Er der vand nok til både markvanding og vandløb?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Er der vand nok til både markvanding og vandløb?"

Transkript

1 Er der vand nok til både markvanding og vandløb? Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug ATV-møde 26. Januar 2011

2 Ophør med markvanding på ha Det var udmeldingen i udkast til vandplaner (forhøringen) Ca. 12% af det vandede areal i Danmark For nogle bedrifter er markvanding en forudsætning for at drive landbrug Ingen involvering af erhverv eller forskning i forarbejdet til vandplanerne Hvordan er man kommet frem til det? Beregningsmetode og datagrundlag? Ingen alternative virkemidler? Implementering? 2...

3 Kritik af beregningsmetoder mv. Kritik af det faglige grundlag for at reducere markvandingen Miljøcentrene har anvendt meget forskellige beregningsmetoder uensartede resultater Beregningsmetoder er udviklet af miljøcentrene uden drøftelse med forskere, erhverv eller andre Ingen bud på implementering Vurdering af økonomiske konsekvenser mangelfuld Markvanding udtaget af vandplanerne i 1. planperiode efter politisk pres i Folketinget 3...

4 Arbejdsgruppe om markvanding Beskrive teknisk gennemførlig metode til beregning af vandløbspåvirkning fra vandindvinding til markvanding Tilvejebringe viden til at sikre, at erhvervet kan markvande under fornøden hensyntagen til målet for vandføringen i vandløb Ny beregningsmetode samt proces er skitseret Forudsætter udviklingsprojekt, test mv. Metoden kombinerer brug af DK-modellen på overordnet niveau med andre beregningsmodeller på det mere detaljerede niveau 4...

5 Hvor bliver der markvandet? 5... Region/amt Andel af areal med markvanding, % Ribe amt 53 Ringkøbing amt 50 Sønderjyllands amt 26 Vejle amt 18 Viborg amt 11 Nordjyllands amt 9 Århus amt 8 Fyns amt 5 Sjælland/Storstrøms amt 4 Hele landet 17 Stor regional betydning vest for israndslinjen

6 Markvanding med grundvand Vand til markvanding er helt overvejende grundvand fra private boringer Vandforbruget varierer meget fra år til år afhængig af sommernedbør og fordampning Største vandforbrug i

7 Markvandingsanlæg Vandingskanoner på indtræksmaskiner eller selvkørende maskiner. Rørledninger i jorden. De fleste markvandingsanlæg blev etableret i slutningen af 1970 erne og i 80 erne. Ca. 30 år med markvanding i det nuværende omfang Markvanding er i nogen udstrækning en forsikring mod tørkeår og dermed økonomiske katastrofeår Økonomi i markvanding er meget afhængig af bedriftstype (afgrødevalg) og afgrødepriser 7...

8 Prioritering af grundvand Vandforsyningsloven: 1. Drikkevand til befolkningen 2. Tilstrækkeligt vand i vandløb, søer og vandafhængige naturtyper 3. Øvrige behov for grundvand, herunder industri og markvanding 8...

9 Vand nok til markvanding? I Vestdanmark er der generelt rigeligt med grundvand til drikkevandsformål Overudnyttelse af grundvand til markvanding handler næsten udelukkende om vandløbspåvirkning Kravværdier til maksimal påvirkning af vandløbs medianminimumsvandføring 9...

10 Maksimal påvirkning af medianminimumsvandføringen 10...

11 Medianminimumsvandføring Udredning fra 2002 giver høj prioritet til udvikling af et andet reguleringsgrundlag end medianminimum Habitatmodeller? Upåvirket medianminimum beregnes som upåvirket af oppumpninger Vandrammedirektivet taler om upåvirket af menneskelig aktivitet. Så hvad med Arealanvendelse? Befæstede arealer? Dræning? 11...

12 Fastlæggelse af miljømål og miljøtilstand Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, afsnit 4.3.3: Det er de biologiske kvalitetselementer, der fastlægger miljømålene. De hydromorfologiske, kemiske og fysisk-kemiske elementer anvendes til at understøtte disse mål gennem en eventuel indsats. Men ved fastsættelse af indsatsbehovet er de forskellige kvalitetselementer tillagt samme vægt! 12...

