Fagforeninger mister fortsat medlemmer
|
|
|
- Caroline Holst
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1. maj 2014 Fagforeninger mister fortsat medlemmer Af Kristian Thor Jakobsen I anledning af arbejderbevægelsens internationale kampdag den 1. maj ser dette notat på udviklingen i andelen af personer, der har indbetalt kontingent til fagforening, fra 2002 til 2012 på tværs uddannelsesniveau. Desuden undersøges i hvor høj grad personer med forskellige uddannelsesniveauer vælger at være organiseret uden for hovedforbundene, deriblandt de gule fagforeninger. Andelen af årige personer i arbejdsstyrken, der er i fagforening, er faldet fra 72 pct. i 2002 til 69 pct. i Faldet i opbakning gælder på alle overordnede uddannelsesniveauer, men især for ufaglærte. Omkring 63 pct. af de ufaglærte havde indbetalt kontingent til en fagforening i 2002, mens den tilsvarende andel i 2012 lå på ca. 56 pct. Antallet af faglærte, der indbetalte kontingent til en fagforening, faldt med godt 15 pct. fra 2002 til 2012 svarende til et fald på ca personer. For de ufaglærte faldt antallet med godt 25 pct. eller knap personer. Modsat steg antallet af organiserede personer med lang videregående uddannelse med ca. 40 pct. Andelen med lang videregående uddannelse, som er organiseret, er imidlertid faldet lidt. Fra 2002 til 2012 blev andelen af fagforeningsmedlemmer, der var organiseret uden for hovedforbundene knap fordoblet fra 8 pct. til lige under 16 pct. I 2012 var 21 pct. af de ufaglærte fagforeningsmedlemmer organiseret uden for hovedforbundene. I 2002 var denne andel på kun 9 pct. En næsten tilsvarende stigning er sket for de faglærte. Blandt faglærte skyldes afgangen af eksisterende medlemmer under hovedforbundene især, at medlemmer har valgt at være organiseret uden for hovedforbundene eller slet ikke at være organiseret. For de ufaglærte er afgangen større. Det skyldes udover tab af markedsandele til foreninger uden for hovedorganisationerne, at personerne i højere grad har opnået et højere uddannelsesniveau eller haft større afgang fra arbejdsstyrken. FONDEN KRAKA KOMPAGNISTRÆDE 20A, 3. SAL 1208 KØBENHAVN K
2 Kontakt Forskningschef Kristian Thor Jakobsen Tlf
3 1. Personer, der har indbetalt et kontingent til en fagforening Andelen af årige personer i arbejdsstyrken, der har indbetalt et kontingent til en fagforening, er faldet fra 72 pct. i 2002 til 69 pct. i Andelen har været aftagende for alle overordnede uddannelsesniveauer, jf. figur 1. For ufaglærte personer har faldet i tilslutningen været særligt stort. Således havde omkring 63 pct. af de ufaglærte indbetalt kontingent til en fagforening i 2002, mens den tilsvarende andel i 2012 lå på ca. 56 pct. Det er ikke mindst yngre ufaglærte, der i mindre grad er organiseret i fagforening. Andelen af ufaglærte mellem 30 og 35 år, der havde indbetalt kontingent til en fagforening, er således faldet 15 pct. point fra 2002 til I 2002 var andelen ca. 5 pct. højere end for alle ufaglærte i arbejdsstyrken. I 2012 var andelen 3 pct. point lavere end for den samlede gruppe af ufaglærte. Figur 1: Andel af personer i arbejdsstyrken, der har indbetalt kontingent til en fagforening opdelt efter uddannelsesbaggrund, (pct.) Alle Ufaglært Faglært MVU LVU Inkluderer personer i alderen år. Indbetaling af kontingent til en fagforening er bestemt ud fra, hvorvidt en person har fået indberettet et beløb af en fagforening til skat det pågældende år. Antallet af medlemmer skal desuden ses i sammenhæng med udviklingen i antallet af personer i arbejdsstyrken, og at uddannelsesniveaet er forøget markant. Antallet af personer, som indbetaler kontingent til fagforening er samlet faldet med ca. 10 pct. fra 2002 til 2012 svarende til et fald på ca personer. For de ufaglærte faldt antallet med godt 25 pct. eller knap personer. Blandt faglærte faldt medlemstallet med
4 Fagforeninger, der organiserer personer med videregående uddannelse, har derimod oplevet en medlemstilvækst siden Antallet af betalende medlemmer er således steget med knap 40 pct. Stigningen skyldes udelukkende, at flere har fået uddannelse. Andelen af personer med videregående uddannelser, som er organiseret i en fagforening, er derimod som nævnt faldet en anelse (jf. figur 1). Figur 2: Antal personer i arbejdsstyrken (18-59 årige), der har indbetalt kontingent til en fagforening opdelt efter uddannelsesbaggrund, (2002=100) Alle Ufaglært Faglært MVU LVU Inkluderer personer i alderen år. Indbetaling af kontingent til en fagforening er bestemt ud fra, hvorvidt en person har fået indberettet et beløb af en fagforening til skat det pågældende år. 2. Medlemmer fordelt på fagforeninger inden- og uden for hovedforbundene De tilgængelige registre indeholder ikke information om, hvilke fagforeninger, danskerne er medlem af. Derfor anvendes oplysninger om a-kasse medlemskab til at identificere, hvordan fagforeningsmedlemmer er fordelt mellem faglige organisationer inden for hovedforbundene og organisationer uden for hovedforbundene (heriblandt de såkaldte gule fagforeninger) 1. Hvis personer er forsikret ved en af følgende a-kasser, antages perso- 1 Dermed er det de forsikrede fagforeningsmedlemmer, der indgår i denne analyse. Ca. 90 pct. af personerne, der i 2012 indbetalte kontingent til en fagforening, var på samme tidspunkt også medlem af en a-kasse. Andelen af arbejdsløshedsforsikrede fagforeningsmedlemmer var lavest for henholdsvis ufaglærte og personer med lang videregående uddannelse, hvor den lå på omkring 85 pct. 4
