Arkitektonik og husbygning
|
|
|
- Bodil Andersen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Arkitektonik og husbygning Program lektion Rep. af statikkens grundbegreber Pause Rep. af gitterkonstruktioner Pause Opgaveregning Kursusholder Poul Henning Kirkegaard, institut 5, Aalborg Universitet :02 P.H. Kirkegaard Slide 1/75 Kraftbegrebet En kraft er en vektorstørrelse, som kan beskrives ved: størrelse retning angrebspunkt :02 P.H. Kirkegaard Slide 2/75 1
2 Momentbegrebet Momentets størrelse Momentets retning højrehåndsregel Moment regnes i Nm :02 P.H. Kirkegaard Slide 3/75 Momentbegrebet Moment af kræfter i samme plan :02 P.H. Kirkegaard Slide 4/75 2
3 Momentbegrebet Moment omkring punkterne A, B, C og D :02 P.H. Kirkegaard Slide 5/75 Momentbegrebet Bestem momentet omkring punktet A ved: 1. uden opdeling af F i komponenter. 2. med opdeling af F i komponenter :02 P.H. Kirkegaard Slide 6/75 3
4 Momentbegrebet :02 P.H. Kirkegaard Slide 7/75 Momentbegrebet :02 P.H. Kirkegaard Slide 8/75 4
5 Momentbegrebet To parallelle modsat rettede kræfter F med afstanden d udgør et kraftpar med et momentet med størrelsen M = Fd :02 P.H. Kirkegaard Slide 9/75 Momentbegrebet Resulterende kraft og moment i en plan konstruktion M c moment af kraftpar, M 0 moment af påførtet kræfter :02 P.H. Kirkegaard Slide 10/75 5
6 Momentbegrebet Bestem den resulterende kraft F R og tilhørende flyttemoment M RA i punktet A for kræfterne påført på konstruktionen :02 P.H. Kirkegaard Slide 11/75 Momentbegrebet :02 P.H. Kirkegaard Slide 12/75 6
7 Momentbegrebet :02 P.H. Kirkegaard Slide 13/75 Momentbegrebet Bestem størrelse, retning og placering af det resulterende kraftsystem som er ækvivalent til de påførte kræfter :02 P.H. Kirkegaard Slide 14/75 7
8 Momentbegrebet :02 P.H. Kirkegaard Slide 15/75 Momentbegrebet :02 P.H. Kirkegaard Slide 16/75 8
9 Momentbegrebet Bestem den resulterende kraft F R og dens placering. Pa = N/m :02 P.H. Kirkegaard Slide 17/75 Momentbegrebet :02 P.H. Kirkegaard Slide 18/75 9
10 Understøtninger Simpel understøtning en lodret reaktion F :02 P.H. Kirkegaard Slide 19/75 Understøtninger Fast Simpel understøtning en lodret reaktion F y og en vandret reaktion F x :02 P.H. Kirkegaard Slide 20/75 10
11 Understøtninger Indspændt understøtning en lodret reaktion F y, en vandret reaktion F x og et moment M :02 P.H. Kirkegaard Slide 21/75 Reaktioner Opstilling af beregningsmodel (frit legeme diagram) for indspændt bjælke vælg koordinatakser løsskær konstruktionsdel ser bort fra egenvægt uendelig stiv angiv alle kræfter og momenter, såvel laster som reaktioner Last Reaktioner Tyngdelast :02 P.H. Kirkegaard Slide 22/75 11
12 Ligevægtsbetingelser Et stift legeme er i ligevægt når (x y) :02 P.H. Kirkegaard Slide 23/75 Ligevægtsbetingelser Et stift legeme er i ligevægt når (AB ikke aa) :02 P.H. Kirkegaard Slide 24/75 12
13 Ligevægtsbetingelser Et stift legeme er i ligevægt når (A,B, C ikke på samme linie) :02 P.H. Kirkegaard Slide 25/75 Ligevægtsbetingelser Bestem reaktionerne :02 P.H. Kirkegaard Slide 26/75 13
14 Ligevægtsbetingelser Beregningsmodel med reaktionerne A y, B y og B x :02 P.H. Kirkegaard Slide 27/75 Ligevægtsbetingelser :02 P.H. Kirkegaard Slide 28/75 14
15 Ligevægtsbetingelser Opstil beregningsmodel :02 P.H. Kirkegaard Slide 29/75 Ligevægtsbetingelser Bestem reaktionerne, når fjederen er 80 mm i udeformeret tilstand :02 P.H. Kirkegaard Slide 30/75 15
16 A y 0.2m Ligevægtsbetingelser Beregningsmodel med reaktionerne A x, A y og N B F sp =42N N B 0.05m A x :02 P.H. Kirkegaard Slide 31/75 Ligevægtsbetingelser :02 P.H. Kirkegaard Slide 32/75 16
