Etnicitet, uddannelse og beskæftigelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Etnicitet, uddannelse og beskæftigelse"

Transkript

1 Resumé Vejene gennem uddannelsessystemet kan være mange og forskelligartede. Forskellige befolkningsgrupper er karakteriseret ved at have forskellige veje. Dette notat belyser en række parametre på uddannelsesvejen, hvor den etniske oprindelse synes at have en betydning. Det gælder i forhold til andele som fuldfører visse typer af uddannelse, og hvordan vejen i beskæftigelse er efterfølgende. Nogle af de forskelle som findes, kan afspejle aktive valg, mens en del af årsagen kan være arbejdsmarkedsmæssige barrierer. Notatet indeholder udelukkende en faktuel redegørelse for forskelle mellem grupperne. HOVEDKONKLUSIONER Halvdelen af 21-årige med dansk oprindelse har fuldført en gymnasial uddannelse, færre blandt indvandrere og efterkommere Erhvervsfaglige uddannelser tiltrækker flest med dansk oprindelse Flest blandt dem med dansk oprindelse fuldfører uddannelse udover grundskolen Studerende med dansk oprindelse er ældre når de dimitterer Nyuddannede indvandrere og efterkommere er længere tid om at komme i beskæftigelse end nyuddannede med dansk oprindelse Indvandrere vælger i højere grad de tekniske og de sundhedsfaglige fag Indvandrere og efterkommere arbejder i alle dele af landet, om end der er forskelle kommunerne imellem Beskæftigelsesgraden er lavere for indvandrere og efterkommere, sammenlignet med dem med dansk oprindelse Indvandrere og efterkommere har sjældent lederjob Udarbejdet af Jan Christensen Chefanalytiker, Akademikerne Færdig redigeret: April 2019

2 Halvdelen af 21- årige med dansk oprindelse har fuldført en gymnasial uddannelse Ungdomsårgangen dem der fyldte 15 år i 2000 Hvordan det går unge af dansk oprindelse, indvandrere og efterkommere er beskrevet ved dem der fyldte 15 år i Deres uddannelsesniveauer er opgjort som 21-årige, 26-årige og 32-årige, som afbilledet i de følgende 3 figurer. Allerede ved 21-års alderen er der tydelig forskel i hvordan de unge fordeler sig uddannelsesmæssigt. Halvdelen af dem med dansk oprindelse har en gymnasial uddannelse, mens yderligere 15 pct. har fuldført en erhvervsuddannelse. Blandt indvandrere har 60 pct. fortsat kun grundskole. Kun knap hver tredje har fuldført en gymnasial uddannelse og 8,5 pct. har fuldført en erhvervsfaglig uddannelse. Efterkommerne fordeler sig uddannelsesmæssigt som en slags gennemsnit af dem med dansk oprindelse og indvandrerne. Figur 1. Uddannelsesniveauer som 21-årig Kandidat og ph.d Grundskole Gymnasiale uddannelser Bacheloruddannelser Erhvervsfaglige Erhvervsakademiuddannelser Dansk oprindelse Indvandrer Efterkommer Anm.: Der er afgrænset til dem der fyldte 15 år i Uddannelsesniveauet er opgjort pr. ultimo september De fleste er således fyldt 21 år på opgørelsestidspunktet, resten fylder først sidst på året. Der er set bort fra dem der ikke har bopæl i Danmark. Kilde: Egne opgørelser på registerdata

