Det de unge mennesker kan bruge en tidsbegrænset anbringelse til frem for at blive sat på eget værelse:

Transkript

1 Bilag 3B-noter Noter til bilag 3B -. Bemærkninger fra medarbejderne på Center for Børn, Unge og Familier 11. januar 2017 Note 1 Hej Lise og Hanne Hermed sender vi Sjællandsgades tanker omk. Balanceplanen 2.0 Hvad med de akutte anbringelser i fremtiden? -Skal alle børn og unge i års alderen anbringes i en plejefamilie eller på eget værelse med støtte? På Sjællandsgade er der max plads til 7 børn/unge, er det tanken at de samlede døgnanbringelser skal kunne dækkes ind via de 7 pladser? Hvad skal der ske når der sker sammenbrud i en familiepleje? Vi ser det ikke som en god blanding, at mixe 12 årige og 17 årige Smitte effekten fra de ældre unge til de yngre børn (12 år). De ældre kan være dårlige rolle modeller. Vi kan være bekymrede for at sagsbehandlerne (som et led i spareplanerne) får til opgave, at sende flere behandlingskrævende unge ud på eget værelse med støtte. Det de unge mennesker kan bruge en tidsbegrænset anbringelse til frem for at blive sat på eget værelse: Vi kan støtte op omk. Den unge s netværk, få bygget et forhold op til forældrene igen, så det er et mere stabilt netværk, de har når de er klar til eget værelse. Endvidere styrker vi deres sociale færdigheder, giver dem øve baner, er en sikker base i en periode hvor de rent mentalt/psykisk befinder sig i en svær tid i deres liv. Vi er med til, at vi gradvis støtter dem i løsrivelsen fra barn til voksen Kan være bekymret i forhold til at unge mennesker som kommer for tidligt på eget værelse kan ende i ensomhed, Her er Sjællandsgade med til at styrke de unge s, så de får bygget et netværk op så de er deltagende enten i kulturlivet eller i foreningslivet så de bliver aktive borgere i samfundet. At udvikle og fastholde en struktur og indhold i dagligdagen, herunder tilknytning til uddannelse og beskæftigelse. En selvstændig husholdning og budget At fastholde et personligt netværk og relationer til familie, jævnaldrende og et fritidsliv. Markedspladsen 4 cbuf@herning.dk 7400 Herning Tel

2 At indgå som medborger i samfundets almindelige tilbud Udover den individuelle indsats, der ydes igennem samtaler, rådgivning og praktisk støtte tilbydes den unge at indgå i planlagte aktiviteter. Disse har som mål, både at den unge har oplevelsen af et socialt netværk, og at der udvikles sociale kompetencer og normer for at indgå i et fællesskab. Aktiviteterne kan i sit indhold spænde fra deltagelse i dele af afdelingens hverdagsliv, spisning, vask, lektielæsning m.m. over de planlagte fællesaktiviteter omkring musik, sport og ferieture til deltagelse i ART-træning Endvidere kan vi se rundt omk. I landet, at der kommer flere og flere hjemløse unge mennesker. Vores bekymringer/tanker er igen hvis de unge kommer for tidlig ud i egen bolig, tænker vi der kan være en større risiko for at dette kan ske. Med Venlig Hilsen Personalet på Sjællandsgade 118. Charlotte Bæk Hansen Side 2 14

