Forbrydelser. JØrn VesterGaard. og andre strafbare Forhold. Forbrydelser. JØrn VesterGaard (red.) (red.) og andre strafbare Forhold

Transkript

1 JØrn VesterGaard (red.) JØrn VesterGaard (red.) Forbrydelser og andre strafbare Forhold 2. UDGAVE straffeloven, og stof fra andre love trækkes ind, hvor det er relevant. Fremstillingen er kompakt og skrevet i et lettilgængeligt sprog. Den henvender sig såvel til studerende som praktikere og andre interesserede. Til illustration af de behandlede emner er der i teksten medtaget korte referater af nyere retspraksis. Bogen indeholder desuden et udførligt sagregister og en paragrafnøgle, der gør den velegnet som opslagsværk. Bogen indeholder bidrag fra sekretariatsleder for rigspolitiets Direktionssekretariat anders dorph, advokat hanne rahbæk, statsadvokat ved rigsadvokaten Jens røn, højesteretsdommer thomas rørdam samt professor i strafferet Jørn Vestergaard Forbrydelser gennemgang af reglerne om de enkelte lovovertrædelser. Udgangspunktet tages i og andre strafbare Forhold Forbrydelser og andre strafbare Forhold indeholder en grundlæggende med sidstnævnte som redaktør. Alle forfattere er eller har været undervisere ved Det juridiske Fakultet, Københavns Universitet. ISBN GjEllErUp / G A D S F O rl A G GjEllErUp / GA DS FOrlA G _cover_forbrydelser_.indd 1 14/06/

2

3 Forbrydelser og andre strafbare forhold GJELLERUP

4

5 Jørn Vestergaard, Anders Dorph, Hanne Rahbæk, Jens Røn & Thomas Rørdam Forbrydelser og andre strafbare forhold 2. udgave GJELLERUP

6 Jørn Vestergaard m.fl., Forbrydelser og andre strafbare forhold, 2. udgave, Jørn Vestergaard & Gjellerup ISBN trykt udgave ISBN e-bog Omslag ved Hald Engel Omslagsbillede: Justitia fra vægmaleri i Roskilde Domkirke Foto ved Roberto Fortuna, Nationalmuseet E-bogsproduktion: Narayana Press Respekter ophavsretten Denne e-bog er beskyttet af lov om ophavsret. Ophavsretten sikrer, at forfatterne og forlaget får betaling for deres arbejde. Du må derfor kun kopiere bogen til din egen personlige brug, og du må ikke distribuere den til personer uden for din husstand.

7 Forord Bogen indeholder en grundlæggende gennemgang af reglerne om de enkelte lovovertrædelser. Udgangspunktet tages i straffeloven, og stof fra andre love trækkes ind, hvor det er relevant. Fremstillingen henvender sig til såvel studerende som praktikere og andre interesserede. Den er ajourført frem til maj Til illustration af de behandlede emner er der i teksten medtaget mange korte referater af især nyere retspraksis. Med denne fremstillingsmåde tilsigtes det at gøre teksten levende og vedkommende. Det anbefales at læse et udvalg af afgørelser i deres helhed, se nærmere i bogens indledende kapitel om strafferettens kilder. Bogen indeholder et udførligt sagregister, en paragrafnøgle og et domsregister, der gør den velegnet som opslagsværk. For at gøre teksten læsevenlig er henvisninger fortrinsvis anbragt i fodnoter. Forfatterne er eller har været undervisere ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet. Værket indeholder bidrag fra sekretariatsleder for Rigspolitiets Direktionssekretariat Politi Anders Dorph, advokat Hanne Rahbæk, statsadvokat ved Rigsadvokaten Jens Røn, højesteretsdommer Thomas Rørdam samt professor i strafferet Jørn Vestergaard. De enkelte bidrag er skrevet af de navngivne forfattere i samarbejde med sidstnævnte som redaktør. Maj 2013 Jørn Vestergaard Det Juridiske Fakultet [email protected]

8 Om forfatterne Anders Dorph er sekretariatsleder for Rigspolitiets Direktionssekretariat og ekstern lektor i strafferet ved Det Juridiske Fakultet. Som kursuslektor varetager han desuden undervisning i faget Forbrydelserne på den juridiske kandidatuddannelse. Han har tidligere været ansat i Justitsministeriet, hvor han bl.a. har været ministersekretær og sekretær for en arbejdsgruppe om ungdomskriminalitet. Han har senest været advokaturchef i Københavns Politi. Hanne Rahbæk er advokat (H) og partner i advokatfirmaet Nyborg & Rørdam. Hun er medlem af Advokatrådets strafferetsudvalg og er medlem af Strafferetsplejeudvalget nedsat af justitsministeren. Hun har tidligere været medlem af Advokatrådet og bestyrelsen for Københavns Advokatforening. Se Jens Røn er statsadvokat ved Rigsadvokaten og ekstern lektor i strafferet ved Det Juridiske Fakultet. Som kursuslektor varetager han desuden undervisning i faget Forbrydelserne på den juridiske kandidatuddannelse. Han har udgivet en række artikler samt bøger om aktindsigt i strafferetsplejen og om politi- og domstolsreformen. Han har tidligere været kontorchef i Justitsministeriet, Strafferetskontoret. Thomas Rørdam er højesteretsdommer. Han har tidligere været partner i advokatfirmaet Nyborg & Rørdam samt ekstern lektor i strafferet ved Det Juridiske Fakultet. Som forsvarer medvirkede han bl.a. i Plejebosagen og sagen mod Blekingegadebanden. Han er medlem af hovedredaktionen for Karnovs Lovsamling og medforfatter til kommentarer vedrørende nogle af retsplejelovens bestemmelser om strafferetsplejen. Han er forfatter til bogen Forsvareren samt medforfatter til en bog om panteret og har udgivet en række artikler om bl.a. strafferetlige emner. Jørn Vestergaard er professor i strafferet ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, og er tillige fakultetets prodekan. Han har bl.a. udgivet bogen Strafferetlige sanktioner samt et stort antal publikationer om strafferetlig beskyttelse af børn og unge, antiterrorlovgivning, europæisk strafferetligt samarbejde, internationale retsopgør, dødshjælp, mv. Han er aktiv i internationale forskersamarbejder og er leder af en forskningsgruppe om europæisk og international strafferet. Han er medlem af bestyrelsen for Domstolsstyrelsen. Se

9 Indholdsfortegnelse 1. De strafbare forhold og strafferettens kilder 1 Begreberne forbrydelser og andre strafbare forhold Retskilder i strafferetten 1 Fortolkning af straffebestemmelser og kravet om forudseelighed 4 Inddeling af strafbare forhold efter deliktstyper 5 Informationssøgning og ressourcer Forbrydelser mod liv og legeme mv. 9 Om straffelovens kapitel 25 9 Vold og andre strafbare legemsangreb 9 Ordinær vold Kvalificeret vold Særlig grov vold Legemsangreb ved kvindelig omskæring 245 a 16 Sammensatte forbrydelser eller sammenstød af forbrydelser 16 Vold mod offentligt ansatte eller særligt udsatte personer 17 Strafniveau og sagsbehandlingstider i voldssager 17 Uagtsom legemsbeskadigelse Forsætligt drab Uagtsomt drab Dødshjælp 239 og Barnedrab og forvoldelse af fare for nyfødte 238 og Svangerskabsafbrydelse Fareforvoldelse, tilsidesættelse af hjælpepligter mv. 24 Fareforholdelse 24 Udsættelse af andre for livsfare Spirituskørsel mv. færdselslovens 53 og 54 Andre strafferetlige bestemmelser om adfærd i beruset tilstand mv Tilsidesættelse af hjælpepligter mv. 29 Straffelovens

10 Straffelovens Færdselslovens 9 30 Undladelse af at afværge livsfare, forbrydelser, ulykke mv. Afværgelse af livsfare for andre Afværgelse af alvorlige forbrydelser Bistand til at afvende ulykke eller forbrydelse Forbrydelser mod den personlige frihed mv. 33 Om straffelovens kapitel Ulovlig tvang 33 Særlig grove trusler 36 Forulempelser, polititilhold og bortvisning fra hjemmet mv. Ulovlig frihedsberøvelse 37 Menneskehandel Almenfarlige forbrydelser og almenskadelige handlinger 39 Om straffelovens kapitler 20 og Brandstiftelse 40 Kvalificeret brandstiftelse 43 Uagtsom brandstiftelse 45 Forvoldelse af alvorlige ulykker 46 Kapring af transportmidler 48 Forstyrrelse af transport-, drifts- eller forsyningssikkerheden 49 Særlig farlige overtrædelser af våbenlovgivningen Ulovlig besiddelse, brug mv. af radioaktive stoffer eller anordninger 52 Narkotikaforbrydelser mv. 53 Andre sundhedsfarlige lovovertrædelser 56 Miljøkriminalitet 57 Tilsidesættelse af hjælpepligter mv Forbrydelser mod den offentlige myndighed mv. 59 Om straffelovens kapitel Overfald på en person i»offentlig tjeneste eller hverv«overfald af tjenestemand i forbindelse med opløb Overfald af tjenestemand med ringeagtsytringer Om begrebet»offentlig tjeneste eller hverv«

