Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07

Transkript

1 Nordvangskolens Mobbepolitik Skoleåret 06/07

2 Skolebestyrelsen Det er Nordvangskolens politik og målsætning, at ingen på skolen må udsættes for mobning, og at alt tilløb til krænkelse aktivt bekæmpes. Vi har alle, både medarbejdere, elever og forældre, et ansvar for, at denne målsætning opfyldes. Mobning er et problem, som berører os alle, og som kun kan løses i fællesskab. Fællesskabet udgøres af skole, SFO og hjem. Litteraturliste: Helle Høiby: Ikke mere mobning ( 2002 Kroghs Forlag ) Dan Olweus: Mobning i skolen, hvad ved vi, og hvad kan vi gøre (Reitzels Forlag) Dag Björndell: Behandling af mobning og vold i skolen (Forlaget åløkke) Skole og Samfund: En skole uden mobning. Undervisningsministeriet m.fl.: Mobning - skal ud af skolen Børnerådet: Mobbedreng en håndbog om mobning Denne pjece indeholder en række oplysninger om mobning og skal i løbet skoleåret udbygges med handleplaner for håndtering af dette område. Beslutningerne vil omhandle det forebyggende arbejde samt en række handleplaner, som samlet udgør den forpligtigelse, som både medarbejdere, elever, forældre og ledelse skal leve op til og følge. Skolebestyrelsen August

3 Kendskab til klassen som gruppe: Her opnås kendskabet gennem samvær og nærvær i de samme situationer som nævnt ovenfor. Særlig velegnet er klassemødet. Klassemødet er børnenes møde, hvor de kan diskutere alle de ting, de selv synes er problemer. Lærerens rolle er at være ordstyrer, at formidle og tolke børnenes udsagn og være sikkerhedsnet. I en tryg atmosfære sørger læreren for, at børnene får ordet én ad gangen, mens de andre børn lytter. Møderne bør afholdes ugentligt og skal naturligvis tilpasses børnenes alder. Den voksne som rollemodel: Det er vigtigt at vise, hvilke værdier og holdninger vi selv har, hvad enten vi erlærere, pædagoger eller forældre. Det er vigtigt, at vi tydeligt og klart tager afstand fra mobning, forfølgelse og intolerance - og efterlever det i praksis. Skoleledelsen Vi ønsker, at Nordvangskolen skal være et trygt sted at være. På Nordvangskolen vil vi ikke acceptere mobning. Skoleledelsen på Nordvangskolen ønsker og har en forventning om, at alle omkring Nordvangskolen lever op til den politik, som er udarbejdet af medarbejderne og godkendt i skolebestyrelsen. I Skoleåret 06/07 udarbejdes og implementeres handleplaner for området. Konkret betyder det, at der iværksættes en lang række tiltag på Nordvangskolen, der skal laves en trivselsundersøgelse blandt alle skolens elever i starten og slutningen af skoleåret. Denne undersøgelse vil blive foretaget i samarbejde med elevrådet. Arbejdet med udarbejdelsen af handleplaner mod mobning understøttes af en pædagogisk lørdag, for det pædagogiske personale. Mobning er et overgreb, og vi ønsker med denne politik og deraf vedtagne handleplaner, at slå fast at ingen på Nordvangskolen skal udsættes for mobning, og at vi alle har et ansvar for at gribe ind hvis vi oplever, at det sker. Når vi i det efterfølgende skriver skolen, tænkes på alle dele af skolen og SFO. Skoleledelsen på Nordvangskolen August

4 Definition på mobning Det er vigtigt, at alle som får berøring med dette område har det samme udgangspunkt for at handle. Der findes flere forskellige definitioner på begrebet mobning. Vi har valgt at bruge professor i psykologi, Dan Olweus definition: Mobning er, når en person gentagne gange over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer. Der er en ubalance i styrkeforholdet. Den, der bliver udsat for de negative handlinger, har problemer med at forsvare sig og er ofte hjælpeløse over for den eller dem, der plager ham eller hende. Det er også en lettelse for den enkelte medarbejder at vide, at kollegerne er med, og at ledelsen, elevrådet og skolebestyrelsen bakker op om arbejdet. Overordnet drejer det sig om, at man hele tiden arbejder med børnenes sociale relationer også når der ingen problemer er. Skole/SFO-hjem samtalerne: I disse samtaler kommer man som regel - ud over det faglige område - også ind på elevens sociale relationer. Men det primære er, at der bliver skabt gensidig tillid, hvilket er grundlaget for et godt samarbejde. Tillid og samarbejde er en nødvendig betingelse for, at et evt. senere arbejde med at stoppe mobning kan lykkes. Det er vigtigt at skelne mellem drilleri, der også kan være alvorligt, og decideret mobning. Nedenfor er derfor forsøgt angivet en afgrænsning til drilleri. Drilleri er få, uplanlagte handlinger. Grovere drilleri er planlagte handlinger, som gentager sig få gange. Mobning starter ofte som generende drillerier. Mobning er, som beskrevet ovenfor, gentagelser, hvor et eller flere børn udsætter andre børn for handlinger, der er krænkende. Gentagne handlinger kan f.eks. være: øgenavne, bagtalelse, latterliggørelse man holdes uden for det sociale fællesskab fysiske handlinger trusler, tvang ødelæggelse af tøj, taske, cykel, bøger 3 8

