Beskæftigelsen i fødevareindustrien
|
|
|
- Finn Frederiksen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under krisen Beskæftigelsen i fødevareindustrien er faldet under den økonomiske krise. I 28 var der ca. 65. beskæftiget i fødevareindustrien, hvilket var faldet til omkring 57. personer i 21. De sidste par år har beskæftigelsen også været svagt faldende i fødevareindustrien. Det betyder, at ca personer var beskæftiget i industrien i 212. Udover de 53.5 beskæftiget i fødevareindustrien i 212 var der også godt 4. personer, der arbejdede med at fremstille maskiner til fødevareindustrien. Flest med en erhvervsfaglig uddannelse Hovedparten er mænd Flest i praktik som gastronom Flest i fødevareindustrien har en erhvervsuddannelse. Således er det 4 ud af 1 i fødevareindustrien, der har en erhvervsfaglig uddannelse. Det er relativt flere end i den samlede beskæftigelse, hvor godt 35 pct. har en erhvervsuddannelse. En tredjedel af de beskæftigede i fødevareindustrien har en grundskole uddannelse som den højest fuldførte uddannelse, hvorimod en femtedel i den samlede beskæftigelse har en grundskole uddannelse. Hermed er der også relativt flere med en grundskole uddannelse i fødevareindustrien. Tre ud af fem beskæftiget i fødevareindustrien er mænd, og hermed er der relativt flere mænd i fødevareindustrien i forhold til den samlede beskæftigelse. Der er også relativt flere mellem 38 og 53 år beskæftiget i fødevareindustrien sammenlignet med den samlede beskæftigelse. Til gengæld er der relativt færre mellem år og år. Antallet af indgåede uddannelsesaftaler (praktikpladser) inden for de erhvervsuddannelser, som fødevareindustrien typisk gør brug af, toppede i 27 med 5.6 aftaler. De to efterfølgende år faldt antallet til godt 4. aftaler. Siden 29 har antallet af aftaler haft en stigende tendens, og i 212 blev der indgået
2 5.2 uddannelsesaftaler. Med knap 1.9 aftaler er der flest i praktik som gastronom. Notatet er opbygget således, at udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien kort beskrives i næste afsnit. I afsnit 3 beskrives, hvordan beskæftigelsen i fødevareindustrien er sammensat, mens notatets sidste afsnit beskriver praktikpladssituationen. Faldet under krisen 2. Udvikling i beskæftigelsen Beskæftigelsen i fødevareindustrien er faldet under den økonomiske krise. I 28 var der ca. 65. beskæftiget i fødevareindustrien, hvilket var faldet til omkring 57. personer i 21. De sidste par år har beskæftigelsen været svagt faldende i fødevareindustrien. Det betyder, at ca personer var beskæftiget i industrien i 212, hvilket stadig er under niveauet fra før krisen. 1 Beskæftigelsen er faldet under den økonomiske krise Udviklingen af antal beskæftigede i fødevareindustrien, personer 7 Databrud Anm.: Opgørelsen er baseret på Danmarks Statistik Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS). Her tages udgangspunkt i befolkningen pr. 1. januar, mens tilknytningen til arbejdsmarkedet opgøres ultimo november året før. Der er databrud i statistikken fra 28 til 29, hvilket gør, at beskæftigelsen før og efter databruddet ikke direkte kan sammenlignes. Udover de 53.5 beskæftiget i fødevareindustrien i 212 var der også godt 4. personer, der arbejdede med at fremstille maskiner til fødevareindustrien. 3. Hvem er beskæftiget i branchen? Godt 35 pct. af de beskæftigede mellem 16 og 64 år i fødevareindustrien har en grundskole uddannelse som den højest fuldførte uddannelse. Dette er 13 procentpoint højere end for den samlede beskæftigelse. Mange med en erhvervsfaglig uddannelse Der er lidt flere, der har en erhvervsuddannelse sammenholdt med den samlede beskæftigelse. Således har knap 4 pct. af de beskæftigede i fødevareindustrien en erhvervsuddannelse, 1 I bilag på side 7 ses det, hvordan fødevareindustrien i dette notat er defineret. 2
