Godkendelsesramme for indplacering af plejefamilier
|
|
|
- Ella Thorsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Godkendelsesramme for indplacering af plejefamilier Maj 2017 Differentieret godkendelse af plejefamilier Højeste Børn m., der ligger udover, hvad børn i plejefamilier normalt har Kommunal plejefamilie m. kompetencer ift. børn med, der ligger udover hvad børn i plejefamilier normalt har Høj Børn m. høje/svære Plejefamilie m. komeptencer ift. børn med høje/svære Middel Børn m middel/moderate Børn m. lave/få Lav Plejefamilie m. kompetencer ift. børn med middel/moderate Plejefamilie m. kompetencer ift. børn med lave/få Anvendelse af godkendelsesrammen forudsætter følgende opmærksomheder: Alle godkendte plejefamilier skal opfylde kravene i kvalitetsmodellen uanset omfanget af barnet eller den unges belastningskendetegn. Godkendelsesrammen er vejledende og er ikke en regel, der sætter det faglige skøn ud af kraft. En godkendelse vil altid bero på en konkret vurdering. Fx kan der være ansøgere med relevante kompetencer, som af familiære årsager ikke kan modtage børn med svære. Der kan også være plejefamilier uden specifik erfaring med udsatte børn, som har et stort overskud og menneskelige værdier, der gør dem i stand til at modtage børn med moderate belastningskendetegn og godkendelse til indplacering til middel belastning, osv. Det kan fremgå af vurderingen, om plejefamilien vurderes at have udviklingspotentiale til at oparbejde kompetencer til andre er. I godkendelsen skal der være fokus på ansøgerens forudsætninger for at bidrage til barnets trivsel og udvikling hvilket ikke automatisk hænger sammen med plejefamiliens uddannelsesbaggrund eller kompetencer til at udarbejde skriftlig dokumentation. Ansøgere kan således være kompetente i forhold til at sikre et plejebarns trivsel og udvikling, selvom de kan have vanskeligheder ved at udarbejde skriftlige statusrapporter fx pga. ordblindhed. Evt. behov for støtte til plejefamilien kan fremgå af godkendelsen. Læs mere om plejefamilier og kommunale plejefamilier på Vidensportalen.dk Plejefamilier: Kommunale plejefamilier: Side 1 af 6
2 GODKENDELSESRAMMEN LAV belastning Stikord vedr. børn med lave/få Omsorgssvigt Behov for struktur og forudsigelighed Behov for støtte til skolegang Lettere fysiske, sociale og psykiske handicap Børn som anbringes pga. problemstillinger i familien Trivselsproblemer Børn, hvor der er et uproblematisk samarbejde med biologiske forældre børn med lettere Ansøgere der godkendes til lav belastning vurderes at kunne levere en grundlæggende indsats b.la i form af en omsorgsfuld familiedynamik, en forudsigelig hverdagsstruktur og en stort engagement. Ansøgere er generelt kendetegnet ved, at de ikke eller i mindre grad har viden og erfaring med børn med særlige behov. Bemærk: Der er ingen automatik i, at ansøgere uden erfaring godkendes til lav belastning, da vurderingen af ansøgernes kompetencer og øvrige forhold beror på en konkret vurdering. Ansøgere kan være kendetegnet ved et eller flere af følgende forhold: Omsorgsevner og engagement Kompetencer til at se sig selv udefra og se barnet indefra - bag om barnets adfærd (mentaliseringsevne) Viser kompetencer til at danne relationer med andre (tilknytning) Viden om børns udvikling og stimulering Kompetencer i forhold t til mundlig formidling af viden om barnets trivsel og udvikling Uddannelses- og supervisionsparathed Kompetencer i forhold til samarbejde med biologiske forældre og anbringende myndighed Der stilles ingen specifikke krav om: Uddannelsesbaggrund Erfaring eller viden om børn med særlige behov eller udsatte børn Viden om forskellige diagnoser og diagnosens betydning for tilgangen til barnet Erfaring med forældresamarbejde Fx viden og erfaring fra samarbejde med voksne med særlige problemstillinger Fleksibilitet Fx i forhold til deltidsbeskæftigelse, at plejefamilien frasiger sig deltagelse i familieaktiviteter eller ændrer hverdagsrytmer for at tilgodese barnets behov Eksempler på ansøgere, der godkendes til lav belastning beror på en konkret vurdering. Fx omfanget af: Mindreårige og /eller sammenbragte børn Side 2 af 6