11 Forulempelse af vidner mv. 66 Fangeflugt samt ulovlig kommunikation med indsatte mv. Aktiv og passiv bestikkelse 70 Uhjemlet udøvelse af offentlig myndighed mv. 72 Menneskesmugling Forbrydelser mod den offentlige orden og fred 75 Om straffelovens kapitel Lovovertrædelser i forbindelse med sociale uroligheder mv. 75 Forstyrrelse af den offentlige ro og orden 76 Overtrædelser i tilknytning til opløb 78 Maskeringsforbuddet 79 Offentlig tilskyndelse til eller billigelse af en forbrydelse 80 Forbrydelser mod forsamlingsfriheden, religionsfriheden mv. 80 Krænkelse af forsamlings- og mødefriheden mv. 80 Krænkelse af gravfred, usømmelig omgang med lig mv. 81 Blasfemi Forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv mv. 83 Om straffelovens kapitel Krænkelse af tavshedspligt 84 Tilsidesættelse af embedspligter Overtrædelser begået ved tortur Seksualforbrydelser 93 Om straffelovens kapitel Voldtægt 95 Seksuelle overgreb mod psykisk afvigende personer 99 Seksuelle overgreb mod institutionsanbragte mv. 100 Misbrug af tjenstlig eller økonomisk afhængighed 102 Seksuelle krænkelser ved svig 102 Seksuelle krænkelser af børn 103 Seksuel krænkelse af stedbarn eller plejebarn mv. 104 Misbrug af en på alder og erfaring beroende overlegenhed Prostitution og kundeforhold til en prostitueret under 18 år Bagmandsvirksomhed med hensyn til prostitution mv. 107 Blufærdighedskrænkelse mv

12 Pornografi 111 Optagelse af børnepornografi 111 Udbredelse og besiddelse af børnepornografi 112 Medvirken til at en person under 18 år deltager i en forestilling med pornografisk indhold mv. 114 Salg af pornografi mv. til børn under 16 år 115 Særlige pålæg til seksualforbrydere 116 Forældelsesfristen Forbrydelser i familieforhold 117 Om straffelovens kapitel Bigami, flerkoneri, tvegifte 117 Incest, blodskam 119 Krænkelse af familieretlige pligter 120 Unddragelse fra forældremyndighed børnebortførelse mv Falsk forklaring og falsk anklage mv. 125 Om straffelovens kapitel Falsk forklaring for retten Betingelserne for strafansvar 125 Straffrihed og strafnedsættelse 159, stk. 1 og 2 Groft uagtsom falsk forklaring Falsk erklæring Erklæringer på tro og love Pligtmæssige erklæringer Skriftlige erklæringer Falsk anklage Falsk anmeldelse, falsk klagemål og falsk alarm 165 og Undladelse af at oplyse omstændigheder, der taler for uskyld 164 a Forbrydelser vedrørende betalingsmidler 145 Om straffelovens kapitel Falske penge 145 Fremstilling, forskaffelse og udgivelse af falske penge 146 Forbrydelser vedrørende elektroniske penge 148 Andre forbrydelser vedrørende betalingsmidler mv. 149

13 13. Dokumentforbrydelser mv. 150 Om straffelovens kapitel Begrebet»dokument«150 Begrebet»falsk«153 Forbrydelsen»dokumentfalsk«171 og 172 Dokumentmisbrug Dokumentsvig Såkaldt»intellektuelt falsk« Indgreb i bevismidler Formueforbrydelser 157 Om straffelovens kapitel Tyveri Begrebet»rørlig ting«160 Begrebet»fremmed«161 Begrebet»uberettiget vinding«og forudsætningen om økonomisk værdi 162 Begreberne»borttager«og»tilegner«164 Begreberne»besiddelse«og»varetægt«165 Ulovlig omgang med hittegods Underslæb Tingsunderslæb 170 Pengeunderslæb 171 Røveri Vold og trussel om vold 174 Fratagelse eller aftvingelse af ting 177 Bringe en stjålen ting i sikkerhed 178 Afpresning Tvangsmidlerne 179 Uberettiget eller utilbørlig vinding 180 Bedrageri Svigen og vildfarelsen 182 Forurettedes disposition 183 Retsstridighed 184 Uberettiget vinding og formuetab 184 Berigelsesforsæt 185 Databedrageri 279 a 185 Bedrageri over for det offentlige 289 og 289 a 187

14 Svig med offentlig tilskud eller støtte 187 Socialbedrageri 189 Mandatsvig Misbrug af checks eller betalingskort 192 Skyldnersvig Krænkelse af begrænsede rettigheder 193 Unddragelse af aktiver fra behandling ved konkurs mv. Andre strafbare krænkelser af kreditorer 196 Medvirken til skyldnersvig 196 Åger Hæleri Området for hæleri 198 Typer af hæleri 200 Nærtståendes forhold 202 Brugstyveri 293 og 293 a 202 Hærværk Betleri og skadelig erhvervsvirksomhed 207 Om straffelovens kapitel Betleri 207 Erhvervsmæssigt og offentligt hasardspil Statsforbrydelser 211 Om straffelovens kapitler 12 og Begreberne krig, besættelse og andre fjendtligheder 212 Spionage og anden ulovlig efterretningsvirksomhed 213 Spionage Anden ulovlig efterretningsvirksomhed Militær spionage mil. strl Landssvig uden for væbnet konflikt 221 Højforræderi Forræderi med henblik på anden suverænitetskrænkelse Forvoldelse af fare for fjendtlige forholdsregler Femte kolonne-virksomhed Landssvig under væbnet konflikt 222 Bistand til fjenden Landsskadelige forhold i øvrigt 223 Oprør

15 Forbrydelser mod de øverste statsmyndigheder 224 Majestætsforbrydelse Forbrydelser mod Folketinget, Højesteret eller andre myndigheder Valg- og afstemningsforbrydelser Krænkelse af ytringsfriheden, forenings- eller forsamlingsfriheden Terrorisme mv. 226 Terrorismeparagrafferne som forankringspunkt for anden lovgivning 227 Egentlige terrorhandlinger 227 Støtte til terrorisme mv. 232 Fremme af terrorisme 236 Korpsforbuddet 238 Territorial rækkevidde mv. 238 Terrorlignende handlinger 239 Hvervning og oplæring til terrorisme mv. 241 Tilskyndelse til terrorisme mv. samt sympatitilkendegivelser Ændring af rammeafgørelsen om bekæmpelse af terrorisme Masseødelæggelsesvåben 244 Virksomhedsansvar 245 Dansk straffemyndighed 245 Indefrysning og konfiskation 246 Påtaleordningen 247 Bevismæssige spørgsmål Fredskrænkelser mv. 249 Om straffelovens kapitel Brud på brevhemmeligheden mv. 263, stk. 1, nr Åbning af andres gemmer 263, stk. 1, nr Uberettiget adgang til it-oplysninger 263, stk Uberettiget adgang til it-systemer mv. 263 a 252 Aflytning, optagelse, iagttagelse og fotografering 263, stk. 1, nr. 3, samt 264 a 252 Krænkelse af husfreden mv Meddelelser om private forhold 264 d 260 Strafbar diskrimination 266 b 264 Særlig grove trusler og forulempelser 269

16 19. Bødeansvar for juridiske personer mv. 270 Domsregister Lovregister Litteratur og andre kilder Sagregister

