Miljørapport for Energinet.dk

Transkript

1 Miljørapport 2007

2 Miljørapport 2007 for Energinet.dk

3 Miljørapport 2007 Udgivet af Energinet.dk Oplag: 2500 eksemplarer Rapporten kan fås ved henvendelse til: Energinet.dk Fjordvejen Fredericia Tlf Den kan også downloades på: Layout og opsætning: Energinet.dk Kommunikationsafdeling ISSN nr.: Trykt udgave: Digital udgave: April

4 Indhold 1. Baggrund og resumé for Miljørapport Miljødeklarationen Status Historik og prognoser Transmissionssystemerne 7 2. Miljødeklaration for el Miljødeklarering af el Særlige forhold i Østdanmark Særlige forhold i Vestdanmark Indregning af nettab Eldeklaration Status for Vilkår for el- og kraftvarmeproduktionen i Nøgletal for el- og kraftvarmeproduktionen i Udveksling med udlandet i Emissioner af kvoteregulerede stoffer i CO 2 -opgørelse SO 2 -opgørelse NO x -opgørelse Produktionsfordeling og brændselsforbrug i Energinet.dk - miljøforbedringer i energisektoren Landstal Miljøpåvirkninger Analyse af el- og varmeforsyningssystemerne Produktion, forbrug og udveksling; historisk og prognose Brændselsforbrug Emissioner til luften Drivhusgasser Forsurende gasser Eltransmissionsnettet Transmission af elektricitet Tab i nettet Brug og udledning af SF 6 -gas Naturgastransmissionsnettet Naturgasnettets opbygning Miljøpåvirkninger ved transport af naturgas Transport af naturgas i Energiforbrug ved naturgastransport Forbrug af lugtstof Naturgaslageret i Ll. Torup 31 3

5 4

6 1. Baggrund og resumé for Miljørapport 2007 Miljørapport 2007 oplyser om de væsentligste miljøpåvirkninger fra transmissionssystemerne for el og naturgas og fra produktionen af el og kraftvarme i Danmark. Miljørapporten indeholder flere emner, der her beskrives i en sammenfattet form. En mere uddybende beskrivelse af miljøpåvirkningerne findes i Baggrundsrapporten til Miljørapport 2007, som er vedhæftet på cd-rom bagerst i denne udgave, samt tilgængelig i elektronisk form på www. energinet.dk. Systemansvaret har siden 1997 offentliggjort en lang række årlige Miljørapporter, -planer og -beretninger med det formål at skabe overblik over elsektorens miljøforhold. Samtidig bidrager Miljørapporten til at evaluere de mål, der udmøntes i danske miljø- og energistrategier. Desuden har Energinet.dk pligt til, som den systemansvarlige virksomhed for el- og gastransmissionen i Danmark, at aflevere en årlig miljøberetning til Transport- og energiministeren i henhold til Lov om Elforsyning. Miljørapport 2007 behandler fire hovedemner: Miljødeklarationen for el, som opgør miljøpåvirkningen ved forbrug af én kwh el. Der redegøres for i alt otte emissioner, syv restprodukter og otte brændsler. Status for miljøpåvirkningerne fra det danske elsystem i Heri analyseres vilkår for el- og kraftvarmeproduktion, import og eksport af el med udlandet, samt emissioner af de kvoteregulerede stoffer kuldioxid (CO 2 ), svovldioxid (SO 2 ) og kvælstofilter (NO x ). Historisk analyse og prognoser for fremtidige miljøpåvirkninger i perioden Simuleringer i høj- og lavprisforløb og resulterende produktion, forbrug og emissionsmængder analyseres. Miljøpåvirkningerne ved transport af el og naturgas i henholdsvis el- og naturgastransmissionssystemet. De øst- og vestdanske elsystemer er ikke sammenhængende. Derfor vil visse afsnit i Miljørapport 2007 være opdelt i Øst- og Vestdanmark, når der er relevante forskelle mellem de to systemområder. 1.1 Miljødeklarationen 2006 Miljø- og Eldeklaration For Miljørapport 2007 har Energinet.dk udarbejdet to typer af deklarationer; Miljødeklarationen og Eldeklarationen. Begge er lavet for både Øst- og Vestdanmark. Miljødeklarationerne er siden 1997 blevet udarbejdet af de systemansvarlige selskaber og anvendes blandt andet af offentlige og private virksomheder i forbindelse med udarbejdelsen af miljøregnskaber. Eldeklarationen indeholder de samme grundlæggende data som Miljødeklarationen, men publiceres til slutbrugeren og har siden 2004 været et lovkrav. Miljødeklarationen og Eldeklarationen blev offentliggjort på Energinet.dk s hjemmeside henholdsvis 1. marts 2007 og 30. marts Udover de to deklarationer for forbrug af gennemsnitsel har Energinet.dk publiceret retningslinier for udarbejdelse af individuelle de klara tioner for el med en brændselssammensætning, der afviger fra gennemsnitsstrømmen. De individuelle deklarationer beskriver miljøpåvirkningerne ved for eksempel køb af grøn strøm, som vindeller vandkraft. Overblik - Miljødeklaration 2006 Udvalgte begivenheder i 2006 på miljø- og eldeklarationsområdet er beskrevet her: Beregningsmetoden til fordeling af miljøbelastningen mellem el og varme i samproduktion er ændret fra 200 % til 125 %. Denne metodeændring betyder, at miljøpåvirkningerne fra kraftvarmeværkernes produktion af el ligger på et lavere niveau end ved 200 %-metoden. Ved 125 %-metoden anvendes samme fremgangsmåde som ved allokering af CO 2 -kvoter. I 2006 var der nettoeksport af el i både Øst- og Vestdanmark, hvorfor importeret el fra vores nabolande ikke indregnes i Miljødeklarationerne. Samlet set har Østdanmark produceret mere el i 2006 end i Dette skyldes en større produktion på de centrale kraftværker og dermed et øget forbrug af kul. Miljødeklarationen viser derfor en øget udledning af drivhusgasser i 2006 i forhold til Samtidig er der i Miljødeklarationen for Østdanmark ikke medregnet import af vandkraft og atomkraft fra Sverige, hvilket yderligere øger andelen af luftforurenede stoffer fra fossile brændsler. Brændselssammensætningen af én kwh gennemsnitsstrøm i Østdanmark bestod i 2006 af 51 % kul; 22 % naturgas; 10 % affald, biomasse og biogas; 10 % vind, vand og sol; og 7 % olie. I Østdanmark er andelen af kul i brændslet steget fra 38 % i 2005 til 51 % i I samme periode er andelen af vind, vand og sol, og affald, biomasse og biogas faldet. Faldet i vindkraftens andel skyldes, at 2006 var et dårligt vindår. Emissionen af drivhusgasser er steget med 17 % fra 2005 til Til gengæld er NO x (kvælstofilte) emissionen faldet, idet et af de centrale østdanske kraftværker tog et deno x -anlæg i brug. Miljødeklarationen for Vestdanmark udviser samme tendens som for Østdanmark, men ændringerne er knap så udtalte. 5

