Segmentering af biblioteksbrugere
|
|
- Clara Brøgger
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Segmentering af biblioteksbrugere - En analyse af 4 segmenter af brugere af Fredericia Bibliotek Moos-Bjerre Analyse Vartov, Farvergade 27A 1463 København K tel moos-bjerre.dk
2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING ANALYSE AF FIRE BRUGERSEGMENTER BØRNEFORÆLDRE FUNKTIONÆREN SENIOREN UDDANNELSESSØGENDE SAMMENLIGNING AF SEGMENTERNES VURDERING AF BIBLIOTEKET STRATEGISK ANVENDELSE AF SEGMENTERING UNDERSØGELSESMETODE
3 1 Indledning Som ansat på et folkebibliotek, møder man hver dag de danske biblioteksbrugere i forbindelse med den daglige brugerbetjening. Her stifter man bekendtskab med de typiske biblioteksbrugere, og man ved måske oven i købet, hvilke bøger de låner, hvor ofte de besøger biblioteket, og hvilke services de individuelle brugere har behov for. Formålet med denne analyse er at supplere den eksisterende viden om bibliotekets brugere gennem en systematisk segmenteringsanalyse, der kan bidrage med generelle og gennemsnitlige betragtninger om bibliotekets brugere. En sådan analyse vil således kunne give svar på en række generelle spørgsmål om bibliotekets brugere, som ikke uden videre kan observeres i den daglige betjening af brugere. For hvilke brugertyper kan der identificeres blandt brugere af Fredericia Bibliotek? Har brugertyperne fællestræk eller er de vidt forskellige? Og hvad er egentlig de forskellige brugertypers holdning til, vurdering af og tilfredshed med bibliotekerne? Dette er blot nogle af de spørgsmål, der vil blive besvaret i denne analyse af brugersegmenter blandt brugere af Fredericia Bibliotek. Analysen vil således afdække en række generelle karakteristika ved fire brugersegmenter, der deler en række fællestræk i livsfase, alder, bopæl, værdier, livsstil, biblioteker og biblioteksbrug. Analysen bidrager altså med generelle betragtninger om fire brugersegmenter, der kan identificeres på baggrund af et stort datasæt indsamlet blandt brugere af Fredericia Bibliotek. De fire segmenter vil hver især blive beskrevet i analysen med henblik på at øge bibliotekets viden om bibliotekets brugere. Denne viden om bibliotekets brugere kan bl.a. anvendes til: at kommunikere målrettet ved at tale målgruppens sprog at fokusere på målgruppens behov og krav at målrette nye ydelser og produkter, fordi de lettere kan spotte eventuelle udækkede behov hos de enkelte segmenter Internt på biblioteket kan det tjene til at kvalificere overvejelser og intern kommunikation om nye indsatser m.m. 3
4 2 Analyse af fire brugersegmenter Som det fremgår af den visuelle præsentation af Fredericia Bibliotek s segmenter, kan der på baggrund af statistisk analyse identificeres 4 grupper af brugere. De 4 brugersegmenters andele af den samlede brugergruppe angives størrelsesmæssigt i procent i figuren nedenfor. Særligt segmenterne Senioren, Børneforældre og Uddannelsessøgende er letgenkendelige segmenter, som intuitivt kan kobles til brugere, der har sin gang på Fredericia Bibliotek. Senioren repræsenterer således det ældre brugersegment af efterlønnere og pensionister. Børneforældre repræsenterer brugersegmentet med børn under 15 år, der deler en lang række karakteristika i øvrigt. Mens de uddannelsessøgende repræsenterer de unge, og herunder ikke mindst de studerende, mellem år, der ligeledes deler en række karakteristika i øvrigt. Funktionæren repræsenterer et relativt højtuddannet brugersegment, der primært består af kvinder uden børn i alderen år, hvis karakteristika i øvrigt vil blive beskrevet nærmere i analysen Udover de nævnte karakteristika ved de fire brugersegmenter, kan der findes en række interessante forskelle og ligheder mellem de enkelte segmenter, som vil blive afdækket i nedenstående analyse af enkelte brugersegmenters generelle karakteristika. Figur 1: De fire brugersegmenter blandt brugere af Fredericia Bibliotek 2.1 Børneforældre Det største segment blandt brugere af Fredericia Bibliotek er børneforældrene (31% af brugerne). Udover at børneforældrene har børn under 15 år, deler børneforældrene en række fællestræk i forhold til socioøkonomiske karakteristika, livsstil og interesser og biblioteksbrug. Dette afsnit vil først præsentere børneforældrenes socioøkonomiske karakteristika, herefter beskrives 4
5 segmentets livsstil og interesser, hvorefter afsnittet til sidst beskriver segmentets interesse for og brug af biblioteket Børneforældrenes socioøkonomiske karakteristika Som nævnt deler børneforældrene det fælles karakteristika, at de har børn under 15 år. Men som det fremgår af tabel 1, er der også en række øvrige socioøkonomiske karakteristika, der kendetegner børneforældrene. Tabel 1: Børneforældrenes socioøkonomiske karakteristika Børneforældrene Alder Køn Beskæftigelse Uddannelse Børn Arbejdstid Lokalområde Udgør 31% af bibliotekets brugere (48%) og år (39%) Kvinde (70%) Funktionær ansat (65%) Mellemlang (40%) Ja timer pr. uge. (52%) Mindre by (66%) De fleste fra børneforældre segmentet er kvinder (70% af segmentet) i alderen år (87% af segmentet), og har typisk bopæl i mindre byer. Derudover er det kendetegnende for børneforældrene, at de er funktionæransat, som eksempelvis lærer, pædagog eller sygeplejerske. De har typisk en mellemlang videregående uddannelse og en ugentlig arbejdstid på mellem timer. 5
6 2.1.2 Børneforældrenes livsstil og interesser Som det fremgår af figur 2, der viser børneforældrenes interesse for udvalgte emner, er Bøger (48%), Sport og Motion (37%) og Sundhed og velvære (36%) de interesser, som segmentet prioriterer højest. Det er her værd at bemærke, at bøger helt tydeligt er det emne, som segmentet prioriterer højest af samtlige emner. I den anden ende finder vi bridge, kort- og brætspil (1%), Jagt og fiskeri (2%) og kryds og tværs og sudoko (4%), der således er de emner, som har børneforældrene har mindst interesse for. Figur 2: Børneforældrenes prioritering af udvalgte emner Børnefamiliernes interesser for udvalgte emner Bøger Sport og motion Sundhed og velvære Musik Politik og samfundsforhold Have og natur Mad og vin Tøj og mode Teater, museer, kunst Hifi, foto, film Arkitektur og design Computerspil Biler, MC, båd Kryds og tværs, og sudoko Jagt og fiskeri Bridge, kort- og brætspil 21% 20% 14% 20% 20% 12% 12% 4% 8% 9% 2% 2% 29% 37% 36% 48% Tabel 2 viser andelen af børneforældre der anvender udvalgte medier. Som det fremgår af tabellen, bruger langt de fleste børneforældre Internet og Radio og TV. Derudover bruger 61% af børneforældrene sociale medier, og 60% læser avis. Derudover er det værd at bemærke, at børneforældrene har en brugerandel på 60% eller mere på samtlige udvalgte medier. Børneforældrene er således karakteriseret ved at orientere sig bredt på de udvalgte medier. Tabel 2: Andel af børneforældre der i nogen grad eller i høj grad bruger udvalgte medier Børneforældre Eneste segment med bruger andel på over 60% på alle medier Internet Radio og TV Sociale medier Avis 96% 91% 61% 60% Ser man endvidere på børneforældrenes interesse for udvalgte aktiviteter, som de fremgår af figur 3, er det Biograf (35%), Biblioteker (22%), og Teater- og museumsbesøg (14%) der har de fleste børneforældres interesse. At lytte til klassisk musik (1%) er derimod ikke en aktivitet, som børneforældrene har stor interesse for. 6
