hjælpe downstream-brugeren til at foretage en struktureret beskrivelse af den anvendelse, han ønsker at meddele til leverandøren (se artikel 37, stk. 2). BEMÆRK: For at opstille passende eksponeringsscenarier har registranten i mange tilfælde brug for flere oplysninger om anvendelsesbetingelserne end bare en liste over Use Descriptors. Alle registranter skal desuden give en kort generel beskrivelse af alle de identificerede anvendelser i det tekniske dossier (se kapitel 3.5 i IUCLID) 2 og i punkt 2 i kemikaliesikkerhedsrapporten. Det anbefales, at den korte generelle beskrivelse af de identificerede anvendelser baseres på Descriptor-systemet i denne vejledning, og at der i punkt 3.5 af IUCLID henvises til eksponeringsscenarierne i kemikaliesikkerhedsrapporten (hvis det er relevant). Hensigten er at sikre overensstemmelse mellem beskrivelsen af de identificerede anvendelser og eksponeringsscenariernes titel og indhold. Bemærk: Denne overensstemmelse mellem den korte generelle beskrivelse af de identificerede anvendelser og de korte titler på eksponeringsscenariet i kemikaliesikkerhedsrapporten er et lovkrav, der er fastlagt i punkt af bilag I til REACH. Nogle Use Descriptors afspejler, at anvendelsen er eksponeringsrelateret. Disse Descriptors kan derfor bruges som indgangsparametre i nogle af de foreliggende værktøjer til eksponeringsvurdering. I dette kapitel redegøres mere detaljeret for baggrunden for Descriptor-systemet og dets anvendelse. Listerne over kategorier til kort beskrivelse af anvendelsen findes i Bilag R.12-1 til R Se artikel 10, litra a), nr. iii) i REACH i forbindelse med punkt 3.5 i bilag VI 1

10 R Use Descriptor-systemet R Beskrivelse af systemet Syv grupper af hovedaktører har en rolle i et stofs livscyklus: Producenter og importører af kemiske stoffer (herunder metaller og mineraler), virksomheder, der fremstiller blandinger ved blanding eller iblanding af kemikalier (producenter af kemiske produkter) distributører 3, industrielle slutbrugere, faglige slutbrugere og forbrugere. Import og distribution er ikke yderligere omhandlet i denne vejledning. Use Descriptor-systemet er baseret på fem separate Descriptor-lister, der tilsammen udgør en kort beskrivelse af anvendelsen eller en titel på eksponeringsscenariet: Kategorien anvendelsessektor (SU) beskriver den økonomiske sektor, stoffet anvendes i. Hertil hører blanding eller omemballering af stoffer, der foretages af en producent af kemiske produkter, samt industrielle, faglige og forbrugermæssige slutanvendelser 4. Den kemiske produktkategori (PC) beskriver, i hvilke typer kemiske produkter (= stoffer som sådan eller i blandinger) 5 stoffet endeligt findes, når det leveres til slutanvendelse (hos industrielle eller faglige brugere eller hos forbrugere). Proceskategorien (PROC) beskriver anvendelsesteknikker eller procestyper fra et erhvervsmæssigt perspektiv. Miljøudledningskategorien (ERC) beskriver anvendelsesbetingelserne i et bredt miljømæssigt perspektiv. Artikelkategorien (AC) beskriver den type artikler, stoffet til sidst er indarbejdet i. Dette gælder også blandinger i tørret form (f.eks. tør tryksværte i aviser, tørrede belægninger på forskellige overflade). Bemærk også: For at opnå harmonisering på tværs af markederne bør antallet af kategorier i de fem Descriptor-lister være begrænset. Både sektororganisationer og enkeltregistranter gør bedst i kun at definere ekstra kategorier, hvis de eksisterende kategorier slet ikke passer til den pågældende type proces, produkt eller sektor, der i så fald beskrives kort. Hvis der er brug for nærmere beskrivelse af relevante detaljer i en aktivitet, kan dette også ske i selve eksponeringsscenariet. R Sammenkædning med værktøjer til eksponeringsvurdering Ud over at have en beskrivende funktion hjælper nogle af Descriptor-listerne til udpegelse af en passende eksponeringsvurdering som indgang til et af de foreliggende værktøjer til vurdering af niveau 1-eksponering (se punkt D.5 i vejledningens kapitel D) 6. Tabel R.12.1 giver en oversigt 3 Distribution er i sig selv ikke en anvendelse i henhold til REACH. Hvis distribution derimod indebærer overførsel af stof (f.eks. omfyldning) er der tale om en anvendelse. 4 Slutanvendelsen af et stof er den sidste anvendelse af stoffet som sådant eller i et kemisk produkt, før stoffet indgår i en grundsubstansen i en artikel, reagerer ved anvendelsen (og dermed forbruges) og/eller udledes som affald, spildevand eller emission til luften. Anvendelser, der alene har til formål at gøre stoffet til en komponent i et kemisk produkt [en blanding], er ikke slutanvendelser. Der skelnes på denne måde for at undgå særskilt at skulle beskrive hvert enkelt blandingstrin i en længere kæde af fremstillere af kemiske produkter. 5 Betegnelsen kemisk produkt dækker både stoffer som sådan og stoffer i et kemisk produkt [en blanding]. Derved dækkes både produkter, der kun indeholder ét stof som sådan, og kemiske produkter, der indeholder flere stoffer. I denne vejledning bruges betegnelsen kemisk produkt også om metaller (herunder legeringer) i primær form (f.eks. barrer eller pulver). 6 Niveau 1-eksponering er en modelleret, forsigtig forhåndsvurdering af eksponeringen, baseret på stofegenskaberne og nogle få, let fortolkelige indgangsparametre. Der findes forskellige værktøjer til opstilling af sådanne vurderinger. Et af disse er værktøjet til målrettet vurdering af risiko (Targeted Risk Assessment, TRA) for erhvervsmæssig eksponering og 2

11 over de forskellige elementer i Use Descriptor-systemet og deres sammenhæng med indgangene til niveau 1-eksponeringsvurdering. Tabel R.12-1: Use Descriptors og niveau 1-eksponeringsvurderinger Anvendelsessektor, SU Produktkategori, PC Descriptor-listens navn Kategori af anvendelsessektor Kemisk produktkategori 7 Det beskrevne anvendelsesaspekt Tre grupper af hovedbrugere (første rækker i bilag R.12-1), der er relevante for alle stoffets anvendelser. De sektorer i industri og serviceerhverv, hvor anvendelsen finder sted Den type kemiske produkt, hvori stoffet findes ved levering til slutanvendelse. Disse kategorier kan desuden bruges til at beskrive de markedssektorer (kemiske produktsektorer), som producenten potentielt kan levere stoffet til. Forbrugerproduktkategorier, for hvilke der kan opstilles en niveau 1- eksponeringsvurdering. PROC Proceskategori Anvendelsesteknikker eller procestyper defineret i et erhvervsmæssigt perspektiv ERC AC Miljøudledningskategori Artikelkategori Bred beskrivelse af anvendelsen i et miljømæssigt perspektiv, relevant for alle anvendelser af stoffet og den efterfølgende driftslevetid i artikler De artikeltyper i den efterfølgende driftslevetid og i affaldsstadiet, som er potentielt relevante for eksponeringen af forbrugere, arbejdstagere og miljø. De typer forbrugerartikler, for hvilke der kan opstilles en niveau 1-eksponeringsvurdering. Kategorier svarende til indgangene til et af de foreliggende værktøjer til niveau 1-eksponeringsvurdering Målrettet vurdering af risiko (TRA) for eksponering af arbejdstagere Målrettet vurdering af risiko (TRA) for eksponering af forbrugerne fra udvalgte produkttyper Målrettet vurdering af risiko (TRA) for eksponering af arbejdstagere Miljøudledningskategorier (ERC) Målrettet vurdering af risiko (TRA) for eksponering af forbrugerne fra udvalgte artikeltyper Bemærk: Når en bestemt anvendelseskategori fungerer som indgang til et værktøj til niveau 1- eksponeringsvurdering (f.eks. proceskategorier (PROC) til vurdering af erhvervsmæssig eksponering), afhænger eksponeringsvurderingen derudover også af andre parametre, der ikke ses i selve beskrivelsen i kategorien (f.eks. om der forefindes punktudsugning, stofkoncentrationen, anvendelsens varighed, brug af personlige værnemidler). En enkelt proceskategori kan derfor være relateret til en række eksponeringsscenarier med tilhørende eksponeringsvurderinger. Dette gælder også kategorier af forbrugerblandinger/-artikler og miljøudledningskategorier. forbrugereksponering, som er udviklet af ECETOC (opdateret version offentliggjort i juli 2009, For miljøets vedkommende kan miljøudledningskategorier (ERC) anvendes til at fastlægge en niveau 1- udledningsvurdering. Sådanne udledningsvurderinger muliggør eksponeringsvurdering baseret på EUSES. Det nødvendige modul til udledningsberegning til dette formål vil blive beskrevet i vejledningens opdaterede kapitel R.16 om vurdering af eksponeringen af miljøet. 7 Samme produktkategori kan opfylde begge de her beskrevne funktioner af produktkategorier (se R for flere detaljer). 3

12 R Definition af de fem Descriptor-lister R Anvendelsessektor [SU] Definition og anvendelsesområde Bilag R.12-1 indeholder en liste over Anvendelsessektorer. De tre grupper af hovedbrugere er anført som nøgle-descriptors øverst i tabellen. De repræsenterer den mindste detaljeringsgrad, en registrant forventes at give ved beskrivelsen af anvendelsessektoren, og de er vigtige for den vurderingsansvarlige, da de er vejledende for eksponeringsvurderingen (f.eks. ved valg af passende værktøjer). Rapporteringen om anvendelser i IUCLID og i kemikaliesikkerhedsrapporten er bygget op i henhold til disse hovedgrupper. Bilag R.12-1 indeholder desuden et udvalg af internationalt harmoniserede NACE-kategorier (Systematisk fortegnelse over økonomiske aktiviteter i De Europæiske Fællesskaber) til klassificering af aktiviteter i industri og serviceerhverv. Disse kategorier skal bistå producenten/importøren med at kortlægge markedet ud over hans direkte kunder i sektorerne for kemiske produkter 8. En sådan kortlægning kan være til hjælp ved opstilling af passende eksponeringsscenarier, der dækker alle slutanvendelser af stoffet som sådan eller i blandinger foruden de efterfølgende stadier i livscyklussen. Det kan f.eks. være relevant at markere de industrisektorer, som et eksponeringsscenarie gælder for, således f.eks. "lukket behandling af gasser i halvlederindustrien" eller "immersion [dypning] ved efterbehandling af tekstiler". At kæde en bestemt anvendelsesproces (PROC) eller miljøudledningskategori (ERC) sammen med en bestemt anvendelsessektor (SU) kan være særlig nyttigt i følgende situationer: således, når det er nødvendigt med en eksponeringsvurdering på et højere niveau for at godtgøre kontrol af risiko og anvendelsesbetingelserne i eksponeringsscenariet specifikt gælder en proces i en bestemt industri. Desuden kan anvendelsessektoren tilsige, at bestemte anvendelser "frarådes". Vejledning i at henføre til den relevante kategori Antallet af kategorier er begrænset til brede sektorer, der vides at repræsentere de største brugere af kemikalier. Hvis en producent eller importør finder det nødvendigt at beskrive anvendelsen mere detaljeret eller beskrive anvendelser i en sektor, der ikke er med på listen, bør han anvende NACE-koder (og den tilhørende ordlyd). NACE-koder findes via internetlinket nederst i bilag R NACE-koder og -terminologi har den fordel, at de er harmoniserede og kendes af virksomheder overalt i Europa. Hvis producenten eller importøren finder det tilstrækkeligt at udtrykke sig mindre specifikt om anvendelsen i industrien, kan han nøjes med at henføre til hovedbrugergruppen, f.eks. "industriel anvendelse", og angive, at stoffet er beregnet til udbredt anvendelse i industrien under de betingelser, der fremgår af eksponeringsscenariet. Hvis en producent eller importør beslutter at give en mere detaljeret beskrivelse af anvendelsen ved at henføre til en slutanvendelsessektor, bør han vælge en kategori i bilag R.12-1 foruden en kategori, der beskriver hovedbrugergruppen. Bemærk: Ved produktion af stoffer (f.eks. anvendelsessektor SU8, SU9, SU14) eller formulering af blandinger (SU10) skal stoffets slutanvendelser beskrives (f.eks. mellemprodukt eller proceshjælpemiddel). Ved beskrivelse af fremstillingen eller formuleringen af en blanding som sådan er det ikke nødvendigt at henføre til en slutanvendelsessektor. Sammenhæng med niveau 1-eksponeringsvurdering Hovedbrugergrupperne "industriel anvendelse" (SU 3) og "faglig anvendelse" (SU 22) kan være indgangsparametre i en niveau 1-eksponeringsvurdering i den målrettede vurdering af risiko (TRA) for arbejdstagere. De andre kategorier hænger ikke på samme måde direkte sammen med eksisterende værktøjer til eksponeringsvurdering. For mange industrisektorer har OECD imidlertid ud- 8 Sektorer, der producerer (= formulerer = blander) kemiske produkter [= blandinger], beskrives bedre ved typen af kemisk produkt end ved NACE-koden, da sondringsmulighederne i NACE-systemet ikke er tilstrækkelige. 4

