Flere unge bryder den sociale arv

Transkript

1 Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt. For første gang i næsten 1 år er andelen af unge med ufaglærte forældre, der får en uddannelse, steget to år i træk, sådan at 6 ud af 1 med ufaglærte som 25-årig får mindst en ungdomsuddannelse. Særligt de videregående uddannelser og professionsbacheloruddannelserne hjælper til at skabe flere mønsterbrydere end tidligere. af chefanalytiker Mie Dalskov Pihl & stud.polit. Rasmus Salmon 21. september 216 Analysens hovedkonklusioner For 1 år siden fik ca. pct. af de 25-årige, der er vokset op med ufaglærte forældre, en uddannelse efter grundskolen. Herefter faldt andelen af mønsterbrydere til cirka ca. pct. i 214. De nyeste tal viser, at der nu igen er ca. 6 ud af 1 unge med ufaglærte forældre, der får mindst en ungdomsuddannelse. Der er særligt flere, der får en professionsbachelor eller en lang videregående uddannelse. Sammenlignet med 21 er der i dag dobbelt så mange af de unge med ufaglærte forældre, der får en videregående uddannelse. Ser man på de 3-årige i stedet for de 25-årige, er det hele 65 pct. af dem med ufaglærte forældre, der i dag selv får mindst en ungdomsuddannelse. 2,4 procentpoint af de 3- årige mønsterbrydere får deres uddannelse gennem voksenuddannelsessystemet. Kontakt Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil [email protected] Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil [email protected] Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Ny stigning i andelen af mønsterbrydere Siden 26 og frem til 213 har der været en tendens til, at færre unge med ufaglærte forældre bliver mønsterbrydere, dvs. får mindst en ungdomsuddannelse. For 1 år siden, dvs. i 26, var det 61 procent af de 25-årige med ufaglærte forældre, der fik mindst en ungdomsuddannelse. Frem til 213 faldt andelen af mønsterbrydere til ca. 54 procent, hvilket er den laveste andel mønsterbrydere siden midten af 9 erne. Denne udvikling er nu vendt. De seneste år har der været en stigning i antallet af mønsterbrydere, og de nyeste tal viser, at andelen af mønsterbrydere i 216 er oppe på procent. Dermed er vi nu tilbage på niveauet fra slutningen af halvfemserne til midten af erne. Og siden sidste år er der sket en fremgang på cirka 3 procentpoint. Figur 1 viser andelen af mønsterbrydere opgjort som forholdet mellem 25-årige i det pågældende år med ufaglærte forældre, der har fået mindst en ungdomsuddannelse set i forhold til det totale antal 25-årige med ufaglærte forældre. Metoden er yderligere forklaret i metodeboks 1 sidst i analysen. Figur 1. Andel 25-årige mønsterbrydere, Andel mønsterbrydere, 25-årige Anm: Andel af 25-årige det pågældende år, der har fået mindst en ungdomsuddannelse opgjort i forhold til det samlede antal med ufaglærte forældre. Der ses bort fra unge, der ikke boede i Danmark som 16-årig, og som ikke har oplysninger om nogen af forældrene. Se mere i metodeboks 1. At andelen af mønsterbrydere stiger er særdeles positivt ikke mindst i lyset af, at antallet af 25-årige med ufaglærte forældre er reduceret kraftigt gennem perioden. I 1994 var der årige med ufaglærte forældre, mens dette til i 216 er faldet til cirka 7., jf. bilagsfigur 1. Flere mønsterbrydere gennem videregående uddannelser Det er især de videregående uddannelser, der i højere grad bidrager til at skabe mønsterbrydere end tidligere. I 21 var det i alt syv procent af de 25-årige mønsterbrydere, der havde fuldført en videregående uddannelse, mens andelen i 216 er steget til 15 pct. Der er altså dobbelt så mange af dem, der har ufaglærte forældre, der tager en videregående uddannelse i dag sammenlignet med for 15 år siden. Det ses af figur 2. Særligt stiger andelen, der tager en professionsbachelor til f.eks. lærer, sygeplejerske eller diplomingeniør. Næsten 7 pct. af unge med ufaglærte forældre tager en professionsbachelor i dag. Tilbage i 21 var det under halvt så mange, nemlig 2,4 pct. 2

