Rigsrevisionen iværksættelse af nye forundersøgelser

Transkript

1 Forretningsudvalgets møde den 21. oktober 2008 Bilag til meddelelser Meddelelse nr Meddelelse nr Meddelelse nr Meddelelse nr Meddelelse nr Meddelelse nr Meddelelse nr Meddelelse nr Meddelelse nr Meddelelse nr Meddelelse nr Rigsrevisionen iværksættelse af nye forundersøgelser Likviditetsopgørelse for 3. kvartal 2008 opgjort efter kassekreditreglen Brev til finansministeren og til transportministeren fra Borgmesterforum for Letbanesamarbejdet langs Ring 3 DI Transport og Danske Regioner i dialog med transportminister Lars Barfoed om nationalt mobilitetsråd Ny rapport om Kattegatforbindelsen Korrespondance med borgmestre i Hovedstadsregionens kommuner om Region Hovedstadens ambulanceudbud Politisk dialog med miljøministeren om landsplanredegørelsen Status vedrørende kræftventetider Sundhedskoordinationsudvalget Kommunekontaktudvalget Bestyrelsen for Trafikselskabet Movia

2 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 21. oktober 2008 Meddelelse nr Emne: Rigsrevisionen - iværksættelse af nye forundersøgelser 1 bilag

3 Sundhedsministeriets departement Regionerne Landgreven 4 Postboks København K Tlf Fax rr@rigsrevisionen.dk 2. september 2008 Nye forundersøgelser på regionernes område 1. Det kan oplyses, at Rigsrevisionen har igangsat to nye forundersøgelser på regionernes område. Den ene forundersøgelse omhandler styring og effektivitet på sygehusene, og den anden omhandler mere generelt udviklingen i sundhedsvæsnet herunder den stigende anvendelse af privathospitaler. Forundersøgelserne skal give Rigsrevisionen tilstrækkelig information om områderne til at beslutte, om der er grundlag for at gennemføre egentlige undersøgelser. Kontor: A3 J.nr.: Til orientering for: Vi forventer som led i forundersøgelserne at afholde møde med 1-2 regioner samt besøge 1-2 sygehuse. Vi vil i nærmeste fremtid rette henvendelse til jer om de planlagte besøg. Forundersøgelserne forventes afsluttet ca.1. november i år. 2. Rigsrevisionen gennemfører som bekendt i øjeblikket også en undersøgelse om sammenhængende patientforløb på sundhedsområdet. Vi forventer at kunne drøfte de foreløbige resultater af denne undersøgelse på et møde i oktober i år. Da vi ønsker at bruge dette møde til også at orientere om de kommende undersøgelser efter afslutningen af de nævnte forundersøgelser, vil vi gerne invitere jer til et møde hos os den 24. oktober 2008 kl Henvendelse om mødet herunder hvem der deltager bedes rettet til Jesper Neumann på tlf eller jn@rigsrevisionen.dk eller Henrik Lange på tlf eller hl@rigsrevisionen.dk. Med venlig hilsen Henrik Berg Rasmussen 1/1

4 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 21. oktober 2008 Meddelelse nr Emne: Likviditetsopgørelse for 3. kvartal 2008 opgjort efter kassekreditreglen 1 bilag

5 Til: Forretningsudvalget Opgang Blok A Afsnit stuen Koncern Økonomi Finans og Regnskab Kongens Vænge 2 DK Hillerød Telefon Direkte Fax Mail oekonomi@regionh.dk Web Dato: 14.oktober 2008 Likviditetsoversigt opgjort efter kassekreditreglen ultimo september Det har fra 1. januar 2004 været obligatorisk at indberette oplysninger om likviditet opgjort efter kassekreditreglen til velfærdsministeriet. Det skal bemærkes, at de indberettede likviditetsoplysninger skal være opgjort efter kassekreditreglen til forskel fra ultimo likviditeten. Kassekreditreglen fremgår af 8 i lånebekendtgørelsen for regionerne. Region hovedstaden har med udgangen af 3. kvartal 2008 efterlevet statens krav til de kommunale enheders likviditet med hensyn til kassekreditreglen. Reglen foreskriver, at den gennemsnitlige kassebeholdning skal være positiv. I oprindelig budget 2008 er der forudsat en gennemsnitlig kassebeholdning på mio. kr. efter kassekreditreglen og en ultimo kassebeholdning på mio. kr. ved udgangen af året Tabel 1.Oprindeligt budget 2008 Mio.kr. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Månedlig gennemsnitlig beholdning Efter kassekreditreglen Ultimokassebeholdning Nedenfor vises den faktiske udvikling i kassebeholdningen til og med september samt prognose for perioden oktober - december Tabel 2. Faktisk udvikling til og med september og prognose oktober-december 2008 Mio.kr. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Månedlig gennemsnitlig beholdning Efter kassekreditreglen Ultimo kassebeholdning Kassebeholdningen udgør mio. kr. ved udgangen af 3. kvartal 2008 eller godt 700 mio. kr. højere end forudsat i det korrigerede likviditetsbudget 2008.

6 Hovedforklaringen på mindreforbruget vedrører anlægsbudgettet. Der er et faktisk forbrug på knap 600 mio. kr. ud af et samlet budget på mio. kr. svarende til en forbrugsprocent på 30 ved udgangen af september måned. I likviditetsprognoserne indregnes anlægsbudgettet med lige store andele i de enkelte måneder. I det oprindelige budget 2008 var kassebeholdningen skønnet til mio. kr. svarende til en forbedring på 192 mio. kr. Rent faktisk blev kassebeholdningen på mio. kr. ved udgangen af september måned Nedenfor er vist en grafisk udvikling af den faktiske udvikling af kassebeholdning til og med september måned 2008 samt en prognose for den resterende del af 2008: Likviditetsudviklingen Mio.kr Jan Feb M ar Apr M aj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 2008 Måneder M ånedlig gennemsnit Kassekreditreglen Ultimokassebeholdning Når der forudsættes, at der er tilvejebragt budgetoverholdelse i 2008 skønnes ultimo kassebeholdning 2008, at udgøre mio. kr., heri indgår skønnet drifts- og anlægsoverførsler til 2009 på 900 mio. kr. Likviditetsudviklingen Likviditetsudviklingen er således i overensstemmelse med forudsætningerne i 3. økonomirapport Renteindtægterne af likvide aktiver forventes fortsat, at udgøre omkring 140 mio.kr. Der forventes en gennemsnitlig kassebeholdning i år på 3,4 mia. kr., heraf er 0,8 mia. kr. placeret i obligationer. Beholdningen består alene af værdipapirer som umyndiges midler må anbringes i. Denne bestemmelse i styrelsesloven om anbringelse af kommuner og regioners likviditet har netop til formål at sikre likviderne mod spekulation i højt forrentede papirer. Der indgår alene obligationer i beholdningen. Likviditeten administreres grundlæggende gennem de 2 hovedbanker (Danske Bank og Nordea) som regionen har aftale med. Overskudslikviditet, d.v.s. likviditet som ikke umiddelbart skal anvendes i forbindelse med de løbende betalinger, anbringes grundlæggende på tre måder: henstår på hovedkontoen (forrentes med indskudsbevisrenten i nationalbanken med et tillæg), anbringes på såkaldte aftaleindskud i en af de Side 2

