Et varmt velkommen til niveau 1 studiekursus 2014!

Transkript

1 1

2

3 Et varmt velkommen til niveau 1 studiekursus 2014! Meningen med dette niveau 1 studiekursus er at dække nogle af de vigtigste aspekter i Nichiren Daishonins buddhisme. Vores udgangspunkt for at forstå betydningen af studie findes i denne passage fra gosho: «Gør dig umage både i praktisering og studie. Uden praktisering og studie findes der ingen buddhisme. Du skal ikke kun være ihærdig overfor dig selv; du skal også undervise andre. Både praktisering og studie kommer af tro. Undervis andre efter bedste evne, også hvis det kun er en enkelt sætning eller vending.» (ND1 s. 149) SGI præsident Ikeda kommenterer: «Hovedelementerne i praktiseringen af Nichiren Daishonins buddhisme er opsummeret i denne passage. Det vigtige er først tro, så praktisering og dernæst studie. Stærk tro leder os direkte til buddhatilstand. Og det er praktisering og studie, der fordyber og styrker vores tro. For os må studie aldrig udelukkende blive en opsamling af viden. Det er ene og alene et praktisk studie til at fordybe ens egen tro og hæve ens egen livstilstand». (Forord til The Writings of Nichiren Daishonin vol 1 s. xii) Niveau 1 kurset vil give medlemmer, der følger det, en dybere forståelse af forskellige historiske elementer tillige med praktiske eksempler på buddhismens forklaring på livets funktioner. Derfor dækker vi Nichiren Daishonins liv i del A. Vi ser på, hvordan han gennem sit eksempel afslører buddhatilstand i de vanskeligste situationer ved at bruge Nam-myoho-rengekyos lov. Fordi kendskabet til Nichiren Daishonin endnu ikke er udbredt i Vesten, vil vi opmuntre jer til at studere nogle af de biografiske hovedpunkter fra Nichiren Daishonins liv. Så får I en større forståelse af omstændighederne, hvorunder han levede og belærte om buddhismen. Fordi vi ikke udelukkende studerer til vores egen fordel, men også som hjælp til at videregive vores forståelse til andre, afrundes del A med muligheden for at øve sig i at udtrykke nogle buddhistiske grundbegreber. F.eks.: Hvordan vil du forklare Nam-myohorenge-kyo til en ven, der er interesseret i at kende betydningen af denne sætning? Del B ser på en af Nichiren Daishonins skrifter De tre forhindringer og fire Djævle sammen med en forelæsning af SGI præsident Ikeda, som 4 1

4 hjælper med at bringe Goshoen ind i en moderne kontekst. Derigennem kan vi trække på Daishonins visdom og anvende den i vores eget liv. Del C behandler tre buddhistiske begreber, som hjælper os til at forstå, hvad der faktisk sker i vores liv, når vi chanter Nam-myoho-renge-kyo: 1) For at forstå, hvordan vi kan transformere vores livstilstand, ser vi på De ti verdner ; 2) For at se, hvordan vi kan bruge vanskeligheder til at bringe vores potentiale frem, vil vi se, på Ændre gift til medicin; 3) Og for at se, hvordan vores liv og omgivelserne ikke er adskilte enheder, undersøger vi Enheden mellem livet og dets omgivelser. Del D ser på SGIs nyere historie med de tre præsidenters afgørende bidrag til kosen-rufubevægelsen. Vi ser også på præsteskabskonflikten, og hvad det kan lære os om Nichiren Daishonins sande intention for kosen-rufu. Til slut ser vi på kosen-rufubevægelsen begyndelse i Europa med præsident Ikedas første besøg til vores kontinent i Niveau 1 studiebølgen er i år baseret på små lokale møder, hvor medlemmer kan diskutere materialet, udforske svarene sammen og dele erfaringer baseret på, hvad der dukker op i diskussionen. Samtidig håber vi, at deltagerne vil læse materialet grundigt selv. Studiebølgen afsluttes med en studieprøve, som foregår den 9. november kl Af praktiske årsager skal man tilmelde sig til prøven senest den 26. oktober på SGI-DK s hjemmeside: (information om lokalitet for prøven kommer senere). Tak for alle jeres anstrengelser og for jeres støtte til at opbygge studiebevægelsen her i Danmark! Og mange tak for at støtte traditionen for at studere i SGI ved at deltage i studiekurset i Vi håber, I vil nyde materialet, udfordringen og rejsen sammen. Kærlig hilsen fra Line Slabowska, Jan Møller, Cecilie Winton og Sofie Schelde (Indledningen er baseret på Robert Harraps, (General-director i UK) indledning i SGI-UK s materiale) I sin hilsen til medlemmerne, der deltog i prøven i slutningen af studiebølgen sidste år, udtrykte præsident Ikeda sin værdsættelse af medlemmernes oprigtige anstrengelser i studiebølgen: «Stort tillykke til hver eneste af jer for jeres anstrengelser for at kunne være tilstede her i dag. Alt, hvad I har gjort for at studere materialet, vil blive en stor årsag for jeres egen og andres lykke. Vær venlig at undgå at sammenligne jer med andre omkring jer, som også tager prøven. Om de ser ud til at skrive hurtigere eller langsommere end jer, siger ikke noget om graden af deres forståelse af buddhismen. Det vigtigste er, at I nøje overvejer spørgsmålene og gør jeres bedste for at besvare dem. Gennem at forberede jer til i dag vil jeres liv absorbere nogle vidunderlige buddhistiske principper, der også vil være en permanent resurse som opmuntring for jer selv, og når I deler buddhismen med andre. Ultimativt studerer vi for at fordybe vores tro. Nichiren Daishonin skriver: «Den, der efter at have hørt Lotus Sutraens lære, gør sig endnu større anstrengelser i tro, er en sand søgende af vejen. T ient ai erklærer: «Fra indigo til en endnu dybere blå.» Denne sætning betyder, hvis man gentagne gange farver noget i indigo, bliver det endnu mere blåt end indigobladene. Lotus Sutraen er som indigoen, og styrken af ens praktisering er som den stadigt dybere blå.» 2 3

5 Indhold Spørgsmål til SGI-Danmarks studieeksamen niveau 1, Del A1 Nichiren Daishonins liv 19 Del A2 Nichiren Daishonins liv - supplerende materiale 35 Hvad er Nam-myoho-renge-kyo? Hvad er Lotus Sutraen? Hvad er Gohonzon? Del B De tre forhindringer og fire djævle 39 Del C Grundbegreber i Nichiren Daishonins buddhisme i SGI 59 Ændre gift til medicin De ti verdener Sammenhængen mellem det enkelte liv og dets omgivelser Del D SGIs historie 65 Præsteskabskonflikten De tre præsidenter Uddrag fra SGI præsident Ikeda i Europa 4 5

6 SGI-Danmark niveau 1 eksamensspørgsmål Denne eksamen består af fire dele (A-D), og du skal forberede svar på alle spørgsmålene, også selv om du ikke bliver bedt om at svare på dem alle til eksamen. Hver del indeholder en vejledning i, hvordan du skal besvare spørgsmålene. Svarene kan du finde i Studiemateriale til studieksamen niveau 1, 2014, som indeholder følgende: Del A (Tæller for 20%) A1 Nichiren Daishonins liv - supplerende materiale Del B (Tæller for 30%) SGI præsident Ikedas forelæsning over De tre forhindringer og fire djævle Del C (Tæller for 20%) Grundbegreber i Nichiren Daishonins buddhisme i SGI At ændre gift til medicin De ti verdener Enhed mellem livet og dets omgivelser Del D (Tæller for 30%) SGIs historie Præsteskabskonflikten De tre præsidenter SGI præsident Ikeda i Europa 6 7

7 A1 Nichiren Daishonins liv Med udgangspunkt i materialet i del A1: Nichiren Daishonins liv, vil du blive stillet 7 spørgsmål med forskellige valgmuligheder som svar. Spørgsmålene listet herunder vil ikke indgå som eksamensspørgsmål. De er eksempler på, hvordan eksamensspørgsmålene kan se ud. Når du læser materialet og forbereder dig til eksamen, så læs hver del så omhyggeligt, at du kan besvare spørgsmålene ud fra de forskellige valgmuligheder. Denne del dækker de vigtigste begivenheder og steder i Nichiren Daishonins liv. Eksempel 1) Hvilken dato blev Nichiren Daishonin født? a) 22. februar 1222 b) 22. februar 1226 c) 16. februar 1222 d) 16. februar 1226 Eksempel 3) sidste periode at blive oplyste i dette liv. c) Det er den eneste lære, der kan gøre det muligt for alle mennesker i Lovens sidste periode at opnå total oplysning i dette liv. d) Alle buddhistiske lærer er ens. Hvad kalder vi den hændelse, hvor Nichiren Daishonin blev angrebet og fik brækket sin arm? Eksempel 4) a) Tatsunokuchi-forfølgelsen b) Komatsubara-forfølgelsen c) Tsukahara-debatten d) Eksilet på Izu Hvem var Nichiren Daishonins efterfølger? a) Nanjo Tokimitsu b) Nikko Shonin c) Shijo Kingo d) Nichimoku Shonin Eksempel 2) Hvad erklærede Nichiren Daishonin om Nam-myoho-renge-kyo i Seicho-ji templet? a) Det er den eneste lære, der kan gøre det muligt for mennesker i Lovens sidste periode at blive oplyst i næste liv. b) Der er ingen lære, der kan gøre det muligt for mennesker i Lovens 8 9

8 A2 Nichiren Daishonins liv - supplerende materiale Med udgangspunkt i materialet i del A2, skal du med ord forklare følgende emner, som om du forklarede dem til en ven, der er interesseret i buddhismen. I din besvarelse skal du inddrage minimum tre forskellige pointer for hvert emne. Til eksamen vil du kun blive spurgt om ét af de tre emner. B De tre forhindringer og fire djævle Alle dine svar skal være baseret på materialet i del B: De tre forhindringer og fire djævle. Skriv et svar på maksimum 200 ord til hvert af de følgende spørgsmål. Hvis du synes, du har besvaret spørgsmålet med færre ord, behøver du ikke skrive et længere svar. Eksamen vil indeholde fem af disse spørgsmål: a) Hvad er Nam-myoho-renge-kyo? b) Hvad er Lotus Sutraen? Introduktion: B1. Når de tre forhindringer og fire djævle dukker op, hvorledes er den vise og den tåbeliges reaktioner forskellige? c) Hvad er Gohonzon? B2. Hvorfor er det en kilde til glæde, når de tre forhindringer og fire djævle dukker op? B3. Hvilken måde anbefaler præsident Ikeda, vi griber det an, når vi møder de tre forhindringer og fire djævle? At stå ved en afgørende skillevej B4. Hvornår dukker de tre forhindringer og fire djævle op? 10 11

9 B5. Hvorfor bliver Lovens sidste periode beskrevet som konflikternes tidsalder? B6. Hvad garanterer Daishonin i dette brev Munenaga, vil blive resultatet, hvis han fortsætter urokkeligt i sin buddhistiske praktisering? At huske det sande formål med den buddhistiske praktisering B14. Hvad mindede Daishonin de to Ikegami brødre om, var det sande formål med deres buddhistiske praktisering, og hvad skulle der til for at gøre det? Beslutning om ufortrødent at følge buddhavejen B7. Hvorfor kan buddhistiske mentorer give streng opmuntring? B8. Hvad er det, vi fra denne forelæsning lærer, er den eneste måde at bekæmpe djævelske funktioner på? B15. Hvad sker der, når mentor og discipel forener sig? Kosen-rufutidens komme B16. Hvorfor siger præsident Ikeda, at vi bør være overbeviste om, at de tre forhindringer og fire djævle vil dukke op? Familieharmoni og eksemplet fra Kong Vidunderligt Udsmykket B9. Hvad forklarer præsident Ikeda er nødvendigt for at gøre en familie lykkelig og harmonisk? Forhindringer som bump på vejen mod at opnå buddhatilstand B10. Hvad er årsagen til, at de fleste mennesker ikke opnår buddhatilstand? B11. Hvad viser tilsynekomsten af de tre forhindringer og fire djævle os? B12. Hvordan skelnede Makiguchi mellem praktiserende og troende? B13. Hvad er de to afgørende ting, når vi konfronteres med forhindringer? Hvad sker der, når vi gør disse to ting? 12 13

10 CGrundbegreber i Nichiren Daishonins buddhisme i SGI Alle dine svar skal baseres på materialet i del C: Grundbegreber i Nichiren Daishonins buddhisme i SGI. Skriv maksimum 200 ord til hvert af de følgende spørgsmål. Eksamen vil indeholde to af disse spørgsmål. C1. Hvad er ændre gift til medicin? DSGIs Historie Alle dine svar skal baseres på materialet i del D: SGIs historie. Skriv maksimum 150 ord som svar til hvert af de følgende spørgsmål. Til studieeksamen vil du blive stillet fem spørgsmål fra denne del. Præsteskabskonflikten D1. Hvad skete der i november 1991? C2. De ti verdener - nævn de ti verdener og forklar kort, hvad der karakteriserer hver af dem. C3. Hvad er enhed mellem livet og dets omgivelser? D2. Hvad skete der, da medlemmer forlangte præsteskabets reformation? D3. Hvorfor er Soka Gakkai så mangfoldigt? De tre præsidenter D4. Hvornår blev Soka Gakkai grundlagt? D5. Hvorfor blev Makiguchi arresteret? D6. Hvad var Todas to indsigter i fængslet? 14 15

11 D7. Hvad fejrer vi den 16. marts og hvorfor? D8. Hvornår blev præsident Ikeda indsat som den tredje præsident for Soka Gakkai? D9. Nævn de to historiske romaner Daisaku Ikeda har skrevet om ud viklingen af Soka Gakkai og SGI. SGI Præsident Ikeda i Europa D10. Hvornår tog præsident Ikeda på sin første rejse til Europa? D11. Hvad var de primære formål med hans rejse? D12. Hvad var præsident Ikedas løfte, da hans rejse til Europa forestod? 16 17

12 STUDIEMATERIALE TIL STUDIEKURSUS NIVEAU 1, 2014 A1 Nichiren Daishonins liv Barndommen Nichiren Daishonin(1) blev født den 16. februar 1222 som søn af en fiskerfamilie i Awa-provinsen (det nuværende sydlige Chiba-præfektur). Der hersker stadig tvivl om hans fødenavn. Som 11-årig blev han novicemunk ved Seichoji templet, tæt på Kiyosumi-bjerget i Awa; på denne tid var der ingen skoler, og templerne blev brugt som uddannelsessteder. I begyndelsen var Seicho-ji tilknyttet Tendai-skolen(2), som underviste i Lotus Sutraens overlegenhed (for yderligere information om Lotus Sutraen se del A2). Senere kom det under indflydelse af først Sande Ord skolen(3) med dens mystiske ritualer og senere igen under Rene Land skolen(4), som underviste i tro på Amida Buddha. Der herskede på denne tid stor forvirring indenfor buddhismen om, hvad der var den sande eller korrekte lære. At blive Japans viseste person Da den unge Nichiren havde studeret nogen tid, kom han alvorligt i tvivl om de buddhistiske lærer og deres effekt på samtidens samfund. Hvordan kunne det være, at Buddhaens doktriner var udmundet i skoler med så modsatrettede principper? Og hvorfor havde Japan oplevet årelange konflikter, selvom buddhister oprigtigt havde bedt for fred? Han bad til en statue af Bodhisattva Rum Skatkammer for at blive Japans viseste person. I 1277 skrev Nichiren i et brev til en tilhænger: Siden min barndom har jeg, Nichiren, aldrig bedt for livets verdslige ting men udelukkende søgt at blive Buddha. (WND 1, s. 839) 18 19

