UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER

Transkript

1 UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER

2 INDLEDNING Den politiske målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015, udfordres af manglen på lære- og elevpladser (praktikpladser) til unge, som har påbegyndt en erhvervsuddannelse. Samtidig peger alle prognoser på, at Danmark i fremtiden kommer til at mangle faglært arbejdskraft, og derfor er manglen på praktikpladser ikke kun et problem for den enkelte unge, men også for samfundet som helhed. I debatten om praktikpladsproblemet har det været fremme, at der er virksomheder som oplever, at de ikke kan få deres praktikstillinger besat, dvs. at der er ubesatte lære- og elevpladser. Ifølge DI (DI Indsigt, juni 2012, Erhvervsskoler klemt på kerneopgaven ) har 40 pct. af virksomhederne de seneste år haft svært ved at finde lærlinge og elever. I dækningen af praktikpladsproblemet har det også været nævnt, at virksomheder undlader at opslå praktikstillinger i forventning om, at de alligevel ikke kan få dem besat. Denne situation benævnes i det følgende som problemet med latente praktikpladser. Nærværende undersøgelse tilvejebringer en valid og konkret viden om omfanget af såvel ubesatte som latente praktikpladser i virksomheder i udvalgte erhvervsområder i hovedstadsregionen. Det har ikke tidligere været systematisk undersøgt, hvor stor udfordringen med ubesatte og latente praktikpladser er i regionen, og i hvilken grad en særlig indsats for at imødegå denne problematik kan bidrage til at mindske praktikpladsmanglen. Undersøgelsen er sat i gang af Region Hovedstaden, som har etableret en regional praktikpladsenhed, der skal bidrage til at øge antallet af praktikpladser i hovedstadsregionen. OM UNDERSØGELSEN Undersøgelsen er gennemført som en telefonisk spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder i hovedstadsregionen, som er godkendte til at have lærlinge og elever. De virksomheder er det samlede antal virksomheder i hovedstadsregionen, som foruden at være godkendte til at have lærlinge og elever, også hører under syv udvalgte erhvervsområder: Bioteknologi Energi og bæredygtighed Sundheds- og velfærdsteknologi Transport og logistik Fødevare-, drikkevare- og tobaksindustri Metal- og maskinindustri Møbel- og anden Industri 2 DEN REGIONALE PRAKTIKPLADSENHED

3 De undersøgte brancher omfatter fire af de væksterhvervsområder, som i særlig grad forventes at bidrage til beskæftigelsesmæssig og økonomisk vækst i hovedstadsregionen, samt tre brancher inden for produktion og industri, der står stærkt i regionen. Til sammen dækker de undersøgte erhvervsområder en stor andel af regionens arbejdspladser og er kendetegnet ved, at en høj andel af medarbejderne er faglærte. I udvælgelsen af de erhvervsområder, der skulle undersøges, er brancher, hvor erfaringen er, at problemet med ubesatte praktikpladser er meget begrænset (eksempelvis byggebranchen) bevidst udeladt af undersøgelsen. På samme måde er brancher, hvor erfaringen er, at problemet med ubesatte praktikpladser er meget udbredt (eksempelvis detailhandlen), også udeladt. Samtidig skulle de valgte erhvervsområder være centrale for den fremtidige vækst og omfatte virksomheder med et uddannelsespotentiale inden for de erhvervsuddannelser, som prognoser forudsiger, at der vil blive mangel på i de kommende år. Det vil blandt andet sige inden for industri og produktion og på kontorområdet. I spørgeskemaundersøgelsen blev der spurgt ind til opslåede lære- og elevpladser inden for 25 forskellige erhvervsuddannelser primært inden for Produktion & udvikling, Strøm, styring & IT, Transport & logistik, samt Merkantil. For en oversigt over de undersøgte erhvervsuddannelser henvises til tabel på side 7. I undersøgelsen er ubesatte praktikpladsstillinger defineret som opslåede praktikpladser, der ikke er blevet besat som følge af manglende ansøgere eller som følge af manglende tilstrækkeligt kvalificerede ansøgere, mens latente praktikpladsstillinger er defineret som praktikpladser, der ikke opslås som følge af virksomhedens forventning om, at de alligevel ikke vil kunne besættes. Undersøgelsen er gennemført af Epinion i december 2013, og af de i alt virksomheder inden for de udvalgte erhvervsområder har 584 virksomheder deltaget i undersøgelsen. Der er således opnået en svarprocent på 52 %. En virksomhed kan imidlertid være godkendt til at have lærlinge og elever til mere end én uddannelse og kan derfor have én eller flere såkaldte uddannelsesgodkendelser. De 584 virksomheder har sammenlagt 925 uddannelsesgodkendelser, hvilket svarer til 55 % af de uddannelsesgodkendelser, som de i alt virksomheder har tilsammen. Uanset om man forholder sig til antallet af virksomheder eller til antallet af uddannelsesgodkendelser, er der altså opnået en tilfredsstillende svarprocent, og undersøgelsens resultater vurderes at være repræsentative for de udvalgte erhvervsområder. For en nærmere gennemgang af undersøgelsens metodiske grundlag samt en mere udførlig bortfaldsanalyse henvises der til undersøgelsens metodenotat. 3 DEN REGIONALE PRAKTIKPLADSENHED