7 godkendte banker (Danske Bank og Nordea), anbringes i obligationer der registreres i regionens navn. Herudover har regionen i alt deponeret midler for 988 mio. kr. Selvom depoterne ikke formelt indregnes i regionens likvide beholdning er de naturligvis af interesse. Depoterne er oprettet og værdipapirbeholdningerne er registreret i regionens navn i værdipapircentralen. De er alene omfattet af de aftaler om administration som er indgået med de enkelte hovedbanker. Placeringen af midlerne er foretaget med en begrænset renterisiko. Målet er fortsat, at midlerne anbringes i så rentegivende obligationer som muligt. Afkastet skønnes nu, at blive på 31 mio. kr. mod forudsat 37,5 mio. kr. i 3. økonomirapport. Årsagen kan henføres til et forventet lavere afkast (beregnes som summen af kursjusteringer og pålydende rente) på realkreditobligationer i år. På denne baggrund er det samlede afkast for 2008 nu skønnet til 2,5 %. Ifølge porteføljeforvalterne vil en normalisering finansmarkedet betyde, at afkastet i løbet af en kortere periode kan være i størrelsesorden af 6-7 % for de kommende 12 måneder. Det lavere samlede afkast i 2008 vil alt andet lige modsvares af et tilsvarende højere afkast i Den næste vurdering for 2008 foretages i forbindelse med 4. økonomirapport Side 3

8 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 21. oktober 2008 Meddelelse nr Emne: Brev til finansministeren og til transportministeren fra Borgmesterforum for Letbanesamarbejdet langs Ring 3 2 bilag

9 Borgmesteren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: Fax: Finansminister Lars Løkke Rasmussen Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K 24. september 2008 Letbane i Ring 3-korridoren Kære finansminister I egenskab af din rolle som formand for ministerudvalget for bedre infrastruktur - bæredygtig transport sender jeg dig en rapport om Vurdering af letbane langs Ring 3, som en række kommuner samt Region Hovedstaden i fællesskab har fået udarbejdet. Med rapporten ligger der et gennemarbejdet og velbeskrevet projekt, som er udarbejdet med udgangspunkt i de anbefalede opdaterede metoder. Derudover sender jeg dig Ring 3 kommunernes fælles intentionspapir til Kommuneplan 2009 Ringbyen langs Ring 3. Intentionspapiret er lavet i et samarbejde med By- og Landskabsstyrelsen og Region Hovedstaden og handler om intentioner for byudviklingen i Ring 3-korridoren. Når jeg sender dig begge dokumenter, er det fordi, vi mener, at de to projekter letbanen og Ringbyen langs Ring 3 går hånd i hånd. Byvisionen og letbanen styrker gensidigt hinanden. Realiseringen af byvisionen vil øge letbanens passagergrundlag og dermed også investeringens rentabilitet. Tilsammen vil letbanen og udviklingen af en tæt, bæredygtig by langs Ring 3 skabe en høj tilgængelighed og en langsigtet, holdbar udvikling til gavn for hele hovedstadsområdet. Den kollektive trafiksituation i hovedstadsområdet og letbanens bidrag Det, der skaber vækstmuligheder i hovedstadsregionen, er et stort og varieret arbejdsmarked. Det fører til, at folk har behov for at bevæge sig på kryds og tværs af geografiske områder. Det kan bl.a. ses på Motorring 3, hvor Vejdirektoratets analyser viser, at næsten 1/3 af trafikken på Motorring 3 er gennemkørende trafik, der skal videre mod nord eller syd. Det er i dag svært at komme på tværs af hovedstadsregion med kollektiv trafik, og mange skal derfor ind forbi København for derefter at skulle ud igen. Det lægger et uhensigtsmæssigt pres på trafikken i hovedstaden. En letbane langs Ring 3 ser vi som et missing link i hovedstadens kollektive trafiksystem. Den vil være et attraktivt alternativ til bilen både for den gennemkørende trafik og for de, der bor og arbejder langs letbanen. Og fordi vi tænker den forbundet til de 5 centrale S- togslinier, vil den også være en central baneforbindelse på tværs af regionen for de, der allerede benytter kollektiv trafik. På den måde vil letbanen være med til at skabe et sammenhængende og attraktivt højklasset transportsystem for hele hovedstadsområdet. J. nr I00 Sag: 2007/

10 I den vedlagte rapport er der skitseret 5 forskellige letbaneløsninger i Ring 3-korridoren. Hovedresultaterne for de 5 letbaneløsninger fremgår af s Anlægsudgifterne for de 5 strækninger ligger på 4,0 mia. kr. til 5,8 mia. kr. Det er kun 1/3 1/4 af, hvad en Metro eller et S-tog ville koste. Den interne rente ligger på mellem 0,9% og 2,4% for de forskellige strækninger, hvor sidstnævnte ikke ligger langt fra den interne rente for Metrocity-ringen. Vi anerkender, at den interne rente ikke når på de anbefalede 6%. Men vi mener alligevel, at vi har et solidt og gennemarbejdet projekt med en fornuftig økonomi, hvor vi viser en stor vilje og engagement til at arbejde for en byudvikling, der kan sikre passagergrundlaget. Letbanen og byudviklingen kan tilsammen bidrage til, at man kan undgå en uhensigtsmæssig byspredning jf. regeringens intentioner. Letbanen i transportinvesteringsplanen Alt i alt mener vi, at letbaneprojektet i Ring 3-korridoren er et godt projekt, der sammenlignet med mange andre kollektive trafikprojekter har en fornuftig økonomi. Kommunerne har sammen med By- og Landskabsstyrelsen og med støtte fra Region Hovedstaden igangsat arbejdet med byudviklingen. Byvisionen skal vise, hvordan en målrettet planlægning for udvikling i Ringbyen kan bidrage til at udnytte letbanens fulde potentiale. Vi håber derfor, at letbanen vil finde en plads i regeringens transportinvesteringsplan, og at vi kan få lejlighed til at præsentere projektet nærmere for dig. Jeg har sendt en kopi af brevet med vedlagte bilag til de øvrige ministre i ministerudvalget for bedre infrastruktur bæredygtig transport. Med venlig hilsen Karin Søjberg Holst Formand for Letbanesamarbejdet Ring 3 J. nr I00 2 Sag: 2007/