7 Brændselssammensætningen af én kwh gennemsnitsstrøm i Vestdanmark bestod af 44 % kul; 25 % naturgas; 8 % affald, biomasse og biogas; 22 % vind, vand og sol; og 1 % olie i I Vestdanmark er der ikke sket stor ændring i brændselssammensætningen fra 2005 til 2006, men andelen af kul har været større som konsekvens af en reduceret produktion af vindkraft. 1.2 Status 2006 Udvekslingen af el med Norge, Sverige og Tyskland varierer fra år til år. Variationen er blandt andet afhængig af den importerede mængde vandkraft fra Norden og derfor af nedbørsmængden i løbet af året var et tørår med lille nedbør og derfor lav produktion af vandkraft i Sverige og Norge. Sammenholdt med et højt prisniveau betyder det, at den danske elproduktion var væsentlig højere i 2006 end i Overblik - Status 2006 De vigtigste hændelser, der har påvirket el- og kraftvarmeproduktionen i 2006 er nævnt herunder. Der gives desuden et overblik over status af miljøpåvirkningerne for Elproduktionen blev 27 % højere i 2006 end i 2005, hvilket gjorde 2006 til et år med stor nettoeksport af el. Miljøpåvirkningen af den store eksport ses ved højere emissionstal for I Østdanmark var der nettoeksport af el til Sverige det meste af året. Det gav et nettoproduktionsoverskud på GWh i modsætning til 2005, hvor der var et nettoproduktionsunderskud på GWh. I Vestdanmark var der et nettoproduktionsoverskud på GWh, hvoraf det meste blev eksporteret til Tyskland. På trods af reduceret kapacitet til Norge, blev der importeret og eksporteret el til Norge og Sverige. Udvekslingen til begge lande var i sommermånederne nettoeksport og i vintermånederne nettoimport. El- og kraftvarmesektoren er den største kilde til CO 2 - og SO 2 -emissionen i Danmark. I 2006 var der en øget udledning af CO 2, SO 2, og NO x, fordi produktionen fra de kulfyrede kraftværker steg. Udledningen fra de mindre værker var uændret. I tidligere eksportår var der tilsvarende stigninger. 6

8 Set over en årrække er den samlede årlige emission af SO 2 og NO x faldende, hvilket skyldes installering af afsvovlingsanlæg og deno x -anlæg på de store kraftværker samt indførelsen af en svovlafgift. De røgrensende tiltag betyder, at udledningen af svovl i 2006 er holdt under kvoten. Udledningen af NO x er steget i 2006 for de store kraftværker, mens de mindre værker viser en nedgang i NO x -udledning. Samlet set overskred den udvekslingskorrigerede NO x -emission kvoten for 2006 med knap 900 ton. CO 2 -udledningen blev i 2006 på 26,7 mio. ton. CO 2 -kvoten var i 2006 på knap 20 mio. ton. Den samlede udledning var større end kvoten, blandt andet på grund af den øgede produktion. Desuden faldt CO 2 -kvotens pris til et meget lavt niveau, og har derfor ikke givet producenterne tilstrækkeligt incitament til at reducere CO 2 -udledningen. 1.3 Historik og prognoser Energinet.dk har lovpligt til at udarbejde prognoser for elproduktionsområdet. Prognoseperioden dækker et ti-års forløb fra 2007 til og med Til grund for prognoserne er simuleringer foretaget i SIVAEL modellen, hvori der indgår en række analyseforudsætninger. Det forudsættes blandt andet, at havvindmølleparkerne udbygges med 800 MW, og at store fyringsanlæg installerer deno x - og afsvovlingsanlæg. Under forudsætning af normale klima- og nedbørsforhold angives prognoserne i et højpris- og et lavprisforløb. Elprisen i lavprisforløbet er forudsat til 27 øre/kwh, og i højprisforløbet til 40 øre/kwh. Kyotoperiode I og næsten hele Kyoto-periode II er dækket af prognoseperioden. Overblik Historik og Prognoser De vigtigste miljøpåvirkninger fra elproduktionen historisk set, samt bud på produktion og påvirkninger ti år frem er gengivet herunder. Fra 1990 til 2006 er elforbruget i både Øst- og Vestdanmark steget, men stigningen i % er ca. dobbelt så stor i Vestdanmark som i Østdanmark. Forbrugsudviklingen i Vestdanmark er primært i industrien, mens den i Østdanmark er i handels- og servicebranchen. Ifølge prognosen forventes elforbruget at stige ca. 10 % i Østdanmark og 12 % i Vestdanmark over de næste ti år. Fordelingen af elproducenternes andel af elproduktionen forventes at ændre sig til fordel for vindkraft, idet vindmøllernes andel af elproduktionen vil stige i prognoseperioden, mens de centrale kraftværkers andel vil falde. Den tendens forventes i både Øst- og i Vestdanmark. Samlet set er brændselsforbruget i Danmark øget i perioden Dog er andelen af kul faldet fra 92 % til 56 %. Samtidig er andelen af naturgas steget, samt brug af affald og biomasse til elproduktion. Stigningen i affaldsmængden skyldes også, at affaldsforbrændingsanlæggene er ombygget til kraftvarmeværker og affald derfor nu også bruges ved elproduktion. I prognoseperioden er brændselsfordelingen uændret i høj- og lavprisforløbene, dog undtaget kulforbruget, der forventes at være større i højprisforløbet end i lavprisforløbet. Det skyldes, at det er de centrale kraftværker, der forventes at have en øget produktion i et højprisforløb, hvor der eksporteres mere. Produktionen på de decentrale værker vil være uændret i et højpris- og et lavprisforløb. Udledningen af CO 2 i faktiske tal er varieret meget i perioden Den er højere i de år, hvor der har været stor eksport. Sammenlignes 1990 med 2006 er CO 2 -emissionen steget, men når man korrigerer for import-eksportvariationerne ses en faldende tendens i udledningen af CO 2 siden I prognoseperioden forventes et fald i CO 2 -emissionen på grund af en øget andel af vindkraft i elproduktionen. SO 2 -emissionen er faldet kraftigt og forventes at holde sig under kvoten i prognoseperioden. NO x -emissionen har vist en faldende tendens. Den udvekslingskorrigerede NO x -emission forventes at være tæt på kvoten frem til Transmissionssystemerne Eltransmissionsnettet De væsentligste miljøpåvirkninger ved transmissionen af el er tabet af elektricitet i nettet. Nettabet i transmissionsnettet var i 2006 på 1,5 % og 2,1 % i henholdsvis Øst- og Vestdanmark. Miljøpåvirkningen fra nettabet i 2006 svarer til en udledning af drivhusgasser på ca ton CO 2 - ækvivalenter. Naturgastransmissionsnettet Miljøpåvirkningerne ved transmission af naturgas omfatter udledning af naturgas ved lækager eller som brændsel. Mængden af CO 2 -udslip er dog på 0,4 af den samlede CO 2 -emission fra el- og kraftvarmeproduktionen. I 2006 har der ikke været nogen lækager. 7

