Studieordning Frederiksberg Seminarium

Transkript

1 Studieordning 2004 Frederiksberg Seminarium

2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE, UDBUD AF FAG, TIMETAL, REDEGØRELSE FOR EKSAMENSGRUNDLAGET, ORLOV MM STRUKTUR PÅ LÆRERUDDANNELSEN UDBUD AF LINJEFAG OBLIGATORISK TVÆRFAGLIGT KURSUS PÅ 1. ÅRGANG PROJEKTOPGAVEN BACHELOROPGAVEN - DEN STØRRE SELVSTÆNDIGE OPGAVE PRAKTIK SAMARBEJDE PÅ 1., 2. OG 3. ÅRGANG MELLEM LINJEFAG, DE PÆDAGOGISKE FAG OG PRAKTIK INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI DE TIMELØSE FAG DELTAGELSESPLIGT FAGENES INDHOLD OG EKSAMEN, HERUNDER AFLØSNING...29 DET PÆDAGOGISKE FAGOMRÅDE...29 ALMEN DIDAKTIK...30 BILLEDKUNST...34 BIOLOGI...37 DANSK...41 DANSK SOM ANDETSPROG...47 ENGELSK...50 FYSIK/KEMI...53 GEOGRAFI...56 HISTORIE...59 HJEMKUNDSKAB...63 HÅNDARBEJDE...67 IDRÆT...70 KRISTENDOMSKUNDSKAB/LIVSOPLYSNING...73 KRISTENDOMSKUNDSKAB/RELIGION...76 MATEMATIK...80 MUSIK...83 NATUR/TEKNIK...87 PRAKTIK...90 PSYKOLOGI...91 PÆDAGOGIK...93 SAMFUNDSFAG...96 SKOLEN I SAMFUNDET...99 Side 2 af 129

3 TYSK FRIVILLIGE KURSER KURSUS I DET PRAKTISK-MUSISKE FAGOMRÅDE KURSUS MED HENBLIK PÅ UNDERVISNING AF BØRN I DE FØRSTE ÅR I SKOLEN KURSUS MED HENBLIK PÅ UNDERVISNING AF BØRN MED SÆRLIGE BEHOV KURSUS I SKRIVNING OG RETORIK FOR STUDERENDE, DER VÆLGER MATEMATIK, MEN IKKE DANSK VOKSENPÆDAGOGISK KURSUS SVØMMELÆRERUDDANNELSEN KORSANG SEKSUALUNDERVISNING KURSUS MED HENBLIK PÅ UNDERVISNING AF FLERKULTURELLE BØRN INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI BESTEMMELSER VEDRØRENDE LÆREREKSAMEN FÆLLES EKSAMENSBESTEMMELSER FOR LÆRERSEMINARIERNE VEJLEDNING OM AFHOLDELSE AF LÆREREKSAMEN MERITLÆRERUDDANNELSEN BESTYRELSENS GODKENDELSE AF STUDIEORDNINGEN BILAG Side 3 af 129

4 1. Indledning Frederiksberg Seminariums mål er at placere vores læreruddannelse, efter/videreuddannelse, videnscentre og andre aktiviteter blandt de bedste i Danmark, således at kvalitet er et varemærke for alt vores arbejde. Frederiksberg Seminarium har som hovedopgave at uddanne lærere, som kan virke i fremtidens skole med faglig og pædagogisk indsigt, med fantasi, samarbejdsevne, social og kulturel forståelse og personlig myndighed. Vores læreruddannelse har også som mål at styrke de studerendes evne til at samarbejde med de sociale, pædagogiske og sundhedsmæssige sektorer, der er relateret til folkeskolen. Det er ligeledes vores mål at udbyde relevant efter/videreuddannelse af høj kvalitet, at opbygge forsknings- og praksistilknyttede videnscentre, at udbyde voksenunderviseruddannelsen, at samarbejde og at skabe synergieffekter mellem læreruddannelsen og andre MVU-uddannelser, at skabe nye uddannelser på professionsbachelor- og diplomniveau, at fastholde og udvikle internationale relationer, at virke som et professions- og kulturcenter i vores region og at etablere os som en aktiv partner i den pædagogiske udvikling og debat. Frederiksberg Seminarium har rødder i en kristen tradition og ser det som sin opgave at skabe rum for fordomsfrie drøftelser af hvad kristendom og andre religioner indebærer, med det formål at skabe en atmosfære som er præget af dialog, lydhørhed og gensidig respekt. Kriterier for målopfyldelse: En position som et af de mest søgte seminarier i Danmark, der tiltrækker de bedst kvalificerede ansøgere En arbejdsplads, der tiltrækker dygtige medarbejdere og samtidig kompetenceudvikler dem Et uddannelsesmiljø der giver en gennemførelsesprocent og eksamensresultater over gennemsnittet i forhold til tilsvarende uddannelser på andre institutioner En tilfredshed hos aftagerne af vores færdiguddannede professionsbachelorer og andre studerende Et højt fagligt/pædagogisk niveau i al vores undervisning Et udbud af efter/videreuddannelser der vedligeholder og udvikler folkeskolelærernes faglige kvalifikationer En førende position på MVU-området indenfor administration, IT, AV, vidensdeling og informationsteknologi En aktiv og konstruktiv deltagelse i Netværk Frederiksberg der medvirker til at give Netværket fremdrift i sit samarbejde Et forpligtende samarbejde med vore dimittendaftagere samt andre MVU- og LVU- institutioner Projektsamarbejder med en bred vifte af kultur- og uddannelsesinstitutioner samt NGO ere og den private sektor Fastholdelse og udvikling af internationale samarbejdsrelationer Dannelse af videnscentre, der giver resultater som er anvendelige og bliver brugt både inden for vores egen organisation samt i det omgivende samfund Side 4 af 129

5 Publicering af bøger og artikler samt afholdelse af konferencer inden for de faglige, pædagogiske og praksisrelaterede områder vores virksomhed knytter sig til Styr på økonomien og optimering af ressourceanvendelsen Opnåelse af puljemidler samt midler fra eksterne fonde Vedligeholdelse og udvikling af bygninger så de følger med de pædagogiske udfordringer Side 5 af 129

6 2. Undervisningens tilrettelæggelse, udbud af fag, timetal, redegørelse for eksamensgrundlaget, orlov mm. Undervisningen tilrettelægges i et samarbejde mellem lærer og hold. På Frederiksberg Seminarium tildeler vi de enkelte fag og frivillige kurser et antal bruttotimer. Fagets/kursets bruttotimetal angiver hvor mange lærerarbejdstimer, der er afsat pr. hold til det pågældende fag. Ifølge seminariets lokalaftale (gældende for ) med lærerne skal en lærer have 2,5 lærerarbejdstimer for at undervise i én lektion (45 minutter), og 1 lærerarbejdstime for at vejlede i 60 minutter. Hvis vejledningen kræver læsning af oplæg fra de studerende, reduceres vejledningstiden tilsvarende. Det enkelte hold og holdets lærer udarbejder en fordeling af holdets bruttotimer på henholdsvis lektioner, vejledning og andet (fx lærerens deltagelse i studieture, ekskursioner m.v.) Fordelingen kan fx se sådan ud: Fag X har 260 bruttotimer. 80 lektioner á 2,5 lærerarbejdstimer bruttotimer 2 vejledningstimer pr. studerende (28 studerende) bruttotimer 6 forelæsninger sammen med resten af årgangen... 4 bruttotimer (én forelæsning koster 5 lærerarbejdstimer men betales af 8 hold med hver 4 bruttotimer = i alt 32 bruttotimer) Redegørelse for eksamensgrundlaget Det enkelte fags opgørelse af litteratur, opgaver, rapporter, aktiviteter etc., der udgør grundlaget for eksamen og viser, på hvilken måde holdet har arbejdet med faget. Redegørelsen udformes før eksamen af læreren/lærerne efter drøftelse med holdet. Læreren underskriver Redegørelse for eksamensgrundlaget, der fremsender redegørelsen til censor. Specielt angående overflyttere, orlov, linjefagsskift, Åben Uddannelse og meritstuderende: Overflyttere fra andre seminarier, seminariets egne studerende som er vendt tilbage fra orlov, studerende der har foretaget linjefagsskift, studerende under Åben Uddannelse samt meritstuderende kan ikke, når de starter på et givet hold påregne vejledningstid i andet omfang end seminariets øvrige studerende. Studerende, der genoptager studiet efter orlov, barsel, skifter linjefag, overflyttere mv., følger den studieordning, der hører til den årgang, studiet genoptages på. Specielt angående linjefaget musik Studerende, som efter timefordeling til individuel undervisning ønsker at skifte linjefag til musik, kan kun få dette ønske tilgodeset, såfremt en anden studerende har forladt holdet og der således er en pulje timer til individuel undervisning til rådighed. Side 6 af 129

7 3. Struktur på læreruddannelsen FAG 1. sem 2. sem 3. sem 4. sem 5. sem 6. sem 7. sem 8. sem Liniefag A: Dansk/Matematik vejledning Liniefag B Liniefag C Liniefag D vejledning Bacheloropgave Almen didaktik Pædagogik Psykologi Skolen i samfundet Kristendomskundskab / livsoplysning Praktik Eksamen Der tages forbehold for justeringer Oversigt over fagenes vægt i uddannelsen linje A linje B linje C linje D bacheloropgave alm.didak. pæd. psyk. 0,7 ÅV 0,55 ÅV 0,55 ÅV 0,55 ÅV 0,15 ÅV 0,2 ÅV 0,2 ÅV 0,2 ÅV 42 ECTS 33 ECTS 33 ECTS 33 ECTS 9 ECTS 12 ECTS 12 ECTS 12 ECTS skolen i sf krist/livso. praktik tv. projekt 0,1 ÅV 0,2 ÅV 0,6 ÅV 0,05 ÅV 6 ECTS 12 ECTS 36 ECTS 3 ECTS Frivillige kurser (se kapitel 14) vægter alle med 0,05 ÅV/3 ECTS. Side 7 af 129

8 4. Udbud af linjefag På Frederiksberg Seminarium udbydes alle linjefag undtagen fransk og sløjd. De 4 linjefag den studerende skal have i alt i læreruddannelsen, skal vælges inden for mindst 2 af følgende fagområder: Humanistisk fagområde Naturvidenskabeligt fagområde Praktisk/musisk fagområde Dansk Biologi Billedkunst Engelsk Geografi Håndarbejde Tysk Fysik/kemi Idræt Historie Matematik Musik Samfundsfag Natur/teknik Hjemkundskab Kristendomskundskab/religion Dansk som andetsprog Seminariet forbeholder sig ret til ikke at oprette et givet linjefag, hvis de studerendes tilmelding til faget er lav; de pågældende studerende vil da blive bedt om at foretage et omvalg. Seminariets samlede udbud af linjefag placeres i søjler, hvor hver søjles fagtimer ligger på samme tid i skemaet. Søjlerne sammensættes for en årgangs vedkommende, således at et størst muligt antal studerende kan få imødekommet alle deres linjefagsvalg; men hvis en studerendes linjefagsvalg giver 2 linjefag i samme søjle, skal den studerende vælge det ene linjefag om. Side 8 af 129

9 5. Obligatorisk tværfagligt kursus på 1. årgang jvf. bekendtgørelsen 4, stk. 3 På første årgang skal de studerende deltage i et tværfagligt kursus. For årgang 2004 finder det tværfaglige kursus sted i uge 50. Emnet er dannelse. Formålet med kurset er, at de studerende ved at arbejde tværfagligt med problemstillinger i relation til årgangens emne, kan udvikle kompetencer til tværfagligt arbejde i folkeskolen samt arbejde med folkeskolens overordnede mål. Kursets nærmere tilrettelæggelse fremgår af en beskrivelse, som uddeles til de studerende. Forberedelse Arbejdet med ugens emne forberedes i de enkelte fag, og der etableres grupper og besluttes delemner for arbejdet i de enkelte grupper. Bedømmelse Den sidste dag fremlægger grupperne deres arbejdsresultat som vejlederen bedømmer: Godkendt/ikke godkendt. Der forefindes et administrativt papir (dateret maj 2000), der nærmere beskriver godkendt / ikke-godkendt i relation til det obligatoriske tværfaglige kursus. En studerende der ikke får godkendt kurset, skal udarbejde en skriftlig redegørelse af et omfang og med et emne, som besluttes og meddeles af rektor efter indstilling fra holdets vejledere. Denne skriftlige redegørelse skal afleveres til rektor. Dato for aflevering angives ved opslag. Herefter meddeler rektor, om den studerende har fået kurset godkendt. Ressourcer Kurset tildeles 0,1 ÅV pr. hold samt et beløb til materialer. Kursets planlægningsgruppe fordeler disse ressourcer. Side 9 af 129

10 6. Projektopgaven jvf. bekendtgørelsen 4, stk. 2 og 3 Målet er at give den/de studerende erfaringer, redskaber og færdigheder med tværgående projektarbejde, hvor flere af den studerendes linjefag kan indgå. Projektindhold 1. Den/de studerende indkredser et projektemne i relation til læreruddannelsens fag og kurser. 2. Den/de studerende aftaler vejledning med selvvalgt vejleder. Eksterne vejledere skal godkendes af seminariet, og der tilknyttes opponenter. 3. Den/de studerende skal ved første vejledning have godkendt problemformulering og foreløbig handleplan. 4. I projektforløbet udarbejder den/de studerende en projektlogbog. 5. Projektet og logbogen fremlægges til godkendelse. Projektlogbogen I forbindelse med projektforløbet fører den/de studerende en projektlogbog. Projektlogbogen er en arbejdsjournal, der i forløbet danner afsæt for en løbende justering med dels vejlederen, dels opponentgruppen. Midtvejs evalueres projektforløbet med vejlederen. Herefter udarbejder den/de studerende et midtvejsreferat og en justeret handleplan for det videre arbejde med projektet. Projektlogbogen skal indeholde 1. Problemstillinger med begrundelser. 2. Teoretiske angrebsvinkler. 3. Metodeovervejelser. 4. Foreløbig handleplan. 5. Løbende overvejelser over arbejdets gang og resultater. 6. Overvejelser om udtryks- og fremlæggelsesformer. 7. Perspektiver. Til projektopgaven er der afsat 7,5 at + 1 at pr. studerende i gruppen Eksamen Form: Varighed: Bedømmelse: Projektfremlæggelse. Projektet fremlægges i et offentligt forum af vejleder og opponentgruppe. Logbogen, midtvejsreferat og handleplan indgår i bedømmelsen. Vejlederen skal godkende projektlogbogen og projektfremlæggelsen. Det er en forudsætning for en afsluttet lærereksamen, at den studerende har fået godkendt projektet og har fået godkendt opponenthverv på mindst ét andet projekt. 45 minutter pr. projekt. Vejlederen bedømmer: Godkendt/ikke godkendt for både projektfremlæggelse og opponenthverv. Side 10 af 129

11 Projektfremlæggelsen vurderes ud fra følgende kriterier 1. Projektets faglige indhold. 2. Projektforløbets progression. 3. Sammenhængen mellem indhold, valg af udtryksformer og fremlæggelsesform. Opponenthvervet vurderes ud fra følgende kriterier 1. Opponenternes faglige spørgsmål. 2. Opponenternes forløbsspørgsmål. 3. Opponenternes samlede evaluering af projektet. Side 11 af 129

12 7. Bacheloropgaven - Den større selvstændige opgave jvf. bekendtgørelsen 7» 7 Den studerende udarbejder i tilknytning til et af sine linjefag en større selvstændig faglig pædagogisk opgave i et selvvalgt emne - bacheloropgaven. Opgaven der er individuel og skriftlig, udarbejdes i sammenhæng med de pædagogiske fag og eventuelt praktikken og afsluttes normalt i 8. semester. Stk. 2 Emnet for opgaven skal være relevant for uddannelsens formål og sigte mod lærerens arbejde. Ved besvarelsen af opgaven skal den studerende demonstrere evne til at anvende faglig og pædagogisk viden under brug af akademisk arbejdsmåde og videnskabelig metode. Stk. 3 Opgavens emne skal være godkendt af rektor. Den studerende vejledes af lærerne i de berørte fag. 16. Den større selvstændige opgave bacheloropgaven, jf. 7, bedømmes ved en individuel mundtlig prøve af en af lærerne i linjefaget, af en af lærerne i de pædagogiske fag og af en eller flere ministerielt beskikkede censorer. Der gives en samlet karakter for opgaven og den mundtlige præstation ved prøven.«undervisning og organisering Hver enkelt studerende får tilknyttet to vejledere, én fra det valgte linjefag og én fra det pædagogisk-psykologiske fagområde. Opgaven er individuel. Der arrangeres et fælles introduktionsforløb for hele årgangen i forbindelse med starten af 7. semester. Der organiseres vejledning og i årsplanen afsættes skriveuger. Formålet med introduktionsforløbet er dels at komme godt fra start ved at igangsætte skriveprocesser, samt at gøre rede for og arbejde med begreberne akademisk arbejdsmåde og videnskabelig metode i en lærerarbejdssammenhæng. I løbet af det fælles introduktionsforløb afholdes tillige første vejledning hvor begge vejledere er til stede og godkendelse af emne og foreløbig problemformulering efterfølgende skal foreligge. Der afholdes skriveuger i uge 2, 3 og 4 i uddannelsens 8. semester. I disse uger er årgangens øvrige undervisning aflyst. I perioden mellem introduktionsforløbet og skriveugerne organiseres vejledning individuelt for den enkelte studerende. Den skriftlige bacheloropgave afleveres til studiekontoret. Der er udarbejdet en formel forside, som skal udfyldes og anvendes. Datoen for aflevering fastsættes af seminariet og opslås på Fredsnyt. Omfang Bacheloropgaven fylder 0,15 årsværk, svarende til 9 ECTS-points. Bacheloropgaven har et omfang på sider á 2600 enheder inkl. bilag mv. Vejledningsressourcens anvendelse aftales individuelt mellem den studerende og de involverede vejledere. Side 12 af 129

13 Eksamen Bacheloropgaven bedømmes af en linjefagslærer, en lærer fra det pædagogisk-psykologiske fagområde og en ekstern censor. Den studerendes skriftlige fremstillingsform indgår i bedømmelsen. Den mundtlige eksamen varer 45 min., inklusive votering. Der gives én samlet karakter for opgaven og den mundtlige præstation ved prøven. Side 13 af 129

14 8. Praktik Præambel Praktik er et undervisningsfag i læreruddannelsen. Praktikkens centrale elementer er øvelse, refleksion og samarbejde i et professionsperspektiv. Praktik er en integreret del af læreruddannelsen med en gennemgående og sammenbindende funktion. Målet er, at den studerende alene og i samarbejde med andre udvikler kompetencer til at 1. målsætte, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, 2. reflektere over og begrunde undervisning og 3. varetage almene læreropgaver og indgå i skolens daglige virksomhed. Centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Valg af indhold og undervisnings- og arbejdsformer i fag og tværfaglige forløb. 2. Differentiering af undervisnings- og læringsformer under hensyntagen til elevforudsætninger, rammer og mål. 3. Valg, fremstilling og anvendelse af undervisningsmidler. 4. Samarbejde med elever om målsætning og tilrettelæggelse af undervisningsforløb. 5. Evaluering af undervisning og elevens læring. 6. Iagttagelse, beskrivelse, analyse og vurdering af undervisning og socialt samspil. 7. Læreren som klasselærer. 8. Lærerens sociale opgaver og konflikthåndtering. 9. Samarbejdet om børn med særlige behov. 10. Deltagelse i skolens kollega- og skole-hjem-samarbejde. 11. Skolens demokrati og elevmedbestemmelse i praksis. 12. Kommunikation af lærererfaringer. Samspil Praktik er en integreret del af læreruddannelsen og har en gennemgående og sammenbindende funktion. Linjefag, pædagogiske fag og praktik forbindes gennem vejledning og udvikler i fællesskab de faglige, didaktiske og praktisk-metodiske kompetencer, der kendetegner lærerprofessionen. Praktikkens rolle og funktion på Frederiksberg Seminarium Praktikken har en nøglefunktion i læreruddannelsen. Det er i praktikken at de tillærte færdigheder i de øvrige fag på seminariet tages i brug og øves med det formål at udvikle en lærerprofessionalitet med henblik på at kunne varetage undervisnings- og andre læreropgaver i folkeskolen i forhold til bekendtgørelsens mål. Den enkelte studerendes udvikling af lærerkompetencer understøttes af de øvrige fags indhold og af den vejledning og efterbearbejdning, der finder sted i forbindelse med praktikken. Side 14 af 129

15 Praktikkens elementer Op til en praktikperiode dannes der praktikgrupper. Disse knyttes til en praktikskole udvalgt af praktikkontoret. Man har altså ikke som studerende mulighed for selvstændigt at finde en skole at være i praktik på med undtagelse af praktik i andre skoleformer, hvor de studerende selv finder en praktikplads. Praktikskolen fastlægger skemaet for praktikgrupperne og organiserer praktikundervisningen og praktikvejledningen efter nærmere bestemte retningslinjer. Vejledningen omfatter førvejledning, iagttagelse af praksis og eftervejledning, jf. Undervisningsministeriets vejledning om faget praktik i læreruddannelsen. Vedr. omfanget af en sådan vejledning se retningslinjer for den enkelte praktikperiode. Praktikken består af følgende elementer: Planlægning og forberedelse af undervisningen Undervisningstimer Vejledningstimer Praktikundervisningstimer Deltagelse i andre læreropgaver, såsom planlægningsmøder, forældremøder, orienteringsmøder. Planlægning og forberedelse af undervisningen. Til ethvert undervisningsforløb hører forberedelse. Denne forberedelse laves i et samarbejde i praktikgruppen efter kontakt med de af praktikskolen udpegede praktiklærere. Undervisningstimer er det antal timer der står på skemaet i praktikperioden. Det er målet med disse timer, at de studerende øver sig i at undervise under vejledning af en praktiklærer. Disse timer kan dog også foregå som observationstimer, hvor de studerende overværer et undervisningsforløb gennemført af en praktiklærer. Observationstimer skal dog kun forekomme i mindre målestok efter aftale mellem praktiklærer og de studerende og kun i det omfang, at observationen har et mål, der er relevant for de studerende og som efterfølgende gøres til genstand for debat i en vejledningtime. Vejledningstimer. Vejledning af de studerende i forbindelse med forberedelsen af praktikken tager sit udgangspunkt i målet for faget praktik og i fagets centrale kundskaber og færdigheder (CKF), og skal bidrage positivt til de studerendes udvikling af evner til refleksion og overvejelser om lærergerningen og undervisningen i særdeleshed. Vejledningen af praktikanter varetages af praktikskolernes praktiklærere samt de relevante lærere på seminariet (se seminariets retningslinjer for praktikken). Praktikundervisningstimer varetages af praktikskolen og omhandler det at være lærer i folkeskolen. Indholdet af praktikundervisningen tager sit udgangspunkt i CKF. Andre læreropgaver. Målet med deltagelse i andre læreropgaver er at give de studerende et indblik i andre dele af lærergerningen end undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse og det forventes, at praktikskolerne når det er muligt tilbyder, at de studerende kan deltage i møder af forskellig karakter. De studerende har pligt til at deltage i sådanne opgaver. Side 15 af 129

16 Bestemmelser om praktikken Praktik er en obligatorisk del af læreruddannelsen og der er mødepligt til alle praktikkens elementer (se ovenfor). Afgørelsen af om mødepligten er opfyldt og praktikken dermed gennemført vurderes af seminariet i forhold til fraværets omfang, placering etc. Såfremt det vurderes, at mødepligten ikke er opfyldt planlægges en reparationspraktik. Den studerende har ikke krav på speciel tilrettelæggelse ved planlægning af reparationspraktik. Ved fravær på 5 sammenhængende dage eller derover skal den studerende fremsende lægeerklæring. Praktikken afvikles på en af seminariets faste samarbejdsskoler med undtagelse af 3. praktikperiode som er praktik i andre skoleformer. Praktikken kan ikke erstattes af et vikariat på en tilfældig skole eller afvikles i forbindelse med et sådant. Praktikken placeres i tidsrummet Der kan dog forekomme enkelte møder uden for dette tidsrum i form af forældremøder, teammøder med flere. I praktikken er man omfattet af tavshedspligt på lige fod med skolens ansatte. I praktikperioden indgår den studerende som en del af personalet på skolen og er derfor underlagt de sædvanlige regler der findes på skolen, hvad angår mødetider, sygemelding, samarbejdsrelationer, almindelige forventninger til ansvarlighed etc. Bedømmelse af praktikken årgang Ved afslutningen af hver praktikperiode på 1., 2. og 3. årgang vejleder praktikskolen den studerende om dennes umiddelbare egnethed til undervisning af børn. Vejledningen fremkommer som et råd til den studerende og noteres i skriftlig form som egnet/ikke egnet til at undervise børn. Det er skolelederen der tager initiativ til indkaldelse med henblik på at drøfte skolens råd til den studerende. Såfremt den studerende vurderes til at være ikke egnet gives rådet endvidere i skriftlig form i form af en udtalelse til den studerende og der sendes en kopi til seminariets praktikafdeling. Praktikafdelingen vil herefter indkalde den studerende til en studievejledende samtale med udgangspunkt i erklæringen med henblik på en rådgivning af den studerende. Den studerende, der har fået vurderingen ikke egnet vil trods vurderingen kunne fortsætte sit studie. NB: En tilkendegivelse om ikke egnet bør ikke gives i overværelse af de andre studerende i praktikgruppen. 4. årgang (den afsluttende praktik) Faget praktik afsluttes på 4. årgang med en udtalelse, der munder ud i en bedømmelse, der udtrykkes: bestået/ikke bestået. Bedømmelsen viser, om den studerende i tilstrækkeligt omfang har tilegnet sig lærerkvalifikationer, som de er udtrykt i fagets mål og CKF. (jvnf. bek. nr. 332 af 29/4-2004, bilag 23). Om den skriftlige udtalelse gælder i øvrigt: At den afgives under skolelederens ansvar. Side 16 af 129

17 At den rettes til og afleveres til den enkelte studerende med kopi til seminariet. At den indeholder en begrundelse for bedømmelsen i relation til fagets mål og CKF. At den indeholder faktuelle registreringer om periodens varighed, klasser, fag og øvrige læreropgaver. En studerende med bedømmelsen ikke bestået har ikke afsluttet sin lærereksamen. Der gives 3 chancer for at bestå den afsluttende praktik. Sammenhæng mellem praktik og seminariets fag Alle pinde i CKF erne er omdrejningspunkt for samtlige praktikperioder. Progressionen i praktikken sker gennem: den vejledning og undervisning, der gives på skolerne den undervisning, der foregår på seminariet inden for de enkelte fag med udgangspunkt i de CKF-pinde det pågældende fag har ejerskab til (se skema nedenfor). egen refleksion over de oplevelser, man får ude på skolerne samt den efterfølgende opfølgning i de enkelte fag på seminariet. Fagenes rolle i forhold til praktikken er at belyse de praksiserfaringer de studerende gør sig ud fra en teoretisk indfaldsvinkel. Udgangspunktet er at give de studerende mulighed for at fordybe sig i konkrete problemstillinger i relation til de enkelte CKF-pinde, for på den måde at skabe sammenhæng mellem praksis og teori. Side 17 af 129

18 Arbejdet med praktikfagets CKF indgår i de enkelte fag. Der tages afsæt i nedenstående oversigt over de enkelte fags "ejerskab" til praktikfagets CKF. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagenes primære ejerskab til CKF 1 Valg af indhold og undervisnings- og arbejdsformer i fag og Linjefag - Almen didaktik tværfaglige forløb 2 Differentiering af undervisnings- og læringsformer under Alle fag på seminariet hensyntagen til elevforudsætninger, rammer og mål. 3 Valg, fremstilling og anvendelse af undervisningsmidler Linjefag - Almen didaktik 4 Samarbejde med elever om målsætning og tilrettelæggelse af Linjefag Pædagogik - undervisningsforløb Almen didaktik 5 Evaluering af undervisning og elevens læring Linjefag - Almen didaktik - Pædagogik 6 Iagttagelse, beskrivelse, analyse og vurdering af undervisning og Psykologi Pædagogik socialt samspil 7 Læreren som klasselærer Pædagogik SIS 8 Lærerens sociale opgaver og konflikthåndtering Psykologi 9 Samarbejdet om børn med særlige behov Psykologi SIS 10 Deltagelse i skolens kollega- og skole-hjem samarbejde Psykologi - SIS 11 Skolens demokrati og elevmedbestemmelse i praksis SIS - Pædagogik 12 Kommunikation af lærererfaringer Alle fag Seminarielærernes ansvarsområder i praktikken Praktikkoordinatorerne: Beskrivelse Arbejdsopgaver Praktikkoordinator 1. og 2. årgang Praktikkoordinator 3. årgang Praktikkoordinator 4. årgang Hvert stamhold har tilknyttet På 3. årgang er linjefags- På 4. årgang er linjefags- en koordinator, læreren i søjle C koordilæreren i søjle D koordi- som er ansvarlig for praktikkens nator, som er ansvarlig nator, som er ansvarlig praktiske og ad- for praktikkens praktiske for praktikkens praktiske ministrative forberedelse, og administrative forberedelse, og administrative forbe- planlægning og evaluering planlægning og redelse, planlægning og evaluering evaluering At afholde orienteringsmøder med de studerende om praktikken sammen med en af praktiklederne At få praktikgruppedannelsen på plads på holdene At deltage i planlægningsmødet på praktikskolen på 1. og 2. årgang At afholde fælles evaluering efter praktikperiodens afslutning samt aflevere skriftligt referat til årgangskoordinatoren af denne evaluering Side 18 af 129

19 Ansvarlige fags lærere Beskrivelse Arbejdsopgaver Alle årganges praktikansvarlige lærere I relation til praktikfagets CKF og praktikperiodernes mål kan de studerende vælge et studieområde, som de forbereder, undersøger i praktikken og efterbehandler på seminariet. De lærere, som samarbejder omkring temaet/problemområdet er ansvarlige for dette indhold i praktikken Vejledning i forbindelse med forberedelsen og planlægningen af praktikken Præsentation af relevante værktøjer til observation og undersøgelser i praktikken, f. eks. Logbøger, observation o.l. Praktikbesøg Efterbehandling og bearbejdning af praktikerfaringer Årgangskoordinatorer Beskrivelse Arbejdsopgaver Årgangskoordinatorer For hver årgang findes en årgangskoordinator som koordinerer samarbejdet på årgangen, herunder praktikområdet Indsamling af evalueringsresultater i forbindelse med studerendes praktik samt videregivelse af disse til praktiklederne Praktikledernes kontaktperson med hensyn til videregivelse af div. informationer, praktiske forhold vedr. mødeplanlægning, årgangens praktik generelt, dialog om administrative rutiner etc. Rammer for vejledning, praktikbesøg og evaluering i praktikken Omkring vejledning, praktikbesøg og evaluering fastlægger koordinator, de studerende og de ansvarlige lærere i fællesskab rammerne for praktikken med udgangspunkt i nedenstående bestemmelser: Der skal foretages vejledning af hver praktikgruppe fra mindst én seminarielærer før, under og efter hver praktikperiode. (Ressourcerne til dette er indregnet i fagenes bruttotimetal) Hver praktikgruppe skal have mindst ét praktikbesøg i hver praktikperiode, dog undtaget praktikperioden praktik i andre skoleformer. Der skal foregå en evaluering af gruppens praktik med mindst én seminarielærer (Ressourcerne til dette er indregnet i fagenes bruttotimetal). Side 19 af 129