11 Borgmesteren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: Fax: Transportminister Lars Barfoed Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K 24. september 2008 Letbane i Ring 3-korridoren Kære transportminister Tillykke med udnævnelsen til transportminister! Blandt dine mange nye opgaver er Transportinvesteringsplanen. Jeg sender dig derfor en rapport om Vurdering af letbane langs Ring 3, som en række kommuner samt Region Hovedstaden i fællesskab har fået udarbejdet. Med rapporten ligger der et gennemarbejdet og velbeskrevet projekt, som er udarbejdet med udgangspunkt i de anbefalede opdaterede metoder. Derudover sender jeg dig Ring 3 kommunernes fælles intentionspapir til Kommuneplan 2009 Ringbyen langs Ring 3. Intentionspapiret er lavet i et samarbejde med By- og Landskabsstyrelsen og Region Hovedstaden og handler om intentioner for byudviklingen i Ring 3-korridoren. Når jeg sender dig begge dokumenter, er det fordi, vi mener, at de to projekter letbanen og Ringbyen langs Ring 3 går hånd i hånd. Byvisionen og letbanen styrker gensidigt hinanden. Realiseringen af byvisionen vil øge letbanens passagergrundlag og dermed også investeringens rentabilitet. Tilsammen vil letbanen og udviklingen af en tæt, bæredygtig by langs Ring 3 skabe en høj tilgængelighed og en langsigtet, holdbar udvikling til gavn for hele hovedstadsområdet. Den kollektive trafiksituation i hovedstadsområdet og letbanens bidrag Det, der skaber vækstmuligheder i hovedstadsregionen, er et stort og varieret arbejdsmarked. Det fører til, at folk har behov for at bevæge sig på kryds og tværs af geografiske områder. Det kan bl.a. ses på Motorring 3, hvor Vejdirektoratets analyser viser, at næsten 1/3 af trafikken på Motorring 3 er gennemkørende trafik, der skal videre mod nord eller syd. Det er i dag svært at komme på tværs af hovedstadsregion med kollektiv trafik, og mange skal derfor ind forbi København for derefter at skulle ud igen. Det lægger et uhensigtsmæssigt pres på trafikken i hovedstaden. En letbane langs Ring 3 ser vi som et missing link i hovedstadens kollektive trafiksystem. Den vil være et attraktivt alternativ til bilen både for den gennemkørende trafik og for de, der bor og arbejder langs letbanen. Og fordi vi tænker den forbundet til de 5 centrale S- togslinier, vil den også være en central baneforbindelse på tværs af regionen for de, der allerede benytter kollektiv trafik. På den måde vil letbanen være med til at skabe et sammenhængende og attraktivt højklasset transportsystem for hele hovedstadsområdet. J. nr I00 Sag: 2007/

12 I den vedlagte rapport er der skitseret 5 forskellige letbaneløsninger i Ring 3-korridoren. Hovedresultaterne for de 5 letbaneløsninger fremgår af s Anlægsudgifterne for de 5 strækninger ligger på 4,0 mia. kr. til 5,8 mia. kr. Det er kun 1/3 1/4 af, hvad en Metro eller et S-tog ville koste. Den interne rente ligger på mellem 0,9% og 2,4% for de forskellige strækninger, hvor sidstnævnte ikke ligger langt fra den interne rente for Metrocity-ringen. Vi anerkender, at den interne rente ikke når på de anbefalede 6%. Men vi mener alligevel, at vi har et solidt og gennemarbejdet projekt med en fornuftig økonomi, hvor vi viser en stor vilje og engagement til at arbejde for en byudvikling, der kan sikre passagergrundlaget. Letbanen og byudviklingen kan tilsammen bidrage til, at man kan undgå en uhensigtsmæssig byspredning jf. regeringens intentioner. Letbanen i transportinvesteringsplanen Alt i alt mener vi, at letbaneprojektet i Ring 3-korridoren er et godt projekt, der sammenlignet med mange andre kollektive trafikprojekter har en fornuftig økonomi. Kommunerne har sammen med By- og Landskabsstyrelsen og med støtte fra Region Hovedstaden igangsat arbejdet med byudviklingen. Byvisionen skal vise, hvordan en målrettet planlægning for udvikling i Ringbyen kan bidrage til at udnytte letbanens fulde potentiale. Vi håber derfor, at letbanen vil finde en plads i regeringens transportinvesteringsplan, og at vi kan få lejlighed til at præsentere projektet nærmere for dig. Jeg har sendt et tilsvarende brev og bilag til finansministeren med kopi til de øvrige ministre i ministerudvalget for bedre infrastruktur bæredygtig transport. Med venlig hilsen Karin Søjberg Holst Formand for Letbanesamarbejdet Ring 3 J. nr I00 2 Sag: 2007/

13 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 21. oktober 2008 Meddelelse nr Emne: DI Transport og Danske Regioner i dialog med transportminister Lars Barfoed om nationalt mobilitetsråd 1 bilag

14

15

16 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 21. oktober 2008 Meddelelse nr Emne: Ny rapport om Kattegatforbindelsen 1 bilag

17 !

18 "#$% &'#()* +)**,-!+.//0+** 11122

19 3

20 " "23 " 888 "82 " 829 "! )**+7 7-3#% "8 "82 3! :*6 7 )*)* ;<764;7)< :75< "2, )*)* = 8 6:* :*2=8 6;* =68647;< 6:75<68 6 2= )7)<7 6/*< :7+<62=% 8"76&,6 % "82 4$5

21 **7/2 "" 2! " ,"82 '6 8! ! )*);7/*<8/6 86)7)<>3?:7+< *62= )7)< 86)*:*26 6/*<8/62 " :* *<82 7!72/;* 24;0*2 7! 88 6 " 78 8 )*/.78 62# "8882 )$5

22 "8!"! #" $#%#% # #" &%" $#%#! ' (" &%" $#%#! # #" &%" $#%'% )* +*, -. '%$ /* /*5 44)74 44)74 44)74 44)74 ).7* ).7* ).7* ).7* 007) 4);74 )4* 4:.7; 4;7) 4;7) 4;7) 4;7) 4/7: 4/7: 4/7: 4/7: '& & '! 0( & #10 )57+ )57+ )57+ ) &%' #! #!& 1 % "2 * =8" 24**2 7 88" " ( " =6 228 "8 678" 8 :$5

23 " 8 6 " 2! 886 8>8 2 8? " 2 +, * 8 "7!"" " 23! " < 8 ;* ;<226:75< "8! 2 /$5

24 ' "7! 2A )742 2: "!"= 2A " ".<2& B "8 2 "2#6,8& " *2***, """ "6" 2 :; :* " 7 8" ! % >? 2//752 % ;*7*2 C&) "!!" = 8 4)D:/"22 A8"7" " " 23!"= 8 2"" 7 8 "862)7;4.7:2 C&) 247*D:2*2 8 2)7;D4.7: ;$5

25 F % 6"88 % "8 8 24* " 68,"878" "8 22 %8 8 8>47;<?2 " "8 6824; "7 7 " 2 * " "8 8 7 " "8 " " 2 5$5

26 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 21. oktober 2008 Meddelelse nr Emne: Korrespondance med borgmestre i Hovedstadsregionens kommuner om Region Hovedstadens ambulanceudbud 6 bilag