3 Afdeling Toften Gl. Skolevej Herning Tlf. nr herning.dk/toften Note 2 Den deltog Center for Børn, Unge og Familier, Herning afd. Toften til orienteringsmøde vedr. balanceplanen. Her blev der bl.a. orienteret om en eventuel lukning af afd. Toftens intensive døgntilbud. Nedenstående drøftelser er nedskrevet efter et fællesmøde på Toftens matrikel. Her har alle medarbejdere på afd. Toften deltaget - inkl. repræsentanter fra matriklens praktiske personale. De foreslåede bestemmelser giver anledning til følgende bemærkninger fra afd. Toftens medarbejdere. Afd. Toften har over den seneste årrække specialiseret sig indenfor pædagogiske udredninger. Personalet er blevet opkvalificeret til dette formål, og der er udviklet et koncept til at sikre kvaliteten i udredningerne. En lukning af afd. Toften vil udvande disse kompetencer. Styrken i afd. Toftens pædagogiske udredninger består i nuancerne. Disse sikres af en døgnafdeling, hvor flere pædagoger kommer med deres faglige input. Dette muliggør en neutralitet og objektivitet i det færdige produkt. For at opnå kvaliteten i udredningerne er det nødvendigt at opleve barnet i alle facetter af livet og alle sfære; dette er ikke muligt i samme omfang ambulant. Ydermere danner de pædagogiske udredninger grobund for en solid overlevering; eksempelvis til en kommende plejefamilie. Dette sikres blandt andet ved afd. Toftens konkret pædagogiske vejledningsforløb. De plejefamilier, der har fået bevilliget det halvårlige forløb, som en del af udslusningen, giver udtryk for, at vejledningen har været essentiel for at kunne lykkes med opgaven. Afd. Toftens korttidskoncept er opbygget omkring en øget opmærksomhed på forældrene til de anbragte børn og unge. Langt størstedelen af forældrene er i begyndelsen af anbringelsesperioden i stor krise. Afd. Toften har erfaring og succes med at hjælpe forældre i gennem en akklimatisering efter eks. en tvangsanbringelse. Vi ønsker at problematisere om dette med samme succes, kan forekomme ved anbringelser i akutplejefamilier. En plejefamilie opleves ofte som en direkte konkurrent om forældreskabet. Dette gør ofte, at forældrene er i øget modstand og udsætter børnene for store loyalitetskonflikter i processen. Det er vores erfaring, at vi som tilbud lykkes med at mindske modstanden betydeligt, og ved eventuel familieplejeanbringelse, kan agere som brobyggere. I den seneste årrække har afd. Toften haft mange børn, såvel som forældre med en voldsom udadreagerende adfærd. Afd. Toften har vist en villighed til at løfte disse tungere opgaver og har kompetencerne til håndteringen af adfærden. En sådan adfærd nødvendiggør en grundig sikkerhedsvurdering forinden en anbringelse i eventuel plejefamilie; og det bekymrer, at adfærden skal kunne rummes i akutplejefamilier. Hvis det besluttes, at Herning Kommune kun skal have et døgntilbud, så er det vigtigt at være bevidst omkring kravene til døgntilbuddets matrikel. I sommerhalvåret 2016 havde afd. Toften 13 børn anbragt; dette på trods af normeringen til 9 børn. Langt størstedelen var anbragt akut. Dette inkluderede ydermere to storfamilier. Med Barnets reform blev det skrevet ind i loven, at børn som udgangspunkt skal anbringes med deres søskende. Det skaber dermed grund til bekymring, hvis Side 3 14

4 døgntilbuddet i Herning Kommune, ikke har de fysiske rammer til at rumme et fleksibelt antal børn og unge. Afd. Toftens nuværende bygning har rammerne til den historisk skiftende volume på anbringelsesområdet. Det opleves endvidere nødvendigt at have en matrikel, hvor de fysiske rammer giver mulighed for børn med forskellige aldre og behov. Ydermere er det vigtigt at have øje for styrken i at have en døgnafdeling i et hus med flere forskellige professioner; herunder netværksmedarbejdere, plejefamiliekonsulenterne, psykologer mv. Dette skaber mulighed for en øget tværfaglig sparring i det daglige. Desuden er det nødvendigt med mulighed for uforstyrrede mødelokaler; specielt ift. arbejdet med forældre og andet netværk. Afd. Toften er nu placeret i et hus med fysiske rammer, der muliggør det ovenstående. Rammerne indebærer ydermere en større p-plads, legeplads, multibane, hoppepude, skovområde mv. Dette er en stor fordel, bl.a. ved inddragelsen af børnenes familier. Vi syntes det er ærgerligt at man har valgt at en udlægning der hedder Toften lukker Sjællandsgade består frem for at beskrive visionen om at børn op til 12 år i videst muligt omfang skal tilbydes at vokse op i plejefamilie frem for på institution. Man kunne ud fra denne havde anlagt et mere visionært perspektiv omkring en samling/fusion af de to tilbud og derved havde angivet at man gerne vil have det bedste af de to dog primært for de årige. Toften som institution har eksisteret siden 3. november Institutionen har sat sit tydelige aftryk på området og er et kendt navn i pædagogiske kredse. Vi vil derfor afslutningsvis gerne appellere til fastholdelsen af navnet og matriklen; og dermed fortsætte den stærke arv, som Toften har påbegyndt fra over et århundrede siden. Personalet på afd. Toften. Charlotte Clausen Andersen, Marianne Enemark Damtoft, Ole Stougård, Ulla Rosengaard Hansen, Vanja Horvat Pedersen, Jette Dorrit Andersen, Marie-Louise Bjerregaard Jensen, Lone Vestersager, Rene Ditlevsen, Gitte Jensen, Ann Mariboe, Anette Henningsen, Per Pagh og Anne Marie Nielsen. Side 4 14