5 nen således at være organiseret uden for hovedforbundene: Business Danmarks A-kasse, DANA, ASE, Frie Funktionærers A-kasse, Krifa og Det Faglige Hus. 2 Fra 2002 til 2012 blev andelen af fagforeningsmedlemmer, der var organiseret uden for hovedforbundene næsten fordoblet fra 8 pct. til lige under 16 pct., jf. figur 3. Særligt blandt ufaglærte og faglærte er der sket en markant stigning i andelen af fagforeningsmedlemmer, der har valgt at være organiseret i organisationer uden for hovedforbundene. Således var under 9 pct. af de ufaglærte fagforeningsmedlemmer organiseret uden for hovedforbundene i 2002, mens andelen i 2012 lå på 21 pct. En næsten tilsvarende stigning er sket for de faglærte. For personer med lang videregående uddannelse (LVU) faldt andelen af fagforeningsmedlemmer, der var organiseret uden for hovedforbundene, derimod fra knap 7 pct. i 2002 til under 4 pct. i Andre faglige organisationer har i perioden også stået uden for hovedforbundene, heriblandt IDA (og derved Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse) og Dansk Journalistforbund (og derved A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog). Disse organisationer indgår i analysen midlertidig til hovedforbundene grundet deres tilknytning til AC. Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) definerer de gule fagforeninger som værende Det Faglige Hus, Krifa, FRIE Funktionærer samt JOBtryghed (tilknyttet ASE). 5
6 Figur 3: Andel af forsikrede medlemmer, der er organiseret uden for hovedforbundene, (pct.) Ufaglært Faglært MVU LVU Alle Inkluderer personer i alderen år, der var medlem af både fagforening og a- kasse. Indbetaling af kontingent til en fagforening er bestemt ud fra, hvorvidt en person har fået indberettet et beløb af en fagforening til skat det pågældende år. Organisationer uden for hovedforbundene omfatter her Business Danmarks A-kasse, DANA, ASE, Frie Funktionærers A-kasse, Krifa og Det Faglige Hus. Det er særligt yngre faglærte og ufaglærte medlemmer (30-35 årige), der i 2012 valgte at være medlem af organisationer uden for hovedforbundene, jf. figur 4. Således var fx op mod hvert tredje ufaglært yngre fagforeningsmedlem tilknyttet organisationer uden for hovedforbundene i For de faglærte var det omkring hver fjerde. 6
7 Figur 4: Andel af forsikrede fagforeningsmedlemmer, der er organiseret i organisationer uden for hovedforbundene i 2012 (pct.) Ufaglært Faglært MVU LVU Alle Alle årige Inkluderer personer i alderen år, der var medlem af både fagforening og a- kasse. Indbetaling af kontingent til en fagforening er bestemt ud fra, hvorvidt en person har fået indberettet et beløb af en fagforening til skat det pågældende år. Organisationer uden for hovedforbundene omfatter her Business Danmarks A- kasse, DANA, ASE, Frie Funktionærers A-kasse, Krifa og Det Faglige Hus. Udviklingen i antallet af personer, der vælger at være medlem af en fagforening, er over tid selvfølgelig afhængig af tilgangen af nye medlemmer samt afgangen af eksisterende medlemmer. En eventuel udmelding fra en bestemt faglig organisation kan have naturlige forklaringer så som pensionering eller dødsfald. Desuden kan ændret uddannelsesniveau eller jobfunktion fx betyde at man skifter faglig organisation. I tabel 1 beskrives udviklingen medlemskabet for de ufaglærte og faglærte personer, som i 2002 var medlem af en faglig organisation under hovedforbundene og som dengang var mellem 30 og 45 år. Det fremgår at ca. 40 pct. af de ufaglærte i denne gruppe ikke længere er medlem af en fagforening under hovedforbundene i For de ufaglærte var den tilsvarende afgang på ca. 30 pct. For de ufaglærtes vedkommende havde omkring 9 pct. af personerne opnået et højere uddannelsesniveau i perioden frem til 2012, og de optræder derfor ikke længere som ufaglærte men er fortsat organiseret under hovedforbundene. Omkring en femtedel af frafaldet blandt ufaglærte kan således forklares af uddannelsesløft. For de faglærtes vedkommende var det omkring 3 pct. af gruppen fra 2002, der havde opnået et højere uddannelsesniveau i 2012 (og som fortsat var organiseret under hovedforbund). En ret stor andel har desuden meldt sig ud af fagforeningerne under hovedforbundene. Blandt de fagligt uddannede er det omkring 16 pct. af de oprindelige medlemmer (i 2002), som enten ikke længere er organiseret i 2012 (har meldt sig ud), eller som har meldt sig ind i en a-kasse uden for hovedforbundene. Det er således ca. 7 pct. af med- 7