3 Særlige forhold omkring egne børn Fritidsaktiviteter Beskæftigelsesforhold Plejefamiliens eget ønske om at arbejde med lav belastning Kort samliv Andre familieforhold, som bevirker, at der ikke er det fornødne overskud til godkendelse til en højere MIDDEL belastning Stikord vedr. børn med middel/moderate Børn, som har faglige/sociale problemer Børn, som har et ustabilt fremmøde i skolen Børn, som ikke er alderssvarende udviklet Børn, som har været udsat for middelsvære omsorgssvigt Børn, som har manglende tillid til voksne Børn, som har fysiske, sociale eller psykiske handicaps Børn, hvor der er et problematisk samarbejde med biologiske forældre børn med moderate Ansøgere der godkendes til middel belastning er yderligere kendetegnet ved, at de har viden om børn med særlige behov, og kan omsætte denne viden i plejeforholdet i hverdagen på en måde, der tilgodeser barnets særlige problemstillinger. Ansøgere kan være kendetegnet ved et eller flere af følgende forhold: Teoretisk viden fra relevant uddannelse og/eller konkrete erfaringer, som kan overføres i tilgangen til håndtering af barnets problemstillinger Evt. erfaring fra beskæftigelse med børn med særlige med særlige behov Personlige kompetencer, fx at være selvreflekterende, funderet i eget liv og have forståelse for relationers betydning, og hvad det indebærer at være medskabende af en konstruktiv og tryg relation Teoretisk viden, som kan overføres til et evt. problematisk forældresamarbejde til gavn for barnet, fx viden om konflikthåndtering, anerkendende og inddragende tilgange. Kendskab til helhedsorienteret og koordinerende samarbejde med hjælpesystemet, fx erfaring med professionelle og inddragelse af forskellige perspektiver i synet på barnets behov, der har betydning for barnets trivsel og udvikling Kompetencer til at omsætte supervision og uddannelse i konkrete tilgange, der understøtter barnets trivsel og udvikling Kompetencer i skriftlig og mundtlig formidling Viden om at omsætte mål og løbende reflektere med henblik på at tilpasse indsatsen Mulighed for en vis fleksibilitet i forhold til job Fx mulighed for at arbejde færre timer Familiens hverdag kan i et vist omfang tilpasses efter barnets konkrete behov Side 3 af 6
4 Der stilles ingen specifikke krav om: Konkrete erfaringer fra beskæftigelse med børn med særlige behov Konkrete erfaringer fra tidligere plejeforhold Eksempler på forhold, der kan have betydning for om ansøgere kan godkendes til lav eller middel belastning beror på en konkret vurdering. Fx omfanget af: Mindreårige og /eller sammenbragte børn Særlige forhold omkring egne børn Fritidsaktiviteter Beskæftigelsesforhold Plejefamiliens sundhedssituation Kort samliv Andre familieforhold, som bevirker, at der ikke er det fornødne overskud HØJ belastning Stikord vedr. børn med høje/svære Svære følelsesmæssige, adfærdsmæssige og sociale problemer Børn, som har været udsat for svære omsorgssvigt Børn med tilknytningsforstyrrelser Børn med et fysisk eller psykisk handicap, hvor der er behov for opsyn og pleje Børn med en misbrugsproblematik Børn med begyndende kriminel adfærd Børn med flere mislykkede anbringelser bag sig Børn, hvor der har et kompliceret samarbejde med biologiske forældre Børn med traumer børn med svære Ansøgere, der