Et varmt velkommen til niveau 2 studiekursus!

Transkript

1 1

2

3 Et varmt velkommen til niveau 2 studiekursus! Det er med stor glæde, at vi nu for første gang kan tilbyde niveau 2 (i det europæiske system) i Danmark! Meningen med dette niveau 2 studiekursus er at bygge videre på forståelsen, der blev etableret gennem at studere niveau 1 kurset, og det vil dække nogle flere vigtige aspekter i Nichiren Daishonins buddhisme. Vores udgangspunkt for at forstå betydningen af studie findes i denne passage fra gosho: «Gør dig umage både i praktisering og studie. Uden praktisering og studie findes der ingen buddhisme. Du skal ikke kun være ihærdig overfor dig selv; du skal også undervise andre. Både praktisering og studie kommer af tro. Undervis andre efter bedste evne, også hvis det kun er en enkelt sætning eller vending.» (ND 1 s. 149) SGI præsident Ikeda kommenterer: «Hovedelementerne i praktiseringen af Nichiren Daishonins buddhisme er opsummeret i denne passage. Det vigtige er først tro, så praktisering og dernæst studie. Stærk tro leder os direkte til buddhatilstand. Og det er praktisering og studie, der fordyber og styrker vores tro. For os må studie aldrig udelukkende blive en opsamling af viden. Det skal ene og alene være et praktisk studie til at fordybe sin egen tro og hæve sin egen livstilstand». (Forord til The Writings of Nichiren Daishonin vol 1 p.xii) Vi bruger tid på at omsætte forståelsen af Nichiren Daishonins buddisme i vores konkrete liv. Derfor skal der gå 2 år mellem deltagelse i de forskellige niveauer i studieprøverne. Dvs. i 2014 er det kun dem, der har taget niveau 1 i 2012 (eller tidligere år i andre Europæiske lande med samme system), som kan deltage i niveau 2 studieprøven. Vi kan i den mellemliggende tid ved forstsat at engagere os i SGI-aktiviteter styrke vores mod, visdom og viden, og derigennem forbedre vores hverdag, relationer og solidaritet med andre. På den måde udvikler vi selv-motivation og åbner vores begær for kosen-rufu. Niveau 2 kurset vil give medlemmer, der følger det, en dybere forståelse af forskellige praktiske eksempler på, hvordan buddhismen forklarer livets funktioner. Her er det værd at understrege, at deltagerne til niveau 2 studieprøven, i højere grad end til niveau 1 prøven, skal trække på og referere tilbage 1

4 til studiematerialet i deres besvarelse. Del A er baseret på goshoen Forfølgelse med sværd og stav og SGI præsident Ikedas forelæsning derover (som også vil være gosho-studie i Soka Renæssance i september og oktober). Del B behandler fem principper, som hjælper os til at forstå Nichiren Daishonin buddhismens praktisering. Vi vil se på 1) Bodhisatva Aldrig Nedsættendes respektfulde holdning; 2) enhedens koncept, der forklares i Forskellig i krop, ét i sind ; 3) buddhismens mål i forhold til kosen-rufus princip; 4) forklaring på oplysning gennem 3000 verdener i et enkelt livsøjeblik og 5) forskellen mellem relativ og absolut lykke. Materialet i del C vil være velkendt fra niveau 1, men der ønskes flere detaljer i svarene på dette niveau. Materialet ser på SGIs nyere historie med de tre præsidenters afgørende bidrag til kosen-rufubevægelsen. Vi ser også på præsteskabskonflikten, og hvad det kan lære os om Nichiren Daishonins sande intention for kosen-rufu. Til slut ser vi på kosen-rufubevægelsens begyndelse i Europa med præsident Ikedas første besøg på vores kontinent i I løbet af efteråret vil der blive afholdt tre centrale møder i Nordisk Kulturcenter (information om datoer kommer andetsteds), hvor hver af de tre dele af studiematerialet behandles. Vi håber, at deltagerne vil læse materialet grundigt selv, og derudover mødes i små grupper, diskutere materialet, udforske svarene sammen og dele erfaringer baseret på, hvad der dukker op i diskussionen. at have hørt Lotus Sutraens lære, gør sig endnu større anstrengelser i tro, er en sand søgende af vejen. T ien-t ai erklærer: «Fra indigo til en endnu dybere blå.» Denne sætning betyder, hvis man gentagne gange farver noget i indigo, bliver det endnu mere blåt end indigobladene. Lotus Sutraen er som indigoen, og styrken af ens praktisering er som den stadigt dybere blå.» Studiebølgen afsluttes med en studieprøve, som foregår den 9. november kl Af praktiske årsager skal man tilmelde sig til prøven senest den 26. oktober på SGI-DK s hjemmeside: (information om lokalitet for prøven kommer senere). Tak for alle jeres anstrengelser og for jeres støtte til at opbygge studiebevægelsen her i Danmark! Og mange tak for at støtte traditionen for at studere i SGI ved at deltage i studiekurset i Vi håber, I vil nyde materialet, udfordringen og rejsen sammen. Kærlig hilsen fra Line Slabowska, Jan Møller, Cecilie Winton og Sofie Schelde (Indledningen er baseret på Robert Harraps (General-director i UK) indledning i SGI-UK s materiale) I sin hilsen til medlemmerne, der deltog i prøven i slutningen af studiebølgen sidste år, udtrykte præsident Ikeda sin værdsættelse af medlemmernes oprigtige anstrengelser i studiebølgen: «Stort tillykke til hver eneste af jer for jeres anstrengelser for at kunne være tilstede her i dag. Alt, hvad I har gjort for at studere materialet, vil blive en stor årsag for jeres egen og andres lykke. Vær venlig at undgå at sammenligne jer med andre omkring jer, som også tager prøven. Om de ser ud til at skrive hurtigere eller langsommere end jer siger ikke noget om dybden af deres forståelse af buddhismen. Det vigtigste er, at I nøje overvejer spørgsmålene og gør jeres bedste for at besvare dem. Gennem at forberede jer til i dag vil jeres liv absorbere nogle vidunderlige buddhistiske principper, som også vil være en permanent resurse til jeres egen opmuntring, og når I deler buddhismen med andre. Ultimativt studerer vi for at fordybe vores tro. Nichiren Daishonin skriver: «Den, der efter 2 3

5 Indhold Spørgsmål til SGI-Danmarks studieeksamen niveau 2, Del A Forfølgelse med sværd og stav 17 Del B Grundbegreber i Nichiren Daishonins buddhisme i SGI 41 Bodhisattva Aldrig Nedsættende Forskellig i krop, ét i sind Kosen-rufu 3000 verdener i et enkelt livsøjeblik Relativ og absolut lykke Del C SGIs historie 51 Præsteskabskonflikten De tre præsidenter Uddrag fra SGI præsident Ikeda i Europa 4 5

6 SGI-Danmark niveau 2 eksamensspørgsmål Denne eksamen består af tre dele (A-C), og du skal forberede svar på alle spørgsmålene, selv om du ikke bliver bedt om at svare på dem alle til eksamen. Hver del indeholder en vejledning i, hvordan du skal besvare spørgsmålene. Svarene kan du finde i Studiemateriale til studieksamen niveau 2, 2014, som indeholder følgende: Del A (Tæller for 30%) SGI præsident Daisaku Ikedas forelæsning over Forfølgelse med sværd og stav Del B (Tæller for 40%) Grundbegreber i Nichiren Daishonins buddhisme i SGI Del C (Tæller for 30%) SGIs historie Præsteskabskonflikten De tre præsidenter SGI præsident Ikeda i Europa 6 7

7 De fordele, der udspringer af at skabe et omvendt forhold A3. Forklar princippet om at opnå fordele gennem at skabe et omvendt forhold til Lotus Sutraen. A Forfølgelse med sværd og stav Alle dine svar skal være baseret på materialet i del A: Forfølgelse med sværd og stav. Skriv maksimum 300 ord som svar på hvert af de følgende spørgsmål. Hvis du synes, at du har besvaret spørgsmålet med færre ord, skal du ikke føle dig forpligtet til at skrive et længere svar. Til studieeksamen vil du blive stillet tre af disse spørgsmål. Introduktion A1. Hvordan udtrykte Toda sin urokkelige forpligtelse til kosen-rufu, og hvilken virkning havde dette på den unge Daisaku Ikeda? Hvad lærer dette os om praktiseringen af Nichiren Daishonins buddhisme? En stadigt mere anspændt situation i Atsuhara A2. Hvorfor henviser Daishonin til de to forfølgelser ved Tatsunokuchi og Komatsubara, og hvilken virkning må dette have haft på Tokimitsu? Videregivelse af troens kerne til en ung discipel A4. Hvad er betydningen af Lotus Sutraens femte skriftrulle, som Daishonin blev slået med af Sho-bo? Den femte skriftrulle beskrives i en gosho-passage. Nichiren Daishonin forklarer her, at den rummer et særligt buddhistisk princip; hvilket princip er det? Betydningen af Devadatta -kapitlet A5. Forklar ud fra oplysningens åndelige og fysiske aspekter princippet om at opnå buddhatilstand i sin nuværende form. At ændre konflikt og splittelse til samarbejde og harmoni A6. Hvordan kan menneskeheden opnå harmoni og fremgang, og hvad er nøglen til denne transformation? At møde forfølgelse med sværd og stav som forudsagt i kapitlet Opmuntrende beslutning A7. Hvordan reagerede Nichiren Daishonin på disse angreb med sværd og stav? Hvilken funktion kan modgang have i vores liv? 8 9

8 Bodhisattvaerne fra jordens praktisering A8. Hvad er det endelige budskab i dette brev til Tokimitsu? Hvad opfordrer Daishonin sin discipel til at gøre? Mentorens og disciplens evige rejse A9. Hvad siger præsident Ikeda om mentorens og disciplens fælles rejse? BGrundbegreber i Nichiren Daishonins buddhisme i SGI Et stærkt søgende sind i tro er kilden til sejr A10. Hvad er ifølge præsident Ikeda nødvendigt for at opnå et liv med lykke og sejr? Al materialet i del B findes i studiematerialet niveau 2, Længden af dine svar vil variere for hvert spørgsmål, men du behøver ikke at skrive mere end 300 ord pr. opgave ligegyldigt hvilken. Til studieeksamen vil du blive stillet fire spørgsmål fra del B. Bodhisattva Aldrig Nedsættende B1. Beskriv Bodhisattva Aldrig Nedsættendes handlinger. Hvad kan vi lære af hans holdning til andre mennesker? Forskellig i krop, ét i sind B2. Forklar begrebet Forskellig i krop, ét i sind. Hvorfor er Forskellig i krop, ét i sind vigtigt? Hvordan kan vi realisere Forskellig i krop, ét i sind? 10 11

9 Kosen-rufu B3. Forklar begrebet kosen-rufu. Hvordan lærer Nichiren Daishonin os, vi skal bede? 3000 verdener i et enkelt livsøjeblik B4. Hvad er De ti verdener? Hvad er De ti faktorer? Hvad er De tre riger? Forklar 3000 verdener i et enkelt livsøjeblik. B5. Hvordan forklarer begrebet De ti verdeners gensidige besiddelse opnåelsen af buddhatilstand? Hvordan kan vi i praksis omsætte denne lære i vores egne liv? Relativ og absolut lykke B6. Hvad er forskellen på relativ og absolut lykke i Nichiren Daishonins buddhisme? Hvordan kan vi og vores medpraktiserende udvikle absolut lykke? CSGIs Historie Alle dine svar skal baseres på materialet i del C: SGIs historie. Besvar følgende spørgsmål med maksimum 300 ord. Til eksamen vil du blive stillet 3 spørgsmål fra del C. Præsteskabskonflikten C1. Beskriv de begivenheder der ledte op til og som fulgte efter November C2. Hvordan beskrives 1991 begivenhederne i Lotus Sutraen? C3. Beskriv 3 forskelle mellem SGIs og Nikken præsteskabets praktisering af Nichiren Daishonins buddhisme. C4. Hvordan kan vi som medlemmer af SGI respondere på de begivenheder der beskrives i dette materiale? De tre præsidenter C5. Beskriv tre betydningsfulde bedrifter i Tsunesaburo Makiguchis liv

10 C6. Beskriv tre betydningsfulde bedrifter i Josei Todas liv. C7. Beskriv tre betydningsfulde bedrifter i Daisaku Ikedas liv. C8. Hvordan har ånden, enhed mellem mester og discipel, levet i de tre præsidenters hjerter? Inddrag eksempler fra deres liv og handlinger i din besvarelse. SGI præsident Ikeda i Europa C9. Hvorfor tog præsident Ikeda af sted på sin første rejse til Europa? Hvad var hans mål? C10. Hvad var præsident Ikedas tanker mens han rejste? 14 15

11 STUDIEMATERIALE TIL STUDIEKURSUS NIVEAU 2, 2014 A Forfølgelse med sværd og stav SGI præsident Ikedas studieforedragsserie (SGI Newsletter nr. 8761, den 8. maj 2013) Læren fra Nichiren Daishonins skrifter: Gosho fører altid til sejr [47] Forfølgelse med sværd og stav Sejr over modgang - det evige æresbevis for mentorens og disciplens fælles kamp Gosho De største af alle de forfølgelser, jeg har måttet udholde, var halshugningsforsøget ved Tatsunokuchi og angrebet ved Tojo. Ingen af de andre angreb var direkte forsøg på at tage mit liv. Jeg er blevet hånet, fordømt, forvist, udsat for falske anklager og slået i ansigtet, men alt dette var til sammenligning mindre hændelser. Jeg, Nichiren, er den eneste i Japan, som er blevet mishandlet på både krop og sind [på grund af Lotus Sutraen]. Hvis nogen anden er blevet bagtalt i samme grad som jeg, har det ikke være på grund af Lotus Sutraen. Der er særligt én hændelse, som jeg ikke kan glemme. Det var da Sho-bo greb Lotus Sutraens femte skriftrulle og slog mig i ansigtet med den. Hans angreb på mig udsprang af de fem gifte. ( ) Den femte skriftrulle indeholder selve Lotus Sutraens hjerte, for den afslører, at 16 17