3 Erhvervsfaglige uddannelser tiltrækker flest med dansk oprindelse Ungdomsårgangen godt på vej igennem uddannelsessystemet Ved 26-års alderen har flere fra alle grupper fuldført yderligere uddannelse. Det er dog fortsat blandt indvandrere relativt flest har grundskole som den højeste fuldførte, mens relativt færrest findes blandt dem med dansk oprindelse. Indimellem er efterkommerne. I begyndelsen af 20 erne bygger mange videregående uddannelse ovenpå den gymnasiale uddannelse. Herunder er det 23 pct. af dem med dansk oprindelse, som har fuldført en bacheloruddannelse når de fylder 26 år, enten en professionsbachelor eller en akademisk bachelor. Tilsvarende gælder for 14 pct. af indvandrerne og 18 pct. for efterkommerne. Det forspring unge med dansk oprindelse havde i forhold til at fuldføre en erhvervsfaglig uddannelse er yderligere udbygget, når de unge er midt i 20 erne. Således er næsten hver tredje af dem med dansk oprindelse faglærte når de fylder 26 år. For indvandrere og efterkommere gælder det tilsvarende kun for pct. Forspringet er således hele 10 procentpoint. Figur 2. Uddannelsesniveauer som 26-årig Kandidat og ph.d Grundskole Gymnasiale uddannelser Bacheloruddannelser Erhvervsfaglige Erhvervsakademiuddannelser Dansk oprindelse Indvandrer Efterkommer Anm.: Der er afgrænset til dem der fyldte 15 år i Uddannelsesniveauet er opgjort pr. ultimo september De fleste er således fyldt 26 år på opgørelsestidspunktet, resten fylder først sidst på året. Der er set bort fra dem der ikke har bopæl i Danmark. Kilde: Egne opgørelser på registerdata

4 Flest blandt dem med dansk oprindelse fuldfører uddannelse udover grundskolen Ungdomsårgangen igennem uddannelsessystemet Når ungdomsårgangen, dem der fyldte 15 år i 2000, har en del fuldført mindst en kandidatuddannelse. Det gælder for knap 20 pct. af dem med dansk oprindelse, mens det tilsvarende gælder for pct. af indvandrerne og efterkommerne. Blandt indvandrere er det fortsat knap hver tredje der har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse. Det gælder for godt hver fjerde blandt efterkommerne, mens det kun gælder for hver syvende med dansk oprindelse. Andelen af indvandrere og efterkommere som har fuldført en erhvervsuddannelse, vokser fortsat blandt dem oppe i 30 erne, og forspringet blandt dem med dansk oprindelse skrumper således ind. Figur 3. Uddannelsesniveauer som 32-årig Grundskole 40 Kandidat og ph.d Gymnasiale uddannelser 0 Bacheloruddannelser Erhvervsfaglige Erhvervsakademiuddannelser Dansk oprindelse Indvandrer Efterkommer Anm.: Der er afgrænset til dem der fyldte 15 år i Uddannelsesniveauet er opgjort pr. ultimo september De fleste er således fyldt 32 år på opgørelsestidspunktet, resten fylder først sidst på året. Der er set bort fra dem der ikke har bopæl i Danmark. Kilde: Egne opgørelser på registerdata

5 Gennemsnitsalder for dimittender Studerende med dansk oprindelse er ældre når de dimitterer Indvandrere og især efterkommere er hurtigere færdige Alderen ved færdiggørelse af studierne er gennemsnitligt højere for dem med dansk oprindelse, kun undtaget de akademiske bacheloruddannelser. Figur 4. Dimittendalder ,6 24,5 23,5 28,9 27,7 25,1 24,6 24,0 22,9 28,7 27,5 26,0 Dansk oprindelse Indvandrer Efterkommer Anm.: Alderen er opgjort som alderen primo 2016 for dem der dimitterede i Kilde: Egne opgørelser på registerdata.