7 Figur 3: Børneforældres interesse for udvalgte aktiviteter Børneforældres interesse for udvalgte aktiviteter Biograf 35% Biblioteker 22% Teater- og museumsbesøg 14% Rytmisk musik Sportsbegivenhed på stadion 11% 11% Klassisk musik 1% Børneforældrenes biblioteksvaner I dette afsnit beskrives børneforældrene biblioteksvaner i forhold til brugshyppighed, brugsformål samt præferencer for bibliotekstilbud og services. Tabel 3 nedenfor viser, at børneforældrene, ikke overraskende, er det segment, der har den største brug af bibliotekets børnerelaterede tilbud. Tabellen viser, at 32% af børneforældrene primært benytter børnerelaterede tilbud, mens 38% primært bruger oplevelsesrelaterede tilbud. Hvor ofte benytter børneforældrene så biblioteket? 49% af børneforældrene bruger biblioteket en eller flere gange om måneden, mens 33% af børneforældrene bruger biblioteket en eller flere gange om ugen. Ser man på brugen af digitale tilbud, bruger 31 % digitale tilbud en eller flere gange om ugen, og andre 31% bruger digitale tilbud 1 eller flere gange om måneden. Tabel 3: Børneforældrenes brugshyppighed og primære brugsformål Børneforældrene Primære brugsformål Brugshyppighed Brug af digitale tilbud Børneforældre er de hyppigste brugere af børnerelateret materiale Børnerelateret tilbud (32%) Oplevelsesrelateret tilbud (38%) 33% bruger biblioteket 1 eller flere gange om ugen 49% bruger biblioteket 1 eller flere gange om måneden 31% bruger digitale tilbud 1 eller flere gange om ugen 31% bruger digitale tilbud 1 eller flere gange om måneden Når man ser på børneforældrenes interesse for bibliotekets services i figur 4 viser det sig, at 40% af børneforældrene er interesserede i muligheden for at downloade bøger. En stor del af børneforældrene (37%) er også interesserede i længere åbningstider. Derudover er børneforældrene interesseret i flere nye bøger (28%). Der er også et klart mønster i, hvilke services, børneforældrene ikke finder så vigtige. Der er kun 3% af børneforældrene, der er interesserede i mere hjælp fra personalet, ligesom kun 9% mener, at der er behov for flere og bedre siddepladser på biblioteket. Endelig er der kun 8%, der fremhæver et behov for en mere overskuelig indretning af biblioteket. 7
8 Figur 4: Børneforældrenes interesse for udvalgte biblioteksservices Børneforældrernes interesse for udvalgte biblioteksservices Mulighed for at downloade bøger Længere åbningstid 37% 40% Flere nye bøger Arrangementer, Workshops mv. Kortere ventetid på materialer Mulighed for at nyde kaffe 28% 26% 23% 21% Flere bedre siddepladser Mere overskuelig indretning 9% 8% Mere hjælp fra personale 3% Når det kommer til børneforældrenes interesse for bibliotekets tilbud, jf. figur 5, er det helt tydeligt, at de er mest interesserede i at låne bøger (fysisk). 80% nævner dette som et vigtigt bibliotekstilbud. Også fleksible åbningstider/ selvbetjening er vigtigt for 43% af børneforældrene, ligesom 36% er interesserede i muligheden for at låne e-bøger. Børneforældrene er mindre interesserede i at kunne låne netlydbøger (16%) og at downloade eller streame musik (11%). Ligesom kun 1% af børneforældrene ser IT-kurser som et vigtigt tilbud fra biblioteket. Figur 5: Børneforældrenes interesse for udvalgte bibliotekstilbud Børneforældres interesse for udvalgte bibliotekstilbud Låne bøger Udvidet åbningstid/selvbetjening Låne e-bøger Arrangementer Musik på CD & DVD-Film Applikation til smartphone Streame Film Netlydbøger Streame Musik IT-kurser 1% 43% 36% 28% 27% 26% 20% 16% 11% 80% 8
9 2.2 Funktionæren Det næststørste segment blandt brugere af Fredericia Bibliotek er funktionærerne. Funktionærerne er typisk funktionæransat som eksempelvis skolelærer, pædagog eller sygeplejerske mv Funktionærens socioøkonomiske karakteristika Typiske eksempler på funktionæren er lærere, pædagoger eller sygeplejersker. De har typisk en mellemlang videregående uddannelse, og har ikke (længere) børn under 15 år. De arbejder timer ugentligt og er typisk kvinder (66%) i alderen år, og bor i mindre byer med færre end indbyggere. Tabel 4: Funktionærernes socioøkonomiske karakteristika Funktionæren Alder Køn Beskæftigelse Uddannelse Børn Arbejdstid Lokalområde Udgør 31% af bibliotekets brugere år (53%) Kvinde (66%) Funktionæransat (64%) lærer, pædagog, sygeplejerske mv. Mellemlang (38%) Nej timer pr. uge (57%) Mindre by (63%) Livsstil og interesser Som det fremgår af figur 6 nedenfor, der viser funktionærernes interesse for af udvalgte emner, er Bøger (54%), Musik (33%) og sundhed og velvære (28%) de interesser, som segmentet prioriterer højest. Også for funktionæren er Bøger således det emne, som segmentet prioriterer højest. I den anden ende finder vi Bridge, kort- og brætspil (2%), Jagt og fiskeri (4%), og Computerspil (5%) der således er de emner, som har funktionærerne har mindst interesse for. Figur 6: Funktionærernes interesse for udvalgte emner Funktionærens interesse for udvalgte emner Bøger Musik Sundhed og velvære Sport og motion Have og natur Mad og vin Teater, museer, kunst Politik og Hifi, foto, film Arkitektur og design Tøj og mode Biler, MC, båd Kryds og tværs, og Computerspil Jagt og fiskeri Bridge, kort- og 14% 11% 10% 9% 6% 5% 4% 2% 28% 27% 26% 24% 23% 21% 33% 54% 9