20 De enkelte praktikperioder Praktikperioderne falder i 5 perioder fordelt på 4 studieår. Af følgende oversigt fremgår placeringen af praktikperioder samt hvilke fag de enkelte perioder spiller sammen med. Studieår Periode Omfang Samspil med fag Praktik i flg. fag 2 uger efter efterårsferien Sis, pædagogik Matematik eller 1. studieår 1. periode og samt matematik dansk samme skole 3 uger i marts på eller dansk Psykologi, almen Matematik eller didaktik, dansk dansk samt evt. 2. periode 4 uger i nov./dec. eller matematik linjefag i B-søjle 2. studieår samt linjefag B 3 uger i juni studieår 3. periode studieår eller 3 uger i august 3. studieår 4. periode 7 uger efter jul 4. studieår 5. periode 5 uger før jul Praktik i andre skoleformer Almen didaktik, linjefag B-søjle og C-søjle Linjefag D-søjle samt evt. bacheloropgave Linjefag C-søjle samt evt. B-søjle Linjefag D-søjle 1. praktikperiode 2+3 uger Praktikperiodens mål er, at den studerende tilegner sig en grundlæggende indsigt i skolens og lærerens funktion og opgaver i forhold til børn og det omgivende samfund, herunder forståelse for forholdet mellem undervisning, opdragelse og læring samt skole-hjem-samarbejdet. Det er ligeledes et mål, at den studerende gør sig sine første erfaringer med tilrettelæggelse af undervisningen. Dannelse af praktikgrupper De studerende danner inden for stamholdet praktikgrupper á 3-4 studerende. Et stamhold fordeles på 2 praktikskoler med maks. 5 grupper på hver. Organisering Stamholdet er ude i praktik på en af seminariets faste samarbejdsskoler for årgangen. Praktikken skal afvikles på den skole praktikkontoret tildeler til hver gruppe. Praktikskolerne er ikke alle placeret i nærheden af seminariet, hvorfor man kan forvente at skulle afsætte tid og penge til transport i forbindelse med praktikken. Praktikskema Skemaet skal indeholde det antal undervisningstimer, vejledningstimer samt praktikundervisning, der fremgår af retningslinjerne for praktikken på 1. årgang. Skemaet skal indeholde timer de studerende har valgt som linjefag A (dansk eller matematik). Skemaet må gerne indeholde faget kristendom, såfremt dette kan lade sig gøre samt timer inden for de praktisk-musiske fag. Timerne placeres som udgangspunkt i en normalklasse. Side 20 af 129

21 Praktikvejledning Praktiklæreren vejleder de studerende om alle opgaver, der hører med til at planlægge, gennemføre og vurdere undervisning. Vejledningen skal være dialogbaseret og give de studerende anledning til refleksion af egen praksis og konstruktivt medvirke til udvikling af deres evner som undervisere. Som en del af vejledningen kommunikeres egne lærererfaringer. Praktikundervisning Praktikskolen tilrettelægger sammen med de studerende temaer og emner for praktikundervisningen, med udgangspunkt i skolens arbejde, praktikperiodens mål og CKF for praktikfaget. 2. Praktikperiode 4 uger Praktikperiodens mål er, at den studerende videreudvikler sin kompetence i tilrettelæggelse, gennemførelse og vurdering af undervisningen specielt i dansk eller matematik med særlig fokus på differentiering af undervisningen ud fra elevforudsætninger, rammer og mål. Endvidere er det et mål, at de studerende får indsigt i lærerens socialpædagogiske arbejde, herunder konfliktløsning- og bearbejdning. Dannelse af praktikgrupper De studerende danner inden for stamholdet praktikgrupper á 3-4 studerende med udgangspunkt i fælles linjefag A-søjle. Et stamhold fordeles på 2 praktikskoler med maks. 5 grupper på hver. Organisering Stamholdet er ude i praktik på en af seminariets faste samarbejdsskoler for årgangen. Praktikken skal afvikles på den skole praktikkontoret tildeler til hver gruppe. Praktikskolerne er ikke alle placeret i nærheden af skolen, hvorfor man kan forvente at afsætte tid og penge til transport i forbindelse med praktikken. Praktikskema Skemaet skal indeholde det antal undervisningstimer, vejledningstimer samt praktikundervisning der fremgår af retningslinjerne for praktikken på 2. årgang. Skemaet skal indeholde timer de studerende har valgt som linjefag A (dansk eller matematik). Derudover skal de studerende have mulighed for at undervise i deres søjle-b linjefag. Hvis dette ikke er muligt, skal de studerende have disse timer på 3. studieår, således at de får opfyldt kravet om, at de skal i praktik i alle deres linjefag i løbet af deres uddannelse, jf. bekendtgørelsen. Praktikvejledning Praktiklæreren vejleder de studerende om alle opgaver, der hører med til at planlægge, gennemføre og vurdere undervisning. Vejledningen skal være dialogbaseret og give de studerende anledning til refleksion over egen praksis og konstruktivt medvirke til udvikling af deres evner som undervisere. Som en del af vejledningen kommunikeres egne lærererfaringer Praktikundervisning Praktikskolen tilrettelægger sammen med de studerende temaer og emner for praktikundervisningen med udgangspunkt i skolens arbejde, praktikperiodens mål og CKF for praktikfaget. I denne praktikperiode skal der bl.a. undervises i emnet: Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Side 21 af 129

22 3. Praktikperiode: Praktik i andre skoleformer 3 uger Praktikperiodens mål er at give den studerende mulighed for at stifte bekendtskab med andre skoleformer uden for folkeskoleområdet, med henblik på udvikling af den studerendes undervisningskompetence, med de særlige overvejelser om planlægning og gennemførelse en sådan skoleform måtte kræve. Dannelse af praktikgrupper De studerende danner grupper efter ønsker og behov. De studerende finder selv praktiksted og giver besked til praktikkontoret via praktikaftaleseddel. Praktikskema Skemaet skal indeholde det antal undervisningstimer, vejledningstimer samt praktikundervisning, der fremgår af retningslinjerne for praktik i andre skoleformer. Deadline Praktikaftalerne skal være på plads inden udgangen af januar måned på 4. semester. 4. Praktikperiode: Skoleperioden 7 uger Praktikperiodens mål er, at den studerende videreudvikler sin almene og fagdidaktiske kompetence med forståelse for, hvordan lærersamarbejdet foregår i skolen omkring det enkelte barn, på tværs af fag, i faggrupper eller andre team på skolen mv. Det er ligeledes et mål, at den studerende udvikler kompetence i evaluering af undervisningen og den enkelte elevs læring, samt i ledelse af klassen som undervisningsenhed. Dannelse af praktikgrupper De studerende danner praktikgrupper á 2 studerende inden for linjefagsholdet i søjle C Organisering Praktikken skal afvikles på den skole praktikkontoret tildeler til hver gruppe. Praktikskolerne er ikke alle placeret i nærheden af skolen, hvorfor man kan forvente at afsætte tid og penge til transport i forbindelse med praktikken. Praktikskema Skemaet skal indeholde det antal undervisningstimer, vejledningstimer samt praktikundervisning der fremgår af retningslinjerne for praktikken på 3. årgang. Skemaet skal endvidere indeholde den studerendes linjefag i søjle C samt mindst et af den studerendes andre linjefag. Hvis den studerende ikke tidligere har været i praktik i sit B-søjle linjefag, skal skemaet indeholde dette fag. Skemaet skal tilrettelægges sådan at den studerende selvstændigt forestår undervisningen i de sidste 3 uger af praktikperioden. Praktikvejledning Praktiklæreren vejleder de studerende om alle opgaver, der hører med til at planlægge, gennemføre og vurdere undervisning. Vejledningen skal være dialogbaseret og give de studerende anledning til refleksion over egen praksis og konstruktivt medvirke til udvikling af deres evner som undervisere. Som en del af vejledningen kommunikeres egne lærererfaringer. Side 22 af 129

23 5. Praktikperiode 5 uger Praktikperiodens mål er, at den studerende får mulighed for at bruge al sin erhvervede lærerfaglige indsigt, didaktiske kompetence og praktisk pædagogiske færdighed samt evne til at lede en klasse på et sådant niveau, at man vil kunne fremstå som professionel lærer i forhold til udøvelse af lærergerningen, således at dette kan føre til ansættelse i folkeskolen eller lignende skoleform. Dannelse af praktikgrupper De studerende danner praktikgrupper á 3-4 studerende inden for linjefagsholdet i søjle D Organisering Stamholdet er ude i praktik på en af seminariets faste samarbejdsskoler for årgangen. Praktikken skal afvikles på den skole praktikkontoret tildeler til hver gruppe. Praktikskolerne er ikke alle placeret i nærheden af skolen, hvorfor man kan forvente at afsætte tid og penge til transport i forbindelse med praktikken. Praktikskema Skemaet skal indeholde det antal undervisningstimer, vejledningstimer samt praktikundervisning der fremgår af retningslinjerne for praktikken på 4. årgang. Skemaet skal indeholde timer de studerende har valgt som linjefag D, samt så mange timer som muligt af den studerendes andre linjefag. Praktikvejledning Praktiklæreren vejleder de studerende om alle opgaver, der hører med til at planlægge, gennemføre og vurdere undervisning. Vejledningen skal være dialogbaseret og give de studerende anledning til refleksion over egen praksis og konstruktivt medvirke til udvikling af deres evner som undervisere. Som en del af vejledningen kommunikeres egne lærererfaringer Praktikundervisning Praktikundervisningen skal lægge vægt på fagdidaktisk og almen didaktisk refleksion samt på skriftlig og mundtlig kommunikation i skolen med henblik på udvikling af egen lærerkompetence. I denne praktikperiode skal der bl.a. undervises i emnet: uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering. NB: Alle retningslinjer og andre publikationer der henvises til i ovenstående kan findes på Fredsnyt under praktik Side 23 af 129

24 9. Samarbejde på 1., 2. og 3. årgang mellem linjefag, de pædagogiske fag og praktik Samarbejdet mellem lærergrupperne og de studerende, jf. bekendtgørelsens 6 Samarbejde med udgangspunkt i almen didaktik. Undervisningen i almen didaktik organiseres som et mindre kursus på 1. og 2. årgang på stamholdene. På 3. årgang struktureres på hold dannet ud fra linjefagssøjle C. 1. årgang Almen didaktik samarbejder med pædagogik og SiS. Der kan samarbejdes med kristendom/livsoplysning og linjefaget i søjle A. Samarbejdets omdrejningspunkt er praktikken på 1. årgang. Formålet er at give de studerende grundlæggende, pædagogiske og didaktiske redskaber og metoder til at planlægge, gennemføre og evaluere deres undervisning i praktikken. Organisatoriske aspekter De involverede lærere på 1. årgang afgør, hvordan samarbejdet med praktikken kan foregå og organiseres. Samarbejdet kan fx indeholde følgende elementer: vejledning før praktikken efterfølgende bearbejdning af praktikken og skal indeholde o praktikbesøg 2. årgang Almen didaktik samarbejder med dansk eller matematik (linjefagssøjle A, psykologi og praktik). Samarbejdets omdrejningspunkt er praktikken i 3. semester. Før praktikken planlægger de studerende med vejledning fra såvel linjefagslærer som læreren i almen didaktik og psykologi et mindre, begrundet undervisningsforløb i dansk eller matematik med overvejelser over undervisningsdifferentiering og elevernes medbestemmelse. Endvidere vælger de studerende et studieområde i psykologi, som undersøges i praktikken. Efter praktikken udarbejder de studerende med udgangspunkt i deres praktikobservationer et mindre oplæg i almen didaktik samt en opgave i psykologi med refleksioner og perspektiveringer over praksis, jvf. studieordningen for almen didaktik og psykologi. Oplægget i almen didaktik og psykologiopgaven kan integreres efter aftaler mellem lærerne og holdet. Organisatoriske aspekter Ved årets begyndelse planlægger de samarbejdende lærere indhold og form for samarbejdet. Samarbejdet består af følgende elementer: et fælles tema ( temaugen ) før praktikken, hvor de studerende arbejder med faglige, almene didaktiske og psykologiske problemstillinger i relation til praktikkens tema. vejledning før praktikken. obligatoriske praktikbesøg. efterfølgende bearbejdning af praktikken. Bearbejdningen kan ske med deltagelse af de involverede lærere eller på de enkelte hold Side 24 af 129

25 3. årgang De studerende videreudvikler deres didaktiske kundskaber og færdigheder i et samarbejde mellem almen didaktik og linjefagene i søjle C. Det sker i relation til praktikken på 3. årgang, skoleperioden. I forbindelse med praktikken og i samarbejde med linjefaget udarbejder, gennemfører og evaluerer de studerende et begrundet undervisningsforløb i relation til deres linjefag. Organisatoriske aspekter Ved årets begyndelse planlægger de samarbejdende lærere sammen med de studerende indhold og timeforbrug for følgende: et fælles tema ( AD-ugen ), hvor de studerende arbejder med almene didaktiske og fagdidaktiske problemstillinger i relation til den kommende planlægning af et undervisningsforløb i praktikken vejledning før praktikken med almen didaktiklæreren og linjefagslæreren enten i fællesskab eller hver for sig praktikbesøg. Almen didaktiklæreren eller linjefagslæreren tager på praktikbesøg og deltager i den efterfølgende vejledning sammen med praktiklæreren. Fokus er forholdet mellem undervisningsplan og praksis. evaluering af praktikken. Evalueringen kan ske med deltagelse af de involverede lærere eller hver for sig. Side 25 af 129

26 10. Informations- og kommunikationsteknologi jvf. bekendtgørelsen 8 Jævnfør bekendtgørelsens 8 integreres IT i alle fag på læreruddannelsen på Frederiksberg Seminarium. Det forventes, at den enkelte studerende erhverver sig grundlæggende IT-kompetencer, så den studerende kan anvende IKT som et værktøj i sit studium og som et pædagogisk hjælpemiddel i bl.a. praktikken. På Frederiksberg Seminarium foregår den skriftlige kommunikation overvejende elektronisk, og den studerende er selv ansvarlig for at læse sin elektroniske post, finde sine artikler i seminariets digitale artikelarkiv og at holde sig orienteret på seminariets intranet, Fredsnyt. Frederiksberg Seminarium tilbyder computerarbejdspladser til de studerende på såvel fællesarealer som i visse undervisningslokaler, men tilbyder også netressourcer, den studerende kan anvende på egen computer. Frederiksberg Seminarium opfordrer studerende til at medbringe egen bærbar computer, til brug såvel i undervisningen som ved gruppe- og projektarbejde. Side 26 af 129

27 11. De timeløse fag jvf. bekendtgørelsen 9 1) I alle fag er lærerne forpligtet til at inddrage fagets sprogfærdighedsaspekter, såvel skriftlige som mundtlige, herunder drøftelser af folkeskoleundervisningsmaterialers sværhedsgrad for børn med forskellige faglige niveauer og anvendelse af alternativt materiale for børn med særlige vanskeligheder. 2) Menneskets samspil med naturen indgår i fagene geografi, natur og teknik, biologi, fysik/kemi, idræt, håndarbejde, samfundsfag og historie, samt i alle andre fag hvor det i bestemte emner kan falde naturligt ind. 3) Den praktisk-musiske dimension indgår i alle fag, både i den faglige undervisning og i særdeleshed i den didaktiske. For alle fag skal fagets praktisk-musiske dimension være en del af eksamensgrundlaget. 4) Den internationale dimension inddrages i alle de fag hvor det forekommer naturligt. Der gives orientering om internationalisering på 2. årgang, og der gives mulighed for at komme i praktik i udlandet samt at udarbejde den frie projektopgave på en udenlandsk uddannelsesinstitution. Seminariet stiller både vejledning, kontaktnet og erfaringer til rådighed for de studerende, der ønsker at tage dele af deres uddannelse i udlandet. 5) Folkeskolens obligatoriske emner varetages på holdpraktikundervisningen, se afsnittet angående praktik. 6) De særlige forhold for tosprogede elever indgår i undervisningen i fagene dansk, kristendom/livsoplysning, pædagogik og i kurserne om de små børn og børn med særlige vanskeligheder. Derudover indgår området i praktikken hvor det falder naturligt. Side 27 af 129

28 12. Deltagelsespligt jvf. bekendtgørelsen 11 At være lærerstuderende indebærer, at den enkelte aktivt tager del i studiet, med henblik på at skabe et frugtbart og inspirerende studiemiljø. Ud over aflevering af obligatoriske opgaver og lignende, består deltagelsespligten i aktiv deltagelse i undervisning, samtale og debat; endvidere i deltagelse i løbende evaluering og semesterevalueringer. Den enkelte studerende skal mindst én gang i hvert fag deltage i gruppearbejder med fremlæggelser og evaluering. Hver enkelt studerende skal mindst én gang i hvert fag undervise sine medstuderende. Deltagelsen bør også vise sig gennem medvirken i seminariets råd, udvalg og øvrige arbejdsgrupper. Den studerende skal, såvel ved aftalt vejledning som ved individuel undervisning (herunder musik), melde afbud i tilfælde af at den studerende forhindres i at møde frem. De studerendes opfyldelse af deltagelsespligten skal dokumenteres af hvert enkelt fags lærere ved afslutningen af undervisningsåret ved attestation. Denne attestation omfatter den enkelte studerendes deltagelse i mindst 1 gruppearbejde med fremlæggelse og evaluering, samt at den enkelte studerende mindst 1 gang har undervist sine medstuderende. 1: Ved hvert studieårs i enkelte tilfælde ved semesterets begyndelse drøfter og beslutter hver enkelt lærer inden for de ovenfor skitserede rammer sammen med hvert enkelt hold, hvorledes bestemmelserne om aktiv deltagelse skal opfyldes. Der udarbejdes en plan for forløbet, hvoraf det fremgår, hvordan og hvornår den enkelte studerende har påtaget sig de forpligtelser, som man inden for de gældende rammer har. 2: Ved studieårets semesterets afslutning udfyldes holdliste med angivelse af, hvorvidt den enkelte studerende har eller ikke har opfyldt sin deltagelsespligt. Listen underskrives af læreren og af hver enkelt studerende og afleveres til studiekontoret. Studerende, hvis deltagelse i studiet kan drages i tvivl, indkaldes til samtale med studievejleder. Såfremt en sådan samtale ikke fører til den påkrævede deltagelse, henvises den studerende til rektor, som herefter ifølge 11 stk. 3 træffer videre afgørelse i sagen. Side 28 af 129

29 13. Fagenes indhold og eksamen, herunder afløsning Det pædagogiske fagområde Gennem arbejdet med de pædagogiske fag og i samarbejde med linjefagene forbereder de studerende sig på at virke i folkeskolen og til at forstå andre undervisnings- og formidlingsopgaver. Arbejdet baseres på medansvar og medbestemmelse samt refleksiv evaluering af undervisningen og skal give mulighed for personlig udvikling samt udvikling af samarbejdskompetence og engagement. Det tilstræbes, at de studerende øves i at sammentænke og praktisere faglige og pædagogiske teorier og færdigheder gennem et forpligtende samarbejde med læreruddannelsens øvrige fag og praktikken. De pædagogiske fag forbereder de studerende til praktikken, giver dem redskaber til at foretage observationer og undersøgelser i praktikken og efterbehandler og bearbejder praktikken, jf. studieordningen for praktik. Der lægges vægt på, at undervisningen i det samlede pædagogiske område gennemføres med henblik på at skabe sammenhæng, kontinuitet og progression i læreruddannelsen. Såvel proces og produkt samt formidling og evaluering vægtes højt. De pædagogiske fag skal i samarbejde med læreruddannelsens øvrige fag sætte de studerende i stand til at tage begrundet stilling til forhold vedrørende opdragelse, undervisning og uddannelse herunder lærerens handlemuligheder i forhold til elever, forældre, kolleger, offentlige myndigheder og politiske aktører. at planlægge, udføre og vurdere undervisning og andre læreropgaver i forhold til skiftende betingelser i familie, skole og samfund. at forstå og varetage enkelte elevers og elevgruppers interesser i forhold til uddannelsessystemets og samfundets krav. Det pædagogiske fagområde omfatter: Skolen i Samfundet - påbegyndes ved uddannelsens 1. år og afsluttes ved udgangen af uddannelsens 1. år. Pædagogik - påbegyndes ved uddannelsens 1. år og afsluttes ved udgangen af uddannelsens 1. år. Psykologi - påbegyndes ved uddannelsens 2. år og afsluttes ved udgangen af uddannelsens 2. år. Almen Didaktik - påbegyndes ved uddannelsens 1 år, fortsætter på 2. år og afsluttes ved udgangen af uddannelsens 3. år. Kursus om undervisning de første år i skolen - tilbydes på 1. årgang Kursus om voksenpædagogik - tilbydes på 2. årgang Kursus om flerkulturelle børn - tilbydes på 3. årgang Kursus om børn med særlige behov - tilbydes på 4. årgang Desuden indgår det pædagogiske fagområde i et jævnbyrdigt samarbejde med relevante linjefag om den større, selvstændige opgave - bacheloropgaven - på 4. årgang Side 29 af 129

30 Almen didaktik Præambel Kernen i faget almen didaktik er professionel lærervirksomhed med henblik på at målsætte, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning. Didaktiske teorier, modeller og forskningsresultater danner afsæt for kritiske og konstruktive analyser af praksisbeskrivelser og undervisning. Målet er, at den studerende tilegner sig 1) teoretisk indsigt og praktisk kompetence til selvstændigt og i samarbejde med elever, forældre og kolleger at træffe og begrunde valg forbundet med målsætning, planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og 2) forudsætninger for at udvikle og anvende teoretisk indsigt, professionelt sprog og praktiske kompetencer med henblik på videreudvikling af undervisningen og skolen. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Skolen som institution og organisation centrale og lokale rammer for undervisningen 1) Skolens formål, fag og tværfaglighedsforståelse. 2) Skolefagenes mål og indhold. 3) Skolens organisering af elevers og læreres arbejde og samarbejde. 4) Skolens samarbejde med eksterne parter. Eleverne i undervisningen 1) Elevernes forudsætninger og potentialer i et differentieringsperspektiv, herunder forholdet mellem den enkelte elev og klassens fællesskab. 2) Elevernes med- og selvbestemmelse på undervisningens mål, indhold og arbejdsformer. 3) Samarbejdet og samvirket med forældrene. Undervisningens mål, indhold og arbejdsformer 1) Forskellige fags erkendelses- og udtryksformer og potentialerne i tværfaglige emne- og projektarbejder. 2) Målfastsættelse og kriterier for valg af indhold etc. 3) Kriterier for valg af indhold i undervisningen og for valg af undervisnings- og arbejdsformer i forhold til forskelligt indhold og forskellige elever. 4) Udformning af undervisningsplaner og kriterier for valg af undervisningsmidler og undervisningsmaterialer. 5) Lærer-elevrelationer og samtaleformer i undervisningen. 6) Læreren som vejleder og leder. Side 30 af 129

31 Udvikling af undervisningen og elevernes udbytte af skolegangen 1) Løbende intern evaluering med henblik på at fremme elevernes læring og undervisningens kvalificering. 2) Begrundelser for og veje til at beskrive og vurdere elevernes udbytte af skolegangen i forhold til de formulerede formål og mål. 3) Forudsætninger for udvikling af det kollegiale samarbejde og for skolens udvikling. 4) Forudsætninger for at udvikle både uddannelses- og dannelsesperspektivet i skolens opgave. Samspillet med fagene Studiet i almen didaktik inddrager kundskabsområder og erfaringer fra de øvrige pædagogiske fag i læreruddannelsen, den studerendes linjefag og praktik, hvilket giver mulighed for at organisere dele af undervisningen som tværgående studieforløb. Indholdsbeskrivelse af almen didaktik på Frederiksberg Seminarium Fagets ramme: Faget organiseres på 1. og på 2. årgang som mindre kursusforløb. Det sker på de eksisterende stamhold dannet ud fra linjefagssøjle A. På 3. årgang studeres faget på hold, der er dannet ud fra linjefagssøjle C. Faget struktureres som 3 moduler med følgende overskrifter: 1. årgang: Observation og metode (basismodul 1) 2. årgang: Undervisning, læring og erkendelsesformer (basismodul 2) 3. årgang: Dannelse, værdier og evaluering (fagmodul 3) De studerende arbejder med konkrete og teoretiske problemstillinger vedrørende folkeskolelæreres undervisningsarbejde, herunder forholdet mellem plan og praksis. Planlægningsvirksomhedens komplekse sammenhænge studeres problemorienteret i relation til de modstridende holdninger og positioner til skolens centrale opgave. Fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder tilegnes gennem arbejdet med problemområder, der relaterer sig til almendidaktiske begrundelser for planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisning. Som eksemplarisk indhold inddrages temaer fra linjefag og praktik. I studiet indgår såvel pædagogisk værditeori, empirisk baseret teori og den studerendes praktiske undervisningserfaring. Almen didaktik på 1. årgang Undervisningen gives inden den første praktik. I samarbejdet med skolen i samfundet og pædagogik indføres de studerende i grundlæggende forhold vedrørende lærerens planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Fokus er lærerens perspektiv og begrebet undervisning. Indholdstemaer er dels redskaber og metoder til at foretage observationer og undersøgelser i praktikken, dels en basal indføring i, hvordan man kan planlægge, tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisningen. Der lægges vægt på, at de studerende efter praktikken skal efterbehandle og bearbejde deres observationer og øvrige praktikerfaringer. Side 31 af 129

32 Almen didaktik på 2. årgang I samarbejde med psykologi videreudvikles de studerendes forståelse af didaktikken, idet fokus nu også omfatter elevens læring og forskellige måder at erkende på. Indholdet problematiserer forholdet mellem begreberne, undervisning og læring. Desuden inddrages begreberne undervisningsdifferentiering, elevforudsætninger og elevpotentialer samt elevmedbestemmelse. Der lægges vægt på, at de studerende medtænker og inddrager eleverne og elevernes perspektiv i deres planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af praktikundervisningen. I samarbejde med faget psykologi studeres værktøjer til at foretage observationer og undersøgelser i praktikken. Indstillingsopgave De studerende skal i samarbejde med linjefag A udarbejde en relativ kort, begrundet plan over et undervisningsforløb med overvejelser over undervisningsdifferentiering og elevernes medbestemmelse. Dette forløb vurderes efterfølgende på baggrund af de studerendes observationer og undersøgelser i praktikken. Der udarbejdes et mindre skriftligt oplæg over praktikforløbet, hvori indgår den begrundede plan, beskrivelse af praksis og refleksioner over praksis. Oplægget kan eventuelt indgå i den opgave, de studerende udarbejder i faget psykologi i relation til praktikken samt i en fagdidaktisk linjefagsopgave. Det er op til de involverede lærere og studerende på holdet at afgøre, om og hvordan oplægget kan integreres i holdets øvrige fag på linjefagssøjle A (jfr. studieordningens kapitel 9 om samarbejdet mellem linjefag, de pædagogiske fag og praktikken). Almen didaktik på 3. årgang. Størstedelen af faget studeres på 3. årgang. Der arbejdes med såvel normative som analytiske tilgange til faget. Centrale begreber er dannelse, det eksemplariske princip og evaluering. Desuden begrebet didaktisk refleksion herunder forholdet mellem teori, undervisningsplan og praksis. Forskellige didaktiske modeller præsenteres og diskuteres. Forskellige didaktiske kategorier og deres indhold inddrages og belyses. Nyere forskning om læreres undervisningspraksis inddrages. Forholdet mellem pædagogik, almen didaktik og fagdidaktik diskuteres og præciseres, ligesom forskellige positioner af begrebet didaktik indgår. I forbindelse med praktikken på 3. årgang og i samarbejde med linjefaget i søjle C udarbejder, gennemfører og evaluerer de studerende et begrundet undervisningsforløb i relation til linjefaget i folkeskolen. Opgaven består af 2 dele: 1. En overordnet undervisningsplan med angivelse af det normative og teoretisk begrundede grundlag. Planen skal anvende pædagogiske og almendidaktiske begreber og kategorier og relatere sig til den kommende praktik. 2. En analyse og evaluering af den i praktik gennemførte undervisning med afsæt i et eller flere selvvalgte didaktiske problemfelter. Analysen skal være baseret på observationer og undersøgelser samt indeholde problematiserende refleksion over den i praksis gennemførte undervisning og forslag til videreudvikling. Afløsning Afløsning indgår ikke som et element i almen didaktik Side 32 af 129

33 Eksamensbestemmelser Fagets årsværk Type Form Varighed (inkl. votering) Grundlag Betingelser for indstilling til eksamen Karaktergivning 0,2 ÅV/12 ECTS Mundtlig eksamen Den mundtlige eksamen tager afsæt i den samlede skriftlige opgave (1. og 2. del). Der er mulighed for gruppeeksamen (maks. 3 studerende). Den tilknyttede C-linjefagslærer er bi-eksaminator. Én studerende: 30 minutter To studerende: 50 minutter Tre studerende: 65 minutter CKF, studieordning og redegørelse for eksamensgrundlag. 1. Godkendt didaktik opgave på 2. år. 2. Afleveret skriftlig opgave bestående af 2 dele: 1. del der afleveres før praktikken på 3. år (6-8 sider). Afleveres til tidsfrist fastsat af seminariet 2. del der afleveres efter praktikken på 3. år (6-7 sider). Afleveres til tidsfrist fastsat af seminariet. Opgaven må samlet fylde sider. Der gives én karakter efter 13-skalaen. Karakteren er en samlet bedømmelse af såvel skriftlig som mundtlig præstation. Ekstern censur. Side 33 af 129

34 Billedkunst Præambel Kernen i faget billedkunst som læreruddannelsesfag er arbejdet med billeder som midler til oplevelse, erkendelse og dannelse. Billeder defineres bredt som visuelle, kommunikative udtryk. Centralt for undervisning i faget er tilegnelsen af undervisningskompetencer på baggrund af en integrering af fagets hovedområder. Målet er, at den studerende 1) opnår indsigt og kompetence i at forbinde og anvende skolefagets hovedområder og fagdidaktik i en reflekteret undervisning i billedkunstfaget, 2) tilegner sig praktiske færdigheder gennem eksperimenterende og undersøgende arbejde med billeder, samt indsigt i, hvordan form, indhold og funktion indgår i et samspil i dette arbejde, 3) får erfaringer med og indsigt i billedarbejde som middel til oplevelse og erkendelse, 4) tilegner sig teoretisk viden om billeder, kunst og anden visuel kultur i en kommunikativ, kulturel og historisk kontekst, 5) tilegner sig viden om børn og unges billedfremstilling og brug af billeder, 6) tilegner sig viden om billedpædagogik og fagets historie, og 7) tilegner sig fagdidaktisk viden og kompetencer som forudsætning for at begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisning i billedkunst, herunder deltagelse i tværfagligt samarbejde og kulturprojekter. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik Skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling. Bestemmelser om faget i folkeskolen. Teorier om børn og unges billedbrug. Herunder børn og unges billedsproglige udvikling og socialisering til samfundets visuelle kulturformer. Billedpædagogiske teorier, aktuelt og historisk, herunder teori om æstetiske læreprocesser. Billedfremstilling Praktisk undersøgende og eksperimenterende billedarbejde inden for et alsidigt udvalg af udtryksformer og genrer. Erfaring med og refleksioner over, hvordan samspillet mellem form, indhold og funktion indgår i betydningsdannelsen, herunder valg og brug af medier, materialer og teknikker. Billedkundskab Analyse- og samtalemetoder, der bidrager til oplevelse, beskrivelse, fortolkning og sammenligning af billedudtryk, og som er redskaber i forbindelse med vejledning i, tematisering og evaluering af billedarbejde. Teorier og problemstillinger til belysning af billeder som sprog og kommunikation. Teorier og problemstillinger til belysning af kunst- og æstetiksyn. Strømninger i dansk og international kunst og andre visuelle kulturformer, herunder behandlingen af centrale temaer i forskellige billedkulturer. Side 34 af 129