13 Studieårene I sin søgen efter sandheden studerede Daishonin grundigt doktrinerne fra De otte skoler(5) og de senere Zen- og Jodo-skoler, og den 8. oktober 1237 blev han som 16-årig præsteviet af Dozen-bo, højestepræsten ved Seicho-ji. Da han blev præst tog han indledningsvist det religiøse navn Zesho-bo Rencho(6). Han blev i Seicho-ji en periode, men som 17-årig, formodentlig omkring foråret 1239, rejste han til Kamakura, hvor shogunatet holdt til, for at fortsætte sine studier. I foråret 1242 vendte han kortvarigt tilbage til Seicho-ji, inden han foretog endnu en studierejse til Nara og Kyoto. Rencho, som han dengang hed, tilbragte herefter tolv år i templerne i Nara og i klostrene ved Hiei-bjerget og Koya-bjerget(7), nær Kyoto, og læste alle de vigtige buddhistiske tekster han kunne. Efter omkring fjorten års studier blev han til sidst overbevist om, at Shakyamunis højeste lære fandtes i Lotus Sutraen. Proklamationen af Nam-myoho-renge-kyo Da Rencho kom tilbage efter mange års studier, var hans gamle mentor, Dozen-bo, meget stolt af ham. For at fejre hans tilbagekomst og for at få indblik i dybden af hans viden organiserede præsterne et møde, hvor Rencho skulle prædike, og de inviterede fremstående folk fra de omkringliggende områder. Midt på dagen den 28. april 1253 reciterede han Nam-myoho-rengekyo tre gange (for mere oplysning om Nam-myoho-renge-kyo, se del A2) og erklærede, at dette var den eneste lære, der kunne gøre alle mennesker i Lovens sidste periode i stand til at opnå uovertruffen oplysning i dette liv. Hans publikum var overrasket - ingen havde nogensinde før hørt denne påkaldelse. Rencho meddelte, at han havde taget et nyt navn, Nichiren ( Sol Lotus ), og derefter gendrev han datidens fire mest indflydelsesrige buddhistiske skoler. Han kritiserede Rene Land-skolen på grund af dens lære om, at frelse kun kunne opnås gennem en udefrakommende kraft fra et fuldkomment væsen; Zen for påstanden om, at oplysning kun kunne opnås gennem den direkte opfattelse af ens eget sind og for at stille sig tilfreds med denne selvcentrerede oplysning; Sande Ord-skolen for at lære, at man kunne opnå fordele gennem praktisering af mystiske ritualer; og Forskrifter-skolen på grund af dens fokus på at kontrollere folk gennem strenge forskrifter og ritualer. Med erklæringen af disse såkaldte fire konklusioner fik Nichiren Daishonin kraftigt cementeret, at ingen af de eksisterende buddhistiske skoler havde kraften til at redde menneskeheden, og at man gennem praktiseringen af deres lærer faktisk forårsagede lidelse, både for individet og for samfundet. Da regionens forvalter, Tojo Kagenobu, som var ivrig tilhænger af Rene Land-skolen, hørte, at Nichiren havde forudsagt, at alle, der praktiserede denne lære, ville falde i de uophørlige lidelsers helvede, udstedte han med det samme en arrestordre. Med hjælp fra Dozen-bo og andre flygtede Nichiren. I sommeren 1253 tog Nichiren Daishonin til Kamakura og bosatte sig i en lille eneboerhytte i Matsubagayatsu. I november 1253 blev en omrejsende præst Nichirens første discipel. Han blev senere den ældste af de seks seniorpræster og tog navnet Nissho. Andre disciple fulgte. Nogle var præster, andre kom fra samuraifamilier. Blandt disse første disciple var Toki Jonin, Shijo Kingo, Kudo Yoshitaka og Ikegami Munenaka. Om at etablere den rette lære, der kan skabe fred i landet I denne periode var landet hærget af hungersnød og epidemier. Efter det store Kamakura-jordskælv i maj 1257 rystede efterskælv regionen og kulminerede i et stort jordskælv i august og endnu et i november. I august 1258 raserede voldsomme storme Kamakura og en orkan ramte Kyoto. I oktober 1258 væltede voldsomme skybrud ned over Kamakura og resulterede i en oversvømmelse, der dræbte mange mennesker. I marts 1259 og april 1260 erklærede regeringen i overensstemmelse med sædvanen nye æraer for at overkomme disse katastrofer. Det var imidlertid forgæves: De usædvanlige fænomener fortsatte med uformindsket styrke. I 1258 tog Nichiren Daishonin til Jisso-ji, et tempel i Iwamoto, som havde alle de vigtigste buddhistiske sutraer i sit bibliotek. Der mødte han en 12-årig novice, Hoki-bo, som kort tid efter udtrykte ønske om at blive hans discipel. Han blev med tiden Nichirens direkte efterfølger under navnet Nikko Shonin. Daishonin studerede alle sutraerne i Jisso-jis bibliotek, idet han forsøgte at finde en grundlæggende årsag til og et middel mod menneskelig li

14 delse, særligt den lidelse, som det japanske folk oplevede på denne tid. Han konkluderede, at nationens uheld udsprang af ringeagt og bagtalelse af Lotus Sutraen. Adskillige steder gør Shakyamuni det klart, at hans grundlæggende lære kun findes i Lotus Sutraen. Samtlige af de buddhistiske skoler på denne tid, med undtagelse af Tendai-skolen, var dog grundlagt på Shakyamunis foreløbige lærer, som blev udbredt før Lotus Sutraen. Selv Tendai-skolen, som oprindeligt var baseret på Lotus Sutraen, var blevet tilsølet af Sande Ord og Rene Land-skolernes lærer. Den første protest mod regeringen Nichiren Daishonin formulerede konklusionen på sine studier i en afhandling med titlen Om at etablere den rette lære, der kan skabe fred i landet. Den 16. juli 1260 fremlagde han sin afhandling for Hojo Tokiyori, den fratrådte regent, men stadig den mest indflydelsesrige politiske figur i Japan. Afhandlingen er kendt som Daishonins første protest mod regeringen, og begynder med en beskrivelse af æraens ulykkelige tilstand: Engang sagde en rejsende bedrøvet disse ord til sin vært: I de sidste år har usædvanlige forstyrrelser på himlen, mærkelige hændelser på jorden, hungersnød og epidemi ramt enhver afkrog af riget og spredt sig i hele landet. Okser og heste ligger døde på vejene og store mængder pestramte menneskers skeletter ligger langs hovedvejene. Over halvdelen af befolkningen er allerede ramt af døden, og der er næppe en person som ikke sørger. (ND 1, s. 43) Nichiren Daishonin udtrykte sin overbevisning om, at den grundlæggende årsag til de ulykker, der havde ramt landet, var den kendsgerning, at alle fra herskeren til den mest ydmyge var modstander af eller uvidende om Lotus Sutraens lære. Især kritiserede han Honen, grundlæggeren af Rene Land-skolen. Daishonin citerede Stor Samling Sutraen og Medicinmester Sutraen, som omtaler de tre ulykker og de syv katastrofer(8), og forudsagde, at borgerkrig og fremmed invasion, de eneste to katastrofer, som endnu ikke var indtruffet, helt sikkert ville indtræffe, hvis landet fortsatte med at afvise den korrekte lære, Nam-myoho-renge-kyo. Nichiren Daishonin var udmærket klar over, at han ville møde voldsom forfølgelse, hvis han fremlagde sin afhandling for Hojo Tokiyori. Ikke desto mindre gjorde han det ud fra en dyb medfølelse, idet han anskuede andres lidelser som sine egne. Ganske som forudset greb præster og tilhængere af Rene Land-skolen ind overfor Nichiren Daishonin og hans disciple. Matsubagayatsu-forfølgelsen og Izu-eksilet Natten til den 27. august 1260 angreb flere hundrede Rene Land-tilhængere Nichiren Daishonins bolig i Matsubagayatsu. Aktionen var iværksat af Hojo Shigetoki, faderen til den daværende regent, Hojo Nagatoki, og tilhænger af Rene Land-skolen. Heldigvis lykkedes det Nichiren Daishonin at undslippe og søge tilflugt hos en af sine disciple, Toki Jonin. På trods af faren, vendte Nichiren Daishonin det følgende forår tilbage til Kamakura, og begyndte igen at udbrede sin lære. Hans enorme ønske var at vække det japanske folk til buddhismens sandhed. Rene Land-præsterne bagtalte fortsat Nichiren Daishonin over for myndighederne. Denne gang støttede regenten selv, Hojo Nakatoki, deres beskyldninger, og den 12. maj 1261 blev Nichiren Daishonin, uden retssag, sendt i eksil til Ito, som var Rene Land-skole højborg på Izu-halvøen. Hans vogtere efterlod ham ved ankomsten til Ito på en strand og overlod ham til hans skæbne. På trods af den fjendtlighed, de lokale nærede mod eksilerede, tog en fisker ved navn Funamori Yasuburo og hans kone Nichiren Daishonin under deres vinger. Senere blev de hans disciple. Dette viser tydeligt den forbindelse, Nichiren Daishonin havde med almindelige mennesker; en følelse der i løbet af hans liv blev gengældt i stadig højere grad. Kort efter hørte Nichiren Daishonin, at den lokale forvalter var blevet syg, og han bad med held for hans helbredelse: Således blev forvalteren også en af hans tilhængere. I februar 1263, efter næsten to år på Izu, blev Daishonin benådet. Som han forklarer i Om forfølgelser der tilfalder vismanden : Den nu afdøde lægpræst Saimyo-ji [Hojo-Tokiyori ] og den nuværende hersker [Hojo Tokimune ] tillod min tilbagekomst fra eksilet, da de fandt ud af, at jeg var uskyldig i anklagerne mod mig. (ND 1, s. 283). Det er desuden sandsynligt, at Hojo Tokiyori forstod Nichiren Daishonins oprigtige hensigter med at sende Om at etablere den rette lære, der kan skabe fred i landet til ham i juli

15 og delte hans ønske om at beskytte det japanske folk mod yderlige katastrofer. Efter sin benådning vendte Daishonin tilbage til Kamakura. Komatsubara-forfølgelsen Da Daishonin i 1264 hørte, at hans mor var alvorligt syg, besluttede han at besøge Awa for første gang i ti år. Hans far var død i Han og hans disciple var den 11. november 1264 på vej for at besøge disciplen Kudo Yoshitaka, da de på et sted kaldet Komatsubara faldt i et baghold anført af Tojo Kagenobu, regionens forvalter. Kudo Yoshitaka og andre tilhængere skyndte sig til stedet, da de hørte om angrebet. Men de var i undertal, og Kudo Yoshitaka og en anden tilhænger, Kyonin-bo, blev dræbt. Nichiren Daishonin slap med livet i behold men blev såret i panden af et sværd, og brækkede sin venstre arm. Denne episode er kendt som Komatsubara-forfølgelsen. Nichiren Daishonin vendte tilbage til Kamakura i begyndelsen af I januar samme år var en udsending fra det mongolske imperium ankommet med meddelelsen om, at Japan skulle sværge troskab overfor imperiet, ellers ville landet blive invaderet. Denne udsending blev sendt tomhændet tilbage, og den japanske regering begyndte at ruste sig til krig. Dette bekræftede den forudsigelse om fremmed invasion, som Nichiren Daishonin fremsatte i Om at etablere den rette lære. I april 1268 sendte Nichiren Daishonin Efterskrift til Om at etablere den rette lære, der kan skabe fred i landet til et regeringsmedlem. I dette brev forklarede han de omstændigheder, der førte til, at han skrev afhandlingen, og han mindede shogunatet om de konklusioner, han var kommet frem til: Så på den attende dag af skudårets første måned [1268] ni år efter [jeg forelagde Om at etablere den rette lære, der kan skabe fred i landet ][for lægpræsten Saimyo-ji], kom et officielt brev fra mongolernes kongedømme mod vest. [ ] Således har den forudsigelse, jeg fremsatte i Om at etablere den rette lære, der kan skabe fred i landet allerede bevist sin sandhed. (ND 1, s. 86) I oktober sendte han breve til elleve fremtrædende politiske og religiøse ledere og påpegede, at hans forudsigelser nu gik i opfyldelse. Han opfordrede til en offentlig, religiøs debat for at bevise sandheden i hans lære. Hans opfordring blev ignoreret. Nichiren Daishonin var en meget lærd mand, hvilket var grund nok til, at de religiøse ledere i Kamakura nægtede at debattere med ham. Men han vidste, at der også var en anden grund til deres afvisning, som blev påpeget i Lotus Sutraens trettende kapitel: Disse mænd med ondskab i deres hjerter, der konstant tænker på verdslige ting, vil låne navnene på de munke, der bor i skoven...(9) Kort sagt vidste han, at de var hyklere, der prædikede doktriner, som de selv hverken kunne eller ville føre ud i livet. Anden advarsel til regeringen I 1271 oplevede Japan en alvorlig tørke, og regeringen bad højestepræsten fra Sande Ord-skolen, Ryokan, som blev anset for at være den fremmeste blandt de buddhistiske lærde i byen, om at bede for regn. Da Nichiren Daishonin hørte dette, fremsatte han en offentlig udfordring, hvori han svor at blive Ryokans discipel, hvis denne formåede at frembringe regn indenfor syv dage. Hvis Ryokan ikke magtede opgaven, skulle han på den anden side blive Daishonins discipel. Ryokan accepterede udfordringen men blev ydmyget, da hans bønner slog fejl. Frem for at afsværge sin overbevisning lagde han i stedet planer for at komme af med sin rival. I ledtog med sine tilhængere begyndte han at sprede falske rygter om Daishonin blandt de ledende regeringsmedlemmers koner. Taktikken virkede. Den 10. september 1271 blev Nichiren indkaldt og afhørt af Hei no Saemon, stedfortrædende leder af ministeriet for politiog militæranliggender (lederen var regenten selv). Nichiren Daishonin gentog sin forudsigelse om, at nationen ville gå under, hvis den sande lov fortsat blev bagtalt. Dette møde er kendt som den anden protest mod regeringen. Nichiren Daishonin beskriver dette møde i goshoen Lotus Sutraens tilhængers handlinger og advarer Hei no Saemon således: Hvis De ønsker at dette land skal forblive fredeligt og sikkert, er det altafgørende, at De indkalder præsterne fra de andre skoler til en debat under Deres tilstedeværelse. Hvis De ignorerer dette råd og jeg uden grund bliver straffet på deres foranledning, vil hele landet have grund til at 24 25

16 fortryde Deres afgørelse. Hvis De fordømmer mig, vil det være Buddhaens udsending, som De afviser... (ND 1, s. 208) Mødet endte uden enighed. Tatsunokuchi-forfølgelsen Natten til den 12. september 1271 arresterede Hei no Saemon og en flok bevæbnede soldater Nichiren Daishonin. De behandlede ham som en forræder og tog ham med til stranden ved Tatsunokuchi, et henrettelsessted tæt på Kamakura. Hei no Saemon havde på eget initiativ besluttet at Nichiren Daishonin skulle halshugges. På vej til Tatsunokuchi kom gruppen forbi en helligdom til ære for Hachiman, en af Japans beskyttende guder. Daishonin bad dem stoppe og gik med det samme i rette med Hachiman: Store bodhisattva Hachiman! Er du virkelig en gud?... Jeg, Nichiren (er) den fremmeste tilhænger af Lotus Sutraen i hele Japan, og jeg er fuldstændig uskyldig... Da Shakyamuni Buddha udlagde Lotus Sutraen mødtes Mange Skatte og de ti retningers buddhaer og bodhisattvaer og stråelde som mange sole, måner, stjerner og spejle. Under tilstedeværelsen af utallige vismænd fra Indien, Kina og Japan, tilskyndede Shakyamuni Buddha hver enkelt til at give et skriftligt løfte om til enhver tid at beskytte Lotus Sutraens tilhænger. Hver eneste af I guder har aflagt dette løfte. Det burde ikke være nødvendigt at minde jer om det. Hvorfor viser I jer ikke med det samme for at opfylde jeres højtidelige ed?... Hvis jeg bliver henrettet i nat og tager til Ørnetindens rene land, vil jeg uden tøven indberette til Shakyamuni buddha, lærenes mester, at Solgudinden og Store Bodhisattva Hachiman er de guder som har brudt deres løfte til ham. Hvis I føler at dette vil ramme jer hårdt, må I hellere gøre noget ved det med det samme! (ND 1, s. 211). Da dette var sagt, steg Nichiren Daishonin op på sin hest igen, og gruppen fortsatte mod Tatsunokuchi. Nichiren Daishonin sendte bud efter Shijo Kingo(10), som på sin mentors bud skyndte sig på bare fødder for at slutte sig til ham sammen med sine tre brødre. Han var rede til at ofre sit eget liv og holdt tøjlerne på Nichiren Daishonins hest, indtil de kom til henrettelsesstedet. I det øjeblik Nichiren Daishonin skulle halshugges, fór et lysende objekt hen over himlen. Bødlen gik i panik og smed sit sværd, og soldaterne var ude af stand til at fuldbyrde henrettelsen. Denne episode er yderst vigtig. Ikke nok med at de buddhistiske guder(11) beskyttede Nichiren Daishonin og reddede ham fra døden; på dette afgørende tidspunkt afslørede han også sin sande identitet som den oprindelige Buddha ved at fralægge sig sin midlertidige identitet som Lotus Sutraens tilhænger : Sidste år, på den niende måneds tolvte dag, i tidsrummet mellem rottens og oksens time (fra klokken 23 til klokken 03), blev denne person ved navn Nichiren halshugget. Det er hans sjæl, der er kommet til Sado-øen. (WND 1, s. 269) Eksilet til Sado-øen Myndighederne tilbageholdt Nichiren Daishonin i Echi i Sagami-præfekturet, mens de forsøgte at finde ud af, hvad de skulle gøre. Dommen lød på endnu en eksilering, og derfor blev han, den 10. oktober 1271, ført nordpå fra Echi til Sado-øen i det japanske hav. Her blev han den 1. november tvunget til at bo i et lille, ødelagt tempel på en gammel kirkegård ved Tsukahara. Han havde hverken varme klæder eller mad nok til at klare det frygteligt kolde vejr. Desuden var beboerne på øen fjendtligt indstillet; for det første var hovedparten af dem tilhængere af Rene Land-skolen, for det andet var de fleste, der blev sendt i eksil til Sado, kriminelle. Myndighederne forventede ikke, at Daishonin ville overleve vinteren. Men i stedet for at dø vandt Nichiren Daishonin stadig større opbakning blandt den lokale befolkning og omvendte mange til sin lære. Blandt disse var Abutsu-bo og hans kone, Sennichi-ama, Ko Nyudo og hans kone, Nakaoki Nyudo, og Sairen-bo Nichijyo. Lederne fra de andre buddhistiske skoler var ikke tilfredse på trods af, at Nichiren Daishonin var i eksil. I begyndelsen af 1272 samledes snesevis af præster fra forskellige provinser på øen. Men stedfortrædende konstabel, Homma Shigetsu, knuste deres forhåbninger om at gøre en hurtig ende på Nichiren Daishonin ved at sige: Et officielt brev fra regeringen beordrer, at præsten ikke skal henrettes. Dette er ingen almindelig, foragtelig kriminel, og hvis der sker ham noget, vil jeg, Shigetsura, være 26 27