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

37

38

39

40

41

42 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 21. oktober 2008 Meddelelse nr Emne: Politisk dialog med miljøministeren om landsplanredegørelsen 1 bilag

43

44 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 21. oktober 2008 Meddelelse nr Emne: Status vedrørende kræftventetider 1 bilag

45 Region Hovedstaden d. 21. oktober 2008 Status for opfyldelse af akut udredning og behandling af kræft. Forretningsudvalget er med månedlige notater siden december 2007 blevet orienteret om status for akut udredning og behandling af kræft i Region Hovedstaden. I henhold til aftalen mellem Danske Regioner og regeringen er de hæmatologiske kræftformer nu også omfattet af reglerne om akut udredning og behandling. Følgende kræftformer er pr. 1. oktober 2008 omfattet af aftalen om akut udredning og behandling: Hoved-halskræft Lungekræft Tarmkræft (tyk- og endetarmskræft) Brystkræft De gynækologiske kræftformer (ex. vulvacancer) De hæmatologiske kræftformer Den aktuelle status for opfyldelse af kravene til akut udredning og behandling af de seks nævnte kræftformer fremgår af tabel 1. Som supplement til tabel 1 bør nævnes, at der er en lang række patienter, som kommer i gang med udredningsforløbet, får stillet en diagnose, lagt en behandlingsplan og igangsættes med behandling hurtigere end de angivne forløbstider. Nærværende notat er i form anderledes udformet end tidligere kræft-statusnotater til forretningsudvalget, idet der i regi af Task Force for Patientforløb for Kræft- og Hjertepatienter er besluttet, at alle regioner hver 2. måned fremadrettet skal indberette status til Danske Regioner baseret på tabel 1 og 2. På den baggrund er det besluttet, at Region Hovedstaden anvender den samme form ved afrapportering til Regionens Forretningsudvalg. Notatet er som tidligere status-notater baseret på indberetninger fra de enkelte hospitaler, idet monitoreringssystemet endnu ikke leverer fuldstændig valide tal. Siden sidste afrapportering Kravene til henvisningsperioden og udredningsperioden opfyldes stadigvæk ved de fleste af regionens hospitaler. Ved Rigshospitalet er der stadigvæk udfordringer på personalesiden, som medfører unødig ventetid ved udredningen af brystkræftpatienter. Personalesituationen er forbedret pr. 1. nov og forventes fuldstændig løst ved udgangen af 2008, således at ventetiden primo 2009 nedbringes. Side 1

46 Region Hovedstaden d. 21. oktober 2008 Mht udredning af patienter med tyk- og endetarmskræft søges speciallæge praksis yderligere involveret for at afhjælpe puklen ved Gentofte Hospital, og ved Hvidovre Hospital skyldes den øgede ventetid til udredning stadigvæk manglende koloskopikapacitet, som det ikke har været muligt at tilvejebringe siden sidste afrapportering. Udredningen af de hæmatologiske kræftformer er en udfordring. Alle patienter med akut leukæmi udredes og behandles akut, hvorimod patienter med kronisk myeloid leukæmi og patienter med lymfekræft som udgangspunkt udredes inden for 2 uger efter henvisningen er modtaget. Regionens operationskapacitet er generelt presset. De fleste kræftformer opereres inden for fastlagte forløbstider, men ved eksempelvis Gentofte Hospital er operationskapaciteten stadigvæk nedsat pga. vakante operationssygeplejerske stillinger, hvilket har medført unødig ventetid for patienter med tarmkræft. Operation af de gynækologiske kræftformer ved Rigshospitalet og Herlev Hospital opfylder endnu ikke helt forløbstiderne. Mht. kemoterapi og strålebehandling er der status stort set uændret siden sidste afrapportering. Alle patienter strålebehandles stadigvæk med en maksimal ventetid på 3 uger, og der skal hertil anføres, at mange patienter strålebehandles inden for de angivne forløbstider Afslutningsvis indeholder nærværende notat et bilag, hvoraf tidsperspektivet, samt de identificerede udfordringer, for implementeringen af kræftpakkerne i Region Hovedstaden fremgår. Side 2

47 Region Hovedstaden d. 21. oktober 2008 Status for akut udredning og behandling af kræft i Region Hovedstaden - september 2008 Med krav henvises til de kliniske retningslinjer for kræftforløb, den angivne tid er ventetid til undersøgelse eller behandling. Hvor intet er anført (felt markeret med grå) udføres funktionen ikke det pågældende sted. Dage skal i de nedenstående skemaer opfattes som hverdage/arbejdsdage, og der regnes derfor med en 5-dages arbejdsuge Tabel 1: Forløbstider ifølge pakkebeskrivelse 1 Henvisningsperiode Udredningsperiode Operation Kemoterapi Strålebehandling Kommenter kort i de tilfælde, hvor der er sket ændringer i forhold til sidste indberetning (herunder hvad gøres for at løse eventuelle problemer) Hoved-halskræft (2 hverdage) (7 hverdage) (7 hverdage efter informeret samtykke) (umiddelbart efter informeret samtykke) (umiddelbart efter informeret samtykke) 3 ugers ventetid 3 ugers ventetid Rigshospitalet Opfylder forløbstider Opfylder forløbstider Opfylder forløbstider 2 Gentofte Hospital Opfylder forløbstider Opfylder forløbstider Opfylder forløbstider 3 Hillerød Hospital Opfylder forløbstider Opfylder forløbstider Glostrup Hospital Opfylder forløbstider Opfylder forløbstider Herlev Hospital Opfylder forløbstider Brystkræft (2 hverdage) (7 hverdage) (7 hverdage efter informeret samtykke) (5 hverdage efter informeret samtykke, 2 uger Max. 3 ugers ventetid (10 hverdag efter informeret samtykke, 3 uger postoperativt) For en stor gruppe af patienterne opfyldes forløbstider, og strålebehandling igangsættes umiddelbart efter informeret samtykke. 1 En angivelse af, hvor lang tid, der som minimum er nødvendig for at gennemføre det fagligt optimale forløb under forudsætning af, at alt nødvendigt personale, apparatur m.v. er til rådighed. 2 I langt de fleste tilfælde opfyldes kravene til operation, men der kan forekomme patienter, hvor indgrebets omfang medfører op til 10 dages ventetid. Afdelingen har flere vakante stillinger blandt operationssygeplejerskerne og speciallægerne, som skal besættes før kravene til operation altid kan opfyldes for alle patienter. 3 I langt de fleste tilfælde opfyldes kravene til operation, men det kan forekomme patienter, hvor der er forhold tilknyttet indgrebets omfang, der medfører op til max. 10 dages ventetid Side 3