35 Fagets samspil med de øvrige fag i læreruddannelsen Tværfagligt samarbejde tilstræbes i arbejdet med billedformer og visuel kultur, der integrerer andre fagområder, eller hvor samarbejde med andre fagområder kan kvalificere behandlingen af bestemte temaer. Faget bidrager med kundskaber om og færdigheder i at arbejde med billedudtryk, billedanalyse, formidling og brug af visuelle medier i andre faglige sammenhænge. Indholdsbeskrivelse af billedkunst på Frederiksberg Seminarium Fagdidaktik, billedfremstilling og billedkundskab vil fortrinsvis indgå i studieforløbet i sammenhæng med hinanden med henblik på at udvikle den studerendes overvejelser over egen praksis. Der arbejdes i skabende, eksperimenterende og analyserende billedprocesser inden for forskellige skildringsformer. Udgangspunktet herfor er plane, rumlige og elektroniske billedformer. Omfanget inden for de forskellige kategorier vil kunne vægtes forskelligt. Dette planlægges i samarbejde mellem lærer og studerende. I studiets forløb vil der blive stillet individuelle opgaver med udgangspunkt i billedsproglige udtryksformer, hvor den studerende skal arbejde aktivt med sin egen billedproduktion og samtidig udvikle færdigheder til at kunne redegøre for fagets begreber og metoder. Det må påregnes, at en del af det billedskabende arbejde foregår uden for den egentlige undervisning. Der arbejdes med fagets teoriområder i relation til CKF. Ekskursioner kan indgå i relation til emner, som er aktuelle i forhold til undervisningen. I studiet kan indgå en studierejse, som planlægges i et samarbejde mellem lærer og studerende. Afløsning Afløsning indgår ikke som et element i billedkunst. Side 35 af 129

36 Eksamensbestemmelser Fagets årsværk 0,55 ÅV/33 ECTS Type Mundtlig prøve Form Samtale på baggrund af skriftligt oplæg. Gennemgang af den studerendes udstilling samt individuelt emne med udgangspunkt i det skriftlige oplæg. Eksamen er individuel Varighed (inklusive 60 min. votering) Grundlag CKF, studieordning, redegørelse for eksamensgrundlaget. Betingelser for indstilling til eksamen udført gennem studieforløbet. Udstillingen ophænges før eksaminati- 1. En udstilling af et repræsentativt udsnit af den studerendes arbejder onsdagen og præsenteres ved eksamen. Der kan i udstillingen indgå op til 15% gruppefremstillede produkter, som den studerende har udarbejdet i samarbejde med andre studerende.det skal fremgå hvilke andele af værket den enkelte studerende har udført. 2. Et skriftligt oplæg (maks. 5 sider) som indeholder: A. En didaktisk redegørelse for et undervisningsforløb. B. Beskrivelse og analyse af et billedtema. Det skriftlige oplæg kan udarbejdes af max to studerende, beskrivelse og analyse af billedtema skal være individuelt. Det skriftlige oplæg kan suppleres med bilag, som forklarer og uddyber problemfelter i opgaveteksten. Afleveringsfrist for det skriftlige oplæg fastsættes af seminariet (ca. 1. maj). Karaktergivning Der gives én karakter efter 7-skalaen. Bedømmelsen er en samlet vurdering af udstilling og eksamination. Det skriftlige oplæg indgår ikke i bedømmelsen. Ekstern censur. Side 36 af 129

37 Biologi Præambel Kernen i faget biologi er indsigt i biologiske sammenhænge og menneskets samspil med naturen. Centralt står evnen til at arbejde praktisk og teoretisk med biologiske argumenter og modeller under inddragelse af samfundsmæssige og værdimæssige perspektiver. Sammenhæng mellem fagets hovedområder skabes ved at koble fagets teori tematisk sammen med naturundersøgelser og eksperimenter i laboratoriet. Fagdidaktikken indgår i alle fagets hovedområder og er selv et hovedområde. Målet er, at den studerende kvalificerer sig til at undervise i biologi i folkeskolen. Den studerende skal derfor opnå indsigt og erfaring inden for fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder og kunne sammenkæde fagets niveauer og områder i arbejdet med skolerelevante temaer. Den studerende skal desuden tilegne sig fagets karakteristiske metoder og arbejdsformer og kunne anvende disse i undervisningspraksis i skolen. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik 1) Kriterier for stofvalg, principper for planlægning, forskellige undervisningsformer samt vurdering af elevernes læring og indflydelse i faget. 2) Skolefagets udvikling, herunder mulighederne for anvendelse af fagets biologiske og etiske perspektiver på produktion og livsstil. 3) Elevens arbejde med naturundersøgelser og eksperimenter i undervisningen. 4) Analyse og vurdering af undervisningsmaterialer i faget, herunder IT. 5) Fagets relationer til de naturvidenskabelige fag i skolen - og til skolens øvrige fag (herunder slutmål for faget natur/teknik). De levende organismer og deres biotoper 1) Karakteristiske organismers bygning og tilpasninger til levestedet. 2) Sammenhænge og dynamik i væsentlige danske og udenlandske økosystemer. 3) Menneskeskabte påvirkninger af organismer og økosystemer. Sundhed og fysiologi i biologisk perspektiv 1) Basale fysiologiske funktioner og cellulære processer hos mikroorganismer, planter, dyr og mennesker. 2) Sundhedsmæssige problemstillinger i forbindelse med levevilkår, livsstil og livskvalitet. Genetik, evolutions- og adfærdsbiologi 1) Basale genetiske begreber og sammenhænge. 2) Centrale begreber og teorier om biologisk evolution. 3) Dyrs adfærd sat i relation til evolution og tilpasning. Side 37 af 129

38 Anvendelse af biologi i produktion og bioteknologi 1) Anvendelse af bioteknikker på mikroorganismer, planter, dyr og mennesker samt konsekvenser heraf. 2) Husdyrs adfærd og udnyttelse af husdyr i produktionen. 3) Råvare- og fødevareproduktion anskuet i lyset af bæredygtighed og natursyn. 4) Miljøproblemer med hovedvægt på lokale og globale perspektiver. Feltbiologi og eksperimentel biologi 1) Arbejdsmetoder. 2) Den studerendes eksperimenter og undersøgelsesresultater. 3) Ekskursioner til biotoper og virksomheder. 4) Undersøgelser i naturen med anvendelse af feltudstyr. 5) Undersøgelser og eksperimenter i laboratoriet med anvendelse af laboratorieudstyr. 6) Informations- og kommunikationsteknologi til indsamling og bearbejdning af data og anden information, til simulering og til visualisering. 7) Adfærd i undervisningslaboratoriet og i naturen. Biologis bidrag til sammenhæng i uddannelsen Faget har nær sammenhæng med uddannelsens andre naturvidenskabelige fag med hensyn til naturforståelsen og bør endvidere spille sammen med en vifte af læreruddannelsens øvrige fag, fx samfundsfag, historie, religion og dansk, sådan som det sker i skolen i relation til det grønne islæt. Samspillet kan også etableres over pædagogiske begreber som handlekompetence inden for miljøundervisningen. Indholdsbeskrivelse af biologi på Frederiksberg Seminarium Obligatoriske moduler: Kursus i laboratorieteknik og sikkerhed i laboratoriet med mødepligt. Kurset gennemføres inden for de to første semestre. Der afholdes en faglig og metodisk evaluering á 3 timers varighed efter hvert semester. Evalueringsformerne er relaterede til de i folkeskolen anvendte evalueringsformer i faget biologi. Der arbejdes med fire hovedområder: o Almen økologi, herunder naturbaserede erhverv og naturforvaltning. o Fysiologi, sundhed og etologi: o Bygning og livsfunktioner fra celleniveau til den flercellede organisme med undersøgelser/eksperimenter i laboratoriet. Der lægges vægt på menneskets fysiologi med organernes normale funktion som grundlag for forståelse af sundhed. o Med dyrefysiologi som grundlag behandles adfærdsbiologi. o Genetik og evolution: o Gener og genetik med relation til evolutionsteorien. o Udviklingslære med udgangspunkt i Darwins evolutionsteori og molekylærbiologisk viden. o Feltbiologi: o Deltagelse i og ledelse af feltbiologiske ekskursioner til forskellige danske naturlokaliteter. o Der afholdes en feltbiologisk uge i en egn af Danmark med andre biotoper end dem, der kan nås på en 1-dags ekskursion. Mødepligt. Side 38 af 129

39 Rapporter: 1. Der udarbejdes én rapport over et selvvalgt emne. Emnet skal som minimum dække to af ovenstående hovedområder. Desuden inddrages didaktiske overvejelser for emnets gennemførelse i folkeskolens biologiundervisning fra 7-9. klasse. Opgaven er på 15 sider ekskl. Bilag. 2. Et selvvalgt økosystem udvælges og følges som minimum gennem det sidste studieår. Der udarbejdes en rapport som skal indeholde formålet med undersøgelsen, resultater over biotiske og abiotiske undersøgelser, konklusion over økologiske sammenhænge samt fagdidaktiske overvejelser over lokalitetens anvendelse i folkeskolen. Rapporten er på 15 sider ekskl. bilag. Rapporten sendes til censor i en udgave på 1 side med selvvalgt indhold. 3. Rapport over oplevelser, arbejdsformer og faglige begreber fra studieturen. Rapporten er på min. 15 sider inkl. bilag og udarbejdes i grupper á 2-4 studerende. Studieenhederne kan indgå i tværfaglige samarbejder. I samarbejde med geografi og fysik/kemi vælges emner og arbejdsformer, der sigter mod den fælles afgangsprøve i 9. klasse mellem fagene biologi, geografi og fysik/kemi. Afløsning Afløsning indgår ikke som et element i biologi. Side 39 af 129

40 Eksamensbestemmelser Fagets årsværk Type Form Varighed (inkl. votering) Grundlag Betingelser for indstilling til eksamen Karaktergivning 0,55 ÅV/33 ECTS To mundtlige prøver Prøven består af to delprøver: 1. Feltbiologi Eksamen tager udgangspunkt i rapporten over det lodtrukne økosystem samt friskt primærmateriale fra økosystemet. 2. Almen biologi Eksamen tager udgangspunkt i den selvvalgte opgave. Individuel eksamen. Delprøve 1: 30 min. Delprøve 2: 30 min. CKF, studieordning og redegørelse for eksamensgrundlaget 1. Godkendt laboratoriekursus (gennemføres inden for de to første semestre). 2. Deltagelse i mindst tre ekskursioner inden for de fire semestre. 3. Medplanlægning af mindst én ekskursion inden for de fire semestre. 4. Godkendt rapport fra studieuge. Afleveres til tidsfrist fastsat af læreren. 5. Godkendt rapport over arbejdet med det selvvalgte økosystem (jf. delprøve 1). Afleveres til tidsfrist fastsat af seminariet (ca. 1. maj). 6. Godkendt rapport over selvvalgt emne (jf. delprøve 2). Afleveres til tidsfrist fastsat af seminariet (ca. 1. maj). Der gives én karakter efter 7-trinsskalaen. Karakteren bygger på en samlet vurdering af de to delprøver. Ekstern censur. Side 40 af 129

41 Dansk På baggrund af dispensationsansøgning fra faggruppen, underskrift fra samtlige studerende årgang 23, behandling i studieordningsudvalget i forår 2007 og efterfølgende rektors godkendelse, gælder flg. studieordning for årgang 24, 25 og 26 i linjefaget dansk. Alle studerende på årgang 24, 25 og 26 samt meritlærerstuderende på årgang 26 og 27 er i august/efterår 2007 blevet gjort bekendt med de ønskede ændringer og har haft mulighed for at ønske ikke at blive omfattet af dispensationen. Ingen studerende har ønsket dette. Præambel Kernen i danskfaget i læreruddannelsen er arbejdet med dansk sprog og tekster på dansk. Centralt i faget står arbejdet med danskfagets didaktik og med de studerendes udvikling af indsigt og sikkerhed i egen brug af sprog og tekster. Målet er, 1) at den studerende på baggrund af fagets centrale kundskaber og færdigheder bliver i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere en varieret undervisning i skolefaget dansk, 2) at den studerende tilegner sig viden om fagets kerneområder og danner sig et overblik over fagets helhed og dele, 3) at den studerende bliver bevidst om faget dansk som identitetsskabende og kulturbærende fag, 4) at den studerende bliver i stand til at planlægge, gennemføre og evaluere forløb, hvor faget dansk indgår i samarbejde med andre fag i folkeskolen, og 5) at den studerende kan kommunikere hensigtsmæssigt såvel mundtligt som skriftligt. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik er en integreret del af alle linjefagets øvrige kundskabs- og færdighedsområder. I arbejdet indgår 1) skolefagets mål, indhold og arbejdsformer i en helhedspræget og differentieret danskundervisning, 2) skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling, 3) bestemmelser om faget i folkeskolen, 4) fagets forskellige vurderings- og evalueringsformer, 5) sammenhæng mellem fagdidaktiske og fagmetodiske refleksioner og refleksioner over tværfaglige forløb, 6) anvendelse af forskellige undervisnings- og arbejdsformer herunder projektarbejdsformer, 7) progression tænkt ind i en differentieret undervisning og 8) analyse og produktion af undervisningsmaterialer til faget dansk, såvel trykte som elektroniske. Litteratur og medietekster Der arbejdes med danske, nordiske og oversatte tekster. I arbejdet indgår 1) ældre og nyere fiktion og ikke-fiktion for børn og voksne, 2) litteratur- og medieteori, 3) litteratur- og mediepædagogik, 4) litteratur og medieteksters æstetiske, etiske og historiske dimensioner, Side 41 af 129

42 5) tekst- og medieproduktion, 6) analyse og fortolkning af forskellige tekster ud fra bevidste valg af teori og metode, 7) anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi, 8) begrundelse af tekstvalg ud fra faglige mål, 9) forskellige undervisnings- og tolkningsmuligheder i en tekst og 10) øvelse i at tilrettelægge en undervisning, der fremmer elevernes læselyst og udvikler dem til kompetente tekstlæsere og mediebrugere. Sprog og kommunikation Der arbejdes med dansk sprog som modersmål og som andetsprog. I arbejdet indgår 1) sprogets opbygning, regler og normer, 2) forskellige sprogsyn og sproglig variation, 3) sprog som kommunikation, herunder sprogbrug, sprogets funktion og virkemidler, 4) kommunikationsformer i trykte og elektroniske medier, 5) børns sproglige udvikling, herunder tosprogethed, 6) det nordiske sprog- og kulturfællesskab, 7) mundtlige og skriftlige genrer, 8) retorik og vurdering af børns talesprog, 9) talt og skrevet nabosprog, 10) øvelse i at tale og skrive hensigtsmæssigt i forhold til målgruppe, genre og kommunikationssituation, 11) fortælling og oplæsning, 12) analyse af sprog og sprogbrug, herunder børnetekster, 13) vejledning af elever, herunder tosprogede, i deres mundtlige og skriftsproglige udvikling, 14) vejledning af elever i formidling, fortælling og oplæsning og 15) vurdering af elevers mundtlige og skriftlige produkter. Læsning og skrivning Der arbejdes med de studerendes egen læsning og skrivning, med begynderundervisning i skolen og med den fortsatte læse- og skriveundervisning i skolen. I arbejdet indgår 1) teorier om læseproces, læseudvikling og læsemetoder, 2) samspil mellem skrive- og læseudvikling, 3) læse- og stavevanskeligheder, 4) den fortsatte læseudvikling, forskellige læseteknikker/-strategier og læseformål, 5) håndskrift og håndskrivningsprocessen, herunder skrivevanskeligheder, 6) øvelse i at skrive de basale håndskriftformer på papir og tavle, 7) anvendelse af og undervisning i forskellige læsemåder og læsestrategier bestemt af formål, genre og medie, 8) overvejelser over, hvordan det enkelte barns skrive- og læseudvikling kan støttes, 9) analyse og vurdering af børneskrift og vejledning af børn i hensigtsmæssig håndskrivning og 10) at udarbejde hensigtsmæssigt lay-out i håndskrevne såvel som computerskrevne tekster. Fagets sammenhæng med læreruddannelsens øvrige fag Udvikling af børns mundtlige og skriftlige sprogfærdighed, herunder læseindlæring og læsetræning, er en dimension i alle læreruddannelsens linjefag. Dette lægger op til et naturligt samarbejde. Side 42 af 129

43 Skriftlig og mundtlig formidling indgår i alle læreruddannelsens fag, men det er i danskfaget, at der undervises eksplicit i formidling. Det er derfor oplagt at danskfaget indgår i et samarbejde med fagene om kvalificering af de studerende på dette område. Derudover rummer faget en række æstetiske, etiske, historiske, kulturelle og sproglige dimensioner, der på forskellig vis skaber samarbejdsmuligheder med en række af læreruddannelsens øvrige fag. Side 43 af 129

44 Indholdsbeskrivelse af dansk på Frederiksberg Seminarium Seminariefaget dansk har det dobbelte sigte, at den studerende skal tilegne sig faget, såvel som forudsætninger for at formidle faget i hele det 10-årige folkeskoleforløb. Seminariefaget orienterer sig derfor både mod fagets mange teoretiske forskningstraditioner: sprogforskning, litteraturforskning, læseforskning, retorik og medieforskning, og mod fagets didaktiske traditioner, nemlig litteraturpædagogikken, sprogpædagogikken, læse- og skrivepædagogikken og mediepædagogikken. Den faglige kerne såvel i skolefaget som i seminariefaget - er dansk sprog og litteratur. Inden for det sproglige område arbejdes der fx med sprogets system, med sprogtilegnelse, med sproglig variation, med sproghistorie, med pragmatik, med semantik, med sprogfilosofi, med sprog og norm, med modersmål, andetsprog og nabosprog. Inden for det litterære område arbejdes der med børne- og voksenlitterære værker og litteraturhistoriske sammenhænge, som periode, forfatterskab, genre. Den studerende skal opøve evnen til at formulere sig om den litterære teksts etiske og æstetiske særpræg, og ligeledes kunne tænke teksten ind i forskellige litterære sammenhænge, fx motiviske, stilistiske og genremæssige, såvel synkront som diakront. Men faget arbejder også med det udvidede tekstbegreb, fx medietekster, og faget undersøger i det hele taget sprog og tekster i kommunikative sammenhænge, med vægt på den etiske, æstetiske og historiske dimension. Summen af erfaringer med sprog og tekster, gennem analyse og egenproduktion, skal lede såvel den lærerstuderende som folkeskoleeleven frem mod den dialektiske erkendelse, at danskfaget på samme tid udtrykker dansk kultur og tilbyder individet ressourcer til sin individuelle dannelse. Danskfaget har desuden vidtgående forpligtelser over for en række kommunikative kompetencer, som rummer samme dobbelthed, idet de på én gang er overleverede kulturteknikker og samtidig uundværlige, når det enkelte menneske skal reflektere, formidle og indgå i dialog. Det drejer sig om læsning, (hånd)skrivning og mundtlig og skriftlig fremstilling. Den studerende skal gennem studiet blive i stand til at undervise i disse kulturteknikker med en trinvis progression for øje; først og fremmest at udvikle og træne basale færdigheder, siden at undervise mod en perfektionering og hensigtsmæssig beherskelse af teknikkerne i forhold til den omgivende tradition og målet med kommunikationen. De samme kommunikative kompetencer er selvsagt også lærerens arbejds- og erkendelsesredskab, og i seminariefaget arbejdes der derfor med at styrke den studerendes læse- og skrivefærdighed, og tilsvarende med at styrke den studerendes mundtlige og skriftlige udtryksfærdighed. Centralt i det didaktiske arbejde står udvælgelse og begrundelse af fagligt stof, under skyldig hensyntagen til elevernes alder og forforståelse, stoffets kompleksitet og vigtighed og kravet om en samlet progression i det 10-årige perspektiv. Der arbejdes med analyse og vurdering af eksisterende undervisningsmateriale til danskundervisning, ligesom der udarbejdes eksempler på opgaver og undervisningsmateriale, men en egentlig træning i at omsætte den teoretiske og didaktiske viden til undervisning, opnås i forbindelse med praktikforløbene, hvor de studerende udarbejder detaljerede undervisningsplaner, beregnet til en konkret gruppe elever. Seminarielæreren udarbejder i samråd med de studerende en undervisningsplan, hvori opfyldelse af deltagelsespligt er medtænkt, fx ved aftale om tidspunkt for aflevering af indstillingsopgaver. Denne undervisning, den aftalte vejledning og den studerendes selvstudium skal tilsammen opfylde seminariefagets samlede mål. Side 44 af 129

45 Afløsning Afløsning indgår ikke som et element i danskfaget. Eksamensbestemmelser Fagets årsværk 0,7 ÅV/42 ECTS Type 1 centralt stillet skriftlig eksamen 1 lokalt stillet mundtlig eksamen Form Skriftlig eksamen: Individuel 6-timers-prøve med opgave stillet af Undervisningsministeriet Varighed (inklusive votering) Grundlag Betingelser for indstilling til eksamen Mundtlig eksamen Den mundtlige eksamen skal afvikles individuelt, og den består af en diskussion på baggrund af en lodtrækning blandt ti-tolv kendte spørgsmål offentliggjort i løbet af studieåret. Skriftlig eksamen: 6-timers-prøve. Tekstmaterialet (uden selve opgaven) udleveres 24 timer forinden. Mundtlig eksamen: 60 min. forberedelsestid + 60 min. eksamination I redegørelsen for eksamensgrundlaget præciseres hvilke primær- og sekundærtekster der er arbejdet med. Eksamensgrundlaget skal kvantitativt og kvalitativt dække de 3 indholdsområder således: 1. Litteratur og medietekster: Der opgives 20 litterære værker af større omfang, samt eksempler på tekster og tekstuddrag inden for flere forskellige andre medier, fx fotografi, maleri, film, radio, TV. Der opgives sekundærtekster svarende til normalsider. 2. Sprog og kommunikation: Der opgives eksempler på mundtlige og skriftlige tekster i forskellige genrer og stilarter (disse kan hentes fra de opgivne værker og andre tekster under Litteratur og medietekster). Der opgives sekundærtekster svarende til normalsider. 3. Læsning og skrivning: Der opgives eksempler på læsetekster beregnet på de 5 forløb i folkeskolen (for forløb kan læseteksterne hentes fra de opgivne værker og andre tekster under Litteratur og medietekster). Der opgives sekundærtekster svarende til normalsider. Gennem studietiden afvikles følgende 4 indstillingsopgaver: 1. En opgave om et emne inden for området Sprog og kommunikation, hvori indgår analyse af børneproducerede tekster. 2. En opgave om et læse- og skrivepædagogisk relevant emne inden for begynderundervisningen i området Læsning og skrivning. I opgaven skal den studerende vurdere et tekstudvalg danskfagligt og pædagogisk i forhold til begynderundervisning, under inddragelse af relevant teori. 3. En opgave om et emne inden for det mediefaglige og mediepædagogiske område. 4. En skriftlig opgave om et litterært emne/problemfelt med mulighed for at inddrage fagets øvrige områder (maks. 10 sider pr. studerende + 5 sider pr. yderligere studerende). Opgavens mere specifikke Side 45 af 129

46 indhold defineres af de studerende, men skal godkendes af læreren. For hver af disse opgaver (bortset fra den fjerde om litteratur) aftales det mellem lærer og hold, om opgaven skal have form af en mundtlig fremlæggelse (30 min. pr. studerende + 15 min. pr. yderligere studerende) eller en skriftlig opgave (maks. 5 sider pr. studerende + 2½ side pr. yderligere studerende). Fremlæggelses- eller afleveringstidspunkt aftales mellem lærer og studerende som del af deltagelsespligten i de enkelte semestre dog skal 4. indstillingsopgave være bedømt godkendt af læreren inden afleveringsfristen for eksamensoplægget, (jf. nedenstående ca. 1.maj) Karaktergivning Alle opgaverne bedømmes godkendt/ikke godkendt af læreren. Der gives 2 individuelle karakterer efter 7-skalaen: 1 for den skriftlige prøve og 1 karakter for den mundtlige prøve. Begge med ekstern censur. Side 46 af 129

47 Dansk som andetsprog Præambel Kernen i faget dansk som andetsprog i læreruddannelsen er sprog og kultur set i et andetsprogsperspektiv og fagets didaktik. Målet er, at den studerende 1) på baggrund af fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder bliver i stand til at tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisning af tosprogede elever, 2) tilegner sig viden om tosprogethed, andetsprogstilegnelse, sprog og sprogbrug samt færdighed i at beskrive og analysere sprog, og 3) får indsigt i kulturteorier og -begreber. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik I arbejdet indgår 1) fagets organisering i skolen, herunder dets begrundelse og historiske udvikling, 2) faget dansk som andetsprogs mål, indhold og arbejdsformer i skolen, 3) faget som en dimension i folkeskolens øvrige fag, 4) sprogundervisningsteorier og metoder, 5) lærerens rolle som sproglig vejleder af tosprogede elever i deres mundtlige og skriftlige andetsprogsudvikling, 6) fagets forskellige evaluerings- og vurderingsformer, 7) analyse, vurdering og udarbejdelse af undervisningsmaterialer til tosprogede elever og 8) anvendelse af forskellige undervisnings-, arbejds- og evalueringsformer. Andetsprogstilegnelse I arbejdet indgår 1) teorier om tilegnelse af andetsproget, herunder modersmålets betydning, 2) progression i sprogtilegnelse, herunder strategier for ordforrådstilegnelse og lyttestrategier på andetsproget, 3) mundtlig og skriftlig udtryksfærdighed og kommunikationsstrategier, 4) tosprogethed og tosproget udvikling; sprogblanding, kodeskift og lån og 5) intersprog og intersprogsanalyse. Sprog og sprogbrug I arbejdet indgår 1) dansk sprog i et sammenlignende perspektiv, 2) sprogbrug og sprognormer og 3) beskrivelse og analyse af elevsprog (intersprogsanalyse). Side 47 af 129

48 Læsning og skrivning i et andetsprogsperspektiv I arbejdet indgår 1) alfabetisering på dansk som andetsprog, 2) teori om den grundlæggende læse- og skriveudvikling med vægt på læse- og skriveudvikling på andetsproget og 3) den fortsatte læse- og skriveudvikling. Sprog og kultur I arbejdet indgår 1) kulturteori og kulturopfattelser, herunder samspillet mellem sprog og kultur, 2) sprog og identitetsdannelse i et flerkulturelt samfund, 3) den flerkulturelle skole, 4) interkulturel undervisning og 5) tosprogethed som samfundsmæssigt fænomen, herunder sprog- og uddannelsesplanlægning. Fagets sammenhæng med læreruddannelsens øvrige fag Dansk som andetsprog er en naturlig dimension i alle folkeskolens fag. I seminariefaget dansk som andetsprog er mødet mellem tosprogede elevers dansksproglige forudsætninger og folkeskolens fags fagsprog et genstandsfelt. Det lægger naturligt op til et samarbejde med de fag i læreruddannelsen, der også er skolefag. Derudover rummer faget en række samfundsmæssige, kulturelle og sproglige aspekter, som har berøringsflader med en del af læreruddannelsens øvrige fag. Her er også oplagte samarbejdsmuligheder. Indholdsbeskrivelse af dansk som andetsprog på Frederiksberg Seminarium De fem områder, der er beskrevet i CKF erne, integreres i et helhedssyn på sprog, kultur, samfund og identitet, andetsprogstilegnelse og formidling. Undervisningen tilrettelægges i form af mindst fem tematiske forløb, der tager udgangspunkt i et eller flere indholdsområder fra CKF erne. Med henblik på at fremme faglig fordybelse, systematisk selvvirksomhed og samarbejde indgår i tilknytning til fire af de tematiske forløb følgende semesteropgaver (tre skriftlige og en mundtlig): en skriftlig opgave inden for området Sprog og kultur, der sigter mod de studerendes bevidstgørelse i forhold til kulturelle holdninger, fordomme og selvforståelse en mundtlig opgave inden for området Fagdidaktik med henblik på en fagdidaktisk, læsepædagogisk analyse af undervisningsmaterialer i dansk som andetsprog i skolens fag. Heri kan indgå fremstilling af eget materiale et projekt med udgangspunkt i et feltarbejde, der behandler et eller flere områder i CKF erne en skriftlig opgave, der forbinder områderne Sprog og sprogbrug, Fagdidaktik og Andetsprogstilegnelse med henblik på lærerens rolle som sproglig vejleder IT og det praktisk- musiske element indgår som en naturlig del af undervisningen. Undervisning og vejledning skal tillige med den studerendes selvvirksomhed opfylde fagets formål. Side 48 af 129

49 Afløsning Afløsning indgår ikke som et element i dansk som andetsprog. Eksamensbestemmelser Fagets årsværk 0,55 ÅV/33 ECTS Type En centralt stillet skriftlig eksamen. En lokalt stillet mundtlig eksamen. Form Skriftlig eksamen: Individuel 6-timers prøve med opgave stillet af Undervisningsministeriet. Mundtlig eksamen: Individuel mundtlig eksamen, der består af to dele: a. Et selvvalgt emne med udgangspunkt i et skriftligt oplæg på maks. 5 sider. Udgør ca. 30 min. b. Et individuelt lodtrukkent spørgsmål inden for CKF erne Sprog og sprogbrug, Andetsprogstilegnelse og Fagdidaktik med udgangspunkt i elevproducerede tekster. Udgør ca. 20 min. Varighed Skriftlig eksamen: 6 timer (inkl. votering) Mundtlig eksamen: 60 min. forberedelsestid + 60 min. eksamination Grundlag CKF, studieordningen samt redegørelse for eksamensgrundlaget. Betingelser for indstilling til eksamen Opgaverne bedømmes og godkendes af læreren. Afleveringsfrist 1. Fire godkendte semesteropgaver, heraf tre skriftlige (5-10 sider). fastsættes af læreren. 2. Skriftligt oplæg (maks. 5 sider), der afleveres på en af seminariet fastlagt dato (ca. 1. maj). Emnet skal godkendes af læreren. Karaktergivning Der gives to karakterer efter 7-trinsskalaen: én for den skriftlige prøve og én samlet for den mundtlige prøve. Det skriftlige oplæg indgår ikke i bedømmelsen. Ekstern censur Side 49 af 129