17 Jørn Vestergaard De strafbare forhold og strafferettens kilder Kapitel 1. De strafbare forhold og strafferettens kilder Begreberne forbrydelser og andre strafbare forhold Et strafbart forhold er en adfærd, som kan medføre straf efter regler fastsat af lovgivningsmagten. Den således kriminaliserede adfærd kan afhængigt af omstændighederne være en handling eller en undladelse. I dansk ret vil en strafsanktioneret bestemmelse altid indeholde hjemmel til idømmelse af bøde og/eller fængsel, som er de almindelige straffe, jf. strl. 31. Til ethvert strafbart forhold knytter der sig en strafferamme med angivelse af det spillerum, som retten har til rådighed ved fastsættelsen af straf. Om andre strafferetlige retsfølger kan idømmes i stedet for eller i tillæg til straf, beror på den konkrete sags nærmere beskaffenhed. Straf kan kun pålægges for et forhold, hvis strafbarhed»er hjemlet ved lov, eller som ganske må ligestilles med et sådant«, jf. strl. 1. Med denne bestemmelse fastslår loven det strafferetlige legalitetsprincip. 1 I lyset af dette giver det mening, at et strafbart forhold også betegnes som en lovovertrædelse. Udtrykket forbrydelse anvendes i såvel juridisk sprogbrug som i daglig tale til dels i flæng, men forbindes normalt med et mere alvorligt forhold. En mindre alvorlig lovovertrædelse kan kaldes en forseelse, om end denne betegnelse ikke benyttes i lovgivningen. 2 Med en mere fagligt betonet term kan ethvert strafbart forhold kaldes et delikt. De nævnte udtryk kan anvendes som betegnelser såvel om de beskrivelser, lovgivningen indeholder af forskellige strafbare forhold (deliktsbeskrivelser), som om faktisk virksomhed, der i givne sammenhænge indebærer, at der ved handling eller undladelse begås strafbare lovovertrædelser (realiseres deliktsbeskrivelser). Retskilder i strafferetten De mest alvorlige og mange af de mest velkendte lovovertrædelser er kriminaliseret i straffeloven af 1930 med senere ændringer, hvor de er samlet i en afsluttende»særlig del«, der ofte betegnes som Speciel del. I straffelovens»almindelig del«findes en række grundlæggende regler om de almindelige strafferetlige ansvarsbetingelser og sanktionerne. 3 Fuldbyrdelsen af strafferetlige sanktioner er først og fremmest reguleret i straffuldbyrdelses 1 Om lovkravet og lovanvendelsen i strafferetten, se Waaben i Ansvarslæren kap. 4 samt i NTfK , Toftegaard Nielsen i Ansvaret I s. 33 ff. samt ad 1 i Komm. AD. Om det strafferetlige legalitetsprincip, se i øvrigt Peter Blume i Juristen , anm. af Trine Baumbachs ph.d.-afhandling Det strafferetlige legalitetsprincip hjemmel og fortolkning. 2 Torp foreslog forgæves at lovgive særskilt om forseelser, se nærmere strl.bet Sondringen kendes i norsk ret. 3 I litteraturlisten bagest i bogen er der henvisninger til forskellige udgivelser af straffeloven. 1

18 De strafbare forhold og strafferettens kilder Kapitel 1 loven af 2000 med senere ændringer samt et stort antal dertil knyttede bekendtgørelser og andre administrative forskrifter. Kriminaliseringen af mindre alvorlige lovovertrædelser finder med stor hyppighed sted i andre love end straffeloven samt i bekendtgørelser udstedt med hjemmel i lov. I strafferetlige sammenhænge betegnes den slags love som speciallove eller særlove. 4 Blandt flere hundrede sådanne kan fremhæves færdselsloven, våbenloven, markedsføringsloven, miljøloven, arbejdsmiljøloven, skatte-, told- og afgiftslovene, loven om euforiserende stoffer samt den militære straffelov. Nævnes kan også den såkaldte ordensbekendtgørelse, der er udstedt med hjemmel i politiloven af Bestemmelserne heri anvendes især ved mindre alvorlige krænkelser af den offentlige orden og fred. Det afgørende for, om en straffebestemmelse på et givet tidspunkt er kommet til at stå i selve straffeloven eller i anden lovgivning, har ud over lovovertrædelsens grovhed været hensynet til sammenhængen mellem lovreglerne. Desuden er kriminaliseringen i straffeloven for det meste kendetegnet ved at være rettet mod folk i almindelighed, mens adressaterne i anden lovgivning ofte indskrænker sig til mere eller mindre afgrænsede persongrupper, f.eks. trafikanter eller erhvervsdrivende. På nogle områder indeholder straffeloven bestemmelser med skærpede strafferammer for særlig grove tilfælde af overtrædelser, der som udgangspunkt er kriminaliseret i anden lovgivning, hvilket f.eks. er tilfældet med hensyn til narkotikakriminalitet ( 191), skattesvig mv. ( 289) samt grove overtrædelser af våbenloven ( 192 a) eller miljøloven ( 196). I et vist omfang præges fordelingen af lovstoffet dog tillige af historiske tilfældigheder. Det er af mindre væsentlig betydning, om en straffebestemmelse indsættes i straffeloven eller optages i en anden lov, for i almindelighed gælder reglerne i straffelovens almindelige del på alle strafbare forhold, for så vidt ikke andet er bestemt, jf. strl. 2. De vigtigste undtagelser er, at ansvar for uagtsomme forhold som udgangspunkt ifaldes ved overtrædelse af bestemmelser i anden lovgivning, selv om dette ikke udtrykkeligt er nævnt i den pågældende lov, mens uagtsomhedsansvar efter straffeloven kræver en særskilt kriminalisering, jf. strl. 19. Dagbøder kan kun anvendes ved overtrædelse af straffeloven, jf. strl. 51. For at afklare, om et forhold er strafbart, kan der som nævnt være behov for en nærmere fortolkning af loven. Der kan i den forbindelse lægges vægt på, hvad der kan udledes af lovens forarbejder om meningen og formålet med reglerne. 4 Om terminologien, se Toftegaard Nielsen i Ansvaret s

19 Jørn Vestergaard De strafbare forhold og strafferettens kilder Foruden de nævnte retskilder har retspraksis særdeles stor betydning inden for strafferetten. U H (HIV-sagen): En mand, der vidste, at han var hiv-smittet, havde ubeskyttet sex med et antal kvinder. Han blev bl.a. tiltalt for hensynsløs fareforvoldelse efter 252 i bestemmelsens daværende udformning, men blev frifundet for denne del af tiltalen, da Højesteret i lyset af de meget uklare lovforarbejder ikke fandt tilstrækkelig sikkert grundlag for at henføre forholdet under bestemmelsen. Denne blev efterfølgende ændret, se herom i det følgende kapitel om forbrydelser mod liv og legeme. Danmarks internationale forpligtelser sætter på mange måder deres præg på strafferetten. Ved ratificering af forskellige konventioner har Danmark således påtaget sig at sikre, at bestemte forhold er strafbare efter dansk ret. Det samme er tilfældet i kraft af et antal rammeafgørelser vedtaget af Rådet i EU. Således har konventioner fastlagt under såvel FN som Europarådet samt en EU-rammeafgørelse givet Danmark anledning til at indføre en række bestemmelser som led i bekæmpelsen af den internationale terrorisme (bl.a. strl. 114 ff.). Forpligtelser i forhold til de nævnte fora har også bevirket indførelse af en selvstændig bestemmelse om menneskehandel (strl. 262 a). Retsakter udarbejdet i EU, Europarådet og OECD har ført til ændringer i bestemmelserne om bestikkelse ( 122, 144 og 299). Listen kunne gøres meget længere. I øvrigt har EF-Domstolen i 2005 fastslået, at medlemslandene i kraft af rådsdirektiver kan forpligtes til at fastsætte strafferetlige sanktioner, hvis dette findes nødvendigt for effektivt at håndhæve sektorpolitisk regulering, f.eks. på miljøområdet. 5 Med Lissabon-traktaten er der lagt op til, at retsakter som led i det strafferetlige samarbejde kan vedtages efter fællesskabsmetoden, dvs. i overensstemmelse med reglerne om flertalsafgørelser. 6 Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er inkorporeret i dansk ret, som følgelig skal tolkes i overensstemmelse med konventionens bestemmelser og tilhørende protokoller samt praksis ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. På det strafferetlige område har dette især haft betydning i relation til grundprincippet om ytringsfrihed, som er fastslået i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, jf. EMRK art Se sag C-176/03 Kommissionen mod Rådet. Justitsministeriet har kommenteret dommen i notat af Se tillige Peter Pagh i UfR 2005 B og UfR 2008 B 10-13; samme i Festskrift til Vestergaard s ; Helle Krunke s.st. s ; Ellen Margrethe Basse i Festskrift til Toftegaard Nielsen s ; Nina Holst-Christensen i Festskrift til Greve s Om det strafferetlige samarbejde, se Thomas Elholm i Grundlæggende EU-ret, 2. udgave Om hjemmel til straf for overtrædelse af bestemmelser i forskrifter fastsat af Det Europæiske Fællesskab, se ad 1 i Vestergaard: Straffeloven med henvisninger. 3

