Danskernes mediebrug 2014 hverdag og demokrati
|
|
|
- Max Johnsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SPECIALRAPPORT Danskernes mediebrug 2014 hverdag og demokrati Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V [email protected]
2 Udarbejdet af: Klaus Bruhn Jensen Rasmus Helles Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Københavns Universitet Maj 2015
3 Sammenfatning...4 Indledning...5 Mediemiljøet Digitaliseringigennem20år...6 Konvergensogdivergens...6 Brugernesperspektiv...7 Brugereogborgere...7 Metoderommediebrug...8 Fraadgangogoplevelsetilvidenoghandling...8 Surveyitorunder...8 Indholdsanalyseitoniveauer...9 ogetappendix...10 Danskernesmediebrug...11 Medierogplatforme...11 Alder...11 Køn...15 Uddannelse...16 Gamlemedier,nyeplatforme...17 Internettetsommultimedie...18 Telefoniogkommunikation...21 Mønstreibrugenafmedierogplatforme...25 Køn...26 Alder...27 Nyhedsmediersomdemokratiskeressourcer...29 Kildertilnyheder...29 Medieprofiler...30 Brugerprofiler...32 Kommunikationeromnyheder...34 Mediernesnyhederogborgernesviden...37 Nyhederpåtværsafplatforme...37 Kvantitativregistreringafnyhedstyper...38 Kvalitativkarakteristikafenkeltnyheder...41 Borgernesvidenommediernesnyheder...42 Hvemvedhvad oghvormeget?...43 Mediebrug ogviden...44 Demografi ogviden...47 Konklusion...49 Appendix...51 Surveys...51 Forbehold...51 Statistiskusikkerhed...51 Klyngeanalyser...54 Contentanalysis...54 Supplerendelitteratur...55 Referencer
4 Sammenfatning Dennerapportfremlæggertoindbyrdesforbundneundersøgelser: Enbreddokumentationafdanskernesmediebrug)på)tværs)af)teknologiske)platforme; Enfokuseretanalyseafmediebrugens)demokratiske)perspektiver. Etcentraltresultater,atdetraditionelleplatforme tvxapparat,radioapparatogpapiraviser fortsatstårforenmegetvæsentligandelafmediebrugen,bådemht.deenkeltemediers udbredelseogmht.tidsforbrugetpåhvertmedie.fordenaltovervejendedelafdendanske befolkningudgørdagensmediemiljøenmenu,hvorenrækkeforskelligemedieformer supplererogkomplementererhinanden.ogsådeungemediebrugerekombinererividt omfanggamleognyeplatformeideressamledemediebrug. Mht.mediebrugensdemokratiskeperspektivertyderresultaternefordetførstepå,atderer enbetydeligfællesmængdeafforskelligeslagsnyhederpåforskelligeplatforme.fordetandet modtagerdanskemediebrugeretypiskenvifteafnyhederfraenflerhedafmedierog platforme.samtidigerderganskestoreforskellemellemrespondenterneindbyrdesideres videnomnyhedernesindhold forskelle,somharsammenhængmedsåvelmediebrugsom demografi,herunderuddannelsesniveau.ogtrodsenudbredtforventningom,atnye platformefårborgernetilihøjeregradselvatvidereformidleogdiskuterenyheder,tyder resultaternepå,atensådanaktivbrugafnyhederindtilvidereerbegrænset. 4
5 Indledning Detdanskemediemiljøeristadigstigendegradetmultimediemiljø.Forskelligemedier henvisertiloggenbrugerhinandensindholdpåkrydsogtværs,ligesomdenenkelte mediebrugertypiskanvenderenhelrækkemedier fleremediersamtidig,irækkefølgeogi vidtforgrenedenetværk.dennerapportbehandlermediemiljøet2014udfrabrugernes perspektiv:hvembrugerhvilkemedier,oghvordanindgårmediebrugenihverdagenog demokratiet? Rapportenpræsenterertoindbyrdesforbundneundersøgelser.Fordetførstefremlæggesen breddokumentationafdanskernesmediebrug)på)tværs)af)teknologiske)platforme,medsærligt henblikpådeforandringer,sominternettetogdemobilemediersudbredelseharmedført. Fordetandeterdergennemførtenmeredetaljeretogfokuseretanalyseafmediebrugens) demokratiske)perspektiver.ihvilketomfangudgørdanskernesbrugafmangeforskellige medieplatformeenstyrkeellermåskeenudfordringfordenoffentlighed,sommedierneog borgernetilsammenudgør? Enfællesnævnerfordetodelundersøgelsererforestillingenomfællesskab imediebrugenog dermedidepolitiskeogkulturelledagsordener,sombefolkningenorienterersigefterogi sidsteinstanshandlerudfra.enudbredtforestillingiinternationalforskningharværet,atde mangevalgmulighederidetnye,digitalemediemiljø ogbrugernesfiltreringafudbuddet kanværemedtilatfragmentereoffentligheden,såledesatdenenkelteborgerkommertilat leveienmediemæssigogkommunikativboble(sunstein,2007).imidlertiderdetvæsentligt bådeatnuanceredenneforestillingogatundersøgedensstatusempirisk.fordetførsteer filtreringikkenødvendigvisligmedfragmentering.delshartidligereforskningidanskog europæisksammenhængvist,atenstorandelafdenyhederogandeninformation,som faktiskertilgængelig,erenspåtværsafmedierogplatforme(curranetal.,2009).delskan fravalgogfiltreringpånogleområderudmærketkombineresmedtilvalgogfællesskabpå andreområder.fordetandeterforskningeniforholdetmellemmediebrugogvidensniveauer indtilviderebegrænsetpådanskgrund. Undersøgelsernetagerudgangspunktietvelafprøvetoginternationaltpubliceret forskningsdesign(jensen&helles,2011),somførstegangblevanvendttilindsamlingaf empiriskedataidanmarki2008.senereharsammedesignværetgrundlagetforen europæiskkomparativundersøgelseafmediebrugindenforrammerneafeneucostaction, lande;denpågældendeundersøgelseafrapporteresietspecial)issueafinternational)journal)of) Communication(inpress,2015), atsammenligneogperspektivereresultaternefradennerapportinternationalt,ogtilsammen giverundersøgelsernefremadrettetetgrundlagformeresystematiskforskningom mediebrugenietmediemiljøiløbendeforandring. 5
6 Mediemiljøet2014 Digitalisering+igennem+20+år+ Denmestgrundlæggendeforandringidetdanskeoginternationalemediemiljøidesidste20 årharudentvivlværetdengennemgribendedigitaliseringafsåvelproduktionsom distributionafdemangeforskelligeformerforkommunikation,sommedierneformidler. Mensdigitaliseringenafproduktionenafmedieindholdharværetundervejsigennem adskilligeårtier,understøttesogsådistributionenafmedieindhold ogafkommunikationen mellemindivider,grupperoginstitutioner nuafdigitaleteknologier.internettet,derbrød igennemsomalmenttilgængeligtmedieframidtenaf1990erne,udgørbådeenkonkret infrastrukturforaldennekommunikationogetsymbolpåenbetydeligkulturelforandring. Medkoblingenmellemdigitalenetværkogterminalerfremstårinternettetidagsometnyt samlemedieellercentralmedie.alletidligerekendtemedier bøger,aviser,magasiner,film, radio,tv ertilstedepåogkanbrugesviadetdistribueredeogdifferentieredenetværk,som internettettilbyder.samtidiggiverterminalerneadgangtilalledissemedier oglidttil på sammetidogpåenogsammedeviceellerdims.detgælderforstationæreogbærbare computere,ogdetgælderforsmartphonesogtablets.de nye medierermultimedier,ogde indgårienkulturelhelhed,derbedstforståssometsammenhængendemediemiljø,parallelt meddetnaturligemiljø:medierneeretgrundvilkårforvoreslivbådesomindividerogsom samfund. Mendeklassiskeeller gamle medierfindesstadig,ogsåideresmereellermindreoprindelige form påpapir,påfilmlærrederogpåradioxogtvxapparater.foratforstådagensmediemiljø erdetafgørendeatinddrageforholdetmellemogsamspilletmellem nye og gamle medier. Detgælder,hvadentenmananskuermediernesomkommercielleforretninger,politiskeog kulturelleinstitutionerellerelementeriborgernesogforbrugerneshverdag.derforskelner dennerapportogsåmellemmedierogplatforme:mediererhistoriskudvikledeinstitutioner, organisationerogvirksomheder,deridagnårderesbrugerepåenrækkeforskellige teknologiskeplatforme. Konvergens+og+divergens+ Deudviklinger,somdigitaliseringenindebærer,blivernoglegangesammenfatteti betegnelsersomkonvergensogdivergens.detgælderipolitiskdebat,iforskningenogi medierneselv.konvergenshenvisertil,at altingsmeltersammen atdigitalemedierer indbyrdesforbundetiproduktionsåvelsomdistribution.divergensmarkerer,atderogså foregårenmodsatbevægelse,nårmedierneideresaktiviteterspredersighenoverflere forskelligeslagsindhold,tjenesterogplatforme. 6
7 Deterhensigtsmæssigtatnærmesigkonvergensogdivergenssometdynamisksamspil,der harkonsekvenserbådeformedierneogforderesbrugere.pådenenesideerdetnormalt hensigtsmæssigtformediersomvirksomhederatværetilstedepåsåmangeplatformesom muligt foratnåsåmangebrugeresommuligt.pådenandensideerdetibrugernes interesseatkunnetilgåflereellerallemedierpåénogsammeplatform menogsåatkunne vælgeforskelligeplatformeforforskelligemedierafhængigtaftid,stedogformål. Rapportenanalysererkonsekvenserneafdettesamspil medudgangspunktibrugernes perspektiv. Brugernes+perspektiv+ Imediemiljøetanno2014fåretgammeltmottolanceretafenafinternational medieforskningsgrand)old)men,elihukatz,fornyetaktualitet:manskalhuskeatspørge,ikke kunhvadmediernegørvedmennesker,menogsåhvadmenneskergørmedmedier(katz, 1959).Idetdigitalemediemiljøkanmenneskergørefleretingmedmedierneendtidligere,og deharstørrefrihedsgradermedhensyntil,hvornårdegørhvad. Dennerapportlæggersomalleredenævntsærligvægtpåatbelyse,ihvilketomfangogpå hvilkeplatformeforskelligedeleafbefolkningenbrugerforskelligeafdevelkendtemedier tv,radio,aviser,etc.menherudovergiverrapportenogsåetindbliki,hvordanbrugerneselv kommunikererpånyedigitaleogmobileplatforme medhinandenoginogletilfældemed medierne.detdigitalemediemiljøintegrererudovertraditionelenxtilxmange massekommunikationogsåmangextilxmangekommunikationpåf.eks.socialemedierforuden personligenxtilxenkommunikation. Deterdettesidstepunkt brugernesegenkommunikation somsidstedelafrapporten læggersærligvægtpå.medierfremmerkommunikationblandtderesbrugereogdermed deresdeltagelseistoreogsmåfællesskaberisamfundet.noglemedierognogle kommunikationertillæggessærligbetydningidennehenseendesåvelafmedierneselvsomaf deresbrugere. Brugere+og+borgere+ Denklassiskepresseogidagenhelrækkenyhedsmedierogjournalistiskegenrerharen centralplaceringidetpolitiskedemokrati.nyhedsmediernelevereretforumfordialogog debat;nyhedsmediernekvalificererogså ideeltset deresbrugere)som)borgeretilatdeltage idediskussionerogbeslutninger,derbestemmerrammerneogvilkåreneforderesliv.uden medierogkommunikation,intetdemokrati. Nyhedsmediernesrolleidetpolitiskedemokratipåvirkesafenlangrækkefaktorer:de juridiskeogøkonomiskerammevilkår,journalisterneskompetencer,nyhedsværdierne,de 7
8 forskelligemedietypersudbredelseibefolkningen,etc.dennerapportbidragermeden fokuseretanalyseafbrugernes)rolle)i)nyhedskredsløbet,herunderforholdetmellem medieudbuddet,brugsmønstreneogbrugernesdemografiskebaggrund.etsærligttrækved detoundersøgelserer,atdekombinereranalyserafnyhedsbrug,nyhedsindholdogdet udbytte,sombrugeremedforskelligemedievanerogdemografisketrækharafkonkrete nyheder.dermedbliverdetmuligtatfølgeudvalgtenyheder framediernetilbrugerne og denrolle,nyhedernespillersomoplægtilviderekommunikationmellemborgerne. Mediebrugernesrolleinyhedskredsløbet ogividereforstandidemokratiet kan konkretiseresudfrademetoder,somrapportenstoundersøgelseranvender.foratindfange brugenaffleremedier,ogkommunikationifleretrin,erdetnødvendigtogsåatkombinere flereforskelligemetoder. Metoderommediebrug Fra+adgang+og+oplevelse+til+viden+og+handling+ Denenkeltemediebrugersmødemedmedierneervelkendthverdag.Alligeveludgørdette mødeenkompleksprocesmedflerefaserogniveauer.samtidigermødetenkrumtapi samfundskommunikationenialmindelighedogdenpolitiskeprocesisærdeleshed.derforgår rapportenidybdenogdetaljenmednyhedersomdemokratiskeressourcer. Deteralmentanerkendtimedieforskningen,atmediebrugenogdenskonsekvenser mediernes effekter kanogbøranskuesoganalyseresiforskelligetrin.brugernefårvia medierneadgangtilinformation,underholdningogandetindhold.udfraenfortolkningaf indholdetopnårdeindsigtiogforståelseafenmængdeforhold,bl.a.sigselvogderesrelation tilandremenneskerogomverdenialmindelighed.nogleafdissefortolkningerogforståelser aflejrersighosdenenkeltesomerfaringogviden.ogpåsigtogpågivenforanledningbliver dennevidentilbaggrundenoggrundlagetforbrugerneshandlingersomborgereog forbrugere,familiemedlemmerogindividermedkulturelleidentiteter. Dennerapportbegrænsersigafpraktiskeårsagertiladgangentilforskelligeslagsindholdi medierne,specieltnyheder,ogdenviden,sombrugernestagermedsigvidere. Survey+i+to+runder+ Derergennemførtstandardiseredesurveysmedetrepræsentativtudsnitafdendanske befolkningitorunder.dataindsamlingenerudførtafgallupmedenkombinationafwebxog telefoninterviews(cawiogcati);detekniskeaspekterafdisseundersøgelseromtalesi rapportensappendix. ) 8