50 Engelsk Præambel Kernen i engelsk linjefag i læreruddannelsen udgøres af engelskfagets didaktik, engelsk sprog og sprogbrug, forskellige engelsksprogede tekster og engelskfagets kulturelle dimension. Målet er, at den studerende tilegner sig 1) færdighed i at planlægge og evaluere sprogundervisning samt færdighed i at opstille kriterier for vurdering af arbejdsformer, aktiviteter og materialer, 2) sikkerhed i at forstå talt og skrevet engelsk og i at udtrykke sig mundtligt og skriftligt, 3) viden og bevidsthed om sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug samt færdighed i at analysere og beskrive sprog og 4) viden om og indsigt i begrebet kulturforståelse og dennes betydning i undervisningssammenhænge, samt viden om kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik 1) Bestemmelser om faget i skolen, skolefagets begrundelse og historiske udvikling. 2) Kriterier for planlægning, gennemførelse og evaluering af engelskundervisningen i folkeskolen, inklusive fokus på metoder, materialer, progression, undervisningsdifferentiering og lærerens rolle som sproglig vejleder. 3) Kriterier for udvælgelse af indhold i undervisningen. 4) Varierede aktivitetstyper, der sigter på at udvikle sprogfærdighed, motivation for faget og selvstændig læring. 5) Kriterier for vurdering og fremstilling af undervisningsmaterialer. 6) Kriterier for valg af andre hjælpemidler til brug i undervisningen. 7) Engelskfagets rolle i tværfaglige sammenhænge. Sprogfærdighed og sprogtilegnelse 1) Kommunikationsstrategier i de fire grundlæggende færdigheder (lytte, læse, tale og skrive). 2) Strategier for ordforrådstilegnelse. 3) Teorier om sprogtilegnelse og heraf afledte metoder. Sprog og sprogbrug 1) Analyse af et varieret tekstudvalg, herunder lyd og billede, med henblik på bevidstgørelse om stillag og tekstopbygning. 2) Vurdering af læringsmæssige muligheder i forskellige genrer. 3) Semantik, udtale, intonation, ordforråd, ortografi, grammatik, tekstlingvistik og pragmatik. 4) Beskrivelse og analyse af elevsprog (intersprogsanalyse). 5) Komparativ sprogbeskrivelse. Side 50 af 129

51 Kultur- og samfundsforhold 1) Andre kulturer set i relation til egen kultur; kulturforståelse og interkulturel kompetence. 2) Tekster på engelsk, der behandler emner af universel og global karakter samt tekster om engelsktalende lande, der belyser kultur- og samfundsforhold. 3) Engelsk som modersmål og som fremmedsprog, herunder engelsk som kommunikationssprog i internationale sammenhænge (lingua franca). 4) Kulturbegrebets forskellige facetter og disses forbindelser til andre fag. Samspil med andre fag i læreruddannelsen Forbindelsen mellem almen didaktik og fagdidaktikken tydeliggøres bl.a. i forbindelse med praktikken. Endvidere kan mange af engelskfagets forskellige aspekter indgå i forbindelse med nogle af læreruddannelsens øvrige fag; med disse fag arbejdes i perioder funktionelt tværgående. Derudover rummer faget en række æstetiske, etiske, historiske, kulturelle og sproglige dimensioner, der på forskellig vis skaber samarbejdsmuligheder med en række af læreruddannelsens øvrige fag. Indholdsbeskrivelse af engelsk på Frederiksberg Seminarium De studerende tilegner sig faglig og fagpædagogisk viden, indsigt og færdigheder som nødvendige forudsætninger for at kunne fungere som engelsklærer, sproglig og faglig vejleder og sproglig model. Faget tilrettelægges således, at samspillet mellem viden om sprog og kommunikation, den kulturelle dimension, de studerendes eget sprogstudium og udviklingen af fagdidaktisk bevidsthed styrkes. Studiet organiseres i en række tematiske forløb. Ét af disse temaer skal omhandle børne- og/eller ungdomskultur. I løbet af studiet afleveres tre semesteropgaver, af hvilke mindst én skal være fagdidaktisk. Alle fagets CKF-områder skal behandles i én eller flere af disse opgaver, som afleveres fortløbende efter aftale mellem det enkelte hold og læreren. Semesteropgaver skrives individuelt eller i grupper à to studerende. Afleveringsfrister fastsættes af læreren. Afløsning Afløsning kan finde sted inden for området: udtale/fonetik i form af et kursus med mødepligt. Hvis afløsning ikke er indfriet, skal den studerende eksamineres i området. Side 51 af 129

52 Eksamensbestemmelser Fagets årsværk 0,55 ÅV/33 ECTS Type En centralt stillet skriftlig eksamen En lokalt stillet mundtlig, individuel eksamen Form Den skriftlige eksamen er en centralt stillet opgave. Den mundtlige eksamen består af tre dele, tidsmæssigt ligeligt fordelt mellem: 1. Sprogfærdighed og sprogtilegnelse samt Kultur- og samfundsforhold En samtale på engelsk om et individuelt emne med udgangspunkt i et skriftligt oplæg. Emnet baseres på selvlæste, fortrinsvis skønlitterære, af læreren godkendte tekster. Blandt de opgivne tekster vælger den studerende ca. ½ side til oplæsning. Der drages paralleller til fælles læst stof. 2. Fagdidaktik En samtale på engelsk om et fagdidaktisk emne med udgangspunkt i et abstract (1 side) af den studerendes fagdidaktiske semesteropgave. Varighed (inklusive votering) Grundlag Betingelser for indstilling til eksamen Karaktergivning 3. Sprog og sprogbrug En samtale på engelsk eller på dansk om et lodtrukkent spørgsmål inden for CKF-området Sprog og sprogbrug med udgangspunkt i elevproducerede tekster. Skriftlig eksamen: 6 timer Mundtlig eksamen: 60 min. forberedelsestid + 60 min. eksamination CKF, studieordning, redegørelse for eksamensgrundlaget. 1. Tre semesteropgaver (ca. 6 sider ved individuelle opgaver og ca. 10 sider ved gruppeopgaver), der bedømmes individuelt og godkendes af læreren. Afleveringsfrister fastsættes af læreren. 2. Individuelt emne med kort skriftligt oplæg (omfang 2-5 sider) der afleveres på fastlagt dato (ca. 1. maj). Der gives to karakterer efter 7-skalaen, en for den skriftlige prøve og en for den mundtlige prøve. Den mundtlige karakter er udtryk for en helhedsvurdering af den studerendes beherskelse af alle fire CKF-områder. Ekstern censur. Side 52 af 129

53 Fysik/kemi Præambel Fysik/kemi i læreruddannelsen har som kerne at sætte den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere en varieret undervisning i faget fysik/kemi. Dette foregår bl.a. ved at udforske natur og teknologi i et vekselspil mellem teori og empiri. Målet er at den studerende 1) tilegner sig faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger for at undervise i fysik/kemi i folkeskolen, 2) opnår viden om og erfaring med forskellige arbejdsformer og fagdidaktiske problemstillinger, 3) tilegner sig viden om og indsigt i grundlæggende faglige begreber og modeller for de mikroog makroskopiske verdensbilleder, i stofkredsløb og i energistrømme, 4) opnår indsigt i og forståelse af den rolle teknologi og videnskabsfagene fysik, kemi og astronomi spiller i udviklingen af kultur og samfund og 5) opnår viden om og erfaring med at udforske fænomener med et fysisk eller kemisk indhold. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktikken indgår i alle fagets hovedområder. Den studerende skal arbejde med 1) centrale bestemmelser og vilkår for faget i skolen, 2) begrundet planlægning af undervisning i faget, 3) læringsmuligheder og læringsproblemer, der i særlig grad er forbundet med undervisning i faget, 4) fagets muligheder i tværfaglige projekter, temauger og lignende, 5) eksterne muligheder og samarbejdspartnere herunder virksomhedsbesøg, ekskursion og feltarbejde, 6) evaluering af skoleklassens og den enkelte elevs arbejde, 7) analyse og vurdering af undervisningsmidler og 8) udvikling af fysik/kemi-undervisning. Inden for fagets hovedområder udvælges begreber, teorier, fænomener og problemstillinger med lærerprofessionen som det centrale omdrejningspunkt. Grundlæggende faglige begreber og teorier 1) Stofs partikelnatur. 2) Energi, energiomsætninger og energistrømme. 3) Universets og solsystemets opbygning, dannelse og udvikling. Fysik og kemi i hverdag og samfund 1) Samfundsmæssige problemstillinger, der kan undersøges med fysiske og kemiske begreber og metoder. 2) Teknologianalyse med vægt på teknologiens indhold af teknik og fysisk/kemisk viden. 3) Naturfænomener og deres udforskning. Side 53 af 129

54 Den historiske udvikling i videnskabsfagene fysik, kemi og astronomi 1) Væsentlige perioder i videnskabsfagenes historie. 2) Historiske og moderne naturvidenskabelige verdensbilleder. 3) Væsentlige træk ved den teknologiske udvikling. 4) Elementer af videnskabsfilosofi. Samspil med de øvrige fag Såvel de grundlæggende faglige begreber og teorier som de kulturelle, samfundsmæssige, filosofiske og historiske elementer kan indgå i en bredere sammenhæng med læreruddannelsens øvrige fag. Risikomomenter og sikkerhedsforanstaltninger 1) Risikomomenter og sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med undervisning i faget. 2) Risikovurdering i forbindelse med udvælgelse og planlægning af undervisningsaktiviteter. Indholdsbeskrivelse For at opfylde de forskellige indholdsområder, der er beskrevet i CKF, arbejdes der både teoretisk og praktisk/eksperimentelt. Den studerende skal gennemføre et obligatorisk sikkerhedskursus, samt deltage i mindst én ledet ekskursion, for at kunne indstille sig til eksamen. Den studerende udarbejder seks faglige/didaktiske rapporter, som skal godkendes af læreren. Rapporterne behandler fagområder fra CKF for skolefaget fysik/kemi. Alle rapporter skal indeholde: en redegørelse for fagsyn og læringssyn, teoretisk baggrund for emnet på oversigtsform, resultat og beskrivelser af praktisk/eksperimentelt arbejde, sikkerhedsovervejelser samt et undervisningsforløb til folkeskolen med didaktiske begrundelser for mål, indhold og evalueringsformer. Afløsning Afløsning indgår ikke som et element i faget fysik/kemi. Side 54 af 129

55 Eksamensbestemmelser Fagets årsværk Type Form Varighed (inkl. votering) Grundlag Betingelser for indstilling til eksamen Karaktergivning 0,55 ÅV/33 ECTS Praktisk/mundtlig eksamen Individuel eksamen. Eksamen tager sit udgangspunkt i én af de 6 godkendte rapporter. Rapporten udvælges ved skjult forhåndslodtrækning. Rapporten indgår ikke i bedømmelsen. Forberedelsen: Der gives 2 timers forberedelsestid. Eksaminationen: 60 min. CKF, studieordning og redegørelse for eksamensgrundlaget. 1. Gennemført sikkerhedskursus i forbindelse med undervisningen. 2. Attestation for deltagelse i mindst én ledet ekskursion i forbindelse med undervisningen godkendte rapporter. Rapporterne godkendes af underviseren. Afleveringsfristen fastsættes af seminariet (ca. 1. maj). Der gives én samlet karakter efter 7-trinsskalaen. Karakteren gives for den praktisk/mundtlige præstation. Ekstern censur. Side 55 af 129

56 Geografi Præambel Geografis kerne er samspillet mellem mennesker og natur, som konkret kommer til udtryk i de problemstillinger, der knytter sig til menneskers levevilkår i forskellige regioner. Centralt i faget står globaliseringens indflydelse på kultur, natur og levevilkår samt dens påvirkning af relationerne mellem verdens stater og folk. Målet er, at den studerende bliver i stand til at 1) inddrage og anvende geografisk viden i skolens hverdag - såvel i faget geografi som i tværfaglige sammenhænge, 2) vurdere i hvilket omfang og hvordan fagets teorier, kilder, metoder og arbejdsformer, herunder IKT, kan bidrage til elevernes forståelse af den verden, de lever i, 3) etablere rammer for og tilrettelægge elevernes læring i faget samt inddrage ekskursioner og feltarbejder i forskellige typer af regioner og 4) tilegne sig viden om fagets kerneområder. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik Fagdidaktikken indgår i alle fagets hovedområder. De studerende skal arbejde med 1) kriterier for stofudvælgelse, principper for planlægning og evaluering af læreprocesser i relation til de gældende fagbeskrivelser og elevernes medindflydelse, 2) skolefagets udvikling samt geografiske perspektiver på aktuelle begivenheder og problemstillinger af lokal, regional og global karakter, 3) overvejelser over hvordan elevernes geografiske sprog og dannelse kan udvikles, 4) analyse og vurdering af undervisningsmaterialer til faget, 5) fagets relationer til de andre naturvidenskabelige fag samt læreruddannelsens og folkeskolens fag i øvrigt og 6) kontinuitet og progression mellem indholdet i natur/teknik og geografi. Indsigt i fagets vidensområder og færdigheder opnås gennem vekselvirkning og samspil i arbejdet med 1) fagets systematiske discipliner (rumlige fordelingsmønstre af betydning for samspillet mellem mennesker og natur), 2) sammenhængende analyser af regioner på lokalt, regionalt og globalt niveau og 3) problemstillinger, der knytter sig til menneskers levevilkår forskellige steder på jorden. Side 56 af 129

57 Det naturgeografiske grundlag De studerende skal arbejde med naturgeografiske udbredelsesmønstre som resultat af stof- og energistrømme, geologi, geomorfologi, jordbundsgeografi, meteorologi, klimatologi og hydrologi. Denne teori skal kunne anvendes til 1) analyser af mineraler, bjergarter, jordbund, vand, klima og energiråstoffer lokalt, regionalt og globalt og 2) diskussion af årsager til og konsekvenser af forandringer i miljøet som resultat af naturlige og menneskeskabte processer, herunder klimaændringer, knaphed på rent vand og andre ressourcer, samt ødelæggelse af jordbunden. Det kulturgeografiske grundlag De studerende skal arbejde med befolkningsgeografi, levevilkår hos forskellige folk, bebyggelsesgeografi, den globale fordeling af rige og fattige regioner, udviklingsteorier, interkulturel forståelse og geopolitik. Denne teori skal kunne anvendes til 1) analyser af jorden som et system af interaktive regioner, der udvikles i et samspil mellem mennesker og naturgeografiske forhold; forhold omhandlende opdelingen af stater og nationer og betydningen af overnationale organisationer skal integreres i forståelsen af dette samspil og 2) diskussion af problemstillinger vedrørende fattigdom, undertrykkelse og menneskerettigheder, herunder forskellige demokratiopfattelsers betydning for levevilkår; betydningen af handel, investeringer og ulandsbistand som middel til at skabe udvikling; geopolitiske beslutningers betydning for levevilkårene. Samspillet mellem menneske og natur De studerende skal arbejde med sammenhænge mellem menneske- og natursyn og udnyttelsen af natur og kulturgrundlaget, herunder begreberne bæredygtighed og globalisering. Befolkningsudvikling, urbanisering og politisk/økonomisk geografi indgår i dette hovedområde. Disse stofområder i faget skal kunne anvendes i 1) analyser af forholdet mellem mennesker, ressourcer, produktion og omgivelser i regioner med forskellig økonomisk, social og teknologisk udvikling og 2) diskussion af problemstillinger i forhold til ressourcebetragtninger, miljøproblemer og afledte interessekonflikter lokalt, regionalt og globalt. Sammenhæng i faget, og fagets bidrag til sammenhæng i uddannelsen De faglige pædagogiske værktøjer (som fx egne iagttagelser, undersøgelser, målemetoder, litteratur, billeder, statistik, kort, forskellige typer af atlas samt anvendelse og brug af geografiske informationssystemer (GIS) samt feltarbejder, ekskursioner og studierejser i relation til såvel natur- som kulturgeografiske emner skal kunne indgå i en bredere sammenhæng med læreruddannelsens øvrige fag, hvor geografi kan bidrage med en rumlig synsvinkel og en perspektivering, der bygger bro mellem natur- og samfundsvidenskab. Side 57 af 129

58 Indholdsbeskrivelse af geografi på Frederiksberg Seminarium Undervisningen omfatter både teoretisk og praktisk arbejde med CKF; i studiet indgår således en større skriftlig natur- og kulturgeografisk øvelse, udarbejdelse af skriftlige oplæg til ekskursioner og en række planlægningsøvelser med mundtlige fremlæggelser og udgangspunkt i regionalgeografi, temaer og fagdidaktik, som sigter mod erhvervelse af faglige metoder og fagdidaktiske kompetencer. I faget indgår et samarbejde med fagene biologi og fysik/kemi med henblik på emner og evalueringsformer i de naturfaglige afgangsprøver i folkeskolen. Afløsning Afløsning indgår ikke som element i faget geografi. Eksamensbestemmelser Fagets årsværk Type Form Varighed (inkl. votering) Grundlag Betingelser for indstilling til eksamen Karaktergivning 0,55 ÅV/33 ECTS Mundtlig eksamen Eksaminationen omfatter: 1. Et lodtrukkent, individuelt spørgsmål inden for eksamensgrundlaget. 2. En samtale om den skriftlige opgave, hvis titel og problemformulering er godkendt af læreren. Opgaven skal udarbejdes individuelt. Forberedelsestid: 60 min. til det lodtrukne spørgsmål. Samtalen om den skriftlige opgave er uden forberedelsestid. Eksaminationen: 60 min. CKF, redegørelse for eksamensgrundlaget samt den skriftlige opgave For at kunne indstille sig til eksamen skal den studerende kunne dokumentere godkendelse af: 1. En fagligt alsidig, skriftlig opgave (ca. 30 sider) over en øvelse i en natur- og kulturgeografisk behandling af en dansk region af passende størrelse. Afleveringsfrist fastsættes af læreren. 2. Deltagelse i planlægning og mundtlig fremlæggelse af et arbejde med et fagligt relevant tema eller en udenlandsk region. 3. Deltagelse i planlægning og mundtlig fremlæggelse af en fagdidaktisk problemstilling. 4. Deltagelse i planlægning og gennemførelse af mindst 6 heldagsekskursioner a min. 8 timers varighed. Godkendelse af aktiviteterne foretages af læreren. Bedømmelsen sker på grundlag af en samlet vurdering af præstationen i det lodtrukne spørgsmål, den skriftlige opgaves kvalitet og samtalen herom. Der gives karakter efter 7-trinsskalaen Ekstern censur. Side 58 af 129

59 Historie På baggrund af dispensationsansøgning fra faggruppen, underskrift af studerende, behandling i studieordningsudvalget i efteråret 2005 samt endelig godkendelse af rektor, gælder flg. studieordning for årgang 24 i linjefaget historie. Præambel Historie handler om at undersøge, tolke og forklare kontinuitet og forandring i menneskers samfundsmæssige liv fordelt i tid og rum. Centralt i faget står arbejdet med historiedidaktik og med at udvikle indsigt i egen og andres brug af historien. Målet er, at den studerende har tilegnet sig 1) faglige, didaktiske og formidlingsmæssige kompetencer i at undervise i skolefaget historie, 2) viden om og evne til at anvende videnskabsfagets teorier og metoder, 3) indsigt i sammenhængen mellem videnskabsfaget, linjefaget og skolefaget, 4) færdighed i at formulere fagligt begrundede problemstillinger, 5) færdighed i kritisk at analysere og i argumentere for tolkninger og vurderinger (af historiske problemstillinger), 6) indsigt i væsentlige emner og temaer fordelt i tid og rum, 7) indsigt i egen og andres kulturer og 8) reflekteret forståelse af samspil mellem nutidsforståelse, fortidstolkning og fremtidsforventning. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Historiedidaktik 1) Formelle bestemmelser for skolefaget historie og eksempler på udmøntning i praksis. 2) Skolefagets historie. 3) Forskellige historiedidaktiske teorier, som fx demokratisk dannelse, narrativ erkendelse, historiebevidsthed, herunder a) indsigt i børns brug og forståelse af historie i og uden for skolen, b) opfattelse af tid og rum, c) sammenhængsforståelse og d) forståelse af at være historieskabte og historieskabende. 4) Overvejelser og begrundelser for valg af indhold, arbejds- og formidlingsformer i skolefaget, herunder a) vedkommende og væsentlige emner/temaer med problemstillinger, b) kritiske og problematiserende arbejdsformer, c) fagligt og tværfagligt projektarbejde, d) undervisningsmaterialer, e) IKT, f) historisk værkstedsarbejde/rekonstruktion, ekskursioner, studieture og brug af museer og historiecentre og g) fortælling, drama, film og billeder. Teorier og metoder 1) Fagets teorier, begreber og metoder. a) Historiebevidsthed og dannelse. Side 59 af 129

60 b) Problemformulering, materialekritisk analyse og syntesedannelse. c) Fagets udvikling og forskellige fagsyn. d) Teorier, begreber og metoder fra andre relevante videnskaber og fagområder. Emner og temaer 1) Emner og temaer med problemstillinger fordelt i tid og rum, valgt eksemplarisk ud fra følgende kriterier: a) Tolkninger af forandring og kontinuitet. b) Aktualitet og distancering. c) Forskellige fagsyn og brug af historie. 2) Ved valget af emner og temaer i linjefagsforløbet skal følgende aspekter samlet set være dækket: a) Forskellige synsvinkler, herunder politisk, økonomisk, social, kulturel og mentalitetshistorisk. b) Værdier og normer samt menneskerettigheder, herunder samspillet mellem menneske og natur. c) Det lokale, det nationale og det internationale. d) Individuelle og kollektive identiteter. e) Samspillet mellem den lille og den store historie. f) Forholdet mellem aktør og struktur. g) Kulturmøder. 3) Køn og social placering (stratifikation). 4) Forskellige forsøg på at skabe sammenhæng i og overblik over historiske forløb. 5) Mindst et emne/tema skal tage udgangspunkt i tværfaglige/professionsrettede problemstillinger. 6) I alle emner/temaer skal historiedidaktiske aspekter integreres. Sammenhæng i faget og fagets bidrag til sammenhæng i uddannelsen Historiefagets genstandsområde er socialt relevant menneskelig adfærd og sådanne ikkemenneskelige forhold som er relevante for menneskelig adfærd, derfor er historiefaget i sig selv tværfagligt. Faget indgår i en bredere sammenhæng med læreruddannelsens øvrige fag, hvor historie for den enkelte studerende kan bidrage med identitetsarbejde og dannelse samt med udvikling af historiebevidsthed og sammenhængsforståelse. Indholdsbeskrivelse af historie på Frederiksberg Seminarium Der arbejdes med udgangspunkt i en række overordnede fælles temaer fordelt i tid og rum. I alt minimum fire overordnede temaer under studieforløbet - fordelt således: ét tema skal beskæftige sig med Danmarks historie ét tema skal beskæftige sig med Europas historie ét tema skal være ikke-europæisk eller inddrage ikke-europæiske forhold. ét tema skal tillægges et fagdidaktisk perspektiv - evt. i samarbejde med den tilknyttede lærer i almen didaktik efter de studerendes behov. I planlægningen sikres en sammenhæng med praktikken til udvikling af nye og relevante emner/materialer for en historieundervisning i folkeskolen. I henhold til CKF erne kan der tillige tilbydes kortere kursusforløb, byvandringer og ekskursioner i regionen. Side 60 af 129

61 Forløbene Inden for rammerne af de fire temaforløb udarbejder den studerende en nærmere bestemt skriftlig dokumentation (min. 2 sider, maks. 3 sider) for ét af læreren godkendt selvvalgt emne. Efter eget valg udbygges ét af disse selvvalgte emner til en skriftlig opgave på sider. Dette produkt bliver hermed den studerendes eksamensopgave. Opgaven kan skrives i gruppe (maks. tre studerende). Se under betingelser for indstilling til eksamen. Til tre af de selvvalgte emner knytter der sig en obligatorisk mundtlig fremlæggelse Tidsforbrug pr. fremlæggelse ved: 1 studerende: 30 min min. til kommentarer, samt bedømmelse, 2 studerende: 40 min min. til kommentarer, samt bedømmelse (og) 3 studerende: 45 min minutter til kommentarer, samt bedømmelse. Samlet skal Danmarks/Nordens, Europas historie og et ikke-europæisk emne være dækket. På grundlag af fællespensum udarbejder den studerende desuden fire (eller tre ved afløsning) eksamensspørgsmål, der repræsenterer en passende spredning i tid, rum og problemstilling. Der må ikke være sammenfald mellem det selvstillede eksamensspørgsmål og det stofområde, som den skriftlige opgave repræsenterer. Inden eksamen Den skriftlige opgave indgår som eksamensopgave. Ved eksamen udleveres endelig efter lodtrækning ét af de fire (eller tre ved afløsning), selvstillede eksamensspørgsmål. Afløsning Der er mulighed for afløsning af ét af de selvstillede spørgsmål. Afløsning kan senest ske inden udgangen af næstsidste semester efter nærmere retningslinjer. De resterende tre spørgsmål skal dog kunne dække Danmarks/Nordens, Europas historie og et ikke-europæisk emne. Side 61 af 129

62 Eksamensbestemmelser Fagets årsværk 0,55 ÅV/33 ECTS Type Mundtlig individuel eksamen Form Eksamen består af to dele: 1. Det af den studerende formulerede - og af læreren godkendte lodtrukne spørgsmål. 2. Uddybende samtale med udgangspunkt i den skriftlige opgave. Varighed (inkl. votering) Grundlag Betingelser for indstilling til eksamen Karaktergivning Første del af eksamen udgør ca. 25 min. 60 min. eksamination. Der gives ikke forberedelsestid. CKF, studieordning og redegørelse for eksamensgrundlaget. 1. Fire (eller tre ved afløsning) godkendte eksamensspørgsmål, der afleveres på et tidspunkt fastsat af læreren. 2. Tre gennemførte mundtlige fremlæggelser af et selvvalgt emne med udgangspunkt i en skriftlig dokumentation (min. 2 sider, maks. 3 sider). 3. En skriftlig opgave (min. 12 sider, maks. 15), der godkendes af læreren og afleveres på tidspunkt fastsat af seminariet (ca. 1. maj). Hvis opgaven skrives i gruppe, skal det tydeligt fremgå, hvilke dele eksaminanden selv har udarbejdet (opgavens indledning, diskussion, konklusion og perspektivering vil dog sædvanligvis være fælles). Opgavens omfang (inkl. bilag) ved: 1 studerende: sider, 2 studerende: sider 3 studerende: sider Der gives én karakter efter 7-skalaen. Karakteren bygger på en samlet vurdering af prøven. Det skriftlige arbejde indgår i bedømmelsen (ved en gruppefremstillet opgave de dele, som eksaminanden har udarbejdet). Ekstern censur. Side 62 af 129

63 Hjemkundskab Præambel Kernen i hjemkundskabsfaget er kundskaber, færdigheder og værdier med udgangspunkt i hjemmets område samt hjemkundskabsfagets didaktik. Centralt i faget er menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til virksomhed i hjemmet og til hjemmets samspil med natur, kultur og samfund med henblik på sundhed og livskvalitet for den enkelte og for andre. Målet er, at den studerende 1) tilegner sig faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger for at undervise i hjemkundskab i folkeskolen og for at forestå anden undervisning og formidling med relation til dette fagområde, 2) kan begrunde, planlægge, udføre og evaluere undervisning og formidling i hjemkundskab, som tager hensyn til bestemmelser for folkeskolen og for faget, samt til samfundsudviklingen og til elevernes behov og forudsætninger, 3) opnår kritisk og refleksiv indsigt i faglige, pædagogiske og didaktiske problemstillinger knyttet til faget historisk og aktuelt og med henblik på fremtidsmuligheder og 4) overvejer problemstillinger vedrørende fagområdets betydning for det gode liv/sundhed og livskvalitet og for opdragelse til demokratiske værdier og udvikler sig fagligt, pædagogisk og menneskeligt gennem arbejdet med hjemkundskabsfaget. Centrale kundskabs - og færdighedsområder Fagdidaktik Fagdidaktikken indgår i alle fagets hovedområder. De studerende skal arbejde med 1) almen- og fagdidaktiske teorier, som vedrører begrundelser for undervisning i faget, såvel historisk som aktuelt og med henblik på fremtidsmuligheder, 2) kriterier for stofudvælgelse, principper for planlægning og evaluering af læreprocesser i relation til bestemmelser for folkeskolen og for faget og til hensynet til den enkelte elevs behov, forudsætninger og udviklingsmuligheder, 3) skolefagets udvikling i et historisk, pædagogisk og samfundsmæssigt perspektiv, 4) analyse og vurdering af undervisningsmaterialer til faget og 5) fagets relationer til de øvrige praktisk-musiske fag, samt til læreruddannelsens og folkeskolens fag i øvrigt. Fagets hovedområder Hjemkundskabs kernefaglighed rummer kerneområder såvel som perspektiver, som skal behandles hver for sig og i samspil med hinanden, idet didaktiske overvejelser inddrages. Kerneområder Fødevarer, ernæring, madlavning, måltider, kost, hygiejne og forbrug. Side 63 af 129

64 Perspektiver Sundhed og livskvalitet, æstetisk og skabende virksomhed, ressourcer og miljø, teknologiske og samfundsmæssige aspekter, sociale, kulturelle og historiske aspekter, etiske spørgsmål og overvejelser, handlemuligheder i skole, hjem og samfund. Fagets teori og metode I faget indgår følgende faglige grundstrukturer, som behandles enkeltvis og i samspil med hinanden: Håndværk - æstetik - videnskab. Indsigt i hjemkundskabs kerneområder og perspektiver opnås gennem en varieret brug af fagets faglige grundstrukturer samt følgende metoder og arbejdsformer: 1) Praktisk og håndværksmæssig virksomhed. 2) Æstetiske teorier og læreprocesser. 3) Naturvidenskabelige teorier, forklaringer og metoder, herunder samspil med sundhed og ressourcer og miljø. 4) Humanistiske teorier og metoder, herunder samspil med historiske samfundsmæssige og kulturelle processer. 5) Samfundsfaglige og sociologiske teorier og metoder, herunder samspil med sociale forhold og samfundsmæssige vilkår samt med sundhed og med ressourcer og miljø. 6) Etiske spørgsmål og betydning for sundhed og livskvalitet for den enkelte og andre. Sammenhæng i faget og fagets bidrag til sammenhæng i uddannelsen Hjemkundskabsfaget er af tværfaglig karakter og har overlapningsområder til de fleste af folkeskolens og læreruddannelsens fag. Områderne sundhed og livskvalitet og handlemuligheder i skole, hjem og samfund er overordnede for arbejdet med faget. Faget kan bidrage med hjemmets, husholdningens og forbrugerens synsvinkel i tværfaglige samarbejder, og det kan tilbyde en perspektivering, som bygger bro mellem forskellige erkendeformer af såvel videnskabelig som æstetisk karakter. Indholdsbeskrivelse af hjemkundskab på Frederiksberg Seminarium Undervisningen vil være vekslende og tematiseret ved inddragelse af nedenstående områder. Inden for de forskellige temaer skal CKF belyses tværfagligt gennem forelæsninger, værkstedsarbejde, studiekredse, projektarbejde og ekskursioner. Der arbejdes med såvel teoretisk som praktisk tilgang til områderne. Relevante miljømæssige og ergonomiske betragtninger integreres i temaerne. Der arbejdes med hjemkundskab som kommunikation om identitet og kultur, og problemstillinger omkring etiske og æstetiske værdier inddrages. Fagets virksomhedsformer inddrages løbende og tværfagligt. Fagdidaktiske områder om formidling af mad og måltidet som læring og dannelse inddrages løbende. Side 64 af 129