5 Note 3 En lille skrivelse fra Olufsgade vedr. beslutning om lukning af Broen og Toften. Det har været svært for personalet i Olufsgade, helt danne sig et overblik om beslutning af Broen og Toften, da en stor del af personalet ikke kender så meget til arbejdsgangen de to pågældende steder. Der er dog en bekymring ifht. de yngre børn, her tænkes dem under 12 år, da Sjællandsgade fremover skal rumme børn og unge ned til 12 år. Bekymringen går på de børn som ikke kan rummes i plejefamilier, men ikke er gamle nok til Sjællandsgade. Tænker man her i specialprojekter? Er der tænkt i tilstrækkelige ressourcer til de familier som Broen indtil nu har haft, da de ofte er tunge sager med mange problemstillinger? Har man overvejet om Sjællandsgade skal forblive i deres nye blok eller flyttes over i blokken med Mejeriet og Olufsgade? Her tænkes ifht. døgn-delen og samarbejde på tvær af afdelingerne. Side 5 14

6 Note 4 Skrivelse vedr. balanceplanen. Medarbejderne på Mejeriet ser mange fordele ved at flytte til Herning. Det bliver betydelig lettere for de unge at komme til skole, fritidsaktiviteter og træningsarenaer for deres videre udvikling. Og det ser vi frem til. Velvidende at andre udfordringer opstår ved at komme ind til byen. Vi ser også mange fordele ved at komme tættere på Olufgade som er vores primære samarbejdspartner når de unge skal videre på deres vej. Både i forhold til fælles uddannelse, sparring og videreudvikling af tilbuddene, men også i fællesskabet omkring de unges dagligdag og de udfordringer der opstår. Det kan kun være en styrke de to tilbud kommer tættere på hinanden. Vores bekymringer går på det øgede fokus på/brug af plejefamilier. Ikke om de skal bruges men: - Den faglige kvalitet hvordan sikres den. - Hvordan sikre vi at den bedste socialpædagogiske ekspertise fra døgn forplanter sig over i det regi. - Er i sikre på i kan finde det nødvendige antal, og hvad hvis ikke? - Hvordan vil i være på forkant med den besværlige/langsomlig godkendelsesproces? kan man det? Broen og Toften. - Er i sikre på indsatstrappen er godt nok dækket ind hvis de lukker? - Vi kan godt have en bekymring for om målgruppen er godt nok dækket ind udelukkende ambulant. - Vi undre os over begrundelsen da Broen jo blev oprettet ud fra Herningmodellen, med tilknytning af metodecentret.! I det socialpædagogiske arbejde er alt ikke store forkromede projekter som der er meget spot på. De kan være svære at få øje på når man kigger ind udefra. Meget af det arbejde vi laver, er små mikroprocesser der samler sig til helheder. Ofte indblandet i praktiske opgaver, samtaler, fællesskaber, udfordringer, begejstring, mange flere ord kunne kobles på. Og det er af den største vigtighed, at det er veluddannet personale der har en bred pallette af ekspertise og erfaring der varetager opgaven med at støtte disse børn/unge/familier videre i deres færd. DET er socialpædagogisk indsats. Side 6 14

