Udgiftspres på voksenhandicapområdet

Transkript

1 Udgiftspres på voksenhandicapområdet Hovedpointer: Kommunerne melder om stigende udgiftspres på området for voksne handicappede. 56 pct. forventer, at den demografiske udvikling på området vil give øgede udgifter i Udgiftspresset skyldes blandt andet et øget antal borgere med et diagnosticeret handicap: Hvis man følger udviklingen i antal diagnosticerede i udvalgte handicapgrupper, der især må formodes at have et behov for kommunale ydelser og samtidig har en vis udbredelse og en vis sværhedsgrad, ses en stigning på 8,5 pct. på to år. Ligeledes får det psykiatriske system flere og flere patienter, og det sætter den kommunale socialpsykiatri under pres. Fra 2007 til 2014 steg antallet af patienter, der minimum en gang i løbet af året var i kontakt med hospitalspsykiatrien, med 42 procent. Aktiviteten er også steget markant, da der i 2014 var 244 kontakter til hospitalspsykiatrien pr borgere i løbet af året mod 163 kontakter i 200 Udgiftspresset afspejles også i udgiftsudviklingen. Det største udgiftsområde, som helt eller primært vedrører voksne handicappede, er botilbud og bostøtte. Dette område er kraftigt stigende fra 2013 og frem. Stigningen har samlet set været på godt 1 mia. kr. fra Side 1 af 6 Kommunernes forventning til demografiens betydning for udgifter Kommunerne er i en spørgeskemaundersøgelse spurgt til deres forventninger til, hvordan demografien vil påvirke udgifterne i Hovedresultater: - 56 pct. af kommunerne forventer, at den demografiske udvikling på det sociale område i 2017 vil give øgede udgifter - Det er især på voksenhandicapområdet, at kommunerne forventer øgede udgifter - På voksenhandicapområdet er en klar tendens til, at størstedelen af kommunerne forventer øgede udgifter pga. stigninger i antal (mængden). Der forventes derimod lavere pris pr. enhed. Kommunerne er nødt til at sænke enhedsomkostningerne, da pengene til den stigende tilgang skal findes indenfor rammen.

2 Figur 1. Hvordan forventes den demografiske udvikling at påvirke driftsudgifterne i din kommune på det sociale område 2017? Øgede driftsudgifter Uændrede driftsudgifter Lavere driftsudgifter Ved ikke Side 2 af 6 Tabel 1 Hvilke forhold påvirker jeres udgifter på voksen- og handicapområdet i 2017? Pct. kommuner Forventer øgede udgifter pga. Forventer faldende udgifter pga. Mængde 49 3 Pris pr. enhed 6 22 Begge dele 17 3 Ingen angivelse I alt Udvikling i antal borgere med handicap En stigning i antallet af borgere med handicap i befolkningen vil alt andet lige lægge et større pres på de kommunale ydelser. Nedenfor illustreres udviklingen i antallet af borgere, der er diagnosticeret med et handicap i forbindelse med kontakt med sygehusvæsenet inden for de seneste fem år. Da der alene ses på borgere, der har været i kontakt med sygehusvæsenet inden for de femseneste år, vil det reelle antal borgere med det pågældende handicap være højere end det, der fremgår nedenfor. I afgrænsningen af, hvilke handicapgrupper der er medtaget i analysen, er lagt vægt på: - Handicapgrupper, som må formodes at have et vist behov for kommunale ydelser - Handicapgrupper, som har en vis udbredelse og en vis sværhedsgrad Hovedkonklusioner, jf. figurerne nedenfor Der har samlet set været en stigning i alle de undersøgte grupper af handicappede Antalsmæssigt er den største stigning i personer med erhvervet hjerneskade og personer med sklerose Relativt er den største stigning i sklerosetilfælde og muskelsvindstilfælde (stigning på pct. på to år) For fem handicapkategorier 1 samlet set har der været en stigning på 8,5 pct. på to år 2 1 Sklerose, cerebral parese, muskelsvind, udviklingshæmning og rygmarvsskade. Erhvervet hjerneskade er opgjort separat for børn og voksne ikke med i dette gennemsnit for hele befolkningen. 2 Dog med det forbehold, at der kan være borgere, der optræder i flere kategorier.

