BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE

Transkript

1 BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE

2 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 1 2 Indledning 3 3 Overordnede forudsætninger 4 4 Beregningsmetode 1 5 Befolkningsprognosens resultater 11 Boligbyggeri 13 Flytninger 15 Fødsler og dødsfald 15 6 Delområdernes udvikling 16 Planområder 16 7 Kommunernes befolkningsvækst Befolkningens aldersfordeling 22 9 Resultattabeller 27 Aalborg Kommune 27 Planområder 28 1 Boligprogram Befolkningsprognosen er udarbejdet af COWI for Aalborg Kommune, juni 216 Kontaktpersoner: Niels Jørgensen, Aalborg Kommune, tlf Mads Laursen, COWI, tlf

3 1 PROGNOSENS HOVEDRESULTATER Aalborg Kommune har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen fordelt på alder og delområder frem til 1. januar 228. Prognosen viser, at indbyggertallet forventes at stige fra personer primo 216 til personer primo 228. Dette svarer til en samlet stigning i indbyggertallet på eller 13,3 %. På landsplan ventes i samme periode en stigning i indbyggertallet på 6,3 % Figur 1 - De faktiske indbyggertal i Aalborg Kommune samt prognosens forventninger frem til 228 UDGANGSPUNKT I PERIODE MED STIGNING I INDBYGGERTAL Prognosen tager udgangspunkt i befolkningsstatistik for årene I denne periode har der i alle årene været stigning i befolkningstallet. I de historiske år er befolkningstallet i gennemsnit steget med,8 % om året. Fra 24 til 215 har der hvert år været positiv flyttebalance (flere tilflyttere end fraflyttere) såvel som fødselsoverskud (flere fødsler end dødsfald). Sammenlagt har det betydet en befolkningsfremgang på gennemsnitligt 1.546personer om året, varierende fra 393 (i 24) til (i 215). BOLIGBYGGERI Tilflytninger hænger naturligt sammen med opførelsen af nye boliger. I Aalborg Kommune blev der i årene gennemsnitligt opført 95 boliger pr. år, varierende fra 34 boliger i 21 til 1.75 boliger i 213. I prognoseårene ventes der i gennemsnit at blive opført 91 boliger om året - altså omtrent samme antal nye boliger pr. år som i de historiske år. Tilflytningen til de nye boliger afhænger af boligtypen, idet der eksempelvis regnes med en lavere tilflytning til etage- og rækkehuse end til parcelhuse, ligesom aldersfordelingen er forskellig fra boligtype til boligtype. Dette er beskrevet nærmere i forudsætningsafsnittet i rapporten. FØDSELSBALANCE I de historiske år (24-215) har der i gennemsnit været fødsler og dødsfald pr. år, hvilket svarer til en årlig fødselsbalance (fødte minus døde) på 38. I prognoseperioden ventes der Aalborg befolkningsprognose

4 i gennemsnit, at være 2.55 fødsler og 1.87 dødsfald om året og fødselsbalancen ventes således i gennemsnit at ligge på ca. 68 personer om året i prognoseperioden. FLYTTEBALANCE Antallet af tilflyttere har i de historiske år ligget på gennemsnitligt personer om året mens antallet af fraflyttere i samme periode har været om året. Dermed har der i de historiske år været et gennemsnitligt flytteoverskud på personer årligt. Dette dækker dog over meget store udsving; fra 37 personer i 24 til personer i 215. I prognoseårene ventes der et gennemsnitligt flytteoverskud på 1.64 personer pr. år. TENDENSER På de overordnede træk har kommunen i hele den historiske periode haft befolkningsvækst, men væksten har været mest markant siden 21. Det afspejler en landsdækkende tendens til, at væksten sker i de større byer. Især har der i Aalborg Kommune været en stor vækst i antallet af tilflytninger, særligt de seneste år. Antallet af fraflytninger har ligeledes været stigende. Både til- og fraflytningen har set sit højeste niveau i 215. Samtidig har den højere vækst i de seneste år været drevet af et stort boligbyggeri, særligt af ungdomsboligerne. Endelig er der i 215 sket et skift i nettoindvandringen, drevet af tilgangen af flygtninge til kommunen. Dette har en betydende påvirkning på den samlede udvikling, og der forventes en fortsat tilgang over prognoseperioden, omend udviklingen er forbundet med betydelig usikkerhed. Aalborg befolkningsprognose

5 2 INDLEDNING Befolkningsprognoser er et vigtigt element i den kommunale planlægning og forvaltning. Prognosen skaber et overblik over sammenhængen mellem boligudbygning og indbyggertal samt alderssammensætningen i befolkningen. Prognosen danner dermed et grundlag for, at kunne planlægge byudviklingen og vurdere kapacitetsbehovet for blandt andet daginstitutioner, skoler, fritidsordninger og plejehjem, ligesom befolkningsprognosen også anvendes til kommunens budgetlægning. Til brug for den fremtidige planlægning har Aalborg Kommune udarbejdet en befolkningsprognose, der viser den forventede befolkningsudvikling i perioden primo 216 til primo 228. Prognosen er beregnet ved brug af prognosemodellen Demografix. Befolkningsprognosen tager udgangspunkt i historiske befolknings- og boligtal fra de historiske år (24-215) samt boligprogrammet i årene Boligprogrammet er udarbejdet af Aalborg Kommune og baserer sig på den planlagte udbygning og omdannelse af boligområderne i kommunen. Ud over boligprogrammet er prognosen også baseret på forventninger om tilflytning af flygtninge som beskrevet i forudsætningsafsnittet. Det er vigtigt at understrege, at en befolkningsprognose ikke er en nøjagtig forudsigelse om fremtiden, men en fremskrivning af indbyggertallet, ud fra en forventning til at de opstillede forudsætninger holder i hele prognoseperioden. Aalborg befolkningsprognose

