Vejdirektoratet. Januar 2017 NY STORSTRØMSBRO, MIDLERTIDIGE DÆMNINGER. Miljøkonsekvensvurdering
|
|
- Anita Markussen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vejdirektoratet Januar 2017 NY STORSTRØMSBRO, MIDLERTIDIGE DÆMNINGER Miljøkonsekvensvurdering
2 PROJEKT Storstrømsbroen, midlertidige dæmninger Vejdirektoratet Projekt nr Version 2 Dokument nr Version 2 Udarbejdet af JAD, ETD Kontrolleret af MML Godkendt af MXJ NIRAS A/S Sortemosevej Allerød CVR-nr Tilsluttet FRI T: F: E: niras@niras.dk M: E: jad@niras.dk
3 INDHOLD 1 Indledning Projektet Potentielle miljøpåvirkninger Metode Påvirkninger af de hydrauliske forhold Regionale påvirkninger Strømforholdene Østgående strømning Storstrømmen Vestgående strømning i Storstrømmen Konklusion på påvirkning på strøm Vandskifteforholdene Beregninger af vandskifteforholdene Konklusion på vandskifte Sedimentationsforholdene Iltforholdene Påvirkninger af marinbiologiske forhold Eksisterende forhold Projektændringernes miljøpåvirkning Marint fodaftryk/inddraget havbund Sedimentspild Strømningsforhold og opholdstider Samlet vurdering Vurdering af konsekvenser på marine Natura 2000-områder Referencer... 17
4 1 INDLEDNING VVM-undersøgelsen for anlæg af en ny Storstrømsbro indeholder vurderinger af at udgrave arbejdskanaler på de lavvandede områder i Storstrømmen på under ca. 6 m vand nær kysterne ved Masnedø og ved Falster, til brug for adgang med større arbejdsfartøjer til montage af broelementer m.m.. Nogle af de bydende entreprenører har foreslået at etablere midlertidige dæmninger opbygget af rent marint materiale på de samme strækninger og kan således anlægge/etablere fundamenter, brosøjler m.m. fra disse dæmninger og undgå udgravninger i havbunden. Dæmningerne fjernes efter højst tre år, når broerne er færdigbygget. Denne rapport præsenterer de hydrauliske og miljømæssige konsekvenser af at etablere de ønskede midlertidige dæmninger. Vurderingen er b.la. baseret på hydrauliske modelberegninger udført af COWI, /1/. 2 PROJEKTET Påvirkningen undersøges for tre forskellige scenarier af midlertidige dæmninger (Figur 2-1), der dækker forskellige dæmningslængder afbrudt med broer til sikring af vandkvaliteten/gennemstrømningen. SCENRARIE 1 SCENARIE 2 SCENARIE 3 Figur 2-1 Undersøgte scenarier. Scenarie 1 inkluderer to midlertidige korte dæmninger, Scenarie 2 lange ubrudte dæmninger, mens Scenarie 3 består af dæmninger afbrudt af to 50 m lange broer. Scenarie 1 inkluderer de korteste dæmninger på 220 m (Nr. 1), og 240 m (Nr. 2) henholdsvis ud fra Falster- og Masnedø-kysten (Figur 2-1). Dæmningen på Falstersiden er en forlængelse af den permanente dæmning, som er inkluderet i VVM rapporten. 1
5 Scenarie 2, som er det mest omfattende scenarie, omfatter i alt den samme 220 m lange dæmning fra Falstersiden som i Scenarie 1 samt en ca m lang dæmning fra Masnedø langs linjeføringen ud i Storstrømmen. Scenarie 3 er identisk med Scenarie 2 bortset fra, at dæmningen ved Masnedø er afbrudt af to 50 m lange broer, den ene mod land og den anden midt i Kalveløbet. Dæmningsbredden ved havbunden (bredden af den forstyrrede del af havbunden) varierer med havdybden. Et konservativt øvre skøn for forstyrret havbund er ca m. Udformning af tværsnittene vil kunne være som vist på ovennævnte Sketch-1 til Sketch- 3 eller som vist Figur 2-2, hvor en smal dæmning forbinder "øer" omkring fundamenterne. Dæmningerne opbygges af rene marine sand, grus og stenmaterialer. Der forventes derfor et meget marginalt spild fra placeringen og fjernelsen af anlægget. Der er dog risiko for et spild ved evt. afgravning af mindre lommer af gytje. Figur 2-2 Tværsnit af typisk midlertidige dæmninger (øverst) samt af udvidet tværsnit ved Bropille. Der skal bruges mellem m 3 sømaterialer til at etablere dæmningerne og de vil dække et areal på mellem m 2 af havbunden (Tabel 2-1). En midlertidig kaj ved dæmningerne vil yderligere dække et begrænset areal. 2
6 Scenarie Totale areal af dæmning på havbunden (m 2 ) Total materialemængde til dæmning (m 3 ) Tabel 2-1 Omtrentlige footprint på havbunden og materialemængder for de tre undersøgte scenarier. 3 POTENTIELLE MILJØPÅVIRKNINGER De midlertidige dæmninger vil kunne give anledning til en række potentielle regionale og lokale påvirkninger, som er vist på Figur 3-1: Regionalt: Dæmningerne vil mindske for vandstrømmen gennem Storstrømmen, hvilket vil reducere vandskiftet i Smålandsfarvandet, i Stege Bugt og i Grønsund. Ændringen kan føre til øget aflejring af organisk materiale og øget iltsvind i forbindelse med nedbrydningen af det organiske materiale. Lokalt: Dæmningerne optager et areal på havbunden, som vil blive stærkt påvirket af etableringen og fjernelse af dæmningen. Det vil tage flere år før ny bundflora og fauna vil migrere ind fra naboområderne. Dæmninger skaber læzoner for strømmen, hvilket påvirker vandskiftet og skaber ophobning af alger og tang, som giver anledning til iltsvind når det det organiske materiale nedbrydes. Dæmningerne skaber desuden koncentration af strømmen, som kan give anledning til erosion af havbund (og dæmningsskråninger) nær og rundt om enderne af dæmningerne. Reduktionen i strømmen vil lokalt give anledning til aflejring af fint materiale med større organisk indhold end i dag, hvilket kan påvirke det eksisterende flora-faunaforhold negativt. De ændrede bundforhold med mindre strøm og større mængder suspenderet materiale kan reducere floravæksten og påvirke de udbredte ålegræsenge i området. 3
7 Figur 3-1 Oversigt over potentielle påvirkninger fra de midlertidige dæmninger. 4 METODE Der er opstillet en hydraulisk MIKE 21 model til vurdering af alle de hydrauliske påvirkninger fra dæmningerne. Modellen er identisk med den model, som blev anvendt til VVM undersøgesen med den eneste ændring at modelområdet er reduceret. Der henvises til COWI s rapport for yderligere dokumentation af modelopstillingen /1/. Modellen bruges til at beregne: Dæmningernes blokerende virkning på vandgennemstrømningen regionalt Ændringerne i strømforholdene lokalt i området omkring dæmningerne Vandskiftet lokalt omkring dæmningerne. På dette grundlag foretages en vurdering af påvirkningerne på de marinbiologiske forhold. Der bruges data og informationer om de marine flora- og faunaforhold indsamlet i forbindelse med gennemførelsen af VVM /2/. 4
8 5 PÅVIRKNINGER AF DE HYDRAULISKE FORHOLD Påvirkninger deles op i de regionale påvirkninger som skabes af blokeringen af vandgennemstrømningen og i de lokale påvirkninger i og lige omkring dæmninger skabt af ændringer i de lokale bølge og strømforhold. 5.1 Regionale påvirkninger Blokeringen af vandgennemstrømningen er i beregnet i /1/ og hovedresultaterne er vist i Tabel 5-1. Figur tværsnit, D1, D2, D3, hvor blokering af vandgennemstrømninger er beregnet /1/ Tværsnit, D1 Tværsnit, D2 Tværsnit, D3 Scenarie 1 0,10 0,09 0,04 Scenarie 2 0,68 0,43 0,37 Scenarie 3 0,53 0,35 0,28 Tabel 5-1 Blokering (i procent) af vandgennemstrømningen i tre udvalgte tværsnit, som er vist på Figur 5-1. Kilde /1/. Det fremgår, at blokeringer er relative små for alle scenarier og alle tværsnit varierende mellem 0,04 % i den mindst blokerende variant til 0,68 % i den mest blokerende variant. Den lille blokering skyldes at hovedparten af vandgennemstrømningen foregår på de større vanddybder mellem 5-15 m og kun en lille brøkdel af vandet transporteres hen over de lavvandede områder, hvor dæmningerne er placeret. Den ene af broerne i Scenarie 3 er placeret i Kalveløbet, hvor vanddybden er op til 9 m, hvilket reducerer blokeringen med ca. 0,1 % point. En midlertidig blokering i denne størrelsesorden med en varighed på maksimalt 3år vurderes ikke at være kritisk for det regionale vandmiljø. 5