9 2. Miljødeklaration for el Energiforbrug og de heraf afledte emissioner til miljøet udgør en betydelig del af miljøpåvirkningen fra virksomheder og industri. Miljødeklarationer for energiprodukter finder derfor bred anvendelse i virksomhedernes miljøarbejde: I det forebyggende arbejde anvendes deklarationer i forskellige miljø- og energiledelsessystemer til at evaluere virkningen af energiforbruget og dernæst prioritere virksomhedernes midler for eksempel til energibesparelser. I kommunikationssammenhæng indgår deklarationer for energiprodukter i virksomhedernes udarbejdelse af såvel lovpligtige som frivillige grønne regnskaber og miljøberetninger. Til ovenstående formål udarbejder Energinet.dk hvert år Miljødeklarationer for el leveret i systemansvarsområderne. Da der ikke er en direkte elektrisk forbindelse mellem Øst- og Vestdanmark, vælger Energinet.dk ikke at udarbejde en samlet deklaration for områderne. Desuden er driftsforhold og produktionskapacitet i de to systemområder forskellige. Der udarbejdes derfor indtil videre to Miljødeklarationer. Først efter etablering af et Storebæltskabel i løbet af 2010 vil der blive beregnet en samlet deklaration for Danmark som helhed. Elleverandører er forpligtet til at oplyse en årlig deklaration for den el, de har solgt til deres slutkunder. Deklarationen til slutbrugerne kaldes en Eldeklaration og angiver brændselsfordelingen samt de tilhørende miljøpåvirkninger ved forbrug af én kwh af den pågældende elleverance. Oplysningerne formidles i et standardskema udviklet af Energinet.dk. 2.1 Miljødeklarering af el Miljødeklarationen for elektricitet leveret til forbrug i 2006 i henholdsvis Øst- og Vestdanmark fremgår af Tabel 1. En revisorpåtegning af Miljødeklarationen kan ses på Energinet.dk s hjemmeside og findes også i materialesamlingen i den vedlagte cd-rom. I Tabel 1 er Miljødeklarationen opgjort efter to forskellige beregningsmetoder. Metoderne angiver fordelingen af miljøpåvirkningerne fra brændslet anvendt til el henholdsvis varme. Den ene metode forudsætter en varmevirkningsgrad på 200 %, og var den metode som blev brugt ved Miljødeklara tio nen 2005 og de foregående år. Tabel 1 Miljødeklaration 2006 for el til forbrug leveret via nettet i Østdanmark og i Vestdanmark. Miljødeklaration for el Østdanmark Vestdanmark leveret til forbrug % 200 % 125 % 200 % Emissioner til luft g/kwh CO 2 (Kuldioxid - drivhusgas) CH 4 (Metan - drivhusgas) 0,16 0,20 0,34 0,43 N 2 O (Lattergas - drivhusgas) 0,009 0,010 0,006 0,008 Drivhusgasser i alt (CO 2 -ækvivalenter) SO 2 (Svovldioxid) 0,31 0,33 0,09 0,11 NO x (Kvælstofilter) 0,74 0,82 0,79 0,92 CO (Kulilte) 0,15 0,18 0,18 0,23 NMVOC (Uforbrændte kulbrinter) 0,04 0,05 0,07 0,09 Partikler 0,02 0,02 0,02 0,02 Restprodukter g/kwh Kulflyveaske 19,0 19,6 13,9 15,1 Kulslagge 2,8 2,9 1,8 2,0 Afsvovlingsprodukter 8,9 9,2 5,8 6,2 Slagge (affaldsforbrænding) 7,5 10,8 7,2 10,2 RGA (røggasaffald) 1,5 2,2 1,2 1,8 Bioaske 0,9 1,1 0,4 0,4 Radioaktivt affald Brændsler g/kwh Kul Olie Naturgas Biobrændsler Affald Atomkraft (mg uran) Brunkul Øvrigt brændsel (olieækvivalent) Note: Tallene er opgjort både efter 125 % og 200 % varmevirkningsgrad. For 2006 er det 125 % beregningsmetoden, der er den gældende. 8

