Revision af vægtgrundlaget til beregning af Nationalbankens effektive kronekursindeks
|
|
- Christine Markussen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 29 Revision af vægtgrundlaget til beregning af Nationalbankens effektive kronekursindeks v/ Erik Haller Pedersen, Økonomisk Afdeling Indledning Nationalbanken offentliggør løbende et indeks over udviklingen i kronens styrke, det effektive kronekursindeks. Ændringer i handelsmønsteret gør det nødvendigt med mellemrum at genberegne de vægte, hvormed de enkelte valutakurser sammenvejes ved beregning af indekset. Dette skete senest i 1992 med et vægtsæt baseret på industrivarehandelen i ) Den 2. juni 1998 påbegyndes offentliggørelsen af Nationalbankens effektive kronekursindeks beregnet med vægte baseret på industrivarehandelen i Det ny indeks er blevet kædet med det hidtidige per 30. maj 1997, dvs. at kronekursindekset er blevet genberegnet for det sidste år. Der er ingen ændringer i det offentliggjorte indeks før kædningstidspunktet. I det ny vægtsæt indgår fire nye lande, Sydkorea, Polen, Tjekkiet og Ungarn, således at antallet af lande kommer op på. Herudover er der ikke foretaget ændringer i den grundlæggende metode ved beregning af indekset. Revisionen har som konsekvens, at kronekursindekset med de nye vægte i begyndelsen af maj 1998 lå ca. ¾ pct. højere end det hidtil offentliggjorte indeks først og fremmest pga. deprecieringen af den sydkoreanske valuta, won, i forhold til året før. Hvad er en effektiv valutakurs? På valutamarkedet handles direkte eller indirekte en lang række valutaer over for den danske krone, og man vil ofte komme ud for, at kronen styrkes over for nogle valutaer samtidig med, at den svækkes over for andre. Den effektive kronekurs søger at give et samlet mål for udviklingen i kronens internationale værdi som følge af ændringerne i de enkelte bilaterale kurser ved at vægte disse sammen. Hertil behøves et sæt vægte, der angiver den relative betydning af den enkelte valuta. Det er ikke på forhånd givet, hvorledes disse vægte skal beregnes, da det afhænger af hvilken problemstilling, der ønskes belyst. 1) Se Christian Ølgaard, Effektiv kronekurs og konkurrenceevne, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, februar 1992.
2 30 Tabel 1 Vægte til Nationalbankens effektive kronekursindeks Dobbeltvejede eksportvægte Bilaterale importvægte 95-vægte 60,3 39, vægte 83-vægte Tyskland (DEM) ,6 28,6 27,4,6 24,8 Sverige (SEK) ,7 13,7 9,4 11,7 12,4 UK (GBP) ,3 9,2 8,6 9,8 10,6 USA (USD) ,5 4,3 7,5 8,7 9,0 Frankrig (FRF) ,6 6,0 7,0 6,8 6,5 Japan (JPY) ,5 3,5 5,9 6,7 7,8 Holland (NLG) ,9 8,0 5,5 4,6 5,2 Italien (ITL) ,1 5,7 5,4 5,3 4,9 Belgien (BEF) ,3 4,5 3,8 3,5 3,2 Norge (NOK) ,1 3,0 3,7 3,9 5,3 Finland (FIM) ,9 3,3 3,1 3,6 3,0 Schweiz (CHF) ,5 2,2 2,4 2,7 2,8 Spanien (ESP) ,3 1,1 1,8 1,8 1,2 Østrig (ATS) ,7 1,4 1,6 1,7 1,5 Portugal (PTE) ,6 1,5 0,9 1,0 0,5 Irland (IEP) ,9 1,1 0,9 0,7 0,6 Canada (CAD) ,8 0,2 0,5 0,7 0,7 Australien (AUD) ,8 0,0 0,5 0,5... Grækenland (GRD) ,3 0,2 0,3 0,4... Island (ISK) ,2 0,0 0,1 0,2... New Zealand (NZD) ,1 0,0 0,1 0,1... Polen (PLN) ,6 1,4 1, Sydkorea (KRW) ,9 0,5 1, Tjekkiet (CZK) ,5 0,4 0, Ungarn (HUF) ,3 0,2 0, Anm: Ved sammenvejningen af eksport- og importvægtene til det samlede vægtsæt er anvendt flere decimaler end vist i tabellen. Udgangspunktet for Nationalbankens effektive kronekurs er dansk industris internationale priskonkurrenceevne. Antagelsen er, at danske og udenlandske producenters omkostninger, herunder til løn, i vid udstrækning bestemmes i national valuta. Når hjemlige industrivirksomheder afsætter deres produkter i konkurrence med udenlandske virksomheder, er valutakursen derfor af central betydning for den danske virksomheds relative konkurrencestilling. Kun såfremt omkostningerne vokser i samme takt i Danmark og hos vore konkurrenter, kan ændringer i den effektive kronekurs imidlertid tages som udtryk for en tilsvarende ændring i den danske industris konkurrenceevne. Er dette ikke tilfældet, må der korrigeres for udviklingen i de relative lønomkostninger i samme valuta. Dette sker med de reale effektive valutakurser. Det bør dog samtidig understreges, at et effektivt valutakursindeks langt fra afspejler alle aspekter af konkurrenceevnebegrebet.