10 Tabel 5 viser andelen af funktionærer der anvender udvalgte medier. Som det fremgår af tabellen, bruger funktionærerne i høj grad internet og Radio og TV. Derudover læser 69% af funktionærerne avis. Kun 46% bruger sociale medier, der således er det medie, der har den laveste popularitet blandt funktionærerne. Tabel 5: Andel af funktionærer der i nogen grad eller i høj grad bruger udvalgte medier Funktionæren Internet TV Sociale medier Avis Sociale medier er det medie, som funktionæren i lavest grad anvender 93% 91% 46% 69% Ser man endvidere på funktionærernes interesse for udvalgte aktiviteter, som de fremgår af figur 7, er det biograf (26%), biblioteker (24%) og Teater- og Museumsbesøg (19%), der har de fleste funktionærers interesse. Sportsbegivenheder på stadion (7%) og klassisk musik (3%) har derimod ikke i samme grad funktionærens interesse. Figur 7: Funktionærens interesse for udvalgte aktiviteter Funktionærens interesse for udvalgte aktiviteter Biograf Biblioteker Teater- og museumsbesøg Rytmisk musik Sportsbegivenhed på stadion Klassisk musik 3% 7% 14% 19% 24% 26% Funktionærens biblioteksvaner I dette afsnit præsenteres det, hvor ofte funktionærerne bruger biblioteket, hvilke materialer de benytter og hvilke services og tilbud fra biblioteket, de sætter pris på. Tabel 6 nedenfor viser, at funktionærerne er det af de fire segmenter, der er erhvervsaktive, som i højest grad låner vidensrelateret materiale. Det er 36% af funktionærerne, som angiver vidensrelaterede tilbud, som deres primære brugsformål. Der er dog et andet brugsformål, som overskygger funktionærernes brug af vidensrelaterede materialer og tilbud. Over halvdelen af funktionærerne (64%) benytter nemlig primært oplevelsesrelaterede tilbud. Hvor tit funktionærerne kommer på biblioteket fremgår også af tabellen. 40% bruger biblioteket en eller flere gange om måneden, mens 33% af funktionærerne bruger biblioteket en eller flere gange om ugen. Ser man på brugen af de digitale tilbud, er der 34% af funktionærerne, der bruger digitale tilbud 1 eller flere gange om ugen, mens der er 31%, der bruger dem 1 eller flere gange om måneden. 10
11 Tabel 6: Funktionærernes brugshyppighed og primære brugsformål Funktionæren Primære brugsformål Brugshyppighed Digitale tilbud Funktionærerne er det erhvervsaktive segment, som i højest grad bruger vidensrelaterede materiale Oplevelsesrelateret materiale (64%) Vidensrelateret materiale (36%) 33% bruger biblioteket 1 eller flere gange om ugen 40% Bruger biblioteket 1 eller flere gange om måneden 34% bruger digitale tilbud 1 eller flere gange om ugen 31% bruger digitale tilbud 1 eller flere gange om måneden Hvilke services fra biblioteket er funktionærerne mest interesserede i? Det fremgår af figur 8, at 37% er interesseret i muligheden for at downloade bøger, mens 33% er interesseret i flere nye bøger og længere åbningstider. Figur 8: Funktionærernes interesse for udvalgte biblioteksservices Funktionærens interesse for udvalgte biblioteksservices Mulighed for at downloade bøger 37% Flere nye bøger 33% Længere åbningstid 33% Kortere ventetid på materialer 21% Arrangementer, Workshops mv. 18% Mulighed for at nyde kaffe 16% Mere overskuelig indretning 13% Flere bedre siddepladser 8% Mere hjælp fra personale 5% Det ses af figur 9, at funktionærerne ligesom børneforældrene er mest interesserede i bibliotekets tilbud om at låne bøger (fysisk). Hele 83% af funktionærerne mener således, at dette er et vigtigt bibliotekstilbud. Fleksible åbningstider er vigtigt for 40% af funktionærerne, mens 39% er interesserede i muligheden for at låne e-bøger. Funktionærerne er, igen ligesom børneforældrene, mindre interesserede i at kunne streame musik (12%). Kun 2% af funktionærerne mener desuden, at IT-kurser er et vigtigt tilbud fra biblioteket. 11
12 Figur 9: Funktionærernes interesse for udvalgte bibliotekstilbud Funktionærens interesse for udvalgte bibliotekstilbud Låne bøger Udvidet åbningstid/selvbetjening Låne e-bøger Arrangementer Musik på CD & DVD-Film Netlydbøger Applikation til smartphone Streame Film Streame Musik IT-kurser 2% 40% 39% 31% 28% 22% 20% 17% 12% 83% 2.3 Senioren Seniorerne er det tredjestørste segment blandt brugere af Fredericia Bibliotek (20% af brugerne). Segmentet repræsenterer brugere, der er på efterløn eller pension (81%) og som er kommet op i alderen. I dette afsnit beskrives først seniorernes socioøkonomiske karakteristika, dernæst segmentets livsstil og interesser, og endelig til sidst beskrives segmentets interesse for og brug af biblioteket Seniorens socioøkonomiske karakteristika Flertallet af brugere fra segmentet er kvinder (55% af segmentet), i alderen 60 år eller derover, som er gået på efterløn eller pension (81%). Næsten 3 ud af 4 fra segmentet er mellem år, mens den resterende fjerdedel er 70 år eller derover. Segmentet har ingen børn under 15 år, de har typisk en mellemlang videregående uddannelse og har bopæl i mindre byen på færre end indbyggere. Tabel 7: Seniorens socioøkonomiske karakteristika Senioren Alder Køn Beskæftigelse Uddannelse Børn Arbejdstid Lokalområde Kvinde Mellemlang Nej Ikke i Mindre by (55%) (44%) arbejde. (69%) Udgør 20% af bibliotekets brugere (72%) og 70+ (27%) Efterløn Eller pension (81%) Seniorens livsstil og interesser Som det fremgår af figur 10, der viser seniorernes interesse for af udvalgte emner, er Bøger (68%), Teaterog museumsbesøg (31%) og Politik (29%) de emner, som de fleste af segmentets brugere har interesse i. Igen er det værd at bemærke, at bøger helt tydeligt er det emne, som segmentet prioriterer højest af samtlige emner. Hele 68%% af seniorsegmentet fremhæver således bøger som et emne, der har deres interesse. I den anden ende finder vi Computerspil (3%) Jagt og fiskeri (3%) og Tøj og mode (4%), der udgør de emner, som seniorerne har mindst interesse for. 12
13 Figur 10: Seniorens interesse for udvalgte emner Seniorens interesse for udvalgte emner Bøger Teater, museer, kunst Politik og samfundsforhold Have og natur Sport og motion Musik Sundhed og velvære Mad og vin Kryds og tværs, sudoko Hifi, foto, film Arkitektur og design Bridge, kort- og brætspil Biler, MC, båd Tøj og mode Computerspil Jagt og fiskeri 31% 29% 28% 24% 23% 18% 15% 14% 10% 9% 8% 7% 4% 3% 3% 68% Tabel 8 viser andelen af seniorer, der anvender udvalgte medier. Som det fremgår af tabellen, bruger seniorerne internettet mindre end de øvrige segmenter, men har dog en høj brugerandel på 81%. Derudover læser en stor andel af seniorer avis og ser TV, og segmentet har således den største andel af avislæsere blandt de fire segmenter. Kun 24% bruger sociale medier, der således er det medie, der har den klart laveste popularitet blandt seniorerne. Tabel 8: Andel af seniorer der i nogen grad eller i høj grad bruger udvalgte medier Senioren Internet TV Sociale medier Avis Senioren er det segment, hvor flest bruger avis, og færrest bruger sociale medier. 81% 86% 24% 79% Ser man endvidere på segmentets interesse for udvalgte fritidsaktiviteter, som de fremgår af figur 11 nedenfor, er det Biblioteker (35%), der har segmentets største interesse. Derefter følger teater og museumsbesøg (28%). At se sportsbegivenheder på stadion (6%) og lytte til rytmisk musik (6%) er derimod ikke fritidsaktiviteter, som seniorerne har stor interesse for. 13