6 3 OVERORDNEDE FORUDSÆTNINGER De overordnede forudsætninger, som ligger til grund for befolkningsprognosen er følgende: OMRÅDEINDDELING Aalborg Kommune er i prognosesammenhæng opdelt i 342 basisområder (inkl. to områder til administrative adresser o.l.), som er dannet ved en opsplitning af kommunen ud fra plejedistrikter, planområder, dagpasningsdistrikter, bydele og skoledistrikter. Hertil er der lavet opdelinger, der afspejler forskellige bo- og bygningsformer, som by- og landområder, etagebebyggelse og parcelhuse med videre. Endelig er der udskilt områder med helt særlige befolkningsforhold som for eksempel ungdomsboliger og kollegier, og større plejehjem og institutioner. Indbyggertallene i disse specielle områder er forudsat konstante over hele prognoseperioden. Figur 2 Sammensætning af Aalborg Kommunes 342 basisområder For at minimere usikkerheder er basisområderne samlet i parameterområder for henholdsvis flyttemønstre og fødsler. Det vil sige, at områder, der minder om hinanden med hensyn til flytte- og fødselsmønstre, er beregnet som samlede statistikenheder. BEFOLKNINGSDATA Fra Det Centrale Personregister (CPR) er der indhentet befolkningsdata for perioden Ud over indbyggertal fordelt på køn og alder indeholder datasættet oplysninger om antallet af kvinder og mænd i 1-års aldersklasser, antal fødsler, dødsfald og flytninger såvel internt i kommunen (intraregionale) som til og fra kommunen (interregionale). Prognosen tager således afsæt i befolk- Aalborg befolkningsprognose

7 ningsudviklingen i Aalborg Kommune i de historiske år (24-215) samt indbyggertallet pr. 1. januar 215. Som beskrevet ovenfor er alle historiske befolkningsdata opdelt på 342 basisområder. Af hensyn til beregningssikkerheden i prognosen er basisområderne samlet i såkaldte parameterområder. Parameterområder er områder, inden for hvilke flytte- og fertilitetsmønstre vurderes at være ens. De historiske år har haft forskellige mønstre med hensyn til til- og fraflytninger samt fødsler og dødsfald. Beregninger af fødselsniveau i perioden bruges til udregning af de fremtidige fødsler, mens de fremtidige flytninger og dødsfald baseres på årene DØDSFALD Til beregning af antal dødsfald er anvendt landsdækkende aldersbetingede dødshyppigheder for både mænd og kvinder. Tallene er korrigeret for den lokale dødelighed (24-215), ligesom der regnes med en faldende dødelighed, og dermed en stigende levealder over prognoseperioden. FERTILITET Til beregning af antal fødsler er anvendt Aalborg Kommunes aldersbetingede fødselshyppigheder for kvinder i alderen år. For Aalborg Kommune benyttes det gennemsnitlige fertilitetsniveau svarende til 1,6 fødsler pr. kvinde (landsgennemsnittet var 1,71 i 215). For hvert parameterområde er der ud fra lokale historiske fødselstal for årene beregnet, hvilket fertilitetsniveau området har haft i perioden. Fertiliteten varierer meget fra område til område, og har i denne periode f.eks. været under 1 for Midtbyen og Vestbyen, hvor der bor mange unge der ikke får børn, til over 2,3 i typiske parcelhusområder som Gl. Hasseris, Klarup og Gistrup. FØDSELSPARAMETRE Antal fødsler beregnes ved hjælp af antallet af kvinder i den fødedygtige alder samt den aldersbetingede fødselshyppighed (antallet af fødsler blandt kvinder i alderen 15-49). For Aalborg Kommune tages udgangspunkt i den aldersbetingede fødselshyppighed for årene , som kan ses af nedenstående graf (opgjort som antal fødsler pr. 1. kvinder på et givent alderstrin). Figur 3 - Aldersbetinget fødselsrate i Aalborg Kommune for årene som anvendes i prognosen. BOLIGBYGGERI Kommunens forventede fremtidige boligbyggeri fordelt på delområder indgår som en særskilt forudsætning i fremskrivningen. I prognosemodellen er indlagt data for det realiserede boligbyggeri i Aalborg befolkningsprognose