20 De strafbare forhold og strafferettens kilder Kapitel 1 Fortolkning af straffebestemmelser og kravet om forudseelighed Til trods for straffelovens krav om lovhjemmel er mange gerningsbeskrivelser ikke særlig klare, og det er ikke altid, at forarbejderne bidrager til at fastlægge det strafbares område særlig præcist. Selv når det gælder den helt centrale bestemmelse om ordinær vold, kan det give anledning til tvivl, hvad der egentlig skal forstås ved vendingen»øver vold mod eller på anden måde angriber en andens legeme«( 244). I straffelovens bestemmelse om salg af pornografisk materiale til en person under 16 år tales der med et noget gammeldags og uklart udtryk om»utugtige«gengivelser ( 234). Mange andre eksempler på vage og ubestemte deliktsbeskrivelser kan fremdrages. I erkendelse af, at en bogstavelig udlægning af lovens udtryk ofte ville være for vidtgående, fremhæves det i mange bestemmelser, at der kan være behov for at anlægge en indskrænkende fortolkning. Dette sker f.eks. ved udtrykkeligt at lade strafansvar bero på, om forholdet er»uberettiget«, se f.eks. straffelovens bestemmelser om bestikkelse ( 122 og 144), tavshedspligt ( 152 ff.) og fredskrænkelser ( 263 ff.). Tilsvarende pådrages ansvar for bedrageri kun, hvis det svigagtige forhold er»retsstridigt«. Med sådanne udtryk kan der også gøres opmærksom på nødvendigheden af at tolke en bestemmelse i lyset af regler, der tillader eller ligefrem påbyder den pågældende virksomhed, f.eks. som et lovligt indgreb eller en afgørelse fra en myndighed. Selv om lovgiver ikke udtrykkeligt har taget den nævnte slags forbehold vedrørende en given bestemmelses anvendelsesområde, kan det i en konkret sag være mest rimeligt og fornuftigt at anlægge en indskrænkende fortolkning. Der er i den strafferetlige litteratur tradition for at anvende udtrykket materiel atypicitet om tilfælde, hvor et forhold ikke anses som strafbart, selv om det utvivlsomt er dækket af en bestemmelses ordlyd. Tanken er, at sådanne tilfælde er atypiske i forhold til, hvad det i en eller anden forstand har været lovgivers mening at kriminalisere. Begrebet anvendes dog ikke af domstolene. 7 U /1 V: En 16-årig dreng havde i spirituspåvirket tilstand uden tilladelse taget sin fars bil og kørt en kammerat hjem. Han blev tiltalt for overtrædelse af straffelovens dagældende bestemmelse om brugstyveri og for overtrædelse af færdselsloven. Landsretten fandt, at det ikke kunne antages, at bestemmelsen om brugstyveri tilsigtede at gøre et forhold som det foreliggende strafbart, og frifandt følgelig drengen for dette forhold. Han blev dog dømt for overtrædelse af færdselsloven. I dansk lovgivning har et princip om klarhed i straffebestemmelser ikke nogen særlig solid forankring. Grundloven er helt tavs om det strafferetlige 7 For en tankevækkende drøftelse af atypiske tilfælde, se Peter Garde i Festskrift til Toftegaard Nielsen s ; se tillige Lasse Lund Madsen s.st. s ; Annette Nørby Møller-Sørensen i Festskrift til Vestergaard s

21 Jørn Vestergaard De strafbare forhold og strafferettens kilder legalitetsprincip. Danske domstole kan formentlig forventes alene at ville forholde sig til, om der er tilstrækkelig solid hjemmel til at fastslå strafansvar. Af hjemmelskravet i strl. 1 kan der kun med sikkerhed udledes en forudsætning om støtte i en udtrykkelig lovbestemmelse. Som styrende ideal for lovarbejdet tillægges klarhedsprincippet dog væsentlig betydning. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention indeholder en bestemmelse, der i sit sproglige udgangspunkt rummer et forbud mod straffelove med tilbagevirkende kraft, jf. EMRK artikel 7. Menneskerettighedsdomstolen har utvetydigt fastslået, at nævnte artikel også indeholder et forbud mod ubestemte straffebestemmelser eller med andre ord et krav om en rimelig grad af præcision:»an offence must be clearly defined in law«, jf. den ledende afgørelse fra 1993, Kokkinakis v. Greece. 8 Denne fortolkning af artikel 7 er i god overensstemmelse med ordlyden af overskriften til bestemmelsen (»no punishment without law«) 9 samt med det forhold, at EMRK gennemgående fordrer en rimelig grad af tilgængelighed og forudseelighed. I den nævnte afgørelse blev det i øvrigt fastslået, at borgerne ud fra loven bør have mulighed for at afklare, om et givet forhold er strafbart, og at domstolenes tolkning af loven må holdes inden for det nogenlunde forudseelige:»the criminal law must not be extensively construed to an accused s detriment, for instance by analogy«. Om vage bestemmelser tilkendegav Domstolen dog i almenhed, at»the wording of many statutes is not absolutely precise. The need to avoid excessive rigidity and to keep pace with changing circumstances means that many laws are inevitably couched in terms which, to a greater or lesser extent, are vague The interpretation and application of such enactments depend on practice«. I relation til et strafferetligt klarhedsprincip gav Domstolen mere specifikt udtryk for, at dette vil være tilfredsstillende imødekommet»where the individual can know from the wording of the relevant provision and, if need be, with the assistance of the courts interpretation of it, what acts and omissions will make him liable«. Inddeling af strafbare forhold efter deliktstyper Lovens beskrivelser af strafbare forhold er præget af stor variation, og mange stilistiske blandingsformer forekommer. En fuldstændigt dækkende taksonomi lader sig ikke opstille, men med udgangspunkt i nogle gennemgående træk kan der opstilles nogle hovedbegreber, som er velkendte i den strafferetlige doktrin. 10 Disse vil blive anvendt i den følgende fremstilling. Den enkleste måde at fastlægge et strafbart forhold på er at beskrive en vis form for adfærd, f.eks.»afgiver falsk forklaring for retten«( 158), eller»overdrager euforiserende stoffer«( 191) eller»har samleje med et barn under 15 år«( 222). Et sådant adfærdsdelikt er realiseret, når en person har 8 For henvisninger til retspraksis, se EMRK-kommentar s. 631 ff. 9 I den danske tekst hedder det»ingen straf uden retsregel«. Den klassiske vending på latin er nulla poena sine lege. 10 For en mere udførlig fremstilling vedrørende deliktstyper, se Waaben: AD kap. 3. 5

22 De strafbare forhold og strafferettens kilder Kapitel 1 udvist den pågældende adfærd, og strafansvar forudsætter ikke, at nogen bestemt følgevirkning af adfærden er indtrådt. Nogle bestemmelser vedrører i øvrigt adfærdsdelikter, selv om deres ordlyd kunne tyde på, at en vis følge hører med til det strafbare forhold. Dette er bl.a. tilfældet med hensyn til blufærdighedskrænkelse ( 232) og ærekrænkelse ( 267). Det afgørende er her, om den udviste adfærd ud fra en objektiv målestof er egnet til at forvolde den i bestemmelsen beskrevne følge, ikke om denne faktisk er indtrådt. Et strafbart forhold kan også være beskrevet på den måde, at der ved en persons adfærd forvoldes en vis følgevirkning, som skal være indtrådt, for at der kan blive tale om ansvar for en fuldbyrdet overtrædelse. I så fald anvendes betegnelsen forårsagelsesdelikt. Det mest oplagte eksempel herpå er straffelovens bestemmelse om forsætligt drab, der kort og fyndigt retter sig mod den, der»dræber en anden«( 237). Bestemmelsen om hærværk handler om den, der»ødelægger, beskadiger eller bortskaffer ting, der tilhører en anden«( 291). Ulovlig tvang består i at tvinge nogen til at»gøre, tåle eller undlade noget«( 260). Nogle forårsagelsesdelikter handler om forvoldelse af skade, mens det i forbindelse med andre er tilstrækkeligt, at der er opstået en vis fare. Et skadedelikt er et forårsagelsesdelikt, der i sin fuldbyrdede form forudsætter, at en vis skadevirkning af en adfærd er indtrådt. Som eksempler kan her nævnes såvel forsætligt drab ( 237) som uagtsomt drab ( 241). Også forvoldelse af»betydelig skade på legeme eller helbred«er kriminaliseret i såvel forsætlig som uagtsom form ( 245, smh. 249). Et faredelikt er et forårsagelsesdelikt, der i fuldbyrdet form forudsætter, at en vis fare er forvoldt. Der sondres her mellem to undergrupper. Et konkret faredelikt er således kun realiseret, hvis der i den konkrete sammenhæng rent faktisk er opstået en fare som den, der er omtalt i den pågældende bestemmelse. Således ifaldes strafansvar af den, der på hensynsløs måde»volder nærliggende fare for nogens liv eller førlighed«( 252). Her er det strafbare forhold kun fuldbyrdet, hvis den beskrevne fare konkret har været til stede i situationen. Tilregnelseskravet er forsæt, hvilket indebærer en forudsætning om, at gerningspersonen har indset risikoen for at forårsage faren. Derimod er der ikke noget krav om forsæt til, at faren udvikler sig til en skadevirkning, f.eks. at nogen dør eller invalideres. Ansvar for overtrædelse af et abstrakt faredelikt forudsætter ikke, at der i den konkrete sammenhæng er opstået fare. Det er tilstrækkeligt, at der er udvist en kriminaliseret adfærd, som i almindelighed er egnet til at bevirke en vis fare. Et nærliggende eksempel på et sådant delikt er færdselslovens forbud mod spirituskørsel (fl. 53). Det kan i visse tilfælde være lidt af en smagssag, om et delikt betegnes som et adfærdsdelikt eller et abstrakt faredelikt. Også udtrykket præventive forskrifter anvendes af og til om bestem 6

