Høringssvar til Delstaten Slesvig-Holstens Konceptuelle overvejelser for det dansk-tyske samarbejde i Schleswig-Holstein (Danmarksstrategi).

Transkript

1 Kontaktperson: Trine E. Spohr Direkte telefon: (+45) marts 2011 Side 1 / 10 Høringssvar til Delstaten Slesvig-Holstens Konceptuelle overvejelser for det dansk-tyske samarbejde i Schleswig-Holstein (Danmarksstrategi). Efter en kort indledning, følger opbygningen af nærværende høringssvar strukturen i den fremsendte Danmarksstrategi. Indledning Region Syddanmark og Kommunekontaktrådet Syddanmark (regionalt forum for de 22 syddanske kommuner) har fokus på udviklingspotentialet i det grænseoverskridende samarbejde. Som afsæt heri er der i Region Syddanmark udarbejdet et visionsoplæg for det dansk-tyske samarbejde frem til Dette oplæg danner udgangspunkt for nærværende høringssvar. En præsentation af visionsoplægget er vedlagt, og det er håbet, at visionen kan blive en del af grundlaget for de kommende drøftelser af det fremtidige dansk-tyske samarbejde. Hovedbudskabet i 2020-visionsoplæget er, at den grænseoverskridende indsats fokuseres inden for fire temaer: Erhvervsudvikling med fokus på internationalisering af klynger Forskning og uddannelse med fokus på bedre uddannelse, bedre forskning og gensidig anerkendelse af uddannelser Synliggørelse med fokus på øget synlighed og tiltrækning af investeringer Infrastruktur med fokus på en styrket Jyllandskorridor og hurtigere togforbindelser på ruten København-Odense-Trekantsområdet-Hamborg Disse temaer skal styrkes og samtidig skal det geografiske fokus udvides, således at det dansk-tyske samarbejde ses i sammenhæng med især Østersø- og Nordsøområderne frem mod I den sammenhæng kan man bl.a. udnytte Region Syddanmarks medlemskab af organisationen CPMRs Nordsøkommission (NSC). Baseret på de hidtidige erfaringer, er det vigtigt at vores fælles aktiviteter forankres. Vi vil derfor opfordre til, at en strategi for det grænseoverskridende samarbejde indeholder nogle klare bud på, hvem der kan få ansvaret for at realisere strategien og løfte de konkrete opgaver på de enkelte områder.

2 Side 2 / 8 På erhvervsområdet mener vi, at erhvervet skal stå i spidsen og have fokus på vores fælles erhvervsmæssige styrker. På dansk side er erhvervet forankret i klynger, der kan udgøre den organisatoriske ramme omkring innovation, kompetenceudvikling i og på tværs af virksomheder og samarbejde med forsknings- og vidensinstitutioner. Vi mener, at finansieringen af sådanne klynger skal ske via, deltagere, de regionale parter og INTERREG. Af særligt stærke klynger i Syddanmark kan der nævnes energi, velfærdsteknologi og fødevarer, men også design, som ikke er nævnt i Danmarksstrategien. Dertil kommer, at det er relevant at udbygge samarbejdet om klyngeudvikling i bredere forstand. Dette kunne ske med udgangspunkt i vores internationale klyngeakademi, Reg X, hvor der allerede er aktiviteter i gang med at opbygge samarbejde på tværs af grænsen. I. Baggrund I den indledende del af baggrundsafsnittet nævnes fem emneområder, som markerer at Danmark er Slesvig-Holstens vigtigste partner i Skandinavien og Østersøområdet. Det bemærkes herfra, at alle disse områder viser en tæt sammenhæng mellem Slesvig-Holsten og den vestlige del af Danmark - i mindre grad en sammenhæng med Østdanmark. I de næste to dele af baggrundsafsnittet beskrives først Jyllandsruten og derefter Femernruten. En sammenligning af de to beskrivelser viser forskelle i strategiens vinkel på de to områder. Formålet med STRING-samarbejdet mellem Hamborg, Slesvig-Holsten, Region Sjælland, Region Hovedstaden og Region Skåne har fra starten været at forene partnerregionernes potentialer for i fællesskab at udvikle en konkurrencedygtig meta-region. STRING-området kaldes det særlig interessante område mellem metropolerne og de nordeuropæiske vækstcentre