8 perioden , og det forventede boligbyggeri i perioden er medregnet. For mere information om den forventede boligudbygning, se kapitel 5 samt bilag med boligbyggeprogrammet. TILFLYTNING TIL NYE BOLIGER Antallet af tilflyttere til de nye boliger beregnes som aldersfordelte antal tilflytninger pr. ny bolig for de enkelte boligtyper. Den aldersfordelte husstandsstørrelse er baseret på den konkrete tilflytning til det registrerede boligbyggeri i de historiske år. I prognosen anvendes følgende tal for tilflytningen til nye boliger i Aalborg Kommune: Boligtype Tilflyttere pr. ny bolig Parcel 3,5 Række 2,22 Etage 1,82 Ungdomsbolig 1,14 Ældreboliger 1,1 Tabel 1 - Forventet antal tilflyttere til nye boliger, opdelt efter boligtype Figurerne nedenfor viser den forventede alderssammensætning for tilflyttere til nye boliger. Figur 4 - Tilflytningsprofiler for parcel- og rækkehuse samt etageboliger Figur 5 - Tilflytningsprofiler for ungdomsboliger og ældreboliger Aalborg befolkningsprognose

9 SPLITFAKTOR Ud over antallet af tilflyttere til nye boliger indgår også forudsætninger om, hvor stor en andel af tilflytterne til nye boliger, som kommer henholdsvis fra Aalborg Kommune og fra andre kommuner. Andelen af eksterne tilflyttere til nye boliger kaldes også splitfaktoren. På baggrund af analyser af den historiske tilflytning til nye boliger i Aalborg Kommune, er splitfaktoren fastsat for overordnede kvarterer, oplandsbyer og områder, i et spænd mellem 4 og 24 % (dog 65 % for ungdomsboliger). TIL- OG FRAFLYTNING Flytninger opdeles i interne flytninger (inden for kommunen) og eksterne flytninger (imellem kommuner og/eller udlandet). I prognosen beregnes såvel interne som eksterne til- og fraflytningshyppigheder ud fra flyttemønstrene i de historiske år I disse år har der i gennemsnit været eksterne tilflyttere pr. år og eksterne fraflyttere pr. år, svarende til et flytteoverskud på pr. år. Såvel til og fraflytning som nettoflytningen har vist stigende tendenser de seneste år. Eksterne flytninger Gennemsnit Gennemsnit 4-15 Tilflyttere Heraf indenlandsk Heraf indvandring Heraf flygtninge Andel indvandring (inkl. flygtninge) 21% 24% 26% 26% 25% 24% 25% 28% 23% Fraflyttere Heraf indenlandsk Heraf udvandring Andel udvandring 18% 23% 19% 21% 22% 22% 22% 2% 2% Nettotilflytning indland Netto ind/udvandring Nettotilflytning Tabel 2 - Til- og fraflytning fordelt på indenlandsk og udenlandsk flytning, , samt gennemsnit for hhv og hele perioden Ind- og udvandring 1 har i de historiske år (24-215) gennemsnitligt stået for hhv. 23 % og 2 % af de samlede til- og fraflytninger, og spiller således en vigtig rolle i flyttebalancen. Vandringens andel af flytningerne har været stigende over perioden. I 215 har antallet af kvoteflygtninge til kommunen givet et særligt bidrag til dette, se uddybning nedenfor. Vandringsbalancen (indvandrere minus udvandrere) i forhold til udlandet har i perioden givet Aalborg Kommune i gennemsnit 668 borgere om året. Den mellemkommunale flyttebalance har haft et gennemsnit på 55 personer i perioden. Begge har dog været højere de seneste år. ALDER PÅ TIL- OG FRAFLYTTERE Figuren nedenfor viser aldersfordelingen blandt til- og fraflyttere i Aalborg Kommune i perioden Heraf fremgår det, at der en meget markant nettotilflytning af årige og en nettofraflytning af de årige. De øvrige alderstrin har kun i meget begrænset omfang oplevet en 1 Vandringer omfatter alle flytninger til og fra udlandet, uanset den flyttendes statsborgerskab Aalborg befolkningsprognose

10 nettoflytning af betydning. Det er også tydeligt, at det samlede antal bruttoflytninger (alle flytninger ind og ud) er domineret af de årige, med tilflytning af de 2-22 årige som særligt markant Tilflyttere Fraflyttere Netto Figur 6 - Antal til- og fraflyttere fordelt på 1-årsintervaller (årligt gennemsnit i perioden ) Desuden kan det for perioden ses, at det især er for de unge, at aktiviteten er stigende Tilflyttere Fraflyttere Netto Figur 7 - Antal til- og fraflyttere fordelt på 1-årsintervaller (årligt gennemsnit i perioden ) FLYGTNINGE For personer, som er indvandret i de historiske år , er der indhentet oplysninger om statsborgerskab. Disse oplysninger er anvendt til at danne et overordnet bud på, hvor mange indvandringer der har været flygtninge. For prognoseårene er der tilsvarende indarbejdet forventninger om antal flygtninge som ventes at komme til kommunen. Flygtninge omfatter såvel kvoteflygtninge som familiesammenførte. Aalborg befolkningsprognose