12 Dragekongens datter opnåede buddhatilstand i sin nuværende skikkelse. Devadatta repræsenterer oplysningens åndelige aspekt, og Dragekongens datter repræsenterer det fysiske aspekt. Princippet om at opnå buddhatilstand i sin nuværende skikkelse nævnes ikke nogen andre steder i hele Buddhaens livslange lære. ( ) Af den grund blev den medfølende Således Ankomne Shakyamuni lærer for den onde Devadatta, og den vise Manjushri blev lærer for den uvidende Dragekongedatter. Jeg kan på ingen måde være Manjushri eller Den Således Ankomne Shakyamuni underlegen. Japans mænd er som Devadatta, og kvinderne er som Dragekongens datter. Uanset om de følger eller modsætter sig Lotus Sutraen, vil de opnå oplysning gennem den. Det er budskabet i Devadatta -kapitlet. Herefter kommer vi til kapitlet Opmuntrende beslutning. Kun jeg, Nichiren, har med hele mit væsen læst det [afsluttende 20-linjers vers] fra dette kapitel, som de otte hundrede tusind millioner nayuta bodhisattvaer erklærede med én stemme. Hvem andre i Indien, Kina og Japan har siden Buddhaens død ellers læst dette vers, som jeg har? Ingen påstår at have gjort det, og jeg tror heller ikke, at nogen har. Verset lyder: [Der vil være mange uvidende mennesker, som vil ] angribe os med sværd og stav. Måske er andre blevet slået med stav, men jeg har aldrig hørt om nogen, der er blevet såret af sværd. ( ) Jeg, Nichiren, har mødt forfølgelse med både sværd og stav. Som jeg har nævnt før, blev jeg angrebet med et sværd ved Matsubara i Tojo og senere ved Tatsunokuchi. Ingen anden har oplevet en sådan forfølgelse, end ikke én gang, men jeg har oplevet det to gange. Hvad angår dette at blive angrebet med stav, er jeg allerede blevet slået i ansigtet af Sho-bo med Lotus Sutraens femte skriftrulle. Den femte skriftrulle blev brugt som en stav til at slå mig, og det er den selvsamme skriftrulle, som indeholder afsnittet om, at [Lotus Sutraens tilhængere] vil blive angrebet med stav. Hvilken mystisk forudsigelse! ( ) Lotus Sutraens kapitel Opdukkende fra jorden siger også noget om mig, idet det forklarer, at Bodhisattva Fremragende Praktisering og hans tilhængere vil dukke op i Lovens sidste periode for at udbrede Nam-myoho-renge-kyos fem tegn. Jeg, Nichiren, er ankommet før nogen anden. Hvor beroligende at tænke på, at jeg uden tvivl vil blive lovprist af bodhisattvaer i et antal svarende til sandkornene i Ganges-floder! Hvorom alting er, må du hengive dig til Lotus Sutraen og tro på dens lære. Du skal ikke bare tro på den selv, men også opmuntre andre til det samme, så du kan frelse dem, der var dine forældre i alle tidligere eksistenser. Fra mit fødselsøjeblik og indtil i dag har jeg ikke haft et øjebliks ro. Jeg har udelukkende tænkt på at udbrede Lotus Sutraens daimoku. Jeg ved ikke hvor længe jeg eller nogen anden lever endnu, men jeg vil med usvigelig sikkerhed være der, når du dør og lede dig fra dette liv til det næste. (WND 1, uddrag s ) Introduktion Min mentor, Soka Gakkais 2. præsident Josei Toda, erklærede med stolthed: Lige fra jeg mødte Makiguchi, var han både lærer, forælder og hersker for mig. Jeg stod ved hans side igennem de fire forfølgelser, han oplevede.(1) Toda henviste til følgende fire hændelser: Den første, som fandt sted i 1920, var Makiguchis afskedigelse som rektor for Nishimachi grundskole [den første skole i Tokyo, som Toda underviste på]. Den anden fandt sted to år senere, hvor der blev konspireret mod Makiguchi for at fratage ham hans stilling som rektor for Mikasa grundskole. Den tredje var hans fyring fra stillingen som rektor for Shirokane grundskole (i 1931 blev han overført til denne grundskole, som planlagdes lukket, og året efter blev han afskediget). Den fjerde forfølgelse var militærregeringens fængsling af ham som præsident for Soka Kyoiku Gakkai (forløberen for Soka Gakkai) under 2. Verdenskrig. Toda, som var hans trofaste discipel, stod ved hans side gennem alle disse forfølgelser. Sammen kæmpede de en enorm fælles kamp som mentor og discipel. Toda kom med den førnævnte udtalelse i november 1950, ved en gongyo-ceremoni til minde om den 7. årsdag (6-årsdagen) for Makiguchis død (den 18. november 1944). På dette tidspunkt var Todas egne forretninger i krise, og han havde taget den smertefulde beslutning at træde tilbage som formand(2) for Soka Gakkai for at beskytte organisationen fra at blive påvirket utilsigtet af disse besværligheder

13 Ved et Soka Gakkai tandhjulsmøde, som blev afholdt umiddelbart efter mindeceremonien, erklærede Toda imidlertid med urokkelig overbevisning, at kosen-rufu den vidtstrakte udbredelse af Den mystiske lov er Buddhaens vilje og bud. Han fortsatte: Uanset hvor stor modgang, jeg måtte møde, har jeg viet mig til at chante Nam-myoho-renge-kyo, og jeg ønsker at blive ved med at arbejde for at fremme kosen-rufu sammen med alle jer, så længe jeg lever selv hvis jeg skulle være nødsaget til at overleve på vand og vilde rødder eller være tvunget til at give mit liv for denne sag. Dette er mit eneste ønske.(3) Med disse lidenskabelige ord afsluttede han den dags bemærkninger. Jeg blev fyldt af nyt mod ved at overvære Todas urokkelige dedikation til kosen-rufu og hans parathed til at møde en hvilken som helst modgang, der måtte vente forude. En stærk beslutning vældede op i mig: beslutningen om at støtte og kæmpe ved siden af Toda på samme måde, som han havde støttet og kæmpet ved siden af sin egen mentor, da han selv var ung. Den aften skrev jeg i min dagbog: Min beslutning om at følge Toda har vokset sig stærkere.(4) At kæmpe ved vores mentors side og overvinde modgang sammen med vores mentor alt imens vi går fremad på kosen-rufus store vej det er mentorens og disciplens fælles kamp og selve essensen af at praktisere Nichiren Daishonins buddhisme. Hvis vi skal kunne gå ad den vej, som udgøres af mentorens og disciplens fælles kamp, må vi først være klar over og forstå vores mentors kampe også hvorfor og hvordan vores mentor har kæmpet og hvordan sejren blev opnået. Det er vigtigt, at vi prøver at indprente os vores mentors kampånd, opførsel og visdom i vores egne liv gennem vores egne anstrengelser for kosen-rufu, og at vi opnår ægte sejr. Lad os her studere teksten Forfølgelse med sværd og stav hvori Daishonin forklarer betydningen af hans enorme kamp for kosen-rufu til sin unge tilhænger, Nanjo Tokimitsu. *** De største af alle de forfølgelser, jeg har måttet udholde, var halshugningsforsøget ved Tatsunokuchi(5) og angrebet ved Tojo [også kaldet Komatsubara-forfølgelsen(6). Ingen af de andre angreb var direkte forsøg på at tage mit liv. Jeg er blevet hånet, fordømt, forvist, udsat for falske anklager og slået i ansigtet, men alle disse var i sammenligning mindre hændelser. Jeg, Nichiren, er den eneste i Japan, som er blevet mishandlet på både krop og sind [på grund af Lotus Sutraen]. Hvis nogen anden er blevet bagtalt i samme grad som jeg, har det ikke være på grund af Lotus Sutraen. Der er særligt en hændelse, som jeg ikke kan glemme. Det var da Shobo(7) greb Lotus Sutraens femte skriftrulle og slog mig i ansigtet med den. Hans angreb på mig udsprang af de tre gifte(9). (WND 1, s. 962) En stadig mere anspændt situation i Atsuhara Nichiren Daishonin skrev dette brev, Forfølgelse med sværd og stav, mens han boede på Minobu-bjerget(10). Det er adresseret til den 21-årige Nanjo Tokimitsu, som var forvalter i landsbyen Ueno i Suruga-provinsens Fuji-distrikt (nutidens centrale Shizuoka-præfektur). Det er dateret den 20. april Det var på den tid, hvor Atsuhara-forfølgelsen(11) for alvor begyndte at intensiveres. Gennem den ihærdige udbredelse af Daishonins lære i Suruga, som anførtes af Daishonins tilhænger og senere efterfølger, Nikko Shonin(12), voksede antallet af folk, som tilsluttede sig Lotus Sutraen. Blandt dem var præster fra indflydelsesrige templer i området som Ryujusen Templet(13) og ligeledes mange lokale landmænd fra Atsuhara. Mange af de len, som tilhørte medlemmerne af den herskende Hojo-familie [hvoraf størstedelen var tilhængere af datidens etablerede buddhistiske skoler] lå i Fuji-området. Derfor kunne det beskrives som et område, der tilhørte styrker, som var fjendtligt stemt overfor Daishonin og alarmeret over den hastige udbredelse af hans lære. Det var baggrunden for, at en af Daishonins tilhængere, Shiro, blev angrebet og såret under en religiøs højtid ved et lokalt shinto-tempel (jf. WND 2, s. 826)(14) [den 8. april, tidligere samme måned som brevet Forfølgelse med sværd og stav blev skrevet]. Selv om hændelsens detaljer ikke kendes, blev Shiro tydeligvis angrebet for at praktisere Daishonins lære. Det var sandsynligvis, fordi Daishonin havde modtaget nyhederne om den stadigt mere anspændte situation i Atsuhara, at han helt fra brevets indledning fortæller om de forskellige forfølgelser, han har undergået. Blandt de mange forfølgelser, som Daishonin oplevede, fortæller han om to, der var direkte rettet mod hans liv. Den første var Tatsunokuchi-forfølgelsen den 12. september 1271, hvor Hei no Saemon(15) sendte en større styrke soldater for at pågribe Daishonin og halshugge ham ved Tatsunokuchi. Den anden var Komatsubara-forfølgelsen, et angreb, som fandt sted den 11. november Ved Matsubara (nu kendt som Komatsubara) i Tojo i Awa

14 provinsen angreb en gruppe mænd under ledelse af Tojo Kagenobu(16) Daishonin og en lille gruppe, som rejste sammen med ham. De dræbte en af Daishonins følgesvende, brækkede Daishonins arm og sårede ham i panden med et sværd. Begge disse angreb var voldsomme angreb med sværd, og de må have gjort et stort indtryk på Tokimitsu, som havde oplevet en lignende hændelse i sit lokalområde [angrebet på Shiro tidligere samme måned]. Indtil nu havde Daishonin ved flere lejligheder vejledt Tokimitsu om, at det set ud fra Lotus Sutraen er tydeligt, at dens praktiserende vil blive forfulgt(17). Tokimitsu havde personlige erfaringer med at overvinde pres og kritik på grund af sin tro på Daishonins lære. Men denne gang var hans liv muligvis i fare. Midt i den stigende ængstelse blandt Daishonins tilhængere forklarer Daishonin betydningen af de forfølgelser, han selv har gennemlevet. Han opfordrer Tokimitsu til at være klar til at overvinde sådanne forhindringer på samme måde, som han selv har gjort. Daishonin siger, at i sammenligning med de to store, livstruende forfølgelser, han har oplevet, er alle de andre at blive... hånet, fordømt, forvist, udsat for falske anklager og slået i ansigtet... forholdsvist små. (WND 1, s. 962) De var med andre ord ikke værd at bekymre sig om. Endvidere fastslår han, at han alene i hele Japan er blevet mishandlet på både krop og sind på grund af Lotus Sutraen. (WND 1, s. 962) Tokimitsu må være blevet meget inspireret og opildnet ved at læse Daishonins ord, som var fulde af den urokkelige beslutning og kampånd hos en, der har gennemlevet og besejret flere hidtil usete forfølgelser for buddhismens sande læres skyld! De fordele, der udspringer af at skabe et omvendt forhold til Lotus Sutraen Daishonin fortæller om en hændelse, som han siger, at han aldrig vil kunne glemme: Den dag, da bevæbnede soldater tiltvang sig adgang til hans bolig ved Matsubagayatsu(18) i Kamakura for at pågribe ham ved Tatsunokuchi-forfølgelsen. Her gik en af Hei no Saemons underordnede, Sho-bo, hen til Daishonin, greb Lotus Sutraens femte skriftrulle, som Daishonin havde gemt i sin kåbe, og slog ham i ansigtet med den tre gange. Daishonin tolkede denne handling som et angreb med stav, som det var forudsagt i Lotus Sutraen. Herefter går han videre til at forklare princippet om at opnå fordele gennem at skabe et omvendt forhold (19) til Lotus Sutraen. For at illustrere sin pointe citerer han en indisk fortælling om en jaloux kvinde(20). Dernæst henviser han til Sho-bo, som slog ham i ansigtet med Lotus Sutraens femte skriftrulle, fordi Sho-bo hadede både Lotus Sutraen og mig, Nichiren. (WND 1, 962). Selv om Sho-bos handlinger betyder, at han ikke kan undgå at falde i de uophørlige lidelsers helvede, siger Daishonin, at Sho-bo, gennem fordelene ved at skabe et omvendt forhold til Lotus Sutraen, i sidste ende vil opnå buddhatilstand ligesom de fire slags troende, som arrogant forfulgte Bodhisattva Aldrig Nedsættende(21). (jf. WND 1, s ) I Lotus Sutraen falder de arrogante folk, som angreb Bodhisattva Aldrig Nedsættende, i de uophørlige lidelsers helvede i utallige æoner. Men efter at have udrenset den forseelse, de har begået ved at bagtale Loven, bliver de igen i stand til at møde Bodhisattva Aldrig Nedsættende og bliver ledt til oplysning af ham. Dette er i overensstemmelse med loven om årsag og virkning, som regerer over livet gennem fortidens, nutidens og fremtidens tre eksistenser. Daishonin siger, at Sho-bo på samme måde vil møde ham igen, tilslutte sig troen på Lotus Sutraen og opnå buddhatilstand. Denne erklæring udtrykker også Daishonins overbevisning om, at han selv er sikker på opnå oplysning, ligesom Bodhisattva Aldrig Nedsættende. *** Den femte skriftrulle indeholder selve Lotus Sutraens hjerte, for den afslører, at Dragekongens datter(22) opnåede buddhatilstand i sin nuværende skikkelse. Devadatta(23) repræsenterer oplysningens åndelige aspekt, og Dragekongens datter repræsenterer det fysiske aspekt. Princippet om at opnå buddhatilstand i sin nuværende skikkelse nævnes ikke nogen andre steder i hele Buddhaens livslange lære. ( ) Af den grund blev den medfølende Således Ankomne Shakyamuni lærer for den onde Devadatta, og den vise Manjushri(24) blev lærer for den uvidende Dragekongedatter. Jeg kan på ingen måde være Manjushri eller Den Således Ankomne Shakyamuni underlegen. Japans mænd er som Devadatta, og kvinderne er som Dragekongens datter. Uanset om de følger eller modsætter sig Lotus Sutraen, vil 22 23

