Årsstatistik for praktikpladsområdet 2011

Transkript

1 Årsstatistik for praktikpladsområdet 2011 Af Laura Girotti Indhold Forord Resumé af udvalgte resultater Udvikling i nøgletal Nøgletal Nøgletal fordelt på indgange Nøgletal fordelt på aftaletype Nøgletal for skolepraktik Uddannelser uden praktik Profil af elever i forskellige stadier af erhvervsuddannelsen Overgangsmønstre i erhvervsuddannelserne Profil af elever der indgår uddannelsesaftaler Profil af elever i skolepraktik perspektiveret i forhold til elever der indgår uddannelsesaftaler Elever der forlader skolepraktik Bilag 1: Anvendte metoder Månedsstatistikken Årsstatistikken Datakilder Bilag 2: Nøglebegreber UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 1 af 60

2 Forord Årsstatistikken for praktikpladsområdet 2011 beskriver udviklingen og de seneste tendenser inden for praktikpladsområdet. Årsstatistikken skal ses som et supplement til de praktikpladsstatistikker, der udgives månedligt. I årsstatistikken er der blandt andet fokus på den langsigtede udvikling på praktikpladsområdet, mens det centrale i månedsstatistikkerne er den kortsigtede udvikling. Erhvervsuddannelserne er vekseluddannelser. Det betyder, at uddannelserne veksler mellem ophold på skole og i virksomhed. Hovedparten af uddannelsen foregår typisk i en praktikvirksomhed, hvor eleven søger og indgår en uddannelsesaftale det vil sige en praktikplads. Elever, der ikke kan finde en praktikplads eller uforskyldt mister sin praktikplads, har mulighed for at blive optaget i skolepraktik på en af de uddannelser, der bliver udbudt med skolepraktik. Praktikpladsstatistikken medvirker til at belyse, hvordan vekseluddannelses-princippet fungerer set ud fra forskellige parametre. Social- og sundhedsuddannelsen og den del af den pædagogiske assistent uddannelse, som foregår på social- og sundhedsskolerne, indgår i statistikken fra Aftalerne på den del af den pædagogiske assistentuddannelse, som foregår på professionshøjskolerne, indgår endnu ikke i praktikpladsstatistikken i fuldt omfang. Erfaringsmæssigt foregår cirka 25 procent af aktiviteten på denne uddannelse på professionshøjskolerne. På baggrund af det skelnes der i en del af opgørelserne mellem SOSU og PAU, der omfatter social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistent uddannelse, øvrige uddannelser der omfatter alle øvrige erhvervsuddanneler og alle uddannelser. Rapporten er opbygget på følgende måde: Kapitel 1 indeholder resumé af udvalgte resultater fra de efterfølgende kapitler. Kapitel 2 beskriver tendenser på praktikpladsområdet i perioden med udgangspunkt i de fire centrale nøgletal: Indgåede aftaler, igangværende aftaler, praktikpladssøgende og igangværende elever i skolepraktik. I kapitel 3 tegnes profiler af elever i forskellige stadier af deres erhvervsuddannelse, for eksempel ved overgangen fra grundforløb til hovedforløb. Der tegnes blandt andet en profil af elever, der indgår uddannelsesaftaler, en af elever i skolepraktik og en af dem der forlader skolepraktik. De anvendte analyser og metoder beskrives i bilag 1. Begreber og definitioner er gengivet i bilag 2. UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 2 af 60

3 1. Resumé af udvalgte resultater I 2011 ses følgende tendenser på praktikpladsområdet: Der er indgået uddannelsesaftaler i er indgået på social- og sundhedsuddannelsen samt den pædagogiske assistentuddannelse, mens er indgået inden for de øvrige erhvervsuddannelser. Det er et fald på én procent i forhold til I 2011 er bestanden af indgåede aftaler , hvilket er en stigning på én procent i forhold til elever er praktikpladssøgende ultimo 2011, af dem er elever i skolepraktik. 60 procent af eleverne følger uddannelser inden for tre ud af de 12 indgange til erhvervsuddannelserne. Det er Sundhed, omsorg og pædagogik (23 procent), Merkantil (22 procent) samt Bygge og anlæg (15 procent). Hovedparten af alle uddannelsesaftaler er ordinære aftaler, men inden for indgangene Bygge og anlæg samt Dyr, planter og natur er henholdsvis hver tredje og hver fjerde aftale en kort uddannelsesaftale. I 2011 er 15 elever i uddannelsesaftale for hver elev i skolepraktik. Udviklingen i perioden viser: Fra 2003 til 2007 stiger antallet af indgåede aftaler, afløst af et fald i 2008 og I 2010 ses en fremgang, der dog flader ud i Antallet af igangværende aftaler har fulgt samme mønster som antallet af indgåede aftaler med en forsinkelse på et til to år. Profiler af elever i forskellige stadier af deres erhvervsuddannelse viser: I overgangen fra grund- til hovedforløb er der færrest elever indenfor merkantil, der fortsætter med en uddannelsesaftale. Knap halvdelen af dem, der har afsluttet dette grundforløb, har ikke en uddannelsesaftale efter ti måneder. En profil af elever, der indgår uddannelsesaftaler, viser, at hovedparten (85 procent) af eleverne på finansuddannelsen har gået i gymnasiet, før de begyndte på erhvervsuddannelsen. På kontor- og handelsuddannelser med specialer samt redderuddannelsen er det tilfældet for lidt under halvdelen. Er varigheden af forløbet i skolepraktik langt, er andelen af ældre elever stor. 20 procent er over 35 år, mens det er tilfældet for 7 procent af alle elever i skolepraktik. 17 procent er ikke i skolepraktik efter et år, fordi uddannelsen er afbrudt. 38 procent har fået en uddannelsesaftale. Blandt dem, der får en praktik- UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 3 af 60

4 plads, er andelen af mænd, unge under 18 år og elever, der har fået 10 eller 12 i deres grundforløbsprøve større. En del af de opgørelser, der indgår i årsstatistikken, er tilgængelige i detailstatistikkerne i databanken på Ministeriet for Børn og Undervisnings hjemmeside: Her er der mulighed for at danne mere detaljerede statistikker fordelt på for eksempel uddannelser, faglige udvalg, skoler, geografi, brancher, køn, alder og etnisk herkomst. UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 4 af 60

5 2. Udvikling i nøgletal Udviklingen på praktikpladsområdet i perioden belyses i det følgende på baggrund af de fire centrale nøgletal: Igangværende aftaler, indgåede aftaler, praktikpladssøgende og elever i skolepraktik. Igangværende aftaler, praktikpladssøgende og elever i skolepraktik er bestandsopgørelser ultimo året, mens indgåede aftaler er opgjort som alle aftaler indgået i valgte år. Alle indgåede aftaler indgår i opgørelsen, uanset om de måtte være indgået af én og samme person. Fra 2010 omfatter praktikpladsstatistikken aftaler på social- og sundhedsuddannelsen (SOSU) samt den pædagogiske assistentuddannelse (PAU). Aftaler på social- og sundhedsuddannelsen samt den pædagogiske assistentuddannelse udgør med lidt over 20 procent en væsentlig del af det samlede antal uddannelsesaftaler. Derfor skelnes der i en del af de følgende opgørelser mellem alle uddannelser, SOSU og PAU og øvrige uddannelser, der omfatter alle andre erhvervsuddannelser end social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse. Der udbydes ikke skolepraktik på SOSU og PAU, og der registreres ikke praktikpladssøgende på disse to uddannelser. Derfor skelnes der ikke mellem øvrige uddannelser og alle uddannelser i opgørelser af skolepraktik og praktikpladssøgende. 2.1 Nøgletal De seneste tendenser på praktikpladsområdet I 2011 er der indgået nye uddannelsesaftaler mellem elever på erhvervsuddannelserne og virksomheder aftaler er indgået på SOSU og PAU, mens uddannelsesaftaler er indgået på øvrige erhvervsuddannelser. Det er et fald på en procent i forhold til 2010, hvor uddannelsesaftaler blev indgået, jf. tabel 2.1. Der er igangværende uddannelsesaftaler ultimo Det er lidt flere end året før (en procent), hvor var i gang med en uddannelsesaftale søgte en praktikplads, heraf var i skolepraktik. UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 5 af 60

6 Tabel 2.1 Indgåede og igangværende aftaler, øvrige uddannelser, SOSU og PAU samt total, Øvrige uddannelser SOSU og PAU I alt Antal Antal Antal Indgåede aftaler Igangværende aftaler Igangværende i skolepraktik Praktikpladssøgende Note: Opgørelser af øvrige uddannelser er alle andre uddannelser end social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse. Antallet af indgåede uddannelsesaftaler har en afledt effekt på bestanden af igangværende aftaler, praktikpladssøgende elever og elever i skolepraktik, som typisk reagerer med forsinkelse i forhold til antallet af indgåede aftaler. En kvartalsmæssig opgørelse af indgåede aftaler i 2010 og 2011 viser en positiv udvikling i forhold til året før i alle fire kvartaler i 2010, med en vækstrate på mellem 10 og 35 procent. I 2011 ses en negativ vækst på 3-5 procent i 1., 2. og 4. kvartal, mens 3. kvartal er præget af en positiv vækst i forhold til året før på 6 procent, jf. tabel 2.2. UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 6 af 60

7 Tabel 2.2 Indgåede aftaler, igangværende aftaler, skolepraktikelever og praktikpladssøgende øvrige uddannelser, kvartaler , kvartaler 2011, kvartaler Indgåede aftaler ændring i pct. ifht. året før Igangværende aftaler ændring i pct. ifht. året før Igangværende elever i skolepraktik - ændring i pct. ifht. året før Praktikpladssøgende ændring i pct. ifht. året før Note: Opgørelser af øvrige uddannelser er alle andre uddannelser end social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse. Anderledes ser det ud med igangværende aftaler. Den store nedgang i indgåede aftaler i 2009 har effekt på antallet af igangværende aftaler i alle kvartaler i 2010, mens bestanden af igangværende aftaler er mere eller mindre konstant i alle fire kvartaler i Denne tendens afspejler sig også på bestanden af skolepraktikelever og praktikpladssøgende. Gennem hele 2010 ses en vækst i elever, der er i skolepraktik og praktikpladssøgende. I de to første kvartaler i 2011 ses en nedgang i igangværende elever i skolepraktik på 5-7 procent. I 3. og 4. kvartal 2011 ses en mindre vækst på 2-3 procent i bestanden af skolepraktikelever, samtidig ses igen en vækst i antal af praktikpladssøgende på procent Udvikling på praktikpladsområdet i perioden I perioden er 2003 det år, hvor der er indgået færrest uddannelsesaftaler er også det år, hvor flest elever er praktikpladssøgende og i skolepraktik, jf. figur 2.1. UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 7 af 60