10 Den nye metode forudsætter en varmevirkningsgrad på 125 %, og er efter anbefaling fra Energistyrelsen den metode, der fremover benyttes af Energinet.dk. Denne metodeændring betyder, at miljøpåvirkningerne fra kraftvarmeværkernes produktion af el ligger på et lavere niveau end ved 200 %-metoden. Overgangen til 125 % betyder også, at der anvendes samme metode som ved allokering af CO 2 -kvoter. I Tabel 1 er Miljødeklarationen vist for begge metoder, således, at de organisationer, som hidtil har anvendt 200 %-metoden fortsat kan gøre det. Miljødeklarationen beskriver, hvor meget udledning af CO 2, CO, metan, lattergas, SO 2, NO x, NMVOC (flygtige organiske forbindelser) og partikler én kilowatt-time (kwh) el giver anledning til. Drivhusgasserne vises desuden som CO 2 -ækvivalenter, og brændselsforbruget og restprodukter opgøres ligeledes pr. kwh el. I beregningen af den årlige Miljødeklaration for el indgår nettoimport af elektricitet, men ikke el i transit. Det betyder, at hvis der i det aktuelle år har været en nettoimport af el til systemområderne fra henholdsvis Sverige eller Tyskland, vil der ligeledes indgå et mindre bidrag fra blandt andet atomkraft i Miljødeklarationen. Import fra Norge (vandkraft) tillægges ikke miljøpåvirkninger. I 2006 var der nettoeksport af el i både Øst- og Vestdanmark, og importeret el fra vores nabolande er derfor ikke inkluderet i Miljødeklarationerne for For såvel det øst- som det vestdanske område har der været en meget beskeden tilgang af vindkraftkapacitet i året. Muligheden for at reducere emissioner i Miljødeklarationen ved udbygning med vindkraft er således ved at være opbrugt for så vidt angår vindkraft til lands. Der er fortsat muligheder for at udbygge med offshore vindkraft, som det også fremgår af prognoseafsnittet. Vindkraftens betydning for Miljødeklarationen vil derfor overvejende være betinget af vindforholdene i året, indtil de næste havvindmølleparker sættes i drift. Dette forventes at ske første gang i Særlige forhold i Østdanmark Som det fremgår af Tabel 1 har valget af allokeringsmetode mellem el og varme stor betydning for miljøpåvirkningerne ved forbrug af én kwh el. Nedenstående forklaring til ændringer i Miljødeklarationen fra 2005 til 2006 er således baseret på en sammenligning af Miljødeklarationerne opgjort efter 200 % metoden. Brændselssammensætningen anvendt til elfremstillingen i Østdanmark er ændret væsentligt sammenlignet med Især er der sket en reduktion i importen og i de vedvarende energikilders (VE) bidrag til det østdanske elforbrug. VE-bidraget er i høj grad erstattet af et øget kulforbrug på de centrale anlæg, med en betydelig stigning i CO 2 -emissionen til følge. Reduktionen i VE-el skyldes, at en nettoimport af el i Østdanmark i 2005 på GWh blev afløst af en nettoeksport på GWh i Desuden er vindproduktionen i Østdanmark reduceret med ca. 7 % og forbruget af biobrændsler på de centrale anlæg er reduceret i Emissionen af SO 2 er steget i Miljødeklarationen for 2006, mens emissionen af NO x er faldet en smule. I import år med en lav elproduktion på de centrale kraftværker som i 2005 vil der stort set kun produceres på anlæg, som allerede er udstyret med afsvovlingsanlæg. I eksport år med høj elproduktion som i 2006 vil der være en forhøjet SO 2 emission pr. produceret kwh, da der vil være en relativ stor produktion på ældre kraftværksblokke uden afsvovlingsanlæg. Tilsvarende gør sig gældende ved NO x - udledningen fra centrale anlæg. Producenterne må kompensere for den ekstra udledning i et eksportår ved at reduce-re udledningen af NO x eller SO 2 i efterfølgende år, så kvotebekendtgørelsen overholdes. Den primære forklaring til faldet i NO x -emissionen skyldes idriftsættelsen af et deno x -anlæg på Asnæsværkets blok 5 i efteråret 2005, som for alvor har haft betydning i Emissionen af partikler og N 2 O er stort set uændrede, imens udledningen af CH 4, CO og NMVOC er reduceret. De sidste tre stoffer stammer primært fra den decentrale produktion, og emissionen heraf er derfor reduceret i takt med et fald i produktionen fra disse anlæg i Særlige forhold i Vestdanmark Miljødeklarationen for el i Vestdanmark er ikke ændret meget fra 2005 til 2006, når der ses på 200 %-metoden. Skiftet til 125 %- metoden giver som for Østdanmark anledning til en beregningsmæssig reduktion i miljøpåvirkningen. Også i Vestdanmark påvirkede eksportmulighederne den samlede elproduktion. Særligt Tyskland var aftager af store mængder el. Havari i forbindelsen til Norge betød, at der i sommerperioden ikke kunne importeres så meget vandkraft som normalt, og i vinterperioden var eksportmuligheden tilsvarende reduceret. Netto var elimporten på GWh i 2006 mod GWh i Derimod var netto eleksporten næsten uændret med GWh i 2006 mod GWh i Det dårligere vindår har haft betydning for den samlede miljøpåvirkning i Vestdanmark. Kraftværker med fossile brændsler har leveret ca. 500 GWh ekstra el til dækning af den manglende vindkraft. Kraftværkerne i Vestdanmark har alle svovlrensningsanlæg og næsten alle deno x -anlæg. Miljøpåvirkningen fra ekstra drift er derfor ikke så voldsom som tilfældet har været i Østdanmark. Kulandelen i den vestdanske Miljødeklaration er steget i 2006 men samtidigt er restproduktmængderne fra kulproduktionen faldet. Det skyldes, at kulflyveaske og kulslagge først opgøres, når de forlader kraftværkspladsen. De producerede mængder kulflyveaske og kulslagge går i første omgang til deponi ved kraftværket og noget af asken bliver genanvendt til styring af forbrændingen på kraftværket. Desuden sker der løbende en nettobortskaffelse af asken, idet den for eksempel anvendes til opfyld ved vejprojekter, cementfremstilling m.v. De indrapporterede mængder kulflyveaske og kulslagge, der indgår i datagrundlaget til Miljødeklarationen er således baseret på nettobortskaffelsen. 9

11 Det betyder samtidig, at der kan være store variationer fra år til år, blandt andet som følge af, at vejprojekter osv. ikke har et lineært forbrug. 2.4 Indregning af nettab El transporteres gennem højspændingsnettet fra produktionen på et kraftværk til forbrug hos kunden. I Østdanmark er spændingsniveauerne kv i transmissionsnettet og 50-0,4 kv i distributionsnettet. I Vestdanmark er spændingsniveauerne kv i transmissionsnettet og 60-0,4 kv i distributionsnettet. I Miljødeklarationen for el er der indregnet et tab i transmissionsnettet. Alle forbrugere aftager imidlertid el fra distributionsnettet. Energitabet i distributionsnettet varierer geografisk. Der kan være markant forskel mellem netvirksomheder, der fortrinsvis forsyner byområder eller landdistrikter. Generel deklaration Med udgangspunkt i de årlige miljødeklarationer offentliggør Energinet.dk senest d. 1. april hvert år en generel deklaration for henholdsvis Øst- og Vestdanmark. Den beregnes på baggrund af elproduktionen det foregående kalenderår. Nettab indregnes i deklarationen, der også korrigeres for eludveksling med nabolandene. Deklarationen for 2006, henholdsvis for Øst- og Vestdanmark, blev offentliggjort på Energinet.dk s hjemmeside den 30. marts Individuel deklaration Siden 2001, hvor et EU direktiv tilskyndede produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder, har forbrugerne haft mulighed for, mod en merpris at købe miljøvenlig elektricitet. Samtidig blev det pålagt at garantere den miljøvenlige oprindelse. Tekstboks 1 Gældende fra kalenderåret 2006 er elhandlere, der markedsfører el med særlige miljøegenskaber forpligtet til at beregne og dokumentere oplysningerne i de individuelle deklarationer. Ved individuel mærkning af VE-el kræves dokumentation i form af oprindelsesgarantier. Oprindelsesgarantierne findes i flere typer, men giver varierende garanti, da der ikke findes noget fælles akkrediteret system. For at sikre, at der faktisk sker vækst i miljøvenlig elproduktion, er der behov for øget fokus på troværdigheden i de forskellige ordninger. At el og oprindelsesgarantier også handles over landegrænserne, er en yderligere komplikation. Energinet.dk arbejder nationalt og internationalt på at videreudvikle beregningsmetoderne for eldeklarationerne og for at få etableret et fælles europæisk system, jf. afsnit 3.6. Energinet.dk anbefaler derfor, at der korrigeres for nettab i distributionsnettet ved at indhente oplysninger om nettabets størrelse fra det aktuelle netselskab. Hvis oplysningerne ikke kan fremskaffes, foreslår Energinet.dk, at der anvendes et gennemsnitstal på 5 %. Se et beregningseksempel i Tekstboks Eldeklaration 2006 Elhandlere skal ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen meddele deklarationer for deres levering af elektricitet til forbrugerne. Ved mærkning af elleverancer til slutkunder skal elhandlere enten anvende en generel deklaration eller en individuel deklaration. Den generelle deklaration benyttes ved almindelige elleverancer. Den individuelle deklaration benyttes ved mærkning af strøm med særlige miljøegenskaber, som for eksempel strøm fra vedvarende energikilder. Indregning af nettab i distributionsnettet En virksomhed i Vestdanmark ønsker til sin miljøberetning at opgøre den udledning af CO 2, som virksomhedens elforbrug har givet anledning til. Virksomheden har et årligt elforbrug på kwh. Fra det lokale netselskab har man fået oplyst, at tabet i distributionsnettet er på 5 % af den tilførte energi. I Energinet.dk s miljødeklaration for Vestdanmark ses, at CO 2 -emissionen i 2006 var på 459 g/kwh for el leveret fra transmissionsnettet. Virksomheden kan derefter beregne CO 2 -udledningen ved at dividere den oplyste emission med en faktor 0,95 herved medtages nettabet i distributions-nettet. Dette svarer til en udledning i 2006 på: kwh x 459 g/kwh/0,95 = 48,3 ton CO 2 Den generelle deklaration laves af Energinet.dk og stilles til rådighed for elhandlerne. Derimod er elhandlerne selv ansvarlige for at udarbejde individuelle deklarationer på baggrund af retningslinier udarbejdet af Energinet.dk. 10