4 9 % AF VIRKSOMHEDERNE, SOM I 2013 HAR HAFT OPSLÅEDE PRAKTIKPLADSER, HAR IKKE KUNNET FÅ DEM BESAT Af de 584 adspurgte virksomheder har 159 virksomheder haft én eller flere opslåede praktikpladser inden for det seneste år, mens 425 virksomheder ikke har haft opslåede praktikpladser. 14 af de 159 virksomheder svarende til 9 % har ikke kunnet få én eller flere af de opslåede praktikpladser besat. 9% Virksomheder, som i 2013 har haft opslåede praktikpladsstillinger, der ikke har fået dem besat 91% Virksomheder, som i 2013 har haft opslåede praktikpladsstillinger, der har fået dem besat n=159 For at vurdere det samlede nominelle antal ubesatte praktikpladser blandt virksomhederne inden for de undersøgte erhvervsområder, skal svarene fra de adspurgte virksomheder opskrives, så de gælder for de i alt virksomheder. Det samlede nominelle antal ubesatte praktikpladser er på baggrund af denne opskrivning praktikpladser fordelt på af de i alt virksomheder. I gennemgang af data er der intet belæg for, at de ubesatte praktikpladser særligt findes inden for bestemte erhvervsområder, virksomhedsstørrelser eller uddannelser. Der findes ingen entydige forklaringer på, hvorfor nogle virksomheder ikke har kunnet få én eller flere opslåede praktikpladser besat. Omkring en femtedel af de relevante virksomheder svarer, at der ikke har været nogen ansøgere til de opslåede praktikpladser overhovedet, mens de resterende virksomheder svarer, at de ubesatte praktikpladser skyldes en blanding af manglende fagligt kvalificerede og tilstrækkeligt motiverede ansøgere. Samtidig har nogle virksomheder oplevet, at ansøgerne ikke har haft de rette alment menneskelige kvalifikationer til at fungere som lærlinge eller elever. Enkelte virksomheder har også den opfattelse, at deres geografiske placering betyder, at de ikke er interessante for de praktikpladsøgende. En anden årsag, der nævnes er, at de unge ikke naturligt forbinder en erhvervsuddannelse med den branche, som virksomhederne har produktion inden for, hvorfor de praktikpladssøgende enten bevidst eller ubevidst vælger virksomhederne fra. 4 DEN REGIONALE PRAKTIKPLADSENHED

5 2 % AF VIRKSOMHEDERNE HAR UNDLADT AT OPSLÅ PRAKTIK- PLADSER I FORVENTNING OM IKKE AT KUNNE FÅ DEM BESAT Udover at afdække omfanget af ubesatte praktikpladser, skulle undersøgelsen også afdække omfanget af latente praktikpladser. En latent praktikplads er i undersøgelsen defineret som en praktikplads, der ikke bliver slået i op, fordi virksomheden forventer, at den alligevel ikke kunne besættes. Af de 425 virksomheder, der ikke har haft opslåede praktikpladser inden for det seneste år, svarer 2 %, at de har undladt at opslå én eller flere praktikpladser i forventning om, at praktikpladserne alligevel ikke vil kunne besættes. For at vurdere det samlede nominelle antal latente praktikpladser blandt virksomhederne inden for de undersøgte erhvervsområder, skal svarene fra de adspurgte virksomheder opskrives, så de gælder de i alt virksomheder. Det samlede nominelle antal latente praktikpladser bliver derved praktikpladser fordelt på af de i alt virksomheder. I gennemgang af data er der intet belæg for, at de latente praktikpladser særligt findes inden for bestemte erhvervsområder, virksomhedsstørrelser eller uddannelser. TOMME ORDREBØGER ER EN VIGTIG ÅRSAG TIL, AT GODKENDTE VIRKSOMHEDER IKKE TAGER ELEVER OG LÆRLINGE For at en virksomhed kan påtage sig et uddannelsesansvar og tage en ung i lære, skal virksomheden være godkendt. En virksomhed kan imidlertid være godkendt til at have lærlinge og elever til mere end én uddannelse og kan derfor have én eller flere såkaldte uddannelsesgodkendelser. En virksomhed, der eksempelvis kan uddanne både økonomielever, it-supporterelever og industriteknikerelever, har således 3 godkendelser. Virksomheden kan have én forklaring på, hvorfor virksomheden ikke har søgt efter en kontorelev og en anden forklaring på, hvorfor der ikke er søgt efter en it-elev. Af de 584 adspurgte virksomheder har 425 svarende til 73 % ikke haft opslåede praktikpladser i I analysen af hvorfor de 73 % af virksomhederne ikke har haft opslåede praktikpladser, er det relevant at tage udgangspunkt i antallet af uddannelsesgodkendelser fremfor antallet af virksomheder. Blandt de undersøgte virksomheder er der afdækket 718 godkendelser som der ikke har været opslået praktikstillinger til i Ud af de 718 godkendelser er de 215 svarende til 30 % ikke slået op som en ledig praktikstilling fordi virksomheden allerede har en igangværende uddannelsesaftale på godkendelsen. Det er værd at bemærke, at det for knap halvdelen af de 215 uddannelsesgodkendelser gælder, at virksomhederne ikke oplever, at de har behov for at opslå praktikstillingerne, når de har behov for nye lærlinge og elever, da de oftest modtager kvalificerede uopfordrede ansøgninger, samarbej- 5 DEN REGIONALE PRAKTIKPLADSENHED