8 Figur 2.1 Igangværende aftaler, indgåede aftaler og praktikpladssøgende for øvrige uddannelser og alle uddannelser, Igangværende aftaler i alt i Igangværende aftaler, øvrige uddannelser Indgåede aftaler i alt i Indgåede aftaler, øvrige uddannelser Praktikpladssøgende elever i alt Note: Opgørelser af øvrige uddannelser er alle andre uddannelser end socialog sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse. Antallet af indgåede uddannelsesaftaler har en effekt på bestanden af igangværende aftaler, som typisk reagerer med en forsinkelse på 1-2 år. Figur 2.2 viser den månedlige udvikling i igangværende aftaler og indgåede aftaler i de seneste 12 måneder, opdelt i øvrige uddannelser og alle uddannelser for indgåede og igangværende aftaler. Som en konsekvens af det lave antal indgåede uddannelsesaftaler i 2003, ses det laveste niveau for antal igangværende aftaler i 2004, jf. figur 2.1 og 2.2. UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 8 af 60

9 Figur 2.2 Indgåede og igangværende uddannelsesaftaler seneste 12 måneder for øvrige uddannelser og alle uddannelser, januar 2003 december Igangv. aftaler ult. perioden, alle udd. ekskl. SOSU og PAU Indgåede aftaler seneste 12 mdr., alle udd. ekskl. SOSU og PAU Igangv. aftaler ult. perioden, alle udd Indgåede aftaler seneste 12 mdr., alle udd. 0 jan-03 jul-03 jan-04 jul-04 jan-05 jul-05 jan-06 jul-06 jan-07 jul-07 jan-08 jul-08 jan-09 jul-09 jan-10 jul-10 jan-11 jul-11 Note: Opgørelser af øvrige uddannelser er alle andre uddannelser end social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse. Fra 2003 til 2007 er udviklingen på praktikpladsområdet meget positiv. Antallet af indgåede og igangværende aftaler vokser, mens antallet af praktikpladssøgende og elever i skolepraktik falder. I perioden stiger antallet af indgåede uddannelsesaftaler med 37 procent fra knap aftaler i 2003 til knap i 2007, jf. tabel 2.1 Efter 2007 vender den positive udvikling. Fra falder antallet af indgåede aftaler med 27 procent, og i 2009 er antallet af indgåede uddannelsesaftaler på niveau med 2003, det vil sige omkring indgåede aftaler. Tendensen er dog kortvarig. Fra 2009 til 2010 stiger antallet af indgåede uddannelsesaftaler med 22 procent, men flader ud i 2011 på et niveau omkring aftaler. Antallet af igangværende aftaler stiger med 21 procent fra knap aftaler ultimo 2003 til over ultimo 2007, men falder herefter med henholdsvis 11 procent i 2009 og 3 procent i Fra 2010 til 2011 er væksten stort set konstant. I de to år er antallet af igangværende aftaler lige over UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 9 af 60

10 Tabel 2.1 Nøgletal øvrige uddannelser, Øvrige uddannelser År Antal Vækst i procent Indgåede aftaler Igangværende aftaler Igangværende i skolepraktik Praktikpladssøgende Note: Opgørelser af øvrige uddannelser er alle andre uddannelser end social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse. Praktikpladssøgende er bruttosøgende dvs. inklusiv elever i skolepraktik. Den positive udvikling i antallet af indgåede uddannelsesaftaler i perioden har en afsmittende effekt på antallet af praktikpladssøgende og antallet af elever i skolepraktik, jf. figur 2.3. UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 10 af 60

11 Figur 2.3 Praktikpladssøgende elever og elever i skolepraktik Praktikpladssøgende Elever i skolepraktik jan-03 sep-03 maj-04 jan-05 sep-05 maj-06 jan-07 sep-07 maj-08 jan-09 sep-09 maj-10 jan-11 sep-11 Fra falder antallet af praktikpladssøgende med 72 procent fra ca til 3.000, men stiger herefter med over 120 procent fra Derefter er væksten moderat, både i 2009 og 2010 er antallet af praktikpladssøgende lige over Fra 2010 til 2011 ses igen en vækst i antal søgende på 17 procent. I 2011 er praktikpladssøgende, jf. figur 2.3 og tabel 2.1. Antallet af skolepraktikelever faldt 79 procent fra 2003 til 2007, hvilket afspejler, at skolepraktikeleverne er en væsentlig del af de praktikpladssøgende. En del af faldet i antallet af søgende skyldes, at eleverne fra 2005 skal bekræfte, at de er søgende hver tredje måned. Før dette tidspunkt skulle det bekræftes hver 6. måned. Fra 2007 til 2009 steg antallet af elever i skolepraktik med 117 procent og herefter igen med henholdsvis 3 og 4 procent frem til UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 11 af 60

12 2.2 Nøgletal fordelt på indgange Der er 12 indgange til erhvervsuddannelserne. 59 procent af de elever, der er i aftale ultimo året 2011, går på en uddannelse inden for tre af indgangene. Der er tale om følgende indgange: Sundhed, omsorg og pædagogik (23 procent), Merkantil (22 procent) og Bygge og anlæg (14 procent), jf. figur 2.4. Indgangene Bil, fly og andre transportmidler; Dyr, planter og natur; Mad til mennesker, Produktion og udvikling samt Transport og logistik tegnede sig hver for 6-7 procent af eleverne i aftale. Figur 2.4 Igangværende aftaler ultimo 2011 fordelt på indgange, procent UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 12 af 60

13 2.2.1 Kønsfordeling på indgangene Der er stor forskel på kønsfordelingen inden for de forskellige indgange. På uddannelserne under Bil, fly og andre transportmidler; Strøm, styring og It, Bygge og anlæg; Produktion og udvikling samt Transport og logistik er omkring 90 procent eller derover mænd. I modsætning til det er omkring 90 procent af eleverne kvinder på uddannelserne Krop og stil samt Sundhed, omsorg og pædagogik, jf. figur 2.5. Figur 2.5 Igangværende aftaler fordelt på indgange og køn, procent 2011 Bil, fly og andre transportmidler Strøm, styring og it Bygge og anlæg Produktion og udvikling Transport og logistik Dyr, planter og natur Medieproduktion Mad til mennesker Bygnings- og brugerservice Merkantil Sundhed, omsorg og pædagogik Krop og stil 0% 20% 40% 60% 80% 100% Mænd Kvinder Igangværende aftaler fordelt efter indgang og herkomst I 2011 er 10 procent af de elever, der er i gang med en uddannelsesaftale, af udenlandsk herkomst. Sundhed, omsorg og pædagogik var den indgang, hvor den største andel af eleverne er af anden herkomst end dansk. 20 procent af eleverne inden for denne indgang er af udenlandsk herkomst. Inden for indgangene Bygnings- og brugerservice samt Transport og logistik er henholdsvis 13 og 11 procent af udenlandsk herkomst, jf. figur 2.6. UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 13 af 60

14 Figur 2.6 Igangværende aftaler i 2011 fordelt på indgange og herkomst, procent 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Udenlandsk herkomst Dansk herkomst Forholdet mellem aftaler og skolepraktik fordelt på indgange I 2011 er forholdet mellem igangværende aftaler og skolepraktik på øvrige uddannelser én til 15. Niveauet var stort set det samme i 2010, hvor der var 16 igangværende aftaler for hver elev i skolepraktik, jf. tabel 2.4. Skolepraktikken udgør en varierende andel af de forskellige indganges praktikaktivitet. I 2011 er der 10 uddannelsesaftaler eller derunder, for hver elev i skolepraktik på Medieproduktion, Produktion og udvikling samt Bygge og anlæg, hvilket indikerer hyppig benyttelse af skolepraktik. Inden for indgangene Bygnings- og brugerservice og Mad til mennesker anvendes skolepraktik sjældnere. I 2011 er der henholdsvis 37 og 34 uddannelsesaftaler for hver elev i skolepraktik inden for de to indgange, mens der i 2010 kun var henholdsvis 45 og 46. UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 14 af 60

15 Tabel 2.4 Forholdet mellem igangværende aftaler og aktivitet i skolepraktik fordelt på indgange, Igangværende elever i skolepraktik Igangværende aftaler Forholdet mellem igangværende aftaler og skolepraktik Bil, fly og andre transportmidler Bygge og anlæg Bygnings- og brugerservice Dyr, planter og natur Krop og stil Mad til mennesker Medieproduktion Merkantil Produktion og udvikling Strøm, styring og it Sundhed, omsorg og pædagogik (uden SOSU og PAU) Sundhed, omsorg og pædagogik (SOSU og PAU) Transport og logistik I alt, øvrige uddannelser I alt Note: Opgørelser af øvrige uddannelser er alle andre uddannelser end social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse. Kilde: UNI C Statistik & Analyse. Udtrækstidspunkt medio februar 2012 UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 15 af 60

16 2.3 Nøgletal fordelt på aftaletype Hovedparten af aftaler indgået i perioden 2003 til 2011 på øvrige uddannelser er ordinære aftaler, jf. tabel 2.5. I perioden fra 2003 til 2007 stiger antallet af indgåede ordinære aftaler med 33 procent, mens der fra 2007 til 2010 ses et fald på 22 procent. Fra 2010 til 2011 falder antallet af indgåede ordinære aftaler med yderligere 2 procent. Tabel 2.5 Indgåede aftaler fordelt på aftaletype, Øvrige uddannelser SOSU/PAU Alle Antal Ændring i pct. Antal Antal Ordinære aftaler Restaftaler efter praktik Restaftaler efter skolepraktik Ordinære kombinationsaftaler Flexkombiaftaler Korte uddannelsesaftaler Ny mesterlæreaftaler I alt Note: Opgørelser af øvrige uddannelser er alle andre uddannelser end social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse. Af diskretionshensyn er celler med færre end fem individer blændet, disse indgår dog i totalerne. Note: Korte uddannelsesaftaler og ny mesterlæreaftaler blev indført i perioden UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 16 af 60

17 Tabel 2.6 Indgåede aftaler fordelt på aftaletype og indgange, procent 2011 Ordinære aftaler Ordinære kombi. aftaler Restaftaler efter praktik Restaftaler efter skp Korte aftaler Ny mesterlæreaftaler I alt, procent I alt, antal Bil, fly og andre transportmidler Bygge og anlæg Bygnings- og brugerservice Dyr, planter og natur Krop og stil Mad til mennesker Medieproduktion Merkantil Produktion og udvikling Strøm, styring og it Sundhed, omsorg og pædagogik Transport og logistik I alt, procent I alt, antal Aftaletyperne er ikke lige fordelt over de forskellige uddannelser og indgange. Korte aftaler anvendes primært på Bygge og anlæg samt Dyr, planter og natur (landbrugsuddannelsen). Inden for de to indgange er henholdsvis 22 og 33 procent korte aftaler i Ny mesterlæreaftaler bliver især anvendt på indgangene Krop og stil samt Mad til mennesker, henholdsvis 30 og 23 procent er af denne type i 2011, jf. tabel 2.6. Restaftaler efter skolepraktik anvendes i højere grad på indgange med få igangværende aftaler i forhold til skolepraktikelever (se tabel 2.4), mens restaftaler efter praktik oftere benyttes inden for de indgange, hvor en høj andel elever er i korte aftaler eller ny mesterlære. Eksempelvis er en tredjedel af alle aftaler inden for Dyr, planter og natur korte aftaler. Som afledt effekt heraf ses også en høj andel af elever i restaftale efter praktik (25 procent). UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 17 af 60