9 5.2 Strømforholdene Strømmen i Storstrømmen skifter regelmæssigt mellem øst- og vestgående strømning. Det to tilfælde behandles separat i de næste to afsnit Østgående strømning Storstrømmen Det fremgår, at der kun er marginale forskelle mellem strømforholdene i dag og forholdene i Scenarie 1 (Figur 5-2), mens de længere dæmninger i Scenarie 2 og 3 vil skabe læområder bag dæmningerne, hvor strømmen i større områder reduceres til hastigheder på under 5 cm/s (Figur 5-3 og Figur 5-4). Eksisterende forhold Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3 Figur 5-2 Strømforholdene for østgående vandstrømme i dag og for Scenarie 1, 2 og 3. Kilde /1/. 6
10 I områder rundt omkring dæmningernes ender og mellem dæmningerne ude i Storstrømmens hovedløb øges strømmen især i Scenarie 2 og 3 med lange dæmninger (Figur 5-3 og Figur 5-4). Eks. forhold Scenarie 2 Scenarie 3 Figur 5-3 Strømhastigheder for østgående strøm nær den lange dæmning med og uden broer (Scenarie 2 og 3). Kilde /1/. Scenarie 2 Scenarie 3 Figur 5-4 Ændring i strømhastighed fra eksisterende forhold til henholdsvis Scenarie 2 og 3. Kilde /1/ Vestgående strømning i Storstrømmen Når strømmer løber mod vest er der meget lidt indvirkning på strømbilledet fra Scenarie 1, hvorimod strømmen reduceres væsentligt nedstrøms dæmningerne i Scenarie 2 og både opstrøms og nedstrøms i Scenarie 3 (Figur 5-5 og Figur 5-6). 7
11 Eksisterende forhold Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3 Figur 5-5 Strømforholdene for vestgående vandstrømme i dag og for Scenarie 1, 2 og 3. Kilde /1/. 8
12 Eks. forhold Scenarie 2 Scenarie 3 Figur 5-6 Strømhastigheder for vestgående strøm for eksisterende forhold samt nær den lange dæmning med og uden broer (Scenarie 2 og 3). Kilde /1/ Konklusion på påvirkning på strøm I Scenarie 2 vil de lange lukkede dæmninger skabe et større område på ca. 50 ha, øst for dæmningen, som vil have meget små strømhastigheder i lange perioder uanset om strømmen løber i østlig eller vestlig retning. I dette scenarie vil tang og andet organisk materiale desuden kunne presses op langs dæmningen østside af vind, bølger og strøm fra S og SØ op i hjørnet mellem dæmning og land, hvor det aflejres og kan skabe risiko for iltsvind og lugtgener. I Scenarie 3 vil der tilsyneladende med den normalt forekommende jævnligt skiftende strømretning i Storstrømmen skabes strømme som vil udskifte hovedparten af vandet i læ af dæmningerne. En evt. midlertidig kaj ved dæmningerne vil kunne etableres så de ikke har større betydning for strømningsforholdene. I områder rundt omkring de lange dæmningers ender øges strømmen i både scenarie 2 og 3 (Figur 5-3 og Figur 5-6). 5.3 Vandskifteforholdene Beregninger af vandskifteforholdene Der er foretaget beregninger af vandskifteforholdene i de på Figur 5-7 viste punkter. 9
13 Figur 5-7 Punkter P1, P2, P3 og P4 med beregning af vandskifteforholdene. Kilde /1/. Figur 5-8 % af startkoncentration for eksisterende forhold og Scenarie 1-3. (Scen1 = Scenarie 1; Scen2 = Scenarie 3 og Scen 3 = Scenarie 2; Ref= Eksisterende forhold). Kilde /1/. 10
14 Beregningerne viser, hvordan koncentrationen på Station 1, som er placeret vest for ilandføringen reduceres fra 100 % til 0,01 % for Scenarie 2, til 0,0001 % for Scenarie 3, til 0,00001 % for Scenarie 1 og til 0, % for de eksisterende forhold i løbet af de første 10 dage. Det bemærkes, at der jævnligt sker store vandudskiftninger på alle Scenarier. Vandudskiftningen er ca. 10,000 gange bedre i nuværende forhold end for den mest lukkede dæmningsløsning. På Station 2 øst for dæmningen ses nogenlunde samme mønster, bortset fra at der ikke sker store vandudskiftninger for de lange dæmninger uden broer, hvilket er i overensstemmelse med konklusionerne fra strøm afsnittet om reduceret strøm på vessiden af dæmningen for begge hovedstrømretninger. Station 3 og 4 følger nogenlunde samme mønster som Scenarie 2 (lange lukkede dæmning) Konklusion på vandskifte Scenarie 1 og 3 vurderes at give acceptable vandskifteforhold, som ikke vil påvirke vandkvaliteten mærkbart. En evt. midlertidig kaj ved dæmningerne vil kunne etableres så de ikke har større betydning for vandskifteforholdene. Vælges derimod Scenarie 3 så er der risiko for at vandskiftet på østsiden af den lange dæmning vil udvikle sig hen imod forhold som findes mellem dæmningen og Orehoved havn på Falstersiden, med risiko for udvikling af mere blød havbund og reduceret forhold for ålegræs som findes her. 5.4 Sedimentationsforholdene Der vil kunne forekomme øget sedimentation i Scenarie 2 øst for dæmningen i et 50 ha stort område. I de andre to scenarier forventes en meget mindre sedimentation. 5.5 Iltforholdene Iltforholdene vil blive negativt påvirket for Scenarie 2 i et område langs den østvendte side af den lange dæmning med tiltagende risiko op mod hjørnet mellem dæmning og land. 6 PÅVIRKNINGER AF MARINBIOLOGISKE FORHOLD 6.1 Eksisterende forhold VVM-redegørelsen (/2/) dokumenterer, at bundforholdene i undersøgelsesområdet på lavt vand ud til 4-5 meters vanddybde hovedsageligt består af blød eller blandet bund (leopardbund) med enkelte mindre og større sten op til 50 cm. Leopardbunden (skiftende dække af ålegræs, småsten, makroalger og åben sandbund) ved Masnedø Kalv har lavere dækningsgrad af ålegræs end ren sandbund, men er en meget værdifuld habitat for dyr og planter i kystområderne, pga. den store variation og kompleksitet og har dermed stor diversitet i bundflora, -fauna og fisk. Bunden er her generelt egnet til 11
15 vækst af blomsterplanter. Ålegræs er i forbindelse med VVM-redegørelsen registreret på alle undersøgte lokaliteter i de lavvandede områder. Dybdegrænsen for ålegræs er blevet registreret til mellem 4,2 meter og 5,4 meters dybde. En betydelig del af de påvirkede lavvandede områder, kan således forventes at være med ålegræsdækning på op til 100 %. På flere af de undersøgte transekter dækker drivende, enårige arter af tang 100 % af bunden og den øvrige vegetation i store områder. Dette ses især i de beskyttede områder med nedsat vind- og bølgeeksponering primært ved Orehoved. Bundfaunasamfundet består generelt af typiske arter for lavtvandssamfund (macoma samfundet) såsom blåmusling, sandmusling, hjertemusling, østersømusling, strandsnegl, krabber, søstjerner, sandorme og dyndsnegl (hydrobia sp.). Bundfaunaens sammensætning og individtæthed varierede mellem naturtyperne. Der er en klar sammenhæng mellem højt artsantal i bundfaunaen og sandbund med vegetationsdække med ålegræs og andre planter, hvor både nedgravede og fritlevende bundfaunaarter optræder. De 15 artsrigeste stationer er alle fundet i ålegræsbæltet på mellem 1 og 4,4 meters vanddybde. Der er på flere stationer med ålegræsbevoksning fundet op til 25 arter, som generelt er et højt artsantal i bundfaunaprøver fra indre danske farvande. Der er ikke fundet sjældne eller følsomme arter. Særligt på lavt vand langs kysten i de store områder med ålegræs er der tilknyttet fiskefauna. Det forventes, at disse områder har den højeste artsdiversitet af fisk (ålegræsmosaik fiskesamfund). En del fuglearter fouragerer og raster i Storstrømmen, og for nogle arter er især områder omkring havnene, i Masnedsund og farvandet mellem Masnedø og Masnedø Kalv, vigtige rastesteder i strenge vintre, hvor fuglene samles i de isfrie områder. 