17 Ligevægtsbetingelser Statisk ubestemt = flere reaktioner end der kan bestemmes ved ligevægtsligninger :02 P.H. Kirkegaard Slide 33/75 Ligevægtsbetingelser Statisk ubestemt = flere reaktioner end der kan bestemmes ved ligevægtsligninger :02 P.H. Kirkegaard Slide 34/75 17
18 Ligevægtsbetingelser Ustabil system = for få randbetingelser, ingen vandret reaktion :02 P.H. Kirkegaard Slide 35/75 Ligevægtsbetingelser Ustabil system = for få randbetingelser, ingen vandret reaktion :02 P.H. Kirkegaard Slide 36/75 18
19 Ligevægtsbetingelser Ustabil system = for få randbetingelser, færre reaktioner end ligevægtsligninger :02 P.H. Kirkegaard Slide 37/75 Plant gittersystem I et plant gittersystem er alle de konstruktive elementer (stænger) i samme plan 1. Knuder modelleres som charniere (leje). 2. Laster angriber i knuder. 3. Konstruktive elementer (stænger) har kun tryk eller trækkræfter :02 P.H. Kirkegaard Slide 38/75 19
20 Plant gittersystem :02 P.H. Kirkegaard Slide 39/75 Plant gittersystem :02 P.H. Kirkegaard Slide 40/75 20
21 Plant gittersystem :02 P.H. Kirkegaard Slide 41/75 Plant gittersystem :02 P.H. Kirkegaard Slide 42/75 21
22 ! Ikke plant gittersystem - rumgitter :02 P.H. Kirkegaard Slide 43/75 Plant gittersystem Mest simple gittersystem = 3 stænger og 3 knuder :02 P.H. Kirkegaard Slide 44/75 22
23 Plant gittersystem Et gittersystem består af m = ( j - 3 ) elementer og j knuder. Et gittersystem i ligevægt har 2j = m + r knuder med r reaktioner, r=3 for plant gitter. m < 2j r: statisk ubestemt m = 2j r: statisk bestemt m > 2j r: statisk overbestemt :02 P.H. Kirkegaard Slide 45/75 Plant gittersystem Statisk ubestemt gittersystem m = 6 j = 5 r = 3 m < 2j-r :02 P.H. Kirkegaard Slide 46/75 23
24 Plant gittersystem Statisk bestemt gittersystem m = 7 j = 5 r = 3 m = 2j-r :02 P.H. Kirkegaard Slide 47/75 Plant gittersystem Statisk overbestemt gittersystem m = 8 j = 5 r = 3 m > 2j-r :02 P.H. Kirkegaard Slide 48/75 24
25 Plant gittersystem Laster angriber ikke uden for knuderne :02 P.H. Kirkegaard Slide 49/75 Stangkræfter løsskæring af knude :02 P.H. Kirkegaard Slide 50/75 25
26 Stangkræfter løsskæring af knude :02 P.H. Kirkegaard Slide 51/75 Stangkræfter løsskæring af knude :02 P.H. Kirkegaard Slide 52/75 26
27 Reaktioner Kontrol! :02 P.H. Kirkegaard Slide 53/75 Reaktioner Kontrol! Tryk Træk Træk :02 P.H. Kirkegaard Slide 54/75 27
28 Stangkræfter løsskæring af knude Identifikation af stænger uden kræfteri gittersytem :02 P.H. Kirkegaard Slide 55/75 Knude G: + ΣF y = 0 F GC = 0 Knude D: + Σ F x = 0 F DF = 0 Knude F: + ΣF y = 0 F FC = :02 P.H. Kirkegaard Slide 56/75 28
29 Stangkræfter Rittersnit Opstiller ligevægt for en del af et gittersystem, som er skåret ud (Rittersnit) :02 P.H. Kirkegaard Slide 57/75 Stangkræfter Rittersnit Kun 3 stænger må skæres ved et Rittersnit, da der kun er 3 ligevægtsligninger :02 P.H. Kirkegaard Slide 58/75 29
30 Stangkræfter Rittersnit Bestem stangkræfterne i stængerne GE, GC og BC ved Rittersnit :02 P.H. Kirkegaard Slide 59/75 Stangkræfter Rittersnit Bestemmer reaktioner :02 P.H. Kirkegaard Slide 60/75 30
31 Stangkræfter Rittersnit Bestemmer reaktioner x F = 0 x 400 A = 0 A x = 400 N y y F = 0 y A y A + D 1200 = 0 M = (8) 400(3) + D (12) = 0 D A y = 900 N = 300 N y :02 P.H. Kirkegaard Slide 61/75 Stangkræfter Rittersnit Der skæres i de 3 stænger GE, GC og BC :02 P.H. Kirkegaard Slide 62/75 31
32 Stangkræfter Rittersnit :02 P.H. Kirkegaard Slide 63/75 Stangkræfter Rittersnit :02 P.H. Kirkegaard Slide 64/75 32
33 Stangkræfter Rittersnit :02 P.H. Kirkegaard Slide 65/75 Stangkræfter Rittersnit Stangkræfterne i stængerne GE, GC og BC ved Rittersnit :02 P.H. Kirkegaard Slide 66/75 33
