Et stykke vanskeligt arbejde

Transkript

1 Sårbare unge Mathias Lasgaard, psykolog, phd Lektor, Syddansk Universitet Seniorforsker ved CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Tlf Adr.: Campusvej 55, 5230 Odense M Juni Ungdomsliv Sårbare unge Internaliserende adfærd diskrete problembærere Forebyggelse og afhjælpning Højskole som arena for unge i mistrivsel En stor udfordring kompetencer egne grænser En enestående mulighed kan danne ægte relationer se bag facaden rumme og møde dem som ligeværdige mennesker være forbilleder tålmodigt skubbe og forme dem i en positiv retning Et stykke vanskeligt arbejde Anledning til bekymring usikkerhed 1) sparsomt kendskab til psykiske og sociale problemer 2) udfordringer i den direkte kontakt/dagligdagen Vigtigt at opbygge viden -og vigtigt at udarbejde redskaber

2 Systemet er desværre ofte præget af fragmenteret viden Tendens til fokus påenkeltstående symptomer og problemer fx selvskade, spiseforstyrrelse Risiko for at overse helheden Mange overlap mellem problemer, mange fællesnævnere Hovedpunkter Hvad er sårbarhed/mistrivsel? Hvilken udvikling er der sket i symptombilledet? (Hvad gør vi?) At møde det hele menneske personen bag problemerne er en styrke! Generation happy! De fleste danske unge trives og har det godt med deres forældre, kammerater, i skolen og i fritiden. De håndterer almindeligvis overgangsperioden uden betydelige sociale og emotionelle vanskeligheder navigerer bl.a. ift. uddannelsessystemet Generation knap så happy? Cirka % har store sociale og emotionelle vanskeligheder for nogle som følge af en egentlig psykisk forstyrrelse depression, angstlidelse, adhd, spiseforstyrrelse Høj forekomst af ensomhed, depression og lavt selvværd i ungdomsårene Stigning i selvmordsforsøg og selvmord, misbrug, spiseforstyrrelser, selvskade mm. En turbulent periode De mange forandringer udfordrer den enkelte kropslige forandringer skoleskift og overgange omrokering af vennegrupper nye, ofte høje krav fra omverden første kærestemæssige og seksuelle erfaringer Rikoadfærd topper i starten af 20 erne Risikoadfærd hører især det begyndende voksenliv til De unge er flyttet hjemmefra fx påhøjskole - har en større frihed og er ofte endnu ikke i et fast parforhold eller job En tid med konflikter, følelsesmæssige udsving og risikoadfærd

3 Tegn på mistrivsel Manglende motivation/koncentration/ hukommelse Dårlig skoleformåen/fravær/afbrydelse af uddannelse Pludselige ændringer i adfærd eller udseende Spinkelt netværk mangel påfortrolige Ikke-deltagende/manglende selvtillid/tristhed Mistrivsel Risikozone Trivsel Grader af trivsel Unge i gråzonen Unges mistrivsel kan have forskellig former og grader Unge i mistrivsel har ikke nødvendigvis en diagnose Mange befinder sig i en gråzone: De er ikke egentlig syge -lever ikke op til en diagnose Men de har problemer hvis omfang og intensitet ligger ud over det vi forbinder med det normale ungdomsliv Derfor må vi spørge: En fastlåst tilstand? Forbigående tilstand af mistrivsel en del af ungdomslivet? en del af livet? Situationsudløst mistrivsel overgange/start på ny uddannelse, livsbegivenheder(krise?) Længerevarende mistrivsel- en ond cirkel en fastlåst tilstand ødelæggende for udvikling og livskvalitet [Konkret -kender vi ved opstart nok til deres historie til at kunne forebygge/hjælpe?] To forskellige udtryk/problemtyper og internalisering udadvendt symptomatologi ( acting-out ) ofte rettet mod andre/omgivelser Internalisering indadvendt symptomatologi Naturligvis et vist overlap ikke et enten-eller Achenbach, 1982.