7 Note 5 Skriv angående Broens lukning Broen blev oprettet på baggrund af en ny anbringelsesreform og affødt af tænkningen bag Herning Modellen, samt som en besparelse i forhold til børn der er i risiko for at blive anbragt. Metodecentret var tilknyttet Broen cirka 1, 5 år, for at sikre et optimalt tilbud i forhold til Herning Modellen. Derved skal Broen ses som en mindre indsats for børn der ellers er i stor risiko for at blive anbragt, og derved fordrer Broens arbejde et skridt ned af indsatstrappen i Herning kommune: - To tredjedele af Broens børn har ikke tidligere været anbragt, men har været i risikogruppen for anbringelse. Broen er derved medskaber af, at børnene kan beholde deres tilknytning til hjemmet. - Den sidste tredjedel har været anbragt på døgninstitution, og er i forbindelse med hjemgivelse blevet tilknyttet Broen. - Cirka halvdelen af Broens nuværende tilknyttede børn har været igennem flere af Herning Kommunes evidensbaserede programmer uden den ønskede effekt. Broen er en helheds- og relationsorienteret indsats, der tager udgangspunkt i en triade Familien (netværket), Skolen og Fritidsmiljøet. Indsatsen er individuelt planlagt til hver enkelt families behov, ressourcer og udfordringer med rette indsats på rette tidspunkt. Broen arbejder ud fra triaden på følgende måde: Vi støtter op og intervenerer i skolen ved følgende: - At være sparringspartnere for lærerne og superviserer lærerne i forhold til forståelse, metode og tilgang til barnet. - Vi er en medvirkende faktor til at barnet får en afsluttende folkeskole eksamen. - Vi er en medvirkende faktor til, at barnet forbliver i normalklasser og ikke ender i specialklasser. - Vi deltager konkret i barnets timer og frikvarter for at udføre behandlingsarbejdet i nærmiljøet. - Vi sikrer barnet kommer i skole og møder til tiden. - Vi tilbyder lektiehjælp til barnet. - Vi deltager i skolemøder og skolesamtaler, så møderne ender konstruktivt gennem forberedelse af og oversættelse for forældrene. - Vi træner og øver barnet i at etablere, indgå i og fastholde sociale relationer ude på skolen. Vi støtter op og intervenerer i familien ved følgende: - Behandlingsarbejde som skal udvikle både barnet og forældrene, så som at udvikle evne til mentalisering, sikre psykisk robusthed, konkrete handleanvisninger, råd og vejledninger, formidler metoder og sikrer forståelse for årsagssammenhænge. Derved sikres at forældrene tager ansvar for barnets mestring i eget liv, og at fokus er på barnets ret til det normale miljø. - Konkret praktisk arbejde så som støtte til fritidsaktiviteter, økonomi, struktur for hverdagen og familiens aktiviteter, pligter, rengøring osv. - Opsøger og styrker netværket omkring barnet og familien. - Broen er en aflastning for familien i form af brodage op til 3 dage i ugen, samt kolonier. Ligeledes aflastes familierne i skoleferierne. Vi støtter op og intervenerer barnets fritidsliv ved følgende: - Vi rådgiver og vejleder i forhold til at finde fritidsaktiviteter til barnet. Side 7 14

8 - Vi sørger for at dagligdagen struktureres, så barnet kan komme afsted til fritidsaktiviteter og aftaler - Vi rådgiver og vejleder forældrene i forhold til at etablere sociale relationer og venskaber for barnet. - Vi træner og øver barnet i at etablere, indgå i og fastholde sociale relationer. - Vi støtter og vejleder forældrene, så barnet fastholdes i fritidsaktiviteter. - Vi aflaster forældre, søskende og barnet gennem pædagogisk tilrettelagte aktiviteter med barnet. - Vi sikrer barnet har sociale relationer gennem pædagogisk planlagte aktiviteter på Broen. Hvis Broens personale havde haft mulighed for at byde ind ift besparelser, kunne vi komme med følgende forslag: - Vi kunne have flere børn tilknyttet per medarbejder. - For at spare husleje kunne man droppe brodage, og derved bruge alt tid ude i barnets og familiens nærmiljø. Herved spares udgifter til husleje, mad, vedligehold og praktiske opgaver i forhold til lokationen. - Mindske det tidsmæssige forbrug i forhold til dokumentation, mødeafholdelse og opfølgning. - Reduktion af kolonier med børnene. Vi forholder os undrende over for følgende argumenter for at lukke Broen, da det er samme argumenter som i sin tid var argumenterne for at opstarte Broen, og som stemmer overens med medarbejdernes daglige praksis- citat: - Med ændringen overkommer vi en udfordring at lære børn noget i et miljø, som skal overføres til et andet. - Fremtidige indsatser vil have udgangspunkt i barnets hjemmemiljø. Venlig hilsen Broens personale Side 8 14