18 2.4 Nøgletal for skolepraktik Skolepraktik er et tilbud til elever på erhvervsuddannelserne, der ikke kan finde en praktikplads to måneder efter endt grundforløb, uforskyldt har mistet en praktikplads i en virksomhed eller som ikke har fået en ny uddannelsesaftale efter udløbet af en kort uddannelsesaftale. Ordningen giver mulighed for, at denne gruppe af elever kan gennemføre en erhvervsuddannelse, selvom de ikke har en uddannelsesaftale. Skolepraktikordningen indgår som en del af uddannelsesgarantien på erhvervsuddannelserne på den måde, at der inden for hver fællesindgang findes mindst én uddannelse, som kan gennemføres i skolepraktik. 1 Antallet af skolepraktikforløb er ulige fordelt mellem indgangene, jf. tabel 2.7. Tabel 2.7 Elever optaget i skolepraktik , fordelt på indgange, procent Bil, fly og andre transportmidler Bygge og anlæg Bygnings- og brugerservice Dyr, planter og natur Krop og stil Mad til mennesker Medieproduktion Merkantil Produktion og udvikling Strøm, styring og it Sundhed, omsorg og pædagogik Transport og logistik I alt, procent I alt, antal I 2003 var optaget af elever i skolepraktik størst på uddannelser inden for Strøm, styring og it (22 procent), efterfulgt af Bygge og anlæg (21 procent) og Merkantil (16 procent). Siden 2007 er optaget i skolepraktik størst på Bygge og anlæg (29-34 procent) fulgt af Merkantil (14-16 procent). 1 Negativliste over uddannelser, der ikke udbydes med skolepraktik kan ses i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, bilag 6. UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 18 af 60

19 2.4.1 Varighed af skolepraktik Varigheden af skolepraktikforløb er ændret i perioden 2003 til procent af alle skolepraktikforløb påbegyndt i første halvdel af 2003 varede mere end et år mod 22 procent i 2007 og 26 procent i Omvendt er andelen af skolepraktikforløb med en varighed op til og med 6 måneder vokset siden 2003, jf. figur 2.7. Figur 2.7 Varighed af skolepraktik med start i 1. halvår 2003, 2007 og Procent Tilgang til skolepraktik på uddannelser med adgangsbegrænsning Der er adgangsbegrænsning på 11 af de uddannelser, der udbydes med skolepraktik. 2 Kvoterne på disse uddannelser er fastsat som en procentdel, der er ens for alle skoler. Selve kvoten bliver beregnet for hver skole i forhold til antallet af indgåede uddannelsesaftaler to år forinden. 3 Tabel 2.7 viser udmeldte kvoter for 2010 og Mekanikeruddannelsen er delt i en personvognsmekaniker og lastvognsmekanikeruddannelse, men kvoten udmeldes samlet indtil der eksisterer et opdelt beregningsgrundlag for de to uddannelser. 3 Korte uddannelsesaftaler, restuddannelsesaftaler og delaftaler under skolepraktik indgår ikke i beregningsgrundlaget. UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 19 af 60

20 Tabel 2.7 Kvoter for uddannelser med adgangsbegrænsninger til skolepraktik, Kontoruddannelse med specialer Mekaniker Træfagenes byggeuddannelse Anlægsstruktør, bygningstruktør og brolægger Data- og kommunikationsuddannelsen Elektriker Elektronik- og svagstrømsuddannelsen Snedkeruddannelsen Teknisk designer I alt Note: Dyrepasser har 0-kvote Tabel 2.8. viser tilgangen af elever til skolepraktik på uddannelser med adgangsbegrænsning, hvor elever der optages uden for kvoterne er fratrukket. De to sidste år er godt to tredjedele af kvotepladserne blevet udnyttet. På Data og kommunikations uddannelsen, Snedker uddannelsen og Teknisk designer er kvoterne stort set udnyttet fuldt ud i UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 20 af 60

21 Tabel 2.8 1) Elever optaget i skolepraktik indenfor kvoten og elever optaget i alt på adgangs begrænsede uddannelser, Kontorudd. m. specialer 1.kvt 2.kvt 3.kvt 4.kvt I alt Note 1) : Tabellen er tilrettet 27. august Tilgang til SKP i alt 1.kvt 2.kvt 3.kvt 4.kvt I alt Note 2) : Kategorien Mekaniker omfatter uddannelsen mekaniker frem til august 2011, og derefter omfatter kategorien uddannelserne personvognsmekaniker og lastvognsmekaniker. Tilgang til SKP i alt Mekaniker 2) Træfagenes byggeudd. Anlægsstruktør mv. Data- og kom. Udd Elektriker Elektronik- og svagstrømsuddannelsen Snedkeruddannelsen Teknisk designer Optaget inden for kvote i alt Optaget uden for kvote i alt Optaget i alt UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 21 af 60

22 2.4.3 Mulighed for at starte trin 2 i skolepraktik Aftale om Flere unge i uddannelse og job (Ungepakke 1 fra 5. november 2009) indeholdt en forlængelse af den midlertidige ordning fra aftale om Udvidelse af skolepraktikken i 2009 fra 18. juni 2009, som gav elever, der afsluttede trin 1 i skolepraktik, mulighed for at fortsætte i skolepraktik i trin 2 og eventuelt efterfølgende trin. Ordningen gjaldt elever, der havde påbegyndt trin 1 i skolepraktik inden udgangen af 2010, hvis eleven ellers opfyldte de øvrige betingelser. Denne aftale er siden forlænget, så den også gælder i Elever, der i kalenderårene 2010 og 2011 har afsluttet trin 1 af en uddannelse, er fulgt med henblik på at konstatere, om de efterfølgende er begyndt trin 2 i skolepraktik, har opnået en uddannelsesaftale i trin 2 eller er stoppet efter trin 1. Eleverne er fulgt indtil udgangen af I 2010 og 2011 har 656 elever afsluttet trin 1 i skolepraktik. Heraf er 67 procent efterfølgende optaget til skolepraktik på trin 2, mens 3 procent har indgået en uddannelsesaftale på trin procent er stoppet efter trin 1, jf. tabel 2.9. For elever, der afslutter trin 1 i uddannelsesaftale er billedet anderledes. I perioden blev elever udlært på trin 1. Af disse har 21 procent efterfølgende indgået en uddannelsesaftale på trin 2 og 1 procent er optaget i skolepraktik. 78 procent fortsatte ikke i trin 2 af uddannelsen. UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 22 af 60

23 Tabel 2.9 Overgang til trin 2 1 for elever, der afsluttede trin 1 i henholdsvis skolepraktik og uddannelsesaftale Afsluttet trin 1 i uddannelsesaftale Afsluttet trin 1 i skolepraktik Påbegyndt trin 2 i skolepraktik Påbegyndt trin 2 i uddannelsesaftale Stoppet efter trin 1 Afsluttet trin 1 i alt Afsluttet trin 1 i alt Pct. Pct. Pct. Antal ) 3 2) I alt, procent I alt, antal ) Ved opgørelserne af skolepraktikforløbene er taget udgangspunkt i det først afsluttede trin1-skolepraktikforløb eller trin1-uddannelsesaftale på den pågældende uddannelse i Herefter er eleven fulgt med hensyn til senere skolepraktikforløb og uddannelsesaftaler. 2) I opgørelsen er overgang til virksomhedsforlagt undervisning og delaftale opgjort som Påbegyndt trin 2 i skolepraktik. Kilde: Praktikpladsstatistikken, UNI C Statistik & Analyse. Udtrækstidspunkt medio februar Muligheder for elever, der uforskyldt mister uddannelsesaftale Elever, der uforskyldt har mistet deres uddannelsesaftale og som i øvrigt opfylder optagelsesbetingelserne skal, såfremt eleven ønsker dette, optages i skolepraktik. 4 Med aftale om Flere unge i uddannelse og job (Ungepakke 1 fra 5. november 2009) blev det også muligt for erhvervsskolerne at optage elever, der uforskyldt havde mistet deres uddannelsesaftale inden for en uddannelse, der ikke udbydes med skolepraktik, i uddannelsens skoledele. I perioden fra 1. januar til 31. december 2011 blev i alt 946 elever registreret for at have mistet en aftale uforskyldt. Hovedparten af dem nemlig 933 gik på en uddannelse, hvor det var muligt at komme i skolepraktik. 13 elever kunne ikke placeres på en uddannelse, jf. tabel Jf. hovedbekendtgørelsens 114, stk. 2. UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 23 af 60

24 Tabel 2.10 Elever der har mistet en uddannelsesaftale uforskyldt i perioden 1. januar 2011 til 31. december 2011 Begivenheder Antal Andel i procent Elever registreret med uforskyldt mistet aftale Elever med mistede aftaler på uddannelser uden skolepraktik - - Elever med mistede aftaler på uddannelser med skolepraktik Antal mistede aftaler på ikke kendt uddannelse elever mistede deres uddannelsesaftale uforskyldt i perioden 1. juli 2010 til 30. juni Elevernes videre forløb er fulgt indtil udgange af 2011 for at se om eleverne har fået en uddannelsesaftale, er optaget i skolepraktik eller optaget i skoledelen som næste forløb, jf. tabel Det er vigtigt at være opmærksom på at der er tale om et øjebliksbillede ultimo Hovedparten af eleverne 997, mistede en aftale på en uddannelse, hvor det var muligt at komme i skolepraktik, 9 elever mistede en aftale på en uddannelse uden skolepraktik, mens 10 elever ikke kunne placeres på en uddannelse. På uddannelser med skolepraktik har 30 procent, hvilket svarer til 298 elever, fået en ny uddannelsesaftale som næste registrerede forløb på opgørelsestidspunktet, mens 22 procent (221 elever) blev optaget i skolepraktik. 48 procent, svarende til 478 elever, kom hverken i uddannelsesaftale eller i skolepraktik. UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 24 af 60

25 Tabel 2.11 Status ved udgangen af 2011 for elever, der har mistet en uddannelsesaftale uforskyldt i perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011 Begivenheder Antal Procent Elever registreret med uforskyldt mistet aftale Elever med mistede aftaler på uddannelser uden skolepraktik, som på opgørelsestidspunktet har fået ny uddannelsesaftale som næste forløb er optaget i skoledelene af uddannelsen som næste forløb ikke har fået uddannelsesaftale eller er optaget i skoledelene 1 11 Elever med mistede aftaler på uddannelser med skolepraktik, som på opgørelsestidspunktet har fået ny uddannelsesaftale som næste forløb er optaget i skolepraktik som næste forløb ikke har fået uddannelsesaftale eller er optaget i skolepraktik Antal mistede aftaler på ikke kendt uddannelse UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 25 af 60