12 3. Status for 2006 Dette kapitel opgør status for miljøpåvirkninger fra den danske el- og kraftvarmeproduktion for året Statusopgørelsen tjener flere formål: Den redegør for væsentlige miljøforhold i produktionssystemet. Det har Energinet. dk pligt til at udarbejde en årlig redegørelse om, jf. Lov om Elforsyning. Den redegør for udledning af CO 2 og tildeling af kvoter i henhold til den nationale allokeringsplan, jf. Lov om CO 2 -kvoter. Den redegør for status med hensyn til udledning af SO 2 og NO x og indeholder den samme information, som i tidligere år har været sendt særskilt til Energistyrelsen i henhold til SO 2 - og NO x -kvotebekendtgørelsen. På systemsiden var 2006 domineret af følgende hændelser med effekt på transmissionskapaciteten. Forbindelsen mellem Norge og Vestdanmark havarerede, hvilket reducerede kapaciteten med 500 MW det meste af året. Der var derfor ikke samme mulighed for import af billig og miljøvenlig norsk vandkraft i 2006 som normalt. Endvidere blev forbindelsen til Bornholm, som går via Sverige, ødelagt, da et søkabel blev revet over. I løbet af 2006 blev forbindelsen mellem Sverige og Vestdanmark opgraderet, og den tekniske kapacitet var medio 2006 igen oppe på fuld kapacitet. På emissionsområdet faldt CO 2 -kvoteprisen drastisk fra 30 /ton i april 2006 til 6 /ton i december Dette skete efter, at emissionsdata for 2005 blev offentliggjort, og det blev synligt for markedet, at der var et overudbud af kvoter primært på grund af overskydende kvoter fra Kvoteprisen har derfor ikke givet producenterne incitament til at ændre brændselssammensætningen. Sammen med den høje produktion har den lave kvotepris også betydet øget miljøpåvirkning. 3.1 Vilkår for el- og kraftvarmeproduktionen i 2006 I 2006 har en række begivenheder påvirket elmarkedet og muligheden for at handle el. Det har indflydelse på producenternes mulighed for at sælge el og influerer dermed på miljøpåvirkningerne fra el- og kraftvarmeproduktionen i Danmark. Der har generelt været et højt prisniveau (400 DKK/MWh) i store dele af Det skyldes blandt andet, at vandmagasinerne i Norge og Sverige i lange perioder lå under det normale niveau. Højere prisniveau gør de danske kraftværker konkurrencedygtige med en større produktion til følge, men det giver større miljøpåvirkning. Samtidig blev KONTEK-forbindelsens fulde kapacitet på 600 MW stillet til rådighed for Nord Pool Spot. Det betyder, at der kan handles mere el mellem Sverige, Østdanmark og Tyskland. Tabel 2 Nøgletal for elproduktionen i Nøgletal for 2006 Øst- Vest Danmark danmark danmark i alt Vind-andel af nettoproduktion i området 8,8 % 17,8 % 14,2 % Vind-andel af forbrug i området 10,4 % 22,0 % 17,3 % VE-andel af nettoproduktion i området 17,0 % 24,8 % 21,7 % Elregnskab for nettet 2006 GWh GWh GWh Elproduktion ab værk (Brutto inklusive eget forbrug) Elproduktion ab værk (Netto eksklusive eget forbrug) Import, brutto Eksport, brutto Nettab i transmissionsnettet Salg an distribution Specifikation af elproduktion GWh GWh GWh El fra vindmøller El fra vandkraft og solceller 0, El fra termisk produktion på VE-brændsler El fra termisk produktion på ikke-ve-brændsler Note: VE-brændsler er biomassebrændsler som skovflis, træpiller, træ- og biomasseaffald, halm, lossepladsgas, biogas, samt den bionedbrydelige andel af affald. Ikke VE-brændsler omfatter fossile brændsler som kul, olie, naturgas, raffinaderigas samt den ikke bionedbrydelige andel af affald. 11

13 3.2 Nøgletal for el- og kraftvarmeproduktionen i 2006 I Tabel 2 ses nøgletallene for elproduktionen i Øst- og Vestdanmark i Figur 2 Udveksling fra det vestdanske systemområde i Positive værdier er import, negative værdier er eksport. I 2006 var den samlede elproduktion højere end i Det skyldtes, at vandkraftproduktionen var lav i Norge og Sverige, hvilket gav gode markedsvilkår for eksport af dansk el. Den øgede elproduktion fandt sted primært i den termiske produktion på ikke-ve-brændsler, som er steget i 2006 både i Øst- og Vestdanmark sammenlignet med Et nordisk tørår og gode markedsvilkår er den væsentligste forklaring på denne stigning. Produktionen fra vindmøller blev på landsplan GWh, i modsætning til GWh i 2005, og GWh i Denne mindre nedgang kan forklares ved, at vindens energiindhold i 2006 var på 85 %, hvorimod det var 93 % og 98 % i henholdsvis 2005 og Nettotilgangen af vindkraftanlæg i året var på 7,5 MW der blev rejst kapacitet svarende til 11,2 MW, men samtidig afmeldt kapacitet svarende til 3,7 MW. Den samlede VE-andel i den danske elproduktion var i 2006 på knap 22 %, hvoraf vindkraftens andel var på 14 %. Varmeproduktionen fra kraftvarmeværkerne i 2006 var fordelt med TJ varme produceret på de centrale kraftværker og TJ varme på de decentrale kraftvarmeværker. Den samlede varmeproduktionen fra kraftvarmeværkerne var på TJ ( GWh) på landsplan. 3.3 Udveksling med udlandet i 2006 Østdanmark I modsætning til 2005, som var et år med nettoimport, blev 2006 et år med stor nettoeksport af el. Eksporten fra Østdanmark steg med 46 % i 2006 primært med Sverige som modtagerland. Østdanmark Figur 1 Udveksling fra det østdanske systemområde i Positive værdier er import, negative værdier er eksport. producerede mere el, især fra de centrale kraftvarmeværker. Når salg og nettab fratrækkes elproduktionen ab værk fås et nettoproduktionsoverskud på GWh i Østdanmark, se også Tabel 2. Figur 1 viser import og eksport i 2006 på månedsbasis. Positive værdier angiver import til Østdanmark, mens negative værdier viser eksport fra Østdanmark. Time-middelværdierne for de fysiske opgørelser af udvekslingerne opgøres hver time. Samlet set var der nettoeksport af el hver eneste måned på nær i maj måned i Tørår med lav vandstand i de svenske magasiner er den primære årsag til større eksport. Udvekslingstallene for Sverige omfatter alle østdanske forbindelser til Sverige, herunder også forbindelsen til Bornholm. Forbindelsen til Bornholm havarerede den 22. december 2005 og var ude af drift indtil den 9. februar KONTEK-forbindelsen mellem Østdanmark og Tyskland blev i 2006 stillet til rådighed for Nord Pool Spot. Fra den 5. januar 2006 kunne den fulde 600 MW kapacitet i begge retninger på KONTEK-forbindelsen benyttes, så der kunne handles mere el mellem Sverige, Østdanmark og Tyskland. 12