6.2 Projektændringernes miljøpåvirkning Marint fodaftryk/inddraget havbund De midlertidige dæmninger vedrører de samme havbundsområder som ved udgravningen af adgangskanaler. Dog er det havbundsareal, som påvirkes direkte, mindre (maksimalt ca m 2 (Tabel 2-1), idet adgangskanaler på 110 m bredde og ca m længde vil beslaglægge ca m 2. Det forudsættes, at havbunden under dæmningerne retableres med egnet materiale (egnet for ålegræs og hvor relevant leopardbund ) i oprindelig kote Sedimentspild Interimsdæmningerne vil formentlig blive udført af friktionsmateriale fra havet (Kriegers Flak). Den nordlige korte dæmning og den lange dæmning over det lavvandede område vest for Masnedø Kalv forventes at kunne udføres direkte oven på eksisterende havbund. Skulle der forekomme mindre lommer af gytje fjernes disse først. Ved den 12
16 sydlige dæmning er der større sandsynlighed for at der bliver behov for at fjerne en begrænset mængde sediment på grund af lævirkning fra dæmningen for den eksisterende Storstrømsbro. Ved de geotekniske forundersøgelser er ikke konstateret forekomst af egentlig blød bund. Det antages på forhånd, at indspuling af fyld skal ske med en begrænsende indfatning, der forhindrer spild og dermed spredning til det marine miljø. Det antages også, at bundforholdene er sådan, at der ikke skal fjernes materiale fra fodaftrykket før indfyldning. Med disse antagelser vil interimsdæmningen generelt kunne opbygges ved to principielt forskellige metoder: Fri frembygning, hvor der med mekaniske metoder tippes eller dozes sandfyld over en front, hvor man efterfølgende sikrer siderne med skråningsbeskyttelse. Der bliver fastsat regler for, hvor stor en strækning, der må stå ubeskyttet, før skråningen sikres, og der vil blive fastsat operative grænser for, hvornår frembygningen skal indstilles og sikres i tilfælde af kritisk vejrvarsel. Disse operative grænser skal sikre, at spild under udførelse holdes under de fastlagte grænser. Etablering af erosionssikre og sandtætte sideindfatninger, der danner en kanal hvori sandfyld kan placeres hydraulisk eller mekanisk uden påvirkninger fra strøm og bølger. Sideindfatningerne vil udgøre en væsentlig del af den endelige skråningsbeskyttelse. Der vil blive sat minimumskrav til sideindfatningen for at sikre, at spild under udførelse holdes under de fastlagte grænser. Der bliver også fastsat grænser for spild via overløb i tilfælde af hydraulisk indfyldning. I VVM-redegørelsen er der ved maksimal afgravning regnet med et behov for marint sediment til opfyldning af midlertidige arbejdskanaler ved ny bro på ca m 3. Etablering af dæmninger vil betyde påfyldninger af rent marint sand/grus i dæmningerne (mellem m 3, Tabel 2-1), fjernelse af det marine sand/grus og genanvendelse af det marine sand/grus omkring bropiller eller til retablering af adgangskanal. Der kan evt. være behov for fjernelse af en begrænset mængde sediment, hvor dæmningerne etableres. Metoden vil give væsentligt mindre sedimentspild end uddybning af adgangskanaler. Der vil derfor være mindre sedimentspredning og mindre sedimentation. Der vil ligeledes være et væsentligt mindre behov for klapning af opgravet havbundsmateriale med følgende mindre påvirkning af klappladsen. I VVM-redegørelsen er det vurderet, at sedimentspildet påvirker de lokale områder med ålegræs, bl.a. vest for Masnedø Kalv. Koncentrationen af suspenderet sediment i vandfasen er beregnet til at være over 10 mg/l i maksimalt ca. halvdelen af graveperioden i store dele af flakområdet vest for Masnedø Kalv. Der vurderes ikke at være nævneværdig påvirkning af de tilstødende områder som følge af sedimentspild, idet der vil være meget begrænset sedimentation (<1 mm) og samlet set vurderes graveaktiviteten at medføre en mindre påvirkning af ålegræsset. 13
17 Da sedimentspildet forventes at blive reduceret som følge af projektændringen med midlertidige dæmninger, vil påvirkningen af bl.a. ålegræs som følge af sedimentspild (skyggeeffekt og pålejring) blive mindre. Desuden vurderes det også at en mindre mængde spildt sediment af marin oprindelse vil medføre en mindre påvirkning med næringsstoffer og organisk materiale, hvilke i sidste ende vil reducere risikoen for at påvirke iltforholdene i farvandet Strømningsforhold og opholdstider Strømningsforhold og opholdstider har stor betydning for de økologiske forhold og er bl.a. afgørende for bundforholdene og dermed vegetation og fauna. De eksisterende forhold med stor tæthed og udbredelse af ålegræs samt leopardbund, er bl.a. betinget af de eksisterende strømningsforhold og opholdstider. Både betydeligt kraftigere strøm og betydeligt mindre strøm kan således betyde store ændringer i de biologiske forhold. Generelt vil det være problematisk for de eksisterende ålegræsbede, hvis mindre strøm og mindre vandudskiftning fører til ophobning af fint sediment og organisk materiale (dødt ålegræs, tang m.v.). Dette kan medføre begyndende dannelse af blød bund som er uegnet for ålegræs samt iltfrie forhold, når det organiske materiale nedbrydes. Konsekvenserne selv inden for en 3-årig periode kan være, at områder med ålegræs forsvinder. Selv efter retablering af de oprindelige strømforhold, kan der gå lang tid (erfaringsmæssigt mindst 10 år) før ålegræsset indfinder sig i samme omfang og tæthed. Ved den sydlige dæmning er der allerede i dag forholdsvis ringe vandudskiftning i flere områder tæt ved kysten som følge af læ-virkning fra de eksisterende dæmninger. Vegetation og fauna bærer præg af dette, bl.a. med mindre dækningsgrad af ålegræs. Der er desuden i VVM-redegørelsen vurderet på konsekvenserne af en mindre ny dæmning ved brofæstet. Der forventes på baggrund af modelkørslerne ikke at ske væsentlige påvirkninger på de hydrauliske forhold som følge af at dæmningen forlænges. En evt. midlertidig kaj ved dæmningerne vil kunne etableres så de ikke har større betydning for flora og fauna. Således forventes der ikke større effekter på flora og fauna som følge af den sydlige dæmning. Generelt gælder det, at dæmning på Falster-siden ikke påvirker forholdene på Masnedø-siden og omvendt. Der vil således ikke være en kumulativ effekt af betydning ved at etablere dæmninger på begge sider. Reduktionen i den samlede gennemstrømning i Storstrømmen vurderes på baggrund af modellen at være ca. 0,5 %. Denne ændring vurderes at være uden miljømæssig betydning i de maksimalt tre år dæmningerne skal være der. Den korte dæmning på Masnedø-siden (Scenarie 1) vurderes på baggrund af modelkørslerne ikke at skabe større områder med dårlig vandudskiftning. Mindre områder på 14