26 2.5 Uddannelser uden praktik Siden 1. januar 2005 har det inden for erhvervsuddannelsesområdet været muligt at påbegynde en hovedforløbsuddannelse uden virksomhedspraktik. Denne mulighed eksisterer for de tre uddannelser: byggemontagetekniker, sundhedsservicesekretær og web-integrator. I modsætning til de øvrige erhvervsuddannelser er de tre uddannelser ikke vekseluddannelser, hvor eleverne er i praktik i en virksomhed. Trods dette indgår de tre uddannelser i praktikpladsstatistikken for at tegne et fuldt billede af erhvervsuddannelserne. I 2011 er tilgangen til erhvervsuddannelser uden virksomhedspraktik lige over elever. Et niveau, der siden 2009 har ligget nogenlunde stabilt, jf. tabel I perioden er tilgangen af elever størst på sundhedsservicesekretær, men fra andet halvår af 2008 er der indført adgangsbegrænsning på uddannelsen. I 2010 og 2011 var loftet for optag på uddannelsen sat til 500 elever. Tabel 2.12 Tilgang til erhvervsuddannelser uden virksomhedspraktik fordelt på uddannelser, Byggemontagetekniker Sundhedsservicesekretær Web-integrator I alt Hvor der tidligere var flest elever på uddannelsen til sundhedsservicesekretær, er web-integrator nu den største af de tre uddannelser. Siden 2005 er tilgangen til denne uddannelse vokset årligt, og i 2011 er der optaget knap 700 elever på uddannelsen. Ultimo 2011 er bestanden på de tre uddannelser elever, og niveauet har de seneste tre år ligget stabilt, jf. tabel Tabel 2.13 Bestand af elever på erhvervsuddannelser uden virksomhedspraktik fordelt på uddannelser, Byggemontagetekniker Sundhedsservicesekretær Web-integrator I alt UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 26 af 60

27 3. Profil af elever i forskellige stadier af erhvervsuddannelsen Kapitlet viser profiler af elever i forskellige stadier af deres erhvervsuddannelse. I første afsnit (3.1) beskrives overgangen fra grund- til hovedforløb. Derefter bliver der i afsnit 3.2 tegnet en profil af elever, der indgår ordinære uddannelsesaftaler ud fra alder og eventuel tidligere beskæftigelse og uddannelse. Kapitlets to sidste afsnit handler om skolepraktik. I afsnit 3.3 tegnes en profil af nye elever i skolepraktik ud fra alder, køn og herkomst med vægt på, om der er forskel på elevprofilen på uddannelser, hvor varigheden af skolepraktikken er enten lang eller kort. I afsnittet drages der parallel til unge, der indgår uddannelsesaftaler på tilsvarende uddannelser. Afsnit 3.4 omhandler elever, der forlader skolepraktik. 3.1 Overgangsmønstre i erhvervsuddannelserne I dette afsnit beskrives overgangen fra grund- til hovedforløbet, for elever, der har afsluttet et grundforløb i Elevernes status betragtes henholdsvis to og ti måneder efter endt grundforløb og fordeles på indgange, alder, køn og herkomst. Det merkantile grundforløb er den uddannelse, hvor færrest efterfølgende opnår en uddannelsesaftale. Efter ti måneder har knap halvdelen, der har afsluttet et grundforløb inden for denne indgang, ikke en praktikplads. For de unge under 17 år er det kun en ud af fire, der har uddannelsesaftale inden for det merkantile område efter ti måneder. Ses der på alle indgange, er der dog en tendens til, at det er denne aldersgruppe, hvor den største andel af eleverne får praktikpladser Indgåede uddannelsesaftaler to måneder efter endt grundforløb 58 procent af de elever, der har afsluttet et grundforløb i 2010, har ikke indgået en uddannelsesaftale efter to måneder. To procent har ingen aftale, men har haft indgået en uddannelsesaftale efter endt grundforløb, som enten er opsagt af arbejdsgiveren eller eleven. 40 procent har indgået en uddannelsesaftale, det vil sige enten en ordinær uddannelsesaftale, en restaftale efter en anden aftale, en kort aftale eller en kombinationsaftale, jf. tabel Inden for uddannelserne under Krop og stil samt Dyr, planter og natur er andelen af elever, der har indgået en uddannelsesaftale efter to måneder størst. 67 procent af de elever, der har afsluttet grundforløbet Krop og stil har indgået en uddannelsesaftale efter to måneder. Fra Dyr, planter og natur er det tilsvarende 55 procent, der har indgået en aftale. Det er især inden for indgangene: Merkantil, Bil, fly og andre transportmidler samt Strøm, styring og it, at en stor andel af eleverne ikke har en uddannelsesaftale efter to måneder. 71 procent af de elever, der har afsluttet et merkantilt grundforløb, har ikke indgået en uddannelsesaftale efter to måneder. Tilsvarende har henholdsvis 66 og 63 procent, der har afsluttet et af grundforløbene Bil, fly og andre transportmidler samt Strøm, styring og it ikke indgået en aftale efter to måneder. UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 27 af 60

28 Tabel Status efter to måneder for elever med afsluttet grundforløb i 2010, fordelt på indgange Indgang Status efter 2 måneder Ingen aftale Ingen aftale, men har haft Antal Pct. Antal Pct. Aftale Antal Pct. Dyr, planter og natur Produktion og udvikling Strøm, styring og it Bil, fly og andre transportmidler Bygge og anlæg Transport og logistik Merkantil Medieproduktion Mad til mennesker Sundhed, omsorg og pædagogik Krop og stil Bygnings- og brugerservice I alt Status ti måneder efter endt grundforløb Som det fremgår af tabel 3.1.2, har halvdelen af de elever, der afsluttede et grundforløb i 2010, indgået en uddannelsesaftale inden for 10 måneder efter afslutning af grundforløbet. 36 procent har ikke indgået en uddannelsesaftale. Ni procent har ingen uddannelsesaftale, men har haft en uddannelsesaftale inden for ti måneder og de sidste fem procent er i skolepraktik ti måneder efter endt grundforløb. Andelen af elever, der ikke har opnået en uddannelsesaftale efter ti måneder, er størst efter det merkantile grundforløb. Knap halvdelen af de elever, der har afsluttet dette grundforløb, har ikke indgået en uddannelsesaftale efter ti måneder. Inden for grundforløbene: Bil, fly og andre transportmidler, Mad til mennesker samt Bygnings- og brugerservice har henholdsvis 38 og 39 procent ikke indgået en uddannelsesaftale ti måneder efter endt grundforløb. I relation hertil er det værd at bemærke, at yderligere 22 procent inden for Bygnings-og brugerservice ikke har nogen uddannelsesaftale, men har haft indgået en aftale inden for de seneste ti måneder. Dyr, planter og natur, Bygge og anlæg, Sundhed, omsorg og pædagogik samt Krop og stil er de grundforløb, hvor den største andel af eleverne har indgået en uddannelsesaftale efter ti måneder procent af dem, der har afsluttet et grundforløb inden for en af de fire indgange, har indgået en uddannelsesaftale efter ti måneder. Bygge og anlæg er ligeledes en af de indgange, hvor andelen af elever, der benytter sig af skolepraktik, er størst. 10 procent af eleverne inden for Bygge og anlæg er i UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 28 af 60

29 skolepraktik efter ti måneder. Tilsvarende er 10 procent i skolepraktik inden for produktion og udvikling. Tabel Status efter ti måneder for elever med afsluttet grundforløb i 2010, fordelt på indgange Indgang Status efter 10 måneder Ingen aftale Ingen aftale, men Antal Pct. har haft Alm. aftale Skolepraktik Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Dyr, planter og natur Produktion og udvikling Strøm, styring og it Bil, fly og andre transportmidler Bygge og anlæg Transport og logistik Merkantil Medieproduktion Mad til mennesker Sundhed, omsorg og pædagogik Krop og stil Bygnings- og brugerservice I alt Status efter ti måneder fordelt på køn En større andel mænd end kvinder indgik uddannelsesaftaler. To måneder efter endt grundforløb har 44 procent af mændene indgået en uddannelsesaftale mod 35 procent af kvinderne. 53 procent af alle mænd har indgået en uddannelsesaftale ti måneder efter endt grundforløb, mens det er tilfældet for 46 procent af kvinderne, jf. figur UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 29 af 60

30 Figur Status ti måneder efter endt grundforløb, fordelt på køn Kvinder 4% Mænd 6% 40% 33% 46% 10% 53% 8% Ingen aftale Ingen, men har haft Ingen aftale Ingen, men har haft Aftale Skolepraktik Aftale Skolepraktik Andelen af mænd og kvinder, der indgår en uddannelsesaftale, varierer mellem de 12 indgange. Inden for de traditionelle kvindefag opnår en større andel af kvinder uddannelsesaftaler, mens en større andel af mænd indgår uddannelsesaftaler inden for de traditionelle mandefag. Figur Opnået aftale ti måneder efter endt grundforløb, fordelt på indgang og køn Sundhed, omsorg og pædagogik Krop og stil Dyr, planter og natur Merkantil Mad til mennesker Transport og logistik Produktion og udvikling Medieproduktion Strøm, styring og it Bygnings- og brugerservice Bygge og anlæg Bil, fly og andre transportmidler Mand, efter 10 mdr. Kvinde, efter 10 mdr. UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 30 af 60

31 Hovedparten af eleverne på uddannelserne Bil, fly og andre transportmidler og Bygge og anlæg er mænd. Efter ti måneder har 14 procent af de kvinder, der har afsluttet et grundforløb inden for Bil, fly og andre transportmidler, indgået en uddannelsesaftale, mens det tilsvarende er over 50 procent for mændene. 28 procent af de kvinder, der har afsluttet grundforløbet på Bygge og anlæg, har indgået en uddannelsesaftale efter ti måneder: Det er tilfældet for 59 procent af mændene på samme grundforløb, jf. figur Knap halvdelen af de mænd, der afslutter et grundforløb inden for Sundhed, omsorg og pædagogik, har indgået en uddannelsesaftale efter ti måneder og tilsvarende har 60 procent af de kvinder, der har afsluttet pågældende grundforløb indgået en uddannelsesaftale. På det merkantile grundforløb er andelen af mænd og kvinder, der har en uddannelsesaftale efter ti måneder, stort set den samme henholdsvis 43 og 44 procent Aldersprofil af elever med og uden uddannelsesaftale To måneder efter afsluttet grundforløb har 42 procent af de unge på 17 år og derunder indgået en uddannelsesaftale. 40 procent af de årige har indgået en uddannelsesaftale, tilsvarende har 39 procent af de årige og 38 procent på 25 år og derover indgået en uddannelsesaftale. Ti måneder efter endt grundforløb er tendensen endnu mere markant - en større andel af de helt unge har indgået uddannelsesaftaler. 55 procent under 18 år har indgået en uddannelsesaftale, mens det er tilfældet for 46 procent af dem, der er 25 år eller derover, jf. tabel Tabel Status to og ti måneder efter endt grundforløb i 2010 fordelt på alder, procent Ingen aftale Efter 2 mdr. Efter 10 mdr. Ingen aftale, men har haft Efter 2 mdr. Efter 10 mdr. Alm. aftale Efter 2 mdr. Skolepraktik Efter 10 Efter 10 mdr. mdr. -17 år år år år procent af eleverne på 20 år og derover har ingen uddannelsesaftale, men har været i aftale inden for de seneste ti måneder. For de 17-årige og derunder samt de årige er det tilfældet for henholdsvis 6 og 8 procent, jf. tabel Betragtes indgange er der stor forskel på, hvor stor en andel af de under 18-årige, der har indgået en uddannelsesaftale efter ti måneder. Inden for indgangene Dyr, planter og natur, Produktion og Udvikling, Sundhed, omsorg og Pædagogik, Strøm, styring og it samt Bygge og anlæg er det 60 procent eller derover, jf. figur UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 31 af 60