Hamborg og Øresund. Disse fem regioner har politisk bl.a. besluttet, at man sammen vil etablere en globalt førende vidensregion og at man vil opnå en topplacering inden for klimabeskyttelse og bæredygtig udvikling i Europa. På denne baggrund foreslår Region Syddanmark og Kommunekontaktrådet Syddanmark, at der i synet på Jyllandsruten indarbejdes en anerkendelse af både Hamborgs og Slesvig-Holstens tilsvarende udviklingsmuligheder i samspil med den vestlige del af Danmark samt det positive perspektiv ved udviklingen af den østjyske millionby fra Haderslev til Randers. Delstatsregeringen arbejder for at Region Syddanmark får en (administrativ) observatørstatus i STRING-samarbejdet. Region Syddanmark er parat til som repræsentant for de syddanske aktører at deltage i en løbende administrativ afklaring af eventuelle muligheder for at styrke dansk-tysk samarbejde. Dette kan eksempelvis ske ved et samspil mellem aktører langs Jyllandsruten og Femernruten som det aktuelt sker ved bestræbelserne for at etablere en dansk-tysk databank. I Syddanmark finder vi det positivt, at Delstaten Schleswig-Holstein i afsnittet om Jyllandsruten tillægger projektet SUCCES (nu Vækstcenteret ) stor strategisk betydning. Vi er enige i denne anskuelse og ser frem til at udvikle det dansk-tyske samarbejde også i dette regi. I afsnittet om hjørnestenene i Danmarksstrategien skriver delstatsregeringen, at den vil inddrage Region Midtjylland og Region Nordjylland i samarbejdet på Jyllandsruten især for at afstemme trafikpolitiske tiltag. Samtidig hilser Slesvig-Holsten partnerskabet med Hamborg og Hamborgs engagement med hensyn til den faste forbindelse over Femern bælt velkomment.

3 Side 3 / 8 Syddanmark ser samarbejdet med Slesvig-Holsten som den naturlige krumtap i det dansk-tyske samarbejde over landegrænsen. I et udvidet regionalt dansk-tysk samarbejde over landegrænsen er Hamborg en afgørende aktør. Vi ser gerne, at Slesvig-Holsten medvirker til at inddrage Hamborg i et regionalt samarbejde mellem Vestdanmark og Nordtyskland. Delstatsregeringen fremhæver nødvendigheden af at opnå støtte fra de nationale regeringer og det europæiske niveau for at kunne udbygge det grænseoverskridende samarbejde. I Syddanmark er vi enige i denne betragtning og ser gerne et tæt samarbejde med Slesvig-Holsten for at fremme fælles interesser i forhold til såvel den danske og tyske regering som EU. Delstatsregeringen ser det som sin opgave at inddrage de nationale mindretal i sit grænseoverskridende samarbejde. I Syddanmark ser vi mindretallene som en aktiv del af det politiske liv og som naturlige aktører i det grænseoverskridende samarbejde. Mindretalspolitikken i Danmark og Slesvig- Holsten og mindretallenes indbyrdes samarbejde bidrager til en europæisk synliggørelse af den dansk-tyske grænseregion. Samtidig bemærkes det, at mindretallene udgør en markant forskel mellem landegrænseregionen og Femernregionen. II. Strategiske mål Delstatsregeringen fremhæver følgende strategiske hovedpunkter for arbejdet: 1. Sikring af arbejde og beskæftigelse, 2. muliggøre ny vækst, 3. forbedre uddannelseskvaliteten og 4. bevare naturen. Region Syddanmark og Kommunekontaktrådet Syddanmark er positive over for disse hovedpunkter, der i vid udstrækning stemmer overens med de mål, der sættes i det tidligere omtalte visionsoplæg for det dansk-tyske samarbejde frem til Vi vil dog gerne fremhæve, at arbejde med synliggørelse af den fælles region og en styrkelse af infrastrukturen er vigtige forudsætninger for at nå de opsatte mål. III. Strategiske handlingsområder, projekter og ministeriernes ansvar III.1. Trafikinfrastruktur for Jyllands- og Femernruten I hovedafsnittet om strategiske handlingsområder gennemgås først infrastrukturen for Jyllands- og Femernruten. Delstatsregeringen ser det som sin opgave at give alle regioner ligeværdige