17 skyldig i alvorlig forsømmelse. Hvorfor konfronterer I ham ikke i religiøs debat i stedet for at dræbe ham? (ND 1, s. 218) Det, der blev kendt som Tsukahara-debatten, fandt sted den 16. og 17. januar 1272, og stod mellem Nichiren Daishonin på den ene side og adskillige hundrede præster fra andre skoler på den anden. Han beskriver episoden i goshoen Lotus sutraens tilhængers handlinger : Jeg svarede hver af dem og tilvejebragte den sande mening med hvad der var blevet sagt, og stillede så spørgsmål tilbage. Jeg behøvede dog kun at stille ét eller højst to spørgsmål før de var gjort fuldstændig tavse... Jeg overvandt dem lige så nemt som et skarpt sværd skærer igennem en melon eller en storm bøjer græsset. De var ikke alene ringe bevandret i buddhistiske lærer, de modsagde også sig selv. De forvekslede sutraer med afhandlinger eller kommentarer med afhandlinger. (ND 1, s. 219) Efter debatten forkastede mange af deltagerne deres tro eller gik endda over til Nichiren Daishonins lære. I februar blev den forudsigelse om borgerkrig, som Daishonin var fremkommet med tolv år tidligere i Om at etablere den rette lære, en realitet, da der opstod konflikt i den herskende Hojo-klan, som kulminerede i voldsomme sammenstød i både Kamakura og Kyoto. Regeringen begyndte at tage Nichiren mere alvorligt, og i april blev han overflyttet fra sin hytte i Tsukahara til en almindelig bolig i Ichinosawa på Sado-øen. Kort tid efter Tatsunokuchi-forfølgelsen, mens han stadig var på fastlandet, var Nichiren Daishonin begyndt at indskrive personlige Gohonzon til de nærmeste af hans tilhængere (for yderligere om Gohonzon, se del A2). På Sado skrev han mange vigtige værker, blandt andet Åbningen af øjnene, Hengivelsesobjektet til at observere sindet, Den mystiske lovs enhed og Brev fra Sado. De er vigtige, fordi de forklarer Gohonzons betydning, og derigennem har de lagt fundamentet for Daishonins lære. For eksempel forklarer Åbningen af øjnene, hvorfor Daishonin er den person, der er i stand til at etablere Gohonzon. Hengivelsesobjektet til at observere sindet forklarer, hvorfor Nam-myoho-renge-kyo er den Lov, der skal etableres; hvorfor den er udformet som Gohonzon og hvorfor den nuværende periode er den korrekte tid til at etablere det uovertrufne hengivelsesobjekt. Eksilets afslutning I februar 1274 gav den daværende regent, Hojo Tokimune, Nichiren Daishonin tilladelse til at forlade Sado-øen. Dette var formodentlig motiveret af to hændelser, som fandt sted i 1273: Hojo Tokimunes brors forsøg på at vælte regeringen, og ankomsten igen af en mongolsk delegation til Japan. Begge dele bekræftede Daishonins forudsigelser. Den tredje protest mod regeringen og afrejsen til Minobu-bjerget Nichiren Daishonin forlod Ichinosawa for at tage til Kamakura den 13. marts, og den 8. april mødtes han med Hei no Saemon på sidstnævntes foranledning. For tredje gang protesterede han mod regeringen og advarede om, at den mongolske invasion var nært forestående. Men regeringen ville stadig ikke lytte til ham. Få måneder senere, i oktober, angreb Kublai Khans tropper den sydlige del af Japan. Ifølge gammel kinesisk skik skal en vismand trække sig tilbage til et bjerg, hvis han tre gange advarer myndighederne og disse advarsler ignoreres. Derfor rejste Nichiren Daishonin til det fjerntliggende Minobu-bjerg, i nutidens Yamanashi-præfektur. På Minobu fortsatte han med at skrive og træne disciple, som kunne udbrede Loven. Han viede en stor del af sin tid til at skrive, og næsten halvdelen af hans bevarede værker stammer fra denne periode. Han brugte også megen tid på at forelæse og træne sine disciple, især Nikko Shonin. Nikko Shonin samlede loyalt disse forelæsninger i Optegnelse over de mundtligt overleverede lærer. Atsuhara-forfølgelsen og fuldbyrdelsen af Daishonins mission I 1275 tog Nikko Shonin ansvaret for udbredelsen af Nichiren Daishonins lære i Fuji-området med udgangspunkt i landsbyen Atsuhara, og det lykkedes ham at omvende mange lægfolk (mest bønder) og præster. En af de dedikerede lægtilhængere i området var Nanjo Tokimitsu, som, selvom han kun var teenager, bidrog helhjertet i udbredelsesbevægelsen

18 Udbredelsen forårsagede voldsom modstand fra de lokale templer. Især den assisterende højestepræst, Gyochi, fra et Tendai-tempel i landsbyen Atsuhara blev mere og mere jaloux. Han følte sig truet på sit levebrød og begyndte at chikanere Daishonins tilhængere. Han fremsatte falske anklager mod tyve disciple og sagde, at de havde stjålet ris, mens de høstede på templets marker. Han stod bag en sammensværgelse, der fik dem arresteret og ført til Kamakura den 21. september 1279, hvor han forsøgte at tvinge dem til at afsværge sig deres tro på Nam-myoho-renge-kyo. De nægtede, selvom de blev tortureret og truet med døden. Samtidig kæmpede Nanjo Tokimitsu med livet som indsats for at beskytte Loven og sine værdifulde medpraktiserende på trods af regeringens repressalier han blev for eksempel så hårdt beskattet, at han var nødsaget til at sælge sin hest, som ellers var en afgørende nødvendighed for ham. Nichiren Daishonin var dybt berørt af disse disciples holdning, som var villige til, om nødvendigt, at give deres liv for at beskytte Loven. Han indså, at tiden var inde til at fuldføre sit ultimative livsmål, og den 12. oktober 1279 indskrev han Dai-gohonzon. I goshoen Om forfølgelser der tilfalder vismanden, gør han rede for betydningen af denne hændelse: Her i Koans andet år (1279), med det cykliske tegn tsuhinoto-u, er det syvogtyve år siden jeg første gang bekendtgjorde denne lære i Seicho-ji templet. Det var i hestens time [ca. kl. tolv middag] på den fjerde måneds otteogtyvende dag i Kenchos femte år (1253), med det cykliske tegn miznoto-ushi, og det skete på den sydlige side af Shobutsu-bos hal med statuer i Seicho-ji templet i landsbyen Tojo. Tojo er nu et distrikt, men var på det tidspunkt en del af Nagasa-distriktet i Awa-provinsen. Her ligger hvad der engang var det næstvigtigste, men nu er landets vigtigste center, stiftet af den højtstående general Minamoto no Yorimoto, for at forsyne Solgudindens helligdom med fornødenheder. Buddhaen fuldbyrdede formålet med sin ankomst på lidt over fyrre år. Den Store Lærer T ien-t ai brugte omtrent tredive år og Den Store Lærer Dengyo omtrent tyve år. Jeg har gentagne gange omtalt de ubeskrivelige forfølgelser de led under i løbet af de år. For mig tog det syvogtyve år, og I kender alle de store forfølgelser jeg blev udsat for i dette tidsrum. (ND 1, s. 281) Tre dage senere, den 15. oktober, blev tre af bonde-disciplene, der blev holdt fanget i Kamakura, halshugget. De sytten andre nægtede stadig at afsværge sig deres overbevisning, og de blev fordrevet fra Atsuhara. Chikanen af Daishonins tilhængere fortsatte sporadisk for en tid. Forfølgelsen af hans tilhængere i og omkring Atsuhara fra 1275 til 1281 er samlet kendt som Atsuharaforfølgelsen. Videregivelsen af Loven og Nichiren Daishonins død Omkring 1280 havde Nichiren Daishonin allerede bestemt sig for, at Nikko Shonin skulle være hans efterfølger, hvilket han også fastslår i det dokument, som han overdrog til ham, De et hundrede og seks sammenligninger. Nikko var helt afgjort den fremmeste af hans disciple i forhold til tro, praktisering og studie. Han fulgte og tjente Nichiren Daishonin to gange i eksil (i Izu og på Sado), og han var også den mest aktive i forhold til udbredelsesaktiviteterne og med hensyn til at træne andre disciple. Nikko havde dyb respekt for Nichiren Daishonin som den tids Buddha, og han forstod den dybe betydning af hans lærer fra et trosmæssigt perspektiv. Derfor videregav Nichiren Daishonin alle sine lærer og Dai-gohonzon, der blev indskrevet for hele menneskeheden, til ham i september Han gjorde formelt Nikko Shonin til sin efterfølger og til leder af udbredelsen af hans buddhisme i Dokument for videregivelsen af den Lov, som Nichiren udbredte gennem sit liv. Kort efter dette, den 8. september 1282, blev hans helbred værre, og Daishonin forlod Minobu-bjerget, hvor han havde boet i ni år, og tog til Hitachis varme kilder. Derefter tog han hjem til en af sine livslange tilhængere, Ikegami Munenaka. Her, i Musashi (nutidens Tokyo), skrev han sit endelige testamente for fremtiden. Den 8. oktober udpegede han seks seniorpræster som sine vigtigste præstedisciple Nissho, Nichiro, Nikko, Niko, Nitcho og Nichiji og betroede dem missionen med at træne og udvikle tilhængere i de forskellige regioner i Japan. Den 13. oktober, lige før sin død, skrev Nichiren Daishonin et andet overdragelsesdokument, Dokument for videregivelse af Minobu-san, hvori han igen udpegede Nikko som sin retmæssige efterfølger. I dette dokument overlader han alle sine lærer til Nikko og udpeger ham til højestepræst for Kuon-templet(12). Samme dag døde Nichiren Daishonin i Ikegami Munenakas hjem, 60 år gammel

19 Noter 1. Daishonin direkte: Stor vismand ; en ærestitel, som senere blev givet til Nichiren af hans disciple. 2. En skole grundlagt af Dengyo i Japan. Dens hovedtempel er Enryaku-ji på Hiei-bjerget. I 804 rejste Dengyo til T ang Kina, hvor han afsluttede sine studier af T ien-t ais (Jp. Tendai) lære. Han vendte tilbage til Japan i 805 og grundlagde officielt Tendai-skolen i 806. Jikaku og Chisho, henholdsvis tredje og femte ypperstepræst ved Enryaku-ji, indkorporerede esoteriske lærer i Tendaiskolen. Derfor fik Tendai skolen i Japan hurtigt karakter af esoterisme og afveg i den henseende fra den kinesiske skole. 9. Lotus Sutraen, oversat af Burton Watson (Columbia University Press, 1993) kapitel 13, s Shijo Kingo ( ): Samurai og discipel af Nichiren Daishonin. 11. Buddhistiske guder (Jp. Shoten zenjin): Velvillige himmelske væsener. Traditionelt guder, der samledes for at lytte, når Shakyamuni underviste Lotus Sutraen og aflagde ed på at beskytte dens tilhængere. Fortolkes som den livsopretholdende og beskyttende kraft, der findes i universet og i ens eget liv, og som kan aktiveres af ens buddhistiske praktisering 12. Kuon-templet: Bygget på Minobu-bjerget i november Sande-ord-skolen. En henvisning til den kinesiske Chen-yen skole og den japanske Shingonskole. (Shingon, eller sande-ord, er den japanske udtale af Chen-yen.) Skolen følger de esoteriske lærer i Mahavairochana og Diamantkrone Sutraerne, som senere blev introduceret i Japan af Kobo. 4. Rene Land-skolen. En skole, der hævder, at man kan opnå genfødsel i Amida Buddhas Rene Land ved at chante Amidas navn. Honen er grundlæggeren af den japanske Rene Land skole, som i Japan også kaldes Nembutsu. 5. De otte største buddhistiske skoler i Japan før Kamakuraperioden ( ). 6. Det kinesiske tegn ze består af tre undergrupper, der betyder personen, under og solen ; sho betyder vismand eller hellig ; Rencho betyder voksende lotus. 7. Klostrene på Hiei- og Koya-bjergene: Hovedtempler for henholdsvis Tendai og Sande Ordskolen. 8. En henvisning til to grupper af katastrofer, hver bestående af tre - mindre og større. De tre mindre katastrofer er krigsførelse, pest og hungersnød. Hungersnøden kaldes også katastrofen ved høje kornpriser eller inflation, fordi inflationen blev forårsaget af kornmangel. De tre større katastrofer er katastroferne ved ild, vand og vind. Disse katastrofer indtræffer ved afslutningen på en kalpa. De tre mindre katastrofer nævnes ofte i forbindelse med de syv katastrofer som de tre ulykker og syv katastrofer

20 A2 Nichiren Daishonins liv - supplerende materiale Hvad er Nam-myoho-renge-kyo? Nam Myoho Renge Kyo Hengivelse, at ære eller dedikation til Vidunderlig eller mystisk lov Lotusblomst Sutra eller lære Materiale fra: At chante Nam-myoho-renge-kyo, også kaldet daimoku, er SGI-medlemmernes primære praktisering. Gennem denne praktisering bliver vi i stand til at afsløre buddhatilstanden i vores liv. Den opleves som en naturlig udvikling af glæde, tiltagende livskraft, mod, visdom og medfølelse. Recitation af Nam-myoho-renge-kyo blev etableret af Nichiren Daishonin. Myoho-renge-kyo er titlen på Lotus Sutraen. Nichiren tilføjede namu (forkortet til nam), der stammer fra sanskrit og betyder hengivelse til. Sætningen kan derfor ordret oversættes som: Jeg hengiver mig til den vidunderlige lovs Lotus Sutra

21 Nam-myoho-renge-kyo udtrykker i ord livets universelle lov, som alle buddhistiske tekster på den ene eller anden måde søger at belyse. Nam-myoho-renge-kyo indeholder den sandhed, der findes i Lotus Sutraen: at alle uden undtagelse har potentialet til at opnå buddhatilstand. Når vi chanter, beder vi ikke til et væsen uden for os selv. Vores daimoku er udtryk for et dybt indre ønske, som gør det muligt for os at generere kraften og visdommen til at skabe løsninger og leve mere tilfredsstillende liv. T ien-t ai delte Lotus Sutraen i to dele: de første 14 kapitler, som han kaldte den teoretiske lære, og de sidste 14 kapitler, som han kaldte den essentielle lære. Den teoretiske lære beretter, at Shakyamuni først opnåede oplysning, da han levede i Indien. Livslængde-kapitlet er del af den essentielle lære, hvor Shakyamuni forkaster sin midlertidige rolle som den historiske Shakyamuni og afslører sin sande evigt oplyste identitet. Næsten 2000 år efter Shakyamunis død omsatte Nichiren Daishonin denne dybe teori i Lotus Sutraen til en praktisering, som kunne gøre det muligt for alle at fremkalde deres buddhatilstand i den almindelige hverdag og aktivt engagere sig med andre og med hele samfundet. Hvad er Lotus Sutraen? Materiale fra: Lotus Sutraen er bredt anset som en af buddhismens vigtigste og mest betydningsfulde sutraer eller hellige skrifter. Den er højt skattet i Mahayana traditionen, som er spredt over hele Østasien. Dens nøglebudskab er, at buddhatilstand findes i alt liv. Buddhatilstand er en tilstand af absolut lykke, frihed fra frygt og fra alle illusioner. Lotus Sutraen siger også, at opnåelsen af oplysning er en mulighed åben for alle mennesker uanset race, køn, social status eller uddannelse. Der findes seks kendte kinesiske oversættelser af Lotus Sutraen. Blandt disse anses Kumarajivas oversættelse fra 500-tallet at være helt enestående. Den danner grundlaget for et antal lærer, som spredtes i Kina og Japan. Den kinesiske buddhistiske lærer T ien-t ai fastholdt, at den vigtigste lære, der fremsættes i Lotus Sutraen, er afsløringen af den oprindelige og evigt oplyste natur dybt i Shakyamuni Buddhas liv, som findes i kapitel 16 Livslængde-kapitlet. Lotus Sutraens 16. kapitels afsluttende ord, der dagligt reciteres af SGImedlemmerne, udtrykker Buddhaens medfølende omtanke: Til alle tider tænker jeg for mig selv: Hvordan kan jeg gøre det muligt for levende væsener at opnå adgang til den uovertrufne vej og hurtigt opnå Buddhaens krop? Hvad er Gohonzon? Materiale fra: html og Kerneudfordringen for dem, der praktiserer buddhisme, er at se buddhatilstanden i deres eget liv. I Nichiren Daishonins buddhisme og den tradition, den stammer fra, kaldes dette praktiseringen af iagttagelse af sindet. Gohonzon er hengivelsesobjektet til iagttagelse af sindet. Gohonzon er en skriftrulle med kinesiske- og sanskrit-tegn. Navnene på karaktererne fra de buddhistiske lærer symboliserer samlet livets forskel