32 Figur Andel, der har indgået uddannelsesaftaler ti mdr. efter endt grundforløb i 2010 på udvalgte indgange, procent Bygningsog brugerservi ce Mad til mennesker Merkantil Medieprod uktion Transport og logistik Bil, fly og andre transportmi dler Bygge og anlæg Strøm, styring og it Sundhed, omsorg og pædagogik Produktion og udvikling Dyr, planter og natur 25+ år år år -17 år 25+ år år år -17 år 25+ år år år -17 år 25+ år år år -17 år 25+ år år år -17 år 25+ år år år -17 år 25+ år år år -17 år 25+ år år år -17 år 25+ år år år -17 år 25+ år år år -17 år 25+ år år år -17 år UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 32 af 60

33 3.1.5 Herkomst En større andel med dansk herkomst end med udenlandsk herkomst har indgået en uddannelsesaftale ti måneder efter endt grundforløb i procent med dansk herkomst har indgået uddannelsesaftaler mod 39 procent med udenlandsk herkomst, jf. tabel Tabel Status to og ti måneder efter endt grundforløb i 2010 fordelt på dansk og udenlandsk herkomst, procent Herkomst Ingen aftale Ingen aftale, men har haft Efter 2 mdr. Efter 10 mdr. Efter 2 mdr. Efter 10 mdr. Alm. aftale Efter 2 mdr. Efter 10 mdr. Skolepraktik Efter 10 mdr. Dansk Udenlandsk Otte procent med udenlandsk herkomst er i skolepraktik efter ti måneder, mens dette er tilfældet for 5 procent med dansk herkomst. Blandt de forskellige indgange er der er stor forskel på andelen med dansk og udenlandsk herkomst, der har indgået uddannelsesaftaler efter ti måneder. En større andel nemlig 64 procent med udenlandsk herkomst har indgået aftaler på Dyr, planter og natur, mod 57 procent med dansk herkomst. På indgangene Bil, fly og andre transportmidler, Merkantil samt Transport og logistik har en lav andel med udenlandsk herkomst indgået aftaler ti måneder efter endt grundforløb procent med udenlandsk herkomst har uddannelsesaftale mod procent med dansk herkomst, jf. figur Figur Andel der har indgået uddannelsesaftale ti måneder efter endt grundforløb i 2010 på udvalgte indgange, procent Dansk herkomst Udenlandsk herkomst UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 33 af 60

34 På Sundhed omsorg og pædagogik er der stort set ingen forskel på herkomst blandt elever, der har indgået uddannelsesaftaler. 3.2 Profil af elever der indgår uddannelsesaftaler 30 procent af de elever, der indgik en ordinær uddannelsesaftale i 2009, har gennemført en anden ungdomsuddannelse inden, de fik en praktikplads, mens det er tilfældet for 34 procent i I 2009 har 19 procent fuldført en gymnasial uddannelse forinden mod 14 procent i Omvendt har 20 procent af dem, der indgik en ordinær uddannelsesaftale i 2010 en erhvervsfaglig uddannelse, i 2009 var det 11 procent. Få (3-4 procent) har en videregående uddannelse, jf. tabel Tabel Højeste fuldførte uddannelse for elever, der har indgået ordinære uddannelsesaftaler, Grundskolen Gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Korte, mellemlange eller lange videregående uddannelser Procent Procent Procent Procent Note: Oplysninger om højeste fuldførte uddannelse er uoplyst for 2 procent af de elever, der indgik uddannelsesaftaler i 2009 og for 3 procent i I dette afsnit undersøges det, om der inden for nogle uddannelser ses en tendens til, at en stor andel af eleverne har en anden kompetencegivende uddannelse, inden de påbegynder en erhvervsuddannelse Elever med anden kompetencegivende uddannelse 38 procent af de elever, der indgik en ordinær uddannelsesaftale i 2010, har gennemført en anden uddannelse ud over grundskolen, tilsvarende var tilfældet for 33 procent i 2009, jf. tabel Denne andel er langt højere på ejendomsservicetekniker; finansuddannelsen; handelsuddannelse med specialer; industrioperatør; kontoruddannelse med specialer; personbefordringsuddannelsen og redderuddannelsen end på de øvrige erhvervsuddannelser. 5 På finansuddannelsen er det stort set alle (henholdsvis 95 procent i 2009 og 100 procent i 2010), mens tilsvarende er tilfældet for 4 ud af 5 på redderuddannelsen, jf. tabel Der er alene taget udgangspunkt i erhvervsuddannelser, hvor der er indgået mere end 100 ordinære aftaler om året. UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 34 af 60

35 Tabel Andel med gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser, korte, mellemlange og lange videregående uddannelser, Procent Procent Ejendomsservicetekniker Finansuddannelsen Handelsuddannelse med specialer Industrioperatør Kontoruddannelse med specialer Personbefordringsuddannelsen Redderuddannelsen Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen 3 2 Industriteknikeruddannelsen Mekaniker 7 8 Smedeuddannelsen 8 10 Træfagenes byggeuddannelse Note: Højeste fuldførte uddannelse er kun opdateret frem til oktober 2010, dvs. elever, der har fuldført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse i 4. kvartal 2010 og efterfølgende har indgået en ordinær uddannelsesaftale, er ikke omfattet af tabellen. På entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen; smedeuddannelsen og mekaniker har 10 procent eller derunder, af dem som, har indgået en ordinær aftale, anden uddannelse. En stor del af dem, som har anden uddannelse ud over grundskolen, har en gymnasial uddannelse på finansuddannelsen, kontoruddannelse og handelsuddannelse med specialer samt redderuddannelsen. Det var tilfældet for 85 procent af de elever, der indgik en ordinær uddannelsesaftale på finansuddannelsen i 2009 og 2010, jf. figur UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 35 af 60

36 Figur Andel der har gennemført gymnasial uddannelse, % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% procent eller derover har afsluttet en erhvervsfaglig uddannelse, inden de indgik en ordinær uddannelsesaftale i perioden på uddannelserne: Industrioperatør, personbefordringsuddannelsen og ejendomsservicetekniker, jf. figur UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 36 af 60

37 Figur Andel der har gennemført anden erhvervsfaglig uddannelse, % 50% 40% 30% 20% 10% 0% På de uddannelser, hvor eleverne ikke har anden uddannelse ud over grundskolen, er hovedparten af eleverne under 20 år, jf. tabel En overvejende del af eleverne var mellem 20 og 24 år på de erhvervsuddannelser, hvor en stor andel af eleverne har taget en gymnasial uddannelse inden. I 2010 var procent af eleverne på disse uddannelser mellem 20 og 24 år, jf. tabel Eleverne er ældre på de uddannelser, hvor eleverne forinden har gennemført en anden erhvervsuddannelse procent af eleverne på disse uddannelser var 35 år eller derover i UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 37 af 60

38 Tabel Aldersfordeling elever med forudgående uddannelse, der har indgået ordinære uddannelsesaftaler i år år år år 35 år og derover Procent Procent Procent Procent Procent Ejendomsservicetekniker Finansuddannelsen Handelsuddannelse med specialer Industrioperatør Kontoruddannelse med specialer Personbefordringsuddannelsen Redderuddannelsen Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen Industriteknikeruddannelsen Mekaniker Smedeuddannelsen Træfagenes byggeuddannelse Hovedtotal Note: Procenterne summer ikke til 100 grundet afrunding. UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 38 af 60

39 3.3 Profil af elever i skolepraktik - perspektiveret i forhold til elever der indgår uddannelsesaftaler I dette afsnit tegnes en profil af elever, der blev optaget i skolepraktik i Disse elever fordeles på uddannelse med: - mange elever i skolepraktik - korte forløb i skolepraktik, det vil sige en gennemsnitslig varighed på under 6 måneder - lange forløb i skolepraktik, med en gennemsnitslig varighed på over 12 måneder Profilen tegnes på baggrund af alder, køn, etnisk herkomst og karakter i grundforløbsprøven. For at perspektivere profilen af elever i skolepraktik sammenholdes resultaterne løbende med tal for indgåede uddannelsesaftaler på uddannelser, der udbydes med skolepraktik. Profil af elever i skolepraktik På uddannelser med mange elever i skolepraktik er den gennemsnitlige elev: - 20 år - Mand - Har i gennemsnit fået karakteren 7 i sin grundforløbsprøve - Af dansk herkomst Den gennemsnitslige elev på uddannelser, hvor varigheden i skolepraktik er kort, det vil sige under 6 måneder, er: - 22 år - Kvinde - Har i gennemsnit fået karakteren 7 i sin grundforløbsprøve - Af dansk herkomst På uddannelser med lange skolepraktikforløb på over 12 måneder er den gennemsnitlige elev: - 26 år - Kvinde - Har i gennemsnit fået karakteren 8 i sin grundforløbsprøve - Af dansk herkomst, men 1 ud af 3 er af udenlandsk herkomst Note: Værdier er beregnede gennemsnit. UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 39 af 60

40 3.3.1 Gennemsnitlig varighed af skolepraktik Der er stor forskel på varigheden af skolepraktikken på erhvervsuddannelserne. På uddannelserne: Detailhandel med specialer; detailslagter; ernæringsassistent; frisør og handelsuddannelser med specialer, var eleverne i gennemsnit 5 måneder i skolepraktik, mens tilsvarende var 23 måneder for elever, der uddanner sig til laboratorietandtekniker, jf. tabel Tabel Gennemsnitlig opholdstid i skolepraktik, måneder. Elever optaget i skolepraktik i 2010 Antal elever optaget i skolepraktik Gennemsnitlige opholdstid i skolepraktik, måneder Anlægsgartner 78 7 Anlægsstruktør, bygningstruktør og brolægger 41 6 Automatik- og procesuddannelsen 43 9 Beklædningshåndværker Bygningsmaler Cykel-og motorcykeluddannelsen Data- og kommunikationsuddannelsen Detailhandel med specialer Detailslagter 11 5 Dyrepasser 61 7 Elektriker Elektronik- og svagstrømsuddannelsen Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen 30 6 Ernæringsassistent 67 5 Finmekanikeruddannelsen 13 8 Frisør Gastronom Handelsuddannelse med specialer 43 5 Industriteknikeruddannelsen 85 7 Karrosseriuddannelsen 34 9 Kontoruddannelse med specialer Kontoruddannelse, generel Laboratorietandtekniker Lager- og terminaluddannelsen Maskinsnedker 20 6 Mediegrafiker Mekaniker UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 40 af 60