9 Survey)Aspurgtetilrespondenternesbrugafforskelligemedierogplatforme,herunderderes tidsforbrugpådisseplatformedagenfør.derblevogsåspurgttilbrugenafhenholdsvis internetogmobiltelefontildiverseformål,ikkeblotmediebrug,menenhelrækkeaf hverdagensaktiviteter.herudoversvarederespondenternepåtoslagsspørgsmålom nyheder:hvilkemedierdebrugersomkilder)tilforskelligeslagsnyheder,oghvordanogi hvilketomfangdeselvkommunikerer)omnyheder.dermedgiversurveyaetoverblikover danskernesmediebrugpåtværsafplatformeogetindblikinyhedernesplaceringi mediebrugen. Survey)Bfokuseredeyderligerepånyhedsbrugen.SamtidiggentogSurveyBenrække nøglespørgsmålvedrørendemediebrugfrasurveya,bl.a.foratsikresammenligneligheden mellemresultaternefradetosurveys.mht.nyhedsbrugenblevrespondenternenubedtomat uddybe,ikkeblotomdehavdebrugtbestemtemediersomkildertilforskelligeslagsnyheder, menogsåhvor)ofte)indenfordensenesteuge(fradagligttilsletikke).encentraldelafsurvey Bvardesuden15vidensspørgsmålomemner,derhavdeværetdækketinyhederneiden senestetidførundersøgelsen(identifikationenafdisseemnerbehandlesnærmereinæste afsnit).såledesgiversurveybmulighedforatsammenholdebrugenafnyhedsmediermed brugernesefterfølgendevidenomnyhedsindholdet. TilsammengiverSurveyAogBetbilledeafmediersognyhedersplaceringidanskernes hverdag.herudovergiversvarenepåvidensspørgsmålene,kombineretmedresultaterneang. mediebrug,enuddybetforståelseafnyhedsmediernesrolleiforskelligebefolkningsgrupper ogdermedetkvalificeretgrundlagforenvurderingafmediernesplaceringioffentlighedenog detpolitiskedemokrati.foratunderstøttedennevurderingsåundersøgelserneogså nærmerepådetkonkretenyhedsindhold,somborgernefåradgangtilviamedierne,ogsom de måske huskerogsenereanvendersomdemokratiskeressourcer. Indholdsanalyse+i+to+niveauer+ Etafformålenemeddennerapporteratrelateredanskerneskonkretemediebrugtilmere principiellespørgsmålvedrørendederesdemokratiskedeltagelse.nyhedsmediernelevereret centraltinputtildenpolitiskeoffentlighed.menforskelligemedierdækkerforskellige nyheder,ogforskelligemenneskerbrugerforskelligenyhedsmedier.somgrundlagforen videreanalyseafforholdetmellemnyhedsformidlingognyhedsbrugerderderforgennemført toindholdsanalyser. Indholdsanalyse)1harhafttilformålatundersøgeforholdetmellemnyhedshistorier,derer fællespåtværsafmedierogplatforme,ognyhedshistorier,somerspecifikkeforenkelte medierellerplatforme.pga.detstoreantaldanskenyhedsmedierognyhedsplatformehardet kunværetmuligtatanalysereetlilleudvalgindenforrammerneafdennerapport.derer derforlagtsærligvægtpåatinkludereogsammenlignenoglerelativtfåstorenyhedsmedier påcentraleplatforme:tv,webogpapir.ihverttilfældeharformåletværetatregistrere,hvilke 9
10 områderafsamfundslivet politik,økonomiogkultur;danskeoginternationaleforhold der bliverdækketafdeforskelligemedier,ogihvilketomfangderertaleomfælleseller specifikkeversionerafverden. Indholdsanalyse)2harleveretgrundlagetfordevidensspørgsmål,somblevstilletiSurvey2. MensIndholdsanalyse1medsinkvantitativetilgangkandokumentereforekomstenaf forskelligenyhedshistorierienkeltemedierogpådiverseplatforme,erdertil vidensspørgsmålenebrugforenkvalitativtilgangtilindholdsanalyse:formåleterherat identificereogdistingveremellemnoglecentraleenkelthistorier,dererblevetdækket eller netopikkeblevetdækket afbestemtemedierogplatforme.pådennemådebliverdetmuligt atforetageenvurderingafsammenhængenemellemnyhedsmediernesindhold, mediebrugernesviden,deresmediebrugogendeligderesdemografi.ogresultaterne vedrørendede15udvalgtenyhedshistorierkanrelateresogperspektiveresiforholdtilden størrekvantitativeanalyseafindholdhenovermedierogplatforme. og+et+appendix+ Rapportensformåleratpræsentereundersøgelsernesempiriskeresultatersometgrundlag forvurderingafogdebatommediernes ogmediebrugernes tilstandidanmark2014. Derforinkludererdenkunfåogcentralereferencertilandenforskning.Supplerende litteraturogenuddybningaftekniskeforholdogmetodiskeovervejelserfindesiappendix. 10
11 Danskernesmediebrug Medierogplatforme Etcentralttrækvedmediemiljøet2014erforskellenpåogforholdetmellem medier og platforme :Selvomdeflestenokstadigforbinderf.eks.mediettvmedbestemteoplevelserog situationerihjemmet,kandisseoplevelsernutilgåsviaforskelligeteknologiskeplatforme skærmenidagligstuen,computerenpåjobbetellerstudietogmobilennårsomhelstoghvor somhelst. Tabel1:Brugafmedierogplatform Procent Tvpåtv 78 Tvpåcomputer 16 Tvpåmobil 6 Radiopåradio 52 Radiopåcomputer 4 Radiopåmobil 4 Papiraviser 46 Internetaviser 36 Papirmagasiner 18 Netmagasiner 3 Papirbøger 30 ebøger 5 N=1112(surveyA) Andele)af)befolkningen,)der)har)brugt)et)givet)medie)dagen)før.)Et)medie)er)registreret)som) brugt,)hvis)respondenten)har)angivet)1)minuts)brug)af)mediet)eller)mere.)) Alder Etførsteoverblikover,hvemderbrugerhvilkemedier,fårmanvedatsammenligne,hvor megetforskelligemedieplatformebrugesogafhvem.nøgletallenefremgåraftabel1 1 og uddybesidefølgendefigurer. Tabellenantydertohovedpointer.Fordetførstekanmanidentificerenoglemedier,derfor befolkningensamletsetstårcentraltimediebrugen.detgælderisærfortv,menogsåfor radioogibetydeligtomfangfordeklassisketryktemedier aviserogbøger.fordetandet fremgårdet,atdeoprindeligeplatforme(tvxapparat,radioxapparat,etc.)stadigivæsentlig gradudgøradgangspunktettildeforskelligemedier. 1 Vejledningtilberegningafdenstatistiskeusikkerhedpåværdieritabellerogfigurer 11
12 100%# Brug&af&forskellige&mediepla3orme&og&alder& Andel&af&aldersgruppe& 90%# 80%# 70%# 60%# 50%# 40%# 30%# 20%# 10%# Tv#på#tv-skærm# Tv#på#andre#pla>orme# Radio#på#radioapparat# Radio#på#andre#pla>orme# Avis#(papir)# Avis#(net)# Ugeblade#(papir)# Bøger#(papir)# Ebøger# Figur)1)(survey)A)) EndeligviserFigur1debetydeligeforskelle,derherskermellemaldersgrupperne.Detgælder ikkemindstforpapiraviserne,derfremstårsomdeældresmedie.derimodharinternetaviser enmerejævnudbredelsehenoveraldersgrupperne. TalleneformediernesudbredelseideenkeltealdersgrupperkansesiTabel2nedenfor. Tabel2:Udbredelseafforskelligemedieplatformeiforskelligealdersgrupper Aldersgruppe Medie 18X30 31X50 51X Procent TvpåtvXskærm Tvpåandreplatforme Radiopåradioapparat Radiopåandreplatforme Avis(papir) Avis(net) Ugeblade(papir) Bøger(papir) Ebøger N=1112(SurveyA) 0%# 18-30# 31-50# 51-74# 75+# Aldersgruppe& 12
13 SermannærmerepådeenkeltemedieriFigur1,bliverdettebilledebådebekræftetog nuanceret. TVsesstadigiovervejendegradpåettvXapparat.Trefjerdedeleafbefolkningenhavdedagen førsettvpådennemåde;kunlidtunderenfemtedelhavdesettvpåencomputer,ogunder 10%havdesettvpåenmobil.Hovedkonklusionengælderogsåfordenyngstealdersgruppe, hvordobbeltsåmangehavdesettvpåettvxapparat,sammenlignetmeddem,derhavdesettv påenandenplatform(56%overfor28%). Mønstretfratvgårigen,nårdetgælderradio.Menscirkahalvdelenafbefolkningenpåen tilfældigdaglyttertilradiopåetradioapparat,erdetkun4%,derlytterviaentencomputer ellermobil.de gamle elektroniskemedier tvogradio stårsåledesstadigganskestærkt, bådeidanskernessamledemediediætogpådetraditionelleplatforme. Billedetsernogetanderledesud,nårdetdrejersigomdetryktemedier,specieltaviserne. Selvombefolkningsgennemsnittetlæseraviserpåpapirlidtmereendpåcomputerskærm,er derstoreforskellehenoveraldersgrupperne. Tallenebekræfterbådealmenbranchevidenogtidligereforskning:Deyngstemediebrugere forladerpapiravisen(ellerbegyndersletikkeatlæseden)ogvendersigistedettilinternettet. Samtidigbrugerogsådelidtældre(31X50Xårige)mediebrugereinternettettilatfånyheder (vianetaviser),enddaietomfang(41%),derliggergansketætpådenyngstealdersgruppe (45%).Blandtdeældsteborgerespillernetaviserneimidlertidkunenganskebeskedenrolle kun14%afdennegruppebrugernetaviserpåentilfældigdag,mens74%afgruppenhar haftfatipapiravisen. Hvismangårmereidetaljenogserpåikkeblotbrugellerej,mendetkonkretetidsforbrug,er derendvidereenstærk,positivsammenhængmellemalderogavislæsning:johøjerealder,jo meretidbrugtpåavislæsning. 2 Derimoderderingenentydigsammenhængmellemalderog tidsforbrug,nårdetdrejersigomnetaviser,jf.figur2nedenfor. 2 Gennemsnitstalleneerberegnetpågrundlagafderespondenterideenkeltealdersgrupper, derfaktiskharetforbrugafdetpågældendemedie.sammeberegningsmådeeranvendt gennemhelerapportenmedmindreandeterangivet. 13
14 Figur)2)(survey)A))Tidsforbruget)er)i)figuren)angivet)for)den)andel)af)delpopulationerne,)der)har) brugt)det)pågældende)medie.) Detersomnævntiindledningensærligrelevantidagatkendetilbrugen herunder tidsforbruget aftraditionellemedierpåtværsafforskelligeteknologiskeplatforme.det gælderbådeforet gammelt mediesomavisenogforet halvgammelt mediesomtv,igen ikkemindstiforholdtilbrugernesalder. Figur3viserudbredelsenogtidsforbrugetpåmediettvhhv.påettvXapparatogpåandre platforme. 14
15 250# Tvbrug(og(udbredelse(<(på(tvapparat(og(andre(pla?orme(( 100%# 90%# 200# 80%# TID( (minu4er(pr.(dag((søjler)( 150# 100# 70%# 60%# 50%# 40%# 30%# Udbredelse((linjer)( Tv#(2d)# Tv#andre#(2d)# Tv,#andre#(udbr.)# Tv#(udbr.)# 50# 20%# 10%# 0# 18-30# 31-50# 51-74# 75+# Figur)3)(survey)A).)Tidsforbruget)er)i)figuren)angivet)for)den)andel)af)delpopulationerne,)der)har) brugt)det)pågældende)medie) Figur3bekræftermønsteretfraFigur1ovenfor:Pådenenesideerdettydeligt,atdeyngre aldersgruppersertvpåandreplatformeendettvxapparatistørreomfangenddeældre aldersgrupper.pådenandensideerdetogsåtydeligt,atdettraditionelletvxapparatfortsat læggerbeslagpåenstørreandelafrespondenternestidendforbrugetaftvpåandre platforme,ligesomtvxapparatetfortsatstårbetydeligtmerecentraltendandreplatforme,når manskal setv ogsåblandtdeyngre. Køn Sammenmedalderudgørkønenafdecentralefaktorer,nårmanskalbeskriveogforklare forskelleimediebrug.ifigur4kanmansehhv.udbredelsenafenrækkemedieplatforme fordeltpåkøn,ogdetokønsgennemsnitlige,dagligetidsforbrugpådepågældendemedier. 0%# 15
16 16 Figur)4)(survey)A))*)angiver)en)signifikant)forskel)i)tidsforbrug;)+)angiver)en)signifikant)forskel)i) udbredelse.)tidsforbruget)er)i)figuren)angivet)for)den)andel)af)delpopulationerne,)der)har)brugt) det)pågældende)medie) Figurenviser,atdererbetydeligtfleremændendkvinder,dersertvpåandreplatforme.Men samtidigfremgårdet,atdenlillegruppekvinder,dersertvpåandreplatforme,bruger betydeligtlængeretidpådet godtca.60minuttermereigennemsnit.omvendtforholder detsigformagasinerpåpapir,derbrugesafbetydeligtflerekvinderendmænd;menblandt demænd,derfaktisklæserpapirmagasiner,erdetgennemsnitligetidsforbrugmereend dobbeltsåhøjtsomblandtkvinderne.endeligbrugermændogsålidtlængeretidpåatlæse papiraviserendkvinder(hhv.61og48minutterdagligt),selvommedietharsamme udbredelseidetogrupper. Uddannelse Ogsåuddannelsesbaggrundudgørenvæsentligforklarendefaktorformønstrenei mediebrugen.figur5viserudbredelsenoganvendelsesgradenafdetraditionelleplatforme fortvogradio. 0%# 10%# 20%# 30%# 40%# 50%# 60%# 70%# 80%# 90%# 100%# 0# 20# 40# 60# 80# 100# 120# 140# 160# 180# 200# Tv,#tv1apparat##### Tv,#anden#pla9orm###+*# Radio,#radioapparat##### Radio,#anden#pla9orm##### Netavis###+# Læst#papiravis####*# Læst#papirbog####+# Læst#ebog##### Læst#magasin#på#papir##+*# Udbredelse((linjer)( TID( (minu4er(pr.(dag((søjler)( Køn:(brug(og(udbredelse(af(forskellige(medier((( Mænd#(Id)# Kvinder#(Id)# Mænd#(udbr.)# Kvinder#(udbr.)#
17 17 Figur)5)(survey)A) SkøntFigur5viserenvisvariationmellemgrupperneiderestidsforbrugforantvXapparatet, såerdenvæsentligstepointeherdenrelativtjævnefordelingmellemgrupperne.tvpå skærmenerisærliggradetfællesmediepåtværsafandreforskellemellembrugerne, herunderderesuddannelsesbaggrund.bemærkdogtendensentil,atdelavestuddannedeser meretv,ogatudbredelsenidennegruppeogsåerlidthøjere. Imodsætningtiltverderforradiosvedkommendeenbetydeligsammenhængmellem uddannelsesniveauogdentid,manbrugerpåathøreradio.respondentermedlængereeller bogligtorienteredeuddannelserharetmarkantlavereforbrugenddemmedkortest uddannelse. Gamle+medier,+nye+platforme+ Rapportenharindtilnukoncentreretsigomforholdetmellemgamle,velkendtemedierog nye,digitaleplatforme.somenoverledningtildefølgendeafsnitominternettetogdemobile medierkandetværepåsinpladsmedenkortstatusomdeklassisketryktemediersplacering idagensmediemiljø udfrabrugernesperspektiv.undersøgelsenspurgteogsåtil,hvilke forskelligetyperaviserogandretryktemedierrespondenterneoverhovedetbruger. ResultaterneersammenfattetiTabel3. 0%# 10%# 20%# 30%# 40%# 50%# 60%# 70%# 80%# 90%# 100%# 0# 50# 100# 150# 200# 250# Erhvervsudd.#eller# kortere# Gymnasial#el.#kort# videregående# Mellemlang#eller#længere# Udbredelse((linjer)( TID( (minu4er(pr.(dag((søjler)(( Uddannelse(:(;dsforbrug(og(udbredelse(af(tv(og(radio( Radio#på#radioapparat#(Gd)# Tv#på#tvJapparat#(Gd)# Radio#på#radioapparat#(udbr.)# Tv#på#tvJapparat#(udbr.)#