34 Opgave 1 Bestem lodret og vandret reaktion ved A samt ankerkraft F :02 P.H. Kirkegaard Slide 67/75 Opgave 1 - løsning Beregningsmodel med reaktionerne A x, A y og F F 0.5 m (800)(9.81)=7.848 kn m (1/2)(118)(4)=236 kn m m (1/2)(310)(6.5)= kn m A x Ay :02 P.H. Kirkegaard Slide 68/75 34
35 Opgave 1 - løsning :02 P.H. Kirkegaard Slide 69/75 Opgave 2 Bestem stangkraften i stængerne DE, EH og HG ved Rittersnit :02 P.H. Kirkegaard Slide 70/75 35
36 Opgave 2 - løsning Bestemmer reaktionerne A x, A y og G y :02 P.H. Kirkegaard Slide 71/75 Opgave 2 - løsning Bestemmer reaktionerne A x, A y og G y x x x y F = 0 M = 0 y y A A = 0 20(4) 20(8) 40(12) + G (16) = 0 A = 0 G = 45 kn y F = :02 P.H. Kirkegaard Slide 72/75 y A + G = 0 A = 65 kn y 36
37 Opgave 2 - løsning Der skæres i de 3 stænger DE, EH og HG :02 P.H. Kirkegaard Slide 73/75 Opgave 2 - løsning :02 P.H. Kirkegaard Slide 74/75 37
38 Thank You for Your Attention :02 P.H. Kirkegaard Slide 75/75 38
9/25/2003. Arkitektonik og husbygning. Kraftbegrebet. Momentbegrebet. Momentets størrelse. Momentets retning højrehåndsregel. Moment regnes i Nm
Arkitektonik og husbygning Program lektion 1 8.30-9.15 Rep. af statikkens grundbegreber 9.15 9.30 Pause 9.30 10.15 Rep. af gitterkonstruktioner 10.15 10.45 Pause 10.45 12.00 Opgaveregning Kursusholder
3/4/2003. Tektonik Program lektion Understøtninger og reaktioner. Kræfter og ligevægt Ligevægtsbetingelser.
Tektonik Program lektion 3 8.15-9.00 Understøtninger og reaktioner. Kræfter og ligevægt. 9.00 9.15 Pause 9.15 10.00 Bestemmelse af stangkræfter Løsskæring af knuder. Rittersnit 10.00 10.30 Pause 10.30
11/3/2002. Statik og bygningskonstruktion Program lektion Understøtninger og reaktioner. Kræfter og ligevægt.
Statik og bygningskonstruktion Program lektion 6 8.30-9.15 Understøtninger og reaktioner. Kræfter og ligevægt 9.15 9.30 Pause 9.30 10.15. 10.15 10.45 Pause 10.45 12.00 Opgaveregning Kursusholder Poul Henning
Plant gittersystem Bestemmelse af stangkræfter Løsskæring af knuder. Rittersnit
Tektonik Program lektion 3 8.15-9.00 Understøtninger og reaktioner. Kræfter og ligevægt Ligevægtsbetingelser. 9.00 9.15 Pause 9.15 10.00 Plant gittersystem Bestemmelse af stangkræfter Løsskæring af knuder.
10/3/2002. Statik og bygningskonstruktion Program lektion Indre kræfter i plane konstruktioner Plant gittersystem.
Statik og bgningskonstruktion Program lektion 7 8.30-9.15 Indre kræfter i plane konstruktioner 9.15 9.30 Pause 9.30 10.15 Bestemmelse af stangkræfter Løsskæring af knuder. Rittersnit 10.15 10.45 Pause
9/22/2002. Statik og bygningskonstruktion Program lektion Statikkens grundsætninger for plane konstruktioner: Kraft og momentbegrebet
Statik og bygningskonstruktion Program lektion 5 8.30-9.15 Statikkens grundsætninger for plane konstruktioner: Kraft og momentbegrebet 9.15 9.30 Pause 9.30 10.15 10.15 10.45 Pause 10.45 12.00 Opgaveregning
Kræfters parallelogram. Momentbegrebet Kræfters ligevægt i planen
Tektonik Program lektion 2 8.15-9.00 Kræfters parallelogram.. 9.00 9.15 Pause 9.15 10.00 Kræfters ligevægt i planen 10.00 10.30 Pause 10.30 12.00 Opgaveregning Kursusholder Poul Henning Kirkegaard, institut
Program lektion Indre kræfter i plane konstruktioner Snitkræfter
Tektonik Program lektion 4 12.30-13.15 Indre kræfter i plane konstruktioner 13.15 13.30 Pause 13.30 14.15 Tøjninger og spændinger Spændinger i plan bjælke Deformationer i plan bjælke Kursusholder Poul
Program lektion Indre kræfter i plane konstruktioner Snitkræfter Indre kræfter i plane konstruktioner Snitkræfter.
Tektonik Program lektion 4 8.15-9.00 Indre kræfter i plane konstruktioner 9.00 9.15 Pause 9.15 10.00 Indre kræfter i plane konstruktioner. Opgaver 10.00 10.15 Pause 10.15 12.00 Tøjninger og spændinger
10/9/2002. Statik og bygningskonstruktion Program lektion Indre kræfter i plane konstruktioner Snitkræfter. Indre kræfter.