41 Murer Produktionsgartner 9 8 Serviceassistent 25 8 Skibsmontør 12 7 Skiltetekniker Skov- og naturtekniker 62 7 Smedeuddannelsen Snedkeruddannelsen 75 9 Tandklinikassistent Teknisk designer Træfagenes byggeuddannelse Urmager 9 15 VVS-uddannelsen Vognmaler Væksthusgartner 6 11 Uddannelser med under 5 elever 8 3 I alt UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 41 af 60

42 Profiler af elever på uddannelser med mange elever i skolepraktik og uddannelser med korte og lange skolepraktikforløb er tegnet ud fra følgende definitioner af de forskellige forløb: Erhvervsuddannelser med lange skolepraktikophold Uddannelser hvor skolepraktikforløbene i gennemsnit er 12 måneder eller derover. Omfatter følgende erhvervsuddannelser: -Beklædningshåndværker -Cykel-og motorcykeluddannelsen -Elektronik- og svagstrømsuddannelsen -Kontoruddannelse generel -Laboratorietandtekniker -Tandklinikassistent -Teknisk designer Erhvervsuddannelser med korte skolepraktikophold Uddannelser hvor skolepraktikforløbene i gennemsnit er under 6 måneder. Omfatter følgende erhvervsuddannelser: -Detailhandel med specialer -Detailslagter -Ernæringsassistent -Frisør -Gastronom -Handelsuddannelse med specialer Erhvervsuddannelser med mange elever i skolepraktikophold Uddannelser hvor der antalsmæssigt er mange elever i skolepraktik -Bygningsmaler -Mekaniker -Smedeuddannelsen -Træfagenes byggeuddannelse På disse uddannelser er eleverne i gennemsnit 7-11 måneder i skolepraktik. Note: I grupperingen er der taget udgangspunkt i optag i skolepraktik i Erhvervsuddannelser med under 10 elever optaget i skolepraktik er ikke medtaget. UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 42 af 60

43 3.3.2 Aldersfordeling Hovedparten - 60 procent - af alle elever, der er optaget i skolepraktik i 2010, er mellem 18 og 24 år. Knap 20 procent er under 18 år, 14 procent er mellem 25 og 34 år, mens 7 procent er 35 år eller derover, jf. figur Andelen af elever, der er over 25 år, er større på uddannelser, hvor eleverne er lang tid i skolepraktik set i forhold til alle elever i skolepraktik. 44 procent af eleverne på uddannelser med lange skolepraktik forløb er over 25 år mod 21 procent blandt alle elever i skolepraktik På uddannelser, hvor eleverne er i korte forløb i skolepraktik og uddannelser, hvor mange elever er i skolepraktik, er hovedparten af eleverne under 25 år. 90 procent er under 25 år på uddannelser med mange elever i skolepraktik, mens 10 procent er over 25 år. Tilsvarende er 81 procent under 25 år og 19 procent over 25 år på uddannelser med kort gennemsnitslig tid i skolepraktik. Figur Aldersfordeling, elever der er påbegyndt skolepraktik i 2010 I 2010 er aldersfordelingen den samme for elever, der har indgået uddannelsesaftaler, som for elever, der er påbegyndt skolepraktik. 61 procent af de elever, der har indgået uddannelsesaftaler på uddannelser med skolepraktik, er mellem 18 og 24 år, jf. figur UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 43 af 60

44 Figur Aldersfordeling, elever der har indgået uddannelsesaftale i 2010 Andelen af elever, der er under 25 år og har indgået en uddannelsesaftale er større end andelen af elever i skolepraktik på uddannelser, hvor eleverne er lang tid i skolepraktik. To ud af tre, der har indgået aftale om praktik på disse uddannelser, er under 25 år, mens det er tilfældet for omkring hver anden af de elever, der er optaget i skolepraktik, jf. figur og Skolepraktik og indgåede aftaler fordelt på køn En overvejende del af eleverne på erhvervsuddannelserne er mænd, det samme gælder for elever i skolepraktik. I 2010 er 67 procent af alle elever i skolepraktik mænd, mens 33 procent er kvinder. Niveauet er det samme for elever, der har indgået uddannelsesaftaler på uddannelser, der udbydes med skolepraktik, jf. figur Uddannelser med mange elever i skolepraktik er fag, hvor tilgangen af kvinder typisk er lav. Det vil sige træfagenes byggeuddannelse, mekaniker og smedeuddannelsen. Andelen af mænd, der har indgået uddannelsesaftaler på disse uddannelser, er lidt større end andelen af mænd i skolepraktik. 93 procent af dem, der har fået en uddannelsesaftale, er mænd, mens det er tilfældet for 85 procent af eleverne i skolepraktik. UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 44 af 60

45 Figur Indgåede aftaler og elever påbegyndt skolepraktik fordelt på køn, 2010 På uddannelser med enten kort eller lang tid i skolepraktik er andelen af mænd lavere. Trods dette opnår en større andel af mænd en uddannelsesaftale. På uddannelser med kort gennemsnitslig tid i skolepraktik er 33 procent af dem, der blev optaget i skolepraktik, mænd, mens det var tilfældet for 43 procent af dem, der indgik en uddannelsesaftale. Tilsvarende var 21 procent mænd på uddannelser med lange opholdstider i skolepraktik, mens det var tilfældet for 30 procent af dem, der indgik en uddannelsesaftale Elevernes herkomst 86 procent af de elever, der blev optaget i skolepraktik i 2010, er af dansk herkomst, mens 14 procent er af udenlandsk herkomst, jf. figur Blandt de elever, der indgik en uddannelsesaftale på uddannelser udbudt med skolepraktik, er en lidt større andel af dansk herkomst nemlig 93 procent, jf. figur UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 45 af 60

46 Figur Elever der er påbegyndt skolepraktik fordelt efter herkomst, 2010 Uddannelser med mange elever i skolepraktik Uddannelser med lang gennemsnitslig opholdstid i skolepraktik Uddannelser med kort gennemsnitslig opholdstid i skolepraktik Alle i skolepraktik % 20% 40% 60% 80% 100% Dansk herkomst Udenlandsk herkomst Uoplyst På uddannelser med mange elever i skolepraktik er 90 procent af dansk herkomst, mens 10 procent er af udenlandsk herkomst. Er den gennemsnitslige tid i skolepraktik lang, det vil sige over 12 måneder, er en langt større andel af udenlandsk herkomst end på de øvrige uddannelser. 31 procent er af udenlandsk herkomst på disse uddannelser, mens 68 procent er af dansk herkomst, jf. figur Samme tendens ses for indgåede aftaler på uddannelser, der udbydes med skolepraktik. 19 procent er af udenlandsk herkomst på uddannelser med lang skolepraktik, mens 81 procent er af dansk herkomst, jf. figur Figur Indgåede uddannelsesaftaler på uddannelser udbudt med skolepraktik fordelt efter herkomst, 2010 Indgåede aftaler på uddannelser med mange elever i skolepraktik 95 5 Indgåede aftaler på uddannelser med lang skolepraktik Indgåede aftaler på uddannelser med kort skolepraktik 94 6 Indgåede aftaler % 20% 40% 60% 80% 100% Dansk herkomst Udenlandsk herkomst Uoplyst UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 46 af 60

47 3.3.5 Karakter i grundforløbsprøve Der er ikke stor forskel på karakter i grundforløbsprøven, når de tre grupper af skolepraktik forløb sammenlignes. Der ses dog en tendens til, at elever på uddannelser med enten korte eller lange forløb i skolepraktik har lidt højere niveau i deres grundforløbsprøve sammenlignet med elever på uddannelser med mange elever i skolepraktik. Henholdsvis 42 og 44 procent af disse elever, havde bestået deres grundforløbsprøve med karakteren 10 eller 12 mod 35 procent af alle elever i skolepraktik, jf. figur Det er især på uddannelserne tekstildesigner og beklædningshåndværker, at der er en overvægt af elever med karakteren 10 eller derover i grundforløbsprojektet. Figur Karakter i grundforløbsprøve, elever der har påbegyndt skolepraktik i 2010 Procent Karakter i grundforløbsprøve Alle elever i skolepraktik Uddannelser med kort gennemsnitslig tid i skolepraktik Uddannelser med lang gennemsnitslig tid i skolepraktik Uddannelser med mange elever i skolepraktik Note: I analysen er der taget udgangspunkt i registrering af karakter i seneste grundforløbsprøve uanset fag, da nogle elever har taget supplerende grundforløbsundervisning. Procenterne summer ikke til 100 grundet afrunding. I 2010 er andelen af elever, der har fået karakteren 10 eller 12 i deres grundforløbsprøven større for elever, der har indgået uddannelsesaftaler end for elever, der blev optaget i skolepraktik. 47 procent af de elever, der indgik en uddannelsesaftale, havde fået en karakter over 10, mens det var tilfældet for 35 procent af de elever, der var i skolepraktik, jf. figur og UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 47 af 60

48 Figur Karakter i grundforløbsprøve, elever der har indgået uddannelsesaftaler i 2010 Procent Karakter i grundforløbsprøve Alle indgåede aftaler Indgåede aftaler på uddannelser med kort skolepraktik Indgåede aftaler på uddannelser med lang skolepraktik Indgåede aftaler på uddannelser med mange elever i skolepraktik Note: I analysen er der taget udgangspunkt i registrering af karakter i seneste grundforløbsprøve uanset fag, da nogle elever har taget supplerende grundforløbsundervisning. Procenter summer ikke til 100 grundet afrunding. 2 elever har fået karakteren -3 i grundforløbsprøven, disse er ikke vist i grafen. Er forløbet i skolepraktik langt, er denne tendens endnu mere markant. 63 procent af de elever, der havde indgået uddannelsesaftaler på disse uddannelser fik karakteren 10 eller 12 i deres grundforløbsprojekt, mens det var tilfældet for 44 procent af eleverne i skolepraktik. UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 48 af 60

