Delindsatsplan. Kærby Vandværk. for [1]

Transkript

1 Delindsatsplan for Kærby Vandværk [1]

2 [2]

3 Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring Indledning Områdebeskrivelse Vandværket Boringer Vandkvalitet på vandværket Geologiske forhold Indvindingsopland og grundvandsdannende opland Boringsnært beskyttelsesområde (BNBO) Grundvandsmæssige problemstillinger Nitrat Sprøjtemidler Andre stoffer Naturligt forekommende stoffer Indsatser Referencer [3]

4 [4]

5 Forord Delindsatsplanen for Kærby omfatter indvindingsoplandet til Kærby Vandværks kildeplads og er udarbejdet som et tillæg til Rammeindsatsplan for Indsatsplanområde Asferg Udbyneder. Delindsatplanens formål er at sikre, at der også fremover kan leveres drikkevand af god kvalitet til forbrugerne i vandværkets forsyningsområde. Delindsatsplanen består udelukkende af en beskrivelse og afgrænsning af indsatsområdet, samt de målsætninger og indsatser, der konkret gælder i det pågældende område, idet rammeindsatsplanen beskriver den udførte kortlægning samt opstiller de overordnede retningslinjer og indsatser. Grundlaget for indsatsplanen er en detaljeret kortlægning af grundvandsressourcen og dens naturlige beskyttelse samt en gennemgang af vandforsyningsforhold og områdets mulige forureningskilder. Indsatsplanen er udarbejdet i henhold til lov om vandforsyning. Udarbejdelsen af indsatsplanen er foregået i samarbejde mellem Kærby Vandværk og Randers Kommune. Planen har været forelagt Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse i Randers Kommune, og den har, efter godkendelse i Miljø- og teknikudvalget, været i offentlig høring i den lovbefalede 12 ugers periode. Delindsatsplanen er den 8. februar 2016 vedtaget af Randers Kommune i henhold til 13 og 13a i Vandforsyningsloven, Lovbek. nr af 10. december 2015 om vandforsyning mv. samt bekendtgørelse nr af 21. december 2011 om indsatsplaner. Definitioner/ordforklaring Kortlægningsområde: Område, hvor Naturstyrelsen (NST) har udført kortlægning og har afleveret en redegørelse til kommunen. Kan indeholde arealer beliggende i flere kommuner. Indsatsplanområde: Den del af kortlægningsområdet, som ligger i Randers Kommune. Område med særlige drikkevandsinteresser, OSD: Område inden for hvilket, der vurderes at være særligt værdifulde drikkevandsressourcer. OSD blev oprindelig af amterne, men bliver nu udpeget i Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer. [5]

6 Indvindingsopland: Det areal, inden for hvilket der strømmer vand til en indvindingsboring. Grundvandsdannende opland: Det område i indvindingsoplandet, hvor det oppumpede vand dannes. Følsomme indvindingsområder: Delområder inden for OSD eller indvindingsoplande uden for OSD, som er særlig følsomme over for en eller flere typer af forurening med angivelse af, hvilken eller hvilke typer af forurening, de anses for følsomme over for. Ofte ses betegnelsen Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI). Indsatsområde (IO): Delområde inden for de følsomme indvindingsområder, hvor en særlig indsats til beskyttelse af vandressourcerne er nødvendig for at sikre drikkevandsinteresserne. Indsatsområderne er udpeget på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse af vandressourcerne. [6]