Statik og bgningskonstruktion Program lektion 8 8.-9.15 Indre kræfter i plane konstruktioner 9.15 9. Pause 9. 1.15 Formgivning efter indre kræfter 1.15 1.45 Pause 1.45 1. Opgaveregning Kursusholder Poul
ELEMENTÆR STATIK. Karl Terpager Andersen 2. udgave POLYTEKNISK FORLAG
ELEMENTÆR STATIK Karl Terpager Andersen 2. udgave POLYTEKNISK FORLAG Elementær statik Af Karl Terpager Andersen 1986 og 1992 Polyteknisk Forlag 2. udgave 1992, 4. fotografiske oplag 1998 1. udgave, digital
3/13/2003. Tektonik Program lektion Stabilitet ved anvendelse af skiver. Stabilitet af bygningskonstruktioner
Tektonik Program lektion 5 8.15-9.00 Stabilitet ved anvendelse af skiver 9.15 9.30Pause 9.30 12.00 Opgaveregning. Kursusholder Poul Henning Kirkegaard, institut 5, Aalborg Universitet March 13, 2003 P.H.
11/3/2002. Statik og bygningskonstruktion Program lektion Tøjninger og spændinger. Introduktion. Tøjninger og spændinger
Statik og bygningskonstruktion rogram lektion 9 8.30-9.15 Tøjninger og spændinger 9.15 9.30 ause 9.30 10.15 Spændinger i plan bjælke Deformationer i plan bjælke 10.15 10.45 ause 10.45 1.00 Opgaveregning
Arkitektonik og Husbygning 1
Arkitektonik og Husbygning 1 Program lektion 8 11.00-11.45 Træ som byggeelement 11.45 12.00 Pause 12.00 12.45 Træ som byggeelement Kursusholder Poul Henning Kirkegaard, institut 5, Aalborg Universitet
Program lektion Introduktion Bærende konstruktioners opbygning Kraftbegrebet, ligevægt i træk og tryk.
Tektonik Program lektion 1 8.15-9.00 Introduktion Bærende konstruktioners opbygning 9.00 9.15 Pause 9.15 10.00 Kraftbegrebet, ligevægt i træk og tryk. 10.30 12.00 Filmen De usynlige kræfter. Kursusholder
Statik og styrkelære
Bukserobot Statik og styrkelære Refleksioner over hvilke styrkemæssige udfordringer en given last har på den valgte konstruktion. Hvilke ydre kræfter påvirker konstruktionen og hvor er de placeret Materialer
Samlinger i betonkonstruktioner
Bygningskonstruktion og arkitektur Program lektion 11 12.30-13.15 Samlinger i betonkonstruktioner.samlinger i stålkonstruktioner 13.15 13.30 Pause 13.30 14.15 Samlinger i trækonstruktioner Beregning af
11/3/2002. Statik og bygningskonstruktion Program lektion Søjlen. Søjlen. Søjlen Pause
Statik og bygningskonstruktion Program lektion 10 8.30-9.15 9.15 9.30 Pause 9.30 10.15 af bygningskonstruktioner 10.15 10.45 Pause 10.45 1.00 Opgaveregning Kursusholder Poul Henning Kirkegaard, institut
Deformation af stålbjælker
Deformation af stålbjælker Af Jimmy Lauridsen Indhold 1 Nedbøjning af bjælker... 1 1.1 Elasticitetsmodulet... 2 1.2 Inertimomentet... 4 2 Formelsamling for typiske systemer... 8 1 Nedbøjning af bjælker
Eftervisning af bygningens stabilitet
Bilag A Eftervisning af bygningens stabilitet I det følgende afsnit eftervises, hvorvidt bygningens bærende konstruktioner har tilstrækkelig stabilitet til at optage de laster, der påvirker bygningen.
TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER
pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast
Opgave 1. Spørgsmål 4. Bestem reaktionerne i A og B. Bestem bøjningsmomentet i B og C. Bestem hvor forskydningskraften i bjælken er 0.
alborg Universitet Esbjerg Side 1 af 4 sider Skriftlig røve den 6. juni 2011 Kursus navn: Grundlæggende Statik og Styrkelære, 2. semester Tilladte hjælemidler: lle Vægtning : lle ogaver vægter som udgangsunkt
Betonkonstruktioner Lektion 11
Betonkonstruktioner Lektion 11 Hans Ole Lund Christiansen [email protected] Facult of Engineering 1 Plader Plade = Plant element belastet vinkelret på pladens plan. m m Bøjende momenter pr. længdeenhed m
Ekspedition: Erhvervsskolernes Forlag, +45 63 15 17 00
Statik og styrkelære 2. udgave, 1. oplag 2013 Nyt Teknisk Forlag 2013 Forlagsredaktør: Karen Agerbæk, [email protected] Omslag: Henrik Stig Møller Omslagsfoto: forestiller ARoS, Århus: Adam Mørk og schmidt/hammer/lassen/architects
Skriftlig eksamen: 19. december 2005 Klokken 15.00 til 17.00
DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Skriftlig eksamen: 19. december 2005 Klokken 15.00 til 17.00 Hjælpemidler: Lommeregner Kursus: Kursus nr.: 41015 Vejledning og vægtning af opgaver: Dette er en multiple-choice
Deformationsmetoden. for rammekonstruktioner
Deformationsmetoden for rammekonstruktioner Lars Damkilde og Peter Noe Poulsen BYG DTU Januar 2002 Resumé Rapporten omhandler anvendelse af deformationsmetoden til beregning af statisk ubestemte rammer.