49 3.4 Elever der forlader skolepraktik I dette afsnit tegnes en profil af elever, der forlader skolepraktik fordi de får en uddannelsesaftale eller afbryder uddannelsen. Afsnittet indledes med en forløbsanalyse, hvor elever, der er optaget i skolepraktik i 2010, følges fra første skolepraktikforløb på uddannelsen. I analysen ses på alle elever i skolepraktik samt elever på uddannelser med mange elever i skolepraktik. Disse uddannelser er bygningsmaler, mekaniker, smedeuddannelsen og træfagenes byggeuddannelse, elever er optaget i skolepraktik i 2010, 17 procent af dem var ikke i skolepraktik efter et år, fordi de havde afbrudt deres uddannelse. 38 procent havde fået en uddannelsesaftale. Blandt de, der fik en praktikplads, er andelen af mænd, unge under 18 år og elever, der har fået 10 eller 12 i deres grundforløbsprøve stor Forløb for elever i skolepraktik Halvdelen af alle optaget i skolepraktik i 2010 er stadig i skolepraktik når der er gået et halvt år. Knap en tredjedel (29 procent) har indgået en uddannelsesaftale, mens 1 ud af 10 har afbrudt uddannelsen. Uddannelsen kan være afbrudt, fordi eleven for eksempel har afbrudt skolepraktik og er begyndt på en anden uddannelse eller har fået ufaglært arbejde. Efter et år er 27 procent stadig i skolepraktik, 38 procent har fået en praktikplads, mens 17 procent har forladt uddannelsen, jf. tabel På uddannelser med mange elever i skolepraktik, det vil sige bygningsmaler, mekaniker, smedeuddannelsen og træfagenes byggeuddannelse, ses stort set samme forløb som for alle elever i skolepraktik. Lidt flere får dog en uddannelsesaftale på disse uddannelser. Efter 6 måneder har 33 procent indgået en uddannelsesaftale mod 42 procent efter 12 måneder. For alle elever i skolepraktik er det tilsvarende henholdsvis 29 og 38 procent. UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 49 af 60

50 Tabel Status for elever optaget i skolepraktik (skp) i 2010 efter 1, 6 og 12 måneder for alle elever i skolepraktik og uddannelser med mange elever i skolepraktik Måneder Status Alle i skolepraktik Ingen aftale/skp registreringer Mange elever i skolepraktik Uddannelse afbrudt I skolepraktik I aftale Uddannelse afsluttet Ingen aftale/skp registreringer Uddannelse afbrudt I skolepraktik I aftale Uddannelse afsluttet Note: Procenterne summer ikke til 100 grundet afrunding Alder på elever der afbryder uddannelsen eller får aftale I det følgende er der taget udgangspunkt i elever, der har forladt skolepraktik 12 måneder efter, at eleven er optaget i skolepraktik i Af disse elever har 17 procent, svarende til 826 elever, forladt skolepraktikken og dermed afbrudt deres uddannelse efter 12 måneder. 38 procent, svarende til elever, er ikke i skolepraktik efter 12 måneder, fordi de havde fået en praktikplads. En lidt større andel af de elever, der forlader skolepraktik, fordi de får en praktikplads, er under 18 år set i forhold til alle elever i skolepraktik. 25 procent af de elever, der et år efter optag i skolepraktik har fået en uddannelsesaftale, er under 18 år, mens det er tilfældet for 19 procent af alle elever i skolepraktik. 17 procent af de elever, der har afbrudt uddannelsen et år efter optag i skolepraktik, er 17 år eller derunder, jf. figur UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 50 af 60

51 Figur Alder, elever der afbryder uddannelsen eller får praktikplads 12 måneder efter optag i skolepraktik i 2010 Hovedparten af alle elever i skolepraktik er år. Andelen af elever, der afbryder uddannelsen i denne aldersgruppe, er stort set den samme som andelen af elever, der får en praktikplads. 63 procent af dem, der afbryder deres uddannelse, er år, mens 61 procent tilsvarende får en praktikplads. For elever over 25 år ses en tendens til, at en lidt lavere andel opnår en uddannelsesaftale i forhold til andelen af elever i skolepraktik i denne aldersgruppe. 10 procent af dem, der får en praktikplads, er år, mens 14 procent i denne aldersgruppe afbryder uddannelsen. Andelen af elever, der forlader skolepraktik og dermed afbryder uddannelsen efter et år, er på niveau med andelen af alle elever i skolepraktik. 14 procent af eleverne i skolepraktik er år, og 14 procent forlader skolepraktikken efter et år Kønsfordeling blandt dem der forlader skolepraktik Færre kvinder end mænd er i skolepraktik. Af de elever, der blev optaget i skolepraktik i 2010, var en ud af tre kvinder, mens to ud af tre var mænd. Det svarer til kvinder og mænd. En større andel af kvinder afbryder skolepraktik og dermed uddannelsen efter 12 måneder set i forhold til andelen af kvinder, som blev optaget i skolepraktik i procent af dem, der afbrød uddannelsen efter 12 måneder er kvinder, mens 33 procent af alle elever i skolepraktik er kvinder, jf. figur ud af 4 kvinder afbrød skolepraktik et år efter optag, fordi der var indgået en uddannelsesaftale. UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 51 af 60

52 Figur Køn, elever der afbryder uddannelsen eller får praktikplads 12 måneder efter optag i skolepraktik i Karakter i grundforløbsprøven Elever, der har indgået en uddannelsesaftale et år efter, at de blev optaget i skolepraktik, har højere karakter i grundforløbsprojektet i forhold til øvrige elever i skolepraktik. I modsætning til det har unge, der forlader skolepraktik og dermed afbryder deres uddannelse, lavere karakter i deres grundforløbsprøve i forhold til alle elever i skolepraktik. 40 procent af de elever, som blev optaget i skolepraktik i 2010 og et år efter har indgået en uddannelsesaftale fik karakteren 10 eller 12 i deres afsluttende grundforløbsprojekt. Det samme fik 30 procent af de unge, der afbrød deres uddannelse, jf. figur UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 52 af 60

53 Figur Karakter i grundforløbsprøve, elever der har påbegyndt skolepraktik i 2010, procent 1 ud af 3 elever i skolepraktik har fået karakteren 4 eller derunder. 42 procent af de elever, der efter 12 måneder har afbrudt deres uddannelse, har fået 4 eller derunder i grundforløbsprøven, mens det er tilfældet for 28 procent af dem, der har indgået en uddannelsesaftale. UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 53 af 60

54 Bilag 1: Anvendte metoder Metodeafsnittet redegør dels for månedsstatikken på praktikpladsområdet, og dels for baggrunden for årsstatistikken samt den metodik og de datakilder, der ligger bag denne. For definitionerne af de anvendte centrale begreber henvises til bilag 2. Månedsstatistikken Praktikpladssituationen for erhvervsuddannelsesområdet beskrives månedligt i månedsnotater med tilhørende bilagstabeller. I Databanken er det muligt, som supplement hertil, at se udviklingen måned for måned for udvalgte nøgletal for eksempel indgåede aftaler, igangværende aftaler, igangværende antal elever i skolepraktik og praktikpladssøgende. Udviklingen kan følges tilbage til Der er databrud for praktikpladssøgende i 2005 som følge af ændringer i regelsættet om opdateringsgraden og ved overgangen til de nye indgange. Tal længere tilbage kan ses i den præsentationsform, som var gældende tidligere. Det nuværende dynamiske koncept muliggør underinddelinger på uddannelsesgrupperinger i form af indgange, faglige udvalg, uddannelser og specialer. For den geografiske dimension kan opgørelserne differentieres alt efter skolens beliggenhedsregion og -kommune, elevens bopælsregion og -kommune, og endelig lærestedets region. For lærestedet kan der endvidere differentieres ud fra den branche, som lærestedets overordnede virksomhed har registeret som sin hovedbranche. Lærestedets branche og virksomhedsformen danner grundlag for den såkaldte funktionskode, som opdeler lærestederne i en privat sektor og en offentlig sektor. Den offentlige sektor kan yderligere underopdeles ved hjælp af funktionskoden. For eleverne kan der differentieres efter blandt andet køn, alder, bopæl og etnicitet. Sidstnævnte opgjort som gruppen af indvandrere og efterkommere samt gruppen af elever med dansk herkomst. Den praktiske undervisning, som eleven i sit vekseluddannelsesforløb er underlagt, kan differentieres efter uddannelsesaftalernes type (f.eks. i form af ordinære aftaler over for korte aftaler eller ny mesterlæreaftaler). For skolepraktikelevernes vedkommende kan der differentieres efter om eleven er i virksomhedsforlagt undervisning (VFU) eller i delaftale under skolepraktik, hvor både VFU og delaftaler forudsætter, at eleven er optaget i skolepraktik. Månedsstatistikken kan findes på: px UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 54 af 60

55 Årsstatistikken Årsstatistikken skal ses som et supplement til de praktikpladsstatistikker, der udgives månedligt. I årsstatistikken er der blandt andet fokus på den langsigtede udvikling på praktikpladsområdet, mens det centrale i månedsstatistikkerne er den kortsigtede udvikling. Kapitel 2 I kapitel 2 ses på de overordnede tendenser inden for praktikpladsområdet i perioden Figur 1 viser dog udviklingen i perioden Over så lang en periode, er der en del databrud, data stammer fra forskellige kilder og opgørelsesmetoder er ændret. Fra 2003 og frem er data sammenlignelige, derfor er det valgt at fokusere på perioden i kapitlet. Fra 2010 omfatter praktikpladsstatistikken aftaler på social- og sundhedsuddannelsen samt den pædagogiske assistentuddannelse. Aftalerne på den del af den pædagogiske assistentuddannelse, som foregår på professionshøjskolerne, indgår dog endnu ikke i fuldt omfang i praktikpladsstatistikken. Erfaringsmæssigt foregår cirka 25 procent af aktiviteten på denne uddannelse på professionshøjskolerne. Aftaler på social- og sundhedsuddannelsen samt den pædagogiske assistentuddannelse udgør en væsentlig del af det samlede antal uddannelsesaftaler. Derfor skelnes der i kapitlet mellem alle uddannelser, SOSU og PAU og øvrige uddannelser, der omfatter alle andre erhvervsuddannelser end social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse. Der udbydes ikke skolepraktik på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse, og der registreres ikke praktikpladssøgende på de to uddannelser. Derfor skelnes der ikke mellem øvrige uddannelser og alle uddannelser i opgørelser af skolepraktik og praktikpladssøgende. Opgørelse af kvotetilgang på uddannelse med adgangsbegrænsning til skolepraktik Til opgørelsen af tilgangen til skolepraktik er benyttet følgende metode: 1) Hvis elevens tilgang til skolepraktik er på uddannelsens trin 1, tælles den med som kvoteoptag, hvis eleven hverken har en forudgående aftale eller skolepraktik på samme uddannelse. 2) Hvis elevens tilgang til skolepraktik er på uddannelsens trin 2, tælles den med som kvoteoptag, hvis eleven har haft en uddannelsesaftale som første forløb på uddannelsen, men eleven ikke forudgående har haft aftale eller skolepraktik på trin 2 på samme uddannelse. 3) Hvis elevens tilgang til skolepraktik er på en uddannelse uden trin, tælles den med som kvoteoptag, hvis eleven ikke forudgående har haft en uddannelsesaftale eller været i skolepraktik på samme uddannelse. UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 55 af 60