18 Tabel3:Tryktemediersudbredelseibefolkningen Procent Landsdækkendedagblade 47 Lokale/regionaledagblade 41 Internationaledagblade 4 Aviserderudkommerugentligt 25 Gratisaviser 68 Ugeblade 35 Magasinerogtidsskrifter 23 Jeglæseraldrignogenafdisse 9 N=1112(surveyA) Tabel3viser,atudbredelsenafgratisaviserneliggerbetydeligthøjereendfor betalingsaviserne.samtidigkanmannoteresig,atdetkunerenlilledelafbefolkningen,der aldriglæsernogenafdisseforskelligemedietyper. OghvismankiggertilbagepåTabel1,erdergrundtilogsåathæftesigvedbogensplaceringi mediemiljøet.etmegetgammelttryktmedie bogen erfortsatenfastbestanddelafmange danskeresmediediæt.cirkaentredjedelafbefolkningenlæstedagenfør(i)enbog;dettetal (30%)liggerkunlidtundertalletforinternetaviser(36%).Ogdeyngstemediebrugere(18X 30år)liggermed29%tætpåbefolkningsgennemsnittetogpåpræcissammeprocentandel somdenlidtældregruppe(31x50år):(unge)menneskerlæserstadigbøger. Internettetsommultimedie Internetteterplatformforenrækkeandremedier;internetteterogsåetmedieisinegenret, derunderstøtterenlangrækkeandreformerforkommunikationogaktiviteterihverdagen. Dermedsamlerogformidlerinternettettrebasalekommunikationsformer: enxtilxen(samtale, ,chat) enxtilxmange(massekommunikation) mangextilxmange(socialemediersomfacebookogtwitter). Undersøgelsenafdækkedeietvistomfangdisseforskelligeformerforkommunikationog handling medudgangspunktiinternettetsometsærligtmultimedie.tabel4sammenfatter først,ihvilketomfangdanskernebrugerdeforskelligefunktioner,sominternettettilbyder. 18
19 Tabel4:Udbredelsenafforskelligeanvendelserafinternettet Procent 65 Læsesocialemedier 47 Fånetnyheder 40 Informationominteresser 30 Onlineshopping 24 Spil 19 Setv 15 Skrivepåsocialemedier 15 Musikstreaming 11 N=1112(surveyA) Medenforsigtigfortolkningafdisseoverordnedetalkanmankonstatere,atisærenXtilXenog enxtilxmangekommunikationercentraleanvendelserafinternettet. udgørenmeget udbredtdagligdagskommunikationsform,ogomkringhalvdelenafbefolkningenfår nyheder frainternettet,bådenetnyhederogdemerepersonligenyheder,somkarakterisererde socialemedier.hertilkommerandreaktivitetersåsomatforfølgesineinteresserogat shoppe.derimodertvxseningpåcomputer somalleredeomtalt mindreudbredt,iøvrigti lighedmedmusikstreaming.ogresultaternepegerpå,atdetervæsentligmereudbredtat læseendselvatskrivepåsocialemedier. Etsærligtdiskussionspunktiforbindelsemedinternetteternetop,ihvilketomfangbrugerne selvengagerersigvianettet gennemkommentarer,diskussioner,uploads,etc.påinternettet hardenenkelteihvertfaldprincipieltmulighedenforatfungeresomsitegetmedie.ifigur6, kanmanse,atdefunktioner,somflestrespondenterhavdebrugtdagenfør,ercentreret omkringtilegnelseafindholdlavetafandre:selvblandtdeungeerdetkunenfemtedel,der haropdateretderesprofilpådesocialemedierdagenfør. ,somgenerelterdenmest udbredteaktivitet,overgåskunblandtdeungeafbrugenafsocialemedier.genereltkanman doghæftesigveddenuniformesammenhængmellemalderogbrugafdiverse internetaktiviteter.selvomnettetharværettilgængeligienårrække,såerdetfortsatblandt deyngregrupper,atmulighederneudnyttesmest. 19
20 Figur 6 (survey A) TallenebagFigur6kansesiTabel5nedenfor. Tabel5:Forskelligeanvendelserafinternettetiforkselligealdergrupper Aldersgruppe 18X30 31X50 51X Anvendelseafnettet Procent 71% 68% 66% 42% Spil 25% 20% 17% 14% Se#tv/video 45% 15% 5% 4% Musikstreaming 33% 10% 4% 0% Seindholdpåsociale medier 80% 56% 35% 10% Laveopdateringerpå socialemedier 21% 18% 13% 6% Onlineshopping 34% 24% 22% 18% Informationominteresser 50% 33% 24% 8% Fånetnyheder 59% 46% 36% 20% N=1112(SurveyA) 20
21 Telefoniogkommunikation Ligesominternettetharudbredelsenafmobiltelefoniværetmedtilatændrevilkårenefor mediebrugogkommunikationidetheletaget.medensmartphonekommermanpå internettet,bl.a.somenplatformforbrugafandremedier.derforinkluderedeundersøgelsen ogsåspørgsmålomudbredelsenoganvendelsenaftelefoni. Tabel6:Ejerskabafforskelligetypertelefoni Procent Smartphone 70 Fastnettelefon(ihusstanden) 53 Mobiltelefon(featurephone) 36 Internettelefoni 36 Ingenafovenstående 0 N=1111(surveyA) Iudgangspunktetbetydertelefoniistigendegradmobiltelefoni.Tabel6viser,atdeter53%af befolkningen,somharadgangtilfastnettelefoni,men70%,somselvharensmartphone.i øvrigterdetenforsvindendelilleandel,dersvarer,atdeoverhovedetikkeharadgangtil telefoni mellemnulog0,5%. Detklareste(ogforventelige)mønsterdrejersigomforholdetmellemalderogtelefonbrug, herbelystved,hvilkefunktionerimobiltelefonenfolkanvendersomledideressamtaler, mediebrugogandreafhverdagensformål.hovedtendensernefremgåraffigur7.bemærk,at derherikkeerspurgttilbrugendagenforinden,mentilanvendelsengenerelt. 21
22 100%# 90%# 80%# 70%# 60%# 50%# 40%# 30%# 20%# 10%# 0%# Alder*og*anvendelse*af*mobiltelefon/smartphone* 18-30# 31-50# 51-74# 75+# Aldersgruppe* SMS# Samtaler# Tage#billeder# Vækkeur#påmindelser#og#Edtagning# MMS# Kalender# Web#(informaEon)# # GPS#og#kort# Sociale#netværk## Nyheder# Video#(optage)# Spiller#spil## LyTer#El#musik# Ser#TV#eller#video# Hører#radio# Hører#podcast# Andet# Figur)7)(survey)A)) Overordnetgårskellethermellemdetoyngreogdetoældregrupper.Detoyngregrupper harførstogfremmestenmeresammensatbrugafmobilen:blandtgruppenunder30årer detf.eks.kunradioogpodcasts,derbrugesafunderhalvdelen.tilsammenligningerdetkun SMSogsamtaler,sombrugesafoverhalvdelenafgruppenover74år,hvilketisærskyldes,at kunfåidennegruppeejersmartphones.indimellemdissetoyderpunktererdetogså tydeligt,atfunktionersomkalender,gpsogspilindgåriyngreogældremediebrugeres hverdagivarierendeomfang.depræcisetalbagfigur7kansesaftabel7nedefor: 22
23 Tabel7:Forskelligealdersgruppersbrugafmobiltelefon/smartphone Aldersgruppe 18X30 31X50 51X Procent SMS Samtaler Tagebilleder Vækkeurpåmindelser ogtidtagning MMS Kalender Web(information) GPSogkort Socialenetværk Nyheder Video(optage) Spillerspil Lyttertilmusik SerTVellervideo Hørerradio Hørerpodcast Andet N=1112(SurveyA) EndeligunderstøtterFigur7rapportensøvrigeresultaterangåendeforholdetmellemnye platformeoggamlemedier.pådenenesideermediersomtv,radioogavisernutilrådighed pådigitaleogmobileplatforme;isærdenyngredelafbefolkningenbenyttersigafdenne mulighed.pådenandensideerdetraditionelleplatforme tvxapparat,radioapparatogpapir 23
24 stadigividtomfangstedet,hvorbefolkningenfåradgangtildissemedier.idenhenseende klargørdennesidstefigur,hvaddanskerneoverhovedetbrugermobilentil,ogsånårdetdrejer sigommediebrug,mensdeindledenderesultaterdelsombrugafbestemtemedierpå forskelligeplatforme dagenfør,delsomtidsforbruget,præcisererdeenkeltemediers prominensidensamledemediebrug.nokseretstedmellemca.60%ogca.10%af aldersgruppernetilogmed74årtvpåmobilenengangimellem mennårmanspørgertiltvx seningpåmobilen dagenfør,vistetabel1,atdetforbefolkningensomhelhedkungælder for6%,ogtalleneerforsmåtilnærmereanalyseogfortolkningafdeenkeltealdersgrupper. 24
25 Mønstre+i+brugen+af+medier+og+platforme+ Somenafrundingpårapportensførstedelkanmanidentificerenogleoverordnedemønstrei danskernesbrugafforskelligemedierogplatforme(udfraderessvarommediebrugdagen før).dissemønstregørdetmuligtatopstilleentypologi,baseretpådemestalmindelige kombinationerafmediebrugpåforskelligemedieplatformeiforskelligedeleafbefolkningen. TypologienfremgårafFigur8,somsammenfatterresultatetafenklyngeanalyseaf respondenternesrapporteredebrugaf15forskelligemedieplatformedagenfør.talværdierne ogfarvelægningenaffigurensfelter(etsåkaldtheat)map)angiver,hvorstorenrollebrugenaf deforskelligemedierspillerformedlemmerneafdenpågældendegruppe. 3 Udfradenneanalysefordelerdanskernesigitreoverordnedegrupper: Medieplatform+ Klynge+1+(8%)+ Klynge+2+(45%)+ Klynge+3+(47%)+ SMS/MMS+ 0,87+ 0,44+ 0,64+ Sociale+medier,+læse+ 0,86+ 0,07+ 0, ,83+ 0,62+ 0,79+ Netavis+ 0,59+ 0,28+ 0,44+ Tv,+tvHapparat+ 0,59+ 0,87+ 0,92+ Tv,+streaming+ 0,56+ 0,04+ 0,12+ Musikstreaming+ 0,44+ 0,01+ 0,03+ Onlineshopping+ 0,42+ 0,19+ 0,28+ Radio+ 0,40+ 0,65+ 0,53+ Papirbog+ 0,31+ 0,36+ 0,36+ Onlinespil+ 0,28+ 0,11+ 0,29+ Sociale+medier,+skrive+ 0,27+ 0,00+ 0,31+ Papiravis+ 0,22+ 0,65+ 0,39+ Mobilsamtale+ 0,21+ 0,39+ 0,33+ Ebog+ 0,15+ 0,03+ 0,03+ Papirblade+ 0,11+ 0,21+ 0,16+ Onlineblade+ 0,08+ 0,01+ 0,05+ ) Figur)8)(survey)A).)Bemærk)at)uklassificérbare)respondenter)er)udeladt.) Værdierneangivetideenkeltecellerangiversandsynlighedenfor,atdenanførte medieplatformanvendesafmedlemmeridenpågældendeklynge.talletkanoversættessom enprocentangivelseaf,hvormangemedlemmerafdenpågældendeklynge,derbrugerdet pågældendemedie(dvs.87%afmedlemmerneiklynge1brugersms/mms) 3 SeAppendixfordetaljeromklyngeanalysen. 25
26 Mankanbetegneklynge1sommediepluralister,idetenbetydeligdelafrespondenternei dennegruppeharbrugtmangeforskelligemedierdagenfør.deterisærkarakteristisk,at mediepluralisterneharetvæsentligtstørreforbrugafstreamingxtvogmusikxstreamingend detoøvrigegrupper,samtidigmedatfærreidenneførstegruppeharsettvpåettraditionelt tvxapparat.desudenerdergrundtilatbemærke,atmediepluralisterneharetmindreforbrug afmobilsamtaleogpapiraviser,ogatdeomvendtsamtidigharethøjereforbrugafnetaviser ogonlinexshoppingenddetoandregrupper.heroverforkanklynge2betegnes medietraditionalister:deresbrugercentreretomkringdetraditionellemassemedier tv, radioogaviser suppleretmedbøgerog s.endeligkanmanbetegneklynge3som mainstreamere:dekombinererdetraditionellemassemediermedudvalgtedigitaleplatforme. Udover s,mobilsamtalerogsms erbrugeropmodhalvdelenafdennegruppenetaviser, ligesomoverenfjerdedelbenytterspil,dvs.isammeomfangsommediepluralisterne. Fordelingenafdissetreprofileribefolkningenvarierermeget.Mediepluralisterneudgørførst ogfremmestenlillegruppepå8%.dehartagetvæsentligedeleafdetnyedigitalemediemiljø tilsig,ogkanidetperspektivopfattessomfrontløbereellerearly)adopters.mensamtidig benytterdesigstadigafdetraditionellemassemedieribetydeligtomfang.dermed understøtterdenneoverordnedeklyngeanalyseundersøgelsensøvrigeresultaterangående ensammensatmediebrug,hvordetraditionelleplatformestadigindgårcentralt.dette understregesyderligereafdetoandreprofiler,derhverisærdækkeropmodhalvdelenafden danskebefolkning:medietraditionalisterne(45%)orienterersigfortsatimarkantgradmod detraditionellemedier,ogmainstreambrugerne(47%)kombinerernytoggammelt,således atnyeplatformesynesatsuppleregamlemedier. Klyngernessammensætningkanbelysesyderligeregennemdedemografiskeparametrekøn ogalder. Køn+ Tabel 8: Kønsfordelingen i de tre mediebrugsprofiler Mænd Kvinder Total Procent Mediepluralister Medietraditionalister Mainstreambrugere N=965 (survey A). Se Appendix angående N i rapportens klyngeanalyser. 26
27 Tabel8viserførst,atderikkeervæsentligeforskellemellemdetregruppermedhensyntil kønssammensætning.ingenafudsvingenemellemmændogkvinderidetregrupperer statistisksignifikante. Alder+ Endeligerder ikkeoverraskende sammenhængmellemdetreprofilerog respondenternesalder.tendensensestydeligtifigur9,derbådeviser,at medietraditionalisterneerfremherskendeblandtdeældregrupper,ogatdetomvendtegør siggældendeformainstreamerne.samtidigindikererfiguren,atderikkeernogensærligt stærkforbindelsemellemalderogdetmediepluralistiskebrugsmønster. Figur)9)(survey)A)) Detfremgårklart,atmediebrugenblandtdeyngrerespondenterinvolvererfleredigitale platformeitilskudtildeøvrigemedier,mensdeældrerespondenterihøjeregradbliverved medatbrugedetraditionellemassemedier.detbørendviderepræciseres,atforskellenei 27
28 alderssammensætningerkoncentreretomdetostoregrupper:medietraditionalisterog mainstreambrugere.forskellenmellemmedietraditionalisterogmainstreamereerstatistisk signifikantiallealdersgrupper.joyngremaner,jomerekombinerermannyeoggamle platforme.derimoderderikkenogenstatistisksignifikantsammenhængmellemalderog profilenmediepluralist somiøvrigtdækkeroveretlillemindretalafdanskemediebrugere.i modsætningtilenudbredtforestillingom,atungeudgørensærligdigitalmediegeneration, udpegerresultaternedemiovervejendegradsommainstreamere,derkombinererog supplererforskelligeplatformemedhinandenideressamledemediebrug. Mankanmereoverordnetfortolkedetreklyngerellersegmenteribefolkningensomet vidnesbyrdom,atnokermediebrugernesadfærdogmediemiljøetsomhelhediforandring, menderertaleomforholdsvislangsommeoglangsigtedeforandringer.bortsetfraenmindre gruppeinnovativemediepluralistererdanskerneifærdmed iforskelligt,mensindigttempo atintegrerenyeoggamlemedierogkommunikationsformermedhinanden. Detskalbemærkes,atisinnuværendeformerkarakteristikkenafklyngernealenebaseretpå deskriptiveanalyserafdata.enmereudfoldetanalyseafklyngerne(iformafenegentlig segmenteringsmodel,sådansomdetkendesfrastørre,sociologiskeogmedievidenskabelige studier)vilfordretoting:delsetbetydeligtbrederedatagrundlagangåenderespondenternes opfattelseafsamfund,demokrati,vilkårenefordemokratiskdeltagelseogderesværdiunivers iøvrigt;delsanvendelsenafmerekomplekseanalyseredskaberog fremgangsmåder.begge delefalderudenfordennærværendeanalysesrammer,hvilketbørmedtænkesi fortolkningenoganvendelsenafdeovenståendefundoganalyser. 28