1 Praktisk Statik. Kraften på et legeme er lig med dets masse ganget med dets acceleration Isaac Newton
1 Praktisk Statik Kraften på et legeme er lig med dets masse ganget med dets acceleration Isaac Newton 1 Generel Information Historien bag Statikken Statik er læren om kræfter i ligevægt. Går man ud fra
Stabilitet af rammer - Deformationsmetoden
Stabilitet af rammer - Deformationsmetoden Lars Damkilde Institut for Bærende Konstruktioner og Materialer Danmarks Tekniske Universitet DK-2800 Lyngby September 1998 Resumé Rapporten omhandler beregning
For en grundlæggende teoretisk beskrivelse af metoden henvises bl.a. til M.P. Nielsen [69.1] og [99.3].
![For en grundlæggende teoretisk beskrivelse af metoden henvises bl.a. til M.P. Nielsen [69.1] og [99.3].](/thumbs/76/73219311.jpg "For en grundlæggende teoretisk beskrivelse af metoden henvises bl.a. til M.P. Nielsen [69.1] og [99.3].")
A Stringermetoden A1 A2 A3 A4 A5 A6 A7 A8 A2 Indholdsfortegnelse Generelt Beregningsmodel Statisk ubestemthed Beregningsprocedure Bestemmelse af kræfter, spændinger og reaktioner Specialtilfælde Armeringsregler
MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC 01.10.06 DOKUMENTATION Side 1
DOKUMENTATION Side 1 Beregning af murbuer Indledning. Dette notat beskriver den numeriske model til beregning af stik og skjulte buer. Indhold Forkortelser Definitioner Forudsætninger Beregningsforløb
Bygningskonstruktion og arkitektur
Bygningskonstruktion og arkitektur Program lektion 9 8.30-9.15 Bæreevnebestemmelse af centralt, ekscentrisk og tværbelastet stålsøjle. 9.15 9.30 Pause 9.30 10.15 Bæreevnebestemmelse af centralt, ekscentrisk
Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker)
Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker) Bøjningsdimensionering af bjælker - Statisk bestemte bjælker - Forankrings og stødlængder - Forankring af endearmering - Statisk ubestemte bjælker Forskydningsdimensionering
Bygningskonstruktion og arkitektur
Bygningskonstruktion og arkitektur Program lektion 1 8.30-9.15 Rep. Partialkoefficientmetoden, Sikkerhedsklasser. Laster og lastkombinationer. Stålmateriale. 9.15 9.30 Pause 9.30 10.15 Tværsnitsklasser.
Forskydning og lidt forankring. Per Goltermann
Forskydning og lidt forankring Per Goltermann Lektionens indhold 1. Belastninger, spændinger og revner i bjælker 2. Forskydningsbrudtyper 3. Generaliseret forskydningsspænding 4. Bjælker uden forskydningsarmering
Dobbeltspændte plader Øvreværdiløsning Brudlinieteori
Dobbeltspændte plader Øvreværdiløsning Brudlinieteori Per Goltermann 1 Lektionens indhold 1. Hvad er en øvreværdiløsning? 2. Bjælker og enkeltspændte dæk eller plader 3. Bjælkers bæreevne beregnet med
Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 8. august 2013 kl
Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Torsdag d. 8. august 2013 kl. 9 00 13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),
Statik og jernbeton. Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet. Okt. 2016
Statik og jernbeton Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet Okt. 2016 Hvad kan gå galt? Hvordan undgår vi, at det går galt? Brud Betontværsnit Armeringsbehov? Antal jern og diameter
Statik og jernbeton. Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet. Hvad kan gå galt? Hvordan undgår vi, at det går galt? Okt.
Statik og jernbeton Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet Okt. 2017 Hvad kan gå galt? Hvordan undgår vi, at det går galt? Brud 1 Betontværsnit Armeringsbehov? Antal jern og diameter
ARKITEKTSKOLEN AARHUS
ARKITEKTSKOLEN AARHUS HVEM ER JEG Kåre Tinning Tømrer 1988 Uddannet ingeniør i 1992 fra Ingeniørhøjskolen i Aarhus 23 års erfaring med bærende konstruktioner Sidder nu som afdelingsleder for NIRAS konstruktionsafdelingen
Bygningskonstruktion og arkitektur
Bygningskonstruktion og arkitektur Program lektion 1 8.30-9.15 Rep. Partialkoefficientmetoden, Sikkerhedsklasser. Laster og lastkombinationer. Stålmateriale. 9.15 9.30 Pause 9.30 10.15 Tværsnitsklasser.