3 Det skal understreges, at det ikke nødvendigvis er et udtryk for, at der er kommet en stigning på 8,5 pct. i antallet af borgere, som kommunerne skal yde hjælp til, idet ikke alle med en handicapdiagnose har brug for kommunale ydelser, og da stigningen også kan handle om, at der generelt er sket en aktivitetsstigning i hospitalssektoren. Stigningen i antallet af diagnosticerede skyldes i varierende grad hhv. flere nye sygdomstilfælde, bedre diagnosticering af handicappede samt bedre behandlingsmuligheder og stigende levealder blandt de handicappede. Men stigningen vidner om, at der generelt opleves et stigende antal diagnosticerede, som medvirker til at lægge pres på de kommunale udgifter. Side 3 af 6 Figur 2: Udvikling i antal handicappede fra Antal handicappede pr borgere 2,5 2 1,5 1 0, Sklerose Udviklingshæmning Rygmarvsskade Cerebral Parese Muskelsvind Note; Antallet af personer i hver handicapgruppe er afgrænset i Landspatientregisteret ud fra aktions- og bidiagnoser registreret i forbindelse med hospitalskontakter i løbet af de foregående 5 år (indlæggelser, ambulante kontakter og skadestuekontakter). Antallet af personer med en diagnose relateret til erhvervet hjerneskade stiger i samme periode fra 28,1 til 28,9 pr borgere. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik Figur 3: Udvikling i antal handicappede fra Relativ udvikling siden ,16 1,14 1,12 1,1 1,08 1,06 1,04 1, Sklerose Cerebral Parese Rygmarvsskade Muskelsvind Udviklingshæmning Erhvervet hjerneskade Note; Antallet af personer i hver handicapgruppe er afgrænset i Landspatientregisteret ud fra aktions- og bidiagnoser registreret i forbindelse med hospitalskontakter i løbet af de foregående 5 år (indlæggelser, ambulante kontakter og skadestuekontakter). Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik

4 I tillæg til ovenstående har der været meget kraftig vækst i voksne personer med diagnoserne ADHD og Autisme. Fra 2001 til 2011 er antallet af voksne med ADHD-diagnose steget fra næsten ingen til personer og antallet af børn med ADHD fra til Antallet af personer med diagnosen autisme var fire gange så højt i 2010 som i midten af halvfemserne. Diagnoser fører naturligvis ikke i sig selv indsatser i det kommunale system, men det skaber alt andet lige et øget fokus på behovet for hjælp til disse målgrupper, som har svært ved at begå sig socialt, få fodfæste på arbejdsmarkedet og oftere end andre borgere har problemer med misbrug. Side 4 af 6 Udviklingen i socialpsykiatrien Det psykiatriske system får flere og flere patienter, og det sætter den kommunale socialpsykiatri under pres. Fra 2007 til 2014 steg antallet af patienter, der minimum en gang i løbet af året var i kontakt med hospitalspsykiatrien, fra til En stigning på 42 procent. Aktiviteten er også steget markant, da der i 2014 var 244 kontakter til hospitalspsykiatrien pr borgere i løbet af året mod 163 kontakter i 2007, jf. figur 4 og 5 nedenfor. Figur 4: Figur 5:

5 Side 5 af 6 Udgifter til voksenhandicappede (botilbud og bostøtte) Det er vanskeligt entydigt at opgøre udgifterne til voksenhandicappede. Det skyldes, at det ikke er helt entydigt, hvor stor en andel af udgifterne, der går til ældre, og hvor stor en andel der går til handicappede. Hvis man ser nærmere på de udgifter, der udelukkende eller primært vedrører voksenhandicappede, er det område, der udgiftsmæssigt fylder langt mest, botilbud og bostøtte. Botilbud og bostøtte bør ses i sammenhæng, idet flere og flere borgere i stedet for et længerevarende botilbud efter serviceloven modtager et botilbud efter almenboligloven sammen med bostøtte. Bostøtte gives i altovervejende grad til handicappede. Dog kan der være kommuner, der giver bostøtte til demente. Udgifterne er fra 2013 til 2015 steget med mere end 1 mia. kr. Figur 1: Udgifter til botilbud og socialpædagogisk støtte til voksne med handicap (i 1000 kr., 2015-pl og opgaveniveau)

6 R2013 R2014 R2015 Botilbud til midlertidigt ophold (SEL 107) Botilbud til længerevarende ophold (SEL 108) Socialpædagogisk støtte mv. (SEL 85, 84 og 102) Side 6 af 6