9 Note 6 Herning Refleksioner og indsigelser fra familiebehandlerne i CBUF, ambulante ydelser: Refleksioner over balanceplanen, hvor der bliver foreslået, at udgifterne til Åben Rådgivning halveres. Vi er bekendt med, at en arbejdsgruppe skal arbejde med en billigere form for Åben Rådgivning. Derfor finder vi, der arbejder med det til dagligt, det vigtigt, at knytte nogle kommentarer til dette forslag: Vi tænker, at vores store og brede erfaring i både børne og familieproblematikker gør at vi hurtigt kan spore os ind på den enkelte families problemstilling. Når ÅR er i en afdeling som vores, har vi gode muligheder for at spare med hinanden og på den måde yde familien den bedste rådgivning. Med den ekspertise vi har inden for dette felt, afhjælpes mange problematikker, så de f.eks. kan lukkes ned uden at blive en aktiv sag i forvaltningen. Vi er fleksible på den måde, at vi kan tilbyde ÅR i de tidsrum, hvor der naturligt opstår huller i vores primære arbejde. Hvem henviser til ÅR? Den enkelte sagsbehandler med henblik på en hurtig afklaring / løsning uden at gøre sagen aktiv. F.eks. som opfølgning på en underretning. Daginstitutioner / Skoler, som bliver bekendt med, at familien har en problemstilling, der går ud over deres kompetencer / muligheder for at hjælpe familien Statsforvaltningen f.eks. forældre, der har problemer i samværet vedr. deres børn. Borgere, som er aktivt søgende og finder tilbuddet på nettet. Sundhedsplejersker / andre sundhedsfaglige personer, der møder familien i deres regi Mund-til- mund metoden, hvor familien fortæller, at de er blevet hjulpet via ÅR Hvilke Problemstillinger henvender man sig med: Parproblemer, som går ud over børnene Skilsmisseproblematikker, som går ud over børnene, f.eks. samværsproblematikker. Dette kan være familiens mulighed for selv at løse en problematik uden om statsforvaltningen. Udfordringer i opdragelsen; f.eks. grænsesætning, milde angst problematikker, uenigheder mellem forældrene i opdragelse, tidlige teenageproblematikker m.m. Ved ventetid på PMTO og DUÅ forløb akut brandslukning Forældrenes bekymringer om børnenes trivsel Hvem henvises videre i kommunalt regi: Hvis vi oplever, at bekymringen for børnene fører til en underretning Hvis problemstillingen vurderes af en karakter, hvor en mulig forandring fordrer mere hjælp. Side 9 14

10 DUÅ PMTO 24/7 UNGERÅDGIVNINGEN plus andre tilbud både i Herning Kommune og i frivillige organisationer. Hvordan fungerer ÅR i CBUF: ÅR er fordelt på 13 familiebehandlere med relevante faglige baggrunde samt erfaringer med børn, unge og familieproblematikker. Familierne tilbydes op til 5 samtaler. Familiebehandleren vurderer efter hver samtale, om der er behov for alle 5 samtaler. Udgangspunktet er så få samtaler som muligt. Der hvor det vurderes hensigtsmæssigt, inviteres børnene med i forløbet. Side 10 14