13 arbejdet Emission Scenario Documents, der beskriver anvendelsesbetingelserne for visse typer kemikalier (og de tilsvarende udledningsfaktorer) i et miljømæssigt perspektiv. R Kemisk produktkategori [PC] Definition og anvendelsesområde En producent eller importør kan identificere et stofs hovedanvendelsesområder på grundlag af sin kundedatabase eller de markedssektorer, han leverer til. I mange tilfælde er hans direkte kunder virksomheder, der formulerer kemiske produkter eller omemballerer 9, eller distributører, der leverer til forskellige downstream-brugere. Det forekommer dog også, at stoffets producent selv fremstiller blandinger og/eller leverer stoffet som sådan eller i en blanding direkte til større slutbrugere. Den kemiske produktkategori (PC) karakteriserer et stofs anvendelse efter typen af det slutanvendelsesprodukt (f.eks. smøremiddel, rensemiddel, klæbestof), hvori stoffet vides at anvendes. Det er ikke hensigten, at den skal karakterisere stoffets specifikke tekniske funktion som sådan (f.eks. UV-stabilisator, korrosionshæmmer eller flammehæmmer). Grunden er, at produktkategorien omfatter flere oplysninger om potentiel eksponering end stoffets funktion som sådan. F.eks. vil eksponeringen være forskellig, alt efter om et stof (f.eks. et opløsningsmiddel) anvendes i luftplejeprodukter (PC3) eller i vaske- og renseprodukter (PC35). Produktkategorierne er nyttige til at kortlægge forsyningskæder. Hertil hører f.eks. at følge et stofs massestrøm gennem markedet for at foretage miljøvurderingen. Bilag R indeholder en liste over produktkategorier 10. Hensigten med kategorierne i listen er at strukturere markedet for et stof efter produkttyper. Vejledning i at henføre til den relevante kategori På grundlag af intern viden og eventuelle supplerende oplysninger fra kunderne angiver producenten eller importøren en eller flere produktkategorier, der afspejler den type blandinger til slutanvendelse, som stoffet vides at anvendes i. Anvendelser, som producenten er ubekendt med, f.eks. når levering sker gennem distributører eller en længere kæde af producenter af kemiske produkter, kan downstream-brugerne oplyse producenten om som led i REACH-gennemførelsesprocessen. Flere downstream-brugersammenslutninger har kortlagt hovedanvendelsesområder og offentliggjort fortegnelser over anvendelser på deres websted (f.eks. CEPE, A.I.S.E., COLIPA og FEICA). Dette er også en nyttig informationskilde for producenten eller importøren. Hvis producenten/importøren eller downstream-brugeren ikke kan finde en egnet produktkategori i bilag , kan anvendelsen beskrives under "andet". Om muligt bør der til beskrivelse af en sådan anvendelse vælges en kode (og den tilsvarende ordlyd) fra UCN-systemet (se internetlinket nederst i Bilag R.12-2). Desuden kan det forekomme, at en af de underkategorier af produkter eller artikler, der er indgang til den målrettede risikovurdering (TRA), er mere passende og derfor beskrives under "andet". Sammenhæng med niveau 1-eksponeringsvurdering For en række udvalgte produktkategorier kan der foretages en niveau 1-eksponeringsvurdering for forbrugerne ved hjælp af ECETOC-værktøjet til målrettet risikovurdering (TRA). Bilag R indeholder en oversigt over disse produktkategorier og produktunderkategorier. Foruden selve produkt(under)kategorien kan det være nødvendigt med andre indgangsparametre, f.eks. stoffets koncentration i produktet eller den anvendte mængde produkt pr. hændelse. 9 Virksomheder, der om emballerer, overfører stoffer som sådan eller i kemiske produkter fra store beholdere til mindre beholdere til slutanvendelse. Denne aktivitet anses for en "anvendelse" i henhold til REACH. 10 Listen er baseret på det eksisterende UC 55-system, det nordiske UCN-system, de produktkategorier, der anvendes i TRA, og ConsExpo. Grundlæggende er de mest anvendte kategorier baseret på data fra de nordiske produktregistre. 5

14 Der gøres opmærksom på, at der også findes andre værktøjer til opstilling af eksponeringsvurderinger for forbrugerne (se kapitel R.15 i vejledningen). R Proceskategori [PROC] Definition og anvendelsesområde Anvendelsesteknikker og procestyper er direkte afgørende for den forventelige eksponering og dermed hvilke risikohåndteringsforanstaltninger der er nødvendige. Listen over proceskategorier i bilag R.12-3 afspejler de omfattede teknikkers og processers overordnede potentiale for erhvervsmæssig eksponering. Kategoriseringen afhænger af i) procesenergiens mængde og form (f.eks. varme, mekanisk energi, stråling), ii) hvor stor en stofoverflade, der kan forårsage eksponering (materialets støvegenskaber eller lagtykkelse), og iii) det omfang af indeslutning og teknisk kontrol, der overordnet kan forventes. Vejledning i at henføre til den relevante kategori Når registranten og/eller downstream-brugerne har kortlagt et stofs anvendelser og anvendelsesbetingelser, kan der henføres passende proceskategorier til de identificerede processer og anvendelsesteknikker. Bemærk, at det kræver fornøden arbejdshygiejnisk ekspertviden at fastslå, hvad der er den mest passende PROC for en given proces eller anvendelsesteknik. Det tilrådes at give en kort beskrivelse af de identificerede processer og teknikker i sektorspecifik terminologi, før de henføres til en kategori, for at kategorivalget skal blive gennemsigtigt. Hvis ingen af kategorierne af aktivitet/proces ser ud til at passe, kan producenten eller importøren beskrive anvendelsesprocessens art med egne ord i stedet for at henføre til en af de fastlagte kategorier. Det kan dog være nyttigt i kemikaliesikkerhedsrapporten at tilføje en redegørelse for, hvilke af de eksisterende kategorier i bilag R. 12-3, der er overvejet, og hvorfor de ikke dækkede dette tilfælde. En sådan redegørelse kan være udgangspunkt for at ændre eksisterende kategorier eller tilføje nye kategorier i den næste opdatering af vejledningen. Sammenhæng med niveau 1-eksponeringsvurdering Med blot to undtagelser kan alle proceskategorierne i bilag R.12-3 anvendes som indgangsparameter til ECETOC-værktøjet til målrettet risikovurdering (TRA)11 med henblik på en niveau 1- eksponeringsvurdering for arbejdstagere. Foruden selve proceskategorien er der brug for andre indgangsparametre, f.eks.: stoffets koncentration i de produkter, der anvendes af arbejdstagerne, om anvendelsen finder sted under industrielle betingelser, eksponeringens varighed, eller om der er punktudsugning. R Miljøudledningskategori (ERC) Definition og anvendelsesområde Miljøudledningskategorier [ERC] markerer en anvendelses karakteristika baseret på seks miljørelevante aspekter, herunder de egenskaber, der giver mulighed for at foretage massestrømsanalyse gennem hele et stofs livscyklus: a) Stoffets tilsigtede tekniske bestemmelse (formål) under brugen er bestemmende for, i hvilket omfang stoffet forbruges ved anvendelsen, forventes udledt til afløb, som emissioner til luften eller som affald, eller forventes at træde ind i det næste stadium af sin livscyklus. Sædvanligvis er der tre muligheder: Stoffet skal indgå i en artikel (herunder tørrede blandinger), enten fordi det har en funktion i artiklen eller fordi det (efter det foregående stadium i livscyklussen) bliver tilbage i artiklen uden at have nogen funktion. 11 Targeted Risk Assessment by ECETOC, revideret version offentliggjort i juli 2009 ( 6

15 Stoffet er bestemt til at reagere ved anvendelsen og kan derfor hverken gennemgå flere trin i livscyklussen eller afgives til miljøet. Stoffet er bestemt til at være proceshjælpemiddel og udledes som sådant ved en industriel proces (f.eks. et tensid til efterbehandling af tekstiler eller et opløsningsmiddel fra sprøjtelakering) eller ved en ikke-industriel anvendelse (f.eks. opløsningsmidler eller tensider fra rengøringsmidler) til spildevand, til luften og/eller som affald. b) Det livscyklusstadium, i hvilket anvendelsen finder sted (fremstilling, formulering eller slutanvendelse) er bestemmende for, i hvilket omfang tab kan forventes at blive minimeret (drevet af aktørens økonomiske interesse i at undgå tab af salgbare produkter, og anvendelsen af specialudstyr til behandling af kemikalier). c) Anvendelsens udbredelse bestemmer emissionernes tidsmæssige og geografiske udbredelse (anvendelse i industrianlæg [punktkilder] og eller udbredt anvendelse hos fagfolk og forbrugere). d) Indesluttede anvendelsessystemer ved slutanvendelsen begrænser den potentielle udledning til luft og vand (f.eks. hydrauliske systemer med indesluttede arbejdsvæsker, lukkede systemer til rengøring af tekstil- og metaldele). e) Indendørs eller udendørs anvendelse af stoffet bestemmer, i hvilket omfang det er muligt at opsamle udslip til luft og vand, og om vejrliget øger udledningen af stoffet fra artikler. f) For artikler, der anvendes under betingelser, der befordrer udledning (f.eks. afslidning fra dæk eller bremseklodser) må en relativt stor andel forventes afgivet til miljøet. Dette gælder også artikler, fra hvilke udledningen endog er tilsigtet (f.eks. parfumerede artikler). Også for slibeprocesser til behandling af artikler, f.eks. slibning eller sandblæsning, gælder dette kriterium. De anførte karakteristika giver et første fingerpeg om stoffets potentiale for udledning til miljøet. Bilag indeholder en oversigt over, hvilke kombinationer af de seks aspekter, der svarer til hver miljøudledningskategori (ERC). Bilag R indeholder en liste over 23 Miljøudledningskategorier (ERC) med tilhørende beskrivende definitioner. Disse kategorier er produktion, formulering af kemiske produkter og anvendelse af stoffet på industrianlæg (ERC 1 til 7), udbredt indendørs eller udendørs anvendelse (ERC 8 og ERC 9) og driftslevetid (ERC 10 til ERC 12). Til driftslevetidskategorierne hører også arbejdstageres bearbejdning af artikler med udledning til følge (ERC 10b, 11b og 12 a/b). Vejledning i henføring til den relevante kategori Når registranten har kortlagt stoffets anvendelser og anvendelsesbetingelser (herunder dets efterfølgende driftslevetid i artikler), kan de tilsvarende miljøudledningskategorier henføres til de anvendelser, der er relevante for de forskellige stadier i stoffets livscyklus og for hovedbrugergrupperne. Miljøudledningskategorierne kan sammen med produktkategorierne hjælpe registranten til at opdele markedsvolumenet i grupper af anvendelser i tilstrækkelige detaljer. Hvis ingen af kategorierne af aktivitet/proces ser ud til at passe, kan producenten eller importøren beskrive miljøegenskaberne af den pågældende anvendelse med egne ord i stedet for at henføre til en af de fastlagte kategorier. Det kan dog være nyttigt i kemikaliesikkerhedsrapporten at tilføje en redegørelse for, hvilke af de eksisterende kategorier i bilag R. 12-4, der er overvejet, og hvorfor de ikke dækkede dette tilfælde. En sådan redegørelse kan blive udgangspunkt for at ændre eksisterende kategorier eller tilføje nye kategorier i den næste opdatering af vejledningen. Sammenhæng med niveau 1-udledningsvurdering For alle miljøudledningskategorier kan der som udgangspunkt (værste tilfælde) afledes en niveau 1-vurdering af udledningen (til luft, vand og jord) ved hjælp af det beregningsmodul for udledning og de standardudledningsfaktorer, der er angivet i tabel R af vejledningens kapitel R.16, bilag 1. Denne beregnede udledning kan derefter omregnes til en eksponeringsvurdering på lokalt og regionalt niveau (se vejledningen R.16.3). De forskellige industrisektorer forventes at ville udarbejde mere specifikke beskrivelser af de miljørelaterede anvendelsesbetingelser (specifikke miljøudledningskategorier [SPERC]), hvilket vil resultere i specifikke udledningsfaktorer. Når disse SPERC foreligger, vil de kunne anvendes til at 7