udviklingsmuligheder. En regions interesser må ikke spilles ud mod en anden regions interesser. Også efter åbningen af den faste forbindelse over Femern Bælt bevarer Jyllandsruten en vigtig trafikal betydning. I Syddanmark lægger vi vægt på, at Jyllandsruten ud over sin helt afgørende trafik- og erhvervsmæssige betydning i dag også i fremtiden vil spille en afgørende rolle for udviklingen af den vestlige del af Danmark og Nordtyskland i den globale konkurrence. Jyllandsruten er i øvrigt også på længere sigt den naturlige transportåre mellem det sydlige og vestlige Norge og kontinentet. På infrastrukturområdet finder vi det vigtigt, at der konkret tages stilling til målene for den nordlige integration på både østkysten og vestkysten, samt på vej og bane. Der henvises bl.a. til den igangværende undersøgelse af forbindelsen A11-B5 langs den dansk-tyske vestkyst. På transportområdet er Kommunekontaktrådet Syddanmark og Region Syddanmark enige i behovet for nedsættelse af en dansk-tysk transportkommission med syddansk repræsentation. Konkret er der behov for hurtigere tog på Jyllandsruten, herunder fra Hamborg, over Trekantsområdet og Odense til København, ligesom

4 Side 4 / 8 Jyllandsruten og den østjyske millionby fra Haderslev til Randers bør udnævnes som en del af EU's kommende overordnede transportnet TEN-T I Danmarksstrategien angives et antal tiltag for hvert strategisk handlingsområde. På transportområdet drejer det sig bl.a. om at realisere den infrastrukturaftale, som er indgået med Region Syddanmark i maj Ligesom statskancelliet afstemt med bl.a. de danske regioner vil øge sin lobbyaktivitet for infrastrukturtiltag betydeligt over for forbundsregeringen og Europa-Kommissionen. III.2. Grænseoverskridende arbejdsmarked og sprogkompetence Under denne overskrift nævnes en række praktiske dagligdags problemstillinger vedrørende arbejdskraftens frie bevægelighed, herunder fjernelse af retlige barrierer, skattemæssige og sociale spørgsmål, manglende sprogkompetencer og gensidig anerkendelse af erhvervsuddannelserne. Delstatsregeringen vil overfor de nationale myndigheder slå til lyd for en fornyet nedsættelse af en dansk-tysk arbejdsmarkedskommission, som den, der i 2006 afgav en rapport om forbedring af den grænseoverskridende mobilitet. Delstatsregeringen vil fortsætte arbejdet med gensidig anerkendelse af erhvervsuddannelser og dertil knyttede forhold. Hen over årene er den daglige grænseoverskridende interaktion tiltaget i omfang, hvilket bl.a. giver sig udtryk i, at landmænd nedsætter sig på den anden af grænsen, at virksomheder kan trække på en større arbejdskraftreserver og at arbejdstagere, herunder håndværkere har gavn af et større arbejdsmarked. I forhold til pendlingen sker den dog ikke uden barrierer, hvilket eksempelvis gør sig gældende for arbejdstagere med en erhvervsuddannelse opnået i Danmark eller Tyskland. I indsatsen til fremme af grænseoverskridende mobilitet bør det inddrages, at det kan være et problem at tage dele af en uddannelse i nabolandet. F.eks. var der i efteråret 2010 mere end 500 ubesatte elevstillinger i Nordtyskland, samtidig med at der i Syddanmark var over 1500 elever, som ikke kunne finde en elevplads på erhvervsuddannelsesområdet. På grund af forskelle i uddannelsessystemerne kan de danske elever ikke søge de tyske elevstillinger. En harmonisering af uddannelserne kunne både smidiggøre uddannelserne, medvirke til en gensidig anerkendelse af uddannelserne og medføre en øget bevægelighed på begge sider af grænsen. Det er også relevant at se på det offentlige arbejdsmarked, hvor Danmark på social- og sundhedsmedhjælper-området forventes at komme til at mangle arbejdskraft. Der er også behov for øget mobilitet for arbejdstagere med videregående uddannelser. I dag er det f.eks. svært at tiltrække kvalificerede ingeniører til Esbjerg