11 Antal flygtninge Tilflytningsår Figur 8 Antal tilflyttede flygtninge i de historiske år samt forventninger til antal flygtninge Da det ikke er muligt at udarbejde et kvalificeret bud på placeringen af de tilkommende flygtninge, særligt på længere sigt, er tilgangen af flygtninge rent modelmæssigt isoleret til fiktivt område. Flygtningene ventes i prognoseårene at have samme alderssammensætning som de flygtninge, der er kommet i årene jf. figuren nedenfor. 6,% 5,% Flygtninge 4,% Andel tilflyttere 3,% 2,% 1,%,% Alder Figur 9 Aldersprofil for tilflyttede flygtninge der indgår i prognosemodellen Samlet vurderes flygtningetilgangen rent demografisk at være et stort usikkerhedsmoment i kommunens samlede udvikling. I forhold til de øvrige elementer i den demografiske udvikling, må flygtningetilgangen nødvendigvis antages at være afkoblet fra den historiske udvikling. Med de indlagte forudsætninger giver flygtningetilgangen en betydeligt øget vækst i kommunens befolkningsudvikling. Aalborg befolkningsprognose

12 4 BEREGNINGSMETODE Ændringer i indbyggertallet er afhængige af en række demografiske komponenter herunder balancen mellem fødsler og dødsfald samt vandringsbalancen. BEFOLKNINGSBALANCELIGNINGEN Samspillet mellem befolkningens størrelse og de demografiske komponenter kan sammenfattes i befolkningsbalanceligningen: Pt = P + (F D) + (Tf Ff), hvor: P er antal personer et i delområde på et givet tidspunkt (t) Pt er antal mennesker i et delområde på et senere tidspunkt (t) F er antal fødsler i et delområde i perioden (t t) D er antal døde i et delområde i perioden (t t) Tf er antal tilflyttere til et delområde i perioden Ff er antal fraflyttere i et delområde i perioden. I Demografix prognosen beregnes ovenstående ligning for befolkningen i hvert delområde fordelt på køn og alder (1-års intervaller). Antal tilflyttere (Tf) består dels af antal tilflyttere (Tf,bevar) til den bevarede boligmasse og dels af antal tilflyttere (Tf,ny) til nye boliger i prognoseåret. Befolkningsprognosen er ikke nogen forudsigelse om den fremtidige befolkningsudvikling, men den beskriver, hvorledes befolkningen vil udvikle sig givet at de forudsætninger, den bygger på, er gældende i hele prognoseperioden. Usikkerheden vil øges, efterhånden som prognoseåret fjerner sig fra basisåret. Desuden vil der være knyttet størst usikkerhed til delområder med små indbyggertal. BEREGNINGSSIKKERHED Præcisionen af de beregnede resultater afhænger af, hvor præcist de benyttede data afspejler virkeligheden med hensyn til flyttemønstre, fertilitet, dødshyppighed osv. Hvis udgangsåret for befolkningsprognosen er historiske år, der afviger fra de "normale år f.eks. med ekstraordinært mange tilflytninger eller fødsler, vil dette mønster afspejle sig i alle prognoseårene og dermed føre til en forkert tendens i resultaterne. Problemet kan forebygges ved at basere flyttemønsteret på flere historiske år for at udligne enkelte års udsving. Det betyder til gengæld, at prognosen vil være mere "konservativ, og nye tendenser i befolkningsudviklingen vil blive opfanget senere end ellers. Befolkningsprognosen for Aalborg Kommune tager udgangspunkt i tal fra , og resultaterne skal derfor sammenholdes med en vurdering af, om disse udgangsår var "typiske år. Det er valgt at basere prognosen på alle historiske år for så vidt angår beregningen af flytninger og dødsfald. Fødsler er beregnet med udgangspunkt i de historiske år , som både for Aalborg Kommune og landet som helhed har vist et andet, stabilt niveau end de tidligere år. Det er ikke muligt at beregne en gennemsnitlig usikkerhed på beregningerne, idet prognosen i princippet kan være fuldstændig nøjagtig, hvis alle forudsætningerne holder. Omvendt kan beregningerne afvige meget fra det faktiske resultat, hvis forudsætningerne skrider og f.eks. fødselstallet stiger voldsomt, eller der ikke bliver bygget så meget som forudsat. Grundlæggende er usikkerheden for forudsætningerne og dermed også for resultaterne større, jo længere man fjerner sig fra udgangsåret. Usikkerheden er endvidere betinget af størrelsen på de årgange, der regnes på. Når årgangens størrelse øges, øges sikkerheden også. Derfor er usikkerheden på de ældste og meget små årgange relativt større. Aalborg befolkningsprognose

