Notat til Projektudvalg for Vækst den 22. april 2014

Transkript

1 Holbæk Kommune By & Land, Planteamet kst Notat til Projektudvalg for Vækst den 22. april 2014 Formål og baggrund Vækstudvalget skal bruge frem til juni 2014 til at indsamle viden og inspiration, definere vækst samt prioritere hvilke temaer udvalget vil arbejde med hvornår hen over byrådsperioden. Endvidere skal de tilvejebringe en samlet vækststrategi /-politik med konkrete udviklingsmål og initiativer senest dec Nedenfor er en sammenskrivning og ekstrakt, af det materiale udvalget er blevet præsenteret for indtil nu. På baggrund af notatet skal udvalget give deres første bud på konkrete indsatsområder i Vækststrategien. Uddannelse, både for unge og for voksne Bosætning, herunder byudvikling og infrastruktur Det gode liv herunder events, unikke oplevelser og innovative miljøer Erhvervsudvikling Illustrationen viser de fire områder fra Udviklingsstrategien som projektudvalget forventes at bidrage til at realisere. Se igangsatte indsatser og forslag til nye indsatser bagerst i notatet. Vigtige pointer fra udvalgsmødet den 15. januar 2014 På første møde drøftede projektudvalget forventninger til det forestående arbejde med at skabe vækst i Holbæk Kommune, og bød ind med ideer til den kommende Vækststrategi. Her er et udpluk: Vi skal forsøge at få aktører med til at drive væksten fremad og måske endda bidrage til finansieringen. Det har vi set andre steder - når man går sammen, kan man rykke! Vi bør undersøge mulighederne for partnerskaber med andre kommuner som på mange områder ligner os. Vækst handler for mig at se også om fx gode vilkår for pendling, tog- og vejforbindelser, socialøkonomiske virksomheder, kommunens udbuds- og indkøbspolitik mv. Vi kunne skabe noget unikt med afsæt i vores havnemiljø hvorfor ikke 'et operahus på havnefronten'. Vi skal også tage turde tage chancer; ikke bare gøre det, som andre har gjort før os. Vi skal skabe et nyt mind-set: Holbæk har brug for udvikling, ikke afvikling!

2 Vigtige pointer fra udvalgsmødet den 28. februar 2014 På udvalgsmødet den 28. februar blev udvalget præsenteret for noget af den viden vi ligger inde med, som danner udgangspunktet for det videre arbejde, herunder Vækstens Anatomi og Planlægning & provinsbyer. SEKS ANBEFALINGER OM LEDELSE AF ERHVERVS- OG VELSTANDSUDVIKLING I MELLEMSTORE BYER 1. Byg videre på de givne erhvervsmæssige styrker. Kunsten er at skabe rammer for fornyelse og omstilling af de historiske styrker, så de bliver vitale og konkurrencedygtige. 2. Opbyg uddannelsesmiljøer der matcher lokale behov. Skab mindre, men stærke, specialiserede uddannelsesmiljøer, som matcher lokale behov, eller skab nære relationer til sådanne uddannelses- og forskningsmiljøer i andre byer. 3. Invester i en ambitiøs byudvikling - og inviter andre til at være med. Ofte går udvikling af erhverv og uddannelse hånd i hånd med udvikling af nye bydele, nye byfunktioner og ny infrastruktur. 4. Tag styringen. Det kræver mod og ledelse hos politikere og embedsmænd. 5. Skab opbakning. Det kræver, at man kan balancere mellem en stærk styring med en høj grad af involvering og erhvervsmæssig forankring. 6. Vær innovativ. Find nye måder at organisere indsatsen på for at engagere de strategiske partnere i projektet og tiltrukket de rigtige aktører til at udføre den operative indsats. VÆKSTENS ANATOMI, REGLAB, NOV Citater fra Planlægning og Provinsbyer, Dansk arkitekturcenter og Miljøministeriet, nov En vellykket bosætningsstrategi kan være en væsentlig konkurrenceparameter ifm. tiltrækning af virksomheder, sikre det kommunale beskatningsgrundlag og indirekte kommunens service. Kommunen kan ikke sikre alle landsbyer og småbyer en gylden fremtid. Og uden prioritering ender det med, at markedet og tilfældigheder styrer udviklingen. Uden garantier. Når en kommune satser på bosætning bliver den også afhængig af udviklingen uden for kommunegrænsen. OM BOSÆTNING AF HANS THOR ANDERSEN, DR. SCIENT. FORSKNINGSCHEF, SBI, ÅLBORG UNIVERSITET Byernes eget erhvervsliv er den vigtigste kilde til vækst. Nøglen ligger i at sammentænke byudvikling, erhvervsudvikling og uddannelse. Det drejer sig dybest set om at aktivere de kræfter, der er nødvendige for at skabe forandring at mobilisere den sociale kapital. OM ERHVERVSUDVIKLING AF BJARNE E. JENSEN, SEKRETARIATSCHEF, REGLAB Vælg en klar retning for bymidten og arbejd aktivt for at komme derhen i tæt samspil mellem politik, forvaltning, borgere, investorer mm. OM BYMIDTEUDVIKLING AF TORSTEN BO JØRGENSEN, PROJEKTLEDER, PLAN OG TRAFIK, COWI