23 Jørn Vestergaard De strafbare forhold og strafferettens kilder melser, der foreskriver sikkerhedsforanstaltninger til forebyggelse af uheld og ulykker, f.eks. på færdselslovens, arbejdsmiljølovens eller miljølovgivningens område. En mere kompliceret form for deliktsbeskrivelse er anvendt i adskillige bestemmelser, der adskiller spørgsmålet vedrørende fuldbyrdelsen af den strafbare adfærd fra spørgsmålet om kravet til rækkevidden af gerningspersonens forsæt. Sådanne straffebestemmelser er formuleret på den måde, at ansvar forudsætter et såkaldt subjektivt overskud i den forstand, at det strafbare forhold er fuldbyrdet ved udøvelse af den i bestemmelsen beskrevne adfærd, men kun under forudsætning af at gerningspersonen har forsæt til herved at forårsage en vis følgevirkning. Traditionelt har dette også været udtrykt på den måde, at der så foreligger et delikt med fremrykket fuldbyrdelsesmoment. 11 Som eksempel på et sådant kan nævnes afpresning, der er fuldbyrdet, når gerningspersonen»for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding«truer nogen med et af de tvangsmidler, der er opregnet i den første forgrening af lovens bestemmelse ( 281, nr. 1). Ansvar ifaldes med andre ord kun, hvis gerningspersonen har haft forsæt til at opnå vinding gennem tvang, men forholdet er fuldbyrdet allerede ved fremsættelsen af en trussel med dette formål. Et andet eksempel er bestemmelsen om pengefalsk, der bl.a. er rettet mod den, der»eftergør eller forfalsker penge for at bringe dem i omsætning som ægte«( 166). I færdselslovens bestemmelse om spirituskørsel tales der om den, som med en promille på over 0,50»fører eller forsøger at føre et motordrevet køretøj«(fl. 53). Retsvirkningen af at fremrykke fuldbyrdelsesmomentet på den omtalte måde er, at muligheden for straffrihed som følge af frivillig tilbagetræden fra forsøg afskæres fra og med det tidspunkt, hvor den kriminaliserede adfærd er udvist, også selv om den tilsigtede følge ikke er indtrådt. Ved at fremskyde det strafferetlige værn bliver det principielt muligt at straffe forhold som fuldbyrdede overtrædelser og ikke kun som forsøgshandlinger, selv om det ikke er lykkedes gerningspersonen at realisere sit forehavende. Informationssøgning og ressourcer Dansk retspraksis er i et vist omfang alment tilgængelig i Ugeskrift for Retsvæsen (U eller UfR). I dette værk optages nu alle højesteretsdomme, en del landsretsdomme og enkelte domme fra byretterne. På det strafferetlige område optages de samme afgørelser i det månedlige Tidsskrift for Kriminalret (TfK). Udgivelsestidspunktet for sidstnævnte er en kende fremskudt i forhold til UfR, og der refereres flere sager i TfK, herunder også afgørelser 11 For en oversigt over bestemmelser med krav om subjektivt overskud (fremrykket fuldbyrdelsesmoment), se ad 21 i Vestergaard: Straffeloven med henvisninger. 7

24 De strafbare forhold og strafferettens kilder Kapitel 1 fra Den særlige Klageret. De afgørelser, som gengives i TfK, samles i bogen Systematisk oversigt over domme i kriminelle sager, der nu udkommer årligt. 12 Det kan anbefales at benytte de relevante elektroniske ressourcer. Således vil abonnenter hos Karnov Group med fordel kunne søge online såvel i UfR og TfK som i kommentarerne til de enkelte lovbestemmelser i Karnovs Lovsamling. For studerende vil denne mulighed være til stede ved udnyttelse af uddannelsesstedernes licenser, f.eks. fra brugerrummene på Det Juridiske Fakultet. En del af materialet er tillige tilgængeligt på studieskiven fra Karnov Group Jura. Ved søgning efter dansk retspraksis er der flere nyttige indgange, herunder adgang til at søge ved hjælp af fritekst. En god måde at orientere sig om praksis i relation til en given bestemmelse er at anvende UfR som indgang for herefter at kalde den pågældende lov frem og inden for denne søge på bestemmelser af interesse. Denne metode giver samtidig en indgang til afgørelser refereret i TfK. Nye afgørelser foreligger i øvrigt tidligere i den elektroniske form end i de trykte tidsskrifter. Af nyere dansk litteratur fremhæves de almindelige fremstillinger og øvrige værker, som er anført bagest i bogen. Nogle af de nævnte bøger indeholder flere enkeltheder end fremstillingen i det følgende. Dette gælder ikke mindst Kommenteret straffelov speciel del (Komm. SpD), der anbefales læsere med ønske om yderligere fordybning i stoffet. Om strafferetlige emner er der selvsagt også andre bøger og et stort antal artikler, der kan opspores ved søgning i de bibliografier og databaser, som er nævnt bagest i bogen. Ved henvisning til litterære artikler i Ugeskrift for Retsvæsen anvendes i det følgende forkortelsen UfR med tilføjelse af bogstavet B foran sidenummer. Tilsvarende anvendes forkortelsen TfK ved henvisning til artikler i Tidsskrift for Kriminalret. Som samlet indgang til diverse elektroniske ressourcer henvises der til libguides.culis.kb.dk/dansk_ret. Der henvises i øvrigt til de websteder, som en del relevante myndigheder og institutioner har oprettet, se oversigten bagest i bogen over et udvalg af disse. 12 Foruden referater af afgørelser fra Ugeskrift for Retsvæsen og Tidsskrift for Kriminalret indeholder de systematiske oversigter referater af afgørelser afsagt af Den særlige Klageret samt afgørelser, der har været refereret i Meddelelser fra Landsforeningen af beskikkede advokater. 8

