Notat: Fra arbejderparti til DJØF-parti

Transkript

1 Notat: Fra arbejderparti til DJØF-parti Der er stadig flere akademikere fra de samfundsvidenskabelige uddannelser blandt Socialdemokraternes folketingsmedlemmer. Det kan muligvis være en medvirkende del af forklaring bag den faldende vælgeropbakning. Ny undersøgelse viser for første gang den historisk udvikling i sammenhæng mellem vælger og parti hos Socialdemokraterne. Historisk set har det danske Socialdemokrati haft en bred sammensætning af folketingsmedlemmer. Fra sin første statsminister i 1920 erne over 1960 erne til 1990 erne har Socialdemokraterne konstant oplevet massiv opbakning blandt arbejderne. Men historien om arbejderpartiet socialdemokraterne er ved at blive en saga blot. Socialdemokraternes tradition for en bred sammensætning af deres folketingsmedlemmer og for at fordele magtfulde poster til medlemmer med forskellige baggrunde er langsomt udvisket. Og det samme er de høje valgresultater på over 30 pct. af vælgerne. FIGUR 1: ANDEL SOCIALDEMOKRATER MED AKADEMIKERBAGGRUND OVERFOR VALGRESULTATER 70% 60% 50% 40% 30% 10% Andel akademikerbaggrund Valgresultat Kilder: Valgresultaterne er fra Opgørelse over folketingsmedlemmernes uddannelsesniveau er foretaget af Cevea på baggrund af Folketinget: Håndbog , Folketingets Håndbog og Folketinget efter valget Kontakt Jens Jonatan Steen, analysechef T E. [email protected] Forfatter Nikolaj B. Christensen og Asger Rønn Jensen, analytikere [email protected] Notat Tema: Demokrati Publiceret d Nærværende rapport må kun citeres med udtrykkelig kildehenvisning til Cevea

2 Mange vil nok spørge sig selv, om den danske befolknings arbejds- og uddannelsesbaggrund ikke også har udviklet sig over tid? Hertil er svaret selvfølgelig ja. Men udviklingen er på ingen måde så ensidig som blandt socialdemokraternes folketingsmedlemmer. Hvor 66 pct. af disse i 2011 var akademikere, har kun 7 pct. af den danske befolkning en akademikerbaggrund. Som det fremgår af figur 1, er det først i de allerseneste år, at akademikerne, især Djøf erne, har overtaget de socialdemokratiske folketingssæder. Går vi tilbage i tiden, var sammensætningen af socialdemokraternes folketingsgruppe noget mere forskelligartet, end den som kendes fra 1990 erne og frem. Her bestod de socialdemokratiske folketingsgrupper af et bredt udsnit af befolkningen; arbejdsmænd, landmænd, lærere, elektrikere, maskinarbejdere, kontorassistenter, bankfunktionærer, handelsmænd, godsejere, officerer, cigarsorterere, socialrådgivere, politiassistenter, laboranter, bibliotekarer, bagere og meget andet. Socialdemokraternes udvikling fra ikke længere at være det bredeste parti, har samtidig resulteret i at partiet ikke længere er Danmarks største. Det billede er gradvist blevet sværere at genkende blandt nutidens Socialdemokrater, der i dag sammensættes af en mere snæver befolkningsgruppe af akademikere. Selvom en stor andel af datidens socialdemokratiske folketingsmedlemmer havde baggrund i ufaglært eller faglært arbejde, samt korte og mellemlange uddannelser, så var det ikke ensbetydende med, at de ikke tog rig studiemæssig læring til sig. Det var typisk, at medlemmerne med ikke-akademiske uddannelser supplerede deres livs- og erhvervsmæssige erfaring med studiekurser indenfor fagbevægelsen, men også ofte med studieophold i især England, USA og Tyskland. Danmarks tidligere socialdemokratiske statsminister, lagerarbejderen Anker Jørgensen, deltog i et væld af politiske kurser indenfor Socialdemokratiet og fagbevægelsen. Dertil suppleret med et kortere ophold på Harvard University i USA ( Folketinget: Håndbog , Folketingets Håndbog og Folketinget efter valget ). Frem til 1998 fastholdt Socialdemokraterne en tilslutning ved folketingsvalgene på over 30 pct., kun med nogle enkelte undtagelser, deriblandt det berømte jordskredsvalg i 1973 med den historisk lave tilslutning. Men når der analyseres på resultaterne fra valget i 2001 og frem, så er der en meget tydelig tendens; Socialdemokraternes udvikling fra ikke længere at være det bredeste parti, har samtidig været medvirkende årsag til, at partiet ikke længere er Danmarks største. 2