48 Region Hovedstaden d. 21. oktober 2008 Rigshospitalet 4 Opfylder forløbstider Max. 10 hverdages ventetid Max. 10 hverdages ventetid til forundersøgelse, 2 uge til operation Herlev Hospital Opfylder forløbstider Opfylder Opfylder Opfylder Bornholms Hospital Opfylder forløbstider forløbstider 5 forløbstider forløbstider Opfylder forløbstider Hillerød Hospital Opfylder forløbstider Tarmkræft (3-7 hverdage) (7 hverdage) (5 hverdage efter (15 hverdage informeret efter samtykke) informeret samtykke) Hillerød Hospital Opfylder forløbstider Opfylder forløbstider 8 hverdage Opfylder forløbstider Bispebjerg hospital Opfylder forløbstider Opfylder forløbstider Opfylder forløbstider Glostrup Hospital Opfylder forløbstider Max. 10 hverdages ventetid Opfylder forløbstider Hvidovre Hospital Opfylder forløbstider Max. 10 hverdages ventetid Max. 10 hverdages postoperativt) 10 hverdage 15 hverdagens ventetid 15 hverdags ventetid (10 hverdage efter informeret samtykke) Ventetiden til udredning og operation skyldes manglende speciallæge kapacitet, 3½ vakant speciallæge stillinger. Én stilling er besat pr. 1. nov. og de resterende stillinger forventes besat ultimo Ventetiden forventes derfor nedbragt primo 2009 Hospitalet kan ikke længere efterleve forløbstiderne for operation. Det skyldes, at FEA-aftalerne er opsagt med regionen, og det har derfor ikke været muligt at opretholde den mer-aktivitet på afdelingen som ellers har gjort det muligt at efterleve forløbstiderne for alle tarmkræftpatienter. Der skal hertil anføres, at for mange patienter overholdes forløbstiderne for udredning. Ventetiden til udredning skyldes manglende koloskopikapacitet. Der skal hertil anføres, at for mange patienter overholdes 4 Rigshospitalet har pga. ændringer i optageområdet haft ekstra pres på afdelingerne siden 1. jan Der arbejdes målrettet mod at løse udfordringerne og en planlagt kapacitetsudvidelse forventes på plads d. 1. nov. 2008, effekten heraf forventes at træde i kraft ved årsskiftet. 5 Patienter viderehenvises videre til Thava-Hamlet, hvor der er aftale om triplediagnostik indenfor 48 timer Side 4

49 ventetid Herlev Hospital 6 Opfylder forløbstider Opfylder forløbstider Opfylder forløbstider Herlev, afsnit Opfylder forløbstider Max.10 hverdages Max. 10 dages Gentofte ventetid 7 ventetid 8 Opfylder forløbstider Bornholm Hospital Opfylder forløbstider Opfylder forløbstider Opfylder forløbstider Rigshospitalet Opfylder forløbstider 9 Lungekræft (2 hverdage) (20 hverdage) (10 hverdage efter informeret samtykke) Frederikssund Hospital (10 hverdage efter informeret samtykke) 15 hverdages ventetid 15 hverdages ventetid (10 hverdage efter informeret samtykke) Region Hovedstaden d. 21. oktober 2008 forløbstiderne for udredning og operation. Ventetiden til udredning skyldes manglende koloskopikapacitet. Der skal hertil anføres, at for mange patienter overholdes forløbstiderne for udredning og operation Opfylder forløbstider* Opfylder forløbstider * ca. 50% af patienterne får igangsat udredningen inden for 2 hverdage fra mistanken om kræft er opstået. Men der har for en større gruppe patienter været udfordringer forbundet med at indkalde dem telefonisk, ex. så svarer de ikke telefonen, når Hospitalet forsøger at træffe dem. Disse patienter bliver indkaldt pr. brev og får derfor først igangsat udredningen inde for 3-4 hverdage. Gentofte Hospital Opfylder forløbstider Opfylder forløbstider Opfylder forløbstider Bispebjerg Hospital Opfylder forløbstider Opfylder forløbstider Bornholms Hospital Opfylder forløbstider Opfylder delvist forløbstider 10 Opfylder forløbstider Rigshospitalet Opfylder Opfylder 15 hverdages 6 I samarbejde med Gentofte Hospital, hvor der anvendes udrednings- og behandlingskapacitet 7 Speciallægepraksis er involveret for at nedbringe ventetiden. Men der har været et stigende antal henvisninger de forløbne måned, som har medført at afdelingen endnu ikke opfylder normtiderne for alle patienter. 8 Skyldes vakante operationssygeplejerske stillinger 9 4 ugers ventetid ved ambulant besøg 10 Opfylder krav for 85%. De resterende 15 % indkaldes til start af udredning indenfor 4 hverdage. Skyldes mangel på speciallæger. Side 5

50 Region Hovedstaden d. 21. oktober 2008 forløbstider forløbstider 11 ventetid Hillerød Hospital Opfylder forløbstider Herlev Hospital Opfylder 15 hverdages Gynækologisk kræft (2 hverdage) (7 hverdage) (7 hverdage efter informeret samtykke) Hillerød Hospital Opfylder forløbstider Opfylder forløbstider Opfylder forløbstider 12 Hvidovre Hospital Opfylder forløbstider Opfylder forløbstider Opfylder forløbstider 13 Herlev Hospital Opfylder forløbstider Opfylder forløbstider Max. 10 hverdages ventetid til operation Rigshospitalet Opfylder forløbstider Opfylder forløbstider Max. 10 dages ventetid til operation 14 Bornholms Hospital Opfylder forløbstider Opfylder forløbstider Hæmatologisk kræft Herlev Hospital Rigshospitalet Bornholms Hospital forløbstider (15 hverdage efter informeret samtykke) Opfylder forløbstider Opfylder forløbstider (2 hverdage) (7 hverdage) (10 hverdage efter informeret samtykke) Max. 10 hverdages ventetid Max. 10 hverdages ventetid Opfylder ikke forløbstider, men der Max. 10 hverdages ventetid Max. 10 hverdages ventetid Max. 10 hverdages ventetid 16 Opfylder forløbstider Opfylder forløbstider Opfylder forløbstider 17 ventetid (10 hverdage efter informeret samtykke) 15 hverdages ventetid 15 hverdages ventetid (10 hverdage efter informeret samtykke) 15 hverdages ventetid Opfylder forløbstider 15 Kræfttilfælde som f.eks. akutte leukæmier håndteres akut som tidligere, dvs. udredningen og behandling starter så snart patienten er henvist til afdelingen. Kræfttilfælde som f.eks. akutte leukæmier håndteres akut som tidligere, dvs. udredningen og behandling starter så snart patienten er henvist til afdelingen ugers ventetid ved ambulant besøg 12 Opfylder krav for livmoderkræft og livmoderhalskræft. Patienter med diagnosen ovariekræft visiteres videre til Rigshospitalet eller Herlev Hospital 13 Opfylder krav for livmoderkræft og livmoderhalskræft. Patienter med diagnosen ovariekræft visiteres videre til Rigshospitalet eller Herlev Hospital 14 Der er igangsat et LEAN-forløb mhb på at nedbringe ventetiden til operation af ovariecancer. 15 Lymfom-patienter er den patientgruppe, der hovedsageligt modtager strålebehandling, ventetiden kan i få tilfælde være 3 uger 16 Akut leukæmi visiteres direkte til Rigshospitalet. Lymfekræft og myelomatose udredes primært på Bornholm Hospital, men behandles på RH. Hospitalet varetager selv udredning og behandling af de øvrige hæmatologiske sygdomme. 17 Hovedparten af patienterne behandles ved Rigshospitalet Side 6