14 Figur 11: Seniorens interesse for udvalgte fritidsaktiviteter Seniorens interesse for udvalgte aktiviteter Biblioteker 35% Teater- og museumsbesøg 28% Biograf 11% Klassisk musik 9% Rytmisk musik 6% Sportsbegivenhed på stadion 6% Seniorens biblioteksvaner I dette afsnit beskrives brugshyppighed, brugsformål og hvilke services og tilbud fra biblioteket, segmentet sætter pris på. Tabel 9 nedenfor viser, at seniorerne er det segment, der har den største andel af brugere, der benytter biblioteket en eller flere gange om ugen. Det gælder for 47% af seniorerne. 39% af seniorerne benytter biblioteket en eller flere gange om måneden. Seniorernes primære brugsformål er tilbud af oplevelsesrelateret (65%) og vidensrelateret materiale (26%). 35% bruger digitale tilbud en eller flere gange om ugen, mens 27% bruger digitale tilbud 1 eller flere gange om måneden. Tabel 9:Seniorernes brugshyppighed og primære brugsformål Senioren Primære brugsformål Brugshyppighed Digitale tilbud Senioren har den højeste andel af brugere, der benytter oplevelsesrelateret materiale Oplevelsesrelateret materiale (65%) Vidensrelateret materiale (26%) 47% bruger biblioteket 1 eller flere gange om ugen 39% Bruger biblioteket 1 eller flere gange om måneden 35% bruger digitale tilbud 1 eller flere gange om ugen 27% bruger digitale tilbud 1 eller flere gange om måneden Hvilke af biblioteks services seniorerne mest interesserede i fremgår af figur 12. Her ses det, at det er vigtigt for 38% af seniorerne, at der tilbydes flere nye bøger. Derudover finder en del af seniorerne det vigtigt, at der er mulighed for at downloade bøger (23%) og længere åbningstider (20%). Heller ikke seniorerne udtrykker i vid udstrækning behov for mere hjælp fra personalet eller flere og bedre siddepladser. 14
15 Figur 12: Seniorens interesse for udvalgte biblioteksservices Seniorens interesse for udvalgte biblioteksservices Flere nye bøger 38% Mulighed for at downloade bøger 23% Længere åbningstid Kortere ventetid på materialer Mere overskuelig indretning Arrangementer, Workshops mv. 20% 18% 16% 15% Mulighed for at nyde kaffe 12% Flere bedre siddepladser Mere hjælp fra personale 6% 7% Figur 13 viser, at næsten alle seniorerne (88%) er interesserede i bibliotekets tilbud om at låne bøger (fysisk). Dette bibliotekstilbud er således vigtigt for alle segmenter af biblioteksbrugere. Fleksible åbningstider er vigtigt for 37% af seniorerne. Mens lidt mere end en tredjedel af seniorerne (37%) er interesserede i bibliotekets tilbud om forskellige arrangementer. Seniorerne er i langt mindre omfang interesserede i, at biblioteket tilbyder applikationer til smartphones, kun 10% af seniorerne finder dette vigtigt, ligesom download og streaming af film og musik er tilbud, som kun en meget lille del af seniorerne er interesserede i (henholdsvis 8% og 6% af segmentet). Figur 13: Seniorens interesse for udvalgte bibliotekstilbud Seniorens interesse for udvalgte bibliotekstilbud Låne bøger Udvidet åbningstid/selvbetjening Arrangementer Låne e-bøger Musik på CD & DVD-Film Netlydbøger IT-kurser Applikation til smartphone Streame Film Streame Musik 15% 11% 10% 8% 6% 37% 37% 34% 27% 88% 15
16 2.4 Uddannelsessøgende De uddannelsessøgende er det fjerde og det mindste segment blandt brugere af Fredericia Bibliotek (15% af brugerne). Segmentet repræsenterer brugere, der er studerende (66%) og som er i alderen år (96%). 40% af de uddannelsessøgende er således mellem år, mens de resterende 56% er mellem år. I dette afsnit beskrives segmentets socioøkonomiske karakteristika, deres livsstil og interesser samt interesse for og brug af biblioteket De uddannelsessøgendes socioøkonomiske karakteristika Flertallet er studerende (66%) kvinder (78% af segmentet), i alderen år (96%). Flertallet af segmentet har typisk kun afsluttet folkeskolen (28%) eller studentereksamen, HF mv. (39%). Segmentet har ingen børn under 15 år og har typisk bopæl i mindre byer med færre end indbyggere. Tabel 10: Den uddannelsessøgendes socioøkonomiske karakteristika Uddannelsessøgende Alder Køn Beskæftigelse Uddannelse Børn Arbejdstid Lokalområde Udgør 15% af bibliotekets brugere (40%) og år (56%) Kvinde (78%) Studerende (66%) Folkeskole (28%) Student, HF mv. (39%) Nej Arbejder ikke Mindre by (58%) Den uddannelsessøgendes livsstil og interesser Som det fremgår af figur 14 nedenfor, der viser den uddannelsessøgendes interesse for af udvalgte emner, er Musik (51%), Bøger (36%), Tøj og mode (33%) og Sport og motion (31%) de emner, som segmentets brugere typisk er interesseret i. Modsat udgør Bridge, kort- og brætspil (2%), Jagt og fiskeri (2%), Kryds og tværs og sudoko (4%) og Have og natur (4%) de emner, som den uddannelsessøgende har mindst interesse for. Figur 14: Den uddannelsessøgendes interesse for udvalgte emner Uddannelsessøgendes interesse for udvalgte emner Musik Bøger Tøj og mode Sport og motion Sundhed og velvære Teater, museer, kunst Hifi, foto, film Politik og Computerspil Mad og vin Arkitektur og design Biler, MC, båd Have og natur Kryds og tværs, og Jagt og fiskeri Bridge, kort- og 5% 4% 4% 2% 2% 20% 19% 17% 16% 12% 12% 36% 33% 31% 31% 51% 16
17 Tabel 11 viser andelen af uddannelsessøgende der anvender udvalgte medier. Som det fremgår af tabellen, bruger uddannelsessøgende i høj grad internettet og radio og tv. Derudover bruger hele 81% af segmentet sociale medier, hvilket gør de uddannelsessøgende til det segment, der har den største brugerandel, når det kommer til sociale medier. Samtidigt er de uddannelsessøgende dog det segment, der har den mindste brugerandel når det kommer til at læse avis (49%). Tabel 11: Andel uddannelsessøgende der i nogen grad eller i høj grad bruger udvalgte medier Uddannelsessøgende Højeste andel der bruger sociale medier Internet TV Sociale medier Avis 91% 82% 81% 49% Ser man på segmentets interesse for udvalgte fritidsaktiviteter, som de fremgår af figur 15, er det Biograf (35%), der har segmentets største interesse. Derefter følger sportsbegivenheder på stadion (19%) og først på en tredjeplads finder man biblioteker (15%). Klassisk musik (1%), Teater og museumsbesøg (6%) er derimod ikke fritidsaktiviteter, som den uddannelsessøgende har stor interesse for. Figur 15: Den uddannelsessøgendes interesser for udvalgte fritidsaktiviteter Uddannelsessøgendes interesser for udvalgte fritidsaktiviteter Biograf Sportsbegivenheder på stadion Biblioteker Rytmisk musik Teater og museer Klassisk musik 1% 6% 15% 14% 19% 35% Den uddannelsessøgendes biblioteksvaner I dette afsnit beskrives de uddannelsessøgendes biblioteksvaner i forhold til hyppighed, brugsformål og præference for tilbud og services. Tabel 12 nedenfor viser, at de uddannelsessøgende ikke overraskende er det segment, der har den største brug af bibliotekets vidensrelaterede tilbud. Tabellen viser, at 51% primært benytter bibliotekets vidensrelaterede tilbud, mens 42% af segmentet har brug af oplevelsesrelaterede tilbud som primært brugsformål. 17