18 begge side af dæmningen kan dog forventes at få ændrede økologiske forhold med mindre vandudskiftning og bølgepåvirkning og dermed større ophobning af organisk materiale end i dag. Den lange nordlige dæmning (Scenarie 2) vurderes at medføre betydelige ændringer i vandets opholdstid i områder på begge sider af dæmningen ind mod kysten samt ændret bølgepåvirkning. Der kan derfor forventes en større ophobning af organisk materiale samt fint sediment med efterfølgende påvirkning af bundfauna og flora samt risiko for iltsvind og lugtgener. Tilstanden kan forventes at blive sammenlignelig med tilstanden ved Orehoved i dag. Der vil således kunne ske en betydelig forringelse i den biologiske tilstand i områder på op mod m 2. Tilstandsændringen vil være midlertidig (maksimalt tre år) og der kan efter fjernelse af dæmningerne forventes en naturlig reetablering af de hydrauliske forhold i områderne som følge af, at de oprindelige strømog bølgeforhold indfinder sig. Der kan i den 3-årige periode forventes at ske betydende reduktioner i tæthed og udbredelse af ålegræs, selv om der forventeligt vil blive opretholdt lokale bestande. Den lange nordlige dæmning med interimsbroer (Scenarie 3) vurderes at betyde, at opholdstiden omkring dæmningen ikke reduceres i lige så høj grad som ved Scenarie 2. Interimsbroerne/gennembrydningerne på min. 50 m, er placeret så der sikres en vis gennemstrømning og dermed vandudskiftning på de mest kritiske steder hhv. langs kystlinjen og i strømrenden tættest på kysten. Det betyder dels, at områderne med forringet vandudskiftning mindskes betydeligt, og at ændringen i vandudskiftning bliver mindre. Vandudskiftningen vil være markant bedre end referenceområdet på den sydlige kyst ved Orehoved. Det vurderes på denne baggrund, at der ikke vil være væsentlig påvirkninger af flora og fauna i den midlertidige 3-årige periode og at den naturlige reetablering vil kunne ske inden for 10 år. Tilsvarende vil bundfauna og fisk over en kort årrække indfinde sig. 6.3 Samlet vurdering Reduktionen i den samlede gennemstrømning i Storstrømmen vurderes på baggrund af modellen at være ca. 0,5 %. Denne ændring vurderes at være uden miljømæssig betydning i den periode på maksimalt tre år, hvor dæmningerne skal være der. Uanset scenarie vil der kun være en ubetydelig påvirkning af vandområderne med sedimentaflejringer, næringsstoffer og organisk stof. Påvirkningen vil være af mindre grad sammenlignet med de vurderinger, der er foretaget for projektet i VVM-redegørelsen. Projektændringerne i Scenarie 1 og 3 vurderes begge at kunne gennemføres uden langsigtede påvirkninger af flora og fauna. Den lange nordlige dæmning (Scenarie 2) vurderes at medføre betydelige ændringer i vandets opholdstid i områder på begge sider af dæmningen ind mod kysten samt ændret bølgepåvirkning. Denne påvirkning vil være midlertidig og ophøre med det samme, når dæmningen fjernes igen. Men der kan ske 15
19 betydende reduktioner i tæthed og udbredelse af ålegræs i løbet af den tre årige periode, selv om der forventeligt vil blive opretholdt lokale bestande. Derfor kan langsigtede påvirkninger ikke afvises på det nuværende grundlag. Som afværgeforanstaltning kan det være relevant aktivt at fjerne ophobet organisk materiale (dødt ålegræs, tang m.v.) både i løbet af anlægsperioden og umiddelbart efter at dæmningerne fjernes. Dette skal gøres uden at beskadige ålegræsset/havbunden og gøres bedst efterår/vinter. Havbunden under dæmningerne retableres med egnet materiale i oprindelig kote. Hvor der i dag er høj dækning af ålegræs, skal det være sand/grus og hvor der i dag er leopardbund, skal det være en blanding af sten og sand/grus. 7 VURDERING AF KONSEKVENSER PÅ MARINE NATURA 2000-OMRÅDER I dette kapitel foretages en vurdering af om ændring af projektet ved at etablere interimsdæmninger kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. I VVM-redegørelsen /2/ er udpeget tre Natura 2000-områder, som potentielt kan blive påvirket. Natura 2000-område nr. 173 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg Sund, Bøtø Nor og Rødsand-Hyllekrog Natura 2000-område nr. 168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund Natura 2000-område nr. 169 Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde. Natura 2000-område nr. 173 er beliggende tættest på det område, hvor dæmningerne skal anlægges i en afstand af ca. 1,5 km vest for. Natura 200-område nr. 168 er beliggende ca. 7,5 km øst for den eksisterende bro. Natura 2000-område nr. 169 er beliggende ca. 8 km vest for den eksisterende bro. De tre scenarier for interimsdæmninger kan potentielt medføre påvirkninger af sedimentspredning, forstyrrelse med skibstrafik og støj i anlægsfase. Driftsfasen vil være meget kortvarig på maksimalt tre år, og kan potentielt medføre et midlertidigt habitattab som kan have konsekvenser for fugle på udpegningsgrundlaget. I VVM-redegørelsen er foretaget en nærmere konsekvensvurdering, der konkluderede at der ikke kan forekomme skade på arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget i de tre nævnte Natura 2000-områder med det skitserede projekt og de tilhørende afværgeforanstaltninger, der er indarbejdet i projektet. Med de foranstaltninger der tages ved anlæg af interimsdæmningerne forventes sedimentspild at være minimalt og meget kortvarigt, og der vurderes ikke at kunne fore- 16
20 komme væsentlige påvirkninger på naturtyperne i det nærmest beliggende Natura 2000-område nr Spættet sæl og gråsæl samt marint fouragerende og rastende fugle er arter på udpegningsgrundlaget i de tre Natura 2000-områder og kan påvirkes ved forstyrrelse og støj. Etableringen af dæmningerne og broarbejdet fra dæmningerne vil betyde, at der rykkes transport fra pramme til lastvogne og andre landbaserede arbejdsmaskiner i forhold til det oprindelige projekt. Det betyder at sandsynlighed for forstyrrelse af arterne vil være mindre ved den tekniske ændring. Der vil komme øget støj ved in-situ arbejdet på dæmningen. Disse er omfattet af støjberegninger i VVM-redegørelsen, og vurderes ikke at være ændringer, der i væsentlig grad kan berøre de nævnte miljøforhold og medføre væsentlige påvirkninger på de nærmest beliggende Natura 2000-områder. Det vurderes at der er muligheder for sæler og fugle at søge andre steder hen i Storstrømmen, når anlægsarbejdet pågår i en relativt kortvarig periode. Det er vurderet i kapitel 6, at der kan komme et habitattab som følge af ændrede strømforhold for scenarie 2. Det kan tage op til ti år at få reetableret det påvirkede område. Området formodes at fungere som fourageringsområde for vandfugle. I VVMredegørelsen er det vurderet, at der ikke vil ske skade på arterne som følge af habitattab. Dette skyldes primært, at de påvirkede områder vil omfatte en ubetydelig lille del af de samlede habitater i lokalområdet og selve Natura 2000-områderne påvirkes ikke. Det er svært på det foreliggende grundlag, at vurdere om påvirkninger af habitattab vil være væsentlige i forbindelse med anlæg af scenarie 2, men skade på arterne kan udelukkes. 8 REFERENCER /1/ Hydrauliske beregninger af midlertidige dæmninger. COWI, Februar /2/ VVM undersøgelse for ny Storstrømsbro og nedrivning af eksisterende Oktober
Ansøgning om tilladelse til projektændring vedr. Ny Storstrømsbroprojektet
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@tbst.dk tbst.dk Sagsnr.:TS50801-00006 Dato:02-06-2017 Sagsbehandler: chbe Ansøgning om tilladelse til projektændring vedr. Ny
Læs mereVERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT
VEJDIREKTORATET STORSTRØMSBROEN INTERIMSDÆMNINGER ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK BESKRIVELSE INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Påvirkning
Læs mere1 Indledning. 2 Metode. Rønne Havn A/S Udvidelse af Rønne Havn - Etape 1 TE-Udbud Påvirkninger ved øget uddybning og klapning.