3 31 Effektive valutakurser er overordnede mål, der ikke kan anvendes som udtryk for ændringen i konkurrencesituationen for den enkelte virksomhed. Hertil er relevante bilaterale valutakurser ofte mere nyttige. Nedenfor præsenteres først det ny vægtsæt, hvorefter de mere principielle grunde til Nationalbankens valg af metode skitseres. De mere tekniske aspekter i beregningen er henlagt til et appendiks. De nye kronekursvægte For at nå frem til de endelige vægte sammenvejes som hidtil et sæt eksportvægte (dobbeltvejede eksportvægte) og et sæt importvægte (bilaterale importvægte), hvor eksportsiden gives den største vægt. At eksportvægtene er dobbeltvejede afspejler, at man konkurrerer med et givet land ikke blot på dets hjemmemarked men også på udenlandske markeder. Dette uddybes i appendikset. Vægtsættet baseret på industrivarehandel i 1995 er vist i tabel 1. Det generelle billede er, at vægtændringerne denne gang er en smule større end ved sidste vægtrevision. I den mellemliggende periode er hele EU-handelsstatistikken lagt om i forbindelse med indførelsen af EUs indre marked i Dette har givet problemer med datakvaliteten. Inkludering af flere lande vil naturligvis underliggende give en tendens til et fald i vægtene for det enkelte land i forhold til 89-vægtsættet. For nogle lande er nedgangen i vægt dog betydelig større, end hvad der forklares alene ved inkludering af de ekstra lande. Det gælder mest udpræget Sverige, UK og USA, hvilket imidlertid blot fortsætter en historisk trend, jf. tabellen. For Sveriges vedkommende ligger hele nedgangen stort set på eksportsiden, hvilket givet også afspejler lavkonjunkturen i Sverige i begyndelsen af 1990'erne og dermed lav efterspørgsel efter udenlandske varer. Også den japanske yens vægt er faldet. Dette skyldes udelukkende et fald i importandelen, mens eksportvægten er uændret i forhold til sidste vægtrevision. Modsvarende den relativ store vægtnedgang for de fire nævnte lande er der en relativ stærk stigning i vægten for Tyskland og Holland. I Tysklands tilfælde afspejler dette bl.a. effekten af den tyske genforening. Stigningen i eksporten til Tyskland slår ekstra stærkt igennem på den samlede kronekursvægt, i og med at eksportsiden i 95-vægtsættet vægtes stærkere ved beregning af den endelige vægt, end det var tilfældet i 89-vægtsættet (60,3 pct. mod 53,1 pct.). Dette afspejler, at eksporten får stadigt større betydning for dansk industri. Den samlede vægt for lande, der kommer til at indgå i euroen, udgør knap 60 pct. i det ny vægtsæt. Lægges hertil lande, som må formodes at
4 32 Figur = Hidtidigt samt nyt effektivt kronekursindeks Ugegennemsnit Nyt indeks Gammelt indeks ville søge at holde en nogenlunde stabil valutakurs over for euroblokken, kommer procenten op over 70. Dette indebærer en stærk moderation på de fremtidige udsving i den effektive kronekurs. I modsat retning trækker muligvis inkluderingen af de fire nye lande, hvis samlede vægt er 3,6 pct. Ved meget markante valutakursudsving er denne vægt tilstrækkelig til, at det kan slå igennem på det samlede indeks med en vis styrke. Sammenholdes udviklingen i det hidtidige og det ny kronekursindeks, er det sidste ca. ¾ pct. højere i begyndelsen af maj 1998, jf. figur 1. Dette afspejler bl.a. deprecieringen af den koreanske won over perioden, jf. ogsådekomponeringen i tabel 2. Selv om den sydkoreanske valuta kun indgår Tabel 2 Bidrag til ændringen i den effektive kronekurs over perioden til Indekspoint Kernelandenes valutaer ,12 Engelske pund ,63 Amerikanske dollar ,41 Svenske krone ,47 Sydkoreanske won ,49 Andre valutaer ,49 Ændring i effektiv kronekurs ,65 - angiver at den pågældene valuta er styrket over for kronen.
5 33 Figur = Real effektiv kronekurs Nyt indeks Gammelt indeks med en beskeden vægt, gør den meget kraftige depreciering, at der alligevel er et betydeligt udslag i det samlede indeks. Inkludering af lande med stærkt deprecierende valutaer i et effektivt valutakursindeks er ikke uden ulemper, da sådanne lande som regel samtidig har en høj pris- og lønstigningstakt. Dette kan gøre den nominelle effektive valutakurs' værdi som indikator for udviklingen i konkurrenceevnen problematisk selv på kort sigt, da indekset systematisk vil tendere at vise en relativ dårligere udvikling i konkurrenceevnen end den reelle. For at korrigere for en forskelligartet udvikling i de relative priser og lønninger i samme valuta er der derfor beregnet reale effektive kronekurser med de fire nye lande inkluderet herunder de to reale kronekursindeks, der løbende offentliggøres af Nationalbanken med henholdsvis forbrugerpriser og timelønninger i industrien som deflator 1). Den reale effektive kronekurs med priser som deflator viser samme overordnede udvikling som det nominelle indeks, jf. figur 2, men prisstigningstakten i Sydkorea er fordoblet gennem det seneste halve år, og også prisstigningstakten i de tre østeuropæiske lande i kronekursindekset er ganske høj (10-20 pct.). Overordnet må det konkluderes, at revisionen af kronekursindekset ikke afgørende ændrer på det billede, indekset giver af udviklingen i dansk in- 1) For en nærmere redegørelse for forskellige reale effektive kronekurser beregnet af Nationalbanken se Erik Haller Pedersen, Reale effektive valutakurser, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, maj 1996.