godkendes til høj belastning er yderligere kendetegnet ved, at have viden om og konkrete erfaringer fra beskæftigelse med børn med særlige behov, og kan omsætte denne viden i plejeforholdet på en måde, der tilgodeser barnets særlige problemstillinger. Ansøgere kan være kendetegnet ved et eller flere af følgende forhold: Teoretisk viden og konkret erfaring fra beskæftigelse med børn med særlige problemstillinger Fx viden om forskellige pædagogiske metoder og tilgange og/ eller mange års erfaring som plejefamilie, som fremmer barnets trivsel og udvikling b.la. I form af inddragelse af barnet og forebyggelse af konflikter. Eventuelle særlige kompetencer indenfor et område Fx specifik viden om autisme. Viden om og konkrete erfaringer med at håndtere et vanskeligt forældresamarbejde, som kan omsættes i plejeforholdet til gavn for barnet Fx viden og erfaring med konflikthåndtering, anerkendende og inddragende tilgange Viden om relevante diagnoser og disses betydning for tilgangen til barnet Viden om behandlingsmuligheder og i samarbejde med sagsbehandler, barnet og evt. barnets forældre kan medvirke til, at de rette foranstaltninger iværksættes Kompetencer til at opsøge viden med henblik på en Side 4 af 6
5 kompetent opgavevaretagelse Viden om og erfaring med at samarbejde med hjælpesystemet, fx samarbejde med professionelle og inddragelse af forskellige perspektiver på barnets behov, Viden og erfaring med at modtage supervision og i at omsætte supervision og efteruddannelse i konkrete tilgange der understøtter barnets udvikling Kompetencer til at foretage observationer og beskrive dem skriftligt og mundtlig Kompetencer til at kunne foretage observation Viden og erfaring med om at omsætte mål og løbende refleksion med henblik på at tilpasse indsatsen Fleksibilitet, herunder at en af ansøgerne er fuldtidsbeskæftiget i hjemmet med plejefamilieopgaven Familiens hverdag kan tilpasses efter barnets konkrete behov (er en del af matchningen) Robuste familieforhold Fx at familien kan rumme at et barn kan være udfordrende, hvilket kan betyde, at parholdet, egne børn og den bredere familie, i perioder, ikke får så meget opmærksomhed HØJESTE er forbeholdt kommunale plejefamilier Stikord vedr. børn med, der ligger udover hvad børn i plejefamilier normalt har Børn med svære følelsesmæssige, adfærdsmæssige og sociale problemer Børn med en misbrugsproblematik Børn med en kriminel adfærd Børn, som har været udsat for massivt omsorgssvigt Børn med en seksuel grænseoverskridende/krænk ende adfærd Særligt behandlingskrævende børn med behov for en ekstra ordinær indsats af plejefamilien Børn, hvor der er et kompliceret forældresamarbejde og/eller med netværk i øvrigt børn med, der ligger udover hvad børn i plejefamilier normalt har Ansøgere, der godkendes som kommunale plejefamilier er yderligere kendetegnet ved at have kompetencer og kvalifikationer, som gør dem i stand til at modtage børn i pleje, som har tungere problemer end børn i plejefamilier normalt har. Kommunale plejefamilier forventes således at kunne løfte en indholdsmæssigt større opgave, der evt. sideløbende kan suppleres med anden støtte til barnet fx psykologhjælp eller behandling af barnet på en specialiseret institution. Kravene til ansøgers kompetencer og øvrige forhold er generelt svarende til de krav, der stilles til godkendelse til Høj. Ansøgere kan desuden være kendetegnet ved et eller flere af følgende forhold: Helt eller delvis beskæftigelse med opgaven som kommunal plejefamilie Mulighed for at stå til rådighed med kort varsel. Bemærk i forhold til vurderingen af ansøgernes kompetencer, at kommunale plejefamilier har lovhjemmel jf. lov om voksensansvar 6 og 8 til at foretage magtanvendelse i form af afværgehjælp med henblik på at afværge, at barnet eller den unge ødelægger Side 5 af 6
