Befolkningsprognose for Rudersdal Kommune

Transkript

1 Befolkningsprognose for Rudersdal Kommune Økonomi Budget og regnskab Med udgangspunkt i det officielle indbyggertal for Rudersdal Kommune den 1. januar 2011 er der udarbejdet en prognose for udviklingen i indbyggertallet i perioden Befolkningsprognosen er beregnet ved hjælp af COWIs prognosemodel Demografix. Hovedtendenserne i prognosen svarer til den tidligere befolkningsprognose. Tlf lone@rudersdal.dk Sagsnr.: 10/51942 Der er anvendt en ny model til beregning af 2011-prognosen. Det skyldes blandt andet, at den hidtil anvendte model ikke længere bliver udviklet i tilstrækkelig grad (modellen er f.eks. mindre velegnet til brug for beregninger af effekten af ændringer i skoledistrikter). Den ny model er den mest anvendte model til beregning af befolkningsprognoser blandt landets kommuner (den anvendes primo 2011 af 37 kommuner). Nedenfor beskrives hovedtal i den ny prognose. Herefter foretages en sammenligning med den tidligere prognose. Notatet afsluttes med en kort status for indbyggertallet den 1. januar Ny befolkningsprognose Kommunens indbyggertal steg fra indbyggere i 2010 til indbyggere i Som det fremgår af figur 1, ventes indbyggertallet at ligge forholdsvis stabilt i begyndelsen af prognoseperioden, hvorefter der indtræder et svagt fald. Figur 1. Indbyggertallet i Rudersdal Kommune Med FSK Uden FSK 1

2 Det aftagende indbyggertal skal ses i sammenhæng med, at der er begrænset viden om nyt boligbyggeri sidst i prognoseperioden. Hertil kommer den generelle tendens til "udtynding" i de eksisterende boliger som følge af ønsket om større boligareal, skilsmisser og den stigende ældreandel mv. Såfremt der ikke bygges på Forsvarskommandoens arealer, vil befolkningsudviklingen blive mere afdæmpet fra 2015, som det fremgår af den stiplede linje i figuren. I befolkningsprognosen falder indbyggertallet til indbyggere i 2023, jf. tabel 1. Det svarer til en reduktion på 1,7 procent over de 12 år. Tabel 1. Indbyggertal i udvalgte aldersgrupper Historisk Prognose Ændring Aldersfordeling Alder Antal Procent år ,2 7,0 6, år ,8 14,3 13, år ,1 10,1 9, år ,3 16,3 15, år ,7 25,0 24, år ,8 21,3 22,7 80+ år ,7 6,0 7,4 I alt ,7 100,0 100,0 Antallet af 0-5-årige falder væsentligt fra 2011 til Det skyldes blandt andet, at der er taget højde for oplysninger om, at fødselstallet falder markant i Der bliver ligeledes færre børn i skolealderen, idet faldet i antallet af 0-5-årige slår igennem med en vis forsinkelse. Antallet af unge falder også i perioden. For tre alle aldersgrupper er der i øvrigt tale om, at den faldende tendens i indbyggertallet fortsætter ud over prognoseperioden. Der er endvidere en reduktion i antallet af indbyggere i de erhvervsaktive aldre fra år. Den relativt store nettotilflytning, som har gjort sig gældende i det seneste par år, ventes ikke at fortsætte i prognoseperioden. Det skyldes, at nettotilflytningen antages at have sammenhæng med de foregående års krise på boligmarkedet med mange tomme boliger og faldende boligpriser. For de ældre aldersgrupper er der, som ventet, en ret kraftig stigning i indbyggertallet. I 2023 udgør borgere på 60 år og derover således 30 procent af indbyggertallet i kommunen ifølge prognosen. 2

3 I bilaget viser bilagsfigur 1 udviklingen for de nævnte aldersgrupper omregnet til indeks, og i bilagsfigur 2 ses antal fødte. Endvidere vises bilagstabeller med udvikling i børnetallet i daginstitutionsområder og skoledistrikter. I prognoseperioden forudsættes opført 705 nye boliger, heraf 178 plejeboliger for ældre, jf. tabel 2. I den tidligere prognose var der forudsat opført 788 nye boliger fra 2011 til 2021 (heraf 220 plejeboliger). Tabel 2. Forudsætninger om antal nye boliger i I alt Nye boliger heraf plejeboliger Det er naturligvis usikkert, om det forudsatte boligbyggeri bliver opført og indflyttet som forudsat i prognosen. Det gælder ikke mindst for de 150 boliger, der forudsættes opført på Forsvarskommandoens arealer i Usikkerheden stiger med prognoseårene, da kendskabet til mulige nye boliger er begrænset i slutningen af prognoseperioden. Endvidere knytter der sig betydelig usikkerhed til udviklingen i fødselstallet og nettotilflytningen til kommunen. Som det fremgår af afsnit 3 nedenfor, har begge størrelser udvist betydelige udsving i de senere år, hvilket formentlig har sammenhæng med den økonomiske krise. 2. Sammenligning af befolkningsprognosen med 2010-prognosen Der er visse forskelle mellem resultaterne i den gamle og den ny befolkningsprognose, jf. tabel 3. Det skyldes blandt andet, at der er tale om en ny model. Desuden tager den ny prognose udgangspunkt i de faktiske tal for Tabel 3. Sammenligning af 2011-prognosen (nu) med 2010-prognosen (før) for 2015 og Forskel 2022 Forskel Alder Nu Før Antal Procent Nu Før Antal Procent 0-5 år , , år , , år , , år , , år , , år , ,1 80+ år , ,5 I alt , ,9 3