29 Nyhedsmedier+som+demokratiske+ressourcer+ Førstedelafdennerapportgavetsamletoverblikoverdanskernesmediebrug2014.Denne andendelfokusererspecieltpånyhedsmedierneogderesbetydningsomdemokratiske ressourcer. Nyhedsmediernespillerencentralrolleidetpolitiskedemokrati:Delevererinformationertil denenkelteborger,ogdesætterborgerneistandtilatindgåikommunikationersomledien offentlighedmedhenblikpåpolitiskdeltagelse,stillingtagenoghandling.nyhedsmedierne sættersamtidigderesbrugereistandtil atfølgemed ialtfraglobalebegivenhedertillokale tildragelser.dermedbliverdenenkeltetilendelafstørresocialeogkulturellefællesskaber, somerenkildetilidentitetogmening. Foratforståsammenhængenogsamspilletmellemnyheder,offentlighedogfællesskaberer detnyttigtatskelnemellemkildertilnyhederogkommunikationeromnyheder. Kildertilnyheder Nårmantaleromoffentligheden,tænkermannormaltpåbådemenneskerogmedier. Offentlighedenerdetsted,hvorindividersamlesforatkommunikereomfællesanliggender.I nogletilfældeforegårkommunikationenindenforetenkelt,samletfællesskab;iandre tilfældekommunikererogdefinererforskelligefællesskabersigtilforskelfraogmåskei modsætningtilhinanden. Aldennekommunikationmuliggøresogformidlesgennemmange,ogmangeforskelligeslags, medier.forskelligemenneskeranvendertypiskforskelligenyhedsmediermedforskellig hyppighed,ogdeanvenderdemiforskelligekombinationer.nyhedsbrugerenvane,og vanernevarierermellemindivideroggrupperisamfundet. Nyhederkankortkarakteriseressominformationommereellermindrebetydningsfulde begivenhederogemnerpåenlangrækkeområderafsamfundslivet.dennerapportopererer medenbredforståelseafnyheder,sominkludererandetogmereendpolitikogøkonomii traditionelforstand.undersøgelsenskelnermellemtreundervgenrerafnyheder: Danskoginternationalpolitik; Krige,katastroferogforbrydelser; Sportogunderholdning. Kilderneerdeetableredenyhedsorganisationer aviser,radio,tv,websites menogsåsociale medierogdagligdagenssamtaler.rapportenvendersenereidennedeltilbagetil kommunikationsstrømmeneindbyrdesmellemdisseforskelligekilder(ligesomafsnittetom 29
30 internetbrugirapportensførstedelnoterede,ihvilketomfangbrugernebenyttersigafbl.a. mulighederneforselvatkommunikereogdermedfungeresomenkildetilnyhederoganden information). Medieprofiler+ Figur10giverførstetbilledeaf,ihvilketomfangdanskernebenyttersigafforskelligekilder foratfånyheder(indenfordensenesteuge).deefterfølgendetabellerpræciserervariationen imediebrugen,nårdetkommertilbefolkningenskildertildetreforskelligenyhedsgenrer: danskoginternationalpolitik;krige,katastroferogforbrydelser;samtsportog underholdning. 100%# 90%# 80%# 70%# 60%# 50%# 40%# 30%# 20%# 10%# 0%# Tv# Radio# Samtale#med#andre# Kilder'(l'nyheder'om'centrale'tema(kker' Papiraviser# Ne?et#(nyhedssider,#blogs#osv.)# Sociale#medier#(Facebook#etc.)# Andre#kilder# Har#ikke#modtaget# Figur)10)(survey)A)) Figur10viserfordetførste,atdenpolitiskegenreharenvisforrang,bådenårdetdrejersig omborgernestilegnelseafnyheder,ognårdetgælderderesaktiveviderekommunikationaf nyheder.fordetandetviserfigur10,atsamtalerideresudbredelserangererpåniveaumed aviserogradiosomkildetilnyheder. PoliMk# Sport/underholdning# Krig/katastrofe# 30
31 Tabel9:Nyhedskilderomdanskoginternationalpolitik Dagligt/næstendagligt 4X5dage 2X3dage 1dag Harikke Total brugt Procent Tv Radio Papiraviser Nyhedssites Samtaler Socialemedier N=1063(surveyB).Bemærkatrækketotalerkanafvigefra100%pga.afrunding Tabel10:Nyhedskilderomsportogunderholdning Dagligt/næstendagligt 4X5dage 2X3dage 1dag Harikkebrugt Total Procent Tv Radio Papiraviser Nyhedssites Samtaler Socialemedier N=1063(surveyB).Bemærkatrækketotalerkanafvigefra100%pga.afrunding Tabel11:Nyhedskilderomkrigeogkatastrofer Dagligt/næstendagligt 4X5dage 2X3dage 1dag Harikkebrugt Toal Procent Tv Radio Papiraviser Nyhedssites Samtaler Socialemedier N=1063(surveyB).Bemærkatrækketotalerkanafvigefra100%pga.afrunding. 31
32 Tilsammenpegertabellernepåfiregennemgåendemønstreinyhedsbrugen.Fordetførste fremgårdet,atdetraditionellemassemedierbrugesbetydeligtmereenddenye,digitale tilbudsomkildertilnyheder.fordetandetgårdettemønsterigenpåtværsafdeforskellige undergenrerafnyheder.fordettredjeerdetbemærkelsesværdigt,atdetkonsekventerde socialemedier,derbrugesmindst.detgælderbådemht.hyppighedenibrugenogmht.de socialemediersudbredelsesomnyhedskilderibefolkningen. Endeligfordetfjerdebelysertabellernespørgsmåletom ogbekymringenfor enmulig opdelingafoffentlighedenimindredeloffentligheder ellerligefreminformationsbobler såledesatfolkmåskesøgerspecialiseretinformationviaspecifikkeplatforme.resultaterne tyderikkepå,atdetteertilfældet:detraditionellemassemedierbrugesafenstorandelaf befolkningen,ogdesammemedierbrugessamtidigietsammenligneligtomfanghenoverde forskelligetyperafnyhedsindhold.tallenemålerikkeumiddelbart,hvorvidtdeterdesamme mennesker,derbrugeralleindholdstyperneisammeblandingsforhold.menresultaterne pegerikkepånogensamletellermarkanttendenstilopsplitningafdetnyhedsforbrug,somer medtilatinformereborgerneogdermeddenoffentligedebat. Brugerprofiler+ Mensdeforegåendetabellergiveretsamletindtrykafbrugenafhverafdeforskelligekilder tilforskelligeslagsnyheder mediernesprofiler erdetmindstligesåvigtigtatanskue kilderneudfrabrugernesperspektiv:hvordankombinererfolkforskelligenyhedskilderi deressamledemediebrug? Etsvarpådettespørgsmålkanmanfåvedatforetageenklyngeanalyse:Denopdelerher befolkningenietantalklyngerellergrupper idettetilfældefire somsamletsetbenytter sigafnoglekarakteristiskekombinationerafmedierogplatforme.defirebrugergrupper fremgåraffigur11.talværdierneogfarvelægningenaffigurensfelterangiverigen,hvorstor enrollebrugenafdeforskelligemedierspillerforrespondenternestilhørsforholdtilen bestemtgruppe Medie+ Alle+medier+ Alt,+ej+aviser+ Trad.+masseH medier+ Kun+tv+ Tv+ 0,9+ 0,8+ 0,9+ 0,4+ Radio+ 0,7+ 0,6+ 0,7+ 0,1+ Aviser+ 0,9+ 0,1+ 0,7+ 0,1+ Netsider+ 0,8+ 0,8+ 0,2+ 0,2+ Samtale+ 0,8+ 0,7+ 0,4+ 0,2+ Soc.+medier+ 0,6+ 0,6+ 0,0+ 0,2+ Andel+(procent) Figur)11)(survey)B)) 32
33 Grupperneadskillersigvedderesrelativevægtningafellerorienteringmodfølgende nyhedskilder: Enbredorienteringmodallemedier; Entilsvarendebredorientering,dogmedfravalgafaviser; Traditionellemassemedier(avis,radio,tv); Tvsomhovedmedie. Enyderligerenuanceringafbrugernesperspektivpåogtilgangtilnyhederfårmanvedat analysereklyngerneisammenhængmeddegrundlæggendedemografiskebaggrundstræk: køn,alderoguddannelse. Køn Tabel12:Kønsfordelingenide4nyhedsprofilgrupper Allemedier Altundtagen aviser Traditionelle massemedier Kuntv Procent Mænd * Kvinder * Total N=1006(surveyB)*Forskellenersignifikantpå =0,05Xniveau Forskelleneinyhedsbrugmellemmændogkvindererikkestatistisksignifikante,bortsetfra denprofil,dernæstenkunbenyttertv. Alder Tabel13:Aldersfordelingenide4nyhedsprofilgrupper Alle medier Altundtagen aviser Traditionelle massemedier Kun tv År Gennemsnitsalder N=1006(surveyB). Fordelingenvisertydeligealdersforskellemellemdefirenyhedsprofilgrupper.Yngre respondentereroverrepræsenteretiprofilenmedetbredtmedieforbrug,derdogikke inkludereraviser.omvendterældrerespondenteroverrepræsenteretigruppen,derisær brugerdetraditionellemassemedier.detoresterendegrupper brugereafallemediereller aftvsomprimærkilde skillersigmindreudmht.alder,menforskellenemellemdisseto grupperindbyrdesogirelationtildetoførstegruppererdogstatistisksignifikante. 33
34 Uddannelse Endeligerderforskellemellemdefirenyhedsbrugsmønstre,nårmanserpårespondenternes uddannelsesbaggrund.figur12giveretoverblikoverdissesammenhænge. Figur)12)(survey)B)) Figur12viser,atrespondentermedmellemlangellerlængerevarendevideregående uddannelseeroverrepræsenteredeidegrupper,derbrugerallemedierellerallemedier undtagenaviser.igruppen,derprimærtbrugertvsomnyhedskilde,errespondentermed erhvervsuddannelseellerkortereoverrepræsenteret.endeligerderigruppen,derisær brugertraditionellemassemedier,markantfærrerespondentermedengymnasialellerkort, videregåendeuddannelse.dettehængerformentligsammenmeddennegruppeshøjere gennemsnitsalder:respondentermedengymnasialuddannelsesomdenhøjestgennemførte erividtomfangungemennesker,somerundervidereuddannelse. Kommunikationer+om+nyheder+ Derernugrundtilatfremhævedenrolle,somenXtilXenkommunikationspilleri nyhedsformidlingsamletset.selvom nyheder somoftestforbindesmedinformationerfra etableredenyhedsmedier,fårmantit senestenyt frafamilie,vennerogkolleger.ognårdet 34
35 drejersigomnytafikkexpersonligellerikkexprivatkarakter f.eks.danskpolitik,krigei fjerneegneellersportsresultater erdertypisktaleomvidereformidlingafinformationfra nyhedsmedierne. Derforertalleneitabellerneogfigurerneidetforegåendeafsnitindbyrdesforbundne,ogde måfortolkesmedforsigtighed:ligesomjournalisterognyhedsorganisationertrækkerpå hinandensindhold,ernyhedsformidlingansigtxtilxansigtogviasocialemedierledienstørre fødekædeellerøkologi etnetværk. Netopnetværksbegrebetindfangercentraletrækveddagensmediemiljø.Enafdeallerførste internationaleundersøgelserafmediernesvirkninger(lazarsfeld,berelson,&gaudet,1944) fandtfremtil,atmediervirkerito)trin:delevererinformationtillokalesamtaleroganden kommunikation,hvorfolk måske ladersigpåvirketilatmeneellergørebestemteting. MedfremvækstenafdigitalenetværksmedierbliverdetrelevantattaleomtreVtrins) kommunikation(jensen,2009):megennyhedsformidlingforegårstadigenxtilxmangefrade etableredenyhedsmedier,ogdissenyhedervidereformidlesenxtilxen.menherudoverspredes nyhedermangextilxmangepåsocialeogandredigitalemedier.kildersuppleresaf kommunikationer. Foratindfangedetteaspektafnyhedsformidlingspurgteundersøgelsentil,hvadbrugerne gørmednyhederne.dennebrugkanbeståiblotatvidereformidlenyheder;denkanogså beståiatkommentereogdiskuteredem.spørgsmålenelagdevægtpåatfastslå,hvilkemedier derindgåridenneformidling,herunderogsåansigtxtilxansigtkommunikation.derblevogså lagtvægtpåatafklare,hvilkenartoghvilketomfangformidlingenhar,såvelkorte udvekslingerafoplysningerogsynspunktersommereudfoldedeindlægogdebat. Figur13angiver,ihvilketomfangogigennemhvilkemedierfolkvideresendereller kommenterernyhederindenfordetregenrer:danskoginternationalpolitik;krige, katastroferogforbrydelser;samtsportogunderholdning. 35
36 100%# 90%# 80%# 70%# 60%# 50%# 40%# 30%# 20%# 10%# 0%# Har#ikke#delt/kommenteret# Samtaler#med#andre/SMS..# Like'et/kommenteret#på#sociale#medier# Deling'af'nyheder'om'centrale'tema2kker' Delt#på#sociale#medier# Skrevet#indlæg#på#nyhedsider# Skrevet#læserbreve#el.#lign# Figur)13)(survey)A)) Figurenviserikkemindst,atsamtalererhyppigtbrugtsommediefordelingafnyheder. Samtidigviserfigurenogså,atskøntdesocialemediererlettilgængeligeogbesøgesofteafen storandelafbefolkningen(jf.tabel4),såerdetatdelenyhederindenfordiversegenreren megetlidtudbredtaktivitet. PoliKk# Sport/underholdning# Krig#og#katastrofer# 36