11 Note 7 Vedr. Dino programmet i CBUF D var året, hvor Familiecentret indførte børneprogrammet Dinosaurusskolen. Siden da har programmet kørt konstant i vores afdeling og dette med succes til stor glæde for både børn, forældre og deres professionelle netværk i Herning Kommune. Når vi tillader os at skrive, at det er med succes, kan det tilskrives det faktum, at vi, som gruppeledere, observerer stor udvikling hos barnet i forløbet og fordi vi udelukkende modtager positive tilbagemeldinger fra både forældre, lærer og pædagoger, som udtaler, at der er sket store fremskridt i forhold til de vanskeligheder, som barnet havde før deltagelsen i programmet. I alt er der, i familiebehandlingen, fuldført 14 hold, med deltagelse af 84 børn, hvoraf de 83 har gennemført hele forløbet bestående af 20 sessioner, hver à 2 timers varighed. Programmet henvender sig til forældre med førskolebørn i alderen 4-8 år. Selvom programmet har eksisteret i mange år er det løbende blevet udviklet og justeret i forhold til ny viden og lever bl.a. derfor også op til den sidste nye hjerneforskning og udviklingspsykologi. Programmet indeholder alle de elementer, som bl.a. læge og hjerneforsker Keld Fredens og børne- og ungdomspsykiater Søren Hertz anbefaler set ud fra et biologisk, psykologisk og socialt vidensskabssyn. Der arbejdes i forældreprogrammet Basic og børneprogrammet Dinosaurusskolen ud fra et helhedssyn i et tæt samarbejde med det private og professionelle netværk. Når vi vælger at lave en skrivelse som denne om programmet, skyldes dette vores bekymring for målgruppen af børn med særlige behov for at udvikle og træne bestemte færdigheder. Fremover mister denne gruppe af børn muligheden for at udvikle deres sociale og følelsesmæssige kompetencer i samme omfang som hidtil, hvilket vi mener er betænkeligt og uholdbart på sigt, fordi der fortsat vil være børn i kommunen, som daginstitutionerne ikke vil have mulighed for at tilbyde en intensiv pædagogisk indsats i samme omfang og intensitet, som Dinosaurusskolen. Dino programmets indhold I Dinosaurusskolen arbejdes der med at udvikle især følelsesmæssige, kognitive og sociale kompetencer hos barnet, som et supplement til forældrekurset, som kører sideløbende hermed. Undersøgelser viser tillige, at når forældreprogrammet kombineres med børneprogrammet, ses der en større samlet effekt af den fælles indsats end hvis det udelukkende er forældrene, der deltager i et forløb. Arbejdet med at støtte barnet i at finde nye veje ud af en fastlåst situation, kræver et stort engagement og stor faglig indsigt af de involverede medarbejdere for at kunne motivere barnet til samarbejde og prøve kræfter med nye måder at begå sig på i den lille 6 personers børnegruppe. Børnene, som kommer i gruppen er typisk dem, som har problemer med at begå sig hensigtsmæssigt blandt andre, en del har en udad reagerende adfærd, svært ved at tilsidesætte egne behov og store opmærksomhedsproblemer. Dino børnene mødes en gang om ugen i 2 timer, hvor de træner bestemte færdigheder inden for emnerne: Regler hvorfor har vi dem? Følelser hvad er de for en størrelse? Hvordan kan de aflæses? Problemløsning nye strategier til løsning af problemer Vredeskontrol opmærksomhed på egne og andres følelser/reaktioner, beroligende strategier Venskabsfærdigheder hvordan er man en god ven? Hvordan får man kontakt på en hensigtsmæssig måde? For at motivere barnet til samarbejde, træne færdigheder, være udholdende, finde mod til at prøve nye og mere hensigtsmæssige veje og opnå adfærdsændring, arbejder gruppelederne målrettet med bl.a. relations opbygning, ressourcetænkning, positiv opmærksomhed, sideløbende med, at der benyttes små håndgribelige og sociale belønninger. Moderne hjerneforskning viser, at vejen frem til ny læring sker via motivation. Og hvis en adfærd belønnes, øges sandsynligheden for at Side 11 14