Det tekniske-, natur- og sundhedsvidenskabelige fakultet Institut for byggeri og anlæg Sohngaardsholmvej Aalborg
Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet Praktikprojekt for Kaare Hedegaard 9. semester 2009 Det tekniske-, natur- og sundhedsvidenskabelige fakultet Institut for byggeri og anlæg Sohngaardsholmvej
Bygningskonstruktion og Arkitektur, 5 (Dimensionering af bjælker)
Bygningskonstruktion og Arkitektur, 5 (Dimensionering af bjælker) Overslagsregler fra Teknisk Ståbi Bøjningsimensionering af bjælker - Statisk bestemte bjælker - Forankrings og stølænger - Forankring af
Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 2. juni 2015 kl
Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Tirsdag d. 2. juni 2015 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),
MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC DOKUMENTATION Side 1
DOKUMENTATION Side 1 Modulet Kombinationsvægge Indledning Modulet arbejder på et vægfelt uden åbninger, og modulets opgave er At fordele vandret last samt topmomenter mellem bagvæg og formur At bestemme
Kursusgang 10: Introduktion til elementmetodeprogrammet Abaqus anden del
1 elementmetodeprogrammet Abaqus anden del Kursus: Statik IV Uddannelse: 5. semester, bachelor/diplomingeniøruddannelsen i konstruktion Forelæser: Johan Clausen Institut for Byggeri og Anlæg Efterår, 2010
Beregningsopgave om bærende konstruktioner
OPGAVEEKSEMPEL Indledning: Beregningsopgave om bærende konstruktioner Et mindre advokatfirma, Juhl & Partner, ønsker at gennemføre ændringer i de bærende konstruktioner i forbindelse med indretningen af
Introduktion til programmet CoRotate
Side 1 Introduktion til programmet CoRotate Programmet CoRotate.exe bestemmer ikke-lineære, tredimensionelle flytninger af en bjælkekonstruktion. Dermed kan store flytninger bestemmes, og fænomener som
Betonkonstruktioner Lektion 4
Betonkonstruktioner Lektion 4 Hans Ole Lund Christiansen [email protected] Fault of Engineering 1 Bøjning med forskdning -Brudtilstand Fault of Engineering 2 Introduktion til Diagonaltrkmetoden I forbindelse
4 HOVEDSTABILITET 1. 4.1 Generelt 2
4 HOVEDSTABILITET 4 HOVEDSTABILITET 1 4.1 Generelt 2 4.2 Vandret lastfordeling 4 4.2.1.1 Eksempel - Hal efter kassesystemet 7 4.2.2 Lokale vindkræfter 10 4.2.2.1 Eksempel Hal efter skeletsystemet 11 4.2.2.2
Praktisk design. Per Goltermann. Det er ikke pensum men rart at vide senere
Praktisk design Per Goltermann Det er ikke pensum men rart at vide senere Lektionens indhold 1. STATUS: Hvad har vi lært? 2. Hvad mangler vi? 3. Klassisk projekteringsforløb 4. Overordnet statisk system
Konstruktion IIIb, gang 11 (Dimensionering af bjælker)
Konstruktion IIIb, gang (Dimensionering af bjælker) Overslagsregler fra Teknisk Ståbi Bøjningsimensionering af bjælker - Statisk bestemte bjælker - Forankrings og stølænger - Forankring af enearmering
Profil dimension, valgt: Valgt profil: HEB 120 Ændres med pilene
Simpelt undertsøttet bjælke Indtast: Anvendelse: Konsekvensklasse, CC2 F y Lodret nyttelast 600 [kg] Ændres med pilene F z Vandret nyttelast 200 [kg] L Bjælkelængde 5.500 [mm] a Længde fra ende 1 til lastpunkt
Sandergraven. Vejle Bygning 10
Sandergraven. Vejle Bygning 10 Side : 1 af 52 Indhold Indhold for tabeller 2 Indhold for figur 3 A2.1 Statiske beregninger bygværk Længe 1 4 1. Beregning af kvasistatisk vindlast. 4 1.1 Forudsætninger:
Noter om Bærende konstruktioner. Membraner. Finn Bach, december 2009. Institut for Teknologi Kunstakademiets Arkitektskole
Noter om Bærende konstruktioner Membraner Finn Bach, december 2009 Institut for Teknologi Kunstakademiets Arkitektskole Statisk virkemåde En membran er et fladedannende konstruktionselement, der i lighed
Stabilitet - Programdokumentation
Make IT simple 1 Stabilitet - Programdokumentation Anvendte betegnelser Vægskive Et rektangulært vægstykke/vægelement i den enkelte etage, som indgår i det lodret bærende og stabiliserende system af vægge
Arkitektonik og Husbygning 1
Arkitektonik og Husbygning 1 Program lektion 7 9.00-9.45 U-værdi, Fugt- og dampspærre 9.45 10.00 Pause 10.00 10.45 Bygningsmaterialer (træ). Kursusholder Poul Henning Kirkegaard, institut 5, Aalborg Universitet
TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.
pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge
Betonkonstruktioner, 5 (Jernbetonplader)
Christian Frier Aalborg Universitet 006 Betonkonstrktioner, 5 (Jernbetonplader) Virkemåde / dformninger / nderstøtninger Enkeltspændte plader Dobbeltspændte plader Deformationsberegninger 1 Christian Frier
BK 2 - Introduktion til Statik og Styrkelære - Grundkursus i Bærende Konstruktioner Olesen, Frits Bolonius
Aalborg Universitet BK 2 - Introduktion til Statik og Styrkelære - Grundkursus i Bærende Konstruktioner Olesen, Frits Bolonius Publication date: 2001 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets
Programdokumentation - Skivemodel
Make IT simple 1 Programdokumentation - Skivemodel Anvendte betegnelser Vægskive Et rektangulært vægstykke/vægelement i den enkelte etage, som indgår i det lodret bærende og stabiliserende system af vægge
Det Teknisk Naturvidenskabelige Fakultet
Det Teknisk Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Titel: Virkelighedens teori eller teoriens virkelighed? Tema: Analyse og design af bærende konstruktioner Synopsis: Projektperiode: B7 2. september
A2.05/A2.06 Stabiliserende vægge
A2.05/A2.06 Stabiliserende vægge Anvendelsesområde Denne håndbog gælder både for A2.05win og A2.06win. Med A2.05win beregner man kun system af enkelte separate vægge. Man får som resultat horisontalkraftsfordelingen
Konstruktion IIIb, gang 13 (Jernbetonplader)
Christian Frier Aalborg Universitet 003 Konstrktion IIIb, gang 13 (Jernbetonplader) Virkemåde / dformninger / nderstøtninger Overslagsregler fra Teknisk Ståbi Enkeltspændte plader Dobbeltspændte plader
Kursusgang 9: Introduktion til elementmetodeprogrammet Abaqus første del
1 elementmetodeprogrammet Abaqus første del Kursus: Statik IV Uddannelse: 5. semester, bachelor/diplomingeniøruddannelsen i konstruktion Forelæser: Johan Clausen Institut for Byggeri og Anlæg Efterår,
Lastkombinationer (renskrevet): Strøybergs Palæ
Lastkobinationer (renskrevet): Strøybergs Palæ Nu er henholdsvis den karakteristiske egenlast, last, vindlast, snelast nyttelast bestet for bygningens tre dele,, eedækkene kælderen. Derfor opstilles der
Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Mandag d. 11. juni 2012 kl. 9 00-13 00
Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Mandag d. 11. juni 2012 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),
Modulet kan både beregne skjulte buer og stik (illustreret på efterfølgende figur).
Murbue En murbue beregnes generelt ved, at der indlægges en statisk tilladelig tryklinje/trykzone i den geometriske afgrænsning af buen. Spændingerne i trykzonen betragtes i liggefugen, hvor forskydnings-
En sædvanlig hulmur som angivet i figur 1 betragtes. Kun bagmuren gennemregnes.
Tværbelastet rektangulær væg En sædvanlig hulmur som angivet i figur 1 betragtes. Kun bagmuren gennemregnes. Den samlede vindlast er 1,20 kn/m 2. Formuren regnes udnyttet 100 % og optager 0,3 kn/m 2. Bagmuren
Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Ole Jørgensens Gade 14 st. th.
Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Ole Jørgensens Gade 14 st. th. Dato: 19. juli 2017 Sags nr.: 17-0678 Byggepladsens adresse: Ole Jørgensens Gade 14 st. th. 2200 København
NemStatik. Stabilitet - Programdokumentation. Anvendte betegnelser. Beregningsmodel. Make IT simple
Stabilitet - Programdokumentation Anvendte betegnelser Vægskive Et rektangulært vægstykke/vægelement i den enkelte etage, som indgår i det lodret bærende og stabiliserende system af vægge N Ed M Ed e l
Vejledning / Råd og vink
Vejledning / Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen Statik og styrkelære C Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Statik og styrkelære C - Valgfag Vejledning / Råd og vink Afdelingen
UDVALGTE STATISKE BEREGNINGER IFM. GYVELVEJ 7 - NORDBORG
UDVALGTE STATISKE BEREGNINGER IFM. GYVELVEJ 7 - NORDBORG UDARBEJDET AF: SINE VILLEMOS DATO: 29. OKTOBER 2008 Sag: 888 Gyvelvej 7, Nordborg Emne: Udvalgte beregninger, enfamiliehus Sign: SV Dato: 29.0.08
BEREGNING AF BÆREEVNE
DANSK BRODAG 2010 BEREGNING AF BÆREEVNE - NÅR KNOWHOW ER BILLIGERE END BETON OG STÅL FORSKELLIGE TYPER BÆREEVNEBEREGNING Bæreevnekontrol FORSKELLIGE TYPER BÆREEVNEBEREGNING Screening Hurtigt overblik Få
Kollaps af Rødovre Skøjtehal
Notat Kollaps af Rødovre Skøjtehal Indledning Den 14. januar 2009 kollapser gitterspær, betondæk og vægge under montagen på ny skøjtehal i Rødovre, Rødovre Parkvej 425. Nedenstående betragtninger er et
Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 31. maj 2016 kl
Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Tirsdag d. 31. maj 2016 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),
Schöck Isokorb type Q, QP, Q+Q, QP+QP,
Schöck Isokorb type, P, +, P+P, Schöck Isokorb type Indhold Side Eksempler på elementplacering/tværsnit 60 Produktbeskrivelse/bæreevnetabeller og tværsnit type 61 Planvisninger type 62-63 Beregningseksempel
Aalborg Universitet Esbjerg 18. december 2009 Spændings- og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks K Analytiske
18. december 2009 Spændings- og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks K Analytiske overslagsberegninger Appendiks K Analytiske overslagsberegninger... 3 K-1. Airy s spændingsfunktion
Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.