4 Antallet af 0-5-årige ligger i 2015 på et højere niveau end i den gamle prognose. Det skal blandt andet ses på baggrund af, at der i pr. 1. januar 2011 viste sig at være 188 flere 0-5-årige end forventet i 2010-prognosen, jf. nedenfor. På længere sigt ligger antallet af 0-5-årige lavere end før som følge af det lavere fødselstal. Mens der var flere småbørn end ventet, ramte prognosen i plet for det samlede antal 6-15-årige pr. 1. januar Som i den tidligere prognose er der fortsat et markant fald i antal 6-15-årige i løbet af prognosen (og i de følgende år). Men antallet af børn i skolealderen ligger noget højere end i den gamle prognose, især på langt sigt. Det skyldes blandt andet, at det højere antal 0-5-årige i de første prognoseår slår igennem som flere 6-15-årige i slutningen af prognoseperioden. Der har i det seneste par år været en ret stor stigning i nettotilflytningen af børnefamilier, hvilket kan bidrage til at forklare forskellene mellem de to prognoser både for børnetallet og for de erhvervsaktive aldersklasser. For de ældre aldersgrupper er indbyggertallet noget lavere i den ny prognose - især på det lange sigt, hvilket blandt andet kan skyldes forskellige metoder til beregning af dødeligheden. Samlet ligger indbyggertallet 264 personer højere på kort sigt og personer lavere på langt sigt i den ny prognose. 3. Status for indbyggertallet den 1. januar 2011 I Befolkningsprognosen for var der ventet en stigning i indbyggertallet på 30 personer fra 2010 til Den faktiske stigning blev på 321 indbyggere, hvilket er 291 flere end forudsat (svarende til en afvigelse på 0,5 procent), jf. tabel 4. Tabel 4. Antal indbyggere den 1. januar 2011 Forskel Forskel Faktisk Prognose antal procent 0-5 år , år , år , år , år , år ,0 80+ år ,9 i alt ,5 4

5 Den største forskel findes for de 0-5-årige, mens antallet af børn i skolealderen svarer præcis til prognosen. For de øvrige aldersgrupper er forskellen under 1 procent med den største afvigelse for de 80+ årige. Nedenfor ses der nærmere på 4 centrale komponenter i befolkningsudviklingen (de anvendte tal er fra Danmarks Statistiks Statistikbank): Fødsler Nettotilflytning (indenlandsk) Nettoindvandring Dødsfald Fødsler Efter fire år med faldende fødselstal var der i 2010 en stigning i fødselstallet på 58 i forhold til Det er den største stigning i fødselstallet siden midten af 1980'erne. Der blev i alt født 519 børn i kommunen i Det er sandsynligt, at den økonomiske krise har påvirket fødselstallet i nedadgående retning i de foregående år. Stigningen i fødselstallet i 2010 kan således i et vist omfang afspejle udskudte fødsler. Det var ventet, at der ville være 24 flere 0-årige i 2010 i forhold til året før. Men den faktiske stigning blev mere end dobbelt så stor på grund af den kraftige opgang i fødselstallet. Da der ikke er blevet flere kvinder i de fødedygtige aldre i kommunen, skyldes det højere fødselstal, at der er sket en adfærdsændring i Figur 2. Antal fødte og antal 0-årige Levendefødte 0-årige 5

6 Nettotilflytning fra andre kommuner Nettotilflytningen er den komponent, der har størst indflydelse på indbyggertallet. Som det fremgår af figur 4 har der været betydelige udsving i de indenlandske nettotilflytninger til kommunen i de senere år. Figur 4. Antal nettotilflyttede til Rudersdal Kommune Note: Tilflytningen og fraflytningen i 2008 var lige stor. I 2010 fortsatte nettotilflytningen til kommunen. Der kom særligt flere småbørnsfamilier til kommunen, hvilket bidrager til at forklare stigningen i antallet af 0-5-årige. De to år med forholdsvis stor tilflytning til kommunen indebærer en "fortætning" med øget gennemsnitlig husstandsstørrelse, da nettotilflytningen er væsentligt større, end nybyggeriet af boliger tilsiger. Nettoindvandring fra udlandet De senere års stigning i nettoindvandringen til kommunen blev brudt i Det skyldtes dels en lavere indvandring, dels en højere udvandring, jf. tabel 2. Tabel 2. Antal nettoindvandrede til Rudersdal Kommune Indvandring Udvandring Netto Dødsfald Efter det bratte fald i antal døde i 2009, lå antallet af døde på et mere "normalt" niveau i 2010, jf. tabel 3. Tabel 3. Antal døde i Rudersdal Kommune Antal døde

7 Bilag Bilagsfigur 1. Antal indbyggere i forskellige aldersgrupper år 6-15 år år år år år 80+ år Bilagsfigur 2. Antal fødte i

8 Bilagstabel 1. Antal 0-5-årige i daginstitutionsområderne Birkerød Holte Kikhanen Lyngborg Ravnsnæs Skovly Vedbæk I alt Note: Tallene for 2011 er det af Danmarks Statistik opgjorte indbyggertal. Bilagstabel 2. Antal 0-5-årige i daginstitutionsområderne (indeks 2011=100) Birkerød Holte Kikhanen Lyngborg Ravnsnæs Skovly Vedbæk I alt

9 Bilagstabel 3. Antal 6-15-årige i skoledistrikterne Bistrup Dronninggård Høsterkøb Kajerød Ny Holte Nærum Parkvej Sjælsø Skovly Toftevang Trørød Vangebo Vedbæk I alt Note: Tallene for 2011 er det af Danmarks Statistik opgjorte indbyggertal. Bilagstabel 4. Antal 6-15-årige i skoledistrikterne (indeks 2011=100) Bistrup Dronninggård Høsterkøb Kajerød Ny Holte Nærum Parkvej Sjælsø Skovly Toftevang Trørød Vangebo Vedbæk I alt