65 Informationsteknologi (IT) inddrages løbende såvel som der undervises i valg og vurdering af det relevante tilgængelige undervisningsmateriale. Indholdet tematiseres under følgende overskrifter: 1. Sundhed Levnedsmidler, hygiejne, kost og ernæring. 2. Maden Levnedsmidler, hygiejne, madlavning, måltider og redskaber. 3. Forbrug Forbrugerpolitik og lovgivning, samspil mellem samfundsøkonomiske og husholdningsøkonomiske forhold, strømninger i tiden, økologi m.v. I forbindelse med linjefagspraktikken skal den studerende løse en fagdidaktisk opgave med tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af et undervisningsforløb med hjemkundskab i skolen. Arbejdsresultatet fremlægges på holdet. I hvert semester afleveres en praktisk/skriftlig opgave inden for et af områderne af CKF i alt fire opgaver. Emner og kilder skal godkendes af lærerne. Opgaverne fremlægges på holdet og godkendes af lærerne. Opgaverne kan skrives i grupper. Afløsning Afløsning indgår ikke som et element i hjemkundskab. Side 65 af 129

66 Eksamensbestemmelser Fagets årsværk Type Form 0,55 ÅV/33 ECTS Eksamen er individuel. Eksamen indeholder to elementer: 1. En praktisk del 2. En mundtlig del Den praktiske og mundtlige prøve tager udgangspunkt i et skriftligt oplæg. I forbindelse med den praktiske prøve indgår forberedelse. Ved den mundtlige og praktiske prøve kan eksaminator og censor inddrage alle fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Der er en ligelig fordeling mellem den praktiske og den mundtlige del af eksamen. Varighed (inkl. votering) 60 min. Heraf ca. 30 min. til den praktiske del og ca. 30 min. til den mundtlige del. Grundlag CKF, studieordningens bestemmelser samt redegørelse for eksamensgrundlaget Betingelser for indstilling til eksamen 1. Fire semesteropgaver, der godkendes af læreren og afleveres til tidspunkter fastsat af læreren. 2. Et skriftligt oplæg (maks. fem sider), der udarbejdes ud fra et selvvalgt og af læreren godkendt emne. Afleveres til tidspunkt fastsat af seminariet (ca. 1. maj). Karaktergivning Der gives én karakter efter 7-trinsskalaen. Karakteren er individuel. Ekstern censur. Side 66 af 129

67 Håndarbejde Præambel Kernen i faget håndarbejde i læreruddannelsen er forståelse og fremstilling af den materielle kultur i form af tekstiler og igennem tekstile arbejdsformer. Designbegrebet samler fagets håndværksmæssige, æstetiske og kulturelle dimensioner. Målet er, at den studerende tilegner sig kompetencer til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere en varieret undervisning i håndarbejde. Den studerende må derfor opnå viden og erfaring med hensyn til materialer, redskaber og teknikker, indsigt og øvelse i æstetiske erkende- og udtryksformer samt forudsætninger for at reflektere over tekstile produkters og processers forhold til natur, kultur og samfund. Den studerende må desuden udvikle en analyserende, eksperimenterende og problemløsende tilgang til tekstile designprocesser og produkter inden for såvel den håndværksmæssige som den æstetiske og kulturelle dimension i faget. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik 1) Skolefagets begrundelse, mål, indhold og historiske udvikling. 2) Læring gennem oplevelsesmæssig, udtryksmæssig, håndværksmæssig, analytisk og kommunikativ virksomhed. 3) Begrundelse, planlægning, gennemførelse og vurdering af undervisningsningsforløb i forskellige pædagogiske sammenhænge. 4) Visuel kommunikation og faglig formidling af håndværksmæssige, skabende og analytiske processer. Håndværksmæssig virksomhed 1) Tekstile materialers oprindelse, fremstilling og egenskaber set i et globalt og bæredygtigt perspektiv. 2) Fra fiber til form. 3) Fra flade til rumlig form. 4) Forholdet mellem materialer, redskaber og teknikker. Skabende virksomhed 1) Farve, form, funktion, komposition, redskaber og teknikker med henblik på æstetiske erfarings- og produktionsformer. 2) Eksperimenter, udvikling og fornyelse inden for tekstile processer og produkter. 3) Tekstile designprocesser problemløsning og kommunikation. Samfundsmæssig og kulturel virksomhed 1) Tidligere tiders og andre kulturers tekstiltraditioner. 2) Kulturelle, økonomiske og økologiske forudsætninger for menneskers udformning og anvendelse af tekstiler. 3) Tekstilers rolle som nonverbalt kommunikationsmiddel med henblik på forståelse og formidling af symboler, livsstil, hverdagskultur og kulturmøder. Side 67 af 129

68 Håndarbejdes bidrag til sammenhæng i uddannelsen Faget bidrager til sammenhæng og samspil i uddannelsen på flere niveauer: 1) Anvendelsen af forskellige læreformer, herunder mesterlæreprincipper (kognitiv mesterlære, situeret læring). 2) Anskuelsen af design- og fremstillingsprocesser som problemløsning. 3) Spændvidden i forståelsen af kulturel betydningsdannelse. Faget kan således etablere meningsfulde relationer til ikke blot andre praktiske og æstetiske fag, men også til naturfagene, samfundsfagene og de øvrige kulturfag. Indholdsbeskrivelse af håndarbejde på Frederiksberg Seminarium Praktisk-æstetisk arbejde og relevante faglige, æstetiske og kultursociologiske teorier integreres i studieformen, ligesom der skal reflekteres pædagogisk og didaktisk teori og praksis. I samarbejde med de studerende planlægges semesterets indholdsområder. Der arbejdes eksperimenterende og undersøgende inden for genstandsområderne i såvel nye som traditionelle discipliner og teknikker. Studietidens 3 første semestre organiseres omkring nedenstående områder.: 1. Design der fokuseres på eksperimenterende, undersøgende og problemløsende arbejdsmetoder i relation til genstandsfremstilling. Formgivningsprocesser visualiseres som udtryk for læring og disse relateres til teorier om håndværksmæssigt arbejde, æstetisk formgivning og designprocesser. Endvidere vægtes den praktiske erfaring med formalæstetiske virkemidler som form, farve og komposition som basis for et personligt udtryk og refleksioner af faglige teorier. 2. Materialekundskab der undersøges og eksperimenteres med tekstile fibre og andre materialer, og der tilegnes viden om og erfaringer med materialers oprindelse, egenskaber, bearbejdningsmuligheder og anvendelse. Materialers funktionelle egenskaber vurderes i sammenhæng med forbrug, genbrug, det grønne islæt, bæredygtighed og miljø. 3. Kulturanalyser ved praktisk-æstetisk arbejde og kildestudier tilegnes viden om et kulturområde med udgangspunkt i en konkret produktkultur. Heri indgår analyse og forståelse af betydning, tolkning og anvendelse kunst- og kulturprodukter og et kontekstrelateret blik på redskaber, teknikker og materialer. Der inddrages teorier om kunst- og kulturhistorie, kulturbegreber, kulturformidling og hverdagsæstetik. Alle moduler skal relateres og perspektiveres i en didaktisk sammenhæng. Modulerne afsluttes med en semesteropgave. Afleveringsfrister og fremstillingsformer aftales på holdet. Formen er praktisk med formidlingsdimension. Fx produkt + skriftlig opgave, produkt + undervisningsmateriale, produkt + offentlig udstilling eller medieorienterede fremlæggelsesformer. Mindst 1 skal være praktisk-æstetisk + skriftlig. Studieture indgår i undervisningen. Afløsning Afløsning indgår ikke som et element i håndarbejde. Side 68 af 129

69 Eksamensbestemmelser Fagets årsværk 0,55 ÅV/33 ECTS Type Mundtlig Form 1. Fremlæggelse af udstilling af individuelt projekt, som indeholder praktisk-æstetiske produkter med procesforløb. Dertil udarbejdes en projektbeskrivelse, hvor der skriftligt redegøres for baggrund og teorier. 2. Mundtligt oplæg og diskussion af didaktisk opgave. Opgaven er en didaktisk begrundet undervisningsplan med skriftlig redegørelse for baggrund og teorier. Hvis opgaven er udarbejdet i gruppe (maks. to), da skal det fremgå, hvem der har fremstillet hvilke dele. Varighed (inklusive 60 min. pr. studerende. votering) Grundlag CKF, studieordning, redegørelse for eksamensgrundlaget (inkl. eksamensvejledning for faget). Betingelser for indstilling til eksamen former aftales på holdet godkendte semesteropgaver. Afleveringsfrister og fremstillings- 2. Godkendt emnebegrundelse og problemformulering for individuelt projekt (maks. 5 sider inkl. bilag) og den didaktiske opgave (maks. 3 sider inkl. bilag). Afleveringsfrist 31. marts i eksamenssemesteret. Karaktergivning Der gives én karakter efter 7-trinsskalaen. Ekstern censur. Side 69 af 129

70 Idræt Præambel Centralt i idrætsfaget er samspillet mellem det kropslige, det kulturelle og det didaktiske, belyst gennem fagets videnskabelige dimensioner, natur- og sundhedsvidenskabelig og humanistisksamfundsvidenskabelig. Idrætsfagets kerne i læreruddannelsen er undervisning i, om og gennem bevægelse. Målet er, at den studerende tilegner sig 1) alsidige idrætslige færdigheder og kropslige kompetencer samt indsigt i egne og andres reaktioner og handlemuligheder, 2) viden om og forståelse af biologisk og humanistisk idrætsteori i relation til børn og unges fysiske aktivitet og udvikling, 3) viden om og færdighed i at anvende og perspektivere egne og andres oplevelser, iagttagelser og erfaringer i forståelsen af lærerarbejdet i pædagogisk og didaktisk sammenhæng og 4) viden om og færdighed i at analysere og vurdere idrættens funktioner i et livslangt perspektiv set i historiske, kulturelle og sundheds- og samfundssammenhænge. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik 1) Teoretisk og praktisk kompetence i selvstændigt at kunne træffe og begrunde valg i forbindelse med planlægning, gennemførelse og evaluering af idrætsundervisning. 2) Didaktisk kompetence til udvikling af idrætsundervisning og læreprocesser i idræt. 3) Vurdering af idrætsundervisning ved hjælp af forskellige perspektiver som det legende, det konkurrencemæssige, det udtryksmæssige, det eksperimenterende, det sundhedsmæssige og det miljømæssige. 4) Kompetence i at kunne integrere kropslige arbejds og udtryksformer i andre fag, herunder muligheder i tværfaglige sammenhænge og projektarbejde. Alsidige idrætslige færdigheder i praksis og teori 1) Udvikling af egne alsidige idrætslige færdigheder samt kropslige kompetencer. 2) Viden om og indsigt i biologiske og humanistiske stofområder i relation til børn og unges fysiske, psykiske og sociale udvikling. 3) Refleksion og perspektivering udfra oplevelser med egen krop. 4) Udtryk og erkendelse gennem kroppen. Praksis- og teorirelationer 1) Ved kobling mellem praksis og teori sammentænkes de oplevelses-, færdigheds-, og kundskabsmæssige dimensioner. 2) Viden og erkendelse skabes i vekselvirkning mellem praksis- og teoriperspektiver. Idrættens traditioner, kulturer og værdier 1) Erkendelse af kropsudfoldelsens relation til livsstil, levevilkår og forholdet mellem natur og kultur. 2) Vurdering og anvendelse af idrættens etiske og æstetiske værdier. 3) Kendskab til idrættens historie og traditioner. Side 70 af 129

71 Sammenhæng til læreruddannelsens øvrige fag 1) Udvikling af kropslige arbejds- og udtryksformer til brug i tværfaglige sammenhænge og projektarbejde. 2) Forstå betydningen af de oplevelser, der er kropsligt forankret i arbejdet med læreprocesser. 3) Refleksion over kropssprogets betydning i lærerarbejdet. Indholdsbeskrivelse af idræt på Frederiksberg Seminarium På Frederiksberg Seminarium lægges vægt på koblingen mellem fagets praktiske og teoretiske dimension. I den daglige undervisningstid er fordelingen ca. 2/3 til praksis og ca. 1/3 til teori. Der arbejdes dels tematisk med udgangspunkt i den biologiske-/humanistiske idrætsteori dels disciplinorienteret med udgangspunkt i fællestræk ved en gruppe af relaterede discipliner eller i dybden med én disciplin. Der arbejdes med alsidige færdigheder og bevægelseserfaringer i praksis inden for indholdsområderne: Legeaktiviteter Kropsbasis Musik, bevægelse og udtryk Løb, spring, kast atletik Boldbasis, boldspil Redskabsaktiviteter, redskabsgymnastik Natur- og udeliv De studerende inddrages i planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Undervisningen foregår i et udfordrende og trygt læringsmiljø, hvor de studerende har mulighed for at udvikle deres faglige og personlige kompetencer. Afløsning Ofte afløser idrætsholdene indholdsområdet 1) Løb, spring, kast og atletik. Afløsningen består af udførelse af fem atletikdiscipliner i grovform, en undervisningsopgave og en skriftlig opgave. Afløsningen bedømmes bestået/ikke bestået. Hvis afløsningen ikke er indfriet, da skal den studerende gå til eksamen i fuldt pensum. Læreren afgør ved undervisningens afslutning, hvorvidt den studerende har opnået afløsningen Side 71 af 129

72 Eksamensbestemmelser Fagets årsværk 0,55 ÅV/33 ECTS Type Eksamen består af tre dele: en skriftlig opgave, en praktisk del og en teoretisk del. Form Eksamen er individuel. Dog er det muligt at arbejde sammen om den praktiske del af prøven (2-4 studerende). Den skriftlige opgave, der indgår i eksamen kan ligeledes udarbejdes i grupper. I det tilfælde skal det fremgå, hvilke dele af opgaven den enkelte studerende er ansvarlig for. Den mundtlige del af eksamen foregår som en dialog mellem den studerende, lærer og censor og tager afsæt i den skriftlige opgave og bredes ud til hele faget. Varighed (inkl. votering) Ved grupper ser tidsfordelingen ca. sådan ud: En studerende har 60 min., heraf 40 min. til den mundtlige del. To personer: 40 min. til fælles praktisk del og 40 min. til mundtlig del Tre personer: 50 min. til fælles praktisk del og 40 min. til mundtlig del Fire personer: 60 min. til fælles praktisk del og 40 min. til mundtlig del Grundlag Holdets fælles pensum samt individuelle opgivelser i den skriftlige op- Betingelser for indstilling til eksamen Karaktergivning gave. 1. Godkendelse af tema for eksamen. 2. Deltagelse i følgende obligatoriske kurser: Orienteringsløb Friluft/Natur & Udeliv (af flere dages varighed) 3. Eksamensopgave. Omfang: fire studerende: 15 sider inkl. bilag tre studerende: 12 sider inkl. bilag to studerende: 10 sider inkl. bilag én studerende: 9 sider inkl. bilag Afleveres på den af seminariets fastsatte dato for skriftlige opgaver til sommereksamen (ca. 1. maj). Der gives én individuel karakter på baggrund af opgaven, praksis og teori. Der bedømmes efter 7-skalaen. Ekstern censur. Side 72 af 129

73 Kristendomskundskab/Livsoplysning Præambel Kernen i faget kristendomskundskab/livsoplysning er arbejdet med dannelses- og værdispørgsmål i et religionsfagligt og idéhistorisk perspektiv. Sammenhængen i faget fremkommer ved, at der på tværs af fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder arbejdes med forskellige menneskesyns betydning for etik, dannelse og den pædagogiske praksis i skolen. Målet er, at den studerende kvalificeres til at indgå i skolens arbejde med dannelses- og værdispørgsmål ved at tilegne sig 1) viden om kristendommens og andre livsanskuelsers betydning for værdigrundlaget i dansk og europæisk kultur, 2) viden om andre religioner, som spiller en væsentlig rolle i Europa, 3) færdigheder i at vurdere kulturelle, etiske og eksistentielle spørgsmål i brydningen mellem tradition og modernitet samt i mødet med andre kulturer og 4) grundlag for samarbejde med forældre og andre om skolens arbejde med dannelses- og værdispørgsmål. Kristendomskundskab/Livsoplysning og folkeskolens formål Faget kristendomskundskab/livsoplysning sigter imod at sætte den kommende lærer i stand til at løse en række almene opgaver i skolen, jf. om folkeskolens formål i 1 i Folkeskoleloven. 1) Arbejdet med den enkelte elevs alsidige personlige udvikling, der bl.a. omfatter den åndelige og den sociale udvikling, herunder den religiøse og den etiske. 2) Arbejdet med at gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og give dem forståelse for andre kulturer, herunder kristendommen og de kulturer, som indvandrergrupper er præget af, hvilket indbefatter islam. 3) Arbejdet med at forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre i en skole, der bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Det står som en vigtig opgave i kristendomskundskab/livsoplysning at udlægge disse kernebegreber og deres værdipræmisser i en idéhistorisk kontekst. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Kristendommen 1) Kristendommens baggrund og grundbegreber. 2) Kristendommens væsentlige fremtrædelsesformer i fortid og nutid med vægt på danske forhold. 3) Kristendommens kulturelle betydning i historisk og nutidigt perspektiv. Hovedlinjer og knudepunkter i europæisk idéhistorie 1) Den europæiske humanistiske tradition. 2) Oplysning, sekularisering og sekulære livsanskuelser. 3) Menneskerettighedsidéer. Side 73 af 129

74 Ikke-kristne religioner 1) Grundlæggende træk i ikke-kristne religioner, der har vundet udbredelse i Europa, herunder islam. 2) Mødet mellem den af kristendommen og sekulariseringen prægede europæiske kultur og andre kulturer. 3) Kulturmødet i skolen. Etiske og eksistentielle spørgsmål 1) Eksistentielle spørgsmål, der rejser sig af menneskets forhold til sig selv og dets omverden. 2) Forskellige opfattelser af etikkens begrundelse og indhold. 3) Etiske og eksistentielle spørgsmål i tilknytning til skole- og lærervirksomhed. Samspil Faget giver grundlag for arbejdet med de pædagogiske fag på flere måder. Dels ved at give et idéhistorisk og begrebsligt grundlag for arbejdet med pædagogisk idéhistorie og etik og sætte dannelsesbegrebet ind i en bredere kulturhistorisk sammenhæng, der inddrager kristendommen og den påvirkning, der historisk set er udgået fra kristendommen. Dels ved at give nogle historisk-samfundsmæssige perspektiver på den kultur, som skolen er en del af, og som der kan trækkes på i faget skolen i samfundet. Endelig giver faget et grundlag for at forholde sig til de alment pædagogiske problemer, der knytter sig til arbejdet med elever med forskellig religiøs og kulturel baggrund. Indholdsbeskrivelse af kristendomskundskab/livsoplysning på Frederiksberg Seminarium Lærer og hold udarbejder en studieplan der tilgodeser fagets forskellige indholdsområder således, som de er bestemt i fagets præambel, mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder samt i den lokale indholdsbeskrivelse. Arbejdet med dannelses- og værdispørgsmål i et religionsfagligt og idéhistorisk perspektiv, centreres indholdsmæssigt om kristendommen, europæisk idéhistorie, islam og new agestrømninger. Der etableres en sammenhæng i fagets indhold ved et arbejde med etiske og eksistentielle spørgsmål på tværs af religiøse og filosofiske traditioner. I indholdet indgår: 1. Centrale fortællinger og andre tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente. Hovedtræk i kristendommens historie, eksempelvis: den tidlige kristendom, middelalderen, renæssance og oplysning, reformation, puritanisme og pietisme. Brydninger vedrørende opfattelser af kristendommen i Danmark i det århundrede. 2. Hovedtræk i europæiske idéhistorie, eksempelvis: den græske antik, hellenismen, skolastik, renæssance, oplysningstid og religionskritik, menneskerettigheder og modernitet. 3. Grundlæggende træk i islam. Islams og new age-strømningers betydning i vor tids drøftelser af dansk og europæisk kultur. 4. Forskellige tiders etiske og eksistentielle spørgsmål, som de kommer til udtryk i religiøse og idéhistoriske strømninger. 5. Fortløbende overvejelser om skolens dannelsesmål og børns og unges livssituation. Overvejelser over grundlæggende værdier og livsimpulser, menneskesyn og etik. Side 74 af 129

75 Afløsning Afløsning indgår ikke som et element i kristendomskundskab/livsoplysning. Eksamensbestemmelser Fagets årsværk 0,2 ÅV/12 ECTS Type Mundtlig Form Samtale på baggrund af skriftligt oplæg, hvis emne er valgt af den/de studerende og godkendt af læreren. Med udgangspunkt i oplægget eksamineres bredt inden for eksamensgrundlaget. Mulighed for gruppeeksamen (maks. tre studerende). Varighed (inkl. votering) To studerende: 50 min. Èn studerende: 30 min. Tre studerende: 65 min. Grundlag Studieordningens bestemmelser samt redegørelse for eksamensgrundla- Betingelser for indstilling til eksamen Karaktergivning get. Et skriftligt oplæg (2-5 sider), der behandler knudepunkter inden for fagets indholdsområder, med det sigte at drøfte dannelses- og værdispørgsmål i et religionsfagligt og idéhistorisk perspektiv. Afleveres til tidspunkt fastsat af seminariet (ca. 1. maj). Èn karakter efter 13-skalaen. Ekstern censur. Side 75 af 129

76 Kristendomskundskab/Religion Præambel Kernen i faget er religioner og sekulære livsanskuelser og deres fremtrædelsesformer i historie og nutid, anskuet i et fagdidaktisk perspektiv. Målet er at den studerende kvalificerer sig til at varetage og udvikle undervisning i og med faget i skolen ved at 1) tilegne sig forudsætninger for at anvende fagets indhold, metoder samt undervisnings- og arbejdsformer i undervisningen i faget og i samarbejde med andre fag, 2) udvikle færdighed i at formulere og bearbejde religiøse, filosofiske og etiske spørgsmål, som er væsentlige for skolens elever og 3) udvikle evne til at analysere, vurdere og diskutere udsagn og holdninger med religiøst og filosofisk grundlag med henblik på at drøfte og begrunde religionsundervisningens dannelsesopgave i skolen. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik De forskellige fagdidaktiske indholdsområder angiver dimensioner og aspekter af fagdidaktikken, der behandles i sammenhæng med fagets øvrige hovedområder. 1) Religionsundervisningens forskellige tilgange, herunder narrativ, eksistentiel og fænomenologisk religionsundervisning. 2) Begrundelse, målsætning, planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i faget og ud fra faget i tværfaglige sammenhænge. Kriterier for valg af indhold og anvendelse af forskellige arbejdsformer, herunder praktisk-musiske, samt undervisningsmidler, herunder IKT. 3) Mødet mellem elevernes verden og det faglige stof. Elevforudsætninger for at arbejde med religiøse, filosofiske og etiske spørgsmål. Det faglige indholds betydning for børn og unges selvforståelse, kulturelle identitetsdannelse og tilværelsesopfattelse. 4) Begrundelser for skolefaget og dets indhold i historisk perspektiv. Aktuelle bestemmelser om faget i folkeskolen. 5) Samspillet mellem fagdidaktiske og almendidaktiske, pædagogiske og psykologiske spørgsmål. Fagets bidrag til skolens dannelsesopgave, kultur og samfund. Faglige metoder Religionsfaglige metoder, herunder metoder til analyse og fortolkning af tekster og andet kildemateriale og til sammenligning af forskellige religioner og livsanskuelser. Kristendommens baggrund, tilblivelse og forskellige hovedtanker 1) Forskellige kristendomsopfattelser og deres kulturelle og idehistoriske betydning i dansk, europæisk og internationalt perspektiv. 2) Kristendommens forskellige udtryk i fx livsformer, ritualer, symboler og kunst. 3) Nutidige formuleringer af og udtryk for kristendom. Side 76 af 129

77 Andre religioner (fortrinsvis nutidige, levende og praktiserede verdensreligioner) 1) Religionernes baggrund, tilblivelse og forskellige hovedtanker. 2) Religionernes og deres hovedretningers kulturelle og idehistoriske betydning i dansk, europæisk og internationalt perspektiv. 3) Religionernes forskellige udtryk i fx livsformer, ritualer, symboler og kunst. 4) Nutidige formuleringer af og udtryk for religionerne. Filosofi, religionsfilosofi og etik 1) Filosofiske og etiske overvejelser med udgangspunkt i aktuelle spørgsmål, der vedrører den enkelte, forholdet til medmennesket, til samfundet eller naturen. 2) Filosofi, herunder livsfilosofi og filosofi med børn, de forskellige filosofiske opfattelsers muligheder og begrænsninger. 3) Etik, forskellige etiske positioner, deres muligheder og begrænsninger. Religionsfilosofi, herunder forskellige opfattelser af religion og forskellige opfattelser af forholdet mellem religion og modernitet. Aktuelle religiøse strømninger og andre livsanskuelser 1) Forskellige aktuelle strømninger af religiøs og livsanskuelsesmæssig karakter: indhold, baggrund og udbredelse. 2) Religiøse strømningers og andre livsanskuelsers udtryk og betydning i dansk, europæisk og internationalt perspektiv. Samspil med andre fag Faget har mulighed for at indgå i samspil med de fleste fag i læreruddannelse både tematisk og metodisk - det gælder både humanistiske, naturvidenskabelige og praktisk-musiske fag. Faget spiller sammen med de pædagogiske fag, hvad angår filosofi, idehistorie og etik, og kan give et væsentligt bidrag til drøftelse af dannelsesaspektet og etiske spørgsmål i alle skolefagene. Indholdsbeskrivelse af Kristendomskundskab/Religion på Frederiksberg Seminarium Lærer og hold udarbejder en studieplan der tilgodeser fagets forskellige indholdsområder således, som de er bestemt i fagets præambel, mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder samt i den lokale indholdsbeskrivelse. Arbejdet med fagets indhold har det sigte både at kvalificere, udvikle og engagere den studerende i forhold til det at være menneske, og at kvalificere den studerende til at varetage og udvikle undervisning i og med faget i skolen. Religionernes og livsanskuelsernes grundspørgsmål bringes løbende i dialog og konfrontation med fagets didaktiske spørgsmål, således at den studerendes beslutninger om religionsundervisningens mål, indhold og begrundelse i skolen kvalificeres. Side 77 af 129

78 I indholdet indgår : 1. Fordybelser i kristendommens bibelske grundlag. Sammenhængende læsninger i Det Nye Testamente med henblik på sammenfatning af hovedbegreberne. 2. Forskellige kristendomsopfattelser og deres historiske baggrund samt nutidige udtryk. Hovedbegreber i kristendommen. Forsøg på dogmatisk sammenfatning af hvad kristendom er i sammenligning med andre religiøse tænkemåder. 3. Uddybende arbejde med Islam. Oprindelse, grundbegreber, historie og betydning i dag, globalt og nationalt. 4. En anden verdensreligion, fx Hinduisme eller Buddhisme. Oprindelse, grundbegreber, historie og betydning i dag, globalt og nationalt. 5. Store tænkere og deres inspiration til nutidsmennesket. Aktuelle værdispørgsmål og overvejelser over etik, menneskesyn og livsgrundlag. 6. Den moderne dansker og traditionen. Tro, ateisme, det søgende menneske. Religiøse miljøer i Danmark i dag; fx folkekirken, frikirker, New Age og Islam. 7. Kendskab til og analyse af danske salmer og sange. 8. Eventuelt: Den nordiske mytologis vigtigste fortællinger og disse fortællingers betydning i dansk skoletradition. 9. Fortløbende opmærksomhed på aktuelle drøftelser, diskussioner og vurderinger af religion, religiøsitet og dets betydning i nutidens menneskeliv, politik og medieskabte virkelighed. 10. Opøvelse af metodebevidsthed i krydsfeltet mellem religionsfaglige og pædagogiske og didaktiske metoder. 11. Fortløbende didaktiske overvejelser. Analyse og valg af undervisningsmaterialer. Udformning af konkrete undervisningsforløb. De studerende udarbejder undervejs i studiet af faget et skriftligt kommenteret undervisningsforløb. Afløsning Afløsning indgår i kristendomskundskab/religion således, at et hold i fællesskab vælger et eventuelt afløsningsområde. Forudsætningen for at få afløsning er, at der ikke afløses mere end 15% af faget. Afløsning består i, at man ikke har eksamensspørgsmål i det eller de pågældende emner. Man kan afløse et eller højst to indholdsområder (dog ikke fagdidaktik), således at der til eksamen skal være mindst 10 eksamensspørgsmål. At der er givet afløsning for et område betyder ikke at man kan undgå at blive spurgt om noget inden for dette emne til eksamen i forbindelse med samtalen om den skriftlige opgave. Det gælder alene antallet af eksamensspørgsmål. Den enkelte studerende opnår afløsning på flg. måde: a) ved at have været til stede i 80% af forløbets undervisningslektioner (kontrolleret ved afkrydsning og underskrift) og b) ved skriftligt at udarbejde et kommenteret undervisningsforløb i relation til det pågældende forløb - omfang: maksimalt 5 sider. Dette udarbejdes individuelt eller i grupper og vurderes af holdets lærere som godkendt/ikke-godkendt. Læreren afgør ved undervisningens afslutning, hvorvidt den studerende har opnået afløsning. De studerende, der ikke opnår afløsning, går til eksamen på den måde, der er beskrevet i studieordningen. Side 78 af 129

79 Eksamensbestemmelser Fagets årsværk 0,55 ÅV/33 ECTS Type Mundtlig eksamen Form Individuel bedømmelse. Eksamen består af to dele: 1. En samtale ud fra et lodtrukkent spørgsmål, som er udarbejdet i samråd med de studerende. Spørgsmålene er fordelt ved forhåndslodtrækning og tildeles umiddelbart før forberedelsestiden. 2. En samtale ud fra en skriftlig opgave, hvis emne ligger inden for studieordningens indholdsområder og er godkendt af læreren. Varighed (inkl. votering) Eksaminationstid: 60 min. Forberedelsestid: 30 min. Grundlag 1. Fagets bestemmelsesgrundlag som anført i studieordningen og redegørelse for eksamensgrundlaget. 2. De udarbejdede spørgsmål, som falder inden for de gennemførte indholdsforløb (1 3 spørgsmål pr. forløb). 3. Den skriftlige opgave, som også skal indeholde en skitse til et undervisningsforløb. Opgaven kan være udarbejdet af en gruppe (maks. tre studerende). Det skal af opgavens indholdsfortegnelse fremgå, hvilke dele af opgaven den enkelte studerende har skrevet. Betingelser for indstilling til eksamen visningsforløb udarbejdet i tilknytning til et afløsningsforløb eller et 1. Et godkendt skriftligt oplæg udformet som et kommenteret under- af de øvrige forløb (maks. 5 sider). 2. Skriftlig opgave (maks. 15 sider inkl. litteraturliste og evt. bilag). Afleveringsfristen for oplæg er 1. april og for opgaven ca. 1. maj. Begge datoer i eksamenssemesteret. Karaktergivning Der gives én karakter efter 7-skalaen. Karakteren bygger på en samlet vurdering, hvori opgaven indgår. Ekstern censur. Side 79 af 129