6 34 dustris konkurrencestilling de senere år, heller ikke selv om kædningstidspunktet føres længere tilbage i tid. Grundlaget for beregning af Nationalbankens effektive kronekurs Ved beregning af effektive valutakurser skal der træffes en række valg såvel af operationel som af mere principiel art. De væsentligste valg er afgrænsningen af hvilke lande, der skal indgå i indekset, valg af basisår samt vareafgrænsningen. Herudover skal tidspunktet for kædning med det hidtidige indeks fastlægges. Da det er udviklingen i industriens konkurrencestilling, der søges målt med det effektive kronekursindeks, bør vægtene i indekset afspejle landesammensætningen af industrivarehandelen. I praksis ændrer handelsmønsteret sig ikke markant fra år til år, men over en årrække kan der ske betydelige forskydninger, hvilket nødvendiggør vægtrevisioner. Ultimativt kunne man opdatere vægtene hvert år, hvilket dog kan gøre tolkningen af indekset vanskeligere, da en given ændring nu kan skyldes både valutakurs- og/eller vægtændringer. Valg af 1995 som basisår for Nationalbankens indeks er udelukkende sket af pragmatiske grunde. Det er det seneste statistikdækkede år for OECD-handelsstatistikken på det krævede detaljeringsniveau. I forhold til tidligere har regioner uden for industrilandenes kreds de senere år fået stadig større betydning også for industrivarehandelen 1). Det er dog valgt som hidtil at begrænse landeafgrænsningen til OECD-lande. OECD er siden sidste vægtrevision blevet udvidet med Sydkorea, Polen, Tjekkiet og Ungarn, således at disse inkluderes i vægtberegningen. Herudover er Mexico og Tyrkiet OECD-medlemmer men udelades, da de begge er kendetegnet ved at have stærkt deprecierende valutaer og høj inflation. Det er valgt ikke at gå uden for OECD-landenes kreds dels af operationelle grunde, dvs. problemer med at fremskaffe data på tilstrækkeligt detaljeret niveau og af tilstrækkelig høj kvalitet, dels af mere principielle årsager. To forhold gør sig her gældende. Ved at inddrage lande med høj inflation og vedvarende deprecierende valuta forvrides et nominelt valutakursindeks som tidligere nævnt, og man tvinges til i højere grad at fokusere på de reale valutakursindeks, som i praksis er vanskeligere at beregne, og som først foreligger med en vis forsinkelse. For det andet er det problematisk at inddrage lande med en industristruktur, som er markant anderledes end den danske, fx deciderede lavtlønslande. Dette punkt diskuteres nærmere i appendikset. I virkeligheden er overgangen mellem hvilke lande, som bør inddrages, og hvilke der ikke bør, naturligvis flydende. 1) For yderligere diskussion se OECD (1994), Economic Outlook nr. 56, siderne
7 35 Grundlaget for vægtberegningen er som nævnt industrivarehandelen. Danmarks store landbrugseksport kommer dermed ikke med. Grunden til dette er ikke mangel på statistik men derimod de udbredte støtteordninger og kvantitative restriktioner på dette område, der gør effekten af valutakursændringer vanskeligere at gennemskue, da prisdannelsen ikke sker på fuldt markedsmæssige vilkår. Den stigende internationale handel med serviceydelser inkluderes heller ikke. Dette skyldes derimod manglende data. Industrieksporten udgør ca. 70 pct. af den samlede danske vareeksport og 50 pct. af den samlede eksport. På importsiden er procenterne lidt højere. I relation til nogle af Danmarks samhandelspartnere er det ret afgørende, om hele varehandelen medtages, eller om man indskrænker sig til industrivarehandelen. Det gælder fx handelen med et land som Rusland. Målt på den samlede varehandel er dette en af vore største samhandelspartnere i Østeuropa og det tidligere Sovjetområde. Betragtes imidlertid kun industrivarehandelen, er eksporten til Rusland kun 1 / 3 af industrieksporten til fx Polen, og på importsiden er forskellen endnu større. Inkludering af Sydkorea i vægtsættet er baggrunden for, at det i modsætning til sidste vægtskift er valgt at genberegne indekset for det seneste år. Den koreanske valuta deprecierede på linie med en række andre sydøstasiatiske valutaer stærkt i efteråret Det er vurderingen, at disse depreciereringer i i hvert fald Sydkoreas tilfælde langt oversteg, hvad der var realøkonomisk berettiget. Først at inkludere won efter at deprecieringen var sket, ville give en bias i kronekursindekset, når valutaen begynder at appreciere igen. Skulle det svækkede niveau for won på den anden side vise sig at være vedvarende, er dette ikke noget problem i relation til kronekursindekset. De seneste måneder har won dog allerede genvundet noget af sin tidligere styrke. Pr. 1 januar 1999 indføres den fælles mønt, euroen, for en række europæiske lande. Dette rejser spørgsmålet om, hvilken vægt euroområdet skal tillægges i kronekursindekset. Én mulighed er at lægge de nye vægte sammen for de deltagende lande, en anden er at beregne et nyt vægtsæt, hvor euroområdet ses under ét. Dette ville eliminere de interregionale handelsstrømme i euroområdet, og de to metoder giver ikke helt samme vægtsæt, hvilket er en mindre uhensigtsmæssighed i dobbeltvejningsmetodikken. Nationalbanken agter i første omgang at anvende den første fremgangsmåde. Dette sker med baggrund i et ønske om fortsat at kunne anvende prisog lønstatistik fra de enkelte lande i euroområdet til beregning af reale effektive kronekurser.