37 Mediernesnyhederogborgernesviden Førstedelafdennerapportgavetgenereltoverblikoverdanskernesmediebrug2014.Anden deluddybedenyhedsmediernesbetydningsomdemokratiskeressourcer:medierneerkilder tilnyheder,dergiveranledningtiloggrundlagforviderekommunikationermellemborgerne indbyrdes.dennetredjeogsidstedelinddragernyhedsmediernesindholdienvurderingaf forholdetmellemmediebrugogdemokratiskdeltagelse. Rapportenhartidligerekortdefineretoffentlighedensomdetsted,hvorindividersamlesfor atkommunikereomfællesanliggender.nyhedsmedierneleverercentraleinputtildenne kommunikation.menhvorfællesbliverkommunikationenomdefællesanliggenderipraksis? Leverernyhedsmedierneenfællesmængdeafinformationogsynspunkter,dersætter borgerneistandtil hverisærogtilsammen attagestillingtilvæsentligespørgsmål? Dettespørgsmåldrejersigomtosiderafnyhedersomkommunikation medieindholdog mediebrug ogdebehandlesidetofølgendeafsnit.denførstedelafspørgsmåletangår nyhedsmediernesindhold:ihvilketomfangerdentypehistorier,somdanskenyhedsmedier bringerfælles påtværsafmedierogplatforme ogihvilketomfangerdertaleomnyheder, dererspecifikkeforenkeltemedierellerplatforme? Denandendelafspørgsmåletdrejersigomnyhedsmediernesbrugere:Ihvilketomfangerde nyheder,derafsendesogudbredes,ogsådenyheder,sommodtagesog måske kan anvendesietdemokratiskperspektiv?dennedelafanalysenharleveretgrundlagetforde vidensspørgsmål,somblevstilletisurveyb:hvadvedellerhuskermediernesbrugereirollen somborgere? Nyhederpåtværsafplatforme Rapportenbenyttertotilgangetilnyhedsmediernesfælleshenholdsvisspecifikkehistorier. Fordetførsteerderforetagetenkvantitativregistrering content)analysis afindholdeti udvalgtedanskenyhedsmedierpåforskelligeplatforme(tv,webogpapiravis).resultaterne giveretoverordnetindtrykafforholdetmellemforskelligeslagshistorieridanske nyhedsmedier,medsærligthenblikpåforskelligemedietypersdækningafforskelligeslags nyheder. Fordetandeterderforetagetenkvalitativkarakteristik)og)kategoriseringafindholdetide sammemedietyperiperiodenoptilgennemførelsenafsurveyb.formåletvarherat identificereogkombinereetrelevantsætafnyhedshistorier,hvorafnoglekunblevdækketpå visseplatforme,mensandregikigenpåtværsafplatforme. 37
38 Kvantitativregistreringafnyhedstyper Indledningsvisbørdetnævnes,atderertaleomenafgrænsetogmålrettetcontent)analysis.) Indenforundersøgelsensrammervardethverkenhensigtsmæssigtellerpraktiskmuligtat registrereetstortantalenkelthistoriermedmangetilhørendeaktørerogtemaerhenoveret størreantalplatforme.formåletvarpådenenesideatkarakterisereforskelligetyperaf historierogderesforekomstpåforskelligeplatforme.pådenandensidevarformåletatopnå envisvolumenidatagrundlaget,såledesatmønstreneinyhedsindholdetkunne sammenholdesmedsåvelmønstreneibefolkningensbrugafforskelligenyhedsmediersom mønstreneiforskelligebrugergruppersvidensniveauer.samtidigbidragerdennekvantitative registreringtilenforståelseogperspektiveringafdeenkelthistorier,derindgikianalysenaf borgernesbrugogudbytteafforskelligenyhedsmedier. Medier,platformeogperioder Analysenerforetagetpåudvalgteeksemplareraffølgendemedier: mx(metroexpress) Politiken JPOnline TV2Nyhederne. Meddetteudvalgblevdersikretenspredningpåmedier,platformeogpolitiskorientering. MxerengratisavisogsamtidigDanmarksmestlæstepapiravis.Politikenrepræsentererde klassiskelandsdækkendemorgenaviserpåpapir,ogplacerersigtilvenstreformidtenaf danskpolitik.jp.dkudgørwebversionenafenandenafdestoremorgenaviser,jyllandsv Posten,somdesudenplacerersigtilhøjreformidtenafdanskpolitik.EndeligerTV)2) Nyhederne)repræsentantfortvXplatformenogsamtidigforpublicserviceXtv,dererden centraleleverandøraftvxnyhederidanmark. Forallefiremediererderudvalgtogkodetsyveksemplarer(aviser),tidspunkter(website) ellerprogrammer(tvxnyheder,idettetilfældetv)2)nyhedernekl.19).ioverensstemmelse medpraksisindenforcontent)analysis)dækkerudvalgetsåledesialtenuge,menfordelthen overenlængereperiode(mandagidenførsteuge,tirsdagidennæsteuge,etc.).dervedsikrer mansigetbredtudvalg,ogmanundgårsamtidigetudvalg,hvornyhedsmediernemåskeien bestemtugedomineresafnoglefå store historier. Kodning niveauerogkategorier Indenforhverafdefiremedierblevderkodetpåfølgendeniveauer:Iavisernestilfældeer kodningenforetagetafhistorierneihele1.sektion,allehistorieromtaltpåsektionsforsiderne samtdehistorier,derhenvisestilfra1.sektion.påwebsitetblevderkodethistorierpå forsidensamtiétkliksdybde.ogfortvxudsendelsernesvedkommendeblevallehistorier 38
39 kodet,inklusiveeventuelleomtalerafkommendeprogrammermedf.eks.uddybningeller opfølgning. Kodningenidentificerede,hvilkehovedområderafsamfundslivethistoriernedrejedesigom, suppleretmedenmerefintmasketregistrering: Socialsfære økonomi,arbejdsmarkedogerhvervsliv Kultureloffentlighed,herunderbl.a.populærkultur,sportogreligion Politiskoffentlighed,herunderbl.a.partierogFolketing Intimsfære familieogprivatliv Statenogdenoffentligesektor,herunderbl.a.regering,domstoleogkongehus Transnationaleforhold,herunderbl.a.EU,3.verdenogklimaspørgsmål. Tabel14:Mediernesdækningafsamfundetssektorer JPonline Mx Politiken TV2 Procent Socialsfære Kulturel offentlighed Politisk offentlighed Intimsfære Staten(nationalt) Transnationalt Total Note:Kolonnetotalerkansummeretilmereend100%,daenhistoriekan refereretilmereendénsamfundssektor.seappendix. Tabel14viserdenoverordnedefordelingafdækningenafforskelligeområderellersektoreri samfundetideforskelligenyhedsmedier.procenttalleneangiver,hvilkenandelafde analyseredehistorierietgivetmediederomhandlededetpågældendeområdeafsamfundet. Derbørfremhæves,atmangehistorieromhandlermereendenenkeltsamfundssektorog derforogsåerkodetogtaltmedunderflerekategorier.eksempelvisvileninternational økonomiskudviklingoftegiveanledningtilnationalepolitiskekommentarerellerinitiativer. Ognyetiltagidenoffentligesektorviltypiskhavekonsekvenserfor ogfremkalde reaktionerfra borgernesomindividerogfamilier.formåleteridennesammenhængat 39
40 belyse,hvilkendækningogdermedopmærksomhednyhedsmediernesamletsetgiver forskelligesiderafvirkeligheden. Mankanallerførstkonstatere,atallemedierneibetydeligtomfangdækkeralleseksområder ellersektorer indlandogudland,økonomisåvelsompolitik.påtværsafallefiremedietyper erdetf.eks.omkringenfemtedelafallehistorier,derbehandleraspekteraføkonomi, arbejdsmarkedogerhvervsliv.ogsåkulturelleanliggendererendelafdennyhedsmenu,der tilbydesafdeforskelligemedietyper. Mendererogsåenrækkeforskellemellemmedierne.Mestmarkantomhandleropmod halvdelenaftv)2)nyhedernesindslagaspekterafdenpolitiskeoffentlighed.endelaf forklaringenerformentligderelativtfærrehistorier,dererpladstilientvx nyhedsudsendelse,sammenlignetmedentryktavisogisærliggradetnyhedssite.politiki traditionel,parlamentariskforstandopfattesnormaltsomencentralforpligtelse,som nyhedsmedierne,herunderpublicservicexmedierneifølgelovgivningen,måprioriteresærlig højt.samtidigerdetalmindeligtatladeenkeltetvxnyhedshistorierudfyldeflerefunktioner hvorafdetpolitiskxparlamentariskeaspektergenkommende:hvilkepolitiskeløsningerkan ogbørderfindespåproblemeriforskelligesamfundssektorer? Ogsåpådetinternationaleområdetyderresultaternepå,atbådeitvXnyhederneogiden klassiskemorgenavisudgørbegivenhederogudviklingerudenfordanmarksgrænseren størreandelafdækningen.igenkanendelafforklaringenværetvxformatetsbegrænsninger, menogsåetgenretrækimegenklassiskjournalistik,nemligperspektiveringenaf internationaleognationalenyhederiforholdtilhinanden. Endeligerdetinteressantatkonstateredenvægt,somkulturområdetfåribådegratisavisen ogdenklassiskemorgenavis.hvismangårlidtdyberenedikodningernepådetteområde, viserdetsig,atdetomedietypertrodsaltlæggervægtennogetforskelligt:politikenvier signifikantstørreopmærksomhedtilfinkulturen,idettoudaftrehistorieromkulturhandler omfinkultur,mensmxpådeundersøgtedageudelukkendeskriverompopulærkulturelle emner,herundermedierneselv. Hvismantagerendnuetspadestiknedideanalyseredehistorier,levererdeendelaf baggrundenfor,hvadbrugernekonkretfårudafnyhedsmedierne ogsomundersøges nærmereidetnæsteafsnit.pådenenesideindeholdermaterialetenrækkeeksemplerpå historier,derdelsoptræderpåtværsafallemedietyper,delsgårigenindenfordeenkelte medietyper.detmestmarkantetilfældedrejersigomlarsløkkerasmussenskøbaftøjog finansieringenheraf;menogsåf.eks.vmifodboldfremstårsomentilbagevendende fælleshistorieiperioden.pådenandensideoptrædermangehistorierkunietenkeltellerto medier,medellerudengentagelsehenoverfleredage.dettepegerfremmodspørgsmåletom, hvilkenyhederdanskerneerfællesom,oghvordandissenyhederkanindgåidialog,debatog 40
41 demokrati.foratadresseredetspørgsmålerdethensigtsmæssigtatkombinereenkvalitativ analyseafudvalgteenkelthistoriermedspørgsmåltiletrepræsentativtudsnitafbefolkningen om,hvaddevedomnetopdissenyheder. Kvalitativkarakteristikafenkeltnyheder Formåletmeddenkvalitativekarakteristikvaratidentificererelevantenyhedshistorier,der kunneindgåispørgsmålangåendemediebrugernesvidenomogdermedudbytteaf mediernesnyheder.foratkunnevurdereforskelligemediersogplatformesrollevardet vigtigtatfindefremtilhistorier,somentenblevellerikkeblevdækketibestemtemedieri periodenumiddelbartoptildettidspunkt,hvorspørgsmåleneblevstilletiundersøgelsen. Konkretblevderskelnetimellemhistorier,deroptrådtebredtsåvelitvXnyhedsudsendelser somiandrenyhedsmedier,ogandrehistorier,somkunoptrådteipapiraviserellerpå avisernesnyhedssites.desudenblevdersikretenfordelingafspørgsmålenepåalletre nyhedsgenreromtaltirapportensandendel(danskoginternationalpolitik;krige,katastrofer ogforbrydelser;samtsportogunderholdning). Resultatetvarfølgendekategoriseringafnyhedshistorieriperiodenumiddelbartoptil undersøgelsen.spørgsmåleneblevstilletforatfåetbasaltmålformediebrugernesudbytteaf historierne(ihverttilfældeblevdergivettresvarmulighederforuden vedikke,ogsvarene behandlesinæsteafsnit): ITVsåvelsomiandrenyhedsmedier Politik) )dansk)og)international) DefølgendepersonererellerharværetchefredaktørforSeogHør.Hvemerikke tiltaltisagenomulovligekøbafkreditkortoplysninger? HvormangepengebrugteVenstrepåtøjtilLarsLøkkeRasmussen? HvilkenministerposthavdeAnnetteVilhelmsen,dahunlovedeLisbethZornig Andersenenmillionkroneristøtte?) Krig,)katastrofer,)forbrydelser) DenislamistiskebevægelseISISforsøgeratskabeennystatiMellemøsten. TilhængerneafISISerihovedsagen EtmedlemafHellsAngelsblev30.majskudtogdræbt.Hvilkenbysketedeti? Detinternationalefodboldforbund,FIFA,erblevetanklagetforkorruptioni forbindelsemedplaceringenafvmi2022.ihvilketlandskalvmafholdesi2022? Sport)og)underholdning) PrinsHenrikhavdefornyligfødselsdag.Hvordantilbragtehanselvedagen? ) HvilketoholdspilledemodhinandeniåbningskampenifodboldXVM2014? ) ) ) 41
42 Kunipapiraviserogpånyhedssites Politik) )dansk)og)internationalt) Israelskalsnarthavenypræsident.Hvadhedderdensiddendepræsidentilandet? ) LederenafpartietFrontNational,MarineLePen,harafbrudtkontaktenmedpartiets grundlægger,jeanxmarielepen,derogsåerhendesfar.erdetfordihanfornyliger kommetmedudtalelser,derer HvilketembedeharJoséManuelBarrosoiEU? Krig,)katastrofer,)forbrydelser) DenrussiskejournalistAnnaPolitkovskajablevmyrdeti2006.Sagenharfornylig tagetennydrejning,idetgerningsmændene ) Hvilketaffølgendelandeharfåetflestnyeatomvåbenindenfordesenestetoår? Sport)og)underholdning) RapperenKanyeWestogrealityXstjernenKimKardashianblevfornyliggift.Hvorfandt brylluppetsted? ) HovedpersoneniPeterHøegsnyeroman EffektenafSusan harenvidenskabelig baggrund.erhovedpersonensbaggrundindenfor Indenrapporteninæsteafsnitforsøgeratvurderesammenhængenmellemnyhedsmediernes indholdogmediebrugernesudbytte,erdetpåsinpladsmedennuanceringogetforbehold: DerersjældentnogetsimpeltårsagXvirkningsforholdmellemforekomstenafetgivet medieindhold,enbestemtmediebrugogevnentilatsvarekorrektpåsådannespørgsmål.og metodiskerdetikkemuligtidetaljeratforfølgevirkningenafdenenkeltenyhedshistorie,via denkonkreteindividsbrugssituationogfremtildetøjeblik,hvorpersonensvarer rigtigt ellerforkert påetspørgsmålienundersøgelse. Alligevelkansådannekonkretespørgsmålogsvarfungeresomnyttigeindikatorerforden merelangstrakteogkomplekseproces,hvorborgere følgermed inyhedsmedierneforat orienteresigiogforholdesigtilderesomverden.specieltnårmansammenholder spørgsmåleneomforskelligenyhedsgenrer,ogsvarenepåtværsafdisse,med svarpersonernessamledemediebrugogmedderesdemografiskebaggrundstræk,kan undersøgelsenpåviserelevanteogvæsentligesammenhængeidenmediebrug,derermedtil atbetingepolitiskoplysningogdemokratiskdeltagelse. Borgernes+viden+om+mediernes+nyheder+ Rapportenvurdereriførsteomgangbrugernesudbytteafnyhedsmediernesindholdudfra deresvidenomaktuellebegivenhederogemner.detteafsnitgiverførstetoverblikover forskelligerespondentersvidenomdenyheder,somundersøgelsenspurgtetil.dernæst belyserafsnittet,hvordandennevidenhængersammendelsmedrespondenternes mediebrug,delsmedderesdemografiskebaggrundstræk. 42