6 eller beskadiger ting i et ikke ubetydeligt omfang. Hjemlen gælder udelukkende for de børn og unge, der er anbragt med en kontrakt, hvor plejefamilien benytter sig af hvervet som kommunal plejefamilie. Magtanvendelse skal indberettes til den anbringende kommune og socialtilsynet. Læs mere om kommunale plejefamilier i vejledningen til Serviceloven. punkterne 467 ff. Side 6 af 6
Godkendelsesramme for indplacering af plejefamilier
Godkendelsesramme for indplacering af plejefamilier Maj 2017 Godkendelsesrammen er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Socialtilsyn Hovedstaden, Øst, Midt og Nord. Formålet med arbejdsgruppen har
Godkendelsesramme for indplacering af plejefamilier
Juni 2019 Godkendelsesramme for indplacering af plejefamilier Godkendelsesrammen er udarbejdet af på tværs af de fem socialtilsyn, Hovedstaden, Øst, Midt, Syd og Nord. Godkendelsesrammen er revideret juni
Vejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune
Vejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune Trin Barnets støttebehov/belastningsgrad Plejefamiliens kompetencer Plejefamiliens beskæftigelsesgrad 1 Laveste belastning Barnet har et almindeligt
Vejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune
Vejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune Trin Barnets støttebehov/belastningsgrad Plejefamiliens kompetencer Plejefamiliens beskæftigelsesgrad 1 Laveste belastning Barnet har et almindeligt
Vejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune
Vejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune Trin Barnets støttebehov/belastningsgrad Plejefamiliens kompetencer Plejefamiliens beskæftigelsesgrad 1 Laveste belastning Barnet har et almindeligt
Kvalitetsmodel for socialtilsyn
Version iht. BEK nr. 1251 af 13/11/2017 Kvalitetsmodel for socialtilsyn Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilier Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal
Plejefamilier i Danmark udbredelse og godkendelser
SocialAnalyse Nr. 4 08.2017 Plejefamilier i Danmark udbredelse og godkendelser Plejefamilier kommer ofte i spil, når et barn eller en ung skal anbringes. De tilbyder barnet nogle rammer, der adskiller
Kvalitetsmodel for socialtilsyn. Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilier
Kvalitetsmodel for socialtilsyn Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilier Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal anvende ved vurdering af kvaliteten i plejefamilier
Model for aflønning i forbindelse med pleje- og aflastningsopgaver
Model for aflønning i forbindelse med pleje- og aflastningsopgaver Viborg Kommune har ønsket en forenklet model af vederlagssatserne, sådan at der fremover, i udgangspunktet opereres med 3 niveauer. Med
Nuværende model for honorering af plejefamilier.
Notat Modeller for honorering af plejefamilier Nedenfor præsenteres to modeller for honorering af plejefamilier. De to modeller tager udgangspunkt i KL s vederlags takster, og fastsættes med udgangspunkt
Sagsnr Bilag 2: Business case. Dokumentnr Sagsbehandler Maja Helvig Haxthausen
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT 19-05-2017 Bilag 2: Business case Satspuljeansøgning fra Socialforvaltningen i Københavns Kommune til puljen Mod en tidlig forebyggende og
Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef
Familie og Børn Notat Til: Udvalget for Familie og Børn Sagsnr.: 2011/04413 Dato: 11-05-2011 Sag: Sagsbehandler: Kvalitetsstandard for anbringelser Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef
Netværksanbringelser aflønnes ikke med vederlag, men kun med omkostningsdelen.