8 36 Appendiks Danske virksomheder møder konkurrence fra udenlandske virksomheder både på hjemmemarkedet og på eksportmarkederne. Hvordan konkurrencen præcist er fordelt på lande kan ikke entydigt fastslås, men ved beregning af effektive valutakurser antages normalt, at konkurrencen på det enkelte eksportmarked og på hjemmemarkedet er direkte proportionalt med hvert enkelt lands markedsandel. Der tages således udgangspunk i handelsstrømme. I hvilken valuta handelen faktureres er derimod normalt uden betydning. Der beregnes som udgangspunkt to sæt vægte, et der repræsenterer konkurrencefordelingen på eksportmarkederne (dobbeltvejede eksportvægte) og et for hjemmemarkedet (bilaterale importvægte). Dobbeltvejede eksportvægte Beregning af et sæt dobbeltvejede eksportvægte forudsætter, at man kender hvert enkelt lands markedsandel i hvert enkelt land herunder hjemmemarkedsandelen, dvs. diagonalen i matricen. Beregningen tager udgangspunkt i en handelsmatrix for industrivarer (SITC 5-9) som illustreret herunder. a i,j angiver eksportandelen af industrivarer fra land "i" til land "j". Der tages således udgangspunkt i eksportstatistikken, der normalt anses for mere retvisende end importstatistikken. Diagonalelementerne i matricen angiver den samlede leverance til hjemmemarkedet fra land "i s" industri sat i forhold til den samlede tilgang af industrivarer til land "i", dvs. inklusive importen fra andre lande: PV i X i a i,i = PV i X i +M i PV i = Produktionsværdien i fremstillingssektoren i land "i" = Værdien af industrieksporten fra land "i" X i M i Fra land Til land RaV a 1,1 a 1, a 1,26 a,1 a, a,26 I alt Anm.: RaV står for "Resten af Verden. = Værdien af industriimporten til land "i"
9 37 Et blandt flere problemer ved opstilling af matricen er, at man er tvunget til at sammenstille nationalregnskabsstatistik og udenrigshandelsstatistik. Det bemærkes, at der ikke er nogen række for "Resten af Verden" (RaV). Dette dækker over en antagelse om, at i det omfang der er industri i RaV, konkurrerer denne ikke med industrien i Danmark eller de andre lande, fx fordi den producerer nogle andre typer varer, som ikke umiddelbart er nære substitutter for industrilandenes produkter. Dette er en forsimplende, men beregningsmæssig nødvendig, antagelse. Der er til gengæld en søjle for RaV, der består af de landes eksportandele til RaV. Antagelsen er her, at når danske producenter eksporterer til RaV, sker det alene i konkurrence med eksport fra de lande, men ikke med industrien i RaV. Ovenstående antagelser er som nævnt nødvendige for beregningen, men er samtidig næppe helt urimelige. Des mere forskelligt det industrielle stade er mellem de inkluderede lande, des vanskeligere bliver det at tolke ændringer i den effektive valutakurs som udtyk for ændret konkurrenceevne, da der ofte ikke er nogen tæt substitution mellem de producerede varer. Problemstillingen diskuteres bl.a. i OECD (1994) 1) og understreger, at et effektivt valutakursindeks ikke nødvendigvis bliver "bedre", blot fordi der inkluderes mange lande i beregningen. Dette hindrer ikke, at den internationale udvikling går mod at medtage nye lande ved vægtberegningen, i takt med at flere og flere nyindustrialiserede lande gør sig gældende på verdensmarkedet for industrivarer. Det sydøstasiatiske områdes andel af verdenshandelen for industrivarer er således fordoblet fra 1985 til 1995 til at udgøre næsten pct. Dette modsvares dog delvist af et fald i andre ikke- OECD-landes andel, således at OECD-landenes totale andel af verdenshandelen kun er faldet svagt over perioden. Markedsandelsmatricen beskriver, i hvilket omfang dansk industrieksport konkurrerer med de øvrige lande på de 26 markeder, hvor RaV betragtes under ét. For at få et samlet udtryk for konkurrencen med hvert enkelt land, må andelen på hvert enkelt marked sammenvejes. Dette sker vha. sammensætningen af den danske industrieksport fordelt på lande, dvs. vha. bilaterale eksportvægte ( b j ). Den dobbeltvejede eksportvægt for land "i" ( ) fremkommer som: w x 26 i = Σ ai,j b j j=1 Hvis "i" fx er Tyskland fremkommer den dobbeltvejede eksportvægt som Tysklands andel af det amerikanske marked gange andel af dansk eks- w i x 1) Opt. cit.