51 Region Hovedstaden d. 21. oktober 2008 arbejdes målrettet på at få etableret logistikken. Patienterne indkaldes indenfor 7-10 dage. Side 7

52 Region Hovedstaden d. 21. oktober 2008 Tabel 2: Spørgsmål vedr. klar besked til patienterne, tværgående samarbejde og registrering (fri skriftlig form) Spørgsmål Status (vurdér først status samlet på regionsniveau. Er status ikke ens på tværs af sygehuse og pakkeforløb, udspecificer da nærmere for hvert enkelt sygehus pr. pakkeforløb) Er pakkeforløbene implementeret i organisationen i henhold til de sundhedsfaglige retningslinier (kliniske undersøgelser, behandlingsformer m.m.)? JA, pakkeforløbene er implementeret i Region Hovedstaden i henhold til de sundhedsfaglige retningslinier. Dog er der konkret kapacitetsudfordringer i Regionen, som medfører, at pakkeforløbene ikke 100% kan efterleve de angive forløbstider, jf. tabel 1. Uddyb i de tilfælde, hvor der er sket ændringer i forhold til sidste indberetning (herunder hvad gøres for at løse eventuelle problemer) Er det sikret, at alle patienter tildeles en kontaktperson senest ved første fremmøde på sygehuset? Er der sikret en løbende forløbsledelses- og koordinationsfunktion herunder når patienten bevæger sig mellem sygehuse? JA, alle kræftpatienter tildeles i Region Hovedstaden en sundhedsfaglig kontaktperson jf. gældende regler. Alle hospitaler i Region Hovedstaden har personale, der varetager forløbsledelsesfunktionen. Konkret er funktionen dog forankret forskelligt lokalt, affødt af lokale organiseringsforhold og afhængigt af hvilken kræftform, hospitalerne varetager. Bornholm Hospital: Funktionen har hidtil været dækket delvis af sygeplejerske og overlæge under arbejdet med implementering af pakkeforløbene. Men stillingen som forløbskoordinator bliver nu slået op. Hospitalet samarbejder tæt med hovedsageligt Rigshospitalet for at sikre patienter akut udredning, hurtig behandling og gode overgange mellem matriklerne. Glostrup Hospital: Hospitalet varetager udelukkende udredningsopgaver for hoved-halskræftspatienter (udredning af kræft i skjoldbruskkirtlen), volumemæssigt er det en mindre patientgruppe, og der er derfor ikke etableret en specifik jobfunktion, der varetager opgaven. Der er etableret faste aftaler med endokrinologer på Herlev Hospital og Øre-Næse- Hals afdelingen på Gentofte Hospital for derved at sikre patienterne akut udredning, hurtig behandling og gode overgange mellem matriklerne Gentofte Hospital: Side 8

53 Region Hovedstaden d. 21. oktober 2008 Lungekræft: JA, delvist. Hospitalet har én ugentlig konference med thoraxkirurger og onkologer. Her drøftes blandt andet overgange mellem afdelinger/sygehuse. Den nuværende ordning er velfungerende. Men det er fremadrettet hospitalets plan at ansætte en egentlig forløbskoordinator, idet funktionen er meget tidskrævende og fremadrettet, vurderes det mest hensigtsmæssig, at speciallægeressourcerne anvendes til andre formål. Tyk- og endetarmskræft: JA. Hospitalet har et tæt samarbejde med Herlev Hospital, og den lægelige ledelse hører for begge hospitaler inden for denne kræftform til ved Herlev Hospital. Herlev Hospital varetager derfor overordnet forløbskoordinatorfunktionen, som anses for velfungerende. Desuden er det planen, at al kirurgi i løbet af foråret 2009 flyttes til Herlev Hospital. Hillerød Hospital: Hoved-halskræft og de gynækologiske kræftformer: JA, funktionen er etableret både inden for matriklen og mellem matrikler. Tyk- og Endetarmskræft: JA, delvist. Lokalt på hospitalet internt og mellem afdelinger er funktionen etableret. Men den er ikke etableret mellem hospitalerne. Patienterne overleveres med hånd-til-hånd-metoden. Bispebjerg Hospital: Lungekræft: Forløbskoordinatorfunktionen er ikke fuldt implementeret. Der arbejdes målrettet med implementeringen. Tyk- og endetarmskræft: JA, funktionen er etableret både internt og mellem matriklerne. Herlev Hospital JA, der er forløbsledelses- og koordinationsfunktioner inden for alle pakkeforløbene med undtagelse af brystkræft, hvor der ikke er en særlig koordinationsfunktion. Desuden er der ingen forløbsledelse på patienter, der mammograferes ude i praksis. Mht. brystkræft er der fastlagt så veldefinerede retningslinier for patienterne, at funktionen varetages med ad hoc af involverede klinikere. Rigshospitalet: Side 9

54 JA, der er forløbsledelses- og koordinationsfunktioner inden for de gynækologiske kræftformer. Mht brystkræftpatienter varetages funktionen på nuværende tidspunkt af involverede klinikere, men der ansættes pr en forløbskoordinator, som udelukkende skal varetage forløbsledelsen af brystkræftspatienter. Vedr. de hæmatologiske kræftformer, så varetages funktion på nuværende tidspunkt at involverede klinikere, der ønskes fremadrettet en forløbskoordinator, som udelukkende varetager forløbsledelses for de hæmatologiske kræftpatienter. Frederikssund Hospital: JA, funktionen er etableret. Hvidovre Hospital: JA, funktionen er etableret. Region Hovedstaden d. 21. oktober 2008 Er der skabt rammer for en simpel og hurtig henvisningspraksis mellem sekundær sektor og primær sektor, herunder er almen praksis orienteret om kriterier? For alle kræftformer er der i Region Hovedstaden udarbejdet et PKO-nyt for hver kræftform. PKO-nyt er regionens elektroniske nyhedsbrev til primærsektoren. PKO-nyt for de forskellige kræftformer indeholder alle relevante oplysninger til primærsektoren, ex. relevante telefonnumre, relevante Edifactnumre, samt kriterierne for, hvad der skaber grundlag for at udløse et pakkeforløb (hvordan defineres mistanke om kræft, begrundet mistanke om kræft, etc). Desuden er der for de relevante kræftformer udformet specielle oversigter over relevante speciallæger til almen praksis. Alt materialet forefindes på Sundhed.dk. Inden for langt de fleste kræftformer fungerer henvisningerne efter hensigten enten ved anvendelse af Edifact eller akut telefonnumre til afdelingerne. Dog anfører flere af regionens hospitaler, at kvaliteten af henvisningerne inden for nogle kræftformer bør højnes. Det er et STORT ønske fra Region Hovedstaden, at den dynamiske henvisningsblanket udformes og implementeres lokalt så hurtigt som muligt, for derved at give almen praksis et værktøj, der kan forbedre kvaliteten af henvisningerne. Mange af pakkeforløbene er stadigvæk forholdsvis nye, og eventuelle lokale henvisningsudfordringer forventes løst efterhånden som kendskabet til forløbspakkerne har stadfæstet sig. Side 10