5 Hvad kan hjemmet gøre for at forebygge mobning? Mobning er skadelig for vores børns trivsel, og vi er ikke i tvivl om, at der kan forekomme mobning også på Nordvangskolen. I en række undersøgelser har man anslået, at mobning er et problem for hver 4. elev på et eller andet tidspunkt af deres skoletid. På Nordvangskolen har vi i skoleåret 04/05 lavet en undersøgelse i hele udskolingen, som viste at tallet her var noget lavere, 2 elever gav udtryk for, de følte sig decideret mobbet og en lille gruppe havde oplevet mobning. Men uanset tallets størrelse, er mobning et område vi vil have konstant fokus på. Det er i den forbindelse meget vigtigt, at hjemmet viser, at man har en holdning til mobning, og tager afstand fra det. Forældrene bør også gøre det klart for barnet, at de altid vil være der, hvis barnet skulle komme i den situation enten at blive mobbet, udøve mobning eller passivt overvære mobning. Alle disse børn har brug for en hjælpende hånd for at håndtere situationen bedst muligt. Det er vigtigt, at forældrene viser børnene, at de er interesserede i skolen, barnets og de andre børns trivsel i skolen. Det er også vigtigt, at forældrene deltager aktivt i klassens og skolens sociale liv og forpligter sig på fælles regler/normer for samvær. Dermed lærer forældrene klassen, lærerne og de øvrige forældre at kende, og dette gør det altid nemmere at løse konflikter, når de opstår. Hvad kan skolen gøre for at forebygge mobning? Det faktum, at skolens personale er opmærksom på signalerne om mobning og er enige om en fælles indsats for et godt kammeratskab, kan i sig selv virke forebyggende. 7 Kort om mobning Hvem mobber? Der findes ikke én typisk mobber, men undersøgelser viser, at mobbere ofte har en mere dominerende adfærd end gennemsnittet og har sværere ved at sætte sig ind i, hvordan det føles at blive mobbet. Så her er der i lige så stor udstrækning brug for en hjælpende hånd for at få disse børn til at forstå, hvad det er, der sker, når man mobber. Hvem bliver mobbet? Alle kan blive mobbet, men igen viser undersøgelser, at børn og unge, som opfattes som sårbare, "anderledes" eller alene, måske har en større risiko for at blive mobbet, hvilket naturligvis er helt uacceptabelt. Anderledes kan her referere til alt fra hudfarve, vægt, udtaleproblemer, handicap etc. Er der forskel på drenge og piger? Det lader til, at drenge mobber mest for at vise sig og piger mest for venskabs skyld. Den mobning, drenge og piger udsættes for, er nogenlunde ens. Drenge udsættes dog mere for fysisk mobning, mens pigerne mere holdes udenfor. Hvilken skade gør mobning? Mobning gør børn kede af det, får dem til at skamme sig og føle sig ensomme. De mister deres selvværd, bliver indadvendte og måske syge. De prøver at fortrænge mobningen, som de måske oven i købet selv føler sig skyld i. Og ud over at skade barnets trivsel har det også en negativ effekt på indlæringen. Også mobberne får på sigt en dårligere trivsel. Deres evne til at føle med andre mennesker er i forvejen svag og trænger til at blive styrket. De har ca. fire gange så stor risiko for at ende i ungdomskriminalitet, hvis de ikke bliver stoppet i tide. 4

6 Hvordan opdager man mobning? I skolen: Læreren og pædagogen vil via sit kendskab til klassen og de enkelte børn sandsynligvis registrere, når der foregår åbenlys mobning. I andre tilfælde er det langt sværere at opdage, fordi mobningen foregår i det skjulte. I disse tilfælde kan det være forældre eller kammerater, der fortæller om problemet. Under alle omstændigheder handler det om at være opmærksom på ændringer i et eller flere børns adfærd. Den mobbede vil være tilbøjelig til at: blive passiv og trække sig ud af fællesskabet gå for sig selv og være alene i frikvartererne søge megen voksenkontakt, blive klæbende gå tilbage i udviklingstrin, blive pjevset udvise ringe selvtillid komme let ud af balance, blive opfarende, mut, tavs forsømme dage eller timer komme for sent miste eller få ødelagt ting og tøj klare sig dårligere fagligt kommer hjem med ødelagte bøger, ting eller tøj eller har mistet ditto mister lommepenge gang på gang Barnets forhold til kammeraterne: undgår venner og andre børn bliver indelukket og holder op med fritidsinteresser Barnets adfærd: beder om ekstra penge eller begynder at stjæle nægter at fortælle, hvad der er galt begynder at mobbe søskende eller forældre bliver let opfarende, irritabel, aggressiv, har vredesudbrud mister sin selvtillid græder sig i søvn eller har mareridt Barnets helbred: har uforklarlige sygdomme ændrer sove- og spisevaner har uforklarlige skrammer og blå mærker I hjemmet: Forældrene skal være opmærksomme på nedenstående liste over mulige advarselssignaler. Ingen af disse signaler peger i sig selv på mobning, men kan være forårsaget af andre ting. Men pludselige, store forandringer i adfærden er vigtige tegn: vil ikke i skole, generelt, på bestemte dage eller i bestemte timer er bange for at gå til og fra skole, går måske en omvej eller plager om at blive kørt kommer for sent i, eller hjem fra skole kommer sultent hjem 5 6