25 Jørn Vestergaard Forbrydelser mod liv og legeme mv. Kapitel 2. Forbrydelser mod liv og legeme mv. Om straffelovens kapitel 25 Såvel straffeloven som anden lovgivning indeholder bestemmelser, der skal beskytte borgerne mod krænkelser af liv og legeme. Generelle bestemmelser findes især i straffelovens kap. 25, der kriminaliserer drabshandlinger ( ), vold og andre legemsangreb ( ), tilsidesættelse af hjælpepligter ( 250 og 253) og fareforvoldelse ( 251, 252 og 254). 1 De fleste af bestemmelserne er formuleret sådan, at de beskytter alle og enhver, men enkelte skal værne afgrænsede grupper. 2 I dette kapitel gennemgås bestemmelserne om vold og drab. I det følgende kapitel redegøres der for bestemmelserne om fareforvoldelse og hjælpepligter samt bestemmelserne om krænkelser af den personlige frihed. Sidstnævnte står i strl. kap. 26. Vold og andre strafbare legemsangreb Straffeloven indeholder tre paragraffer med en indbyrdes grænsedragning mellem forskellige grader af vold. De enkelte bestemmelsers anvendelsesområde kan siges at omfatte»ordinær vold«( 244),»kvalificeret vold«( 245), henholdsvis»særlig grov vold«( 246), men disse udtryk anvendes ikke i lovteksten. Strafferammerne afhænger logisk nok af voldens alvorlighed. 3 Det afgørende for, hvilken af de tre voldsparagraffer der skal anvendes i et givet tilfælde, er i princippet gerningspersonens forsæt. Hvis gerningspersonen således har haft forsæt til kvalificeret vold, men kun har realiseret ordinær vold, kan han dømmes for forsøg på kvalificeret vold. Hvis han omvendt kun har haft forsæt til ordinær vold, men uforvarende er kommet til f.eks. at realisere et legemsangreb af farlig karakter og dermed kvalificeret vold, skal han kun dømmes for ordinær vold. Gerningspersonens egne forestillinger om den strafferetlige bedømmelse af forholdet er principielt uden betydning. 4 Ordinær vold 244 Et forsætligt angreb mod en andens legeme er strafbart, hvad enten det udøves ved vold eller på anden måde, jf Vold kan bestå i næveslag, slag 1 Beskyttelsen varer fra fødsel til død. Om den strafferetlige forståelse heraf, se Komm. SpD i indledningen ad kap. 25 med yderligere henvisninger. 2 F.eks. nyfødte, jf. 251 om udsættelse af et nyfødt barn for alvorlig fare. I 245 a er der en særlig bestemmelse, der forbyder kvindelig omskæring. 3 Strafferammerne er i 244 bøde eller fængsel indtil 3 år, i 245 fængsel indtil 6 år og i 246 fængsel indtil 10 år. 4 Hvis gerningspersonen f.eks. mener at have udøvet ordinær vold, selv om der juridisk set er tale om kvalificeret vold, befinder vedkommende sig i en negativ egentlig retsvildfarelse, som ikke fritager for ansvar efter den strengere bestemmelse. 9

26 Forbrydelser mod liv og legeme mv. Kapitel 2 med stump genstand, spark, kraftigt skub, kast, benspænd, førergreb eller anden form for fastholdelse, nikken af skalle, bid, overhældning med vand, spytning i ansigtet, mv. Som andre strafbare legemsangreb kan nævnes udsættelse for stærk varme eller kulde, hypnose, bedøvelse, fremkaldelse af bevidstløshed eller ildebefindende, brug af tåregas, peberspray eller stinkbomber. TfK /2 Ø: T, født 1946, skaffede sig uberettiget adgang til en anden mands lejlighed, hvor han tildelte den pågældende et skub, så den anden faldt omkuld og slog hovedet mod en højtaler, hvorved han fik en syningskrævende flænge i panden. T blev fundet skyldig i overtrædelse af 244 og straffet med 14 dages fængsel. Dissens for frifindelse. U H: Tiltalte ramte fra en meters afstand en kvindelig ekspedient med en spytklat på kinden ved munden og på halsen. Højesteret udtalte, at det at spytte en anden person i ansigtet er en handling af en sådan karakter, at den må anses for et legemsangreb, der er omfattet af 244. Se også TfK V, TfK /3 Ø samt en række tidligere domme, hvoraf flere foruden spytning tillige omfatter anden vold. U Ø: Fastholden og tildeling af kraftigt sugemærke på kinden. U Ø: Radiolytter dømt for udtværing af florentinerkage i hovedet på ekspeditrice i bagerforretning. Tre studieværter fundet skyldige i medvirken til overtrædelsen, idet de havde tilskyndet lytteren til mod betaling af kr. at kaste kagen i ansigtet på ekspeditricen og samtidig via mobiltelefon fortælle om episoden og reaktionerne herpå i det samtidig udsendte radioprogram. Fremkaldelse af en forskrækkelse er ikke omfattet, medmindre den efterlader sig så betydelige helbredsforstyrrelser, at der ifaldes ansvar for udøvelse af kvalificeret eller særlig grov vold. Heller ikke frihedsberøvelse, blufærdighedskrænkelse eller ærefornærmelse falder ind under bestemmelserne om legemsangreb, men sådanne forhold kan være strafbare efter selvstændige bestemmelser. 5 Dette gælder også, når der er tale om såkaldt»reelle injurier«, dvs. ærekrænkende behandling af en andens legeme. Afgrænsningen mellem overtrædelserne er dog uskarp. U Ø: Den 29. maj 1945 tvang tre unge mænd med pistol en 36-årig kvinde og en 15-årig pige til at følge med til en bunker, hvor de lod dem klippe skaldet og malede hagekors på deres blottede overkroppe. Hårafklipningen blev bedømt som et strafbart legemsangreb, men ikke påmalingen. Se tilsvarende U Ø og U V. Strafansvar vil som regel forudsætte tilføjelse af mærker, fysisk smerte og/eller fysisk ubehag, men dette er ikke en ubetinget forudsætning, sådan som den netop omtalte dom og flere senere sager om hårafklipning har vist. På den anden side foreligger der ikke et strafbart forhold, hvis der er tale om en ubetydelig forstyrrelse af den legemlige tilstand; f.eks. er et puf eller et 5 Se nærmere 261 (frihedsberøvelse), 232 (blufærdighedskrænkelse), 267 ff. (ærekrænkelse). 10

27 Jørn Vestergaard Forbrydelser mod liv og legeme mv. behersket skub f.eks. for at få en ubuden gæst ud ad en dør eller for at få flyttet en medpassager i bussen ikke ansvarspådragende. 6 Ved straffastsættelsen kan der generelt lægges vægt på, om følgerne af angrebet har været mere eller mindre alvorlige, om end det var en bærende tanke bag formuleringen af de gældende bestemmelser, at hovedvægten skulle lægges på angrebets nærmere beskaffenhed, således at mere eller mindre tilfældighedsprægede følger fik mindre vægt. Der kan også stadig tages hensyn til, om der har været tale om overfald på en»sagesløs«person, som ikke selv har givet rimelig anledning til et angreb af den pågældende slags. Tidligere var sagesløshed udtrykkeligt nævnt i loven som grund til anvendelse af en skærpet strafferamme, men denne lovteknik blev i 1989 forladt ved en generel forenkling af voldsbestemmelserne. I retspraksis er det efterhånden forholdsvis sjældent, at der udtrykkeligt gøres brug af begrebet sagesløshed; men det sker, f.eks. i sager om umotiveret eller tilfældighedspræget vold, herunder såkaldt meningsløs gadevold. U Ø: En 21-årig diskoteksgæst fundet skyldig i at have tildelt en person, der havde bedt ham om ikke at trænge sig ind på to andre gæster, et knytnæveslag i ansigtet samt efterfølgende at have tildelt en kvinde et kraftigt slag i ryggen. Sagesløshed antaget for begge forurettede. U V: T havde givet en 16-årig dreng, der kastede snebolde efter et nedløbsrør på vedkommendes hus, et slag i nakken og et slag på munden. Sagesløshed antaget. Før i tiden havde forældre en vis revselsesret over for deres børn, hvilket betød, at det var straffrit at anvende visse former for korporlig afstraffelse, som i andre sammenhænge var strafbare. Engang var der også adgang til at straffe kvinder i ægteskab, elever og tjenestefolk korporligt. Området for revselsesretten over for egne børn blev i retspraksis gradvis indskrænket, og i 1997 blev resten af denne særregel afskaffet ved lov. 7 Det skal nævnes, at voldsbestemmelserne suppleres af bestemmelsen om vanrøgt mv., se nærmere 213. Den sociale servicelov indeholder regler om pligt til at underrette kommunen i tilfælde vedrørende udsatte børn og unge. 8 En ægtefælle eller samlever, som forholder sig passiv, når partneren er voldelig over for et barn, kan i øvrigt ved sin undladelse af at komme barnet til undsætning pådrage sig et ansvar som medvirkende. 9 U V: To ægtefæller havde fire adoptivbørn. Kvinden var sygeplejerske, manden var læge. Førstnævnte mishandlede børnene, hvorved tre af disse døde. Begge foræl 6 I småsager kan politidirektøren frafalde tiltale, evt. mod betaling af bøde eller erstatning, jf. bkg. 621, , nr. 2 a, som fastsat i medfør af rpl. 722, stk. 1, nr Jf. forældreansvarslovens 2, stk. 2. Om udviklingen vedrørende revselsesretten, se i øvrigt Jørn Vestergaard i Kriminalistisk Instituts Årbog Om magtanvendelse i folkeskolen, se samme i Festskrift til þórmundsson, s , herunder om U V (tape-sagen). Se tillige TfK /2 V. 8 Se serviceloven 153 (offentligt ansatte i tilfælde, hvor der kan være behov for særlig støtte), 154 (alle i tilfælde af vanrøgt mv.) samt bkg. 1466, 2010 samt vejl. 11, 2011 pkt Se i øvrigt U V. 9 Se herom Gorm Toftegaard Nielsen i Festskrift til Nils Jareborg 2002, s. 595 ff. 11