inden for offshore-området. I Syddanmark foreslår vi, at en kommende dansk-tysk arbejdsmarkedskommission kommer til at omhandle både erhvervsuddannede og videregående uddannede, ligesom den bør omfatte barrierer på både det private og det offentlige arbejdsmarked. Det foreslås ligeledes at det søges afklaret om uddannelsernes opbygning og form kan harmoniseres så den grænseoverskridende mobilitet lettes. Under det strategiske handlingsområde arbejdsmarked og sprogkompetence beskrives også udviklingen og anvendelsen af et Regionalt UdviklingsKoncept (REK) for udviklingsaksen langs den tyske del af Femernruten. Delstatsregeringen vil i 2012 sætte forslag til den regionale økonomiske udnyttelse af Femern Bælt-forbindelsen til diskussion. I Syddanmark vil vi gerne bidrage med danske perspektiver til

5 Side 5 / 8 udvikling og anvendelse af et tilsvarende udviklingskoncept for den tyske del af Jyllandskorridoren, når der kommer tilstrækkelig tysk opbakning til at gennemføre en sådan udredning. Endelig kommer delstatsregeringen i dette afsnit ind på samarbejdet mellem de højere læreanstalter i Danmark og Slesvig-Holsten. Ligesom Slesvig-Holsten betragter vi både projekt Videnregion og det tætte samarbejde over grænsen mellem Syddansk Universitet i Sønderborg og Universität Flensburg, som centrale punkter i det dansk-tyske samarbejde på forsknings- og uddannelsesområdet. Samarbejdet i regi af Videnregion med universiteterne i Odense, Kiel og Flensborg i spidsen skal søges videreudviklet med støtte fra INTERREG 4A-programmet over de næste år. Her skal universiteternes grænseoverskridende samarbejde udforskes yderligere, ligesom det grænseoverskridende dialogbaserede samarbejde mellem samfund, forskning og industri skal forsøges styrket. Særligt etableringen af et grænseoverskridende universitet har høj prioritet, hvilket blandt andet afspejles af, at Syddansk Vækstforum i sin partnerskabsaftale med den danske regering har gjort netop dette til et fyrtårnsprojekt for regionen. Vi ser derfor frem til en fortsat dialog om mulighederne for at udvikle samarbejde og vil med interesse læse Ministerium für Wissenschaft, Wirtschaft und Verkehrs kommende koncept for det dansk-tyske samarbejde på uddannelsesområdet. I tillæg til samarbejdet på de højere læreranstalter, opfordrer Region Syddanmark og Kommunekontaktrådet endvidere sine uddannelsesinstitutioner på alle niveauer til at indgå i et tættere samarbejde med tyske partnere, bl.a. med henblik på at højne dansk- og tyskkompetencerne på den respektive anden side af grænsen. III.3 Sundhed og sundhedsøkonomi I dette afsnit oplistes en række igangværende aktiviteter og projekter finansieret med INTERREGmidler, som Region Syddanmark eller andre syddanske aktører allerede er en del af. Disse aktiviteter og projekter er vigtige elementer i sundhedssamarbejdet mellem Region Syddanmark og Slesvig- Holsten. Region Syddanmark anskuer områderne sundhed og sundhedsøkonomi fra to vinkler, der dog hænger tæt sammen. Det gælder for det første drift og udvikling i det offentlige sundhedsvæsen, som regionerne i Danmark er ansvarlig for. Dertil kommer, at området under overskriften velfærdsteknologi er en central del af både Region Syddanmarks og en række syddanske kommuners satsninger på det erhvervspolitiske område. Nedenfor følger vores kommentarer set fra disse to vinkler. Sundhed: Region Syddanmark noterer sig med tilfredshed de udviklingsområder indenfor sundhed, der foreslås i Danmarksstrategien. Region Syddanmark er enig i, at opførelsen af et nyt universitetshospital i Odense giver muligheder for et øget samarbejde inden for kræftområdet mellem Universitätsklinikum Schleswig-Holstein og Odense Universitetshospital, ligesom overvejelserne omkring en styrkelse af samarbejdet vedrørende ehealth og udvikling af sundhedsøkonomien bør undersøges nærmere.