18 Hvor ofte benytter de uddannelsessøgende på biblioteket? Det fremgår også af tabel 15, at 35% af de uddannelsessøgende bruger biblioteket en eller flere gange om måneden, mens 43% af de uddannelsessøgende bruger biblioteket en eller flere gange om ugen. 32% bruger digitale tilbud en eller flere gange om ugen, mens 28% bruger digitale tilbud 1 eller flere gange om måneden. Tabel 12: De uddannelsessøgendes brugshyppighed og primære brugsformål Uddannelsessøgende Primære brugsformål Brugshyppighed Digitale tilbud Den uddannelsessøgende er segmentet med størst brug af vidensrelaterede tilbud Vidensrelateret tilbud (51%) Oplevelsesrelateret tilbud (42%) 35% bruger biblioteket 1 eller flere gange om ugen 43% Bruger biblioteket 1 eller flere gange om måneden 33% bruger digitale tilbud 1 eller flere gange om ugen 28% bruger digitale tilbud 1 eller flere gange om måneden Når man ser på de uddannelsessøgende interesse for bibliotekets services i figur 16 nedenfor viser det sig, at 46% af de uddannelsessøgende er interesserede i længere åbningstid. 43% er interesserede i mulighed for at downloade bøger, mens 37% af de uddannelsessøgende er interesserede i flere nye bøger. Det er mindre vigtigt for de uddannelsessøgende, at der er personale til rådighed på biblioteket, da kun 7% nævner dette som en vigtig service, og det er kun 16% af de uddannelsessøgende, der fremhæver behovet for mere overskuelige indretning af bibliotekerne som en vigtig serviceforbedring. Figur 16: Uddannelsessøgendes interesse for udvalgte biblioteksservices Uddannelsessøgendes interesse for udvalgte biblioteksservices Længere åbningstid 46% Mulighed for at downloade bøger 43% Flere nye bøger 37% Kortere ventetid på materialer 36% Mulighed for at nyde kaffe 21% Arrangementer, Workshops mv. 18% Flere bedre siddepladser 18% Mere overskuelig indretning 16% Mere hjælp fra personale 7% 18
19 Når det kommer til de uddannelsessøgendes interesse for bibliotekets tilbud, er det helt tydeligt, at de ligesom de øvrige tre segmenter er mest interesserede i at låne bøger (fysisk). Se figur 17 nedenfor. 78% nævner dette som et vigtigt bibliotekstilbud. Også fleksible åbningstider er vigtigt for 44% af de uddannelsessøgende, ligesom 34% er interesserede i muligheden for at låne e-bøger digitalt. De uddannelsessøgende er i mindre grad interesserede i at kunne downloade eller streame musik, det nævnes kun af 12% som et interessant tilbud. Netlydbøger (11%) og IT-kurser (2%) er de uddannelsessøgende også kun i yderst begrænset omfang interesserede i. Figur 17: Uddannelsessøgendes interesse for udvalgte bibliotekstilbud Uddannelsessøgendes interesse for udvalgte bibliotekstilbud Låne bøger Udvidet åbningstid/selvbetjening Låne e-bøger Musik på CD & DVD-Film Streame Film Arrangementer Applikation til smartphone Streame Musik Netlydbøger IT-kurser 2% 12% 11% 24% 22% 34% 32% 32% 44% 78% 19
20 3 Sammenligning af segmenternes vurdering af biblioteket Efter at have gennemgået de enkelte segmenters karakteristika, beskrives de fire segmenters holdning til, vurdering af og tilfredshed med biblioteket. Derudover vil de fire segmenters vurdering af biblioteket blive sammenlignet med segmenterne på tværs af de kommunale biblioteksvæsener, der har deltaget i lignende undersøgelse i november Disse segmenter udgør et interessant sammenligningsgrundlang, som Fredericias segmenter holdes op imod. Figur 18: Fire brugersegmenter blandt alle deltagende bibliotekers brugere (benchmark) Som det fremgår af ovenstående illustration, kan der identificeres fire segmenter, der ligner de fire segmenter i Fredericia, når der gennemføres en segmenteringsanalyse blandt alle brugerne af de deltagende biblioteker. Det er dog interessant, at der er stor variation i segmenternes størrelse, ligesom der er væsentlige forskelle i vurderingen af biblioteket, når benchmark segmenterne sammenlignes med de fire segmenter af brugere i Fredericia. Der er således også grund til at tro at nogle biblioteker matcher nogle brugergrupper bedre end andre. I denne sammenhæng skiller Fredericia sig ud ved at opnå mere positive vurderinger af sine brugere på tværs af segmenterne end de øvrige biblioteksvæsener. Indledningsvis bemærkes det, at Fredericia har en andel af børneforældre på 34% af brugerne mod 37% i den samlede analyse. Funktionæren udgør 31% af brugerne i Fredericia mod 30% i den samlede analyse. Senioren udgør 20%, altså næsten tilsvarende andelen i den samlede analyse, som er 19% af brugerne. Endeligt udgør uddannelsessøgende 15% i Fredericia, hvilket er mindre end i den samlede analyse, hvor uddannelsessøgende udgør 14%. 20
Bilag 2: Segmenter af ikke-brugere i det fynske
Bilag 2: Segmenter af ikke-brugere i det fynske 18. juni 2012 Moos-Bjerre Analyse Gammel Mønt 19A 1117 København K tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1 FORMÅL MED SEGMENTERING AF FYNSKE
Læs mere1.1 Den kulturelle superbruger
1.1 Den kulturelle superbruger Jeg bruger biblioteket meget. Jamen, minimum én gang om ugen, sommetider hyppigere. Kvindelig kulturel superbruger Den kulturelle superbruger er særligt kendetegnet ved at
Læs mere1.1 De unge børneforældre
1.1 De unge børneforældre Når jeg så kommer på biblioteket, er det også fordi, min datter gerne vil have, der kommer nogle nye ting. Det er så ikke kun bøger, det er også puslespil. Ung børneforælder,
Læs mere1.1 Den unge arbejder
1.1 Den unge arbejder Jeg bruger det nok ikke så meget. Bøger har aldrig rigtig interesseret mig Ung kvindelig arbejder, ikke- bruger De unge arbejdere er defineret ved at være mellem 20 og 29 år og ved
Læs mereMan burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til
1.1 Senioren Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til Mandlig senior, ikke-bruger Seniorerne skiller sig primært ud ved at være det ældste segment samt
Læs mere1.1 Modne fra lavere middelklasse
1.1 Modne fra lavere middelklasse Det er dæleme lang tid jeg har brugt biblioteket. Det er nok ti år. Jeg brugte det meget i en periode, da jeg var yngre ( ) det har nok noget med mageligheden at gøre
Læs mere1.1 Unge på videregående uddannelse
1.1 Unge på videregående uddannelse Jeg kan godt finde på at bruge mit lokale bibliotek som læsesal, fordi der er en egentlig læsesal. Ung mand på videregående uddannelse, bruger Segmentet unge på videregående
Læs mere1.1 Unge under ungdomsuddannelse
1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse,
Læs mereSegmenter og landdistrikter
Segmenter og landdistrikter Analyse af segmenter med fokus på landdistrikter Herning Bibliotekerne den 26. maj 2015 1 Disposition 1. Målgruppebaseret biblioteksudvikling 2. Segmentfordeling i landdistrikter
Læs mereIndividualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse.