43 Hvem+ved+hvad+ +og+hvor+meget?+ Figur14sammenfatterfordelingenafkorrektesvarpåhvertafdefemtenspørgsmål.Ilighed medrapportensandendelerderogsåherforetagetenklyngeanalyseafsvarene,som resultereriengrupperingafrespondenterne.resultatetertreklynger,derivarierende omfangkunnesvarerigtigtpåetstørreellermindreantalspørgsmål.klyngerne repræsenterersåledesgruppermedhenholdsvisethøjt,etmiddelogetlavtvidensniveau. + Korrekthedsniveau+i+besvarelserne+ Spørgsmål+ Middel+ Lavt+ Højt+ Se+og+Hørs+redaktører+ 0,36+ 0,12+ 0,49+ Lars+Løkke+Rasmussens+tøjpenge+ 0,87+ 0,58+ 0,95+ Annette+Vilhelmsens+ministerpost+ 0,77+ 0,34+ 0,98+ Israels+siddende+præsident+ 0,18+ 0,09+ 0,41+ Konflikt+mellem+Le+Pen+jr.+og+sr.+ 0,10+ 0,01+ 0,36+ ISISs+religiøse+orientering+ 0,34+ 0,06+ 0,68+ HAHrelateret+drab+ 0,29+ 0,07+ 0,53+ Barroso s+post+i+eu+ 0,32+ 0,08+ 0,75+ Politkovskajas+drabsmænd+ 0,23+ 0,01+ 0,68+ Vækst+i+kernevåbenarsenal+ 0,36+ 0,10+ 0,58+ HKH+Prinsgemalens+fødselsdagsfejring+ 0,62+ 0,37+ 0,80+ VMs+åbningskamp+ 0,68+ 0,23+ 0,79+ FIFAHkorruption+ 0,70+ 0,19+ 0,87+ Kanye+West+og+Kim+Kardashians+bryllup+ 0,09+ 0,04+ 0,06+ Peter+Høeghs+nye+roman+ 0,09+ 0,00+ 0,15+ Klyngens+andel+blandt+respondenterne+ 58%+ 26%+ 16%+ Figur)14)(survey)B)) Deterkarakteristisk,atden)høje)gruppeforstortsetallehistoriersvedkommendeharden højesteandelkorrektesvar.nokvariererniveauetfranæsten100%fordansk indenrigspolitikviaca.entredjedelforspørgsmåletang.denfranskepolitikerfamilielepen tilnoglefåprocentfordetosidste,kulturellehistorier.menellersreturnerergruppende rigtigesvarioverhalvdelenogopomkringtrefjerdedeleaftilfældene.denenesteundtagelse erhistorienomrapperenkanyewestogrealityxstjernenkimkardashian,hvormiddelx gruppenstårlidt(mendogsignifikant)stærkereenddetoøvrige. Idenmodsatteendeafspektret iden)lave)gruppe erdetkunitilfældetmedlarsløkke Rasmussenstøjkøb,atmereend50%kenderdetkorrektesvar.Omkringentredjedelidenne gruppevidste,atannettevilhelmsenvarsocialminister,dahunmåttetrædetilbage;lidtflere vidste,hvordanprinshenrikfejredesin80xårsfødselsdag. 43
44 ImellemVgruppenkanmansporeenopdelingiforskelligeslagshistorier:Nårdetdrejersig omdanskindenrigspolitik,ogomvissesportxogunderholdningshistorier,erderover50% korrektesvar,inogletilfældeover75%.tilsammenligningliggerandelenafkorrektesvar ang.isærudenrigshistorieromkringentredjedelellerderunder. Hvismantilsidstløfterblikket,fradekonkretesvarprocenterogmoddemereprincipielle aspektervednyhedsbrug,kanmanspørge:hvaderfællesnævnerenidet,somdanske mediebrugerehusker,ogsomkanbidragetilpolitisksamtaleogdemokratiskdeltagelse?den størstefællesnævnerserudtilatværemarkantehistorieridanskindenrigspolitiksamtbredt omtaltesportxogunderholdningshistorier.deterherenselvstændigpointe,atpolitikog underholdninggodtkanhængesammen,ogsåimodtagernesbevidsthed:denmulige korruptionsskandaleififaomtalesparalleltmedvmifodbold,ogfaktaomdenførste, politiskesagserudtilatblivehusketligesågodt,ellermåskelidtbedre,endfaktaom,hvem derspillermodhvempågrønsværen.ogresultaternetyderikkeumiddelbartpå,atgenrerne sport/underholdningogkrig/katastrofer/forbrydelserhuskesbedreendgenren(dansk) politik. Endeligbørdetgentages,atdenneformfordetailvidenkuneretaspektaf enindikatorfor relevansenogværdienafnyhederietpolitiskxdemokratiskperspektiv.eksempelvisvardet formentligenmegetstorandelafdanmarksbefolkning,derpådettetidspunktvidste,aten skandale,sominvolveredese&hør,varunderudviklingunderoverskriftersomovervågning, kreditkortogtysxtyskilder;alligevelvarandelenafkorrektesvarpåspørgsmåletom,hvilke chefredaktørerder(ikke)varsigtetisagen,ialletreklyngerellergrupperidenne undersøgelseunder50%.måskevarselvespørgsmålettrodsaltforsvært;underalle omstændighederskaldenneformforfaktuelvidenvurderesietbredereperspektivogi relationtilandreaspekterafnyhedsbrugognyhedsbrugere deresmediebrugogderes demografi. Mediebrug ogviden Deternumuligtatsammenlignemønstreneirespondenternesvidensniveauermed mønstreneideresnyhedsbrug.rapportenidentificeredeiandendelfireklyngerellergrupper ibefolkningen brugerprofiler udfradereskombinationafforskelligemediersomkildertil nyheder.mankansåledessammenstilleellerkrydseklyngerneforhenholdsvismediebrugog viden.herudoverkanmansammenholderespondenternesvidensniveauerikkeblotmed profilenideresmediebrug(hvilkemedierbrugerde?),menogsåmedmediebrugens intensitet(hvormegetbrugerdemedierne?). Brugerprofilerogviden Forholdetmellemdefireklyngerafmediebrugogdetreklyngerafvidensniveaufremgåraf Tabel15.Tallenesigernogetomdetypiskemediebrugsmønstreblandtmedlemmerneafhver 44
45 afdetrevidensgrupper denlave,mellemgruppen,ogdenhøjegruppe.tabellengørdetteved atindikere,hvorstoroverxellerunderrepræsentationenafdefiremediebrugsmønstreer indenfordenenkeltevidensgruppe,nårmansammenlignermedmediebrugsgruppernes udbredelseblandtallerespondenter.tabellenstalangiversåledes,hvormangeprocentaf hverafvidensgruppernesmedlemmerdererhhv.formangeogforfåaf,nårman sammenlignermedfordelingenpåmediebrugsgrupperneblandtsamtligerespondenter.for denhøjegruppevisertabellenf.eks.,atderer63%færre,derkunsertv,enddererblandtalle respondenterne.ligeledesvisertabellen,atderer39%flere,derkunsertvidenlavegruppe. Medandreord:kanmediebrugenværemedtilatforklare,hvorforbestemtegrupperaf mediebrugerevedmegetellerlidtombestemteemner? Tabel+15:+Relativ+overV+og+underrepræsentation+af+de+4+klynger+af+mediebrug+ift.+ vidensniveau Lav Mellem Høj Procent Alt+undtagen+aviser H6 8 H31 Alt H Traditionelle+massemedier H Kun+tv+ 39+ H22+ H63+ N=982+(survey+B).+Bemærk+at+hverken+rækkeH+eller+kolonnetotaler+skal+summere+til+ 100%+ Hvismanigenstartermedden)høje)gruppe,erdettydeligt,atderhereren overrepræsentationafsvarpersoner,sombrugerallemedierbredt,ogsomsærligtorienterer sigmoddetraditionellemassemedier.derimoderderenunderrepræsentationaffolk,som primærtbenyttersigaftv.ogsåunderrepræsentationenigruppen altundtagenaviser tyder på,atdenklassiskeavisudgørenvæsentligkildetildetaljeretogdybtgåendeinformation. Den)lave)gruppefremstårsomenspejlvendingafdenhøjegruppe:Hererdermarkant overrepræsentationaffolksomprimærtbenyttersigaftv;tilsvarendeerderligeledes markantunderrepræsentationafsvarpersoner,sombrugerallemedierbredt,ogsomsærligt orienterersigmoddetraditionellemassemedier. OgmellemVgruppenudgørenslagsmainstream,medbegrænsetoverXog underrepræsentationideflestemediebrugsgrupper.nårmansamtidigtagerhensyntil,at dennegruppeharrelativtomfattendevidenpåenrækkeområder,kandetteformentligdelvis forklaresafdenlilleunderrepræsentationafmediebrugere,somprimærtanvendertvsom nyhedskilde,kombineretmedentilsvarendeoverrepræsentationafsvarpersoner,der benytter alt og altundtagenaviser ideresmediebrug. 45
46 Brugsintensitetogviden Detregruppermedforskelligevidensniveaueradskillersigikkekunfrahinandengennem deresbrugerprofiler mønstereti,hvilkemedierdebrugersomnyhedskilder.dererogså relevanteogsignifikanteforskellemellemgruppernemht.mediebrugensintensitet. ) Den)høje)gruppebrugerdetraditionellemassemedieristørreomfangenddeøvrigegrupper: 49%afgruppenbrugerf.eks.radiosomenhyppigkildetilnyheder(herforståetsommindst4 gangeomugen),hvilketkun35%afmellemgruppenog16%afdenlavegruppegør.idenhøje gruppebruger40%desudenavisermindsthverandendag,hvilketkunertilfældetfor27%af mellemgruppenog11%afdenlavegruppe. Somomtaltvartvdetforetruknemedieidenlavegruppe.Derforerdetbemærkelsesværdigt, atdennegruppesamtidigerdem,dersjældnestbrugertvsomkildetilnyheder:30%afden lavegruppebrugertvsomnyhedskildemindsthverandendag,mens58%afmellemvgruppen og66%af)denhøjegruppebrugerdettemediesomnyhedskildemindsthverandendag. MellemVgruppenogdenhøjegruppeharendvidereetsammenligneligtforbrugafnettetsom hyppigkildetilnyheder(hhv.25og27%),hvilketersignifikanthøjereendde11%afdenlave gruppe,dergørdette. Denenestenyhedskilde,hvordenhøjegruppeikkesamtidighardenhøjestebrugsintensitet, erdesocialemedier.hererderiøvrigtikkesignifikantforskelpådetregrupper;mellem9og 15%angiveratbrugedennekildehyppigt.Samtidigersocialemediersomhelheddenmindst intensivtanvendtekildetilnyheder. Samletsetbidragerbådebrugerprofilerneogbrugsintensitetentilatforklaredeforskellige vidensniveauer.denhøjegruppeharforudenetbredtsammensatmedieforbrugogsåetmere intensivtforbrugafnyhederpåtværsafplatforme.disserespondentermåsåledesantages ikkeblotatmødeenrækkenyhedshistorierpåflereforskelligeplatforme,menogsåatmøde demfleregangeiforskelligeversioneriløbetafenuge.sammenmedgruppensgenerelt højereuddannelsesniveau(senedenfor)måmanantageafbeggeaspekterafmediebrug spillerenvæsentligrollefordisserespondentersevnetilatsvarekorrektpåsåstorendelaf vidensspørgsmålene. ImellemVgruppenharrespondenterneetnyhedsforbrug,dernokbredersigudover forskelligeplatforme,menhvorbrugsintensitetensamtidigernogetlavere;dennegruppeer fordeflestemediersvedkommendeikontaktmednyhedergennemdissemediernoglefå gangeomugen.endeligpegeranalysenpå,atdenlavegruppeikkealeneharetmedieforbrug, dererkoncentreretomkringtv,menogsåattvbrugesrelativtlavxintensivtsomkildetil nyheder.igenerbeggeaspekterafensådanmediebrugmedtilatforklaregruppens vanskelighedermedatbesvarekonkretespørgsmålomnyhedsindhold. 46
47 Demografi ogviden Rapportenhartidligeresammenholdtmediebrugogdemografi;detforegåendeafsnit sammenholdtmediebrugenogvidensniveauerne.etsidsteskridtianalysenerat sammenholdedemografiogvidensniveauer.deterveldokumenteret,atvidenerstrukturelt uligefordeltisamfundet,menhvordanhængervidenogdemografisammen,nårdetdrejersig omdissekonkretenyhederogdanskemediebrugere? Uddannelse( Deteralmindeligtførstatsepåuddannelsesomenforklarendefaktor.Tabel16angiver nøgletalleneforfordelingenafuddannelsesniveauirelationtildetrevidensniveauer. Genereltvisertalleneensammenhængmellemdetoniveauer:johøjereuddannelse,jomere viden,ogsåom(disse)nyheder. Tabel16:Uddannelsesbaggrundogvidensniveauer Erhvervsudd. Gymnasialeller Mellemlang Ønskerikke Total ellerkortere kortvideregående ellerlængere svare/ved ikke Vidensniveau Procent Lav Middel Høj N=1019(surveyB) Dererenstatistisksignifikantunderrepræsentationafdelængstuddannederespondenteri denlavegruppe.samtidigerdelængstuddannedesignifikantoverrepræsenteredei mellemgruppenogdenhøjegruppe.deterimidlertidvigtigtatnoteresig,at uddannelsesniveauetikkevarierersignifikantindbyrdes)mellemmellemxgruppenogdenhøje gruppe,dertilsammenudgør74%afrespondenterne.mankandannesigetindtrykaf forholdetmellemdetregruppermedhensyntiluddannelsesniveauvedatkiggepåfigur15, dervisertabellenstaligrafiskform. 47
48 Figur)15)(survey)B) Køn( Dererogsåbetydeligeforskelleikønsfordelingenmellemdetregrupperafvidensniveauer.I denhøjegruppeer65%mænd,mens61%idenlavegruppeerkvinder.imellemvgruppener derensvagoverrepræsentationafmænd,somudgør52%afdennegruppe. Alder( Endeligergennemsnitsalderenfordenhøjegruppe 57år signifikanthøjereendideto andregrupper.imellemvgruppenergennemsnitsalderen50år,ogidenlavegruppeerden44. Samtidigeraldersspredningenidenhøjegruppenogetmindreendidetoøvrigegrupper,så dennegruppeeraltsåmereensartet ogældre.(standardafvigelsenpågennemsnitsalderen er14åridenhøjegruppevs.hhv.18og19årformellemvgruppenogdenlavegruppe). 48
49 Konklusion+ Dennerapportharfremlagttoindbyrdesforbundneundersøgelser: Enbreddokumentationafdanskernesmediebrug)på)tværs)af)teknologiske)platforme, medsærligthenblikpådeforandringer,sominternettetogdemobilemediers udbredelseharmedført; Enfokuseretanalyseafmediebrugens)demokratiske)perspektiver:Ihvilketomfang udgørdanskernesbrugafstadigflereforskelligemedieplatformeenstyrkeelleren udfordringfordenoffentlighed,sommedierneogborgernetilsammenudgør? Rapportensførstedelbelyserbrugenafdeforskelligemedierpåforskelligeplatforme,f.eks. tvxseningpåettraditionelttvxapparatoverforcomputereogmobilersomplatformefortvx sening.etcentraltresultater,atdetraditionelleplatforme tvxapparat,radioxapparatog papiraviser fortsatstårforenmegetvæsentligandelafmediebrugen,bådemht.deenkelte mediersudbredelseogmht.tidsforbrugetpåhvertmedie.herudoveruddyberognuancerer rapportendetteoverordnedebilledeiforholdtilforskelligedemografiskesegmenteri befolkningen,ikkemindstanvendelsenafinternetogmobilemedierblandthenholdsvisyngre ogældremediebrugere.førstedelafrapportensammenfattesientypologi,baseretpåde mestalmindeligekombinationerafmediebrugpåforskelligemedieplatformeiforskelligedele afbefolkningen:mainstreamere,)medietraditionalister)og)mediepluralister.forden altovervejendedelafdendanskebefolkningudgørdagensmediemiljøenmenu,hvoren rækkeforskelligemedieformersupplererogkomplementererhinanden.ogsådeunge kombinererividtomfanggamleognyeplatformeideressamledemediebrug. Andendelafrapportenfokusererpånyhedsmediernesomdemokratiskeressourcer:Medier udgørkilder,somindgårividerekommunikationermellemborgerneindbyrdesiformelle såvelsomuformellesammenhænge.kilderneerisærdeetableredenyhedsorganisationer aviser,radio,tv,websites menogsåf.eks.socialemedier.ognyhederinkluderersåveldansk oginternationalpolitiksomkrige,katastroferogforbrydelser,forudensportog underholdning.resultaterneviser,atdanskemediebrugeretypiskmodtagerenvifteaf nyhederfraenflerhedafindbyrdesforbundnemedierogplatforme etnyhedsnetværk. Herudovererderkarakteristiskemønstrei,hvordanforskelligealdersgrupper, uddannelsesniveauerogdetokønkombinererforskelligemedierogplatformeideres samledenyhedsdiæt.endeligblevderogsåspurgttil,ihvilketomfangmediebrugerneselv kommunikererogdiskuterernyheder,ogdermedblivertilkilderforandre.imodsætningtil enudbredtforventning ellerethåb omatnyeplatformegiverborgernenyemuligheder fordemokratisk)dialog)og)deltagelse,tyderresultaternepå,atdenneaktivebrugafnyhederer forholdsvisbegrænset. 49