15 de opnå oplysning gennem den. Det er budskabet i Devadatta -kapitlet [i Lotus Sutraen, hvor der redegøres for dette princip]. (WND 1, s ) Videregivelse af troens kerne til en ung discipel I dette afsnit understreger Daishonin, at ud af Lotus Sutraens otte skriftruller har den femte - den, som Sho-bo slog ham med en særlig betydning. Den indeholder de fire kapitler af Lotus Sutraen fra Devadatta (12. kapitel) til Opdukkende fra jorden (15. kapitel). Den femte skriftrulle indeholder i sandhed en mystisk forudsigelse, som forklarer de afgørende elementer for udbredelsen af Lotus Sutraen i Lovens sidste periode, heriblandt det faktiske bevis ved at opnå buddhatilstand i sin nuværende skikkelse, de store forfølgelser, man vil møde, når man forsøger at udbrede Sutraen, og fremkomsten af bodhisattvaerne fra jorden(25). Daishonin påpeger, at når man oplever forfølgelse, fordi man udbreder Lotus Sutraen, betyder det, at man læser Lotus Sutraens femte skriftrulle med hele sit liv, og at man er på vej til at opnå buddhatilstand. Hermed understreger han vigtigheden af at hengive sig til Lotus Sutraen og tro på dens lære (jf. WND 1, s. 964) og af at udbrede Lotus Sutraens daimoku, Nam-myoho-renge-kyo. Vi kan mærke Daishonins ønske om at lære Tokimitsu essensen af tro, sådan at han vil være i stand til at overvinde de store forfølgelser, der uundgåeligt vil indtræffe. Og så han kan opfylde sin mission som en bodhisattva fra jorden og følge den vej, som mentoren og disciplen tager i deres fælles kamp gennem fortidens, nutidens og fremtidens de tre eksistenser. Tokimitsu levede op til den tillid, Daishonin viste ham. Han beskyttede sine trosfæller under Atsuhara-forfølgelsen og opretholdt buddhismens rette lære. Daishonin priste senere sin unge discipel for disse hengivne anstrengelser ved at kalde ham Ueno den Ærværdige (26). Daishonins ord udtrykker hans grænseløse forhåbninger til Tokimitsu og er samtidig en slags træning og vejledning. De afslører hans dybe ønske om at lære den unge mand betydningen af sand tro og værdien af et liv, der er dedikeret til virkeliggørelsen af den store ed for kosen-rufu gennem at følge mentor-discipelvejen. Kosen-rufu pulserer dynamisk i båndet mellem mentor og discipel, særligt når unge disciple svarer på mentorens håb og træning med deres eget engagement og hengivne anstrengelser. Betydningen af Devadatta -kapitlet Lotus Sutraens 12. kapitel Devadatta indeholder to ekstremt vigtige lærer: læren om Dragekongens datter, der opnåede buddhatilstand i sin nuværende skikkelse, og læren om den onde og falske Devadattas opnåelse af buddhatilstand, hvilket repræsenterer princippet om, at onde mennesker kan opnå oplysning. Devadatta er indbegrebet af en, der har et ondskabsfuldt sind og har begået de mest afskyelige og forræderiske forbrydelser. Det siges, at han faldt i de uophørlige lidelsers helvede, mens han stadig var i live. I Lotus Sutraen forudsiges det dog, at han i en fremtidig eksistens vil opnå oplysning som en buddha ved navn Himmelske Konge. I dette brev henviser Daishonin til Devadattas opnåelse af buddhatilstand som oplysningens åndelige aspekt. (WND 1, s. 963) Dragekongens datter er både en pige hvilket i lærerne før Lotus Sutraen gør hende ude af stand til at opnå buddhatilstand og et dyr, fordi hun er en drage. Eftersom hun opnår buddhatilstand nøjagtig som hun er, siger Daishonin, at hun repræsenterer oplysningens fysiske aspekt. (jvf. WND 1, s. 963) Principperne om oplysningens åndelige aspekt og oplysningens fysiske aspekt i Lotus Sutraen lærer os, at uanset hvilke vanskeligheder eller udfordringer vi møder, har vi set ud fra livets mest grundlæggende niveau retten og den underliggende styrke til at opnå det højest mulige stadie af lykke. Daishonin fortsætter med at sige, at det kun er Lotus Sutraen, der forklarer os princippet om at opnå buddhatilstand i vores nuværende skikkelse. Ved at gøre dette, tilbageviser han den fejlagtige opfattelse hos Sande Ord-skolen, som fastholder, at denne lære findes i de midlertidige, før-lotus Sutra-skrifter, som den tilslutter sig. Daishonin siger, at det er lige så let at tilbagevise disse [falske] formodninger, som det er at smadre tusinde ler-tallerkener med en enkelt hammer. (WND 1, s. 963) Her symboliserer tusind ler-tallerkener den opnåelse af buddhatilstand, som blev videregivet i sutraerne før Lotus Sutraen, og en enkelt hammer symboliserer opnåelsen af buddhatilstand i ens nuværende skikkelse, som videregives i Lotus Sutraen. På så afgørende måde repræsenterer det førnævnte princip den eneste sandhed, der tilbageviser alle de midlertidige lærer, 24 25

16 som Buddhaen udelukkende udbredte som hensigtsmæssige midler. Derfor forsikrer Daishonin os, idet han citerer fra Den Store Lærer T ien-t ais Lotus Sutraens dybe betydning, at Lotus Sutraen er læren om shakubuku, tilbagevisningen af de midlertidige doktriner. (WND 1, s. 394) Daishonin skriver herefter: Den medfølende Således Ankomne Shakyamuni blev den onde Devadattas lærer, og den vise Manjushri blev lærer for den uvidende Dragekongedatter. Jeg kan på ingen måde være Manjushri eller Den Således Ankomne Shakyamuni underlegen. Hans konklusion her er, at fordi han har overvundet alle forhindringer for at udbrede Lotus Sutraen - læren om universel oplysning er han fuldstændig ligesom den vise Manjushri eller den barmhjertige Shakyamuni for dem, der er uvidende om eller fjendtligt stemt mod sutraen. Gennem sine anstrengelser har Daishonin gjort selv dem, der modsætter sig eller ikke forstår den rette lære, i stand til at skabe en forbindelse til den. Han skriver: Uanset om de følger eller modsætter sig Lotus Sutraen, vil de opnå oplysning gennem den. Heri består storheden i Lotus Sutraen og Nichirens Daishonins Buddhisme. At ændre konflikt og splittelse til samarbejde og harmoni Der er endnu en vigtig pointe vedrørende det at opnå oplysning gennem at skabe et omvendt forhold til den rette lære. Lotus Sutraen opfatter det ikke sådan, at de der modsætter sig Sutraen gør det på grund af en fast og uforanderlig personlighed. Det handler snarere om personens adfærd: Tror de på, eller nedgør de Den mystiske lov? Bagtalelse manifesterer sig i opførslen hos dem, der modsætter sig den rette lære, men sådan en opførsel kan ændres. Når vi skuer tilbage over menneskehedens historie, kan vi på den ene side se, hvordan folk altid har opdelt andre i allierede, som støtter dem, og på den anden fjender, som må tilintetgøres. Denne proces af konflikt og splittelse er fortsat med uformindsket styrke. Selv i dag i det 21. århundrede fortsætter de etniske og politiske konflikters tragedie desværre og ofte under religionens fane. Når først folk har fået fasttømrede ideer eller overbevisninger, bliver de let fanger af dem. Derfor er det så vigtigt for os at nedbryde murene i vores hjerter og vende tilbage til vores fælles udgangspunkt som mennesker, som folk, der lever sammen på denne planet. Gennem oprigtige handlinger og dia- log, som fremmer den gensidige forståelse, må vi sammen genbekræfte idealet om skabelsen af et fredeligt og lykkeligt samfund. Menneskeheden kan kun opnå harmoni og fremgang ved at stræbe efter sameksistens og samarbejde baseret på universelle og evige værdier som respekt for livet og menneskelig værdighed, og ved samtidig at anerkende og sikre kulturel mangfoldighed. Nøglen til denne transformation er, som understreget i dette brev, visdom og medfølelse. På den mest dramatiske måde lærer Lotus Sutraen os både om princippet for og det faktiske bevis på universel oplysning. Den gør det ved at forklare, at den forræderiske Devadatta, som angreb og forfulgte Shakyamuni, faktisk var Shakyamunis lærer i et tidligere liv, og at han vil opnå oplysning i en fremtidig eksistens. Den viser os også, at den 8-årige Dragekongedatter øjeblikkeligt opnåede den højeste oplysning i sin nuværende skikkelse. Jeg tror, at Lotus Sutraens essens findes i sådanne dynamiske ændringer af værdier. *** Herefter kommer vi til kapitlet Opmuntrende beslutning [i Lotus Sutraen]. Kun jeg, Nichiren, har med hele mit væsen læst det [afsluttende] 20-linjers vers(27) fra dette kapitel, [der handler om de forfølgelser, der vil overgå Lotus Sutraens udsendinge i Lovens sidste periode], som de otte hundrede tusinde millioner nayuta(28) bodhisattvaer bekendtgjorde med én stemme. Hvem andre i Indien, Kina og Japan har siden Buddhaens død ellers læst dette vers, som jeg har? Ingen endsige hævder at have gjort det, og jeg tror heller ikke, at nogen har. Verset lyder: [Der vil være mange uvidende mennesker, som vil ] angribe os med sværd og stav. (LSOC13, s. 232). Måske er andre blevet slået med stav, men jeg har aldrig hørt om nogen, der er blevet såret af sværd. ( ) Jeg, Nichiren, har mødt forfølgelse med både sværd og stav. Som jeg har nævnt før, blev jeg angrebet med et sværd ved Matsubara [dvs. Komatsubara] i Tojo, og senere ved Tatsunokuchi. Ingen anden har oplevet en sådan forfølgelse [på grund af Lotus Sutraen], end ikke én gang, men jeg har oplevet det to gange. Hvad angår at blive angrebet med stav, er jeg allerede blevet slået i ansigtet af Sho-bo med Lotus Sutraens femte skriftrulle. Den femte skriftrulle blev brugt som en stav til at slå 26 27

17 mig, og det er den selvsamme skriftrulle, som indeholder afsnittet om, at [Lotus Sutraens tilhængere] vil blive angrebet med stav. Hvilken mystisk forudsigelse! (WND 1, s. 964) At møde forfølgelse med sværd og stav som forudsagt i kapitlet Opmuntrende beslutning Titlen på dette brev, Forfølgelse med sværd og stav er inspireret af indholdet i det ovenstående afsnit. I slutningen af Lotus Sutraens 13. kapitel, Opmuntrende beslutning, svor en skare på otte hundrede tusind millioner nayuta bodhisattvaer at udbrede Lotus Sutraen efter Shakyamunis død, og at forblive upåvirkede af enhver form for forfølgelse. I den afsluttende del af verset, hvor de udtrykker deres ukuelige beslutning, nævnes de tre mægtige fjender arrogante lægfolk, arrogante præster og arrogante falske vismænd(29) som uvægerligt vil dukke op for at forfølge Lotus Sutraens tilhængere. Hvem har rent faktisk fremkaldt disse tre mægtige fjender og været mål for deres angreb? Kun ved at gøre dette kan man påstå at have læst sutraen med sit liv. Er der nogen i Indiens, Kinas og Japans tre lande, der efter Buddhaens bortgang med fuld overbevisning kan erklære, at de har gjort det? Som svar på dette spørgsmål siger Daishonin tydeligt, at han, og kun han, kan påstå at have læst Lotus Sutraen med hele sit væsen. (jf. WND 1, s. 964) Som bevis for det påpeger Daishonin den kendsgerning, at han er blevet angrebet med sværd og stav, som der står i Sutraens forudsigelse om angreb fra arrogante lægfolk(30), hvilket er en af de tre mægtige fjender. Han understreger, at selv Bodhisattva Aldrig Nedsættende, som blev så voldsomt forfulgt for sine anstrengelser for at udbrede Loven, kun blev slået med træstav, fliser eller sten, men ikke med sværd, hvorimod han, Nichiren, er blevet udsat for forfølgelse med både sværd og stav (jf. WND 1, s. 964). Forfølgelse med sværd, som nævnes i begyndelsen af brevet, henviser til forfølgelserne ved Komatsubara og Tatsunokuchi, mens forfølgelse med stav henviser til det der skete, da Sho-bo slog Daishonin i ansigtet med Lotus Sutraens femte skriftrulle. I det følgende afsnit beskriver Daishonin sine følelser, da dusinvis af bevæbnede soldater tiltvang sig adgang til hans bolig, og Sho-bo slog ham: Selv om jeg vidste, at det var for Lotus Sutraens skyld, blev jeg nedslået og skamfuld, da jeg jo er et almindeligt menneske. Hvis jeg havde haft styrken til det, ville jeg have revet den fra ham, trampet på den, knækket den og kastet den bort. Men det var jo faktisk Lotus Sutraens femte skriftrulle. (WND 1, s. 964) Det er kun naturligt at reagere med vrede over for sådan en voldsom opførsel. De fleste mennesker ville føle det samme. For at sige det med vore dages begreber, er det fuldstændig naturligt at reagere med retfærdig harme, hvis éns menneskerettigheder krænkes. Men fordi han bar udholdenhedens rustning (31) (LSOC13, s. 233), overvandt Daishonin sin vrede, handlede med selvsikkerhed og forsvarede sin tro med værdighed. Han viste end ikke det mindste tegn på voldelig adfærd, had eller hævntørst. I et større perspektiv kan man sige, at de vanskeligheder, vi møder, kan styrke og anspore vores menneskelige udvikling. Så længe vi ikke lader os overvinde af modgang, kan selv de mest smertefulde oplevelser vendes til noget positivt. Intet er nogensinde spildt i buddhismen. Daishonin udtrykte endda taknemmelighed for Sho-bos slag og for muligheden for at møde forfølgelse med stav. Han skriver: Når jeg opnår buddhatilstand, hvordan skal jeg så kunne glemme min forpligtelse over for Sho-bo? Endnu mindre kan jeg glemme den tak, jeg skylder Lotus Sutraen [som han slog mig med]. Når jeg tænker på det, kan jeg ikke holde mine taknemmelighedstårer tilbage. (WND 1, s. 964) I sin roman Den menneskelige revolution beskriver Toda, hvordan helten Gan [som er synonym med Toda selv], nåede til den konklusion, at han havde udrenset sine forseelser fra tidligere liv ved at blive slået fire gange af fængselsvagterne, mens han var fængslet for sin religiøse overbevisning under 2. verdenskrig. Dybden af Lotus Sutraens lære gør os i stand til at forvandle lidelse til en drivkraft for at ændre karma. *** Lotus Sutraens kapitel Opdukkende fra jorden siger også noget om mig, fordi det forklarer, at Bodhisattva Fremragende Praktisering og hans tilhængere [Bodhisattvaerne fra jorden] vil dukke op i Lovens sidste periode for at udbrede Nam-myoho-renge-kyos fem tegn. Jeg, Nichiren, er ankommet før nogen anden. Hvor beroligende at tænke på, at jeg uden tvivl vil blive lovprist af bodhisattvaer i et antal svarende til sandkornene i Ganges-floder! Hvorom alting er, må du hengive dig til Lotus 28 29