6 Side 6 / 8 Med henblik på at intensivere sundhedssamarbejdet mellem Region Syddanmark og Slesvig-Holsten anføres nogle konkrete handlingstiltag. Således vil bl.a. Ministerium für Arbeit, Soziales und Gesundheit blive anmodet om inden udgangen af 2011 at fremlægge en rapport med konkrete muligheder for at intensivere sundhedssamarbejdet. Region Syddanmark skal i den forbindelse pege på overvejelser om mulighederne for et udvidet samarbejde også indenfor praksissektoren, med sigte på at patienter kan blive behandlet på tværs af grænsen uden bureaukratiske hindringer. Velfærdsteknologi: Set fra en erhvervspolitisk vinkel hilser Region Syddanmark og Kommunekontaktrådet Syddanmark ligeledes Danmarksstrategiens fokusering på sundhedsøkonomien som et vækstområde velkommen. Ses Danmarksstrategien i relation til visionsoplægget for det dansk-tyske samarbejde frem til 2020, er der enighed om at skabe vækst på tværs af grænsen ved at udvikle de eksisterende klynger i Syddanmark sammen med Slesvig-Holsten inden for fælles erhvervsmæssige styrkeområder. Et af de fælles områder kunne være sundhedsøkonomi og velfærdsteknologi. I forlængelse heraf finder vi Danmarksstrategiens prioritering af ehealth positiv, idet Danmark og i særdeleshed Syddanmark i EU er kendt og anerkendt for sine kompetencer inden for afprøvning og anvendelse af telemedicin inden for sundhedsområdet. På baggrund af ovenstående undrer vi os over, at Danmarksstrategien i forhold til samarbejde inden for Life Sciences ensidigt orienterer sig mod Medicon Valley. Syddanmark har i sin erhvervsudviklingsstrategi fokus på Velfærdsteknologi og -service. Med velfærdsteknologi menes i vores forståelse teknologier og services, der understøtter patientforløb og effektviserer arbejdsgangene på tværs af social- og sundhedsområdet. Det betyder en satsning på virksomheder, der bl.a. opfatter sig som medicotekniske, hvis omsætning på nuværende tidspunkt ikke udelukkende retter sig mod sundhed og socialområdet som marked, men som er ved at blive opmærksomme på det kommercielle potentiale, der ligger indenfor velfærdsteknologi i kraft af den demografiske udvikling i bl.a.oecd-landene. Satsningen på velfærdsteknologi og -service er et vækstsamarbejde, vi gerne udøver sammen med Slesvig-Holstens medicotekniske virksomheder og andre virksomheder, som kan omstilles til et marked, hvor der produceres produkter og serviceydelser til social- og sundhedsområdet. I Syddanmark ser vi oplagte muligheder for et udstrakt samarbejde om klyngeudvikling inden for velfærdsteknologi, hvor ikke mindst Odense-området har fremragende resultater at byde på. På dansk og tysk sider har vi i fællesskab allerede etableret INTERREG-projektet ROBIN. Vi forestiller os, at dette samarbejde kan udbygges yderligere i tilknytning til den syddanske satsning Welfare Tech Region, men også i tilknytning til nyt Universitetshospital i Odense, som der bliver peget på i Danmarksstrategien. III.4. Energi og klimabeskyttelse Der fremhæves i Danmarksstrategien en række igangværende grænseoverskridende projekter og samarbejder inden for energi og klimabeskyttelse. Derudover lægges der op til handlingstiltag til udnyttelse af platformen FURGY, intensivering af tiltag inden for området vindforskning, uddannelse og økonomisk samarbejde samt intensivering af samarbejdet på området biomasse. I Syddanmark finder vi det hensigtsmæssigt at udnytte platformen FURGY til det videre arbejde på området energieffektivitet og vedvarende energi. FURGY er ved at udarbejde en rapport, der tegner et