50 Rapportenstredjeogsidstedelinddragernyhedernesindholdienvurderingafforholdet mellemmediebrugogdemokratiskdeltagelse:leverernyhedsmedierneenfællesmængdeaf information,dersætterborgerneistandtil hverisærogtilsammenigennem kommunikation attagestillingtilvæsentligefællesanliggender?spørgsmåletbesvaresito trin:fordetførsteerderforetagetenindholdsanalyseafetudvalgafdanskenyhedsplatforme papiraviser,tvognyhedssites.resultaternetyderpåenbetydeligfællesmængdeeller overlapmellemdeforskelligeplatformemht.typerafnyheder,selvomderogsåerforskelle mht.,ihvilketomfangbestemtesektorerafsamfundetdækkes.fordetandeterder gennemførtenanalyseafforholdetmellemnyhedernesindholdogborgernes)viden:hvadved ellerhuskernyhedsmediernesbrugereirollensomborgere?resultaterneviserganskestore forskelleindbyrdesmellemrespondenterne,somharsammenhængmedsåvelmediebrug somdemografi,herunderuddannelsesniveau.svaretpå,hvorvidtoghvordan nyhedsmediernefungerersomenfællesdemokratiskressource,måsøgesikkebloti mediernesdagligeindhold,menogsåidenvidenogerfaring,sommediebrugerneopbygger overtidiuddannelseoghverdag,ogdermedidetsamfund,deromgiverogformerbåde nyhedsmedierneogmediebrugen. 50
51 Appendix Surveys+ Rapportenbaserersigpåtospørgeskemaundersøgelser surveyaogsurveyb derer gennemførtafgallupihhv.uge22/23oguge25/ ibeggeundersøgelserkombineres telefonbaseredeinterviews(cati)medbesvarelserfraetonlinepanel(cawi),såledesat aldersspændetmellem18og74årdækkesafonlinepanelet,ogaldersgruppen75+dækkesaf telefoninterviews.ibeggeundersøgelsererdemografiskeudsvingift. befolkningsgennemsnittetvægtetafgallup(påkøn,alder,geografi,uddannelseogantal personerihusstanden).såledeskanberegningerfradetoundersøgelsermedvisseforbehold ogindenforalmindeligstatistiskusikkerhedekstrapolerestildendanskebefolkningpå18år ogderover. Forbehold+ Anvendelsenafonlinepanelersomkildetilgeneraliserbare,statistiskeoplysningerdiskuteres imetodelitteraturenomspørgeskemaundersøgelser.vigtigeelementerivurderingenaf, hvorvidtresultaterfraetpanelkangeneraliseres,er,hvordanpanelmedlemmerneudvælges, oghvordanpaneletsuppleres.igallupspanel(gallupforum)udvælgesogsuppleresdet omfattendebruttopanelivæsentliggradgennemtilfældigudvælgelsevedtelefoninterview (CATI),ogjusteresløbendemht.repræsentativitetpåenrækkeparametre. Detskalidennesammenhængbemærkes,atinternetpenetrationenidendanskebefolkningi dagersåhøj,atdetihovedsagenerblandtdeallerældsteborgere(75+),manfinderfolk,der ikkeharjævnligadgangtilnettet.blandtdeyngreogmidaldrendedeleafbefolkningenfindes naturligvisogsåfortsatmindregrupper,derikkeharadgangtilnettet.menienafvejningaf interviewmetode(catiellercawi)erdetvigtigtatværeopmærksompå,atdissegrupper hellerikkenødvendigviskannåsgennemtelefoninterviews,menipraksiskunkanblive respondenterispørgeskemaundersøgelser,hvisdeopsøgesoginterviewesansigttilansigt, hvilketliggerudenfordenneundersøgelsesrammer. Ibeggespørgeskemaundersøgelserneerderdesudenstilletnoglespørgsmål,derkan sammenlignesmeddanmarksstatistiksløbendeundersøgelserafbefolkningensbrugafitog affamiliernesejerskabafforskelligetyperforbrugerelektronik.ensammenligningpådisse punkterviseringensignifikanteafvigelsermellemdetokildertiloplysningeromdanskernes mediebrug. Statistisk+usikkerhed+ Iforbindelsemedstikprøveundersøgelserknytterdersigenstatistiskusikkerhedtil ekstrapoleringenafforholdistikprøventilforholdidetunivers(her:dendanskebefolkning over18),undersøgelseninteresserersigfor:hvisetbestemtforholdgørsiggældendeforen 51
52 andelafstikprøven,såmåmanindregneenvisusikkerhed,nårmanønskeratangive, hvordanforholdettagersigudiundersøgelsensunivers. Denstatistiskeusikkerhedafhængerbådeafstikprøvensstørrelseogafsvarfordelingenpå det,maninteresserersigfor.usikkerhedenpåsmåandeleermindreendusikkerhedenpå storeandele,dogsådanatusikkerhedentoppervedandelepå50%forderefteratfaldeigen, jf.tabel18. DennedenståendeTabel17angiverdebasaleNforgruppestørrelsernepådecentrale grupperingerafrespondenterne,derbenyttesiundersøgelsen.medudgangspunktide enkeltetabellervilmansåledeskunnefindeudaf,hvilketantalrespondenterdenopgivne andelrepræsenterer,ogdernæst,medudgangspunktitabel18,kunnebestemmeden statistiskeusikkerhed.bemærkatnienkeltetabellerkanafvigefradetsamledenangivet nedenfor,daoutliers(ekstreme/forkertindtastedeværdierforf.eks.brugsintensitet)er fjernet,ellerpågrundafvejning. Tabel17:TotaltalforsurveyAogsurveyB SurveyA SurveyB N Total Køn Mand Kvinde Aldersgruppe 18X X X Uddannelse Erhvervsudd.el. kortere Gymnasial/kort videregående Mellemlang/længere Vedikke/ønsker ikkesvare
53 Tabel18:Beregningafstatistiskusikkerhedpåpopulationogsubpopulationervedet konfidensniveaupå95% Population(N) SvarfordeX ling Usikkerhediprocentpoint(±) ,0 4,3 3,5 3,0 2,7 2,5 2,1 1,9 1,7 1,5 1,3 1, ,3 5,9 4,8 4,2 3,7 3,4 2,9 2,6 2,4 2,1 1,8 1, ,9 7,0 5,7 4,9 4,4 4,0 3,5 3,1 2,9 2,5 2,1 2, ,1 7,8 6,4 5,5 5,0 4,5 3,9 3,5 3,2 2,8 2,4 2, ,0 8,5 6,9 6,0 5,4 4,9 4,2 3,8 3,5 3,0 2,6 2, ,7 9,0 7,3 6,4 5,7 5,2 4,5 4,0 3,7 3,2 2,7 2, ,2 9,3 7,6 6,6 5,9 5,4 4,7 4,2 3,8 3,3 2,8 2, ,6 9,6 7,8 6,8 6,1 5,5 4,8 4,3 3,9 3,4 2,9 2, ,8 9,8 8,0 6,9 6,2 5,6 4,9 4,4 4,0 3,4 2,9 2, ,9 9,8 8,0 6,9 6,2 5,7 4,9 4,4 4,0 3,5 3,0 2,8 Tabel18kanbådebrugestilatfindeusikkerhederpåtal,deromhandlerallerespondenteri enafdetosurveys,ogtilatfindeusikkerhederpåtalforsubpopulationerfraensurvey,f.eks.i tabeller,hvorrespondenterneeropdeltefteralder.itabel1angivesdetf.eks.,at30%af respondenterneisurveyaharbrugtenpapirbogdagenfør.isurveyaern=1112,så usikkerhedenpåde30%identificeresvedførstatfinde30%isvarfordelingentilvenstrei tabellen,ogdernæstfindeusikkerhedenikolonnenunderdetnærmeste,relevanten,idette tilfælde1100.usikkerhedenangivesheratvære2,6%,hvilketbetyderatusikkerhedenpå andelenafbefolkningen,derlæstepapirbogdagenfør,er30%(±2,6%),dvs.mellem27,4%og 32,6%. Hvismanønskeratfindeusikkerhedenforettalangivetforenafgrænsetdelaf respondenterne(ensubpopulation),findermanførstudaf,hvadneridenrelevante subpopulation,ogfølgerdernæstsammeprocedure.hvismanf.eks.vilkendeusikkerheden påandelenaf51x74xårige,derlæsernetaviserer,kanmankiggeifigur2,ogseatandelener omkring33%.itabel14kanmanse,atisurveyaern=464forde51x74xårige.vedatbruge Tabel18meddissetal,kanmansåledeskommefremtil,atandelenafbefolkningenmellem 51X74,derharlæstnetavisdagenfør,er33%±4,0%(idetdetrelevanteN 500ogden relevantesvarfordeling 30). Statistisksignifikanteforskellemellemmiddelværdiererberegnetvha.ANOVAXanalyser,tX testsmedberferonixkorrektion,ialletilfældemedetalfaxniveaupå0,05.forskellemellem proportionerertestetmedchixtestsellerzxtestsmedtilsvarendealfaxniveau. Iforbindelsemeddenmetodemæssigevurderingafresultaterneskaldetdesudenbemærkes, atresultater,derangårrespondenternesbrugogdelingafnyhederikkealeneerbehæftet 53
54 medstatistiskusikkerhed,ogmeddenusikkerhed,derknyttersigtilrespondenternesevnetil athuskedentid,deharbrugtpåforskelligemedierdagenførelleridenforegåendeuge;det konkreteanvendelsesniveaufornyhedermådesudenantagesathængesammenmedde historier,mediernefaktiskharbragtforudforinterviewet,idetforekomstenafsærlige historietyper(somf.eks.kriser,skandalerel.lign.)kanpåvirkefolksappetitpånyhederog dermedderesbrug.detteerikkesomsådanenstatistiskellermetodologiskusikkerhed,men stammerfraeniboendevolatilitetisamspilletmellempublikumsinteresseognyhedsindhold. Angivelserneafkonkreteniveauerinyhedsbrugenerderforangivetmedforbeholdfordette. Klyngeanalyser+ Klyngeanalyserneafrespondenternesmediebrugsmønster,nyhedsbrugsmønsterog besvarelsesmønsteretividensspørgsmåleneerudførtsomenlatent)class)analysis(agresti, 2002).AnalyserneerudførtistatistikprogrammetR(medpakkenpoLCAv.1.4.1)og programmetlatent)gold(v.5.0).udvælgelsenafklassifikationsmodellenerforetagetpå baggrundafmodellernesbic(bayesian)information)criterion),samtenkvalitativvurderingaf konkurrerendemodellersrelevans. Irapporteringenafanalyserneermedtagetrespondenter,dermedmindst75% sandsynlighedkanklassificereskorrektienafdeudvalgteklasser.derforernitabeller,der byggerpåtalfraklyngeanalyserne,konsekventmindreendtotaltalleneitabel17forden survey,klyngeanalysenerbaseretpå.deaktuelletalerangivetitabellerneundervejsi rapporten. Content+analysis+ Rapportenbyggerpåtoslagsindholdsanalyse.Dererfordetførstegennemførtenkvantitativ content)analysis(krippendorff,2013)afnyhedsindholdetimx(metroexpress),politiken,jp.dk ogtv2nyhederneidagene11/5,17/5,23/5,4/6,10/6,16/6og23/6.udvælgelsenaf medierblevforetagetpåbaggrundafenscreeningafprøvekodningerfraenlængererække medierpåforskelligeplatforme.somledidenneprocesblevdethurtigtklart,atmedden generellekarakter,somkodningenhavde,såvarderikkeafgørendeforskellemellemf.eks. mobilenyhedsplatformeogudgaverafnetaviserrettetmodalmindeligebrowsere,hvorforen enkeltrepræsentantforhvermedietypeblevudvalgt.desudenblevmedierneudvalgtsåde afspejledeenvariationpåtværsafvariationafredaktionelleprioriteringer. Kodningoganalyseafdeenkeltenyhedshistoriertagerudgangspunktidenklassiske offentlighedsmodel,deropdelersamfundetienrækkesfærerellersektorer(jensen,2013: 168).Dererialtregistreret1.296historierfrade4medier,somtilsammenharfået1.841 indholdskodninger;igennemsnitrefererercirkahverandenhistorietilmereendensektor. Somkvalitetskontrolblevetudvalgaftoforskelligekodereskodningerregistreretog sammenlignetmedtilfredsstillenderesultat. 54
55 Fordetandeterderforetagetenkvalitativkarakteristik)og)kategoriseringafindholdeti centraledanskenyhedsmedier tv,websites,papiraviser iperiodenfraapriltiljuni2014. Medierneblevmonitoreretmedhenblikpåatidentificerebådeetantalhistorier,deroptrådte påalletreplatforme,ogetantalandrehistorier,somkunforekompåenenkeltplatform.i praksisoptræderdenaltovervejendedelafhistoriernefrapapiraviserogtvdogogsåpå webben.endvidereblevderudvalgtenbredvifteafforskelligetyperafnyhedshistorier: danskoginternationalpolitik;krige,katastroferogforbrydelser;samtsportog underholdning.tilbrugisurveyxspørgsmålangåenderespondenternesvidenblevdeenkelte historierforsynetmedfiresvarmuligheder:enkorrektogtoforkerteforudenvedxikke. Supplerende+litteratur+ EngenereloversigtovermedieudviklingogmediebrugiDanmarkfåsidenårligerapportfra DRomMedieudviklingen(DR_Medieforskning,2014).Enmereomfattendedokumentation, somdennerapportbidragertil,foretagesafkulturstyrelsen(2014). Tidligereundersøgelser,somersammenligneligemeddennerapportsanalyseraf nyhedsbrug,findesicurranetal.(2009),finnemannetal.(2012)ognielsen&schrøder (2013).Destatistiskeanalyserfindesyderligerebelystmangesteder,f.eks.(Blaikie,2003). 55
56 Referencer Agresti,A.(2002).Categorical)data)analysis(2nded.).Hoboken:Wiley. Blaikie,N.W.H.(2003).Analyzing)Quantitative)Data.London:BlackwellPublishers. Curran,J.,Iyengar,S.,Lund,A.B.,&SalovaaraXMoring,I.(2009).Mediasystem,public knowledgeanddemocracy:acomparativestudy.european)journal)of)communication,) 24)(1),52X99. DR_Medieforskning.(2014).Medieudviklingen)2013.København:DR. Finnemann,N.O.,Jauert,P.,Jensen,J.L.,Povlsen,K.K.,&Sørensen,A.S.(2012).The)Media) Menus)of)Danish)Internet)Users.Aarhus,Denmark. Jensen,K.B.(2009).ThreeXstepFlow.Journalism)V)Theory,)Practice,)and)Criticism,)10(3),335X 337. Jensen,K.B.(2013).Medier)og)samfund)V)En)introduktion(2nded.).København: Samfundslitteratur. Jensen,K.B.,&Helles,R.(2011).TheInternetasaCulturalForum:ImplicationsforResearch. New)Media)&)Society,)13(4),517X533. Katz,E.(1959).MassCommunicationResearchandtheStudyofPopularCulture:AnEditorial NoteonaPossibleFutureforthisJournal.Studies)in)Public)Communication,)2,1X6. Krippendorff,K.(2013).Content)Analysis:)An)Introduction)to)Its)Methodology(3rded.). ThousandOaks,CA:Sage. Kulturstyrelsen.(2014).MediernesudviklingiDanmark.RetrievedJuly31,2014,from Lazarsfeld,P.F.,Berelson,B.,&Gaudet,H.(1944).The)People's)Choice.NewYork:Duell,Sloan, andpearce. Nielsen,R.K.,&Schrøder,K.C.(2013).Danskernes)brug)af)nyhedsmedier)2013.Roskilde: RoskildeUniversitetsforlag. Sunstein,C.R.(2007).Republic.com)2.0.Princeton:PrincetonUniversityPress. 56