3 Figur 2. Uddannelsessammensætning hos mønsterbrydere 7 7 2,3 2,4 2,7 3,3 5,1 4,3 6,9 2,5 3, ,7 34,2 32, ,7 11,9 12, Gymnasial EUD KVU Profbach LVU Anm: Gruppen LVU indeholder her både folk med universitetsbachelorgrader og kandidatgrader. Se metodeboks 1. Sandsynligheden for at få en videregående uddannelse hænger stærkt sammen med, hvilken uddannelsesbaggrund ens forældre har. Mens de nyeste tal viser, at der er procent af 25-årige med ufaglærte forældre, der fuldfører mindst en ungdomsuddannelse, så er andelen helt oppe på 88 procent blandt de 25-årige, der selv har forældre med en videregående uddannelse. Det kan man se af tabel 1. Desuden kan man se, at andelen af 25-årige med en videregående uddannelse er tre gange større for dem, der selv har forældre med en videregående uddannelse (46,1 pct.) i forhold til 25-årige med ufaglærte forældre (15 pct.). Det er især i forhold til at få en lang videregående uddannelse, at den sociale arv slår stærkt igennem. Andelen af 25-årige med akademiske uddannelser er cirka 6 gange større blandt akademikerbørn (3,1 pct.) i forhold til børn, der har ufaglærte forældre (5,1 pct.). Tabel årigs uddannelsesniveau fordelt efter forældrenes højeste uddannelse 25-åriges uddannelse Forældrenes højest fuldførte uddannelse Ufaglært Mindst gymnasiet Gymnasial Faglært KVU Prof Bach LVU Total Ufaglært 4,4 59,6 12,5 32,2 3, 6,9 5,1 1, Gymnasial 23,3 76,7 23,5 22,6 5,2 9,6 15,8 1, Faglært 21,1 78,9 16,3 36,3 4,9 11,1 1,3 1, Videregående 11,6 88,4 26,7 15,6 4,3 11,7 3,1 1, Anm: Gruppen LVU indeholder her både folk med universitetsbachelorgrader og kandidatgrader. Se metodeboks 1. 3

4 Mønsterbrydere fra voksenuddannelsessystemet Jo længere tid man følger de unge, des flere har fuldført en uddannelse. Blandt de 25-årige med ufaglærte forældre har procent fået mindst en ungdomsuddannelse, men ser man på de 3-årige, er andelen 65 procent, jf. tabel 2. Tabel 2. 3-åriges uddannelsesniveau fordelt efter forældrenes højeste uddannelse, åriges uddannelse Forældrenes højest fuldførte uddannelse Ufaglært Mindst gymnasial Gymnasial Faglært Videregående Total Ufaglært 35, 65, 5,5 38,8 2,7 1, Gymnasial 2, 8, 11,3 25,1 43,6 1, Faglært 17,9 82,1 6,2 4,9 34,9 1, Videregående 9,2 9,8 8,1 18,9 63,7 1, Anm: Se metodeboks 1. Kilde: AE på baggrund af Når vi ser på de 3-årige, i stedet for de 25-årige, spiller voksenuddannelsessystemet også en rolle. Det ses i tabel 3, hvor de 65 pct., der får mindst en ungdomsuddannelse, er brudt ned på, om de kommer fra voksen-/efteruddannelsessystemet eller de ordinære ungdomsuddannelser. Som det fremgår, får 2,4 procentpoint af de 65 procent deres uddannelse gennem voksen- og efteruddannelsessystemet, hvilket svarer til cirka 4 procent af alle 3-årige mønsterbrydere. Tabel 3. 3-årige mønsterbrydere fordelt på uddannelsessystem Andel mønsterbrydere i alt Voksen- og efteruddannelsessystemet Andet Ordinær uddannelse 65, 2,4 1,5 61,1 Anm: Se metodeboks 1. Kilde: AE på baggrund af DST-registerdata. I regeringens 225-udspil er der lagt op til at skære på SU en til studerende både på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser, og dertil er uddannelsesområdet underlagt en årlig besparelse på 2 pct. de kommende år. At skære på uddannelse er problematisk særligt fordi fremtidens arbejdsmarked kalder på uddannet arbejdskraft. Analysen her viser, at andelen af mønsterbrydere endelig er begyndt stige igen efter mange års nedgang. Det er vigtigt, at vi holder fokus på at understøtte den positive udvikling frem for at spare på uddannelsesområdet. 4

5 Boks 1. Metodeboks Antallet af 25-årige er i analysen defineret som værende antallet af 25-årige 1. januar det pågældende år (dog 1. oktober 215 for 216) som også var i befolkningen 1. januar 9 år før (25-årige vil være 16 denne dato). Endvidere er det et krav, at der findes data på mindst den ene af forældrene. Vi har opgjort deres højeste fuldførte uddannelse i slutningen af året før, dvs. for 216 er det opgjort pr. 1. oktober 215. mindst en ungdomsuddannelse betyder, at alle, der har fuldført en ungdomsuddannelse eller højere, er opgjort. Adgangsgivende uddannelsesforløb såsom adgangskurset til DTU er sidestillet med en gymnasial uddannelse. Forældrenes højest fuldførte uddannelse er defineret som den højeste uddannelse, den forælder med højest uddannelsesniveau har gennemført den 1. januar, når barnet er 16 år gammel. I analysen behandles universitetsbachelorer som værende en lang videregående uddannelse. I analysen er individer med uoplyste uddannelsesoplysninger opgjort som værende ufaglærte. En mønsterbryder er i analysen defineret som en person, hvis begge forældre er ufaglærte, som har gennemført en ungdomsuddannelse som 25-årig. 5

6 Bilag Figur 1. Antallet af 25-årige med ufaglærte forældre Antal 25. Antal Antal 25-årige med ufaglærte forældre Anm: Se metodeboks 1. 6