8 lemmerne i 2002, som nu er medlem uden for hovedforbundene. Blandt de faglærte er billedet nogenlunde det samme. Tabel 1: Afgang fra gruppen af ufaglærte og faglærte årige forsikrede medlemmer under hovedforbundene, Antal årige forsikrede medlemmer af faglige organisationer under hovedforbundene i arbejdsstyrken i 2002 Ufaglært i Faglært i Status i 2012 Antal Andel Antal Andel Ude af arbejdsstyrken mv , ,3 Højere uddannelsesniveau , ,9 Ikke organiseret , ,3 Blevet medlem af faglig organisation uden for hovedforbundene , ,2 Udtrådt af a-kasse, men fortsat medlem af fagforening , ,3 Fortsat forsikrede medlem under hovedforbundene , ,0 Inkluderer personer, der i 2002 var i arbejdsstyrken, havde alderen år, var enten ufaglært eller faglært og var forsikret i en a-kasse under en faglig organisation under hovedforbundene. Personer registreres som medlem hvis der er indberettet kontingentbetaling til Skat det pågældende år. Organisering uden for hovedforbundene omfatter her a-kasserne, Business Danmarks A-kasse, DANA, ASE, Frie Funktionærers A-kasse, Krifa og Det Faglige Hus. 8
Analyse 18. december 2014
18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer
Uddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.
LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer
Medlemsudvikling i a-kasserne
Medlemsudvikling i a-kasserne 2. Kvartal 2014 Michel Klos 1 i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Der var i juni 2014 2.016.300 dagpengeforsikrede a-kassemedlemmer (eksklusiv de kontingentfritagede).
Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen
Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed
Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund
NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 2016 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den
Medlemsudvikling i a-kasserne
Medlemsudvikling i a-kasserne 4. kvartal 2012 CL/MKL 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Denne rapport for medlemsudvikling til og med 4. kvartal 2012 adskiller sig fra de
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Medlemsudvikling i a-kasserne
Medlemsudvikling i a-kasserne 1. kvartal 2012 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været
Fald i organisationsgraden igen
Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt
Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger
. maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del
Analyse 27. juni 2014
27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den
Medlemsudvikling i a-kasserne
22. marts 2017 Medlemsudvikling i a-kasserne Michel Klos 4. kvartal 2016 Danske A-Kasser opgør løbende den seneste medlemsudvikling i a-kasserne. I dette notat kan du bl.a. se, at: Eksklusiv de kontingentfritagede
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap
Medlemsudvikling i a-kasserne
Medlemsudvikling i a-kasserne December 2011 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med en tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder
Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde
Status for de første fem måneders udbetaling af efterlønsbidrag
AK-Samvirke analyse Status for de første fem måneders udbetaling af efterlønsbidrag 37 pct. af de efterlønsberettigede har valgt at træde ud af ordningen og har hævet deres bidrag Michel Klos 13-09-2012
Reglerne om afholdelse af samtaler for forsikrede ledige Antallet af afholdte CV-samtaler i a-kasserne
Reglerne om afholdelse af samtaler for forsikrede ledige Alle ledige både forsikrede og ikke-forsikrede skal, indenfor 3 uger efter at have meldt sig ledig til jobcentret, deltage i en CV-samtale med fokus
Fortsat vigende organisationsgrad
Fortsat vigende organisationsgrad Den samlede organisationsgrad per 1. januar 2010 er på et år faldet med et halvt procentpoint til 67,4 pct. Fraregnet de gule organisationer kan organisationsgraden opgøres
3F s ledighed i februar 2012
3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner
Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden
Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden
Sundhed i de sociale klasser
Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel
Markant stigning i ledigheden blandt unge
Markant stigning i ledigheden blandt unge I 2. kvartal 29 var næsten 6. unge under 3 år ramt af ledighed svarende til hver tolvte i arbejdsstyrken. Det er en stigning på over 2. personer i forhold til
Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid
Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid I forbindelse med fremskrivninger af antallet af efterlønsmodtagere er det afgørende at have en prognose for antallet af personer, der fremadrettet vil
Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet
Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet
Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet
DI Den 28. november 2012 TQCH Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet 1. halvår 2013 I dette notat beskrives gruppen af ledige, der er i risiko for at opbruge dagpengeretten i første
Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert
Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har