12. oktober 2018 Notat Rønne Havn A/S Udvidelse af Rønne Havn - Etape 1 TE-Udbud Påvirkninger ved øget uddybning og klapning Projekt nr.: 227462 Dokument nr.: 1229911198 Version 1 Revision 00 Udarbejdet
Læs mereVejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne.
Notat Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne. 20. februar 2015 Projekt nr. 214379 Udarbejdet af JAD, LKP, MXJ Kontrolleret af LKR
Læs mereKvælstofbelastning i Guldborgsund
Ringsted Femern Banen Projekteringsfasen, NIRAS + Rambøll Notat Dato 23-10-2015 RFB_10_03_05_Nr2004_Kvælstofbelastning i Guldborgsund Kvælstofbelastning i Guldborgsund 1.1 Vedtagne vandplaner og udkast
Læs mereKONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)
28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-
Læs mereTillæg nr. 2 til Natura 2000 konsekvensvurdering for Guldborgsund
Ringsted Femern Banen Projekteringsfasen, NIRAS + Rambøll Notat Dato 24-11-2015 RFB_10_03_05_Nr2013_Tillæg 2 Naturkonsekvensvurdering Tillæg nr. 2 til Natura 2000 konsekvensvurdering for Guldborgsund og
Læs mereAfgørelse om at opsætning af marine målestationer i Femern Bælt ikke er VVM-pligtigt
Femern Bælt A/S Vester Søgade 10 1601 København V Sendt elektronisk til: Christian Henriksen; che@femern.dk Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 4178 0101 Fax 7262 6790 heto@tbst.dk www.trafikstyrelsen.dk
Læs mereEVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)
29 EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 29 EVENTUELLE MANGLER 1617 29.1 Det marine område 1617 29.2 Lolland 1619 29.3 Fehmarn 1620 29.4 Sammenfatning
Læs mereLugt- og. æstetiske gener i. kanaler ved. Sluseholmen. Ideer til afhjælpning. Grundejerforeningen ved Peter Franklen
Lugt- og æstetiske gener i kanaler ved Sluseholmen Ideer til afhjælpning Grundejerforeningen ved Peter Franklen 5. maj 2017 Grundejerforeneingen ved Peter Franklen 5. maj 2017 www.niras.dk Indhold 1 Indledning
Læs mereHEJLSMINDE KYSTBESKYTTELSE
Kolding Kommune Marts 2017,opdateret 7. april 2017, 5. maj 2017 og 16. maj 2017 HEJLSMINDE KYSTBESKYTTELSE Drifts- og vedligeholdelsesplan PROJEKT Hejlsminde kystbeskyttelse Drifts- og vedligeholdelsesplan
Læs mereUDVIDELSE AF RØNNE HAVN. VVM-REDEGØRELSE OG MILJØVURDERING AF PLANGRUNDLAGET Vurderinger af konsekvenser af ændring af anlægsmetoden
UDVIDELSE AF RØNNE HAVN VVM-REDEGØRELSE OG MILJØVURDERING AF PLANGRUNDLAGET Vurderinger af konsekvenser af ændring af anlægsmetoden Maj 2017 PROJEKT Projekt nr. 224409 Dokument nr. 1223366193 Udarbejdet
Læs mereStorstrømsbroen. Miljøvurdering VVM-redegørelse. Del 2 Rapport 516-2014
Storstrømsbroen Miljøvurdering VVM-redegørelse Del 2 Rapport 516-2014 Storstrømsbroen Miljøvurdering VVM-redegørelse Del 2 Rapport 517-2014 Dato: Oktober 2014 ISBN (NET): 978-87-93184-32-9 ISBN: 978-87-93184-31-2
Læs mereFemern Bælt projektet og det kohæsive sediment. - udfordringer og foranstaltninger. Miljøkoordinator Bjarne Holm Jakobsen
Femern Bælt projektet og det kohæsive sediment - udfordringer og foranstaltninger Miljøkoordinator Bjarne Holm Jakobsen Den faste forbindelse over Femern Bælt Femern A/S som bygherre og VVM processens
Læs mereNotat om Habitatdirektivets art 6. stk. 4 i relation til Natura 2000 konsekvensvurderinger 1 INDLEDNING. af Ringsted Femern Banen.
Ringsted Femern Banen Notat om Habitatdirektivets art 6. stk. 4 i relation til Natura 2000 konsekvensvurderinger af Ringsted Femern Banen. 1 INDLEDNING Der er gennemført konsekvensvurderinger i henhold
Læs mereTeknisk notat - Marin screening Guldborgsund
Teknisk notat - Marin screening Guldborgsund Rekvirent NIRAS A/S Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Sortemosevej 2 3450 Allerød Telefon: 4810 4200 E-mail: mxj@niras.dk Rådgiver Orbicon Leif Hansen
Læs mere1 Baggrund for omlægning af Valmosegrøften. 2 Projektbeskrivelse for omlægningen VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT
BANEDANMARK OMLÆGNING AF VALMOSEGRØFTEN ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk PROJEKTBESKRIVELSE INDHOLD 1 Baggrund for omlægning af Valmosegrøften
Læs mereKortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord
Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5
Læs mereVandløbsrestaurering Thorup-Skallerup bæk. Vandområdeplan Jylland-Fyn ( )
Vandløbsrestaurering Thorup-Skallerup bæk Vandområdeplan Jylland-Fyn (2015-2021) 0 Baggrund I Thorup-Skallerup bæk er der i udpeget tre vandløbsindsatser (kort 1). de udpegede indsatser, omhandler restaurering
Læs mereVattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg:
Denne rapport er udarbejdet af de oprindelige bygherrer, Elsam og Eltra, som i dag er del af andre, større selskaber. Horns Rev ejes således i dag 60 procent af Vattenfall og 40 procent af DONG Energy.
Læs mereEndelave Havbrug. 26. januar 2014 1
Endelave Havbrug Hvem er jeg Beskrivelse af Havbrug og Kompensationsopdræt Tab af næringsstoffer (N2000 og VRD) Forstyrrelse af naturtyper og arter (N2000) Tab af medicin (VRD) Forstyrrelse af andre aktiviteter
Læs mereNaturstyrelsen træffer hermed afgørelse om udvidelse af indvindingsmængden i fællesområde 548-AA Køge.