56 Elever, der uforskyldt mister en uddannelsesaftale Elever, der mister uddannelsesaftaler uforskyldt, skal registreres i uddannelsesinstitutionernes administrative systemer, så snart man ved, at eleven har mistet sin aftale uforskyldt. Desuden skal skolen registrere den nye, supplerende aftaletype på elevens nye aftale, hvis eleven har en afsluttet, uforskyldt mistet aftale. Ved at kombinere oplysningen om, at eleven uforskyldt har mistet en aftale og datoen for bekræftelse af dette med oplysninger om aftalerne samt oplysninger om skoleperioder, er det i de fleste tilfælde muligt at følge eleven fra den mistede aftale til eventuelle efterfølgende uddannelsesaftaler, skolepraktikforløb eller skoleforløb. Kapitel 3 Med henblik på at følge elever i forskellige stadier af deres erhvervsuddannelse er der i årsstatistikken set på forskellige populationer/profiler af elever. Overgangsmønstre i erhvervsuddannelserne Afsnittet er baseret på forløbsstatistikken. Dokumentation af metoder og datagrundlag findes på: elsesaftale.pdf Faglig mobilitet i overgange fra grund til hovedforløb Uddannelsesønsker angivet i Elevplan Elever, der søger en praktikplads har mulighed for at angive et prioriteret uddannelsesønske i Elevplan, som er UNI-C s webbaserede dokumentations- og planlægningsværktøj til lærer og elever på erhvervsskolerne. Der er ikke noget krav om, at eleverne skal registrere et uddannelsesønske, og det er langt fra alle elever, der foretager denne registrering. Desuden er det heller ikke alle elever, der prioriterer deres praktikpladsønske. Oplysningen om praktikpladsønske stammer fra EASY-P. Obligatorisk supplerende grundforløbsundervisning Grundlaget for at følge elever med obligatorisk supplerende grundforløbsundervisning stammer fra det centrale statistikregister EASY-S, hvortil skolernes uddannelsesoplysninger i EASY-A indhentes. Elever, der er startet i enten obligatorisk supplerende grundforløbsundervisning eller frivillig supplerende grundforløbsundervisning, er fundet i EASY-S ved hjælp af tilskudsmærker og skoleperioder. Oplysninger om uddannelsesaftaler, skolepraktik og praktikpladssøgning hentes fra praktikpladsstatistikken, som også leverer data til de månedlige notater om praktikpladssituationen. Ved hjælp af skoleforløbsdata og en månedlig status i slutningen af kalendermåneden med hensyn til uddannelsesaftaler, skolepraktik og praktikpladssøgning følges eleverne efter starten på den supplerende grundforløbsundervisning. Eleverne følges indtil slutningen af den sidste måned i evalueringen. På grund af den korte eva- UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 56 af 60

57 lueringsperiode er en del af eleverne fortsat i supplerende grundforløbsundervisning ved slutningen af evalueringsperioden. Forudgående uddannelse I kapitlet er der taget udgangspunkt i elever der har indgået ordinære uddannelsesaftaler i 2009 og Oplysninger om højeste fuldførte uddannelse er kun opdateret frem til oktober Det betyder at elever, der har fuldført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse i 4. kvartal 2010 og efterfølgende har indgået en ordinær uddannelsesaftale ikke er omfattet af analysen. Det er vurderet, at der er tale om så få elever, at det ikke ændre på konklusionerne. Profil af elever i skolepraktik I afsnittet bliver der tegnet en profil af elever i skolepraktik på uddannelser, hvor forløbene i skolepraktik er lange eller korte, samt uddannelser, hvor mange elever er i skolepraktik. Ved grupperingen af de forskellige forløb er der taget udgangspunkt i skolepraktikaftaler indgået i Erhvervsuddannelser med under 10 elever i skolepraktik indgår ikke i opgørelserne. I afsnittet sammenholdes resultaterne med elever der indgår uddannelsesaftaler, det vil sige: Ordinære aftaler, kombinationsaftaler, restaftaler efter ordinære aftaler og skolepraktik samt ny mesterlære. I analyser af karakter, er der tale om karakter i seneste grundforløbsprøve uanset indgang. Elever der forlader skolepraktik I afsnittet ses der på, hvordan det er gået elever, der i løbet af 2010 er påbegyndt i skolepraktik som første forløb. Den enkelte elev er fulgt i 18 måneder efter påbegyndelse af første skolepraktikforløb på den pågældende uddannelse. Da en elev kan befinde sig i indtil flere kategorier samtidigt, er det valgt at prioritere tilstandene på statustidspunkterne i følgende rækkefølge: - Elev der har afsluttet uddannelse i skolepraktik inden statustidspunkt - Elev er aftale - Elev er i skolepraktik - Elev har afbrudt en aftale inden statustidspunktet - Ingen registrering (hvis eleven ikke er i en af ovenstående grupper) UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 57 af 60

58 Datakilder Årsstatistikken er udarbejdet på baggrund af opgørelser anvendt til den månedlige praktikpladsstatistik. Databasen bliver opdateret månedligt på basis af inddateringer i det centrale statistikregister (EASY-S), hvori skolernes uddannelsesoplysninger i EASY-A sammenkøres med de centrale aftaleoplysninger i EASY-P. Årsstatistikken 2011 er udarbejdet på baggrund af et udtræk foretaget medio februar 2012, hvor et eventuelt efterslæb af inddateringer for 2011 ikke har nævneværdig effekt på konklusionerne i årsstatistikken. Til brug for fordeling på herkomst er data fra EASY-systemerne sammenkørt med personbaggrundsoplysninger på UNI C s statistikberedskab hos Danmarks Statistik. Ungedatabasen er anvendt i kapitel 3. Datagrundlaget i Ungedatabasen er mere usikkert end det normalt er tilfældet for UNI C s statistikker, idet data ikke har gennemgået den samme omfattende kvalitetssikring. Der er en række usikkerheder, som allerede er kendte, og der bliver løbende arbejdet på at forbedre datakvaliteten i Ungedatabasen og imødekomme nogle af disse usikkerheder. De viste data skal derfor snarere opfattes som en aktuel status end en egentlig statistik. Der henvises til metodenotat statistik fra Ungedatabasen på: at/pdf12/120120%20ungedatabasen%20metodenotat.ashx UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 58 af 60

59 Bilag 2: Nøglebegreber Nøglebegreber anvendt i rapporten beskrives kort i tabel 1. Begreberne er de samme som anvendes i den almindelige månedsstatistik om praktikpladssituationen på uvm.dk. I Databanken på uvm.dk findes en mere udførlig dokumentation. Tabel 1 Nøglebegreber anvendt i Årsstatistikken for praktikpladsområdet 2011 Begreb Elever med fuldført grundforløb Elever med igangværende uddannelsesaftale Igangværende elever i skolepraktik Praktikpladssøgende Definition Elever med kvalifikation til at påbegynde hovedforløb (grundforløbsbevis) samt elever afgangsmeldt som fuldførte uden grundforløbsbevis. Elever med igangværende uddannelsesaftale målt på et givent tidspunkt. I bestandsopgørelser tælles hver elev kun en gang. Elever i delaftale under skolepraktik eller i virksomhedsforlagt undervisning (VFU) tælles ikke med. Disse tælles i stedet med som igangværende under skolepraktik. Begreberne aftale og uddannelsesaftale anvendes publikationen igennem synonymt. Elever i skolepraktik målt på et givent tidspunkt, inkl. elever i delaftale under skolepraktik samt elever i virksomhedsforlagt undervisning. I årsstatistikken dækker begrebet praktikpladssøgende samme gruppe, som i månedsstatistiksammenhæng defineres som bruttosøgende. Der er med andre ord tale om den gruppe af elever, der har afsluttet et grundforløb, som kvalificerer til påbegyndelse af hovedforløb. Det er endvidere en forudsætning at eleven ikke har en igangværende eller fremtidig uddannelsesaftale. Endelig skal eleven i EASY-P registeret følge de til enhver tid gældende krav til opdateringsgrad for elevens ønske om at opnå praktikplads. Praktikpladssøgende elever opgjort på et givent tidspunkt er dermed opdaterede praktikpladssøgende med afsluttet grundforløb, og dermed adgangskvalifikation til at påbegynde hovedforløb på en erhvervsuddannelse uden igangværende eller fremtidig aftale. Praktikpladssøgende elever kan være i eller uden for skolepraktik. Bemærk: Begrebet nettosøgende findes i månedsstatistiksammenhæng, men benyttes ikke her. For fuldstændighedens skyld kan det oplyses, at nettosøgende er bruttosøgende med kvalificerende grundforløb, der er afsluttet for mindst 2 måneder siden. Denne periode svarer til den såkaldte karensperiode, der løber fra eleven har afsluttet grundforløbet frem til, at eleven kan optages i skolepraktik forudsat i øvrigt, at eleven opfylder kravene herfor (de såkaldte EMMA-krav, Egnet, faglig Mobil, geografisk Mobil og Aktivt søgende). UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 59 af 60

60 Antal indgåede aftaler Delaftale i skolepraktik Virksomhedsforlagt undervisning (VFU) Etnisk herkomst Antal indgåede aftaler i en given periode, typisk kalenderåret. Der medregnes ordinære aftaler, herunder den første aftale i aftaleforløb (kombinationsaftaler, korte uddannelsesaftaler). Også restuddannelsesaftaler medtælles. Både restaftaler der følger efter et afbrudt uddannelsesforløb med praktik i en virksomhed og afbrudt skolepraktik. Delaftaler under skolepraktik samt virksomhedsforlagt undervisning medtælles ikke. Muligheden for at indgå flexkombiaftaler ophørte ved udgangen af Fra 2007 og frem er disse aftaler talt med under korte aftaler. I opgørelserne accepteres det, at én og samme elev kan indgå mere end én aftale også inden for det enkelte år. Elever i delaftale under skolepraktik er samtidig i skolepraktik, men modtager altså typisk i en kort periode en del af sin praktiske oplæring i en virksomhed. Forskellen til virksomhedsforlagt undervisning er, at virksomheden ved en delaftale udbetaler eleven løn, og at eleven kan deltage i virksomhedens produktion (samtidig med oplæringen). Elever i virksomhedsforlagt undervisning er samtidig i skolepraktik, men modtager typisk i en kort periode en del af sin praktiske oplæring i en virksomhed. Der benyttes Danmarks Statistiks almindelige definitioner: Indvandrere er personer født i udlandet, hvis forældre begge (eller den ene, hvis der ikke findes oplysninger om den anden) er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. Efterkommere er personer født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er dansk statsborger født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Tilsammen udgør indvandrere og efterkommere personer af anden etnisk herkomst. Resten af befolkningen er af dansk oprindelse. UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 60 af 60