55 Region Hovedstaden d. 21. oktober 2008 Regions praksiskonsulenter har desuden stor fokus på at henvisningerne fra primær til sekundær sektor fungerer efter hensigten. Er der sikret etablering af multidisciplinære teams og konferencer, der inddrager alle relevante specialer jf. pakkebeskrivelsernes anvisninger? JA, som udgangspunkt er der etableret MDTteams jf. pakkebeskrivelsens anvisninger ved alle regionens hospitaler inden for alle kræftformer. Men konkret er der ved nogle af regionens hospitaler nogle lokale udfordringer mht. afholdelsen af konferencer. Bornholm Hospital: Der er endnu ikke etableret elektronisk mulighed for telemedicinsk deltagelse i de forskellige multidisciplinære konferencer på de københavnske hospitaler. Men langt største parten af hospitalets patienter, udredes på Rigshospitalet, og drøftes derfor i regi af Rigshospitalts MDT-konferencer. Bornholm Hospital har et tæt samarbejde med Rigshospitalet og alle multidisciplinære beslutninger anføres i journalkopi til hospitalet ved tilbagehenvisning af patient. Desuden er der mellem onkologisk afd., Rigshospitalet og Bornholm Hospital etableret telemedicinsk kontakt med mulighed for subakut drøftelse af patientproblem speciallæge til speciallæge. Rigshospitalet: Mht brystkræftpatienter er der etableret MDT-teams og der afholdes faste konferencer inden for matriklen. Mht. de forløb, der går på tværs af matrikler afholdes konferencerne mere ad hoc. Eksisterende praksis har dog altid været velfungerende og der forligger klare retningslinier for de forskellige forløb. Ved forløb der ikke karakteriseret som standardforløb konfereres der telefonisk. Frederikssund Hospital: MDT-konferencerne afholdes ikke fuldstændig efter hensigten. Hospitalet varetager udredningen af lungecancer-patienter i samarbejde med Hillerød Hospital, dialogen mellem de to hospitaler foregår hovedsageligt telefonisk. Såfremt diagnosen bliver bekræftet overgår patienterne til behandling ved Gentofte Hospital eller Rigshospitalet. I følge regionens hospitalsplan skal udredningen af lungekræftspatienter fremadrettet varetages af Gentofte Hospital, og der er derfor ikke på Side 11

56 Region Hovedstaden d. 21. oktober 2008 nuværende tidspunkt fundet grundlag for at investere i telemedicinsk udstyr for at kunne efterleve servicemålene fuldstændigt. Er ansvaret for registrering jf. pakkeforløbenes registreringsmodel klart forankret, og registreres der i henhold til pakkeforløbsbeskrivelserne? JA, ansvaret for registreringen er klart forankret ved alle regionens hospitaler/relevante afdelinger. Funktionen varetages hovedsageligt af erfarne lægesekretærer i tæt dialog med ansvarlige læge. Lokalt er der ved nogle af regionens hospitaler følgende registreringsudfordringer: Bornholm Hospital: Logistikken omkring det hæmatologiske pakkeforløb er endnu ikke 100% på plads, og derfor er registreringsmodellen ikke 100% implementeret. Glostrup Hospital: Der henvises fra primærsektoren til udredning på Klinisk Fysiologisk Afdeling. Afdelingen kan ikke registrere som stamafdeling. Notatet fra Sundhedsstyrelsen; Radiologiske og klinisk fysiologiske afdelinger som henvisende instans, drøftes på nuværende tidspunkt mhb på at afklare om én af de skitserede løsningsmodeller løser udfordringen. På nuværende tidspunkt skelnes der ikke mellem pakkeforløb registrering og almindelige undersøgelser. Rigshospitalet og Herlev Hospital: De mammaradiologiske afdelinger kan endnu ikke registrere som en stam-afdeling, der er dialog mellem afdelinger og Sundhedsstyrelsen vedr. denne udfordring. Notatet; Radiologiske og klinisk fysiologiske afdelinger som henvisende instans, er drøftet ved begge afdelinger og det er forventelig løsningsmodel 2, der forventes implementeret. Side 12

57 Region Hovedstaden d. 21. oktober 2008 BILAG 1 Kræftpakkernes implementering i Region Hovedstaden - tidsperspektiv og udfordringer Ifølge aftalen, indgået d. 12. oktober 2007 mellem regeringen og Danske Regioner, om akut behandling og klar besked til kræftpatienter er tidsperspektivet for implementeringen af forløbspakker for kræft følgende: 1. april 2008 Hoved-halskræft, lungekræft, tarmkræft (tyk- og endetarmskræft) og brystkræft 1. juni De gynækologiske kræftformer (ex. vulvacancer) 1. september 2008 De hæmatologiske kræftformer 1. november 2008 Modermærkekræft, kræft urinvejene og kræft i hjernen og nervesystemet 1. januar 2009 Kræft hos børn, kræft i øjne og orbita, ortopædkirurgiske kræftformer, kræft i øvre mave og tarm, kræft i prostata, penis og testikel og vulvacancer Forretningsudvalget er tidligere blevet informeret om, at en forløbspakke for patienter med alm. hudkræft forventeligt ville blive offentliggjort pr. 1. oktober Der foreligger endnu ikke en forløbsbeskrivelse for patienter med alm. hudkræft, og der haves på nuværende ikke kendskab til, hvornår dette pakkeforløb bliver endeligt udformet. Datoerne angiver desuden tidspunktet, hvorfra monitorering af forløbspakkerne for de forskellige kræftformer er blevet/bliver igangsat Monitoreringen er baseret på indikatorer udtrukket fra Landspatientregisteret. Sundhedsstyrelsen afholdte i april 2008 undervisning i monitorering af forløbspakkerne og Region Hovedstaden har d. 22. maj 2008 afholdt et undervisningsforløb for de registreringsansvarlige lægesekretærer i regionen, da behovet for yderligere undervisning viste sig nødvendig. Der er fortsat behov for stort ledelsesmæssigt fokus på monitoreringsopgaven og efteruddannelse af det personale, der forestår registrering og indberetning at data. I løbet af efteråret 2008 afholder Sundhedsstyrelsen derfor to undervisningssessioner for de registreringsansvarlige. Den første undervisningssession afholdes d. 3. oktober 2008 og er målrettet mod de registreringsansvarlige, der skal varetage monitoreringen af de pakkeforløb, der træder i kræft i efteråret (pakkeforløb kræft i urinvejene, modermærkekræft, prostatakræft, mv.). Den anden undervisningssession afholdes d. 28. november 2008 og er målrettet mod de registreringsansvarlige, som ikke har haft mulighed for at deltage i de allerede afholdte sessioner. Såfremt det vurderes nødvendigt, vil Region Hovedstaden følge op på Sundhedsstyrelsens tiltag med endnu et regionalt tiltag. Overgangen mellem primær og sekundær sektor har vist sig at være en stor udfordring, da der er risiko for, at patienterne i overgangen mellem de to sektorer bliver forsinkede i deres behandlingsforløb. Dette skyldes bl.a., at brugen af elektroniske henvisninger ikke er fuldt ud implementeret i Region Hovedstaden. Nogle praktiserende læger sender stadigvæk henvisningerne med almindelig post eller fax, hvilket øger risikoen for, at patienterne ikke får igangsat udredningsforløbet inden for to hverdage efter, at mistanken om kræft er opstået. Der arbejdes målrettet mod at sikre fuld implementering af de elektroniske henvisninger i regionen, samtidig med, at der haves fokus på primær sektorens rolle i forbindelse med 18 På grund af stor involvering af de privat praktiserende speciallæger, samt udstyr det på grund af den ambitiøse og stramme tidsplan ikke var muligt at have i drift på hospitalerne d.1. juni 2008, besluttede Task Force for kræftbehandling d. 29. maj 2008 at udskyde monitoreringen af forløbspakkerne for de gynækologiske kræftformer til d. 1. august Side 13