13 Mest miljø for pengene? Markvandingen skal reduceres selv om de biologiske kvalitetselementer har god tilstand! Markvandingen skal reduceres, selv om det ikke vil forbedre tilstanden for de biologiske kvalitetselementer! Hvis f.eks. alene de fysiske forhold er begrænsende for bedre biologisk tilstand Ønske: Større fokus på, hvad der reelt er begrænsende for biologien i vandløbene

14 Krav til vandføring bør vurderes For almene vandforsyninger kan kravværdierne til vandføring overskrides, hvis det ud fra et konkret kendskab til forholdene vurderes at miljømålet god eller høj tilstand kan opnås Princippet om helhedsvurdering af krav til vandføring bør udstrækkes til også at gælde for eksisterende indvindinger til markvanding De fleste indvindinger til markvanding har eksisteret i år. Næppe sandsynligt at uændret indvinding vil føre til forringelser i vandløbene

15 Alternative virkemidler til at sikre både markvanding og vand i vandløbene Reducere markvandingens påvirkning på minimumsvandføringen Flytte afstrømning fra vinter/forår til sommer Udnytte den naturlige årlige variation i sommervandføring Kompensationspumpning Reducere behovet for grundvand til markvanding 15...

16 Reducere markvandingens påvirkning på minimumsvandføringen Flytte boringer Fordobling af afstanden vil ofte kunne reducere påvirkningen med ca. 20% Dybere boringer Ikke magasiner med drikkevandsinteresser Dybere boringer vil i nogle tilfælde kunne flytte påvirkningen til fjernere vandløbsstrækninger og derved udjævnes påvirkningen mere over året 16...

17 Flytte afstrømning fra vinter til sommer Etablere vådområder Udjævner afstrømning over året Afskære dræn og grøfter før vandløbet Reducerer hydraulisk kontakt mellem grundvand og vandløb Vådområde langs vandløb Kontrolleret dræning Kan reducere drænafstrømningen med op til pct. Reinfiltrere drænvand, vandløbsvand eller søvand Reinfiltrering i tilstrækkelig afstand fra vandløbet vil øge sommervandføringen 17...

18 Udnytte naturlig årlig variation i sommervandføring Sommervandføringen varierer fra år til år afhængig af grundvandstand og årets grundvandsdannelse (samt oppumpning) Kan der udarbejdes prognose for årets sommervandføring ud fra kendskab til grundvandstand i foråret (ved given oppumpning)? Evt. regulere markvandingen i det aktuelle år afhængig af prognose for sommervandføring Win-win for både landbrug og vandløb? 18...

19 Reducere behovet for grundvand til markvanding Markvande med opmagasineret drænvand Markvande med opmagasineret vandløbsvand Ny vandingsteknik Center piwot og linjevandere Drypvandingssystemer Vælge afgrøder med mindre vandingsbehov Bedre styring af markvanding Bedre vejrprognoser kan styrke styringen 19...

20 Opsamling af ønsker/indsatsbehov Åben dialog om udvikling af metode til beregning af vandløbspåvirkning og administrationsgrundlag Indsats for øget viden (og bedre data) Udvekslingen af vand mellem grundvandsmagasiner og vandløb, herunder lækagefaktor Det terrænnære vandkredsløb Betydning af vandføring for biologien i vandløb Helhedsvurdering af krav til vandføring Ændrede regler for medianminimum så andet end reduceret oppumpning kan sikre vandføringen Fokus på alternative virkemidler 20...

21 Er der vand nok til både markvanding og vandløb? Ja det tror vi der er i næsten alle tilfælde Især hvis de statslige myndigheder udviser vilje til samarbejde og fleksible løsninger 21...

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Vand til markvanding Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Emner Markvanding i Danmark Markvandingsbehov i 25 år Økonomi i markvanding Vandføring i vandløb Fremtidig regulering 2... Markvanding i

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen

Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Møde i GrundvandsERFAmidt Silkeborg den 19. marts 2014 Indhold 1.

Læs mere

Det faglige grundlag og markvandingens betydning for landbrugserhvervet. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Det faglige grundlag og markvandingens betydning for landbrugserhvervet. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Det faglige grundlag og markvandingens betydning for landbrugserhvervet Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Administration af tilladelser til markvanding under forandring Kommunalreform (fra amt

Læs mere

Status for arbejdet med et nyt regelgrundlag for acceptabel påvirkning af vandføringen ved vandindvinding

Status for arbejdet med et nyt regelgrundlag for acceptabel påvirkning af vandføringen ved vandindvinding Status for arbejdet med et nyt regelgrundlag for acceptabel påvirkning af vandføringen ved vandindvinding Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Vurdering af indvindingspåvirkning på vandføringen

Læs mere

Vandplaner og vandindvinding

Vandplaner og vandindvinding Vandplaner og vandindvinding 26. Januar 2011 Jens Rasmussen Københavns Energi, Vand og Afløb Vandplaner hvad er det? Vandplanerne udspringer af Vandrammedirektivet (EU), som er implementeret i dansk lov