10 38 port til USA plus Tysklands andel af det japanske marked gange andel af dansk eksport til Japan... plus Tysklands hjemmemarkedsandel gange andel af dansk eksport til Tyskland... plus Tysklands andel af markedet i RaV gange andel af dansk eksport til RaV. Da industriens produktionsværdi i land "i", PV i, i en vis udstrækning består af produktion, der afsættes til hjemmemarkedet, men reelt ikke er i konkurrence med importen fra andre lande (et eksempel kunne være aviser), overvurderes hjemmemarkedsandelen i praksis. De dobbeltvejede eksportvægte har med andre ord en bias i retning af bilaterale eksportvægte, som det ikke på simpel vis er muligt at korrigere. Bilaterale importvægte Dansk industris afsætning på hjemmemarkedet sker som på eksportmarkederne i konkurrence med udenlandske virksomheder. Konkurrencen fra hvert enkelt land på hjemmemarkedet antages i lighed med behandlingen på eksportsiden at være direkte proportional med det pågældende lands andel af den danske industriimport. Den udenlandske konkurrencepåvirkning på hjemmemarkedet repræsenteres derfor ved et sæt af bilaterale importvægte ( w i m ). RaV indgår ikke i vægtsættet på importsiden som konsekvens af antagelsen om, at industrien i RaV ikke konkurrerer med hverken danske virksomheder eller virksomheder i de øvrige lande. Samlet vægtsæt x For at få et samlet vægtsæt må de dobbeltvejede eksportvægte ( w i ) og m de bilaterale importvægte ( w i ) sammenvejes. Det er ikke på forhånd gi- vet, hvorledes dette skal gøres. Nationalbanken har valgt at foretage sammenvejningen på en sådan måde, at eksportsiden vægtes med andelen af produktionsværdien i industrien, som går til eksport. Denne andel har som følge af den øgede internationale arbejdsdeling været stigende historisk, men med udsving over tid bl.a. som følge af forskelle i konjunkturforløbet mellem Danmark og omverdenen. Til sammenvejningen er derfor anvendt den trendmæssige udvikling, jf. figur 3. Det kunne argumenteres, at en lignende korrektion burde foretages ved beregning af markedsandelsmatricen og de bilaterale vægtsæt. Det er imidlertid vurderingen, at den øgede usikkerhed i beregningen, dette ville indebære, overstiger fordelene. Det samlede vægtsæt for land "i" fremkommer nu som: w i =a e w i x +(1 a e ) w i m hvor a e er den trendbestemte eksportandel i basisåret, dvs Denne er estimeret til 60,3 pct. Det resulterende vægtsæt er vist i tabel 1.
11 39 Figur 3 Pct. 65 Eksportens andel af produktionsværdi i fremstilling NEER = 100 Π i=1 S i (t) S i (t 0 ) w i Beregning af det effektive kronekursindeks Givet vægtsættet som beregnet ovenfor, fremkommer det effektive kronekursindeks (NEER) nu som: hvor Σ wi =1, i=1 NEER = 100 Π i=1 og S i () er den bilaterale kronekurs over for valuta "i" opgjort som fremmed valuta per krone til tidspunkt t og basistidspunktet t 0. Det effektive kronekursindeks beregnes med andre ord ved at sammenveje indeks for værdien af én krone over for de forskellige valutaer med de beregnede vægte. En effektiv valutakurs er derfor født som et indeks og har ingen mening i absolutte termer på et givet tidspunkt, kun udviklingen over tid kan gives en tolkning. En stigning i det effektive kronekursindeks afspejler en styrkelse af kronen. Det fremgår, at der anvendes en geometrisk sammenvejning. Fordelene ved dette er beskrevet i boksen. Indekset kædes på det gamle indeks per 30. maj 1997, hvor værdien var 100,563246, således at 1980 stadig er lig 100. Effektive kronekurser fra før 2. juni 1997 er således uændrede. S i (t) S i (t 0 ) w i
