Retningslinjer for det personrettede tilsyn

Transkript

1 September 2013 Retningslinjer for det personrettede tilsyn 2. udgave

2 Indledning og formål Jf. Lov om Social Service, 148, skal Frederikssund Kommune føre løbende tilsyn med barnets eller den unges forhold under en anbringelse uden for hjemmet. Tilsynet gælder uanset, hvilken type anbringelsessted barnet eller den unge er anbragt i. Jf. Lov om Social Service 70 skal kommunalbestyrelsen senest 3 mdr. efter at der er iværksat en foranstaltning, vurdere om indsatsen skal ændres, og om handleplanen ( 140) skal revideres. Kommunalbestyrelsen skal herefter hvert halve år sikre en revurdering af anbringelsens formål, mål og effekt. Ved anbringelse uden for hjemmet skal vurderingen ske på baggrund af det løbende tilsyn med barnet eller den unge på anbringelsesstedet, jf Barnets/den unges rådgiver gennemfører en børnesamtale 2 x årligt, jf. Servicelovens 70, stk. 2, forud for revision af handleplanen. Tilsynskonsulenterne i Frederikssund Kommunes Tilsynsenhed fører det løbende tilsynet med de børn og unge der er anbragt uden for hjemmet. Der føres tilsyn med børn og unge der er i aflastning, og børn og unge der er døgnanbragt. Der er tale om socialt udsatte børn og unge og handicappede børn og unge. Formålet med det individuelle tilsyn Det overordnede formål med det personrettede tilsyn er at sikre, at anbringelsen forløber i overensstemmelse med de målsætninger, der er opstillet i handleplanen. Det personrettede tilsyn skal medvirke til en sikring af, at det anbragte barn/ung trives i anbringelsesstedet. Såfremt dette ikke er tilfældet, er kommunen forpligtet til at handle, således at anbringelsens formål tilgodeses. Det løbende tilsyn er væsentligt i en styrkelse af anbringelsesarbejdet, idet barnet/den unge herigennem kan sikres, at det får det optimale ud af anbringelsen. Det personrettede tilsyn skal ligeledes danne baggrund for en løbende opfølgning af handleplanen. Det skal være muligt at vurdere om handleplanen er hensigtsmæssig for barnet/den unge. Evalueringen skal ligeledes danne baggrund for en eventuel revidering af handleplanen. I forbindelse med kommunens tilsyn med det anbragte barn/ung skal der findes en samtale sted. Formålet er at få et førstehåndsindtryk af det pågældende barn/ung og af barnets eller den unges egen vurdering af situationen. Som hovedregel skal samtalen foregå uden, at der er voksne fra anbringelsesstedet til stede, således at barnet eller den unge frit kan udtale sig om forholdene under anbringelsen uden at tage hensyn til eventuelle reaktioner fra de voksne på anbringelsesstedet. 2/5

3 Udøvelsen af det individuelle tilsyn Tilsynets udgangspunkt er 50 undersøgelse (børnefaglig undersøgelse) og handleplanens mål og delmål. På baggrund af evidensbaseret viden om nedbrud i de første måneder af anbringelsen, har Frederikssund Kommune valgt at sætte fokus på vigtigheden af at følge barnet/den unge tæt i den første tid af anbringelsen. Her samarbejder rådgiver og tilsynskonsulent tæt således at de efter 3. mdr. kan imødekomme barnet/den unge og anbringelsesstedet mht. justering af handleplanen. Tilsynskonsulenten skal sikre at barnet/den unge kender til baggrunden for anbringelsen, herunder forældre og kommunens synspunkter. Det skal give barnet/den unge mulighed for at beskrive egne tanker og bearbejde disse i en tryg ramme. Tilsynsbesøget har tre faser Forberedelse af planlagt tilsynsbesøg Gennemførelse af tilsynsbesøget Efterbehandling af tilsynsbesøget Forberedelse af planlagt tilsynsbesøg Tilsynskonsulentens kendskab til barnet/den unge og dennes netværk, anbringelsesstedet og eksterne samarbejdsparter sker i tæt samarbejde med rådgiver i Familieafdelingen. Forberedelsen omhandler indhentning af data til orientering for konsulenten. Dataindhentning til barnet/den unge og anbringelsesstedet iht. rådgivning og vejledning. Forberedelse til eventuelle udviklingspunkter, rådgivning og vejledning af specielt plejefamilier og faglig udvikling til anbringelsesstedet. Udarbejdelse af en arbejdsdagsorden for tilsynet, planlægning af tilsynet mht. hensigtsmæssigt tidsforbrug og sted. Praktisk tilrettelæggelse, mv. Gennemførelse af tilsynsbesøg Kvalitetsområder for det specifikke tilsyn i forhold til barnet eller den unge Tilsynskonsulenten har løbende tilsyn og samtaler med barnet/den unge. Samtalerne tager sit udgangspunkt i pædagogisk samvær - En løbende proces der har til hensigt at øge kendskabet til barnet/den unge over tid, for her igennem at opnå en nuanceret og helhedsorienteret vurdering af barnet/den unges trivsel, set fra dets synspunkt. Relationen til barnet/den unge skal sikre at det bliver set, hørt og forstået. Opbygningen af en stabil og troværdig relation til konsulenten skal samtidig sikre, at der træffes de mest optimale beslutninger omkring barnet/den unge. Barnet/den unge har tilsynskonsulentens telefonnr. og mail, og kan derved kontakte konsulenten efter behov. Tilsynskonsulentens faglige vurderinger sker bl.a. på baggrund af flg. punkter: Vurderer barnets/den unges trivsel ud fra barnets perspektiv. Lytter og forholder sig til barnet/den unges oplevelse af at være anbragt. Lytter og forholder sig til barnets/den unges oplevelse af skolegang, fritidsinteresser mv. 3/5