14 Vestdanmark I Figur 2 vises import og eksport i 2006 på månedsbasis. Positive værdier er import til Vestdanmark, og negative værdier er eksport ud af området. Time-middelværdierne for de fysiske opgørelser af udvekslingerne opgøres hvert kvarter. I Vestdanmark har der været en større eksport af el til Tyskland, Norge og Sverige end i det foregående år. Der var således nettoeksport til Norge og Sverige i alle årets måneder på nær januar og februar som vist på Figur 2. I 2006 var der ligeledes en betydelig nettoeksport fra Vestdanmark til Tyskland i løbet af vintermånederne, hvormed der samlet set var et nettoproduktionsoverskud i Vestdanmark på GWh. Kapaciteten mellem Vestdanmark og Norge var reduceret med 500 MW i perioden januar til december 2006 på grund af havari i en transformer i Norge. Desuden var 2006 et år med mindre nedbør og dermed lav vandstand i vandmagasinerne i Norge. Importen af el fra Norge og Sverige var derfor meget lille. 3.4 Emissioner af kvoteregulerede stoffer i 2006 El- og kraftvarmeproduktionen i Danmark bidrager til den samlede danske emission af luftforurenende stoffer. Den bidrager dog mest til CO 2 -, SO 2 -, og NO x -emissionen som også redegjort for i Tekstboks 2. I dette afsnit fokuseres derfor på emissionen af de tre stoffer CO 2, SO 2, og NO x. En redegørelse for emissionen af de øvrige forureningskomponenter findes i Baggrundsrapporten på cd-rom en vedhæftet denne publikation. Udviklingen i den samlede faktiske emission af de tre kvoteregulerede stoffer i Danmark fremgår af Figur 3. Figuren viser en gradvis faldende tendens, især for SO 2 og NO x. Den viser også, hvordan tørårene i 1991, 1996, 2003 samt 2006 medfører en stigning i udledningen af CO 2, SO 2 og NO x, fordi produktionen på de kulfyrede kraftværker stiger. Systemet er således meget følsomt overfor mulighederne for at importere vandkraft fra Norden, henholdsvis for behovet for at eksportere energi til nabolandene i tørår. Faldet i udledningen af SO 2 over de sidste ti år skyldes i høj grad indførelsen af en afgift på svovl og installering af afsvovlingsanlæg på de store kraftværker. NO x -udledningen er faldet på grund af installation af deno x -anlæg på kraftværkerne. Emissionen af de kvoteregulerede stoffer CO 2, SO 2 og NO x reguleres af: Lov om CO 2 -kvoter (lov nr. 493 af 9. juni 2004, med kvotetildelingen udmøntet i Tekstboks 2 henhold til den nationale allokeringsplan [NAP]). Bekendtgørelse om Begrænsning af udledning af svovldioxid og kvælstofoxider fra kraftværker (Bekendtgørelse nr. 885 af 18. december 1991). Bekendtgørelse om Begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg. El- og kraftvarmeproduktionens andel af den samlede danske emission af forurenende stoffer i 2005 Tabellen nedenfor viser emissionen fra el- og kraftvarmesektoren i 2005 sammenlignet med Danmarks totale emission 1 i Den seneste nationale opgørelse er for 2005, det er derfor ikke muligt at analysere tal for Ton El- og kraft- Danmark Andel varmesektoren i alt CO 2 (Kuldioxid - drivhusgas) % SO 2 (Svovldioxid) % NO x (Kvælstofilter) % CH 4 (Metan - drivhusgas) % N 2 O (Lattergas - drivhusgas) % NMVOC (Uforbrændte kulbrinter) % CO (Kulilte) % Partikler % 1 : Inkluderer ikke CO 2 optag i jord og skov. El- og kraftvarmesektoren bidrager mest til CO 2 -, SO 2 -, og NO x -emissionen med henholdsvis 41 %, 36 % og 22 %. For de øvrige forureningskomponenter udgør elog kraftvarmeproduktionen kun en lille del af den samlede danske emission. Landbrugssektoren er den største kilde til CH 4 og N 2 O, transportsektoren udgør den største kilde til NO x og CO, mens husholdninger udgør den største kilde til partikler. For NMVOC er den største kilde brugen af opløsningsmidler, dog bidrager husholdninger og transportsektoren med en næsten ligeså betydelig emission. Det forventes, at el- og kraftvarmesektoren i 2006 vil udgøre en større procentdel af den samlede emission, på grund af en betydelig eleksport i 2006 sammenlignet med en nettoimport i Emissionsbidraget fra de andre sektorer derimod, varierer oftest meget lidt fra år til år. Hvis det antages, at alle øvrige sektorers emissioner er konstante fra 2005 til 2006, vil det indebære, at el- og kraftvarmesektoren vil udgøre henholdsvis 49 %, 42 % og 24 % af den samlede CO 2 -, SO 2 - og NO x -emission. Stigningen kommer hovedsageligt fra et større kulforbrug, og af den grund er det primært CO 2 -, SO 2 - og NO x -emissionen, der bliver påvirket. 13