13 5 BEFOLKNINGSPROGNOSENS RESULTATER Befolkningstal Folketal, primo år Fødte Døde Overskud Tilflyttede Fraflyttede Flyttebalance Korrektion Årets udvikling (total) Udviklingsgrad 1,2% 1,3% 1,6% 1,4% 1,% 1,% 1,%,9%,8% Mænd, ultimo år Kvinder, ultimo år Folketal, ultimo år Tabel 3 - Nøgletal for befolkningsudviklingen i Aalborg Kommune i år 215 og prognoseårene Indbyggertallet ventes at stige med i gennemsnit 1, % om året i årene Udviklingen forventes at være på mellem 1.9 og 3.4 personer om året i løbet af prognoseperioden. Det ventes at fødselstallet i prognoseårene vil ligge mellem 2.2 og 2.7 fødsler om året. Antallet af døde ventes i alle prognoseår at ligge under antallet af fødsler, således at der i prognoseperioden er et fødselsoverskud (fødte minus døde) på 68 personer om året i gennemsnit. Balancen mellem tilflyttere og fraflyttere ventes at være positiv i alle prognoseårene. Som følge af forskelle i forventningen til antallet af nye boliger samt tilgangen af flygtninge, er der stor variation i antallet af nettotilflyttere. Nettotilflytningen ventes at ligge mellem 1.2 og 2.9 pr. år, med et gennemsnit over alle prognoseårene på 1.6. Andelen af eksterne tilflyttere til nye boliger (splitfaktoren) ventes at være 23 % i prognoseperioden. Det vil sige, at omkring en fjerdedel af tilflytterne til de nye boliger ventes at komme fra andre kommuner, mens de restende tilflyttere til nye boliger kommer fra Aalborg Kommune selv. I 216 ventes splitfaktoren at være 3 %, hvilket skyldes mange nye ungdomsboliger, hvor der ventes mange eksterne tilflyttere. Den samlede tilflytning til nye boliger forventes for alle prognoseårene at være lavere end den samlede befolkningsudvikling. Dette betyder, at der i alle år sker en fortætning i den eksisterende boligmasse antallet af personer i de eksisterende boliger stiger, som det også gennemgående har været tilfældet i den nyere historik. Dette inkluderer dog tilgangen af flygtninge. Renses for dette forventes en lille udtynding, altså færre personer i de eksisterende boliger, gennem f.eks. færre eller mindre husstande. Der ventes en årlig udtynding på mellem 2 og 6 personer, svarende til en gennemsnitlig årlig udtynding på 3 personer. Aalborg befolkningsprognose

14 BEFOLKNINGSUDVIKLINGEN I AALBORG KOMMUNE Prognosen viser, at indbyggertallet vil stige fra personer primo 216 til personer primo 228. Dette svarer til en samlet stigning i indbyggertallet på eller 13,3 %. I de historiske år er indbyggertallet i gennemsnit steget med,8 % pr. år, mens der i prognoseårene ventes en stigning på gennemsnitligt 1, % pr. år Folketal pr. 1/1 Prognose Indeks (216 = 1) Figur 1 - Fremskrivning af antal indbyggere i Aalborg Kommune, absolutte og relative tal. SAMMENLIGNING AF PROGNOSER Aalborg Kommunes egen prognose ligger over niveauet, som fremskrivningen fra Danmarks Statistik (DST) fra 216 forventer. Aalborg Kommune forventer, at der primo 228 vil være indbyggere, mens DST forventer indbyggere altså eller 2,9 % færre indbyggere i DST prognosen end i Aalborg Kommunes prognose. I de førstkommende år er forskellen mellem de to prognoser dog begrænset. Det skal nævnes, at de to fremskrivninger tager udgangspunkt i forskellige forudsætninger. Principperne i de to prognosemodeller er grundlæggende forskellige. Blandt andet anvender DST ikke samme detaljerede program for boligudbygning, som Aalborg Kommune har lagt til grund for prognosen Folketal pr. 1/1 Aalborg prognose (216) DST-prognose (216) Figur 11 - Aalborg Kommunes 216-prognose ift. Danmarks Statistiks prognose fra 216 Aalborg befolkningsprognose

15 BOLIGBYGGERI Da befolkningsudviklingen er tæt forbundet med boligudbygningen, er der nedenfor redegjort for Aalborg Kommunes forventede boligudbygning i årene HISTORISK OG PLANLAGT BOLIGBYGGERI I perioden er der i Aalborg Kommune bygget mellem 3 og 1.6 boliger pr. år (gennemsnitligt 9 pr. år). I årene ventes der, at blive opført i alt 1.9 boliger, hvilket svarer til 9 boliger pr. år altså omtrent samme antal boliger årligt i forhold til antallet de historiske år, omend sammensætningen på forskellige boligtyper, samt over prognoseårene indeholder store forskelle Antal boliger Opførelsesår Parcelhuse Rækkehuse Etageboliger Ungdomsboliger Ældreboliger Anden boligtype Figur 12 - Historisk og forventet boligbyggeri fordelt på type, og De seneste fem år er der bygget mange ungdomsboliger, hvilket forventes at fortsætte de kommende år. I perioden forventes der at blive bygget ca. 1.3 boliger om året. Herefter falder boligbyggeriet til omkring 8 nye boliger pr. år. Af de nyopførte boliger ventes 2 % at være parcelhuse, 54 % etageboliger, 11 % rækkehuse og 14 % ungdomsboliger. Etageboliger udgør dermed en væsentlig større andel af det forventede fremtidige boligbyggeri i forhold til det historiske byggeri i perioden fra Især ungdomsboliger forventes at udgøre en mindre del af det forventede fremtidige boligbyggeri end tidligere % 16% 25% 37% 5% Parcelhuse Rækkehuse Etageboliger % 11% 54% 14% 2% Ungdomsboliger % 2% 4% 6% 8% 1% Ældreboliger Figur 13 - Fordeling af nyopførte boliger hhv. historisk og prognosemæssigt Aalborg befolkningsprognose