28 Forbrydelser mod liv og legeme mv. Kapitel 2 dre blev dømt for vold, vanrøgt og grov tilsidesættelse af hjælpepligter, for mandens vedkommende bl.a. ved at have overværet noget af volden og ladet overgrebene passere samt ved at have unddraget et af børnene en forsvarlig lægelig undersøgelse og behandling. U H: En kvindes samlever havde i gentagne tilfælde udøvet grov vold mod hendes 3½-årige søn. Da kvinden havde ladet volden finde sted, selv om hun var vidende om den og havde overværet den, blev hun fundet medskyldig i mandens forhold, bortset fra det indledende. Højesteret fremhævede, at hun havde kunnet hindre fortsat voldsudøvelse, eventuelt ved at flytte tilbage til sin egen lejlighed sammen med sine børn. Se også TfK /2 V og TfK V. Se tillige U H (mishandling), U V (Brønderslev-sagen) og U V (vanrøgt og mishandling). Legemsangreb under slagsmål kan behandles mildere, jf Tilsvarende gælder, hvis den angrebne har øvet gengæld mod angriberen. Et legemsangreb kan være straffrit, hvis den angrebne part samtykker deri og har fornøden dømmekraft. Dette kan f.eks. være tilfældet i forbindelse med sadomasochistiske seksualpraktikker. Tildeling af knubs i forbindelse med sportsudøvelse er straffri, så længe man holder sig inden for de rammer, som sædvanligvis lægges til grund i den pågældende idrætsgren. 11 U Ø: Under en fodboldkamp blev en spiller så ophidset over en tackling, at han nikkede en modspiller, der ikke var involveret i tacklingen, en skalle og derved bevirkede, at én af forurettedes fortænder knækkede ved roden. TfK /2 Ø: Under en»rullehockeykamp«slog en deltager en spiller på det andet hold flere gange med knyttet hånd, hvorved den anden bl.a. pådrog sig en mindre flænge under det højre øje, der måtte sys. Landsretten fastsatte straffen til 30 dages fængsel med bemærkning om, at voldsudøvelsen måtte bedømmes med baggrund i den iver og spænding, som kan gribe spillerne, men fandt ikke grundlag for at gøre straffen betinget. Efter omstændighederne kan magtanvendelse være berettiget i forbindelse med nødværge, nødret eller lovlig retshåndhævelse, se nærmere strl. 13 samt politilovens kap. 4 (anvendelse af magt). I sundhedsvæsenet foretages der i sagens natur talrige legemlige indgreb på patienter, og normalt er sådanne former for lægelig behandling selvsagt berettigede, hvilket i hvert fald er tilfældet, hvis behandlingen foretages på grundlag af fornødent informeret samtykke eller akut i en situation, hvor patienten er ude af stand til at meddele sig. 12 I ordensbekendtgørelsen findes der bl.a. forbud mod»slagsmål, skrigen, råben eller anden støjende, voldelig, fornærmelig eller lignende optræden, der er egnet til at forstyrre den offentlige orden«, jf Det er ligeledes 10 Se f.eks. U Ø og U Ø. Ved slagsmål på offentligt sted vil ordensbekendtgørelsens 3 eventuelt kunne anvendes. 11 Om sportsvold, se bl.a. Trine Baumbach i UfR 2009 B og Lasse Lund Madsen i UfR B Se nærmere sundhedslovens 15 (information og samtykke), 18 (uopsættelig behandling af midlertidigt fornuftsinhabile personer), 19 (øjeblikkeligt behandlingsbehov). 13 Smh. Greve m.fl. i komm. til den førhen gældende normalpolitivedtægt s. 90 ff. Om ansvar for hidsen af hund på andre og for undladelse af at holde den tilbage fra at overfalde nogen, se hundelovens 6 og

29 Jørn Vestergaard Forbrydelser mod liv og legeme mv. forbudt»at udvise uanstændig eller anstødelig opførsel, der er egnet til at forulempe andre eller vække offentlig forargelse«, samt at færdes så påvirket af alkohol eller andre berusende eller bedøvende midler, at det kan give anledning til ulempe for andre. Første del af nævnte bestemmelse omfatter mindre alvorlige forhold udøvet i forretninger, på gader, offentlige kontorer eller andre steder, hvortil der er almindelig adgang. Hvis der er tale om grovere forhold eller legemsangreb udøvet under private former (f.eks. husspektakler), er det ikke ordensbekendtgørelsen, men straffeloven, der kan bringes i anvendelse. TfK V: Under sammenstimlen efter en fodboldkamp gjorde en ung mand en kastebevægelse mod politiet, hvilket efter omstændighederne blev anset som en overtrædelse af ordensbekendtgørelsens 3, stk. 1, ved at udgøre en voldelig optræden, der var egnet til at forstyrre den offentlige orden. Se tillige TfK Ø (forstyrrelse af den offentlige orden ved at trykke en halvt fyldt øldåse i ansigtet på en anden). Straffelovens bestemmelser om forbrydelser mod den offentlige orden og fred kan komme i anvendelse i forbindelse med opløb, slagsmål eller anden grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted. 14 Se herom i bogens kapitel 7. Der kan efter omstændighederne tillige blive tale om straf efter straffelovens bestemmelse om vold mod tjenestemand i funktion. 15 Kvalificeret vold 245 Bestemmelsen om kvalificeret vold har to forgreninger, hvoraf den første igen deler sig i to. For det første kommer en skærpet strafferamme i betragtning, hvis det udøvede legemsangreb er»af særlig rå, brutal eller farlig karakter«, eller hvis det kan betegnes som»mishandling«, jf. 245, stk. 1. Grænsen i forhold til ordinær vold er i sagens natur flydende. 16 Vold vil blive bedømt som kvalificeret, hvis den pågældende type af legemsangreb i almindelighed er af en farlig karakter. Dette vil efter omstændighederne kunne være tilfældet, hvis der er brugt stikvåben, skydevåben eller tunge genstande. Det samme gælder med hensyn til slag i hovedet med en flaske eller et glas. Det kan generelt være afgørende, om angrebet er rettet mod en særlig sårbar del af legemet. Forholdet kan også være det, at volden udøves på et sted, hvor et fald vil være særlig farligt, f.eks. på et stillads eller en havnemole. Spark bedømmes som udgangspunkt som ordinær vold, men kan efter omstændighederne være omfattet af bestemmelsen om kvalificeret vold, bl.a. under hensyntagen til den anvendte kraft, antallet og fodbeklædningens art. Et kvælergreb kan være livsfarligt, og hvis der ikke lige 14 Jf. f.eks. 133 om fremkaldelse eller ledelse af opløb samt 134 a om deltagelse i uroligheder. 15 Jf Retspraksis er fyldigt omtalt i Komm. SpD. 13