3 mens omkring 35 pct. af den samlede beskæftigelse har en erhvervsuddannelse som den højest fuldførte uddannelse. Andelen af beskæftigede med en mellemlang eller lang videregående uddannelse er væsentligt mindre for fødevareindustrien. Således er andelen af beskæftigede med en mellemlang eller lang videregående uddannelse i fødevareindustrien under 1 pct. mod knap 3 pct. i den samlede beskæftigelse. Relativt flere med en grundskole uddannelse eller erhvervsuddannelse Beskæftigede fordelt på højst fuldførte uddannelsesniveau for årige, Fødevareindustrien Samlede beskæftigelse Grundskole Gymnasial uddannelser Erhvervsuddannelser Kort vidr. udd. Mellemlang vidr. udd. Lang vidr. udd. Uoplyst Anm.: Opgørelsen er baseret på Danmarks Statistik Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS). Her tages udgangspunkt i befolkningen pr. 1. januar, mens tilknytningen til arbejdsmarkedet opgøres ultimo november året før. Flere mænd end kvinder Mænd udgør godt 6 pct. af de beskæftigede mellem 16 og 64 år i fødevareindustrien, hvilket er 1 procentpoint højere sammenlignet med den samlede beskæftigelse. Modsat udgør kvinder 1 procentpoint mindre i fødevareindustrien sammenlignet med den samlede beskæftigelse. Flere mænd end kvinder beskæftiget i fødevareindustrien Beskæftigede fordelt på køn for årige, Fødevareindustrien Samlede beskæftigelse Mænd Kvinder Anm.: Opgørelsen er baseret på Danmarks Statistik Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS). Her tages der udgangspunkt i befolkningen pr. 1. januar, mens tilknytningen til arbejdsmarkedet opgøres ultimo november året før. Aldersfordelingen i fødevareindustrien adskiller sig ikke ret meget fra aldersfordelingen for den samlede beskæftigelse. 3
4 Størstedelen mellem 38 og 53 år Godt 45 pct. af de beskæftigede i fødevareindustrien (16-64 år) er mellem 38 og 53 år. I den samlede beskæftigelse er andelen af samme aldersgruppe godt 4 procentpoint mindre. Derimod er der knap så mange ældre og unge beskæftiget i fødevareindustrien i forhold til den samlede beskæftigelse. Andelen af årige ligger knap 1 procentpoint under niveauet for den samlede beskæftigelse, mens andelen af de årige er derimod 3 procentpoint lavere. Relativt flere mellem 38 og 53 år i fødevareindustrien Beskæftigelsen fordelt på alder for årige, 212 4, Fødevareindustrien 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5 Samlede beskæftigelse, Anm.: Opgørelsen er baseret på Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS). Her tages der Alder udgangspunkt i befolkningen pr. 1. januar, mens tilknytningen til arbejdsmarkedet opgøres ultimo november året før. Andelen for et givent alderstrin er udregnet i forhold til beskæftigelsen mellem 16 og 64 år. Flere indvandrere og efterkommere i fødevareindustrien I 212 udgjorde indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande 7,2 pct. af beskæftigelsen (16-64 år) i fødevareindustrien. Til sammenligning var det 5,3 pct. af den samlede beskæftigelse (16-64 år), som var indvandrere og efterkommere med ikkevestlig baggrund. Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande udgør 6,1 pct. af beskæftigelsen i fødevareindustrien. Hermed er der også relativt flere indvandrere og efterkommere fra vestlige lande beskæftiget i fødevareindustrien i forhold til den samlede beskæftigelse, hvor 3,7 pct. af beskæftigelsen er indvandrere og efterkommere med vestlig baggrund. Samlet set er der 4,4 procentpoint flere indvandrere og efterkommere beskæftiget i fødevareindustrien sammenholdt med den samlede beskæftigelse. 4
5 Flere indvandrere og efterkommere i fødevareindustrien Beskæftigelsen fordelt på herkomst for årige, Fødevareindustrien Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande Samlede beskæftigelse Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande Anm.: Opgørelsen er baseret på Danmarks Statistik Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS). Her tages der udgangspunkt i befolkningen pr. 1. januar, mens tilknytningen til arbejdsmarkedet opgøres ultimo november året før. 4. Praktikpladssituationen Antallet af indgåede uddannelsesaftaler (praktikpladser) indenfor de erhvervsuddannelser, som fødevareindustrien typisk gør brug af, toppede i 27 med 5.6 indgåede uddannelsesaftaler. Antallet af aftaler er steget De to efterfølgende år faldt antallet af indgåede uddannelsesaftaler til et niveau på godt 4. aftaler i 29, hvilket bl.a. skal ses i lyset af den økonomiske krise. Siden 29 har antallet af indgåede uddannelsesaftaler haft en stigende tendens, og i 212 blev der indgået 5.2 uddannelsesaftaler, jf. figuren på næste side. De