NCC Roads A/S Fabrik Ejby Ejby Industrivej 8 2600 Glostrup Cc.: Christian Abildtrup Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-7322-01310 Ref. thobk Den 3. oktober 2014 Sendt til: soematerialer@ncc.dk UDKAST TIL
Læs mereScoping udtalelse - Ansøgning om udvidelse af Københavns Havn, Container- og ny krydstogtterminal i Ydre Nordhavn.
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +4541780482 Fax 7262 6790 chbe@tbst.dk www.trafikstyrelsen.dk Scoping udtalelse - Ansøgning om udvidelse af Københavns Havn, Container- og ny krydstogtterminal
Læs mereMed venlig hilsen. Lotte Knudsen. 2008 af lov om beskyttelse af havmiljøet, samt senest ændret ved lov nr. 1401 af 27. december 2008.
Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 1601 København V Vand- og naturområdet J.nr. ODE-421-00094 Ref. Loknu Den 4. juni 2009 Vedr.: Tilladelse til klapning af 9.000 m 3 uddybningsmateriale fra udgravning
Læs mereJagten på den gode økologiske tilstand
Jagten på den gode økologiske tilstand Om de grundvilkår der definerer bundhabitaten og om de kvalitetsparametre der bestemmer dens økologiske tilstand Hvordan tages der højde for disse i miljøvurderinger?
Læs mereKort information om Natura 2000 og bilag IV arter
Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter September 2016 1 Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter Anne Villadsgaard, Kystdirektoratet Hvad er Natura 2000? Natura 2000-områder kaldes
Læs mereKumulative påvirkninger
DCEAs miljøvurderingsdage 20. og 27. august 2014 Kumulative påvirkninger Head of Environmental Department Anders Bjørnshave Verdens længste sænketunnel ABJ 2 Sænketunnelen er samlet set den bedste løsning
Læs mereAnsøgning om tilskud til restaurering af Bjerge Å
Ansøgning om tilskud til restaurering af Bjerge Å Indledning Slagelse Kommune er gennem Regionplanen forpligtet til at forbedre vandløbskvaliteten i kommunens vandløb med henblik på at leve op til de fastlagte
Læs mereTilladelse til ændring af etape 1 i udvidelse af Rønne Havn
Rønne Havn A/S Sydhavnsvej 12 3700 Rønne Sendt pr. mail til roennehavn@roennehavn.dk, niras@niras.dk og gva@niras.dk Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@tbst.dk
Læs mereBasisanalyse for Natura 2000 område 206, Stevns Rev
Basisanalyse for Natura 2000 område 206, Stevns Rev Figur 1.1 Afgrænsning af Natura 2000 område 206, Stevns Rev. 1. Områdets afgrænsning Natura 2000 område 206, Stevns Rev, udgøres af 1 beskyttelsesområde:
Læs mereAnsøgning om udvidelse af erhvervshavne og VVM
Ansøgning Oplysninger om ansøger Hvem indsender ansøgningen? Ansøger Rådgiver på vegne af ansøger Ansøger Hvis du ansøger for en privatperson, skal du indtaste ansøgers navn og adresse. Ansøger du på vegne
Læs mereNaturgenopretning ved Hostrup Sø
Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet
Læs mereNY BILD. PEBERHOLM og vandet omkring
NY BILD PEBERHOLM og vandet omkring Peberholm, kort tid efter broens åbning. Foto: Søren Madsen Peberholm år 2014. Peberholm Den kunstige ø Peberholm mellem Danmark og Sverige forbinder motorvejen og tunnelen
Læs mereDer er i forbindelse med ansøgningsmaterialet indsendt en konsekvensvurdering, som Kystdirektoratet har fundet tilfredsstillende.
Middelfart Kommune Teknisk Forvaltning Natur & Miljø Att. Lena Marie Bau Østergade 21 5580 Nørre Åby Kystdirektoratet J.nr. 14/00270-14 Ref. Anne Villadsgaard 10-09-2014 Tilladelse til etablering af to
Læs mereNotat. Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 1 INDLEDNING
Notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 4. juni 2014 Vores reference: 30.5227.51 Udarbejdet
Læs mereHejlsminde Bro- og Bådelaug. Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport.
. Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport. November 2011 Udgivelsesdato : 11. november 2011 Projekt : 23.0820.01 Udarbejdet : Mette Würtz Nielsen Kontrolleret : Claus Michael
Læs mereMILJØVURDERING AF SÆNKETUNNEL VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)
11 MILJØVURDERING AF SÆNKETUNNEL VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 11 MILJØVURDERING AF SÆNKETUNNEL 649 VVM-REDEGØRELSE KAPITEL 11 MILJØVURDERING AF SÆNKETUNNEL
Læs mereSÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES
SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES HVAD ER GOD ØKOLOGISK TILSTAND? Jf. Vandrammedirektivet: Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde
Læs mereVandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord
22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af
Læs mereNotat NY VESTHAVN. Vurdering af konsekvenser og afværgeforanstaltninger - Asnæs Fiskeopdræt. 19. september 2008
Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk NY VESTHAVN CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Vurdering af konsekvenser og afværgeforanstaltninger
Læs merePROJEKTBESKRIVELSE OG ANSØGNING OM GENÅBNING AF BILLUND BÆK
PROJEKTBESKRIVELSE OG ANSØGNING OM GENÅBNING AF BILLUND BÆK Billund Kommune PROJEKTNUMMER: 27.4500.00 UDARBEJDET AF: DKNIEF KONTROLLERET AF: DKSTES GODKENDT AF: DKKRAI Indholdsfortegnelse 1 Indledning
Læs mereEndelig tilladelse til opfyldning af Fordgraven i Københavns
Danica Ejendomsselskab Holmens Kanal 2 1060 København K Sendt elektronisk til: mha@niras.dk Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon Fax 7262 6790 bts@tbst.dk www.tbst.dk Endelig tilladelse til
Læs mereKYSTEN MELLEM NIVÅ OG SLETTEN HAVN 1. NUVÆRENDE SITUATION - EN FØRSTE VURDERING
1. NUVÆRENDE SITUATION - EN FØRSTE VURDERING Uddybning fra havn Skala 1:4000 NORD 0 m 50 m 100 m 200 m Kysten rykker tilbage Strandprofilet næsten væk Erosion i skråningsbeskyttelse ved vej Materialetransport
Læs mereNATURGENOPRETNING NEDRE SUSÅ DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, RAMBØLL
NATURGENOPRETNING NEDRE SUSÅ DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, RAMBØLL PRÆSENTATION Ca. 30 minutter - Opgave og proces - Natura 2000 - Projektforslag - Konsekvenser - Økonomi - Sammenfatning OPGAVE OG PROCES
Læs mereUndersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet
Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Arlas rensningsanlæg ved Nr. Vium Trin 1 Videncentret for Landbrug Trin1-Teknisk notat Juni 2013 Vand Miljø Sundhed Undersøgelse af spildevandsudledning
Læs mereStorstrømsbroen. Høring af farvandets brugere 22. september 2016 Orienteringsmøde Medborgerhuset Skovvej Vordingborg
Storstrømsbroen Høring af farvandets brugere 22. september 2016 Orienteringsmøde Medborgerhuset Skovvej 2 4760 Vordingborg Dagsorden Velkommen og status på projektet Formål med høringen Baggrund for projektet
Læs mereUDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR GODSØRENDEN VANDLØB 50 I GULDBORGSUND KOMMUNE
UDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR GODSØRENDEN VANDLØB 50 I GULDBORGSUND KOMMUNE GULDBORGSUND KOMMUNE 2017 TILLÆGSREGULATIV FOR GODSØRENDEN, KOMMUNEVANDLØB NUMMER 50 I GULDBORGSUND KOMMUNE GRUNDLAG Tillægget
Læs mereSvar på høringssvar vedrørende midlertidige anlæg over Roskilde Fjord
Dato 30. maj 2016 Sagsbehandler Agnete Jørgensen Mail agjo@vd.dk Telefon +45 7244 2411 Dokument 16/02445-8 Side 1/4 14210 Ny fjordforbindelse ved Frederikssund Svar på høringssvar vedrørende midlertidige
Læs mereKystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.