4 Vurdering af barnet/den unges forhold til samvær med familie og netværk. Vurdering af barnet/den unges forhold til plejefamilien el. opholdsstedet. Lytte og forholde sig til overvejelser om ændringer i anbringelsesforløbet. Give barnet/den unge informationer om trufne beslutninger, der vil påvirke anbringelsesforløbet. Kvalitetsområder for tilsyn på anbringelsesstedet Tilsynskonsulentens opgave er at tilse og kontrollere anbringelsesstedet ift. barnet/den unges trivsel. Tilsynet indeholder rådgivning og vejledning og observation på stedet. Det tilsigtes at se barnet/den unge i samspil med anbringelsesstedet, i dele af tilsynet. Anbringelsesstedet skal redegøre for deres tanker og overvejelser i forhold til konkret pædagogisk tilgang til og udvikling af barnet/den unge; følelsesmæssigt, psykisk, fysisk, socialt og kulturelt iht. handleplanen. Tilsynskonsulenten faglige vurdering sker på baggrund af flg. punkter: Kontrollere, at barnet/den unges anbringelsesforløb er tilfredsstillende og at barnet/den unge trives. Rådgive, vejlede og supervisere anbringelsesstederne i forhold til den konkrete opgave. Herunder vurderer specielt plejefamiliernes behov for anden støtte. Kontrollere anbringelsesstederne behandling af barnet/den unge. Modtage, analysere og vurdere relevante oplysninger om barnets trivsel, udvikling, ressourcer, sårbarhed, støttebehov, samvær mv. Medvirke til at barnet/den unge får tilbudt relevant støtte, fysisk og psykisk behandling, støtteforanstaltninger til skole- og dagtilbud, relevante fritidstilbud og støtte til planlægning af begyndende voksenliv. Give anbringelsesstederne nødvendige informationer om overvejelser og trufne beslutninger, der vil påvirke anbringelsesforløbet. Dokumentation af det planlagte tilsynsbesøg På baggrund af hvert tilsynsbesøg udarbejder tilsynskonsulenten en afrapportering. Til brug for tilsynsbesøg med barnet/den unge og rådgivnings- og vejledningsbesøg i plejefamilier er der udarbejdet særlige skabeloner, som konsulenten anvender. Det personrettede tilsyn dokumenterer forholdene omkring anbringelsesforløbene på en sådan måde at alle involverede parter kan følge med i hvordan og i hvilket omfang der arbejdes med delmål, mål og justeringer jfr. Handleplanen. Tilsynet dokumenterer forløbet i form af skriftlige tilsynsrapporter. Der skrives tilsynsrapport 3 mdr. efter anbringelsens start og derefter 2 gange årligt. Tilsynet kan, efter aftale med rådgiver, i konkrete tilfælde, udarbejde notater/rapporter, der ligger ud over ovenfor nævnte. Tilsynet medvirker til opfølgning af handleplan i samarbejde med rådgiver. Tilsynet forpligter sig til at benytte alle involverede parters viden om barnet/den unge i forbindelse med overvejelser om ændringer af anbringelsesforholdet. 4/5

5 Tilsynshyppighed Tilsynskonsulenternes tilsyn med det anbragte barn/ung vil foregå fra 2 6 gange årligt. Udgangspunktet for tilsynet vil derudover være bestemt af behovet. I selve anbringelsesforløbet kan tilsynsarbejdet i nogle perioder nødvendiggøre en øget tilsynsindsats, og i andre perioder er der ro omkring anbringelsen, hvorfor tilsynene er mindre hyppige. Denne behovsstyrede fleksibilitet i tilsynsfrekvensen er nødvendig for at kunne støtte anbringelsesstedet og barnet/den unge optimalt. 5/5