18 Sutraen og tro på dens lære. Du skal ikke bare tro på den selv, men også opmuntre andre til det samme, så du kan frelse dem, der var dine forældre i alle tidligere eksistenser. Fra mit fødselsøjeblik og indtil i dag har jeg ikke haft et øjebliks ro. Jeg har udelukkende tænkt på at udbrede Lotus Sutraens daimoku [Nam-myohorenge-kyo]. Jeg ved ikke hvor længe jeg eller nogen anden lever endnu, men jeg vil med usvigelig sikkerhed være der, når du dør og lede dig fra dette liv til det næste. (WND 1, s ) Bodhisattvaerne fra jordens praktisering Hvilken mission og hvilken betydning har de vidunderlige bodhisattvaer, som pludselig dukker op fra jorden i Lotus Sutraens 15. kapitel, Opdukkende fra jorden? Dette afsnit antyder, at Nichiren Daishonin, Lotus Sutraens tilhænger, også er en bodhisattva fra jorden, nærmere bestemt Bodhisattva Fremragende Praktisering, som anfører den skare af bodhisattvaer, der kommer til syne i Lotus Sutraen ligeså talrige som sandkornene i Ganges-floder. Daishonin forklarer Tokimitsu: Set i lyset fra sutra-afsnittene er din lærer, Nichiren, Bodhisattva Fremragende Praktisering, som har begivet sig ud i sin kamp for at udbrede Loven til glæde for dem, der lever i Lovens sidste periode. Han vil helt sikkert blive hyldet af den uendelige skare af jordens bodhisattvaer. Det kan du være fuldt overbevist om. I dette afsnit findes også det, der kunne kaldes dette brevs egentlige budskab med andre ord: Hengiv dig til Lotus Sutraen og tro på dens lære. Daishonin opfordrer indtrængende Tokimitsu til at slutte sig til ham, til at leve og kæmpe ved hans side og altid gå fremad i tro sammen. Han siger også til Tokimitsu, at ved at være vedholdende i sin tro, vil han, Tokimitsu, ikke bare blive i stand til selv at opnå oplysning, men han vil også kunne lede dem, der var hans forældre i alle tidligere liv til oplysning. Det vil med andre ord sige, at Tokimitsu bliver i stand til at lede alle, han møder eller har forbindelse med i dette liv, ind på buddhatilstandens vej. Daishonin reflekterer også over, hvordan hans liv har været en evig kamp, idet han siger: Fra mit fødselsøjeblik og indtil i dag har jeg ikke haft et øjebliks ro. Disse følelser udtrykker han i adskillige andre skrifter(32). Tokimitsu var tidligere blevet censureret og kritiseret af Nanjo-fami- lien på grund af sin tro på Daishonins lære, men nu havde han udviklet sig til en bemærkelsesværdig person og var blevet en af de centrale ledere blandt Nichirens disciple i Fuji-området. I dette afsnit fortæller Nichiren Tokimitsu mere indgående om den ånd, hvormed han har kæmpet for kosen-rufu og levet sit liv under konstant forfølgelse. Mentorens og disciplens evige rejse Daishonin skriver: Jeg ved ikke, hvor længe jeg selv eller nogen anden lever endnu, men jeg vil med usvigelig sikkerhed være der, når du dør, og lede dig fra dette liv til det næste. Tokimitsu havde oplevet den stadig voldsommere forfølgelse, som blev Daishonins tilhængere til del [særligt det nyligt overståede angreb på Shiro], og derfor må han have været forberedt på muligheden for, at han selv kunne dø. Omkring 20 bønder blandt Daishonins tilhængere i Atsuhara blev rent faktisk arresteret og sendt til Kamakura fem måneder senere. Tre af de arresterede blev henrettet måneden efter. Under disse omstændigheder siger Daishonin, at uanset hvad der sker, vil han våge over Tokimitsu mens han kæmper. Selv i døden vil de være sammen, uadskillelige. Tokimitsu må være blevet utroligt rørt over Daishonins store medfølelse. Mentorens og disciplens fælles rejse er virkelig evig og fortsætter gennem fortidens, nutidens og fremtidens tre eksistenser. De er forbundne af livsbånd, der aldrig kan rives over, og de vil sejre over alle vanskeligheder, i al evighed. Et stærkt søgende sind er kilden til sejr I efterskriftet til dette brev, skriver Nichiren: Du bør sætte din lid til Lotus Sutraen på samme måde, som du længes efter mad, når du er sulten, søger efter vand, når du er tørstig, længes efter at se en elsker, trygler om medicin, når du er syg, eller som en smuk kvinde ønsker sig pudder og rouge. Hvis du ikke gør det, vil du fortryde det senere. (WND 1, s. 965) I Lotus Sutraens 16. kapitel, Den Således Ankomnes livslængde, som er skrevet på vers, finder vi dette afsnit. Alle er opfyldt af længselsfulde 30 31

19 tanker / og tørster i deres sind efter at se [Buddhaen]. Samtidig understreger det dyden ved at blive oprigtigt hengiven, / ærlig og retskaffen, med milde hensigter / med et helhjertet begær efter at se Buddhaen / uden at tøve, om det så skulle koste dem deres liv. (LSOC16, s. 271) Det er vigtigt, at vores tro på Gohonzon og vores søgende sind mod Den mystiske lov ikke vakler, men er stærk og oprigtig. De, der ønsker at transformere deres karma, som chanter for at virkeliggøre kosen-rufu og som stræber efter at skabe disse årsager med ufortrøden hengivelse, er sikre på at opnå et liv fuld af glæde og sejr. De, som oprigtigt fortsætter deres buddhistiske praktisering, vil sejre. De vil vinde over alle forhindringer til sidst. Dette er troens afgørende formål indenfor Nichiren Daishonins Buddhisme. Modgang gør os til mennesker med sand karakter og udvikler en stærk vilje; den gør os i stand til at smage livets tårer, både glædestårer og smertenstårer, og sådan bliver vi i stand til at fuldføre en storslået menneskelig revolution. Med stor taknemmelighed for jeres modige anstrengelser i praktisering og studie i år (2012). Noter 1. Oversat fra japansk. Josei Toda, Toda Josei Zenshu (Josei Todas samlede skrifter), (Tokyo: Seikyo Shimbunsha, 1983), bind 3, s Toda fremlagde sin beslutning om at træde tilbage som formand den 24. august 1950 og trådte reelt tilbage fra denne position ved Soka Gakkais årsmøde den 12. november Josei Toda, Toda Josei Zenshu, bind 3, s SGIs ungdom er håbets lys En decemberaften i 1950, lidt over en måned efter at Toda havde fortalt om at udholde fire forfølgelser ved sin mentors side, skrev jeg i min dagbog. Jeg tænkte på gosho-afsnittet... når et stort onde opstår, følger et stort gode (WND 1, s. 1119), og jeg skrev: Indtil den sidste dag vil jeg kæmpe og løfte Den mystiske lovs sværd i mit hjerte.(33) Og jeg fortsatte, mens jeg så frem til at påbegynde et nyt år fuldt af sejr og ære: Soka Gakkai er som morgensolen, der nu er ved at stå op og sprede mørket.(34) Dette håb blev til virkelighed, da Toda blev Soka Gakkais anden præsident på den solbeskinnede dag 3. maj I dag er det selve SGIs ungdom mine direkte efterkommere som stråler af uendeligt håb der er den klare sol, som står op for at oplyse det 21. århundredes himmel. Jeg håber, at I vil slutte jer til mig og arbejde for kosen-rufu igen til næste år året for sejr for et ungdommeligt SGI i vores storslåede og evige kamp som mentor og disciple, der triumferende overvinder al modgang! 4. Daisaku Ikeda, A Youthful Diary: One Man s Journey from the Beginning of Faith to Worldwide Leadership for Peace (En ungdomsdagbog: En mands rejse fra troens begyndelse til verdensomspændende lederskab for fred) (Santa Monica, Californien: World Tribune Press, 2000), s Dette er en henvisning til Tatsunokuchi-forfølgelsen. Den 12. september 1271 arresterede myndighederne Daishonin og bragte ham til henrettelsespladsen ved Tatsunokuchi i udkanten af Kamakura, hvor de forsøgte at halshugge ham i ly af mørket. Da henrettelsesforsøget mislykkedes, blev han tilbageholdt hos den stedfortrædende forvalter af Sado, Homma Rokuro Saemon, i Echi (del af nutidens Kanagawa-præfektur). Efter omkring en måned, alt imens regeringen diskuterede, hvad de skulle stille op med ham, blev Daishonin sendt i eksil på Sado-øen, hvilket normalt var lig med en dødsdom. Da Daishonins forudsigelser om interne uroligheder og invasion udefra gik i opfyldelse, udstedte regeringen en benådning i marts 1274 og Daishonin vendte tilbage til Kamakura. 6. Dette er en henvisning til Komatsubara-forfølgelsen, Tojo Kagenobus drabsforsøg på Daishonin ved Komatsubara i Awa-provinsen den 11. november Kagenobu, som var landsbyen Tojos forvalter og Nembutsu-troende, havde været Daishonins fjende siden denne etablerede sin lære i Efter benådningen fra eksilet på Izu vendte Daishonin tilbage til Kamakura. I 1264 besøgte han sin hjemby i Awa. Hans far var død i 1258 og hans mor var nu alvorligt syg. Efter at have chantet med held for hendes helbredelse, indlogerede han sig på Renge Templet. En troende ved 32 33