7 1 Indledning Randers Kommune har i slutningen af 2013 modtaget afrapporteringen af kortlægningen i det område, som Naturstyrelsen kalder Kærby og Fjelsted /1/. Kortlægningsområdet Kærby og Fjelsted ligger syd for Mariager Fjord og er arealmæssigt delt mellem Randers og Mariager Fjord Kommuner. Den del af kortlægningsområdet, som ligger i Randers Kommune vil fremover blive kaldt Indsatsplanområde Asferg Udbyneder. Indsatsplanområdet indeholder de arealer, som vil blive omfattet af de indsatsplaner, som Randers Kommune skal udarbejde for dette område. Der er udarbejdet en rammeindsatsplan for hele indsatsplanområdet, hvor de generelle indsatser samt den udførte kortlægning er beskrevet. I Delindsatplan for Kærby er beskrevet de lokale forhold omfattende vandforsyning, grundvandskvalitet, geologi, arealanvendelse samt de indsatser, der er nødvendige for at forsyne forbrugerne i vandværkets forsyningsområde med godt drikkevand i tilstrækkelige mængder. [7]

8 2 Områdebeskrivelse Kærby ligger i OSD ca. midt i kortlægningsområdet. Kærby ligger i et kuperet morænelandskab i kote ca. 23 til 40. Der er tale om et landbrugsområde med bymæssig bebyggelse i Kærby samt lidt skovområder. 2.1 Vandværket Vandværket ligger på Guldgaden 22 i den sydlige udkant af Kærby. Der er en indvindingstilladelse på m3/år, og der er i perioden gennemsnitligt indvundet m3/år Boringer Vandværket indvinder DGU nr fra Boringen er 87 meter dyb, filtersat i m u.t og indvinder fra kalkmagasinet. Boringen er rimeligt velbeskrevet, der er moræneler til 32,5 meter, morænegrus til 40,7 meter og derunder kalk til boringens bund i 87 meter. Vandspejlet ligger 3,2 meter under terræn Vandkvalitet på vandværket Der er nitrat- og pesticidfrit vand både i rentvand og i boringen. Sulfatindholdet har i mange år ligget stabilt på 45 mg/l. 2.2 Geologiske forhold Naturstyrelsens kortlægning viser, at der omkring vandværket over kalkmagasinet findes sand- og lerlag af varierende tykkelse. Af beskrivelsen af vandværkets boring ses, at der er en høj andel af ler over magasinet. Grundvandsspejlet ligger i kote ca. 20 eller ca. 3 m under terræn og der er således tale om et spændt grundvandsmagasin. Der er på figur 2.1 optegnet et geologisk profilsnit for Kærby Vandværk. Profilsnittet er orienteret fra syd mod nord, svarende til indvindingsoplandets retning. På profilsnittet er vandværkets indvindingsboring vist sammen med de geologiske lag. Profilet har en længde på ca m. [8]

9 Figur 2.1. Forståelsesmodel for Kærby Vandværk. Beliggenheden af det viste profilsnit fremgår af figur Indvindingsopland og grundvandsdannende opland Ved hjælp af en hydrologisk strømningsmodel (grundvandsmodel) udarbejdet af NST /2/ er der beregnet indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande. Grundvandets strømningsretning er rettet fra syd mod nord, hvilket afspejles i udbredelsen mod nordøst af indvindingsoplandet. Indvindingsoplandet er ca. 6 km langt og meget smalt. Det grundvandsdannende opland ligger i den fjerneste ende af indvindingsoplandet mere end 4 km fra boringen uden for kortlægningsområdet. Det er meget smalt (ca. 100 meter bredt) og ligger 4 til 5,5 km fra boringen. Placeringen af det grundvandsdannende opland må således vurderes at være meget usikkert bestemt. Grundvandet er, ifølge den hydrologiske model, relativt gammelt ca. 57 år. Indvindingsoplandet ligger i Kærby by, i naturområde samt i landbrugsområde. Det beregnede grundvandsdannende opland ligger i natur- samt landbrugsområde. [9]