erhvervsuddannelser, som fødevareindustrien traditionelt gør brug af, er her opgjort som gastronom, elektriker, data- og kommunikationsuddannelsen, industrioperatør, ernæringsassistent, automatik- og procesuddannelsen, mejerist, veterinærsygeplejerske, procesoperatør, industrislagter, tarmrenser og frontline PC-supporter. Det skal bemærkes, at uddannelsesaftalerne kan være indgået i andre brancher end fødevareindustrien. Antallet af indgåede uddannelsesaftaler viser således ikke hvor mange praktikpladser, der i fødevareindustrien, men derimod antallet af indgåede aftaler inden for de erhvervsuddannelser, som fødevareindustrien traditionelt gør brug af. 5
6 Antallet af uddannelsesaftaler har været stigende Udviklingen i antal indgåede uddannelsesafaler for de erhvervsuddannelser, som fødevareindustrien traditionelt gør brug af, år til dato ultimo perioden, Antal personer Kilde: Undervisningsministeriets hjemmeside, uvm.dk Flest i praktik som gastronom Med knap 1.9 aftaler i 212 er der flest i praktik som gastronom, hvilket svarer til 35,8 pct. af alle indgåede uddannelsesaftaler indenfor de uddannelser, som fødevareindustrien typisk gør brug af. Herefter følger elektriker-uddannelsen med 28,3 pct., jf. nedenstående tabel. Antal indgåede uddannelsesaftaler indenfor de erhvervsuddanelser, som fødevareindustrien traditionelt gør brug af, år til dato ultimo perioden, 212 Antal andel Gastronom ,8 Elektriker ,3 Data- og kommunkationsuddannelsen ,8 Industrioperatør 381 7,3 Ernæringsassistent 361 6,9 Automatik- og procesuddannelsen 147 2,8 Mejerist 125 2,4 Veterinærsygeplejerske 8 1,5 Procesoperatør 59 1,1 Industrislagter 51 1, Tarmrenser 47,9 Frontline PC-supporter <5 Total Kilde: Undervisningsministeriets hjemmeside, 6
7 5. Bilag Nedenstående tabel viser de branchekoder, som fødevareindustrien er defineret på baggrund af. Definition af fødevareindustrien på baggrund af branchekoder (DB7) Branchekoder Underbrancher 1111 Forarbejdning af svinekød 1119 Forarbejdning af andet kød 112 Forarbejdning og konservering af fjerkrækød 113 Produktion af kød- og fjerkræprodukter 121 Fremstilling af fiskemel 122 Forarbejdning og konservering af fisk, krebsdyr og bløddyr, undtagen fiskemel 131 Forarbejdning og konservering af kartofler 132 Fremstilling af frugt- og grøntsagssaft 139 Anden forarbejdning og konservering af frugt og grøntsager 141 Fremstilling af olier og fedtstoffer 142 Fremstilling af margarine o.l. spiselige fedtstoffer 151 Mejerier samt ostefremstilling 152 Fremstilling af konsumis 161 Fremstilling af mølleriprodukter 162 Fremstilling af stivelse og stivelsesprodukter 1711 Industriel fremstilling af brød; kager mv Fremstilling af friske bageriprodukter 172 Fremstilling af tvebakker og kiks; fremstilling af konserverede kager, tærter mv. 173 Fremstilling af makaroni, nudler, couscous og lignende dejvarer 181 Fremstilling af sukker 182 Fremstilling af kakao, chokolade og sukkervarer 183 Forarbejdning af te og kaffe 184 Fremstilling af smagspræparater og krydderier 185 Fremstilling af færdigretter 186 Fremstilling af homogeniserede produkter og diætmad 189 Fremstilling af andre fødevarer i.a.n 191 Fremstilling af færdige foderblandinger til landbrugsdyr 192 Fremstilling af færdige foderblandinger til kæledyr 111 Destillation, rektifikation og blanding af alkohol 112 Fremstilling af vin af druer 113 Fremstilling af cider og anden frugtvin 114 Fremstilling af andre ikke-destillerede gærede drikkevarer 115 Fremstilling af øl 116 Fremstilling af malt 117 Fremstilling af læskedrikke; fremstilling af mineralvand og andet vand på flaske Nedenstående tabel viser den anvendte kode til definition af den branche, som laver maskiner til fødevareindustrien. Definition af industrien, der producerer komponenter til fødevareindustrien på baggrund af branchekoder (DB7) Branchekoder Underbrancher 2893 Fremstilling af maskiner til føde-, drikke- og tobaksvareindustrien 7
Beskæftigelsen i fødevareindustrien
DI Den 19. august 2015 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under
Beskæftigelsen i bilbranchen
Beskæftigelsen i bilbranchen Sammenfatning Bilbranchen har sammen med DI s kompetenceenhed Arbejdsmarkeds-politik lavet en ny analyse om beskæftigelsen. Den tegner en profil af bilbranchen, som på mange