20 navn Kudo Yoshitake inviterede på det tidspunkt Daishonin til at bo hos ham. Ved skumringstid på vejen mod Yoshitakes hjem blev Daishonin og hans selskab på omkring 10 personer udsat for et bagholdsangreb fra Kagenobu og hans mænd på et sted kaldet Komatsubara. Daishonin blev såret i panden af et sværd og hans venstre hånd blev brækket. En af hans tilhængere blev dræbt. 7. Sho-bo er en titel, der angiver, at man er stedfortræder eller viceleder i et ministerium. Det formodes, at der var flere personer med samme titel. Her henvises der til en Sho-bo, som oprindelig var tilhænger af Daishonins lære, men som senere forlod sin tro. Da Hei no Saemon, vicechef for ministeriet for militær- og politianliggender, igangsatte Tatsunokuchi-forfølgelsen og tog af sted for at arrestere Daishonin den 12. september 1271, ledsagede Sho-bo ham som hans tjener. 8. Dette henviser til den femte skriftrulle eller det femte bind af Lotus Sutraen, som var rullet om en træpind. Denne skriftrulle indeholder fire kapitler, fra det 12. til det 15. Heri findes også den såkaldte 20-linjers versesektion af det 13. kapitel, Opmuntrende beslutning, hvori der står, at Lotus Sutraens tilhængere vil blive angrebet med sværd og stav. 9. De tre gifte: De tre gifte er grådighed, vrede og uvidenhed. Det er livets tre iboende og grundlæggende onder, som fører til menneskelig lidelse. I den ansete Mahayana-lærde Nagarjunas afhandling Afhandling om visdommens store perfektion, anskues de tre gifte som kilden til alle illusioner og jordiske begær. De tre gifte kaldes sådan, fordi de forurener folks liv og arbejder på at forhindre dem i at vende deres hjerter og sind mod godhed. 10. Minobu-bjerget: beliggende i vor tids Yamanashi-præfektur. Nichiren Daishonin boede der de sidste år af sit liv fra maj 1274 og indtil september 1282 kort inden sin død. Der helligede han sig til at uddanne sine disciple, lede udbredelsesarbejdet og skrive doktrinære afhandlinger. 11. Atsuhara-forfølgelsen: En række trusler og voldshandlinger som blev begået mod Nichiren Daishonins tilhængere i landsbyen Atsuhara i Suruga-provinsens Fuji-distrikt. De begyndte omkring 1275 og fortsatte indtil omkring I 1279 blev 20 troende landmænd arresteret på baggrund af falske anklager. De blev afhørt af Hei no Saemon, vicechefen for ministeriet for militær- og politianliggender, som krævede, at de skulle afsværge deres tro. Der var imidlertid ikke én af dem, der gav sig. Hei no Saemon beordrede til sidst tre af dem henrettet. 12. Nikko Shonin ( ): Nichiren Daishonins direkte discipel og arvtager og den eneste af de seks seniorpræster, som forblev tro mod Daishonins ånd. Han blev Daishonins discipel i en ung alder og tjente ham hengivent han fulgte ham endda i hans eksil på Sado-øen. Da Daishonin trak sig tilbage til Minobu-bjerget, viede Nikko sine kræfter til udbredelsesarbejdet i Suruga-provinsen og de omgivende områder. Efter Daishonins død begyndte de andre seniorpræster gradvist at afvige fra deres mentors lære. Derfor besluttede Nikko at skilles fra dem. Han bosatte sig i Surugas Fuji-distrikt, hvor han dedikerede resten af sit liv til at beskytte og udbrede Daishonins lære og oplære disciple. 13. Ryusen Templet: Et tempel for Tendai Skolen beliggende i landsbyen Atsuhara i Surugaprovinsens Fuji-distrikt i Kamakura-perioden ( ). Dette tempels ypperstepræst, Gyochi, udviste stor fjendtlighed overfor Daishonins tilhængere, som havde tiltrukket mange nye tilhængere i området heriblandt templets unge præster. Denne fjendtlighed voksede og førte til sidst til Atsuhara-forfølgelsen. 14. I Ryusen-ji begæringen skriver Daishonin: Gyochi [ypperstepræsten ved Ryusen-templet] opildnede den ansvarlige tjenestemand i Shimokatas embedsforvaltning [dvs. Hojos embedsadministration ved godset Shimokata i Fuji-distriktet] til at angribe Shiro, en praktiserende af Lotus Sutraen, med en kniv og såre ham ved den fjerde måneds religiøse riter [april 1279]. (WND 2, s. 826). Religiøse riter henviser til en bueskydningskonkurrence, som blev afholdt ved Omiya Sengen Templet den 8. april Hei no Saemon (død 1293): også kendt som Hei no Saemon-no-jo Yoritsuna. En førende embedsmand i Hojo-regeringen, som var den reelle statsmagt i Japan i Kamakura-perioden. Han tjente to på hinanden følgende regenter, Hojo Tokimune og Hojo Sadatoki, og han havde enorm indflydelse som vicechef for ministeriet for militær- og politianliggender. Han samarbejdede med Ryokan, højestepræsten ved Sande Ord og Forskrifter Skolens tempel, Gokuraku, i Kamakura ligesom han samarbejdede med andre ledende præster fra datidens etablerede buddhistiske skoler for at forfølge Daishonin og hans tilhængere. 16. Tojo Kagenobu (årstal ukendt): en forvalter af landsbyen Tojo i Awa-provinsens Nagasa-distrikt. Han var en lidenskabelig tilhænger af Rene Land (Nembutsu) læren. Da Daishonin første gang fremlagde sin lære om Nam-myoho-renge-kyo i Seicho Templet i samme by i 1253, blev Tojo Kagenobu så rasende over hans strenge kritik af buddhismens Rene Land skole, at han forsøgte af få pågrebet Daishonin. Da Daishonin vendte tilbage til Awa i 1264, året efter hans benådning fra eksilet på Izu-halvøen, overfaldt Tojo Kagenobu og hans mænd ham ved et bagholdsangreb på et sted kaldet Komatsubara, hvor de sårede Daishonin og dræbte en af hans tilhængere. Dette kaldes Komatsubara-forfølgelsen

21 17. Daishonin skriver f. eks. i et tidligere brev til Nanjo Tokimitsu, skrevet i maj 1277: En passage i [Lotus ] sutraen siger: Eftersom had og misundelse mod denne sutra allerede findes i rigt mål, selv mens Den Således Ankomne er i verden, hvor meget værre vil det så ikke blive efter hans død? (LSOC10, s. 230). Denne passage betyder, at selv mens Buddhaen var i live, bød Lotus Sutraens fjender den intens modstand. De vil i endnu højere grad plage dem, som fremlægger og tror på selv et enkelt tegn eller blot et enkelt penselstrøg fra Lotus Sutraen i Lovens sidste periode. (WND 1, s. 799). 18. Matsubagayatsu: Daishonins bolig i Kamakura, der fungerede som centrum for hans religiøse aktiviteter i Kamakura. Han menes at have boet størstedelen af tiden der i perioden fra 1253, kort efter at han fremlagde sin lære offentligt, og indtil 1271, det år, hvor Tatsunokuchi-forfølgelsen fandt sted og hvor han efterfølgende blev sendt i eksil på Sado-øen. Denne periode blev afbrudt af hans knapt to år lange eksil i Izu-provinsen og den tid, han brugte på at udbrede sin lære i det, der nu er Chiba-præfekturet. 19. Omvendt forhold: kaldes også et gift-tromme-forhold. Et bånd, der er skabt til den rette lære, gennem at modsætte sig eller nedgøre den. Når folk hører den rette lære, vil nogle muligvis afvise eller nedgøre den og som resultat af dette komme i helvedestilstand. Men på grund af det forhold, som er blevet skabt til den rette lære i denne proces, vil de imidlertid i sidste ende opnå buddhatilstand. Det vil sige, at det, at afvise og nedgøre den rette lære, er årsag til, at man skaber forbindelse til den og modtager buddhatilstandens frø. 20. Daishonin skriver: Engang i Indien var der en jaloux kvinde, som hadede sin mand så inderligt, at hun smadrede alt i huset. Det overdrevne raseri ændrede hendes udseende fuldstændig; hendes øjne flammede som solen og månen, og hendes mund virkede som om den spyede ild. Hun lignede fuldstændig en blå eller rød dæmon. Hun greb Lotus Sutraens femte skriftrulle, som hendes mand havde reciteret i nogle år, og trampede vildt på den med begge fødder. Senere døde hun og faldt i helvede; det vil sige hele hendes krop, men ikke hendes fødder. Selv om helvedes vogter prøvede at tvinge dem ned ved at slå på dem med jernstænger, forblev hendes fødder udenfor helvede på grund af det forhold, de havde skabt til Lotus Sutraen ved at trampe på den, selv om det var et omvendt forhold. (WND 1, s. 962). Denne histories kilde er ukendt. En lignende historie, dog omhandlende en kinesisk kvinde, findes i Lotus Sutraen og dens traditioner som blev udarbejdet af en præst fra det 8. århundrede, Seng-hsiang. 21. Bodhisattva Aldrig Nedsættende: En bodhisattva, som beskrives i Lotus Sutraens 20. kapitel, Bodhisattva Aldrig Nedsættende. Denne bodhisattva som var Shakyamuni i en tidligere inkarnation, bukkede ærbødigt for de fire slags troende munke, nonner, lægmænd og lægkvinder og hilste dem med ordene: Jeg har den dybeste ærbødighed overfor jer, jeg ville aldrig vove at behandle jer nedsættende eller arrogant. Hvorfor? Fordi I alle vil praktisere bodhisattva-vejen og således vil være i stand til at opnå buddhatilstand. (LSOC20, s. 308). Han blev imidlertid angrebet af arrogante folk, som slog ham med køller og stav og kastede sten efter ham. Sutraen forklarer, at hans praktisering af respekt for andres buddhanatur blev årsag til hans opnåelse af buddhatilstand. 22. Dragekongens datter: kaldes også Dragepigen. Sagaras 8-årige datter. Sagara var en af 8 store Dragekonger, der mentes at bo i et palads på bunden af havet. Ifølge Lotus Sutraens 12. kapitel, Devadatta, får Dragepigen lyst til at opnå oplysning, da hun hører Bodhisattva Manjushri fremlægge Lotus Sutraen i Dragekongens palads. Derefter træder hun frem foran forsamlingen på Ørnetinden og opnår med det samme buddhatilstand i sin nuværende skikkelse. Dragepigens oplysning er et billede på kvinders oplysning, og afslører Lotus Sutraens kraft til at gøre alle mennesker i stand til at opnå buddhatilstand, nøjagtig som de er. 23. Devadatta: oprindelig Shakyamunis fætter og discipel. Senere blev han dog af arrogance Shakyamunis fjende og begik mange alvorlige forseelser, blandt andet ved at ødelægge det buddhistiske trosfællesskab og ved at forsøge at dræbe Buddhaen. Det hævdes, at Devadatta som resultat af dette faldt i helvede, mens han endnu var i live. Men i Lotus Sutraen (i Devadatta -kapitlet), forudser Shakyamuni, at Devadatta vil opnå oplysning i fremtiden som en buddha ved navn Himmelske Konge. Dette illustrerer princippet om, at selv onde personer har potentialet for oplysning. 24. Manjushri: en bodhisattva, der omtales i sutraerne som bodhisattvaernes leder og opfattes som symbolet på den fuldendte visdom. 25. Bodhisattvaerne fra jorden: et utal af bodhisattvaer, der dukker op fra jorden, og som Shakyamuni betror udbredelsen af Den mystiske lov eller essensen af Lotus Sutraen i Lovens sidste periode. De bliver beskrevet i Lotus Sutraens 15. kapitel, Opdukkende fra jorden, som er det første kapitel af sutraens essentielle lære (de sidste 14 kapitler). I dette kapitel beder utallige bodhisattvaer fra andre verdener om tilladelse til at udbrede sutraen i saha-verdenen efter Buddhaens død, men Shakyamuni afslår dette, og siger, at de bodhisattvaer, der vil udføre denne opgave allerede befinder sig i saha-verdenen. På dette tidspunkt ryster jorden og revner, og fra dens indre dukker en skare af bodhisattvaer op. Antallet af dem er lige så stort som sandkornene i Ganges-floder, og hver kommer med sit eget følge. I Lotus Sutraens 21. kapitel, Den Således Ankomnes mystiske kræfter, overgiver Shakyamuni essensen af Lotus Sutraen til disse bodhisat

22 tvaer, bodhisattvaerne fra jorden, som anføres af Bodhisattva Fremragende Praktisering, og betror dem den mission at videregive Lotus Sutraen i Lovens sidste periode. 26. I Drageporten, et senere brev skrevet i november 1279, ærer Daishonin Tokimitsu på denne måde for hans mod under Atsuhara-forfølgelsen. (jvf. ND 1, s. 290). 2000, s. 69 ( En ungdomsdagbog ). 34. Ibid. 27. Den 20-linjers verssektion: den afsluttende versedel i Lotus Sutraens 13. kapitel, Opmuntrende beslutning, hvori utallige bodhisattvaer aflægger ed til Shakyamuni om at udbrede Sutraen i den onde tid efter hans død. Den kaldes den 20-linjers verssektion, fordi den kinesiske oversættelse består af 20 linjer. 28. Nayuta: en indisk numerisk enhed. Forklaringerne varierer i forhold til kilden. Ifølge én beregning er det 100 milliarder (1011), og ifølge en anden er det ti millioner. (107). 29. Tre mægtige fjender: tre slags arrogante mennesker, som forfølger dem, der udbreder Lotus Sutraen i den onde tid efter Shakyamuni Buddhas død. De beskrives i den afsluttende verssektion af Lotus Sutraens 13. kapitel, Opmuntrende beslutning. Den Store Lærer Miao-lo fra Kina opsummerer dem som arrogante lægfolk, arrogante præster og arrogante falske vismænd. 30. I Lotus Sutraens 13. kapitel, Opmuntrende beslutning står der: Der vil være mange uvidende mennesker / som vil forbande og bagtale os / og angribe os med sværd og stav / men vi vil udholde alt dette. (LSOC13, s. 232). 31. Udholdenhedens rustning: kaldes også overbærenhedens rustning. En metafor for den åndelige udholdenhed, hvormed man modstår fornærmelse eller forfølgelse. Det er udholdenhedens rustning, der beskytter én imod ondskab og forhindringer. I Lotus Sutraens kapitel Opmuntrende beslutning står der: I en tilsmudset kalpa, i en ond tidsalder, vil der være mangt og meget at frygte. Onde dæmoner vil besætte andre og igennem dem forbande, bagtale og kaste skam over os. Men vi, som hengivent tror på buddhaen, vil iføre os udholdenhedens rustning. For at kunne udbrede denne sutra, vil vi udholde disse ting. (LSOC13, s. 233). 32. For eksempel skriver Daishonin: Jeg er i al evighed [den, der erklærer sandheden]. Således har jeg oplevet denne alvorlige forfølgelse (WND 1, s. 451), og I disse 20 år eller mere har jeg ikke kendt en times, ikke et øjebliks ro og sikkerhed (WND 2, s. 559). 33. Daisaku Ikeda: A Youthful Diary (En ungdomsdagbog), World Tribune Press, Californien 38 39

23 BGrundbegreber i Nichirens Daishonins buddhisme i SGI Bodhisattva Aldrig Nedsættende Sato: Bodhisattva Aldrig Nedsættende viser sig i Lotus Sutraens 20. kapitel Bodhisattva Aldrig Nedsættende. Hans overbevisning om at alle mennesker besidder buddha-naturen gjorde, at han bukkede for hvert eneste menneske, han mødte, og reciterede 24-tegns Lotus Sutraen. Han sagde på den måde: Jeg respekterer jer dybt. Jeg vil aldrig turde behandle jer nedsættende og med arrogance. Hvorfor? Fordi I alle vil praktisere bodhisattva-vejen og dermed blive i stand til at opnå buddhatilstand. (LSOC20, 308) Ikeda: Disse ord udtrykker dialogens grundlæggende ånd. Bodhisattva Aldrig Nedsættende bukkede i respekt for buddha-naturen, som er iboende alle menneskers liv og reciterede 24- tegns Lotus Sutraen til dem. Han rakte aktivt ud til andre, selv til dem han så på lang afstand, for at snakke med dem. Ikeda: Det er det, der gør Bodhisattva Aldrig Nedsættende så beundringsværdig. Han opsøgte modigt arrogante mennesker, som var hånlige overfor andre. Han gav aldrig op. Han blev ved med at kæmpe. Kort sagt havde han en stærk vedholdenhed. Dette er ikke handlinger fra én som er passiv. *** 40 41