7 Side 7 / 8 mere detaljeret billede af energiaktører og de styrkepositioner, som det videre samarbejde kan bygges på. Vi understøtter gerne arbejdet i FURGY med resultater fra analysen om Videntung Grøn Produktion inden for Energisektoren i Syddanmark (og Nordtyskland). Rapporten peger på forskellige muligheder for at styrke energisektoren, blandt andet ved samarbejde på uddannelses- og forskningsområdet. Tilsammen vil de to rapporter give en god indikation om de styrkepositioner, regionen allerede har, de udfordringer, den samlede region står overfor samt de muligheder, de tegner for samarbejde. Det fremstår i Danmarksstrategien, som om potentialet for vedvarende energi og Vedvarende Region er baseret på mulighederne for at producere vedvarende energi (primært på basis af biomasse og vind, som der er masser af i regionen) mere end det er en vurdering af potentialet for at øge væksten og skaffe arbejdspladser i energierhvervet i regionen. Fremadrettet bør der lægges større vægt på vækstperspektivet, som naturligvis kan bygge på for eksempel udnyttelse af potentialet for vindenergi. De danske aktører inden for offshore-branchen er interesserede i at udforske samarbejdsmuligheder.. Først og fremmest er det dog virksomhederne selv, der skal definere samarbejde og udvælge de ønskede partnere. Endeligt er det hensigtsmæssigt at benytte INTERREG A-midler som platform for samarbejdet, men hvis vægten skal lægges på øget virksomhedssamarbejde, skal man se på andre muligheder for national og EU-finansiering, da INTERREG A midler kun i meget begrænset omfang eller indirekte kan tildeles virksomheder. III.5. Turisme Delstatsregeringen fremhæver, at der findes et stort rekreativt og oplevelsesmæssigt potentiale i den maritimt prægede grænseregion. Det fremhæves, at der er en stor efterspørgsel efter maritime oplevelser, men et lille udbud. Generelt påpeges det, at der er mangel på overnatningsmuligheder i grænseregionen og for lav kapacitetsudnyttelse, hvilket betyder, at der sker en sæsonmæssig nedlukning af virksomheder. Analyser viser, at den turistmæssige efterspørgsel for nogle turistkategorier vil stige i forbindelse med etableringen af Femern Bælt forbindelsen. Erhvervsministeriets handlingstiltag består også fremover i støtte til samarbejdet i de grænsenære områder for at skabe et ensartet billede af regionen med ensartet kvalitet og samme standarder for turisterne. I følgebrevet betones ønsket om udbygning af turismen mellem Slesvig-Holsten og Danmark ved hjælp af flere og bedre tilbud. På turismeområdet finder vi det i Syddanmark vigtigt at inddrage hele regionen i det omfang det kan lade sig gøre. Projekter som helårsdestinationer bør være bærende for det strategiske turismesamarbejde i grænseregionen. Inden for turisme mener vi ydermere, at der skal være to meget klare fokusområder: Turisme på Vestkysten, hvor der bør være et meget klart mål om at udvikle Vadehavsturismen og kystturismen i et samarbejde mellem Rømø og Sild. Dertil kommer sejlerturisme i hele området fra Flensborg Fjord til Østersøen og i bælterne. Det er vigtigt at skabe en sammenhæng mellem turismeudbud på tværs af grænsen, så de forretningsrejsende, ferierejsende og endagsturisterne får et samlet indtryk, når de besøger området. Dette skal tænkes ind i grænseområdet, men bør også overvejes i forhold til i Femernområdet og et eventuelt fælles STRING-arbejde.