10 Der er, i forbindelse med kortlægningen, ikke konstateret forurenede lokaliteter inden for indvindingsoplandet. Figur 2.2 Beliggenheden af indvindingsboringen samt udbredelsen af indvindings- og grundvandsdannende opland for Kærby Vandværk. Figuren viser endvidere kortlagte lokaliteter og placering af geologisk profilsnit Boringsnært beskyttelsesområde (BNBO) Der er ikke beregnet BNBO i OSD områder. 2.4 Grundvandsmæssige problemstillinger Nitrat Naturstyrelsens kortlægning har vist, at det primære grundvandsmagasin i størstedelen af indvindingsoplandet har stor og/eller nogen nitratsårbarhed, bl.a. fordi der angiveligt kun er et begrænset beskyttende lerlag over magasinerne. De steder, hvor det samtidig er beregnet, at der sker nogen eller stor grundvandsdannelse til magasinet, er der afgrænset nitratfølsomme indvindingsområder. Der er bl.a. på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen inden for de nitratfølsomme [10]

11 indvindingsområder afgrænset indsatsområder, hvor det specifikt er vurderet, at der er behov for en særlig beskyttelse over for nitrat. Ud fra både geologiske oplysninger og grundvandskemien vurderes imidlertid, at sårbarheden er overvurderet. Den sydøstligste del af indvindingsoplandet, hvor det grundvandsdannende opland er placeret, ligger uden for Delområde Kærby-Fjelsted og indgår ikke i denne kortlægning. Udstrækningen af nitratfølsomt indvindingsområde og indsatsområde fra Naturstyrelsens kortlægning fremgår af figur 2.4. Nitratudvaskningen varierer inden for indvindingsoplandet, men ligger hovedsageligt i størrelsesordenen mg/l. Figur 2.4 Nitratfølsomt indvindingsopland og indsatsområde for Kærby Vandværk. Figuren viser desuden sårbarhedsforhold på nabovandværker [11]

12 2.4.2 Sprøjtemidler Kortlægningen har ikke påvist fund af sprøjtemidler i indvindingsboringerne Andre stoffer Der er ikke fundet øvrige miljøfremmede stoffer i indvindingsoplandet ved Kærby Vandværk Naturligt forekommende stoffer Der er ikke fundet problematiske koncentrationer af naturligt forekommende stoffer i grundvandet. 3 Indsatser Det vurderes, at de generelle regler for landbrugsdrift, indtil videre, vil være tilstrækkelige til at bibeholde den gode vandkvalitet på Kærby Vandværk med hensyn til påvirkning fra nitrat og sprøjtemidler. 1. I BNBO og i vandværkets indvindingsopland skal eventuelle ubenyttede brønde og boringer findes og sløjfes. Der fokuseres især på de 300 meter, som ligger nærmest indvindingsboringen. Randers Kommune vil udarbejde et forslag til brevtekst, som kan sendes ud af vandværket på vandværkets brevpapir. Hvis der er ubenyttede brønde og boringer giver Randers Kommune påbud om sløjfning. 2. Der skal gennemføres en informationskampagne rettet mod grundejere indenfor indvindingsoplandet om ikke at bruge sprøjtemidler i haver, indkørsler m.v. Vandrådet for vandværker i Randers Kommune har fået tilladelse til, at vandværkerne i kommunen benytter en pjece udarbejdet af Vandplanudvalget i Århus Kommune.. 3. Det skal afklares om der er nedsivningsanlæg indenfor 300 meter fra vandværkets boringer. Hvis der er, skal det undersøges om de udgør nogen fare for vandkvaliteten på vandværket. Randers Kommune gennemfører denne indsats og giver om fornødent påbud. [12]

13 4 Referencer /1/ Naturstyrelsen Aalborg. Redegørelse for Kærby og Fjelsted - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. NIRAS, /2/ Naturstyrelsen Aalborg. Mariager Fjord Kortlægningsområde. Hydrologisk forståelsesmodel. Notat. NIRAS, 2011 /3/ Naturstyrelsen Aalborg. Grundvandskortlægning for Mariager Fjord Nord, Mariager Fjord Syd og Kongerslev. Sediment- og grundvandskemi delaftale 15. NIRAS, [13]