24 Ikeda: Vores menneskelige opførsel er det vigtigste aspekt i vores buddhistiske praktisering. Den kan have en dyb positiv indflydelse på andre menneskers liv. Det vigtigste er altid at handle med oprigtighed, at have et urokkeligt engagement og virkelig tage det alvorligt. Og frem for alt er det at have mod. Kun på denne måde, kan vi røre andres hjerter med ægthed. Bodhisattva Aldrig Nedsættende var i stand til at vinde og opnå ultimativ sejr, fordi han udholdt sin praktisering med oprigtighed og overbevisning. (Fra SGI Newsletter nr. 8111, 26. november 2010: Bodhisattva Aldrig Nedsættendes ukuelig ånd.) Forskellig i krop, ét i sind Alle Nichirens disciple og lægtilhængere bør chante Nam-myoho-renge-kyo med holdningen: Forskellig i krop, ét i sind og overskride alle indbyrdes forskelligheder for at blive ligeså uadskillelige som fisk og det vand, de svømmer i. Dette åndelige bånd er grundlaget for den universelle videregivelse af livets og dødens oprindelige lov. Heri ligger det sande mål med Nichirens udbredelse. Når I er forenet på den måde, kan selv det brændende ønske om en omfattende udbredelse blive opfyldt. (Fra Arven af livets oprindelige lov, ND 1, 121) holdningen forskellig i krop, ét i sind, ikke én i krop, ét i sind. Alle har deres egen dyrebare individualitet. Vi er alle forskellige på utallige måder i forhold til arbejde, alder, køn, personlighed og så videre. (Fra SGI Newsletter nr. 8091, 14. oktober 2010: Ungdom og gosho, At gå frem med ånden: Forskellig i krop, ét i sind ) Netop fordi det er så svært at blive ved med at tro på Den mystiske lov i en tid som vores, bliver båndene mellem mentor og discipel af afgørende betydning. Lige så uundværligt er det harmoniske fællesskab af praktiserende, som har et stærkt fælles mål det Daishonin kalder holdningen forskellig i krop, ét i sind. Soka Gakkai besidder båndene mellem mentor og discipel, som er stærke nok til at modstå enhver modgang. Medlemmerne ædle almindelige mennesker, der pudser deres liv ved at kæmpe i tro med samme beslutning som deres mentor er forbundne i stærk enhed. Som storslåede drager, der er født gennem den sejrrige bestigning af vandfaldet, lever utallige medlemmer deres liv med dyb værdighed og tillid, som er skabt ved fortsat at udfordre sig selv i tro og selvudvikling. (Fra Goshostudieserie Bind 3, kap. 7, s. 103: Drageporten.) Ikeda: Ovenstående er et uforglemmeligt afsnit, som Toda også forelæste over mange gange. Det indeholder en vigtig besked til alle Nichiren Daishonins disciple. Han erklærer, at arven af livets og dødens oprindelige lov pulserer og flyder præcis i de anstrengelser, vi gør for at chante Nam-myoho-renge-kyo og stræbe efter kosen-rufu med holdningen forskellig i krop, ét i sind. Daishonin siger: Når I er forenet på den måde, kan selv det brændende ønske om en omfattende udbredelse [kosen-rufu] blive opfyldt. Det at arbejde sammen med et fælles mål er virkelig livsblodet i kosen-rufu. Hvis vi er forenet på denne måde, vil vi helt sikkert realisere dette store mål. Daishonin erklærer, at vi vinder gennem perfekt enhed [dvs. enheden fra forskellig i krop, ét i sind ]. (jf. ND 1, 180). Samtidig er sejr også et bevis på en stærk enhed med et fælles mål. Ikeda: Det er et meget vigtigt punkt. Uanset hvad, er vores mål enhed gennem Kosen-rufu Kosen-rufu betyder omfattende proklamation og udbredelse. I Lotus Sutraens 23. kapitel Bodhisattva Medicin Konges tidligere handlinger står der: I den sidste 500-års periode efter min bortgang må I udbrede den [Lotus Sutraen] vidt og bredt i hele Jambudvipa og aldrig lade den forsvinde. (ND 2, 297) (Fra The Soka Gakkai Dictionary of Buddhism, s. 344) Ikeda: Vores liv er som blomster. De er eksistenser af Myoho-renge-kyo. Kun ved at handle for kosen-rufu, kan vi få lotusblomsten til at blomstre. Hvis man kun chanter uden at handle for kosen-rufu, er det som at prøve at dyrke en blomst med vand uden sollys. I sådanne omstændigheder sker der ingen ægte blomstring af selvet. (Fra The Wisdom of The Lotus Sutra, bind 6, s. 117) 42 43

25 Ikeda: Når vi handler for kosen-rufu med en uselvisk ånd, vil vores livs mikrokosmos smelte sammen med universets makrokosmos og vores bønner bliver besvaret. *** Nichiren Daishonins lære handler om at aflægge en ed. I vores nuværende situation må vi love Gohonzon: Jeg vil fremme kosen-rufu efter bedste evne! Jeg vil uden tvivl opnå sejr! Vores bønner starter med denne ed. (Fra The Wisdom of The Lotus Sutra, bind 6, s. 128) 3000 verdener i et enkelt livsøjeblik Det sjette århundredes buddhistiske lærde, T ien-t ai, udviklede en teori, der beskrev et menneskelivs grænseløse omfang i hvert øjeblik. Han kaldte det 3000 verdener i et enkelt livsøjeblik (jap. ichinen sanzen). Ichinen sanzen viser, at hele den fænomenale verden eksisterer i et enkelt livsøjeblik. Tallet 3000 kommer fra følgende udregning: 10 verdener eller potentielle livstilstande, som indbyrdes er inkluderet i hinanden (10 x 10) x 10 faktorer x 3 eksistens-riger. De ti verdeners gensidige besiddelse De ti faktorer Mens de ti verdener beskriver forskelligheder blandt mennesker og fænomener, beskriver de ti faktorer elementer, som er fælles for alt. De er: 1. Fremtoning (nyo ze so): den ydre manifestation af livet. 2. Natur (nyo ze sho): de spirituelle eller mentale aspekter i livet. 3. Væsen (nyo ze tai): livets totalitet, som indeholder fremtoning og natur. 4. Kraft (nyo ze riki): iboende energi. 5. Påvirkning (nyo ze sa): udefrakommende aktivering af den iboende energi. 6. Iboende årsag (nyo ze in): den indre årsag til at ting sker. 7. Relation (nyo ze en): årsagerne eller tilstandene, som aktiverer den iboende årsag. 8. Latent virkning (nyo ze ka): latent resultat af iboende årsag og relation. 9. Manifesteret virkning (nyo ze ho): den konkrete synlige manifestation af den latente virkning. 10. Konsekvens fra begyndelse til ende (nyo ze honmak kukyoto): den perfekte integration af alle de øvrige ni faktorer i hvert enkelt livsøjeblik. De tre riger 1. De fem komponenters rige (form, forståelse, opfattelse, vilje og bevidsthed). 2. Riget af levende mennesker. 3. Omgivelsernes rige. Mere enkelt kan disse anskues som personen, samfundet og omgivelserne. (Materialet er redigeret fra SGI Quarterly, april 2012) De ti verdener i den rækkefølge de er ønskværdige: Helvede, sult, dyriskhed, vrede, menneskelighed (eller ro), ekstase (eller glæde), lærdom, erkendelse, bodhisattva og buddhatilstand. Disse er klare men omskiftelige livstilstande, som alle mennesker oplever. De beskriver alle de mulige livstilstande, og i hvert øjeblik er vi i en af disse verdener. Hver af disse verdener besidder gensidigt eller indeholder potentialet for de andre ni, hvilket betyder, at man kan frembringe sin buddhatilstand, mens man lever sit liv som et almindeligt menneske

26 De ti verdeners gensidige besiddelse Helvede Sult Dyriskhed Vrede Menneskelighed (eller ro) Ekstase (eller glæde) Lærdom Erkendelse Bodhisattva Buddhatilstand De ti faktorer Fremtoning Natur Væsen Kraft Påvirkning Iboende årsag Relation Latent virkning Manifesteret virkning Konsekvens fra begyndelse til ende De tre riger De fem komponenters rige (form, forståelse, opfattelse, vilje og bevidsthed). Disse elementer forener sig midlertidigt i det enkelte menneske. Form er det fysiske aspekt, de andre fire komponenter repræsenterer livets åndelige aspekt. Buddhismen fastholder, at det fysiske og spirituelle er uadskilligt. Riget af levende mennesker Omgivelsernes rige SGI præsident Ikeda om de ti verdeners gensidige besiddelse Når man taler om begrebet 3000 verdener i et enkelt livsøjeblik, har folk en tendens til at blive fikseret på tallet 3000, men kernen i dette princip findes faktisk i de ti verdeners gensidige besiddelse; det vil sige de 100 verdener. Med ren stærk tro på vores egen og andres buddhanatur, kan vi bryde igennem fundamental uvidenhed og illusion. Med dyb oprigtig bøn kan vi tappe buddhatilstandens livskraft, som er ét med Den mystiske lov. Og med konstante daimoku, altså ved at fortsætte med at chante Nam-myoho-renge-kyo, kan vi uophørligt manifestere buddhatilstandens kraft i vores liv og sætte os selv på en kurs mod opnåelse af oplysning i dette liv. På denne måde sikrede Nichi- ren Daishonin midlet til at virkeliggøre de ti verdeners gensidige besiddelse ved at etablere den konkrete praktisering af Nam-myoho-renge-kyo. Denne konkrete praktisering, der indbefatter tro, bøn og daimoku, omfatter også de tre kategorier af handling: tanker, ord og gerninger. (Fra SGI Newsletter nr. 6154, 27. august 2004) Relativ og absolut lykke Ny menneskelig revolution, bind 24, kapitel 2 Vagtsomt beskyttende 48 Shin ichi talte om den absolutte lykkes livstilstand ved at referere til et afsnit fra Alle fænomeners sande aspekt, som siger: føler jeg umådelig glæde, også selv om jeg lige nu er forvist. (ND 1, 148) Nichiren Daishonin var i eksil og levede under meget hårde omstændigheder og med megen modgang. Hans liv var truet, og han vidste aldrig, hvornår han ville blive angrebet eller slået ihjel. Normalt ville en person under sådanne omstændigheder føle sig håbløs og dårlig tilpas. De fleste mennesker ville se på hans situation som ren ulykke. Men dette er en opfattelse, som udelukkende baserer sig på relativ lykke. Daishonins rige indre livstilstand var udover det sædvanlige. Den var opfyldt af stor glæde og en ekspansiv urokkelig lykke. Sådan er den absolutte lykkes livstilstand. Normalt opfattes lykke som det at have finansiel tryghed, et godt helbred og at være elsket og værdsat af andre. Mange mennesker ser ud til at nyde disse betingelser i deres liv. Men selv om det er sådan, er de ikke nødvendigvis fuldkommen lykkelige. Ofte er de alligevel urolige og bekymrede. Det er relativ lykke, og en sådan lykke er flygtig. Uanset hvor velhavende man er, kan man blive reduceret til absolut fattig på en dag ved drastiske sociale forandringer. Den tilsyneladende mest raske person kan komme ud for en frygtelig ulykke eller pludselig blive syg. Og som mennesker bliver ældre, oplever de alle sygdomme af en eller anden slags. Relativ lykke er baseret på vores omgivelsers tilstand. Når omgivelserne ændrer sig, så kan den form for lykke også nemt smuldre. Desuden vil vores lykke ved at få nye ting kun være forbigående, hvis 46 47

27 vi ikke kan kontrollere vores begær, selv om vi måske har alt, hvad vi ønsker os. Ekstrem tilknytning til rigdom kan faktisk gøre én meget fattig i ånden. (Fra SGI Newsletter nr. 8217, 20. april, 2011) Vagtsomt beskyttende 49 disrespekt for medlemmerne, er de i stand til at forstå smerten i det enkelte menneskes indre virkelighed, selv om de f.eks. i det ydre bor i et pragtfuldt palæ. Medlemmerne vil føle et oprigtigt og stærkt ønske om at vise dem vejen til ægte lykke. Det er den strålende vej til en tilstand af absolut lykke. (Fra SGI Newsletter nr. 8219, 22. april 2011) Vi har set mange mennesker vokse og udvikle sig selv gennem processen at ønske, søge og anstrenge sig for at opnå relativ lykke i form af rigdom, social status, helbred og berømmelse. Vi, der praktiserer denne buddhisme, som gør os i stand til at få alle vores ønsker opfyldt, kan med stærk tro også opnå disse ønsker, og at gøre det, er bevis på troens kraft. Men sand og ubrydelig lykke findes ikke i relativ lykke men i absolut lykke. Shin ichi Yamamoto bekræftede med kraftfuld overbevisning: Absolut lykke er ikke blot en udvidelse eller en højere grad af relativ lykke. En person kan synes at være ret uheldig i forhold til relativ lykke, men faktisk have en fast etableret absolut lykke. Et eksempel på dette er Nichiren Daishonins livstilstand, da han sagde: Jeg føler umådelig glæde. (jf. ND 1, 148) Absolut lykke er ikke kontrolleret af vores evigt foranderlige ydre omgivelser. Den er en følelse af opfyldelse og tilfredshed på det dybeste plan i livet hos den, der opfylder den mission og det formål med livet, som vedkommende frivilligt har valgt. Det afgørende her er, at de missioner og formål, som vi selv vælger, bør være i overensstemmelse med den evige og uforanderlige lov, som gennemtrænger hele universet. I sidste ende opbygger man ægte og absolut lykke ved at vækkes til sin mission for kosen-rufu og dedikere sit liv til denne store ed. Når vi dedikerer vores liv til kosen-rufu, vil den enorme livstilstand fra jordens bodhisattvaer og Buddhaen vælde op i os. Så selv om vi måske lever i eksil eller i fængsel, eller vi måske kæmper med sygdom, vil ingen af disse omstændigheder genere os, og vi vil være i stand til at nyde en livstilstand af umådelig glæde, opfyldelse og tilfredshed. Det er absolut lykke. Mange medlemmer, som anstrenger sig oprigtigt i deres buddhistiske tro og praktisering, har oplevet en følelse af absolut lykke. Når de modigt deler denne buddhisme med andre, mens de brænder for deres mission som bodhisattvaer fra jorden, oplever de en livstilstand af vitalitet, glæde og opfyldelse, selvom de måske er fattige eller syge. Når de møder mennesker, som ikke ønsker at lære noget om buddhismen, og som måske endda håner Soka Gakkai og har 48 49