Guldborgsund Kommune cbw@guldborgsund.dk Kystdirektoratet J.nr. 16/03281-12 Ref. Thomas Larsen 08-12-2016 Tilladelse til renovering af havneanlæg ved Sophieholmen, matr. 1539 Nykøbing F. Bygrunde, Nykøbing
Læs mereVedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd)
Bilag 1 Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd) Energinet.dk skal foretage forundersøgelser på søterritoriet for at byggemodne et område til en havmøllepark
Læs mereMødereferat. Baggrund. Sted og tid: Snekkersten Havn d. 5.2.2014
Mødereferat Sted og tid: Snekkersten Havn d. 5.2.2014 Anledning til mødet: Deltagere: Referent: Erling Skipper Hansen havde indkaldt til mødet for at få klarlagt årsagerne til tangansamlingerne samt for
Læs mereAnne Villadsgaard (avi) Til Kystdirektoratet! Hermed sendes ansøgning om anlæg på søterritorie. Vælg anlæg: Adresse: Moesgaard Allé 15
Anne Villadsgaard (avi) Fra: 'Claus Skriver Moesgaard Museum ' Sendt: 27. juni 2016 11:55 Til: $Kystdirektoratet (kdi) Emne: Ansøgning om Andet Kategorier: Rød Til Kystdirektoratet!
Læs mereMiljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side
Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.
Læs mereIndhold. Nyt OUH Solcelleanlæg og terrænregulering Projektbeskrivelse til VVM-ansøgning. 1 Indledning 1
10. december 2018 Notat Nyt OUH Solcelleanlæg og terrænregulering Projektbeskrivelse til VVM-ansøgning Projekt nr.: 14.625.00 1229093578Dokument nr.: 1229093578 1Version 2 Revision 2 Indhold 1 Indledning
Læs mereNYE BOLIGØER PÅ ENGHAVE BRYGGE
NYE BOLIGØER PÅ ENGHAVE BRYGGE FEBRUAR 2014 Forudgående høring om VVM-redegørelse for nye boligøer og kanaler på Enghave Brygge BYUDVIKLING PÅ ENGHAVE BRYGGE Det aktuelle projekt med boligøer og kanaler
Læs mereAfgørelse om at omlægning af åløbet Valmosegrøften-Vasegrøften. i forbindelse med Ringsted-Femern Banen.
Banedanmark banedanmark@bane.dk Att. Klaus Vandall Larsen kvl@bane.dk Amerika Plads 15 2100 København Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 Sendt pr. mail Sagsnr.:TS50802-00007
Læs mereKystbeskyttelse ved Agger og Flade Sø
NOTAT Ref. JBC Den 11. december. 2017 Kystbeskyttelse ved Agger og Flade Sø Baggrunden for ny kystbeskyttelse Kystdirektoratet har i september 2017 færdiggjort en ny kystbeskyttelsesløsning ved etablering
Læs mereBiologisk vurdering af vandløb øst for Hjørring
REF 21.0036.05 Biologisk vurdering af vandløb øst for Hjørring Sweco Indhold 1 Baggrund 1 2 Metode 1 3 Status 2 3.1 Vandløbenes biologi 3 3.1.1 Station 3020441025 3 3.1.2 Station 3020441020 4 3.1.3 Station
Læs mereHvide Sande Havn Fossanæsvej Hvide Sande. Sendt pr. mail til:
Hvide Sande Havn Fossanæsvej 22 6960 Hvide Sande Sendt pr. mail til: hvidesandehavn@hvshavn.dk Carsten Niebuhrs Gade 43 1577 København V Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@tbst.dk tbst.dk Sagsnr.:TS6040102-00486
Læs mereVelkommen til borgermøde om Lillebælt Syd Havmøllepark
Velkommen til borgermøde om Lillebælt Syd Havmøllepark Jeanette Hallundbæk, Hallundbæk Consult ApS Iben Nielsen, Projektleder, Sønderborg Forsyning Peter Rathje, Direktør, ProjectZero Anne Eiby, Projektchef,
Læs mereKohæsive sedimenters effekt på biologi
Kohæsive sedimenters effekt på biologi Og biologiens effekt på sedimentprocesser Anne Lise Middelboe DHI ami@dhigroup.com Spildt sediment påvirker flora og fauna gennem: - Øget koncentrationer af suspenderet
Læs mereÅlegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder
Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder Jacob Carstensen Afd. for Marin Økologi, DMU, Aarhus Universitet Vandrammedirektivet Biologiske kvalitetselementer Fytoplankton Makroalger og blomsterplanter
Læs mereHavmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8
Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8 Juli 2000 Nationalmuseets Marinarkæologiske Undersøgelser Jørgen Dencker Marinarkæologisk besigtigelse af side scan sonar kontakter ved Rødsand
Læs mereorehoved havn på falster PRODUKTIONSSTED FOR NY STORSTRØMSBRO
orehoved havn på falster PRODUKTIONSSTED FOR NY STORSTRØMSBRO 1 OREHOVED HAVN SOM PRODUKTIONSSTED FOR NY STORSTRØMSBRO Indhold 1. Forslag til placering af arbejdsplads... 3 2. OREHOVED HAVN SOM PRODUKTIONSSTED
Læs mereStenrev som marint virkemiddel
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt Stenrev som marint virkemiddel Anders Chr. Erichsen Senior Rådgiver, Afdelingen for Miljø og Økologi, DHI Danmark Henrik Fossing (Aarhus
Læs mereTillæg nr. 3 til Natura 2000 konsekvensvurdering for Guldborgsund og Engmosen
Ringsted Femern Banen Projekteringsfasen, NIRAS + Rambøll Notat Dato 4-11-2015 RFB_10_03_05_Nr2002_Konsekvensvurdeing af justeringer i Engmosen Tillæg nr. 3 til Natura 2000 konsekvensvurdering for Guldborgsund
Læs mereOPGRADERING AF VESTERNASEN OG BATTERIVEJ SAMT NY VEJFORBINDELSE INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Forhold til Natura 2000-reglerne 2
FANØ KOMMUNE OPGRADERING AF VESTERNASEN OG BATTERIVEJ SAMT NY VEJFORBINDELSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING
Læs mereFjernelse af spærring i Tange Å ved Kærsholm Mølle. Screenings afsluttet: 9. februar 2015
VVM-screening Vejledning Skemaet benyttes til screening af projekter for at afgøre, om der er VVM-pligt. Igennem skemaet skal det via en række spørgsmål vurderes, om projektet medfører en given miljøpåvirkning
Læs mereGrundejerforeningen Ølsted Nordstrand
Grundejerforeningen Ølsted Nordstrand April 2017 ØLSTED NORDSTRAND Ideer til renovering af stranden UDKAST PROJEKT Ølsted Nordstrand, Renovering af strand Ideer til renovering af stranden Grundejerforeningen
Læs mereVVM- tilladelse og principiel tilladelse til udvidelse af Rønne havn
Rønne Havn A/S Sydhavnsvej 12 3700 Rønne Sendes elektronisk til: rho@niras.dk, Vivi.Granby@brk.dk Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@tbst.dk tbst.dk Sagsnr.:TS6020102-00227
Læs mereIndvinding af grundvand sker fra 803 vandindvindingsanlæg,
mer primært fra forbrænding af kul og halm, herunder markafbrænding. De naturlige kilder er primært ophvirvlet jordstøv, og luftbåren biologisk materiale som fx pollen og svampesporer. Depositionen af
Læs mereStatus for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler
Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt
Læs mereSvingelbjerg Bæk Slutrapport marts 2017
Svingelbjerg Bæk Slutrapport marts 201 1 Indhold Slutrapport... 1 1. Indledning... 2 2. Udførelsen... 3. Effekter... 12 Forventede effekter... 12 Reelle effekter... 12 Yderligere forventede effekter...