22 lige potentialer. De oplyses af Nam-myoho-renge-kyo, Nichiren, som står med fremhævede kinesiske tegn ned gennem midten. Nichiren fremstillede på Gohonzon buddhatilstanden, som alle mennesker besidder. Den skal ikke ses som et objekt, der eksisterer udenfor én selv men nærmere som en manifestation af ens liv og hele dets potentiale. Nichirens brug af skrift frem for billeder viser hans beslutning om, at Gohonzon skal være universel, fri for de bindinger til f.eks. race og køn, som billeder kan udtrykke. Nichirens navn på Gohonzon under Nam-myoho-renge-kyo udtrykker hans overbevisning om, at buddhatilstanden ikke er et abstrakt begreb. Den manifesteres i menneskers liv og opførsel i den virkelige verden. Nichiren indskrev Gohonzon personligt til sine disciple, og nutidens SGI medlemmer har en trykt kopi af Gohonzon i deres hjem. At chante Nam-myoho-renge-kyo til Gohonzon med stærk beslutning gør det muligt for alle mennesker, uanset deres omstændigheder eller evner, at fremkalde og manifestere deres buddhatilstand. At chante til Gohonzon giver på denne måde håb, mod og visdom til mennesker og gør dem i stand til aktivt at arbejde for at leve lykkelige og meningsf B De tre forhindringer og fire djævle SGI præsident Ikedas studieforedragsserie (SGI Newsletter nr. 8746, den 8. april 2013) Læren fra Nichiren Daishonins skrifter: Gosho fører altid til sejr [46] De tre forhindringer og fire djævle Den vise vil glædes! lad os opnå evig sejr gennem urokkelig buddhistisk praktisering Gosho I dette brev vil jeg rådgive dig [Ikegami Munenaga] om, hvad der er det vigtigste for dig. I Lovens første og mellemste periode gik verden ikke til grunde, for der dukkede ofte vismænd og hædersmænd op, og de himmelske guder beskyttede folket. I Lovens sidste periode er folk dog blevet så grådige, at der uophørligt raser strid mellem hersker og undersåt, forælder og barn, ældre og yngre brødre, og endnu mere mellem folk, der ikke er i familie med hinanden. ( ) For nylig gjorde din far igen din ældre bror Uemon no Sakan [dvs. Ikegami Munenaka] arveløs. Da din kone kom for at besøge mig her, fortalte jeg hende, at han helt sikkert ville blive gjort arveløs igen, og at jeg var bekymret for, hvorledes det ville 38 39

23 påvirke dig, Hyoe no Sakan [Munenaga], og at hun selv skulle være forberedt på det værste. Denne gang er jeg sikker på, at du vil opgive din tro. Hvis du gør det, har jeg ikke den mindste intention om at bebrejde dig det. Ligeledes bør du ikke bebrejde mig det, når du er faldet i helvede. Det er på ingen måde mit ansvar. Det er et unægteligt faktum, at ild kan ødelægge selv en tusind år gammel græssteppe på et øjeblik, og at et enkelt ord kan ødelægge de fordele, man har skabt i løbet af hundrede år. ( ) Du bør ikke have den mindste frygt i dit hjerte. Det er mangel på mod, der forhindrer én i at opnå buddhatilstand, selv om man mange gange i løbet af utallige kalpaer har udøvet tro på Lotus Sutraen. Der er ganske givet noget enestående ved tidevandets ebbe og flod, månens tiltagen og aftagen og ved den måde, sommer, efterår, vinter og forår afløser hinanden på. Der sker også noget usædvanligt, når et almindeligt menneske opnår buddhatilstand. På et sådant tidspunkt vil de tre forhindringer og fire djævle uvægerligt komme frem, og den vise vil glædes, mens den tåbelige vil trække sig tilbage. ( ) Det er virkeligt svært at opnå buddhatilstand. Sværere end den bedrift, det er at placere en nål på toppen af Sumeru-bjerget i denne verden og derefter kaste en tråd direkte gennem dens øje fra toppen af et Sumeru-bjerg i en anden verden. Og bedriften er endnu større, hvis den skal udføres i modvind. ( ) Hvis du nu ikke adlyder dine forældres ord, som er nemme at følge, og i stedet følger en ven af Lotus Sutraen, som man kun sjældent møder, vil du ikke alene kunne opnå buddhatilstand, men også kunne lede de forældre, du ikke adlød, til oplysning. ( ) Men uanset dette er det i dit tilfælde således, at både de, der følger forskrifterne, og Nembutsu Skolens præster har tilskyndet din far til at slå følge med dem, så de kan få både dig og din bror til at opgive jeres tro. Jeg er blevet fortalt, at præst To Flammer overtaler andre til at chante en million Nembutsu i forsøg på at skabe splid mellem folk og ødelægge Lotus Sutraens frø. ( ) Selv om du forlader din bror og med din fars velvilje tager hans plads, vil du ikke nyde medgang et eneste øjeblik i tusinde eller ti tusinde år. Ingen ved, hvad der vil blive af dig i nær fremtid. Hvordan kan du være sikker på livslang velstand? Du bør derfor beslutte dig for udelukkende at tænke på lykke i dit næste liv. (Uddrag fra ND 1, ) Introduktion Nichiren Daishonin erklærer: De tre forhindringer og de fire djævle(1) vil uvægerligt komme frem, og den vise vil glædes, mens den tåbelige vil trække sig tilbage. Nu vil vi studere Daishonins værk De tre forhindringer og fire djævle, som indeholder ovenstående kendte udsagn. Det er et brev, hvori han opridser den afgørende holdning i tro, som er nødvendig for Den mystiske lovs praktiserende. Selv om vi taler om de tre forhindringer og de fire djævles fremkomst, ønsker ingen dog at møde modgang. Det er en naturlig og menneskelig reaktion. Men Nichiren Daishonin fortæller, at fremkomsten af de tre forhindringer og de fire djævle er en kilde til glæde. Hvordan kan det være? Det lader ikke til at være muligt. Men det er det rent faktisk. Når vi vinder over forhindringernes stejle bakker og hældninger, kan vi smede vores liv og stige op på buddhatilstandens tinde, hvorfra vi kan nyde evighedens, lykkens, det sande selvs og renhedens storslåede panoramasyn(2). Min mentor Josei Toda talte ofte om de tre forhindringer og de fire djævle. Han fortalte, at de repræsenterede træningens og udviklingens bakkedale, der befinder sig mellem fordelenes bakketoppe, som vi forcerer undervejs for at kunne bestige buddhatilstandens højeste bjerg(3). Det, der er vigtigt, er, hvorledes vi møder de tre forhindringer og de fire djævle. Vi er nødt til at tage ejerskab, betragte dem som noget, vi selv har fremkaldt. Det kan se ud, som om vi bliver angrebet af de tre forhindringer og fire djævle, men den sande realitet er lige det modsatte. De tre forhindringer og de fire djævle kommer frem, fordi vi frivilligt har påtaget os opgaven at bestige buddhatilstandens tinde. Det faktum, at vi møder disse forhindringer og djævelske funktioner, er bevis på, at vi opretholder den rette lære og går fremad i den rigtige retning. Vi bestemmer. Vi er hovedpersonerne. De tre forhindringer og de fire djævle er en prøvelse, vi må gennemgå for at kunne opnå varig lykke, opfyldt af buddhatilstandens ædle dyder. Når vi opnår den erkendelse, så er kampen mod de tre forhindringer og de fire djævle i sandhed en stor glæde. Det minder mig noget, der fandt sted i juli Blot få måneder efter Todas død rejste jeg over de barske have fra havnebyen Niigata til øen Sado. Vejret var dårligt, og der var stor sandsynlighed for, at færgesejladsen til 40 41

24 øen ville blive aflyst. Jeg gik derfor hurtigt om bord på den ventende færge, så jeg kunne fortsætte min planlagte tur og opmuntre vores engagerede ø-medlemmer. Færgen blev konstant slået mod bølgerne i fire timer, og lederne, som rejste sammen med mig, blev frygtelig søsyge. Jeg stod på dækket, mens jeg tænkte på vores standhaftige medlemmer, som fortsatte deres kampe efter vores mentors død. Mens jeg stod og kiggede ud i det fjerne på det oprørte hav, forestillede jeg mig den fremtidige kurs for folkets store fartøj, det gode skib Soka Gakkai, som pløjede gennem bølgerne. Som Nichiren Daishonin skriver: Når en tiger brøler, blæser stormene. Når en drage løfter sin stemme, samles skyerne (4). (WND 1, 799) Når vi frembringer holdningen: Jeg frembragte denne storm!, vil vore hjerter være fyldt med en følelse af håb og formål. Daishonin lærte sine kampberedte disciple at møde modgang med glædesfyldt tro, som kommer, når man modigt rejser sig på eget initiativ. Medmindre man styrer direkte mod bølgerne, vil båden kæntre. På samme måde må vi aldrig tilslutte os eller frygte djævle. Det eneste, der er at gøre, er at konfrontere dem lige på og hårdt. Det er måden, hvorpå den uforgængelige buddhatilstand smedes. *** I dette brev vil jeg rådgive dig om, hvad der er det vigtigste for dig. I Lovens første og mellemste periode gik verden ikke til grunde, for der dukkede ofte vismænd og hædersmænd op, og de himmelske guder beskyttede folket. I Lovens sidste periode er folk dog blevet så grådige, at der uophørligt raser strid mellem hersker og undersåt, forælder og barn, ældre og yngre brødre, og endnu mere mellem folk, der ikke er i familie med hinanden. (ND 1, 183) At befinde sig i et afgørende øjeblik Daishonin lærer os, at de tre forhindringer og de fire djævle viser sig i det afgørende øjeblik, hvor man er ved at opnå buddhatilstand. Det kraftfulde budskab er allestedsnærværende i dette brev: Bliv ikke besejret i dette afgørende øjeblik! Bryd gennem uvidenhed og illusion, og triumfér over alt! Efter at have takket sin discipel for de oprigtige gaver, denne havde sendt, skriver Daishonin: I dette brev vil jeg rådgive dig om, hvad der er det vigtigste for dig. Daishonins ønske om disciplens lykke og den faste beslutning om at viderebringe buddhismens essens til ham er yderst klar. Modtageren af dette brev, De tre forhindringer og de fire djævle [dateret den 20. november 1277](5), var Ikegami Munenaga (Ikegami Hyoe no Sakan Munenaga, død 1283), den yngste af de to Ikegami-brødre. Den ældre bror var Ikegami Munenaka (Ikegami Uemon no Tayu(6) Munenaka, død 1293), og deres far var Ikegami Yasumitsu (Ikegami Saemon no Tayu Yasumitsu, død 1279). Medlemmerne af Ikegami-familien var en del af Kamakuras militærregerings følge, som opholdt sig i Musashi-provinsen, der er en del af vore dages Tokyo. De formodes at have tjent som velansete bygningshåndværkere og ingeniører, der tog sig af konstruktion og reparation af større regeringsbygninger. De to brødre blev tilhængere af Daishonin, kort efter at han bekendtgjorde grundlæggelsen af sin lære i april Deres far, som var tilhænger af Sande Ords Forskrifters Skolens præst, Ryokan(7) fra Gokuraku-templet, var imod deres tro og slog hånden af sin ældre søn to gange på grund af dennes buddhistiske overbevisning. Da Ikegami Munenaka første gang blev gjort arveløs, sendte Daishonin ham og Munenaga det skrift, der er kendt som Brev til brødrene, dateret 16. april Som svar på det holdt de to brødre og deres koner sammen, ligesom Daishonin havde givet dem besked på, og faderen, Yasumitsu, lod sig formilde og tog sønnen til nåde. Sandsynligvis på grund af ihærdige anstrengelser fra Ryokan og hans tilhængere slog Yasumitsu imidlertid endnu en gang hånden af sin ældre søn, Munenaka. Da Daishonin hørte om det, skrev han brevet De tre forhindringer og de fire djævle til den yngre søn, Munenaga. Der findes tilfælde for eksempel tilbagevendende sygdom hvor vi udsættes for den samme prøvelse to gange i vores liv. Sådanne tidspunkter er uden tvivl afgørende øjeblikke. Da faderen for anden gang slog hånden af den ældre bror, Munenaka, var denne fast besluttet på at forblive sand over for sin tro på Daishonins lære, uanset hvad konsekvenserne end måtte være. Daishonin priste hans beslutsomhed og skrev i brevet: [Munenaka] vil nu blive en af dens [Lotus Sutraens] tilhængere (8). (ND 1, 184) Men hvordan ville den yngre bror, Munenaga, reagere på denne nye 42 43

25 udvikling? Dette, mente Daishonin, ville være nøglen til krisens løsning. Munenaga befandt sig uden tvivl i en meget vanskelig situation, hvor han stod over for modstridende loyalitetsfølelser for sin familie og sin tro. Hvis hans ældre bror for eksempel forlod familien, og han så fulgte efter ham, ville der ikke være nogen tilbage til at fortsætte det arbejde, som var betroet Ikegami-familien af regeringen, og de ville miste deres levebrød. Dette ville være et skrækkeligt slag for hans far og de andre familiemedlemmer og de, der var afhængige af dem. Munenaga var sandsynligvis fuldstændig klar over det. Sådanne tanker har ikke blot afspejlet tidens sunde fornuft, men også Munenagas bekymring for andre omkring sig. Efter brevets indledende hilsner skriver Daishonin, at Lovens sidste periode er en tid med endeløse konflikter mellem herskere og undersåtter, forældre og børn og ældre og yngre brødre. Han forklarer, at årsagen til dette er, at folks liv er forurenet af de tre gifte: grådighed, vrede og dumhed(9). Derfor respekterer folk ikke deres hersker, forældre og lærere(10) (jf. ND 1, 183). Således anskuer buddhismen virkeligheden i en sådan tidsalder. Men, fortsætter Daishonin, hvis det at adlyde herskeren eller forældrene ville give anledning til at gå imod buddhismens lære, så ville det være sand loyalitet og sønlig pligt at irettesætte herskeren eller forældrene(11). Han understreger vigtigheden af at se på den sande, grundlæggende virkelighed i situationen, snarere end at fokusere på overfladiske, midlertidige aspekter. I Brev til brødrene udtrykker Daishonin den samme idé, som han tidligere har nævnt: I alle verdslige anliggender er det sønnens pligt at adlyde sine forældre, men på vejen til buddhatilstand udgør ulydighed mod ens forældre i sidste ende sønlig ærbødighed. (ND 1, 165) I De tre forhindringer og de fire djævle understreger Daishonin ligeledes dette som et vigtigt holdepunkt for dem, som vælger buddhismens rette lære. I brevets sidste halvdel forsikrer han Munenaga om, at er han standhaftig i sin buddhistiske praktisering, vil han ikke blot selv opnå buddhatilstand, men også blive i stand til at lede sin far, som var fjendtlig indstillet over for den rette lære, til oplysning. Daishonin påpeger over for Munenaga, at han nu befinder sig i et afgørende øjeblik, som han må overvinde ved udelukkende at anskue situationen ud fra på tro på Den mystiske lov. Når vi befinder os ved en korsvej i livet, er intet mere tilfredsstillende end vejledning fra vores mentor. Gennem hele brevet beder Daishonin inderligt Munenaga om at erkende vigtigheden af at rejse sig fuld af tillid og med stærk overbevisning. Det er altid mentorens ønske, at disciplen tillidsfuldt vil rejse sig i tro. *** For nylig gjorde din far igen din ældre bror Uemon no Sakan [dvs. Ikegami Munenaka] arveløs. Da din kone kom for at besøge mig her, fortalte jeg hende. at han helt sikkert ville blive gjort arveløs igen, at jeg var bekymret for, hvorledes det ville påvirke dig, Hyoe no Sakan [Munenaga], og at hun selv skulle være forberedt på det værste. Denne gang er jeg sikker på, at du vil opgive din tro. Hvis du gør det, har jeg ikke den mindste intention om at bebrejde dig det. Ligeledes bør du ikke bebrejde mig det, når du er faldet i helvede. Det er på ingen måde mit ansvar. Det er et unægteligt faktum, at ild kan ødelægge selv en tusind år gammel græssteppe på et øjeblik, og at et enkelt ord kan ødelægge de fordele, man har skabt i løbet af hundrede år. (ND 1, ) Beslutningen om helhjertet at følge Buddhaens vej Da den ældre Ikegami-bror, Munenaka, for anden gang blev gjort arveløs, skrev Daishonin dette strikte brev til den yngre Munenaga, hvori han udtrykte uro over, at Munenaga sandsynligvis ville opgive sin tro. Daishonin skriver, at skulle Munenaga synke ned i helvedestilstand som resultat heraf, bør han ikke bebrejde Daishonin det. Dette væsentlige budskab bliver gentaget adskillige gange i brevet. For eksempel skriver Daishonin: Du, som kun tænker på umiddelbare anliggender, vil adlyde din far, og derfor vil vildledte folk rose dig for din sønlige hengivenhed. (ND 1, 184) Hvis du indynder dig hos din far på grund af en mindre ejendom, fornægter din tro og falder ned på de onde stier(12), skal du ikke bebrejde mig, Nichiren. Dog føler jeg, at du trods mine advarsler vil forkaste din tro. (ND 1, 184) Daishonin afslutter tilmed brevet med følgende ord: Efter at have skrevet alt dette forekommer det mig, at dette brev måske er omsonst, og jeg trættes ved at fortsætte. Men det kan måske tjene dig som en påmindelse i fremtiden. (ND 1, 187) Naturligvis prøver Daishonin ikke at støde Munenaga fra sig, snarere opfordrer han ham til at gøre det rigtige. På grund af det stærke bånd, der 44 45