1.1 Individualisten Man kan blive inspireret på biblioteket; hvad de lige har stillet frem. Jeg finder tit nogle bøger, som jeg ikke havde tænkt på, og som viste sig at være rigtig gode. Kvindelig individualist,
Læs mere1.1 Børneforældre over 30
1.1 Børneforældre over 30 Jeg kommer der med mine børn de bruger det rigtig meget i skolen. De tager derned for at søge efter bøger. Børneforælder over 30, kvindelig bruger Segmentet er, som navnet antyder,
Læs mereHan ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud.
1.1 Nørden Jeg bruger det ikke så meget mere, fordi meget af den info, jeg har brug for, får jeg fra nettet. Mandlig nørd, ikke- bruger Nørdsegmentet består af unge mænd, der har nørdede interesser som
Læs mereFREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling. Roskilde Centralbibliotek, den 18. juni 2014
FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Roskilde Centralbibliotek, den 18. juni 2014 1 Disposition 1. Metode 2. Hovedresultater segmenter (30 min.) De 10 segmenter Hovedforskelle
Læs mereFREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling. Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014
FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014 1 Disposition 1. Undersøgelsens formål og metode 2. De ti målgrupper 3. Målgruppernes
Læs mereMoos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk
Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse for billagsrapporten 1 BILAG 1: KEND DIN MÅLGRUPPE DETALJERET BESKRIVELSE AF DE 10 SEGMENTER... 3 1.1
Læs mereFREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling. Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014
FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014 1 Disposition 1. Undersøgelsens formål og metode 2. De ti målgrupper 3. Målgruppernes
Læs mereBilag 3 - Tabelrapport
Bilag 3 - Tabelrapport NonUsers -brugere af fynske biblioteker. 18. juni 2012 Moos-Bjerre Analyse Gammel Mønt 19A 1117 København K tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1 METODE... 3 1.1 TELEFONINTERVIEWS...
Læs mereNonUsers - Fynske ikke-brugere 2012. DB-syd 24. september
NonUsers - Fynske ikke-brugere 2012 DB-syd 24. september 1 Indhold 1. Undersøgelsens formål og gennemførelse 2. Høj ikke-bruger andel (brugshyppighed) 3. Potentiale for biblioteksbrug (kendskab, sandsynlighed
Læs mereNonUsers ikke-brugere på Fyn 2012. Hovedresultater og segmenter af ikke-brugere Odense Centralbibliotek, den 21. juni 2012
NonUsers ikke-brugere på Fyn 2012 Hovedresultater og segmenter af ikke-brugere Odense Centralbibliotek, den 21. juni 2012 Indhold 1. Undersøgelsens formål og gennemførelse 2. Fordeling af interviews på
Læs mere03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 NonUsers 2012 en kortlægning af de fynske ikke-brugere 1 Bilag 1.1 Bilag 1: Spørgeskema - NonUsers 2012 Kortlægning af ikke-brugere i det fynske Page 1 - Question 1 - Choice
Læs mereSvendborg Bibliometer 2014 Resultater fra brugerundersøgelse. Svendborg Bibliotek, den 3. juni 2014
Svendborg Bibliometer 2014 Resultater fra brugerundersøgelse Svendborg Bibliotek, den 3. juni 2014 1 Disposition 1. Bibliometerkonceptet 2. Landsdækkende undersøgelse 16 biblioteksvæsner 3. Metode og svarprocent
Læs mereBiblioteker og biblioteksbrug i tal. Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening
Biblioteker og biblioteksbrug i tal Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening Indhold: 1. Eksisterende Statistiske Databaser a. KPI Index b. Folke-
Læs mereFremtidens Biblioteker
Hovedresultater fra: Fremtidens Biblioteker Fremtidens Biblioteker i et målgruppeperspektiv målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Hovedresultater fra Fremtidens biblioteker -målgruppebaseret viden
Læs mereFamiliefaderen. Mand. Mellem 20 og 35 år. Stor vægt på det familierelaterede. Bruger biblioteket ind i mellem og i forhold til børnerelaterede
Familiefaderen Mand. Mellem 20 og 35 år. Stor vægt på det familierelaterede og børnevenlige. Bruger biblioteket ind i mellem og i forhold til børnerelaterede tilbud Aktiv og tilfreds bruger af digitale
Læs mereSegmenter og biblioteksbeliggenhed Regionale forskelle, afstande og brugerandele. Herning Bibliotekerne, den 22. januar 2015
Segmenter og biblioteksbeliggenhed Regionale forskelle, afstande og brugerandele Herning Bibliotekerne, den 22. januar 2015 1 Disposition 1. Segmenteringsanalysen på landsplan 2. Segmenter, befolkningsandele
Læs mereBruger- og Borgerevaluering 2016 Behovs- og Tilfredshedsundersøgelse. Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig
Bruger- og Borgerevaluering 2016 Behovs- og Tilfredshedsundersøgelse Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig 1 Indholdsfortegnelse 1. Om undersøgelsen..... 2. Konklusioner..... 3. Gæsternes samlede tilfredshed...
Læs mereHvordan bruger de unge folkebiblioteket fysisk og digitalt
Hvordan bruger de unge folkebiblioteket fysisk og digitalt Adfærd, betydning, interesser & forventninger Lotte Hviid Dhyrbye Tænketanken Fremtidens Biblioteker Befolkningens biblioteksbrug eller mangel
Læs mereEpinion og Pluss Leadership
Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14
Læs mereBorgernes kendskab og brug - Baseret på analyse for Tænketanken Fremtidens Biblioteker og tilskud fra udviklingspulje
Borgernes kendskab og brug - Baseret på analyse for Tænketanken Fremtidens Biblioteker og tilskud fra udviklingspulje Danskernes Digitale Bibliotek den 2. december 2013 i Nyborg 1 Disposition 1. Undersøgelsen
Læs mereRapport Danskernes holdning til biblioteker 2011
Danmarks Biblioteksforening Rapport Danskernes holdning til biblioteker 2011 5. Juli 2011 Moos-Bjerre Analyse og Rådgivning Torvegade 32A, 3. sal 1400 København K Mobil: 2624 6806 E-mail: michael@moos-bjerre.dk
Læs mereBiblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015
Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Moos-Bjerre & Lange Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hovedresultater
Læs mereNy undersøgelse: Det digitale bibliotek er blevet en del af danskernes hverdag
Pressemeddelelse, 23. april 2017 Ny undersøgelse: Det digitale bibliotek er blevet en del af danskernes hverdag offentliggør i morgen en ny undersøgelse af danskernes digitale biblioteksbrug. Den viser,
Læs mereFremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership
Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013 Epinion og Pluss Leadership ALLE DE PROCENTER Alt kan ikke måles og vejes! Kvantitet som udgangspunkt for: Kvalificeret debat, Udvikling og Kvalitet State of
Læs mereDanmarks Biblioteksforening. Medborgerskab og mønsterbrydning - opinionsmåling 2016
Danmarks Biblioteksforening Medborgerskab og mønsterbrydning - opinionsmåling 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning. 3 2. Biblioteksbrug, socialt udsatte og mønsterbrydere. 5 3. Indvandrere og efterkommeres
Læs mereArbejdstid blandt FOAs medlemmer
8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.