3 Vigtige pointer fra udvalgsmødet på EUC den 24. marts 2014 På udvalgsmødet den 24. marts fik udvalget besøg af Bjarne B. Jensen fra REGLAB. De står bag står bag publikationerne Vækstens Anatomi (2011) og Vækstens DNA (2014). Nedenfor er hovedpointerne fra Bjarnes oplæg: Hvad giver vækst? Svar: Uddannelse og produktive virksomheder. Dvs. skab jobs. Det er det, som betyder noget. Det er fint med tilflyttere og boliger, men det kræver, at der er jobs - ellers gider man ikke flytte dertil - eller blive der. Det er iværksætterkultur og risikovillighed der gør en markant forskel, som har betydning for værditilvæksten i hele landet. Holdninger til at arbejde sammen, tage initiativer og engagere sig. Dvs. her skal vi arbejde med at flytte kulturen. Hjælpen kommer indefra. Holbæk og omegn er Gørdet-selv-land. Dvs. rimeligt med ideer, men ikke så meget for at gøre noget ved det. Event og handel kan ikke vende udviklingen. Det er som hønen og ægget, hvis der er job kommer folk og så kommer der handel. Man kan ikke bygge en vækststrategi på handel alene. Find ud af hvad vi er gode til og gør det endnu bedre. Dvs. satse på det erhvervsliv, vi allerede har. Vores styrker og karakteristika. Hvad adskiller lige præcis os? Kimen til det nye ligger ofte i det gamle. Lad være med at gøre som alle andre og fald ikke for modeluner, tag chancer og prioriter. Specialiserede uddannelsesmiljøer. Skræddersy det til det erhvervsliv, vi allerede har. Det kan lade sig gøre i de mellemstore byer, fordi vi har netværket. Gør erhvervslivet synligt i byen. Skabe ambassadører der bor og arbejder i byen. Giv dem et indtryk af, hvad der sker i byen - ved at koble erhvervsudvikling og byudvikling. Fokus på forandringer fremfor nålestik. Prioriter strategiske mål fremfor kortsigtede målbare resultater. Tænk i stedet: Er det her vigtigt for Holbæk, så gør vi det! Pisk en stemning op! Fokuser på at motivere og mobilisere fælles kræfter. Bak op, når der er nogen som evner, at lykkes/viser vejen frem. Skab opbakning og partnerskaber. Eks. alliancer og nye samarbejder med nogen, som man ellers så som konkurrenter. I Ålborg har man partnerskab mellem private virksomheder og kommune om udvikling af klyngekompetencer. Det handler om mobilisering og selvforståelse det er mind-set. Ud at snakke med folk. Grib knoglen og tal med folk det får det til at ske. Det er old-school Tag styring og hold fast. Også selvom det tager tid. Der findes ikke noget Qvick fix BJARNES ANBEFALINGER TIL EN KOMMENDE VÆKSTSTRATEGI FOR HOLBÆK KOMMUNE: 1. Lav en vækststrategi der er bredt funderet, så den holder over tid. Alle i Herning ved at det er godt at drive virksomhed her. 2. Tag fat i den med håndværk, vi mangler allerede håndværkere og det bliver endnu mere udtalt. 3. I har muligheden for at være bosætningskommune. Se jer selv som både pendlingskommune og erhvervskommune. Odsherred og Kalundborg er afhængige af at Holbæk er stærk.