6 Andel i beskæftigelse, i pct. Nyuddannede indvandrere og efterkommere er længere tid om at komme i beskæftigelse Indvandrere og efterkommere er længere tid om at komme i beskæftigelse Når de nyudklækkede dimittender står med eksamensbeviset i hånden, går nogle direkte i beskæftigelse, mens det for andre går lidt længere tid. En analyse baseret på registerdata Nyuddannede akademikeres veje ind på arbejdsmarkedet afdækker hvordan forskellige grupper er kortere eller længere tid om at komme i beskæftigelse efter dimissionen. Et af hovedresultaterne er, at kandidatdimittender med indvandrer eller efterkommerbaggrund gennemsnitligt er dobbelt så lang tid om at komme i beskæftigelse, sammenlignet med dimittender med dansk oprindelse. Specifikt er opgjort, at der går 10 måneder inden 80 pct. af dimittender med dansk oprindelse, er i beskæftigelse. Tilsvarende går der 20 måneder inden 80 pct. blandt indvandrere og efterkommere er i beskæftigelse. Analysen viser tilmed, at forskellen ikke kan tilskrives forskelle i f.eks. fagvalg. Figur 5. Beskæftigelsesgrader for kandidatdimittender 2014 de første 24 måneder efter dimissionen Antal måneder efter dimissionen Dansk oprindelse Indvandrer eller efterkommer Anm.: Personen tæller som beskæftiget, når beskæftigelse er mindst halvtids. Kilde: Registerbaseret analyse fra Akademikerne, 2018.

7 Indvandrere vælger i højere grad de tekniske og de sundhedsfaglige fag Indvandrere og efterkommere har særlige fagvalg Relativt flere indvandrere vælger fag indenfor naturvidenskab, teknisk videnskab og sundhed. Relativt flere blandt efterkommerne vælger erhvervsøkonomi og jura. Tabel 1: Fagvalg blandt beskæftigede akademikere Fagområde Dansk oprindelse Indvandrer Efterkommer Undervisning og læring % 912 3% 81 2% Humanistisk % % % Kunstnerisk % 924 3% 89 2% Samfundsvidenskab % % % Erhvervsøkonomi, administration og jura % % % Naturvidenskab % % 365 8% Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) % % 300 6% Teknik, teknologi og industriel produktion % % % Mekanik, jern og metal % 576 2% 105 2% Bygge- og anlægsteknik % % 355 7% Jordbrug, skovbrug og fiskeri % 613 2% 25 1% Social og sundhed % % % Service 379 0% 102 0% 0% Forsvar, politi og sikkerhed % 110 0% 13 0% I alt med oplyst fagområde % % % Fagområde uoplyst I alt beskæftigede akademikere

8 Indvandrere og efterkommere arbejder i alle dele af landet Indvandrere og efterkommere arbejder i alle dele af landet Andelen af jobs som varetages af indvandrere og efterkommer er forskellig kommunerne imellem. Størst andel ses i nogle af hovedstadskommunerne og Ikast-Brande Kommune i Midtjylland. Dernæst er der også relativt mange i kommunerne ved den dansk-tyske grænse og på Lolland-Falster. Kort 1. Andel indvandrere og efterkommere blandt beskæftigede akademikere, opgjort på arbejdsstedskommune Kilde: Egne opgørelser på registerdata Bem.: De 4 mindste kommuner er regnet sammen med deres nærmeste store nabo Beskæftigelsesstatus fra RAS pr. ultimo november 2016, uddannelsesoplysning er den højeste fuldførte pr. ultimo september 2016

9 Akademikere af dansk oprindelse har højere beskæftigelsesgrad Akademikere af dansk oprindelse har højere beskæftigelsesgrad Beskæftigelsesgraden blandt akademikere er lavest for de unge aldersgrupper. Det gælder for alle etnicitetsgrupper. Lavest er beskæftigelsesandelen dog for de unge efterkommere, og højest for dem med etnisk dansk baggrund. For de ældre aldersgrupper nærmer beskæftigelsesgraden for efterkommerne sig den der er for dem med dansk oprindelse. Figur 6. Beskæftigelsesgrader for akademikere, opgjort for forskellige aldersgrupper år år år år 60 år+ Dansk oprindelse Indvandrere Efterkommere Anm.: Beskæftigelsesstatus fra RAS pr. ultimo november 2016, uddannelsesoplysning er den højeste fuldførte pr. ultimo september Beskæftigelsesgraden er opgjort som andel personer der har beskæftigelse som primær aktivitet. Der er set bort fra dem der er udenfor arbejdsmarkedet. Kilde: Egne beregninger på registerdata.