26 forbinder dem som mentor og discipel, er han overbevist om, at hans strenge opfordring ikke vil blive misforstået. Buddhistiske mentorer ønsker, at deres disciple skal udvikle sig. Når de giver streng vejledning, er det et tegn på stærk kærlighed. Den eneste måde at bekæmpe de djævelske funktioner på er ved at styrke sin tro på Den mystiske lov og derigennem overvinde sin uvidenhed og illusion. I brevet er det, som om Daishonin griber Munenaga om skuldrene, ser ham ind i øjnene og siger: Nu er tiden kommet, hvor du må frembringe endnu dybere tro! Jeg er sikker på, at Daishonins inderlige formaning og opmuntring trængte dybt ind i Munenagas hjerte. Gentagne gange tilskynder Daishonin Munenaga til at tænke, tale og handle med beslutsomhed, tillid og formål og på den måde med mod og styrke bekæmpe de djævelske funktioner, som angriber ham. For eksempel skriver han: Når det kommer til stykket, er dét du bør gøre at beslutte ; Konfronter din far og fortæl ; Du bør ikke have den mindste frygt i dit hjerte (ND 1, 184) og Du bør beslutte dig for udelukkende at tænke på lykke i dit næste liv. (ND 1, 187) Sagens kerne er, om Munenaga kan opbyde mod nok til at fortælle sin far: Jeg vedbliver at være fuldstændig solidarisk med Munenaka. For at udvikle den form for tro, som gør én i stand til at overkomme vanskeligheder og forhindringer, må man starte med at frembringe en målbevidst holdning og tage en stærk beslutning. Daishonin brugte uden tvivl så stærke ord for at vække Munenagas beslutsomhed, fordi han var sikker på, at Munenaga i sidste ende ville rejse sig med troens dybe overbevisning. Familieharmoni og eksemplet fra Kong Vidunderligt Udsmykket Lad os for en stund berøre emnet familieharmoni. I dette brev sammenligner Daishonin Ikegami-familiens situation med Kong Vidunderligt Udsmykket og dennes familiesituation, som der fortælles om i Lotus Sutraen. Han skriver: Vi lever i en anden tid, men Lotus Sutraens principper forbliver de samme. (ND 1, 184) Ved spørgsmål og svar -sessioner brugte Toda ofte Kong Vidunderligt Udsmykket som eksempel, når han vejledte medlemmer, der havde det svært, fordi deres forældre eller ægtefæller var imod deres buddhistiske praktisering eller nægtede dem at deltage i Gakkai-aktiviteter. Ved en af disse lejligheder sagde han: Lotus Sutraens 27. kapitel om Kong Vidunderligt Udsmykket er meget interessant. Det fortæller historien om en far, Kong Vidunderligt Udsmykket, en mor, Rene Dyd, og deres to sønner, Rent Skatkammer og Rent Øje. Kong Vidunderligt Udsmykket er den eneste i familien, som ikke praktiserer buddhisme. Hans kone og børn prøver at finde en måde at overbevise ham på (...). De diskuterer sagen med Shakyamuni Buddha, som opmuntrer dem til at anstrenge sig i tro og manifestere overnaturlige kræfter. Det gør de, og på et tidspunkt hengiver også faren sig til den buddhistiske tro. I nutidige termer svarer disse overnaturlige kræfter til at chante foran Gohonzon, opnå fordele i tro og blive et eksemplarisk menneske.(13) Toda henviste yderligere til et af familiemedlemmernes tidligere liv, som er beskrevet i den Store Lærer T ien-t ais afhandling Lotus Sutraens ord og vendinger. Som hinandens medpraktiserende i dette tidligere liv, lavede de fire en pagt, hvor tre af dem skulle drage af sted for at leve nøjsomt i deres søgen efter Buddhaens vej, mens den fjerde skulle blive hjemme og sørge for alle de huslige pligter. De tre andre lovede til gengæld at dele dét, de lærte, med den fjerde. I et fremtidigt liv blev den ene genfødt som konge, en anden som hans hustru, og de to andre som deres børn. Den, som var blevet tilbage for at tage sig af hjemmet, så de andre kunne søge Buddhaens vej, blev født som kongen(14). Toda sagde, at moderen og de to sønners ønske om at lede deres far til buddhismen er symboliseret ved, at de holder deres løfte og videregiver det, de lærte igennem deres buddhistiske praksis til ham, som støtter dem ved at blive hjemme og udføre de huslige pligter(15). Medlemmer finder altid denne historie oplysende og rørende. Forbindelser, som er skabt gennem Den mystiske lov, er evige. Ved at opfylde vores rolle i dette liv vil vi uden tvivl være i stand til at skabe en glad og harmonisk familie. Som jeg ofte siger, kan en familie stadig være glad og harmonisk, selv om ikke alle familiemedlemmer praktiserer Nichiren Daishonins buddhisme. Det kræver kun én person i familien, som stråler med Den mystiske lovs lys, der er som solen, for at oplyse hele familien. Det held og de fordele, denne ene person opnår gennem tro, vil flyde videre og også omfatte familiens efterkommere i generation efter generation. Der er således intet at bekymre sig om, hvis andre i familien ikke praktiserer

27 Fokuser blot på at være den person, der bringer glæde og harmoni til din familie. Når du løfter din livstilstand, vil du være i stand til at skabe glædesfyldte og harmoniske omgivelser. *** Du bør ikke have den mindste frygt i dit hjerte. Det er mangel på mod, der forhindrer én i at opnå buddhatilstand, selv om man mange gange i løbet af utallige kalpaer har udøvet tro på Lotus Sutraen. Der er ganske givet noget enestående ved tidevandets ebbe og flod, månens tiltagen og aftagen og ved den måde, sommer, efterår, vinter og forår afløser hinanden på. Der sker også noget usædvanligt, når et almindeligt menneske opnår buddhatilstand. På et sådant tidspunkt vil de tre forhindringer og fire djævle uvægerligt komme frem, og den vise vil glædes, mens den tåbelige vil trække sig tilbage. (ND 1, ) Hindringer som udfordringer på vejen til buddhatilstand Daishonin skriver, at der ganske givet er noget enestående i tidevandets bevægelser, i månens tiltagen og aftagen og i årstidernes skiften. I denne passage fortæller Daishonin Munenaga, at de tre forhindringer og de fire djævle fremkommer, når et almindeligt menneske er lige ved at opnå buddhatilstand. Han forklarer, at grunden til, at de fleste mennesker ikke opnår buddhatilstand, er, at de i sidste ende bukker under for de tre forhindringer og de fire djævle, selv om de måske har tilsluttet sig troen på Lotus Sutraen helt fra den fjerne fortid og frem til nu. Det nuværende øjeblik er afgørende, siger Daishonin. De tre forhindringer og de fire djævle er udfordringer, vi må overkomme for at opnå buddhatilstand. Når vi overvinder dem, er vores opnåelse af buddhatilstand sikret. Derfor vil den vise glædes, mens den tåbelige vil trække sig tilbage i mødet med de tre forhindringer og de fire djævle. De tre forhindringer og de fire djævles fremkomst har til formål at vise os, at vi er på den buddhistiske praktiserings rette vej. Vores urokkelige engagement og vilje til at arbejde for kosen-rufu med uselvisk hengivelse, uforfærdet i mødet med en hvilken som helst form for modgang eller forhindring, har grundfæstet Soka Gakkais stærke tradition for tro, som har eksisteret siden grundlæggerens, præsident Tsunesaburo Makiguchis, tid. Dette må vi aldrig glemme. Soka Gakkai blev grundlagt i denne måned [november]. Lad os studere nogle af de vejledninger om dette emne, som 1. og 2. præsident, Tsunesaburo Makiguchi og Josei Toda, delte med os, og derved genbekræfte vores bevægelses udgangspunkt. Makiguchi sagde: At møde forhindringer eller djævelske funktioner er det, der adskiller praktiserende fra blot troende.(16) Han sagde også: Folk, der lever mindre gode liv, som kun praktiserer tro for deres egen skyld, vil helt sikkert ikke møde forhindringer. Men de, der lever liv for et større gode og hengiver sig til altruistisk bodhisattva-praktisering, vil helt sikkert blive angrebet af de djævelske funktioner. At møde forhindringer og djævelske funktioner er det, der kendetegner en praktiserende.(17) De tre forhindringer og de fire djævle er det fundamentale mørkes funktioner, også kaldet den grundlæggende uvidenhed, som udspringer af vores eget og andres liv. Når vi praktiserer bodhisattva-vejen, som frembringer den iboende oplysning (dharma-natur)(18) i os selv og andre, vil forhindringer og djævelske funktioner uden tvivl komme frem. Makiguchi sagde også, at vi aktivt bør søge at frembringe sådanne djævelske funktioner. Han hævdede, at vi kunne fordybe vores tro ved at fremkalde dem og overvinde dem, tilegne os umådelige fordele, ændre gift til medicin(19) og grundfæste en livstilstand af uovertruffen lykke. Med denne ånd mødte Makiguchi modgang og kæmpede mod forhindringer, og gennem sit eget eksempel overleverede han et forbillede i tro og buddhistisk praktisering til alle SGIs medlemmer. Toda fremviste også sin egen personlige overbevisning om, at troens sande, storslåede fordel og essensen af menneskelig revolution ligger i at kæmpe modigt mod de tre mægtige fjender(20) og vinde over de tre forhindringer og de fire djævle (21). Han forklarede os også gentagne gange, at vi, når vi møder modgang, bevidst bør genkende den som en manifestation af de djævelske funktioner og mønstre endnu større mod for at overvinde den. Toda erklærede endvidere, at Soka Gakkai uden tvivl ville blive angrebet af de tre mægtige fjender. Han kom med følgende opfordring: Når den [den tredje af de tre mægtige fjender, som er arrogante falske vismænd], dukker op, vil jeg glædes inderligt, og jeg håber, at I alle også vil glædes. Lad os, når den tid kommer, kæmpe modigt! (22)

28 Toda konfronterede altid de djævelske funktioner med voldsom styrke for at overvinde dem. Nichiren Daishonins buddhisme er en lære om indre transformation. I dag lever essensen af dens trosgrundlag kun i SGI, en organisation, som er direkte forbundet med Nichiren Daishonin. I vores buddhistiske praktisering som SGI-medlemmer viderefører vi med usvigelig sikkerhed Daishonins lære om at konfrontere og besejre djævelske funktioner. I vore hjerter indprentede mine medpraktiserende og jeg os Daishonins ord den vise vil glædes, mens den tåbelige vil trække sig tilbage under vores store kampagne i Kansai, i vores bevægelses pionertid [Osaka-kampagnen i 1956](23). I mødet med enorme udfordringer var vi fast besluttet på at agere med visdom. Netop fordi Soka Gakkai uden undtagelse har sejret over alle de forhindringer og djævelske funktioner, organisationen har mødt, har vores bevægelse bredt sig til 192 lande, og Den mystiske lovs frø er blevet sået verden over. Jeg er sikker på, at dette ville gøre Makiguchi og Toda meget lykkelige og fremkalde ros fra Daishonin og buddhaerne i de ti retninger og tre eksistenser. Derfor vil vi, så længe vi fortsætter praktiseringen af Nichiren Daishonins buddhisme sammen med SGI det harmoniske fællesskab af praktiserende, som udfører Buddhaens hensigt og erklæring altid være i stand til at besejre de djævelske funktioner, som måtte angribe os. Når vi møder sådanne forhindringer, er det for det første afgørende at chante Nam-myoho-renge-kyo. Når vi får buddhatilstanden til at strømme kraftfuldt i os selv, kan vi besejre de djævelske funktioner. For det andet må vi forblive forenet med vores medpraktiserende i det harmoniske fællesskab af praktiserende. Vi må ikke lade vores liv styre af vores omgivelser. I stedet må vi aktivt engagere os i troen på og praktiseringen af Nichiren Daishonins buddhisme. Når vi gør det, vil den samme kampånd vælde frem i vores liv, som Daishonin havde, da han bekæmpede de djævelske funktioner. At komme i kontakt med andre, som kæmper for kosen-rufu, vil styrke dit eget liv. Jeg er sikker på, at Daishonins storslåede engagement for kosen-rufu, som kommer til udtryk i dette brev, ligeledes må have inspireret Munenaga og hjulpet ham til at fordybe sin beslutning om at sejre over de forhindringer, han stod over for. *** Det er virkeligt svært at opnå buddhatilstand. Sværere end den bedrift, det er at placere en nål på toppen af Sumeru-bjerget (24) i denne verden og derefter kaste en tråd direkte gennem dens øje fra toppen af et Sumeru-bjerg i en anden verden. Og bedriften er endnu større, hvis den skal udføres i modvind. (ND 1, 185) Hvis du nu ikke adlyder dine forældres ord, som er nemme at følge, og i stedet følger en ven af Lotus Sutraen, som man kun sjældent møder, vil du ikke alene kunne opnå buddhatilstand, men også kunne lede de forældre, du ikke adlød, til oplysning. (ND 1, 186) Om hvor svært det er at møde Lotus Sutraen Efter at have opfordret Munenaga til at styrke sin beslutning fortsætter Daishonin med at opmuntre ham på forskellig vis. Et punkt, han berører, er, hvor sjældent det er at være i stand til at møde Lotus Sutraen, og hvor svært det er at praktisere den og opnå buddhatilstand. Han søger yderligere at understrege det faktum, at Munenaga står over for et afgørende vendepunkt. Daishonin forklarer desuden, at ikke alene Shakyamuni Buddha, men også Mange Skatte Buddha og alle buddhaerne fra de ti retninger bekræfter i Lotus Sutraen, at alle levende væsener vil være i stand til at opnå buddhatilstand gennem denne sutra i tiden efter Shakyamunis død. Daishonin opmuntrer Munenaga til at fordybe sin tro yderligere. Hvorledes kunne han være en pligtopfyldende søn for sine forældre? På dette tidspunkt var det et vigtigt punkt, der optog Munenaga. Derfor diskuterer Daishonin essensen af sand sønlig hengivenhed. Han citerer et afsnit fra Nirvana Sutraen, som beskriver, hvorledes vi har gennemlevet talløse liv og haft utallige forældre. Anskuet fra denne vinkel påpeger Daishonin, at det måske ikke er særlig svært at møde en forælder, men utrolig svært at møde Lotus Sutraen. Han fortæller således Munenaga: Hvis du følger en ven af Lotus Sutraen, én man kun sjældent møder, vil du ikke alene kunne opnå buddhatilstand, men også kunne lede de forældre, du ikke adlød, til oplysning. Med ven af Lotus Sutraen refererer Daishonin til gode venner eller ledsagere(25), som lærer os om Den mystiske lov og praktiserer buddhisme sammen med os