16 SPLITFAKTOR OG TILFLYTNING PR. BOLIG I 215 var der 1.41 tilflyttere til nye boliger i Aalborg Kommune. Af disse var 1.73 interne flytninger og 337 eksterne tilflyttere, hvilket betyder at 24 % af tilflytterne til nye boliger kom fra andre kommuner eller udlandet. Andelen af eksterne tilflyttere til nye boliger (splitfaktoren) ventes at ligge på mellem 14 % og 3 % i prognoseperioden. Til de nye boliger ventes der i gennemsnit en tilflytning på 1.8 personer pr. år i prognoseårene, afhængigt af antallet af boliger samt typen af disse. Boligtal Nye boliger Interne tilflyttere Eksterne tilflyttere Tilflyttere til nye boliger i alt Splitfaktor Tilflytning pr. bolig 1,72 1,65 1,81 1,79 2,12 2,11 2,5 2,12 2,21 Tabel 4 - Splitfaktor (andelen af eksterne tilflyttere til nye boliger) og tilflytning til nye boliger, 215 samt UDTYNDING / FORTÆTNING Udtynding og fortætning er begreber der beskriver befolkningsudviklingen i den "gamle" del af boligmassen. Udtynding opstår, hvis antallet af beboere i den gamle boligmasse udvikler sig negativt, og beskriver således en situation, hvor der gennemsnitligt bor færre pr. bolig (eller hvor boliger fra den eksisterende boligmasse kommer til at stå tomme eller fjernes). Omvendt beskriver fortætning situationen, hvor der bor flere pr. bolig, eller tomme boliger fyldes op. Der ventes at ske en løbende fortætning i boligmassen i alle prognoseårene. Fortætningen ventes i prognoseperioden i gennemsnit at ligge på,2 % pr. år, svarende til mellem 37 og 86 personer gennemsnitligt 51 personer årligt. Udtynding Befolkningsudvikling Tilflyt til ny bolig Fortætning (+) / Udtynding (-) Procent,5%,3%,3%,4%,3%,2%,2%,2%,2% Befolkningsudvikling Tilflyt til ny bolig Flygtninge Fortætning (+) / Udtynding (-) Procent,2% -,2% -,3% -,2% -,2% -,1% -,1% -,1% -,1% Tabel 5 - Nøgletal for udtynding i den eksisterende boligmasse Dette tal indeholder dog tilgangen af flygtninge, som i prognosemodellen er forudsat som en separat tilgang. Renses for denne sammen med tilgangen til nye boliger er den resterende udviklingen i den eksisterende boligmasse et resultat af de øvrige befolkningsbevægelser der foregår her (primært flytninger uden relation til nye boliger og flygtningetilgang, hertil fødsler og dødsfald). Ses der bort fra bidraget til udviklingen fra de nye boliger og fra flygtningetilgangen, er der en mindre udtynding i boligmassen over prognoseårene. Udtyndingen ventes i gennemsnit at ligge på,1 % pr. år, svarende til mellem 18 og 3 personer gennemsnitligt 31 personer. Aalborg befolkningsprognose

17 FLYTNINGER Flyttebalancen har været positiv i alle de historiske år, dog med store forskelle i omfanget, fra et flytteoverskud (tilflytninger minus fraflytninger) på 37 i 24 til i 215. Set over hele perioden har der i gennemsnit været et årligt flytteoverskud på personer. Balancen mellem tilflyttere og fraflyttere ventes ligeledes at være positiv i alle prognoseårene. Nettotilflytningen ventes at ligge mellem 1.2 og 2.95 årligt med et gennemsnit over alle prognoseårene på Flyttebalance Tilflyttede Fraflyttede Figur 14 - Udvikling i til- og fraflyttede samt flyttebalance. FØDSLER OG DØDSFALD I perioden har der årligt været mellem 2.89 og fødsler og mellem og dødsfald, hvilket har resulteret i årlige fødselsoverskud på mellem 234 og 459 personer i denne periode. I prognoseperioden forventes det, at der i gennemsnit vil være et fødselsoverskud på 68 personer om året Overskud Fødte Døde Figur 15 Udvikling i antal fødsler og dødsfald Aalborg befolkningsprognose

18 6 DELOMRÅDERNES UDVIKLING Befolkningsudviklingen vil variere mellem delområderne idet disse har forskellige flyttemønstre og fødselshyppigheder og derudover vil boligbyggeriets fordeling gøre udviklingsbetingelserne forskellige i de enkelte delområder. Aalborg Kommune er i prognosesammenhæng opdelt i 342 basisområder, som er dannet ved en opsplitning af kommunens plejedistrikter, planområder, dagpasningsdistrikter, bydele og skoledistrikter. Bemærk at personer bosat på administrative adresser ikke indgår i optællingerne på distriktsniveau, idet de ikke kan placeres nærmere end på kommuneniveau det gælder både historisk og i prognosen. Placeringen af fremtidige flygtninge er endnu ukendt, så disse indgår også som en separat gruppe på kommuneniveau. I praksis bor de tilkomne flygtninge i et af distrikterne, og i de historiske tal er det også opgjort som sådan, det er blot ukendt prognosen. Afgrænsningen og opdelingen af planområderne i Aalborg Kommune fremgår af kortet herunder. PLANOMRÅDER Figur 16 Planområder områder i Aalborg Kommune Aalborg befolkningsprognose