6 der med erhvervsskolerne eller benytter sig af netværksrekruttering, hvilket alt sammen betyder, at deciderede praktikpladsopslag overflødiggøres. Når de 215 uddannelsesgodkendelser med en igangværende aftaler er sorteret fra det totale antal på 718, resterer 503 godkendelser i virksomhederne, hvor der potentielt kunne være søgt efter elever og lærlinge til, men som ikke er blevet slået op. Godkendelserne udgør et potentiale for flere praktikpladser, men er altså ubenyttede. I en situation med fortsat mangel på praktikpladser er det vigtigt at få viden om virksomhedernes begrundelser for ikke at søge efter elever og lærlinge, selvom de er godkendt til det. Forklaringerne på de 503 ubenyttede uddannelsesgodkendelser, skal overvejende findes i virksomhedernes manglende behov for elever og lærlinge. To tredjedele af de 503 ubenyttede godkendelser forklares af virksomhederne som et udslag af manglende behov som følge af en enten øjeblikkelig eller varig lav produktion eller virksomhedernes begrænsede økonomiske eller tidsmæssige ressourcer. Nogle virksomheder oplever ikke at have en tilstrækkelig produktion til, at det er meningsfuldt for nuværende at have en lærling eller en elev, mens andre ikke mener, at udbyttet ved at have en lærling eller en elev står mål med den økonomiske eller tidsmæssige investering, som forudsættes. Meget få virksomheder angiver, at dårlige erfaringer med lærlinge og elever er den direkte årsag til de manglende praktikpladsopslag. Næsten hver tiende ubenyttet godkendelse bliver af virksomhederne forklaret med, at de ikke synes, at de kan tilbyde lærlinge og elever den uddannelsesmæssige kvalitet eller diversitet i arbejdsopgaverne, som de mener, er nødvendigt for at påtage sig et uddannelsesansvar. GODT HVER TIENDE VIRKSOMHED MENER AT FAGLIGHEDEN BLANDT LÆRLINGE OG ELEVER ER FOR LAV Afslutningsvis er virksomhederne inden for de undersøgte erhvervsområder blevet spurgt, om de har generelle kommentarer til det nuværende erhvervsuddannelsessystem. Størstedelen af virksomhederne har ingen generelle kommentarer, men godt hver tiende giver udtryk for, at kvaliteten af de nuværende uddannelser og dermed fagligheden hos lærlinge og elever er for lav. Færre end hver tyvende virksomhed svarer, at det ikke kun er lærlingenes og elevernes faglighed, som ikke er tilstrækkelig, mens også deres indstilling i det hele taget. Færre end hver tyvende af virksomhederne svarer, at erhvervsuddannelsessystem er for kompliceret, mens en tilsvarende andel svarer, at erhvervsuddannelsessystemet fungerer godt. En tilsvarende lav andel af virksomhederne gør opmærksom på den manglende overensstemmelse mellem den økonomiske udgift til at have en lærling eller en elev og den ressource, som lærlingen eller eleven udgør for virksomheden. 6 DEN REGIONALE PRAKTIKPLADSENHED

7 UNDERSØGTE UDDANNELSER INDEN FOR DE UDVALGTE ER- HVERVSOMRÅDER De undersøgte uddannelser fremgår af nedenstående tabel. Indgang Strøm, styring og IT Produktion og Udvikling Merkantil Transport og logistik Bygge og anlæg Bil, fly og andre transportmidler Uddannelser Automatik- og procesuddannelsen Data- og kommunikationsuddannelsen Elektriker Elektronik- og svagstrømsuddannelsen Procesoperatør Finmekaniker Industrioperatør Industritekniker Køleteknikker Metalsmed Overfladebehandler Plastmager Smed Teknisk designer Værktøjsuddannelsen Handelsuddannelsen Kontoruddannelsen med speciale administration Kontoruddannelsen med speciale spedition & shipping Kontoruddannelsen med speciale økonomi Lager- og terminaluddannelsen Personbefordringsuddannelsen Vejgodstransportuddannelsen Maskinsnedker VVS-energiuddannelsen Lastvognsmekaniker 7 DEN REGIONALE PRAKTIKPLADSENHED

8 Den regionale praktikpladsenhed Marielundvej Herlev Telefon: Region Hovedstaden Web: 8 DEN REGIONALE PRAKTIKPLADSENHED