29 De fleste ønsker at være gode sønner og døtre for deres forældre. Et sådant ønske er i sig selv beundringsværdigt. Men den sande måde, hvorpå vi kan virkeliggøre dette mål, er at transformere og styrke vores liv, så vi ikke lader os besejre af karmiske vanskeligheder. Formålet med vores buddhistiske praktisering er når alt kommer til alt at hjælpe alle i vores omgivelser med at skabe en forbindelse til buddhismen og lede dem til lykke. I dette brev kan vi fornemme Daishonins ønske om at gøre hver enkelt af sine tilhængere i stand til at blive sande vindere i livet og tilbagebetale deres evige taknemmelighedsgæld til deres forældre. *** Men uanset dette er det i dit tilfælde således, at både de, der følger forskrifterne og Nembutsu Skolens præster, har tilskyndet din far til at slå følge med dem, så de kan få både dig og din bror til at opgive jeres tro. Jeg er blevet fortalt, at præst To Flammer(26) overtaler andre til at chante en million Nembutsu(27) i forsøg på at skabe splid mellem folk og ødelægge Lotus Sutraens frø. (ND 1, ) Selv om du forlader din bror og med din fars velvilje tager hans plads, vil du ikke nyde medgang et eneste øjeblik i tusinde eller ti tusinde år. Ingen ved, hvad der vil blive af dig i nær fremtid. Hvordan kan du være sikker på livslang velstand? Du bør derfor beslutte dig for udelukkende at tænke på lykke i dit næste liv. (ND 1, 187) At huske den buddhistiske praktiserings sande formål Daishonin forklarer herefter, hvorledes Munenaka blev gjort arveløs anden gang. Han tillægger det Ryokan og dennes tilhængeres rænkespil. Ryokan havde forrådt Ikegami-brødrenes far og søgt at få brødrene til at opgive deres tro. Daishonin advarer Munenaga om, at hvis han påvirkes af disse ondsindede forsøg på at ødelægge hans tro på den rette lære, vil hele Ikegami-familien i sidste ende møde deres undergang. Daishonin formaner Munenaga til ikke at lade sig besejre af sådanne negative kræfter. Til sidst råder Daishonin Munenaga til ikke at beskæftige sig med usikker, midlertidig fremgang, men i stedet kæmpe for at opnå en tilstand af evig lykke, og Daishonin understreger vigtigheden af at opretholde beslutsom tro på Lotus Sutraen. Daishonin var udmærket klar over, at hans lægtilhængere kæmpede i hverdagens virkelighed, og at de anstrengte sig tappert for at vise konkret bevis på deres tro. Deres verdslige succeser glædede ham, men han mindede dem også om, at deres buddhistiske praktiserings sande formål var at sikre evig lykke. For at kunne gøre det, er det nødvendigt at transformere sin egen livstilstand. At møde de tre forhindringer og de fire djævle er en prøvelse, vi er nødt til at overvinde for at kunne opnå buddhatilstandens evige livstilstand. Ved at overvinde denne prøvelse kan vi nyde en tilstand af fuldstændig opfyldelse og frihed. Det er derfor, Daishonin formaner Munenaga til ikke at opgive sin tro, men i stedet konfrontere de djævelske funktioner lige på og hårdt samt i processen styrke og udvikle sig selv. Ved at konfrontere og overvinde de tre forhindringer og de fire djævle kan vi opbygge solide beviser på vores personlige sejre i livet. Når mentoren og disciplen forenes af et livslangt engagement i at fremme kosen-rufu, vil de være urørlige over for angreb fra de djævelske funktioner. Måden, hvorpå vi kan besejre de djævelske funktioner, er at glædes over sådanne angreb og opbyde vores beslutning om at kæmpe det bedste, vi kan. Kampen, som mentor og discipel deler, kan besejre alle sådanne forhindringer, åbne en ny æra og bane vejen for en håbefuld fremtid. Tiden for kosen-rufu er inde I november 1922, for 90 år siden denne måned, besøgte den verdensberømte fysiker Albert Einstein ( ) Japan. Toda anså det som en meget stor hæder at have overværet videnskabsmandens forelæsning på Keio Universitet i Tokyo (19. november) sammen med Makiguchi. Mere end tre årtier senere mindedes han begivenheden, som var det i går. Toda fortsatte herefter med at tale om hæderen ved at møde en gunstig tid, idet han sagde: Den hæder, hver enkelt af os optjener gennem at kæmpe for kosen-rufu, er ufattelig og vil udstyre vores liv med umålelige fordele. Ved kosen-rufus daggry, hvor umådelig vil sorgen da ikke være hos dem, der ikke var i stand til at tage del i denne storslåede kamp! Det er i sandhed betydningsfuldt at være i stand til at møde en gunstig tid

30 På kosen-rufus tid, om et hundrede eller to hundrede år, vil talløse mennesker kigge tilbage på dem af os, der kæmpede her og nu som kosenrufus mestre, og udbryde i beundring: Se på dem! De kæmpede hårdt for kosen-rufu. De var sande kosen-rufumestre.og vi vil blive prist af Gohonzon for vores anstrengelser så mange gange, at det ikke kan tælles. (28) Lad os have tillid til, at tilsynekomsten af de tre forhindringer og de fire djævle i vores liv er tegn på, at tiden for verdensomspændende kosen-rufu nærmer sig. Mit ønske er, at alle vores medlemmer og alle dem, der er i deres liv, uden undtagelse vil opnå en tilstand af varig lykke. Ikegami-brødrene var sejrrige, fordi de lagde vægt på at være forenet frem for alt. Deres far ophævede sin ældre søns arveløshed, og til sidst begyndte også han at praktisere Nichiren Daishonins buddhisme. Man kan næppe forestille sig en mere vidunderlig historie end jeres. Således lovpriste Daishonin Ikegami-brødrene. (ND 1, 166) Med samme dybfølte respekt og lovprisning af jer alle, mine medpraktiserende i hele verden, chanter jeg fortsat hver dag oprigtigt for, at alle jeres hengivne anstrengelser for kosen-rufu vil stråle som menneskehedens håb i al evighed. uvægerligt være nødt til at gå gennem dalene, der ligger imellem. ( ) Hvis det at opnå buddhatilstand sammenlignes med det at nå det højeste bjergs tinde, så vil den fordel, du opnår, når du først begynder at tro, svare til at bestige et lavtliggende bjerg. At opnå buddhatilstand betyder at forcere et meget højere bjerg. Det er vigtigt, at du ikke farer vild i de dale, du passerer på din rejse. Det er dale, hvor de tre forhindringer og fire djævle slås med hinanden om at angribe dig. Du må ikke blive beruset af den fordel, du opnår, når du først begynder at tro. Du må ikke blive sløset i din daglige buddhistiske praktisering, men altid huske på, at formålet med at praktisere tro er at kæmpe dig ud af disse dale. Oversat fra japansk. Josei Toda: Toda Josei Zenshu (Josei Todas samlede værker), (Tokyo: Seikyo Shimbunsha, 1983), bind 3, Dette refererer til et klassisk kinesisk ordsprog. Ifølge folketroen forårsager en tigers brøl vindens blæst, og dragens sang laver regn. Nichiren Daishonin citerer disse overbevisninger for at antyde, at en stor handling fremkalder følgevirkninger i samme størrelsesorden. 5. Tidligere mente man, at dette brev blev skrevet i 1275, men nyere studier peger i retning af, at det sandsynligvis blev forfattet i De kinesiske tegn for Tayu kan også udtales som Taifu. Noter 1. De tre forhindringer og de fire djævle: Forskellige forhindringer for den buddhistiske praktisering. De tre forhindringer er: 1) forhindringen fra jordisk begær, 2) forhindringen fra karma og 3) forhindringen fra gengældelse. De fire djævle er: 1) hindringen fra de jordiske begær, 2) hindringen fra de fem komponenter, 3) hindringen fra døden og 4) hindringen fra Djævlekongen. 7. Ryokan ( ), også kendt som Ninsho. En præst fra Sande Ords Forskrifter Skolen i Japan. Under Hojo-klanens beskyttelse blev Ryokan højestepræst ved Gokuraku-templet i Kamakura. Han påtog sig adskillige sociale velfærdsprojekter, som omfattede bygning af hospitaler og veje, og han havde enorm indflydelse både blandt regeringstjenestemænd og den almindelige befolkning. Han var fjendtlig over for Daishonin og konspirerede aktivt med myndighederne for at få ham og hans tilhængere forfulgt. 8. I denne udtalelse ligger, at den ældre bror, Munenaka, giver sit liv for Lotus Sutraen, fordi han hellere vil leve med de sociale sanktioner, der er en følge af ikke at arve, end han vil opgive sin tro. 2. Evighed, lykke, sandt selv og renhed er kendt som de fire dyder. De beskriver Buddhaens livs ædle kvaliteter. De fire forklares som følger: evighed betyder uforanderlig og evig. Lykke betyder ro som overgår al lidelse. Sandt selv betyder sand og iboende natur. Renhed betyder befriet for illusion og ukorrekt opførsel. 3. Engang fortalte Toda: Når du skal bestige et højt bjerg fra et lavere liggende bjerg, vil du 9. De tre gifte: grådighed, vrede og dumhed, er de grundlæggende onder i livet, som er årsagen til menneskelig lidelse. I den kendte Mahayana-lærde Nagarjunas Visdommens store fuldkommenhed, bliver de tre gifte opfattet som kilde til alle illusioner og jordiske begær. De tre gifte kaldes således, fordi de forurener folks liv og arbejder for at afholde dem fra at vende deres hjerter og sind mod godhed

31 10. Daishonin skriver: I vore dage ser det dog ud til, at folk, berusede af grådighedens vin, gør det til en regel at forråde deres hersker, afsky deres forældre og hånligt afvise deres lærere. (ND 1, 183). 11. Daishonin skriver: Du bør igen og igen læse det forudgående brev ( Brev til brødrene (jf. ND 1, 166)), hvori jeg forklarede, at man selvfølgelig bør adlyde sin lærer, hersker og sine forældre. Men skulle de begå noget forkert, er det at irettesætte dem faktisk at være loyal over for dem. (ND 1, 183). 12. Onde stier: Også, livets onde stier. Lidelsernes verden, hvor de, som har begået onde handlinger, falder ned. Også den lidelse som sådanne mennesker oplever. Stier betyder her en livstilstand eller en måde at opleve verden på. Helvedes verden, de grådige ånders verden og den dyriske verden kaldes de tre onde stier, og sammen med asuras verden kaldes de tilsammen for de fire onde stier. 13. Oversat fra japansk. Josei Toda: Toda Josei Zenshu (Josei Todas samlede værker), (Tokyo: Seikyo Shimbunsha, 1992), bind 2, Ibid. 15. Ibid. 16. Oversat fra japansk. Tsunesaburo Makiguchi: Makiguchi Tsunesaburo Zenshu (Tsunesaburo Makiguchis samlede værker), (Tokyo: Daisanbunmei-sha, 1987), bind 10, De tre mægtige fjender: Tre slags arrogante folk, som forfølger dem, der udbreder Lotus Sutraen i den onde tidsalder efter Shakyamuni Buddhas død. De beskrives i den afsluttende versedel af Lotus Sutraens 13. kapitel, Opmuntrende beslutning. Den Store Lærer Miao-lo fra Kina opsummerer dem som arrogante lægfolk, arrogante præster og arrogante falske vismænd. 21. I efterskriftet til sin roman Den menneskelige revolution skriver Josei Toda: Sand menneskelig revolution ligger foran os. Mit højeste ønske er, at I kæmper modigt mod de tre mægtige fjender, besejrer de tre forhindringer og de fire djævle og oplever troens sande, storslåede fordel og essensen af menneskelig revolution. 22. Oversat fra japansk. Josei Toda: Toda Josei Zenshu (Josei Todas samlede værker), (Tokyo: Seikyo Shimbunsha, 1981), bind 4, Osaka-kampagnen: I maj 1956 introducerede medlemmerne i Kansai husstande til praktiseringen af Nichiren Daishonins buddhisme. De var forenet omkring en ung Daisaku Ikeda, der var blevet udsendt af Soka Gakkais anden præsident, Josei Toda, for at støtte dem. I valget, som blev afholdt to måneder senere, vandt den kandidat, som havde Soka Gakkais støtte i Kansai, en plads i Overhuset en bedrift som virkede helt umulig på det tidspunkt. 24. I gammel indisk kosmologi er Sumeru-bjerget det bjerg, der står i verdens centrum. 25. God ven eller ledsager: En person, som har en positiv indflydelse, fordi han eller hun leder andre til den rette lære eller hjælper dem i deres praktisering af den rette lære. 17. Ibid. 18. Dharma-natur: Eller oplysningens grundlæggende natur: Den uforanderlige natur, som findes iboende i alle ting og fænomener. Den betegnes som selve den fundamentale lov, essensen af Buddhas oplysning eller den højeste sandhed. 19. At ændre gift til medicin: Princippet om, at jordiske begær og lidelser kan transformeres til fordele og oplysning gennem Den mystiske lovs kraft. Denne sætning findes i en passage i Nagarjunas Afhandling om visdommens store perfektion, hvori der nævnes en dygtig læge, som kan ændre gift til medicin. Denne sætning citeres ofte for at vise, at ethvert problem og enhver lidelse i sidste ende kan forvandles til den største lykke og opfyldelse i livet. 26. Præst To Flammer (Ryoka) er et ordspil for navnet på Ryokan, højestepræsten i Gokurakutemplet i Sande Ords Forskrifter Skolen. I den tredje måned af 1275 udbrød der brand i Gokuraku-templet, hvor Ryokan boede. Branden spredte sig til Shogunens palads. Templet brændte ned til grunden sammen med en del af paladset. 27. At chante Nembutsu betyder at chante navnet på Amida Buddha (Namu Amida Butsu), hvilket er den buddhistiske skole Rene Lands praktisering. 28. Oversat fra japansk. Josei Toda: Toda Josei Zenshu (Josei Todas samlede værker), (Seikyo Shimbunsha, 1984), bind 4,

32 CGrundbegreber i Nichirens Daishonins buddhisme i SGI Om at ændre gift til medicin Teksten er redigeret på basis af januar 2002 nummeret af SGI Quarterly Anstrengelser for at gøre fremskridt i vores liv eller opnå vores mål mødes altid af en vis modstand. Og så meget desto mere, hvis det mål vi har sat os, er at opnå oplysning, som også vil være medvirkende til at transformere samfundet. Nichiren siger, at man ved at chante Nam-myoho-renge-kyo kan transformere fundamentalt mørke til oplysning. På denne måde kan enhver ubehagelig situation ændres til at blive en kilde til værdi. Mere grundlæggende er det ved at udfordre og vinde over smertefulde omstændigheder, at vi kan vokse som mennesker. Nøglen er, hvordan vi responderer på livets uundgåelige lidelser. Nichiren skriver om udfordringen at transformere negativitet: når et almindeligt menneske opnår buddhatilstand vil de tre forhindringer og de fire djævle uvægerligt dukke op, og den vise vil glædes, mens den tåbelige vil trække sig tilbage. (ND-1, 185) SGI medlemmer taler ofte om at ændre gift til medicin, når de beskriver, hvordan deres buddhistiske praktisering har gjort det muligt for dem at ændre en vanskelig, negativ eller smertefuld situation til noget positivt. Processen 58 59

33 at ændre gift til medicin begynder, når vi anskuer vanskelige oplevelser som en mulighed for at reflektere over os selv og styrke og udvikle vores mod og medfølelse. Jo mere vi er i stand til at gøre det, des mere er vi i stand til at vokse med hensyn til livskraft og visdom og opleve en virkelig udvidet livstilstand. Lidelse kan på den måde tjene til springbræt mod en dybere oplevelse af lykke. Set fra et buddhistisk synspunkt findes der et positivt potentiale i alle negative oplevelser. Men hvis vi bliver overvundet af lidelse og responderer negativt og destruktivt på udfordrende omstændigheder, vil den oprindelige gift ikke transformeres, men forblive gift. Ved at konfrontere en vanskelig situation sygdom, arbejdsløshed, dødsfald, svigt og bruge den som en mulighed for at fordybe forståelsen af vores personlige ansvar kan vi opnå og udvikle en slags selvindsigt, hvorfra fordele flyder. Buddhismen siger, at selvindsigt ultimativt er en bevidsthed om vort eget uendelige potentiale, vores kapacitet for indre styrke, visdom og medfølelse. Selvindsigt er med andre ord bevidsthed om vores buddhanatur. Den oprindelige betydning af udtrykket ændre gift til medicin henviser til den grad af selvindsigt. Uanset hvilken form det har, så opfordrer Daishonin os til at glædes, når der sker noget negativt, at anse det som en bekræftelse på, at vi praktiserer den lov korrekt, gennem hvilken almindelige mennesker bliver buddhaer. Det er en mulighed for at opnå stor indre transformation. Læren om muligheden for dyb transformation gør buddhismen til en virkelig optimistisk filosofi, der skubber buddhistiske praktiserende fremad, mens de søger at transformere negativitet og destruktive tendenser i deres liv, såvel som i samfundet og verden som helhed. De ti verdener Teksten er redigeret på basis af oktober 1999 nummeret af SGI Quarterly De ti verdener beskriver vores livstilstand Buddhismens hovedfokus er vores livstilstand, den glæde eller lidelse vi oplever i hvert øjeblik. Dette ses altid som en interaktion mellem ydre omstændigheder og indre tendenser. De samme omstændigheder (f.eks. den samme arbejdsplads), som kan opleves som uophørlig elendighed af en person, kan være en kilde til spændende udfordringer og tilfredsstillelse for en anden. Det er den buddhistiske praktiserings formål at styrke vores indre livstilstand, så vi bliver i stand til at modstå og endda transformere de mest vanskelige eller negative omstændigheder. Den kinesiske buddhistiske 6. hundredetals-munk T ien-t ai udviklede, efter at have læst Lotus Sutraen, et system, der strukturerer menneskelige oplevelser i ti tilstande eller verdener. Denne lære blev videreudviklet af Nichiren, som lagde vægt på disse verdeners indre subjektive natur: Angående spørgsmålet om hvor helvede og Buddhaen nøjagtigt befinder sig, siger én sutra, at helvede eksisterer under jorden, mens en anden sutra siger, at Buddhaen er i Vesten. Nærmere undersøgelse viser dog, at begge findes i vores fem fod høje kroppe. [ND-1 327] Hvad er de ti verdener? Listet fra den mindst ønskelige til den mest ønskelige er det: 1. Helvede en tilstand af afmagt, hvor man er fuldstændigt overvældet af lidelse. 2. Sult en tilstand domineret af et vildledt begær, der aldrig kan tilfredsstilles