4 Vigtige pointer fra studieturen til Ålborg den 11. april 2014 Den 11. april var udvalget på studietur til Ålborg, hvor udvalget hørte om Ålborgs forvandling fra nedslidt industriby til videns- og serviceby. Nedenfor de væsentligste pointer fra dagen oplistet. Ålborg kommunes DNA Vækstens defineres "indefra". Derfor er det vigtigt at definere, hvad ens styrker er og, hvor de unikke potentialer kan findes. I Aalborg har man arbejdet med at identificere sine ressourcer & rammebetingelser. Rammebetingelser =Øget urbanisering mellem kommunerne og internt i kommunerne. Ålborg har en befolkningstilvækst på 14 %, mens befolkningstallet i de omliggende kommuner falder. Ressourcer (DNA) = Universitetsby med studerende, 5000 internationale, 1800 nye kandidater hvert år. Geografisk placering som yderområde af Danmark, men derved også et link til Norge og Arktis. Erhvervsstruktur, fra industriby til videns- og serviceby. Ålborg er kommet god ud af krisen. Uddannelsesindsatsen På baggrund af byens ressourcer og forventninger til den fremtidige udvikling, har man været modige, og formuleret en vision med bred politisk forankring: Aalborg skal være Danmarks bedste uddannelses by. Uddannelsesrådet - har formuleret en fælles strategi (2008) med en fælles vision: Afholder f.eks. SKILL's, masser af prestige, ikke kun en universitetsby AAU on demand: Studenterundervisere fra universitetet kommer ud som undervisere på erhvervsskolerne til stor glæde for begge parter. Strategisk og aktivt brug af studiejob og praktikpladser også til SMV Boliggaranti for unge - fra til ungdomsboliger fra Dertil kommer: EU-kontor, sammen med regionen og universitetet satser man benhårdt på at generere så mange EUmidler som muligt. Uddannelseshuset som er en koordineret tværfaglig indsats = én indgang Samarbejdspartnere og -måder Samarbejde med nabokommunerne er afgørende. Går det godt i Ålborg går det også godt hos os - Aalborgsamarbejdet med to nabokommuner (Jammerbugt og Rebild), har ført til fælles indsatser og fokusområder f.eks. gennem et samarbejde mellem de Tekniske skoler i Aalborg og Frederikshavn - det havde været utænkeligt for nogle år siden. Kommunen har en vigtig funktion i at få de forskellige parter til at mødes, for dem man tror, snakker sammen, snakker ikke nødvendigvis sammen i virkeligheden. STAY er et partnerskab mellem Aalborg og relevante partnere (bl.a. de faglige organisationer) med konkrete initiativer: Studiejobs (pt. 200 som en del af budgetaftalen), Stay tour, Stay match, Akademikerkampagne, Branding af Ålborg som studieby, Stay Award.

5 Erhvervsindsatsen Hub North er et netværk med målrettet profilering indenfor vindenergi. Etableret på baggrund af en analyse, der viste at ca. 80 virksomheder, der havde med vindmøller at gøre på en eller anden måde. Aktørerne er virksomheder, der producerer til vindmølleindustrien, direkte eller som underleverandører til større producenter. Kommunen faciliteter hub'en og Vækstforum betaler 12,4 mio. over 4 år. Iværksætterindsats under kommunen. 1. Kulturskabende aktiviteter - årlig iværksætteraften mm. 2. Sparring/rådgivning. 3. Hjælp ind i programmer - dagkurser, 6 ugers selvvalgt for ledige der gerne vil være iværksætte Prioritering til og fravalg På baggrund af arbejdet med at identificere egne ressourcer og formulere en vision er det muligt at lave prioriteringer i vækstindsatsen. Aalborg har haft de følgende overvejelser i den forbindelse: 1. Analysearbejdet skal være på plads: o Egne analyser af demografi og rammebetingelser. Oxford Research - analyse der identificerede styrkepositioner, Fremkom - analyse af fremtidens kompetencebehov 2. Indsatsen i Aalborg afspejler de identificerede styrkepositioner (ressourcer) = IKT (informationsog kommunikationsteknologi), vindenergi og Arktis. o F.eks. HUB-North, som udsprang af en undersøgelse, der viste, at der var ca. 80 virksomheder, der havde med vindmøller at gøre på en eller anden måde. HVAD KAN VI LÆRE AF ÅLBORG? Politisk ejerskab stå sammen og få det til at ske. Generelt en meget håndholdt og offensiv indsats, uden det store skel mellem det som er internt rettet og det som vedrører byudvikling, bosætning, erhvervsudvikling mv. Vi sætter ikke noget i gang, som ikke er efterspurgt! God størrelse for strategiske samarbejder. Arbejd sammen med dem der gerne vil glem de andre. De fleste virksomheder vil gerne samarbejde, de ved bare ikke hvem, de skal samarbejde med. Partnerskaber konkrete og handlingsorienterede. Se gerne udenfor kommunegrænsen! Meget høj profil med internationale ambitioner og internationale betegnelser på flere af deres indsatser mv Tæt samspil mellem Beskæftigelsesregion, Arbejdsmarkedscenter og Universitet. Hvad uddanner vi de unge til? Hvad er der brug for af kompetencer? Hvad lærer de i dag, og hvor skal der justeres, for at vi ikke uddanner til arbejdsløshed? Massiv satsning på at trække projektmidler til projekter.

6 Uddannelse, både for unge og for voksne Bosætning, herunder byudvikling og infrastruktur Erhvervsudvikling Det gode liv herunder events, unikke oplevelser og innovative miljøer