15 Figur 3 Emissioner af kvoteregulerede stoffer fra el- og kraftvarmeproduktion i Danmark. Energinet.dk opgør i Miljørapport 2007 udledningen af CO 2 fra termisk el- og kraftvarmeproduktion, som det fremgår af Tabel 3. Tabellen indeholder også et tal for, hvor stor andel af CO 2 -udledningen, der henføres til elproduktionen efter CO 2 -kvotelovens bestemmelser. CO 2 -kvoteloven anvender en varmevirkningsgrad på 125 %, når andelen til varme skal beregnes for værker med samproduktion af el og varme. Energistyrelsen er myndighed i forhold til virksomhedernes årlige rapportering af udledninger i forhold til CO 2 -kvoteloven, hvor virksomhederne har indberetningsfrist den 31. marts. Energinet.dk s vurdering af kvoteudledningerne er baseret på foreløbige tal, indhentet før indberetningsfristen den 31. marts. Den samlede udledning fra østdanske elproducenter i både el- og kraftvarmesektoren (herunder industriel kraftvarme) med udledningstilladelser var 11,6 mio. ton CO 2 i 2006, opgjort i henhold til kvoteloven. Fra vestdanske elproducenter med udledningstilladelse var udledningen 15,2 mio. ton i Den samlede gratiskvotes størrelse var ca. 19,6 mio. ton til el- og kraftvarmeproduktion i Med en samlet udledning på 26,7 mio. ton i 2006 var udledningen således større end gratiskvoten. Tøråret i 2006 har været en medvirkende faktor til den større udledning af CO 2 i 2006, da danske elproducenter har produceret og solgt meget el til nabolandene CO 2 -opgørelse 2006 De store elproducenter i Danmark har siden 2000 været omfattet af en dansk kvoteordning for CO 2, med det formål at mindske udledningen af drivhusgasser fra den danske elsektor. Den 1. januar 2005 trådte EUs kvotehandelsdirektiv i kraft var således det første år i Kyotodirek tivets prøveperiode, der løber fra og med 2005 til og med Den egentlige Kyoto-periode løber over årene Allokeringsplaner fastsætter den samlede mængde CO 2 -kvoter, som hver enkelt medlemsland er tildelt i Kyoto-prøveperioden, og beskriver, hvordan og til hvilke anlæg landene vil tildele kvoterne. I prøveperioden har en række virksomheder via den danske nationale allokeringsplan (NAP) modtaget CO 2 -kvoter for prøveperioden, de såkaldte gratis-kvoter. El- og varmeproduktionen har for perioden mod taget kvoter på ca. 65 mio. ton, der fordeles med ca. 26 mio. ton i 2005 og knap 20 mio. ton i 2006 og Dette tal inkluderer dog også anlæg, der kun producerer fjernvarme, men deres andel af kvoten er kun få hundrede tusinde ton og derfor af marginal betydning i det samlede billede. En CO 2 -kvote giver en producent ret til at udlede en ton CO 2. Kvoter kan imidlertid opspares fra år til år, og manglende eller overskydende kvoter kan handles på kvotemarkedet. Dog kan kvoterne fra prøveperioden ikke overføres til den følgende Kyoto-periode. Elproducenternes valg mellem at bruge kul, gas eller biomasse til brændsel vil muligvis i fremtiden blive bestemt af kvotepri sen. Kul er karakteriseret ved historisk at have haft et lavt prisniveau, men også en forholdsvis høj udledning af CO 2. Naturgas har et højere prisniveau, men tilsvarende en lavere udledning af CO 2, og biomasse regnes for CO 2 -neutralt. Kvoteprisen burde derfor være i stand til at ændre konkurrenceforholdet mellem de tre brændsler. Kvoteprisen vurderes dog at skulle op på et væsentligt højere niveau, for at kunne påvirke produktionsteknologiernes indbyrdes konkurrenceevne. I 2005 lå kvoteprisen væsentligt højere end i Kvoteprisens lave niveau i 2006 har ikke kunnet ændre brændselssammensætningen i elproduktionen, og et skift til mindre CO 2 -udledende brændsler er udeblevet. Tabel 3 Udledning af CO 2 fra el- og kraftvarmeproduktion i 2006, Danmark. CO 2 -udledning 2006 Mio. ton CO 2 opgjort iht. CO 2 -kvoteloven Østdanmark Vestdanmark Danmark i alt Realiseret. El- og fjernvarmesektoren 11,4 14,4 25,8 Heraf til el, opgjort iht. CO2-kvoteloven 9,8 11,9 21,7 Realiseret. Industri- og servicesektoren 0,2 0,8 0,9 Realiseret. Ikke omfattet af kvoteloven 0,3 0,7 0,9 Sum realiseret alle anlæg 11,9 15,9 27,7 14

16 Tabel 4 Udledning af SO 2 fra termiske elproduktionsanlæg i 2006 SO 2 -emissioner 2006 Desuden har forwardprisen (prisen for et fremtidigt køb af CO 2 -kvoter) for 2008 ligget på et niveau i 2006, som ikke forventes at kunne give et øget incitament til brændselsskift. Der er derfor lige nu ikke udsigt til forandringer i brændselssammensætningen i den europæiske energisektor som følge af CO 2 -kvotesystemet. En ny national allokeringsplan for Dan mark for Kyoto-perioden er i marts 2007 sendt til godkendelse i EU-kommissionen. En betydelig ændring i den nye allokeringsplan er, at el- og kraftvarmesektoren og industrien får tildelt færre kvoter end under prøveperioden og dermed færre kvoter end deres forventede udledning. Danmark har forpligtiget sig til at reducere den nationale udledning af drivhusgasser med 21 % i perioden i forhold til niveauet i Det betyder, at udledningen skal reduceres til 54,8 mio. ton CO 2 -ækvivalent pr. år i gennemsnit i perioden Den samlede forventede CO 2 -udledning i samme periode er 67,6 mio. ton, hvilket giver en manko på 13 mio. ton CO 2 -ækvivalenter. En kombination af indenlandske og udenlandske miljø- og energi-tiltag fra både staten og de CO 2 - udledende virksomheders side skal bidrage til at opfylde målet. I modsætning til prøveperioden kan CDM/JI-kreditter (Clean Development Mechanism/Joint Implementation) bruges til at opfylde mankoen for næste Kyotoperiode. En del af mankoen, 7,8 mio. ton, opfyldes derfor primært med et statsligt tillæg, hvor staten blandt andet planlægger at bruge CDM/JI-kreditter. CDM/JI-kreditter opnås ved at investere i CO 2 -reducerende energi-produktion i andre lande ton Østdanmark Vestdanmark Danmark i alt A: Realiseret. Anlæg > 25 MW 6,0 2,4 8,4 C: Realiseret. Anlæg 25 MW 0,4 1,5 1,8 Sum realiseret alle anlæg 6,4 3,9 10,3 A: Angiver summen af målte eller beregnede emissioner for anlæg større end 25 MW el. C: Udtrykker udledningen fra anlæg mindre end eller lig med 25 MW el. Eventuelle afvigelser på totalsummer skyldes decimalafrundinger. og så modtage CO 2 -kreditter (kvoter) for indsatsen SO 2 -opgørelse 2006 I henhold til SO 2 -NO x -kvotebekendtgørelsen omfatter SO 2 -kvoten alene udled-ningen af SO 2 fra termiske anlæg større end 25 MW el. Udledning af SO 2 fra termiske anlæg større end 25 MW el i Danmark fremgår af Tabel 4. Tabellerne viser også udledningen fra anlæg mindre end eller lig med 25 MW el, der ikke er omfattet af kvoten. Sammenlignet med 2005 er udledningen af SO 2 fra anlæg større end 25 MW el steget i 2006, hvorimod udledningen fra anlæg mindre end eller lig med 25 MW el stort set er uændret. Stigningen på ton i SO 2 - emissionen fra de store anlæg skyldes den øgede eksport og dermed større produktion i 2006, herunder øget produktion på centrale værker uden afsvovlingsanlæg. Med en realiseret udledning fra kraftvarmeværker større end 25 MW el på ton SO 2 i 2006 må det konstateres, at kvoten på ton i 2006 blev overholdt NO x -opgørelse 2006 Tabel 5 Udledning af NO x fra termiske elproduktionsanlæg i NO x -emissioner 2006 I henhold til SO 2 -NO x -kvotebekendtgørelsen omfatter NO x -kvoten alene udledningen af NO x fra termiske anlæg større end 25 MW el. Udledningen fremgår af Tabel 5. Tabellen viser også udledningen fra anlæg mindre end eller lig med 25 MW el, der ikke er omfattet af kvoten. Modsat SO 2 kan udledningen af NO x korrigeres for udlandsudveksling. I modsætning til situationen i 2005, hvor NO x -emissionen var faldet i forhold til foregående år, er NO x -emissionerne i 2006 steget for anlæg større end 25 MW el, mens det er faldet for anlæg mindre end 25 MW el. Den øgede emission af NO x fra de større anlæg skyldes primært en øget eksport i 2006 og dermed en øget produktion. Sammenligning af emissionerne i 2006 med tal fra 2005 viser for Østdanmark, at NO x -udledningen fra anlæg større end 25 MW el er steget med 14 %. NO x -emissionen fra anlæg mindre end 25 MW el er i 2006 faldet med 12 % i forhold til I Vestdanmark er udledningen steget med 20 % for anlæg større end 25 MW el, mens der er et lille fald på 2 % for anlæg mindre end 25 MW el i forhold til det foregående år. Den udvekslingskorrigede NO x -emission fra de kvoteomfattede anlæg er i samme periode reduceret fra ton til ton ton Østdanmark Vestdanmark Danmark i alt A: Realiseret. Anlæg > 25 MW 12,8 21,2 34,0 B: Korrigeret. Anlæg > 25 MW 10,8 16,1 26,9 C: Realiseret. Anlæg 25 MW 2,9 8,5 11,4 Sum realiseret alle anlæg 15,8 29,7 45,5 A: Angiver summen af målte eller beregnede emissioner for anlæg større end 25 MW el. B: Udtrykker A efter korrektion med eludveksling med udlandet. Korrektionen er foretaget ved hjælp af brøkudvekslingsmetoden. C: Udtrykker udledning fra anlæg mindre end eller lig med 25 MW el. Disse er ikke omfattet af kvoten. Eventuelle afvigelser på totalsummer skyldes decimalafrundinger. 15