34 3. Dyriskhed en instinktiv tilstand, hvor man frygter de stærke og mobber de svage. 4. Vrede en tilstand karakteriseret ved en ubehersket konkurrencementalitet for at overgå og dominere andre og ofte påtaget godhed og visdom. Disse fire tilstande bliver omtalt som de fire onde stier på grund af den destruktive negativitet, der kendetegner dem. 5. Menneskelighed (eller ro) en rolig tilstand kendetegnet ved evnen til at bruge fornuft og have rolige vurderinger. Selvom den er fundamental for vor menneskelige karakter, kan denne tilstand også indebære en skrøbelig balance, der fører til en af de lavere livstilstande, når man bliver stillet overfor svære omstændigheder. 6. Ekstase (eller himmel) en tilstand af glæde, der typisk opleves, når et begær bliver opfyldt eller lidelse hører op. De verdener, der er nævnt indtil nu, bliver nogle gange slået sammen til de seks lave verdener. De er alle basalt set reaktioner på forandringer i de ydre omstændigheder, hvor vi oplever en mangel på reel frihed og selvbestemmelse. 7. Lærdom en tilstand, hvor man higer efter oplysning. 8. Erkendelse kendetegner evnen til selvstændigt at opfatte fænomeners sande natur. Sammen bliver Lærdom og Erkendelse af og til kaldt for de to fartøjer eftersom mennesker, der manifesterer disse tilstande er delvist oplyste og befriet fra nogle vildledte begær. Men disse verdener kan være meget selvoptagede, og i mange buddhistiske tekster ser vi Buddhaen irettesætte de to fartøjers mennesker for deres selviskhed og selvtilfredshed. 10. Buddhatilstand en tilstand af helhed og perfekt frihed, hvor man er i stand til at nyde en form for enhed med universets fundamentale livskraft. For en person i buddhatilstand kan alt inklusiv de uundgåelige prøvelser ved sygdom, alderdom og død opleves som en mulighed for glæde og tilfredsstillelse. Den indre buddhatilstand viser sig gennem uselvisk engagement og handlinger, som udføres i bodhisattva-verdenen. Tilsammen er Lærdom, Erkendelse, Bodhisattva og Buddhatilstand kendt som de fire noble stier. De repræsenterer anstrengelserne for at leve med integritet, indre frihed og medfølelse. Hver verden indeholder de andre 9 verdeners potentiale Dette fører os til et nøglepunkt i Nichirens forståelse af de ti verdener: Hver verden indeholder de 9 andre verdeners potentiale. Som han siger: Selv en hjerteløs bandit elsker sin kone og sine børn. Han har også en portion bodhisattva i sig. [WND-1, 358] Således eksisterer buddhatilstandens oplyste visdoms- og handlingspotentiale altid selv hos en person, hvis liv er domineret af de lavere livstilstande Helvede, Sult og Dyriskhed. Det gælder også modsat. Buddhatilstandens livstilstand er ikke adskilt fra de ni andre verdener. Buddhatilstandens visdom, vitalitet og mod kan derimod gennemstrømme og transformere den måde, som en tendens som f.eks. vrede fungerer i en persons liv. Når Vrede er ledt af bodhisattvaens og buddhaens medfølelse, kan den blive en afgørende kraft for at kæmpe mod uretfærdighed og transformere samfundet. Formålet med vores buddhistiske praktisering, når vi chanter Nammyoho-renge-kyo, er at fremkalde buddhatilstandens livstilstand, der kan oplyse vores liv og gøre det muligt for os at skabe værdi på vores evige rejse gennem alle de ti verdener. 9. Bodhisattva en tilstand af medfølelse, hvor vi overkommer selvoptagethedens begrænsninger og utrætteligt arbejder for andres vel. Specielt Mahayana Buddhismen lægger vægt på bodhisattva-holdningen som et ideal for menneskelig opførsel

35 Sammenhængen mellem det enkelte liv og dets omgivelser Materiale er fra: Et af buddhismens kernepunkter er enheden mellem det enkelte liv og dets omgivelser (jap. esho funi). Det beskriver den ubrydelige relation mellem de enkelte mennesker og deres omgivelser. Resultatet af ens tanker, ord og handlinger, de gode som dårlige, manifesteres i ens liv såvel som i ens omgivelser. Vi vil uvægerligt befinde os i omgivelser, der reflekterer vores indre livstilstand - om det så er vores familie, vores arbejdsplads, det samfund vi bor i osv. Uanset hvilken af de ti verdener en person manifesterer indeni, vil den afspejles i hans eller hendes omgivelser. En person i ekstase-tilstanden vil opfatte omgivelserne som en kilde til stor glæde, mens en person i dyriskhedens verden vil opfatte de samme omgivelser som en jungle, hvor kun den stærkeste overlever. Set fra dette perspektiv påvirker vores liv ikke kun os selv, men influerer på vores familier, nærområder, lande og i sidste ende hele menneskeheden. Enheden mellem livet og dets omgivelser forklarer, hvordan mennesker kan øve indflydelse på og forandre deres omgivelser gennem den indre forandring, eller at hæve deres livstilstand. Dette peger på vigtigheden i personligt at tage ansvar for vores omstændigheder. Når vi oplever noget i vores omgivelser, som vi ikke er glade for, kan vores reaktion være: I hvor høj grad bidrager jeg selv til situationen? Hvad kan jeg ændre i mig selv? Præsident Ikeda forsikrer os, at når vi ændrer os indeni, ændrer de ydre omstændigheder sig som resultet. Uanset hvor vi er, uanset vores omstændigheder kan vi frembringe vores buddhanatur gennem at praktisere buddhisme og dermed transformere vores omgivelser til buddhaens land. Nichiren Daishonin skriver: Hvis levende væseners sind er urene, så er deres land også urent, mens deres land er rent, hvis deres sind er rene. Der er ikke to lande, der er rene eller urene i sig selv. Forskellen ligger udelukkende i det gode eller onde i vores sind. (ND 1, 39) D SGIs Historie Præsteskabskonflikten Introduktion kampen mod vildfarelse Hvad gjorde, at det forholdsvis lille Nichiren Shoshu præsteskab, som kun bestod af et par tusind præster, krævede opløsningen af Soka Gakkais internationale lægorganisation, som bestod af mere end ti millioner medlemmer? Hvorfor skulle et præsteskab med ubetydelig tilstedeværelse udenfor Japan afskære sig fra en sammenslutning af lægfolk, der oplevede vækst i mere end 190 lande? Ét svar kunne være indflydelsen fra det, sociologien kalder institutionalisering. Ifølge sociolog B. Guy Peters betyder det, at når først et rituelt og formelt bureaukrati er etableret i dette tilfælde omkring Nichiren Daishonins buddhisme... opstår muligheden for en væsentlig afvigelse i forhold til værdier. Når der vokser en bureaukratisk infrastruktur op omkring en religion, kommer stærke kræfter i den menneskelige natur i spil; kræfter som kan modarbejde den oprindelige hensigt med grundlæggerens lære. I sidste ende kan magt, fremgang og denne infrastrukturs overlevelse blive vigtigere end selve den lære, som den i første omgang skulle sørge for at beskytte og udbrede. Dette kan føre til, at læren tilpasses eller fordrejes for at understøtte den fortsatte opretholdelse af det religiøse bureaukrati og autoriteternes indflydelse. Men i de buddhistiske skrifter findes der en dybere vinkel på præsteskabets modstand mod SGI. I Lotus Sutraen hører vi, at dem, der udbreder dens revolutionerende 64 65

36 lære, vil møde modstand, fordi Denne Lotus Sutra er den vanskeligste at tro på og den vanskeligste at forstå ( The Lotus Sutra, oversat af Burton Watson (Columbia University Press, 1993) s. 164). En af grundende til denne vanskelighed er Lotus Sutraens afsløring af, at alle folk uden undtagelse grundlæggende er respektværdige, fordi de besidder buddhanaturen. En anden grund er, at den danner grundlaget for en menneskecentreret religion, hvilket er uden historisk sidestykke. Soka Gakkai Internationals historie beviser sandheden om at møde modstand, fordi SGI er den fremmeste fortaler for sutraens principper, som legemliggøres i Nichiren Daishonins buddhisme. Da Soka Gakkai blev grundlagt i 1930 af første og anden præsident Tsunesaburo Makiguchi og Josei Toda, tilsluttede de sig Fuji-skolens slægtslinje. Fuji-skolen blev etableret af Nichiren Daishonins efterfølger, Nikko, og blev repræsenteret af Nichiren Shoshu, en lille og forarmet skole indenfor Nichiren buddhismen. I de følgende 60 år kæmpede den progressive lægbevægelse, Soka Gakkai, for at opretholde et harmonisk forhold til præsteskabet. Det stod helt klart fra begyndelsen, at de to havde modstridende interesser. Nichiren Shoshu præsterne var med deres 700 år lange historie mest optagede af at opretholde deres præsteorden. Soka Gakkai var, inspireret af sine grundlæggere, optaget af Nichiren Daishonins bud om at virkeliggøre kosen-rufu, den vidtstrakte udbredelse af hans lære. Det var præsident Makiguchi, der først foreslog at skabe en måde, hvorpå recitationen af Lotus Sutraen kunne indgå som en del af de lægtroendes daglige praktisering. Fremkomsten af en proaktiv lægorganisation, der tilsluttede sig missionen med at skabe kosen-rufu, repræsenterede en radikal holdningsændring i forhold til de tidligere tilhængere af Nichiren Shoshu præsteskabet. I 1970 erne og 80 erne var Nichiren Shoshu blevet meget velhavende takket være bidrag fra Soka Gakkais læg-troende. Det blev efterhånden tydeligt for præsteskabet, at praktiseringen af Nichiren Daishonins buddhisme, gav medlemmerne af lægforeningen adgang til deres egen, uafhængige styrke, hvilket gjorde det umuligt for præsteskabet at kontrollere deres ressourcer. Derfor gjorde de et desperat forsøg på at overtage styringen. Under anførelse af højestepræsten Nikken Abe ekskommunikerede Nichiren Shoshu præsteskabet i november 1991 de mere end ti millioner medlemmer af SGI. De håbede, at dette ville trække størstedelen af Soka Gakkai medlemmerne tilbage i templerne. Det skete imidlertid ikke. Kernen i konflikten var på ét plan præsteskabets insisteren på, at præster er nødvendige som formidlere mellem de lægtroende og kraften og læren i Nichiren Daishonins buddhisme. Præsterne lagde vægt på ritualer og formalia, som ikke findes i Nichiren Daishonins lære og søgte derigennem at gøre agtelse og lydighed overfor dem, og overfor deres højestepræst i særdeleshed, til hovedpunktet i de praktiserendes tro. De lagde for eksempel vægt på, at begravelsesritualer skulle udføres af en præst, for at den afdøde kunne blive oplyst, og de krævede stadig større donationer fra almindelige troende for at udføre disse ritualer. De fastholdt, at hvis de praktiserende ikke ærede højestepræsten, kunne de ikke opnå oplysning. Nichiren Daishonin tog klart afstand fra sådanne opfattelser i sine skrifter og understregede, at almindelige troende kan opnå oplysning ved egen kraft. Søg aldrig denne Gohonzon [buddhatilstanden] udenfor dig selv. Således vejleder Nichiren en lægtroende. Gohonzon eksisterer kun i kroppen hos os almindelige mennesker, som tilslutter os Lotus Sutraen og reciterer Nam-myoho-renge-kyo. (ND 1, s. 245) Præsteskabet påstod, at troen kun fik sin kraft og berettigelse gennem højestepræsten. SGI lagde vægt på en tro, som er baseret på den enkeltes iboende kraft. Dette er forskellen mellem afhængighed og selvstændighed, mellem underkastelse og indflydelse. Alle mennesker rummer på lige fod Lovens kraft På et andet plan findes oprindelsen til denne konflikt i den åndelige kamp mellem to modsatrettede kræfter i menneskehjertet. SGIs præsident Ikeda siger: I forhold til tro er det at chante det åndelige aspekt af vores praktisering. Det er helt grundlæggende en kamp, vi kæmper i vores hjerter mod vores indre vildfarelse eller mørke en kamp mod de negative og ødelæggende kræfter, som findes i os. Det betyder, at vi gennem troens kraft; gennem styrkelsen af vores overbevisning om, at vi rummer buddhanaturen, kan gennembryde det mørke, som indhyller denne bevidsthed og således afsløre buddhatilstanden. ( Living Buddhism september 2006, s. 79) Korrekt tro er rodfæstet i erkendelsen af, at Shakyamuni Buddha, som opnåede oplysning for utallige kalpaer siden, Lotus Sutraen, som leder alle mennesker til 66 67

37 buddhatilstand, og vi almindelige mennesker på ingen måde er forskellige eller adskilte fra hinanden. (ND 1, s. 120). Dette er en fuldstændig afgørende pointe i forhold til selve grundsubstansen i troen på Den mystiske lov. I dette skrift siger Daishonin, at det at chante Nam-myoho-renge-kyo med denne overbevisning er et anliggende af yderste vigtighed for hans disciple (ND 1, s. 120). Kernebudskabet i dette udsagn er, at vi skal tro på, at vores nuværende selv er Myoho-renge-kyos væsen, og at vi kan opnå buddhatilstand i vores nuværende form i dette liv. ( Living Buddhism, maj-juni 2008, s. 46). Alle mennesker rummer på lige fod Lovens kraft præsteskab såvel som lægfolk. Helt fra Soka Gakkais begyndelse, under grundlægger og første præsident Tsunesaburo Makiguchi og anden præsident Josei Toda, nød præsteskabet godt af materielle fordele og præstige. På trods af disse fordele blev præsteskabet ved med at udvise en autoritær opførsel, efterhånden som lægorganisationen voksede til en verdensomspændende forening af millioner af troende. Når Soka Gakkai udfordrede disse holdninger og præsternes ansvarsløse opførsel og krævede forandringer, blev præsteskabet kun endnu mere ubøjeligt i sin håndhævelse af Soka Gakkai medlemmernes underkastelse. Jo mere Soka Gakkai voksede, jo mere autoritært blev præsteskabet. Til sidst, efter at præsteskabet havde opbygget et enorm finansielt grundlag baseret på Soka Gakkai medlemmernes donationer, formulerede Nikken en plan kaldet Operation C (for Cut ), som skulle afskære Soka Gakkais medlemmer fra deres mentor, præsident Ikeda, og opløse organisationen. Han udførte planen ved at træffe en række ensidige foranstaltninger for at bekæmpe præsident Ikeda og Soka Gakkai. I sidste ende udsprang Operation C af Nikkens mangelfulde forståelse for og fordrejelse af Nichiren Daishonins lære. Præsteskabet ekskommunikerede hele organisationen i 1991 med den overbevisning, at medlemmerne ville være nødsaget til at forlade SGI og blive direkte tilknyttet det lokale tempel, hvis de ønskede at modtage Gohonzon. Det modsatte skete: Langt størstedelen af medlemmerne fortsatte med at praktisere i SGI under præsident Ikedas lederskab. Kort fortalt ekskommunikerede præsteskabet sig selv og afskar sig fra den forening af praktiserende, som helhjertet hengav sig til at skabe kosen-rufu. I de efterfølgende årtier har præsident Ikeda ført udbredelsen af Nichiren Daishonins buddhisme til 192 lande og territorier; mere end 12 mil- lioner SGI-medlemmer chanter Nam-myoho-renge-kyo i så forskellige lande som USA, Brasilien, Danmark, Rusland, Indien og Sydafrika. En af grundene til, at SGI er så mangfoldigt er, at vi nægter at underkaste os strukturer, der sætter ét menneske højere end andre. Det kan være institutionelle strukturer, som at præsteskab står over lægfolk, eller det kan være racemæssige strukturer. Adskillelsen fra præsteskabet var en værdifuld proces i forhold til at gøre SGI-medlemmerne opmærksomme på spørgsmål om strukturel uretfærdighed og institutionel ulighed. (Uddrag fra Spiritual Independence: An Introduction to Soka Spirit, SGI-USA, 2008.) De tre præsidenter Soka Gakkai International (SGI) er en organisation, der har arvet Nichiren Daishonins ånd, og som alvorligt har taget handling for Loven baseret på en dyb følelse af mission for verdensomspændende kosen-rufu. Soka Gakkais tre præsidenter (den første Tsunesaburo Makiguchi, den anden Josei Toda og den tredje Daisaku Ikeda) har etableret denne missionsfølelse og handlet for at opnå det. I denne del undersøger vi SGIs historie gennem studie af de tre præsidenter og enheden i mentor og discipel ånden. Tsunesaburo Makiguchi Soka Gakkai opstod i den ånd af enhed mellem mentor og discipel, som fandtes mellem Makiguchi og Toda. Begge var uddannelsesmænd. Tsunesaburo Makiguchi blev født den 6. juni, 1871 i Niigata-præfekturet. Han havde ikke nogen nem barndom, og han begyndte at arbejde i en tidlig alder uden dog at opgive sine studier. Trods hans trange kår kom han på lærerseminariet i Sapporo på Hokkaido og blev lærer. Han tilbragte et par år som lærer på Hokkaido og flyttede derefter til Tokyo. Makiguchi udgav sin første bog Menneskelivets geografi i 1930 og blev senere leder af flere grundskoler i Tokyo. Han gjorde sig stor umage for at skabe en undervisningsform, som kunne gøre børnene i stand til at udvikle sig 68 69