M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger
NOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST
pdc/sol NOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 [email protected] www.teknologisk.dk Indledning I dette notat
Schöck Isokorb type Q, QP, Q+Q, QP+QP,
Schöck Isokorb type, P, +, P+P, Schöck Isokorb type 10 Armeret armeret Indhold Side Eksempler på elementplacering/tværsnit 60 Produktbeskrivelse/bæreevnetabeller og tværsnit type 61 Planvisninger type
Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 11. august 2015 kl
Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Tirsdag d. 11. august 2015 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og
Konstruktionsmæssige forhold med 3D betonprint
Konstruktionsmæssige forhold med 3D betonprint Eksisterende printprincipper og deres statiske muligheder og begrænsninger v. Kåre Flindt Jørgensen, NCC Danmark A/S 1 Vægprincipper Kantvægge V-gitret væg
Statik og styrkelære C, valgfag
Statik og styrkelære C, valgfag Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasiekontoret, marts 2019 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver anbefalinger
Institut for Matematik, DTU: Gymnasieopgave. Arealmomenter
Arealmomenter af. og. orden side Institut for Matematik, DTU: Gymnasieopgave Arealmomenter Teori: Se lærebøgerne i faget Statiske konstruktionsmodeller og EDB. Se også H&OL bind,., samt bind appendix.3,
Bilag A: Beregning af lodret last
Bilag : Beregning af lodret last dette bilag vil de lodrette laster, der virker på de respektive etagers bærende vægge, blive bestemt. De lodrette laster hidrører fra etagedækkernes egenvægt, de bærende
Standardhaller af limtræ - en komplet løsning
Standardhaller af limtræ - en komplet løsning Profile - din sikre leverandør af byggematerialer Standardhaller Efterspørgsel efter halkonstruktioner af limtræ i standardudførelse er et aktuelt tema i trælasten.
Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Fredag d. 2. juni 2017 kl
Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Fredag d. 2. juni 2017 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),
Landmålingens fejlteori - Sandsynlighedsregning - Lektion 1
Landmålingens fejlteori Sandsynlighedsregning Lektion 1 - [email protected] http://people.math.aau.dk/ kkb/undervisning/lf10 Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet 23. april 2009 1/28 Landmålingens
A. Konstruktionsdokumentation
A. Konstruktionsdokumentation A.. Statiske Beregninger-konstruktionsafsnit, Betonelementer Juni 018 : 01.06.016 A.. Statiske Beregninger-konstruktionsafsnit, Betonelementer Rev. : 0.06.018 Side /13 SBi
10/9/2003. Kendt materiale - ny teknologi. Nyt konstruktivt træelement. Arkitektonik og husbygning. Program lektion 7
Arkitektonik og husbygning Program lektion 7 8.30-10.00 H+H Fiboment/ Lars Nøbbe 10.00 10.30 Pause 10.30 12.00 Træ som byggelement Kursusholder Poul Henning Kirkegaard, institut 5, Aalborg Universitet
Konstruktion af DARK s mobile rampe
Konstruktion af DARK s mobile rampe HDN 1.0 Overordnet design: DARK s mobile rampe er tænkt som en modulær konstruktion som kan transporteres i små lette sektioner. En nærmere analyse af DARK s raket projekter
Undervisningsnotat. Matricer
Undervisningsnotat. Matricer januar, C Definition En matrix er en ordnet mængde tal opstillet i m rækker og n søjler. Matricen A kunne være defineret som vist nedenfor. Hvert element i matricen er forsynet
Lodret belastet muret væg efter EC6
Notat Lodret belastet muret væg efter EC6 EC6 er den europæiske murværksnorm også benævnt DS/EN 1996-1-1:006 Programmodulet "Lodret belastet muret væg efter EC6" kan beregne en bærende væg som enten kan
Athena DIMENSION Plan ramme 3, Eksempler
Athena DIMENSION Plan ramme 3, Eksempler November 2007 Indhold 1 Eksempel 1: Stålramme i halkonstruktion... 3 1.1 Introduktion... 3 1.2 Opsætning... 3 1.3 Knuder og stænger... 5 1.4 Understøtninger...
Redegørelse for statisk dokumentation
Redegørelse for statisk dokumentation Nedrivning af bærende væg Vestbanevej 3 Dato: 22-12-2014 Sags nr: 14-1002 Byggepladsens adresse: Vestbanevej 3, 1 TV og 1 TH 2500 Valby Rådgivende ingeniører 2610
I den gældende udgave af EN (6.17) angives det, at søjlevirkning kan optræde
Lodret belastet muret væg Indledning Modulet anvender beregningsmodellen angivet i EN 1996-1-1, anneks G. Modulet anvendes, når der i et vægfelt er mulighed for (risiko for) 2. ordens effekter (dvs. søjlevirkning).