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

Grundvand og statslige vandområdeplaner

Grundvand og statslige vandområdeplaner Grundvand og statslige vandområdeplaner Kolding / Natur- og Miljø 2017 Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Disposition Den juridiske ramme Andre dokumenter Målsætning og (kvantitativ) tilstandsvurdering EU samarbejde

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

Høringssvar fra Vandsamarbejde Sjælland A/S og Københavns Kommune til vandplanens indhold om vandindvinding

Høringssvar fra Vandsamarbejde Sjælland A/S og Københavns Kommune til vandplanens indhold om vandindvinding Miljøministeriet Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø 10. februar 2011 Bilag 2. Høring af Forslag til vandplan, oktober 2010 Høringssvar fra Vandsamarbejde Sjælland A/S og Københavns Kommune

Læs mere

Styring af tilladelser til markvanding ift. kravene i Natur- og Vandområdeplanerne

Styring af tilladelser til markvanding ift. kravene i Natur- og Vandområdeplanerne Styring af tilladelser til markvanding ift. kravene i Natur- og Vandområdeplanerne Nedslag i markvandingsadministration Natur & Miljø 2017 Jakob Top Jørgensen Faglig koordinator Esbjerg Kommune Tlf. 76

Læs mere

Grundvandsressourcen. Nettonedbør

Grundvandsressourcen. Nettonedbør Grundvandsressourcen En vurdering af grundvandsressourcens størrelse samt påvirkninger af ressourcen som følge af ændringer i eksempelvis klimaforhold og arealanvendelse har stor betydning for planlægningen

Læs mere

Giber Å påvirket og kompenseret

Giber Å påvirket og kompenseret Giber Å påvirket og kompenseret Niels Cajus Pedersen Disposition Vandindvinding og påvirkning af Giber Å Konsekvenser af spildevandsplan 2013-16 Sikring af vandføring i Giber Å Konklusion Vandindvinding

Læs mere

Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser

Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser ATV møde: Onsdag den 16. november 2011, DTU Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser Anker Lajer Højberg Introduktion Kort om DK-model Vurderinger ved indvindingstilladelser Kombination med andre

Læs mere

Økonomi i vanding af korn mv. Aftenkongres 2018 Per Skodborg Nielsen

Økonomi i vanding af korn mv. Aftenkongres 2018 Per Skodborg Nielsen Økonomi i vanding af korn mv. Aftenkongres 2018 Per Skodborg Nielsen Tørken 2018 Vanding 10. juli Tørkeramt vårbyg 5. maj Vårbyg 12. juli Rughøst 25. juli Tørkeskadet rug 9. juni Foto: Per Skodborg Nielsen

Læs mere

Vandindvinding og konsekvensvurdering - erfaringer fra opsætning af BEST i Herning Kommune

Vandindvinding og konsekvensvurdering - erfaringer fra opsætning af BEST i Herning Kommune Vandindvinding og konsekvensvurdering - erfaringer fra opsætning af BEST i Herning Kommune Jacob Birk Jensen, NIRAS A/S Marianne Jakobsen, Herning Kommune Disposition Vandindvinding og påvirkning af vandløb

Læs mere

Administrationsgrundlag for Vandforsyningsloven

Administrationsgrundlag for Vandforsyningsloven Godkendt Udvalget for Klima og Miljø 22. februar 2011 Administrationsgrundlag for Vandforsyningsloven 1 INDHOLD I ADMINISTRATIONSGRUNDLAGET... 2 2 LOVGRUNDLAG... 2 3 MYNDIGHEDENS ROLLE... 3 3.1 Politisk

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

Miljømål, jura og nedsivning af tagog overfladevand

Miljømål, jura og nedsivning af tagog overfladevand Miljømål, jura og nedsivning af tagog overfladevand Lasse Baaner [email protected] Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi KU / Science Den EU-retlige regulering Vandrammedirektivet Grundvandsdirektivet

Læs mere

Overskrift. Nye indvindingstilladelser, nye virkemidler hænger det sammen? Indsæt billeder som fylder hele dias.

Overskrift. Nye indvindingstilladelser, nye virkemidler hænger det sammen? Indsæt billeder som fylder hele dias. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 29. januar 2013 Civilingeniør Dani Mikkelsen, Plan og Miljø Evt. sted/arrangement, 2. maj

Læs mere

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover?

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 539 Offentligt Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Flemming Lehbert Sørensen

Læs mere