8 Side 8 / 8 Ifølge de nyeste tal udgør forbruget i forbindelse med overnatninger i lystbådehavne i Syddanmark kun 1,5% af det samlede turismeforbrug i Syddanmark. Omvendt er flere syddanske yderområder kendetegnet ved at tilbyde maritime oplevelser. Sydfyn er eksempelvis i gang med et større projekt som skal fremhæve området som øhavsdestination. Ærø er i gang med et projekt som skal opbygge et øhavsrestaureringscenter i samarbejde med tyske partnere. På Als arbejdes med en etablering af Mommark Leisure Resort som vil kunne give en synergieffekt sammen med Port Olpenitz syd for grænsen. Disse projekter bør tænkes ind i forbindelse med det dansk-tyske samarbejde. III.6. Fødevareindustri I dette afsnit lægges vægt på fællestræk inden for fødevareindustrien, som kan danne grundlag for fremtidigt samarbejde. Her fremhæves behovet for produktions- og produkt udvikling samt veluddannede medarbejdere. Delstatsregeringen vil bygge videre på de eksisterende fælles tiltag og initiativer, som kan udbygges til strategiske partnerskaber inden for områderne forskning og udvikling samt viden og uddannelse. Fødevareindustrien er ligeledes en vigtig branche i Syddanmark, og som det fremgår af visionsoplægget for det dansk-tyske samarbejde frem mod 2020 er vi åbne over for at prioritere fødevareområdet som en af de klynger, man ønsker at skabe vækst inden for på tværs af grænsen. Det bemærkes dog, at inden for fødevareområdet centreres det syddanske fokus og den syddanske fødevareklynge i høj grad omkring kvalitetsfødevarer, convenienceprodukter og lignende. III.7. EU-støtteprogrammer Danmarksstrategien refererer her til den igangværende proces om forhandlingen af EU s finansielle ramme , særligt INTERREG 4A-programmerne Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N. og Fehmernbelt-Region. Det bemærkes, at en række spørgsmål, blandt andet hvad angår den fremtidige geografi for programmet, skal afklares i den nærmeste fremtid. Region Syddanmark og de syddanske kommuner ønsker at indgå i en dialog med Delstaten Slesvig- Holsten og andre relevante parter, herunder eventuelt Region Sjælland om det fremtidige dansk-tyske INTERREG 5 A-program. Umiddelbart finder vi, at de to nuværende programområder bør fastholdes. Men vi er åbne for at drøfte indholdet i et fremtidigt program, herunder de mulige fordele og ulemper ved en fortsættelse af de nuværende to programmer eller etableringen af ét dansk-tysk INTERREG A- program. I den sammenhæng er det afgørende for kommunerne og Region Syddanmark at fastholde det nuværende niveau af støtte. Uanset hvilken af de to modeller, der kan skabes enighed om, ser vi i Syddanmark gerne, at Delstaten Slesvig-Holsten involverer sig som programbærende part i et fremtidigt program. I det syddanske visionsoplæg for det dansk-tyske samarbejde frem til 2020 lægges der op til et større fokus på INTERREG B-programmerne for Østersøen og Nordsøen i programperioden gerne i samarbejder med Delstaten Slesvig-Holsten på dette område. Overordnet set ønsker vi at skabe sammenhæng mellem det dansk-tyske samarbejde og Syddanmarks øvrige internationale engagement. Det gælder bl.a. Region Syddanmarks medlemskab af organisationen CPMR s Nordsøkommission (NSC).