16 opstille sektor- eller produktspecifikke udledningsvurderinger. Bilag R indeholder en oversigt over de foreliggende SPERC (som vil blive medtaget, når industrien har udarbejdet det første sæt SPERC). R Artikelkategorier [AC] Definition og anvendelsesområde En kemikaliesikkerhedsvurdering skal ikke kun dække et stofs anvendelser, men også de efterfølgende stadier i livscyklussen for stoffer, der indgår i artiklens grundmateriale eller er påført dette. For farlige stoffer, der forarbejdes til artikler, kan stoffets producent eller importør således finde det nødvendigt at angive, hvilke typer artikler der er omhandlet i kemikaliesikkerhedsvurderingen og eksponeringsscenarierne. Følgende to eksempler illustrerer relevansen af driftslevetidsstadiet: i) For eksponeringen af forbrugerne og miljøet gør det en forskel, om et stof anvendes til efterbehandling af tøj (hudkontakt, hyppig vask) eller som en komponent i isoleringsplader til byggesektoren. ii) For eksponeringen af arbejdstagere og miljø gør det en forskel, om et stof indgår i overfladebehandlingen af et skib eller af en udendørs stålkonstruktion (støvdannelse ved afslibning af maling som led i den regelmæssige vedligeholdelse) eller om det indgår i overfladebehandlingen af husholdningsapparater (fjernelse af lakken på det udtjente apparat ved industriel formaling). Bilag R indeholder en liste over brede typer af artikler uden tilsigtet udledning og giver eksempler på artikler, der kan være omfattet af den brede kategori. Der fokuseres på karakterisering ud fra materiale. For at det også skal være muligt at beskrive driftslevetiden i komplekse artikler bestående af mange materialer indeholder listen også kategorier til køretøjer og maskiner. Artikelkategorierne svarer til specifikke kategorier i TARIC-systemet 12, og der er således mulighed for yderligere specifikation i kemikaliesikkerhedsvurderingen på grundlag af TARIC-kataloget, hvis registranten eller downstream-brugeren finder det nødvendigt. Desuden kan nogle af eksemplerne på artikeltyper være til hjælp ved beskrivelsen af artikler, der kan give særlig anledning til eksponering af arbejdstagere, f.eks. brug af læder- og gummihandsker, artikler til slibende polerarbejde, fjernelse af overfladebelægning fra store køretøjer, brug af imprægneret beskyttelsesdragt. Bilag R indeholder en liste med eksempler på artikler med tilsigtet frigivelse. Stoffer med tilsigtet frigivelse skal registreres i henhold til REACH har således en specialstatus i Use Descriptor-systemet. Denne liste er åben for tilføjelser som led i REACH-gennemførelsesprocessen, men det forventes, at den forbliver en relativt kort liste over enkeltstående tilfælde. Vejledning i henføring til den relevante kategori På grundlag af intern viden og eventuelle supplerende oplysninger fra kunder henfører producenten eller importøren til en eller flere artikelkategorier, der afspejler den type artikler, hvori stoffet vides at indgå ved slutanvendelsen (hos den sidste downstream-bruger i leverandørkæden eller hos forbrugerne). Hvis et stof ikke påregnes at indgå i artikler under anvendelsen, skal der ikke henføres til en artikelkategori (gælder f.eks. opløsningsmidler, rensemidler og detergenter i vaskemidler). Det vil hverken være muligt eller nødvendigt at give en detaljeret liste over alle artikeltyper, i hvilke stoffet kan ende med at indgå. Men i kemikaliesikkerhedsvurderingen skal registranten bedømme risici fra stoffet i artiklernes driftslevetid (og efterfølgende affaldsstadier), og det kan være nødvendigt, at han ned gennem leverandørkæden oplyser om foranstaltninger til begrænsning af afgivelse/eksponering fra artikler, f.eks. afgivelse af farve og efterbehandlingskemikalier fra tekstiler. Registranten skal således skaffe oplysninger til eksponeringsscenarier for repræsentative artikeltyper, der er relevante for det pågældende stof. Hvis producenten/importøren eller downstream-brugeren ikke kan udpege en passende artikelkategori i bilag eller ønsker at give mere specifikke oplysninger, kan anvendelsen eventuelt 12 Kategorier/koder for varegrupper i henhold til De Europæiske Fællesskabers integrerede toldtarif (Taric); 8

17 beskrives under "andet". Om muligt bør der vælges en kode (og den tilsvarende ordlyd) fra TARICsystemet (se internet-linket nederst i Bilag R Sammenkædning med niveau 1-udledningsvurdering For en række artikelkategorier kan en niveau 1-eksponeringsvurdering for forbrugerne foretages ved hjælp af ECETOC-værktøjet til målrettet vurdering af risiko (TRA) for eksponering af forbrugerne. Bilag R indeholder en særlig fortegnelse over de artikelkategorier, der kan vurderes med ECETOC TRA-værktøjet. R Angivelse af et stofs tekniske funktion til brug i sikkerhedsdatabladet For stoffer, der opfylder kriterierne for at klassificeres som farlige, kræves angivelse af stoffets tekniske funktion som sådan (hvad stoffet faktisk gør) til punkt 1.2 i sikkerhedsdatabladet. Hertil kan registranten anvende stoftyperne i bilag R En sådan angivelse kan desuden være nyttig som markering af, at der er opstillet et eksponeringsscenarie (eller en række eksponeringsscenarier) for en given stoftype (f.eks. et opløsningsmiddel eller et pigment). I henhold til bilag II i REACH skal anvendelser også angives for blandinger. Det må påpeges, at der ikke krav om at angive den tekniske funktion af hvert enkelt stof i en blanding. I sikkerhedsdatabladet for en blanding kræves kun beskrivelse af anvendelsen af blandingen som helhed. R Eksempler R Eksempler på, hvordan anvendelser henføres til en kategori i Descriptor-systemet 9

18 For en række processer/aktiviteter viser Tabel R.12-2, hvilken kategori de skal henføres til, og hvilke fælles anvendelseskarakteristika kategorien koder for. Eksemplet vedrører arbejdstageres indendørs anvendelser (industrielle eller faglige) og dækker stoffer, som i) indgår i artikler eller ii) ikke indgår i artikler. Som det ses af eksemplerne, kan forskellige typer aktiviteter udtrykkes ved én kategori for eksponering af arbejdstagere og én kategori for eksponering af miljøet. Tabel R.12-2: Eksempler på hvordan indendørs anvendelser, foretaget af arbejdstagere, henføres til kategorier Eksempler på proces/aktivitet Påsprøjtning af maling, rensemidler, smøremidler og klæbemidler Farvning og efterbehandling af tekstiler, læder og papir Belægning af gulve, maling af vægge med pensel eller rulle, rensning/polering af overflader ved aftørring Proceskategori (PROC) fra bilag R.12-3 og miljøudledningskategori (ERC) fra bilag R.12-4 Luftspredningsteknikker, f.eks. sprøjtning (PROC 7 og PROC 11) Industriel eller udbredt faglig anvendelse af et stof, der er bestemt til at indgå i en artikel (ERC 5/ ERC 8c) eller ikke at indgå (ERC 4/ ERC 8a) Immersion, f.eks. dypning og hældning (PROC 13). Industriel anvendelse af stoffer, der er bestemt til at indgå eller ikke indgå i en artikel (ERC 4 eller 5) Lavenergispredning, f.eks. med rulle, pensel/børste (PROC 10). Udbredt faglig anvendelse (ERC 8a eller 8c) Eksponeringsmønster, som proceskategorien og miljøudledningskategorien "koder" for. Stofferne kan inhaleres som dampe og aerosoler. Aerosolpartiklernes energi kan kræve særlig eksponeringskontrol. Ved påsprøjtning kan overspray medføre spildevand, og opløsningsmiddel kan afgives til luften. Stoffet påføres på overfladen af artiklen ved nedsænkning i et bad og er bestemt til at blive en del af artiklen. Støv- og aerosoldannelsen er normalt lav, og frigivelsen kan let kontrolleres. Tømning eller bortskaffelse af spildevand og/eller af brugte bade kan være relevant. Eksponeringen under spredning af stoffet skyldes primært stoffets egenskaber (f.eks. damptryk) eller direkte hudkontakt. Støv- og aerosoldannelse usandsynlig. Ved rengøring af udstyr og maskiner kan dannes spildevand og/eller affald. Opløsningsmidler kan afgives til luften. Mekanisk skæring, formaling, boring eller slibning Batchvis blanding af faste og flydende stoffer til belægninger, rensemidler, plastblandinger og tekstilfarver Intensiv mekanisk bearbejdning af massive metaller, stoffer bundet i materialer eller artikler (PROC 24). Industriel eller udbredt behandling af artikler udført af arbejdstagere under betingelser, der befordrer udledning (ERC 11b eller 12) Lukket batchproces (PROC 3) eller batchvis blanding og iblanding (flere trin og/eller betydelig kontakt) (PROC 5), samt den tilhørende stofoverførsel (PROC 8a, 8b og 9) Formulering af blandinger eller iblanding (ERC2 eller ERC 3) Stoffet udsættes for en betydelig mængde termisk eller kinetisk energi ved formaling, mekanisk skæring, boring eller slibning. Frigivelse af faste stoffer (støv) eller røggasser må påregnes. Nedfald skal bortskaffes som affald. Hovedsagelig indesluttet håndtering (f.eks. via lukket overførsel), men nogen risiko for kontakt (f.eks. under prøveudtagning). Fast eller flydende materiale kan frigives som damp eller støv. Betydelig kontakt mulig. Affald eller spildevand forventes dannet ved rengøring af udstyr. R Eksempel på systematisk beskrivelse af et stofs anvendelser Tabel R.12-3 illustrerer Descriptor-systemet i et livscyklusperspektiv. I eksemplet er stoffet et pigment i maling til træartikler (indendørs eller udendørs anvendelse). Malingen (herunder pigmentet) produceres i en flertrins batchproces. Malingen påføres af arbejdstagere med sprøjte og pensel. Også forbrugerne anvender malinger, der indeholder pigmentet. Eksemplet dækker også endelig 10

19 afrensning af malingen ved renoveringsopgaver. Tabel R.12-3 indeholder en række spørgsmål, som registranten kan tænkes at skulle besvare, når han kortlægger stoffets anvendelser. Tabel R.12-3: Eksempel på kort beskrivelse af nogle anvendelser af et pigment Spørgsmål til kort beskrivelse af anvendelsen i overordnede vendinger Hvilke sektorer i fremstillingsindustrien for kemiske produkter aftager stoffet? I hvilke kategorier af kemiske produkter anvendes stoffet? Hvilke processer anvendes ved blanding/formulering med stoffet? Anvendes stoffet som sådant eller i blandinger af industriarbejdere, fagfolk eller forbrugere? Hvilke typer processer benyttes ved stoffets slutanvendelse (fra et arbejdstagerperspektiv)? Hvad er de generelle miljømæssige kendetegn ved disse anvendelser: indendørs/udendørs anvendelse; anvendelse på industrianlæg eller udbredt anvendelse? Skal stoffet indgå i grundsubstansen af en artikel, være proceshjælpemiddel eller reagere ved anvendelsen? I hvilke forbrugerprodukter anvendes stoffet? Hvad er de generelle miljømæssige kendetegn ved disse anvendelser? Hvis stoffet bliver en del af en artikel: i hvilke artikler er det indeholdt i driftslevetiden (og i det efterfølgende affaldsstadium)? Hvis stoffet bliver en del af en artikel: Hvad er stoffets generelle miljømæssige egenskaber i driftslevetiden: indendørs/udendørs anvendelse af artiklen, lille eller stor afgivelse af stof fra artiklen? PC 9a Kategori PROC 3, 8b, 9 ERC 2 SU 3, 21, 22 PROC 7, 10, 11, 13 ERC 5 ERC 8c/f PC 9a ERC 8c/f AC 11 ERC 10a/11a Med pigmentet som eksempel Maling og overfladebelægninger Blanding af væske i lukket batchproces, herunder stofoverførsler Industriarbejdere, fagfolk uden for industrianlæg samt forbrugere Sprøjtning, påstrygning, dypning Udbredt anvendelse, herunder på industrianlæg, indendørs og udendørs. Stoffet bliver en del af artikler. Malinger og overfladebelægninger til anvendelse hos forbrugerne Træartikler Indendørs og udendørs anvendelse, ringe stofafgivelse fra artiklen Hvis stoffet bliver en del af en artikel: kan artiklen forventes udsat for slibeprocesser til fjernelse af stoffet fra overfladen under forarbejdning eller vedligeholdelse (f.eks. fjernelse af maling)? ERC 10b/11b Indendørs og udendørs anvendelse, høj stofafgivelse fra artiklen R Beskrivelse af identificerede anvendelser og sammensætning af titler på eksponeringsscenarier Use Descriptor-systemet kan være til hjælp dels ved beskrivelsen af identificerede anvendelser i punkt 3.5 i IUCLID (som en del af registreringsdossieret), dels ved den tilsvarende beskrivelse af anvendelser i kemikaliesikkerhedsrapportens punkt 2 og dels ved indsætning af harmoniserede strukturerede oplysninger i den korte titel på eksponeringsscenarier. ECHA s værktøj til kemikaliesikkerhedsvurdering, Chesar 13, indeholder et modul, hvor et stofs anvendelser kan kortlægges med et standardiseret livscyklustræ (se figur R.12-1) 13 ECHA er ved at udvikle værktøjet Chesar (Chemical Safety Assessment and Reporting) til støtte for registranter ved udarbejdelsen af kemikaliesikkerhedsvurdering og kemikaliesikkerhedsrapport. ECHA tilstræber at frigive den første version af værktøjet i begyndelsen af