80 Matematik Præambel Centralt i matematikfaget i læreruddannelsen står samspillet mellem en række matematiske kompetencer og fagets didaktik. Målet er, at den studerende 1) tilegner sig faglige og fagdidaktiske kompetencer til at kunne begrunde, planlægge, gennemføre, reflektere over og udvikle matematikundervisning, 2) udvikler sine matematiske kompetencer, så der opnås dybde og sammenhæng i folkeskolefagets stofområder og 3) danner sig et begrundet personligt syn på matematik, matematiklæring og matematikundervisning. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Begrebet kompetencer bruges i det følgende som fællesbetegnelse for kundskaber og færdigheder aktiveret i hensigtsmæssig handling. De nævnte kompetencer ses som seminariefagets kernefaglighed. Kompetencerne udvikles gennem arbejde inden for følgende stofområder: tal og regningsarter, algebra, geometri, funktioner, sandsynlighedsregning, statistik samt diskret matematik. Der er under hver af kompetencerne angivet eksempler på muligt valg af indhold. Matematikdidaktiske kompetencer 1) Skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling. Aktuelle bestemmelser om faget i folkeskolen. 2) Forskellige former for matematikundervisning på baggrund af forskellige syn på matematik og læring. 3) Fastsættelse af mål, valg af indhold, planlægning, udførelse og evaluering af afgrænsede undervisningsforløb - så vidt muligt i samspil med pædagogiske fag og praktik. 4) Valg af og udarbejdelse af undervisningsmateriale. 5) Tilrettelæggelse af læringsmiljøer med særligt henblik på undervisningsdifferentiering og forskellige former for formativ evaluering. Matematisk tankegangs- og ræsonnementskompetence Forholdet mellem fænomenologisk matematik og abstrakt, deduktiv matematik: Erfaring, hypotese, eksperiment, modeksempel; definition, aksiom, sætning, bevis. Erfaringer med længere, eksperimentelle og deduktive forløb. Side 80 af 129

81 Problembehandlings- og modelleringskompetence 1) Strategier og værktøjer til formulering og løsning af matematiske problemer, fx: specialisering og generalisering, analyse og syntese, skift af repræsentationsform og brug af relevante hjælpemidler, herunder IT. 2) Modelafgrænsning, strukturering, matematisering, oversættelsesprocessen mellem matematik og virkelighed, modelkritik. 3) Aktiv modellering fx i forbindelse med andre linjefag eller med menneskets samspil med naturen. 4) Modellering, herunder simulering, af situationer med usikkerhed og tilfældighed. 5) Tegning som modellering af rummet. Repræsentationskompetence-, symbol- og formalismekompetence samt kommunikationskompetence 1) Forbindelsen mellem modersmålet (mundtlige/skriftlige udtryk) og konkrete, grafiske, elektroniske og symbolske repræsentationer af centrale begreber og sammenhænge i folkeskolens matematikundervisning. 2) Valg af hensigtsmæssig repræsentationsform i forhold til modtageren og konteksten. 3) Den særlige rolle symbolsproget og den effektive symbolbehandling spiller i matematikken. 4) Udvalgte problemstillinger i forbindelse med symbolbrug i folkeskolen, fx: regnealgoritmer, regningsarternes hierarki, introduktion af variabel- og funktionsbegrebet. 5) Faglig og pædagogisk hensigtsmæssig brug af IT og lommeregnere. Samspil med andre fag Faget har mulighed for at indgå i et samspil med mange af læreruddannelsens andre fag. Ikke mindst de naturvidenskabelige fag er afhængige af matematikkens sprog og metoder som værktøj i det faglige arbejde. Man kan først udvikle modelleringskompetencen i matematikfaget, hvis der arbejdes med problemstillinger og emner uden for matematikkens eget univers. Derudover rummer faget en række didaktiske, pædagogiske, æstetiske og historiske dimensioner, der skaber samarbejdsmuligheder med de fleste af læreruddannelsens øvrige fag. Indholdsbeskrivelse af matematik på Frederiksberg Seminarium I matematik arbejdes med emner der er centrale i grundskolens undervisning i faget. Der lægges vægt på, at disse emner behandles med dybde og perspektivering. Denne behandling sker både på et teoretisk og et praksis niveau med udgangspunkt i linjefagets mål og CKF beskrivelse. Der arbejdes endvidere, individuelt eller i grupper, med to fagdidaktiske opgaver i faget. Afløsning Afløsning indgår ikke som et element i matematik. Side 81 af 129

82 Eksamensbestemmelser Fagets årsværk Type Form Varighed (inkl. votering) Grundlag Betingelser for indstilling til eksamen Karaktergivning 0,7 ÅV/42 ECTS point Én skriftlig eksamen Én mundtlig eksamen Skriftlig: Individuel prøve stillet af Undervisningsministeriet. Mundtlig: Individuel prøve. Problemstillinger tildelt ved lodtrækning mellem mindst fire mulige. Besvarelse på baggrund af forberedelsestid. Skriftlig: 6 timers prøv med forberedelsesmateriale, der udleveres 48 timer før. Mundtlig: 60 minutters prøvetid. Problemstillingen trækkes i forvejen og bekendtgøres senest tre dage før prøven. Studieordningens bestemmelser samt redegørelse for eksamensgrundlaget. To fagdidaktiske opgaver (maks. 16 sider). Afleveringstidspunkter fastsættes af læreren, og besvarelserne godkendes af læreren. To karakterer efter 7-trinsskalaen, én for den skriftlige og én for den mundtlige prøve. Ekstern censur. Side 82 af 129

83 Musik Præambel Kernen i musikfaget i læreruddannelsen er musikforståelse, musikudøvelse, musikalsk skaben, musikledelse og musikfagets didaktik. Centralt står de studerendes udvikling af musikalske færdigheder og forståelse af musik som undervisningsfag. Målet er, at den studerende tilegner sig praktisk-musikalske, musikteoretiske, musikpædagogiske og musikdidaktiske forudsætninger for at virke som musiklærer i folkeskolen og for at forestå anden musikundervisning og formidling, samt forudsætninger for at kunne medvirke til fortsat faglig-pædagogisk udvikling af musik som undervisningsfag og som skolefag. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik Undervisningen i fagdidaktik omfatter analyse af og refleksion over den tænkning og teori, som ligger bag musikpædagogisk virksomhed, og som har konsekvenser for aktiviteter, handlinger, prioriteringer og valg i forbindelse med gennemførelse og udvikling af musikundervisning. Undervisningen behandler 1) skolefagets indhold og udvikling samt aktuelle bestemmelser for faget i skolen, 2) teorier om musikalitet og om børns musikalske udvikling samt musik som dannelsesfag og begrundelser for faget i skolen set i alment dannende sammenhæng, 3) musikpædagogiske idéer og strømninger samt pædagogiske syn på fagets æstetiske og kulturbærende sider, 4) formidling af aktuel musikpædagogisk forskning, 5) kriterier for valg af indhold og arbejdsformer i skolens musikundervisning og 6) planlægning, gennemførelse og evaluering af musikundervisning samt analytisk, reflekterende og praktisk produktivt arbejde med undervisningsmaterialer i musik. Egne musikalske udtryksfærdigheder Individuel undervisning i sang med stemmedannelse, brugsklaver og hovedinstrument som grundlag for at arbejde med børns musikalske udvikling. Musikforståelse Hørelære og musikteori samt analyse og perspektivering af musik som kunstnerisk, kulturelt, samfundsmæssigt og historisk fænomen indenfor forskellige genrer, tider og kulturer før og efter år Musikudøvelse Sammenspil, en- og flerstemmig sang og aktiviteter inden for musik og bevægelse. Musikalsk skaben Skabende musikalsk arbejde med satsarbejde, improvisation og komposition. Side 83 af 129

84 Musikledelse Instruktion, ledelse og understøttelse af vokale og instrumentale musikaktiviteter. Fagets samspil med de øvrige fag i uddannelsen Musik rummer dimensioner af historisk, sproglig, naturvidenskabelig, kropslig, kunstneriskæstetisk og kulturel art, som giver muligheder for funktionelt tværgående samarbejde med alle uddannelsens fag. Praktikforløb planlægges, gennemføres og evalueres som en integreret del af undervisningen i linjefaget. Indholdsbeskrivelse af musik på Frederiksberg Seminarium Der lægges i musikundervisningen på Frederiksberg Seminarium vægt på, at den studerende opnår de nødvendige forudsætninger for at kunne virke som en inspirerende og reflekterende musiklærer, der kan arbejde med musik reproduktivt og produktivt, bredt funderet og med fagligt overskud i pædagogiske sammenhænge. Faget sigter på, at det bliver naturligt for den studerende selv at fremføre, instruere og lede inden for musikfaget. Derfor prioriteres skabende musikalsk arbejde og musikledelse højt. Der lægges endvidere vægt på, at den studerende tilegner sig faglig kompetence gennem arbejdet med et alsidigt musikrepertoire og gennem praktisk såvel som teoretisk arbejde inden for de forskellige delområder, beskrevet i CKF erne. IT inddrages i relevante områder. I løbet af studietiden indgår der i tilknytning til undervisningen: En godkendt rytmeaflytningsopgave. Rytmeaflytningen finder som regel sted i en holdtime på 3. semester. 8 opgaver i skabende musikalsk arbejde. Opgaverne, der skal udarbejdes individuelt og godkendes, afleveres løbende over 4 semestre. Faglig-pædagogisk opgave med hovedvægt på musikudøvelse og musikalsk skaben (B1). Opgaven kan udarbejdes individuelt eller i grupper på maks. fire studerende. Omfang sider. Afleveres inden eksamen, se nedenfor. Faglig-pædagogisk opgave med hovedvægt på musikforståelse (B2). Opgaven kan udarbejdes individuelt eller i en gruppe på maks. fire studerende. Omfang sider. Afleveres inden eksamen, se nedenfor. Afløsning Der er ikke mulighed for afløsning i musik. Side 84 af 129

85 Eksamensbestemmelser Fagets årsværk 0,55 ÅV/33 ECTS Type Mundtlig eksamen Form Individuel eksamen og mulighed for gruppebaseret i praksisdelen. A: Egne musikalske udtryksfærdigheder. A1. Brugssang/brugsklaver og/eller brugsguitar: Ud fra den opgivne liste med 10 sange udvælges ved lodtrækning én sang. 1-2 vers af sangen synges a cappella eller til eget akkompagnement og derefter akkompagneres sangen til fællessang. A2. Den studerende sammensætter og fremfører et koncertprogram efter eget valg, der viser den studerendes færdigheder inden for instrumentspil og sang. Programmet skal udvise stil- og genremæssig spredning samt musikalsk alsidighed. I A-delen gives der mulighed for, at flere eksaminander medvirker. Det er dog kun den pågældende studerende, der bliver bedømt på sin præstation. B: To faglig-pædagogiske projekter B1: Faglig-pædagogisk projekt med hovedvægt på musikudøvelse og musikalsk skaben. B2: Faglig-pædagogisk projekt med hovedvægt på musikforståelse. Der trækkes lod mellem pkt. B1 og B2. Resultatet offentliggøres 7 dage før eksamen. Der eksamineres ved pkt. B i grupper på 1-4 studerende. Eksaminationen former sig som en kombination af en mundtlig redegørelse og diskussion af musikfaglige og musikpædagogiske problemstillinger samt en praktisk demonstration i det omfang det er relevant. I begge opgaver skal fagdidaktik indgå med en vis substans. Det ene af emnerne skal være tilknyttet et konkret praktikforløb. B-delen er en individuel mundtlig eksamination med udgangspunkt i et af de to skriftlige projekter. Varighed (inkl. votering) Grundlag Betingelser for indstilling til eksamen C: Skabende musikalsk arbejde og musikledelse Skabende musikalsk arbejde og musikledelse på grundlag af en af den studerende udarbejdet komposition. I C-delen gives der mulighed for, at flere eksaminander medvirker. Det er dog kun den pågældende studerende, der bliver bedømt på sin præstation. 60 min i alt pr. studerende CKF, studieordningen samt redegørelse for eksamensgrundlaget. Under studietiden: En godkendt rytmeaflytningsopgave. Rytmeaflytningen finder som regel sted i en holdtime på 3. semester. Tidspunktet for rytmeaflytningen fastsættes af læreren. Side 85 af 129

86 8 godkendte opgaver i skabende musikalsk arbejde. Opgaverne afleveres løbende over 4 semestre. Afleveringsfrister fastsættes af læreren. Faglig-pædagogisk opgave med hovedvægt på musikudøvelse og musikalsk skaben (B1). Opgaven kan udarbejdes individuelt eller i grupper (maks. fire studerende). Det skal fremgå af opgaven, hvilke dele eksaminanden selv har udarbejdet. Omfang: 1 studerende maks. 10 sider 2 studerende maks. 13 sider 3 studerende maks. 15 sider 4 studerende maks. 18 sider. Afleveringsfrist fastsat af seminariet (ca. 1. maj). Faglig-pædagogisk opgave med hovedvægt på musikforståelse (B2). Opgaven kan udarbejdes individuelt eller i gruppe (maks. fire studerende). Det skal fremgå af opgaven, hvilke dele eksaminanden selv har udarbejdet. Omfang: 1 studerende maks. 10 sider 2 studerende maks. 13 sider 3 studerende maks. 15 sider 4 studerende maks. 18 sider. Afleveringsfrist fastsat af seminariet (ca. 1. maj). Karaktergivning Før eksamen: En godkendt varieret liste på 10 becifrede sange til brug ved eksamen i brugssang, brugsklaver og/eller brugsguitar (A1). Afleveringsfrist fastsættes af fagets lærere. Materiale til anvendelse ved eksamen i instrumentale og vokale færdigheder (A2). Afleveringsfrist fastsat af seminariet (ca. 1. maj) En komposition til anvendelse ved eksamen i skabende musikalsk arbejde og musikledelse (C). Afleveringsfrist fastsat af seminariet (ca. 1. maj). Der gives én karakter efter 7-trinsskalaen Ekstern censur. Side 86 af 129

87 Natur/Teknik Præambel Natur/teknik har som fag sin kerne i brede naturfaglige og naturfagsdidaktiske spørgsmål/temaer, samt i bevidstheden om naturfaglig almendannelse. Centralt i faget står natur, livsbetingelser, levevilkår og teknik, og samspillet herimellem. Natur/teknik bygger på elementer fra både biologi, fysik/kemi, geografi og teknik. Målet er, at den studerende tilegner sig 1) viden om, hvordan arbejdet med natur/teknik i skolen kan bidrage til, at børn udvikler naturfaglig erkendelse, lyst til udforskning og ansvarlighed over for miljøet, praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde, samt opnår handlekompetence, 2) viden om, hvordan elever gennem oplevelser, erfaringer og undersøgelser i omverdenen udvikler tanker, sprog og begreber, 3) bred faglig og punktvis dybdegående indsigt i naturfaglige og tekniske fænomener og sammenhænge med særlig relevans for skolefaget natur/teknik, herunder menneskets samspil med naturen, 4) fortrolighed med naturfaglige undersøgelsesmetoder og betragtningsmåder samt praktiske og eksperimenterende arbejdsformer og 5) evnen til at sætte delelementerne fra de centrale kundskabs- og færdighedsområder i relation til det at undervise i skolefaget natur/teknik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik 1) Skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling. Bestemmelser om faget i folkeskolen. 2) Skolefaget natur/teknik i det samlede skolebillede og overvejelser om progression i faget, herunder sammenhænge med de øvrige naturfag. 3) Forholde sig til naturfaglige begreber og konkrete og tankemæssige modeller i relation til planlægning og gennemførsel af undervisning. 4) Kriterier for stofudvælgelse, samt principper for planlægning, gennemførsel og evaluering af læreprocesser, der tilgodeser naturfaglig almendannelse og de udviklingsmuligheder, som ligger i faget natur/teknik. 5) Undervisningsmidler, herunder informations- og kommunikationsteknologi som et fagligt/pædagogisk værktøj. Arbejdsmåder og tankegange I faget arbejder de studerende med at 1) iagttage, undersøge, læse, tænke samt foretage praktisk og eksperimentelt arbejde i laboratoriet og i den omgivende natur, 2) gennemføre ekskursioner og feltarbejde samt bygge enkle apparater og 3) foretage en risikovurdering i forbindelse med undervisningen og kunne handle fornuftigt i forbindelse med uheld. Side 87 af 129

88 Emner/temaer 1) Materialer, stoffer, fænomener og apparater fra hverdagen. 2) Dyr, planter og mikroorganismer, deres livsbetingelser, levesteder og tilpasninger, samt eksempler på biotoper og biodiversitet. 3) Kroppen og dens funktioner, samt menneskets sundhed i relation til livsstil, levevilkår og livskvalitet. 4) Centrale sammenhænge i naturen - som fx energistrømme og stofkredsløb. 5) Den atomare og molekylære verden, solsystemet og verdensrummet. 6) Teorier om universets, jordens og livets opståen og udvikling, herunder verdensbilleder. 7) Regionale og globale mønstre - fx klimazoner og plantebælter, landskaber og fordeling af land og hav, samt eksempler på forskellige typer af regioner i vor egen og andre verdensdele. 8) Ressourceudnyttelse, teknik, produktion og miljøproblemer i nære og fjerne samfund - samt relationen til begrebet bæredygtighed; forskellige natursyn og interessemodsætninger i forhold til naturanvendelse. 9) Samfundet og den enkeltes brug af teknik. 10) Naturvidenskabelige arbejdsmetoder og modeller som redskab til produktion af viden og udvikling af erkendelse. Samspil Gennem natur/tekniks naturvidenskabelige grundspørgsmål bliver udgangspunktet for faget hovedsageligt tværfagligt. Natur/tekniks fokus på emner/temaer frem for fag giver en indre sammenhæng, som både knytter de enkelte elementer af faget sammen og muliggør samarbejde med læreruddannelsens øvrige fag. Indholdsbeskrivelse For at opfylde de forskellige indholdsområder, der er beskrevet i CKF, arbejdes der både teoretisk og praktisk. Den studerende skal deltage i mindst to ledede ekskursioner, heraf mindst én biotopundersøgelse. Herudover skal den studerende gennemføre et obligatorisk sikkerhedskursus. Den studerende udarbejder fire rapporter, som skal godkendes af én af de respektive lærere og som tilsammen skal dække bredt inden for fagets CKF. Rapporterne skal indeholde teoretisk baggrund for emnet, brug af informationsteknologi, resultat og beskrivelse af praktisk arbejde samt et udførligt disponeret undervisningsforløb til folkeskolen med didaktiske begrundelser for mål og indhold. Det teoretiske stof skal vælges således, at det dels giver en videnbaggrund for de fire rapporter, dels giver en viden om fagområderne geografi, fysik/kemi og biologi. Afløsning Afløsning indgår ikke som et element i natur/teknik. Side 88 af 129

89 Eksamensbestemmelser Fagets årsværk 0,55 ÅV/33 ECTS Type Praktisk/mundtlig eksamen Form Prøven består af to individuelle delprøver: 1. En praktisk/teoretisk Tager - efter skjult forhåndslodtrækning - udgangspunkt i én af de fire godkendte rapporter og omfatter demonstration af fagets praktiske færdigheder. Der gives op til to timers forberedelsestid. 2. En teoretisk Omfatter et lodtrukkent spørgsmål i stof, der i alt væsentligt ligger udenfor den lodtrukne rapports. Ca. 25% af eksaminationstiden anvendes til dette spørgsmål. Der gives ikke forberedelsestid. De mulige spørgsmål (30-40 forskellige) er kendt af de studerende ca. 8 uger inden eksamen. Varighed (inkl. votering) Der gives op til to timers forberedelse til første delprøve. Forberedelsestiden: Der gives ikke forberedelsestid til anden delprøve. Eksaminationen: varighed 60 min. fordelt på de 2 delprøver. Grundlag Betingelser for indstilling til eksamen Karaktergivning CKF, studieordning og redegørelse for eksamensgrundlaget 1. Attestation for deltagelse i to ledede ekskursioner i forbindelse med undervisningen. 2. Sikkerhedskursus i forbindelse med undervisningen. 3. Fire godkendte rapporter. Rapporterne godkendes af underviseren. Afleveringsfristen fastsættes af seminariet (ca. 1. maj). Der gives én karakter efter 7-trinsskalaen. Karakteren bygger på en samlet vurdering af de to delprøver. Ekstern censur. Side 89 af 129

90 Praktik Faget praktik er beskrevet i kapitel 8. Side 90 af 129

91 Psykologi Præambel Psykologi i læreruddannelse har særlig fokus på viden, begreber og teorier om børn og unges læring, udvikling og sociale samspil i forskellige sammenhænge. Faget sætter endvidere perspektiv på den studerendes og lærerens professionelle udvikling. Centralt i faget står pædagogisk psykologi. Målet er, at den studerende 1) udvikler kompetencer til at iagttage og handle på grundlag af en psykologisk funderet forståelse af læreren som aktør på individniveau, på gruppeniveau, på organisationsniveau og på samfundsniveau, 2) tilegner sig viden og forståelse for psykologiens centrale begreber og teoridannelser og 3) tilegner sig forståelse for menneskets mangesidige livssammenhænge, virkelighedsopfattelser og udviklingsvilkår. Centrale kundskabs- og færdighedsområder 1) Metateoretiske forudsætninger for vurdering af psykologiens anvendelsesområder i lærervirksomhed. 2) Menneskets sociale, kognitive og emotionelle udvikling. 3) Kundskab, læring, kompetence og mestring. 4) Sociale relationer, interaktion og kommunikation. 5) Socialisation og interkulturel psykologi. 6) Læreren som procesleder med henblik på facilitering af forandrings-, udviklings- og læringsprocesser for grupper og individer. Samspil med uddannelsens øvrige fag Dele af undervisningen kan foregå i samarbejde med de øvrige pædagogiske fag og i andre tværeller parallelfaglige sammenhænge, hvor faget kan bidrage med sine særlige perspektiver på bl.a. udvikling, læring og kommunikation. Indholdsbeskrivelse af psykologi på Frederiksberg Seminarium Fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder tilegnes gennem arbejdet med problemområder, der vedrører menneskets adfærd, virkelighedsopfattelse, tænkning og interaktion med andre. Dette arbejde relateres til den studerendes og lærerens professionelle udvikling. Der kan fx arbejdes med: Psykologisk tænkning og metode Læringsopfattelser og læringsforståelse Emotionel og kognitiv udvikling Identitetsdannelse og kultur Socialt samspil og social kompetence Samarbejde og kommunikation i skolen Faget samarbejder med dansk eller matematik, almen didaktik og praktik, jfr. studieordningen for praktikken og afsnittet om samarbejdet mellem de pædagogiske fag og praktikken. Side 91 af 129

92 I relation til praktikken i 3. semester vælger den studerende et studieområde, som undersøges i praktikken. På grundlag heraf udarbejder den studerende en indstillingsopgave, som fremlægges på holdet og godkendes af læreren. Før eksamen udarbejder den studerende et skriftligt oplæg, hvis emne godkendes af læreren og danner udgangspunkt for eksamen. Oplæggets emne godkendes af læreren i marts. Afløsning Afløsning indgår ikke som et element i psykologi Eksamensbestemmelser Fagets årsværk Type Form Varighed (inkl. votering) Grundlag Betingelser for indstilling til eksamen Karaktergivning 0,2 ÅV/12 ECTS Mundtlig eksamen Eksamen tager udgangspunkt i et skriftligt oplæg. Der er mulighed for gruppeeksamen (maks. 4 studerende). Èn studerende: 30 min. To studerende: 50 min. Tre studerende: 65 min. Fire studerende: 75 min. Studieordningen, redegørelse for eksamensgrundlaget 1. En godkendt indstillingsopgave (maks. 5 sider), der afleveres til tidsfrist fastsat af læreren. 2. Et skriftligt oplæg (maks. 5 sider), der afleveres til tidsfrist fastsat af seminariet (ca. 1. maj). Der gives én karakter efter 13-skalaen. Ekstern censur Side 92 af 129

93 Pædagogik Præambel Kernen i faget pædagogik er analyse og vurdering af undervisningens og opdragelsens grundspørgsmål vedrørende den enkelte elevs demokratiske dannelse i et socialt fællesskab. Målet er, at den studerende ud fra en personlig værdiforankret forståelse af opdragelses- og undervisningsopgavernes betydning tilegner sig begreber, argumenter, teorier og forskningsresultater med henblik på at kunne 1) analysere, diskutere og begrunde personlig og professionel stillingtagen til principielle og konkrete spørgsmål i forbindelse med opdragelse og undervisning i samfund og skole, 2) træffe beslutning om løsning af opdragelses- og undervisningsopgaver, bl.a. i forbindelse med værdi- og normkonflikter og 3) samtale og samarbejde med elever, forældre, kolleger, ledelse og andet personale om realiseringen af skolens opdragelses- og undervisningsformål. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Pædagogisk-filosofiske indholdsområder 1) Opdragelse og undervisning i idéhistorisk perspektiv. 2) Pædagogik, menneske- og samfundssyn, dannelse og kvalificering. 3) Den etiske dimension i forholdet mellem mennesker, herunder samtalens etik. Opdragelse og undervisning i institutionel sammenhæng 1) Folkeskolens undervisning og opdragelse i historisk belysning, herunder enhedsskolens udvikling. 2) Folkeskolens opgave, organisation og lovgrundlag. 3) Alternative skoleformer. Læreropgaver i nutidens skole 1) Lærerrolle og lærerpersonlighed. 2) Lærerens ansvar, pligter og rettigheder i demokratisk sammenhæng. 3) Lærerens samarbejde med elever, kolleger og forældre om undervisning. 4) Lærerens opgaver over for børn med anden kulturel baggrund. 5) Lærerens socialpædagogiske forpligtelser og samarbejdsrelationer. Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde 1) Forholdet mellem teori og praksis i pædagogisk arbejde. 2) Teorier om udvikling og forandring i uddannelsessystemet. 3) Pædagogiske udviklingsprojekter og skoleudvikling. 4) Skole og undervisning i international belysning. Samspil med læreruddannelsens andre fag Undervisningen kan finde sted i et tværfagligt samarbejde med almen didaktik, psykologi og skolen i samfundet samt i varieret omfang med kristendomskundskab/livsoplysning og uddannelsens linjefag. Side 93 af 129

94 Indholdsbeskrivelse af pædagogik på Frederiksberg Seminarium På baggrund af fagets placering på 1. årgang kan faget læses i sammenhæng med faget skolen i samfundet, der ligeledes er placeret på 1. årgang. Hvor faget pædagogik bl.a. omhandler dannelse, socialisation og profession i forbindelse med skole- og lærervirksomhed, omhandler skolen i samfundet de institutionelle og organisatoriske vilkår for denne virksomhed. Derfor kan studieperspektiverne for de to fag med fordel læses ind i hinanden; supplere og komplettere hinanden. I samme forstand kan faget kristendomskundskab/livsoplysning supplere og støtte op om de mere filosofi- og idehistoriske samt kulturhistoriske aspekter af pædagogikken. Fagets kundskabs- og færdighedsområder kan behandles ud fra 4 forskellige studieperspektiver, der igen kan kvalificeres på baggrund af en række underordnede, og for studieperspektiverne relevante, temaområder. Karakteristisk for arbejdet med de pædagogiske temaområder er, at de alle retter sig mod et praksis- og professionsorienteret perspektiv, der fordrer en løbende sammenkobling af teori og praksis, eksempelvis i form af konkrete analyser og projektstudier. De fire perspektiver er: Dannelse Inden for dette studieperspektiv kan der arbejdes med følgende temaområder: Politisk dannelse Social dannelse Selvdannelse Æstetisk dannelse Eksistentiel dannelse Socialisation Inden for dette studieperspektiv kan der arbejdes følgende temaer: Børnekultur Institutionskultur Ungdomskultur Mediekultur Etnicitet Udsatte børn og unge Globalisering Profession Inden for dette studieperspektiv kan der arbejdes med følgende temaer: Modernisering og professionalisering Lærerarbejdets historiske udvikling Organisatorisk udvikling Teamstrukturer og kollegasamarbejde Skole-hjem samarbejde Efter- og videreuddanelse Supervision Side 94 af 129

95 Forskning og udvikling Inden for dette studieperspektiv kan der arbejdes med følgende temaer: Komparative analyser af skolesystemer Dokumentation og evaluering Evalueringssystemer Pædagogisk forskning og udvikling Skole- og kommunalpolitiske udviklingsprojekter Afløsning Afløsning indgår ikke som et element i pædagogik. Eksamensbestemmelser Fagets årsværk Type Form Varighed (inkl. votering) Grundlag Betingelser for indstilling til eksamen Karaktergivning 0,2 ÅV/12 ECTS Mundtlig eksamen Samtale på baggrund af skriftligt oplæg. Der er mulighed for gruppeeksamen (maks. fire studerende). Èn studerende: 30 min. To studerende: 50 min. Tre studerende: 65 min. Fire studerende: 75 min. Studieordningens bestemmelser samt redegørelse for eksamensgrundlaget 1. En skriftlig opgave (10-15 sider), der godkendes af læreren og afleveres til tidspunkt fastsat af læreren. 2. Et skriftligt oplæg (2-5 sider), der afleveres til tidspunkt fastsat af seminariet (ca. 1. maj). Der gives én karakter efter 13-skalaen. Ekstern censur. Side 95 af 129

96 Samfundsfag Præambel I faget foretages beskrivelser, analyser og vurderinger af samfundsmæssige fænomener, herunder konflikter, samarbejde og social integration på baggrund af samspillet mellem økonomiske, politiske og sociale strukturer og forskellige aktørers værdi- og interessebaserede handling. Målet er, at den studerende tilegner sig 1) grundlag for kritisk at kunne beskrive, analysere og vurdere samfundsforhold, samfundskonflikter og samfundsforandringer og tage begrundet stilling til dem og 2) forudsætninger for - under anvendelse af faglig og pædagogisk viden - at kunne målsætte, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i samfundsfag i folkeskolen og andre områder inden for uddannelsessystemet. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik På baggrund af den studerendes kvalifikationer fra andre fag i læreruddannelsen arbejdes i fagdidaktikken med 1) samfundsfags begrundelse, indhold og historiske udvikling, herunder bestemmelser om faget i folkeskolen, 2) samfundsfags formål belyst gennem forskellige demokratibegreber, -teorier og dannelsessyn, 3) samspillet mellem samfundsfaglige problemstillinger og pædagogiske synsvinkler, 4) kriterier for udvælgelse af forskellige typer stof og undervisningsmaterialer samt brug af informations- og kommunikationsteknologi, 5) principielle metodiske problemstillinger ved undervisning i og anden formidling af samfundsforhold, samfundskonflikter og samfundsforandringer og 6) planlægning og gennemførelse af udadrettede aktiviteter, herunder studierejser, institutionsog virksomhedsbesøg. Samfundsfaglig teori og metode 1) Samfundsfilosofi, herunder forskellige forståelsesrammer for modernitet, senmodernitet og postmodernitet. 2) Teorier, begreber og metoder fra politologi, økonomi, sociologi og international politik. 3) Videnskabsteoretiske indfaldsvikler til studiet af samfund. 4) Kvantitativ og kvalitativ metode. Faglige stofområder 1) Sociale grupperinger, socialt samspil og kultur. a) Individ og fællesskab. b) Levevilkår, sociale klasser og livsformer. c) Kultur, normer og værdier. d) Modernitetsbegrebet og andre sociale forståelsesrammer. e) Uddannelse og kommunikation. Side 96 af 129