4 Ulydighed kriminalitet, farlig kørsel Misbrug druk, narkomani Agression vold, hissighed Overdrevet aktivitetsniveau Problemerertypiskforbundetmed a) konflikt med andre, og b) mangel på kontrol Disse unge fylder og larmer de ersynlige de udløseren klar samfundsmæssig og skolemæssig respons Problemerertypiskforbundetmed a) konflikt med andre, og b) mangel på kontrol Disse unge fylder og larmer de ersynlige de udløseren klar samfundsmæssig og skolemæssig respons [Konkret at afklare ståsted ift. misbrug/ selvmedicinering, vold, trusler, etc. - handleplaner/beredskab] Den eksternaliserendeadfærd svarer til billedet af ungdommen som oprørsperiode : -Støjende og ofte vrede -I opposition og kritisk overfor ældre generationer Tristhed depression Internalisering Ængstlighed- bekymringer Ensomhed- isolation Somatisering Generthed- skyhed Selvskade Spiseforstyrrelse Selvmordsadfærd Internalisering Dissetyperafproblemerharofteen a) indadvendt, stille karakter, og er b) forbundet med over-kontrol Kræveret trænetøjeogøre oftenemmeat overse men vil have svært ved at gemme sig påen højskole [-En enestående mulighed]

5 To forskellige udfordringer Disse to udtryk for mistrivseludfordrer os påto forskellige måder Ikke mindst i dagligpraksis ved aktiviteter og i samtaler De stille, diskrete problembære Unge hvis mistrivselhar en stille, indadvendt karakter er ofte diskrete problemerbære (Koch) Disse unge skjuler deres mistrivsel holder problemerne for sig selv forsøger at holde masken/facaden Udfordrer forældre og professionelle voksne påen særlig måde Mulige implikationer Lider ofte i stilhed -alenemed problemerne mangler støtte og rådgivning mangler med- og modspil mangler perspektiv mangler viden Risiko for at toget kører helt af sporet Et overset problem Selv voksne som er meget tætte påde unge kan overse mistrivsel(fx forældre, tidl. lærere) ikke fordi de er ligeglade, men fordi problemerne holdes skjult Problemerne opfanges sjældent at det etablerede behandlingssystem Højskolen kan som arena synliggøre denne form for mistrivsel/sårbarhed Et stigende problem? Ændring af ungdomskultur? Eller ændring af elevgrundlag? Svært at dokumentere en generel stigning i problemer, men der er sket en forandring i symptombilledet. Unge i dag håndterer generelt deres vanskeligheder påen mere indadrettetmåde end tidligere en tendens

6 Et forandret billede Truende unge truede unge (jf. Koch) Nogle symptomer påinternaliseringstendens er blevet mere fremtrædende, fx selvskade (jf Møhl) Hvem griber ind? Den unge : Vil typisk forsøge at bryde ud, gøre noget men sårbarheden og negative erfaringer kan gøre det svært Den unges forældre: Vil og kan i en del tilfælde hjælpe, men de kan være uvidende Nogle symptomer på eksternaliseringstendens er blevet mindre fremtrædende, fx kriminalitet (jf Balvig) Hvem griber ind? Signifikante voksne kan gøre en forskel ved at genkende problemerne og række ud voksne med direkte ungekontakt spiller en central rolle Nb: mange niveauer af omsorg og støtte Drop berøringsangsten Reager på det som giver anledning til bekymring værd tro mod fornemmelse Tal med den unge/tal med en kollega -undersøg det som giver anledning til bekymring -selv om det kan føre til en afvisning Værd modig: Unge der har haft det svært fortæller ofte om voksne der ikke gjorde noget og uhyre sjældent om voksne der interesserede sig for meget for dem Sæt om nødvendigt noget i værk Et øverum En højskole kan fungere som øverum når den svære opstart er overstået Et øverumer ideelt set et frirum, hvor den unge har mulighed for at udvikle sig påafstand fra de krav, det pres og det tempo som han/hun oplever i virkeligheden Kan bl.a. bedre sociale færdigheder og forandrer social tænkning og selvværd Der kan være brug for vejledning/mentorering ogsåi det små I den sidste ende nødvendigt at forsøge sig med virkeligheden uden for højskolen Til overvejelse Reageres der forebyggende eller afhjælpende? (-risiko for at blive involveret, når problemerne har vokset sig store potentielt meget ressourcekræve) Har vi et fælles ståsted? Har vi klare procedurer/handleplaner? Ogsåift. de problemer, der har en mere indadvendt karakter?

7 Husk! Tak for at I lyttede! De diskrete problembærere har svært ved at gemme sig på en højskole En udfordring - og enestående mulighed I kan gøre en stor forskel ved at genkende problemerne og række ud -mange niveauer af omsorg og støtte Drop berøringsangsten og tal om det i kollegafællesskabet mlasgaard@health.sdu.dk