20 R Kortlægning af anvendelser baseret på livscyklusstruktur Ved at dokumentere aktiviteterne i et stofs produktion og anvendelse i et trædiagram lettes rapporteringen og kommunikationen i leverandørkæden, og anvendelserne knyttes sammen med stoffets massestrømme (hvilket er nødvendigt til miljøvurderingen). "Træet" har rødder i stoffets produktion og forgrener sig ud i formulering af forskellige kemiske produkter. Anvendelserne i én kategori af kemiske produkter forgrener sig igen i en række industrielle, fagmæssige og forbrugermæssige anvendelser, som kan efterfølges af en driftslevetid i en artikel. Use Descriptor-systemet støtter dokumentation i en træstruktur og repræsenterer derved grundlæggende otte kombinationer mellem livcyklus-stadier (fremstilling, formulering, slutanvendelse eller driftslevetid) og hovedbrugergrupper (industriarbejdere, fagfolk og forbrugere) 14. De formuleringssektorer, som producenten eller importøren leverer et givet stof til, kan desuden specificeres ved markedssektor (f.eks. smøremidler, rensemidler, klæbemidler, overfladebelægninger, plastforbindelser). På stadium-niveau kan der henføres til den pågældende miljøudledningskategori, som så gælder for alle de anvendelser hos arbejdstagere og forbrugere, som er opført under dette stadium. Under et stadium kan opføres alle de relevante aktiviteter (anvendelser), der foretages med stoffet af arbejdstagere og forbrugere, og aktiviteterne kan beskrives ved at henføres til en proceskategori PROC (arbejdstageres aktiviteter) eller en produktkategori PC (forbrugerprodukter). Bemærk: På listen over produktkategorier (PC) findes også produkter, der ikke er relevante for forbrugermæssige anvendelser. Fremstilling/import: o Fremstillingsstadium [efter miljøudledningskategori, ERC] [1] Processer under fremstillingen [efter proceskategori, PROC] Markedssektor [efter produktkategori, PC] o Formuleringsstadium [efter miljøudledningskategori, ERC] [2] Anvendelser til formulering [efter proceskategori, PROC] o Industrielt slutanvendelsesstadium [efter ERC og anvendelsessektor, SU] [3] Industrielle anvendelser [efter proceskategori, PROC] o Fagligt slutanvendelsesstadium [efter ERC og SU] [4] Faglige anvendelser [efter proceskategori, PROC] o Slutanvendelsesstadium hos forbrugere [efter ERC] [5] Forbrugermæssig anvendelse [efter produktkategori, PC] o Driftslevetidsstadium (hos forbrugere) [efter ERC og artikelkategori, AC] [6] "Anvendelser" af artikel (af forbrugere) [efter AC] o Driftslevetidsstadium (industriarbejdere) [efter ERC, AC og SU] [7] "Anvendelser" af artikel (af industriarbejdere)1 [efter AC og PROC] o Driftslevetidsstadium (fagfolk) [efter ERC, AC og SU] [8] "Anvendelser" af artikel (af fagfolk) [efter AC og PROC] Figur R.12-1: Standardiseret træstruktur, der repræsenterer de identificerede anvendelser 14 "Anvendelser" bestemmes gennem arbejdstagernes eller forbrugernes aktiviteter med stoffet (dvs. processerne under produktion af stoffet og håndteringen af de artikler, der indeholder stoffet). "Stadier" omfatter en eller flere anvendelser, der finder sted i et givet livscyklusstadium og er karakteriseret ved ensartede anvendelsesbetingelser hvad angår i) miljøet og ii) hovedbrugergruppen. Der er tre hovedbrugergrupper og fire stadier. Stadierne "fremstilling" og "formulering" forudsættes altid at foregå under industrielle betingelser. 12

21 En registrant kan strukturere sit marked efter sine kunder i de forskellige formuleringssektorer (efter de type produkter, disse sektorer frembringer) eller efter slutanvendelsessektor (efter de økonomiske sektorer, der anvender stoffet som sådant eller i en blanding) 15. Til dette formål kan registranten anvende PC-lister (produktkategorier), og SU-lister (anvendelsessektorer). Hvis han sælger stoffet direkte til slutbrugerne, kan markedssektor og formuleringsstadium udelades. Det anbefales at begynde med en beskrivelse af de markedssektorer (bestemt ved produktkategori, PC), for hvilke anvendelserne skal beskrives i den efterfølgende proces. For at beskrive produktion eller formulering til en blanding som sådan behøver der ikke henføres til en sektor for slutanvendelsen. Hvis de miljømæssige anvendelsesbetingelser afviger stærkt mellem de forskellige sektorer inden for samme livscyklusstadium, kan den vurderingsansvarlige oprette samme livscyklusstadium igen for en anden industrisektor. Ved at kombinere miljøudledningskategori (ERC) med anvendelsessektor (SU) i slutanvendelsesstadiet bliver det således lettere at identificere og beskrive de anvendelsesbetingelser, der karakteriserer miljøforholdene i visse industrisektorer. Hvis de arbejdsbetingede forhold omkring arbejdstageres anvendelser afviger stærkt mellem forskellige sektorer inden for samme livscyklusstadium, kan den vurderingsansvarlige oprette samme livscyklusstadium igen for en anden industrisektor. Driftslevetidsstadiet kan karakteriseres med miljøudledningskategorier (ERC) og de relevante artikelkategorier (AC). Under driftslevetidsstadierne kan arbejdstageres og forbrugeres aktiviteter med visse artikler beskrives. Disse aktiviteter er ikke "anvendelser" i REACH's forstand (og medfører derfor ingen forpligtelser for downstream-brugerne), men registranten skal beskrive betingelserne i løbet af driftslevetiden i sin kemikaliesikkerhedsrapport. Forbrugernes "anvendelse" af artikler kan beskrives med en artikelkategori (AC), mens arbejdstageres aktiviteter med artikler beskrives som en kombination mellem en proceskategori (PROC) og de pågældende artikelkategorier (AC) Hvis de miljømæssige betingelser i driftslevetiden afviger stærkt mellem forskellige typer artikler, kan den vurderingsansvarlige oprette samme livscyklusstadium igen for en anden artikel (eller gruppe af artikler). Kombinationen af miljøudledningskategori (ERC) og anvendelsessektor (SU) i driftslevetidsstadiet kan således gøre det lettere at identificere og beskrive miljøbetingelserne for bestemte (grupper af) artikler. Bemærk: Erfaringsmæssigt er beskrivelse af anvendelser udelukkende på grundlag af Use Descriptor-systemet sædvanligvis ikke tilstrækkeligt til at opstille og formidle eksponeringsscenarier. Supplerende redegørelse vil sædvanligvis være nødvendig i beskrivelsen af anvendelserne. Figur R.12-2 viser anvendelserne af et stof beskrevet ved et livscyklustræ. Figur R.12-2: Eksempel på anvendelser beskrevet som et livscyklustræ Vil blive tilføjet på et senere tidspunkt R Opbygning af titler på eksponeringsscenarier Hvert eksponeringsscenarie, der er indeholdt i kemikaliesikkerhedsrapporten og er vedhæftet sikkerhedsdatabladet, skal af registranten tildeles en kort titel, der angiver hvilke anvendelser der 15 De sektorer, der producerer (= formulerer = blander) kemiske produkter [= blandinger] beskrives bedre ved typen af kemisk produkt end ved NACE-koden, da NACE-systemet ikke tillader tilstrækkelig sondring mellem formuleringssektorerne. 13

22 dækkes af eksponeringsscenariet. Da eksponeringsscenarier kan være brede (dækker en række anvendelser) eller specifikke (dækker kun en enkelt eller få anvendelser), kan titlen på eksponeringsscenariet være tilsvarende forskellig: Én anvendelse (som defineret af registranten) kan foregå under vidt forskellige betingelser i forskellige markedssektorer, hvorfor det kan være nødvendigt med forskellige eksponeringsscenarier. I så fald kan forskellige eksponeringsscenarier have samme proceskategori PROC og miljøudledningskategori (ERC) i titlen, hver af dem kombineret med en forskellig anvendelsessektor (SU). For samme kategori af forbrugerprodukter (PC) kan der være behov for forskellige eksponeringsscenarier, hvis eksponeringsvurderingen f.eks. viser, at stoffets koncentration bør begrænses til en lavere koncentration i visse forbrugerprodukter i samme kategori 16. Forskellige anvendelser (som defineret af registranten) kan potentielt behandles i samme eksponeringsscenarie, når anvendelsesforhold og risikohåndteringsforanstaltninger er de samme for alle disse anvendelser. I sådanne tilfælde skal eksponeringsscenariets titel nævne forskellige proceskategorier, produktkategorier, artikelkategorier og/eller miljøudledningskategorier. Til kommunikationsformål kan registranten vælge, at lade alle de aktiviteter med stoffet, der er relevante i en given leverandørkæde, høre under samme eksponeringsscenarie. Eksponeringsscenariet kan således indeholde forskellige sæt anvendelsesbetingelser og risikohåndteringsforanstaltninger i forbindelse med de forskellige aktiviteter. Der må dog sørges for, at et sådant dokument stadig er forståeligt og relevant for hver downstream-bruger. Tabel R.12-4: Den del af eksponeringsscenariets titel, der vedrører arbejdstageraktiviteter 17 Format (1) på eksponeringsscenarie vedrørende anvendelser udført af arbejdstagere 1. Titel Kort friteksttitel Systematisk titel baseret på Use Descriptor Omfattede processer, opgaver og aktiviteter R Beskrivelse af identificerede anvendelser i IUCLID Alle registranter skal give en kort generel beskrivelse af alle de identificerede anvendelser i det tekniske dossier (se kapitel 3.5 i IUCLID) 18 og i punkt 2 i kemikaliesikkerhedsrapporten. Det anbefales, at den korte generelle beskrivelse af de identificerede anvendelser baseres på Descriptorsystemet i denne vejledning, og at der i punkt 3.5 af IUCLID henvises til eksponeringsscenarierne i kemikaliesikkerhedsrapporten (hvis det er relevant). Hensigten er at sikre overensstemmelse mellem de identificerede anvendelser og eksponeringsscenariernes titler og indhold. Det bemærkes, at denne overensstemmelse er et lovkrav, der er fastlagt i punkt i bilag I til REACH. Værktøjet Chesar til kemikaliesikkerhedsvurdering vil indeholde en funktion, der giver mulighed for at rapportere de identificerede anvendelser og tilknyttede eksponeringsscenarier, efter at vurderingerne er foretaget og eksponeringsscenarierne opstillet. En sådan rapporteringsoversigt over anvendelser kan indgå i punkt 2 i kemikaliesikkerhedsrapporten og i punkt 3.5 af IUCLID. Oplysningerne rapporteret i punkt 3.5 af IUCLID vil i én henseende afvige fra indholdet af kemikaliesikker- 16 Se de produktunderkategorier, der kan vurderes ved målrettet risikovurdering (TRA) for forbrugerne med ECETOC. 17 Se udkast til opdatering af punkt D.2.2 (eksponeringsscenariets format) i del D af Vejledning om informationskrav og kemikaliesikkerhedsvurdering. 18 Se artikel 10, litra a), nr. (iii) i REACH i forbindelse med punkt 3.5 i bilag VI 14

23 hedsrapporten: Beskrivelsen af efterfølgende livscyklusstadier (driftslevetidsstadium og affaldsstadium) vil ikke blive en del af IUCLID 3.5. Grunden er, at bilag VI til REACH henviser til identificerede anvendelser, men ikke til den efterfølgende driftslevetid. De oplysninger, der skal rapporteres i IUCLID 3.5, er den korte generelle beskrivelse af de identificerede anvendelser og en angivelse af, om de efterfølges af en driftslevetid i artikler. Rapportering af identificerede anvendelser i IUCLID-strukturen skal baseres på følgende principper: Rapporten om identificerede anvendelser opdeles i tre blokke svarende til hovedbrugergrupperne: arbejdere i industrielt miljø (industriel anvendelse), arbejdere i ikke-industrielt miljø (faglig anvendelse) og forbrugere (forbrugermæssig anvendelse). For hver linje skal der angives et unikt navn/en unik titel på den identificerede anvendelse 19. Hver identificeret anvendelse skal karakteriseres ved en række Use Descriptors. o For hver identificeret anvendelse skal der angives en proceskategori (PROC) for arbejdstagere eller en produktkategori (PC) for forbrugere. Der kan angives flere proceskategorier (PROC) eller produktkategorier (PC) pr. linje. Dette kan f.eks. være hensigtsmæssigt, hvis en sekvens af processer dækkes af samme eksponeringsscenarie og af samme eksponeringsvurdering (baseret på et sæt måledata), der svarer til den pågældende sekvens af processer. Alligevel anbefales det i de fleste tilfælde, at der kun angives én kategori pr. linje for at sikre overensstemmelse med eksponeringsvurderingen og risikokarakteriseringen i kemikaliesikkerhedsvurderingen. o For hver identificeret anvendelse skal angives en eller flere miljøudledningskategorier (ERC). Hvis der f.eks. ikke findes relevante forskelle mellem indendørs og udendørs anvendelse, kan begge miljøudledningskategorier dækkes af én anvendelse. Alligevel anbefales det i de fleste tilfælde, at der kun angives én kategori pr. linje for at sikre overensstemmelse med eksponeringsvurderingen og risikokarakteriseringen i kemikaliesikkerhedsvurderingen. o Hvis en eller flere markedssektorer indgår i eksponeringsscenariets titel, skal også denne Descriptor angives (en eller flere gange i hver linje). Desuden kan hver identificeret anvendelse om nødvendigt beskrives ved en eller flere "slutanvendelsessektorer" (SU). Der tillades derfor flere forskellige indførelser for markedssektor (beskrevet efter type af kemisk produkt [PC]) og slutanvendelsessektor (SU). Når en identificeret anvendelse medfører, at stoffet indgår i en artikel (og/eller at stoffet bliver tilbage i en tørret blanding), skal dette markeres, da det gør det nødvendigt at vurdere driftslevetiden af de relevante artikler (eller tørrede blandinger). De forventede artikelkategorier for den efterfølgende driftslevetid kan angives. I rapporten om identificerede anvendelser kræves ikke yderligere beskrivelse af betingelserne i driftslevetiden 20. For hver identificeret anvendelse kan der henvises til eksponeringsscenariets nummer eller korte friteksttitel (et eller flere eksponeringsscenarier), der er relevant for denne anvendelse. Denne sammenkædning sikrer, at alle identificerede anvendelser dækkes af mindst ét eksponeringsscenarie, når det er relevant. Tabel R.12-5 viser kolonnerne i punkt 3.5 af IUCLID til beskrivelse af et stofs identificerede anvendelser hvad angår industriarbejderes aktiviteter. Der er to tilsvarende tabeller for arbejdstagere i ikke-industrielt miljø (faglig anvendelse) og forbrugere. 19 Anvendelsens "fritekst-navn" 20 Bemærkning: Et stofs driftslevetidsstadium og affaldsstadium er ikke "anvendelser" i REACH-sammenhæng. 15