97 2) Politiske systemer, demokrati og demokratiske processer. a) Politisk socialisering og politisk deltagelse. b) Statsbegrebet, politiske regimer og politiske institutioner. c) Politiske ideologier. d) Menneskerettigheder. e) Sekundær værdifordeling. f) Velfærdsstater og velfærdssamfund. 3) Økonomiske systemer, udviklingstendenser og interesser. a) Global, national og personlig økonomi. b) Produktion og forbrug. c) Primær værdifordeling. d) Teknologisk udvikling. e) Arbejdsmarkedsforhold. f) Økonomisk politik. 4) Internationale forhold i globalt perspektiv. a) Internationale aktører. b) Sikkerhedspolitiske problemer. c) Danmarks og Europas placering i verden. d) Global udvikling og uligheder. e) Globalisering og glokalisering. 5) Samfund og naturgrundlag. a) Ressourcer, energi og energiforbrug. b) Produktions- og forbrugsmønstres miljøeffekter. c) Forskellige natursyn. d) Bæredygtig udvikling. Samspil med uddannelsens øvrige fag Faget har teoretiske, filosofiske og metodiske berøringsflader til Skolen i samfundet, pædagogik, psykologi samt en række linjefag. Det kan tillige spille en særlig perspektiverende rolle i tværfaglige sammenhænge, herunder i forbindelse med projektforløb, ved at bidrage med kontekst for andre fags problemstillinger. Indholdsbeskrivelse af samfundsfag på Frederiksberg Seminarium I samfundsfag danner de faglige stofområder grundlag for undervisningen. Med udgangspunkt i de faglige stofområder inddrages samfundsfaglig teori og metode samt fagdidaktik. Det teoretiske fundament er samfundsfagets fire discipliner: politologi, sociologi, økonomi og international politik. Fagets fire discipliner betragtes grundlæggende som ligestillede i arbejdet med de faglige stofområder. Men de fleste af fagets problemstillinger tager afsæt i politologien og danske forhold, hvorfor politologien har en central placering. Den faglige skriftlighed vægtes højt i samfundsfag, hvor der på baggrund af en selvvalgt problemstilling udarbejdes en opgave på andet semester og en eksamensopgave på fjerde semester. Den først opgave er placeret på andet semester, så den studerende tidligt prøver at fordybe sig og på baggrund af sine samfundsfaglige færdigheder får viden om en specifik problemstilling. På baggrund af denne kvalificerede indsigt skal de studerende holde et oplæg for de andre studerende på tredje semester. Side 97 af 129

98 Afløsning Afløsning indgår ikke som et element i samfundsfag. Eksamensbestemmelser Fagets årsværk 0,55 ÅV/33 ECTS Type Mundtlig individuel eksamen Form Eksamen omfatter en a-del, en b-del og en c-del: A-delen: En samtale med udgangspunkt i lodtrukne spørgsmål om 20 udvalgte og på forhånd kendte kernefaglige begreber. Alle studerende kan trække spørgsmål inden for alle 20 begreber. Der gives 60 min. forberedelsestid. B-delen: En samtale med udgangspunkt i den skriftlige eksamensopgave. C-delen: En samtale med udgangspunkt i et kort skriftligt oplæg med fagdidaktiske overvejelser over et undervisningsforløb i samfundsfag i folkeskolen. Varighed (inkl. votering) Eksaminationstid: 60 min. Forberedelsestid: 60 min. Grundlag Studieordning og redegørelse for eksamensgrundlaget. Betingelser for indstilling til eksamen Karaktergivning 1. Godkendt 2. semesteropgave (10-15 sider inkl. bilag) og godkendt mundtlig fremlæggelse med opponenter i 3. semester. Afleveringsfrist på en af holdet fastlagt frist inden afslutningen af 2. semester. 2. En skriftlig eksamensopgave, hvor mindst to af de faglige stofområder indgår. Emnet skal godkendes af læreren. Afleveringsfrist på den af seminariet fastsatte frist (ca. 1. maj). Opgaven indgår i bedømmelsesgrundlaget. Hvis opgaven skrives i gruppe skal det fremgå, hvilke dele eksaminanden selv har udarbejdet. (Opgavens indledning, diskussion, konklusion og perspektivering kan være fælles). Opgaven har et omfang på følgende (inkl. bilag): 1 studerende: sider 2 studerende: sider 3 studerende: sider 3. Et kort skriftligt fagdidaktisk oplæg, der kan skrives af en gruppe på op til 4 studerende (2-5 sider inkl. bilag). Emnet skal godkendes af læreren. Afleveringsfrist på den af seminariet fastsatte frist (ca. 1. maj). Der gives én karakter efter 7-skalaen. Karakteren er individuel og en helhedsvurdering af den skriftlige opgave (ved en gruppefremstillet opgave: de dele som eksaminanden har udarbejdet), a-delen, b-delen og c- delen. Det korte skriftlige fagdidaktiske oplæg indgår ikke i bedømmelsesgrundlaget. Ekstern censur. Side 98 af 129

99 Skolen i Samfundet Præambel Kernen i skolen i samfundet er identifikation, analyse, vurdering og diskussion af betingelserne og mulighederne for skolen og lærerarbejdet og de interesser der knyttes hertil fra skolens sociale og politiske omgivelser. Faget arbejder teoretisk og empirisk med en kombination af sociologiske, politologiske, historiske, pædagogiske og psykologiske perspektiver. Målet er, at den studerende introduceres til en læreruddannelse og det fremtidige arbejde som lærer ved at 1) tilegne sig færdigheder i at anvende og perspektivere egne iagttagelser og erfaringer i forståelsen af lærerarbejdet som en pædagogisk virksomhed på baggrund af skolens samfundsmæssige opgaver, funktioner og betingelser og 2) blive i stand til at identificere, analysere, vurdere og diskutere væsentlige betingelser for og perspektiver i udøvelsen af lærerprofessionen på baggrund af skolens samfundsmæssige opgaver, funktioner og betingelser. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Skolen som institution i samfundet 1) Skolen som samfundsinstitution under skiftende økonomiske, politiske og sociale vilkår set i lyset af de demokratiforestillinger, værdier, forventninger og interesser, som knytter sig til undervisning og opdragelse i det moderne samfund. 2) Skolens og lærerens forpligtigelser, opgaver og ansvar i forhold til eleverne med deres forskellige sociale, etniske og kulturelle baggrunde og opvækstvilkår. 3) Skolen i en national og global politisk kontekst såvel økonomisk-administrativt som indholdsmæssigt. Skolen som organisation 1) Skolen i sin politisk-styrelsesmæssige kontekst såvel økonomisk-administrativt som indholdsmæssigt. 2) Skolen som arbejdende organisation med dens roller, forskrifter og kollegiale relationer. 3) Skolen og lærernes samspil med forældrene, andre pædagogiske institutioner, offentlige myndigheder og lokalsamfundet. Sammenhæng i faget og fagets bidrag til sammenhæng i læreruddannelsen Faget peger frem mod og spiller sammen med arbejdet i de øvrige pædagogiske fag - psykologi, almen didaktik og pædagogik - samt kristendomskundskab/livsoplysning, linjefagene og praktik. Faget bidrager til udviklingen af fagdidaktikken i linjefagene. Indholdsbeskrivelse af skolen i samfundet på Frederiksberg Seminarium I kraft af fagets placering på 1. årgang samarbejdes der tæt med faget pædagogik. Perspektiverne i faget uddybes og konkretiseres yderligere i praktikken som på 1. årgang har temaerne skolen som institution og organisation samt lærerens arbejde som underviser og klasselærer. Side 99 af 129

100 Jf. de centrale kundskabs- og færdighedsområder kan faget læses som to studieperspektiver. Dette kan foregå under den samlende overskrift Læreren i skolen i samfundet : Skolen som institution Inden for dette studieperspektiv kan der arbejdes med følgende temaområder: Skolens tilblivelse og grundlæggende samfundsfunktioner Skolen som ideologisk slagmark mellem politiske interesser Lærerarbejdets vilkår, betydning og forandring i lyset af skiftende samfundsmæssige betingelser Den demokratiske skole Enhedsskolens muligheder og betingelser i en opbrudskultur Det institutionaliserede børneliv og lærerens rolle og funktioner Skolen som organisation Inden for dette studieperspektiv kan der arbejdes med følgende temaområder: Centralisering og decentralisering Skolens og lærerens samspil med forældre og lokalsamfund Uddannelsespolitik og det skolepolitiske system Forvaltningspraksis og forvaltningstraditioner i den offentlige sektor Magt og kultur i organisationer Skoleudvikling og skoleledelse Undervisnings- og evalueringskultur Afløsning Afløsning indgår ikke som et element i skolen i samfundet. Eksamensbestemmelser Fagets årsværk Type Form Varighed (inklusive votering) Grundlag Betingelser for indstilling til eksamen Karaktergivning 0,1 ÅV/6 ECTS Mundtlig eksamen Samtale med udgangspunkt i et skriftligt oplæg. Mulighed for gruppeeksamen (maks. fire studerende). Èn studerende: 30 min. To studerende: 50 min. Tre studerende: 65 min. Fire studerende: 75 min Studieordningens bestemmelser samt redegørelse for eksamensgrundlaget. Et skriftligt oplæg (2-5 sider). Afleveringsfrist fastsat af seminariet (ca. 1. maj). Der gives én karakter efter 13-skalaen. Ekstern censur Side 100 af 129

101 Tysk Præambel Forberedelse til lærervirksomhed i tysk som fremmedsprog er fagets kerne. Stofområder er sprog og kultur, sprogbrug, sprogtilegnelse og formidling, som integreres til et helhedssyn. Stofområder behandles overordnet i et fagdidaktisk perspektiv med en dannelses- og en professionsrettet indfaldsvinkel. Målet er at den studerende tilegner sig 1) kvalifikationer til at undervise i tysk som fremmedsprog, 2) færdigheder i at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere tyskundervisning på forskellige trin, 3) viden om, hvordan tysk som fremmedsprog kan indgå i forskellige tværfaglige projekter og læringsdimensioner, 4) kombinerede færdigheder mht. at lytte, tale, læse og skrive, 5) viden om sprog og sprogbrug, samt sprogtilegnelsesteorier og 6) socio- og interkulturel viden og forståelse gennem mødet med tysksprogede kulturer. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik De studerende arbejder med 1) undervisningsplanlægning, undervisningsmetoder, undervisningsmedier, progression og evalueringsformer og 2) læringsbetingelser og -forudsætninger. Kombinerede kommunikative færdigheder De studerende opnår personlige færdigheder i at bruge tysk hensigtsmæssigt, når de læser, lytter, taler og skriver. Sprog, sprogbrug og sprogtilegnelse De studerende arbejder med 1) viden om sprogets form og funktion, 2) indsigt i sprogbrugsregler, 3) viden om tekstgrammatik og pædagogiske grammatikker samt 4) indsigt i sprogtilegnelsesmodeller. Kulturformidling I arbejdet indgår 1) væsentlige sider af kultur- og samfundsforhold i de tysktalende lande i et historisk perspektiv med hovedvægten på Tyskland, 2) viden om litteraturens rolle i forbindelsen med kulturformidling og 3) viden om kulturmøders betydning for fremmed og egen forståelse. Side 101 af 129

102 Fagets samspil med de øvrige fag i læreruddannelsen I samspil med de pædagogisk-psykologiske fag kan tysk indgå i tværfaglige projekter, der behandler formidlings- og læringsdimensioner. I samspil med de andre sprogfag kan tysk samarbejde om sprogdidaktiske problemstillinger, i samspil med de praktisk-musiske fag om den praktisk-musiske dimension. Den kulturformidlende dimension giver muligheder for at arbejde tværfagligt ud fra forskellige faglige indfaldsvinkler. Indholdsbeskrivelse af tysk på Frederiksbergs Seminarium Linjefagets forskellige indholdsområder, beskrevet i de centrale kundskabs- og færdighedsområder, integreres i et samlet syn på de studerendes kommende virke som kompetente formidlere og undervisere i faget tysk. Studiet omfatter mindst fem studiemønstre i form af tematiske forløb, der hver for sig lægger hovedvægten på et eller flere indholdsområder. Med henblik på at fremme faglig fordybelse, systematisk selvvirksomhed og samarbejde indgår i tilknytning til fire af studiemønstrene følgende skriftlige semesteropgaver: en faglig-pædagogisk opgave inden for området fagets didaktik to opgaver inden for området litteratur, kultur og samfundsforhold en opgave inden for sprog, sprogbrug og sprogtilegnelse Semesteropgaverne skrives individuelt eller i grupper af 2 personer. Omfanget er ca. 3 sider for individuelle opgaver og ca. 5 sider for gruppeopgaver. Afløsning Afløsning indgår i faget tysk inden for området udtale/fonetik. Afløsning igennem mødepligt er en mulighed for den studerende. Hvis afløsning ikke er indfriet, da skal den studerende gå til eksamen i fuldt pensum. Læreren afgør ved undervisningens afslutning, hvorvidt den studerende har opnået afløsning. Side 102 af 129

103 Eksamensbestemmelser Fagets årsværk 0,55 ÅV/33 ECTS Type En centralt stillet skriftlig eksamen. En lokalt stillet mundtlig, individuel eksamen. Form Skriftlig eksamen: Individuel 6-timers prøve med opgave stillet af Undervisningsministeriet. Mundtlig eksamen: Den mundtlige eksamen består af to dele: a. En diskussion/samtale på tysk med udgangspunkt i et skriftligt oplæg på tysk. Oplægget skrives på baggrund af ca. 400 siders tysk litteratur. Udgør ca. 30 min. b. Et lodtrukkent spørgsmål inden for området sprog, sprogbrug og sprogtilegnelse med udgangspunkt i en elevproduceret tekst. Samtalen herom foregår på dansk. Udgør ca. 20 min. Varighed (inkl. votering) Mundtlig eksamen: 60 min. forberedelsestid + 60 min. eksamination Skriftlig eksamen: 6 timer Grundlag CKF, studieordning og redegørelse for eksamensgrundlaget Betingelser for indstilling til eksamen ver og ca. 5 sider for gruppeopgaver), der afleveres på tidspunkt 1. Fire godkendte semesteropgaver (ca. 3 sider for individuelle opga- fastlagt af læreren. 2. Individuelt skriftligt oplæg (omfang maks. 5 sider), der afleveres på dato fastlagt af seminariet (ca. 1. maj). Emnet skal godkendes af læreren. Karaktergivning Der gives to karakterer efter 7-skalaen. Én for den skriftlige prøve, én for den mundtlige prøve. Det skriftlige oplæg indgår ikke i bedømmelsen. Begge med ekstern censur. Side 103 af 129

104 14. Frivillige kurser Kursus i det praktisk-musiske fagområde Mål Målet er, at den studerende gennem eksempler fra et eller flere af de praktisk-musiske fag tilegner sig erfaring med og viden om det praktiske og musiske arbejde som en læringsdimension opnår forståelse af praktisk og musisk virksomhed som grundlag for oplevelse, erkendelse og udvikling Centrale kundskabs- og færdighedsområder grundlæggende praktiske og udtryksmæssige færdigheder skabende virksomhed og kropslig udfoldelse relationer mellem viden og sansebaserede indtryk tværgående emner og problemstillinger anvendelse af nonverbale udtryksformer med sigte på undervisning Indhold Med udgangspunkt i mål og CKF arbejdes der med flere af følgende fag: billedkunst, håndarbejde, drama, idræt og musik - sådan at disse fags indhold og arbejdsmetoder indgår i undervisningen. Der lægges vægt på, at de studerende udvikler teoretisk og praktisk indsigt i og forståelse for det praktisk-musiske område såvel som den praktisk-musiske dimension i fagene. Refleksioner over metodiske og didaktiske problemstillinger, heriblandt primært æstetiske læreprocesser, indgår og danner grundlag for arbejdet med bl.a. klasselærerfunktioner og egen lærerpraksis. Evaluering Type: Mundtlig gruppefremlæggelse Varighed: Form: Grundlag: Varierer efter gruppestørrelse, afhængig af forløb (ca. 15 min. pr. gruppe) Fremvisning af konkret produkt i relation til fagenes metoder og udtryksformer. CKF, studieordning og aktiv studiedeltagelse i afholdt kursus. Bedømmelse: Bestået/ikke bestået Betingelse for udstedelse af kursusbevis Aktiv studiedeltagelse, herunder fremvisning af konkret produkt. Side 104 af 129

105 Kursus med henblik på undervisning af børn i de første år i skolen Mål Målet er, at den studerende på baggrund af sin viden fra de pædagogiske fag og linjefagene tilegner sig særlige forudsætninger for at varetage lærerens opgaver i de første år i skolen. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Mindre børns vilkår og udvikling, leg og læring samt personlighedsdannelse. Praktiske og æstetiske læreprocessers betydning for børns udvikling. Om børns sprog og begrebsdannelse ved skolestarten, herunder betydningen af opvækst under forskellige kulturelle og sproglige betingelser. Læseprocesser og læseindlæring. Skolestarten, differentiering af undervisningen samt fag- og lærersamarbejde. Lærerens og skolens samarbejde med hjemmet, og samarbejde mellem lærere, børnehaveklasseledere og skolefritidsordningens personale om samordning af indsatsen i skolestarten. Indhold De centrale kundskabs- og færdighedsområder behandles via arbejdet med problemområder, der vedrører: Mødet mellem barnet og skolekulturen i indskolingen. Principper og metoder for tilrettelæggelse af undervisning i indskolingen. Konkrete eksempler på undervisningsforløb der fx tilgodeser de praktiske og æstetiske læreprocesser. Erhvervelse af viden og handlekompetence som gør det muligt at etablere det i CKF en omtalte samarbejde omkring indskolingen. Arbejde med hvordan man kan iagttage og observere børns hele udvikling. Endvidere vil der blive lagt op til, at de studerende løbende orienterer sig om, hvad der rører sig inden for feltet. Form Kurset er på 24 undervisningstimer. Kurset afsluttes med udstedelse af et kursusbevis. Der vil være mulighed for ekskursioner til relevante skoler/institutioner. Kurset tilbydes 1. årgang. De studerende får den første gang udleveret et kompendium, der er relateret til de i studieordningen beskrevne mål, CKF og indholdsangivelser, derudover anføres forslag til supplerende litteratur. Undervisningen forestås af et lærerteam. Betingelser for udstedelse af kursusbevis 80% fremmøde til undervisningen. Side 105 af 129

106 Kursus med henblik på undervisning af børn med særlige behov Mål Målet er, at den studerende på baggrund af sin viden fra de pædagogiske fag og linjefagene tilegner sig særlige forudsætninger for at varetage undervisning og andre pædagogiske aktiviteter, der imødekommer de særlige behov, børn kan have eller erhverve, og at forebygge og afhjælpe vanskeligheder, som udspringer af disse behov. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Normer og normdannelse Kulturelle og sociale forholds betydning for børns udvikling, herunder opvækst under forskellige kulturelle og sproglige betingelser Betydningen af problemer i forbindelse med børns fysiske, intellektuelle, emotionelle og sproglige udvikling. Læringsmuligheder og problemer i skolen og disses sammenhæng med barnets livsforhold Anvendelse af varierede undervisnings- og arbejdsformer og andre former for undervisningsdifferentiering, specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Lærerens samarbejde med elever, forældre, kolleger, ledelse samt pædagogiskpsykologisk rådgivning og myndigheder uden for skolen Indhold Kursets centrale kundskabs- og færdighedsområder tilegnes gennem arbejdet med problemområder, der vedrører: samspillet mellem barnets, hjemmets, lærerens og skolens forskellige forudsætninger og potentialer lærerens muligheder i den almindelige undervisning set i relation til børn med særlige behov skolens organisering af specialundervisningen børn, hvis særlige behov ikke kan tilgodeses i skolesystemet Den studerende skal nå frem til en begrundet stillingtagen til: konkrete handlemuligheder i forholdet mellem individ og fællesskab i skolen - samt de lærerkompetencer, den studerende i den forbindelse har særligt brug for at udvikle Der kan fx arbejdes med følgende temaer og problemstilinger Muligheder i den almindelige undervisning: inklusion, integration og segregation Opvækstbetingelser og udviklingsmuligheder. Den sociale arv/mønsterbrydere Forebyggende, hensynstagende og kompenserende aspekter af undervisningen Arbejdsformer og metoder i specialundervisningen Normalitet, forskellighed og anderledeshed. Diagnoser og deres betydning. Mødet mellem barn og skole. Lærerpersonlighed og relationskompetence Lovgrundlaget i forbindelse med specialpædagogiske foranstaltninger Samarbejdspartnerne omkring det enkelte barn. Side 106 af 129

107 Form Kurset er på 24 undervisningstimer. Kurset afsluttes med udstedelse af et kursusbevis. Kurset tilbydes til 4. årgang. De studerende får den første gang udleveret et kompendium, der svarer til og udfolder de i studieordningen beskrevne mål, CKF og indholdsangivelser, derudover anføres forslag til supplerende litteratur. Undervisningen forestås af én hovedlærer. Hertil kommer eventuelle bilærere. Betingelser for udstedelse af kursusbevis 80% fremmøde til undervisningen Side 107 af 129

108 Kursus i skrivning og retorik for studerende, der vælger matematik, men ikke dansk Præambel Kernen i kurset er udvikling af almene professionsrettede kompetencer inden for skrivning og retorik, som grundlag for al lærervirksomhed. Skrivning Målet er 1) at den studerende tilegner sig basale skrivefærdigheder og kan anvende disse i den daglige kommunikation og undervisning samt 2) at den studerende bliver i stand til at vejlede børn i skrivning og medvirke i tværfaglige forløb i folkeskolen, hvor skrivning indgår. Centrale kundskabs- og færdighedsområder De studerende skal tilegne sig viden om 1) skriftens kulturhistorie, 2) håndskrift og håndskrivningsprocessen, herunder skrivevanskeligheder, og 3) ergonomiske forhold ved håndskrivning og computerskrivning. De studerende skal tilegne sig professionsrettede færdigheder i 1) at skrive de basale håndskriftformer, herunder tal og tegn, 2) at udarbejde hensigtsmæssigt lay-out i håndskrevne såvel som computerskrevne tekster og 3) at kunne analysere og vurdere børneskrift og vejlede barnet i hensigtsmæssig håndskrivning og computerskrivning. Retorik Målet er 1) at den studerende opnår viden om retorik og færdighed i mundtlig formidling, og 2) tilegner sig forudsætninger for at vurdere børns talesprog. De centrale kundskabs- og færdighedsområder De studerende skal tilegne sig viden om 1) retorikkens og mundtlighedens genrer og argumentationsanalyse, 2) samspillet mellem tale og kropssprog, 3) stemme og stemmevanskeligheder samt 4) børns sproglige og talemæssige dysfunktioner. De studerende skal tilegne sig professionsrettede færdigheder i 1) at læse op og fortælle i en tolkende og stilrigtig fremførelse, 2) at fremlægge mundtlige oplæg og 3) at observere børns talesprog med henblik på visitering. Betingelser for udstedelse af kursusbevis Godkendelse af kursusforløb forudsætter aktiv deltagelse i undervisning, øvelser, fremlæggelser samt i kursets løbende evaluering. Både skrivning og retorik skal være godkendt for at kurset er bestået. Side 108 af 129

109 Voksenpædagogisk kursus Mål Det er kursets mål: at udvikle de studerendes forudsætninger for at varetage virksomhed inden for det voksenpædagogiske område. at opnå indsigt i voksnes forudsætninger for fagligt og personligt at indgå i voksenuddannelse. at udvikle forståelsen for fagligt og pædagogisk at tilpasse en undervisning til de voksnes forudsætninger. at udvikle forudsætninger for at indgå i udviklingsarbejder i det voksenpædagogiske område. Centrale kundskabs- og færdighedsområder: 1. Voksenlivet og voksnes læreprocesser 1.1 Forskellige faktorer for voksnes læringsevne fx alder, køn, livsform, erfaringer, tidligere uddannelse. 1.2 Læringsevnen i forskellige livsaldre. 1.3 Kriser, udvikling, erfaringer, hverdagslivet og livshistoriens betydning for deltagelse i uddannelsesaktiviteter. 2. Voksenuddannelse og samfund 2.1 Voksenundervisningens historiske og aktuelle udvikling og funktion 2.2 Voksenundervisningens aktuelle sektoropdeling i relation til samfundets krav og deltagernes ønsker. 2.3 Sektoroverskridende uddannelsestilbud. 2.4 Særlige tilbud til personer på overførselsindkomst, samt tilbud til nydanskere. 3. Voksenpædagogiske planlægning 3.1 Forskellige voksenpædagogiske traditioner 3.2 Planlægning, tilrettelæggelse, udførelse og evaluering af undervisning for voksne Indhold Kursets centrale kundskabs- og færdighedsområder tilegnes gennem arbejdet med problemstillinger vedrørende voksnes brug af forskellige uddannelsestilbud. Der kan fx arbejdes med: undervisningsforløb i forskellige sektorområder tilrettelæggelse af undervisningsforløb rettet mod forskellige målgrupper ungdomsuddannelserne særlige tilbud til pensionister kvalificering af arbejdsstyrken omskoling til ny arbejdssituation forskellige voksenpædagogiske retninger voksnes psykiske udvikling Afvikling Kurset er på 24 undervisningstimer. Kurset tilbydes til 2. årgang. Betingelser for udstedelse af kursusbevis 80% fremmøde til undervisningen Side 109 af 129

110 Svømmelæreruddannelsen Svømmelærerprøven tilbydes studerende, der har valgt idræt som linjefag. Optagelseskrav Studerende skal beherske de fire svømmearter (bryst, crawl, rygsvømning, rygcrawl) samt bjergning før optagelse på svømmelæreruddannelsen. Svømmelærerprøven består af tre dele: 1. Vandaktiviteter og svømmebasis 2. Praktisk/teoretisk del med en række praktiske prøver. 3. Børneundervisning for studerende der har bestået de praktiske prøver. Betingelser for udstedelse af kursusbevis 80% fremmøde til undervisningen Korsang Alle studerende har mulighed for at deltage i Seminariets kor, som øver en gang om ugen fra august til februar/marts. Fast øvetid er torsdag kl Koret optræder ved diverse arrangementer på seminariet. Traditionen tro slutter vi korsæsonen af med en kirkekoncert. Seksualundervisning Kurset indeholder Børn og unges seksuelle udvikling og modenhed til at lære om seksualitet. Historiske vilkår der betinger vores syn på seksualitet og seksualvejledning. Kulturelle minoriteters seksualitet og de pædagogiske udfordringer forbundet hermed. Bevidsthed om egne holdninger til seksualitet og det at undervise i seksualitet. Pædagogiske spørgsmål knyttet til seksualundervisning. Udarbejdelse af en plan for undervisning i en folkeskoleklasse. Afvikling Kurset er på 24 undervisningstimer. Kurset tilbydes til alle årgange. Betingelser for udstedelse af kursusbevis 80% fremmøde til undervisningen Side 110 af 129

111 Kursus med henblik på undervisning af flerkulturelle børn Mål Målet er, at den studerende på baggrund af sin viden fra de pædagogiske fag og linjefagene tilegner sig særlige forudsætninger for at varetage undervisning og almene læreropgaver i forbindelse med tosprogede børn og unge. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Det danske samfund og det multikulturelle Interkulturel kompetence Identitetsudvikling og modersmål Tosprogethed og andetsprogsdidaktik Folkeskolen og tosprogede børn og unge Indhold Det danske samfund og det multikulturelle Synsvinklen er her sociologisk. Begrebsafklaring og faktuel viden med hensyn til flygtninge og indvandreres antal, nationaliteter, religioner, sociale og kulturelle situation. Desuden belyses og diskuteres den aktuelle integrationspolitik, herunder folkeskolens initiativer med hensyn til den tosprogede elevgruppe. Interkulturel kompetence Kulturbegrebet belyses og diskuteres, således at kulturelle holdninger, fordomme og selvforståelser kan bevidstgøres hos de studerende. Hensigten er at kulturmødet mellem forældre, lærer og elever kan komme til at forløbe som et samspil mellem ligeværdige parter. Identitetsudvikling og modersmål Kulturelle og sociale forholds betydning for børns udvikling, herunder viden om de særlige vilkår minoritetstilværelsen indebærer for barnets og den unges identitetsudvikling. Sproget ses i denne kontekst som vigtig komponent i den enkeltes identitetsudvikling og som medbestemmende for kvaliteten af kontakten mellem mennesker. Tosprogethed og andetsprogsdidaktik Begrebsafklaring med hensyn til andetsprog og intersprog og i forlængelse heraf viden om andetsprogstilegnelsesprocessen og sprogbeskrivelse. Det didaktiske aspekt indgår i forbindelse med diskussion af mål og indhold for andetsprogsundervisningen og konkrete metodiske tilgange tages op. Folkeskolen og tosprogede børn og unge Lovgrundlag i form af formål for folkeskolen, faghæfter, vejledninger og bekendtgørelser læses og diskuteres blandt andet ud fra en historisk og værdiorienteret diskurs. Endvidere inddrages nationale og internationale initiativer og projekter om tosprogspædagogik. Kurset tilbydes 3. årgang. Kursets organisering og evaluering Kurset er på 24 undervisningstimer. Betingelser for udstedelse af kursusbevis Side 111 af 129

112 Der er 80% mødepligt til undervisningslektionerne Side 112 af 129

113 Informations- og kommunikationsteknologi Adgang til seminariets IT-systemer er af vital betydning for alle på Frederiksberg Seminarium, så derfor oprettes alle nye studerende i de forskellige IT-systemer i løbet af de første introduktionsuger. Alle studerende modtager i introduktionsforløbet et studie- og nøglekort, som giver adgang til seminariet uden for almindelig åbningstid og kan anvendes som lånerkort på seminariets bibliotek. Senere i introduktionsforløbet afholdes forløb for alle nye studerende i seminariets intranet, e- mailsystem, konferencesystem, skannersystem, digitale artikelsystem, bibliotekets søge- og udlånssystem, og de studerende orienteres om seminariets IT-politik. I løbet af 1. årgang tilbydes studerende kurser i grundlæggende IT håndværk, tekstbehandling og matematikprogrammer. Løbende udbydes kurser for studerende indenfor it- og medieområdet, og studerende vil i løbet af studietiden få mulighed for at erhverve såvel PC-kørekort som det pædagogiske IT-kørekort. Interesserede studerende vil endvidere få mulighed for at kvalificere sig inden for medieområdet, så man er i stand til at optage og redigere lyd- og videoproduktioner. I forbindelse med opgaveskrivning og skriftlig eksamen tilbydes kurser, så den enkelte studerende er i stand til at anvende IT hensigtsmæssigt i disse situationer. På seminariets bibliotek findes en supportskranke, som hjælper studerende med såvel problemer med seminariets computerudstyr som med praktiske råd inden for IT- og medieområdet. Det er også her man henvender sig med forslag til oprettelse af ad hoc-kurser for grupper af studerende. Side 113 af 129