Læs mereDet Lollandske Digelag Digeingeniøren Østergade Maribo. Kystdirektoratet J.nr. 18/ Ref. Nikolaj Michelsen
Det Lollandske Digelag Digeingeniøren Østergade 39 4930 Maribo Kystdirektoratet J.nr. 18/00053-22 Ref. Nikolaj Michelsen 25-05-2018 Tilladelse til sandfodring ud for matr. 244k, Rødby Markjorder, Lolland
Læs mereTILLÆG TIL NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING FOR GULDBORGSUND OG ENGMOSEN
Ringsted Femern Banen Projekteringsfasen, NIRAS + Rambøll TILLÆG TIL NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING FOR GULDBORGSUND OG ENGMOSEN 20. november Projekt nr. 213523 Dokument nr. 1212593811 Version 1 Udarbejdet
Læs mereTILLÆGSREGULATIV FOR TISTED-TERNDRUP BÆK MED TILLØB
Natur og Miljø Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 06.02.00-P24-3-16 Ref.: Jens Peter Neergaard Direkte tlf. 97113623
Læs mereFORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE
FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.
Læs mereSkema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. nr af 23. november 2016]
Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. nr. 1440 af 23. november 2016] VVM Myndighed Skive Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Projektet
Læs mereMiljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021
Miljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021 Resumé Denne miljørapport er en overordnet vurdering af miljøkonsekvenserne for gennemførelsen af risikostyringsplanen. Det vurderes at flere
Læs mereNOTAT Center for Teknik & Miljø Møllebjergvej Hvalsø T H
NOTAT Center for Teknik & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 H www.lejre.dk Anne-Marie Kristensen Natur & Miljø D 4646 4952 E ankr@lejre.dk Dato: 13. marts 2018 FORSLAG Restaurering af Elverdamsåen,
Læs mereVVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)
17 NATURA 2000 VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 17 NATURA 2000 1171 17.1 Sammenfatning 1171 17.2 Foreløbig Natura 2000-vurdering 1177 17.2.1 Potentielle virkninger
Læs mereSignifikant 1. Omfattende påvirkning (positiv/negativ) 2. Moderat påvirkning (positiv/negativ) 3. Mindre påvirkning (positiv/negativ)
Notat Vurderingsmetode 13. december 2010 Udarbejdet af HHK, ESB, LRM Kontrolleret af HHK, ESB Godkendt af HHK Metode til vurdering af miljøpåvirkninger (Virkninger på Miljøet, VVM) En vurdering af miljøpåvirkninger
Læs merePræsentation af forundersøgelsen Lillebælt Syd 26/
Præsentation af forundersøgelsen Lillebælt Syd 26/27.11.18 1 PROGRAM Første time Velkomst Dagen i dag, projektet og den videre proces Gennemgang af forundersøgelserne Menneskers sundhed, herunder luftbåren
Læs mereMiljøvurdering- Ændring af vejforløb og konsekvenser for naturinteresser
Rapport Miljøvurdering- Ændring af vejforløb og konsekvenser for naturinteresser Modtager: Attention: Kopi til: Sag: Udarbejdet af: Kvalitetssikring Femern A/S Henrik Bay, Femern A/S Anders Bjørnshave,
Læs mereVurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune
Til Ikast-Brande Kommune Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Ikast-Brande Kommune har den 18. september 2015 anmodet Vejle Kommune om en udtalelse i forbindelse med ansøgning Miljøgodkendelse
Læs mereDanmarks Naturfredningsforenings Afdeling Esbjerg
Miljøstyrelsen, Dato: 2. april 2018 Haraldsgade 53, 2100 Kbhn. Ø Journalnummer MST-1274-00126 Klage over VVM-Redegørelse for Spulefelt Esbjerg Havn, journalnummer MST-1274-00126 Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereBiologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord
5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.
Læs mereBadevandsprofil for Rinkenæs Nederby i Sønderborg Kommune
Badevandsprofil for Rinkenæs Nederby i Sønderborg Kommune Strandens navn Rinkenæs Nederby Adresse Nederbyvej 25, 6300 Gråsten (oplyses ved opkald til 112) Stationsnummer Stations-ID C401 DKBW827 Koordinater
Læs mereREFERAT. Vedr.: Ekstraordinært møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 6. oktober 2009
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet november 2009 J.nr.: 2009-04544 Ref.: MKRO REFERAT Vedr.: Ekstraordinært møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 6. oktober 2009 Deltagere:
Læs mereUDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR TJÆREBY TANG KANAL VANDLØB 87 I GULDBORGSUND KOMMUNE
UDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR TJÆREBY TANG KANAL VANDLØB 87 I GULDBORGSUND KOMMUNE GULDBORGSUND KOMMUNE 2017 TILLÆGSREGULATIV FOR TJÆREBY TANG KANAL, KOMMUNEVANDLØB NUMMER 87 I GULDBORGSUND KOMMUNE GRUNDLAG
Læs mereMiljøvurdering af lynfangere øst for linjeføringen
Miljøvurdering af lynfangere øst for linjeføringen Modtager: Attention: Kopi til: Femern A/S Henrik Bay, Femern A/S Christian Henriksen, Femern A/S Sag: 01-05-01B_Ad hoc support to ENV Udarbejdet af: Martin
Læs mereRingsted Kommune. Regulering af afløb fra Gyrstinge Sø
Ringsted Kommune Regulering af afløb fra Gyrstinge Sø Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 Baggrund for projektet... 1 1.1.1 Lovgrundlag... 2 1.2 Projektforslag... 2 2. PROJEKTBESKRIVELSE: AFLØB
Læs mereBadevandsprofil for Fynshav Syd i Sønderborg Kommune
Badevandsprofil for Fynshav Syd i Sønderborg Kommune Strandens navn Fynshav Syd Adresse Strandnr. A460, Lystbådehavnen Nedergade 9B, 6440 Augustenborg (nr. oplyses ved opkald til 112, alarm) Stationsnummer
Læs mereKystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.
Vejdirektoratet Peter Holt Guldalderen 12 2640 Hedehusene Kystdirektoratet J.nr. 15/00288-20 Ref. Bertram Tobias Hacke 08-06-2015 Sendt på mail til ph3@vd.dk Tilladelse til erosionsbeskyttelse ved Ny Lillebæltsbro
Læs mereÅlegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet
Ålegræssets historiske udbredelse i de danske farvande Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Baggrundsfoto: Peter Bondo Christensen
Læs merePræsentation af Model til beregning af spredning fra klapning af uddybningsmaterialer. Præsenteret af Jan Dietrich. 21.
Præsentation af Model til beregning af spredning fra klapning af uddybningsmaterialer Præsenteret af Jan Dietrich 21. november 2013 Klapprocessens hovedelementer Tømning af prammen Sediment stråle ned
Læs mereTeknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014
Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615
Læs mereAnsøgning om tilladelse til etablering af et snorklerev i Alssund ved Skivedepotet
Ansøgning om tilladelse til etablering af et snorklerev i Alssund ved Skivedepotet 1. Indledning, baggrund og formål Sønderborg Kommune og Foreningen Als Stenrev vil anlægge et snorklerev i Alssund ud
Læs mereTeknisk notat - Biologisk screening, Nissum Bredning
Teknisk notat - Biologisk screening, Nissum Bredning Rekvirent NOE, Nordvestjysk Elforsyning a.m.b.a. Att. Flemming Poulsen Skivevej 120 7500 Holstebro Tel. 97 42 14 88 flp@noe.dk Nissum Brednings Vindmøllelaug
Læs mereBilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion
Bilag 1 Gentofte Kommune Vurdering af hydrauliske forhold for Lokalplan 307 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion
Læs mere