24 Tabele R.12-5: Tabel til rapportering af identificerede anvendelser (IU) vedrørende industriarbejdere i IUCLID IU nr. Navn på identificeret anven delse PROC Proceskategori Miljøudledningskategori (ERC) Stof leveret til denne anvendelse i form af.. blanding af stoffer Markedssektor efter type kemisk produkt (PC) Slutanvendelsessektor [SU] ja/nej Er den efterfølgende driftslevetid relevant for denne anvendelse? Artikelkategori (AC) knyttet til den efterfølgende driftslevetid Henvisning til eksponeringsscenarie i kemikaliesikkerhedsrapport 16

25 Bilag R.12-1: Liste over Descriptors for anvendelsessektor (SU) SU 3 SU 21 SU 22 Nøgledescriptor: Hovedbrugergrupper Industrielle anvendelser: Anvendelser af stoffer som sådan eller i kemiske produkter* på industrianlæg Forbrugermæssige anvendelser: Private husholdninger (= den almindelige offentlighed = forbrugerne) Faglige anvendelser: Det offentlige område (administration, uddannelse, forlystelser, tjenesteydelser, håndværkere) Supplerende Descriptor: Slutanvendelsessektor NACE 21 - koder SU1 Landbrug, skovbrug, fiskeri A SU2a Minedrift (bortset fra offshore-industri) B SU2b Offshore-industri B 6 SU4 Fremstilling af fødevarer C 10,11 SU5 Fremstilling af tekstiler, læder, skind C SU6a Fremstilling af træ og træprodukter C 16 SU6b Fremstilling af papirmasse, papir og papirprodukter C 17 SU7 Trykning og reproduktion af indspillede medier C 18 SU8 Fremstilling af kemikalier i bulk (herunder olieprodukter) C SU9 Fremstilling af finkemikalier C SU 10 Formulering [blanding] af kemiske produkter og/eller omemballering (bortset fra legeringer) C SU11 Fremstilling af gummiprodukter C 22.1 SU12 Fremstilling af plastprodukter, herunder blanding og omdannelse C 22.2 SU13 Fremstilling af andre ikke-metalliske mineralske produkter, f.eks. puds, cement C 23 SU14 Fremstilling af basismetaller, herunder legeringer C 24 SU15 Fremstilling af forarbejdede metalprodukter, undtagen maskiner og udstyr C 25 SU16 Fremstilling af computere, elektroniske og optiske produkter, elektrisk udstyr C SU17 Generel fremstilling af f.eks. maskiner, udstyr, køretøjer og andet transportudstyr SU18 Fremstilling af møbler C 31 SU19 Bygge- og anlægsarbejde F SU20 Sundhedsvæsen Q 86 C 28-30,33 SU23 Electricitets-, damp-, gas- og vandforsyning samt spildevandsbehandling C SU24 Videnskabelig forskning og udvikling C72 SU0 Andet 21 Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Konkurrence: Liste over NACE-koder ( ), 17

26 Bemærk: Denne liste er ikke fuldstændig hvad angår anvendelser, der kan beskrives i henhold til REACH. Andre anvendelser beskrives i nødvendigt omfang. * Bemærk: Af hensyn til overensstemmelsen med Descriptor-systemet i IUCLID 5.2 er betegnelsen "kemisk produkt" ikke erstattet af "blanding" i disse lister 18

27 Bilag R : Descriptor-liste for kemisk produktkategori (PC) PC1 PC2 PC3 PC4 PC7 PC8 PC9a PC9b PC9c PC11 PC12 PC13 PC14 PC15 PC16 PC17 PC18 PC19 PC20 PC21 PC23 PC24 PC25 PC26 PC27 PC28 PC29 PC30 PC31 PC32 PC33 Kemisk produktkategori [PC] Kategori til beskrivelse af markedssektorer (på leveringsplan) for alle anvendelser (arbejdstageres og forbrugeres) Klæbestoffer, tætningsmidler Adsorptionsmidler Luftplejeprodukter Frostbeskyttelsesmidler og afisningsprodukter Basismetaller og legeringer Biocidholdige produkter (f.eks. desinfektionsmidler, midler til skadedyrsbekæmpelse) Belægninger og maling, fortyndere, farvefjernere Fyldstoffer, kit, puds, modellervoks Fingermaling Sprængstoffer Gødning Brændstoffer Produkter til overfladebehandling af metaller, herunder produkter til galvanisering og elektroplettering Produkter til behandling af ikke-metalliske overflader Varmetransporterende væsker Hydrauliske væsker Blæk og tonere Mellemprodukt Produkter som ph-regulerende midler, flokkuleringsmidler, fældningsmidler og neutraliseringsmidler Laboratoriekemikalier Produkter til garvning, farvning, efterbehandling, imprægnering og pleje af læder Smøremidler, fedt og løsnemidler Væsker til metalbearbejdning Produkter til farvning, efterbehandling og imprægnering af papir og karton: herunder blegemidler og andre proceshjælpemidler Plantebeskyttelsesmidler Parfumer, duftstoffer Farmaceutiske produkter Fotokemikalier Polermidler og voksblandinger Polymere kemiske produkter og blandinger Halvledere Eksempler og redegørelser Desinfektionsmidler, der anvendes som komponenter i renseprodukter, henføres til PC 35 Omfatter stoffer, der bindes permanent til metaloverfladen F.eks. forbehandling af vægge før maling. Denne kategori dækker proceshjælpemidler i den kemiske industri 19

28 PC34 PC35 PC36 PC37 PC38 PC39 PC40 Kemisk produktkategori [PC] Kategori til beskrivelse af markedssektorer (på leveringsplan) for alle anvendelser (arbejdstageres og forbrugeres) Produkter til farvning, efterbehandling og imprægnering af tekstiler, herunder blegemidler og andre proceshjælpemidler Vaske- og renseprodukter (herunder opløsningsmiddelbaserede produkter) Afhærdningsmidler til vand Vandbehandlingskemikalier Produkter til svejsning og lodning (med flusbelægning eller fluskerne), flusprodukter Kosmetiske produkter, produkter til personlig pleje Ekstraktionsmidler Eksempler og redegørelser PC0 Andet (benyt UCN-koder: se sidste linje) Bemærk: Denne liste er ikke fuldstændig hvad angår anvendelser, der kan beskrives i henhold til REACH. Andre anvendelser beskrives i nødvendigt omfang. * Bemærk: Af hensyn til overensstemmelsen med Descriptor-systemet i IUCLID 5.2 er betegnelsen "kemisk produkt" ikke erstattet af "blanding" i disse lister 20

29 Bilag R : Forbrugerprodukter omfattet af målrettet risikovurdering (TRA) med ECETOC Kemisk produktkategori PC1: Klæbestoffer, tætningsmidler PC3: Luftplejeprodukter PC9a: Belægninger, maling 22, fortynder, farvefjernere Limer til hobbybrug Kemisk produkt-underkategori Limer til gør-det-selv brug (tæppelim, fliseklæber, parketlim) Spraylim Tætningsmidler Luftplejemidler, øjeblikkeligt virkende (aerosolspray) Luftpleje, kontinuerligt virkende (faststof og væske) Vandbaseret latexmaling til vægge PC9b: Fyldstoffer, kit, puds, modellervoks Vandbaseret maling, højt opløsningsmiddel- og faststofindhold Aerosolspraydåse Afrensningsmidler (maling-, lim- tapet-, tætningsmiddelfjernere) Fyldstoffer og kit Vægpuds og nivelleringsmidler til gulve Modellervoks PC9c: Fingermaling Fingermaling PC12: Gødning Kemiske produkter til græs og have PC13: Brændstoffer Væsker PC24: Smøremidler, fedt og løsnemidler Væsker Pastaer Sprayer PC31: Polermidler og voksblandinger Polermidler, voks/creme (til gulve møbler, fodtøj) Polermidler, spray (til møbler og fodtøj) PC35: Vaske- og renseprodukter Vaskemidler og opvaskemidler (herunder opløsningsmiddelbaserede) Rensemidler, væsker (universalrensemidler, sanitetsmidler, gulvrensemidler, glasrens, tæpperens, metalrens) Rensemidler i håndsprøjte (universal-, sanitets- og glasrens) Bemærk: Denne liste er ikke fuldstændig hvad angår anvendelser, der kan beskrives i henhold til REACH. Andre anvendelser beskrives i nødvendigt omfang. * Bemærk: Af hensyn til overensstemmelsen med Descriptor-systemet i IUCLID 5.2 er betegnelsen "kemisk produkt" ikke erstattet af "blanding" i disse lister 22 Eksponering af forbrugerne fra tørret/størknet maling på artikler er omfattet af de målrettede vurderinger af risiko (TRA) for eksponering fra træartikler (se bilag R ). Hertil hører også eksponeringsvurderinger for stoffer, der frigives fra tørret vægmaling. 21

30 Bilag R.12-3: Descriptor-liste over proceskategorier (PROC) Proceskategorier [PROC] PROC1 Proceskategorier Anvendelse i lukket proces, ingen sandsynlighed for eksponering Eksempler og forklaringer Anvendelse af stoffer i indesluttede systemer med høj integritet og lille eksponeringspotentiale, f.eks. sker al prøveudtagning gennem lukkede kredse. PROC2 Anvendelse i lukket, kontinuerlig proces med kontrolleret lejlighedsvis eksponering Kontinuerlig proces, der dog ikke er udformet med særligt sigte på minimering af emissioner. Der er ikke tale om høj integritet, og lejlighedsvis eksponering vil forekomme ved f.eks. vedligeholdelse, prøveudtagning og brud på udstyret. PROC3 Anvendelse i lukket batchproces (syntese eller formulering) vedsagelig indesluttet håndtering, f.eks. via lukkede overførsler, Batchvis fremstilling af et kemikalie eller en formulering ved ho- men med nogen risiko for kontakt med kemikalier, f.eks. ved prøveudtagning. PROC4 Anvendelse i batch- eller anden proces (syntese) med mulighed for eksponering. Anvendelse ved batchvis fremstilling af et kemikalie med betydelig mulighed for eksponering, f.eks. ved påfyldning/udtømning af materiale og ved prøveudtagning, og hvor eksponering er sandsynlig pga. processens udformning. PROC5 Blanding eller iblanding i batchprocesser til formulering af kemiske produkter* og artikler (flere stadier og/eller betydelig kontakt) Fremstilling eller formulering af kemiske produkter eller artikler ved hjælp af udstyr til blanding og iblanding af faste eller flydende materialer i flertrinsproces med mulighed for betydelig kontakt i alle trin. PROC6 Kalandrering Bearbejdning af grundsubstansen af et produkt. Kalandrering ved høj temperatur og stor frilagt overflade. PROC7 Industriel sprøjtning Luftspredningsteknikker Sprøjtning af overfladebelægning, klæbestoffer, polermidler/rensemidler og luftplejeprodukter; sandblæsning. Stofferne kan inhaleres som aerosoler. Aerosolpartiklernes energi kan kræve særlig eksponeringskontrol. For overfladebelægninger kan overspray medføre spildevand og affald. PROC8a Overførsel af stof eller kemisk produkt (påfyldning/udtømning) fra/til kar/store beholdere på ikkededikerede anlæg Prøveudtagning, ifyldning, påfyldning, overførsel, tømning, afsækning på ikke-dedikerede anlæg. Eksponering må forventes som følge af støv, damp, aerosoler og spild samt rensning af udstyr. PROC8b Overførsel af stof eller kemisk produkt (påfyldning/tømning) fra/til kar/store beholdere på dedikerede anlæg Prøveudtagning, ifyldning, påfyldning, overførsel, udtømning og afsækning på dedikerede anlæg. Eksponering må forventes som følge af støv, damp, aerosoler og spild samt rensning af udstyr. PROC9 Overførsel af stof eller kemisk produkt til små beholdere (dedikeret linje til påfyldning, herunder vejning) Påfyldningslinjer specielt udformet med henblik på opfangning af damp- og aerosolemissioner og minimering spild. 22