19 Folketal primo 216 (faktiske) og folketal primo (forventede) Planområde Hals-området Midtbyen Nibe-området Nord-området Nørresundby Vest Aalborg Øst Aalborg Flygtninge Adm. adresser Total Indekserede folketal primo 216 (faktiske) og indekserede folketal primo (216 = indeks 1) Planområde Hals-området Midtbyen Nibe-området Nord-området Nørresundby Sejlflodområdet Sydvestområdet Sydøstområdet Sejlflodområdet Sydvestområdet Sydøstområdet Vest Aalborg Øst Aalborg Flygtninge Fiktive adresser Total Aalborg befolkningsprognose

20 7 KOMMUNERNES BEFOLKNINGSVÆKST 215 KOMMUNAL BEFOLKNINGSVÆKST Aalborg Kommune har i 215 haft en stigning i indbyggertallet på 1,21 %. På landsplan steg indbyggertallet med,84 %. Tabellen nedenfor viser de fem kommuner med højst relativ befolkningsvækst og de fem kommuner med lavest relativ befolkningsvækst samt de ti kommuner, som ligger nærmest Aalborg Kommune ift. befolkningsudvikling. Den procentvise ændring spænder fra -1,25 % til +2,76 % og Aalborg er med 1,21 % nr. 15 ud af 98 kommuner. Målt i antal personer har Aalborg den tredjehøjeste vækst efter København og Aarhus. Nr Kommune Ultimo Ultimo Udvikling Procent Furesø ,76% 2 København ,95% 3 Horsens ,59% 4 Ishøj ,51% 5 Høje-Taastrup ,48% 1 Holbæk ,36% 11 Aarhus ,35% 12 Allerød ,31% 13 Frederiksberg ,25% 14 Læsø ,23% 15 Aalborg ,21% 16 Faxe ,19% 17 Skanderborg ,19% 18 Vejle ,15% 19 Hillerød ,15% 2 Slagelse ,1% 94 Samsø ,62% 95 Langeland ,79% 96 Lolland ,9% 97 Morsø ,9% 98 Lemvig ,25% Hele landet ,84% Tabel 6 - Udvalgte kommuners befolkningsvækst i 215. Kilde: Danmarks Statistik. Note: På grund af forskellige opgørelsestidspunkter kan der være mindre afvigelser mellem indbyggertallene i denne tabel og tallene i resten af rapporten. Aalborg befolkningsprognose

21 Figur 17 - Kommunernes relative befolkningsvækst (i procent) i år 215 Aalborg befolkningsprognose

22 MELLEMKOMMUNALE FLYTNINGER Flytteudvekslingen i Aalborg Kommune er størst i forhold til Aarhus, Jammerbugt, Brønderslev og Rebild kommuner. I perioden har der været samlet været en positiv mellemkommunal nettoflytning, især fra Hjørring og Frederikshavn kommuner. Nettofraflytningen er sket til især København, samt Aarhus. I 215 var den samlede flytteaktivitet større end for gennemsnittet i perioden. Stigning i antal flytninger er sket jævnt over de fleste kommuner, med mindre udsving (f.eks. er flytteudvekslingen med Hjørring steget, mens Jammerbugt ikke er steget). Det har ikke ændret sig betydeligt hvilke kommuner der er nettotilflytning hhv. fraflytning til. Nr Kommune Gennemsnit Tilflyttere Fraflyttere Netto Tilflyttere Fraflyttere Netto 1 Jammerbugt Aarhus Brønderslev Rebild København Frederikshavn Hjørring Vesthimmerland Mariagerfjord Viborg Randers Thisted Odense Silkeborg Herning Skive Holstebro Vejle Frederiksberg Esbjerg Samlet mellemkommunal flyttebalance Tabel 7 - Top 2 over de kommuner der har størst årlig udveksling med Aalborg Kommune Aalborg befolkningsprognose

23 MELLEMKOMMUNALE FLYTTEBALANCER Figur 18 - Kort over flyttebalancen (tilflyttere minus fraflyttere) i forhold til andre kommuner i 215. De grønne kommuner har sendt flere indbyggere til Aalborg Kommune end de har modtaget. De røde kommuner har modtaget flere indbyggere fra Aalborg Kommune end de har sendt dertil. Cirklen angiver flyttebalancen i forhold til udlandet. Aalborg befolkningsprognose