3 FIGUR 2: ANDEL SOCIALDEMOKRATER MED AKADEMIKERE OG VÆLGERTILSLUT- NING FRA 1998 TIL % 60% 50% 40% 30% Andel akademikerbaggrund Valgresultat Kilder: Valgresultaterne er fra Opgørelse over folketingsmedlemmernes uddannelsesniveau er foretaget af Cevea på baggrund af Folketinget: Håndbog , Folketingets Håndbog og Folketinget efter valget Som det ses i figur 2, er Socialdemokraterne konfronteret med en stabilt faldende tilslutning. Det sker altså samtidig med, at folketingsgruppen er blevet mere og mere ensidig akademisk, som grafen også udtrykkeligt viser. Det gamle arbejderparti opstiller nu primært studerende og akademikere med DJØF-baggrund, og det kan se ud til at påvirke partiets vælgertilslutning, selvom der udelukkende er tale om korrelation og ikke kausalitet. Når politik bliver en karriere Socialdemokraterne har ikke alene fået flere akademikere på Borgen, det er en helt særlig slags akademikere. Ved de seneste valg er det blevet mere og mere tydeligt, at socialdemokratiske politikere uddannes på de samfundsfaglige DJØF-studier. En stadig større grad af de valgte politikere færdiggør heller ikke deres studier, før de vælges til Folketinget, som nedenstående figur 3 viser. 3

4 FIGUR 3: ANDEL DER GÅR FRA UAFSLUTTET AKADEMISK STUDIE TIL FOLKETING 16% 12% 8% 4% 0% Kilde: Cevea på baggrund af Historisk set har der altid har været socialdemokratiske folketingsmedlemmer med akademisk baggrund. Men modsat i dag, så var de kendetegnet ved, at deres kandidatgrader var færdiggjort. Nogle havde en lang akademisk karriere bag sig, inden de indgik i politik ( Folketinget: Håndbog , Folketingets Håndbog og Folketinget efter valget ). Der har siden 1998 været en markant stigning i antallet af studerende, der vælges til folketinget for Socialdemokraterne uden at have færdiggjort deres kandidatuddannelser, og de er alle studerende inden for samfundsvidenskaberne (hele 18 pct. studerende ved valget i 2011). På den måde indsnævres den uddannelsesmæssige og jobmæssige baggrund i den socialdemokratiske folketingsgruppe. Den nye gruppe af ungdomspolitikere når aldrig at opnå erhvervserfaring, inden de lægger de teoretiske lærebøger til side og træder op på folketingets talerstol. Der kunne med andre ord være en fare for, at politik anses som en karrierevej, hvor unge politikere har som hovedambition at komme ind på Christiansborg. Resultatet er en stadig større andel af politikere, hvis erfaring begrænses til diskussioner i ungdomspartierne og teoretiske forelæsninger. Professionalisering eller DJØF isering? Når flere politikere er uddannet inden for samfundsvidenskaberne kunne det betragtes som en øget professionalisering inden for det politiske system. Det kan ses som udtryk for et ønske om at have de bedst kvalificerede politikere, og at man opfatter de bedst uddannede som de bedst kvalificerede. SOCIALDEMOKRATERNES STØRSTE STEMMESLUGERE VED VALGET 2011 Helle Thorning-Schmidt Nicolai Wammen Mette Frederiksen Bjarne Laustsen Orla Hav Dansk Folkeparti er interessant i denne sammenhæng som et eksempel på, at det modsatte er gældende. Her er tale om et relativt nyt parti (grundlagt i 1995), der hurtigt er blevet forankret i det danske demokrati og har vundet vælgere, der traditionelt har været solidariske med den socialdemokratiske vision om velfærdssamfundet. Og meget tyder på, at DF s succes i et vist omfang har skyldtes Socialdemokraternes svaghed. Pia Kjærsgaard har endda selv udtalt, at hun betragter sig Kilde: Danmarks Statistik 4