114 15. Bestemmelser vedrørende lærereksamen Fælles eksamensbestemmelser for lærerseminarierne Lærerseminariernes Rektorforsamling Marts Indledning 2. Eksamensterminer 3. Indstilling og framelding til prøver 4. Genindstilling til prøver 5. Sygeeksamen 6. Afløsning 7. Deltagelse i eksamen 8. Redegørelse for eksamensgrundlaget 9. Gruppeeksamen 10. Sameksamen 11. Prøver, hvori der indgår et arbejdsresultat 12. Censorer 13. Eksaminationstider 14. Bedømmelsestider 15. Arbejdstimeopgørelse 16. Afholdelse af eksamen 17. Anvendelse af EDB ved skriftlige prøver 1. Indledning 1.1. For at sikre ensartethed og retssikkerhed ved afholdelse af lærereksamen har Lærerseminariernes Rektorforsamling udarbejdet følgende oversigt over gældende og aftalte regler og procedurer, som er fælles for lærerseminarierne. Side 114 af 129

115 1.2. Regelgrundlag: Lærereksamen afholdes i overensstemmelse med beskrivelsen i kapitel 5 i Bekendtgørelse om uddannelse af lærere til folkeskolen af 19. juni 1998 ( uddannelsesbekendtgørelsen ) med ændring af 13. juli Læreruddannelsen er desuden omfattet af Bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet af 20. november 2000 ( eksamensbekendtgørelsen ). Endvidere gælder Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse af 22. juni 1995 ( karakterbekendtgørelsen ). Regler vedrørende censorernes virksomhed er fastsat i Bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet af 22. juni 1995 ( censorbekendtgørelsen ) Aftalte fælles bestemmelser og procedurer: Supplerende regler om eksamen og prøver fastsættes i de enkelte seminariers studieordninger. Det er aftalt i Lærerseminariernes Rektorforsamling, at studieordningernes bestemmelser udformes i overensstemmelse med beskrivelsen i denne publikation. 2. Eksamensterminer 2.1. De centralt stillede skriftlige prøver afholdes i slutningen af maj og begyndelsen af juni. Tidspunkterne fastsættes af Undervisningsministeriet De mundtlige prøver afholdes i perioden 30. maj til 30. juni. Prøver under læreruddannelsen efter 1991-loven kan dog tilrettelægges allerede fra medio maj. Enkelte seminarier kan dog, hvis studiets tilrettelæggelse nødvendiggør det, afholde prøver i enkelte fag i januar Der kan tilrettelægges mundtlige prøver i december/januar for studerende, der genindstiller sig til afslutning af uddannelsen Omprøver i særlige tilfælde kan afholdes i august måned, jf. punkt Indstilling og framelding til prøver 3.1. Den studerende indstiller sig til prøver senest 15. februar/1. september i eksamenssemestret ved sommereksamen/vintereksamen. Indstillingen foretages på semestertilmeldingsblanketten. Indstilling til omprøve i august (jf. pkt. 4.5 og 5.4) skal foretages inden udgangen af juni Semestertilmeldingen er samtidig sidste frameldingsfrist og tæller som ét ud af de tre mulige eksamensforsøg. Seminariet kan dog dispensere herfra, når der foreligger usædvanlige forhold (Eks.bek. 13, stk. 2) Inden udgangen af 2. semester efter studiestart skal den studerende for at kunne fortsætte uddannelsen indstille sig til prøve i de fag, hvori undervisningen afsluttes inden udgangen af 2. semester. (Eks.bek. 14). Se også pkt Side 115 af 129

116 4. Genindstilling til prøver 4.1. Hvis en studerende efter indstilling ikke har gennemført prøven i et fag, skal den studerende genindstille sig til prøve i faget Hvis en studerende ved en prøve i et fag ikke har opnået mindst karakteren 6, skal den studerende genindstille sig til prøve i faget Den studerende kan højst indstille sig tre gange til en prøve. Dispensation til en 4. indstilling kan kun gives, hvis rektor finder det begrundet i særlige eller usædvanlige forhold (Eks.bek. 18, stk. 1) Genindstilling skal normalt ske i den næste eksamenstermin Den studerende har dog ret til at genindstille sig til en omprøve i august måned i følgende tilfælde: 1) hvis den studerende efter 1. studieår ikke har opnået mindst karakteren 6 i ét eller flere af de fag, hvori undervisningen afsluttes inden udgangen af 2. semester (Eks.bek. 15). 2) hvis den studerende derved kan afslutte uddannelsen (Eks.bek. 11, stk. 2) Prøverne i henhold til punkt 3.3. skal være bestået inden udgangen af 4. semester efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. 5. Sygeeksamen 5.1. For en studerende, der ikke har været i stand til at deltage i en planlagt prøve på grund af sygdom eller graviditet, afholdes der sygeeksamen Sygdom/graviditet skal dokumenteres ved lægeattest, som skal være afleveret på studiekontoret inden prøvens påbegyndelse eller umiddelbart derefter. I så fald annulleres den pågældende eksamensindstilling. Udgifterne til lægeattest afholdes af den studerende Sygeeksamen afholdes normalt i august/september umiddelbart efter den eksamenstermin, hvor den studerende var sygemeldt. (Eks.bek. 11, stk. 1). 6. Afløsning 6.1. Afløsning af stof kan finde sted i henhold til uddannelsesbekendtgørelsens 15, stk. 5. Bestemmelser herom fastsættes i den lokale studieordning. 7. Deltagelse i eksamen 7.1. I fag, hvor det af studieordningen fremgår, at den mundtlige prøve eller dele deraf tager udgangspunkt i skriftlige opgaver, skriftlige oplæg eller lignende, er deltagelse i prøven betinget af, at den studerende har afleveret sådanne inden en bestemt frist, som fastsættes i seminariets studieordning. Side 116 af 129

117 7.2. I fag, hvor det af studieordningen fremgår, at dele af stoffet er afløst af pligtige skriftlige/praktiske opgaver eller undervisningsforløb, er deltagelse i prøven betinget af, at læreren har afleveret bekræftelse på den studerendes gennemførelse af sådanne opgaver/forløb inden en bestemt frist, som fastsættes i seminariets studieordning. 8. Redegørelse for eksamensgrundlaget 8.1. Læreren udarbejder efter drøftelse med de studerende en redegørelse for eksamensgrundlaget. Redegørelsen skal indeholde en oversigt over det stof og/eller de emneområder, som undervisningen har omfattet, og en angivelse af særlige forhold vedrørende eksamen, fx rapporter, afløsningsopgaver eller gruppeeksamen Redegørelsen afleveres på seminariets studiekontor inden en bestemt frist, som fastsættes i seminariets studieordning. Det kan tillige fastsættes i studieordningen, at redegørelsen skal godkendes af rektor eller den, som rektor bemyndiger dertil Uanset redegørelsen for eksamensgrundlaget kan eksaminator og censor inddrage alle fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder ved prøven (Udd.bek. 15, stk. 3). 9. Gruppeeksamen 9.1. I henhold til eksamensbekendtgørelsens 3, stk. 1 kan prøver tilrettelægges som gruppeprøver, idet der dog skal ske en individuel bedømmelse Gruppeprøver afholdes for grupper på 2-4 studerende Det enkelte seminarium fastsætter de nærmere vilkår for afholdelse af gruppeeksamen i studieordningen, herunder eventuelle bestemmelser om et krævet arbejdsresultat og dettes aflevering. 10. Sameksamen I henhold til uddannelsesbekendtgørelsens 15, stk. 4 kan sameksamen mellem to fag afholdes på grundlag af et integreret studieforløb, idet bedømmelsen foretages for hvert fag for sig Det enkelte seminarium fastsætter de nærmere vilkår for afholdelse af sameksamen i studieordningen, herunder eventuelle bestemmelser om et krævet arbejdsresultat og dettes aflevering Ansøgning om sameksamen skal foreligge til rektors godkendelse senest samtidig med aflevering af semestertilmeldingen til eksamenssemestret Ved eksamen fremlægger den/de studerende et forslag til disponering af prøven, hvorefter forløbet fastsættes. Det skal tilstræbes, at de involverede fag bliver ligeligt tilgodeset. Side 117 af 129

118 11. Prøver, hvori der indgår et arbejdsresultat Skriftlige arbejdsresultater, der indgår i den mundtlige eksamination, benævnes i fagbeskrivelserne som enten et kort skriftligt oplæg eller en skriftlig opgave Et kort skriftligt oplæg er en udvidet disposition, som er udgangspunkt for eksaminationen uden at indgå i bedømmelsen. Den studerende bearbejder et emne af en sådan bredde, at det kan sættes i forhold til fagets indhold i øvrigt. Emnet vælges af den studerende og forelægges til lærerens godkendelse inden en bestemt frist, som fastsættes i seminariets studieordning En skriftlig opgave er et samlebegreb for skriftlige produkter med forskellig karakter fra fag til fag, som inddrages i eksaminationen og indgår i den samlede bedømmelse i faget. Emnet vælges af den studerende og forelægges til lærerens godkendelse inden en bestemt frist, som fastsættes i seminariets studieordning Den faglig-pædagogiske opgave - bacheloropgaven (Udd.bek. 7) bedømmes ved en individuel mundtlig prøve. Der gives en samlet karakter for opgaven og den mundtlige præstation ved prøven. Emnet vælges af den studerende og forelægges til rektors godkendelse senest ved tilmeldingen til det semester, hvori prøven bedømmes (Udd.bek. 7, stk. 3) Et kort skriftligt oplæg kan have et omfang på 2-5 sider. En skriftlig opgave kan have et omfang på sider. Den faglig-pædagogiske opgave kan have et omfang på sider. En side defineres som en normalside á 2600 typeenheder, dvs. bogstaver, tegn og mellemrum. De angivne sidetal omfatter også billeder, tabeller og bilag. 12. Censorer Censorformandskabet fordeler efter samråd med institutionerne opgaverne til censur blandt censorerne i censorkorpset og i overensstemmelse med aftalen mellem Censorformandskabet og Lærerseminariernes Rektorforsamling Det må forudsættes, at en censor beskikket i et linjefag også vil være beskikket til at medvirke som censor ved bedømmelsen af bacheloropgaver udarbejdet i tilknytning til det pågældende linjefag. I bekendtgørelsen om uddannelse af lærere til folkeskolen er det i 16 bestemt, at der ved bedømmelsen medvirker en eller flere ministerielt beskikkede censorer. Ved tilrettelæggelsen af eksamen for den enkelte studerende er det rektor, der ud fra en stillingtagen til den enkelte studerendes opgave afgør, hvilken faglig baggrund de(n) medvirkende censor(er) skal have Seminariet sender de af læreren udarbejdede forslag til eksamensspørgsmål til censors godkendelse. Spørgsmålene skal være repræsentative i forhold til eksamensgrundlaget. Samtidig oplyses varigheden af eventuel forberedelsestid samt de i forberedelsestiden tilladte hjælpemidler. Desuden sendes skriftlige produkter, som skal indgå i eksaminati- Side 118 af 129

119 onen, samt redegørelse for eksamensgrundlaget' og eventuelle kompendier og lignende, som er udleveret til de studerende. På fremsendelsesskrivelsen skal det tydeligt angives, hvornår spørgsmålene i godkendt stand senest skal tilbagesendes til eksaminator. Spørgsmålene sendes anbefalet Eventuelle forhandlinger om eksamensspørgsmålene foregår direkte mellem censor og eksaminator Aftale om tidspunktet for første eksamination træffes mellem censor og seminariet For censors medvirken ved prøverne gælder bestemmelserne i censorbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen. 13. Eksaminationstider Skriftlige prøver: Varigheden fastsættes af Undervisningsministeriet (Udd.bek. 15, stk. 2) Mundtlige og praktiske prøver: Linjefag: Øvrige fag: Bacheloropgaven: Prøven varer 60 minutter. Prøven varer 30 minutter. Prøven varer 45 minutter. Den angivne tid pr. eksaminand omfatter også tid til votering. Organisationen af prøven inden for tidsrammen herunder organiseringen af eventuelle praktiske dele af prøven - fastsættes lokalt. Der kan i den sammenhæng blive tale om en større tidsramme, når der fx ved genindstilling og sygeeksamen skal tages hensyn til et eventuelt meget lavt antal studerende Ved gruppeprøver og sameksamen sker der en reduktion af eksaminationstiden i henhold til følgende skemaer: GRUPPEPRØVER Antal minutter Gruppestørrelse Linjefag ikke linjefag Side 119 af 129

120 SAMEKSAMEN Antal minutter Antal eksaminander Linjefag + linjefag Linjefag + ikke linjefag ikke linjefag + ikke linjefag Bedømmelsestider Der gives samme tid til eksaminator(er) og censor(er) for at læse/rette de skriftlige produkter i forbindelse med eksamen. Tidsforbruget hertil fastsættes pr. produkt således: Skriftlige prøver: Der gives 60 minutter pr. besvarelse. Med sigte på at sætte sig ind i baggrundsmaterialet for bedømmelsen kan den samlede bedømmelsestid ved den enkelte skriftlige prøve ikke være mindre end 180 minutter Korte skriftlige oplæg: Ingen særlig tidsramme ud over de generelle vilkår for eksamensforberedelsen/censuraflønningen Skriftlige opgaver: Der gives 30 minutter pr. læst opgave Bacheloropgaven Der gives 60 minutter pr. studerende. 15. Arbejdstidsopgørelse For eksaminator fastsættes tidsforbruget, herunder eventuelle omregningsfaktorer, i de enkelte seminariers lokale aftaler om arbejdets tilrettelæggelse For beskikkede censorer, som aflønnes efter censorcirkulæret, opgøres antallet af censortimer efter ovenstående oversigter (pkt. 13 og 14) For beskikkede censorer, for hvem censur indgår i deres arbejdstidsopgørelse på hjemseminariet, indregnes censur således, at arbejdstiden ved eksamensbordet ved mundtlig eksamen opgøres som antallet af censortimer efter ovenstående bestemmelser (pkt. 13) multipliceret med 2,15, medens øvrige censortimer (pkt. 14) og rejsetid indgår i arbejdstiden i forholdet 1 = Afholdelse af eksamen Rektor forestår prøvernes afholdelse i overensstemmelse med reglerne i de relevante bekendtgørelser og tilsvarende overordnede bestemmelser. Side 120 af 129

121 16.2. Rektor sørger for, at de studerende forud for hver eksamenstermin får mulighed for at gøre sig bekendt med seminariets bestemmelser for prøvernes afholdelse Det er de studerendes eget ansvar at gøre sig bekendt med disse bestemmelser Som tillæg til denne publikation findes en Vejledning om afholdelse af lærereksamen, som indeholder forslag til et sådant regelsæt. 17. Anvendelse af EDB ved skriftlige prøver Anvendelse af EDB ved skriftlige prøver er tilladt. En eventuel restriktion i forhold hertil vil blive meddelt ved opslag fra seminariet med et varsel inden den skriftlige prøve på mindst én uge Alle programmer, opslagsværker, data mv. er tilladte på maskinerne medmindre eventuelle restriktioner er meddelt ved opslag fra seminariet med et varsel inden den skriftlige prøve på mindst én uge Det er under prøvens afvikling ikke tilladt at kommunikere elektronisk i og uden for eksamenslokalet. Overtrædelser heraf behandles efter bestemmelserne i henhold til 20 i Bek. nr af 20. november 2000 om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet Den studerendes navn, studienummer, fag og seminarium skal påføres hvert ark i den skriftlige besvarelse, der i øvrigt skal være forsynet med sidenummer Seminariet påtager sig intet ansvar for tekniske fejl, strømsvigt o.l. I tilfælde af afbrud i den skriftlige prøve som følge heraf kan der ikke ske forlængelse af prøvetiden, og den studerende må være indstillet på at fortsætte besvarelsen ved at skrive i hånden Det er den studerendes eget ansvar under afviklingen af prøven at foretage de nødvendige sikkerhedsmæssige lagringer af tekst, data mv Ved brug af EDB ved skriftlige prøver skal den studerende påregne selv at stille computer, printer, skærm og tastatur til rådighed. Udstyret opstilles inden prøvens afholdelse efter nærmere forskrifter angivet i det enkelte seminariums eksamensbestemmelser Det enkelte seminarium udarbejder nærmere forskrifter for regelsæt og praktiske fremgangsmåder, herunder udarbejdelse af et aftalepapir og en eventuel ansøgningsprocedure, forsikringsspørgsmål angående tyveri og anden skade på udstyr, opstillingstidspunkt, udskrivningsmuligheder og procedurer, teknisk eller EDB-kyndig assistance ved opstilling og under prøvens afvikling Til bedømmelse ved den skriftlige prøve må den studerende til bedømmelse udelukkende aflevere resultater, der er produceret under prøven. Tekster mv. produceret under forberedelsestiden eller i løbet af uddannelsen af den studerende selv eller i samarbejde med andre skal angives som kildemateriale Side 121 af 129

122 Vejledning om afholdelse af lærereksamen Frederiksberg Seminarium, April Almindelige bestemmelser 1.1. Rektor forestår prøvernes afholdelse i overensstemmelse med reglerne i de relevante bekendtgørelser og de nedenfor fastsatte bestemmelser Rektor sørger for, at de studerende forud for hver eksamenstermin får mulighed for at gøre sig bekendt med bestemmelserne i dette regelsæt, jf. eksamensbekendtgørelsens Det er de studerendes eget ansvar at gøre sig bekendt med reglerne for prøvernes afholdelse. 2. De studerendes fremmøde 2.1. De studerende skal til alle prøver medbringe gyldigt legitimationskort. Fremmøde uden legitimationskort kan medføre, at den studerende efter kontrol på seminariets studiekontor får udstedt et legitimationsbevis gældende for én dag Tid og sted for prøvernes afholdelse bekendtgøres ved opslag på seminariet senest tre dage forud. Det er de studerendes ansvar at holde sig orienteret om seminariets eksamensplan Ved skriftlige og praktiske prøver åbnes prøvelokalet 15 minutter før prøvens begyndelsestidspunkt. Alle eksaminander må være på plads 5 minutter før prøvens begyndelse. Møder en eksaminand ikke til det fastsatte tidspunkt, kan rektor (eller rektors stedfortræder) give den pågældende adgang, når denne anfører fyldestgørende grunde for sin forsinkelse En skriftlig eller praktisk prøve må ikke for nogen eksaminand udstrækkes ud over det til prøvens afslutning fastsatte tidspunkt. Hvis uforudsete omstændigheder nødvendiggør det, kan rektor dog forlænge prøvetiden Ved mundtlige prøver, hvortil der gives forberedelsestid, har den studerende altid ret til mindst den angivne forberedelsestid. Side 122 af 129

123 3. Tilsyn med prøverne 3.1. Rektor (eller rektors stedfortræder) forestår tilsynet med de skriftlige og praktiske prøver og med forberedelsen til de mundtlige prøver. I prøveperioden har rektor (eller rektors stedfortræder) overopsyn med samtlige prøvelokaler Rektor sørger for, at der udarbejdes en plan for tilsynet med eksaminanderne i de enkelte prøve- og forberedelseslokaler. Rektor kan efter behov antage lønnet medhjælp som tilsynsførende. Et eksemplar af dette regelsæt udleveres til de tilsynsførende Ved de skriftlige prøver placeres eksaminanderne i så stor afstand fra hinanden, at ingen eksaminand kan gøre sig bekendt med materiale, der findes på de øvrige eksaminanders pladser Antallet af tilsynsførende i hvert lokale skal være mindst 2. Hvis antallet af eksaminander i et lokale overstiger 20, skal der normalt yderligere være en tilsynsførende for hver påbegyndt 15 eksaminander De tilsynsførende skal være til stede i prøvelokalet 20 minutter før prøvens begyndelse for at anvise eksaminanderne deres pladser De tilsynsførende skal under prøven have deres opmærksomhed henvendt udelukkende på eksaminanderne. Det påhviler de tilsynsførende at kontrollere, at ingen eksaminand anvender ikke-tilladte hjælpemidler. Må en eksaminand nødvendigvis forlade lokalet under prøven, skal denne ledsages af en tilsynsførende De tilsynsførende må ikke meddele eksaminanderne nogen oplysning om opgaven, dens forståelse eller besvarelse Rektor (eller rektors stedfortræder) sørger for tilsyn med samtlige forberedelseslokaler under de mundtlige prøver i fornødent omfang. Såfremt et forberedelseslokale er fælles for flere eksaminander, føres tilsynet i lokalet. Eksaminator har ansvaret for, at eksaminanderne i forberedelsestiden kun har adgang til de tilladte hjælpemidler. 4. Skriftlige prøver 4.1. Ved de skriftlige prøver åbner rektor (eller rektors stedfortræder) opgavekuverten på det fastsatte tidspunkt, og opgaverne fordeles til eksaminanderne. Når opgaverne er omdelt, sikrer de tilsynsførende sig, at eksaminanderne har fået, hvad de skal have. Overskydende eksemplarer af opgaven opbevares i prøvelokalet indtil prøvens afslutning. Side 123 af 129

124 4.2. Ved de skriftlige prøver kan eksaminanden ved besvarelsen af opgaven vælge mellem 2 fremgangsmåder: a) Nedskrivning af besvarelsen i kladdeform med påfølgende renskrivning. Kladden indgår ikke i bedømmelsen og må ikke medsendes til censor. Anvendt kladdepapir makuleres umiddelbart efter prøvens afholdelse. b) Direkte besvarelse uden kladde. Uanset den valgte fremgangsmåde må besvarelsen afleveres i en så læselig og overskuelig form, at enhver tvivl om, hvad eksaminanden fremlægger til bedømmelse, er udelukket Opgaven besvares. Den studerende udfylder forsiderne på den hvide og den gule samlemappe med navn, studienummer og opgavens sideantal. Opgaven lægges i den hvide samlemappe og afleveres sammen med den tomme gule samlemappe (som på et senere tidspunkt kommer til at indeholde en kopi af den studerendes opgave) til den tilsynsførende Inden aflevering af den skriftlige besvarelse til en tilsynsførende kontrollerer eksaminanden, at alle løsblade er forsynet med navn og studienummer, og at besvarelsesarkene er fortløbende nummererede Aflevering af skriftlige besvarelser sker ved, at de tilsynsførende afhenter disse fra eksaminandernes pladser. De tilsynsførende kontrollerer, at alle papirer er forsynet med navn og studienummer, og at antallet af bilag svarer til det på afleveringsmappen anførte. Efter aflevering skal eksaminanden straks forlade lokalet. Ved aflevering før prøvens afslutning må eksaminanden ikke medtage den udleverede opgave eller andre prøvepapirer. Ingen eksaminand må forlade sin plads, før den tilsynsførende har noteret på afleveringsmapperne, at besvarelsen er modtaget Ved de praktiske prøver mærkes arbejdet/arbejderne med eksaminandens navn og studienummer, inden aflevering finder sted Straks efter prøvens afslutning indpakkes besvarelserne forsvarligt tillige med et eksemplar af opgaven og en liste over de til prøven indstillede eksaminander med angivelse af eventuelt fravær eller afbrydelse af prøven. Pakken/brevet sendes samme dag til censor som anbefalet pakke/brev Når karaktererne er givet, afleverer censor de skriftlige eksamensbesvarelser på studiekontoret. Seminariet opbevarer besvarelserne i ét semester efter eksamen. Hvis en studerende ønsker opgaven udleveret, kan der i dette semester skriftligt anmodes om dette. Praktiske arbejder kan udleveres til de studerende umiddelbart efter, at eksamen i faget er afsluttet. De studerendes skriftlige oplæg og opgaver m.m. kan i øvrigt anvendes anonymiseret på seminariet i undervisningsmæssig sammenhæng Ved alle prøver skal eksaminanden selv medbringe skrive- og tegnerekvisitter og lignende samt de tilladte hjælpemidler, medmindre disse efter aftale mellem faglæreren og de studerende stilles til rådighed af seminariet. Ved praktiske prøver får eksaminanden udleveret de nødvendige materialer. Side 124 af 129

125 4.10. Det tillades eksaminander, der fremsætter ønske herom, at benytte computer ved besvarelsen af skriftlige opgaver i den udstrækning, det er muligt. Rektor fastsætter vilkårene for benyttelsen af computer ved prøverne. Den enkelte eksaminand tilkendegiver med sin underskrift forud for prøven at være indforstået med disse vilkår Tobaksrygning må ikke finde sted i prøvelokalerne, med mindre der kan stilles særlige lokaler til rådighed for eksaminander, der ønsker at ryge Under skriftlige og praktiske prøver og ved forberedelsen til mundtlige prøver må eksaminanderne ikke henvende sig til andre end de tilsynsførende. Eksaminanderne må i reglen ikke forlade lokalet, før den skriftlige besvarelse eller den praktiske opgave er afleveret, eller før forberedelsen til den mundtlige prøve er afsluttet. Skulle en afbrydelse imidlertid være nødvendig, kan en sådan tillades, jf. punkt Mundtlige prøver og prøver, der er praktiske og mundtlige 5.1. Eksamensspørgsmålene tildeles eksaminanderne ved lodtrækning, med mindre andet er fastsat i bestemmelserne for de enkelte fag. Eventuel forberedelse sker under tilsyn som beskrevet i pkt. 3, med mindre andet er fastsat i bestemmelserne om de enkelte fag Eksaminationen forestås af læreren som eksaminator. Den former sig så vidt muligt som en samtale mellem eksaminator og eksaminand, hvori censor kan deltage. Materiale, som kan tjene som yderligere dokumentation for den studerendes arbejde med faget, kan medinddrages i eksaminationen. Censor(er) og eksaminator(er) er alene under karaktergivningen, jf. dog eksamensbekendtgørelsens 26, stk. 3. En studerende har ret til efter voteringen at få en kort mundtlig begrundelse for den fastlagte karakter De mundtlige prøver er offentlige Der gives eksamenskarakterer i de enkelte fag. Ved karaktergivningen anvendes 13- skalaen efter bestemmelserne i karakterbekendtgørelsen. Eksamenskarakterer, der bygger på en samlet vurdering af flere prøver, og karakterer for enkelte prøver fastsættes af censor og læreren i faget. Disse giver først hver en karakter, idet censors karakter oplyses først, og forhandler sig derefter til enighed om den endelige karakter. Ved karaktergivning følges i øvrigt de retningslinjer, som er beskrevet i karakterbekendtgørelsens ' 8 og 9, herunder hvis censor og eksaminator ikke kan opnå enighed om karakteren Når et eksamensforløb er gennemført, skal der gives en karakter. Et eksamensforløb anses for gennemført, når eksaminanden har været til stede under hele forløbet, det vil sige, indtil censor eller eksaminator erklærer den mundtlige prøve for afsluttet Der udfyldes en censurliste for hvert hold og hvert fag for sig. Hvis et eksamensforløb ikke er gennemført, skrives eksamen afbrudt ud for eksaminandens navn. Hvis eksaminanden udebliver fra prøven, skrives ej mødt. I fag med både skriftlig og mundtlig prøve skrives ej mødt mdtl. prøve, hvis eksaminanden har gennemført den skriftlige prøve Censurlisterne dateres og underskrives af såvel censor som eksaminator og afleveres på seminariets kontor efter afslutningen af eksamen. Side 125 af 129

126 6. Uregelmæssigheder under prøverne 6.1. Bliver bedømmerne opmærksomme på væsentlige mangler ved prøven, skal de straks underrette rektor herom med indstilling om, hvordan der kan kompenseres for fejlen, jf. eksamensbekendtgørelsens Har en eksaminand uretmæssigt skaffet sig hjælp fra andre, eller anvendt ikke tilladte hjælpemidler, eller udgivet en andens arbejde for sit eget, skal rektor straks bortvise den studerende fra eksamen, jf. eksamensbekendtgørelsens Eksaminander, der uretmæssigt måtte have hjulpet eller forsøgt at hjælpe andre, bortvises ligeledes fra eksamen Bortvisning skal ske, selv om uregelmæssighederne først konstateres efter den skriftlige eller praktiske prøves afslutning Bortvisning fra eksamen medfører, at en eventuel karakter for den pågældende prøve bortfalder, og at den studerende afskæres fra at deltage i de resterende prøver i samme eksamenstermin. Eksaminanden henvises til at genindstille sig til prøverne efter de almindelige regler herom. I særlige tilfælde kan den studerende bortvises fra seminariet i ét eller flere semestre (Eks.bek. 20, stk. 3). 7. Klage over eksamen 7.1. Såfremt en studerende ønsker at klage over forhold i forbindelse med eksamen, rettes klagen til rektor, der behandler sagen i overensstemmelse med eksamensbekendtgørelsens Klagen skal være skriftlig og begrundet. Den skal indgives senest 2 uger efter, at resultatet af prøven er bekendtgjort Afgørelsen af klagen kan af klageren indbringes for et ankenævn, jf. eksamensbekendtgørelsens Side 126 af 129

127 16. Meritlæreruddannelsen Studieordningen gælder endvidere for linjefag der indgår i meritlæreruddannelsen. For det pædagogiske fagområde er der udarbejdet en speciel studieordning. Det samme gør sig gældende for praktik i meritlæreruddannelsen. De specielle studieordninger for meritlæreruddannelsen kan findes på siden Meritlæreruddannelsen på Fredsnyt. Side 127 af 129

128 Bestyrelsens godkendelse af studieordningen Frederiksberg Seminarium Studieordning for årgang 2004 Studieordningen er udarbejdet på grundlag af folketingets Lov om uddannelse af lærere til folkeskolen nr. 981 af 1. november 2000, Bekendtgørelse om uddannelse af lærere til folkeskolen nr. 382 af 19. juni 1998, samt ændringsbekendtgørelserne nr. 695 af 13. juli 2001 og nr. 332 af 29. april Seminariets formål er ud fra et kristent livssyn og på et evangelisk, luthersk grundlag at virke inden for det danske undervisningssystem efter hver tids behov. Seminariet uddanner lærere inden for rammerne af den lovgivning og de bestemmelser, undervisningsministeriet har fastsat i tilslutning hertil. Herudover tilbydes efter- og videreuddannelse til folkeskolens lærere m.v. Seminariets bestyrelse har i henhold til lovens 10 behandlet studieordningen årgang Frederiksberg, den 6. december samt justering af eksamensbeskrivelser i dansk og almen didaktik på bestyrelsesmøde den 13. september 2005 Jens Hall-Andersen formand for bestyrelsen Side 128 af 129

129 BILAG Bekendtgørelse af lov om uddannelse af lærere til folkeskolen, Lovbekendtgørelse nr. 981 af 1. november 2000 Bekendtgørelse om uddannelse af lærere til folkeskolen, nr. 382 af 19. juni 1998 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelse af lærere til folkeskolen, bekendtgørelse nr. 695 af 13. juli 2001 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelse af lærere til folkeskolen, nr. 332 af 29. april 2004 Bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet, nr.1021 af 20. november 2000 (eksamensbekendtgørelsen) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse, nr.513 af 22. juni 1995 (karakterbekendtgørelsen) Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet, nr. 537 af Side 129 af 129