31 PROC10 Proceskategorier Påføring med rulle eller pensel Proceskategorier [PROC] Eksempler og forklaringer Lavenergipåføring af f.eks. overfladebelægning. Omfatter rengøring af overflader. Stoffet kan inhaleres som dampe, hudkontakt kan forekomme via dråber, stænk, brug af klude og håndtering af behandlede overflader. PROC11 Ikke-industriel sprøjtning Luftspredningsteknikker Sprøjtning i forbindelse med overfladebelægning, klæbestoffer, polermidler/rensemidler og luftplejeprodukter; sandblæsning. Stofferne kan inhaleres som aerosoler. Aerosolpartiklernes energi kan kræve avanceret eksponeringskontrol. PROC12 Anvendelse af blæsemidler ved fremstilling af skum PROC13 Behandling af artikler ved dypning og hældning PROC14 PROC15 Fremstilling af kemiske produkter* og artikler ved tablettering, komprimering, ekstrudering og pelletering. Anvendelse som laboratoriereagens Dypning Behandling af artikler ved dypning, hældning, nedsænkning, iblødsætning, udvaskning af eller indvaskning i stoffer, herunder koldformede og harpiksbaserede grundsubstanser. Omfatter håndtering af behandlede genstande (f.eks. efter farvning og plettering). Stoffet påføres en overflade med lavenergiteknik, f.eks. dypning af artiklen i et bad eller påhældning af produktet på overfladen. Forarbejdning af kemiske produkter og/eller stoffer (flydende eller faste) til kemiske produkter eller artikler. Stoffer i den kemiske grundsubstans kan blive udsat for ekstra mekanisk og/eller termisk energi. Eksponering skyldes hovedsagelig flygtige stoffer og/eller frembragte dampe; derudover kan støvdannelse forekomme. Laboratorieanvendelse af små stofmængder (< 1 l eller 1 kg forefindes på arbejdsstedet). Større laboratorier og F&U-anlæg bør behandles som industrielle processer. PROC16 PROC17 PROC18 Anvendelse af materialer som brændstofkilder. Begrænset eksponering for uforbrændt produkt må forventes. Smøring under højenergibetingelser og i delvist åben proces. Fedtsmøring under højenergibetingelser Dækker materialers anvendelse som brændstofkilder (herunder tilsætningsstoffer), hvor begrænset eksponering for produktet i uforbrændt form må forventes. Dækker ikke eksponering som følge af spild eller forbrænding. Smøring under højenergibetingelser (temperatur, friktion) mellem de bevægelige dele og stoffet. En væsentlig del af processen er åben for arbejdstagerne. Metalbearbejdningsvæsken kan danne aerosoler eller røggasser som følge af metaldelenes hurtige bevægelse. Anvendelse som smøremiddel, hvor der tilføres stor energi eller er høj temperatur mellem stoffet og de bevægelige dele PROC19 Manuel blanding med tæt kontakt, hvor der kun er personlige værnemidler til rådighed Vedrører på arbejde, hvor der forekommer tæt, tilsigtet kontakt med stoffer uden anden særlig eksponeringskontrol end personlige værnemidler. PROC20 Varme- og trykoverførende væsker med udbredt faglig anvendelse, men i lukkede Motor- og maskinolier, bremsevæsker. Også ved disse anvendelser kan smøremidlet være udsat for stor energipåvirkning, og kemiske reaktioner kan ske under brug. Brug- 23

32 Proceskategorier [PROC] PROC21 PROC22 PROC23 PROC24 PROC25 PROC26 systemer Proceskategorier Lavenergihåndtering af stoffer, som er bundet i materialer og/eller artikler. Eventuelt lukket forarbejdning med mineraler/metaller ved høj temperatur Industrielt miljø Åbne forarbejdnings- og overførselsprocesser med mineraler/metaller ved høj temperatur (Mekanisk) højenergibearbejdning af stoffer bundet i materialer og/eller artikler. Anden varmbearbejdning med metaller Håndtering af uorganiske faste stoffer ved omgivelsestemperatur Eksempler og forklaringer te væsker skal bortskaffes som affald. Reparation og vedligeholdelse kan medføre hudkontakt. Manuel skæring, koldvalsning eller samling/adskillelse af materiale/artikel (herunder massive metaldele), med mulig påfølgende frigivelse af fibre, metalrøg eller støv. Aktiviteter ved smelteovne, ovne, raffinaderier og koksovne. Eksponering som følge af støv og røggasser må forventes. Emission fra direkte køling kan være relevant. Sand- og trykstøbning, tapning og støbning af smelter, afskumning af smelter, varmgalvanisering, udjævning af smeltet materiale i belægninger. Eksponering som følge af støv og røggasser må forventes. Stoffet (herunder massive metaller) påføres betydelig termisk eller kinetisk energi ved varmvalsning eller -formning, formaling, mekanisk skæring, boring eller slibning. Eksponering forventes overvejende forårsaget af støv. Støv- eller aerosolemission ved direkte køling kan forventes. Svejsning, lodning, mejsling, hårdlodning, skærebrænding Eksponering forventes overvejende forårsaget af røggasser. Overførsel og håndtering af malme, koncentrater, rå metaloxider og skrot; pakning og udpakning, blanding/iblanding og vejning af metalpulvere og andre mineraler 23. PROC27a Produktion af metalpulvere (varme processer) PROC27b Produktion af metalpulvere (våde processer) Produktion af metalpulvere ved varme metallurgiske processer (pulverisering, tør spredning) 24. Produktion af metalpulvere ved våde metallurgiske processer (elektrolyse, våd spredning) 25. Bemærk: Denne liste er ikke fuldstændig hvad angår anvendelser, der kan beskrives i henhold til REACH. Andre anvendelser beskrives i nødvendigt omfang. * Bemærk: Af hensyn til overensstemmelsen med Descriptor-systemet i IUCLID 5.2 er betegnelsen "kemisk produkt" i disse lister ikke erstattet af "blanding". 23 ingen tilsvarende post for målrettet risikovurdering (TRA) 24 ingen tilsvarende post for målrettet risikovurdering (TRA) 25 ingen tilsvarende post for målrettet risikovurdering (TRA) 24

33 Bilag R : Beskrivelse med henblik på miljøudledningskategorier (ERC) ERC-NR. Navn Beskrivelse ERC1 Produktion af stoffer Produktion af organiske og uorganiske stoffer i den kemiske og petrokemiske industri og i industrierne for primære metaller og mineraler, herunder mellemprodukter og monomerer, i kontinuerlige processer eller batchprocesser, hvor der anvendes dedikeret udstyr eller universaludstyr, som styres ad teknisk vej eller betjenes manuelt. ERC2 Formulering af kemiske produkter* Blanding og iblanding af stoffer i (kemiske) produkter i alle typer af formuleringsindustrier, således maling og gør-det-selv produkter, pigmentpasta, brændstoffer, husholdningsprodukter (rengøringsmidler), smøremidler mv. ERC3 Formulering i materialer Blanding eller iblanding af stoffer, der bliver fysisk eller kemisk bundet i eller på en grundsubstans (et materiale), f.eks. additiver til plast i masterbatcher eller plastblandinger. Eksempler er blødgørere eller stabilisatorer i PVC-masterbatcher eller -produkter, krystalvækstregulerende midler i fotografiske film mv. ERC4 ERC5 ERC6a ERC6b Industriel anvendelse i processer og produkter af proceshjælpemidler, der ikke bliver en del af artikler Industriel anvendelse, der medfører, at stoffet indgår i eller påføres på en grundsubstans Industriel anvendelse, hvor der fremstilles et andet stof (brug af mellemprodukter) Industriel anvendelse af reaktive proceshjælpemidler Industriel anvendelse af proceshjælpemidler i kontinuerlige processer eller batchprocesser, hvor der anvendes dedikeret udstyr eller universaludstyr, der styres ad teknisk vej eller ved manuel betjening. Eksempler er opløsningsmidler, der anvendes i kemiske reaktioner, "anvendelse" af opløsningsmidler ved påføring af maling, smøremidler i metalbearbejdningsvæsker og antiadhæsive midler til formstøbning af polymerer. Industriel anvendelse af stoffer som sådan eller i kemiske produkter (ikke proceshjælpemidler), der bliver fysisk eller kemisk bundet i eller på en grundsubstans (et materiale), f.eks. bindemidler i maling, i overfladebelægninger og i klæbestoffer, farver i tekstiler og læderprodukter, metaller i overfladebelægninger, der påføres ved plettering eller galvanisering. Kategorien dækker stoffer, der findes i artikler og har en bestemt funktion, samt stoffer, der bliver tilbage i artiklen efter at have været anvendt som proceshjælpemiddel i et tidligere stadium af livscyklussen (f.eks. varmestabilisatorer ved plastfremstilling). Anvendelse af mellemprodukter til syntese (fremstilling) af andre stoffer, hovedsagelig i den kemiske industri, i kontinuerlige processer eller batchprocesser, hvor der anvendes dedikeret udstyr eller universaludstyr, der styres ad teknisk vej eller ved manuel betjening. Eksempler er anvendelse af kemiske byggesten (udgangsstoffer) til syntese af agrokemikalier, medicinalprodukter, monomerer mv. Industriel anvendelse af reaktive proceshjælpemidler i kontinuerlige processer eller batchprocesser, hvor der anvendes dedikeret udstyr eller universaludstyr, der styres ad teknisk vej eller ved manuel betjening. For eksempel anvendelse af blegemidler i papirindustrien. ERC6c Industriel anvendelse af monomerer til produktion af termoplast Industriel anvendelse af monomerer til produktion af polymerer, plast (termoplast), polymeriseringsprocesser. Som eksempel kan nævnes anvendelsen af monomeren vinylchlorid til produktion af PVC. 25

34 ERC-NR. Navn Beskrivelse ERC6d Industriel anvendelse af procesregulerende midler ved produktion af kunstharpiks, gummi og polymerer Industriel anvendelse af kemikalier (tværbindingsmidler, hærdere) ved produktion af termohærdende plast og gummi, polymerbehandling. For eksempel anvendelse af styren til produktion af polyester og vulkaniseringsmidler til produktion af gummi. ERC7 ERC8a ERC8b ERC8c ERC8d ERC8e ERC8f ERC9a ERC9b ERC10a Industriel anvendelse af stoffer i lukkede systemer Udbredt indendørs anvendelse af proceshjælpemidler i åbne systemer Udbredt indendørs anvendelse af reaktive stoffer i åbne systemer Udbredt indendørs anvendelse, der medfører, at stoffet indgår i eller påføres en grundsubstans Udbredt udendørs anvendelse af proceshjælpemidler i åbne systemer Udbredt udendørs anvendelse af reaktive stoffer i åbne systemer Udbredt udendørs anvendelse, der medfører, at stoffet indgår i eller påføres på en grundsubstans Udbredt indendørs anvendelse af stoffer i lukkede systemer Udbredt udendørs anvendelse af stoffer i lukkede systemer Udbredt udendørs anvendelse af holdbare artikler og materialer med ringe afgivelse Industriel anvendelse af stoffer i lukkede systemer. Anvendelse i lukket udstyr, f.eks. væsker i hydrauliske systemer, kølemidler i køleanlæg, smøremidler i motorer, dielektriske væsker i elektriske transformatorer og olie i varmevekslere. Der påregnes ingen tilsigtet kontakt med de pågældende væsker og produkter, og emissionerne via spildevand og luft forventes at være lave. Indendørs anvendelse af proceshjælpemidler af offentligheden eller af fagfolk. Anvendelsen medfører (sædvanligvis) direkte udledning til miljøet/afløb. Eksempler er detergenter til vask af tekstiler, væsker til vask af maskiner, toiletrens, plejeprodukter til biler og cykler (poleremidler, smøremidler, isfjernere), opløsningsmidler i maling og klæbemidler samt duftstoffer og drivmidler i friskluftsprayer. Indendørs anvendelse af reaktive stoffer af offentligheden eller af fagfolk. Anvendelsen medfører (sædvanligvis) direkte udledning til miljøet. Eksempler er natriumhypochlorit i toiletrens, blegemidler i vaskemidler, hydrogenperoxid i tandplejeprodukter. Stoffer (ikke proceshjælpemidler), der anvendes Indendørs af offentligheden eller af fagfolk, og som fysisk eller kemisk bindes i eller på en grundsubstans (et materiale), således bindemidler i maling, overfladebelægninger eller klæbemidler, samt farvning af tekstiler. Udendørs anvendelse af proceshjælpemidler af offentligheden eller af fagdfolk. Anvendelsen medfører (sædvanligvis) direkte udledning til miljøet. Eksempler er plejeprodukter til biler og cykler (poleremidler, smøremidler, isfjernere) og opløsningsmidler i maling og klæbemidler. Udendørs anvendelse af reaktive stoffer af offentligheden eller af fagfolk. Anvendelsen medfører (sædvanligvis) direkte udledning til miljøet. Eksempler er brug af natriumhypochlorit eller hydrogenperoxid til facaderensning (byggematerialer) Stoffer (ikke proceshjælpemidler), der anvendes udendørs af offentligheden eller af fagfolk, og som fysisk eller kemisk bindes i eller på en grundsubstans (et materiale), som f.eks. bindemidler i maling, overfladebelægninger og klæbemidler. Indendørs anvendelse af stoffer i lukkede systemer foretaget af offentligheden eller af fagfolk. Anvendelse i lukket udstyr, f.eks. kølemidler i køleskabe, oliebaserede el-varmeapparater. Udendørs anvendelse af stoffer i lukkede systemer af offentligheden eller (i lille skala) af fagfolk. Anvendelse i lukket udstyr, f.eks. af hydraulikvæske i affjedringssystemer til biler, smøremidler i motorolie og bremsevæske i biler. Stoffer, der indgår i eller er påført artikler og materialer og kun i ringe grad afgives i løbet af disses driftslevetid ved udendørs anvendelse, f.eks. konstruktions- og byggematerialer af metal, træ og plast (tagrender, nedløbsrør, bærende konstruktioner mv.). 26