Forbrug af medier i Danmark. Mediestøtteudvalget den 8. februar 2011
Forbrug af medier i Danmark Mediestøtteudvalget den 8. februar 2011 Agenda 1. De trykte medier, Index Danmark Gallup p. 3 2. Multi Media Mennekset p. 16 Forbrug af medier i Danmark Mediestøtteudvalget
SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014
SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk [email protected] www.kulturstyrelsen.dk/medieudviklingen
En undersøgelse om danskernes brug af mobile enheder
En undersøgelse om danskernes brug af mobile enheder Denne rapport må ikke distribueres uden forudgående tilladelse fra TNS Gallup, Danske Medier og Kreativitet & Kommunikation Indhold 1 Baggrund og research
MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET
MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET STREAMING, INDHOLD OG ADGANG KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at danskerne er blevet en nation af internet-mediebrugere.vi kan af undersøgelsen se, at en
MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET
MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET STREAMING, INDHOLD OG ADGANG En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at danskerne er blevet en nation af internet-mediebrugere.vi kan af undersøgelsen se, at en meget stor
Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv
Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv Trine Bille Associate Professor, Ph.D. Institut for Innovation og Organisationsøkonomi Copenhagen Business School Udvalget om den fremtidige offentlige
Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.
Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse
Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information
Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business
MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET
MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET STREAMING, INDHOLD OG ADGANG SPØRGESKEMAER En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at danskerne er blevet en nation af internet-mediebrugere.vi kan af undersøgelsen se, at
Statistik'over'skønlitterære+læsevaner) med$fokus$på$e!bøger"
Statistik'over'skønlitterære+læsevaner) med$fokus$på$e!bøger" AfAlessandraDigsmed/Wrem,marts/april2013. Abstract Uddragafstatistikomhandlende414danskeresskønlitterærelæsevanermed fokuspåe/bøger.idatasætteterderenovervægtafunge,studerendeogkvinder,
GRAFIKKER AF HOVEDRESULTATER 2015
GRAFIKKER AF HOVEDRESULTATER 2015 Danske husstandes forbrug på de medierelaterede udgiftsposter stiger og udgør i 2012*) 11,3 % af husstandenes samlede forbrug mod 5,5 % i 1994. For husstande med de laveste
Kim Schrøder. Center for Magt, Medier og Kommunikation RUC. Nyhedsmedier og demokratisk deltagelse. Kulturstyrelsens Årsmøde 8.
Kim Schrøder Nyhedsmedier og demokratisk deltagelse Center for Magt, Medier og Kommunikation RUC Kulturstyrelsens Årsmøde 8. oktober 2015 Brugernes nyhedslandskab: Hovedmedierne: nyhedsbrug i Danmark
Kulturens digitale udvikling og udfordringer - set fra et mediehus. Ved Trine Nielsen Direktør for Forretningsudvikling i Berlingske Media
Kulturens digitale udvikling og udfordringer - set fra et mediehus Ved Trine Nielsen Direktør for Forretningsudvikling i Berlingske Media Dagens tekst Berlingske hvem er vi? Mediernes digitale udfordringer
ANALYSENOTAT Streaming boomer frem
ANALYSENOTAT Streaming boomer frem AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Nye tal for streaming Andelen af forbrugerne som streamer fortsætter med at stige. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen som
En undersøgelse om danskernes brug af mobile enheder
En undersøgelse om danskernes brug af mobile enheder Denne rapport må ikke distribueres uden forudgående tilladelse fra TNS Gallup, Danske Medier og Kreativitet & Kommunikation Indhold 1 Baggrund og research
Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014
Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2014 December 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.
Kønsfordeling i selskabers bestyrelse. Status maj 2009
Kønsfordeling i selskabers bestyrelse 1/13 Kønsfordeling i selskabers bestyrelse KØN KATEGORI RELATION Data Kvinder Mænd Ukendt A/S bestyrelse Antal personer 28324 111615 9692 fordeling 18,9% 74,6% 6,5%
Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK
Standard Eurobarometer 82 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne
Statistisk oversigt Spørgeskema resultater
Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til
BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET
BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 9/2014 1. ÅRGANG 18. DECEMBER 2014 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET Børn fra velstillede
Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012
Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2012 Februar 2013 Karin Løntoft Degn-Andersen 1 1. Indholdsfortegnelse 2. INDLEDNING... 3 3.
VERDEN FORANDRER SIG Mediestøj Reklameresistens Effekt af traditionelle media
Born Creative! VERDEN FORANDRER SIG Mediestøj Reklameresistens Effekt af traditionelle media Kommercielle partnerskaber? En virksomhed // Et brand Et område // En rettighed Et medie Jeg mener, at vi har
MEDIERNES UDVIKLING 20 I DANMARK 014 AVIS / PRIN NT BILAG: GRAF FER OG TABELLER H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk [email protected]
Epinion og Pluss Leadership
Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14
HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION
HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk
DEMOCRACY AND CITIZENSHIP IN DIGITAL SOCIETY
DEMOCRACY AND CITIZENSHIP IN DIGITAL SOCIETY Sociale medier OG politisk engagement i Danmark // RAPPORT 2016 Luca Rossi // Sander Schwartz // Martina Mahnke Hovedfund Sociale medier er hverdagspraksis
SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION
SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.
Unges (individuelle) politiske engagement
Unges (individuelle) politiske engagement Politisk interesse: hvad optager de unge Politisk deltagelse Valgdeltagelse Politisk holdning Medier og politik 18 års eller 16 års valgret? (Valgretskommissionen
Prøve i Dansk 3. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december Delprøve 1 En . Delprøve 2. A: Medier B: Kvindelige topledere
Delprøve 2 Prøve i Dansk 3 November-december 2018 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Delprøve 1 En e-mail Delprøve 2 A: Medier B: Kvindelige topledere Du skal besvare to opgaver: Du skal besvare delprøve
DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018
VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser
Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider
Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser
Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA
FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af
Reklameanalysen 2013 Danskernes holdning til reklamer
Reklameanalysen 2013 Danskernes holdning til reklamer Indhold Formål og metode Spørgeskema indhold Generel holdning Fanger opmærksomhed Reklame & irritation Brug Præference Baggrundsvariable 2 Reklameanalysen
Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren
Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne
Danskernes læsevaner og tryksagens image
Danskernes læsevaner og tryksagens image Analyseinstituttet YouGov 2014 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 1004 CAWI-interview med danskere
Journalistiske kvaliteter
Korallen i RUC s segl Journalistiske kvaliteter Rapport udarbejdet af Ida Willig, Mark Blach-Ørsten, Jannie Møller-Hartley og Sofie Flensburg Ida Willig, professor mso Center for Nyhedsforskning CBIT,
SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST
SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de sociale medier, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.
Markedet for tv og streamingtjenester i Danmark. Rapportering fra Seer-Undersøgelsens Establishment Survey 1. kvartal 2017
Markedet for tv og streamingtjenester i Danmark Rapportering fra Seer-Undersøgelsens Establishment Survey 1. kvartal 017 Markedet for tv og streamingtjenester i Danmark Indhold Definition og terminologi
Hvordan bruger de unge folkebiblioteket fysisk og digitalt
Hvordan bruger de unge folkebiblioteket fysisk og digitalt Adfærd, betydning, interesser & forventninger Lotte Hviid Dhyrbye Tænketanken Fremtidens Biblioteker Befolkningens biblioteksbrug eller mangel
KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse
KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.
Lederes opfattelse af diversitet
Lederes opfattelse af diversitet Lederne Juni 2 Indledning Undersøgelsen belyser hvordan ledere opfatter diversitet respondenternes vurdering af, om ledergrupper i Danmark generelt er tilstrækkeligt bredt
1.1 Unge på videregående uddannelse
1.1 Unge på videregående uddannelse Jeg kan godt finde på at bruge mit lokale bibliotek som læsesal, fordi der er en egentlig læsesal. Ung mand på videregående uddannelse, bruger Segmentet unge på videregående
Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer
Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Corona 214 Resultater Der blev udsendt 6 spørgeskemaer. 4 medlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 83,1 procent.
Vejledning i anvendelse af
Vejledning i anvendelse af 1 Indholdsfortegnelse 1. Platforme og tilgang 3 2. Hvordan kommer jeg i gang? 3 2.1. Log ind 3 2.2. Log ind med UNI-Login 4 2.3. Log ind med lånernummer til biblioteket 4 2.4.
Undersøgelse om danskernes mobilvaner
t Undersøgelse om danskernes mobilvaner Danmarks Radio 2. dec 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser... 3 2. Kryds med køn... 24 3. Kryds med alder...
Lægepopulationen og lægepraksispopulationen
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION April 2012 Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977-2012 Nøgletal fra medlemsregisteret (Populationspyramide - 1993 og 2012) Resume Denne statistik vedrører den
Befolkning og levevilkår
Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og
2017 MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK INTERNETTRAFIK FOTO: COLOURBOX ISSN X
2017 MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK WWW.SLKS.DK/MEDIEUDVIKLINGEN INTERNETTRAFIK FOTO: COLOURBOX ISSN 2445-852X Internettrafik Indhold 1 Introduktion... 2 2 Hovedresultater... 3 3 Konklusion... 4 4 Trafikken
Ledelse af videnarbejdere
Signe Pihl-Thingvad Ledelse af videnarbejdere Selvledelse og psykisk arbejdsmiljø V selvledelse Antagelser om selvledelse og psykisk arbejdsmiljø Selvledelse Signe Pihl-Thingvad Adjunkt ved Institut for
Generation PLUS segmenteringsmodel
Generation PLUS segmenteringsmodel Kulturisten Funktionalisten Traditionalisten Materialisten Segmenteringsmodellen er udarbejdet af IUM på baggrund af Index DK Segmenterings modellen Segmenteringsmodellen
Internettet og sociale medier bringer danskerne længere omkring i nyhedsuniverset
Reuters Digital News Report 2015 Kim Schrøder, [email protected], 4098 5378 Internettet og sociale medier bringer danskerne længere omkring i nyhedsuniverset Notat om hovedresultater for med særligt henblik
Segmentering af biblioteksbrugere
Segmentering af biblioteksbrugere - En analyse af 4 segmenter af brugere af Fredericia Bibliotek Moos-Bjerre Analyse Vartov, Farvergade 27A 1463 København K tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse
Danskernes brug af nyhedsmedier
Center for Magt, Medier og Kommunikation Roskilde Universitet Danskernes brug af nyhedsmedier Brugsmønstre og nyhedsrepertoirer 2015 Kim Schrøder 2 Kim Schrøder Danskernes brug af nyhedsmedier Brugsmønstre