12 40 Det reale effektive kronekursindeks (REER) fremkommer som: REER = NEER P DK P udl Pi w i PDK P i hvor P udl = Π og er et prisindeks for Danmark og tilsvareni=1 de et prisindeks for land "i". Konsekvenserne af ikke at dobbeltveje eksportvægtene Mens beregning af en effektiv kronekurs baseret på bilaterale vægte kan ske udelukkende med anvendelse af danske data, kræver dobbeltvejning detaljeret statistik fra samtlige lande, der inddrages, hvilket gør det sværere at inddrage mange lande samt konstruere helt aktuelle vægte. Fordelen er til gengæld, at det teoretiske grundlag for dobbeltvejede eksportvægte er betydeligt stærkere end for de bilaterale, men de sidstnævnte kan udmærket anvendes som supplement i visse situationer. I figur 4 er vist resultatet af at undlade dobbeltvejning for perioden 1990 til Der er anvendt 89-vægte, men 95-vægtsættet ville give et tilsvarende resultat. Selv om den overordnede udvikling er den samme, er der over den betragtede periode afvigelser på op til 1,50 indekspoint mellem de to indeks. Afvigelserne bliver specielt markante i perioder med store udsving i svenske kroner eller japanske yen, de to valutaer, hvor forskellen mellem den bilaterale og den dobbeltvejede eksportvægt er størst. Figur = Effektiv kronekurs med henholdsvis bilaterale og dobbeltvejede eksportvægte Bilaterale vægte Dobbeltvejede vægte
13 41 Boks Baggrunden for anvendelse af geometrisk gennemsnit Antag at vi ønsker at konstruere et effektivt valutakursindeks med kun tre lande, Danmark og to andre. Antag endvidere, at de to udlande vægter lige meget i indekset. Denne antagelse er ikke afgørende for resultatet men letter beregningen. Antag at i det valgte basisår kan en dansk krone købe 100 enheder af land x s valuta, i det næste år 200 enheder og i det tredje år 400 enheder. Over for land y er de tilsvarende tal 40, 20 og 10 enheder i de tre år. Kronen styrkes således løbende over for land x s valuta og svækkes over for land y s. Fra år et til år to kan en krone købe dobbelt så mange enheder af land x s valuta men kun halvt så mange af land y s valuta. Hvordan er det gået med kronens samlede styrke? Det intuitive resultat må være, at da de to lande vægter lige meget, er kronens samlede styrke uændret. Dette er netop hvad man kommer frem til med en geometrisk sammenvejning men ikke med den sædvanlige aritmetiske. Ved brug af et aritmetisk gennemsnit beregnes den effektive kronekurs som et simpelt gennemsnit af kronens bevægelse over for hver af de to valutaer i forhold til et valgt basisår som følger: år 1 ½ (100/ /40) 100 = 100 år 2 ½ (200/ /40) 100 = 1 år 3 ½ (400/ /40) 100 = 213 Med geometrisk vægtning fås derimod: år 1 (100/100 40/40) ½ 100 = 100 år 2 (200/100 20/40) ½ 100 = 100 år 3 (400/100 10/40) ½ 100 = 100 Konklusionen er, at det aritmetiske gennemsnit giver en bias i forhold til det geometriske. Bias er i det givne eksempel meget stor pga. de store ændringer i valutakurserne. Baggrunden for biasen er, at med en aritmetisk sammenvejning vil valutaer, der styrkes over for kronen, få en større og større vægt ved beregningen af indekset (selv om deres formelle vægt er uændret) i forhold til valutaer, der svækkes. De sidste vil blive "crowded out" efterhånden. Disse effekter er des stærkere, des større valutakursændringerne er. En anden fordel ved et geometrisk gennemsnit er, at indekset giver samme stigning mellem to tidspunkter uænset valg af basisår.
Ny beregning af Nationalbankens effektive kronekursindeks
143 Ny beregning af Nationalbankens effektive kronekursindeks Erik Haller Pedersen og Mikkel Plagborg-Møller, Økonomisk Afdeling Indledning Nationalbanken offentliggør løbende et indeks over udviklingen
Læs mereRevision af vægtgrundlaget til beregning af Nationalbankens effektive kronekursindeks
75 Revision af vægtgrundlaget til beregning af Nationalbankens effektive kronekursindeks Erik Haller Pedersen, Økonomisk Afdeling Indledning Det effektive kronekursindeks, der løbende offentliggøres af
Læs mereLønkonkurrenceevnen er stadig god
Lønudviklingen 4. kvartal, International lønudvikling 4. marts 19 Lønkonkurrenceevnen er stadig god Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på 2, pct. i 4. kvartal, hvilket
Læs mereLønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad
Lønudviklingen. kvartal 9, International lønudvikling. juni 9 Lønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på, pct. i. kvartal 9,
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er brølstærk
ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.
Læs mereGODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER
Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.
Læs mereDanske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.
Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede
Læs mereDanmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000
Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen
Læs mereIndustrieksport og lønkonkurrenceevne
43 Industrieksport og lønkonkurrenceevne Kamilla Kristensen, Johanne Dinesen Riishøj og Jonas Sørensen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Danmark er en meget åben økonomi, hvor omtrent hvert
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er styrket markant
ØKONOMISK ANALYSE 5. maj 018 Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen Den danske lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen. Det viser blandt andet store overskud på betalingsbalancen
Læs mereBrugerhåndbog. Del IX. Formodel til beregning af markedsandel og konkurrenceevne
Brugerhåndbog Del IX Formodel til beregning af markedsandel og konkurrenceevne September 1999 Formodel til markedsandel og konkurrenceevne 3 Modulet MAKE: Markedsandel og konkurrenceevne. 1. Indledning
Læs mereBedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt
Læs mereGlobal handel og eksportmarkedsvækst
Global handel og eksportmarkedsvækst Nyt kapitel Der har siden tilbageslaget i 8 været en forholdsvis træg vækst i verdenshandlen sammenlignet med væksten i den globale produktion. Den svækkede sammenhæng
Læs mereStyrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel
Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling
Læs mereDanmark har vundet markedsandele
Analysepapir 15. april 2013 Analysens hovedpointer Udviklingen i danske markedsandele peger i retningen af, at Danmark klarer sig godt i den internationale konkurrence. Mens markedsandelen i løbende priser
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE
Læs mereStigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -december 2018 VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2019 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:
Læs mereIndkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende
Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper
Læs mereEKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2017
EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE I var Danmarks eksport af energiteknologi og service 85 mia. kr., hvilket er en stigning i forhold til 216 på 1,5 pct. Energiteknologieksporten udgjorde 11,1 pct.
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar 2019 VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: Marts 2019 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: Januar
Læs mere1. Hvis en US dollar koster 0,6300 euro og et britisk pund koster 1,9798 dollar, hvad koster da et pund målt i euro?
MAKROøkonomi Kapitel 5 Valuta Vejledende besvarelse Opgave 1 1. Hvis en US dollar koster 0,6300 euro og et britisk pund koster 1,9798 dollar, hvad koster da et pund målt i euro? 1 GBP = 0,6300 1,9798 =
Læs merePå den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark
Læs mereAnalysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger
Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG
Læs mereEksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009
Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.
Læs mereEnergierhvervsanalyse 2009 November 2010
Energierhvervsanalyse 2009 November 2010 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen
Læs mereINVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK
Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer
Læs mereEksporten af beklædning og fodtøj til Tyrkiet eksploderer
ANALYSE Eksporten af beklædning og fodtøj til Tyrkiet eksploderer Resumé Den danske eksport af beklædning og fodtøj slår igen i år alle rekorder. Dansk Erhverv forventer, at de danske virksomheder vil
Læs mereDanmark går glip af udenlandske investeringer
Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme Januar -november VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -november 2018 VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: januar 2019 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:
Læs mereENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012
ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede
Læs mereDen 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)
Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling
Læs mereAnalyse 3. april 2014
3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på
Læs mereLav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 24. april 2014 Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder eller i værdi, har Danmark klaret sig svagt sammenlignet med andre OECD-lande
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme Januar -oktober VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -oktober 2018 VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: december 2018 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:
Læs mereSverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Sverige er Danmarks næststørste eksportmarked. Sverige er et marked i vækst med gode muligheder
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme Januar - maj 2018
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - maj 2018 VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: Juli 2018 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: Maj
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Status 2018 VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: April 2019 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: December
Læs mereStatsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere
Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme Januar - august 2018
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - august 2018 VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: Oktober 2018 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:
Læs mereINDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003
18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes
Læs mereVL døgn Nationalbankdirektør Nils Bernstein
VL døgn 1 Nationalbankdirektør Nils Bernstein 1. Aktuel krise. Lav vækst i produktiviteten 3. Uholdbare offentlige finanser V E L S T A N D 1 Velstand, Danmark og udlandet BNP pr. indbygger, købekraftskorrigeret
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme Januar - juni 2018
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - juni 2018 VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: August 2018 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:
Læs mereKonjunkturNYT - uge 42
KonjunkturNYT - uge 13. oktober 17. oktober 1 Danmark Stort set uændret byggebeskæftigelse i 3. kvartal 1 Producent- og importpriserne steg i september Internationalt USA: Fald i detailhandlen og stigning
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme Januar -september VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -september 2018 VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: november 2018 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker
Læs mereKina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende
Læs mereKonjunkturNYT - uge 10
KonjunkturNYT - uge 1 3. marts 7. marts 214 Danmark Lille stigning i industriproduktionen i januar, større stigning i omsætningen Stigende priser på enfamiliehuse i 213 Stort fald i antallet af konkurser
Læs mereFlere års tab af eksportperformance er bremset op
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Februar 2016 Flere års tab af eksportperformance er bremset op Danmarks samlede vareeksport performer ikke lige så godt som i 2000, når den sammenlignes med eksporten fra vores
Læs mereEnergierhvervsanalyse
Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen
Læs mereNye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år
Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 1 år Danmarks Statistik har lavet en større data- og metoderevision af det danske nationalregnskab. Sammenholdt med det gamle nationalregnskab
Læs mereKonjunkturNYT - uge 18
KonkturNYT - uge 8. april. maj Dank Faldende huspriser i februar Lille stigning i detailomsætningsindekset i ts Internationalt USA: Stigning i erhvervstilliden i fremstillingssektoren Euroområdet: Stigning
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme Januar 2018
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar 2018 VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: Marts 2018 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: Januar
Læs mereTillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering
ØKONOMISK ANALYSE. september 8 Tillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering Tre ud af fire tillidsrepræsentanter i industrien er helt eller delvist enig i, at globalisering samlet
Læs mereFINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. januar 2001 for tjenesterejser
FINANSMINISTERIET Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2001 for tjenesterejser 2001 1 CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. JANUAR 2001 FOR TJENESTEREJSER (Til samtlige ministerier mv.) 1. I medfør af
Læs mereANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder
ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder AF SEKRETARIATSCHEF NIKOLAI KLAUSEN OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Beklædnings- og fodtøjseksport for 32,8 mia. kr.