Bliv plejefamilie. Familiepleje tilbydes til børn og unge med et særligt støttebehov, hvor det skønnes, at anbringelse uden for eget hjem er nødvendig. Barnet eller den unge flytter ind hos plejefamilien,
Helhedsorienteret familie indsats 3-12 år (23) år
Helhedsorienteret familie indsats 3-12 år 13 18 (23) år Lovgrundlag: Servicelovens 52,3,9, jfr. 52a, stk. 1 punkt 2 og 3. Rammer for projektet: Formål: Familier med børn i alderen 3 12 år - forankret i
Tilsynsenhedens Årsrapport 2013. Center for børn og forebyggelse Plejefamilier
TILSYNSENHEDEN Tilsynsenhedens Årsrapport 2013 Center for børn og forebyggelse Plejefamilier Afdelingsleder Pia Strandbygaard Tilsynsførende Else Hansen Tilsynsførende Dorthe Noesgaard Tilsynsførende Joan
Professionel/specialiseret/kommunal plejefamilie: 1/5
Bliv plejefamilie. Familiepleje tilbydes til børn og unge med et særligt støttebehov, hvor det skønnes, at anbringelse uden for eget hjem er nødvendig. Barnet eller den unge flytter ind hos plejefamilien,
Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser
Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Når et barn eller en ung har brug for særlig støtte og behov for hjælp, kan kommunen iværksætte en anbringelse uden for hjemmet. En anbringelse i en plejefamilie
Velkommen til 1. kursusdag. Familien som arbejdsplads
Velkommen til 1. kursusdag Familien som arbejdsplads 6 læringsmål 1. Har udviklet indsigt i og kender egne ressourcer og begrænsninger i forhold til at drage omsorg for et plejebarns trivsel. Løbende tilegne
Informationsmøde vedr. kommende plejefamilier
Informationsmøde vedr. kommende plejefamilier Informationsaften At I bliver mere sikre på, at træffe en vigtig beslutningen om at blive plejefamilie Hvad godkendelsesprocessen vil indeholde og hvilke opgavetyper
PSYKOLOGHUSET CLEMENS. - psykologisk klinik for udsatte børn, unge og familier
PSYKOLOGHUSET CLEMENS - psykologisk klinik for udsatte børn, unge og familier PSYKOLOGHUSET CLEMENS Indehavere: Anne-Marie Thuesen og Signe Rakel Hein autoriserede psykologer Adresse: Schacksgade 4 1365
Boligerne på Skovstien 8-12
Boligerne på Skovstien 8-12 22-01-2015 Dok.nr.: 2014/0006842-6 Regodkendelse af tilbuddet Boligerne på Skovstien 8-12 Boligerne på Skovstien 8-12 er et tilbud etableret i henhold til servicelovens 66 og
Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet
Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver
FORBEREDELSESSKEMA inden det første besøg i forbindelse med godkendelse af nyt tilbud
FORBEREDELSESSKEMA inden det første besøg i forbindelse med godkendelse af nyt tilbud Baseret på socialtilsynenes kvalitetsmodel til brug ved nygodkendelser af tilbud. Ansøger bedes beskrive hvordan de
Kvalitetsmodel for socialtilsyn
Version iht. BEK nr. 1251 af 13/11/2017 Kvalitetsmodel for socialtilsyn Temaer, kriterier og indikatorer for sociale tilbud Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal
UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE
UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE Til brug for offentligt ansatte og andre med særlige ansvar over for børn og unge. Når du under dit arbejde får kendskab til forhold, der giver formodning om, at
Retningslinjer for det personrettede tilsyn
September 2013 Retningslinjer for det personrettede tilsyn 2. udgave Indledning og formål Jf. Lov om Social Service, 148, skal Frederikssund Kommune føre løbende tilsyn med barnets eller den unges forhold
Bilag 1. Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for tilbud
Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for tilbud Bilag 1 Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal anvende ved vurdering af kvaliteten i sociale tilbud ved
TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer
TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Principper Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer 1 Eksempel A på Tema 1 TEMA 1 Uddannelse og beskæftigelse KRITERIE 1
Beskrivelse af iværksættelse af aflastning og anbringelse af børn og unge
Børne- og Familierådgivningen Ungeenheden Beskrivelse af iværksættelse af aflastning og anbringelse af børn og unge 2 Beskrivelse af iværksættelse af aflastning og anbringelse af børn og unge i henhold
Vejledende retningslinier for vilkår og fastsættelse af vederlag til plejefamilier kontraktansat af Vordingborg Kommune
Vejledende retningslinier for vilkår og fastsættelse af til plejefamilier kontraktansat af Vordingborg Kommune En plejefamilie kan både være en fuldtids plejefamilie, en aflastningsfamilie eller en netværksfamilie.