35 ERC-NR. Navn Beskrivelse ERC10b ERC11a ERC11b ERC12a ERC12b Udbredt udendørs anvendelse af holdbare artikler og materialer med høj eller tilsigtet afgivelse (herunder slibende bearbejdning) Udbredt indendørs anvendelse af holdbare artikler og materialer med ringe afgivelse Udbredt indendørs anvendelse af holdbare artikler og materialer med høj eller tilsigtet afgivelse (herunder slibende bearbejdning) Industriel bearbejdning af artikler ved slibeprocesser (lav frigivelse) Industriel bearbejdning af artikler ved slibeprocesser (høj frigivelse) Andre miljøegenskaber, angiv venligst Stoffer, der indgår i eller påføres på artikler og materialer med høj eller tilsigtet afgivelse i løbet af disses driftslevetid ved udendørs anvendelse. Eksempler er dæk, behandlede træprodukter, behandlede tekstilprodukter som markiser, parasoller og møbler, zinkanoder på erhvervs- og lystfartøjer samt bremsebelægninger på last- og personbiler. Hertil hører også frigivelse fra artiklens grundsubstans ved bearbejdning foretaget af arbejdstagere. Disse processer er typisk knyttet til PROC 21, 24, 25 som f.eks.: Sandblæsning af bygninger (broer, facader) og skibe. Lav afgivelse af stoffer, der indgår i eller påføres på artikler og materialer i løbet af disses driftslevetid ved indendørs anvendelse. Eksempler er gulvbelægning, møbler, legetøj, byggematerialer, gardiner, fodtøj, læderprodukter, papir- og kartonprodukter (tidsskrifter, bøger, aviser og indpakningspapir), elektronisk udstyr (kabinetter). Stoffer, der indgår i eller påføres på artikler og materialer med høj eller tilsigtet afgivelse i løbet af disses driftslevetid ved indendørs anvendelse. Eksempler er: frigivelse ved vask af tekstiler (beklædning og gulvtæpper). Hertil hører også frigivelse fra artiklens grundsubstans ved bearbejdning foretaget af arbejdstagere. Disse processer hører typisk til PROC 21, 24, 25, f.eks. fjernelse af indendørs maling. Stoffer, der indgår i eller påføres på artikler, og som frigives (tilsigtet eller utilsigtet) fra artiklens grundsubstans ved bearbejdning foretaget af arbejdstagere. Disse processer hører typisk til PROC 21, 24 og 25. Processer, hvor fjernelse af materiale er tilsigtet, men hvor den forventede frigivelse er lav, som for eksempel: skæring af tekstiler, skæring, bearbejdning og slibning af metaller og polymerer i maskinindustrierne. Stoffer, der indgår i eller er påført på artikler, og som frigives (tilsigtet eller utilsigtet) fra eller med artiklens grundsubstans ved bearbejdning foretaget af arbejdstagere. Disse processer er typisk knyttet til PROC 21, 24 og 25. Processer, med tilsigtet fjernelse af materiale, hvor der kan tænkes dannet store mængder støv, kan f.eks. være: slibeprocesser eller afrensning af maling ved sandblæsning. Bemærk: Denne liste er ikke fuldstændig hvad angår anvendelser, der kan beskrives i henhold til REACH. Andre anvendelser beskrives i nødvendigt omfang. * Bemærk: Af hensyn til overensstemmelsen med Descriptor-systemet i IUCLID 5.2 er betegnelsen "kemisk produkt" i disse lister ikke erstattet af "blanding". 27

36 Bilag R : Anvendelseskarakteristika efter miljøudledningskategori (ERC) ERC Stadium i livscyklus Stoffets tilsigtede tekniske bestemmelse Grad af indeslutning Emissionskildernes udbredelse Indendørs/udendørs Udledning fremmes i driftslevetiden 1 Fremstilling Åben-lukket. Industriel Indendørs Ikke relevant 2 Formulering Åben-lukket. Indgår ikke i grundsubstans 3 Formulering Åben-lukket. Indgår i eller på grundsubstansen Industriel Indendørs Ikke relevant Industriel Indendørs Ikke relevant 4 Slutanvendelse Åben-lukket. Proceshjælpemiddel Industriel Indendørs Ikke relevant 5 Slutanvendelse Åben-lukket. Indgår i eller på grundsubstansen Industriel Indendørs Ikke relevant 6a Slutanvendelse Åben-lukket. Mellemprodukt Industriel Indendørs Ikke relevant 6b Slutanvendelse Åben-lukket. Reaktivt proceshjælpemiddel 6c Slutanvendelse Åben-lukket. Monomerer til polymerer 6d Slutanvendelse Åben-lukket. Monomerer til gummi eller temohærdende plast Industriel Indendørs Ikke relevant Industriel Indendørs Ikke relevant Industriel Indendørs Ikke relevant 7 Slutanvendelse Lukket system Proceshjælpemiddel Industriel Indendørs Ikke relevant 8a Slutanvendelse Åben-lukket. Proceshjælpemiddel Vidt udbredt Indendørs Ikke relevant 8b Slutanvendelse Åben-lukket. Reaktion ved anvendelse 8c Slutanvendelse Åben-lukket. Indgår i eller på grundsubstansen Vidt udbredt Indendørs Ikke relevant Vidt udbredt Indendørs Ikke relevant 8d Slutanvendelse Åben-lukket. Proceshjælpemiddel Vidt udbredt Udendørs Ikke relevant 8e Slutanvendelse Åben-lukket. Reaktion ved anvendelse 8f Slutanvendelse Åben-lukket. Indgår i eller på grundsubstansen 9a Slutanvendelse Lukkede systemer 9b Slutanvendelse Lukkede systemer 10a Driftslevetid Åben Indgår i eller på grundsubstansen 10b Driftslevetid Åben Indgår i eller på grundsubstansen Fjernelse fra grundsubstansen 11a Driftslevetid Åben Indgår i eller på grundsubstansen 11b Driftslevetid Åben Indgår i eller på grundsubstansen Fjernelse fra grundsubstansen 12a Driftslevetid Åben-lukket Tab fra grundsubstansen ved bearbejdning af artiklen 12b Driftslevetid Åben-lukket Tab sammen med grundsubstansen ved bearbejdning af artiklen Vidt udbredt Udendørs Ikke relevant Vidt udbredt Udendørs Ikke relevant Proceshjælpemiddel Vidt udbredt Indendørs Ikke relevant Proceshjælpemiddel Vidt udbredt Udendørs Ikke relevant Vidt udbredt Udendørs Lav Vidt udbredt Udendørs Høj Vidt udbredt Indendørs Lav Vidt udbredt Indendørs Høj Industriel Indendørs Lav Industriel Indendørs Høj 28

37 Bilag R : Oversigt over specifikke miljøudledningskategorier (SPERC) Vil blive tilføjet på et senere tidspunkt 29

38 Bilag R : Descriptor-liste for stoffer i artikler (AC) Artikelkatgorier (AC), ingen tilsigtet udledning Artikelkategorier (og ikke udtømmende eksempler) til beskrivelse af den type artikel, hvori stoffet findes i driftslevetiden og i affaldsstadiet Passende TARIC-kapitler Kategorier af komplekse artikler AC1 Køretøjer og fartøjer Eksempler: Lastbiler, personbiler og motorcykler, cykler, trehjulede cykler og tilhørende transportudstyr; andre køretøjer og fartøjer: Jernbanevogne, luftfartøjer, skibe, både AC2 Maskiner, mekaniske anordninger, elektriske og elektroniske artikler 84/85 Eksempler: Maskiner og mekaniske anordninger, elektriske og elektroniske artikler, f.eks. computere, udstyr til video- og lydoptagelse, kommunikationsudstyr, lamper og belysning, kameraer, køleskabe, opvaskemaskiner, vaskemaskiner AC3 Elektriske batterier og akkumulatorer 8506/07 Kategorier af materialebaserede artikler AC4 Sten, puds, cement, glas og keramiske artikler 68/69/70 Eksempler: Glasartikler og keramiske artikler: f.eks. spisestel, drikkeglas, potter, skåle, beholdere til fødevarer, byggeartikler og isoleringsmaterialer, naturlige eller kunstige slibepulvere eller -korn på underlag af tekstil, papir, karton eller andre materialer AC5 Stoffer, tekstiler og beklædning 50-63, 94/95, Eksempler: Tøj, sengetøj, madrasser, gardiner, polstring, gulvtæpper/gulvbelægning, bilsæder, legetøj af tekstil AC6 Læderartikler 41-42, 64, 94 Eksempler: Handsker, punge, tegnebøger, fodtøj, møbler AC7 Metalartikler: 71, 73-83, 95 Examples: Spisebestik, køkkengrej, gryder, pander, smykker, legetøj, møbler, byggeartikler AC8 Papirartikler Eksempler: Papirartikler: papirlommetørklæder, papirservietter, papservice, bleer, hygiejneartikler til kvinder, inkontinensartikler til voksne, skrivepapir, kontorpapir, trykte papirartikler: f.eks. aviser, bøger, tidsskrifter, trykte fotografier, tapet AC10 Gummiartikler 40, 64, 95 Eksempler: Dæk, gulvbelægning, handsker, fodtøj, legetøj AC11 Træartikler 44, 94/95 Eksempler: Gulvbelægning, vægge, møbler, legetøj og byggeartikler AC13 Plastartikler 39, 94/95, 85/86 Eksempler: Plasticservice, plastbeholdere til fødevarer, plastemballage til fødevarer, plastsutteflasker, plastgulvbelægning, plastlegetøj, plasticmøbler, små plastartikler til daglig brug, f.eks. kuglepenne, pc'er, mobiltelefoner og byggeartikler Andet (benyt TARIC-koder: se sidste linje) Bemærk: Denne liste er ikke fuldstændig hvad angår anvendelser, der kan beskrives i henhold til REACH. Andre anvendelser beskrives i nødvendigt omfang. 30

39 Tillæg R : Artikler med tilsigtet frigivelse af stoffer Use Descriptor for stoffer i artikler med tilsigtet stoffrigivelse Descriptors baseret på vejledende eksempler AC30 Andre artikler med tilsigtet stoffrigivelse (specificeres) 26 AC31 Parfumeret tøj AC32 Parfumeret viskelæder AC33 Dette punktet er udgået efter de kompetente myndigheders REACH-møde i marts 2008 AC34 Parfumeret legetøj AC35 Parfumerede papirartikler AC36 Parfumerede cd'er AC38 Emballage til metaldele, fra hvilken der afgives fedt eller korrosionshæmmende midler Bemærk: Denne liste er ikke fuldstændig hvad angår anvendelser, der kan beskrives i henhold til REACH. Andre anvendelser beskrives i nødvendigt omfang. 26 Se foregående fodnote. Bemærk, at artikler også kan være relevante for erhvervsmæssig eksponering, især ved slibeprocesser (se PROC 21 og 24) og varmforarbejdning (PROC 25). Elektroder til svejsning og lodning er opført under PC 38 som et kemisk produkt. 31

40 Bialg R : Forbrugerartikler omfattet af målrettet risikovurdering (TRA) med ECETOC Artikelkategori AC5: Stoffer, tekstiler og beklædning AC6: Læderartikler AC8: Papirartikler AC10: Gummiartikler AC11: Træartikler AC13: Plastartikler Artikel-underkategori i målrettet vurdering af risiko (TRA) for eksponering af forbrugerne Beklædning (alle slags materialer), håndklæder Sengeudstyr, madrasser Legetøj (tøjdyr) Bilsæder, -stole og -gulvbeklædning Punge, tegnebøger, ratovertræk til biler Fodtøj (sko, støvler) Møbler (sofaer) Lommetørklæder Hygiejnebind Servietter, papirhåndklæder, vådservietter, toiletpapir Tryksager (dokumenter, tidsskrifter, bøger) Gummihåndtag, dæk Gulvbelægning Fodtøj (sko, støvler) Gummilegetøj Møbler (stol) Vægge og gulvbelægning (også andre materialer end træ) Småt legetøj (bil, tog) Legetøj, udendørs udstyr Plast, større artikler (plaststole, pvc-gulvbelægning, græsslåmaskiner, pc'er) Legetøj (dukker, biler, dyr, bideringe) Små plastartikler (kuglepenne, mobiltelefoner) Bemærk: Denne liste er ikke fuldstændig hvad angår anvendelser, der kan beskrives i henhold til REACH. Andre anvendelser beskrives i nødvendigt omfang. 32

41 Bilag R.12-6: Liste over funktionskategorier (ikke obligatoriske, anvendes ved behov) 27 Liste over de tekniske funktioner, som et stof kan have i et kemisk produkt* eller en artikel Funktion Drivmidler til aerosoler Midler, der adsorberer og absorberer gasser eller væsker Kondensationshæmmende stoffer Frostvæsker Afsmitningshindrende og antiadhæsive stoffer Antistatiske stoffer Bindemidler Forklaring Komprimerede eller fortættede gasser, hvori der er opløst eller suspenderet stoffer, der drives ud af beholderen ved udløsning af beholdertrykket og ekspansion af gassen. Stoffer, der anvendes til at absorbere eller adsorbere gasser eller væsker: Filtermaterialer og -medier, molekylsier, silicagel mv. Stoffer, der anvendes til at undgå kondensation på overflader og i atmosfæren: antidugmidler og kondensationshæmmende midler. Stoffer, der anvendes til at forhindre og fjerne isdannelser: Frostvæsker og isfjernere. Stoffer, der anvendes til at forhindre afsmitning og adhæsion: sprøjtepulvere og afsmitningshindrende additiver til trykning, olier og vokser til forskallinger og støbeforme, støbeslikker mv. Stoffer, der anvendes til at forhindre eller mindske tendensen til dannelse af elektriske ladninger: antistatiske additiver og stoffer til overfladebehandling mod statisk elektricitet. Kunstharpikser eller polymerer i overfladebelægninger og klæbestoffer. Biocider Blegemidler Stoffer, der anvendes til at blege eller affarve materialer. Ikke: kosmetiske stoffer, fotografiske blegemidler, optisk hvidt. Farvestoffer, farver Farvestoffer, pigmenter Kompleksdannende stoffer Elektrisk ledende stoffer Korrosionshæmmende og kedelstenshæmmende stoffer Støvbindende stoffer Stoffer, hvis anvendelse består i, at de bindes til andre stoffer (hovedsagelig metalioner) til komplekser. Stoffer, der anvendes til at lede elektrisk strøm. Underkategorier: elektrolytter og elektrodematerialer. Stoffer, der anvendes til at forhindre korrosion: korrosionshæmmende additiver, rustbeskyttende stoffer. Stoffer, der anvendes til at kontrollere findelte faste partikler af pulveriseret eller afslebet materiale for at begrænse afgivelsen til luften. Sprængstoffer 27 Denne liste er afledt ved at kombinere listen over funktionskategorier, der blev anvendt under det tidligere system til anmeldelse af nye stoffer i EU (teknisk vejledende dokument (TGD) om udarbejdelse af resumé af anmeldelsen af et nyt kemisk stof ved brug af SNIF (Structured Notification Interchange Format), bilag 3; og listen over industrielle funktioner i tillæg E til "Instructions for Reporting for the 2006 Partial Updating of the TSCA Chemical Inventory Database" ( Alle poster, der klart beskriver kemiske produkter er fjernet. 33