12 den gentages. Gruppelederne har derfor konstant fokus på, hvad der motivere barnet til samarbejde for at bryde gamle uhensigtsmæssige vaner/mønstre. Desuden veksles der mellem samtaler, filmklip, gruppeøvelser, sjove fysiske aktiviteter og rollespil, så der hele tiden er fokus på forskellige læringsstile. I Dinosaurusskolen arbejder vi neuropædagogisk, fordi vi konstant er på udkig efter barnets invitationer til os om at gøre noget andet end andre hidtil har gjort. For at kunne arbejde neuropædagogisk, må man være en ukuelig optimist, hvilket kræver fagligt dygtige medarbejdere, som har mentalt overskud til at indgå i den særligt krævende opgave, som det er at arbejde med at ændre vaner/mønstre hos det enkelte barn i en børnegruppe med adfærdsmæssige udfordringer. Gruppelederne må være forberedte, imødekommende, relations opbyggende, kunne forudse, indgyde håb og tro, være på forkant, positionere og justere sig, guide og coache m.m. alt sammen på samme tid for at kunne støtte barnet i at finde nye og mere hensigtsmæssige veje. Dinosaurusskolen arbejder desuden tæt sammen med daginstitutioner og skoler i Herning Kommune og det professionelle netværk benytter sig flittigt af vores tilbud om gæstestol og sparring i forhold til barnet med særlige behov og udfordringer. Muligheden for at klæde samarbejdspartnere bedre på og styrke indsatsen i forhold til rummelighed overfor barnet med de særlige behov, bortfalder, hvis programmet nedlægges, hvilket vi også ser som en stor kvalitetsforringelse af indsatsen overfor denne målgruppe. På vegne af gruppelederne i Dinosaurusskolen, CBUF. Familiebehandler Jette Godsk CBUF bfhjg@herning.dk Side 12 14

13 Note 8 Familieplejens indlæg til de påtænkte initiativer i CBUF 1. Det påtænkes, at alle anbringelser af børn i alderen 0-12 år skal ske i familiepleje. Vær opmærksom på i Familieplejen har vi i forvejen svært ved at finde egnede plejefamilier især kommunale plejefamilier og plejefamilier til børn med højest belastning. Og slet ikke i nærområdet, hvilket jo øger tidsforbruget i afsøgningen. nogle plejefamilier, som er godkendte til at tage børn med et højt støttebehov, vælger ikke at have så behandlingskrævende børn, mens andre plejefamilier låses i deres opgaver af Tilsynets regler nogle børn er for sårbare til at håndtere ( den følelsesmæssige ) tæthed, som er i en familie, mens andre børn ikke har de nødvendige kognitive færdigheder og for det meste løser konflikter med trusler og udadreagerende adfærd. for at tiltrække de gode plejefamilier, er det vigtigt, at vi i Herning kommune vægter attraktive ansættelsesvilkår for plejefamilierne. Vi skal have styr på plejefamiliernes rammer og vilkår, behov for aflastninger, afholdelse af ferie osv. og endelig er vigtigt at plejefamilier, som har børn med højest støttebehov, får rammer som fremmer, at plejefamilierne selvstændigt kan indgå i samarbejde med skoler, daginstitutioner osv. en plejefamilie er på nogle områder en sårbar enhed, hvor f.eks. manglende sikkerhed i forbindelse med plejefamiliens sygdom, uheld, ferie kan gøre, at børnene i en periode kan risikere at skulle flytte i andre rammer. 2. Vi synes, det er en god idé med ansættelse af akut-plejefamilier. Vær opmærksom på lovgivningen fastsætter, at et barn/en ung højest kan være i akutfamilie i 6 måneder. vi tænker der er behov for at ansætte 2-3 akutplejefamilier, for at dække behovet og sikre flow et i akutfamilierne akut-plejefamilierne skal godkendes af Tilsynet til at dække aldersgruppen 0-18 år, men det vil være hensigtsmæssigt at specialisere 1-2 af plejefamilierne til spæd- og småbørn. når et barn/en ung anbringes i akutfamilie, skal afdækningen og den videre proces speedes up, så barnet/den unge er klar til at komme videre efter max. 6. mdr. Her er det bl.a. vigtigt med et meget tæt samarbejde mellem rådgiver, netværksmedarbejder og familieplejekonsulent, idet den første afdækning her ofte omfatter 50 undersøgelse, netværksafdækning, afsøgning efter plejefamilie, m.m. Et tæt formaliseret samarbejde især mellem netværksmedarbejder og familieplejekonsulent er afgørende ( evt. en organisering af netværksmedarbejder direkte i Familieplejen ) allerede i starten af en anbringelse i akutplejefamilie. hvem laver udredningen af barnet/den unge i akut-plejefamilierne? efter erfaringer hentet fra TFCO-træningsfamilier og den tidligere akutplejefamilie på Nordlys, vil en akutplejefamilie ofte for at klare jobbet i længden - have brug for en pause mellem opgaverne. Hvordan organiseres pauserne? ferie, afspadsering? Scenariet hvor en familie akut skal have anbragt 4 børn/unge, kan være svært at overskue. En sådan anbringelse vil være afhængig af akut-familiens erfaringer med forskellige aldersgrupper, afhængig af akut-familiens fysiske rammer, afhængig af Tilsynets godkendelse af den enkelte akut-familie, osv?? 3. Der påtænkes spædbarnsindsats, hvor ny metode implementeres. Vær opmærksom på vi er gjort opmærksom på, at der er behov for, at Familieplejen afsøger plejefamilier i nærområdet, som kan/vil godkendes til parallelanbringelser Side 13 14