5 selv som en ægte socialdemokrat (bt.dk 4/9-2011). Mens DF har positioneret sig sikkert i dansk politik, afspejler deres folketingsgruppe, i langt højere grad end Socialdemokraterne, det danske samfund. Ud af 22 medlemmer er der 12 medlemmer med en ufaglært, faglært eller kort videregående uddannelse, og kun én DJØF er. Her er bilmekanikere, SOSU ere, arbejdsmænd, tankpassere og selvstændige, fremfor cand.scient.pol er, cand.polit er og universitetsstuderende. Historien om DF viser, at det ikke er afgørende at have lange videregående uddannelser for at være en skarp politiker og retoriker. Det er den ufaglærte Peter Skaarup og hjemmehjælperen Pia Kjærsgaard lysende eksempler på. I den socialdemokratiske lejr er nogle af de vælgermæssige topscorere heller ikke DJØF-typerne, men i stedet politikere med en anden uddannelsesmæssig og faglig baggrund som Bjarne Laustsen eller Leif Lahn. FIGUR 4: VALGRESULTATER FOR SOCIALDEMOKRATERNE OG DANSK FOLKEPARTI 40% 35% 30% 25% 15% 10% 5% Socialdemokratiet Dansk Folkeparti Kilde: Indtil 1998 lå Socialdemokraterne fint over 30 pct. Det var inden DF gjorde sit indtog på den politiske scene samme år. Figur 4 viser, hvordan Socialdemokraternes vælgertilslutning siden da er faldet i takt med Dansk Folkepartis fremgang. DF konsoliderede hurtigt deres position som Danmarks tredjestørste parti med en stabil vælgertilslutning på godt over 10 pct., mens Socialdemokraterne simultant gik tilbage. Djøficeringen af de politiske partier er i modstrid med princippet om det repræsentative demokrati. Og problemet er forstærket i tilfældet Socialdemokraterne, hvis vælgerstyrke historisk set har bestået af arbejdere med lav uddannelse. Betydningen af identifikation Der er grund til bekymring, hvis arbejderne blandt Socialdemokraternes folketingsmedlemmer fortsat erstattes med unge studerende og DJØF ere. Hvilke konsekvenser vil det have, når Leif Lahn og Bjarne Laustsen en dag bliver erstattet af endnu en statskundskabsstuderende? De har ingen ledende stillinger i partiet og er hverken ministre eller politiske ordførere. Alligevel har de vælgerappel og overgås kun knebent af partiets kronjuveler, såsom Mette Frederiksen og Nikolai Wammen. Det er ikke nødvendigvis et problem i sig selv, at arbejdernes interesser repræsenteres af akademikere i Folketinget. Teoretisk set kan arbejdernes sag godt forsvares af akademikere. 5

6 Men sådan er det ofte ikke i virkeligheden, trods gode intentioner. Den igangværende uddannelsesmæssige ensretning betyder nemlig, at politikere får blinde pletter, hvor vigtige udfordringer og samfundsproblemer bliver overset og ignoreret. Dygtighed i politisk og demokratisk forstand kan bare ikke sidestilles med tekniskindsigt og uddannelse. Et eksempel på en sådan blind plet kunne være diskussionen om efterlønnen. Søndagsavisen har lavet en undersøgelse, der viste, at de 13 pct., der havde direkte berøring (defineret som forældre på efterløn) med efterlønnen, alle kom fra A, F og Ø, som samtidig var de partier, der ikke vil afskaffe efterlønnen. De blinde pletter betyder, at arbejderne ikke føler sig repræsenteret af de akademisk uddannede politikere. Politikerne kan ikke sætte sig i arbejdernes sted, og arbejderne kan ikke identificere sig med politikerne. Den brede sammensætning, som især DF repræsenterer, kan Socialdemokraterne ikke konkurrere med, uanset hvor mange fokusgrupper de hyrer kommunikationsbureauerne til at gennemanalysere. Det er tid til at prøve en anden strategisk tilgang end den typiske akademikerløsning. Hvis Socialdemokraterne skal gøre sig forhåbninger om at generobre magten, som de gjorde med så sikker en stil i det forrige århundrede, skal der lægges en udførlig plan for, hvordan der kan rekrutteres bredere fra den danske befolkning. Det er nødvendigt at sikre, at arbejderne bliver bedre repræsenteret. Det skal ikke kun måles på andelen af arbejdere i Socialdemokraternes folketingsgruppe, men også på i hvor høj grad arbejderne føler, at deres interesser repræsenteres af partiet. Akademikerne kan ikke finde løsningen på Socialdemokraternes udfordringer alene. Stærke socialistiske partier har altid været kendetegnet ved en stærk alliance mellem den intellektuelle og arbejderen. Akademikeren kan vanskeligt kæmpe arbejdernes kampe uden at have føling med befolkningen. Derfor skal arbejderen i et arbejderparti med frem i forreste geled og kæmpe kampen. 6