28 C SGIs Historie Præsteskabskonflikten Introduktion kampen mod vildfarelse Hvad gjorde, at det forholdsvis lille Nichiren Shoshu præsteskab, som kun bestod af et par tusind præster, krævede opløsningen af Soka Gakkais internationale lægorganisation, som bestod af mere end ti millioner medlemmer? Hvorfor skulle et præsteskab med ubetydelig tilstedeværelse udenfor Japan afskære sig fra en sammenslutning af lægfolk, der oplevede vækst i mere end 190 lande? Ét svar kunne være indflydelsen fra det, sociologien kalder institutionalisering. Ifølge sociolog B. Guy Peters betyder det, at når først et rituelt og formelt bureaukrati er etableret i dette tilfælde omkring Nichiren Daishonins buddhisme... opstår muligheden for en væsentlig afvigelse i forhold til værdier. Når der vokser en bureaukratiske infrastruktur op omkring en religion, kommer stærke kræfter i den menneskelige natur i spil; kræfter som kan modarbejde den oprindelige hensigt med grundlæggerens lære. I sidste ende kan magt, fremgang og denne infrastrukturs overlevelse blive vigtigere end selve den lære, som den i første omgang skulle sørge for at beskytte og udbrede. Dette kan føre til, at læren tilpasses eller fordrejes for at understøtte den fortsatte opretholdelse af det religiøse bureaukrati og autoriteternes indflydelse. Men i de buddhistiske skrifter findes der en dybere vinkel på præsteskabets modstand mod SGI. I Lotus Sutraen hører vi, at dem, der udbreder dens revolutionerende 50 51

29 lære, vil møde modstand, fordi Denne Lotus Sutra er den vanskeligste at tro på og den vanskeligste at forstå ( The Lotus Sutra, oversat af Burton Watson (Columbia University Press, 1993) s. 164). En af grundende til denne vanskelighed er Lotus Sutraens afsløring af, at alle folk uden undtagelse er grundlæggende respektværdige, fordi de besidder buddhanaturen. En anden grund er, at den danner grundlaget for en menneskecentreret religion, hvilket er uden historisk sidestykke. Soka Gakkai Internationals historie beviser sandheden om at møde modstand, fordi SGI er den fremmeste fortaler for sutraens principper, som legemliggøres i Nichiren Daishonins Buddhisme. Da Soka Gakkai blev grundlagt i 1930 af første og anden præsident Tsunesaburo Makiguchi og Josei Toda, tilsluttede de sig Fuji-skolens slægtslinje. Fuji-skolen blev etableret af Nichiren Daishonins efterfølger, Nikko, og blev repræsenteret af Nichiren Shoshu, en lille og forarmet skole indenfor Nichiren Buddhismen. I de følgende 60 år kæmpede den progressive lægbevægelse, Soka Gakkai, for at opretholde et harmonisk forhold til præsteskabet. Det stod helt fra begyndelsen klart, at de havde modstridende interesser. Nichiren Shoshu præsterne var med deres 700 år lange historie mest optagede af at opretholde deres præsteorden. Soka Gakkai var, inspireret af sine grundlæggere, optaget af Nichiren Daishonins bud om at virkeliggøre kosen-rufu, den vidtstrakte udbredelse af hans lære. Det var præsident Makiguchi, der først foreslog at skabe en måde, hvorpå recitationen af Lotus Sutraen kunne indgå som en del af de lægtroendes daglige praktisering. Fremkomsten af en proaktiv lægorganisation, der tilsluttede sig missionen med at skabe kosen-rufu, repræsenterede en radikal holdningsændring i forhold til de tidligere tilhængere af Nichiren Shoshu præsteskabet. I 1970 erne og 80 erne var Nichiren Shoshu blevet meget velhavende takket være bidrag fra Soka Gakkais læg-troende. Det blev efterhånden tydeligt for præsteskabet, at praktiseringen af Nichiren Daishonins Buddhisme, gav medlemmerne af lægforening adgang til deres egen, uafhængige styrke, hvilket gjorde det umuligt for præsteskabet at kontrollere deres ressourcer. Derfor gjorde de et desperat forsøg på at overtage styringen. Under anførelse af højestepræsten Nikken Abe ekskommunikerede Nichiren Shoshu præsteskabet i november 1991 de mere end ti millioner medlemmer af SGI. De håbede, at dette ville trække størstedelen af Soka Gakkai medlemmerne tilbage i templerne. Det skete imidlertid ikke. Kernen i konflikten var på ét plan præsteskabets insisteren på, at præster er nødvendige som formidlere mellem de læg-troende og kraften og læren i Nichiren Daishonins Buddhisme. Præsterne lagde vægt på ritualer og formalia, som ikke findes i Nichiren Daishonins lære, og søgte derigennem at gøre agtelsen og lydigheden overfor dem til hovedpunktet i de praktiserendes tro. De lagde for eksempel vægt på, at begravelsesritualer skulle udføres af en præst, for at den afdøde kunne blive oplyst, og de krævede stadig større donationer fra almindelige troende for at udføre disse ritualer. De fastholdt, at hvis de praktiserende ikke ærede højestepræsten, kunne de ikke opnå oplysning. Nichiren Daishonin tog klart afstand fra sådanne opfattelser i sine skrifter og understregede, at almindelige troende kan opnå oplysning ved egen kraft. Søg aldrig denne Gohonzon [buddhatilstanden] udenfor dig selv. Således vejleder Nichiren en lægtroende. Gohonzon eksisterer kun i kroppen hos os almindelige mennesker, som tilslutter os Lotus Sutraen og reciterer Nam-myoho-renge-kyo. (ND 1, s. 245) Præsteskabet påstod, at troen kun fik sin kraft og berettigelse gennem højestepræsten. SGI lagde vægt på en tro, som er baseret på den enkeltes iboende kraft. Dette er forskellen mellem afhængighed og selvstændighed, mellem underkastelse og indflydelse. Alle mennesker rummer på lige fod Lovens kraft På et andet plan findes oprindelsen til denne konflikt i den åndelige kamp mellem to modsatrettede kræfter i menneskehjertet. SGI præsident Ikeda siger: I forhold til tro er det at chante det åndelige aspekt af vores praktisering. Det er helt grundlæggende en kamp, vi kæmper i vores hjerter mod vores indre vildfarelse eller mørke en kamp mod de negative og ødelæggende kræfter, som findes i os. Det betyder, at vi gennem troens kraft; gennem styrkelsen af vores overbevisning om, at vi rummer buddhanaturen, kan gennembryde det mørke, som indhyller denne bevidsthed og således afsløre buddhatilstanden. ( Living Buddhism september 2006, s. 79) Korrekt tro er rodfæstet i erkendelsen af, at Shakyamuni Buddha, som opnåede oplysning for utallige kalpaer siden, Lotus Sutraen, som leder alle mennesker til buddhatilstand, og vi almindelige mennesker på ingen måde er forskellige eller adskilte 52 53

30 fra hinanden. (ND 1, s. 120). Dette er en fuldstændig afgørende pointe i forhold til selve grundsubstansen i troen på Den mystiske lov. I dette skrift siger Daishonin, at det at chante Nam-myoho-renge-kyo med denne overbevisning er et anliggende af yderste vigtighed for hans disciple (ND 1, s. 120). Kernebudskabet i dette udsagn er, at vi skal tro på, at vores nuværende selv er Myoho-renge-kyos væsen, og at vi kan opnå buddhatilstand i vores nuværende form i dette liv. ( Living Buddhism, maj-juni 2008, s. 46) Alle mennesker rummer på lige fod Lovens kraft præsteskab såvel som lægfolk Helt fra Soka Gakkais begyndelse, under grundlægger og første præsident Tsunesaburo Makiguchi og anden præsident Josei Toda, nød præsteskabet godt af materielle fordele og præstige. På trods af disse fordele blev præsteskabet ved med at udvise en autoritær opførsel, efterhånden som lægorganisationen voksede til en verdensomspændende forening af millioner af troende. Når Soka Gakkai udfordrede disse holdninger og præsternes ansvarsløse opførsel og krævede forandringer, blev præsteskabet kun endnu mere ubøjeligt i sin håndhævelse af Soka Gakkai medlemmernes underkastelse. Jo mere Soka Gakkai voksede, jo mere autoritært blev præsteskabet. Til sidst, efter at præsteskabet havde opbygget et enorm finansielt grundlag baseret på Soka Gakkai medlemmernes donationer, formulerede Nikken en plan kaldet Operation C (for Cut ), som skulle afskære Soka Gakkais medlemmer fra deres mentor, præsident Ikeda, og opløse organisationen. Han udførte planen ved at træffe en række ensidige foranstaltninger for at bekæmpe præsident Ikeda og Soka Gakkai. I sidste ende udsprang Operation C af Nikkens mangelfulde forståelse for og fordrejelse af Nichiren Daishonins lære. Præsteskabet ekskommunikerede hele organisationen i 1991 med den overbevisning, at medlemmerne ville være nødsaget til at forlade SGI og blive direkte tilknyttet det lokale tempel, hvis de ønskede at modtage Gohonzon. Det modsatte skete: Langt størstedelen af medlemmerne fortsatte med at praktisere i SGI under præsident Ikedas lederskab. Kort fortalt ekskommunikerede præsteskabet sig selv og afskar sig fra den forening af prakti- serende, som helhjertet hengav sig til at skabe kosen-rufu. I de efterfølgende årtier har præsident Ikeda ført udbredelsen af Nichiren Daishonins buddhisme til 192 lande og territorier; mere end 12 millioner SGI-medlemmer chanter Nam-myoho-renge-kyo i så forskellige lande som USA, Brasilien, Danmark, Rusland, Indien og Sydafrika. En af grundene til, at SGI er så mangfoldigt er, at vi nægter at underkaste os strukturer, der sætter ét menneske højere end andre. Det kan være institutionelle strukturer, som at præsteskab står over lægfolk, eller det kan være racemæssige strukturer. Adskillelsen fra præsteskabet var en værdifuld proces i forhold til at gøre SGI-medlemmerne opmærksomme på spørgsmål om strukturel uretfærdighed og institutionel ulighed. (Uddrag fra Spiritual Independence: An Introduction to Soka Spirit, SGI-USA, 2008) De tre præsidenter Tsunesaburo Makiguchi Soka Gakkai opstod i den ånd af enhed mellem mentor og discipel, som fandtes mellem Makiguchi og Toda. Begge var uddannelsesmænd. Tsunesaburo Makiguchi blev født den 6. juni, 1871 i Niigata-præfekturet. Han havde ikke nogen nem barndom, og han begyndte at arbejde i en tidlig alder uden dog at opgive sine studier. Trods hans trange kår kom han på lærerseminariet i Sapporo på Hokkaido og blev lærer. Han tilbragte et par år som lærer på Hokkaido og flyttede derefter til Tokyo. Makiguchi udgav sin første bog Menneskelivets geografi i 1930 og blev senere leder af flere grundskoler i Tokyo. Han gjorde sig stor umage for at skabe en undervisningsform, som kunne gøre børnene i stand til at udvikle sig til uafhængige individer, som glædede sig over deres egne anstrengelser. Han udviklede en unik undervisningsform men søgte fortsat efter en åndelig filosofi, som kunne underbygge den. Til sidst mødte han Nichiren buddhismen og begyndte at praktisere i Han beskrev senere sin oplevelse af at begynde at praktisere således: Med ubeskrivelig glæde transformerede jeg den måde, jeg havde levet mit liv i næsten 60 år. (SGI Newsletter nr. 3354, 19. september 1997)

31 Makiguchi opfattede Nichiren Daishonins lære som en levemåde og troede på, at Nichiren Daishonins buddhisme rummede kraften til at skabe værdi i samfundet. Som svar på spørgsmålet om, hvorfor han tog troen til sig, svarede han, Jeg kunne ikke finde nogen modstrid mellem videnskab og filosofi, som er grundlaget for vores moderne samfund, og så Lotus Sutraen. (Daibyakurenge, oktober 2010). Makiguchi udgav første bind af Soka Kyoikugaku Taikei (Det værdiskabende pædagogiske system) den 18. november Den blev udgivet af Soka Kyoiku Gakkai (det værdiskabende uddannelsessamfund), som var forløberen for Soka Gakkai. Derfor markerer dette Makiguchis og Josei Todas grundlæggelse af Soka Gakkai. Med andre ord var ånden af enhed mellem mentor og discipel ånden bag Soka Gakkais grundlæggelse. Ordet soka betyder værdiskabelse på japansk. Det udtrykker essensen af Makiguchis ideologi. Han troede på, at formålet med livet er at stræbe efter lykke, og at dét skaber værdi. Udtrykket soka blev skabt i dialog mellem Makiguchi og Toda. Soka Kyoiku Gakkai begyndte som en gruppe lærere, der var tilhængere af Nichiren Daishonins Buddhisme. Gruppen voksede imidlertid støt, og efterhånden som ikke-uddannelsesfolk også begyndte at slutte sig til, udviklede den sig helt naturligt til primært at fokusere på buddhismen. Soka Kyoiku Gakkai var fra starten af en unik buddhistisk gruppe. Den fulgte ikke bare den traditionelle buddhistiske praktiserings formaliteter, men søgte at ændre hvert eneste medlems daglige liv og forandre samfundet gennem den enkeltes lykke. Derudover var den overbevist om, at Nichiren Daishonins buddhisme kunne bidrage til verdensfred og gøre det muligt for det menneskelige samfund at blomstre. Organisationen voksede gennem gruppemøder og medlemmernes anstrengelser for at række ud til andre og introducere dem til buddhismen. Før 2. Verdenskrig, da medlemstallet var på sit højeste, talte organisationen 3000 medlemmer. Militærregeringen strammede imidlertid sit greb om religion og ideologi. Den krævede, at buddhistiske ordner skulle sætte nationalreligionens Shinto-talisman på deres altre. I juni 1943 var Nichiren Shoshu præsteskabet ikke længere i stand til at modstå myndighedernes pres, og bad medlemmerne af Soka Kyoiku Gakkai om at sætte Shinto-talismanen på deres altre, sådan som regeringen havde beordret. Makiguchi nægtede af religiøse grunde at gøre dette. Regeringen var begyndt at overvåge gruppemøderne og Soka Kyoiku Gakkais aktiviteter, og på grund af Makiguchis nægtelse blev han arresteret under en buddhistisk aktivitet i juli. Makiguchi nægtede helt til det sidste at gå på kompromis. Han døde den 18. november 1944 i Sugamo-fængslet i Tokyo. Han blev 73 år. Josei Toda Josei Toda blev født den 11. februar 1900 i Ishikawa-præfekturet. Hans familie flyttede til Hokkaido, da han var to år. Han begyndte at arbejde i en tidlig alder, men holdt fast i sine studier. Han bestod sin lærereksamen uden nogen formel uddannelse og blev underskolelærer. Toda flyttede til Tokyo da han var 19 og mødte Makiguchi, da denne var 48. Toda besluttede, at Makiguchi skulle være hans mentor og støttede ham på mange forskellige måder gennem hele Makiguchis liv. Han begyndte sammen med Makiguchi at praktisere Nichiren Daishonins buddhisme i Udover sin lærergerning var Toda en dygtig forretningsmand, og han blev kendt som forfatter til bogen Suirishiki-Shido-Sanjutsu (En deduktiv vejledning i aritmetik), som var en af de mest populære matematiske lærebøger i Japan før 2. Verdenskrig. Han støttede Makiguchi i udgivelsen af Soka Kyoikugaku Takei (Det værdiskabende pædagogiske system) ikke kun gennem at finansiere den, men også ved at samle og redigere Makiguchis notater. Denne bog blev skabt ud af mentor-discipel forholdet mellem Makiguchi og Toda. Todas navn stod som udgiver, og Soka Kyoiku Gakkai stod som forlag. Den blev udgivet den 18. november 1930, og det er SGI-bevægelsens oprindelse. Todas mentor, Makiguchi, blev arresteret den 6. juli 1943, fordi han nægtede at følge den japanske militærregerings religiøse politik. Toda blev arresteret samme dag i sit eget hus. I alt blev 21 personer arresteret. De blev behandlet hårdhændet, og det var kun Makiguchi og Toda, der ikke opgav deres tro. Toda fortsatte med at chante i fængslet og begyndte at udfordre sig selv for at chante titusinde daimoku hver dag. I 1944 læste han Lotus Sutraen. Gennem disse anstrengelser kom han frem til erkendelsen, at Buddha er selve livet. Han blev ved med at chante og erkendte, at han var en af bodhisat