58 Region Hovedstaden d. 21. oktober 2008 implementeringen af forløbspakkerne. Alle praktiserende læger i regionen og praktiserende speciallæger inden for relevante specialer blev i april 2008 inviteret til informationsmøder om kræftpakkerne. På møderne blev givet en generel introduktion til pakkeforløb for kræft ved koncerndirektionen efterfulgt af oplæg fra de relevante hospitalsafdelinger om de første 4 pakkeforløb. Ca. 300 praktiserende læger og praktiserende speciallæger deltog ved informationsmøderne. I foråret har der været forhandlinger mellem Danske Regioner, Dansk Selskab for Almen Medicin, Praktiserende Lægers Organisation og Sundhedsstyrelsen, vedr. behovet og muligheder for efteruddannelse af alment praktiserende læger og speciallæger inden for kræftområdet. Forhandlingerne er på nuværende tidspunkt strandet på en uenighed om taksten for tabt arbejdsfortjeneste. Der vil derfor ikke blive etableret et landsdækkende initiativ. Ligesom der heller ikke er afsat særskilte midler i økonomiaftalen for 2009 til efteruddannelse af almen praksis inden for kræftområdet. Derfor drøftes der på nuværende tidspunkt i Region Hovedstaden, hvilke initiativer der skal igangsættes regionalt i efteråret 2008/vinter Regionens Praksisudvalg og regionens praksiskonsulenter er inddraget i disse drøftelser, og forventes at bidrage til initiativernes konkrete udformning. Generelt stiller forløbspakkerne større krav til kommunikationen og kontakten mellem primær- og sekundærsektor både i forhold til overleveringen af patienterne, men også i forbindelse med udrednings- og behandlingsforløbet, og det har skabt nogle udfordringer ikke blot i Region Hovedstaden, men i hele landet. Derfor er der i regi af Sundhedsstyrelsen nedsat en arbejdsgruppe, som bl.a. har til opdrag at udarbejde et oplæg til, hvordan kontinuerlig kommunikation mellem primær- og sekundærsektor foregår bedst muligt under udrednings- og behandlingsforløbet. En anden udfordring er patienter, der ikke indgår i et standard forløb, eksempelvis patienter med komorbiditet, dvs. patienter som også har en anden alvorlig sygdom, som eksempelvis hjerte-karsygdom, lungelidelse, diabetes, an anden samtidig kræftsygdom, mv.. Patienter med komorbiditet kan ofte ikke følge det fulde standardforløb indenfor de anførte tidsrammer, og der har derfor vist sig behov for en faglig beskrivelse af organiseringen af de sundhedsfaglige tilbud til kræftpatienter med komorbiditet. I regi af Sundhedsstyrelsen er der derfor i foråret 2008 nedsat en arbejdsgruppe, som har til opdrag at beskrive generelle principper for og krav til organiseringen af det sundhedsfaglige indhold i udredning og behandling af patienter med betydende komorbiditet, herunder at beskrive de hyppigst forekommende former for komorbiditet, samt hvem der er ansvarlig for patientens forløb i alle faser. Region Hovedstaden har for de kræftformer, hvor forløbspakkerne er offentliggjort, nedsat en regional arbejdsgruppe, som består af ledende klinikere fra de relevante specialer og afdelinger i regionen, samt en praksiskoordinator og en til to repræsentanter fra primærsektoren. De regionale arbejdsgrupper har bl.a. til opdrag at sikre implementeringen af forløbspakkerne lokalt, samt at gøre rede for hvilke flaskehalse og særlige udfordringer implementeringen af forløbspakkerne medfører for de enkelte hospitaler og afdelinger. De regionale arbejdsgrupper gør alle rede for, at det generelt er de udfordringer, der er gældende for hele sundhedsvæsenet, der også giver udfordringerne for at kunne efterleve de servicemål, der er tilknyttet kræftpakkeforløbene, nemlig manglen på kvalificeret personale og ledig apparaturkapacitet. Der arbejdes målrettet mod, at hospitalerne inden for de givne økonomiske rammer kan efterleve de servicemål, der er fastlagt for udredning og behandling af de enkelte kræftformer, men de givne økonomiske rammer har gjort det særdeles vanskeligt at tilføre hospitalerne de ressourcer, der er nødvendige for, at de kan etablere tilstrækkelige kapacitet til altid at efterleve servicemålene i 2008 og Af økonomiaftalen fremgår det "at regionerne, under de kapacitetsmæssige udfordringer, som sygehusene står overfor, skal tilrettelægge arbejdet på grundlag af de faglige forløbsbeskrivelser og vurdering af de enkelte patienters behov, så alle kræftpatienter behandles inden for en tid, der er fagligt forsvarlig samtidig med, at personale og udstyr anvendes så effektivt som muligt." Affødt af dette er der i regi af Sundhedsstyrelsen nedsat en arbejdsgruppe, der bl.a. har til opdrag at drøfte - ud fra lægefaglige kriterier hvordan forskellige kræftformer skal håndteres og eventuelt prioriteres igennem udredning og/eller behandling. Side 14