Læs mereDanmarks Biblioteksforening: Befolkningsundersøgelse Danmarks biblioteksforening, juni 2015
Danmarks Biblioteksforening: Befolkningsundersøgelse 2015 Danmarks biblioteksforening, juni 2015 1 Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Bibliotekets betydning i landdistrikter og for bosætning 3. Kan biblioteker
Læs mereFrederikssund Bibliotekerne Bibliometerrapport 2014 27. maj 2014
Frederikssund Bibliotekerne Bibliometerrapport 2014 27. maj 2014 Moos-Bjerre Analyse Vartov, Farvergade 27A 1463 København K tlf. 2624 6806 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING OM BIBLIOMETERET...
Læs mereDigitale biblioteksstrategier Hovedpointer. København Ø den 24. april 2017
Digitale biblioteksstrategier Hovedpointer København Ø den 24. april 2017 Disposition for oplæg 10:40 11:30 1. Hovedpointerne udpluk af et udpluk 2. Digital biblioteksbrug i dag og i morgen 3. Sammenhæng
Læs mereBrugerundersøgelse 2018
Brugerundersøgelse 2018 Bibliotek Baseret på 536 besvarelser heraf 86% komplette besvarelser Dette afsnit af rapporten omhandler brugernes benyttelse og opfattelse af Billund Kommunes bibliotekstilbud.
Læs mereRingkøbing-Skjern. Tovholder. "Læs igen"
Ringkøbing-Skjern "Læs igen" Her undersøges, hvorvidt konkurrenceelementet kan bidrage til at øge læsning og læselyst blandt en gruppe medarbejdere på to større produktionsvirksomheder. Medarbejderne på
Læs merePendlermåling Øresund 0608
Pendlermåling Øresund 0608 DAGENS PROGRAM INDHOLD Konklusioner Hvem pendler og hvorfor? Medievaner Tilfredshed med medierne/ Hvad mangler pendlerne 2 FORMÅL OG METODE Undersøgelsens primære formål er at
Læs mereDanske Museer - Chefnetværket 04.12 2012. Epinion og Pluss Leadership
Danske Museer - Chefnetværket 04.12 2012 Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Spørgeskemaundersøgelse. Spurgt mere end 12.000 Besvarelser
Læs mereSagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT 04-01-2016 Referat af brugerundersøgelser 2015 I 2015 er der for sjette år i træk gennemført brugerundersøgelser
Læs mereArbejdspladstyverier. Rapport
Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen
Læs mere- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg
FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode
Læs mereANALYSENOTAT Streaming boomer frem
ANALYSENOTAT Streaming boomer frem AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Nye tal for streaming Andelen af forbrugerne som streamer fortsætter med at stige. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen som
Læs mereRESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 ALBERTSLUND MARTS 2013 BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER
RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 ALBERTSLUND INDHOLD Indledning og sammenfatning Brugertyper og adfærd Tilfredshed Indsatskort Materialer Forklarende
Læs mereDansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet
Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:
Læs mereFrederikssund Bibliotekerne Benchmarkrapport maj 2014
Frederikssund Bibliotekerne Benchmarkrapport 2014 26. maj 2014 Moos-Bjerre Analyse Vartov, Farvergade 27A - 1463 København K tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 1.1 BIBLIOMETERMÅLINGEN
Læs mereHVAD SIGER BRUGERNE? BRUGERUNDERSØGELSE I KFF KØBENHAVNS KOMMUNE RAPPORT FOR TEAM BADE
HVAD SIGER BRUGERNE? BRUGERUNDERSØGELSE I KFF KØBENHAVNS KOMMUNE 2014-2015 RAPPORT FOR TEAM BADE BRUGERUNDERSØGELSE 2014, RAPPORT FOR TEAM BADE / SIDE 2 INDHOLD LÆSEVEJLEDNING side 3 SAMLET TILFREDSHED
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om mer-/overarbejde
FOA Kampagne og Analyse 2. marts 2012 Det siger FOAs medlemmer om mer-/overarbejde FOA har i perioden 31. januar til 8. februar gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel om mer-/overarbejde
Læs mereHørsholm Bibliotek i Kulturhus Trommen
Hørsholm Bibliotek i Kulturhus Trommen Åbningstider: Alle dage kl. 8 22. Betjening man. fre. fra kl. 11-18 og lørdag 10-14 Folkebibliotekernes formål og virksomhed 1. Folkebibliotekernes formål er at fremme
Læs mereDanskerne bryder stadig loven på nettet
ANALYSE Danskerne bryder stadig loven på nettet Resumé Det lovlige marked for streamingtjenester bliver stadigt større, og som forbruger kan du i dag vælge mellem en lang række udbydere inden for tv-serier
Læs mereFaaborg-Midtfyn Bibliotekerne
Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne Benchmarkrapport 2014 27. maj 2014 Moos-Bjerre Analyse Vartov, Farvergade 27A - 1463 København K tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 1.1 BIBLIOMETERMÅLINGEN
Læs mereHvad køber danskerne på nettet?
Hvad køber danskerne på nettet? Det køber danskerne, når de køber varer på nettet E-handlen udgjorde ca. 80 mia. kr. i 2014. Det er dog ikke alle typer varer og services, der er lige populære, når der
Læs mereBiblioteksbarometerrapport Måling afsluttet november 2010
Gladsaxe Bibliotekerne Biblioteksbarometerrapport Måling afsluttet november 2010 7. december 2010 Moos-Bjerre Analyse og Rådgivning Torvegade 32A, 3. sal 1400 København K Mobil: 2624 6806 E-mail: michael@moos-bjerre.dk
Læs mereGladsaxe Kommune 2015
Gladsaxe Kommune 2015 Brugerundersøgelse af borgerservice Gladsaxe Kommunes Borgerservice den 10. juni 2015 Disposition 1. Formål med undersøgelsen 2. Om undersøgelsen 3. Anbefalinger og konklusion 4.
Læs mereFri og uafhængig Selvstændiges motivation
Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For
Læs mereFremtidens Biblioteker
Fremtidens Biblioteker Fremtidens Biblioteker i et målgruppeperspektiv målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Fremtidens biblioteker -målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Udarbejdet af
Læs mereFremtidens Biblioteker
Fremtidens Biblioteker Fremtidens Biblioteker i et målgruppeperspektiv målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Fremtidens biblioteker -målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Udarbejdet af
Læs mereRESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 EGEDAL BIBLIOTEKERNE
RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 EGEDAL BIBLIOTEKERNE INDHOLD Indledning og sammenfatning Brugertyper og adfærd Tilfredshed Indsatskort Materialer Forklarende
Læs mereRundspørge om Hjortshøj Kombibibliotek, nov 2003 Respondenter: 65 á 250
Administration Spørgeskemaer under udarbejdelse Publicerede spørgeskemaer Arkiverede spørgeskemaer Tilbage til statistik Rundspørge om Hjortshøj Kombibibliotek, nov 2003 Respondenter: 65 á 250 1. Hvor
Læs mereBrugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018
Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018 2 Indholdsfortegnelse Formål med undersøgelsen 4 Sammenfatning af resultater fra undersøgelsen 5 Præsentation af undersøgelsens resultater
Læs mereRapport resumé om oplevelser i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, april 2014
Rapport resumé om oplevelser i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, april 2014 Indledning Om undersøgelsen Undersøgelsen er udsendt via e-mail, til Ringsted Kommunes Borgerpanel. Deltagernes
Læs mere! Ja! Nej. ! Pige! Dreng. ! Begge mine forældre! Den ene af mine forældre! Mine forældre på skift! Den ene af mine forældre og dennes partner!