38 til uafhængige individer, som glædede sig over deres egne anstrengelser. Han udviklede en unik undervisningsform men søgte fortsat efter en åndelig filosofi, som kunne underbygge den. Til sidst mødte han Nichiren buddhismen og begyndte at praktisere i Han beskrev senere sin oplevelse af at begynde at praktisere således: Med ubeskrivelig glæde transformerede jeg den måde, jeg havde levet mit liv i næsten 60 år. (SGI Newsletter nr. 3354, 19. september 1997). Makiguchi opfattede Nichiren Daishonins lære som en levemåde og troede på, at Nichiren Daishonins buddhisme rummede kraften til at skabe værdi i samfundet. Som svar på spørgsmålet om, hvorfor han tog troen til sig, svarede han, Jeg kunne ikke finde nogen modstrid mellem videnskab og filosofi, som er grundlaget for vores moderne samfund, og så Lotus Sutraen. (Daibyakurenge, oktober 2010). Makiguchi udgav første bind af Soka Kyoikugaku Taikei (Det værdiskabende pædagogiske system) den 18. november Den blev udgivet af Soka Kyoiku Gakkai (det værdiskabende uddannelsessamfund), som var forløberen for Soka Gakkai. Derfor markerer dette Makiguchis og Josei Todas grundlæggelse af Soka Gakkai. Med andre ord var ånden af enhed mellem mentor og discipel ånden bag Soka Gakkais grundlæggelse. Ordet soka betyder værdiskabelse på japansk. Det udtrykker essensen af Makiguchis ideologi. Han troede på, at formålet med livet er at stræbe efter lykke, og at dét skaber værdi. Udtrykket soka blev skabt i dialog mellem Makiguchi og Toda. Soka Kyoiku Gakkai begyndte som en gruppe lærere, der var tilhængere af Nichiren Daishonins buddhisme. Gruppen voksede imidlertid støt, og efterhånden som ikke-uddannelsesfolk også begyndte at slutte sig til, udviklede den sig helt naturligt til primært at fokusere på buddhismen. Soka Kyoiku Gakkai var fra starten af en unik buddhistisk gruppe. Den fulgte ikke bare den traditionelle buddhistiske praktiserings formaliteter, men søgte at ændre hvert eneste medlems daglige liv og forandre samfundet gennem den enkeltes lykke. Derudover var den overbevist om, at Nichiren Daishonins buddhisme kunne bidrage til verdensfred og gøre det muligt for det menneskelige samfund at blomstre. Organisationen voksede gennem gruppemøder og medlemmernes anstrengelser for at række ud til andre og introducere dem til buddhismen. Før 2. Verdenskrig, da medlemstallet var på sit højeste, talte organisationen 3000 medlemmer. Militærregeringen strammede imidlertid sit greb om religion og ideo- logi. Den krævede, at buddhistiske ordner skulle sætte nationalreligionens Shinto-talisman på deres altre. I juni 1943 var Nichiren Shoshu præsteskabet ikke længere i stand til at modstå myndighedernes pres, og bad medlemmerne af Soka Kyoiku Gakkai om at sætte Shinto-talismanen på deres altre, sådan som regeringen havde beordret. Makiguchi nægtede af religiøse grunde at gøre dette. Regeringen var begyndt at overvåge gruppemøderne og Soka Kyoiku Gakkais aktiviteter, og på grund af Makiguchis nægtelse blev han arresteret under en buddhistisk aktivitet i juli. Makiguchi nægtede helt til det sidste at gå på kompromis. Han døde den 18. november 1944 i Sugamo-fængslet i Tokyo. Han blev 73 år. Josei Toda Josei Toda blev født den 11. februar 1900 i Ishikawa-præfekturet. Hans familie flyttede til Hokkaido, da han var to år. Han begyndte at arbejde i en tidlig alder, men holdt fast i sine studier. Han bestod sin lærereksamen uden nogen formel uddannelse og blev underskolelærer. Toda flyttede til Tokyo da han var 19 og mødte Makiguchi, da denne var 48. Toda besluttede, at Makiguchi skulle være hans mentor og støttede ham på mange forskellige måder gennem hele Makiguchis liv. Han begyndte sammen med Makiguchi at praktisere Nichiren Daishonins buddhisme i Udover sin lærergerning var Toda en dygtig forretningsmand, og han blev kendt som forfatter til bogen Suirishiki-Shido-Sanjutsu (En deduktiv vejledning i aritmetik), som var en af de mest populære matematiske lærebøger i Japan før 2. Verdenskrig. Han støttede Makiguchi i udgivelsen af Soka Kyoikugaku Takei (Det værdiskabende pædagogiske system) ikke kun gennem at finansiere den, men også ved at samle og redigere Makiguchis notater. Denne bog blev skabt ud af mentor-discipel forholdet mellem Makiguchi og Toda. Todas navn stod som udgiver, og Soka Kyoiku Gakkai stod som forlag. Den blev udgivet den 18. november 1930, og det er SGI-bevægelsens oprindelse. Todas mentor, Makiguchi, blev arresteret den 6. juli 1943, fordi han nægtede at følge den japanske militærregerings religiøse politik. Toda blev arresteret samme dag i sit eget hus. I alt blev 21 personer arresteret. De blev 70 71

39 behandlet hårdhændet, og det var kun Makiguchi og Toda, der ikke opgav deres tro. Toda fortsatte med at chante i fængslet og begyndte at udfordre sig selv for at chante titusinde daimoku hver dag. I 1944 læste han Lotus Sutraen. Gennem disse anstrengelser kom han frem til erkendelsen, at Buddha er selve livet. Han blev ved med at chante og erkendte, at han var en af bodhisattvaerne fra jorden, som havde været til stede ved ceremonien i luften, som beskrives i Lotus Sutraen. Dette var i november Gennem disse erkendelser blev han fuldt overbevist om, at det var hans mission at virkeliggøre kosen-rufu. Det er roden til Soka Gakkais enorme udvikling efter krigen. Den 3. juli 1945 blev Toda frigivet efter to års fængselsliv. Fra den dag af begyndte han egenhændigt at opbygge kosen-rufu bevægelsen. Organisationen og hans liv var fuldstændig ødelagt af myndighederne, men hans beslutning var stærk og urokkelig. Han ændrede organisationens navn fra Soka Kyoiku Gakkai til Soka Gakkai og påbegyndte aktiviteter med det samme. Toda gennemførte mange store bedrifter i årene fra hans løsladelse fra fængslet og indtil hans død i Nogle af hans største bedrifter er: Juli 1949: Daibyakurenge (et månedligt buddhistisk magasin) lanceres. 20. april: Seikyo Shimbun (en buddhistisk avis) lanceres med første kapitel af Todas roman Den menneskelige revolution i. 3. maj 1951: Toda indsættes som Soka Gakkais 2. præsident. April 1952: Soka Gakkai udgiver Gosho Zenshu (Nichiren Daishonins største skrifter). September 1952: Soka Gakkai bliver registreret som en officiel religiøs organisation. 8. september 1957: Toda fremsætter sin erklæring om afskaffelsen af atomvåben. December 1957: Soka Gakkai opnår et medlemstal på husstande. Marts 1958: Soka Gakkai donerer Det store auditorium (Daikodo) til templet Taiseki-ji. Toda afholdt den 16. marts 1958 en ceremoni for at videregive ansvaret for kosen-rufu bevægelsen til sin unge discipel, Daisaku Ikeda, sammen med ungdomsafdelingsmedlemmer. Den 16. marts fejres nu som kosen-rufu dagen. Toda afgik ved døden den 2. april Han fuldførte sin mission og etablerede et solidt fundament for kosen-rufu bevægelsen. Daisaku Ikeda Daisaku Ikeda blev født den 2. januar 1928 i Tokyo. Anden verdenskrig begyndte, da han var 13 år gammel, og hans fire ældre brødre blev alle indkaldt og sendt til frontlinjen. Den unge Daisaku Ikeda arbejdede hårdt for at forsørge sin familie og led samtidig af tuberkulose. Dengang var det en dødelig sygdom, så han tænkte grundigt over livet og døden. Han og familien mistede deres hjem i et luftangreb og oplevede også den ældste brors død. Gennem sine egne ungdomserfaringer nåede Daisaku Ikeda frem til den opfattelse, at krig er ondskab. Daisaku Ikeda søgte en dybere filosofi og deltog den 14. august 1947 i et gruppemøde, hvor han mødte sin livsmentor, Josei Toda. Den dag holdt Toda en forelæsning over Om at etablere den rette lære, der kan skabe fred i landet. Efter forelæsningen stillede Daisaku Ikeda ham en række spørgsmål, så som: Hvad er den rette måde at leve på?, Hvad er en sand patriot? og Hvad er Nam-myoho-renge-kyo?. Han stillede mange spørgsmål og Toda besvarede dem klart og med stor overbevisning. Den unge Daisaku Ikeda var dybt inspireret af ham, og følte at han kunne stole på Toda. Ti dage senere, den 24. august, blev han medlem af Soka Gakkai. Han var nitten år gammel, og Toda var fyrre. Daisaku Ikeda begyndte at arbejde på Todas forlag som redaktør af et blad for drenge. Hans præstationer og arrangementer som leder af ungdomsafdelingen omfatter: Osaka kampagnen 1956: Han ledte en udbredelseskampagne i Osaka, og Osaka regionen nåede at introducere nye husstande på blot en måned

40 Hændelsen i Yubaris minearbejderforbund: Forbundet forbrød sig mod medlemmerne af Soka Gakkais ret til religionsfrihed ved at udvise dem fra forbundet på grund af deres medlemskab af Soka Gakkai. Daisaku besøgte Yubari og irettesatte forbundet. Således beskyttede han medlemmerne mod forfølgelse. Osaka-hændelsen 1957: Ikeda blev arresteret af politiet i Osaka under mistanke om overtrædelse af valgloven, men det var en falsk anklage. Han ledte en valgkampagne i Osaka og vandt en mirakuløs sejr. De ledende kredse var chokerede over denne sejr og forsøgte at true Soka Gakkai ved at arrestere ham. Retten fandt ham uskyldig i Daisaku blev indsat som Soka Gakkais tredje præsident den 3. maj Den 2. oktober samme år tog han de første skridt mod verdensomspændende kosen-rufu, idet han besøgte Nord- og Sydamerika. Året efter, i januar 1961, besøgte han Hongkong, Indien og andre asiatiske lande. Den 5. oktober 1961 ankom han til Europa for første gang, hvor han startede i Danmark. På samme rejse besøgte han England den 13. oktober. Eksempler på hans største bedrifter er: I 1965 begyndte han at skrive den historiske roman Den menneskelige revolution (12 bind). Han lod romanen fortsætte som Ny menneskelig revolution, der indtil videre er udgivet i 23 bind. Han udviklede uddannelsesafdelingen, den akademiske afdeling, kunstafdelingen, forfatterafdelingen, den internationale afdeling og den medicinske afdeling. Han etablerede institut for orientalsk filosofi, Min-on og Tokyo Fuji kunstmuseum. Han etablerede det politiske parti Komei i Han etablerede Soka-uddannelsessystemet, som går fra grundskole til universitetsniveau. Han bekendtgjorde Forslag til normalisering af forbindelsen mellem Japan og Kina i I 1970 erne begyndte han at føre dialog med verdens førende lærde og ledere. Den første dialog var med Dr. Toynbee i Siden da har han ført mange historiske dialoger med ledere indenfor forskellige områder. Soka Gakkai International blev grundlagt den 26. januar 1975 og Daisaku tiltrådte som SGIs præsident. SGIs verdensomspændende netværk har bredt sig til 192 lande og territorier. Ikeda har udgivet et nyt fredsforslag den 26. januar hvert år siden 1983, og har opnået betydelig anerkendelse både fra forskellige akademiske institutioner og fra verdens ledere. SGI-bevægelsen vinder tillid og anerkendelse fra mange organisationer under hans lederskab og vokser sig stærkere og stærkere som en mægtig folkebevægelse for lykke og verdensfred. Uddrag fra Præsident Ikeda i Europa, bind 1 ( Ny menneskelig revolution bind 4) Rissho Ankoku* 30 Shin ichi Yamamoto tilbragte det meste af september måned i Tokyo med undtagelse af et besøg til Hovedtemplet den 15. efterfulgt af en tur til Kansairegionen for at opmuntre medlemmer i Osaka, der var blevet ramt af tyfon nr. 18 (også kendt som den anden Murato-tyfon). Han havde brug for tiden til at forberede sit tyve-dages besøg i Europa. Den planlagte afrejsedato var 4. oktober. Hans hoveddestinationer var København, Düsseldorf, Vestberlin, Amsterdam, Paris, London, Madrid, Zürich, Wien og Rom. Hovedformålet med denne tur var at vejlede de lokale medlemmer, at købe byggematerialer *Rissho Ankoku betyder at etablere den korrekte lære for at skabe fred i landet. Nichirens afhandling Rissho Ankoku Ron, bogstaveligt talt At etablere den korrekte lære for at skabe fred i landet blev overrakt til myndighederne i juli 1260 som et passioneret opråb om at vende tilbage til buddhismens oprindelige formål at etablere fred og lykke for folket

41 og fast inventar til Den Store Modtagelseshal og at undersøge religionens status i Europa. Det tyske folk bekymrede Shin ichi mest. I de tidlige morgentimer, den 13. august 1961, havde Østtysklands kommunistiske regering bygget en mere end fyrre kilometer lang pigtrådsbesat mur langs med grænsen mellem Øst- og Vestberlin. Lige siden delingen af Tyskland havde Berlin eksisteret som en kunstig ø i havet midt i den østtyske stat. For også Berlin var blevet opdelt i Øst og Vest. På trods af dette havde folk dog, indtil muren kom, frit kunnet bevæge sig mellem de to sider. En endeløs strøm af flygtninge fra det kommunistiske Østtyskland til Vesten via Vestberlin havde imidlertid fået den østtyske regering til fysisk at dele byen med en mur og derved afskære al adgang til Vesten. De fleste veje som forbandt Øst- og Vestberlin blev blokeret med tanks og militærkøretøjer. Grænseposter blev sat op på de veje, som forblev åbne, og fri passage mellem de to bydele var ikke længere tilladt. Også undergrundsbanerne gik nu kun til grænsen. Fra den 13. august og frem blev muren stadig længere og yderligere befæstet, indtil der til sidst stod en grusom og urokkelig barriere af cement og mursten. Den pludselige lukning af den fri passage mellem Øst og Vest splittede familier, beslægtede og elskende. Det var i lille målestok et eksempel på selve den kolde krig, hvor modstridende ideologier adskilte mennesker. Med sit forestående besøg til Europa sværgede Shin ichi, at nu var det tid for en humanistisk filosofi, der kunne skabe bånd imellem folk og spredes vidt og bredt for at slå rod i menneskers hjerter. Han ville åbne vejen for at sikre fred i verden ved at etablere buddhismens korrekte principper Rissho Ankokus vej. Shin ichi var klar til at flyve ind i det 20. århundredes klare blå himmel på en storslået fredsrejse. Strålende lys 1 Den tidløse sol står op på ny og udsender roligt sine gyldne stråler. Som organisation helliger Soka Gakkai sig buddhismens store lov og stråler som en sol for hele verden. Den urgamle stråleglans, der udgår fra solen, opløser mistillidens og hadets mørke og spreder fredens strålende lys ud over jorden. Selv elendighedens og fortvivlelsens dybeste afgrunde når den med sit lysende håb og for- vandler menneskets verden, hvor lidelsen råder, til en vidunderlig, frydefuld blomsterhave. Intet kan standse solens gang, den følger majestætisk sin egen bane højt hævet over misundelsens og jalousiens mørke skyer. Fra vinduet i et fly på vej til Europa så Shin ichi Yamamoto solen stige op på himlen. Fem timer tidligere, kl om aftenen den 4. oktober 1961, var Shin ichi og hans ledsagere lettet fra Haneda Lufthavn i Tokyo. Nu var maskinen på vej til Anchorage i Alaska, hvor den ville gøre et kort ophold for at tanke op. Med den strålende, røde sols tilsynekomst antog det vidtstrakte skyhav langt under maskinen en sart, rosa kulør, mens himlen langsomt blev blå. Efterhånden som solen steg, syntes hele himlen forvandlet til smeltet guld, højtidelig og majestætisk. Fra denne mægtige lyskilde udgik et vældigt stråleskær i alle retninger. For hvert sekund der gik, blev himlen stadigt mere blå, og skyerne, der lignede rene, hvide bomuldstotter, begyndte at skinne klart i sollyset. Mens Shin ichi intenst betragtede dette sceneri, tænkte han: Én eneste sol oplyser hele verden. Sådan forholder det sig også med kosen-rufu. Et enkelt menneskes urokkelige beslutning kan beskytte alle andre ved at bryde igennem samfundets mørke med sit budskab om gryende retfærdighed. Én oprigtig person, ét brændende engageret individ er, hvad der kræves. Desuden er der en sol i hvert menneskes hjerte. De personer, der bekender sig til Nichiren Daishonins buddhisme, bliver lysende sole, der viser familie og venner vej til et lykkeligt liv. Om mit besøg i Europa bliver en succes, afhænger af, hvor mange solmennesker jeg kan finde og inspirere. Flyet landede i Anchorage kl om morgenen lokal tid for at blive tanket op og lettede en time senere mod København i Danmark, det første mål på gruppens rejse. Det var blevet mørkt uden for flyvinduet, da de passerede tæt forbi Nordpolen. Den glitrende måne oplyste nattehimlen med sit smukke skær. Shin ichi udtrykte sine tanker og følelser i et digt: Ved Nordpolen skinner den store himmelske måne klart længes mod kosen-rufu på den fjerne Jord

42

43 SGI - DANMARK