42 Liste over de tekniske funktioner, som et stof kan have i et kemisk produkt* eller en artikel Funktion Forklaring Gødningsstoffer Fyldstoffer Fikseringsmidler Flammehæmmere Flotationsmidler Flusmidler til støbning Opskumningsmidler Relativt inaktive og normalt ikke-fiberholdige, findelte stoffer, der tilsættes til elastomerer, plast, maling, keramiske materialer osv., sædvanligvis for at øge volumen. Stoffer, der virker sammen med et farvestof, så dette bindes fastere. Stoffer, der indgår i eller påføres på overfladen af et materiale for at hæmme eller forhindre forbrænding. Stoffer, der anvendes til at koncentrere og udvinde mineraler af malm: flotationsolie; flotationshæmmende stoffer. Stoffer, der anvendes til at fremme smeltning af mineraler eller forhindre oxiddannelse. Stoffer, der anvendes til at danne skum eller cellestruktur i plast eller gummi: enten fysisk ved ekspansion af komprimeret gas eller fordampning af en væske, eller kemisk ved en nedbrydningsproces, der medfører dannelse af gas. Tilsætningsstoffer til fødevarer eller foder Brændstoffer og additiver dertil Varmeoverførende stoffer Imprægneringsmidler Stoffer, der tilsættes faste materialer, som bevarer deres oprindelige form: imprægneringsstoffer til læder, papir, tekstiler, og træ. Ikke: flammehæmmere, konserveringsmidler eller biocider. Mellemprodukter Laboratoriekemikalier Smøremidler og additiver dertil Duftstoffer Oxiderende midler Stoffer, der anvendes i laboratorier til analyseformål. Stoffer, der bringes ind mellem to overflader og derved mindsker friktionen: olier, fedt, vokser, friktionsnedsættende additiver. Stoffer, der anvendes til at frembringe, forstærke eller maskere lugt. Ikke: tilsætningsstoffer til fødevarer, kosmetiske stoffer. Stoffer, som let afgiver oxygen, fjerner hydrogen fra andre stoffer eller modtager elektroner i en kemisk reaktion, og som anvendes til dette formål. Farmaceutiske stoffer Lysfølsomme stoffer og andre fotokemikalier Stoffer, der anvendes til at frembringe et permanent fotografisk billede. Underkategorier: desensibiliserende midler, fremkaldere, fikseringsmidler, lysfølsomme stoffer, midler mod slør, lysstabilisatorer og forstærkere. ph-regulerende stoffer Aktive stoffer i plantebeskyttelsesmidler 34

43 Liste over de tekniske funktioner, som et stof kan have i et kemisk produkt* eller en artikel Funktion Forklaring Galvanotekniske midler og midler til overfladebehandling af metaller Trykoverførende stoffer Procesregulerende midler til andre processer end polymerisering eller vulkanisering Procesregulerende midler til vulkaniserings- og polymeriseringsprocesser Stoffer, der anvendes til at regulere hastigheden af en (kemisk) proces, f.eks. acceleratorer, aktivatorer, katalysatorer, inhibitorer, sikkativer, tværbindingsmidler, initiatorer, fotoinitiatorer mv. Stoffer, der anvendes til at regulere hastigheden af en (kemisk) proces, f.eks. acceleratorer, aktivatorer, katalysatorer, inhibitorer, sikkativer, antisikkativer, tværbindingsmidler, initiatorer, fotoinitiatorer osv. Proceshjælpemidler, der ikke er opført andetsteds Reduktionsmidler Reprografiske midler (tonere) Halvledere og fotoelektriske stoffer Blødgørere Opløsningsmidler Stabilisatorer Overfladeaktive stoffer Garvestoffer Viskositetsregulerende stoffer. Stoffer, der anvendes til at fjerne oxygen, hydrogenere eller generelt som elektrondonorer i kemiske reaktioner. Stoffer, der anvendes til at reproducere et permanent billede. Stoffer, hvis resistivitet ligger mellem isolatorers og metallers og sædvanligvis ændres af lys, varme eller elektriske eller magnetiske felter, og som danner en elektromotorisk kraft ved påvirkning af indfaldende stråling. Stoffer, der anvendes til at blødgøre materialer, så de føles behageligere, så efterbehandling lettes, eller så de bliver smidige og let bearbejdelige. Underkategorier: sammenflydningsmidler, pyr (læderteknik), afvulkaniseringsmidler, blødgøringsmidler, kvældningsmidler, afhærdningsmidler til vand, plastificeringsmidler. Stoffer, der anvendes til at opløse, fortynde og ekstrahere: ekstraktionsmidler, opløsningsmidler og fortyndere til maling, lak, klæbemidler og andre materialer. Stoffer, der anvendes til at forhindre eller hæmme spontane ændringer i og ældning af materialer. Stoffer, der anvendes til at nedsætte væskers overflade- og grænsefladespænding, og som letter rengøring, fugtning, dispergering mv. Stoffer, der anvendes til behandling af huder og skind. Stoffer, der anvendes til at modificere flydeegenskaberne af andre stoffer eller kemiske produkter ved tilsætning til disse. Andet * Bemærk: Af hensyn til overensstemmelsen med Descriptor-systemet i IUCLID 5.2 er betegnelsen "kemisk produkt" ikke erstattet af "blanding" i disse lister 35

44 Bilag R.12-7: Vejledning i at omsætte beskrivelsen af anvendelser baseret på tidligere Descriptor-lister (i V1) til oplysninger, der er forenelige med de detaljerede Descriptor-lister Indledning Som led i udbygningen af Vejledning om informationskrav og kemikaliesikkerhedsvurdering har ECHA skrevet udkast til en opdatering af vejledningens kapitel R.12 (Use Descriptor-systemet). Opdateringen er nødvendig dels for at indføre et Descriptor-element, der dækker miljøet, dels for bedre at forklare Descriptor-systemets praktiske brug og dels for at skabe en klarere sammenhæng mellem Use Descriptor-systemet og niveau 1-vurderingen af eksponeringen af arbejdstagere, forbrugere og miljø. Følgende korte vejledning er tænkt som en hjælp til virksomheder, der har indsamlet data om anvendelser på grundlag af Descriptor-lister i tidligere versioner af nærværende vejledning. For hver liste vil det blive forklaret, hvordan allerede indsamlede data kan konverteres til en form, der svarer til i) listerne i udkast V2 ( ) og ii) punkterne i de tilhørende målrettede vurderinger af risiko (TRA) for eksponering af forbrugerne. Den nye Descriptor-liste for miljøet (miljøudledningskategorier, ERC) fandtes ikke i version 1 af vejledningen; disse data skal derfor tilføjes til alle anvendelsesbeskrivelser udarbejdet før sommeren I de følgende tabeller gives ikke yderligere vejledning herom. 36

45 Tabel 1: Liste over Descriptors for anvendelsessektorer (SU) Ændret punkt SU20,23,2 4 Nye punkter Hvad er ændret? Eventuelt behov for tilpasning af allerede indsamlede data om anvendelser Ingen tilpasning nødvendig. SU2 SU2 er opdelt i 2a og 2b Ingen tilpasning nødvendig. SU6 og 6a SU6a er ny, og SU6 er ændret til SU6b SU6 konverteres til SU6b. Tabel 2: Descriptor-liste for kemiske produktkategorier (PC) Ændret punkt Hvad er ændret? Eventuelt behov for tilpasning af allerede indsamlede data om anvendelser PC9 PC9 er opdelt i 9a, 9b og 9c Anvendelser, der er beskrevet under det tidligere punkt PC9, skal beskrives som PC 9a, 9b og (hvis relevant) 9c. Hvis der ikke foreligger flere specifikke oplysninger, erstattes PC9 med alle de tre nye kategorier. PC4 Afrensningsmidler indgår nu i 9a Puds og modellervoks er medtaget i PC9b Størknet tør vægmaling er flyttet til AC11 Dette punkt er ikke ændret, men underkategorien for målrettet vurdering af risikoen (TRA) for eksponering af forbrugerne er udgået. Ingen ændringer behøves for anvendelser, der tidligere er beskrevet under PC9. Modellervoks beskrives under PC9b i stedet for PC5. Ingen ændringer er nødvendige for anvendelser, der tidligere er beskrevet under PC9. Der kan ikke foretages målrettet vurdering af risikoen (TRA) for eksponering af forbrugerne for PC4. Målrettet vurdering af risikoen (TRA) for eksponering af forbrugerne kan foretages med underkategorierne under PC 9a. PC5 PC5 udgår Anvendelser, der er beskrevet under dette punkt, skal i stedet henføres til PC1 (klæbemidler), PC9b (fyldstoffer, kit, modellervoks) og PC9c (fingermaling). PC6 PC6 udgår Anvendelser, der er beskrevet under dette punkt, skal i stedet henføres til PC31 (polermidler og voksblandinger), eller PC35 (vaske- og renseprodukter). PC10 PC10 udgår Anvendelsen beskrives under "andet"; supplerende oplysninger kan være nødvendige. Målrettet vurdering af risikoen (TRA) for forbrugerne kan foretages med underkategorierne under PC 9a PC22 PC22 udgår Anvendelser, der er beskrevet under dette punkt, skal i stedet henføres til PC12 (gødning). 37

46 Tabel 3: Descriptor-liste for proceskategorierne (PROC) Ændret punkt Hvad er ændret? Eventuelt behov for tilpasning af allerede indsamlede data om anvendelser PROC8 PROC8 er opdelt i 8a og 8b Anvendelser, der er beskrevet under det tidligere punkt PROC8, skal beskrives under PROC 8a eller 8b. Hvis der ikke foreligger mere specifikke oplysninger, erstattes PROC8 med PROC8a. PROC22-25 Korrektion af nummereringen i forhold til Version 1: PROC22=>23; PROC23=>24; PROC24=>25 Kategoriernes indhold er uændret. Nummereringen skal korrigeres i forhold til version 1. PROC26,27 PROC26 og 27 er nye Ingen tilpasning nødvendig. Alle PROC For de fleste PROC er skellet mellem industrielt og ikke-industrielt miljø ophævet. Dette skel finder nu sted i selve vurderingen. Ingen tilpasning nødvendig. Tabel 4: Descriptor-liste for artikelkategorierne (AC) Ændret punkt Hvad er ændret? Eventuelt behov for tilpasning af allerede indsamlede data om anvendelser AC2 Elektriske og elektroniske artikler tilføjet Ingen tilpasning nødvendig. AC35 Alle artikler flyttet til AC2 undtagen batterier og akkumulatorer Anvendelsesbeskrivelsen ændres til AC2 undtagen for batterier og akkumulatorer. AC4 Artikler af sten, puds og cement tilføjet Ingen tilpasning nødvendig. AC9 AC9 udgår Kameraer og videokameraer beskrives med AC2, trykte fotografier med AC8. AC11 Underkategorierne for målrettede vurderinger af risiko (TRA) for eksponering af forbrugerne er ændret til: Møbler (stole) Vægge og gulvbelægning (også andre materialer end træ) Den anden underkategori er gjort bredere og indeholder nu vurdering af eksponeringen fra overfladebelægninger på alle store indendørs overflader. For allerede indsamlede data skal det kontrolleres, om de vedrører møbler eller gulvbelægninger. Foreligger der ikke flere detaljerede oplysninger, foretages eksponeringsvurderinger for begge underkategorier. AC12 AC12 udgår Anvendelsen beskrives under "andet" (supplerende oplysninger kan være nødvendige) eller beskrives med de materialebaserede kategorier AC4, AC7, AC8, AC10, AC11 og AC13 (hvis der ikke foreligger flere specifikke oplysninger, henføres til dem alle). All AC De nummererede underkategorier er fjernet og omskrevet til en række eksempler, der illustrerer hvad artikelkategorien dækker Anvendelser, der er beskrevet ved en underkategori, kan også beskrives med den tilhørende artikelkategori, AC. Det står registranten eller downstream-brugeren frit at bibeholde de mere detaljerede oplysninger og underkategoriniveauet. For målrettede vurderinger af risiko (TRA) for eksponering af forbrugerne kan det dog være nødvendigt fortsat at lade beskrivelsen strække sig ned til underkategoriniveau. 38

47 39