30 Forbrydelser mod liv og legeme mv. Kapitel 2 frem foreligger forsøg på manddrab, kan der således dømmes for kvalificeret vold, hvis det af halsmærker eller punktformede blødninger i og omkring øjnene kan udledes, at grebet har været fast og/eller langvarigt. U H: Under besøg på et diskotek kastede T et glas i hovedet på en anden kvinde, som fik en flænge på næsen. Højesteret udtalte, at slag med eller kast af glas eller flaske mod ansigtet som udgangspunkt er omfattet af 245, stk. 1, også selv om glasset eller flasken i det konkrete tilfælde ikke bliver knust ved at ramme ansigtet. U Ø: Efter at have indfundet sig på sin datters mors nye kærestes adresse og efter gentagne opfordringer til at gå tildelte T den anden mand et knæ i skridtet, greb ham om testiklerne og drejede rundt, hvilket bevirkede en flækket testikel med efterfølgende operationer til følge. Tiltalt efter 245, stk., 1, men dømt efter 244. U Ø: Sprøjtet peberspray mod ansigtet på en anden, som fik det i øjnene. U Ø: To tiltalte fandtes bl.a. skyldige i kvalificeret vold ved at have sprayet et rensemiddel på en persons bukser og herefter sat ild til bukserne. De tiltalte havde endvidere sat plasticstrips på vedkommendes hænder, lukket ham ind i en varebils varerum, kørt rundt med ham og foretaget hårde opbremsninger, således at effekter ramte offeret. U H: Tiltalte havde taget et kraftigt kvælertag omkring en kvindes hals. Der fremkom punktformede blødninger på forurettedes øjenlåg, og det kunne konstateres, at hun havde været i livsfare. U Ø: En 18-årig kom ved en fest i skænderi med to andre. Han stak dem begge i maven med en butterflykniv, hvorved den værst tilredte fik gennemskåret mavesækken, bugspytkirtlen og den store hulvene. Afgørende for, om et legemsangreb har været af særlig»rå«og/eller»brutal«beskaffenhed er især, om offeret har været forsvarsløst, herunder hvis der har været flere om legemsangrebet. Der kan også lægges vægt på, om der er anvendt særlige redskaber, samt om offeret er blevet udsat for noget særlig smertefuldt, f.eks. ved bid, brænding, indførelse af genstande i legemets hulheder eller spark i maven på en gravid kvinde. U H: Taxichauffør bed yderste led af ringfingeren af en kunde, som ville op at køre med ham, og som forinden havde slået chaufføren med knyttet hånd. U Ø: Under en ishockeykamp tildelte T en modspiller, der var iført ishockeyhjelm, et hårdt slag i baghovedet med en ishockeystav. Ved en bedømmelse af, om der har foreligget»mishandling«tages det i betragtning, om offeret i forhold til gerningspersonen har været i en underlegen stilling eller et afhængighedsforhold. Det kan også have betydning, om forholdet er udøvet over et vist tidsrum. U H: Systematisk vold mod tre små drenge bedømt som mishandling, selv om forholdene isoleret set var omfattet af 244. Se tillige U V (Brønderslevsagen), U H, TfK V, U Ø og U V. 14

31 Jørn Vestergaard Forbrydelser mod liv og legeme mv. TfK Ø: En yngre mand mishandlede i forening med en anden mand en kvinde, A, idet den anden bandt en snor eller lignende stramt om kvindens højre tommelfinger for at standse blodtilførslen til fingeren og derefter skar rundt om fingeren med en kniv, hvorefter tiltalte efter tilskyndelse fra den anden mand huggede fingeren af med en økse og spiste en del af den afhuggede finger. U H: To unge fundet skyldige i to tilfælde af langvarige frihedsberøvelser af en 38-årig mand med henblik på at afpresse denne et større beløb (»dummebøde«), hvilket også lykkedes. Begge desuden fundet skyldige i mishandling i to tilfælde. Offeret fik bind for øjnene, blev bagbundet og delvist afklædt og tildelt adskillige slag og spark i ansigtet og på kroppen. På et senere tidspunkt fik han igen adskillige slag og spark i ansigtet og på kroppen, blev stukket og snittet med kniv adskillige gange og blev tildelt adskillige slag med en totenschlæger, blev overhældt med brændbar væske, der blev antændt, blev brændt på ryggen med en eller flere ukendte genstande, der blev opvarmet, og blev stukket med en kniv i lysken. Vold kan også bedømmes som kvalificeret, selv om legemsangrebet ikke opfylder de nævnte betingelser, hvis gerningspersonen har haft forsæt til at tilføje»skade på legeme eller helbred«, jf. 245, stk Denne del af paragraffen har ikke megen selvstændig betydning i praksis, da der sjældent kan bevises forsæt til at forvolde legemsskade, hvis legemsangrebet ikke i sig selv er af kvalificeret beskaffenhed. Et tænkt eksempel på anvendelsesområdet er tatovering af en meget beruset person uden samtykke. 18 Særlig grov vold 246 Kvalificeret vold bedømmes efter en særlig høj strafferamme, hvis legemsangrebet har været»af en så grov beskaffenhed eller haft så alvorlige skader eller døden til følge, at der foreligger særdeles skærpende omstændigheder«, jf Tilfælde, hvor volden opfylder betingelsen om»grov beskaffenhed«, vil især kunne foreligge, hvor offeret har været i livsfare, men ikke er blevet alvorligt invalideret eller er afgået ved døden, hvilket kun sjældent vil forekomme i praksis. Det er i øvrigt tilstrækkeligt, hvis nogen af de nævnte følgevirkninger kan tilregnes gerningspersonen som uagtsomme. 19 U Ø: En 30-årig mand havde udsat et få dage gammelt barn for gentagen vold mod hoved, krop og lemmer samt rystevold, herunder med anslag af hovedet mod faste genstande eller flader, resulterende i»shaken baby syndrome«og»shaken baby impact syndrome«, hvorved barnet tilføjedes væske-/blodansamlinger og blødninger i hjernen og i nethinden på begge øjne med betydelig risiko for varig invaliditet til følge. Idømt fængsel i 5 år. For tilsvarende vold mod to knap tre måneder gamle tvillingesønner blev der i U Ø idømt fængsel i 6 år. 17 Efter 245, stk. 2, kan straffen i et sådant tilfælde stige til fængsel i 6 år. 18 Efter lov om tatovering er det i øvrigt forbudt at tatovere en person under 18 år samt at tatovere nogen»i hoved, på hals eller på hænder«. Om piercing og tatovering, se Ulla Hybel i Juristen ff. 19 Jf. strl. 20, hvorefter ansvar for uforsætlige følger forudsætter uagtsomhed. 15

32 Forbrydelser mod liv og legeme mv. Kapitel 2 U H: En bosnisk krigsfange havde som ordensholder i fangelejren bl.a. tildelt en medfange mange slag i hovedet med et læderbælte og herunder ramt offerets øje med læderspændet, hvorved øjet blev beskadiget og synet nedsat. Dømt for særlig grov vold. U Ø: T tildelte en ung mand, som efter at have fået knytnæveslag af en tredje person lå ned på ryggen, nogle slag og spark på kroppen og kastede derefter en stor brosten ned på den liggendes ansigt, hvorved der skete betydelige brud, ligesom det ene øje måtte fjernes. Dømt for særlig grov vold mv. U H: T havde en dreng på 9 måneder i pleje mod betaling. Hun tildelte drengen et slag i baghovedet med blod- og væskeansamling til følge, så drengen næste dag døde. Fra den trykte praksis kan tillige nævnes U H, U H, U H, U H, U H, U H. 20 Legemsangreb ved kvindelig omskæring 245 a Særlige regler om forbud mod kvindelig omskæring blev indsat i straffeloven i Ansvar ifaldes af den,»som ved et legemsangreb med eller uden samtykke bortskærer eller på anden måde fjerner kvindelige ydre kønsorganer helt eller delvis«, jf. 245 a. 21 Hverken kvinden selv, en pige eller forældrene kan med et samtykke gøre det straffrit at foretage et sådant indgreb. Strafferammerne er her de samme som i de almene bestemmelser om kvalificeret eller særlig grov vold. Indførelsen af de særlige regler afspejler et politisk ønske om tydeliggørelse. Foretagelse af et indgreb kan være straffrit, hvis det er lægeligt begrundet, f.eks. i forbindelse med en kønsskifteoperation. Rituel omskæring af drenge er som udgangspunkt formentlig straffri, selv om indgrebet ikke foretages af en læge. Sammensatte forbrydelser eller sammenstød af forbrydelser Vold kan i øvrigt være et led i forskellige andre forbrydelser, f.eks. ved at indgå i ulovlig tvang ( 260), afpresning ( 281), røveri ( 288), voldtægt ( 216), 22 overfald på person i offentlig tjeneste ( 119) eller forulempelse af vidner ( 123). Sådanne delikter kan betegnes som sammensatte forbrydelser. I sådanne sammenhænge straffes der ikke særskilt for ordinær vold. 23 Derimod vil der efter omstændighederne kunne straffes tillige for kvalificeret vold, i hvilket tilfælde man kan tale om sammenstød af forbrydelser. 20 De opregnede domme har efter den tidligere nævningeordning været forelagt Højesteret, for så vidt angår sanktionsfastsættelsen. Yderligere praksis er omtalt i Komm. SpD. 21 Strafferammen i 245 a er fængsel indtil 6 år. Under særdeles skærpende omstændigheder kan straffen stige til fængsel i 10 år, jf Om undtagelser fra de almindelige regler om territorial gyldighed og krav om dobbelt strafbarhed, se strl. 7, stk. 1, nr. 2 (a), 7 a, stk. 2, nr. 5, samt 10 a, stk. 3 (b). Om forældelse, se 94, stk. 4. Om forskellige varianter af omskæring, se Komm. SpD. 22 Om tvang til samleje med et barn, se 222, stk Yderligere eksempler på trusler som led i gerningsindhold er anført ad 260 i Vestergaard: Straffeloven med henvisninger. 16