17 På trods af en øget produktion på centrale anlæg uden deno x -anlæg i 2006 er der således sket en betydelig reduktion i den udvekslingskorrigerede NO x -udledning. Denne reduktion kan ikke mindst tilskrives idriftsættelsen af et deno x -anlæg på Asnæsværkets Blok 5 i slutningen af Sammenholdes NO x -opgørelserne i Tabel 5 med kvotetildelingen for 2006 på ton, kan det konstateres, at kvoten er overskredet med ca. 899 ton. Det skal dog bemærkes, at NO x -emissionen er korrigeret for import-eksport ud fra brøkmetoden, hvorimod Energistyrelsen i lighed med forrige år har givet metodefrihed til valg af korrektionsmetode. Således gives også mulighed for at benytte nuludvekslingsmetoden. En nærmere beskrivelse af de to metoder kan findes i Baggrundsrapporten til Miljørapport Udover problemstillingen med korrektionsmetoden tager ovenstående opgørelse heller ikke højde for den indbyrdes kvotefordeling mellem de omfattede producen ter. En endelig afgørelse af en eventuel overskridelse af kvoten aftales mellem producenterne og Energistyrelsen. Energinet.dk er i fortsat dialog med Energistyrelsen om korrektionsmetoden og muligheden for at få kvotebekendtgørelsen ophævet. En væsentlig problemstilling med udvekslingskorrektionen er, at producenterne kun delvist kan anvende korrektionsmetoderne. Dette betyder, at producenterne har svært ved at relatere deres faktiske NO x -udledning med den tildelte kvote på grund af usikkerheder omkring korrektionsmetoden. Derfor kan de reelt først afgøre en eventuel overskridelse fra kvoten i det efterfølgende år, når Energinet. dk har udarbejdet den samlede endelige opgørelse. På foranledning af de store producenter DONG Energy og Vattenfall vil Energinet.dk fra 2007 påbegynde levering af månedlige opgørelser af udvekslingskorrigerede NO x -emissioner. 3.5 Produktionsfordeling og brændselsforbrug i 2006 I 2006 var elproduktionen GWh på centrale kraftværker, GWh på decentrale værker, mens GWh blev produceret på vindmøller, danske vandkraftanlæg og solceller. På samme tid blev der produceret TJ varme på de centrale kraftværker og TJ varme på de decentrale kraftvarmeværker. De centrale kraftværkers andel af elproduktionen er steget fra ca. 57 % af den samlede produktion på landsplan i 2005 til 68 % i 2006, mens de decentrale værker leverede ca. 18 % af produktionen, og de resterende ca. 14 % kom fra vindmøller m.m. Produktionsfordelingen og brændselsforbruget i 2006 for de termiske produktionsanlæg fremgår af Tabel 6. Den samlede systemmæssige elvirkningsgrad for den termiske produktion i Danmark var således 33,9 % i 2006, mens den systemmæssige totalvirkningsgrad (el og varme) for termisk produktion i Danmark i året var 64,2 %. Tallene repræsenterer et gennemsnit for den samlede brændselsudnyttelse. 3.6 Energinet.dk miljøforbedringer i energisektoren. NO x -udvalg afsluttet med anbefalinger Energinet.dk deltog i Miljøstyrelsens NO x -udvalg, hvis formål var at identificere teknisk mulige og kosteffektive reduktioner Tabel 6 Brændselsforbrug i i udledningen af NO x i Danmark. NEC-direktivet forpligter Danmark til at reducere udledningen af NO x til ton om året i En fremskrivning af udviklingen, hvor biler bliver mindre forurenende, de store kraftværker får alle installeret deno x - anlæg osv., viser, at den danske udledning i 2010 vil være på ton. I juli 2006 afsluttede udvalget sit arbejde og udgav en rapport med tre anbefalinger om de mest omkostningseffektive bidrag til at nedbringe udledningen af NO x med de manglende ton. Eftermontering af katalysatorer på større fiskefartøjer. Udskiftning til lav-no x -brændere på gasog gasoliekedler i industrien. Bedre styring på gasmotorer i kraftvarmesektoren. Energinet.dk følger udviklingen og har blandt andet mulighed for i ForskEL-programmet for miljøvenlige elproduktionsteknologier at støtte forsknings- og udviklingsprojekter til nedbringelse af NO x - udledningen i el- og kraftvarmesektoren. Opdatering af emissionsfaktorer Som grundlag for beregning af miljøpåvirkninger fra el- og kraftvarmesektoren, blandt andet til denne miljørapport, anvendes emissionsfaktorer for de anvendte brændsels- og anlægstyper. Faktorerne er verificeret af DMU (Danmarks Miljøundersøgelser). I årene blev der gennemført et fælles PSO F&U-projekt til opdatering af emissionsfaktorerne. Se nærmere på under F&U og PSO projekt Energinet.dk har besluttet at sikre yderligere udbygning og kvalificering af emissionsfaktorerne. Brændselsforbrug 2006 PJ Østdanmark Vestdanmark Danmark i alt Kul Naturgas Olie Affald Biobrændsler Total PJ (Petajoule) = 1 mio. GJ (Gigajoule) = 3,6 mio. GWh 16