14 også her tænker vi, der evt. kan være behov for at ansætte en akutplejefamilie fra nærområdet, som er godkendt til parallel-anbringelser. Der er kun få af disse familier, og de får hurtigt opgaver. 4. Det er vanskeligt for Familieplejen at finde egnede aflastningsfamilier, især i nærområdet og især til børn fra kommunale plejefamilier/plejefamilier, som har børn med mellem og høj støttebehov. Vær opmærksom på. i stedet for aflastningsfamilier, skal der overvejes anderledes aflastningsmuligheder, som f.eks. at timeansætte medarbejdere, så børn i udvalgte weekends/hverdage kan samles til aflastning f.eks. i Toftens tomme lokaler overvej aflastningsmuligheder, hvor søskende samles aflastningsmuligheder m. fælles tredje/oplevelser, osv. 5. Broen skal lukke. Vær opmærksom på Familieplejen skal herfor evt. rekruttere et større antal aflastningsfamilier og ressourcefamilier i nærområdet, som kan rumme børn med et højt støttebehov. Det udgør en særlig udfordring for Familieplejen at rekruttere til disse opgaver, idet rådgiveren vurderer ud fra opgavens omfang, mens Tilsynet fastsætter godkendelsen ud fra barnets belastningsgrad. Der kan være behov for, at Familieplejen i samarbejde med CBF genudvikler begrebet fritidsfamilie, dvs. en aflastningsfamilie, som alle hverdage/nogle dage i ugen modtager børn med et større behov fra skoletid og indtil kl jf. evt Horsens model. 6. Specielle planer til specielle opgaver. Vær opmærksom på en lille teknisk ting. vi forventer at også nogle plejefamilieanbringelser vil være tidsbegrænsede og en planlagt del af et behandlingsforløb. Hvordan registrerer vi dette? I Familieplejen ser vi det som et planlagt behandlingsforløb og ikke et sammenbrud, der skal registreres som sådan. 7. Optimering af rammerne for støttet- og overvåget samvær. Vær opmærksom på nogle af Toftens tomme lokaler kan udgøre mere optimale rammer for samvær. 8. Har vi i Familieplejen, de fornødne ressourcer til at håndtere ovenfor nævnte opgaver? aktiv rekrutteringsstrategi flere afsøgninger af døgnplejefamilier og aflastningsfamilier til børn med et højt støttebehov i nærområdet og længere væk. flere matchninger flere supervisioner til plejefamilier i nærområdet og længere væk forstærkning til akut-plejefamilier udvikling af nye ydelser i Familieplejen flere ressourcer til opkvalificering 84-godkendelser Fra medarbejdere i Familieplejen Anet Ehlert Pia Kure Charlotte Riis Hansen Helle Skinnerup Hanne Risom Knudsen Erling Bro Side 14 14