10 Indvandrere og efterkommere har sjældent lederjob Indvandrere og efterkommere har sjældent lederjob Blandt beskæftigede akademikere har 8,0 pct. lønmodtagerjob med ledelsesarbejde. Andelen blandt efterkommere med vestlig baggrund er 6,7 pct., mens andelen for øvrige grupper af indvandrere og efterkommere er betydeligt lavere. Der ses et tilsvarende billede for andel selvstændige, om end forskellene her er mindre udtalte. Figur 7. Andel akademikere med ledelsesarbejde eller selvstændig virksomhed, i pct ,2 8, ,0 Dansk oprindelse 6,5 3,4 Indvandrer fra vestligt land 5,2 1,8 Indvandrer fra ikke-vestligt land 6,7 Efterkommer med vestlig baggrund 3,5 2,7 Efterkommer med ikkevestlig baggrund Selvstændige og medhjælpende ægtefælle Lønmodtager med ledelsesarbejde Anm.: Opgørelsen er lavet pba. primærbeskæftigelses i RAS ultimo november Den resterende del af de beskæftigede akademikere er lønmodtagere uden ledelsesarbejde. Akademikere er afgrænset ved de uddannelsesgrupper, som Akademikernes medlemsorganisationer organiserer. Kilde: Egne opgørelser på registerdata

Nyuddannede akademikeres veje ind på arbejdsmarkedet

Nyuddannede akademikeres veje ind på arbejdsmarkedet Nyuddannede akademikeres veje ind på arbejdsmarkedet Den 11. maj 2018 JC/[email protected] Beskæftigelsesmulighederne for dimittender er stærkt præget af konjunkturerne. Den vanskeligste periode var første halvdel

Læs mere

Overuddannelse blandt akademikere

Overuddannelse blandt akademikere A NALYSE Overuddannelse blandt akademikere - Fagområder og geografiske områder set i sammenhæng Af Jan Christensen Akademikeres match med jobmarkedet belyses ved at sammenligne det kompetenceniveau, som

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Omfang og konsekvenser af studiejobs

Omfang og konsekvenser af studiejobs Omfang og konsekvenser af studiejobs ns hovedresultater Andelen af de studerende med et studiejob har været forholdsvis konstant over perioden 8-5. Der er således ikke umiddelbart tegn på, at Fremdriftsreformen

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Akademikere beskæftiget i den private sektor

Akademikere beskæftiget i den private sektor Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.08 Juni 2002 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Markant flere offentligt ansatte med en lang videregående

Markant flere offentligt ansatte med en lang videregående 20. februar 2017 2017:3 Markant flere offentligt ansatte med en lang videregående uddannelse Af Lars Peter Smed Christensen, Michael Drescher og Mathilde Lund Holm Siden foråret 2010 er antallet af offentligt

Læs mere

De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen

De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen I dette notat foretages en detaljeret kortlægning af de lediges uddannelsesniveau og udviklingen i løbet af krisen. På det overordnede niveau

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2004 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse 1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en

Læs mere

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Hver. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Helt nye tal viser, at det ikke er blevet lettere for nyuddannede at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hver femte nyuddannet fra 12 er gået direkte ud

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre 7 ud af 1 akademikere har længere uddannelse end deres forældre AE har undersøgt den familiemæssige uddannelsesbaggrund for alle nyuddannede akademikere. Analysen viser, at 73 procent af alle nyuddannede

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Prøvedeltagere og resultater af indfødsretsprøven fra november 2017

Prøvedeltagere og resultater af indfødsretsprøven fra november 2017 og resultater af indfødsretsprøven fra november 2017 Opsummering 3.545 personer deltog i indfødsretsprøven 30. november 2017. 54 pct. bestod prøven. HVEM BESTÅR INDFØDSRETSPRØVEN? Jo ældre prøvedeltagere,

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, [email protected] Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der

Læs mere