Familieplejen. Kurser forår 2019
Familieplejen Kurser forår 2019 Arbejdet som familieplejer Obligatorisk grunduddannelse for alle, der ønsker at blive godkendt som familieplejer. Som plejefamilie skal I kunne varetage omsorgen for plejebarnet,
Anbringelsesprincipper
Anbringelsesprincipper Indledning På de kommende sider kan du læse, hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen anbringer børn og unge uden for hjemmet. Familie-
Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.
Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27
Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk
Psykisk arbejdsmiljø SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Forløbet 12.30: Program og gruppesammensætning 12.45: Psykisk arbejdsmiljø Oplæg og diskussion
Professionel familiepleje
Professionel familiepleje Nyt tiltag - En ny mulighed for anbringelse Professionel familiepleje åbner en ny mulighed for kommunernes anbringelse af børn og unge med særlige behov for pleje og omsorg. Professionel
Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt
Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.
Statusrapport Opholdssteder Rebild Kommune 2012
Opholdsstedets navn Skovhuset Glerupvej 115 Vester Korup 9575 Terndrup Målgruppe Børn og unge (10-16 år) der med baggrund i opvækstbetingede forhold har følelsesmæssige, psykiske og sociale problemer.
Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed
Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset
Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi
Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi 12. juni 2018 Børne- og Uddannelsesudvalget 12. juni 2018 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 13. Juni 2018 Velfærds- og Sundhedsudvalget Fra 2014 til i dag
Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016
Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:
At blive aflastnings- eller plejefamilie
At blive aflastnings- eller plejefamilie Vil I gerne være aflastnings- eller plejefamilie, er det vigtigt at I: Kan give barnet stabile og trygge rammer og støtte barnets udvikling Kan samarbejde med barnets
Behandling af børn, unge og deres familier
Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,
Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:
Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen
Plejefamilieområdet. Spørgsmål og svar
Plejefamilieområdet Spørgsmål og svar 1 Indhold Plejefamilien, hvem og hvordan 1. Hvad er en plejefamilie? 2. Hvad er formålet med at anbringe et barn i en plejefamilie? 3. Hvem kan blive plejefamilie?
Godkendelse af Indførsel af ny honoreringsmodel på plejefamilieområdet
Punkt 2. Godkendelse af Indførsel af ny honoreringsmodel på plejefamilieområdet 2017-001542 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender, at der indføres
Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016
Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. niveau 2. niveau 3. niveau De enkelte niveauer defineres således: 1. niveau Eleven kan løse
Vi vil gerne vide, om vores indsats er med til at gøre en forskel eller kort fortalt virker indsatsen.
1 Vi vil gerne vide, om vores indsats er med til at gøre en forskel eller kort fortalt virker indsatsen. Vi skal være opmærksomme på, at når det drejer sig om sociale indsatser så er det ikke indsatsen
For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.
For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.