24 8 BEFOLKNINGENS ALDERSFORDELING Samlet set forventes indbyggertallet at stige med 13,3 % frem til 228, men udviklingen varierer meget, når der ses på de forskellige aldersgrupper. Generelt kan det siges, at befolkningen i gennemsnit bliver ældre. Således ses der store stigninger for aldersgrupperne over 67 år, i forhold til befolkningsgruppens størrelse. I absolutte tal er stigningen størst for de årige. For denne gruppe samt for børnene, er stigningen i høj grad betinget af forventningen til flygtningetilgangen. Alder Forskel Udvikling -2 år ,9% 3-5 år ,9% 6-16 år ,3% år ,7% år ,4% år ,8% 8-84 år ,7% 85+ år ,7% Total ,3% Tabel 8 - Udvikling i antallet af personer i Aalborg Kommune, grupperet efter alder. Tallene er opgjort primo i året. Nedenfor følger udviklingsgrafer for forskellige aldersgrupper for den nye prognose, som aldersgruppernes andel af kommunens samlede befolkning. Indbyggertallene er pr. 1. januar de pågældende år. -2 år 3-5 år 6-16 år år år år 8-84 år 85+ år % 1% 2% 3% 4% 5% 6% Andel 216 Andel 228 Figur 19 - Forventet udvikling i andelen af indbyggere i forskellige aldersgrupper Aalborg befolkningsprognose

25 Forskydningen i alderssammensætningen fra 216 til 228 er illustreret i figuren nedenfor. Andelen af 1-25 årige og årige forventes at falde, mens de -6 årige, 28-4 årige og de 75+ årige forventes at udgøre en større del af den samlede befolkning i 228, end de gør i dag. 2,5% Danmark 216 Aalborg 216 2,% Aalborg 228 1,5% 1,%,5%,% Figur 2 - Den relative aldersfordeling i 216 for hhv. Aalborg Kommune og hele landet og i 228 for Aalborg Kommune. ALDERSGRAFER Nedenfor følger udviklingsgrafer for forskellige aldersgrupper for den nye prognose. Indbyggertallene er pr. 1. januar de pågældende år år år Aalborg befolkningsprognose

26 Aalborg befolkningsprognose år år år

27 Aalborg befolkningsprognose år år år

28 Aalborg befolkningsprognose Total

29 9 RESULTATTABELLER De følgende resultattabeller viser befolkningsudviklingen fordelt på en række aldersgrupper med relevans for kommunens forskellige forvaltningsopgaver. Resultattabellerne er opdelt i tabeller for hele Aalborg Kommune og tabeller for planområderne. Alle tabellerne er gengivet med såvel absolutte som indekserede tal, hvor indbyggertallet 215 er lig indeks 1. Alle indbyggertal er opgjort pr. 1. januar det pågældende år. Bemærk at personer bosat på administrative adresser ikke indgår i optællingerne på distriktsniveau, idet de ikke kan placeres nærmere end på kommuneniveau det gælder både historisk og i prognosen. Placeringen af fremtidige flygtninge er endnu ukendt, så disse indgår også som en separat gruppe på kommuneniveau. I praksis bor de tilkomne flygtninge i et af distrikterne, og i de historiske tal er det også opgjort som sådan, det er blot ukendt prognosen. Sammentællinger af indbyggertal på distrikter vil derfor ikke give samme resultat som kommunetotalen. AALBORG KOMMUNE Nedenstående tabeller viser henholdsvis de faktiske indbyggertal og indekserede indbyggertal for forskellige aldersgrupper i 216 og i prognoseperioden Folketal primo 216 (faktiske) og folketal primo (forventede) -2 år år år år år år år år Total Indekserede folketal primo 216 (faktiske) og indekserede folketal primo (216 = indeks 1) -2 år år år år år år år år Total Aalborg befolkningsprognose

30 PLANOMRÅDER Figur 21 - Planområder områder i Aalborg Kommune Aalborg befolkningsprognose

31 Folketal primo 216 (faktiske) og folketal primo (forventede) Planområde Hals-området Midtbyen Nibe-området Nord-området Nørresundby Vest Aalborg Øst Aalborg Flygtninge Adm. adresser Total Indekserede folketal primo 216 (faktiske) og indekserede folketal primo (216 = indeks 1) Planområde Hals-området Midtbyen Nibe-området Nord-området Nørresundby Sejlflodområdet Sydvestområdet Sydøstområdet Sejlflodområdet Sydvestområdet Sydøstområdet Vest Aalborg Øst Aalborg Flygtninge Fiktive adresser Total Aalborg befolkningsprognose

32 Hals-området Folketal primo 216 (faktiske) og folketal primo (forventede) -2 år år år år år år år år Total Indekserede folketal primo 216 (faktiske) og indekserede folketal primo (216 = indeks 1) -2 år år år år år år år år Total Midtbyen Folketal primo 216 (faktiske) og folketal primo (forventede) -2 år år år år år år år år Total Indekserede folketal primo 216 (faktiske) og indekserede folketal primo (216 = indeks 1) -2 år år år år år år år år Total Aalborg befolkningsprognose

33 Nibe-området Folketal primo 216 (faktiske) og folketal primo (forventede) -2 år år år år år år år år Total Indekserede folketal primo 216 (faktiske) og indekserede folketal primo (216 = indeks 1) -2 år år år år år år år år Total Nord-området Folketal primo 216 (faktiske) og folketal primo (forventede) -2 år år år år år år år år Total Indekserede folketal primo 216 (faktiske) og indekserede folketal primo (216 = indeks 1) -2 år år år år år år år år Total Aalborg befolkningsprognose