I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.
A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere
Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Fremstilling af tvebakker og kiks, fremstilling af konserverede kager, tærter mv.
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del endeligt svar på spørgsmål 116 Offentligt BILAG 2 EU s brancheliste (Anneks 5) NACE-kode Branche Repræsenteret i Danmark i 2012 () 610 Indvinding
Færre bryder den sociale arv i Danmark
Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end
Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse
1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en
Etnicitet, uddannelse og beskæftigelse
Resumé Vejene gennem uddannelsessystemet kan være mange og forskelligartede. Forskellige befolkningsgrupper er karakteriseret ved at have forskellige veje. Dette notat belyser en række parametre på uddannelsesvejen,
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere
Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant
De sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper
1 Sammenfatning AMU-systemet spiller en væsentlig rolle gennem udbud af efteruddannelse, for at udvikle og udbygge arbejdsmarkedsrelaterede kompetencer hos primært ufaglærte og faglærte på arbejdsmarkedet
Analyse 18. december 2014
18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune
Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling September 2009
Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet
Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet
Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse
Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,
Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere
Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.
Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden
Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe
Familieforhold for de sociale klasser
Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen
Etnicitet og ledighed - unge under 30 år
og ledighed - unge under 30 år NOTAT Job og Ydelse 7. januar 2015 Følgende notat giver et indblik i øvrige borgere og indvandreres 1 fordeling på ydelser a-dagpenge, kontant- og uddannelseshjælp - i aldersn
Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder
Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2017 - Fokus på ikke-vestlige lande Maj 2017 1 Indhold OPBYGNING 4 1. BEFOLKNING 6 1.1 Sammenfatning vedr. befolkningstal 6 1.2 Indvandrere og efterkommere i Danmark 7
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen
Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed
ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE
6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør
STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK
7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne
Statistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2004 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?
2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.
BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.08 Juni 2002 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem
Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde
Social-, Børne- og Integrationsministeriet 17. december 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig
Byggeriet uddanner også til andre brancher
Byggeriet uddanner også til andre brancher En fjerdedel af alle lærlinge på erhvervsuddannelserne uddannes inden for bygge og anlægsområdet det svarer til, at 17. lærlinge i øjeblikket er i gang med at
VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE
8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,
Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold
ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går
Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen
Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere
Beskæftigelsen i turisterhvervet
DI ANALYSE Marts 2015 Beskæftigelsen i turisterhvervet Turisterhvervet har en dobbelt så høj andel af ufaglærte og indvandrere end det øvrige erhvervsliv. Turisterhvervet er derved med til at fastholde