Læs mereAnalyse 29. januar 2014
29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer
Læs mereMød virksomhederne med et håndtryk
Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar 2016 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: marts 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: Januar 2016
Læs mereEksport af vandteknologi 2017
Eksport af vandteknologi 2017 Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 25 Maj 2018 Udgiver: Miljøstyrelsen ISBN: 978-87-93710-22-1 Miljøstyrelsen offentliggør rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter
Læs mereIndkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning
Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede
Læs mereLønomkostninger internationalt
12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - august 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: oktober 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: august
Læs mereENERGI- ERHVERVSANALYSEN 2011
ENERGI- ERHVERVSANALYSEN Danmark eksporterede i energiteknologi for en værdi af 63,4 mia. kr. Dette er en stigning på 18 pct. i forhold til, hvor eksporten var 53,7 mia. kr. Til sammenligning voksede den
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-marts 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse 2 Udgivet af VisitDenmark Opdateret: maj 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: marts
Læs mereFINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. august 2000 for tjenesterejser
FINANSMINISTERIET Cirkulære om Satsregulering pr. 1. august 2000 for tjenesterejser 2000 1 CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. AUGUST 2000 FOR TJENESTEREJSER (Til samtlige ministerier mv.) 1. Personalestyrelsen
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - maj 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: juli 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: maj 2017
Læs mereNotat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD
Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses
Læs mereINTERNATIONAL LØNSTATISTIK 2. KVARTAL 2018
10. SEPTEMBER 2018 INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 2. KVARTAL 2018 LØNNEN STIGER FORTSAT MERE I UDLANDET END I DANMARK INDEN FOR FREMSTILLING I udlandet steg lønnen 2,7 pct. inden for fremstilling i 2. kvartal
Læs mereØkonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017
Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet
Læs mereEKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2016
EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE I var Danmarks eksport af energiteknologi og -service 83,8 mia. kr., hvilket er et fald i forhold til 215 på 1,1 pct. Eksporten af energiteknologi udgjorde 11,8 pct.
Læs mereCIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. APRIL TJENESTEREJSER OG SUPPLERENDE FLYTTEGODTGØRELSE
CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. APRIL 1999 - TJENESTEREJSER OG SUPPLERENDE FLYTTEGODTGØRELSE (Til samtlige ministerier mv.) 1. Finansministeriet og centralorganisationerne har med virkning fra 1. april
Læs mere2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare
DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne
Læs mereBrug for flere digitale investeringer
Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.
Læs mereDet går godt for dansk modeeksport
ANALYSE Det går godt for dansk modeeksport Modeeksporten bidrager positivt til den samlede danske vækst Den danske modeeksport bestående af beklædningsgenstande og -tilbehør samt fodtøj beløb sig på 32,9
Læs mere13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering
1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere
Læs mereDansk eksport har klaret sig relativt godt
Dansk eksport har klaret sig relativt godt Tal fra OECD viser, at Danmarks eksport af varer sidste år steg med 16½ pct. Det var lidt mindre end i Sverige, men lidt mere end i både Tyskland og Finland.
Læs mereINTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015
3. MARTS 216 INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 21 FOR FØRSTE GANG I FEM ÅR STIGER LØNNEN MERE I DANMARK END I UDLANDET INDEN FOR FREMSTILLING I udlandet steg lønnen 1,9 pct. inden for fremstilling
Læs mereVirksomheder samarbejder for at skabe nye markeder
Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS
DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-december 2016 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: februar 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: december
Læs merelavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.
Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - juli 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: september 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: juli
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - september 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: november 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten
Læs mereMarkedsfokus bliver hver måned opdateret med de seneste statistiske oplysninger.
Økonomiske tendenser Sammenvejet udland December DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - juni 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: september 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: juni
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - oktober 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: december 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:
Læs mereHvordan får vi Danmark op i gear?
MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i
Læs mereENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013
ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - april 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: juni 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: april
Læs merekonsekvenser for erhvervslivet
Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt
Læs mereArbejdskraftsmanglen falder i Danmark og flere andre EU-lande
20-09-2019 Arbejdskraftsmanglen falder i Danmark og flere andre EU-lande En helt ny opgørelse ved indgangen til 3. kvartal 2019, viser at arbejdskraftmanglen i flere EU-lande herunder Danmark i flere brancher
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser
Læs mereOECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer
OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD s lange BNP-fremskrivninger har enorm vægt i den danske økonomiske debat. Den nyeste fremskrivning afslører, at OECD ikke har styr på de danske
Læs mereBilag om folkeskolens resultater 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske
Læs mereIndustrieksporten peger på stærk dansk konkurrenceevne
Industrieksporten peger på stærk dansk konkurrenceevne Danmarks konkurrenceevne belyses ofte fra inputsiden ved at tage udgangspunkt i lønomkostninger korrigeret for produktivitet og bytteforhold. I denne
Læs mere