32 tvaerne fra jorden, som havde været til stede ved ceremonien i luften, som beskrives i Lotus Sutraen. Dette var i november Gennem disse erkendelser blev han fuldt overbevist om, at det var hans mission at virkeliggøre kosen-rufu. Det er roden til Soka Gakkais enorme udvikling efter krigen. Den 3. juli 1945 blev Toda frigivet efter to års fængselsliv. Fra den dag af begyndte han egenhændigt at opbygge kosen-rufu bevægelsen. Organisationen og hans liv var fuldstændig ødelagt af myndighederne, men hans beslutning var stærk og urokkelig. Han ændrede organisationens navn fra Soka Kyoiku Gakkai til Soka Gakkai og påbegyndte aktiviteter med det samme. Toda gennemførte mange store bedrifter i årene fra hans løsladelse fra fængslet og indtil hans død i Nogle af hans største bedrifter er: Juli 1949: Daibyakurenge (et månedligt buddhistisk magasin) lanceres. 20. april: Seikyo Shimbun (en buddhistisk avis) lanceres med første kapitel af Todas roman Den menneskelige revolution i. 3. maj 1951: Toda indsættes som Soka Gakkais 2. præsident. April 1952: Soka Gakkai udgiver Gosho Zenshu (Nichiren Daishonins største skrifter). September 1952: Soka Gakkai bliver registreret som en officiel religiøs organisation. 8. september 1957: Toda fremsætter sin erklæring om afskaffelsen af atomvåben. December 1957: Soka Gakkai opnår et medlemstal på husstande. Marts 1958: Soka Gakkai donerer Det store auditorium (Daikodo) til templet Taiseki-ji. Toda afholdt den 16. marts 1958 en ceremoni for at videregive ansvaret for kosen-rufu bevægelsen til sin unge discipel, Daisaku Ikeda, sammen med ungdomsafdelingsmedlemmer. Den 16. marts fejres nu som kosen-rufu dagen. Toda afgik ved døden den 2. april Han fuldførte sin mission og etablerede et solidt fundament for kosen-rufu bevægelsen. Daisaku Ikeda Daisaku Ikeda blev født den 2. januar 1928 i Tokyo. Anden verdenskrig begyndte, da han var 13 år gammel, og hans fire ældre brødre blev alle indkaldt og sendt til frontlinjen. Den unge Daisaku Ikeda arbejdede hårdt for at forsørge sin familie og led samtidig af tuberkulose. Dengang var det en dødelig sygdom, så han tænkte grundigt over livet og døden. Han og familien mistede deres hjem i et luftangreb og oplevede også den ældste brors død. Gennem sine egne ungdomserfaringer nåede Daisaku Ikeda frem til den opfattelse, at krig er ondskab. Daisaku Ikeda søgte en dybere filosofi og deltog den 14. august 1947 i et gruppemøde, hvor han mødte sin livsmentor, Josei Toda. Den dag holdt Toda en forelæsning over Om at etablere den rette lære, der kan skabe fred i landet. Efter forelæsningen stillede Daisaku Ikeda ham en række spørgsmål, så som: Hvad er den rette måde at leve på?, Hvad er en sand patriot? og Hvad er Nam-myoho-renge-kyo?. Han stillede mange spørgsmål og Toda besvarede dem klart og med stor overbevisning. Den unge Daisaku Ikeda var dybt inspireret af ham, og følte at han kunne stole på Toda. Ti dage senere, den 24. august, blev han medlem af Soka Gakkai. Han var nitten år gammel, og Toda var fyrre. Daisaku Ikeda begyndte at arbejde på Todas forlag som redaktør af et blad for drenge. Hans præstationer og arrangementer som leder af ungdomsafdelingen omfatter: Osaka kampagnen 1956: Han ledte en udbredelseskampagne i Osaka, og Osaka regionen nåede at introducere nye husstande på blot en måned. Hændelsen i Yubaris minearbejderforbund: Forbundet forbrød sig mod medlemmerne af Soka Gakkais ret til religionsfrihed ved at udvise dem fra forbundet på grund af deres medlemskab af Soka Gakkai. Daisaku besøgte Yubari og irettesatte forbundet. Således beskyttede han medlemmerne mod forfølgelse. Osaka-hændelsen 1957: Ikeda blev arresteret af politiet i Osaka under mistanke om overtrædelse af valgloven, men det var en falsk 58 59

33 anklage. Han ledte en valgkampagne i Osaka og vandt en mirakuløs sejr. De ledende kredse var chokerede over denne sejr og forsøgte at true Soka Gakkai ved at arrestere ham. Retten fandt ham uskyldig i Daisaku blev indsat som Soka Gakkais tredje præsident den 3. maj Den 2. oktober samme år tog han de første skridt mod verdensomspændende kosen-rufu, idet han besøgte Nord- og Sydamerika. Året efter, i januar 1961, besøgte han Hongkong, Indien og andre asiatiske lande. Den 5. oktober 1961 ankom han til Europa for første gang, hvor han startede i Danmark. På samme rejse besøgte han England den 13. oktober. Eksempler på hans største bedrifter: I 1965 begyndte han at skrive den historiske roman Den menneskelige revolution (12 bind). Han lod romanen fortsætte som Ny menneskelig revolution, der indtil videre er udgivet i 23 bind. Han udviklede uddannelsesafdelingen, den akademiske afdeling, kunstafdelingen, forfatterafdelingen, den internationale afdeling og den medicinske afdeling. Han etablerede institut for orientalsk filosofi, Min-on og Tokyo Fuji kunstmuseum. Han etablerede det politiske parti Komei i Han etablerede Soka-uddannelsessystemet, som går fra grundskole til universitetsniveau. Han bekendtgjorde Forslag til normalisering af forbindelsen mellem Japan og Kina i I 1970 erne begyndte han at føre dialog med verdens førende lærde og ledere. Den første dialog var med Dr. Toynbee i Siden da har han ført mange historiske dialoger med ledere indenfor forskellige områder. Soka Gakkai International blev grundlagt den 26. januar 1975 og Daisaku tiltrådte som SGIs præsident. SGIs verdensomspændende netværk har bredt sig til 192 lande og territorier. Ikeda har udgivet et nyt fredsforslag den 26. januar hvert år siden 1983, og har opnået betydelig anerkendelse både fra forskellige akademiske institutioner og fra verdens ledere. SGI-bevægelsen vinder tillid og anerkendelse fra mange organisationer under hans lederskab og vokser sig stærkere og stærkere som en mægtig folkebevægelse for lykke og verdensfred. Uddrag fra Præsident Ikeda i Europa, bind 1 ( Ny menneskelig revolution bind 4) Rissho Ankoku* 30 Shin ichi Yamamoto tilbragte det meste af september måned i Tokyo med undtagelse af et besøg til Hovedtemplet den 15. efterfulgt af en tur til Kansairegionen for at opmuntre medlemmer i Osaka, der var blevet ramt af tyfon nr. 18 (også kendt som den anden Murato-tyfon). Han havde brug for tiden til at forberede sit tyve-dages besøg i Europa. Den planlagte afrejsedato var 4. oktober. Hans hoveddestinationer var København, Düsseldorf, Vestberlin, Amsterdam, Paris, London, Madrid, Zürich, Wien og Rom. Hovedformålet med denne tur var at vejlede de lokale medlemmer, at købe byggematerialer og fast inventar til Den Store Modtagelseshal og at undersøge religionens status i Europa. Det tyske folk bekymrede Shin ichi mest. I de tidlige morgentimer, den 13. august 1961, havde Østtysklands kommunistiske regering bygget en mere end fyrre kilometer lang pigtrådsbesat mur langs med grænsen mellem Øst- og Vestberlin. Lige siden delingen af Tyskland havde Berlin eksisteret som en kunstig ø i havet midt i den østtyske stat. For også Berlin var blevet opdelt i Øst og Vest. På trods af dette havde folk dog, indtil muren kom, frit kunnet bevæge sig mellem de to sider. *Rissho Ankoku betyder at etablere den korrekte lære for at skabe fred i landet. Nichirens afhandling Rissho Ankoku Ron, bogstaveligt talt At etablere den korrekte lære for at skabe fred i landet blev overrakt til myndighederne i juli 1260 som et passioneret opråb om at vende tilbage til buddhismens oprindelige formål at etablere fred og lykke for folket

34 En endeløs strøm af flygtninge fra det kommunistiske Østtyskland til Vesten via Vestberlin havde imidlertid fået den østtyske regering til fysisk at dele byen med en mur og derved afskære al adgang til Vesten. De fleste veje som forbandt Øst- og Vestberlin blev blokeret med tanks og militærkøretøjer. Grænseposter blev sat op på de veje, som forblev åbne, og fri passage mellem de to bydele var ikke længere tilladt. Også undergrundsbanerne gik nu kun til grænsen. Fra den 13. august og frem blev muren stadig længere og yderligere befæstet, indtil der til sidst stod en grusom og urokkelig barriere af cement og mursten. Den pludselige lukning af den fri passage mellem Øst og Vest splittede familier, beslægtede og elskende. Det var i lille målestok et eksempel på selve den kolde krig, hvor modstridende ideologier adskilte mennesker. Med sit forestående besøg til Europa sværgede Shin ichi, at nu var det tid for en humanistisk filosofi, der kunne skabe bånd imellem folk og spredes vidt og bredt for at slå rod i menneskers hjerter. Han ville åbne vejen for at sikre fred i verden ved at etablere buddhismens korrekte principper Rissho Ankokus vej. Shin ichi var klar til at flyve ind i det 20. århundredes klare blå himmel på en storslået fredsrejse. Strålende lys 1 Den tidløse sol står op på ny og udsender roligt sine gyldne stråler. Som organisation helliger Soka Gakkai sig buddhismens store lov og stråler som en sol for hele verden. Den urgamle stråleglans, der udgår fra solen, opløser mistillidens og hadets mørke og spreder fredens strålende lys ud over jorden. Selv elendighedens og fortvivlelsens dybeste afgrunde når den med sit lysende håb og forvandler menneskets verden, hvor lidelsen råder, til en vidunderlig, frydefuld blomsterhave. Intet kan standse solens gang, den følger majestætisk sin egen bane højt hævet over misundelsens og jalousiens mørke skyer. Fra vinduet i et fly på vej til Europa så Shin ichi Yamamoto solen stige op på himlen. Fem timer tidligere, kl om aftenen den 4. oktober 1961, var Shin ichi og hans ledsagere lettet fra Haneda Lufthavn i Tokyo. Nu var maskinen på vej til Anchorage i Alaska, hvor den ville gøre et kort ophold for at tanke op. Med den strålende, røde sols tilsynekomst antog det vidtstrakte skyhav langt under maskinen en sart, rosa kulør, mens himlen langsomt blev blå. Efterhånden som solen steg, syntes hele himlen forvandlet til smeltet guld, højtidelig og majestætisk. Fra denne mægtige lyskilde udgik et vældigt stråleskær i alle retninger. For hvert sekund der gik, blev himlen stadigt mere blå, og skyerne, der lignede rene, hvide bomuldstotter, begyndte at skinne klart i sollyset. Mens Shin ichi intenst betragtede dette sceneri, tænkte han: Én eneste sol oplyser hele verden. Sådan forholder det sig også med kosen-rufu. Et enkelt menneskes urokkelige beslutning kan beskytte alle andre ved at bryde igennem samfundets mørke med sit budskab om gryende retfærdighed. Én oprigtig person, ét brændende engageret individ er, hvad der kræves. Desuden er der en sol i hvert menneskes hjerte. De personer, der bekender sig til Nichiren Daishonins buddhisme, bliver lysende sole, der viser familie og venner vej til et lykkeligt liv. Om mit besøg i Europa bliver en succes, afhænger af, hvor mange solmennesker jeg kan finde og inspirere. Flyet landede i Anchorage kl om morgenen lokal tid for at blive tanket op og lettede en time senere mod København i Danmark, det første mål på gruppens rejse. Det var blevet mørkt uden for flyvinduet, da de passerede tæt forbi Nordpolen. Den glitrende måne oplyste nattehimlen med sit smukke skær. Shin ichi udtrykte sine tanker og følelser i et digt: Ved Nordpolen skinner den store himmelske måne klart længes mod kosen-rufu på den fjerne Jord

35

36 SGI - DANMARK