KOMMUNAL PLEJEFAMILIE I DE FEM KOMMUNER
KOMMUNAL PLEJEFAMILIE I DE FEM KOMMUNER INDHOLD KOMMUNAL PLEJEFAMILIE I DE FEM KOMMUNER s. 3 AT BLIVE KOMMUNAL PLEJEFAMILIE s. 4 Vil I være kommunal plejefamilie? s. 4 Godkendelse s. 5 VILKÅR FOR KOMMUNALE
Orientering om Socialtilsynets afgørelse om skærpet tilsyn og påbud for botilbuddet Strandviben
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Til Socialudvalget Orientering om Socialtilsynets afgørelse om skærpet tilsyn og påbud for botilbuddet Strandviben Socialtilsyn Hovedstaden
Pædagogik med fokus på udvikling og livskvalitet
Opholdsstedet Sundbylillevej Pædagogik med fokus på udvikling og livskvalitet Team Cura Team Cura er et socialpædagogisk tilbud, som består af et tværfagligt samarbejde mellem psykologer, pædagoger og
Ændring af Trianglen analyser og vurderinger på basis af arbejdet i styregruppen mv.
Sagsnr.: 2016/0003469 Dato: 26. maj 2016 Titel: Ændring af Trianglen analyser og vurderinger på basis af arbejdet i styregruppen mv. Sagsbehandler: Christian Lorens Hansen Halsnæs Kommune er i gang med
Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune
Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,
I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.
Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som
Intentionerne med socialtilsynets kvalitetsmodel - model for kvalitetsvurdering af sociale tilbud. Temaseminar i Partnerskabsnetværket 30.
Intentionerne med socialtilsynets kvalitetsmodel - model for kvalitetsvurdering af sociale tilbud Temaseminar i Partnerskabsnetværket 30. maj 2017 Dagsorden 1. Kort introduktion til tilsynsreformen, de
BØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og
Statusskrivelsen hvad er formålet?
Vejledning i brug af ICS-statusudtalelseudtalelse - ved anbringelse i familie- og/eller netværkspleje, iht. Serviceloven I Familieafdelingen anvender socialrådgiverne ICS Integrated Children s System i
Status på førtidspension Status på bunkebekæmpelse af sager fra kredsretterne i Grønland Status på hjælp til børn og unge Handicapcenter Martha Lund
Status på førtidspension Status på bunkebekæmpelse af sager fra kredsretterne i Grønland Status på hjælp til børn og unge Handicapcenter Martha Lund Olsen Marts 2014 Status førtidspensionsreformen Marts
Beskrivelse af plejefamilieforhold i forbindelse med aflastning og anbringelse
Børne- og Familierådgivningen Ungeenheden Beskrivelse af plejefamilieforhold i forbindelse med aflastning og anbringelse 2 Beskrivelse af plejefamilieforhold i forbindelse med aflastning og anbringelse
EN FÆLLES FORSTÅELSESRAMME. Om børn og unge
EN FÆLLES FORSTÅELSESRAMME Om børn og unge FÆLLES VÆRKTØJER FORORD I Brønderslev Kommune har vi høje ambitioner for børn og unge. Det fordrer, at vi sammen skaber et sammenhængende børne- og ungeliv ved
NOTAT. Redegørelse vedrørende tilsyn og godkendelse med gelsessteder for børn og unge
NOTAT Redegørelse vedrørende tilsyn og godkendelse med gelsessteder for børn og unge 31. maj 2012 Sagsbehandler: LB Dok.nr.: 2012/0060786-2 Børne- og Ungestaben Godkendelse I henhold til Servicelovens
Lov om voksenansvar V/ KRISTINA VANG JENSEN 9. FEBRUAR 2017
Lov om voksenansvar V/ KRISTINA VANG JENSEN 9. FEBRUAR 2017 Hvorfor? Politisk ønske om tydeligere rammer for indgreb i anbragte børns grundlæggende rettigheder Markering af de voksnes omsorgs- og beskyttelsespligt