Kære elev Tak, fordi du vil besvare spørgeskemaet om din fritid. Spørgeskemaet tager ca. 15 min. at udfylde. Din besvarelse vil være anonym. Med venlig hilsen, Center for Ungdomsstudier Har du adresse
Læs mereDe Kulturhistoriske Museer i Holstebro Kommune
De Museer i Holstebro Kommune beelser: 76 DEN NATIONALE BRUGERUNDERSØGELSE 7 INDLEDNING Kære De Museer i Holstebro Kommune Denne rapport præsenterer årsresultaterne for den nationale brugerundersøgelse
Læs mereRunde 2: November 2014
Runde 2: November 2014 INDHOLD Metode Forbrugeradfærd Mærkekendskab Mærkeevaluering Opsummering Målgruppestudie METODE Formål: At måle opfattelse og overvejelse af Cphbusiness, med hensigt på at kunne
Læs mereVirksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet
Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...
Læs mereForventninger til tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet
21. marts 2017 Forventninger til tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet Næsten 2 ud af 3 FOA-medlemmer regner ikke med, at de kan blive på arbejdsmarkedet, til de går på folkepension, hvis folkepensionsalderen
Læs mereKundeanalyse for [Kundenavn] Gennemført af JYSK ANALYSE A/S [måned og år]
Kundeanalyse for [Kundenavn] Gennemført af [måned og år] Indhold 1 Baggrund og formål side 3 6 Tilfredshed/betydning Hvor tilfredse er kunderne med en række forhold? Vil kunderne anbefale forretningen?
Læs mereTilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...
Læs mereNoter til tabeller vedrørende Kulturvaneundersøgelsen 2012
Noter til tabeller vedrørende Kulturvaneundersøgelsen 2012 I forbindelse med at Kulturvaneundersøgelsen 2012 er lagt i Statistikbanken, er der for en række af tabellerne sket en ændring i tabelleringsformen.
Læs mereStatistisk oversigt Spørgeskema resultater
Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION
HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Læs mereMarkedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017
Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer
Læs mereANALYSENOTAT E-handlen anno 2017: forbrugertrends og tendenser
ANALYSENOTAT E-handlen anno 2017: forbrugertrends og tendenser AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Detaljeret kortlægning af e-handlen hos de danske forbrugere Nye tal som Danmarks Statistik lige har udgivet
Læs mereBrugerundersøgelser 2010
Brugerundersøgelser 2010 på bibliotekerne i Hjortshøj, Kolt-Hasselager, Skødstrup, Tranbjerg og Viby Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Kultur og Borgerservice MKB Kommunikation Søren Holm januar
Læs mereMarkedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017
Markedsanalyse 17. juli 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket Fairtrade-mærket er en af de bedst
Læs mereSingler i København KØBENHAVNS KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse
Læs mereStatens Museum for Kunst
Statens Museum for Kunst beelser: 83 DEN NATIONALE BRUGERUNDERSØGELSE 7 INDLEDNING Kære Statens Museum for Kunst Denne rapport præsenterer årsresultaterne for den nationale brugerundersøgelse 7 på Statens
Læs mereBAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN
BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution
Læs mereSkoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Læs mereKvindemuseet. Antal besvarelser: 207 DEN NATIONALE BRUGERUNDERSØGELSE 2017
Kvindemuseet beelser: 7 DEN NATIONALE BRUGERUNDERSØGELSE 17 INDLEDNING Kære Kvindemuseet Denne rapport præsenterer årsresultaterne for den nationale brugerundersøgelse 17 på Kvindemuseet. Den nationale
Læs mereBrugerundersøgelse, Sabro Bibliotek, nov 2003 Respondenter: 86
Administration Spørgeskemaer under udarbejdelse Publicerede spørgeskemaer Arkiverede spørgeskemaer Tilbage til statistik Brugerundersøgelse, Sabro Bibliotek, nov 2003 Respondenter: 86 1. Hvor tit bruger
Læs mereF. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre
Danskerne vil af med mellem- og topskatten Danskerne er parate til at skrotte både mellem- og topskatten ved en kommende skattereform. Det viser en meningsmåling foretaget af Megafon. Således erklærer
Læs mereEksternt spørgeskema. Vejledning i udfyldning af spørgeskemaet. 1. Baggrundsoplysninger
Eksternt spørgeskema Vejledning i udfyldning af spørgeskemaet Dette spørgeskema handler om kommunens kommunikation med borgerne. Det er din personlige mening om kommunikationen, som spørgeskemaet handler
Læs mereTirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK
Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK OPGAVEN FORMÅL Opgavens formål er at fastlægge en formidlingsstrategi, der sikrer at: - bibliotekernes digitale tjenester opnår øget kendskab
Læs mereBrugerundersøgelse på Københavns Kommunes Biblioteker
Brugerundersøgelse på Københavns Kommunes Biblioteker 1 Indhold: 1. Indledning og sammenfatning...3 Portræt af brugerne...4 Brug af biblioteket...4 Vurdering af biblioteket...5 Brug af IT...6 Prioritering
Læs mereKunstmuseet i Tønder, Museum Sønderjylland
Kunstmuseet i Tønder, Museum Sønderjylland beelser: 86 DEN NATIONALE BRUGERUNDERSØGELSE 7 INDLEDNING Kære Kunstmuseet i Tønder Denne rapport præsenterer årsresultaterne for den nationale brugerundersøgelse
Læs mereDanskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv
Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv Trine Bille Associate Professor, Ph.D. Institut for Innovation og Organisationsøkonomi Copenhagen Business School Udvalget om den fremtidige offentlige
Læs mereMedarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland
Tekniske Skoler Østjylland Side [0] Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Intern Benchmarkingrapport Rapporten er baseret 1.389 medarbejdere, hvilket giver en svarprocent på 67%. Tekniske
Læs mereUndersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker
Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE
Læs mereFremtidens Biblioteker. målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling
Fremtidens Biblioteker målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Fremtidens biblioteker -målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Udarbejdet af Moos-Bjerre Analyse for Tænketanken Fremtidens
Læs mereUndersøgelse om danskernes mobilvaner
t Undersøgelse om danskernes mobilvaner Danmarks Radio 2. dec 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser... 3 2. Kryds med køn... 24 3. Kryds med alder...
Læs mereE-handlen anno 2018: forbrugertrends og tendenser
ANALYSE E-handlen anno 2018: forbrugertrends og tendenser Detaljeret kortlægning af e-handlen hos de danske forbrugere Nye tal som Danmarks Statistik netop har udgivet giver os den nyeste og mest aktuelle
Læs mereKøgeBibliotekerne. Bibliometerrapport 2014. 23. maj 2014. Moos-Bjerre Analyse Vartov, Farvergade 27A 1463 København K tel. 2624 6806 moos-bjerre.
KøgeBibliotekerne Bibliometerrapport 2014 23. maj 2014 Moos-Bjerre Analyse Vartov, Farvergade 27A 1463 København K tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING OM BIBLIOMETERET... 3 2
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mereLektiebusser. Evaluering af gratis internet i busser. December 2013
Lektiebusser Evaluering af gratis internet i busser December 2013 1 Indhold 1 Baggrund og formål... 3 2 Facts og metode... 4 2.1 Repræsentativitet og validitet... 5 3 Respondenter... 6 4 Konklusioner...
Læs mereEngelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005
Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse
Læs mere